DK201100046U3

DK201100046U3 - Sammensat element og panelformet element til dannelse af det sammensatte element

Info

Publication number: DK201100046U3
Application number: DKBA201100046U
Authority: DK
Inventors: Maertens Luc; Cappelle Mark; Vanhastel Luc; Deman Luc; Hooydonck Guy Van
Original assignee: Unilin Bvba
Priority date: 2008-12-17
Filing date: 2011-03-08
Publication date: 2011-05-27
Also published as: EP3800308A1; EP2712518B1; US20170370392A1; US9347470B2; CA2741588C; PL2378921T3; US11085475B2; US20210140458A1; IL213591A; MY188337A; DE202009019151U1; US20230383779A1; EP3729998B1; BE1018389A3; DK2378921T3; CN102256508A; CA2741593A1; EA201100961A1; PL3729998T3; EP2378921B2

Abstract

Sammensat element omfattende i det mindste to panelformede elementer (2 - 3), der består af et plademateriale og som er samlet med hinanden i en vinkel, kendetegnet ved, at de panelformede element er forbundet ved hjælp af koblingsorganer (6 - 7), der omfatter en fer (13) og flot (14), som i det væsentlige er lavet som profilerede dele (8 - 9), fortrinsvis i selve pladematerialet, hvor feren (13) har en første side (69) og en modsat anden side (70), og hvor koblingsmidterne (6 - 7) desuden også omfatter låsemidler (15 - 16), der modvirker, at feren (13) og noten (14) i koblet tilstand (13) bevæger sig væk fra hinanden.

Description

1DK 2011 00046 U3

Sammensat element og panelformet element til dannelse af det sammensatte element

Frembringelsen angår et sammensat element og et panelformet element til dannelse af et sådant sammensat element.

Frembringelsen er mere specifikt rettet mod et sammensat element, der omfatter i det mindste to panelformede elementer, der er koblet sammen henholdsvis kan kobles sammen. Heri angår frembringelsen enhver form for sammensat element, der omfatter i det mindste to eller flere panelformede elementer, uanset anvendelsesområde og uanset om det sammensatte element i alt væsentligt blot består af de panelformede elementer eller uanset om det udelukkende er de panelformede elementer, der indgår deri.

Selvom frembringelsen kan anvendes til enhver anvendelse, er det især hensigten, at den skal anvendes inden for områderne møbler, vægge og vægbeklædninger. Heri er frembringelsen især rettet mod forbindelser mellem panelformede elementer.

Mere specifikt er frembringelsen rettet mod forbindelser mellem panelformede elementer, der kan udføres på en glat måde og som er egnede til at blive anvendt i forbindelse med møbler, som sælges i usamlet tilstand og som skal samles af køber selv. Heri angår det især de såkaldte møbler i flade pakker.

Det er kendt, at møbelpaneler kobles til hinanden på forskellige måder. En klassisk teknik består i, at de forbindes med dyvler, der presses ind i åbninger og også fastgøres ved limning, hvilket imidlertid er en teknik, som ikke er særligt velegnet til selvbyggere.

2 2DK 2011 00046 U3

Det er også kendt at levere forbindelsestilbehør sammen med møblerne i form af et stort antal tappe, skruer, klemtappe og så fremdeles. Dette store antal af tilbehørsdele gør det på den ene side vanskeligt for brugeren at holde styr på, hvordan han skal samle et møbel, og på den anden side skal producenten emballere alle disse tilbehørsdele sammen med møbeldelene, hvilket gør, at der påløber ekstra udgifter og arbejde. Især i forbindelse med de såkaldte møbler i flade pakker, hvor alle dele leveres i en flad pakke, ønskes det at holde den pakke, der skal sælges, så enkel som muligt, både med hensyn til enkel fremstilling og sammensætning i en flad pakke og med hensyn til brugervenlighed i forhold til køberen, der selv skal samle møblet.

Det er også allerede blevet foreslået at forbinde møbelpaneler ved hjælp af koblingsorganer, som tillader, at to eller flere møbelpaneler drejes ind i hinanden ved sine kanter. De foreslåede løsninger er imidlertid behæftet med visse ulemper, hvilket betyder, at der indtil nu ikke er blevet tilvejebragt nogen funktionel løsning til sammensætning af møbelpaneler og lignende til en større helhed på en enkel måde.

Den foreliggende frembringelse angår således et sammensat element, hvis indgående dele kan kobles sammen på en funktionel måde, og hvor koblingsmidlerne, der anvendes i forbindelse dermed, fortrinsvis er af en sådan art, at de er nemme at fremstille, og hvor der tilvejebringes en kobling der teknisk set er udviklet sådan, at den kun i ringe grad påvirker den æstetiske fremtoning af et møbel eller slet ikke.

Til dette formål angår frembringelsen et sammensat element som defineret i det tilhørende krav 1. Foretrukne udførelsesformer eller foretrukne aspekter ved et sådant sammensat element defineres bl.a. i de deraf afhængige krav, eller er angivet i nærværende beskrivelse.

3 3DK 2011 00046 U3

Ifølge et første, foretrukket aspekt angår frembringelsen et sammensat element, der omfatter i det mindste to panelformede elementer, der hver har en kantzone, hvori der findes koblingsmidler i form af en profileret del, der respektivt udstrækker sig i længderetningen af den pågældende kantzone, 5 såvel som hver omfatter en endeflade, der strækker sig i tværretningen i forhold til den respektive kantzone, hvor de profilerede dele tillader sammenlåsende kobling af de panelformede elementer til hinanden, med det karakteristiske træk at i det mindste et af de panelformede elementer omfatter midler, der ved placeringen af endefladen skjuler i det mindste en 10 del af den profilerede del, der er dannet ved den pågældende kantzone, så den ikke kan ses.

Som følge af disse foranstaltninger, har designet af de profilerede dele ikke længere nogen indflydelse på det ydre af det sammensatte element, og den 15 udvendige overflade kan blive færdiggjort optimalt. Idet det ved udførelse af de profilerede dele ikke længere er nødvendigt at overveje effekten deraf på det ydre, har producenten desuden mulighed for at optimere den profilerede del ubegrænset med hensyn til gode koblingskarakteristika.

20 Ifølge en første mulighed består midlerne i, at der i endefladen er tilvejebragt en strimmel af beklædningsmateriale, som ved siden af kantzonen har et konturforløb, der er forskelligt fra konturforløbet af den profilerede del.

Ifølge en foretrukken udførelsesform har strimlen af beklædningsmateriale et 25 retlinjet konturforløb ved siden af kantzonen. Det er klart, at der på denne måde kan bruges en klassisk lige beklædningsstrimmel.

Det foretrækkes endvidere, at strimlen af beklædningsmateriale ved højden af kantzonen har et konturforløb, der i tilfælde af, at kantzonen befinder sig 30 ved en paneloverflade, befinder sig i planet af denne paneloverflade; og som, 4 4DK 2011 00046 U3 i tilfælde af at kantzonen befinder sig ved en sidekant, udstrækker sig mellem hjømekanterne af sidekanten.

Strimlen af beklædningsmateriale består fortrinsvis af en påklæbet kantstrimmel, mere specifikt en laminatstrimmel eller en ABS-strimmel (syntetisk materialestrimmel af acrylonitrilbutadienstyren). Sidstnævnte har den fordel, at den er stærkere end en laminatstrimmel, hvorved den er mere modstandsdygtig over for beskadigelse.

Ifølge en anden mulighed udviser den profilerede del i det mindste en indfældet del ved siden af den første kantzone, og hvor midlerne består af et fyld materialefyld ved i det mindste en del af den indfældede del ved siden af endefladekanten Her kan fyldmaterialet består af en fyldstofforbindelse såvel som et indsatsstykke.

Ifølge et tredje mulighed udføres den profilerede del ved kantzonen kun op til en afstand fra den smalle kant, hvorved der, ved enden af kantzonen, som befinder sig nær den smalle kant, resterer en panelportion, der som sådan ikke er forsynet med et profil.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for det første, foretrukne aspekt, udføres midlerne således, at begge profilerede dele i den koblede tilstand af de panelformede elementer, når man ser ind på endefladen, er ude af syne. Det foretrækkes også, at de panelformede elementer der, hvor de er koblet sammen, udviser endeflader med en rektangulær endekontur, mere specifikt ligesom hvis pladerne ville passe op mod hinanden med lige sider.

Førnævnte koblingsmidler kan være af enhver art; imidlertid udføres de således, at de panelformede elementer kan samles lateralt med hinanden. Dette sidstnævnte betyder, at to sådanne panelformede elementer kan foreligge over for hinanden med kantzonerne tilvejebragt med profilerede 5 5DK 2011 00046 U3 dele og, fra denne position, kan de kobles sammen ved hjæip af hensigtsmæssig forskydning. Denne bevægelse kan bestå af en drejebevægelse og/eller en forskydning, hvorved der opstår en kobling ved hjælp af en snapvirkning.

5

Koblingsmidlerne omfatter fortrinsvis en fer og not såvel som låseelementer, der i en normal, gensidig brugsposition af de panelformede elementer modvirker, at feren og noten bevæger sig væk fra hinanden.

10 Ifølge et andet foretrukket aspekt angår frembringelsen et sammensat element, der omfatter i det mindste to panelformede elementer, der hver har en kantzone, hvori der findes koblingsmidler i form af en profileret del, der respektivt forløber i længderetningen af den pågældende kantzone, såvel som hver omfatter en endeflade, der forløber i tværretningen i forhold til den 15 respektive kantzone, hvori de profilerede dele tillader kobling af de panelformede elementer til hinanden med gensidigt sammenlåsning, med det karakteristiske træk at i det mindste et af de panelformede elementer er tilvejebragt med en beklædning ved endefladen i form af en strimmel af beklædningsmateriale, og at den profilerede del, der forløber til det samme 20 panelelement, trækker sig kontinuert gennem strimlen af beklædningsmateriale. Ifølge et dette foretrukne aspekt opnås der en mindre dyr løsning, samtidig med at der dog stadig opretholdes en vis finish ved frontenderne af de profilerede dele.

25 Ifølge et tredje foretrukket aspekt angår frembringelsen et sammensat element, der omfatter i det mindste to panelformede elementer, der hver har en kantzone, hvori der findes koblingsmidler i form af en profileret del, der respektivt forløber i længderetningen af den pågældende kantzone, såvel som hver omfatter en endeflade, der forløber i tværretningen i forhold til den 30 respektive kantzone, hvor de profilerede dele udvirker, at de panelformede elementer kobles sammen på sammenlåsende måde, med det 6 6DK 2011 00046 U3 karakteristiske træk, at den profilerede del af i det mindste et af de profilformede elementer forløber kontinuert op til endefladen, således at der ved denne side er en kontur af den profilerede del synlig, og at det sammensatte element omfatter et yderligere element, mere specifikt et frontpanel, der i det mindste i en brugsposition befinder sig foran konturen og i det væsentlige dækker den og derved gør, at den er skjult og ude af syne.

Til en praktisk anvendelse er det yderligere element en dør, f.eks. en skabsdør, der i lukket tilstand i alt væsentligt dækker denne kontur.

Her tilvejebringes der også en enkel og mindre dyr løsning til at skjule de profilerede del, så de er ude af syne, i det mindste i den oftest forekommende brugsposition.

Ifølge et fjerde aspekt angår frembringelsen et sammensat element i form af en vægdel eller et møbelelement med det karakteristiske træk, at det omfatter i det mindste to panelformede elementer, at i det mindste det ene og fortrinsvis begge de panelformede elementer består af en plade, der er udformet af i det mindste to strukturelle materialelag, et første materialelag henholdsvis et andet materialelag; og at de panelformede elementer er tilvejebragt med koblingsmidler i form af profilerede dele, der i den samlede tilstand udvirker, at de panelformede elementer er koblet til hinanden på sammenlåsende måde.

Med dette fjerde aspekt tilvejebringes den fordel, at der ved at bruge to strukturelle lag gives muligheder for at optimere de panelformede elementer. For eksempel kan et materialelag laves specielt til at udføre robuste koblingsmidler deri, medens det andet materialelag kan laves specielt til at bibringe det panelformede element en større tykkelse og styrke på økonomisk måde.

7 7DK 2011 00046 U3

Fortrinsvis er de profilerede dele tilvejebragt i selve pladematerialet, mere specifikt ved hjælp af en spåntagende skærebehandling, især en fræsebehandling.

Anvendelse af i det mindste to strukturelle lag er særligt anvendelig til panelformede elementer, som kobles til hinanden i en vinkel, fortrinsvis på 90 grader.

Ifølge frembringelsen er et sammensat element, som indbefatter det fjerde foretrukne aspekt, yderligere ejendommeligt derved, at de panelformede er forbundet i en vinkel ved hjælp af koblingsorganer, hvor koblingsorganerne omfatter en fer og not, fortrinsvis integreret i pladematerialet, såvel som låsemidler, der findes ved feren og noten, hvilke låsemidler modvirker, at feren og noten bevæger sig bort fra hinanden, hvorved disse låsemidler fortrinsvis består af låseelementer, der befinder sig langs hele siden af den fer, der befinder sig nærmest den indvendige side af det respektive hjørne. Følgelig befinder låseelementeme sig fortrinsvis i en vis afstand fra det udvendige hjørne, hvilket betyder, at risikoen for at rive visse dele af under tung belastning er minimeret

Fortrinsvis skal et sådant sammensat element heri laves sådan, at de panelformede elementer danner en hjømeforbindelse, der danner et flugtende hjørne ved den udvendige side, der således er uden udragende dele.

Til de sammensatte elementer ifølge det fjerde foretrukne aspekt anvendes der fortrinsvis en flerlagsplade, der desuden også udviser et eller flere af følgende foretrukne karakteristiske træk: - det første materialelag er MDF (Medium Density Fiberboard) eller HDF (High Density Fiberboard): - det andet materialelag er spånplade: 8 8DK 2011 00046 U3 - det andet materialelag er træbaseret letvægtsplade; - det første materialelag har en mindre tykkelse end det andet materialelag; - det første materialelag har en tykkelse, der er mindre end 0,7 gange tykkelsen af det andet materialelag; - flerlagspladen består for i det mindste 90 %’s vedkommende af det første materialelag og det andet materialelag; - det første materialelag og det andet materialelag består af adskilte plader, der føjes sammen, mere specifikt limes til hinanden; - det første materialelag og det andet materialelag udgør en del af en samlet presset struktur, hvor det første lag fortrinsvis er baseret på træfibre og det andet lag på træpartikler; - i tilfælde af en hjømeforbindelse, som det er tilfældet med den foreliggende frembringelse, befinder det første materialelag sig ved den indvendige side i forhold til det andet lag.

Som det vil fremgå klart af detailbeskrivelsen, er det åbenlyst, at koblingsmidlet og tilhørende låseelementer fortrinsvis udføres i det mindste delvist i det første materialelag.

Det første, det andet, det tredje og det fjerde foretrukne aspekt er foretrukne aspekter, som i henhold til frembringelsen anvendes i forbindelse med panelformede elementer, der er koblet sammen i en vinkel i forhold til hinanden.

Ifølge frembringelsen som angivet i krav 1, omfatter det sammensatte element i det mindste to panelformede elementer, der består af et plademateriale og som er forbundet til hinanden i en vinkel, med det karakteristiske træk, at de panelformede elementer er forbundne ved hjælp af koblingsorganer, der omfatter en fer og not, som er lavet i det væsentlige som profilerede dele, fortrinsvis i selve pladematerialet, hvor 5 10 15 20 25 DK 2011 00046 U3 g feren har en første side og en modsat anden side, og hvor koblingsmidlerne endvidere omfatter låseelementer, der i koblet tilstand forhindrer, at fer og not bevæger sig væk fra hinanden.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for et sammensat element ifølge frembringelsen udviser koblingsmidlerne et eller flere af følgende karakteristiske træk: - låseelementerne er kun til stede på den ene side af feren, medens den anden side således er uden låseelementer; - låsemidlerne eller låseelementerne består af i det mindste en låsedel ved feren og i det mindste en dermed samvirkende låsedel i noten, hvor låsedelen er tilvejebragt ved feren ved en elastisk bøjelig del af feren, der også danner en side af feren; - den elastiske del af feren rager længere ud i distalretningen end den resterende del af feren; - den elastiske del er adskilt fra resten af feren ved hjælp af en spalte, der fortrinsvis stikker dybere end det plan, hvor de panelformede elementer støder op til hinanden; - feren er opspaltet med henblik på at tillade en snap-bevægelse, hvor spalten i feren fortrinsvis stikker dybere end det plan, hvor de panelformede elementer støder op til hinanden; - låsemidlerne befinder sig kun på den ene side af feren, hvor det er den side af feren, der befinder sig nærmest ved den indvendige side af hjørnet; - koblingsmidlerne og låseelementerne tillader kobling ved hjælp af en snapbevægelse; - koblingsmidlerne og låsemidlerne tillader kobling ved hjælp af en snapbevægelse såvel som ved en drejebevægelse; - feren befinder sig ved den distale ende af et panelformet element, med andre ord på endesiden deraf, medens noten befinder sig ved sidevæggen af det andet panelformede element; 30 10 10DK 2011 00046 U3 - de panelformede elementer er udført af plademateriale af pressede og konsoliderede trækomponenter, såsom spånplade eller træfiberplade, f.eks. MDF eller HDF, hvor koblingsmidlerne omfatter en fer, der strækker sig distalt i planet af det pågældende panelformede element, medens noten strækker sig vinkelret i forhold til planet af det panelformede element, hvori det er tilvejebragt.

Ifølge endnu en udførelsesform for frembringelsen, er et sådant sammensat element desuden ejendommeligt derved, at de panelformede elementer består af i det mindste to strukturelle materialelag, et første materialelag henholdsvis et andet materialelag, hvor det sammensatte element desuden udviser et hvilket som helst af følgende karakteristiske træk: - feren har en side, der befinder i det første materialelag og en modsat side, der befinder sig i det andet materialelag; - materialet af det første materialelag udviser en finere struktur end materialet af det andet materialelag, medens mindst et af låseelementerne befinder sig i det første materialelag og mere specifikt er lavet ud i ét dermed, hvilket tillader nøjagtig udførelse af låseelementet; - materialet af det første materialelag udviser en finere struktur end materialet af det andet materialelag, hvor låseelementerne både ved feren og ved noten omfatter et låseelement, der begge befinder sig i det første materialelag af det pågældende panelformede element.

Idet låseelementerne er udført i det fine materiale, f.eks. MDF eller HDF, er risikoen lille for, at afrevne spåner vil have en ufordelagtig indvirkning på låsningen. Der kan også arbejdes med snævrere tolerancer.

Det foretrækkes endvidere med sammensatte paneler ifølge frembringelsen, at de panelformede elementer ved den udvendige side af et hjørne, der er 11 11DK 2011 00046 U3 dannet af dem, støder flugtende op til hinanden, således at det pågældende hjørne er uden udragende paneldele.

Ifølge en sjette foretrukken udførelsesform angår frembringelsen et sammensat element, der er sammensat i det mindste delvist af et sæt af panelformede elementer, som fuldstændigt omgiver et hulrum, med det karakteristiske træk, at de panelformede elementer er koblet til hinanden hele vejen omkring dette hulrum ved hjælp af koblingsorganer i form af profilerede dele, der er integreret i kanterne af panelerne, hvilke profilerede dele tillader, at alle disse panelformede elementer kan samles lateralt ind i hinanden. Fortrinsvis er hulrummet omgivet af fire panelformede elementer, der successivt samles lateralt ind i hinanden ved hjælp af koblingsorganer i form af profilerede dele, der er integreret i kanterne af disse elementer og derved danner et element med fire hjørner. Det foretrækkes desuden heri, at de fire panelformede elementer har profilerede dele, der er sammensat således, at de fire panelformede elementer kan samles med hinanden på i det mindste en af følgende måder: - de panelformede elementer kan samles ind i hinanden ved tre af de fire hjørner i det mindste ved hjælp af en drejebevægelse, medens de panelformede elementer, der er hosliggende hinanden, i det mindste ved det fjerde hjørne kan samles lateralt ind i hinanden ved hjælp af en snapbevægelse: - de panelformede elementer kan samles lateralt ved alle fire hjørner ind i hinanden med en snapbevægelse; - tre af de fire panelformede elementer kan samles ind i hinanden i det mindste ved to successive hjørner med en drejebevægelse, hvorimod det fjerde panelformede kan fastgøres til, mere specifikt imellem, de øvrige paneler i det mindste ved hjælp af en snapbevægelse.

Det sjette foretrukne aspekt tilvejebringer en fordel i form af nem samling.

12 12DK 2011 00046 U3

Ifølge et syvende, foretrukket aspekt angår frembringelsen et sammensat element, kendetegnet ved, at det omfatter en grundlæggende struktur, der i det mindste ved tre successive sider er tilvejebragt med en beklædning, der er dannet af panelformede elementer, med det karakteristiske træk at disse 5 panelformede elementer er indbyrdes forbundne til hinanden ved hjælp af koblingsorganer. Et sådant sammensat element tillader, at beklædningen nemt kan tilvejebringes omkring den grundlæggende struktur som følge af koblingsmidlerne og holdes som sådan på plads. Ifølge en praktisk udførelsesform består de panelformede elementer af et plademateriale, og 10 koblingsmidlerne er udformet i det mindste af profilerede dele udformet i selve pladematerialet.

Den grundlæggende struktur kan bestå af et hvilket som helst element. Den kan f.eks. angå et korpus til et køkkenmøbel, et køleskab, f.eks. et 15 vinopbevaringsskab, osv.

Ifølge et ottende foretrukket aspekt angår frembringelsen et sammensat element, der omfatter i det mindste to panelformede elementer, der har en indbyrdes vinkel og er koblet ved hjælp af en forbindelse, hvor en af de to 20 danner en bagpart, hvorimod den anden danner en part, der udstrækker sig vinkelret i forhold til bagparten, med det karakteristiske træk at i det mindste et af de panelformede elementer til dannelse af forbindelsen omfatter en zone, mere specifikt en kantzone, hvorved koblingsmidler er til stede i form af en profileret del, der udstrækker sig i længderetningen af den respektive 25 zone, hvor denne profilerede del tillader, at de panelformede elementer kan samles direkte eller indirekte låsende ind i hinanden og på den måde kan blive koblet sammen. Den profilerede del såvel som den del, den skal gribe ind med, der sædvanligvis også vil bestå af en profileret del, er her fortrinsvis konfigureret således, at de respektive panelformede elementer kan samles 30 låsende og lateralt direkte eller indirekte ind i hinanden. Ved "lateralt” forstås, at de panelformede elementer fra en position, hvori de respektive profileredé 13 13DK 2011 00046 U3 dele befinder sig parallelt modsat hinanden kan samles ind i hinanden, mere specifikt ved hjælp af en dreje- og/eller snapbevægelse, enten direkte ind i hinanden eller ved hjælp af et forbindelseselement. Et sammensat element ifølge det ottende foretrukne aspekt ved frembringelsen tilbyder den fordel, at det er meget nemt at samle, og at der som følge af den låsende forbindelse i forhold til bagparten opnås en særligt stabil konstruktion.

Ved en "sammenlåsende” forbindelse vil man skulle forstå, at så snart de panelformede elementer er i en koblet tilstand og i den normale position i forhold til hinanden, så forhindres de i at bevæge sig bort fra hinanden. En sådan forbindelse udføres fortrinsvis som en fer-og-not-kobling, hvorved der findes yderligere låseelementer, f.eks. som allerede beskrevet ovenfor i forbindelse med de andre foretrukne aspekter.

Der opnås særligt praktiske konstruktioner med udførelsesformer af det ottende foretrukne aspekt, hvor længderetningen udstrækker sig i højden, og en sådan forbindelse er således aktiv mellem bagparten og en eller flere opretstående sidevægge og/eller opretstående mellemvægge. Fortrinsvis er i det mindste de to forbindelser udført mellem bagparten og de sædvanlige to sidevægge i overensstemmelse med det ottende, foretrukne aspekt. I tilfælde af at der anvendes en eller flere opretstående mellemvægge, foretrækkes det ligeledes, at en eller flere deraf, og endnu bedre samtlige deraf, også er koblet til bagparten ved hjælp af forbindelser ved hjælp af det ottende foretrukne aspekt.

En yderligere fordel, der tilvejebringes med sammensatte elementer, hvor forbindelsen udstrækker sig i højden, er, at når et sådant element er højere end en person, er koblingsmidlerne ved endefladerne ikke synlige, og det er dermed ikke nødvendigt at anvende særlige midler for at skjule de profilerede dele, så de ikke kan ses, ved de opad rettede ender deraf. Her anbringes eventuelle hylder og lignende fortrinsvis mellem sidevæggene og/eller 14 14DK 2011 00046 U3 mellemvæggene med klassiske bærerorganer, således at endefladerne af sidepanelerne og/eller skillevæggene, der er rettet fremad, ganske enkelt kan laves lige. Med andre ord er der ingen kontinuerte profilerede dele i endefladerne, som ville skulle camoufleres på en eller anden måde.

5

Om end dette er særligt fordelagtigt i forbindelse med opad rettede forbindelser, som kan det også anvendes til vandrette forbindelser mellem en bagpart og et panelformet element, såsom mellem på den ene side en bagpart og en hylde og på den anden side en bundplade eller en topplade.

10

Ifølge en foretrukken udførelsesform er begge de respektive panelformede elementer tilvejebragt med profilerede dele, der så griber direkte ind i hinanden. Dette giver den fordel, at det ikke er nødvendigt med separate forbindelsesemner, og konstruktionsomkostningerne forbliver begrænsede.

15

Dette udelukker imidlertid ikke, at der i henhold til en variant kan anvendes et eller flere forbindelsesstykker, der befinder sig som et mellemstykke mellem de panelformede elementer, f.eks. profilerede lægter.

20 Det bemærkes, at det førnævnte panelformede element, der er lavet som en bagpart, kan være sammensat af et antal segmenter, der hver som sådan også kan kobles til hinanden, det være sig direkte eller indirekte, ved hjælp af profilerede dele. I en indirekte kobling anvendes der fortrinsvis et eller flere lægteformede forbindelsesstykker, der hver især også kan tilvejebringe en 25 forbindelse med en mellemvæg, fortrinsvis også ved hjælp af profilerede dele, ved forbindelselsstykkerne henholdsvis ved en kant af mellemvæggen.

En særligt praktisk udførelsesform af et møbel består i, at der mellem sidevæggene og bagparten er hjørneforbindelser med profilerede dele, der er 30 udført direkte i de respektive panelformede elementer, medens der til 15 15DK 2011 00046 U3 forbindelserne mellem bagparten og mellemvæggene anvendes forbindelsesstykker.

Det er klart, at udførelsesformer i henhold til frembringelsen er særligt egnede til møbler i form af et stativ med hylder. Det er klart, at betegnelsen "møbel” til denne anvendelse såvel som til andre anvendelser skal fortolkes bredt, og på denne måde kan den bl.a. angå møbler i form af stående skabe, hængende skabe og lignende, såvel som møbler i form af en stor enhed, f.eks. vægskabe, garderober, store hyldestativer, f.eks. til butikker, og lign.

Frembringelsen angår desuden panelformede elementer, der kombinerer et eller flere karakteristiske træk ved frembringelsen og/eller de forskellige førnævnte, foretrukne aspekter på stedet for en og samme forbindelse, selvfølgelig så længe disse karakteristiske træk ikke er i modstrid med hinanden. Her er frembringelsen rettet mod alle mulige kombinationer af sådanne karakteristiske træk.

Det er klart, at frembringelsen angår enhver form for sammensat element, der omfatter i det mindste to eller flere panelformede elementer, som nævnt ovenfor, uanset anvendelsesområdet, og uanset om det sammensatte element i det væsentlige blot består af de panelformede elementer eller om det udelukkende er disse panelformede elementer, der indgår som en del deraf.

Om end frembringelsen kan anvendes til enhver anvendelse, så er den beregnet især til at blive anvendt inden for sektorerne møbler, vægge og vægbeklædninger. Til vinkelkoblinger, som det er tilfældet med den foreliggende frembringelse, kan det f.eks. dreje sig om panelformede elementer, der udgør de forskellige sider af et skab.

16 16DK 2011 00046 U3

Et antal anvendelsesmuligheder for frembringelsen inden for møbelsektoren er følgende: ~ et skab, hvor de panelformede elementer danner i det mindste en lodret og en vandret væg; - et baderumsmøbel eller et køkkenskab; - et skab med en grundlæggende struktur, hvor omkring et beklædningshus er tilvejebragt, hvor det sammensatte element danner beklædningshuset eller en del deraf; .

- et vinopbevaringsskab; - et møbel i flad pakke; - en skuffe.

Det er klart, at frembringelsen også angår panelformede elementer, der sammen med andre elementer tillader opnåelse af et sammensat element ifølge frembringelsen.

Yderligere karakteristiske træk ved frembringelsen vil følge af nedenstående detailbeskrivelse og de tilhørende krav.

I den hensigt at vise de karakteristiske træk ved frembringelsen bedre følger der herefter beskrivelser af et eksempel, som ikke på nogen måde er begrænsende, på adskillige foretrukne udførelsesformer, idet der henvises til den tilhørende tegning, hvor:

Fig. 1 viser et sammensat element, som illustrerer frembringelsen, uden dog at vedrøre denne, hvor dette sammensatte element er i afmonteret tilstand; Fig. 2 og 3 viser i større målestok afbildninger i henhold til pilen F2 henholdsvis F3 på fig. 1;

Fig. 4 og 5 betegner snit langs linjerne IV-IV henholdsvis V-V på fig. 2;

Fig. 6 og 7 betegner snit langs linjerne VI-VI henholdsvis VII-VIl på fig. 5; 17 17DK 2011 00046 U3

Fig. 8 og 9 betegner snit langs linjerne VIII-VIII og IX-IX på fig, 3;

Fig. 10 og 11 betegner snit langs linjerne X-X og XI-XI på fig. 9;

Fig. 12 og 13 betegner snit langs linjen XII-XII på fig. 5 henholdsvis linje XIII-XIII på fig. 8; 5 Fig. 14 viser det sammensatte element vist på fig. 1 i tværsnit og i monteret position;

Fig. 15 og 16 viser, hvorledes de panelformede elementer af det sammensatte element kan samles;

Fig. 17 viser et billede af det sammensatte element på den færdige 10 endeflade deraf;

Fig. 18 betegner et sammensat element, som viser frembringelsen, med som ikke vedrører denne, hvor det sammensatte element er lavet i form af et bord;

Fig. 19 og 20 betegner to varianter af panelformede dele til udførelse af et 15 sammensat element;

Fig. 21 viser et sammensat element ifølge frembringelsen med to panelformede elementer koblet i vinkel;

Fig. 22 viser i tværsnit et andet sammensat element ifølge frembringelsen; Fig. 23 viser i større målestok den del, der er angivet med F23 på fig. 22; 20 Fig. 24 viser i tværsnit et andet sammensat element ifølge frembringelsen; Fig. 25 viser i større målestok den del, der er angivet med F25 på fig. 24;

Fig. 26 viser et billede set forfra af det sammensatte element ifølge fig. 24; Fig. 27 viser i tværsnit et andet sammensat element ifølge frembringelsen; Fig. 28 og 29 viser to panelformede elementer af det sammensatte element 25 ifølge fig. 27;

Fig. 30 viser i større målestok den del, der er angivet med F30 på fig. 27;

Fig. 31 og 32 betegner to udførelsesformer af en flerlagsplade, som er hensigtsmæssig til fremstilling af det panelformede element ifølge frembringelsen; og 30 Fig. 33 og 34 viser i tværsnit og for to positioner en hjørnekonstruktion af et andet sammensat element ifølge frembringelsen; 18 18DK 2011 00046 U3

Fig. 35 til 37 viser i tværsnit og for tre tilstande en hjørnekonstruktion af endnu et sammensat element ifølge frembringelsen;

Fig. 38, 39 og 40 viser sammensatte elementer, hvortil der anvendes hjørnekonstruktioner fra fig. 35 til 37;

Fig. 41 betegner et sammensat element, som illustrerer frembringelsen, med som ikke vedrører denne, hvor der anvendes separate forbindelsesstykker ved hjørnerne;

Fig. 42 viser i større målestok et tværsnit langs linjen XLII-XLII på fig. 41;

Fig. 43 betegner et forbindelsesstykke fra fig. 41 som sådan;

Fig. 44 viser i eksploderet afbildning et antal komponentdele af et sammensat element, der ligner det på fig. 41 viste, men hvor der også er en bagpart til stede;

Fig. 45 og 46 illustrerer sammensatte elementer i eksploderet afbildning med forskellige udførelsesformer for forbindelsesstykker;

Fig. 47 viser en variant af forbindelsesstykket ifølge fig. 43;

Fig. 48 betegner en variant af udførelsesformen ifølge fig. 42;

Fig. 49 viser skematisk et andet sammensat element, som illustrerer frembringelsen, men som ikke vedrører denne;

Fig. 50 viser en del af et sammensat element ifølge frembringelsen i form af en hjørneforbindelse, hvor de panelformede elementer er tilvejebragt med et forstærkningslag;

Fig. 51 viser et gulvpanel, der ifølge frembringelsen er tilvejebragt med et forstærkningslag;

Fig. 52 og 53 viser skematisk yderligere to plader, der er udført i overensstemmelse med et særligt foretrukket aspekt ved frembringelsen;

Fig. 54 viser et yderligere sammensat element ifølge frembringelsen i form af et møbel;

Fig. 55 viser et tværsnit langs linjen LV-LV på fig. 54;

Fig. 56 viser en variant af udførelsesformen fra fig. 54;

Fig. 57 viser et tværsnit langs linjen LVII-LVII på fig. 54; 19 19DK 2011 00046 U3

Fig. 58 viser skematisk og i eksploderet afbildning en bagpart og to sidevægge af et sammensat element ifølge frembringelsen;

Fig. 59 viser i perspektivisk afbildning en variant af udførelsesformen fra fig. 58; 5 Fig. 60 viser en afbildning, set fra oven, af de på fig. 59 viste elementer;

Fig. 61 til 65 viser forskellige respektive varianter af frembringelsen, set fra oven på lignende måde som på fig. 60;

Fig. 66 viser endnu en anden hjørneforbindelse ifølge frembringelsen;

Fig. 67 viser endnu et sammensat element ifølge frembringelsen; 10 Fig. 68 viser et tværsnit langs linjen LXVII l-LXVI 11 på fig. 67;

Fig. 69 viser et tværsnit langs linjen LXIX-LXIX på fig. 68;

Fig. 70 viser i større målestok den del, der er angivet med F70 på fig. 68;

Fig. 71 og 72 viser to varianter af koblingsmidler, der kan anvendes i overensstemmelse med frembringelsen.

15 På fig. 1 til 17 vises et sammensat element 1 såvel som de deri indgående komponentdele, hvilket viser det ovenfor nævnte første foretrukne aspekt, men som ikke vedrører den frembringelse, der er genstand for krav.

20 Her omfatter det sammensatte element 1 to panelformede elementer 2-3, der hver har en kantzone 4-5, hvori koblingsorganer 6 - 7 er tilvejebragt i form af en profileret del 8 henholdsvis 9, der udstrækker sig i længderetningen af den pågældende kantzone 4 - 5, og som også hver omfatter i det mindste en endeflade 10 - 11, der trækker sig i tværretningen i 25 forhold til den respektive kantzone 4-5, hvor koblingsmidlerne 6 - 7, og mere specifikt de profilerede dele 8-9, tillader, at de panelformede elementer 2-3 kan kobles sammen på en sammenlåsende måde. I det mindste et af de panelformede elementer, og i dette eksempel begge panelformede elementer 2-3, omfatter midler 12, der skjuler i det mindste 30 en del af de profilerede dele 8 - 9, så disse ikke kan ses, på lokationen for endefladen 10 henholdsvis 11.

20 DK 2011 00046 U3

Koblingsmidlerne 6 - 7 er af en sådan art, at de panelformede elementer 2 -3 som på fig. 1 kan vises over for hinanden og kan samles lateralt ind i hinanden, som det vil blive forklaret i det følgende.

5 Som vist på eksemplet omfatter koblingsmidlerne 6-7 fortrinsvis en fer 13 og en not 14 såvel som låseelementer 15-16, der i en normal indbyrdes brugsposition af de panelformede elementer 2-3 modvirker, at feren og noten bevæger sig bort fra hinanden, som det vil fremgå af fig. 14, der viser den kobledé tilstand.

10

Et særligt karakteristisk træk ved udførelsesformen på fig. 1 til 17 består i, at noten 14 er afgrænset af læber 17-18, hvoraf den ene læbe 17 rager udad fra den faktiske kant 19 af det pågældende panelformede element 3. Desuden er der tilvejebragt en udsparing 20 ved det panelformede element 15 2, hvilken udsparing i den koblede tilstand giver plads til den udragende portion af læben 17 og, som det vil fremgå tydeligt af fig. 15, tillader en fri drejebevægelse af denne udragende del.

I det på figurerne viste eksempel består ovenstående midler 12 i, at der ved 20 endefladerne 10-11 er tilvejebragt en strimmel af beklædningsmateriale 21 henholdsvis 22, som ved siden af kantzonerne udviser et konturforiøb 23 henholdsvis 24, som er forskelligt fra konturforløbet 25 henholdsvis 26 af de profilerede dele, hvilke konturforløb alle er vist på fig. 17. Som vist heri er konturforløbene 23 og 24 retlinjede, hvilket betyder, at det er muligt at 25 tilvejebringe nem finish.

Desuden har strimlerne af beklædningsmateriale 21 - 22 et konturforløb ved højden af kantzonerne, som udstrækker sig mellem hjørnekanter 27 - 28 af hver respektiv sidekant, således at beklædningsmaterialet ikke udrager ved 30 sine hjørner, hvilket mindsker risikoen for, at det beskadiges, f.eks. ved at brække af.

21 21DK 2011 00046 U3 l det viste eksempel har enderne af det strimmelformede beklædningsmateriale 21 - 22 en rektangulær endekontur, mere specifikt som om de panelformede elementer passer op mod hinanden med lige sider, der således er dannet ved de lige konturforløb 23 og 24, såvel som af konturlinjerne 29, 30, 31 og 32, som er bestemt af hjørnekanterne 33, 34, 35 og 36 af de panelformede elementer, hvor de store overflader deraf ender.

De udragende dele 37 - 38 af de profilerede dele ved de respektive kantzoner udføres kun op til en afstand A fra endefladen eller med andre ord fjernes op til en afstand A.

Strimlen af beklædningsmateriale kan bestå af ethvert hensigtsmæssigt materiale. Ifølge en praktisk udførelsesform skal der fortrinsvis anvendes en påklæbet kantstrimmel, mere specifikt en laminatstrimmel eller en ABS-strimmel (acrylonitrilbutadienstyren), der generelt er kendte til anvendelse som kantstrimler. En laminatstrimmel giver den fordel, at den er nem at fremstille i samme farve og/eller med samme mønster som laminatet, hvormed de store overflader af de panelformede elementer 2-3 skal dækkes. En ABS-strimmel giver imidlertid den fordel, at den er mere robust og ikke så nemt vil blive beskadiget.

En sådan påklæbelig kantstrimmel kan påføres på i og for sig kendt vis, hvilket sædvanligvis udføres ved at rulle en sådan strimmel ved mellemkomst af lim mod den endeflade, der skal dækkes, og skære den af automatisk ved ende, f.eks. med en afskæringsenhed. Det bemærkes, at en sådan afskæringsenhed 39 samtidig kan tjene til at fjerne de udragende dele 37 -38 som nævnt ovenfor op til en afstand A fra den pågældende endeflade, hvilket betyder, at der ikke er behov for separat behandling til dette formål. Denne behandling gengives skematisk på fig. 7 og 11.

22 22DK 2011 00046 U3

Det bemærkes, at afskæring ved hjælp af en sådan afskæringsenhed 39 eventuelt også kan udføres med en meget lille vinkel på f.eks. 2 grader, således at denne afskæringsenhed på det sted, hvor den trænger dybere ind i panelet, er rettet noget bort fra panelet. Med dette undgås det, at 5 afskæringsenheden 39 som et resultat af mulige toleranceafvigelser ikke skærer ind i den flade side af det pågældende panelformede element.

Fortrinsvis har de panelformede elementer en beklædning på den ene eller begge sider. En sådan beklædning kan være af enhver art og kan f.eks.

10 udføres i form af et laminat, f.eks. af HPL-typen eller af DPL-typen. Andre beklædninger kan også komme i betragtning, såsom f.eks. en folie, et laklag, der som sådan ikke behøver at være sammensat af flere lag. I eksempelet vist på fig. 1 til 17 er der vist tynde laminatbeklædninger 40 - 41.

15 Det bemærkes, at i tilfælde af laminatbeklædninger begynder man i fremstillingen af de panelformede elementer fortrinsvis ud fra en større plade, der allerede er lamineret på en eller på begge sider, hvorfra de mindre panelformede elementer 2 - 3 så kan udføres.

20 Afhængigt af designet af koblingsmid lerne 6-7 kan de panelformede elementer 2-3 blive samlet på en eller flere veldefinerede måder og eventuelt også skilles ad igen. I den på fig. 1 til 17 viste udførelsesform tillader koblingsorganerne 6-7 samling af de panelformede elementer 2 og 3 med hinanden som ønsket med en drejebevægelse såvel som med en 25 translations- og snapbevægelse. Drejebevægelsen W er gengivet på fig. 15, medens translationsbevægelsen T vises på fig. 16. I sidstnævnte bøjer læben 17 sig udad med henblik på at tilvejebringe en snapeffekt.

Det bemærkes generelt, at koblingsmidlerne 2-3 kan udføres således, at de 30* mere specifikt har en overlappende udformning på visse lokaliteter, at de panelformede elementer 2 og 3 bliver trukket permanent nedad mod 23 23DK 2011 00046 U3 hinanden i den monterede tilstand, hvilket også betegnes "forspænding” og som sådan er kendt inden for gulvpanelsektoren og er beskrevet i f.eks. skriftet WO 97/47834.

På fig. 1 til 17 vises der en udførelsesform, som ikke udgør en del af frembringelsen, hvor de panelformede elementer 2 - 3 i forbundet tilstand befinder sig i det samme plan. Det er imidlertid klart, at det første foretrukne aspekt i overensstemmelse med frembringelsen anvendes på udførelsesformer, hvor de panelformede elementer forbindes med en vinkel, som det vil blive forklaret ved hjælp af nedenstående eksempler.

Det er klart, at koblingsmidleme 6-7 også kan tilvejebringes ved to eller flere sider af et panelformet element. Når f.eks. de panelformede elementer anvendes, som har komplementære koblingsorganer ved to modstående sider, f.eks. de ovenfor beskrevne koblingsorganer 6 og 7, så er det klart, at et antal af disse elementer kan kobles successivt til hinanden. Et eksempel på sådanne koblede panelformede elementer 42 er vist på fig. 18, hvor disse sammen med to endeelementer 43 danner en bordplade 44. Endeelementerne 43 har udelukkende koblingsorganer ved de langsgående kanter, hvormed de støder op til elementerne 42. Ved endefladerne er elementerne 42 - 43 tilvejebragt med en strimmel af beklædningsmateriale 45. Også de udad rettede, langsgående kanter 46 er tilvejebragt med sådant beklædningsmateriale. Det viste bord giver den fordel, at bordpladen er nem at håndtere og transportere i dele. En sådan bordplade kan også nemt forstørres eller afkortes ved brug af flere eller færre elementer 42. Herved er tilvejebringelsen af et sådant beklædningsmateriale 45 særligt velegnet til sammensætning af borde i stort format, såsom lange selskabsborde eller sportsborde, f.eks. til at spille bordtennis. Sådanne borde har også den fordel, at de er nemme at opbevare, når de ikke er i brug. Det er klart, at der er tilvejebragt hensigtsmæssige bærekonstruktioner 48 og ben 49.

24 24DK 2011 00046 U3 På fig. 19 vises der en variant, der ikke henhører under frembringelsen, hvor midlerne 12 består i, at de udragende dele 37 - 38, hvor det kun er det panelformede element 3 med den udragende del 38, som er vist heri, er afkortede over en afstand, hvorimod de udsparede portioner 50 i forbindelse med de profilerede dele er fyldt op ved højden af endefladen, i dette tilfælde 11, ved hjælp af et fyldmateriale 51, som følge af hvilket de respektive panelformede elementer, i dette tilfælde det viste element 3, hver opnår en retlinjet hjørnekontur.

Fyldmaterialet 51 kan bestå afen fyldningsforbindelse, der færdiggøres i flugt med de tilstødende sider, eller med et indsatsstykke, som er tilvejebragt i den respektive udsparede portion 50. Når fyld materialet 51 i forhold til sin fremtoning er afstemt efter grundmaterialet af de respektive panelformede elementer, så kan en yderligere beklædning af endefladen 11 eventuelt udelades. Når der imidlertid bruges et strimmelformet beklædningsmateriale heri, så danner fyldmaterialet et underlag for dette slag, idet der nu også kan udføres limning på dette sted. Anvendelse af dette fyldmateriale 51 giver også den fordel, at teknikken kan bruges til lakerede møbler, f.eks. i forbindelse med lakerede MDF/HDF-skabe.

På fig. 20 vises skematisk en variant, som ikke vedrører frembringelsen, hvori den udsparede del af profilet er forstørret til en større udsparing 52, f.eks. ved hjælp af en fræser 53, der bevæges hen over afstanden A gennem materialet af det panelformede element 3. Denne teknik giver den fordel, at udsparingen kan udføres med rektangulært tværsnit, hvilket muliggør udførelse af indsatsstykket 51 på enkel vis som en lille, rektangulær blok, der kan limes fast i udsparingen 52. Ved fræsebehandlingen kan de respektive udragende dele, i dette tilfælde den udragende del 38, fjernes op til afstanden A.

25 25DK 2011 00046 U3

Det er klart, at de samme teknikker kan anvendes til det andet panelformede element 2.

På fig. 21 vises et sammensat element 1 eller i det mindste en del deraf, der som minimum er sammensat af to panelformede elementer 2 og 3, der er koblet til hinanden i en vinkel, hvor hele enheden danner et eksempel på det andet såvel som det tredje foretrukne aspekt af frembringelsen. Her er de panelformede elementer 2 og 3 sammensat i og med, at de er koblet til hinanden, i dette tilfælde drejet ind i hinanden, ved hjælp af profilerede dele 8 - 9 i form af en fer 13 og en not 14. Feren 13 er anbragt ved en kantzone 4 ved en lateral endeflade af det panelformede element 2. Noten 14 befinder sig ved en af de store overflader af det panelformede element 3, men i en kantzone 5 deraf, hvon/ed skal forstås en sådan zone, som befinder sig i nærheden af en kant. I eksemplet er der tale om den zone, der strækker sig i højden over afstanden E. I overensstemmelse med det andet foretrukne aspekt af frembringelsen viser de panelformede elementer 2-3 endeflader 10-11, der udstrækker sig vinkelret i forhold til de respektive kantzoner 4 -5; hvilke profilerede dele tillader, at de panelformede elementer kan kobles låsende til hinanden; de panelformede elementer 2 - 3 er tilvejebragt på endefladen med en beklædning i form af en strimmel af beklædningsmateriale 21 henholdsvis 22; og de profilerede dele udføres kontinuert gennem førnævnte strimler af beklædningsmateriale 21 - 22.

I overensstemmelse med det tredje foretrukne aspekt tilvejebringes der også et yderligere element 53 i den på fig. 21 viste udførelsesform, mere specifikt et frontpanel, i dette tilfælde en dør, f.eks. en skabsdør, der, i det mindste i brugstilstanden G, som i dette tilfælde er den lukkede tilstand af døren, befinder sig foran konturerne, her generelt angivet med henvisningsbetegnelsen 54, af koblingsorganerne og dækker dem i alt væsentligt, hvorved den skjuler dem, så de ikke kan ses.

26 26DK 2011 00046 U3

Det bemærkes, at de ovenfor beskrevne panelformede elementer ifølge frembringelsen kan sammensættes på forskellige måder. Ifølge en første mulighed for et sådant panelformet element anvendes der en helt simpel plade af samme eller i det væsentlige samme materiale, f.eks. en simpel MDF-plade (Medium Density Fiberboard) eller en HDF-plade (High Density Fiberboard) eller en klassisk spånplade, eventuelt med finere træspåner på de udvendige overflader. Med en simpel plade menes det, at der kun er anvendt et væsentligt strukturelt materialelag, hvilket ikke udelukker, at andre tynde lag, såsom beklædninger, kan forefindes. Som et alternativ består de panelformede elementer af en flerlagsplade, og de vil da fortrinsvis blive udført i overensstemmelse med det fjerde foretrukne aspekt ved frembringelsen.

På fig. 14 vises der en variant ved hjælp af den stiplede linje 55, hvor de panelformede elementer 2-3 består af en plade, der er dannet af i det mindste to strukturelle materialelag, et første materialelag 56 henholdsvis et andet materialelag 57.

Som anført i den indledende del, kan flerlagspladen, som de panelformede elementer kan bestå af, sammensættes på forskellige måder, som bl.a. indbefatter følgende vigtige muligheder: - det første materialelag 56 er MDF (Medium Density Fiberboard) eller HDF (High Density Fiberboard); - det andet materialelag 57 er spånplade; - det andet materialelag 57 er en træbaseret letvægtsplade, f.eks. spånplade, hvori der er inkorporeret syntetisk skummateriale; - det første materialelag 56 har en mindre tykkelse end det andet materialelag 57; - det første materialelag 56 har en tykkelse, der er mindre end 0,7 gange tykkelsen af det andet materialelag 57; 27 27DK 2011 00046 U3 - flerlagspladen består, for i det mindste 90 % af den totale tykkelses vedkommende, af det første materialelag 56 og det andet materialelag 57; - det første materialelag 56 og det andet materialelag 57 består af adskilte plader, der er klæbet til hinanden, mere specifikt limet til hinanden; - det første materialelag 56 og det andet materialelag 57 udgør en del af en fælles presset struktur, hvori det første materialelag 56 fortrinsvis er baseret på træfibre og det andet materialelag 57 på træpartikler.

Som vist på fig. 14 befinder koblingsorganerne 6-7 eller i det mindste låseelementerne 15 - 16 sig i det første materialelag 56.

På fig. 22 vises et sammensat element 1 ifølge frembringelsen, som er sammensat af fire panelformede elementer 58, 59, 60 og 61, hvor dette f.eks. angår et skab, mere specifikt et ophængt skab, hvor de panelformede elementer 58 - 60 danner sidevægge, medens de panelformede elementer 59 og 61 danner en topvæg henholdsvis en bundvæg. De panelformede elemeter 58 og 60 består i det væsentlige af et plademateriale med kun et strukturelt materialelag, fortrinsvis MDF eller HDF. De panelformede elementer 59 og 61 er sammensat af en sammensat plade med to materialelag 56 og 57, i dette tilfælde to pladematerialer, der er limet mod hinanden. I dette tilfælde består materialelaget 56 af en MDF- eller HDF-plade, medens materialelaget 57 består af spånplade, hvor begge materialelag er limet sammen. Som det vil fremgå af forstørrelsen på fig. 23 er koblingsorganerne 6-7 fortrinsvis udført udelukkende af MDF eller HDF, medens spånpladematerialet udelukkende tjener til at frembringe en større tykkelse ved lavere omkostninger.

På fig. 24 og 25 vises en variant, hvori det første materialelag 56 af de panelformede elementer 59 og 61 er anbragt mod de indvendige sider af det 28 28DK 2011 00046 U3 sammensatte element 1, hvilket giver den fordel, at de deri udformede koblingsmidler kommer til at befinde sig i en udtalt afstand X fra enderne 62, hvorved risikoen for afrivning ved hjørnerne, når møblet udsættes for tunge belastninger, reduceres væsentligt.

På fig. 26 vises, at endefladerne af det sammensatte element 1 vist på fig. 24 også, og i overensstemmelse med det første foretrukne aspekt ved frembringelsen, kan tilvejebringes med en beklædning, der er udformet med et strimmelformet beklædningsmateriale 63 - 64 - 65 - 66, hvormed de faktiske profilerede dele af koblingsorganerne 6 - 7 er skjult og ude af syne. Et vigtigt, foretrukket aspekt består i, at man kan arbejde med simple rektangulære strimler, medens alle fire hjørner 67 af hver strimmel faktisk er forbundet til underliggende plademateriale og dermed er fastgjort dertil. Det er klart, at de panelformede elementer 58 - 59 - 60 - 61, bortset fra den beklædning, som dannes af det strimmelformede beklædningsmateriale 63 -64 - 65 - 66, også kan tilvejebringes med en beklædning på andre sider.

På fig. 27 vises der en variant, hvor de panelformede elementer 58, 59, 60 og 61 hver især er sammensat af to strukturelle materialelag 56 og 57, i dette tilfælde et første strukturelt materialelag 56 af MDF- eller HDF-plade, og et andet strukturelt materialelag 57 af spånplade. Desuden er hele enheden tilvejebragt med de nødvendige laminatbeklædninger 68. På endefladerne af hele enheden kan der tilvejebringes strimler af beklædningsmateriale som har en simpel rektangulær form, analogt med fig. 26, hvor det er klart, at det er hensigten at påføre laminatbeklædningerne 68 og strimlerne af beklædningsmateriale under fremstillingen af de panelformede elementer og således inden de panelformede elementer samles.

Det bemærkes, at den på fig. 27 viste konstruktion tillader sammensætning af elementet 1 ved drejning af de respektive panelformede elementer ind i hinanden ved de tre hjørner af det sammensatte element 1, hvorimod det kun 29 29DK 2011 00046 U3 er det fjerde hjørne, der skal udføres ved hjælp af en snapforbindelse. Som følge heraf kan man fortsætte som følger: Først bliver det panelformede element 59 forbundet til det panelformede element 58 ved hjælp af en drejebevægelse W1. Så bliver det panelformede element 60 koblet til det panelformede element 59 ved hjælp af en drejebevægelse W2, hvor elementet 60 samtidig tvinges noget længere ind i positionen P, som vises med stiplet linje, hvorved der frembringes tilstrækkelig plads til derefter at koble det panelformede element 61 til det panelformede element 58 ved hjælp af en drejebevægelse W3. Endelig kan elementet 1 dernæst tilvejebringes i sin fuldstændigt samlede form ved at forbinde det panelformede element 60 med det panelformede element 61 ved hjælp af en snapbevægelse S. Det er klart, at de panelformede elementer på denne måde nemt kan kobles til hinanden af en bruger; f.eks. med henblik på at samle et skab eller lignende på denne måde.

På fig. 28 og 29 vises, at der i det væsentlige kun er brug for to udformninger for at kunne anvende de panelformede elementer.

Til koblingsorganerne anvendes der også i dette tilfælde en fer 13 henholdsvis en not 14 såvel som låseelementer 15 og 16.

Som det vil fremgå klart af fig. 28 og 29, såvel som fra forstørrelsen på fig. 30, anvendes der i dette tilfælde koblingsmidler, som udviser følgende træk: - låseelementerne 15 - 16 er kun til stede på en side 69 af feren 13, medens den anden side 70 er uden låseelementer; - låsemidlerne består af i det mindste en låsedel 15 ved feren 13 og mindst en dermed samvirkende låsedel 16 i noten 14, hvor låseelementet 15 er tilvejebragt på noten 13 ved en elastisk bøjelig del 71 af feren, der på samme tid danner en side 69 af feren; - i distalretningen rager den elastisk bøjelige del 71 af feren længere ud end resten af feren; 30 30DK 2011 00046 U3 - den elastiske del 71 er adskilt fra resten af feren 13 ved hjælp af en spalte 72; - låseelementerne er kun anbragt på den ene side af feren, hvor denne er den side 69 af feren, der befinder sig nærmest ved den indvendige side af hjørnet 73.

Det bemærkes, at i overensstemmelse med frembringelsen kan der anvendes koblingsmidler med et eller flere af de ovenfor angivne karakteristiske træk sammen med panelformede elementer, der som sådan er sammensat forskelligt fra den viste struktur, der består af to lag.

Den på fig. 27 til 30 viste udførelsesform illustrerer også, at når de panelformede elementer består af i det mindste to strukturelle materialelag, et første materialelag henholdsvis et andet materialelag, så kan dette sammensatte element yderligere udvise ethvert af følgende karakteristiske træk: - feren har en side 69, som befinder sig i det første materialelag 56, og en modsat side 70, som befinder sig i det andet materialelag 57, - materialet af det første materialelag 56 har en finere struktur end materialet af det andet materiaielag 57, hvorimod i det mindste et af låseelementerne 15-16 befinder sig i det første materialelag og er mere specifikt lavet ud i et deri; - materialelaget af det første materialelag 56 har en finere struktur end materialet af det andet materialelag 47, medens låseelementerne, både ved feren og ved noten, omfatter et låseelement 15 henholdsvis 16, der begge befinder sig i det første materialelag af det respektive panelformede element.

På fig. 21 til 27 og 30 illustreres det, at ifølge frembringelsen støder de panelformede elementer op til hinanden i flugt med den udvendige side af et 31 31DK 2011 00046 U3 dermed udformet hjørne, således at det respektive udvendige hjørne er lige og uden udragende paneldele.

På fig. 30 vises endnu en gang, at koblingsmidlerne, der er tilvejebragt i en 5 stor, flad side af et panelformet element som følge af sin specifikke konstruktion kan udføres i korrekt afstand fra kanten. Med andre ord befinder noten på fig. 30 sig i betragtelig afstand fra den øvre kant af det panelformede element 57. I forbindelse hermed foretrækkes det, at afstanden Z, som er afstanden fra den udvendige side og op til feren, er 10 mere end 1/3 af tykkelsen TH af de panelformede elementer.

På fig. 31 og 32 illustreres ved hjælp af to eksempler, at forskellige varianter af flerlagsplader er mulige. Sådanne flerlagsplader består af mindst to materialelag, et første materialelag henholdsvis et andet materialelag, der 15 begge udføres som et trækompositmateriale, og hvor materialet af det første materialelag udviser en finere struktur end materialet af det andet materialelag.

F.eks. vises i fig. 31 en konstruktion, hvor det første materialelag 56 dannes 20 på basis af træfibermateriale og f.eks. består af MDF-plade eller HDF-plade, medens det andet lag 57 er dannet på basis af træspåner og mere specifikt består af en spånplade, hvor begge plader er limet på hinanden. Desuden kan flerlagspladen være tilvejebragt med en laminatbeklædning 74 på den ene eller på begge sider. Der kan også tilvejebringes andre lag. F.eks. kan 25 man starte ud fra to plader, der hver især er forsynet med melamin på begge sider, en MDF- eller HDF-plade henholdsvis en spånplade, som er limet oven på hinanden.

På fig. 32 vises skematisk en variant, hvor det første materialelag 56 og det 30 andet materialelag 57 udgør en del af en fælles presset struktur. En sådan struktur kan udføres ved i en produktionsproces til fremstilling af spånplade 32 32DK 2011 00046 U3 at danne ikke blot en måtte af spåner, der skal presses, men i kombination dermed også at inkorporere et lag af fibre i måtten, fortrinsvis ved en side af måtten, og så konsolidere hele enheden i en presse. Hele enheden er eller er ikke forsynet med en laminatbeklædning 74.

På fig. 33 og 34 vises endnu et sammensat element 1, som viser et særligt foretrukket aspekt af frembringelsen. Det sammensatte element 1, hvoraf der kun er vist en del, danner heri en væg eller ét møbelelement og udviser det særlige karakteristiske træk, at der anvendes koblingsorganer 6-7, hvortil der anvendes et låseelement, i dette tilfælde 16, der udføres som et indsatsstykke tilvejebragt i en kant i et af de panelformede elementer, i dette tilfælde det panelformede element 3. Mere specifikt består dette indsatsstykke af en strimmel, der er tilvejebragt med en bevægelig låseportion 75, hvor sidstnævnte kan samvirke med et låseelement 15, som er udformet ved det andet panelformede element 2.

Mere specifikt er dette indsatsstykke udformet af en strimmel, der set i tværsnit er lavet af materialer, fortrinsvis syntetisk materiale, med forskellige materialekarakteristika. Dette giver den fordel, at de deri indgående komponenter kan bibringes forskellige karakteristiske træk, alt efter deres funktion. Mere specifikt kan visse dele laves mere smidige end andre.

I eksemplet er strimlen, bortset fra den allerede nævnte låseportion 75 også sammensat af en fastgørelsesdel 76 og en hængseldel 77, som befinder sig der imellem. Låsedelen 75 og fastgørelsesdelen 76 er på den ene side lavet af et hårdere og mere stift, syntetisk materiale end hængseldelen 77 for at sikre, at låsedelen 75 i koblet tilstand har god låsning, og for at sikre, at fastgørelsesdelen kommer stabilt ind i udsparingen 78 tilvejebragt til dette formål, og på den anden side at få låsedelen til at bevæge sig smidigt ved hjælp af hængseldelen 77. Det bemærkes, at denne hængseldel 77 ikke blot har funktion som hængsel, men at den også fungerer som elastisk materiale, 33 33DK 2011 00046 U3 der skubber låsedele 75, i hvileposition og med sin frie ende udad, op i den tilstand, der vises på fig. 33.

I den mest foretrukne udførelsesform, vil indsatsstykket være lavet af en 5 strimmel dannet ved hjælp af coekstrudering.

De panelformede elementer 1 og 2 kan kobles ganske enkelt ved, startende fra den på fig. 33 viste position, at presse dem ind i hinanden med deres fer 13 og not 14, hvor låsedelen 75 så først drejes til siden for derefter at blive 10 bevæget udad igen og tage plads bag ved låseelementet 15, hvorved der derefter opnås den låste tilstand, der vises på fig. 34.

Det bemærkes, at eventuelt kan en udsparing 79 være tilvejebragt i længderetningen af det pågældende profil, hvilken udsparing kan være nyttig 15 under den eventuelle frakobling af de panelformede elementer 2 og 3. En sådan udsparing tillader skubning, i koblet tilstand, af en lille tap derind, som er tilstrækkeligt tyk til at skubbe låsedelen 75 elastisk indad, hvilket ophæver låsningen. Hvis frontsiden af det sammensatte element 1 er tilvejebragt med f.eks. en finish i form af en påklæbet kantstrimmel, skal man være 20 opmærksom på, at udsparingen 79 udelukkende kan tilgås langs bagsiden af det sammensatte element 1, f.eks. bagsiden af et skab, således at udsparingen under normal brug ikke er synlig.

En sådan kobling med et indsatsstykke er særligt hensigtsmæssig til 25 anvendelse i hjørneforbindelser til møbler, dels fordi der dermed kan opnås en stabil forbindelse, og dels fordi feren, under samling, ganske enkelt kan presses ind i noten, uden at der udøves vridningskræfter eller lignende.

Det bemærkes, at et sådant sammensat element 1 kan besidde stadig andre 30 komponenter end de respektive panelformede elementer alene. Blandt disse kan der også være komponenter, der forstærker den konstruktion, der 34 34DK 2011 00046 U3 dannes af de panelformede elementer, og mere specifikt bringer den i en stiv tilstand. I tilfælde af f.eks. en konstruktion med fire hjørner, såsom et lille skab eller lignende f.eks. som vist på fig. 22, 24, 27 og 33 - 34, kan der til dette formål være tilvejebragt en rektangulær bagerste del mellem de 5 panelformede elementer. Denne bagerste del kan ganske enkelt bestå af en plade, der er tilvejebragt mellem de panelformede elementer, f.eks. under samling deraf, og som tager plads i en not, der strækker sig hele vejen langs omkredsen.

10 Det er åbenbart, at andre komponenter består af f.eks. hylder, mellemstolper, døre og lignende, i det mindste når det drejer sig om skabe.

På fig. 35 til 37 vises i tværsnit og for tre tilstande en hjørnekonstruktion af endnu et yderligere sammensat element ifølge frembringelsen, der bl.a. 15 opfylder de karakteristiske træk ved frembringelsen som defineret i krav 1. Koblingsmidlerne 6 - 7 og mere specifikt feren 13 og noten 14 og låseelementeme 15 og 16 er i dette eksempel fremstillet ud i et med de panelformede elementer 2-3, f.eks. i form af profilerede dele 8 og 9 udformet derpå ved hjælp af fræsebehandlinger.

20

Feren 13 befinder sig ved ydre ende af det panelformede element 2, medens noten 14 befinder sig i sidevæggen af det panelformede element 3. Et sådant arrangement og konfiguration tilbyder robuste koblingsorganer, når de panelformede elementer består af et plademateriale, som er dannet af et 25 kompositmateriale presset til plader.

Denne udførelsesform illustrerer, at noten 72 kan forløbe dybere end op til det plan, hvor de panelformede elementer 2-3 støder op til hinanden, hvilket er gavnligt for ferens elasticitet.

30 35 35DK 2011 00046 U3

De panelformede elementer 2-3 ifølge fig. 35 - 37 består fortrinsvis af MDF eller HDF.

På fig. 38, 39 og 40 vises der et antal sammensatte elementer, mere specifikt møbelelementer, hvortil der anvendes hjørnekonstruktioner som vist på fig. 35 til 37.

På fig. 38 vises et arrangement, hvor de vandrette panelformede elementer 2 er tilvejebragt mellem de lodrette panelformede elementer 3, medens fig. 39 repræsenterer en variant, hvor de vandrette panelformede elementer 3 er tilvejebragt for oven henholdsvis ved bunden, mod de lodrette panelformede elementer 2. Afhængigt af anvendelsen kan man vælge den ene eller den anden løsning. F.eks. er den på fig. 38 viste udførelsesform hensigtsmæssig til ophængte skabe, hvor det ønskes, at de vandrette panelformede elementer 2 ved sidekanterne ikke er synlige. Den på fig. 39 viste udførelsesform er til gengæld mere hensigtsmæssig til stående skabe, hvor koblingerne med tunge belastninger ovenfra og nedad kun kan blive presset endnu tættere ind i hinanden og risikoen for afrivning af koblingsdele er udelukket.

På fig. 40 illustreres, at ved den samme kantzone af et panelformet element 3 kan der være et antal noter 14 til stede, hvilket tillader en kobling i T-forbindelse eller forbindelse over kors af flere panelformede elementer 2-3.

Fig. 41 til 43 angår et sammensat element 1, i dette tilfælde et møbel, som ikke vedrører frembringelsen. Dette sammensatte element 1 omfatter ikke panelformede elementer 80, der er anbragt i vinkel i forhold til hinanden, ej heller forbindelsesstykker 81, der samvirker respektivt med de to hosliggende panelformede elementer. I det mindste et af de panelformede elementer 80, og i dette tilfælde endog hvert af de panelformede elementer 80, omfatter kantzoner 4, hvorved koblingsmidler 6 er til stede i form af en profileret del 8, 36 36DK 2011 00046 U3 der udstrækker sig i længderetningen af den respektive kantzone, medens forbindelsesstykkerne 81 omfatter i det mindste en og i dette tilfælde to respektive profilerede dele 9, der strækker sig i længderetningen deraf, på en sådan måde, at de profilerede dele 8 og 9 tillader, at de panelformede elementer 80 og forbindelsesstykkerne 81 kan samles lateralt sammenlåsende med hinanden, og på denne måde kan de panelformede elementer 80 kobles til hinanden ved hjælp af forbindelsesstykkerne 81.

De profilerede dele 8 og 9 udføres fortrinsvis i form af en fer 13 og en not 14. Fortrinsvis anvendes der en fer 13 og en not 14, som udviser et eller flere af de karakteristiske træk, der er beskrevet i indledningen eller i forbindelse med de øvrige udførelsesformer. Især er anvendelsen af en opspaltet fer 13, som beskrevet i forbindelse med fig. 35 til 37, anvendelig. Ligeledes fortrinsvis anvendes der profilerede dele, der som minimum tillader, at de panelformede elementer 80 kan tilvejebringes i forbindelsesstykkeme ved hjælp af en snapvirkning, og endnu bedre at de kan udføres således, at de kan samles med hinanden ved både at snappe og dreje.

På fig. 42 vises klart, at forbindelsesstykkeme 81 kan laves som lægter.

På fig. 44 vises, hvorledes et sådant sammensat element kan være tilvejebragt med en bagpart 82. Til dette formål kan en sådan bagpart 82 være tilvejebragt i sæder 83, mere specifikt noter, i de panelformede elementer 80. Eventuelt kan der også tilvejebringes sæder 84 i forbindelsesstykkeme 81. Efter samling vil bagparten 82 automatisk blive på plads. Desuden giver den på denne måde stabilitet til hele enheden. Det er klart, at en sådan anvendelse af en bagpart også er mulig i forbindelse med samtlige de sammensatte elementer ifølge frembringelsen eller de foretrukne aspekter deraf.

37 37DK 2011 00046 U3

Ligeledes kan der anvendes forbindelsesstykker, som tillader en yderligere forbindelse i samme plan, en T-forbindelse eller en forbindelse over kors, således at der kan dannes flere møbelmoduler ved siden af og oven på hinanden. Udførelsesformer for sådanne forbindelsesstykker er vist på fig. 45 og 46 og angivet med 81A, 81B henholdsvis 81 C.

Det er klart, at de i et sammensat element indgående komponenter ved enden også kan være forsynet med midler, mere specifikt med beklædninger der også skjuler de respektive profilerede dele, så de er ude af syne, analogt med det første foretrukne aspekt ved frembringelsen. Fig. 47 viser et eksempel på en sådan beklædning 85 ved den ydre ende af et forbindelsesstykke 81.

Analogt med det tredje foretrukne aspekt ved frembringelsen kan de samvirkende, profilerede dele af et panelformet element 80 og et forbindelsesstykke 81 også være dækket af et frontpanel, f.eks. af en dør i lukket tilstand.

På fig. 48 vises en variant, hvorved forbindelsesstykket 81 er rundet ved det udvendige hjørne.

På fig. 49 vises skematisk en udførelsesform for et sammensat element, der omfatter i det mindste to moduler 86, der befinder sig ved siden af hinanden, med sidevægge, øvre vægge og bundvægge, der er dannet af panelformede elementer, i dette tilfælde 80 og 80D, som er ejendommelige derved, at sidevæggen, hvor modulerne støder op til hinanden, udgøres af et enkelt, fælles panelformet element, her 80D; at der er en første forbindelseskonstruktion 87 mellem dette fælles panelformede element 80D og de øvre vægge af modulerne 86; at der er en anden forbindelseskonstruktion mellem dette fælles panelformede element 80D og bundvæggene af modulerne 86; og at der ved lokaliteten for i det mindste en 38 38DK 2011 00046 U3 af forbindelseskonstruktionerne, et af de paneiformede elementer og via en profileret del udformet ved dette panelformede element, er koblet direkte eller indirekte til de andre panelformede elementer. Idet der tages højde for, at der i det på fig. 49 viste eksempel anvendes forbindelsesstykker 81B til forbindelseskonstruktionerne 87 og 88, som det vil være kendt fra fig. 46, er det klart, at samtlige panelformede elementer 80 - 80D, der støder op dertil, har profilerede dele 8, der er udført ud i et dermed, som beskrevet under henvisning til fig. 42.

På fig. 49 vises ligeledes skematisk, hvorledes dette kan anvendes i forbindelse med et køkkenmøbel, hvor de nødvendige ben 89 kan tilvejebringes under sådanne moduler, og en køkkenbordbplade kan fastgøres dertil, ligesom ikke viste frontdele og andet tilbehør kan fastgøres dertil.

På fig. 50 og 51 vises panelformede elementer, der er lavet af plader 91, medens der på fig. 52 og 53 vises portioner af plader 91, og de er til dette formål forsynet med et forstærkningslag 92 integreret i pladen 91.

På fig. 50 angår dette panelformede elementer 2 - 3 til et møbel eller lignende, hvorimod der på fig. 51 er vist et panelformet element i form af et gulvpanel 93. I begge tilfælde er forstærkningslaget 92 tilvejebragt over en lokal tykkelse, og således ikke den totale tykkelse af pladen 91, men der hvor koblingsorganerne befinder sig, i dette tilfælde i det mindste således, at låseelementerne eller låsedelene 15-16 befinder sig i dette lag 92 og dermed er forstærkede. Selvfølgelig er varianter mulige, alt efter hvor producenten finder, at det er nødvendigt med forstærkning. I gulvpaneler, der er tilvejebragt med et toplag 94, kan det også forekomme, at der finder rivninger sted som følge af kontinuerlig belastning direkte under dette toplag 94, især i tilfælde af laminat. I det tilfælde kan det så være ønskeligt at 39 39DK 2011 00046 U3 arbejde med et lokalt forstærkningslag 92A, der befinder sig direkte eller næsten direkte under toplaget 94.

På fig. 52 vises der en plade som den, der er anvendt på fig. 50. Det er muligt at coate pladen 50 f.eks. med laminatcoatinger 74. På fig. 53 vises der en plade, hvor forstærkningslaget 92 er tilvejebragt i midten.

De materialer, som pladerne og forstærkningslagene er sammensat af, er beskrevet i indledningen og vil ikke blive gentaget her.

Det er klart, at der især opnås fordele med gulvpaneler, hvor laget 92A befinder sig direkte under toplaget 94.

På fig. 54 til 65 vises der et antal udførelsesformer for frembringelsen, hvor i det mindste det førnævnte ottende aspekt anvendes.

På fig. 54 vises der et sammensat element 1 i form af et stativ, der er sammensat af et antal panelformede elementer, i dette tilfælde en bagpart 94, sidevægge 95 - 96, en bundpart 97, en toppart 98 og hylder 99.

Som vist i det på fig. 55 viste tværsnit udføres der forbindelser 100 mellem det panelformede element, der fungerer som bagpart 94, og de panelformede elementer, der fungerer som sidevægge 95 - 96. Sidevæggene 95 - 96 strækker sig vinkelret i forhold til bagparten 94, og begge er tilvejebragt med zoner, i dette tilfælde kantzoner 4-5, med profilerede dele 8-9, der tillader en forbindelse.

Til de profilerede dele 8-9, der anvendes, bruges der fortrinsvis også en fer og not, hvorved der findes låseelementer.

40 40DK 2011 00046 U3

Det bemærkes, at det dog ikke er udelukket at bruge andre former for fer og not i sådanne udførelsesformer. Der kan lige så vel anvendes låseelementer, der er lavet som et indsatsstykke, f.eks. som vist på fig. 33 og 34.

5 I den på fig. 54 og 55 viste udførelsesform er bagparten 94 tilvejebragt mellem sidevæggene 95 og 96.

På fig. 56 og 57 vises der en variant, hvori bagparten 94 forløber og til bag den bagerste kant af sidevæggene 95 og 96.

10

Forbindelserne 100 udføres fortrinsvis således, at sidevæggene 95 - 96 kan blive koblet til bagparten 94 som minimum ved en drejebevægelse, som det angives i begge udførelsesformer med pilene 101. Her er forbindelserne 100 fortrinsvis konfigureret således, at de ikke tillader eller i det mindste 15 modvirker en yderligere drejning ud over til den position, hvori sidevæggene 95 - 96 står vinkelret eller næsten vinkelret på bagparten 94. Ved så at tilvejebringe bundparten 97 og/eller topparten 98 og/eller hylderne 99 mellem sidevæggene 95 - 96, f.eks. ved hjælp af klassiske bæreorganer 102, der heri er blot er gengivet skematisk, bliver sidevæggene 95 - 96 automatisk 20 forhindret i at dreje indad igen.

Det bemærkes dog, at det ikke er udelukket også at udføre koblinger, i henhold til en ikke vist variant, mellem sidevæggene 95 og 96 og en eller flere af komponentdelene 97 - 98 - 99, også i form af profilerede dele, der 25 passer ind i hinanden.

Set ovenfra og i eksploderet afbildning viser fig. 58 en variant, hvor der også findes en mellemvæg 103, der kan være koblet til bagparten 94 ved hjælp af profilerede dele 8 og 9, der strækker sig i højden. Af hensyn til 30 overskueligheden er hylderne ikke afbildet.

41 41DK 2011 00046 U3 På fig. 59 og 60 vises der en yderligere variant, hvor det panelformede element, der fungerer som en bagpart 94, er sammensat af en række segmenter 104, der er koblet til hinanden ved hjælp af et forbindelsesstykke 81A. På fig. 61 vises der en variant deraf. Ved at opdele bagparten 94 i segmenter, kan den nemmere pakkes og transporteres. Desuden er det muligt at lave en modulopbygning med flere eller færre segmenter.

På fig. 62 til 65 vises der yderligere varianter med et eller flere forbindelsesstykker 81B, der desuden tillader en kobling for hver gang, der optræder en mellemvæg 103. Fordelen ved et sådant forbindelsesstykke 81B er, at de tre panelformede elementer mødes ved deres kanter, således at to segmenter 104 og en mellemvæg kan kobles glat til hinanden.

Det bemærkes, at der kan arbejdes med segmenter 104, som alle er den samme for et og samme møbel, hvilket gør det nemmere for den, der samler. Udførelsesformerne ifølge fig. 62 og 64 udgør eksempler herpå.

Det er ikke udelukket også at anvende separate forbindelsesstykker, f.eks. såsom de tidligere beskrevne forbindelsesstykker 81, ved hjørnerne mellem bagparten 94 og sidevæggene 95 - 96; dog foretrækkes det for enkelhedens skyld og af æstetiske hensyn at anvende de udførelsesformer, som ikke har forbindelsesstykker ved hjørnerne.

Det bemærkes, at samtlige de på fig. 54 til 65 viste udførelsesformer også i det væsentlige kan udføres med koblingsmidler, der kan samles ind i hinanden udelukkende ved en drejebevægelse og således ikke ved en snapbevægelse.

Det er klart, at frembringelsen også angår panelformede elementer, der er beregnet til at udføre et sammensat element ifølge frembringelsen.

42 42DK 2011 00046 U3 På fig. 66 vises der en yderligere særlig udførelsesform for en hjørneforbindelse, der bl.a. opfylder de karakteristiske træk ved frembringelsen. Særegenheden af den på fig. 66 viste udførelsesform består i, at de panelformede elementer 2-3 støder op til hinanden i det mindste delvist med en geringsamling, medens de stadig er forbundne til hinanden ved hjælp af profilerede dele 8-9. Herved menes, at forbindelsen udviser et eller flere af følgende tre karakteristiske træk, der alle er anvendelige her: - hjørnekanterne 105 og 106 såvel som hjørnekanteme 107 og 108 af de panelformede elementer 2-3 støder op til hinanden ved højden af diagonalen 109 af geringen; - i det mindste en portion 110 af kontaktfladerne mellem de panelformede elementer 2-3 falder sammen med diagonalen 109; - de panelformede elementer 2-3 har hver en finish i form af en strimmel af beklædningsmateriale ved endefladerne deraf, hvor disse strimler støder op til hinanden i en geringsamling i henhold til en linje 111.

En særegenhed ved den viste udførelsesform består i, at planet 112, som feren og note befinder sig i, ikke er vinkelret på diagonalen 109, men falder sammen med eller falder tilnærmelsesvist sammen med planet af et eller flere af de panelformede elementer og, som vist, fortrinsvis det plan af det panelformede element 2, der er forsynet med feren. Herved tillades det ved udøvelse af en kraft vinkelret på den flade side af det panelformede element, at det automatisk vil komme til at befinde sig i forlængelse af feren og noten og følgelig kan de panelformede elementer blive samlet med hinanden på optimal vis. Ifølge varianter er det imidlertid ikke udelukket at udføre feren og noten i en anden retning.

På fig. 67 til 69 vises der en særlig anvendelse af frembringelsen, hvor det sammensatte element 1 er en skuffe. Det særegne herved er, at mindst to, og i dette tilfælde endog flere, af komponentdelene, mere specifikt de 43 43DK 2011 00046 U3 opretstående vægge, udføres som panelformede elementer 2-3, som i henhold til frembringelsen er indbyrdes forbundne i en vinkel ved hjælp af koblingsorganer 6 - 7 i form af en fer 13 og en not 14, hvor koblingsorganerne 6-7 også omfatter låseelementer 15 - 16, der i koblet 5 tilstand forhindrer, at feren og noten bevæger sig ud af hinanden, dvs. i det mindste forhindrer dem i ganske enkelt at blive taget fra hinanden.

Mere specifikt er skuffen i henhold til det viste eksempel sammensat af to panelformede elementer 2, der danner bagvæggen 113 henholdsvis 10 frontvæggen 114, og to panelformede elementer 3, der danner de to sidevægge 115 henholdsvis 116 af skuffen. Desuden omfatter skuffen en bund 117, der som vist på fig. 69 fortrinsvis ganske enkelt er tilvejebragt i en not 118 i de respektive panelformede elementer 2-3.

15 I det viste eksempel er skuffen ligeledes tilvejebragt med et separat frontpanel 119, der er fastgjort til frontvæggen 114, f.eks. ved hjælp af skruer 120.

Det er klart, at koblingsmidlerne 6 - 7 i dette tilfælde består af profilerede 20 dele, der strækker sig i lodret retning. Den generelle udformning er fortrinsvis som afbildet på fig. 68. Mere specifikt er ferene 13 anbragt ved de distale ender af bagvæggen 113 og frontvæggen 114, medens noterne 14 er anbragt ved de indad rettede overflader af sidevæggene 115 - 116. På denne måde opnår man den fordel, at når skuffen er i brug og den trækkes 25 ud, så har den kraft, der udøves derpå, en retning, som er vinkelret på koblingsretningen af feren og noten, og den kraft, der udøves, når en skuffe trækkes ud, vil aldrig resultere i en kraft, som tvinger koblingsmidlerne ud af hinanden.

30 For at samle den viste skuffe følger man fortrinsvis en procedure som den, der beskrives i det følgende.

44 44DK 2011 00046 U3 Først tages der en sidevæg, f.eks. 116, og bagvæggen 113 og frontvæggen 114 fastgøres dertil ved repektivt at forsyne dem ved hjælp af en drejebevægelse med den tilhørende fer 13 i den respektive not 14 af sidevæggen 116. Efterfølgende kan bunden 117, fra den side, hvor sidevæggen 115 stadig mangler at blive påsat, glide ind i noterne 118 i bagvæggen 113 og frontvæggen 114, indtil bunden også kommer til at ligge med en kant i noten 118 af sidevæggen 116. Så fastgøres sidevæggen 155 på de stadig frie distale ender af bagvæggen 113 og frontvæggen 114 ved at bringe de respektive fere og noter ind i hinanden ved en snapvirkning. Dette kan f.eks. udføres ved at anbringe skuffen opret med sidevæggen 116 ved bunden og i denne position banke sidevæggen 115 ned på de nu opad rettede fere 13 af bagvæggen 113 og frontvæggen 114.

Det bemærkes, at bunden 117 fortrinsvis har sådanne dimensioner at, når den ved den ene kant 121 befinder sig helt inde i noten 118 af sidevæggen 116, så vil den ved den modsatte kant 122 nå til et punkt ud over de distale ender af ferene 13, der findes der. Denne overskydende længde er angivet på fig. 68 med afstanden F. Dette har den virkning, at når sidevæggen 115 er tilvejebragt på enderne af bagvæggen 113 og frontvæggen 114, så skal denne sidevæg 115 først anbringes med noten 118 tilvejebragt deri over den udragende portion af bunden 117, og kun da kan man udføre snapkoblingerne, hvilket giver den fordel, at før hele enheden bankes ind i hinanden, ligger bunden 117 med sikkerhed i noten 118 af sidevæggen 115. Uden denne disposition kan det ske, at bunden ikke befinder sig korrekt ud for den respektive not 118, og at bunden efterfølgende beskadiges, når sidevæggen 115 efterfølgende presses henholdsvis bankes med henblik på fastgørelse deraf til de distale ender af bagvæggen 113 og frontvæggen 114. Det bemærkes, at der på fig. 68 med stiplet linje kun er vist perimeteren af bunden 117 og dermed ikke noterne 118.

45 45DK 2011 00046 U3

Som et alternativ til skruerne 120 kan man også anvende koblingsmidler 123, hvormed frontpanelet 119 er fastgjort til resten af skuffen ved påsnapning deraf. Disse koblingsmidier 123 vises skematisk som et alternativ på fig. 68. Til disse koblingsmidier 123 kan man også bruge profifdele, der passer dertil, f.eks. ved de distale forreste ender af sidevæggene 115 og 116 og i bagvæggen af frontpanelet 119.

Endelig viser fig. 67 også, at kanterne af de panelformede elementer, især de øvre kanter, kan påklistres lige strimler af beklædningsmateriale, såsom laminatstrimler 124 eller lignende, således at de profilerede dele af kobiingsorganerne 6 - 7 er ude af syne.

Det bemærkes, at en skuffe som beskrevet ovenfor også udgør en anvendelse for det ottende foretrukne aspekt ved frembringelse, idet bagvæggen 113 så også udgør en bagpart som forudsat af dette ottende, foretrukne aspekt. Imidlertid udelukker dette ikke, at frembringelsen også angår skuffer, hvori der ikke anvendes nogen kobling, såsom ovenstående, i forhold til bagvæggen, men som alligevel bruger koblinger ifølge frembringelsen andetsteds i skuffen.

På fig. 70 vises i større målestok den del, der angives med F70 på fig. 68. Ifølge frembringelsen opfylder den kobling, der er vist på figuren, fortrinsvis et antal særlige træk. Disse træk, der i det følgende vil blive opsummeret under henvisning til fig. 70, hvoraf størstedelen allerede er nævnt ovenfor, eller er blevet vist på figurerne, skal hver især anses for at være et separat, foretrukket aspekt ved frembringelsen, som dog er anvendt i en hjørneforbindelse. Således behøver disse foretrukne aspekter ved frembringelsen ikke at blive kombineret med hinanden. Imidlertid er alle mulige kombinationer af to eller flere træk mulige. Disse foretrukne aspekter ved frembringelsen er heller ikke begrænset til den viste anvendelse af skuffen, men kan anvendes i enhver anvendelse af en hjørneforbindelse 46 5 10 15 20 25 DK 2011 00046 U3 mellem panelformede elementer. Således angår frembringelsen som sådan også et sammensat element 1, der omfatter i det mindste to panelformede elementer 2-3, der er forbundne til hinanden i en vinkel, kendetegnet ved, at de panelformede elementer 2 - 3 er forbundne ved hjælp af koblingsorganer 6-7, der omfatter en fer 13 og en not 14, hvor sidstnævnte er i det væsentlige lavet som profilerede dele, fortrinsvis i selve pladematerialet, hvor koblingsmidlerne 6-7 også omfatter låseelementer 15 - 16, der i den koblede tilstand forhindrer, at feren og noten bevæger sig bort fra hinanden, hvor det sammensatte element og mere specifikt et af koblingsmidlerne udviser et eller flere af følgende træk: - feren 13 befinder sig ved den distale ende af et panelformet element 2, medens noten 14 befinder sig i sidevæggen af det andet panelformede element 3, med andre ord i enhver af de store overflader deraf; - feren 13 passer ved hjælp af en snapforbindelse i noten 14 ved sådan presning af det respektive panelformede element 2 med feren 2 i planet mod noten 14, eller omvendt; - feren 13 passer ind i noten 14 ved hjælp af en drejebevægelse; - feren 13 og noten 14 er udformet således, at de kan bringes ind i hinanden ved en drejebevægelse såvel som ved en snapbevægelse via en translation, og dette når samleren ønsker det; - låseelementet 15 ved feren 13 befinder sig på den side af feren 13, som er rettet mod det indvendige hjørne; - feren 13 er opspaltet; - feren 13 er opspaltet og udviser som følge heraf to portioner 125 og 126, og kun en af disse portioner, i dette tilfælde portionen 125, der også tjener som den elastisk bøjelige del 71, er tilvejebragt med et låseelement 15: - feren 13 er opspaltet og omfatter følgelig to portioner 125 og 126, og kun en af disse portioner er forsynet med et låseelement 15, hvor 30 47 47DK 2011 00046 U3 portionen 125, der omfatter låseelementet 15, i distalretningen udstrækker sig i længere end den anden portion 126; - feren 13 er opspaltet og spalten 72 udstrækker sig i indtil en større dybde end grundplanet, hvor de panelformede elementer 2-3 støder op til hinanden; - feren 13 er opspaltet og der er udelukkende et låseelement 15 til stede ved den portion af feren 13, som befinder sig ved den side af spalten, som er rettet mod det indvendige hjørne, med den fordel, at enden af det panelformede element, som omfatter noten, ikke er udsat for belastninger på svage steder; - feren 13 kan snappes ind i noten 14 ved hjælp af en gensidig translationsbevægelse, hvor feren er opspaltet og en af de to portioner af den spaltede fer 13 er tilvejebragt med et låseelement, hvor denne portion 125 er elastisk bøjelig; - feren 13 kan snappes ind i noten 14 ved hjælp af en gensidig translationsbevægelse, hvor feren 13 er opspaltet og en af de to portioner af den spaltede fer er tilvejebragt med et låseelement 15, hvor denne portion 125 er elastisk bøjelig i retning mod spalten, og hvor spalten har en bredde B1, der er lig med eller større end den maksimale laterale forskydning B2 udført af låseelementet 15 under sammensnapningen; - feren 13, der kan være opspaltet eller ikke opspaltet, er globalt anbragt forskudt i forhold til centrum af det panelformede element og befinder sig nærmere ved den side, som befinder sig op mod det indvendige hjørne, end ved den modsatte side; - den afstand Z, som feren befinder sig i set i forhold til den side af det panelformede element, som befinder sig ved det indvendige hjørne, er større end 1/3 af den totale tykkelse TH af det respektive panelformede element 2; - dybden DG af noten 14 er en værdi, der ligger på mellem 1/3 og 2/3 af tykkelsen B3 af det panelformede element, hvori noten er tilvejebragt; 48 48DK 2011 00046 U3 feren 13 er, ved den side af det respektive panelformede element, som er beregnet til at blive anbragt ved det indvendige hjørne, forsynet med et låseelement 15, hvori den portion af låseelementet 15, som udrager længst lateralt, befinder sig i en afstand B4 fra førnævnte side af panelet, hvilken afstand er mindre end 2 mm og endnu bedre mindre end 1 mm; tykkelsen af det panelformede element 2, hvormed feren 13 er tilvejebragt, er større end tykkelsen af det panelformede element 3, hvori noten befinder sig; den distale ende 127 af det panelformede element 3, der omfatter rillen 14, ligger i forlængelse eller tilnærmelsesvist i forlængelse af den side af det panelformede element 2, der omfatter feren 13, og som befinder sig ved det udvendige hjørne; ifølge en variant udrager denne distale ende 127 op til ud over det panelformede element 2; feren 13 og/eller noten 14 er tilvejebragt i et panelformet element, der er udført af et plademateriale, som er dannet ved konsolidering af en måtte af spåner og/eller fibre, forsynet med et bindemiddel, ved hjælp af presning, hvor fer- og not-forbindelsen omfatter en elastisk bøjelig del, det vil sige i eksemplet portionen 125 af feren 13, der omfatter låseelementet 15, og hvor denne elastisk bøjelige portion strækker sig i en retning, der er i det væsentlige parallel med pladen; dette har den fordel, at den bøjelige portion er relativt bøjelig og ikke vil blive revet af som følge af, at sådan plade med hensyn til modstandsdygtighed over for afrivningskræfter udviser en betydeligt højere stabilitet i sit plan end f.eks. vinkelret på sit plan; koblingsmidlerne anvendes til at udføre en hjømeforbindelse mellem lodret forløbende panelformede elementer; i den koblede tilstand er der et eller flere hulrum til stede mellem periferien af feren og væggen af noten, hvilket giver den fordel, at eventuelt interfererende partikler kan skubbes bort deri.

49 49DK 2011 00046 U3

Det bemærkes at nævnte dimensioner, som vist på figurerne, fortrinsvis bestemmes af grundpladen, der kan være eller som ikke er sammensat, det vil sige uden at overveje tykkelsen af en eventuelt til stede værende beklædning på grundpladen, såsom de ovennævnte laminatbeklædninger 40 - 41, eller den generelt med henvisningsbetegnelsen 128 på fig. 70 angivne beklædning. Ifølge en variant kan disse tykkelser faktisk være indbefattet i dimensionerne. Sidstnævnte vil fortrinsvis være tilfældet, når beklædningerne er tykkere end 2 mm, idet denne beklædning da så at sige vil tjene som strukturel komponent.

Det er klart, at ovenstående liste i det væsentlige angår koblingsorganer 6 -7 af den type, der tillader samling af de respektive indgående panelformede elementer 2-3 lateralt ind i hinanden. Ved "lateralt” menes, som allerede anført, at de kan fremlægges med fer og not langs med hinanden og derefter kan samles med hinanden ved hjælp af en indbyrdes drejebevægelse eller translation og snapbevægelse, eller en bevægelse, hvor drejning og forskydning kombineres. Dette udelukker ikke, at de til visse anvendelser, bortset derfra også tillader forbindelse af de respektive panelformede elementer på en anden ikke-lateral måde. Ved en ikke-lateral måde forstås f.eks. at de profilerede dele bringes til at glide ind i hinanden i længderetningen, analogt med en klassisk svalehaleforbindelse.

Det er desuden også klart, at de fleste af disse karakteristiske træk også kan anvendes i udførelsesformer, hvor i det mindste et af koblingsmidleme er en del af et separat forbindelsesstykke, f.eks. et forbindelsesstykke 81, som allerede beskrevet ovenfor, som til gengæld er forbundet til en anden del af det sammensatte element, fortrinsvis et andet panelformet element.

Det er klart, at samtlige de ovenfor beskrevne koblingsmidler fortrinsvis udføres således, at de panelformede elementer 2-3 passer ind i hinanden med en forspænding, der tillader, at de panelformede elementer 2 - 3 i koblet 50 50DK 2011 00046 U3 tilstand trækkes mod hinanden, I den på fig. 70 viste udførelsesform kan dette f.eks. udføres ved at tilvejebringe, at konturerne af låseelementerne 15 og 16 overlapper hinanden i nogen grad, således at den elastisk bøjelige del 71 i den endelige koblede tilstand forbliver bøjet elastisk. En elastisk del 71, 5 der er lavet på denne måde, er vist på fig. 70 med stiplet linje som en variant. Heri er den udbøjede elastiske del udformet således, at den kraft, der forårsages af udbøjningen, via låseelementeme 15 - 16 genererer en kraftkomponent, der trækker det panelformede element 2 med feren permanent ind i rillen af det panelformede element 3.

10

Ifølge et yderligere særligt foretrukket aspekt ved frembringelsen er feren og/eller noten i det mindste delvist forstærket. På fig. 50 er dette allerede vist ved hjælp af en lagdelt struktur. Ifølge en variant kan der også være tilvejebragt en lokal forstærkning. På fig. 71 vises et eksempel derpå med 15 den særegenhed, at den bøjelige portion 125 af feren 13 er imprægneret med et forstærkningsmiddel 129 såvel som materialeportionen mellem rillen 14 og endefladen, eller dermed enden 127, af det panelformede element 3, hvori rillen er tilvejebragt, såvel som zonen af og omkring låseelementet 16. Det er klart, at en sådan forstærkning kan finde sted på blot en af disse 20 lokaliteter, såvel som ved andre mulige lokaliteter. Samtlige disse forstærkninger hår til formål at undgå, at de respektive portioner vil blive revet af eller revne, når hjørneforbindelsen udsættes for unormalt store kræfter. En sådan forstærkning kan også bidrage til en øgning af elasticiteten af delen 125.

25

En sådan forstærkning kan f.eks. udføres ved hjælp af en imprægnering med et forstærkningsmiddel, såsom polyurethan, før eller efter fræsningen af de faktiske profiler.

30 Det er klart, at feren 13 og noten 14 af økonomiske årsager fortrinsvis fremstilles i et stykke ud fra pladematerialet af de panelformede elementer 2 51 51DK 2011 00046 U3 - 3, f.eks. ved hjælp af de nødvendige fræsebehandlinger. Imidlertid udelukker dette ikke, at visse portioner af fer og/eller not og/eller af den kantzone, de befinder sig i, udføres i andet materiale. En mulighed derfor er vist på fig. 72, hvor der i den respektive kantzone er integreret et indsatsstykke 130, der består af et andet materiale end det panelformede element 2, og hvoraf feren 13 er udformet. Et sådant indsatsstykke 130 består f.eks. af syntetisk materiale, såsom PVC og lignende, medens det faktiske plademateriale f.eks. er træbaseret og f.eks. består af spånplade eller HDF eller MDF. Andre muligheder er ikke udelukket. F.eks. kan indsatsstykket bestå af MDF eller HDF, medens piadematerialet består af spånplade.

Et sådant indsatsstykke 130 kan dannes forforhånd og monteres ved kanten af det panelformede element; dog kan det også udføres som det vises skematisk på fig. 72 ved at pålægge en materialemasse 131 langs med den respektive kant, f.eks. ved ekstrudering og, efter at det er størknet, at danne de respektive koblingsmidler, i dette tilfælde feren 13, der ud fra, f.eks. ved hjælp af en fræsebehandling. Deri kan materialemassen 131 holdes ved det panelformede element med en klæbeeffekt og/eller som følge af det faktum, at det kommer til at sidde fast bag ved kanterne af en not 132.

Ifølge stadig en yderligere vigtig, foretrukken udførelsesform for frembringelsen anvendes der kvalitativt forskellige pladematerialer til de panelformede elementer, der dels omfatter noten og dels feren. Det panelformede element, der omfatter den mindst kritiske koblingsdel, der oftest er noten, kan så laves ud fra et plademateriale af lavere kvalitet, hvilket gør det muligt at anvende et mindre dyrt materiale til dette formål. I praksis betyder dette f.eks., at det panelformede element med noten f.eks. laves ud fra spånplade, medens det panelformede element omfattende feren er lavet af MDF eller HDF.

52 52DK 2011 00046 U3

Opfinder har overraskende også fundet, at såvel feren som noten kan laves i et stykke af spånplade, selv når det drejer sig om en klassisk spånplade. Heri kunne det forventes, at når begge er fremstilet af spånplade, kan der skabes en skrøbelig kobling, hvor der kan løsne sig splinter fra feren og give problemer i forhold til god kobling. I modsætning til dette har opfinder fundet, at der stadig blev opnået gode resultater i hjørneforbindelser. Heri er en spaltet fer ekstra fordelagtig, fordi begge portioner så er mere bevægelige, når de løsnede portioner kommer mellem overfladerne af fer og not, og/eller fordi spalten danner et rum, hvori løsnede spåner kan opsamles uden at disse kommer til at skabe problemer.

Især i tilfælde af udførelsesformer med spånplade vil det være nyttigt at anvende et forstærkningsmiddel, f.eks. som vist på fig. 71.

Ifølge et yderligere særligt karakteristisk træk omfatter et sammensat element ifølge frembringelsen et eller flere paneler, hvor et sådant panel som sådan ved to modsatte kantzoner omfatter et koblingsorgan, som nævnt ovenfor, i form af en fer og desuden fortrinsvis ikke omfatter nogen koblingsmidler i form af en not. Det foretrækkes endvidere, at andre paneler så kun omfatter koblingsmidler i form af en not. Ved ikke at påføre fer og not på det samme panelformede element, kan de panelformede elementer blive mere optimerede og udføres mere enkelt. Eksempelvis kan et panelformet element, der kun har noter som nævnt ovenfor være lavet af spånplade og som følge af, at dette element ikke har nogen fere, er det ikke nødvendigt at skifte over til et dyrere materiale, såsom MDF eller HDF.

Det er klart, at udførelsesformerne ifølge frembringelsen som vist på figurerne fortrinsvis anvender et eller flere af de i indledningen nævnte foretrukne aspekter, uden at der hver gang er refereret specifikt dertil i beskrivelsen af disse figurer.

53 53DK 2011 00046 U3

Det er også klart, at samtlige de førnævnte profilerede dele kan udføres ved hjælp af enhver hensigtsmæssig teknik. Til de panelformede elementer finder dette fortrinsvis sted ved hjælp af fræsebehandlinger, f.eks. med fræsere, der er anbragt i forskellige vinkler. Dette er også muligt med 5 forbindelsesstykkerne, men disse kan dog også være ekstruderede og eventuelt have modtaget yderligere overfladebehandling i form af spåntagende behandlinger.

Om end frembringelsen med hensyn til ovennævnte koblingsteknikker er 10 beregnet især til at blive anvendt ved fremstillingen af møbelpaneler, så er det klart, at den også kan anvendes til andre anvendelsesområder, såsom vægpaneler, kasseformede elementer, såsom emballage- og opbevaringskasser, og så fremdeles.

15 Det bemærkes, at hjørneforbindelserne især er hensigtsmæssige til at udføre forbindelser ved 90 grader, men det er ikke udelukket også at anvende dem til forbindelser ved vinkler, der afviger fra 90 grader.

Det er klart, at frembringelsen ikke er begrænset til udførelsesformer med 20 panelformede elementer, der er tilvejebragt med en laminatbeklædning, og at den også kan anvendes sammen med ethvert andet panelformet element, såsom f.eks. paneler dækket med finér, flerlagspaneler, paneler lavet som det såkaldte "kunsttræ”, paneler tilvejebragt med enhver beklædning, og så fremdeles.

25

Et andet generelt foretrukket karakteristisk træk består i, at når et sammensat element ifølge frembringelsen omfatter fire panelformede elementer hele vejen rundt, der respektivt kan blive samlet med hinanden ved hjælp af koblingsorganer ifølge frembringelsen, hvor fire forbindelser således udføres 30 i hjørnerne, så vil i det mindste en af forbindelserne tillade samling ved hjælp af en snapforbindelse. Mere specifikt foretrækkes det, at i det mindste to af DK 2011 00046 U3 54 de øvrige forbindelser tillader samling ved drejning. I den mest foretrukne udførelsesform kan der udføres i det mindste to forbindelser, der er anbragt i det samme panelformede element i det mindste ved drejning, medens de to modsatte forbindelser kan opnås i det mindste ved en translations- og 5 snapbevægelse.

Den foreliggende frembringelse er på ingen måde begrænset til de som eksempler beskrevne og på figurerne viste udførelsesformer, tværtimod kan et sådant sammensat element såvel som de panelformede elementer 10 udføres med forskellige former og dimensioner uden at gå uden for omfanget af frembringelsen som defineret i de tilhørende krav.

Claims

55 55DK 2011 00046 U3

1. Sammensat element omfattende i det mindste to panelformede elementer (2 - 3), der består af et plademateriale og som er forbundne til hinanden i en vinkel, kendetegnet ved, at de panelformede element er forbundet ved hjælp af koblingsorganer (6 - 7), der omfatter en fer (13) og not (14), som i det væsentlige er lavet som profilerede dele (8 - 9), hvor feren (13) har en første side (69) og en modsat anden side (70), og hvor koblingsmidlerne (6 -7) desuden også omfatter låsemidler (15 - 16), der modvirker, at feren (13) og noten (14) i koblet tilstand (13) bevæger sig fra hinanden.

2. Sammensat element ifølge krav 1, kendetegnet ved, at feren (13) og/eller noten (14) er lavet i selve pladematerialet.

3. Sammensat element ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at koblingsmidlerne (6 - 7) udviser et eller flere af følgende karakteristiske træk: - låseelementeme (15 - 16) er kun til stede på den ene side (69) af feren (13), medens den anden side (70) således er uden låseelementer (15-16); - låsemidlerne eller låseelementeme består af i det mindste en låsedel (15) ved feren (13) og i det mindste en dermed samvirkende låsedel (16) i noten (14), hvor låsedelen (15) er tilvejebragt på feren (13) ved en elastisk bøjelig del (71) af feren, der samtidig danner en side (69) af feren (13); - den elastisk bøjelige del (71) af feren (13) rager længere ud i distalretningen end den resterende del af feren (13); - den elastiske del er adskilt fra resten af feren (13) ved hjælp af en spalte (72), 56 56DK 2011 00046 U3 - låsemidlerne (16-17) befinder sig kun på den ene side af feren (13), hvor det er den side (69) af feren (13), der befinder sig nærmest ved den indvendige side af hjørnet;

4. Sammensat element ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at de panelformede elementer (2 - 3) består af i det mindste to strukturelle materialelag, et første materialelag (56) henholdsvis et andet materialelag (57), hvor det sammensatte element (1) desuden udviser et af følgende karakteristiske træk: 10. feren (13) har en side (69), der befinder i det første materialelag (56), og en modsat side (70), der befinder sig i det andet materialelag (57); - materialet af det første materialelag (56) udviser en finere struktur end materialet af det andet materialelag (57), medens mindst et af låseelementerne (15-16) befinder sig i det første materialelag (56) og 15 mere specifikt er lavet ud i ét dermed; - materialet af det første materialelag (56) udviser en finere struktur end materialet af det andet materialelag (57), hvor begge låseelementer (15-16) både ved feren (13) og ved noten (14) således befinder sig i det første materialelag (56) af det respektive panelformede element. 20

5. Sammensat element ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at de panelformede elementer (2 - 3) ved den udvendige side af hjørnet, der er dannet deraf, støder flugtende op til hinanden, således at det respektive hjørne er uden udragende paneldele. 25

6. Sammensat element ifølge et af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at det sammensatte element er i det mindste delvist sammensat af et sæt af panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61), der fuldstændigt omgiver et hulrum, kendetegnet ved, at de panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 30 61), er koblet til hinanden hele vejen omkring dette hulrum ved hjælp af koblingsorganer (6 - 7) i form af profilerede dele (8 - 9), der er integreret i 57 57DK 2011 00046 U3 kanterne af de panelformede elementer, hvilke profilerede dele tillader, at alle disse panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61) kan samles lateralt ind i hinanden,

7. Sammensat element ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hulrummet er omgivet af fire panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61), hvilke paneler er successivt samles lateralt ind i hinanden ved hjælp af koblingsorganer (6 - 7) i form af profilerede dele (8 - 9), der er integreret i kanterne af disse elementer og derved danner et element med fire hjørner.

8. Sammensat element ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de fire panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61) har profilerede dele (8 - 9), der er konfigureret således, at de fire panelformede elementer (58 - 59 - 60 -61) kan samles med hinanden på i det mindste en af følgende måder: - de panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61) kan samles ind i hinanden ved tre af de fire hjørner i det mindste ved hjælp af en drejebevægelse, medens de panelformede elementer, der er hosliggende hinanden, ved det fjerde hjørne, i det mindste kan samles lateralt ind i hinanden ved hjælp af en snapbevægelse: - de panelformede elementer (58 - 59 - 60 - 61) kan samles lateralt ved alle fire hjørner ind i hinanden med en snapbevægelse, - tre af de fire panelformede elementer kan samles ind i hinanden ved i det mindste to successive hjørner ved en drejebevægelse, medens det fjerde panelformede kan fastgøres til, mere specifikt imellem, de øvrige paneler i det mindste ved hjælp af en snapbevægelse.

9. Sammensat element ifølge et hvilket som helst af kravene 6 til 8, kendetegnet ved, at de panelformede elementer (2 - 3) ved den udvendige side af hjørnet, der er dannet deraf, støder flugtende op til hinanden, således at det respektive hjørne er uden udragende paneldele. 58 58DK 2011 00046 U3

10. Sammensat element ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det sammensatte element omfatter en grundlæggende struktur, der i det mindste ved tre successive sider er tilvejebragt med en beklædning, der er dannet af panelformede elementer (2 - 3; 58 - 59 - 60 -61), kendetegnet ved, at disse panelformede elementer (2 - 3; 58 - 59 - 60 - 61) er indbyrdes forbundne til hinanden ved hjælp af koblingsorganer {6, 7).

11. Sammensat element ifølge krav 10, kendetegnet ved, at koblingsorganerne (6 - 7) også tillader, at de panelformede elementer (2 - 3; 58-59-60-61) omkring den grundlæggende struktur forbliver fastgjorte på deres position.

12. Sammensat element ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det sammensatte element er i form af en vægdel eller et møbelelement, der omfatter i det mindste to panelformede elementer {2 - 3), kendetegnet ved, at de er forbundet ved hjælp af koblingsorganer (6 - 7), der gør brug af et låseelement (16), der er udført som et indsatsstykke i en kant af et af de panelformede elementer (2 - 3).

13. Sammensat element ifølge krav 12, kendetegnet ved at indsatsstykket består af en strimmel, der er tilvejebragt med et bevægeligt låseelement (75), der kan samvirke med et låseelement (15) udformet ved det andet panelformede element.

14. Sammensat element ifølge krav 13, kendetegnet ved, at strimlen udviser et eller flere af følgende karakteristiske træk: - strimlen, set i tværsnit, er lavet af materialer med forskellige materialekarakteristika; - strimlen består af syntetisk materiale; - strimlen er lavet ved coekstrudering; 59 59DK 2011 00046 U3 - strimlen består af en bevægelig låsedel (75), en fastgørelsesdel (76) og en hængseldel (77) af et mere fleksibelt materiale, der befinder sig mellem begge de førstnævnte dele.

15. Sammensat element ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 14, kendetegnet ved, at det sammensatte element (1) består af eller udgør en del af et møbel.

16. Sammensat element ifølge krav 15, kendetegnet ved, at det angår et af følgende møbler eller indgår deri: - et bord, såsom et selskabsbord; sportsbord, mere specifikt et bordtennisbord eller lignende, hvor bordpladen består af flere åf de koblelige eller koblede panelformede elementer (2 - 3; 42 - 43); - et skab, hvor de panelformede elementer (2 - 3; 58 - 59 - 60 - 61) danner i det mindste en lodret og en vandret væg; - et badeværelsesmøbel eller et køkkenskab; - et skab med en grundlæggende struktur, hvor omkring et beklædningshus er tilvejebragt, hvor det sammensatte element (1) danner beklædningshuset eller en del deraf; - et vinopbevaringsskab; - et møbel i flad pakning; - en skuffe.

17. Panelformet element, kendetegnet ved at det er hensigtsmæssigt til sammen med i det mindste et andet panelformet element at danne et sammensat element (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 1 til 16.