DK157685B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af (6r,7r)-7-oe(z)-2-(2-aminotiazol)-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamidoaa-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat eller ugiftige salte eller ugiftige metabolisk labile estere deraf - Google Patents

Description

DK 157685B

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af en cephalosporinforbindelse med værdifulde antibiotiske egenskaber, nemlig (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimi-5 no)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxy- lat med den i krav 1's indledning viste formel I eller ugiftige salte eller ugiftige, metabolisk labile estere deraf; de omdannes in vivo til den tilsvarende syre, der kendes under trivialnavnet ceftadizim.

10 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 1's kendetegnende del angivne.

De i den foreliggende beskrivelse omtalte cephalospo-rinforbindelser er navngivet ud fra stoffet cepham i henhold til J.Arner. Chem. Soc. 1962, M, 3400, og betegnelsen cephem 15 refererer til den fundamentale cephamstruktur med én dobbelt binding.

Cephalosporinantibiotika anvendes udstrakt til behandling af sygdomme som fremkaldes af patogene bakterier hos mennesker og dyr, og de er særlig nyttige til behandling af syg-20 domme som fremkaldes af bakterier der er modstandsdygtige mod andre antibiotika såsom penicillinforbindelser, samt til behandling af penicillinfølsomme patienter. I mange tilfælde er det ønskeligt at bruge et cephalosporinantibiotikum, der udviser aktivitet både mod grampositive og gramnegative mi-25 kroorganismer, og der har været udført omfattende forskning for at udvikle forskellige typer bredspektrede cephalosporinantibiotika .

Således er der fx i DK patentansøgning nr. 6746/74, svarende til SE patentansøgning nr. 7416195-1 og GB patent-30 skrift nr. 1.399.086 beskrevet en dengang ukendt klasse cephalospo rinantibiotika der indeholder en 73-(a-forætret oximino)-acylamidogrup-pe, hvor oximinogruppen har syn-konfiguration. Denne klasse antibiotisk virksomme forbindelser udmærker sig ved høj antibakteri-el aktivitet mod en række grampositive og gramnegative orga-35 nismer, kombineret med særlig høj stabilitet mod β-laktama- ser frembragt af forskellige gramnegative organismér.

. DK 157685B

2

Opdagelsen af denne klasse forbindelser stimulerede yderligere forskning på samme område i forsøg på at finde frem til forbindelser som har forbedrede egenskaber, fx mod særlige grupper organismer, især gramnegative bakterier.

5 I GB patentskrift nr. 1.496.757 er der beskrevet cephalosporinantibiotika indeholdende en 7j3-acylamidogruppe med formlen R.C.CO.NH- 10 ^ f

O.(CH,) C(CH_) COOH A

2 mi 2 n

ÅB

Λ hvor R er en tienylgruppe eller furylgruppe; og hvor R og g 1 ej R kan variere inden for vide grænser og fx kan være alkylgrupper eller sammen med det kulstofatom hvortil de er bundet danne en cykloalkylidengruppe, og hvor m og n er tallet 0 eller 1 og således at summen af m og n er 0 eller 1, idet de pågældende forbindelser er syn-isomerer eller blan- 2q dinger af syn- og anti-isomerer der indeholder mindst 90% af syn-isomeren. 3-Stillingen i cephalosporinmolekylet kan være usubstitueret eller kan indeholde en substituent udvalgt blandt et stort antal forskellige muligheder. Disse forbindelser har vist sig at have særlig god aktivitet mod gramne- 25 gative bakterier.

Desuden er der i GB patentskrift nr. 1.522.140 beskrevet cephalosporinantibiotika med den almene formel Η H e

i ! i S

R .C.CO.NH__ν' N, p3

30 II + ^—V

N __N J—CH0N

Y72\=/ coo" 1 2 hvor R er en furylgruppe eller tienylgruppe? og hvor R er 35 en alkylgruppe, en cykloalkylgruppe, en furylmetyl- gruppe eller tienylmetylgruppe? og R^ er et hydrogenatom eller en karbamoylgruppe, karboxygruppe, karboxymetylgruppe,

DK 157685 B

3 sulfogruppe eller metylgruppe, og også disse forbindelser er syn-isomerer eller foreligger som blandinger af syn- og anti-isomeren indeholdende mindst 90% af syn-isomeren. Disse forbindelser har høj antibakteriel virkning mod en lang række 5 grampositive og gramnegative organismer. Forbindelserne har også høj stabilitet mod β-laktamaser frembragt af forskellige gramnegative organismer såvel som god stabilitet in vivo.

Ud fra disse forbindelser er der udviklet andre forbindelser af lignende struktur i videre forsøg på at finde 10 antibiotika med forbedret bredspektret antibiotisk aktivitet og/eller høj aktivitet mod gramnegative organismer. Sådanne udviklinger har involveret variationer ikke blot i 7(3-acyl-amidogrupperne i de foranstående formler, men også indførelse af særlige grupper i 3-stillingen i cephalosporinmolekylet.

15 Således er der fx i BE patentskrift nr. 852.427 beskrevet cephalosporiner inden for den almene ramme i DK patentansøgning nr. 6746/74, hvor gruppen R i formel A kan være udskiftet med forskellige organiske grupper, herunder 2-amino-tiazol-4-yl-gruppen, og oxygenatomet i oxyiminogruppen er 20 knyttet til en alifatisk kulbrintegruppe der selv kan være substitueret med fx en karboxygruppe. I sådanne forbindelser er substituenten i 3-stillingen en acyloxymetyl-, hydroxy-metyl-, formyl- eller eventuelt substitueret heterocyklisk tiometylgruppe.

25 Endvidere beskriver BE-PS 836.813 cephalosporinfor- bindelser hvor gruppen R i foranstående formel A kan være erstattet med fx en 2-aminotiazol-4-yl-gruppe og oxyiminogruppen er en hydroxyimino- eller blokeret hydroxyiminogrup-pe, fx en metoxyiminogruppe. I sådanne forbindelser er 3-3q stillingen i cephalosporinmolekylet substitueret med en metylgruppe der selv eventuelt kan være substitueret med en hvilken som helst af et stort antal rester af nukleofile forbindelser beskrevet deri, fx en pyridiniumgruppe der eventuelt kan være substitueret med fx en karbamoylgruppe. I oven-35 nævnte patentskrift er der ikke tilskrevet sådanne forbindelser nogen antibiotisk aktivitet, men de er kun nævnt som mellemprodukter til fremstilling af antibiotika beskrevet i nævnte patentskrift.

DK 157685B

4 BE patentskrift nr. 853.545 som svarer til DK patentansøgning nr. 1641/77 og SE patentansøgning nr. 7704233-1, beskriver cephalosporinantibiotika hvor 7j3-acylamidogruppen især er 2-(2-aminotiazol-4-yl)-2-(syn)-metoxyiminoacetamido, 5 og substituenten i 3-stillingen er bredt defineret på lignende måde som i BE patentskrift nr. 836.813. Forbindelser specielt eksemplificeret i patentskriftet omfatter sådanne hvor 3-stillingen er substitueret med en pyridiniummetyl-gruppe eller 4-karbamoylpyridiniummetylgruppe.

10 Det har nu vist sig at der ved rigtigt valg af en særlig gruppe i 7/3-stillingen i kombination med en.pyridini-ummetylgruppe i 3-stillingen kan opnås en cephalosporinfor-bindelse med særlig fordelagtig aktivitet (som skal beskrives mere udførligt senere i beskrivelsen) mod en bred gruppe 15 hyppigt forekommende patogene organismer.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelse er syn-isomerer. Syn-isomerformen er defineret ved konfigurationen af gruppen CH.

I 3

20 -O.C.COOH

CH3 i forhold til karboxamidogruppen. I nærværende beskrivelse angives syn-konfigurationen strukturelt som on NH_ 25 i 2 \—J-C.CO.NH- N CH7 \ I 3

30 ^O.C.COOH

ch3

Det vil forstås at da den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelse er geometrisle isomerer, kan der forekomme nogen sammenblanding med den tilsvarende 35 .. .

anti-isomer.

DK 157685 B

5

Opfindelsen omfatter også fremstilling af solvater, specielt hydrater, af forbindelsen med formel I samt salte og estere af forbindelsen.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstille-5 de forbindelse kan eksistere i tautomere former, fx med hensyn til 2-aminotiazolylgruppen, og det vil forstås at fremstilling af sådanne tautomere former fx 2-iminotiazolinyl-formen er inden for opfindelsens rammer. Desuden kan forbindelsen med formel I også eksistere i alternative zwitterio-10 niske former, fx hvor 4-karboxylgruppen er protoneret og karboxylgruppen i 7-sidekæden er deprotoneret, hvilke alternative formers fremstilling også ligger inden for den foreliggende opfindelses rammer.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede 15 forbindelse har bredsprektret antibiotisk aktivitet. Mod gramnegative organismer er aktiviteten usædvanligt høj. Denne høje aktivitet udstrækker sig også til mange β-laktamase-producerende gramnegative stammer. Forbindelsen har også høj stabilitet mod β-laktamaser frembragt af en række forskel-20 lige gramnegative organismer.

Forbindelsen fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen har vist sig at udvise usædvanligt høj aktivitet mod stammer af slægten Pseudomonas, fx stammer af Pseudomonas aeruginoasa,såvel som høj aktivitet mod forskellige medlemmer 25 af familien Enterobacteriaceae (fx stammer af Escherichia coli, Klebsiella pneumoniae, Salmonella typhimurium, Shigella sonnei, Enterobacter cloacae, Serratia marcescens, arter af Providence, Proteus mirabilis og navnlig indol-positive arter af Proteus såsom Proteus vulgaris og Proteus morganii) samt 30 stammer af Haemophilus influenzae.

De antibiotiske egenskaber af den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelsen er meget gunstige i sammenligning med egenskaberne af aminoglykosider såsom amikacin eller gentamicin. Navnlig gælder dette 35 for virkningen mod stammer af forskellige organismer af slægten Pseudomonas, som ikke er følsomme for hovedparten af de eksisterende, i handelen gående antibiotisk virksomme for- 6

DK 157685B

bindeiser. I modsætning til aminoglykosiderne udviser cepha-losporinantibiotika normalt lav toxicitet for mennesker. Anvendelse af aminoglykosider i humanterapien begrænses eller kompliceres normalt af disse antibiotiske stoffers høje toxi-5 citet. Det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede cephalosporin har således potentielt store fordele frem for aminoglykosiderne.

Ugiftige saltderivater, der kan dannes med den ene af eller begge de tilstedeværende karboxylgrupper i for-10 bindeisen med formel I indbefatter uorganiske basesalte såsom alkalimetalsalte (fx natrium- og kaliumsalte) og jordalka-limetalsalte (fx kalciumsalte); aminosyresalte (fx lysin-og argininsalte); organiske basesalte (fx procain-, fenylætyl-benzylamin-, dibenzylætylendiamin-, ætanolamin-, diætanolamin-15 og N-metylglukosaminsalte). Andre ugiftige saltderivater indbefatter syreadditionssalte dannet med saltsyre, brombrinte-syre, svovlsyre, salpetersyre, fosforsyre, myresyre og tri-fluoreddikesyre. Saltene kan også have form af resinater dannet med fx en polystyrenharpiks eller tværbundet polystyren-20 divinylbenzen-copolymerharpiks indeholdende aminogrupper, kvaternære aminogrupper eller sulfonsyregrupper, eller med en harpiks indeholdende karboxylgrupper som fx en polyakryl-syreharpiks. Opløselige basesalte, fx alkalimetalsalte såsom natriumsaltet, af forbindelse med formel I kan 25 bruges til terapeutisk anvendelse på grund af den hurtige fordeling af sådanne salte i legemet efter indgiften. Hvis der imidlertid ønskes uopløselige salte af forbindelsen til en særlig anvendelse, fx til anvendelse i depotpræparater, kan sådanne salte dannes på konven-30 tionel måde, fx med passende organiske aminer.

Disse og andre saltderivater såsom saltene med toluen-p-sulfonsyre eller metansulfonsyre kan anvendes som mellemprodukter ved fremstilling og/eller rensning af forbindelsen med formel I, fx i de nedenfor beskrevne processer.

35

DK 157685 B

7

Ugiftige, metabolisk labile esterderivater som kan dannes ved forestring af den ene af eller begge karboxylgrup-perne i moderforbindelserne med formlen I indbefatter acyloxy-alkylestere, fx lavere alkanoyloxymetyl- eller -ætylestere 5 såsom acetoxymetyl- eller -ætyl- eller pivaloyloxymetylestere.

Forbindelsen med formel I, dvs. (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]- 3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat og dens ugiftige salte, fx natriumsaltet og ugiftige, metabolisk labile estere, 10 der in vivo omdannes til syren, har i høj grad de almene antibiotiske egenskaber der er anført foran for forbindelserne. Imidlertid kan man særligt fremhæve denne forbindelses glimrende aktivitet mod stammer af slægten Pseudomonas. Forbindelsen har glimrende antibakterielle egen-15 skaber som ikke svækkes af humant serum, og desuden er virkningen af forøget podning mod forbindelsen lav. Forbindelsen virker hurtigt baktericidt ved koncentrationer der er nær ved den mindste inhiberende koncentration. Den fordeles godt i små gnaveres legemer og giver nyttige terapeutiske koncen-20 trationer efter subkutan injektion. Hos primater giver forbindelsen høj og længe varende serumniveauer efter intramus-kulær injektion. Halveringstiden i primaters serum tyder på sandsynlighed for en forholdsvis lang halveringstid hos mennesket, hvilket giver mulighed for at der behøves mindre hyp-25 pige doser end ellers ved mindre alvorlige infektioner. Eksperimentelle infektioner hos mus med gramnegative bakterier blev behandlet med held ved hjælp af denne forbindelse, og navnlig blev der opnået glimrende beskyttelse mod stammer af Pseudomonas aeruginosa, en organisme som normalt ikke er føl-30 som for behandling med cephalosporinantibiotika. Denne beskyttelse var sammenlignelig med behandling med et aminogly-kosid såsom amikacin. Akutte toxicitetsprøver med forbindelsen hos mus gav LD^0-værdier på over 1,0 g/kg. Der blev ikke iagttaget nogen dødelig toxicitet hos rotter ved doser på 35 2,0 g/kg.

DK 157685 B

8 På grund af den høje og bredspektrede aktivitet af den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelse med formel I, ceftazidim, vil dette antibiotikum først og fremmest blive anvendt til behandling af alvorligt 5 syge patienter. Det er derfor vigtigt at antibiotiket har høj aktivitet ikke blot mod kliniske rutineisolater men også mod organismer som det normalt er vanskeligt at bekæmpe, fx de mest resistente stammer af Pseudomonas aeruginosa, Pseudomonas sp., Enterobacter cloacae, Enterobacter spp., Kleb-10 siella oxytoca, Proteus mirabilis og indolpositive Proteus-organismer såsom Proteus vulgaris. Ceftazidim er mere aktiv mod disse organismer end de i handelen gående forbindelser cefotaxim og cefmenoxim (som er beskrevet i ovennævnte DK patentansøgning nr. 1641/77 svarende til BE patentskrift nr.

15 853.545) og testforbindelserne (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-aminotia- zol-4-yl)-2-metoxyacetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat) (testforbindelse A, beskrevet sammesteds) og (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-2-(fur-2-yl)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat 20 (testforbindelse B, beskrevet i ovennævnte DK patentansøgning nr. 6746/74 svarende til GB patentskrift nr. 1.399.086).

Det fremgår af nedenstående tabel: 25 30 35

DK 157685B

9

Tabel

Aktivitet mod resistente Pseudomonas-organismer

Organisme Stamme Mindste inhiberende koncentration, 7 5 nr. (pg/ml) ved 10 kolonidannende enheder

Testforbindelse

Ceftazidim Cefmenoxim Cefotaxim A B

Pseudomonas 2823 4 62 125 2 250 aeruginosa 2826 4 62 125 2 250 10 2827 4 62 62 2 250 2828 4 62 62 2 250 2829 4 62 62 2 125 2830 4 125 125 2 >250 2831 2 62 62 >62 >250 15 2832 2 62 62 >62 >250 2833 4 >125 62 >62 >250 2834 4 31 62 2 125 2835 4 31 62 >62 >250 2836 2 31 62 2 125 20 2837 2 31 31 2 >250 2838 2 62 62 >62 >250 2839 4 31 62 2 >250 2513 2 62 125 >62 >250 2506 4 31 62 4 125 25 2500 2 31 125 16 >250

Pseudomonas 2458 8 31 62 >62 >250

Spp 2452 4 31 62 >62 >250 2451 2 31 62 >62 >250 30 2484 2 31 62 16 >250 2481 2 125 125 31 >250 4000 2 31 31 >62 >250

Geometrisk middeltal 3 49 70 18 >250 35____

DK 157685 B

10

Tabel (fortsat)

Aktivitet mod resistente gramnegative bakterier Organisme Stamme Mindste inhiberende koncentration, 7 5 (pg/ml) ved 10 kolonidannende enheder

Testforbindelse

Ceftazidim Cefmenoxim Cefotaxim A B

Kl. oxytoca 4156 0,5 62 125 31 62 1g Pr. vulgaris 4157A 2 >125 >125 62 >250 4157B 2 >125 >125 62 >250 4158 4 >125 >125 62 250 4161 125 125 125 >62 62 4166 0,25 >125 125 >62 31 15

Proteus spp. 4162 2 >125 >125 >62 >250 4163 4 >125 >125 >62 >250 4164 4 >125 >125 >62 >250 4165 4 >125 >125 >62 >250 20

Pr. mirabilis 4159 0,13 125 125 >62 16 4160 0,5 >125 125 >62 31

Enterobacter 4167 62 >125 >125 >62 >250 25 spp* 4168 62 125 >125 62 >250 4170 62 125 >125 >62 >250 4171 62 125 >125 >62 >250 4172 31 125 >125 >62 >250 30 Ent. cloacae 4173 62 125 >125 >62 >250 4169 31 125 >125 >62 >250

Geometrisk middeltal 4,1 >125 >125 >62 >250 35 11

DK 157685B

I den i krav 1 angivne reaktion a) er udgangsmaterialet med den almene formel II fortrinsvis en forbindelse hvor B er >S og den brudte linie angiver en ceph-3-em-forbindelse.

Et sådant udgangsmateriale der har vist sig at være særlig velegnet til anvendelse i proces a) er N-(7-aminoceph-3-em- 3-ylmetyl)-pyridinium-4-karboxylat-dihydroklorid på grund af den høje renhed, hvormed denne forbindelse kan fremstilles.

Acyleringsmidler der kan bruges ved fremstilling af forbindelser med formel I er syrehalogenider, navnlig syreklorider eller bromider. Sådanne acyleringsmidler kan frem- 10 stilles ved at man omsætter en .syre III eller et salt deraf med et halogeneringsmiddel, fx fosforpentaklorid, tionylklo-rid eller oxalylklorid.

Acyleringer der udnytter syrehalogenider kan udføres i vandige eller ikke-vandige reaktionsmedier, hensigtsmæssigt ved temperaturer på mellem -50 og +50°C, fortrinsvis mellem -20 og +30°C, eventuelt i nærværelse af et syrebindende middel. Egnede reaktionsmedier er bl.a. vandige ketoner såsom vandig acetone, estere såsom ætylacetat, halogenerede kul-2^ brinter såsommetylenklorid, amider såsom dimetylacetamid, nitriler såsom acetonitril eller blandinger af to eller flere af sådanne opløsningsmidler. Egnede syrebindende midler er bl.a. tertiære aminer som fx triætylamin eller dimetylanilin, uorganiske baser som fx kalciumkarbonat eller natriumbikarbo- nat og oxiraner såsom lavere 1,2-alkylenoxyder, fx ætylenoxyd 25 eller propylenoxyd, der binder det hydrogenhalogenid der frigøres ved acyleringsreaktionen.

Syrer med den almene formel III kan selv bruges som acyleringsmidler ved fremstilling af forbindelsen med den almene formel I. Det er ønskeligt at gennemføre acyleringer, 3 0 der udnytter syrer III, i nærværelse af et kondensationsmiddel som fx karbodiimid såsom N,N1-dicyklohexylkarbodiimid eller N-ætyl-N'-Y-dimetylaminopropylkarbodiimid eller en karbonylforbindelse såsom karbonyldiimidazol eller et isoxa- zoliumsalt såsom N-ætyl-5-fenylisoxazoliumperklorat.

35

DK 157685 B

12

Acyleringen kan også udføres med andre amiddannende derivater af syrer med den almene formel III som fx en aktiveret ester, et symmetrisk anhydrid eller et blandet anhydrid, fx dannet med en pivalinsyre eller med et halogenformiat så-5 som et lavalkylhalogenformiat. Blandede anhydrider kan også være dannet med en fosforholdig syre som fx fosforsyre eller fosforsyrling, svovlsyre eller alifatisteeller aromatiske sulfonsyrer som fx toluen-p-sulfonsyre. En aktiveret ester kan hensigtsmæssigt dannes in situ under anvendelse af fx 10 1-hydroxybenzotriazol i nærværelse af et kondensationsmiddel som anført foran. Eventuelt kan den aktivere ester være dannet i forvejen.

Acyleringsreaktioner under anvendelse af de frie syrer eller deres ovenfor nævnte amiddannede derivater udføres hen-15 sigtsmæssigt i et vandfrit reaktionsmedium som fx metylenklorid, tetrahydrofuran, dimetylformamid eller acetonitril.

Eventuelt kan de ovennævnte acyleringsreaktioner udføres i nærværelse af en katalysator såsom 4-dimetylaminopyri-din.

20 Syrerne med den almene formel III og acyleringsmidler svarende dertil kan eventuelt fremstilles og anvendes i form af deres syreadditionssalte. Således kan man fx hensigtsmæssigt anvende syreklorider i form af deres hydrokloridsalte og syrebromider i form af deres hydrobromidsalte.

25 Pyridin kan virke son nukleofil til udskiftning af mange forskel lige substituenter X fra cephalosporinet med den almene formel IV. I nogen grad står den lethed hvormed udskiftningen finder sted i relation til pK -værdien af syren HX, af hvilken substituenten er afledet. Således har atomer eller grupper X afledet fra stær-30 ke syrer generelt tendens til lettere at blive udskiftet end atomer eller grupper afledet af svagere syrer.

Udskiftningen af X med pyridin kan hensigtsmæssigt udføres ved at man holder reaktanterne i opløsning eller suspension. Reaktionen udføres med fordel under anvendelse af 1-10 35 molækvivalenter pyridin.

DK 157685 B

13

Den nukleofile udskiftningsreaktion kan hensigtsmæssigt udføres på de forbindelser med den almene formel IV, hvor substituenten X er et halogenatom eller en acyloxygrup-pe, fx som diskuteret i det følgende.

5

Acyloxygrupper

Forbindelser med den almene formel IV, hvor X er en acetoxygruppe, er hensigtsmæssige udgangsmaterialer til anvendelse i den nukleofile udskiftningsreaktion med pyrdin-10 forbindelsen med formlen V. Alternative udgangsmaterialer i-blandt denne klasse forbindelser indbefatter forbindelser med den almene formel IV, hvor X er resten af en substitueret eddikesyre som fx kloreddikesyre, dikloreddikesyre eller trifluoreddikesyre.

15 Udskiftningsreaktioner på forbindelser IV7~der indehol der X-substituenter af denne art, navnlig i tilfælde hvor X er en acetoxygruppe, kan lettes ved tilstedeværelse i reaktionsmediet af jod- eller tiocyanationer. Reaktioner af denne type er beskrevet mere udførligt i de britiske patent-20 skrifter nr. 1.132.621 og 1.171.603.

Substituenten X kan også stamme fra myresyre, en halogenmyresyre såsom klormyresyre eller en karbamidsyre.

Når der bruges en forbindelse med formlen IV, hvor X er en acetoxygruppe eller substitueret acetoxygruppe, er det g 25 i almindelighed ønskeligt at gruppen R i formel IV er et hydrogenatom og at B skal betegne >S. I dette tilfælde gennemføres reaktionen med fordel i et vandigt medium, fortrinsvis ved pH 5-8, navnlig 5,5-7.

Den ovenfor beskrevne proces under anvendelse af for-30 bindeiser med den almene formel IV, hvor X er resten af en substitueret eddikesyre, kan udføres som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.241.657.

Når der anvendes forbindelser med den almene formel IV, hvor X er en acetoxygruppe, udføres reaktionen hensigts-35 mæssigt ved en temperatur på 30-110°C, fortrinsvis 50-80°C.

DK 157685 B

14

Halogener

Forbindelser med formel IV, hvor X er et klor-, bromeller jodatom, kan også hensigtsmæssigt bruges som udgangsmaterialer ved den nukleofile udskiftningsreaktion med pyri-5 din. Når der bruges forbindelser med formlen IV af denne klasse, kan B betegne gruppen >S-K) g og R kan repræsentere en karboxylblokerende gruppe. Reaktionen udføres hensigtsmæssigt i et ikke-vandigt medium som fortrinsvis udgøres af et eller flere organiske opløsningsmidler, 10 fortrinsvis af polær natur såsom ætere, fx dioxan eller te-trahydrofuran, estere, fx ætylacetat, amider, fx formamid eller Ν,Ν-dimetylformamid, eller ketoner, fx acetone. I visse tilfælde kan pyridinforbindelsen selv være opløsningsmidlet. Andre egnede organiske opløsningsmidler er beskrevet i GB pa-15 tentskrift nr. 1.326.531. Reaktionsmediet bør hverken være ekstremt surt eller ekstremt basisk. I tilfælde af reaktioner 8 8s.

der udføres på forbindelser med formel IV, hvor R° og R er karboxylblokerende grupper, vil 3-pyridiniummetylproduktet blive dannet som det tilsvarende halogenidsalt, der eventuelt 20 kan underkastes en eller flere ionbytterreaktioner for at frembringe et salt med den ønskede anion.

Når der bruges forbindelser med formlen IV, hvor X er et halogenatom som beskrevet foran, udføres reaktionen hensigtsmæssigt ved en temperatur mellem -10 og +50°C, fortrins-25 vis ved +10 til +30°C.

Reaktionsproduktet kan skilles fra reaktionsblandingen, der fx kan indeholde uomdannet cephalosporin-udgangsmateriale og andre stoffer, ved forskellige typer processer, herunder 30 omkrystallisation, ionoforese, søjlekromatografi og anvendelse af ionbyttere, fx ved kromatografering på ionbytterharpikser, eller makroretikulære harpikser.

2

Et Δ -cephalospormesterderivat vundet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan omdannes til det tilsvarende 3 2 35 Δ -derivat fx ved behandling af Δ -esteren med en base såsom pyridin eller triætylamin.

DK 157685 B

15

Et ceph-2-em-reaktionsprodukt kan også oxyderes til dannelse af det tilsvarende ceph-3-em-l-oxyd, fx ved omsætning med en persyre såsom pereddikesyre eller m-klorperbenzoe-syre; det resulterende sulfoxyd kan eventuelt derefter reduceres som beskrevet senere i nærværende beskrivelse til frem-5 bringelse af det tilsvarende ceph-3-em-sulfid.

Hvis der vindes en forbindelse hvor en gruppe >SX) er ført med over fra udgangsmaterialet II eller IV, kan den omdannes til det tilsvarende sulfid fx ved reduktion af det tilsvarende acyloxysulfoniumsalt eller alkoxysulfoni-umsalt fremstillet in situ ved omsætning med fx acetylklorid i tilfælde af et acetoxysulfoniumsalt, og reduktion udføres fx ved hjælp af natriumditionit eller ved hjælp af iodidioner som fx i en opløsning af kaliumiodid i et vandblandbart opløs-,_ ningsmiddel såsom eddikesyre, acetone, tetrahydrofuran, dioxan, dimetylformamid eller dimetylacetamid. Reaktionen kan udføres ved en temperatur mellem -20 og +50°C.

Esterderivater der in vivo kan omdannes til forbindelsen I kan fremstilles ved omsætning af en forbin-2Q delse med formel I eller et salt eller et beskyttet derivat deraf med et passende forestringsmiddel såsom et acyloxyalkyl-halogenid, fx iodid, hensigtsmæssigt i et inert organisk opløsningsmiddel såsom dimetylformamid eller acetone, om nødvendigt efterfulgt af fjernelse af eventuelle tilstedeværende be-2 5 skyttelsesgrupper.

Basesalte af forbindelsen med formel I kan dannes ved at man omsætter en syre med formel I med den ønskede base. Således kan man fx fremstille natriumsalte eller kaliumsalte ved at anvende det tilsvarende 2-ætylhexanoat eller hydrogen-2Q karbonatsalt. Syreadditionssalte kan fremstilles ved at man omsætter forbindelsen med formel I eller et metabolisk labilt esterderivat deraf med vedkommende syre.

Når forbindelsen med formel I vindes som en blanding af isomerer, kan syn-isomeren vindes fx ved konventionelle me-toder såsom krystallisation eller kromatografering.

Til anvendelse som udgangsmaterialer til fremstilling

DK 157685B

16 af forbindelser med den almene formel I, bruges der fortrinsvis forbindelser med den almene formel III eller syrehaloge-nider eller anhydrider svarende dertil i deres syn-isomer-form eller i form af blandinger af syn-isomeren og de tilsva- .

rende anti-isomerer der indeholder mindst 90% af syn-isomeren.

5

Syrer med den almene formel III kan fremstilles ved forætring af en forbindelse med den almene formel r7

10 I

\ /-C.COOR9 VI

15 ^OH

7 9 hvor R har den foran angivne betydning og R er en karboxyl- blokerende gruppe, ved reaktion med en forbindelse med den almene formel 20 6

T.C.COOR VII

CH3 g hvor R har den foran angivne betydning og T er halogen såsom 25 klor, brom eller jod, eller sulfat eller sulfonat såsom tosylat, efterfulgt af fjernelse af den karboxylbloke- 9 rende gruppe R . Adskillelse af isomerer kan udføres enten før eller efter en sådan forætring. Porætringsreaktionen udføres i almindelighed i nærværelse af en base, fx kaliumkarbonat 3Q eller natriumhydrid, og gennemføres fortrinsvis i et organisk opløsningsmiddel som fx dimetylsulfoxyd, en cyklisk æter såsom tetrahydrofuran eller dioxan, eller et Ν,Ν-disubstitueret amid såsom dimetylformamid. Under disse omstændigheder vil konfigurationen af oxyiminogruppen forblive i det væsentlige 25 uændret ved forætringsreaktionen. Reaktionen skal udføres i nærværelse af en base hvis der bruges et syreadditionssalt af en forbindelse med den almene formel VI. Basen skal bruges i tilstrækkelig mængde til hurtigt at neutralisere den pågælden-

DK 157685 B

17 de syre.

Syrer med den almene formel III kan også fremstilles ved omsætning af en forbindelse med den almene formel R7 5 ΐ \ / 9 VI11 \ —- CO.COOR* 7 9 hvor R og R har de foran angivne betydninger, med en for-10 bindelse med den almene formel CH3

h„n.o.(Lcoor6 IX

2 I

CH3 15 hvor Ra, R*5 og R® har de foran angivne betydninger, efter- g fulgt af fjernelse af den karboxylblokerende gruppe R , og om nødvendigt af adskillelse af syn- og anti-isomeren.

Syrerne med den almene formel III kan omdannes til de tilsvarende syrehalogenider og anhydrider og syreadditions-20 salte ved konventionelle metoder, fx som beskrevet foran.

Hvis X er et halogenatom, fx klor, brom eller jod, i formel IV, kan ceph-3-em-udgangsforbindelserne fremstilles på konventionel måde, fx ved halogenering af et 73~beskyttet amino-3-metylceph-3-em-4-karboxylsyreester-13-oxyd, fjernel-25 se af 73-beskyttelsesgruppen, acylering af den resulterende 73-aminoforbindelse til dannelse af den ønskede 73*-acylamido-gruppe, fx analogt med reaktion a), efterfulgt af reduktion af 1Ø-oxydgruppen senere i reaktionsfølgen som beskrevet i GB patentskrift nr. 1.326.531. Tilsvarende ceph-2-em-forbin-20 delser kan fremstilles som angivet i NL offentliggørelsesskrift nr. 6.902.013 ved omsætning af en 3-metylceph-2-em-forbindelse med et N-bromsuccinimid til frembringelse af den tilsvarende 3-brommetylceph-2-em-forbindelse.

35

DK 157685B

18

Hvis X i formel IV er en acetoxygruppe, kan sådanne udgangsmaterialer fremstilles fx ved acylering af 7-amino-cephalosporansyre, fx på analog måde med det der er beskrevet foran i forbindelse med reaktion a). Forbindelser med formel 5 IV, hvor X er andre acyloxygrupper, kan fremstilles ved acylering af de tilsvarende 3-hydroxymetylforbindelser, der fx kan fremstilles ved hydrolyse af vedkommende 3-acetometylfor-bindelser, fx som beskrevet i GB patentskrifterne nr.

1.474.519 og 1.531.212.

10 Udgangsmaterialerne med formel II kan også fremstilles på konventionel måde, fx ved nukleofil udskiftning af den tilsvarende 3-acetoxymetylforbindelse med vedkommende nukleofil, fx som beskrevet i GB patentskrift nr. 1.028.563.

En yderligere fremgangsmåde til fremstilling af ud-15 gangsmaterialerne med formel II består i at fjerne beskyttelsen fra en tilsvarende beskyttet 73-aininoforbindelse på konventionel måde, fx ved hjælp af PCl^..

Det skal bemærkes at det ved nogle af de ovennævnte omdannelser kan være nødvendigt at beskytte alle eventuelt 20 tilstedeværende følsomme grupper i molekylet i den pågældende forbindelse for at undgå uønskede bireaktioner. Fx kan det under en hvilken som helst af de ovenfor beskrevne reaktionsfølger være nødvendigt at beskytte NH2~gruppen i amino-tiazOlyIdelen, fx ved tritylering, acylering (fx kloracetyle-25 ring), protonering eller på anden konventionel måde. Beskyttelsesgruppen kan derefter fjernes på en hvilken som helst hensigtsmæssigt måde som ikke bevirker nedbrydning af den ønskede forbindelse, i tilfælde af tritylgruppen fx ved at bruge en eventuelt halogeneret karboxylsyre, fx eddikesyre, 30 myresyre, kloreddikesyre eller trifluoreddikesyre, eller ved at bruge en mineralsyre, som fx saltsyre eller blandinger af sådanne syrer, fortrinsvis i nærværelse af et protisk opløsningsmiddel såsom vand, eller i tilfælde af en kloracetyl-gruppe ved behandling med tiourinstof.

35 Karboxylblokerende grupper der bruges ved fremstilling af forbindelser med den almene formel I eller ved fremstilling

DK 157685 B

19 af nødvendige udgangsmaterialer er hensigtsmæssigt grupper som let kan fraspaltes på et passende trin i reaktionsfølgen, hensigtsmæssigt som sidste trin. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt i nogle tilfælde at bruge ugiftige, metabolisk 5 labile karboxylblokerende grupper såsom acyloxymetylgrupper eller acyloxyætylgrupper, fx acetoxymetyl, acetoxyætyl eller pivaloyloxymetyl, og bevare disse grupper i slutproduktet så at dette foreligger som et passende esterderivat af en forbindelse med den almene formel I.

10 Egnede karboxylblokerende grupper er velkendte i cephalosporinteknikken, og en liste indgår i GB patentskrift nr. 1.399.086. Foretrukne blokerede karboxylgrupper indbefatter aryl-lavalkoxykarbonyl-grupper såsom p-metoxybenzyloxykarbonyl, p-nitrobenzyloxy-15 karbonyl og difenylmetoxykarbonyl; lavalkoxykarbonylgrupper såsom t-butoxykarbonyl; og halogen-lavalkoxykarbonylgrupper såsom 2,2,2-triklorætoxykarbonyl. Karboxylblokerende grupper kan efterfølgende fjernes ved en hvilken som helst af de relevante metoder der er angivet i litteraturen; således kan 20 der fx anvendes syrekatalyseret eller basekatalyseret hydrolyse i mange tilfælde, og i mange tilfælde kan der også bruges enzymatisk katalyserede hydrolyser.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede antibiotisk virksomme forbindelse kan oparbejdes til indgift 25 på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde i analogi med andre antibiotika, og kan således indgå i farmaceutiske præparater indeholdende den antibiotiske forbindelse og indrettet til brug i humanmedicinen eller veterinærmedicinen. Sådanne præparater kan foreligge til brug på konventionel måde 30 ved hjælp af nødvendige farmaceutiske bærestoffer eller exci-pienter.

Den omhandlede antibiotisk virksomme forbindelse kan oparbejdes til injektion og kan foreligge i enhedsdosisform i ampuller eller i multidosisbeholdere, om nødvendigt med 35 et tilsat konserveringsmiddel. Præparaterne kan have sådanne former som suspensioner, opløsninger eller emulsioner i olieagtige eller vandige vehicler, og de kan indeholde hjælpestoffer såsom suspenderingsmidler, stabiliseringsmidler

DK 157685 B

20 og/eller dispergeringsmidler. Det virksomme stof kan også foreligge i pulverform for rekonstitution med en passende væske før brugen, fx sterilt, pyrogenfrit vand.

Eventuelt kan sådanne pulverpræparater indeholde en 5 passende ugiftig base for at forbedre det virksomme stofs vandopløselighed og/eller sikre at pH-værdien af det resulterende vandige præparat er fysiologisk acceptabelt når pulveret rekonstitueres med vand. Basen kan også være til stede i det vand hvormed pulveret rekonstitueres. Basen kan fx 10 være en uorganisk base såsom natriumkarbonat, natriumbikarbonat eller natriumacetat, eller en organisk base såsom lysin eller lysinacetat.

Den antibiotisk virksomme forbindelse kan også oparbejdes som suppositorier, fx indeholdende konventionelle suppo-15 sitoriegrundlag såsom kakaosmør eller andre glycerider.

Præparater til brug i veterinærmedicinen kan fx oparbejdes som intramammære præparater i et langtidsvirkende eller hurtigt-afgivende grundlag.

Præparaterne kan indeholde fra 0,1% af det virksomme 20 materiale og opefter, fx 0,1-99%, i afhængighed af den påtænkte indgiftsmetode. Hvis præparaterne er dosisenheder, vil hver enhed fortrinsvis indeholde 50-1500 mg af det virksomme stof. Den dosis der bruges til behandling af voksne mennesker vil fortrinsvis ligge i området 500-6000 mg om da-25 gen, i afhængighed af indgiftsvejen og indgiftens hyppighed.

Fx vil ved behandling af voksne mennesker intravenøs eller intramuskulær indgift af 1000-3000 mg om dagen normalt være tilstrækkeligt. Ved behandling af infektioner af Pseudomonas kan det være nødvendigt at bruge større dagsdoser.

30 Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede antibiotisk virksomme forbindelse kan indgives i kombination med andre terapeutiske midler såsom antibiotika, fx penicilliner eller andre cephalosporiner.

Nogle eksempler tjener til nærmere belysning af frem-35 gangsmåden ifølge opfindelsen. Petroleumsæter har kogepunktsområde 40-60°C.

Protonmagnetiske resonansspektre (PMR) bestemtes ved 100 MHz. Integralerne er i overensstemmelse med de antagne.

DK 157685 B

21 koblingskonstanter, J, er i Hz, tegnene er ikke bestemt; s betegner singlet, d dublet, dd dobbeltdublet, m multiplet og ABq en AB-kvartet.

Udgangsmateriale 1 5 Ætyl-(Z)-2-(2-aminotiazol-4-yl)-2-(hydroxyimino)-acetat

Til en under omrøring værende og isafkølet opløsning af 292 g ætylacetoacetat i 296 ml iseddikesyre blev der sat en opløsning af 180 g natriumnitrit i 400 ml vand med en sådan hastighed at reaktionstemperaturen holdtes under 10°C.

10 Omrøringen og afkølingen fortsattes i ca. 30 minutter hvorefter der tilsattes en opløsning af 160 g kaliumklorid i 800 ml vand. Den resulterende blanding omrørtes 1 time. Den nedre, olieagtige fase fraskiltes og den vandige fase ekstraheredes med diætylæter. Ekstrakten kombineredes med olien, vaskedes 15 successivt med vand og mættet saltlage, tørredes og inddampedes. Den tilbageværende olie, der størknede ved henstand, vaskedes med petroleumsæter og tørredes i vakuum over kalium-hydroxyd, hvorved der vandtes 309 g ætyl-(Z)-2-(hydroxyimino)- 3-oxobutyrat.

20 En omrørt og isafkølet opløsning af 150 g ætyl-(Z)-2- (hydroxyimino)-3-oxobutyrat i 400 ml diklormetan behandledes dråbevis med 140 g sulfurylklorid. Den resulterende opløsning holdtes på stuetemperatur i 3 døgn og blev derefter inddampet. Remanensen opløstes i diætylæter, vaskedes med vand indtil 25 vaskevæskerne var næsten neutrale, tørredes og inddampedes.

Den tilbageværende olie, 177 g, opløstes i 500 ml ætanol og 77 ml dimetylanilin og 42 g tiourinstof blev tilsat under omrøring. Efter 2 timer opsamledes produktet ved filtrering, vaskedes med ætanol og tørredes og gav 73 g af den i overskrif-30 ten angivne forbindelse; smp. 188°C (sønderdeling).

Udgangsmateriale 2 Ætyl-(Z)-2-hydroxyimino-2-(2-tritylaminotiazol-4-yl)-acetat- hydroklorid.......................' 16,75 g tritylklorid sattes portionsvis i løbet af 2 35 timer til en omrørt og afkølet (-30°C) opløsning af 12,91 g

DK 157685B

22 udgangsmateriale 1 i 28 ml dimetylformamid indeholdende 8,4 il triætylamin. Man lod blandingen varme op til 15°C i løbet af 1 time hvorefter den omrørtes i yderligere 2 timer og derpå fordeltes mellem 500 ml vand og 500 ml ætyl-5 acetat. Den organiske fase fraskiltes, vaskedes med 2 x 500 ml vand og rystedes derefter med 500 ml IN HC1. Bundfaldet opsamledes, vaskedes successivt med 100 ml vand, 200 ml ætylacetat og 200 ml æter og tørredes i vakuum til frembringelse af den i overskriften angivne forbindelse som et hvidt fast 10 stof i en mængde på 16,4 g; smp. 184-186°C (sønderdeling).

Udgangsmateriale 3 Ætyl-(Z)-2-(2-t-butoxykarbonylprop-2-oxyimino)-2-(2-trityl- aminotiazol-4-yl)-acetat ....... .

34,6 g kaliumkarbonat og 24,5 g t-butyl-2-brom-2-metyl-15 propionat i 25 ml dimetylsulfoxyd sattes til en omrørt opløsning under nitrogen af 49,4 g udgangsmateriale 2 i 200 ml dimetylsulfoxyd, og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 6 timer. Blandingen udhældtes i 2 liter, vand omrørtes i 10 minutter og filtreredes. Det faste stof 20 vaskedes med vand og opløstes i 600 ml ætylacetat. Opløsningen vaskedes successivt med vand, 2N saltsyre, vand og mættet saltlage, tørredes og inddampedes. Remanensen omkrystalliseredes fra petroleumsæter (kp. 60-80°C) og gav 34 g af den i overskriften angivne forbindelse; smp. 123,5-125°C.

25 Udgangsmateriale 4 (Z)-2-(2-t-Butoxykarbonylprop-2-oxyimino)-2-(2-tritylamino- tiazol-4-yl) -eddikesyre_ ' ' 2 g udgangsmateriale 3 opløstes i 20 ml metanol og der tilsattes 3,3 ml 2N natriumhydroxyd. Blan-25 dingen tilbagesvaledesi 1,5 timer og koncentreredes derefter. Remanensen blev optaget i en blanding af 50 ml vand, 7 ml 2N saltsyre og 50 ml ætylacetat. Den organiske fase fraskiltes og den vandige fase ekstraheredes med ætylacetat. De organiske opløsninger forenedes, vaskedes successivt med vand og

DK 157685 B

23 mættet saltlage, tørredes og inddampedes. Remanensen omkrystalliseredes fra en blanding af kulstoftetraklorid og petroleums-ter og gav 1 g af den i overskriften angivne forbindelse; smp. 152-156°C (sønderdeling).

5

Udgangsmateriale 5 (6R, 7R) -7-Amino-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxyl- 10 syre-dihydroklorid.........................

a) En omrørt suspension af 4,15 g (6R,7R)-7-(2-tienylacet-amido)-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat i 30 ml diklormetan behandledes med 5,09 ml Ν,Ν-dimetylanilin og 2,52 ml klortrimetylsilan. Denne blanding omrørtes ved 30-35°C 15 il time og afkøledes derefter til -28°C og behandledes med 4,16 g fosforpentaklorid, omrørtes ved -25 til -30°C i yderligere 1 time og udhældtes derpå i en omrørt, afkølet (-20°C) opløsning af 8,1 ml butan-1,3-diol og 20 ml diklormetan. Opløsningen fik lov til at antage en temperatur på 0°C i løbet 20 af 30 minutter og det bundfældede faste stof (A) filtreredes, vaskedes med diklormetan og tørredes i vakuum. Det blev genopløst i 17,5 ml metanol, omrørt og fortyndet med 87,5 ml diklormetan, og det bundfældte faste stof frafiltreredes, vaskedes med diklormetan og tørredes i vakuum for at give 25 3,2 g af den i overskriften angivne forbindelse som et hvidt 1% fast stof; (pH 6 puffer) 258 nm (E. = 318); τ-værdi- erne (D20) omfatter 0,95, 1,32 og 1,84 (pyridiniumprotoner), 4,10 til 4,46 (ABq, J 16 Hz, 3-CH2"), 4,56 (d, J 5Hz, 7-H), 4,70 (d, J 5Hz, 6-H), 6,14 til 6,50 (ABq, J 17 Hz, C2-H).

30 35

DK 157685B

24

J

b) 8 g af det i trin a) fremstillede faste stof A blev opløst i 25 ml IN saltsyre. Tilsætning af 95 ml isopropanol udfældede den i overskriften angivne forbindelse i krystallinsk form som et dihydrat, 4,95 g. τ-værdier (D20) er bl.a.

5 1,02, 1,36 og 1,87 (pyridiniumprotoner), 4,2 + 4,55 (ABq, J = 14Hz, 3-CH2-), 4,62 (d, J = 5Hz, C?-H), 47,4 (d, J = 5Hz, Cg-H), 6,19 + 6,38 (ABq, J = 18Hz, C2~H). Vandindholdet var 9,4%, bestemt ved Karl Fischer's metode.

. Eksempel 1 10 a) t-Butyl-(6R,7R)-3-acetoxymetyl-7-[(Z)-2-(2-t-butoxykarbo- nylprop-2-oxyimino)-2-(2-tritylaminotiazol-4-yl)-acet- amido]-ceph-3-em-4-karboxylat .....

En under omrøring værende opløsning af 572 mg udgangsmateriale 4 og 328 mg t-butyl-(6R,7R)-3-aceto-15 xymetyl-7-aminoceph-3-em-4-karboxylat i 1Q ml dimetylformamid afkøledes til 0°C og der tilsattes 150 mg 1-hydroxybenzotria-zol efterfulgt af 225 mg dicyklohexylkarbodiimid. Blandingen · opvarmedes til stuetemperatur, omrørtes i 5 timer og henstod natten over. Blandingen filtreredes og det hvide faste stof 20 vaskedes med en smule æter. Filtratet og vaskevæskerne fortyndedes med 50 ml vand og ekstraheredes med ætylacetat. De organiske ekstrakter forenedes, vaskedes successivt med vand, 2N saltsyre, vand, natriumbikarbonatopløsning og mættet saltlage, tørredes og inddampedes. Remanensen elueredes gennem 25 en silikakolonne med æter. Det produktholdige eluat opsamledes og koncentreredes til 533 mg af den i overskriften angivne forbindelse. En portion omkrystalliseredes fra diisopropyl-æter og havde smp. 103-113°C (sønderdeling); [a]^ - +8,5° (c * 1,0 i DMSO).

30 b) (6R,7R)-3-Acetoxymetyl-7-[(Z)-2-(2-aminotiazol-4-yl)-2- (2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-ceph-3-em-4-karboxyl- syre ........ .

18 ml trifluoreddikesyre sattes til en opløsning af 2,4 g af produktet fra eksempel la) i 18 ml anisol ved 0°C.

35 Blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 2 timer og koncentre-

DK 157685 B

25 redes. Remanensen opløstes i ætylacetat og ekstraheredes med mættet natriumbikarbonatopløsning. Den vandige ekstrakts pH-værdi reguleredes til 6 og opløsningen vaskedes med ætylacetat. Den vandige fase syrnedes til pH 1,5 under ætylacetat, 5 mættedes med natriumklorid og ekstraheredes med ætylacetat.

De forenede organiske ekstrakter vaskedes med mættet saltlage, tørredes og inddampedes. Remanensen opløstes i 20 ml varm 50%s vandig myresyre og henstod i 2 timer. Blandingen fortyndedes med 50 ml vand og filtreredes. Filtratet koncentreredes.

10 Remanensen blev optaget i 50 ml vand, genfiltreret og lyoffliseret til 920 mg af den i overskriften angivne forbindelse,

Vx (P“ 6 Puff“> 236 ““ (Elom = 250)'· λ1η£ 255 ““ (ElL “ 235), 296 nm (E^m = 103); [a]£° = +20,0° (c = 1,0 i DMSO) .

c) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-15 oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- karboxylat, monohatriumsalt ......................

2 ml pyridin og 1,8 g af produktet fra eksempel 1 b) blev sat til en under omrøring værende opløsning af 7,12 g natriumjodid i 2,2 ml vand ved 80°C. Opløsningen omrørtes 20 ved 80°C i 1 time, afkøledes og fortyndedes til 100 ml med vand. Opløsningens pH reguleredes til 6,0 med 2N natrium-hydroxydopløsning og den dannede opløsning koncentreredes for at fjerne pyridin. Den vandige remanens fortyndedes til 100 ml med vand, der tilsattes 2 dråber metylisobutylketon og 25 opløsningen syrnedes til pH 1 med 2N saltsyre. Blandingen filtreredes og det faste stof vaskedes med en smule vand. Filtratet og vaskevæskerne opsamledes og vaskedes med ætylacetat og pH reguleredes til 6,0 med 2N natriumhydroxydopløsning. Opløsningen koncentreredes til 50 ml og påførtes en kolonne af 30 500 g "Amberlite" ® XAD-2 harpiks med anvendelse af først vand og derpå 20%s vandig ætanol som elueringsopløsningsmid-del. De produktholdige fraktioner koncentreredes og lyofilise-redes og gav 0,56 g af den i overskriften angivne forbindelse, \»ax (P» 6 Puff“> 253'5 ™ (ElL = 307>' *inf 282 “» <Elcm = 35 159), 260 nm (E^ = 295); [a]20'» +24,5° (c = 1,0 1 DMSO).

DK 157685 B

26

Eksempel 2 (6Rf7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(l-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- 5 karboxylat, natriumsalt.........~ _ 2,5 g (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2~(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(l-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat opløstes i vand og opløsningen behandledes med 1,52 g natrium-2-ætylhexanoat i 8 ml metanol.

10 Blandingen sattes til omrørt acetone i løbet af 15 mi- f VcisJcødøs nutter og den vundne suspension filtreredes/og tørredes og 23 gav 2,5 g af den i overskriften angivne forbindelse; [a]n = n i a u G (c = 1,0 i H20) , Xmax (pH 6 fosfat) 255 (EJ^ = 327, ε = 18630) med λ±η£1 ved 240 (E^m = 305, ε = 17370) og 280 15 (e|% = 172, ε = 9800); v (Nujol) 1780 cm”1 (β-laktam); beregnet for C22H21^7N6^2: ^'^4% Na, fun<iet: 4,5% Na.

Eksempel 3 20 a) Difenylmetyl-(IS,6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-t-butoxykarbonylprop- 2—oxyimino)-2-(2-tritylaminotiazol-4-yl)-acetamido]-3- brommetylceph-3-eW-i-oxyd-4-karboxylat........

0,75 g fosforpentaklorid suspenderedes under omrøring 25 i 20 ml metylendiklorid. Blandingen afkøledes til -10°C og 2,0 g af produktet fra udgangsmateriale 4 tilsattes. Omrøringen fortsattes i 10 minutter ved -5 til -10°C. Der tilsattes 0,88 ml triætylamin i 5 ml metylendiklorid ved -10°C, efterfulgt efter 5 minutters forløb af en suspension af 1,67 g di-2Q fenylmetyl-(IS,6R,7R)-7-amino-3-brommetylceph-3-em-l-oxyd-4- karboxylat-hydrobromid i 30 ml metylendiklorid indeholdende 0,42 ml triætylamin, idet hydrobromidet vaskedes ind ved hjælp af 5 ml metylendiklorid. Blandingen omrørtes i 20 minutter ved -5 til -10°C og udhældtes derefter i 50 ml halvmættet 35 vandig natriumbikarbonatopløsning. Det organiske lag fraskiltes, vaskedes med 3 x 30 ml IN saltsyreopløsning og 2 x 30 ml saltlage og inddampedes i vakuum til et skum. Skummet blev op- DK 157685 B.

27 taget i ca. 10 ml ætylacetat og behandledes med 100 ml diiso-propylæter. Det udfældede faste stof opsamledes ved filtrering/ vaskedes med diisopropylæter og tørredes ved 40°C i vakuum natten over til fremkomst af 2,1 g af den i overskrifts ten angivne forbindelse, τ-værdier (CDClg) er bl.a. 3,11 (s, -CHPh2), 3,37 (s, tiazol-5-yl-proton), 3,88 (dd, J 9Hz og 5Hz, 7-H), 5,22 + 6,02 (ABq-3CH2), 5,49 (d, 5Hz 6-H), 8,46 (s, CMe2).

1q b) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- karboxylat_ 1 g af produktet fra trin a) opløstes i 22 ml acetone og omrørtes ved stuetemperatur. Der tilsattes 0,08 ml pyridin 15 og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 3 timer. Der tilsattes yderligere 0,72 ml pyridin og blandingen henstod ved stuetemperatur natten over. Blandingen udhældtes i 75 ml omrørt diætylæter og det udfældede faste stof opsamledes ved filtrering, vaskedes med æter og tørredes ved 40°C i vakuum.

20 0,8 g af dette faste stof genopløstes ± 22 ml acetone ved -10°C. Der tilsattes 0,7 g kaliumjodid efterfulgt af 0,17 ml acetylklorid. Blandingen omrørtes ved -10°C i 20 minutter og der tilsattes yderligere Q,7 g kaliumjodid og 0,17 ml acetylklorid. Efter omrøring i yderligere 20 minutter ved 25 -10°C sattes blandingen til en opløsning af 0,6 g natrium- metabisulfit i 60 ml vand og 30 ml mættet saltlage. Produktet ekstraheredes med 2 x 50 ml metylendiklorid og ekstrakterne vaskedes med saltlage, tørredes over magniumsulfat og inddampedes under nedsat tryk til et skum. Dette opløstes i 6,5 ml 30 myresyre og henstod ved stuetemperatur i 15 minutter. Der tilsattes 0,25 ml koncentreret saltsyre og blandingen henstod i yderligere 1,25 timer. Det faste bundfald filtreredes og vaskedes med en meget lille mængde myresyre. Filtratet og vaskevæsken forenedes og udhældtes i 5 ml ætylacetat og 5 ml 35 diætylæter med 10 ml vand og 5 ml acetonitril. Der tilsattes mere vand indtil der fremkom to distinkte lag. Det nederste

DK 157685B

28 lag blev fjernet og ekstraheret med 14 diætylæter indeholdende 7 ml "Amberlite" ® LA2 og 0,7 ml eddikesyre. Det vandige lag fraskiltes atter og påførtes på en kolonne af 15 ml "Zerolit" ® 225 SRC 15 (H+-form). Kolonnen vaskedes med vand indtil den 5 var neutral. Produktet elueredes med en 10%s opløsning af py-ridin i vand. Eluatet inddampedes i vakuum til et ringe rumfang og behandledes med acetone. Blandingen afkøledes til 0-40°C natten over og filtreredes. Det faste stof vaskedes med acetone og tørredes ved 40°C i vakuum, og herved fremkom •jq 0,25 g af den i overskriften angivne forbindelse. NMR-spektret lignede det fra den i eksempel 7 fremstillede forbindelse.

W <PH 6 fosfat) 255,5 nm (E«n = 374), 238 («, = 340) og 290 nm (E^ = 160) .

15 Eksempel 4 a) (6R,7R)-7-t(Z)-2-(2-trifenylmetylaminotiazol-4-yl)-2-(2-t- butoxykarbonylprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridinium- metyl)-ceph-3-em-4-karboxylat...........

^ 3,44 g udgangsmateriale 4 sattes til en omrørt opløsning af 1,38 g fosforpentaklorid i 60 ml metylenklorid, afkølet til -10°C. Den resulterende opløsning omrørtes ved -5°C i 30 minutter og afkøledes derefter til -10°C. Der tilsattes 1,33 g triætylamin efterfulgt af 20 ml vand. Blandingen omrørtes i 3 minutter ved 0°C hvorefter den 25 nedre fase i løbet af 10 minutter sattes til en under omrøring værende suspension af 2,19 g af produktet fra udgangsmateriale 10 a) i en blanding af 30 ml Ν,Ν-dimetylacetamid og 30 ml acetonitril indeholdende 3,03 g triætylamin og afkølet ^ til -10°C. Blandingen omrørtes i 45 minutter ved -10 til -5°C, efterfulgt af 1 times omrøring uden afkøling. Der tilsattes 1 ml metanol. Metylenklorid fjernedes ved afdampning under nedsat tryk. Den tilbageværende opløsning sattes til 300 ml vand under omrøring for at udfælde 4,89 g af den i ^ overskriften angivne forbindelse, τ-værdier (CDCl^) er bl.a.

2,78 (s, -[CgH^]^, 3,37 (s, tiazolproton) , 0,35, 1,80, 2,12 (pyridiniumprotoner), 4,18 (m, 7-H), 4,95 (6-H), 8,66 (s, t-butyl), 8,50 (s, C(CH3)2)·

DK 157685B

29 b) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- karboxylsyre-dihydroklorid.......

3,38 g af produktet fra eksempel 4 a) opløstes i 20 ml 5 98%s myresyre under omrøring. Der tilsattes 1,2 ml koncentre ret saltsyre og blandingen omrørtes i 1 time. Det bundfældede faste stof fjernedes ved vakuumfiltrering. Opløsningsmidlet fjernedes fra filtratet ved inddampning under nedsat tryk, hvorved der efterlodes en olie som tritureredes med 30 ml ace-10 tone og gav 2,20 g af den i overskriften angivne forbindelse. T-værdier (D20/NaHC03) er bl.a. 3,08 (s, tiazolproton), 1,06, 1,44, 1,93 (pyridiniumprotoner), 4,16 (d, J 5Hz, 7-H), 4,74 (d, J 5Hz, 6-H), 8,55 (s, CiCH^^)· Acetone ifølge NMR, 1 mol. Vandindhold 5% efter Karl Fischer's metode. Beregnet 15 for C22H24N6°7S2C12 + 1 m°^ acetone + 5% vand: 10,0% Cl, fundet 10,1% Cl.

Eksempel 5 20 ---------- a) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Trifenylmetylaminotiazol-4-yl)-2-(2- t-butoxykarbonylprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridini-ummetyl) -ceph-3-em-4-karboxylat............

2,18 g udgangsmateriale 5 b) omsat-25 tes som beskrevet i eksempel 4 a) til frembringelse af 4,03 g af den i overskriften angivne forbindelse, hvis spektroskop!-ske egenskaber lignede dem hos produktet fra eksempel 9 a).

b) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2- 30 oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- karboxylsyre-dihydroklorid ' _ '_ 3,8 g af produktet fra eksempel 5 a) behandledes som i eksempel 4 b) og gav 2,17 g af den i overskriften angivne forbindelse, hvis spektroskop!ske egenskaber lignede dem for 35 produktet fra eksempel 9 b).

DK 157685B

30

Eksempel 6 a) (6R,7R)-3-Acetoxymetyl-7-[(Z)-2-(2-aminotiazol-4-yl)-2- (2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-ceph-3-em-4-karboxyl-syre-hydroklorid.........

200 g af produktet fra eksempel 1 a) opløstes i 800 ml myresyre der i forvejen var afkølet til +10°C, og der tilsattes 60 ml koncentreret saltsyre i løbet af 5 minutter til den omrørte blanding. Omrøring fortsattes ved 20-22°C i 1 1/4 ti-^ mer før der skete afkøling til +10°C og filtrering. Filterlejet vaskedes med 30 ml myresyre. Filtratet og vaskevæsken forenedes og koncentreredes ved inddampning ved 20°C til et gult skum som tritureredes med 800 ml ætylacetat. Det faste stof som afsatte sig, opsamledes ved filtering, vaskedes med 200 ml ætylacetat og tørredes i vakuum ved stuetemperatur natten over for at give 124,6 g af den i overskriften angivne 1¾ forbindelse, λ _ (ætanol) 234,5 nm, E. = 311.

max lem b) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(pyridinium-l-ylmetyl)-ceph-3-em- u yj 4 -karboxy la t-hydr at............

40 g af produktet fra eksempel 6 a) sattes til en under omrøring værende blanding af 40 ml vand og 25,6 ml pyri-din, efterfulgt af 160 g natriumjodid, hvorpå blandingen op- __ varmedes til 60°C i 3,5 timer. Den varme opløsning udhældtes zb i 2 liter omrørt acetone og fortyndedes med 1,2 liter diætyl-æter. Suspensionen afkøledes til 2°c og råproduktet opsamledes ved filtrering, det udgjorde 50,65 g. Det opløstes i 480 ml vand og omrørtes med 19,3 ml myresyre, 280 ml 3Q "Amberlite"® LA2 og 560 ml æter. Blandingen adskiltes og det organiske lag vaskedes med 2 x 240 ml vand. De vandige lag vaskedes med 280 ml æter og anbragtes på en kolonne af 200 ml "Zerolit"® 225, SRC 15 (H+), efterfulgt af destilleret vand indtil eluatet var neutralt. Kolonnen elueredes med 10% pyri-25 din i vand og eluatet førtes gennem en kolonne af 40 g neutralt aluminiumoxyd. Eluatet inddampedes til en sirup under nedsat tryk og siruppen sattes dråbevis til 500 ml omrørt

DK 157685B

31 / / acetone. Der vandtes 13,09 g af den i overskriften angivne forbindelse ved filtrering og askvilibrering i luft. Produktet indeholdt 7,0% vand ifølge Karl Fischer's metode. 225 nm

1 o, *| ^ ITI&X

(Elcm = 364)' Ainfl 243 og 285 nm (Elcm = 338 °g 171)' 5 [a]D = ”3° (PH 6 fosfatpuffer) .

Eksempel 7 a) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Tritylaminotiazol-4-yl)-2-(2-t-butoxy-karbonylprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat,N,N-dimetylformamid-solvat

Fint pulveriseret produkt fra eksempel 4 a) sattes til 15 ml omrørt Ν,Ν-dimetylformamid ved 23°C. Det faste stof opløste sig og kort efter indtrådte krystallisation. Den omrør-te blanding fortyndedes ved dråbevis tilsætning af 20 ml di-isopropylæter. Det faste stof opsamledes ved filtrering og gav 3,06 g af den i overskriften angivne forbindelse som farveløse nåle. Indholdet af Ν,Ν-dimetylformamid androg 2 1/2 mol ifølge NMR. τ (DMSO-dg): 2,4-3,0 (m, trityl), 3,32 (s, 2Q aminotiazolring-protoh), 0,47, 1,38, 1,82 (pyridiniumprotoner), 4,34 (m, C-7 proton), 4,92 (d, J-5, C-6 proton), 8,64 (s, t-butylprotoner), 8,62 (s, (CH3)2-C<); [a]20 = -27,5° (c = 1,1 i metanol).

25 b) (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4- karboxylsyre-dihydroklorid......................

2,1 g af produktet fra eksempel 7 a) opløstes i 10 ml myresyre ved 22°C. Der tilsattes 0,8 ml koncentreret salt-3Q syre og efter 75 minutter frafiltreredes det udfældede faste stof. Filtratet inddampedes og der tilsattes 10 ml industriel metyleret ætanol. Opløsningen geninddampedes. Remanensen opløstes i metanol og opløsningen sattes til diisopropylæter hvorved der vandtes 1,35 g af den i overskriften angivne for-35 bindelse, [a]2^ = -14,7° (c = 0,95 i pH 6 puffer); τ (DMSO-dg) 0,28 (d, J 9, -C-NH), 0,77 (d, J 6), 1,25 (t, J 6), 1,70 (t, J 6, pyridiniumring-protoner), 3,0 (s, aminotiazolprotoner), 3,99 (dd, J 9,5, 7-H), 4,67 (d, J 5, 6-H), 8,42 (s, -(CH3)2).

DK 157685 B

32

Farmaceutiske eksempler

Eksempel A. Tørt pulver til injektion Indhold pr. ampul 5 (6R,7R)-7-[(S)-2-(2-Aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxy- prop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat 500 mg

Lysinacetat 189 mg 10 Metode

Cephalosporinantibiotiket blev blandet med lysinacetat og fyldtes i en glasampul. Toprummet i ampullen skylledes med nitrogen og der anbragtes et kombinationslåg. Til indgift opløses produktet ved tilsætning af 2 ml vand til injektion.

15

Eksempel B. Tørt pulver til injektion (6R/7R)-7-[ (Z)-2-(aminotiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop- 2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat-mononatriumsalt fyldes i glasampuller i en sådan 20 mængde at hver ampul indeholder en mængde svarende til 1,0 g af antibiotikumsyren. Indfyldningen sker aseptisk under sterilt nitrogen. Ampullerne lukkes ved hjælp af gummiskiver eller gummipropper der holdes på plads af aluminiumlåg, hvorved man forhindrer gasudskiftning eller indtrængen af mikroorga-25 nismer. Produktet rekonstitueres ved opløsning i injektionsvand eller anden egnet steril vehicle kort tid før indgiften.

Eksempel C. Steril tvillingepakke a) Portioner på 500 mg sterilt (6R,7R)-7-[(Z)-2-(2-amino-30 tiazol-4-yl)-2-(2-karboxyprop-2-oxyimino)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxylat fyldes aseptisk i glasampuller under sterilt nitrogen. Ampullerne lukkes ved hjælp af gummiskiver eller gummipropper der holdes på plads af aluminiumkapsler, hvorved der forhindres gasudskiftning og 35 indtrængning af mikroorganismer.

DK 157685 B

33 b) Der fremstilles en 3,84%s v/r opløsning af natriumbikarbonat og den klares ved filtrering og portioner på 2,15 ml fyldes i rene ampuller. Kuldioxyd indføres i hver ampuls indhold i 1 minut før den hermetiske tillukning. Ampullerne ste- 5 riliseres ved autoklavering og efterses for klarhed.

c) Cephalosporinantibiotiket rekonstitueres kort før indgiften ved opløsning i 2,0 ml af natriumbikarbonatopløsningen.

10 15 20 25 30 35

Claims (4)

1. CH, -N. jL-CB-X ^oi.COOR8* / X

20. COOR8 ch3 7 hvor R , B og den brudte linie har de ovenfor angivne ft O« betydninger og hvor R og R uafhængigt af hinanden betegner hydrogenatomer eller karboxylblokerende grupper og X er en 25 udskiftelig rest af en nukleofil, eller et salt deraf med pyridin hvorpå man om nødvendigt og/eller ønsket foretager en eller flere af nedennævnte reaktioner i en hvilken som helst ønsket rækkefølge: 30 2 3 i) omdanner en Δ -isomer til den ønskede Δ -isomer, ii) reducerer en forbindelse hvor B betegner >S-K) til en forbindelse hvor B betegner >S, iii) omdanner en karboxylgruppe til en ugiftig salt- eller ugiftig, metabolisk labil esterfunktion, og 35 iv) fjerner alle eventuelt tilstedeværende karboxylblokerende og/eller N-beskyttende grupper. DK 157685B

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af (6R,7R)-t- 7- [ (Z) -2- (2-aminotiazol-4-yl) -2- (2-karboxyprop-2-oxyimi- no)-acetamido]-3-(1-pyridiniummetyl)-ceph-3-em-4-karboxy-lat (ceftazidim) med formlen NH_ i2

10 S\ /N HH 1 V- I C .CO .NH -- \o.C.COOH CT 1 \ — / I cocT 15 ch3 eller ugiftige salte eller ugiftige metabolisk labile estere deraf, kendetegnet ved at man a) acylerer en forbindelse med formlen 20. i B. H2N-1-Y \ _1 J1_CH»^ V XI c/ 2\=/ coo“ 25 hvor B betegner >S eller >S-»0 og den brudte linie mellem stillingerne 2, 3 og 4 angiver at forbindelsen er en ceph-2-em- eller ceph-3-em-forbindelse, eller et salt eller et N-silylderivat deraf eller en tilsvarende forbindelse med en gruppe med • 5 5 formlen -COOR , hvor R er et hydrogenatom eller en karboxyl-blokerende gruppe, i 4-stillingen og med en tilknyttet anion 35 DK 157685B A , med en syre med den almene formel X _ V==i-C.COOH S 0=3 ^ O.i.COOR6 III CH3 fi 7 10 hvor R° er en karboxylblokerende gruppe og R er en amino- gruppe eller beskyttet aminogruppe, eller med et reaktivt derivat deraf, eller b) omsætter en forbindelse med den almene formel Ϊ7 15 λ H H \ / ^ U=i C.CO.NH--^ IV

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at man bruger en ceph-3-em-forbindelse med den almene formel II, hvor B betegner >S.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kende-5 tegnet ved at man acylerer en forbindelse med den almene formel II med et syrehalogenid svarende til syren med den almene formel III.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at man bruger en forbindelse med formel IV, hvor X er 10 en acetoxygruppe eller et bromatom. 15 20 25 30 35