DK164845B - Farmaceutiske midler omfattende polypeptider med kontinuerlig frigoerelse - Google Patents

Description

i

DK 164845 B

Opfindelsen angår farmaceutiske midler af farmakologisk aktive syrestabl le polypeptider, som giver kontinuerlig frigørelse af polypeptidet gennem længere tid, når midlet anbringes i et vandigt miljø af fysiologisk type.

O

Det har længe været erkendt, at kontinuerlig frigørelse af visse lægemidler gennem længere tid efter en enkelt administration kunne have betydelige praktiske fordele i klinisk praksis, og der er allerede udviklet midler, som giver for-10 længet frigørelse af en række'k1 ini sk kyttige lægemidler efter oral dosering (se f.eks. Remington's Pharmaceutical Sciences, udgivet af Mack Publishing Company, Easton, Pennsylvania, U.S.A., 15. udgave, 1975, side 1618-1631), efter parenteral administration (ibidem, side 1631-1643) og efter topisk admi -15 nistration (se f.eks. britisk patent nr. 1.351.409). En egnet metode til parenteral administration er subdermal injektion eller implantation af et fast 1 egerne, f.eks. en pille eller en film indeholdende lægemidlet, og der er beskrevet forskellige sådanne implanterbare organer. Specielt er det kendt, at for 20 mange lægemidler kan egnede implanterbare organer til at give forlænget frigørelse af lægemiddel opnås ved at indkapsle lægemidlet i en bionedbrydelig polymer eller ved at fordele lægemidlet i en grundmasse af en sådan polymer, således at lægemidlet frigøres, efterhånden som nedbrydningen af den polymere 25 grundmasse skrider frem.

Egnede bionedbrydelige polymere til brug i præparater med vedligeholdt frigørelse er velkendt og indbefatter polyestere, som bliver gradvis nedbrudt ved hydrolyse, når de anbringes i 30 et vandigt miljø af fysiologisk type. Særlige polyestere, som har været anvendt, er de, der er afledt af hydroxycarboxy1 syrer, og megen kendt teknik har vedrørt polymere afledt af a-hydroxycarboxylsyrer, især mælkesyre i både dens racemi ske og optisk aktive former, og glycolsyre og copolymere deraf (se 35 f.eks. de amerikanske patentskrifter nr. 3.773.919 og 3.887.699, Jackanicz m.fl., Contraception, 1973, 8, 227-234, Anderson m.fl., ibidem, 1976, 11, 375-384, Wise m.fl., Life 2

DK 164845 B

Sciences, 1976, 19, 867-874, Woodland m.fl., Journal of Medicinal Chemistry, 1973, 16, 897-901, Yolles m.fl.. Bulletin of the Parenteral Drug Association, 1976, 30, 306-312, Wise m.fl., Journal of Pharmacy and Pharmacology, 1978, 30, 5 686-589, og 1979, 31, 201-204).

I den foreliggende beskrivelse anvendes udtrykket "polylactid" i generisk forstand til at indbefatte polymere af mælkesyre alene, copolymere af mælkesyre og glycolsyre, blandinger af 10 disse polymere og blandinger af sådanne copolymere samt blandinger af sådanne polymere og copolymere, hvor mælkesyren er enten i racemisk form eller i optisk aktiv form, Udtrykket "syrestabi1" skal også forstås som betydende, at polypeptidet ikke hydrolyseres væsentligt under de betingelser, der optræ-15 der inde i de omhandlede præparater under den brugsperiode, der tilsigtes, dvs. ved pH 2 ved pattedyrs legemstemperatur, f.eks. op til 40eC, i op til 6 måneder.

Britisk patentskrift nr. 1.325.209 (ækvivalent med amerikansk 20 patentskrift nr. 3.773.919) og amerikansk patentskrift nr.

3.887.669 er den hidtil eneste for ansøgerne kendte teknik, som omtaler forlænget frigørelse af polypeptider, idet sidstnævnte kun nævner insulin, men den indeholder ingen konkrete eksempler på noget sådant præparat, og omtalen af polypeptider 25 er tilsyneladende helt spekulativ, idet den kun forekommer i en omfattende liste over mange forskellige klasser lægemidler, der hævdes at kunne inkorporeres i præparater af den deri beskrevne slags.

30 I hovedsagen alle de andre lægemiddel typer, der er omtalt i denne beskrivelse, bortset fra polypeptider, er faktisk forholdsvis hydrofobe af karakter og af forholdsvis lav molekylvægt, og patentbeskrivelsen viser ingen erkendelse af vanskelighederne, som man har mødt, når man har søgt at opnå ti 1 — 35 fredsstillende vedligeholdt frigørelse af præparater af polypeptider, hvoraf mange er forholdsvis hydrofile og med forholdsvis høj molekylvægt.

3

DK 164845 B

Fra US-patentskrift nr. 4011312 kendes bougies på δ x 0,5 cm beregnet til indførelse i køers yverkanaler til behandling af mastitis omfattende et antimikrobielt lægemiddel og en lactid-/glycolid copolymer med en molekylvægt under 2000, hvilket 5 svarer til et logaritmisk viskositetstal på mindre end 0,0S3.

Et sådant præparat frigør ikke et polypeptidlægemiddel kontinuerligt gennem længere tid.

I Chemical Abstracts, 88, 79041 n er beskrevet mi krokapsler, 10 hvor en kerne af lægemiddel er indesluttet i et hylster af polylactid. En sådan mi krokapsel er ikke et præparat, hvori lægemidlet er ensartet dispergeret i polylactidet.

Det vil forstås, at "vedligeholdt" eller "forlænget" frigø-15 relse af et lægemiddel kan være enten kontinuerligt eller dis-kontinuerligt. Det er nu opdaget, at i mange tilfælde, hvor den kendte tekniks l?re, og især den i britisk patentskrift nr. 1.325.209 indeholdte lære, anvendes på fremstilling af et præparat af et syrestabilt polypeptid, kan frigørelsen af po-20 lypeptidet af præparatet, selv om den sker over en længere tid, også være diskontinuerlig. Forud for frigørelse af et polypeptid fra en polylactidpolymer, som beskrevet i nævnte beskrivelse, går der f.eks. ofte en betydelig induktionsperiode, hvorunder intet polypeptid frigøres, eller frigørelsen er to-25 faset og omfatter en begyndelsesperiode, hvorunder noget polypeptid frigøres, og en anden periode, hvorunder intet eller kun lidt polypeptid frigøres, og en tredie periode, hvorunder det meste af resten af polypeptidet frigøres. I modsætning hertil er det et formål med den foreliggende opfindelse at a n -30 give midler af syrestabile polypeptider, fra hvilke, eventuelt bortset fra en forholdsvis kort induktionsperiode i begyndelsen, polypeptidet frigøres kontinuerligt, idet der ikke er nogen perioder, hvorunder intet eller kun lidt polypeptid frigøres. Udtrykket "kontinuerlig frigørelse" anvendes i den fo-35 religgende beskrivelse alene til at beskrive en frigørelsesprofil, som er i det væsentlige en-faset, selv om den kan have et vendepunkt, men som i hvert fald ikke har nogen plateaufase.

4

DK 164845 B

Opfindelsen angår således et farmaceutisk middel, som er ejendommeligt ved, at det omfatter (a) fra 50% til 99,9% af et po-lylactid, som er en polymer af mælkesyre alene, en copolymer af mælkesyre og glycolsyre, hvori forholdet mellem glycolid-5 og lactidenheder er fra 0 op til 3:1, en blanding af sådanne polymere eller en blanding af sådanne polymere og copolymere, idet mælkesyren er enten i racemisk eller optisk aktiv form, og hvor polylactidet er enten opløseligt i benzen og har et logaritmisk vi skos itetsta 1 fra 0,093 dl/g (1 g pr. 100 ml i 10 kloroform) til 0,5 dl/g (l g pr. 100 ml i benzen) eller uopløseligt i benzen og har et logaritmisk viskositetstal fra 0,093 dl/g (1 g pr. 100 ml i kloroform) til 4 dl/g (1 g pr. 100 ml i kloroform eller dioxan), og (b) fra 0,1% til 50% af et farmakologisk aktivt polypeptid, som ikke hydrolyseres tilstrække-15 ligt under de betingelser, der forekommer inde i midlet under den tilsigtede brugsperiode, hvilket polypeptid er ensartet dispergeret i polylactidet.

Opfindelsen er anvendelig til syrestabile polypeptider gene-20 relt uden nogen begrænsning med hensyn til struktur eller molekylvægt, men er mest nyttig til polypeptider, som er forholdsvis hydrofile, og den følgende liste, der ikke skal anses for udtømmende, viser polypeptider, som kan anvendes til udførelse af opfindelsen: 25 Oxytocin, vasopressin, adrenocortikotropt hormon (ACTH), epidermal vækstfaktor (EGF), prolactin, luliberin eller luteiniserende hormon-frigørende hormon (LH-RH), insulin, somatostatin, glucagon, interferon, gastrin, tetragastrin, pentagastrin, urogastron, secretin, calcitonin, enkephaliner, 30 endorphiner, angiotensiner, renin, bradykinin, bacitraciner, polymyxiner, colistiner, tyrocidin, gramicidiner og syntetiske analoge og modifikationer og farmakologisk aktive fragmenter deraf.

35 Det har imidlertid vist sig, at polypeptider, som ikke er stabile under sure betingelser, er uegnede til brug i midler- δ

DK 164845 B

ne ifølge opfindelsen, da de bliver nedbrudt i det sure miljø, som er frembragt i den polymere grundmasse, når polylactidet begynder af nedbryde ved hydrolyse, og derved frembringer carboxylsyre-endegrupper.

5

Ved udtrykket "et vandigt miljø af fysiologisk type" menes legemet, især muskelsystemet og cirkulationssystemet, hos et varmblodet dyr, omend ved laboratorieundersøgelser et sådant miljø kan efterlignes af vandige væsker, der eventuelt med en stødpude er indstillet til en fysiologisk pH-værdi ved en temperatur mellem 35 og 40°C.

Midlerne ifølge opfindelsen med kontinuerlig frigørelse kan anbringes i legemet hos et dyr, som man ønsker at behandle med polypeptid,ved f.eks. intramuskulær eller subkutan injektion eller ved subdermal kirurgisk implantation på sædvanli-g klinisk eller veterinær måde.

Det har vist sig, at et farmaceutisk middel ifølge opfindel- 2 0 sen kan udformes til at give kontinuerlig frigørelse af poly= peptidet ved passende valg eller regulering af forskellige parametre, f.eks. ved at variere polylactid-sammensætningen, især forholdet mellem mælkesyre og glycolsyre i copolymere, ved at regulere molekylvægten af polylactidet, både gennem-2 5 snitsmolekylvægten efter vægt og molekylvægtsintervallet eller polydispersiteten, målt ved forholdet mellem gennemsnitsmolekylvægten efter vægt (M ) og gennemsnitsmolekylvægten Μ ω

efter antal (M ), d.v.s. __ω , ved valg af mængdeforholdet mel-n M

n 30 lem polypeptid og polylactid eller ved valg af geometrien af et fast præparat til implantation eller af partikelstørrelsen i et præparat til injektion. Frigørelsesegenskaberne af sådanne midler reguleres også til en vis -grad af karakteren af polypeptidet selv. Specielt er der mindre valgfrihed til 35 at definere de ovennævnte parametre, når man fremstiller et middel ifølge opfindelsen til et polypeptid med høj molekyl- 6

DK 164845 B

vægt (f.eks. større end 6000), end der er, når man fremstiller et middel til et polypeptid med lavere molekylvægt (f.eks. mindre end 6000).

5

Det har endvidere ifølge opfindelsen vist sig, at frigørelsen af et polypeptid fra et middel omfattende et polylactid og et polypeptid forløber ved to adskilte og uafhængige mekanismer, nemlig først en diffusionsafhængig frigørelse af poly= peptid ud af grundmassen af polylactid og polypeptid, bestående i udludning fra overfladen, og for lavmolekylære poly= peptider nogen fordelings-afhængig diffusion af polypeptid som sådan, og bagefter, efterhånden som polylactidet bliver nedbrudt, diffusion af vandig polypeptid-opløsning ud af mid-let gennem vandige kanaler.

I almindelighed er foreneligheden af polypeptider i poly= lactidpolymere begrænset, undtagen hvor det drejer sig om lavmolekylære polypeptider (f.eks. op til en molekylvægt 2Q på 6000), som er i stand til at have nogen specifik reak tion med polylactidet, f.eks. et lavmolekylært polypeptid, der er basisk, og som derfor reagerer med de endestillede carboxylsyregrupper i polylactidet. På grund af denne begrænsede forenelighed af polypeptid i polylactid frigør et præparat af polypeptid og polylactid, når det anbringes i 2 6 et vandigt miljø,meget lidt polypeptid ved diffusion gennem den polymere grundmasse. Dette er stort set rigtigt for alle kombinationer af polypeptid og polylactid, men grund-massediffusion er på et minimum for højmolekylære polypep= tider i højemolekylære polylactider. Selv om der sker nogen 3 0 grundmassediffusion, som resulterer i en polypeptidfrigørelse i begyndelsen ved anbringelse af midlet i et vandigt miljø ved frigørelse fra eller meget nær ved overfladen, ophører dette snart, fordi diffusionen af polypeptid ind i polylac= tid er utilstrækkelig til at resultere i kontinuerlig trans-

O O

port af polypeptid fra det indre af midlet til dets overflade.

DK 164845 B

7 Når et middel af polypeptid og polylactid anbringes i et vandigt miljø, diffunderer vand ind i grundmassen og fordeles mellem polypeptid og polylactid til dannelse af områder med vandig polypeptid-opløsning. Dette vandige polypeptid, som 5 er fremkommet, når absorberet vand fordeles mellem polypeptid og polylactid, er uforeneligt med og uopløseligt i polylac= tider, især de med høj molekylvægt, således at midlets absorption af vand til at begynde med yderligere nedsætter en sandsynlighed for grundmassediffusion af polypeptid ud af 10 midlet. Hvis de således dannede områder af polypeptid er adskilte og isolerede, er midlerne ude af stand til at frigøre polypeptid. Muligheden af, at de vandige polypeptid-områder har nogen kontinuitet, vokser imidlertid med stigende koncentration af polypeptid i midlet og med stigende ab-sorption af vand, og når kontinuiteten af vandige polypeptid-områder når et tilstrækkeligt niveau til at kommunikere med den ydre overflade af midlet, begynder polypeptid at blive frigjort fra præparatet ved diffusion, ikke gennem polylactid-grundmassen, men gennem vandige polypeptid-kanaler. Selv ^ når nogle vandige polypeptid-områder nær overfladen har ud videt sig, således at de når det ydre af midlet, bliver det vandige polypeptid, som eksisterer i stadig isolerede områder, ikke frigjort} det frigøres først, når en sekundær hydrofil bane for diffusion bliver tilgængelig. For højmolekylære 25 polylactider opstår denne sekundære hydrofile diffusionsbane, når polylactidet er. undergået tilstrækkelig nedbrydning til, at hastigheden af absorptionen af vand vokser betydeligt. Når dette sker, udvikles der vandige porer eller kanaler i poly= lactidgrundmassen, som muliggør en kontinuerlig og betydelig ou frigørelse af polypeptid som vandig opløsning fra tidligere adskilte og isolerede områder.

Som ovenfor anført har det vist sig, at når midler med vedligeholdt frigørelse af kendt art, og især de i britisk patent= 35 skrift nr.l.325.209 beskrevne, anvendes til frigørelse af poly= peptider, er den oprindelige grundmassediffusionsfase af poly=

DK 164845 B

8 peptidfrigørelsen og den anden frigørelse af polypeptid, der følger efter nedbrydning af polylactidet, adskilt i tid med det resultat, at frigørelsen af polypeptid ikke er kontinuerlig, men to-faset og diskontinuerlig og omfatter en lille før-5 ste frigørelse af polypeptid, en død fase hvorunder der i hovedsagen ikke frigøres noget polypeptid, og en påfølgende anden frigørelsesfase, hvorunder i hovedsagen alt det resterende polypeptid frigøres. Det har nu vist sig, at ved passende valg af midlets parametre kan grundmassediffusionsfasen af frigørel-1° sen og den påfølgende af nedbrydning inducerede frigørelsesfase bringes til at overlappe tidsmæssigt.

Opfindelsen angår derfor endvidere et farmaceutisk middel omfattende et polylactid, som defineret i det foregående, 15 og et syrestabilt polypeptid, og som udviser to på hinanden følgende faser af frigørelse af polypeptid, når det anbringes i et vandigt miljø af fysiologisk type, idet den første fase er frigørelse ved grundmassediffusion, og den anden fase er frigørelse som følge af nedbrydning af polylactid, og at 20 diffusionsfasen og den nedbrydningsinducerede fase overlapper i tid.

De to faser kan bringes til at overlappe ved enten at forlænge den første diffusionsfase eller ved at bringe den af nedbryd-ning inducerede fase til at begynde tidligere eller begge dele.

Den første grundmassefrigørelsesfase er vanskelig at forlænge, men er følsom for koncentration af polypeptid i grundmassen og i begrænset omfang for karakteren af polypeptidet, især O u dets hydrofilicitet.

Den af nedbrydning inducerede frigørelsesfase kan bringes til at begynde tidligere ved passende valg af polylactid (mere glycolid-rige polymer-molekyler, som nedbrydes hurtigere end 3 5 lactid-rige molekyler), (molekyler med lav molekylvægt 9

DK 164845 B

nedbrydes hurtigere til et niveau, hvor vandige kanaler fremkommer i grundmassen) og polypeptidkoncentration (en højere polypeptidkoncentration muliggør hurtigere absorption af vand og følgelig hurtigere udvikling af kontinuerlige vandige ka-5 naler, som letter frigørelse af polvpeptid).

Foruden nødvendigheden af, at den nedbrydningsinducerede frigørelsesfase begynder tidligere, er det også nødvendigt at regulere hastigheden af polypeptidfrigørelse under denne fase 10 og at sikre, at den samlede varighed af denne fase er til strækkelig til dens tilsigtede kliniske eller veterinære formål. En metode til at forlænge varigheden af den nedbrydningsinducerede frigørelsesfase er at anvende polylactider, som indeholder lactid-rige molekyler, der nedbrydes langsom-I5 mere end glvcolid-rige molekyler, eller alternativt kan der anvendes polylactider indeholdende molekyler med høj molekylvægt, som det tager længere tid at nedbryde til et niveau, hvor der dannes vandige kanaler.

20 Det er derfor klart, at da glycolid-rige polymer-molekyler og/eller molekyler med lav molekylvægt foretrækkes, hvis nedbrydningsfasen skal begynde hurtigt, og lactid-rige mole= kyler og/eller molekyler med høj molekylvægt foretrækkes, hvis den nedbrydningsinducerede frigørelsesfase skal vare 25 i tilstrækkeligt lang tid, er foretrukne polylactider de med en høj grad af heterogenitet med hensyn til glycolid-rige og lactid-rige molekyler eller høj polydispersitet.

Alternativt kan samme egenskaber opnås ved at blande to eller 30 flere forskellige polylactider, som er forskellige med hensyn til lactid/glycolid-indhold og/eller med hensyn til Μω· Blanding af en mindre mængde polylactid med høj med et polylactid med lav giver desuden ønskelige fysiske egenskaber til midler ifølge opfindelsen fremstillet deraf, idet 35 det gør dem lettere at fremstille og forarbejde.

10

DK 164845 B

Det har endvidere vist sig, at profilen af polypeptidfrigørel-sen fra både kendte lactider og hidtil ukendte polylactider parallelliseres næsten nøjagtigt af profilen af vand-absorption. Det vil sige, at når polypeptidfrigøreisen er diskontinuerlig, 5 er vand-absorptionen også diskontinuerlig i hovedsagen på samme måde, og omvendt, når polypeptidfrigørelsen er kontinuerlig, er vand-absorptionen også. Variation af de ovenfor omtalte parametre til regulering af polypeptidfrigørelsesegenskaberne af midlet har endvidere vist sig at påvirke vand-absorptionen af 10 midlet på en nøjagtigt parallel måde.

Opfindelsen angår derfor endvidere et farmaceutisk middel omfattende et polylactid som defineret i det foregående og et syrestabilt polypeptid, som, når det anbringes i et van-15 digt miljø af fysiologisk type, absorberer vand på kontinu erlig måde som defineret i det foregående, indtil poly= lactidet er blevet nedbrudt, og i hovedsagen alt polypepti= det er blevet frigjort i det vandige miljø af fysiologisk type.

20

Virkningen af de forskellige parametre, der er omtalt ovenfor, på polypeptidfrigørelsen og/eller vandabsorptionsegenskaberne af midlerne ifølge opfindelsen illustreres af følgende forsøg: 25 A. Molekylvagt af polylactidkomponenten.

A.1. Lavmolekulær polypeptid.

A.1.1.Der blev fremstillet præparater omfattende 20% w/w 30 af det gastriske peptidfragment tetragastrin-hydro= cnlorid, Trp-Met-Asp-Phe-NH2,HC1, molekylvægt = 633, i et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-lactid- og glycol-enheder i form af en 0,2 mm tyk film. Filmene blev anbragt enkeltvis i vand 35 ved 37°C, som blev skiftet daglig, og den ultravio- lette absorption ved 277 nm blev målt for at bestemme tetragastrinfrigørelsen af præparatet den pågældende dag.

DK 164845 B

n

Med en kendt type polylactid med M på ca. 240.000 ω (grænseviskositetstal = 1,36 dl/g) var der en begyndende frigørelse af tetragastrin, derefter en død periode 5 fra ca. 5. dag til 21.dag, hvorunder meget lidt blev frigjort, efterfulgt af en hovedfrigørelse fra den 24.dag fremefter.

Med et nyt polylactid med M^ på ca. 15.000 (grænse-10 viskositetstal = 0,25 dl/g) var frigørelsesrønsteret lig nende, men den døde periode varede kun fra dag 4 eller 5 til dag 8 eller 9.

Med et nyt polylactid med lav Μω (grænseviskositets-15 tal af en 1 g/100 ml opløsning i chloroform på 0,11 dl/g) var der ingen død periode, og tetragastrin blev frigjort kontinuerligt fra tiden nul (Tg).

A.1.2.Lignende præparater blev fremstillet under anvendelse 20 af 10 vægt% af den syntetiske luliberin-analoge, ICI 118.630, Cglu-His-Trp-Ser-Tyr-D-Ser(O-tBu)-Leu-Arg-Pro-Azgly-N^, molekylvægt = 1269, i stedet for tetragastrin.

25 Med et kendt polylactid med Μω ca.240.000 (grænse viskositetstal = 1,36 dl/g) var frigørelsen af polypep= tidet to-faset med en død periode på ca. 15 dage.

Med et nyt polylactid med Myca.l4.000 (grænseviskosi-30 tetstal = 0.,25 dl/g) var der en kort induktionsperiode, efterfulgt af kontinuerlig frigørelse.

Med et nyt polylactid med lav Μω (grænseviskositetstal af en 1 g/100 ml opløsning i chloroform på 0,11 dl/g) 35 var der en kontinuerlig frigørelse fra TQ.

DK 164845 B

12 A.2. Polypeptid med middel-molekylvægt.

Polypeptidpræparater med middelmolekylvægt blev fremstillet omfattende 0,1 vægt% muse-epidermal 5 vækstfaktor (EGF), molekylvægt = 6041 , i polylacti= der omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre-og glycolsyre-enheder og med forskellig Μω og anbragt i en stødpude med pH 7,4. Frigørelse af EGF blev overvåget ved radioimmunbestemmelse.

10

Med et kendt polylactid med Mwca.200.000 (grænseviskositetstal = 1,08 dl/g) var der ingen frigørelse i begyndelsen og ingen kendelig frigørelse af polypeptid indtil mellem den 13. og 20. dag efter TQ, hvorefter frigø-25 reisen var kontinuerlig.

Med et nyt polylactid med Μω ca. 80.000 (grænseviskositetstal = 0,58 dl/g) var der heller ingen frigørelse i begyndelsen, og betydelig frigørelse skete først mellem 20 den 6. og 10. dag efter Tq, hvorefter frigørelsen var kontinuerlig.

Med et nyt polylactid med lav Μω (grænseviskositetstal af en 1 g/100 ml opløsning i chloroform på 0,11 dl/g) 25 var der kontinuerlig frigørelse fra TQ.

A.3. Højmolekylær polypeptid.

Der blev fremstillet et præparat omfattende 20% w/w okseprolactin, molekylvægt ca. 22.000, i et nyt poly= 30 lactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med lav Μω (grænseviskositetstal af en 1 g/100 ml opløsning i chloroform på 0,11 dl/g). Som forventet af de foregående forsøg A.l.l., A.1.2 og A.2, frigjorde dette præparat også polypeptid kontinu-35 erligt fra Tq, når det blev afprøvet in vivo i rotter, og cirkulerende okseprolactin blev bestemt ved radio-immunbe s temmeIse, 23

DK 164845 B

Forsøg A.l - A.3 viser således, at reducering af molekylvægten Μω eller viskositeten af polylactidet anvendt til fremstilling af et middel reducerer den to-fasede 5 karakter af polypeptidfrigørelsen for polypeptider med lav eller middel-molekylvægt eller den begyndende forhaling i frigørelsen af polypeptiderne med middel- eller høj molekylvægt og opnår en kontinuerlig frigørelse af polypeptide't fra Tn.

10 u B. Forhold lactid/glycolid i polylactidet.

Der blev fremstillet midler i form af implanterbare organer indeholdende 100 yg (3% w/w) af luliberin-analogen, 15 ICI 118.630, i polylactider med Μω ca.300.000, men med forskellige lactid/glycolid-forhold. Når disse præparater blev afprøvet in vivo i voksne hun-rotter, der udviste normal østrus-adfærd, gav de alle to-faset frigørelse af polypeptidet omfattende frigørelse i ca. 6 dage 20 efter behandlingen, efterfulgt af en død periode, hvor under der ikke var nogen kendelig frigørelse af poly= peptid. Længden af denne døde periode aftog med aftagende lactid/glycolid-forhold (L/G) som følger: 2 5 _ L/G Død periode (dage) 100/0 Ingen frigørelse 75/25 51 30 67/33 34 50/50 15

Dette forsøg viser således, at et middel, der udviser en 35 to-faset frigørelse af polypeptid, kan forbedres i retning af at opnå kontinuerlig frigørelse ved at forøge mængden af glycolid i forhold til lactid i det anvendte polylac= tid op til ca. 50% glycolid.

DK 164845 B

14 C. Forhold mellem polypeptid og polylactid.

Der blev fremstillet midler i form af implanterbare organer under anvendelse af forskellige koncentrationer af 5 den syntetiske luliberin-analoge, ICI 118.630, i et kendt 50/50 lactid/glycolid polylactid med ca.200.000, og de blev afprøvet in vivo i rotter som ovenfor beskrevet.

Med 5% og 10% w/w inkorporeret var frigørelsen af poly= 10 peptid to-faset, men med 15% og 20% inkorporeret for svandt to-fasetheden.

Dette forsøg viser således, at et polylactid med høj molekylvægt, som giver to-faset frigørelse af polypeptid, når 15 polypeptidet kun er inkorporeret i lave mængder, kan an vendes til at fremstille præparater med tilfredsstillende kontinuerlig frigørelse, hvis mængden af polypeptid forøges tilstrækkeligt.

20 D. Molekylvægts-fordeling.

En opløsning af en polymer-blanding med bred molekylvægtsfordeling {po1 yd ispersitet) blev fremstillet ved at blande opløsninger af et 50/50 D,L-lact id/glycolid poly- lactid med lav Μω (logaritmisk viskositetstal af en 1 2 5 g/100 ml opløsning i chloroform på 0,115 dl/g) (3 vægtdele) og et 50/50 D,L-1 act id/g1ycolid polylactid med Μω ca. 200.000 (grænsevi skos itetsta1 = 1,08 dl/g) (i vægtdel). Tetragastrin (1 vægtdel) blev tilsat, og blandingen blev støbt til dannelse af et polylact id/tetragastrin-materiale indeholdende 20 vægt% tetragastrin, og dette blev så formet til en 0,02 cm tyk plade. Pladen blev anbragt i vand ved 37°C, og frigørelsen af tetragastrin viste sig at være kontinuerlig fra Tø og at fortsætte i 35 mindst 44 dage.

DK 164845 B

15

Polylactider med bred molekylvægts-fordeling kan fås, enten ved at blande forud-dannede polymere med forskellige molekylvægte eller ved passende regulering af polymerisa- _ tionsnrocessen på velkendt måde, og sådanne polylactider 5 giver vigtige fordele; f.eks. muliggør polylactiderne med lavere molekylvægt en i hovedsagen umiddelbar frigørelse af noget polypeptid, medens de mere højmolekylære polylactider både forlænger frigørelsesperioden og ned-sætter den samlede hastighed af frigørelsen af polypep= tidet. Blandingen af lav- og høj M^fraktioner modificerer desuden vandabsorptionsegenskaberne af polylactidet på parallel måde.

E. Tykkelse af implanteret organ.

E.1. En opløsning af 10 vægt% tetragastrin i et poly= lactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre-og glycolsyre-enheder og med Μω ca.15.000 blev støbt til film, der var 0,02, 0,06 og 0,12 cm tykke.

20

Alle tre film viste kontinuerlig frigørelse af te= tragastrin fra TQ, og efter 28 dage havde de tre film frigjort henholdsvis 85, 75 og 66% af deres tetragrastrin-indhold.

25 E.2. Optagelsen af tritieret vand fra en stødpude med pH 7,4 af plader af polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder med MkjCa.200.000 og grænseviskositetstal = 1,08 og med tykkelser på 0,02, 0,06, 0,12 og 0,20 blev 3 0 malt ved at udtage disse plader fra stødpude-opløsningen efter varierende neddykningstider og måle tritium-indholdet ved scintillationstælling. Efter 5 uger havde pladerne med de forskellige tykkelser absorberet henholdsvis 44, 20, 15 og 11 vægt% vand.

3 5

DK 164845 B

16

Disse forsøg viser, hvorledes tykkelsen af det implanterede organ kan anvendes til at regulere absorptionen af vand og dermed hastigheden af frigørelsen af polypeptid fra et middel ifølge opfindel-5 sen, idet tykkere implanterede organer frigør poly= peptidet langsommere end tyndere.

Som ovenfor vist kan midlet ifølge opfindelsen fremstilles som et fast middel til subdermal injektion eller implantation el-10 ler som et flydende præparat til intramuskulær eller subkutan injektion.

Egnede faste midler til subdermal injektion eller implantation er f.eks. stænger, kugler, film eller piller, og cy-15 lindriske stænger, der kan injiceres gennem en hypodermisk nål eller trocart, foretrækkes. Disse midler fremstilles ved sædvanlig teknik, som er velkendt inden for den farmaceutiske industri.

20 Foretrukne faste midler ifølge opfindelsen for polypeptider inden for forskellige molekylvægts-intervaller er som vist i tabel l,og foretrukne midler til specielle polypepti= der af særlig interesse er som vist i tabel 2. Hvert eksempel i tabellerne 1 og 2 definerer således yderligere ud-25 førelsesformer ifølge opfindelsen.

» 30 35

DK 164845 B

17 TABEL 1.

Forets trukken

Polypeptid, Polylactid, Glycolid/ % poly= % poly=

Nr. molekylvægt viskositetstal lactid peptid peptid 1 < 2.000 >0,5 0,5-3 5-50 2 < 2.000 0,2-0,5 0,2-3 5-50 10-30 10 3 < 2.000 < 0,2 0-3 0,1-50 4 1.500-10.000 0,4-0,8 0,5-3 10-50 20-50 5 1.500-10.000 0,15-0,4 0,2-3 5-30 10-30 6 1.500-10.000 < 0,15 0-3 0,1-20 1-20 7 8.000-30.000 0,15-0,4 0-3 0,1-50 15 8 8.000-30.000 0,1-0,15 0,7-3 10-50 9 8.000-30.000 <0,1 0-3 0,1-50 TABEL 2.

20 -

Polylactid, Glycolid/ % poly=

Nr. Polypeptid viskositetstal lactid peptid 10 Tetragastrin >0,5 1-3 5-50 25 11 Tetragastrin 0,2-0,5 0,5-3 5-50 12 Tetragastrin <0,2 0-3 0,1-50 13 ICI 118.630 >0,5 0,8-3 5-50 14 ICI 118.630 0,2-0,5 0,2-3 5-50 15 ICI 118.630 <0,2 0-3 0,1-50 30 16 EGF 0,4-0,8 0,5-3 10-50 17 EGF 0,15-0,4 0-3 0,1-50 18 Prolactin <0,15 0-3 0,1-50 35 18

DK 164845 B

Som ovenfor vist kan midlet ifølge opfindelsen også fremstilles som en suspension til injektion. Sådanne suspensioner kan fremstilles ved almen teknik, der er velkendt inden for den farmaceutiske industri, f.eks. ved formaling af blandingen af 5 polylactid/polypeptid i en ultracentrifugemølle, udstyret med en passende sigte, f.eks. en 120 mesh sigte (svarende til 125 pm), og suspendere de formalede sigtede partikler i et opløsningsmiddel til injektion, f.eks. propy1 eng 1yco1, vand, eventuelt med et sædvanligt viskositetsforøgende middel eller sus-10 penderingsmiddel, olier eller andre kendte flydénde bærere, der er egnede til injektion.

Den kontinuerlige frigørelse af ICI 118.630 fra et suspensionsmiddel ifølge opfindelsen blev vist ved at sammenligne 15 diøstrus-adfærden af normale voksne hun-rotter, der var dose ret subkutant med enten en propylenglycolsuspension af partikler formalet til størrelsen 120 mesh (svarende til 125 pm) og indeholdende 3 vægt% ICI 118.630 i et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og en 20 Μω ca. 240.000 (grænsevi skos itetstal=1,36 dl/g) eller med en f saltopløsning af 100, 200 eller 300 pg ICI 118.630 pr. dyr.

Med saltopløsningerne var der en øjeblikkelig kort diøstruspe-riode, men 3 dage efter doseringen gen-etableredes normal cy-klisitet. Med suspensionsmidlet ifølge opfindelsen var dyrene 25 derimod i det væsentlige i diøstrus i ca. 40 dage. Lignende resultater fremkom med et injektionspræparat baseret på en blanding af 1¾ ICI 118.630 i et lignende polylactid med et grænseviskositetstal >0,5 dl/g.

2q Opfindelsen angår derfor endvidere et suspensionspræparat omfattende fra 1 til 50 vægt% af et fast præparat, der i sig selv omfatter fra 0,1 til 50 vægt% af et syrestabilt poly= peptid som defineret i det foregående, og fra 50 til 99,9 vægti af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactid-enheder er 0 - 3, og som er enten opløseligt i benzen og har et viskositetstal (1 g/100 ml opløsning i benzen) på

DK 164845 B

19 mindre end 0,5 dl/g eller er uopløseligt i benzen og har et viskositetstal (1 g/100 ml opløsning i chloroform eller dioxan) på mindre end 4 dl/g, hvilket faste prsparat var blevet reduceret til fin partikelstørrelse, sammen med fra 50 til 99 vægt% af 5 en flydende bærer, der er egnet til injektion i pattedyr.

Det skal forstås, at på grund af den reducerede partikelstørrelse af polypeptid/polylactidet i en suspension til injektion bliver visse faste præparater, der ikke er egnede til 1° implantation, gjort nyttige, når de reduceres til fin parti kelstørrelse, og oparbejdes som en suspension til injektion.

De to specielle suspensionspræparater, der er omtalt ovenfor, indeholder f.eks. begge mindre ICI 118.630,end man har fundet acceptabelt til implanterbare præparater, som vist i tabel 1 15 og 2 ovenfor.

Af det foregående er det klart, at det er ønskeligt at fremstille polylactider med et Μω -interval, især med lav til middelstor Μω , i intervallet op til 60.000 og med høj poly-20 dispersitet /Μω\ , idet disse er særligt værdifulde i midlerne

(V

ifølge opfindelsen. Den kendte teknik vedrørende polylactider i almindelighed og copolymere indeholdende mælkesyre- og 25 glycol-enheder i særdeleshed siger intet om fremstilling af sådanne copolymere med lav molekylvægt og intet om fremgangsmåder til at opnå høj polydispersitet i sådanne copo= lymere. Det ligger faktisk i de kendte beskrevne polylac= tider, at de i almindelighed har M større end ca. 30.000 - (li 30 60.000 (et grænseviskositetstal større end 0,5) og har lav polydispersitet på grund af deres fremstilling under vandfrie betingelser og uden nogen tilsatte kædestoppere. Ifølge opfindelsen er det erkendt, at på grund af de forskellige grader af reaktionsdygtighed under polymerisationsbetingelser 35 af de cykliske dimere af mælkesyre og glycolsyre kan co= polymere med høj heterogenitet med hensyn til polymer-typer fås ved ring-åbnende polymerisation af en blanding af de to

DK 164845 B

20 cykliske dimere i nærværelse af kædestoppende midler, således at der fås polylactider med et viskositetstal mindre end 0,5. Den cykliske dimsre af glycolsyre er den mest reaktionsdygtige under polymerisationsbetingelser, og de første copoly= 5 mermolekyler dannet ved polymerisationen er derfor glycolsvre-rige. Som følge heraf er de senere dannede copolymermolekyler nødvendigvis mælkesyre-rige, således at der produceres en co= polymer af mælkesyre og glycolsyre med den ønskede høje heterogenitet.

1°

Desuden reguleres ifølge opfindelsen polymerisationen til fremstilling af copolymere i det ønskede lave Mw-interval ved at udføre den ring-åbnende copolymerisation af de blandede cykliske dimere i nærværelse af vand, mælkesyreholdigt vand eller 15 en anden kendt kædevækstregulator i overensstemmelse med almen viden inden for polymer-kemien.

Egnede polymerisationskatalysatorer er zinkoxid, zinkcarbonat, basisk zinkcarbonat, diethylzink, organotinforbindelser, 2 0 f.eks. stannooctanoat, tributylaluminium,.titan-,magnium- eller bariumforbindelser, eller blyoxid, og af disse foretrækkes stannooctanoat.

Copolymerisationen af de blandede cykliske dimere udføres 25 iøvrigt på sædvanlig måde med hensyn til tid og temperatur.

Lavmolekylære polylactider kan også fås ved copolymerisation af hydroxysyrerne selv i stedet for de cykliske dimere. Selv om der fås mindre heterogene polymere ved denne metode, kan 3 0 egnede grundmasser til kontinuerlig frigørelse af polypeptider fås ved at blande sådanne polylactider med forskellige sammensætninger fremstillet ved denne metode eller ved at blande et polylactid fremstillet på denne måde med et eller flere polylactider fremstillet ved ring-åbnende polymerisation af 3 5 de cykliske dimere.

DK 164845 B

21

Visse af de her beskrevne copolymere af mælkesyre og glyccl-syre er hidtil ukendte. Disse hidtil ukendte heterogene poly-lactider omfatter fra 25 til 100% molære mælkesyre-enheder og fra 0 til 75% molære g 1yco1 syre-enheder og er enten opløselige 5 i benzen og har et viskos itetsta1 (1 g/100 ml opløsning i ben zen) på mindre end 0,5 dl/g, eller er uopløselige i benzen og har et viskositetstal (1 g/100 ml opløsning i chloroform eller dioxan) på mindre end 4 dl/g. Ved et "heterogent polylactid" menes polylactider med en høj grad af heterogenitet med hensyn til 10 glycol id-rige og lactid-rige molekyler eller med høj polydi- spersitet eller blandinger af to eller flere forskellige polylactider, som er forskellige med hensyn til lactid/glycolidindhold og/eller Μω, som beskrevet i det foregående.

15 Om en given copolymer er heterogen eller ej i denne forstand, kan let bestemmes ved undersøgelse af det 25 MHzl3C kernemagnetiske resonansspektrum af den copolymere i f.eks. deutere-ret dimethylsulfoxid. I en homogen copolymer, som fås i den kendte teknik ved copolymerisation af mælkesyre- og glycol-20 syre-monomere, viser resonansen af glycol syreenhedens carbo- nylkulstof ved δ = 166,0 - 166,2 sig som to dubletter som en følge af de fire forskellige tilnærmelsesvis lige sandsynlige molekylære tilstande, hvori dette kulstofatom kan eksistere, ^ pf·’* nemlig GGG, LGG, GGL og LGL (G = en g 1 yco 1 syre-enhed, L = en 25 mælkesyre-enhed, og stjernen angiver den giycolsyre-enhed, der er tale om). I en heterogen copolymer, således som den anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, er det derimod usand-, -*· synligt, at rækkefølgen LGL forekommer, således at en af dubletsignalerne i spektret for den homogene copolymer fremkommer 30 som en singlet. Det viser sig faktisk, at i spektret af hete rogene copolymere viser dette signal fra glycolsyre-enhedens carbonylkulstof sig ofte som to singlets. En "heterogen copolymer" som defineret i den foreliggende beskrivelse er derfor en copolymer, for hvilken glycolsyrens carbonylkulstof-signal 35 i 13C NMR viser sig som andet end et par dubletter.

DK 164845 B

22

Heterogeniteten eller homogeniteten af mælkesyre/glycolsyreco-polymere kan også påvises ved undersogelse af deres nedbrydning. Når en copolymer således anbringes i en stødpude med pH- vsrdi 7,4 ved 37°C, udtages periodisk, tørres, og prøver ud-5 tages, og forholdet mellem mælkesyre- og g 1yco1 syre-enheder i prøverne bestemmes ved NMR, vokser forholdet L/G med tiden for en heterogen copolymer, da fortrinsvis glycol syresekvenserne hydrolyserer. For en homogen copolymer bliver forholdet L/G derimod konstant, efterhånden som nedbrydningen skrider frem.

10 Mælkesyre indholdet af den copolymere er fortrinsvis i den ra-cemiske (D,L) form eller i den optisk aktive L-form.

En sådan hidtil ukendt copolymer af mælkesyre og glycolsyre 15 som defineret umiddelbart ovenfor, kan fremstilles ved en fremgangsmåde, som omfatter ring-åbnende copolymerisation af en blanding af de cykliske dimere af mælkesyre og glycolsyre, eventuelt i nærværelse af et kædevækstregulerende middel.

20 Et egnet kædevækstregulerende middel er f.eks. vand, mælkesyre, glycolsyre eller andre hydroxysyrer, alkoholer eller carboxylsyrer i almindelighed.

Opfindelsen illustreres af følgende fremstillinger og eksem-25 pier.

Viskositeterne er målt ifølge standardpraksis i deciliter per g (d 1 / g) .

30 Fremstilling 1.

16 g zinkoxid blev sat til 800 g D,L-mælkesyre i en 2-liter 3-halset rundbundet kolbe, udstyret med omrører, termometer og destillations-opsats forbundet med en vandkondensator* 35 Blandingen blev omrørt og opvarmet til ca. 135°C, ved hvilken temperatur vand begyndte at destillere over. Opvarmning blev fortsat i 8 timer, hvorunder temperaturen steg til ca. 190°C. Da destillation af vand ophørte, blev trykket reduce- 23

DK 164845B

ret, og destillationen blev fortsat, indtil fast stof begyndte at samle sig i kondensatoren. På dette stadium blev vandkondensatoren erstattet med en luftkondensator, og remanensen blev afkølet og derefter destilleret under højvakuum (2-8 mm 5 kviksølv) , og den fraktion (ca. 300 g), der destillerer mellem 130 og 160°C, blev opsamlet? den var D,L-lactid (3,6-dime= thyl-1,4-dioxan-2,5-dion), den cykliske dimere af D,L-mælke-syre.

10 Det rå D,L-lactid blev krystalliseret af ethylacetat (ca. 600 ml) tre gange, og det omkrystalliserede produkt blev til slut tørret ved 45°C under reduceret tryk (2 mm kviksølv) i 24 -48 timer, hvorefter det havde smeltepunktet 124 - 125 C.

15 Fremstilling 2.

Glycolid (l,4-dioxan-2,5-dion), den cykliske dimere af glycolsyre, blev fremstillet på den måde, der er beskrevet i Preparative Methods in Polymer Chemistry af W.R.Sorenson 20 & T.E. Campbell, 2.udgave, udgivet af Interscience (1968), side 363. Det rå glycolid blev renset ved tre på hinanden følgende krystallisationer af tør ethylacetat, derpå tørret ved 45°C under recuderet tryk (2-8 mm kviksølv) i 24 - 48 timer, smeltepunkt 82 - 84°C.

25 EKSEMPEL 1-13.

Polymere af D,L-lactid og glycolid blev fremstillet som følger: 30

Ren tør D,L-lactid (fremstilling 1), ren tør glycolid (fremstilling 2), ialt 42 g, industriel D,L-mælkesyre indeholdende ca. 12 vægt% vand og 1 ml af en 8 VE2gt%'s opløsning af stanno= octanoat i hexan blev anbragt i et forud tørret glasrør.

Hexanen blev afdampet under reduceret tryk, og røret blev opvarmet til 160UC i 6 timer med konstant omrøring, om muligt. Røret blev afkølet i pulveriseret fast kuldioxid, og polylactidet blev udtaget, opbrudt til små stykker og opløst

DK 164845 B

9 / C *1 i chloroform (400 ml). Chloroformopløsningen blev filtreret, og filtratet blev hældt i methanol (2 1) for at udfælde poly= lactidet, som blev frafiltreret og tørret under vakuum ved 40°C i 24 timer og derpå ved 80°C i 24 timer. Alle de således 5 fremstillede polylactider var opløselige i chloroform og dio= xan, og polylactiderne 1 - 9 i følgende tabel var opløselige i benzen, men polylactiderne 10 - 13 var uopløselige i benzen.

Følgende polylactider blev fremstillet på denne måde: 10

D,L- L/G M

lactid Glycolid mol- D,L- Grænse- ω

Eks. (L) (g) (G) (g) forhold mælkesyre viskositet (ca.) 1 42,0 0 100/0 0 1,385 440.000 2 33,5 9,0 75/25 0 1,084 400.000 3 32,4 8,7 75/25 920 pi 0,108 x) lav 4 30,0 12,1 67/33 0 0,97 370.000 5 30,0 12,1 67/33 0 0,94 214.000 6 30,0 12,1 67/33 30 pi 0,67 107.000 2 0 7 30,0 12,1 67/33 60 pi 0,51 63.000 8 30,0 12,1 67/33 120 pi 0,37 33.000 9 30,0 12,1 67/33 920 pi 0,121 x) lav 10 23,0 18,5 50/50 0 .1,045 300.000 25 11 23,0 18,5 50/50 400 pi 0,25 15.200 12 23,0 18,5 50/50 920 pi 0,126 x) lav 13 23,0 18,5 50/50 1380 pi 0,108 x) lav M er i forhold til polystyren-standard.

30 ω x) er viskositetstal af en 1 g/100 ml opløsning i chloro= form.

Alternativt kan lactidet, glycolidet og mælkesyre, hvis den er 35 til stede, opvarmes til 160°C og 0,08 g stannooctanoat der efter tilsættes for at igangsætte polymerisationen.

2 5

DK 164845 B

EKSEMPEL 14.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder glycolsyre- og 5 D,L-mælkesyre-enheder og med et grænseviskositetstal på 1,36 (50 mg) blev opløst i 1 ml dioxan, og 50 yl af en opløsning af ICI 118.630, 1-Glu-His-Trp-Ser-Tyr-D-Ser (0~tBu)-Leu Arg-Pro-Azgly-NH^ (233 mg pr. ml af acetatsaltet, ækvivalent med 200 mg pr. ml base) i destilleret vand blev tilsat. Den 10 fremkomne uklare opløsning blev støbt som en film, opløsnings midlerne blev afdampet i en strøm af nitrogen i mørke, og filmen blev tørret ved 40°C under reduceret tryk (0,02 mm kviksølv) i 48 timer. Blandingen indeholdende ca. 17 vægt% ICI 118.630 i polylactidet blev homogeniseret ved tre på hinanden følgende trykstøbninger ved 110°C i 10 sekunder og blev 15 til slut trykstøbt til implanterbare organer 0,038 cm tykke, 4.

som hver vejede 1,5 mg og indeholdt 309-7 yg (ca. 17 vægt%) ICI 118.630.

Den kontinuerlige frigørelse af ICI 118.630 fra disse implanterede organer blev demonstreret ved at anbringe dem i hunrotter, der udviser normal østrus-adfærd. Efter implantation gik rotterne i en periode med diøstrus, der blev sporet ved mangel på horndannet vaginal udsmøring, der varede fra 31 til 40 dage, hvilket viser, at ICI 118.630 blev kontinuerligt fri-2 5 gjort under denne periode.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde blev gentaget under anvendelse af 50 yl ICI 118.630 acetatopløsning (150 mg ren peptid pr. ml vand), og implanterbare organer blev fremstillet på lig- ^ ^ + nende måde, som vejede 2 mg og indeholdt 306- 6 yg ICI 118.630 (13 vægt%) og med en tykkelse på 0,038 cm. Ved den ovenfor beskrevne rotte-østrus-prøve frigjorde disse implanterbare organer ICI 118.630 kontinuerligt gennem en periode på 30 - 35 38 dage, påvist ved diøstrus-perioden hos rotterne.

DK 164845 B

26

Til brug i human-terapien blev der fremstillet implanterbare organer indeholdende 1 - 100 mg ICI 118.630 (5 - 50 vægti), som vejede 2 mg - 1 g og i form af cylindriske stænger egnede til implantation ved trocart.

EKSEMPEL 15.

Fremgangsmåden, der er beskrevet i eksempel 14, blev gentaget, men under anvendelse af polylactider omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med grænseviskositetstal på 0,33 og 0,25 i stedet for 1,36 for at fremstille implanterbare organer indeholdende 10 vægti ICI 118.630, der vejede ca. 3 mg og var 0,08 cm tykke.

15

Disse organer blev anbragt i hun-rotter (5 pr. gruppe), som før implanteringen udviste regelmæssig østrus-adfærd. De implanterede organer fremstillet af polylactid med grænseviskositetstal 0,33 udviste en induktionsperiode på 5 dage, efterfulgt af en diøstrus-periode på ca. 26 dage, og organer- 20 ne fremstillet af polylactid med grænseviskositetstal 0,25 udviste en induktionsperiode på 3 - 4 dage, efterfulgt af en diøstrus-periode på ca.25 dage.

Lignende implanterbare organer, men indeholdende 20 vægti af ICI 118.630 blev fremstillet på samme måde, og disse udviste en lignende diøstrus-periode, men ingen induktionsperiode ved den ovenfor beskrevne rotte-prøve.

Til brug i human-terapien blev der på lignende måde fremstil-30 let implanterbare organer indeholdende 1 - 100 mg ICI 118.630 (5-50 vægti), der vejede 2 mg - 1 g, og i form af cylindriske stænger egnede til implantation med trocart.

EKSEMPEL 16.

35 -

Fremgangsmåderne, der er beskrevet i eksempel 14, blev gentaget under anvendelse af et polylactid omfattende ækvimolære 27 DK Ί6434!> b mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med grænseviskositetstal på 1,36 for at fremstille blandinger af ICI 118.630 og polylactid indeholdende 3 og 1 vægt% ICI 118.630, Blandingen blev mikroniseret ved stuetemperatur i en ultra-5 centrifugemølle, forsynet med en 120 mesh sigte, og de mikro- niserede partikler blev suspenderet i propylenglycol med henblik på injektion i en koncentration på 100 mg pr. ml.

Hun-rotter, der udviste regelmæssig østrus-adfærd, blev in-jiceret subkutant med 0,1 ml af den 3 vægt%-ige propylenglycol-suspension, der er beskrevet ovenfor, eller med 0,3 ml af 1%-suspensionen. Begge grupper blev overvåget ved at undersøge vaginal-udsmøringer daglig for horndannelse og udviste lejlighedsvis horndannede udsmøringer op til 20 - 24 dage efter dosering, efterfulgt af en klar diøstrus-periode op til den 38. - 42.dag efter doseringen, hvilket viser kontinuerlig frigørelse af ICI 118.630 i denne periode.

EKSEMPEL 17.

20

Tetragastrin-hydrochlorid (Trp-Met-Asp-Phe-NH2,HC1) (200 mg) blev opløst i en blanding af 9 ml dioxan og 1 ml vand, og til opløsningen blev sat et polylactid som beskrevet i eksempel 11 (1,8 g). Blandingen blev støbt som en film, og opløsnings-

$ C

3 midlerne blev afdampet i en strøm af nitrogen. Den fremkomne film blev tørret under reduceret tryk (0,02 mm kviksølv) ved 40°C i 48 timer, og derefter blev den homogeniseret ved tre på hinanden følgende trykstøbninger ved 80°C i 10 sekunder og støbt til dannelse af film med tykkelser på 0,02, 0,06 eller 3 π 0,12 cm, der hver vejede ca. 80 mg.

Frigørelsen af tetragastrin blev målt ved at anbringe en film i destilleret vand, udtage en prøve af det destillerede vand

daglig, erstatte alt det tilbageblevne destillerede vand 3 S

med frisk vand og måle den ultraviolette absorption af de daglige prøver ved 277 nm. Der fremkom følgende resultater, som viste kontinuerlig frigørelse af tetragastrin fra film af alle tre tykkelser:

DK 164845 B

28

Kumulativ % frigjort tetragastrin Tid (dage) -—---- 0/02 cm film 0,06 cm film 0,12 cm film 5------ 1 9,6 5,6 4,0 4 14,9 10,5 9,0 7 20,3 13,9 11,7 9 25,3 17,7 14,8 10 11 33,1 22,6 19,4 14 48,6 33,2 28,1 17 61,9 45,9 40,5 21 74,7 59,8 53,2 24 81,8 68,1 60,2 15 28 85,2 74,9 66,4 31 86,9 77,7 70,9 36 88,5 82,5 77,5 39 89,2 85,1 82,6 20 EKSEMPEL 18.

40 mg tetragastrin-hydrochlorid blev opløst i vandigt dioxan (1:9 efter rumfang) og sat til en opløsning af 25 (a) et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre-og glycolsyre-enheder og med et viskositetstal på 0,115 (som en 1 g/100 ml opløsning i chloroform) (120 mg) og (b) et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- 30 og glycolsyre-rester og med et grænseviskositetstal på 0,08 (40 mg) i 2 ml dioxan.

De blandede opløsninger blev støbt som en film som beskrevet i eksempel 14 og støbt som implanterbare organer, der vejede ca. 50 mg og var 0,02 cm tykke.

3 5

Frigørelsen af tetragastrin fra disse implanterbare organer blev målt ved fremgangsmåden, der er beskrevet i eksempel 17, og de følgende resultater, der viser kontinuerlig frigørelse, blev opnået:

Tid (dage) Kumulativ % frigjort tetragastrin

DK 164845 B

29 1 0,6 2 1,0 3 1,6 5 4 2,7 7 8,6 10 17,2 14 29,4 18 43,1 10 23 56,3 28 64,9 32 71,2 36 79,0 39 83,9 15 44 90,5 EKSEMPEL 19.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med et viskositetstal på 0,11 som en 1 g/100 ml opløsning i chloroform (50 mg) blev opløst i dioxan 20 (1 ml), og der blev tilsat en opløsning af muse-epidermal vækstfaktor (EGF, 0,05 mg) i 0,05 ml vand. Blandingen blev støbt som en film på polytetrafluorethylen-stof, og opløsningsmidlet blev fjernet i en strøm af nitrogen i mørke. Filmen blev tørret ved 60°C under reduceret tryk (0,8 mm kviksølv) i 25 48 timer. Filmen blev så trykstøbt ved 120°C i 10 sekunder til dannelse af implanterbare organer 0,02 cm tykke og med en vægt af 10 mg.

De implanterbare organer blev hvert anbragt i en sort flaske ved 37°C med 1 ml af Mcllvain's stødpude (pH 7,4) (Documents 30 Geigy, Scientific Tables, redigeret af K.Diem & C.Leutner, udgivet af J.R.Geigy SA, Basel, Schweiz, 7.udgave, 1970, si-

DK 164845 B

30 de 280) indeholdende 0,02 vægt% natriumazid. Stødpuden blev fjernet daglig og erstattet med frisk, og EGF frigjort i stødpuden af organet blev målt ved radioimmun-bestemmeIse, hvilket viste, at frigørelsen startede straks og fortsatte i mindst 5 2 uger og frigjorde 100 - 200 yg pr. dag.

EKSEMPEL 20.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-lactid og gly= colid og med et viskositetstal (1 g/100 ml opløsning i chlor= oform) på 0,11 (400 mg) blev opløst i 2 ml dioxan, og en op-10 løsning/suspension af okse-prolactin (100 mg) i 0,5 ml destilleret vand blev tilsat under kraftig omrøring. Blandingen blev hældt på et polytetrafluorethylen-stof og tørret, først i en strøm af nitrogen og derpå under reduceret tryk (0,01 mm kviksølv) ved 40°C i 24 timer. Den derved fremkomne heterogene 15 blanding blev homogeniseret ved fire på hinanden følgende trykstøbninger ved 60°C og blev derefter støbt til en plade med en tykkelse på 0,2 cm, hvoraf der blev udskåret implanterbare organer, som vejede 60 mg.

Organerne blev anbragt subkutant i voksne hun-rotter, som så pe-20 riodisk fik tappet blod fra halen, og prolactinet i blodprøverne blev målt ved radioimmun-bestemmelse. En placebo-gruppe, der ikke fik noget prolactin i det implanterede organ, blev undersøgt på lignende måde, og mængderne af cirkulerende pro= lactin blev sammenlignet. Der fremkom følgende resultater: 25 Okse-prolactin i plasma (yg/ml)

Tid -—

Placebo-gruppe Behandlet gruppe 1 0,38 24,7 2 0,45 105,9 6 0,54 7,7 30 9 0,72 17,8 13 0,52 65,4 ( -i-/^i>-4-c»3a4-+-£nc? ^

DK 164845 B

31 (fortsat)

Okse-prolactin i plasma (yg/ml)

Placebo-gruppe Behandlet gruppe 16 0,56 89,7 20 0,75 288 5 23 0,81 142 26 0,84 562 42 1,25 1250 EKSEMPEL 21.

Fremgangsmåden, der er beskrevet i eksempel 1-13, blev gen-10 taget med undtagelse af, at polylactidet blev opløst i dioxan i stedet for i chloroform, og der fremkom lignende polylacti= der.

EKSEMPEL 22 - 29.

Fremgangsmåden, der er beskrevet i eksempel 1-13, blev gen-15 taget med undtagelse af, at polylactidet blev opløst i iseddike, og den derved fremkomne iseddike-opløsning blev sat dråbevis til methanol for at udfælde polylactidet, som blev frafiltreret og tørret under vakuum ved 40°C i 24 timer og derpå ved 80°C i 24 timer.

20 Følgende specielle polylactider blev fremstillet på denne måde:

DK 164845 B

32 D,L- L/G D,L- Grænse- Molekyl- Stanno= lactid Glycolid mol- mælke- visko- vægt octa=

Eks. (L) (g) (G) (g) forhold syre sitet (ca.) noat 22 33,3 26,7 50/50 360 yl 0,234 13.500 93 yl 23 11,1 8,9 50/50 120 yl 0,243 14.450 31 yl 24 11,1 8,9 50/50 120 yl 0,265 16.800 31 yl 5 25 111,0 89,0 50/50 1,2 ml 0,257 15.850 0,31 ml 26 111,0 89,0 50/50 1,2 ml 0,239 14.200 0,31 ml 27 88,8 71,2 50/50 0,96 ml 0,262 16.600 0,25 ml 28 22,2 17,8 50/50 1,38 ml 0,09 x) - 62 yl

29 20,0 - 100/0 0,12 ml 0,260 16.200 31 yL

10 x) Logaritmisk viskositetstal som 1 g/100 ml opløsning i chloroform.

EKSEMPEL 30.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder glycolsyre- og D,L-mælkesyre-enheder og med et grænseviskositetstal på 0,25 15 blev opløst i iseddike, og opløsningen blev frysetørret. Det frysetørrede pulver (540,7 mg) og XCI 118.630 (142,1 mg) af acetatsaltet (ækvivalent med }l24 mg base) blev opløst i 6,8 ml eddikesyreanhydrid-fri iseddike og frysetørret i 24 timer. (Iseddiken blev tilbagesvalet i 2 timer med 1% vand 20 for at fjerne eddikesyreanhydridet). Det frysetørrede produkt blev ekstruderet under tryk ved 70°C til en stang med en diameter på 1 mm, hvorfra der blev udskåret implanterbare organer af den ønskede vægt. De implanterbare organer blev opløst i et passende opløsningsmiddel, f.eks. acetonitril, og efter-25 prøvet for lægemiddel-indhold og renhed. Organerne viste sig at indeholde 16,1% w/w ren 118.630-base.

Frigørelse af 118.630 blev bedømt ved at neddykke implanterbare organer, der vejede ca. 10 mg, i Mcllvain's pH 7,4-stød-pude ved 37°C. ICI 118.630 blev frigjort kontinuerligt i 30 mindst 5 uger.

DK 164845 B

33

Ved et yderligere forsøg blev implanterbare organer, der vejede ca. 390 yg, 860 yg, 1500 ug, 3000 pg og ca. 6000 yg, im-planteret subkutant i en gruppe voksne hun-rotter med regelmæssig cyklus. I de 28 dage efter implantationen var dyrene 5 i det væsentlige fri for østrus-intervaller, hvilket viser, at aktivt lægemiddel blev frigjort kontinuerligt i denne periode.

EKSEMPEL 31.

En opløsning af ICI 118.630 acetatsalt blev fremstillet ved 10 at opløse 170,8 mg ICI 118.630 acetat i 5 ml eddikesyreanhy= drid-fri iseddike. (Iseddiken blev tilbagesvalet i 2 timer med 1% vand for at fjerne eddikesyreanhydrid). Denne opløs ning vistes ved højtryksvæskekromatografi (HPLC) at indeholde 25,21 mg ICI 118.630-base pr. ml. 442,5 mg polylactid (frem-15 stillet som i eksempel 25) blev opløst i 4,5 ml af eddikesyreopløsningen, og den fremkomne opløsning blev frysetørret i 25 timer. Det frysetørrede produkt blev ekstruderet under tryk ved 74°C til en stang med en diameter på 1 mm, hvoraf der blev udskåret implanterbare organer af den ønskede vægt.

20 Organerne blev opløst i et passende opløsningsmiddel såsom acetonitril, og den fremkomne opløsning blev analyseret ved HPLC. Implanteringsorganerne vistes at indeholde 20% w/w ren 118.630-base.

EKSEMPEL 32.

25 Et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med et viskositetstal på 0,126 (1 g/ 100 ml opløsning i chloroform) (240 mg) blev opløst i iseddike (5 ml), og en opløsning af tetragastrin-hydrochlorid (60 mg) opløst i iseddike (5 ml) blev tilsat under kraftig omrøring.

30 Opløsningen blev frysetørret i 24 timer, og det fremkomne faste stof blev trykstøbt ved 50°C i 20 sekunder til dannelse af implanteringsorganer, der var 0,2 cm tykke og vejede 35 - 40 mg.

DK 164845 B

34

Ovenstående fremgangsmåde blev gentaget med følgende polymere: (a) Et polylactid omfattende 67 mol% D,L-mælkesyre- og 33 mol% glysolsyre-enheder og med et viskositetstal på 0,121 (1 g/100 ml opløsning i chloroform).

5 (b) Et polylactid omfattende 75 mol% D,L-mælkesyre- og 25 mol% glycolsyre-enheder og med et viskositetstal på 0,108 (1 g/100 ml opløsning i chloroform).

(c) Et polylactid omfattende 100% D,L-mælkesyre og med et viskositetstal på 0,100 (1 g/100 ml opløsning i chloro= 10 form).

Frigørelsen af tetragastrin fra disse implanteringsorganer blev målt ved fremgangsmåden, der er beskrevet i eksempel 17, og der fremkom følgende resultater:

Kumulativ % frigjort tetragastrin 15 Tafae) 50% D,L· 67% D'L- 75% D'L- lactid lactid 50¾ _ 33% 25% lactid glycolid glycolid glycolid I 6/° 1,0 1,7 1,9 3 12r9 2,1 3,2 3,0 20 7 23,3 7,1 8,0 5,1 9 27/2 12,2 11,6 6,5 II 30/3 20,2 15,8 8,2 15 36 f7 40,0 27,0 14,0 17 39,3 45,0 29,7 17,9 25 21 44f5 51,8 35,1 25,5 24 49*6 55,6 37,9 30,4 28 58,8 59,6 41,1 36,1 31 68,8 62,3 42,8 40,1 35 81,5 67,3 45,0 45,6 (fortsættes)

DK 164845 B

35 (fortsat)

Kumulativ % frigjort tetragastrin

Tid JLl 50* D,L- 67% D,L- 75% D,L- lactid lactid laotid 100% D(L.

50% 33% 25% Lactid glycolid glycolid glycolid 39 91,0 74,3 47,6 50,7 42 95,9 81,9 50,6 55,3 5 46 96,5 89,1 55,5 60,4 49 97,5 93,2 60,0 65,2 53 95,4 64,8 70,0 56 96,3 68,6 73,6 59 97,0 73,1 77,8 10 63 97,2 77,1 81,5 70 82,7 86,1 74 85,0 87,5 84 90,4 89,5

Disse resultater viser, at kontinuerlig frigørelse af tetra= 15 gastrin opnås ved at anvende lavmolekylære polylactider, og at varigheden af frigørelsen bestemmes af sammensætningen af den hydrolytisk ustabile polyester.

EKSEMPEL 33.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og 20 glycolsyre-enheder og med et logaritmisk viskositetstal på 0,126 (som en 1 g/100 ml opløsning i chloroform) (9,5 mg) blev opløst i destilleret dioxan (0,25 ml), og der blev tilsat en opløsning af muse-epidermal vækstfaktor (EGF 0,5 mg) i destilleret vand (0,1 ml). Blandingen blev støbt som en film 25 på polytetrafluorethylen-stof, og opløsningsmidlet blev fjernet i en strøm af nitrogen i mørke. Filmen blev tørret ved 40°C under reduceret tryk (0,01 mm kviksølv) i 48 timer. Filmen blev så trykstøbt ved 70°C i 10 sekunder til et implante-ringsorgan, der var 0,02 cm tykt, og som vejede ca. 9 mg. Et

DK 164845 B

36 placebo-implanteringsorgan blev også fremstillet.

Prøverne blev implanteret subkutant i marsvin kanyleret i halspulsåren, og blodprøver blev udtaget periodisk, og EGF-mængderne i plasmaet blev målt ved radioimmun-bestemmelse.

5 Forøgede EGF-mængder i plasmaet blev iagttaget fra den 3.dag og fortsatte i mindst én uge.

Lignende implanteringsorganer blev fremstillet som ovenfor beskrevet, men under anvendelse af et polylactid omfattende ækvi-molære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med 10 et grænseviskositetstal på 1,06. Trykstøbning af dette implan-teringsorgan blev udført ved 120°C.

Implantation og undersøgelse af plasma blev udført som ovenfor beskrevet, men der blev ikke iagttaget forøgede EGF-mæng-der i plasmaet før 17 dage efter implantationen.

15 EKSEMPEL 34.

Et polylactid omfattende ækvimolære mængder D,L-mælkesyre- og glycolsyre-enheder og med et logaritmisk viskositetstal på 0,093 (som en 1 g/100 ml opløsning i chloroform) (40 mg) blev opløst i anhydrid-fri iseddike (1 ml), og en opløsning af muse-20 epidermal vækstfaktor (EGF, 8,15 mg) i en blanding af vand (0,5 ml) og anhydrid-fri iseddike (3 ml) blev tilsat. Opløsningen blev frysetørret i 24 timer. Det fremkomne pulver blev så trykstøbt ved 50°C til dannelse af et implanterings-organ på 2 mm x 2 mm x 10 mm, som vejede 36,1 mg.

25 Prøven blev implanteret subkutant i kanyleret kat, blodprøver blev udtaget periodisk, og EGF-mængderne i plasmaet blev målt ved radioimmun-bestemmelse.

Claims (19)

1. 20 Præparaterne (a) og (b) blev afprøvet in vivo som beskrevet i eksempel 20. Præparat (a) frigjorde betydelige mængder okse-prolactin i plasma i det mindste så tidligt som fra den 4. dag og fortsatte med at frigøre i mindst 85 dage, medens præparat (b) frigjorde betydelige mængder i det mindste så tidligt som 25 fra den 8. dag og i mindst 85 dage. Patentkrav.
2. 1. Farmaceutisk middel omfattende et farmakologisk aktivt polypeptid, kendetegnet ved, at det omfatter (a) fra 50% til 99,9% af et polylactid, som er en polymer af mælkesyre alene, en copolymer af mælkesyre og glycolsyre, hvori forholdet mellem glycol id- og laet idenheder er fra 0 op til 3:1, en 35 blanding af sådanne polymere eller en blanding af sådanne polymere og copolymere, idet mælkesyren er enten i racemisk eller optisk aktiv form, og hvor polylactidet er enten opløse- DK 164845 B ligt i benzen og har et logaritmisk viskositetstal fra 0,093 dl/g (1 g pr. 100 ml i kloroform) til 0,5 dl/g (1 g pr. 100 ml i benzen) eller uopløseligt i benzen og har et logaritmisk viskositetstal fra 0,093 dl/g (1 g pr. 100 ml i kloroform) til 5 4 dl/g (1 g pr. 100 ml i kloroform eller dioxan), og (b) fra 0,1% til 50% af et farmakologisk aktivt polypeptid, som ikke hydrolyseres tilstrækkeligt under de betingelser, der forekommer inde i midlet under den ti 1 si gtede brugsperiode, hvilket polypeptid er ensartet dispergeret i polylactidet. 10
3. 2. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det syrestabile polypeptid er oxytocin, vasopressin, adrenocortikotropt hormon (ACTH), epidermal vækstfaktor (EGF), prolactin, luliberin eller luteiniserende hormonfrigørende 15 hormon (LH-RH), insulin, somatostatin, glucagon, interferon, gastrin, tetragastrin, pentagastrin, urogastron, secretin, calcitonin, enkephali ner, endorphiner, angiotensiner, renin, bradykinin, bacitraciner, polymyxiner, colistiner, tyrocidin, gramicidiner og syntetiske analoge og modifikationer og far-20 makologisk aktive fragmenter deraf.
4. 3. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at polylactidet har en høj grad af heterogenitet med hensyn til glycolidrige og lactidrige molekyler eller har høj po- 25 lydispersitet.
5. 4. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 5 til 50 vægt% af et polypeptid med molekylvægt mindre end 2000 og fra 50 til 95 vægt% af et poly- 30 lactid, hvori forholdet mellem glycolid- og 1 act idenheder er 0,5-3, og som har et logaritmisk viskositetstal større end 0,5 dl/g.
6. 5. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet 35 ved, at det omfatter fra 5 til 50 vægt% af et polypeptid med en molekylvægt mindre end 2000 og fra 50 til 95 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder DK 164845 B er 0,2-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,2 -0,5 dl/g.
7. 6. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved, at det omfatter fra 0,1 til 50 vægt% af et polypeptid med en molekylvægt mindre end 2000 og fra 50 til 99,9 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og 1 act idenheder er 0-3, og som har et logaritmisk viskositetstal mindre end 0,2 dl/g. 10
8. 7. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 10 til 50 vægt% af et polypeptid med molekylvægt fra 1500 til 10.000 og fra 50 til 90 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og 1 act idenheder 15 er 0,5-3, og som har et logaritmisk vi skos itetsta 1 på 0,4 -0,8 dl/g.
9. 8. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 5 til 30 vægt% af et polypeptid med 20 molekylvægt 1500 - 10.000 og fra 70 til 95 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,2-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,15 - 0,4 dl/g.
10. 9. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 0,1 til 20 vægt% af et polypeptid med molekylvægt 1500 - 10.000 og fra 80 til 99,9 vægt% af et poly lactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på mindre end 30 0,15 dl/g. 1 Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 0,1 til 50 vægt% af et polypeptid med molekylvægt fra 8000 til 30.000 og fra 50 til 99,9 vægt% af et 35 polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,15 -0,4 dl/g. DK 164845 B
11. 11. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 10 til 50 vægt% af et polypeptid med molekylvægt 8000 - 30.000 og fra 50 til 90 vægt% af et poly-lactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 5 0,7-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,1 - 0,15 dl/g.
12. 12. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 0,1 til 50 vægt% af et polypeptid med 10 molekylvægt 8000 - 30.000 og fra 50 til 99,9 vægt% af et poly- lactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på mindre end 0,1 dl/g.
13. 13. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 5 til 50 vægt% Glu-His-Trp-Ser-(0-Btu)-Leu-Arg-Pro-Azgly-NH2 og fra 50 til 95 vægt% af et po-lylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,8-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på mere end 20 0,5 dl/g.
14. 14. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 5 til 50 vægt% GIu-His-Trp-Ser-(0-Btu)-Leu-Arg-Pro-Azgly-NH2 og fra 50 til 95 vægt% af et po- 25 lylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,2-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,2 - 0,5 dl/g.
15. 15. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet 30 ved, at det omfatter fra 0,1 til 50 vægt% GIu-His-Trp-Ser- (0-Btu)-Leu-Arg-Pro-Azgly-NH2 og fra 50 til 99,9 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på mindre end 0,2 dl/g. 35
16. 16. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter fra 10 til 50 vægt% epidermal vækstfaktor DK 164845 B eller urogastron og fra 50 til 90 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,5-3, og som har et logaritmisk viskositetstal på 0,4 - 0,8 dl/g.
17. 17. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter fra 0,1 til 50 vægt% epidermal vækstfaktor eller urogastron og fra 50 til 99,9 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,3, og som har et logaritmisk vi skos itetstal på 0,15 - 0,4 dl/g. 10
18. 18. Farmaceutisk middel i form af en suspension til injektion, kendetegnet ved, at det omfatter fra 1 til 50 vægt% af et fast præparat, som selv omfatter fra 0,1 til 50 vægt% af et syrestabilt polypeptid som defineret i det fore-15 gående og fra 50 til 99,9 vægt% af et polylactid, hvori forholdet mellem glycolid- og lactidenheder er 0,3, og som er enten opløseligt i benzen og har et logaritmisk viskositetstal (1 g/100 ml opløsning i benzen) på mindre end 0,5 dl/g eller er uopløseligt i benzen og har et logaritmisk viskositetstal 20 (1 g/100 ml opløsning i chloroform eller dioxan) på mindre end 4 dl/g, hvilket faste præparat er reduceret til fin partikelstørrelse, sammen med fra 50 til 99 vægt% af en flydende bærer, der er egnet til injektion i pattedyr.
19. 19. Farmaceutisk middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som polylactid omfatter en poly(lactid-co-glyco-1id)polymer omfattende mindst 25 mol% mælkesyreenheder og op til 75 mol% glycolsyreenheder, som er uopløselig i benzen og har et logaritmisk viskositetstal i chloroform eller dioxan på 30 mindre end 1,36 dl/g. 35