DK147683B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af cephalosporinforbindelser eller ugiftige salte, biologisk acceptable estere, 1-oxyder eller solvater deraf - Google Patents

Description

147683

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangs- måde til fremstilling af cephalosporinforbindelser, nærmere betegnet visse 7-(2-oxyiminoætere) der har syn-konfiguration eller helt dominerende (mindst 90%) syn-konfiguration og den i krav l's indledning viste almene formel I, hvor R^ og R har de sammesteds angivne betydninger, eller ugiftige salte, biologisk acceptable estere, 1-oxyder eller solvater deraf. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

Cephalosporinforbindelserne i nærværende beskrivelse er navngivet ud fra stoffet cepham i overensstemmelse med J. Am.Chem. Soc. 1962, 84, 3400, og navnet cephem refererer til den grundlæggende cephamstruktur med én dobbeltbinding.

Der kendes mange cephalosporinforbindelser med en eller anden grad af antibakteriel aktivitet, og disse forbindelser har 3 Δ -umættethed og er som regel substitueret i 3-stillingen med en metylgruppe eller substitueret metylgruppe og i 73-stillingen med en acylamidogruppe. Der er nu almindelig enighed om at de antibiotiske egenskaber hos en given ceph-3-em-4~karboxylsyre overvejende kontrolleres af arten af både 7S-acylamidogruppen deri og substitu-enten i 3-stillingen; der er foretaget omfattende undersøgelser for at finde kombinationer af sådanne grupper der vil give antibiotika med specielle egenskaber.

Cephalosporinantibiotika bruges udstrakt til behandling af sygdomme hos mennesker og dyr bevirket af patogene bakterier, fx til behandling af sygdomme bevirket af bakterier som er resistente mod andre antibiotika såsom penicillinforbindelser, samt til behandling af penicillinfølsomme patienter. Til mange anvendelser er det ønskeligt at bruge et cephalosporinantibiotikum som udviser aktivitet både mod grampositive og gramnegative mikroorganismer, og et væsentligt undersøgelsesarbejde er rettet mod udvikling af forbedrede bredspektrede cephalosporinantibiotika.

Den praktiske nytte af et betydeligt antal kendte kommercielle og eksperimentelle cephalosporinantibiotika er begrænset af deres forholdsvis høje følsomhed for 3-laktamaser, der dannes af mange bakterier. En ønskelig egenskab hos et bredspektret cephalosporinantibiotikum er derfor at det udviser væsentlig mod- 147683 2 standsdygtighed mod β-laktamaser, herunder sådanne frembragt af gramnegative bakterier.

En yderligere vanskelighed hos mange cephalosporinr antibiotika til terapeutisk anvendelse er at de kan undergå nedbrydning in vivo. Således har det vist sig at et betydeligt antal kendte cephalosporinantibiotika har den ulempe at de deaktiveres efter indgiften, ofte hurtigt, af enzymer som fx esteraser der er til stede i legemet.

Blandt kendte, beslægtede cephalosporinforbindelser skal særlig nævnes tre grupper, kendt fra DK patentansøgningerne nr. 2373/73, 381/72 og 382/72.

De fra DK ans. 2373/72 kendte forbindelser har den almene formel R.C.CO.NH-- l I ] "-OR* /-

Lh hvor R betegner fenyl, naftyl, tienyl, furyl, benzotienyl, benzo-furyl, pyridyl eller N-metylpyrrolyl, Ra betegner en C^_4 alkyl-, C2_5 alkenyl-, propinyl-, propargyl-, C3_g cykloalkyl-, fenyl-, fenyl-C1_4-alkyl, trifenylmetyl-, furylmetyl- eller pyridylmetyl-gruppe eller en hvilken som helst af disse grupper substitueret med én substituent i form af hydroxy, metoxy, ætoxy, brom, nitro, amino, karboxy eller benzoyloxy, X betegner metyl, vinyl eller gruppen -CH2Y hvor Y kan have en lang række betydninger, idet forbindelserne foreligger som syn-isomerer.

De fra DK ans. 381/72 kendte forbindelser har den almene formel

Ry.^.CONH---

N JT „X

N. w Å N · 1 R X

^0Rb /

COOH

hvor Ry betegner fenyl, halogensubstitueret fenyl, naftyl, pyridyl, tienyl eller furyl, R et hydrogenatom, en eventuelt halogeneret alkanoylgruppe med indtil 7 kulstofatomer, en alkoxykarbonylgruppe 3 147633 med indtil 7 kulstofatomer, en benzoyl- eller nitrobenzoylgruppe eller en alkylkarbamoyl- eller halogenalkylkarbamoylgruppe med 1-7 kulstofatomer i alkyIdelen og Rx en metyl- eller vinylgruppe eller en gruppe -CH~Y hvor Y kan have en lang række forskellige

^ X

betydninger, men dog ikke således at R kan være en karbamoyloxy-metylgruppe; også disse forbindelser foreligger som syn-isomerer eller overvejende syn-isomerer. De fra DK ans. 382/72 kendte forbindelser er de til forbindelserne med formel IX svarende anti-isomerer.

Som resultat a£ langvarige undersøgelser over talrige cephalosporinforbindelser er det nu lykkedes at finde frem til en gruppe cephalosporinantibiotika med en særlig kombination af 7β-acylamidogruppe og substituent i 3-stillingen, som giver forbindelsen god bredspektret aktivitet koblet med de ovennævnte ønskværdige egenskaber med hensyn til høj stabilitet over for β-lak-tamase og god stabilitet in vivo. Disse forbindelser er ejendommelige ved at 7P-acylamidogruppen er en 2-aryl-2-(forætret oxyimi-no)-acetamidogruppe som i det væsentlige er i syn-konfiguration (som det defineres senere i nærværende beskrivelse) og at 3-sub-stituenten er en karbamoyloxymetylgruppe. Forbindelserne har som nævnt den i krav l's indledning viste formel I, og betyd-1 2 nmgerne af R og R er defineret sammesteds.

Forbindelserne skal altså have den isomere syn-form 2 (cis-form) med hensyn til konfigurationen af gruppen OR i forhold til karboxamidogruppen. I nærværende beskrivelse angives syn-konfigurationen strukturelt som følger: R1.C.CONH- ft

N

"^OR2

Syn-formen tilskrives disse forbindelser på basis af et arbejde af Ahmad og Spenser som er rapporteret i Can. J. Chem. 1961, 39, 1340.

Benævnelsen ugiftig om derivaterne af de omhandlede forbindelser sigter til sådanne derivater som er fysiologisk acceptable ved de doser i hvilke de indgives. Sådanne derivater er altså salte, biologisk acceptable estere, 1-oxyder eller solvater (navnlig hydrater) af de omhandlede forbindelser.

147683 4

Den biologiske virkning af en række af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser er på forskellige måder sammenlignet med kendte forbindelser, både sådanne der kendes fra de foran nævnte tre danske patentansøgninger og andre.

For det første henvises til tabel A, der viser virkningen in vitro af hovedparten af de i omstående eksempler angivne forbindelser mod nogle repræsentative testorganismer, målt ved agar rørfortyndingsteknikken. Tabellen angiver MIC (mindst inhiberende koncentration) i yg/ml, idet testorganismerne anvendtes i en koncentra-tion på 10 pr. ml. Til sammenligning indeholder tabel A resultater af afprøvning af de vigtigste cephalosporinantibiotika til indgift ved injektion (cephalotin, cephaloridin og cefazolin, 87/1, 87/4 og 541/296, et vigtigt eksempel på en kendt forbindelse med en karbamoyloxymetylgruppe i stilling 3(87/359), to sammenligningsforbindelser med formel IX, dvs. kendt fra DK ans. 2373/72 (586/1 og 640/1) af hvilke den sidstnævnte er den nærmeste analog fra nævnte ansøgning til den mest foretrukne blandt de foreliggende forbindelser med formel I, nemlig cefuroxim (640/359) og endelig anti-isomeren (750/359) svarende til cefuroxim.

Kodebetegnelserne for de afprøvede forbindelser fremgår af følgende oversigt:

Kode Forbindelse Bemærkning 87/1 (6R,7R)-3-acetoxymety1-7-(tien- cephalotin 2-ylacetamido)ceph-3-em-4-karb-oxylsyre 87/4 (6R,7R)-3-pyridiniummety1-7-(tien- cephaloridin 2-ylacetamido)ceph-3-em-4-karboxy-lat 541/296 (6R,7R)-3-(5-metyl-l,3,4-tiadiazol- cefazolin 2-yltiometyl)-7-(tetrazol-l-yl-acetamido)ceph-3-em-4-karboxylsyre 87/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7- (tien-2-ylacetamido)ceph-3-em-4-karboxylsyre 147683 5

Kode Forbindelse_ Bemærkning 640/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7- cefuroxim - eks. 1-3 [2-(fur-2-yl)-2-metoxyimino-acet- og 5-10 amido]ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer) 554/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7- eks. 15 (2-metoxyimino-2-fenyl-acetamidoi-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-iso-mer) 576/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-[2- eks. 4 metoxyimino-2-(tien-2-y1)acetamido]-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-iso-mer) 617/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2- eks. 18 ætoxyimino-2-fenyl-acetamido)ceph- 3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer) 678/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2- eks. 16 fenoxyimino-2-fenyl-acetamido)ceph- 3-em-4-karboxylsyre (syn-isorner) 695/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-[2- eks. 14 (fur-2-yl)-2-fenoxyimino-acetamido]τ ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-iso-mer) 586/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-[2- eks. 19 t-butoxyimino-2-(tien-2-yl)-acetamido] -ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer) ________ 750/359 (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-[2- anti-analogen til cefur’i (fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido]- oxim (640/359) ceph-3-em-4-karboxylsyre (anti-iso-mer) 640/1 (6R,7R)-3-acetoxymetyl-7-[2-(fur- eks. 35 i 2- yl)-2-metoxyimino-acetamido]ceph- DK ans.2373/72 3- em-4-karboxylsyre (syn-isomer) 586/1 (6R,7R)-3-acetoxymetyl-7-[2-t-bu- eks. 14 i toxyimino-2-(tien-2-yl)'acetamido]- DK ans.2373/72 ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-iso-_mer)______

Testorganismerne i tabel A er udvalgt under hensyn til den brede spredning af følsomheden for cephalosporinantibiotika. Således er Staphylococcus aureus 663E meget følsom for alle mikrobiologisk aktive cephalosporiner, mens stammerne 1414E og 853E er penicillinase-producerende og generelt mere resistente og stamme 1613E er methicillinresistent og ikke meget følsom for cephalospo- 147683 6 riner. Escherichia coli-stammerne 573E, 851E og 1507E er repræsentative for de stammer der normalt er følsomme for cephalosporiner, mens stamme 1193E har den overførbare res is tens faktor som formidler en klasse III type β-laktamase (M.H. Richmond og R.B.

Sykes, 1973/ Advances in Microbial Physiology/ 31). Salmonella typhimurium 804E, Proteus mirabilis 431E og Haemophilus influenzae 1184E er følsomme stammer der er repræsentative for de respektive arter. Enterobacter cloacae 1321E og Klebsiella aerogenes 1522E er β-laktamase ikke-producerende mutanter af normalt resistente/ enzymproducerende stammer. Serratia marcescens 1324E, Providence sp. 1497E og Haemophilus influenzae 1788E er ampicillinresistente, β-laktamase-producerende bakterier. Alle nye cephalosporiner må normalt have virkning mod de normale følsomme organismer; desto større virkning de har mod de vanskeligere β-laktamase-producerende bakterier, desto større er deres potentielle terapeutiske værdi.

Af tabel A kan udledes: a) De fleste af forbindelserne med formel I og sammenligningsforbindelserne er aktive mod de tre normale stammer af Staphylococ-cus aureus, men mindre mod den methicillinresistente 1631E. Anti-forbindelsen 750/359 virker generelt dårligt mod stafylokokker.

b) Alle forbindelserne undtagen anti-forbindelsen har god virkning mod de stammer af Escherichia coli, der ikke danner β-laktamase. De kommercielle sammenligningsforbindelser og 87/359 udviser stor aktivitetsforskel over for Escherichia coli 1193E og 1507, der henholdsvis har og mangler R-faktoren, mens forbindelserne med formel I og IX har ens aktivitet over for disse to stammer, hvilket tyder på at de er resistente mod ΤΕΜ-β-laktamasen, c) De kommercielle sammenligningsforbindelser og 87/359 har ringe eller ingen virkning mod Serratia, de anvendte β-laktamase-producerende gramnegative stammer af Providence sp. og især Serratia marcescens, mens forbindelserne I og IX har god virkning mod disse, hvilket bekræfter deres β-laktamase-stabilitet. Også over for de to teststammer af Haemophilus influenzae er forbindelserne I og IX aktive i modsætning til de kommercielle cephalosporiner og 87/359.

d) 1-Oxyderne står generelt ikke på højde med de øvrige forbindelser med formel I, men er værdifulde i sammenligning med kendte forbindelser mod Proteus mirabilis, Providence sp. og Haemophilus.

7 147 683 I resumé har altså alle de afprøvede forbindelser undtagen anti-forbindelsen god virkning mod de testorganismer der ikke danner β-laktamase, men kun forbindelserne I og IX mod dem der gør det.

I tabel B er vist yderligere resultater af afprøvning in vi-tro af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser (formel I) og de kommercielle sammenligningsforbindelser samt 87/359.

Om tabel B kan siges: a) Stammerne af Staphylococcus aureus var penicillinfølsomme og valgt med henblik på at afsløre forbindelser med dårlig virkning. Alle de afprøvede forbindelser var højaktive.

b) De β-laktamase-producerende stammer af Klebsiella var resistente mod 87/359 og de kommercielle cephalosporiner. Cefuroxim havde god aktivitet, bedre end de andre forbindelser med formel I.

c) Forbindelserne med formel I havde generelt bedre virkning mod Proteus (alle β-laktamase-producerende) end sammenligningsforbindelserne.

d) Cefuroxim var den mest virksomme forbindelse mod de β-laktamase-producerende stammer af Escherichia coli, selv om forskellene ikke er særlig store ved de anvendte organismekoncentrationer på 5 10 pr. ml. Forhøjes bakteriekoncentrationen til det 100-dobbelte, stiger MIC for de kommercielle cephalosporiner og 87/359 stærkt, men er i hovedsagen upåvirket for forbindelserne I.

e) Testorganismerne af Salmonella og Shigella er β-laktamase-resistente på grund af de R-faktorer de bærer. Der opstår samme situation med Salmonella-stammen som med de ovenfor diskuterede stammer af E. coli; Shigella-stammerne er mere følsomme for forbindel- 5 serne I end sammenligningsforbindelserne, selv ved dosis 10 organismer pr. ml.

f) Citrobacter og Enterobacter stammerne har tendens til at være meget resistente mod sammenligningsforbindelserne, mens forbindelserne I har god virkning mod disse organismer.

g) 1-Oxyderne er især virksomme i forhold til sammenligningsforbindelserne mod arter af Proteus og Enterobacter.

Sammenfattende viser tabellerne A og B at de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser med formel I og særlig cefuroxim (640/359) har langt bredere aktivitetsområde end sammenligningsforbindelserne, hvilket især er en følge af deres meget høje β-laktamase-stabilitet.

147683 8 3 æ H) Cll U « Η W H ω o O PJH(DHHPP) B 1+¾ (D O H O (D t+ H O _ _ ii g <; ϋ ri- tr ro 3 = SS5? U g o h &> ro b h o (D tf p H· s^aCbr+CH-OO H · H· * tf ro h b ro tr ro h· „g tf H* 3 P> h $n H O PJ 3

ID H O 3 Η Ω H tf C(D

^ C (II S H· pi ft I» H· .5

tf tn pi ti (D (D=-=fD

(D b ti P> P> ti c+ P

w Η- Ό ο σ ffl *< Q m n- 3. (D F· li O tø = = = o (D Η) B Η O H tf I-1 3 Η Ω F· iQ O F- F- n- =3 ® in in p 3 ro 3 3 O 3 ~ ~ 3 B (D p) H Hj H3 N B (D F· SØ P> g s, s ro p ^_+ I—> I—> I—i l—> i—1 Ϊ—* HH Η H 2 sJHiP'UlfcUlUCOOOUlUlHOliiOOm ti COCOt£>tOWtOtUOUl~J©lO<f'HUlH · 1-3 CO^^JJ^HtOH^HCO^UIWiUWOJ p ΜΗΜΜΜΜΜΜΗΜΗΗΜΜΜΜ σ - ---~=ΓΤΓ1-=-=- Π)

V OO |_I

|—i Cl tO ΗΛΛΛ ~J J*j WOlWiwNit-WWi'it'O'OOOH \ fD > ° - - - H 3 - Η Η H p, --—----zr £ s

to oo (D H

u u Ul U)AAAO O

^.1_ιΗΟι^.*»Λ.^10Λ'·6>·ΗΟΟΟΗ 1\ htl - --- iCk o __Η Η H__Η -p

........ " V ‘ “ tf (Q

to to Ol p- \ |—i U1 Λ Λ © Λ» 3 g !^<3iCOOtOHHOOHH>fc»OOOOOC^H pj I-·

- - * - » \ (D

Ul U1 Η H fo H

--------7------ “ B

H to ω oo ro ω to pi ηλλλ ui -j ti J^HUlO HfOtOtOi&iJ^if^UlOOOtO VD\ ^ ^

_ _ Η Η H

J_1 |__I HH H W «O l"h ίΡ 2wZ3u)aitotoui<Titoto touiui 03 OHOOHtouiuiHtouiUfOstoOoui iso g, <j_ __- _—— --——I- Λ λ Η Λ Η ΟΙ

OOOOl^tOOOifc-tO^^^OOO^ ^ !^ί m S

. „ --- ΟωΦ0 w m ___Η 01 01 > ωρ,σ u>hhh η η tn \ ι+ · toHi^HOiOiOlOOOOOlOOOOHHHiC» 00 "Ο m ΓΟ πι \ * 3 U7683 9 S æ *t> w »ti ;>$ M co td cno

O 0 H (D Η H 3 0 w <+ H

(DOhOfDftH O O ua II 3<hctO-(D3s = =^ = = =V o O Η O Φ to H O (D tra H s Ό ft rt C Η·0 3 H · W-

*· - 3* ® h w <d o* <d η· „S

Λ* Η· 3 O Η O Η O 03 (D Η Ω 3 Η O H1 3* ø Φ P <D 3 H O (+ O H- l-l cr οι oi-i ro o = = = cd (D to Η O 0 H <+ 0 w η Ό o o* ro »< o w

rt »•(DP-HO'^sssO

Φ Hi to Η O H 3* H

3 H O F· iP O Η· F- (+ s p (D M (D O 3 (D 3 3 O P ~ ·~· 3 to (DOK 1-3 1-3 N to (D F· td td O C g g (D 3 ^+ Η Η Η H HH HH H Hg

sjH.c.u(>uiu<]oaiuiuiHoiit>a!ii H

ΟΟΟΟίχιΙΟΙΟΙΟΜΟΙπΌΟιΟσιΗυΐΗ · COifc.O.fe.HtOHit»HlOOlO(jOiC»lOU> tdtdtdtdtdtdbdtdtdtdtdtdtdtdtdtd 1-3

—------- : ---------- .— ~ ------ ."·" :...... = ' Γ----- O

λ λ ιο ιο σι θ'

ΟΟΟΗΗΜ>Ρ.>&·Ι0ιΡ.>Ρ>.ιΡ>ΟΟΟ00 ΙΠ ιΡ» (D

^ ^ kO O i—1

w w oi to υι in X

____> Λ Λ LO LO Λ Λ Λ LO ln Hi

OOHHtOHHCOtOCOOO OOOOOiP*lnln O

» - - - - 10 ιΡ- H

Ol Ul H H H \ et to

— - —-----------O

lo H lo Η H HHH H LO ln Γ+ ΗΗΐοΗσιΗσισιοοσισισιοοοσιΐπ-ο - - - » ιο σι οι οι w \ 2

H

--o AALOH HHH ΙΟ σι ,? -

οοιοΗΟοσιοοοοοοσισισισοοοοιπΗ H

- — — ιο —j Q, τ:

W ln Μ Μ M \ ° lQ

--3' g*

Λ LO LO Η Η ΗΗΗΛ Λ LO σι g1 H

ΟΗΜΗΟοΗσισιοοσισισίοοοα^οπΌ > - - - LD 00 rr

Ln H Ol H \ $

__H

LO HHH ΗΗΗΛ A LO σι a ΗΗιΡ»Ηθοσισισιθοσισισιοοοοοίπνο 3 - 10 in *“ Η ΙΟ H \ F1 LOHLOHH HHH H LO ΙΠ !?

ΗΗΜΗσιΗσισιοοσισισιοοοσιιποο H

lo σι 3 ΙΠ Ln U1 \ g

___________ H

σι pj h

v >P> Hl W H

to Η O I

ΙΠ H tO \ o

tOHtOOOtOtOtOOtOtOCTlitiOOOOLnlO X

' in FJ

Ln Ln vo Qi 1

v σι o H

to to to «> Hi CO

LO Ln Ln HH HHH UlOI

HOOOit»CO(JiCJlOO(TiCricritOJ5-tOO \ 0

' LO X

to in K

l£> pj 147683 10

Tabel B, MIC, μg/ml

Forb. med formel I

Kendte forbindelser____

Organisme Nr. 87/1 87/4 541/ 87/ 640/ 554/ __________ 296 359 _ 359 359_ S. aureus ' 3972 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 0,2 <0,1 748 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0»1 864 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0/1 K. Aerogenes 2972 125 62 31 62 8 31 " 47876 125 62 31 31 8 16 " 47877 250 250 62 62 8 16

Klebsiella sp. 1260E 250 62 62 250 4 8 P. Vulgaris Poole >250 250 62 >250 16 16 " 45343 31 62 16 62 4 4 " 45780 >250 250 62 >250 31 31 P. Morganii 1376E >250 250 62 >250 16 16 P. ftiirabilis 1315E 16 31 4 8 4 8 P. rettgeri 1484E 4 2 <0,1 16 <0,1 0,2 " 1353E 31 8 4 125 <0,1 0,2 E. coli J53 16 16 4 8 2 4 R825 " SM239 884124 " SM209 31 31 4 82 4

Salmonella sp. 1347E 2 2 0,5 2 4 8

Shigella flexneri 209A 250 125 31 >250 4 4

Shigella dysenteriae 1667E 250 62 250 250 31 31

Citrobacter freundii 159 250 125 125 250 2 8 " " 1506E 125 125 125. >250 8 8 " " 367 >250 250 >250 >250 62 31

Enterobacter hafniae 1333E >250 >250 125 >250 4 2 " 6372 62 62 62 31 8 16

Enterobacter cloacae 1686E 16 16 2 62 8 31 " " 1015E 250 250 250 >250 8 16 " 1683E >250 >250 250 >250 8 31 147683 11

Tabel B fortsat, MIC, μg/ml__

Forbindelser med formel I

ls~ oxyd oxyd af af 640/ 640/

Organisme Nr. 576/ 617/ 678/ 695/ 586/ 359 359 ___359 359 359 359 359___ S. aureus 3972 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 0,5 4 4 " 748 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 2 2 " 864 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 0,2 2 1 K. Aerogenes 2972 31 62 62 62 31 125 62 " 47876 31 31 62 62 125 125 31

" 47877 31 62 62 62 62 ND ND

Klebsiella sp. 1260E 8 8 8 8 8 16 62 P. Vulgaris Poole 31 16 16 16 62 4 250 " 45343 16 16 16 31 62 62 16 " 45780 125 62 16 62 125 >250 >250 vo P. Morganii 1376E 31 16 31 16 16 4 250 P. rttirabilis 1315E 16 16 31 4 16 4 31 P. rettgeri 1484E 0,5 0,5 1 1 1 <0,1 <0/1 " 1353E 0,5 1 2 2 2 0,2 0,2 E. coli J53 8 8 16 8 16 16 16 R825 " SM239 8 16 16 8 16 2 16 " SM209 8 4 8 4 4 4 31

Salmonella sp. 1347E 8 8 8 8 8 4 16

Shigella flexneri 209A 8 8 8 4 4 16 8

Shigella dysenteriae 1667E 31 31 16 16 16 31 62

Citrobacter freundii 159 8 8 16 8 8 62 125 " " 1506E 16 8 16 8 8 31 62 " " 367 62 16 31 31 31 >250 250

Enterobacter hafniae 1333E 4 4 8 8 8 >250 125 " " 6372 16 1 8 8 8 16 31

Enterobacter cloacae 1686E31 31 31 31 31 8 16 " " 1015E 16 8 16 16 16 16 62 " " 1683E 31 16 31 16 16 31 62 147683 12

Et område hvor cefuroxim (640/359) synes særlig lovende er dets aktivitet mod stammer af Haemophilus influenzae, og tabel C viser en detaljeret oversigt over virkningen af cefuroxim mod stammer af denne mikroorganisme i sammenligning med kommercielle β-lak-tam- antibiotika. Da ampicillin har god virkning mod stammer af H. influenzae brugtes en kommerciel prøve af dette antibiotikum i stedet for cephaloridin. Det ses af tabel C at cefuroxim stedse er mere aktivt en sammenligningsforbindelserne.

Tabel C

----—---——- H. influenzae __MIC, ua/ml __ stamme 640/359 . AMP 87/1 541/296 1184 E 2 0,5 4 16 LH 141 0,5 0,25 0,25 8 LH 147 0,5 0,25 1 8 LH 150 0,5 0,25 2 8 LH 151 0,5 0,25 2 8 SM 137 0,5 0,25 2 8 LH 143 0,5 <0,125 0,25 8 LH 144 0,5 <0,125 0,5 8 LH 145 0,5 <0,125 0,5 8 LH 146 0,5 <0,125 2 8 LH 148 0,5 <0,125 0,5 8 LH 152 0,5 <0,125 1 8

248 6X 2 250 31 ND

4347X 2 250 31 ND

12214X 1 250 31 ND

12256* 2 250 31 ND

23141X 2 250 31 ND

23142X 0,5 250 16 ND

23143X 2 250 31 ND

23144 0,5 62 31 ND

23145X 2 >250 31 ND

23366X 2 250 16 ND

23367X 0,5 250 16 ND

23368X 0,5 250 62 ND

23369X 0,5 250 31 ND

ChistyX 0,5 250 31 ND

| Birkert Q'5__250__31_i ^ 147683 13 x β-laktamase-dannere AMP = ampicillin ND - ikke bestemt

Cefazolin blev ikke afprøvet mod disse β-laktamase-dannende stammer fordi det havde dårlig virkning mod de følsomme stammer og er følsom over for den β-laktamase, som de ampicillinresistente stammer af H. influenzae danner.

Et yderligere vigtigt område for cefuroxim er blevet afprøvet mod stammer af Neisseria. Tabel D giver en oversigt over et antal repræsentative stammer og giver også resultater for de tre kommercielle sammenligningsforbindelser. Det ses tydeligt at cefuroxim stedse har høj aktivitet mod stammer af Neisseria, generelt på langt højere niveau end sammenligningsforbindelserne.

Tabel D

Art Stamme _MIC, yg/ml _ 640/359 87/1 87/4 [541/296

Neisseria meningitidis 891E 0,02 0,2 3,1 0,3

Neisseria catarrhalis 668E 0,2 0,1 0,8 0,1

Neisseria gonorrhoeae 35 0,01 0,16 2,5 1,25 * 157 0,005 0,31 2,5 „ 0,6

" 27 0,005 0,31 ND ND

" 33 0,02 ND 2,5 0,6 " 28 0,02 ND 2,5 0,3 " 13 0,02 ND 2,5 0,6 " 48 0,02 ND 0,62 0,08 " 1130 0,08 ND 2,5 1,25 " 110 0,01 0,62 0,62 1,25 " 163 0,01 0,62 0,62 1,25 " 19 0,08 ND 2,5 1,25 " 125 0,04 ND 2,5 1,25 " 40 0,04 ND 2,5 1,25 " 15 0,02 0,5 2,5 0,6 1 0,001 0,5 0,8 0,1 " 2 0,002 0,5 0,8 0,1 »__3__0,002 0,5__<Μ___0,05 j 147683 14

Tabel E og P viser virkning på MIC hos cefuroxim og kommercielle sammenligningsforbindelser af at forøge graden af infektio- 5 7 nen med testorganismen fra 10 til 10 organismer/ml. Det ses heraf at MIC for cefuroxim i de fleste tilfælde kun ændres lidet ved anvendelse af en 100 gange så stor mængde mikroorganismer ved bestemmelsen, mens sammenligningsforbindelserne generelt har tydeligt lavere aktivitet mod disse høje podekoncentrationer.

Sammenligningsforbindelserne med formel IX, altså repræsenterende DK-PA 2373/72, indgår ikke i tabel B-F fordi disse forbindelser generelt vil udvise en noget lignende aktivitet in vitro som de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser I, idet de har lignende stabilitet mod β-laktamase (en funktion af arten af 7 β-acylamidogruppen).

De foreliggende forbindelser har imidlertid en væsentlig fordel frem for forbindelserne med formel IX, nemlig den fordelagtige egenskab at have god stabilitet in vivo, navnlig mod esteraser. Dette er særdeles fordelagtigt fordi et antal kendte cephalosporinfor-bindelser har den ulempe at de undergår nedbrydning in vivo og derved deaktiveres inden de kan udvise deres fulde antibiotiske effekt. Tabel G viser graden af stabilitet af tre repræsentative forbindelser blandt de foreliggende med formel I samt af de to sammenligningsforbindelser med formel X over for et rotteleverhomogenisat, en praktisk kilde til animalsk esterase. Det ses umiddelbart af tabellen at de tre forbindelser med formel I er stabile i nærværelse af en sådan esterase, mens sammenligningsforbindelserne nedbrydes i betydelig grad, indtil ca. 50% på 4 timer.

Forsøget udførtes ved at testforbindelsen i en koncentration på 100 yg/ml inkuberedes ved 37°C i nærværelse af 2% rotteleverhomogenisat. Kontrolprøver inkuberedes i nærværelse af fysiologisk saltopløsning. Prøver udtoges fra test- og kontrolmaterialet efter 0, 1, 2 og 4 timer og bestemtes for antibiotisk aktivitet. Resultaterne er angivet som den procentdel af forbindelsen, der er tilbage efter det angivne tidsrum, beregnet på basis af kontrol = 100%.

147683 15 s? i? » r>*s .H « Γ ϊ ΙΤΐΤΥϊΤΐΤΓ^Υ g

/? ffi ri· D* H -J Ui g> CT

Ω Ω P tf Ω O (5 i^toH^wMtoto § ®

3 g H H ® » O O HH-JWW^O iH

O H 0 O ri Η Η H M ^hrt ri ri ffi ffi O φ Η- P- ril ra

i£t P Ω O iQ H

tu tr p p> π> h . __——— , is H· Φ CD O pj < s.

Η· Η Φ K’ ri H* m W|§ XOOOOOOHOH 5" e }3 ^ ^ ^ - o p.

p· H Ul Ul to to Ul Ul Ul 2 ------ri to Ui Ui <ΰ 4a.tO'X3td*.Ji.HCn 0)VQU1 O} nj to^aa-vioows t+ ., ;r hi lomsjoi^woto SS. v « OD σι to 03 Μ O 3H1 prx η o ω ω ud 3η_ ~ x (D Ό Ui & O OOOOOOtOOHUD ^

— ♦ I ------ pj ^ ^ % "* O S

j~* (D W Ui Ln (O to Ui (ji'vl p ODHOOtOOOOO^tOO 3ui U1U1 >ΰ UI g φ σι Φ _ Ό rfi. & tu» o Φ v OOHtOiUit»>&>OOH β W Ό - - O £ U, p° Ul Ul Ul Η H «5 ~ m §

to OJ H o g ffi X

υιΝοοοιυοοσιΟΟΦ.^! pj p ^

U tD

Q i

3 V V V V V H

O toto to to to H P, • - ...........................= = === p, VUlUlVVUlUlUlO s 3.

rf^OOd^it^OOO Ό H S[ v '•Q O s

to H ι-i -S

Ul Η σι H W O g τ-Φ ο^οο^σιίοσιΐσ ui g -—---h P H |-i oo ffi >8 -s] g lQ ΛΛ ΛΛΛ AH 3 Pj

P OOOOOOOOO H G μ Π ft -------- Ul U

·, Η- HHHHHHHH 00 g

VV V V tOOfU

NDtOHH tOtOtOH ~G ® U1 9 u-iuitorocnuiuiuioiQ M X1 OOU1U1MOOO —J \ ° 3 ffi. 52.

Hi r+

ri- Λ Η P

fD OOOOOHHHO 3 ---ri-'.«.·.·. -j a v P-HtOOltOtO g tO H to H 2 01 uitoui w σι σι o n ----—-—-—~— --- ffi OUlOit*tOif»tOtOUl ' ΛΛ Λ Λ Λ Λ Λ Ηι ¢0 ΟΟΟΟΟΟΟΟΜ 1*J rf s. * }—-* I—ι ι—· I—* 1—ι |—1 I—1 (J1 00 Ρ -^] Ό V V V V > l$f tOtOtOtOtOtOHH ιΡ·ρ PUiUlHWWUlfOO ρ οοοσιοοουι-J ρ

Οι^*>ΙΟι^*.Η*Η Q

- ο G

-—---to ~J m Η H cn H o ffi σιοοιοΝίοοσιοοοο υι---c

Ut m ΛΛ ΛΛΛ ΛΗ ρ Ι_ι οοοοοοοοο ω Ν·. (jn · to HHtOHHHtOH Ul Vø Ul ^

v σι H

tO (O to H >· ΗΗυισισυιυισο 10 cnoototoooto·-] J®

---- OOHOOtOtOtOO

** ^ «* ·* H Ui cn Ul 147683 16

Tabel G

Stabilitet over for rotteleverhomogenisat.

Forb.__% tilbage efter_ ____0_t__l_t__2_t__4 t 586/1 96 65 60 45 640/1 92 59 54 47 640/359 100 100 100 100 695/359 100 100 100 100 554/359__100__3£0__100__100

Forbindelserne med formel X, dvs. dem der kendes fra DK-PA 381/72 afviger i to væsentlige henseende fra de foreliggende. For det første er de hydroxyoximer eller acyloxyoximer, dvs. estere, mens den foreliggende opfindelse angår oximætere. For det andet har de foreliggende forbindelser en karbamoyloxymetylgruppe i stilling 3, mens en sådan gruppe ikke er vist i den ældre ansøgning.

Som bekendt er de kemiske egenskaber af ætere og estere ganske forskellige fra de kemiske egenskaber af estere og alkoholer i mange henseender, og det er derfor ikke nærliggende at antage at man kan slutte fra egenskaber hos estere til egenskaber hos ætere, i det foreliggende tilfælde så meget desto mindre som altså 3-stillingen er anderledes besat.

Det viser sig da også at der eksisterer biologiske forskelle mellem de kendte estere og de foreliggende ætere. De sidstnævnte er mere stabile mod esterase end de kendte forbindelser, og de har nedsat serumbinding.

Tabel H viser stabiliteten mod rotteleverhomogenisat, bestemt på samme måde som beskrevet i forbindelse med tabel G. Det ses som foran at de foreliggende forbindelser ikke angribes af esterasen, mens de kendte forbindelser gør.

Tabel I viser bindingen af forbindelserne til serum. De foreliggende forbindelser bindes i langt lavere grad til serum end de kendte med formel X. En forbindelses praktiske nytte som antibiotikum afhænger ikke alene af dens antibiotiske aktivitet,· men også af dens modstandsdygtighed mod bl.a. esteraser og laktamaser, og af at den er til rådighed i organismen, en rådighed der nedsættes når den bindes hårdt til serum. Det ses derfor at de foreliggende forbindelser med formel I er fordelagtige frem for de kendte med formel X

17 147683 i denne henseende.

De fra DK-PA 382/72 kendte anti-forbindelser står de fore-liggende forbindelser fjernere end de allerede diskuterede. De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser I har væsentlig højere antibiotisk aktivitet end de kendte anti-forbindelser som det fremgår af tabel J. I denne er de anførte anti-for-bindelser fra ans. 382/72 dem der strukturelt står de foreliggende forbindelser nærmest. Det skal bemærkes at de i tabel J anførte resultater ikke stammer fra parallelt udførte forsøg, men er kompileret fra forskellige forsøgsrækker. De viser dog tydeligt at de kendte anti-forbindelser har væsentlig ringere virkning, især mod gramnegative bakterier, end de foreliggende.

Tabel H

RA-C-CONH__

I-o-*B J—« i rC

COOH

RA RB R^ % forbindelse tilbage efter _0_1_2_4 t O -H -CH2OCOCH3 kendt 80 70 60 50 ^ -C0CH3 -CH2OCOCH3 kendt 80 75 60 50 ^ -CH3 -CH2OCONH2 ny 100 100 100 100 “CH3 -CH2OCONH2 ny 100 100 100 100 ^ -ch2oconh2 ny 100 100 100 100 147683 18

Tabel I

ABC

R R R % serumbinding -H -CH2OCOCH3 kendt 90 -COC2H5 -CH2OCOCH3 kendt 80 "H -CH2OCOCH3 kendt 98 -COCH3 -CH2OCOCH3 kendt 95 -H -CH2OCOCH3 kendt 92 ^ Υ -CH3 -CH2OCONH2 ny 49 O -C2H5 -CH2OCONH2 ny 38 O* "0 -CH2CONH2 51 ^~y~ -CH3 -CH2OCONH2 ny 30 19 147683 DK-ans. 382/72 ^ -p

N H

-— ------ Η O. _ I

-j σι oi to tv ^2=0

in I

• O

- § o σι σι σι σι σι σι σι td Β w ω ιο Η ο οι w w Ο Q. ι σι σι ω ο Η σι u> Η Ν\ ρ, Η Η Η Η Μ Η Η Η· '1- m Ρ

Di Ζ ω Η οο ® _ Μ (D Ζ—~λ^ \ λ <λ ο π ο ί π ι Λ_/ “ Μ ^ -ο Α* ή Υ * Γ »—· Μ ^ Β Τ · Νο - ο _____ο ta a β β β β a wi te ta to CO w

(D

H

H

ro H £

Dl ---—--- tr V H d OT ® tontooiotototn· i-1 » » ^ P> _ ui co σι σι d ‘-i

o H 4!* ro I

V H d OT

JOH Η C7l O H H 01 · > » ^ X N P) σι to co to to σι d σι οι οι σι ti w (D· I >

----------H

v v σι H _ i to to to --J ,2=0

oj f—' σι σι ω σι ui oj o / I

toto o o Η o H 0 _ O O

h g b o

^_____M I

v V V V 1-3 M

to to co co to W· O

σι σι σι σι σι σι σι 3 0 5 ο to ο ο to ο ο 40 γ1 \\ Ο Η s 1ΰ

μ. 3 (D

__ I-1 Μ ν οο 3 w w μη tO tO tO Od· *5 tot-· σι σι w οι w H t+ _ Ό

σι σι o o Η o h Η->< .2— (D

is' / & H- O -i\ OT fl> ____!_ 8 Λ / o v in* tf b b >-' rø toto H UH·· / Hl σι η σι σι H to σι η Η 3 ' Η· to σι o o σι σι to μ- μ- o g t n Η B θ'

pi co (D

I O H

_-----O 01 v toifl BO® 2 to to w pj · 2 ui i-3 σι σι w οι p 3 Β

to O OiUHif»H*0 tO

H- ti 1 ! " ' ' ' " ' “

1-1 HID B

W to Η H HS· to co σι σι oo σι oo n η-

Λ· d 0 (D Hi H

d

_____________ I

20 ^_ 147683

Foreliggende opfindelse

_— --— - “ M

I—1 i—1 l—1 Ϊ—1 Ϊ—1 I—1 fT

to æ> -~J <r\ tn υισ\σ>σιυισιυισι^ ooHoo-'Jtnio^JiJ^y cn <! to oo £> tn σι o 2, \\\\\>>> £ oj to ui. to to to to to jr tntntntntntnlntn» LDtOLDVDtOVOtOVO jg1 I-·

Dl (0 0 g o g g o o o7 1 I I i O I O O ^ * o o JL >4^ tt tt , tt otti I £

ffi tn I I H

^ ® w 11 Λ A M ^ ^

H o O O O O O °WQJ £L

* > > " -* ^ _ j: er ro to h to lh h in 25 <&

tn u, m SS H

1 C4 Λ Λ Λ ^ Hl

H O O O O O O O« O

to to M H Ol H to 2 S d* ^ ^ ss s __L_ £ ' " ~ ~ tn tt Η Η H «8 σιοοοοσιοοιοσι*^ r, 2

μ. H

____o h3 tt Η · p

2 0 ΤΗ Η Η Η H *40 iQ

σισισισιοοοοσιοο ™ \ __£_& oo 3 w w o C · |_j >6* H ft CTiCOOOOlCOOOOOifc* — 3 tt

H

_I

' " *>. tr1 tt w H· · H H H 3 σ» oo co oo >t> oo 1-1 m'h

P

tOiQ tt . W p ·

A ιη Μ H

Η o O tO O O O O p. o

·»> ' ' ' ' μ. H

totn to tn h to i tn tn tn -—- " Η Φ ΠΓ M 3 · ΛΛ ΛΛΛ 00ΝΗ* Η O O Μ O O O H Æ. p 3 ' ' ' ” ' (D hh tn tn to tn in P« tn c 147683 21

Salte som kan dannes ud fra forbindelser med den almene formel I omfatter uorganiske basesalte såsom alkalimetalsalte, fx natriumsalte og kaliumsalte, jordalkalimetalsalte som fx kalciumsalte og organiske basesalte, fx prokain, fenylætylbenzylamin, dibenzylætylendiamin, ætanolamin, diætanolamin, triætanolamin eller N-metylglukosamin. Saltene kan også være resinater dannet med fx en polystyrenharpiks eller tværbundet polystyren-divinyl-benzen-kopolymerharpiks indeholdende aminogrupper eller kvaternæ-re aminogrupper.

Når R* i den almene formel I er en furylgruppe kan det være en fur-2-ylgruppe eller fur-3-ylgruppe og når det er en tie-nylgruppe kan det være en tien-2-ylgruppe eller tien-3-ylgruppe.

Fortrinsvis er gruppen R1 en fur-2-ylgruppe.

2

Som nævnt er gruppen R i formel I en alkylgruppe med 1- 4 kulstofatomer, fx metyl, ætyl eller t-butyl; en cykloalkyl-gruppe med 3-7 kulstofatomer som fx en cyklopentylgruppe; eller en fenylgruppe.

De omhandlede forbindelsers egenskaber gør dem nyttige til behandling af forskellige sygdomme som bevirkes af patogene bakterier hos mennesker og dyr. En særlig vigtig forbindelse er, som det ses af tabel A og B, cefuroxim (640/359) eller syn-isomeren af (6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-[2-(fur-2-yl)- 2- metoxyiminoacetamido]-ceph-3-em-4-karboxylsyre med formlen

Η H

O-"'00”--II

V J-1 J—CHpO.CO.NHp

Ndch3 cr

COOH

og som hensigtsmæssigt antager form af et alkalimetalsalt, navnlig natriumsaltet. Forbindelsen er modstandsdygtig mod indvirkning af pattedyr-esteraser og er derfor stabil i menneskers og dyrs legemer, hvilket fremgår af høje grader af genvinding af uomdannet forbindelse i urinen. Desuden giver forbindelsen høje koncentrationer i serum efter parenteral indgift, både hos mennesker og dyr, og den udviser lav serum- 147683 22 binding. Ifølge opfindelsen fremstilles derfor særlig hensigtsmæssigt denne forbindelse, eventuelt i form af et ugiftigt salt, biologisk acceptabel ester, 1-oxyd eller solvat deraf.

Anvendelse af let opløselige basesalte (fx alkalimetalsalte såsom natriumsaltet) af forbindelsen er fordelagtig ved terapeutiske anvendelser på grund af deres hurtige fordeling i legemet efter indgift ved injektion. Ifølge opfindelsen udvindes derfor særlig hensigtsmæssigt Na-saltet af ce-furoxim.

Det har vist sig at natriumsaltet af cefuroxim forekommer i et antal forskellige krystallinske former, herunder solvater, hvis fremstilling alle omfattes af den foreliggende opfindelse.

Natriumsaltet fremstilles mest hensigtsmæssigt ved at man bringer en opløsning af forbindelsen II i et polært organisk opløsningsmiddel, fx dimetylacetamid, en blanding af sådanne opløsningsmidler, fx dimetylacetamid/acetone eller dimetylformamid/ metylalkoholdenatureret ætanol, eller et vandigt polært organisk opløsningsmiddel, fx vandig acetone, i kontakt med et lille molært overskud af natrium-2-ætylhexanoat opløst i et passende organisk opløsningsmiddel (fx en alkanol såsom ætanol, en keton såsom acetone eller en kloreret kulbrinte såsom metylenklorid, en ester såsom ætylacetat eller en æter såsom dioxan), hensigtsmæssigt ved stuetemperatur, hvorefter man opsamler det udfældede salt, eventuelt efter afkøling af opløsningen fx til 4°C.

Hvor der anvendes i det væsentlige vandfri opløsningsmidler ved denne proces vindes der Form I syn-isomer af natrium-(6R, 7R) -3-karbamoyloxymetyl-7-/2- (fur-2-yl) -2-metoxyiminoacetami-do7-ceph-3-em-4-karboxylat, og dette materiale indeholder ca. 1,5% vand. Hvis opløsningsmiddelsystemet indeholder mere end ca. 2% vand vindes der imidlertid salt af Form II, der normalt indeholder ca. 2% vand. Hvis opløsningsmiddelsystemet indeholder mere end ca. 60% dioxan vindes der normalt salt af Form III, og dette materiale omfatter et dioxansolvat indeholdende ca. 1 mol dioxan, selv om der eventuelt kan dannes salt af Form II hvis der bruges et vandvådt opløsningsmiddelsystem ved forhøjet temperatur (fx 60-80°C). Krystallisation af amorf frysetørret natrium-(6R,7R)-3-karbamoyl- 147683 23 oxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karb-oxylat (syn-isomer) ud fra passende tørre, vandholdige eller di-oxanrige opløsningsmiddelsystemer på tilsvarende måde giver salt af henholdsvis Form I, Form II eller Form III.

Hvis man udsætter saltet af Form I for vanddamp (fx ved en relativ fugtighed på 75%), bevirker det at saltet absorberer yderligere vand og undergår en ændring af krystalform der i almindelighed fører til et salt af Form IV. Det resulterende materiale indeholder ca. 4% vand (dvs. ca. 1 mol) og antages at være et hy-dtat. Denne ændring er reversibel så at saltet af Form IV kan omdannes til salt af Form I fx ved tørring i vakuum over et tørremiddel såsom fosforpentoxyd. Salt af Form II absorberer ikke yderligere vand når det udsættes for vanddamp, men kan omdannes til salt af Form I ved opvarmning (fx i ca. fem minutter) af en suspension af materiale af Form II i næsten kogende metanol.

Salt af Form III vundet ved omsætning af forbindelsen II og natrium-2-ætylhexanoat i dioxanrige opløsningsmiddelsystemer som beskrevet ovenfor udfældes normalt som en gel, der kan tørres i vakuum og give et fast stof med meget lav rumvægt og med liden eller ingen krystallinitet. Det krystallinske salt af Form III kan imidlertid vindes ved at man behandler en vandig opløsning af natriumsaltet med et væsentligt overskud (fx ca. 3 rumfang) af dioxan, eventuelt sammen med en ringe mængde ætanol, idet man opsamler de resulterende hvide nåleformede krystaller, hensigtsmæssigt efter afkøling til en nedsat temperatur (fx 4°C) og vasker produktet med dioxan og derpå tørrer krystallerne, fx i vakuum ved 20°C.

Saltet af Form III er hygroskopisk og mister ved at blive udsat for vanddamp (fx ved en relativ fugtighed på 75%) alt tilstedeværende dioxan og danner materialer af Form IV der derefter kan tørres (fx over fosforpentoxyd) og give salt af Form I. Hvis krystallinsk materiale af Form III behandles på denne måde synes produktets krystalopførsel af blive opretholdt under omdannelsesfølgen. Salt af Form III kan også omdannestil salt af Form I ved at man opvarmer en suspension af materiale af Form III i næsten kogende metanol; denne omdannelse fører til tab af krystallinitet hvis der bruges krystallinsk materiale af Form III.

147683 24

De fire former af syn-isomeren af natrium-(6R,7K)-3-karbamoyloxymety1-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7~ceph-3-em-4-karboxy1at som er beskrevet foran er karakteriseret ved følgende røntgen-pulvermønstre (d-afstande og intensiteter) og IR spektroskopiske data: Røntgen-pulver-mønstre

Kamera - Debye-Scherrer, radius 114,6 mm Bestråling - kobber K^ = 1,5418 k Intensitetér (I) ved visuel sammenligning med en kalibreret standard

Form I

dl d I d I

8,33 80 3,82 24 2,40 10 7.44 4 3,62 28 2,35 10 6.85 45 3,47 28 2,26 4 6,38 5 3,32 10 2,20 3 5.86 4 3,19 10 2,11 8 (bred) 5.36 4 3,05 4 2,04 3 4,82 100 2,93 14 (bred) 1,94 4 4,56 35 2,72 8 )dårligt 1,89 5 4.36 6 2,69 10 )opløst 1,82 6 (bred) 4,19 40 2,57 9 1,77 2 3,95 26 2,47 6

Form II

dl 4 1 d I

8,78 60 4,20 10 2,77 6 7,81 9 3,76 20 (bred) 2,32 3 (bred) 6,65 25 3,49 . 14 2,19 2 4,68 100 (bred) 3,07 6 (bred) 2,08 2 4.45 10 2,91 8 147683 25

Form III

dl dl d I

14,98 60 5,57 20 3,47 5 12,95 40 4,98 40 3,32 10 10,16 20 4,73 60 3,26 30 8,23 45 4,29 20 3,13 17 (bred) 7,52 5 4,16 100 2,43 10 6,61 65 3,81 25 (bred) 2,15 15 6,08 3 3,60 20

Form IV

dl d I d I

8,85 70 4,65 100 2,93 4 7,80 6 4,30 25 2,76 12 7,15 25 4,01 25 2,62 1 6,01 20 3,75 35 2,41 2 5,06 18 3,10 1 2,30 3 IR-Spektre

Spektrometer - Perkin-Elmer 521, område 4000-650 cm ^

Spektre opnoteret for nujolopslæmninger, idet bånd der kan tilskrives nujolen udgår.

Form I

3520 w 1620 s 1328 s 1112 m 882 s 3460 m x 1590 s 1284 m 1076 m 878 sh 3370 m 1556 m 1262 m 1054 sh 838 w 3265 s 1534 s 1248 m x 1042 s 814 w 1770 sh 1480 m 1170 m 1004 m 790 w 1752 s 1410 s 1152 m 978 m 778 w 1706 s 1400 s 1134 w 918 w 754 m 1660 s 1338 s 26 167683

Form II

3526 m 1642 sh 1284 m 1080 m 882 m 3492 w 1624 s 1268 m 1058 m 878 w x 3364 m 1544 s 1240 m x 1045 m 840 w 3250 m 1478 m 1172 m 1005 m 818 w 1758 s 1412 s 1152 m 980 m 792 w 1695 s 1398 s 1142 m 954 w 752 m 1665 s 1332 s 1112 m 920 w

Form III

3465 m 1632 m 1285 m 1078 m 878 s 3415 m 1618 s 1260 m x 1058 s 836 w 3345 m 1552 m 1230 m 1048 s 820 w 3275 m 1532 s 1225 m 1014 m 800 w 3200 m 1482 m 1196 w 985 m 790 w 1780 s 1412 s 1180 m 938 w 768 m 1702 s 1395 s 1155 m 888 m 748 m 1660 s 1326 s x 1124 s

Form IV

3585 w 1620 s 1330 s 1078 m 882 m 3520 w 1594 s 1285 m 1058 m 878 w 3370 m 1555 m 1264 m 1042 m 838 w x 3260 s 1540 m 1240 m 1008 m 818 w 1758 s 1478 m 1172 w 980 m 788 w 1712 s 1410 s 1152 m 956 w 752 m 1664 s 1400 s 1114 w 920 w

Forkortelsesforklaring: s = stærk, sh = skulder, m = middel, w = svag.

x betyder bånd der er karakteristisk for hver af krystalformerne .

Særlig værdifuldt er saltet af form II af cefuroxim, og ifølge opfindelsen går man derfor hensigtsmæssigt frem som angivet i krav 4.

I tilfælde hvor der ønskes uopløselige salte af forbindelsen I til en given anvendelse, fx til brug i depotpræparater, kan sådanne salte dannes på konventionel måde, fx med passende organiske aminer.

147683 27 Når man benytter den i krav 1 anførte fremgangsmåde a), kan R11 i forbindelsen med formel III fx være resten af en esterdannende alifatisk eller aralifatisk alkohol eller en esterdannende fenol, silanol eller stannanol, eller en symmetrisk eller blandet anhydridgruppe afledet af en passen-= 12 de syre. Nar R er en N-beskyttende gruppe, kan den fx være en acylgruppe, navnlig en lavere alkanoylgruppe såsom acetyl, en halogensubstitueret lavere alkanoylgruppe såsom mono-, di- eller trikloracetyl, eller en klorsulfonylgruppe. Et syreadditionssalt af forbindelsen III kan fx være dannet med en mineralsk syre såsom saltsyre, brombrintesyre, svovlsyre, salpetersyre eller fosforsyre eller en organisk syre såsom metansulfonsyre eller toluen-p-sulfonsyre.

Ugiftige salte af forbindelser med den almene formel I kan dannes på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde, fx ved i og for sig velkendte metoder. Således kan man fx danne basesalte ved at omsætte cephalosporinsyren med natrium- eller kalium- 2-ætylhexanoat. Biologisk acceptable esterderivater kan dannes ved hjælp af konventionelle forestringsmidler. 1-Oxyder kan dannes ved behandling af det tilsvarende cephalosporinsulfid med et passende oxydationsmiddel, fx med en persyre såsom metaperjodsyre, pereddikesyre, monoperftalsyre eller n-klorperbenzoesyre eller med t-butylhypoklorit hensigtsmæssigt i nærværelse af en svag base såsom pyridin.

Forbindelser med den almene formel I kan hensigtsmæssigt fremstilles ved at man kondenserer en forbindelse med formel III med et acyleringsmiddel i form af et syrehalogenid, navnlig et syreklorid eller et syrebromid svarende til syren IV. En sådan acy-lering kan udføres ved en temperatur mellem -50 og +50°C, fortrinsvis ved en temperatur mellem -20 og +30°C. Acyleringen kan udføres i vandige eller ikke-vandige medier.

Acylering med et syrehalogenid kan udføres i nærværelse af et syrebindende middel (fx en tertiær amin som triætylamin eller dimetylanilin, en uorganisk base såsom kalciumkarbonat eller natriumkarbonat eller et oxiran, fortrinsvis et lavere-1,2-alkylenoxyd såsom ætylenoxyd eller propylenoxyd) som tjener til at binde hydro-genhalogenid der frigøres ved acyleringsreaktionen.

147683 28

Den fri syreform af forbindelsen med den almene formel IV kan selv bruges som acyleringsmiddel. Sådanne acyleringer gennemføres hensigtsmæssigt i nærværelse af fx et karbodiimid såsom N,Ν'-diætyl-, dipropyl- eller diisopropylkarbodiimid, NjN'-dicyklo-hexylkarbodiimid eller N-ætyl-Ν'-γ-dimetylaminopropylkarbodiimid; en karbonylforbindelse såsom karbonyldiimidazol; eller et isoxazo-liniumsalt såsom N-ætyl-5-fenylisoxazolinium-3'-sulfonat eller N-t-butyl-metylisoxazoliniumperklorat. Kondensationsreaktionen genne-føres hensigtsmæssigt i et vandfrit reaktionsmedium, fx metylenklorid, dimetylformamid eller acetonitril.

Acyleringen kan også udføres med andre amiddannende derivater af den fri syre IV, fx et symmetrisk anhydrid eller et blandet anhydrid, fx med pivalinsyre eller dannet med et halogen-formiat såsom et lavere alkylhalogenformiat. De blandede eller symmetriske anhydrider kan udvikles in situ. Således kan man fx frembringe et blandet anhydrid ved at bruge N-ætoxykarbonyl-2-ætoxy-1,2-dihydrokinolin. Blandede anhydrider kan også dannes med fosforsyrer (fx fosforsyre eller fosforsyrling), svovlsyre eller alifatiske eller aromatiske sulfonsyrer som fx p-toluensul-fonsyre.

147683 29 Når der bruges et udgangsmateriale med den almene formel V indbefatter egnede karbamoyleringsmidler isocyanater 13 13 med den almene formel R .NCO (VIII), hvor R er en labil substituentgruppe; sådanne karbamoyleringsmidler tjener til i 3-stillingen at danne en N-beskyttet karbamoyloxymetylgrup- 13 13 pe med formlen -CH2O.CO.NHR hvor R har den ovenfor angivne betydning, hvilken gruppe derefter kan omdannes til den ønskede usubstituerede 3-karbamoyloxymetylgruppe ved efter- 13 følgende fraspaltning af gruppen R , fx ved hydrolyse. Labile grupper R13 der let kan fraspaltes ved en sådan efterfølgende behandling er bl.a. klorsulfonyl og bromsulfonyl; aral-kylgrupper såsom benzyl, p-metoxybenzyl og difenylmetyl; t-butyl; halogenerede lavere alkanoylgrupper såsom dikloracetyl og triklor-acetyl; og halogenerede lavere alkoxykarbonylgrupper såsom 2,2,2-triklorætoxykarbonyl. Grupper R af denne type, med undtagelse af aralkylgrupper såsom difenylmetyl, kan i almindelighed fraspaltes ved syrekatalyseret eller basekatalyseret hydrolyse, fx ved hjælp af natriumbikarbonat. Halogenerede grupper såsom klorsulfonyl, kloracetyl og 2,2,2-triklorætoxy-karbonyl kan også fraspaltes reduktivt, mens sådanne grupper som kloracetyl også kan fraspaltes ved behandling med tioamider såsom tiourinstof. Aralkylgrupper såsom difenylmetyl fraspaltes hensigtsmæssigt ved behandling med syre, fx en stærk organisk syre såsom tri fluoreddikesyre.

Karbamoyleringsmidlet med den almene formel VIII bruges hensigtsmæssigt i overskud, fx mindst 1,1 mol i forhold til forbindelsen med den almene formel V. Karbamoyleringen kan understøttes ved tilstedeværelse af base, fx en tertiær organisk base såsom en tri-(lavere alkyl)-amin, fx triætylamin, eller ved at man bruger syren V i form af et alkalimetalsalt, fx natriumsaltet, selv om en sådan understøttelse eventuelt ikke er nødvendig i tilfælde af mere aktive isocyanater, fx forbindelser med den almene formel VIII

50 147683 hvor R er en stærkt elektrcntilbagetrækkende gruppe såsem klor-sulfonyl eller trikloracetyl. Karbamoyleringer som involverer re- 13 aktion af en fri syre V med overskud af isocyanat VIII, hvor R er en sådan gruppe som klorsulfonyl eller trikloracetyl,er således af særlig praktisk fordel på grund af reaktionsbetingelsernes enkelhed, idet der ikke er noget behov for midlertidig blokering og påfølgende afblokering af karboxygruppen i 4-stillingen i ce- 13 phalosporinet og eftersom den elektrontilbagetrækkende gruppe R i det resulterende N-beskyttende 3-karbamoyloxymetylcephalospo-rinprodukt let fjernes ved fx hydrolyse med vandigt natriumbikarbonat.

Det skal bemærkes at det kan være hensigtsmæssigt at 13 bevare eller endog indføre en N-substituerende gruppe R under omdannelser af som mellemprodukter frembragte 3-karbamoyloxymetyl-forbindelser for til et minimum at nedbringe uønskede bireaktioner som involverer karbamoyloxymetylgruppen.

Et andet praktisk anvendeligt karbamoyleringsmiddel er cyansyre, der hensigtsmæssigt kan dannes in situ ud fra fx et alkalimetal cyanat såsom natriumcyanat, idet reaktionen lettes ved tilstedeværelse af en syre, fx en stærk organisk syre såsom tri- fluoreddikesyre. Cyansyre svarer i effekt til forbindelsen med 13 . den almene formel VIII hvor E betegner hydrogen og bevirker derfor omdannelse af forbindelser med den almene formel VIII direkte til deres 3-karbamoyloxymetylanaloger.

3-Hydroxymetyl-udgangsmateriale til anvendelse ved denne udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan fremstilles fx ved de metoder der er beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.121.308 og belgisk patentskrift nr. 783.449.

En hvilken som helst blokerende gruppe som er substitu-ent på 4-karboxygruppen i forbindelser med de almene formler III, V eller VI.er hensigtsmæssigt en gruppe som let kan fraspaltes på et senere trin af en reaktionsfølge og er med fordel en gruppe indeholdende 1-20 kulstofatomer. Egnede blokerede karboxylgrupper er velkendte på dette område af kemien, og en liste af repræsentative grupper indgår i ovennævnte belgiske patentskrift nr. 783.449. Eksempler på foretrukne blokerede karboxylgrupper er aryl-lavere-alkoxykarbonylgrupper såsom p-metoxybenzyloxykarbonyl, p-nitro- 147683 31 benzyloxykarbonyl og difenylmetoxykarbonyl; lavere alkoxykarbonyl-grupper såsom t-butoxykarbonyl; og lavere halogenalkoxykarbonyl-grupper såsom 2,2,2-triklorætoxykarbonyl. Den karboxylblokerende gruppe kan senere fjernes på en hvilken som helst af de hensigtsmæssige metoder der er beskrevet i literaturen; således er fx syrekatalyseret eller basekatalyseret hydrolyse anvendelig i mange tilfælde såvel som enzymatisk katalyserede hydrolyser.

Hvor der ved slutningen af en given præparationsfølge vindes en sulfoxydanalog til en forbindelse med den almene formel I, kan omdannelse til det tilsvarende sulfid fx gennemføres ved reduktion af det tilsvarende acyloxysulfoniumsalt eller alkyloxy-sulfoniumsalt fremstillet in situ fx ved omsætning med acetylklorid i tilfælde af et acetoxysulfoniumsalt, idet reduktionen udføres fx ved hjælp af natriumditionit eller ved hjælp af jodid-ioner (fx som en opløsning af kaliumjodid i et vandbiandbart opløsningsmiddel såsom eddikesyre, tetrahydrofuran, dioxan, dime-tylformamid eller dimetylacetamid). Reaktionen kan gennemføres ved en temperatur mellem -20 og +50°c.

Når reaktionsproduktet er en ceph-2-em-4-karboxylsyre-ester kan den ønskede ceph-3-em-forbindelse vindes ved behandling af førstnævnte forbindelse med en base.

De antibiotisk virksomme forbindelser der frembringes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan oparbejdes til indgift på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde i analogi med andre antibiotika.

Til veterinærmedicinsk anvendelse kan præparaterne fx oparbejdes som intramammærpræparater i enten langtidsvirkende eller hurtigt afgivende grundlag.

Generelt kan præparaterne indeholde fra 0,1% af de aktive stof og opefter, fx 0,1-99% og fortrinsvis 10-60% af det aktive materiale i afhængighed af indgiftmetoden. Hvis præparatet har form af dosisenheder indeholder hver enhed fortrinsvis 50-1500 mg af det aktive stof. Den dosis der bruges til behandling af voksne mennesker vil fortrinsvis være i området 500-4000 mg om dagen i afhængighed af indgiftvejen og indgifthyppigheden.

De omhandlede forbindelser kan indgives i kombination med andre dermed forenelige lægemidler såsom antibiotika, fx penicilliner, tetracykliner eller andre cephalosporiner.

147683 32

Nedenstående hidtil ukendte forbindelser er værdifulde som mellemprodukter ved fremstilling af antibiotisk virksomme forbindelser med den almene formel I: difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-trikloracetylkarbamoyl-oxymetylceph-3-em-4-karboxylat og toluen-p-sulfonsyresaltet deraf; difenylmetyl-(6R, 7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyresalt; t-butyl-(6R,7 R)-7-/2-(£ur-2-yl)-2-metoxyimi noacetamidoj- 3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer); (6R,7R)-7-amino-3-kloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre; og (6R,7R)-7-amino-3-trikloracetylkarbamoyloxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre.

Nogle eksempler tjener til nærmere belysning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. I eksemplerne er smeltepunkter bestemt på en Kofler-blok.

A) Fremstilling af udgangsmaterialer

Udgangsmateriale 1 a) Difenylmetyl-(6R,7R)-7-(tien-2-ylacetamido)-3-tri-kloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat 13,2 g (70 mmol) trikloracetylisocyanat sattes til en under omrøring værende suspension af 26,0 g (50 mmol) difenylmetyl- (6R,7R)-3-hydroxymetyl-7-(tien-2-ylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat i 600 ml acetone ved 20°C. Det faste stof opløste sig snart og efter at blandingen havde været omrørt ved 20°C i en time afkøledes den i en time og det resulterende faste stof frafiltre-redes og vaskedes med æter, hvorved der fremkom 33,1 g (93/0 af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 183-184°C. o^1 = +24° (c = 0,95 i DMSO). λ infl. (ætanol) 235 nm (i = 14.500) og λ infl. (ætanol) 256 nm (é « 8.820).

'IR-, NMR- og mikroanalytiske data bekræftede strukturen som værende den i overskriften angivne forbindelses.

147683 33 b) Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-trikloracetylkarbamo-yloxymetylceph-3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyre-salt 31 ral (0,384 mol) vandfrit pyridin sattes til en opløsning af 20 g (96 mmol) fosforpentaklorid i 300 ml tør diklormetan ved 3°C. Suspensionen omrørtes i ti minutter ved 3°C hvorefter der tilsattes 22,5 g (32 mmol) difenylmetyl-(6R,7R)-7-(tien-2-ylacet-amido)-3-trikloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat; reaktionsblandingen omrørtes ved ca. 2°C i en time. Den mørke opløsning udhældtes langsomt i en kold (0°C) vandfri blanding af 80 ml metanol og 200 ml diklormetan idet' temperaturen holdtes under 5°C. Man tillod derefter opløsningens temperatur at stige til 23°C og efter omrøring af opløsningen ved denne temperatur i en time tilsattes der 200 ml vand. Det organiske lag fraskiltes og vaskedes med 2N svovlsyre, vand, natriumbikarbonatopløsning og vand, tørredes over magniumsulfat og inddampedes i vakuum. Den resulterende olie opløstes i ætylacetat og der tilsattes en opløsning af 6,0 g (31,5 mmol) toluen-p-sulfonsyremonohydrat i ætylacetat. De forenede opløsning (ca. 350 ml ) udhældtes i ca. 1 liter diætylæter og det resulterende faste stof frafiltreredes og tørredes i vakuum, hvorved der fremkom 17,2 g (72%) af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 150-153°C; a^1 = +7,5° (c = 0,82 i DMSO). λ max (ætanol 263 nm (£ = 7600) og K infl. (ætanol) 267 nm (.t = 7350).

IR-, NMR- og mikroanalytiske data bekræftede at produktets struktur var den i overskriften angivne forbindelses.

Inddampning af filtratet og triturering af remanensen med ætanol gav 3,2 g (14,2%) uomdannet udgangsmateriale.

c) Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph- 3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyresalt 17,2 g (22,7 mmol) af toluen-p-sulfonsyresaltet af dife-nylmetyl-(6R,7k)-7-amino-3-trikloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat opløstes i en blanding af 900 ml vandfri metanol og 45 ml acetylklorid og henstod ved 20°C i fem timer. Fjernelse af opløsningsmidlet under nedsat tryk gav en olie som opløstes i 147683 34 diklormetan. Denne opløsning rystedes med vandig natriumbikarbo-natopløsning og vaskedes derefter med vand. Der tilsattes 4*3 g (22,7 mmol) toluen-p-sulfonsyremonohydrat og opløsningsmidlet af-dampedes i vakuum. Remanensen opløstes i ca. 150 ml varm isopropa-nol og opløsningen udhældtes i ca. 600 ml diisopropylaeter. Det udfældede faste stof frafiltreredes og tørredes i vakuum, hvorved der fremkom 8,9 g (64%) af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 110-112°C; = -14° ( c = 1,0 i CHCl^). Amax (ætanol) 259 nm (é = 6120) og λ infl. (ætanol) 227 nm (é = 15-800).

IR-, NMR- og mikroanalytiske data bekræftede at produktets struktur var den i overskriften angivne forbindelses.

Udgangsmateriale 2

Difenylmetyl-(6R, 7 R) -7-amino-3-kar bamoyl oxymetylceph- 3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyresalt

En under omrøring værende suspension af 156 g (0,75 mol) fosforpentaklorid i 1,5 liter tør diklormetan afkøledes i et isbad og behandledes med 60,5 ml (0,75 mol) pyridin med en sådan hastighed at blandingens temperatur holdt sig på ca. 20-25°C. Blandingen omrørtes og afkøledes til 8°C og der tilsattes portionsvis i løbet af ti minutter 354,5 g (o,5 mol) difenylmetyl-(6R,7R)-7-(tien-2-yl)-acetamido-3-trikloracetylkarbamoyloxymetyl-ceph-3-em-4-karboxylat. Blandingen omrørtes ved ca. 8°C i l 3/4 time og sattes derefter i løbet af ti minutter til en under omrøring værende blanding af 225 ml (2,5 mol) butan-1,3-diol og 500 ml diklormetan, i forvejen afkølet til -20°C så at blandingens temperatur holdtes i området mellem -15 og -20°C. Kølebadet fjernedes og blandingen omrørtes ved ca--10°C i tyve minutter. Der til sattes 1 liter vand og den tofasede blanding omrørtes i 30 minutter. Den vandige fase ekstraheredes med 2 x 500 ml diklormetan og de organiske faser vaskedes efter hinanden med 1 liter 2N saltsyre, hvorefter de forenedes og inddampedes til en brun gummi. Gummien opløstes i 3,6 liter metanol og denne opløsning omrørtes og behandledes med 1,2 liter mættet vandig natriumhydrogenkarbonatopløsning over en periode på ti minutter. Blandingen omrørtes ved ca. 20°C i l/2 time og en ringe mængde brunt fast stof fjernedes ved fil 147683 35 trering. Det gule filtrat koncentreredes i vakuum (badtemperatur ikke over 40°C) til ca. 1,5 liter og der tilsattes 15 liter vand. Den resulterende suspension afkøledes i køleskab i en time og det gule faste stof frafiltreredes, vaskedes godt med vand, sugedes så tørt som muligt og tørredes i vakuum ved 40°C i 24 timer. Det derved vundne fedtede faste stof, efterfulgt af 81 g (0,425 mol) toluen-p-sulfonsyremonohydrat sattes til 2 liter omrørt kloroform. Efter nogle minutter begyndte toluen-p-sulfonsyresaltet at udkrystallisere. Omrøringen fortsattes i yderligere 30 minutter hvorefter vandet fjernedes azeotropt i vakuum med kontinuerlig erstatning af kloroformen for at opretholde et rumfang på 2 liter. Suspensionen køledes i køleskab natten over og produktet frafiltrere-des, opslæmningsvaskedes med 2 x 250 ml kloroform, filtreredes påny, vaskedes ved fortrængning med 250 ml kloroform og tørredes i vakuum ved 40°C for at give den i overskriften angivne forbindelse som et smudsighvidt krystallinsk fast stof i en mængde på 237»8 g (74,1%). kmax (ætanol) 262 nm (f = 7250). NMR-spektret (Me2S0-d6) angav tilstedeværelse af 0,25 mol kloroform.

Udgangsmateriale 3 (6R,7R)-7-Amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxyl- syre.

300,0 g (0,44 mol) difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-karba-moyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat-toluen-p-suifonsyresalt, solva-teret med ca. 0,6 mol kloroform, sattes portionsvis i løbet af 30 minutter til en under omrøring værende blanding af 300 ml trifluor-eddikesyre og 300 ml anisol, der befandt sig i et vandbad ved 20°C. Blandingens temperatur steg fra 23°C til 28°C i løbet af de første 20 minutter, men gik ned til 26°C ved tilsætningens slutning. Den gyldengule opløsning omrørtes i en time og temperaturen faldt til 21°C, hvorefter den sattes til en under omrøring værende blanding af 1,5 liter ætylacetat og 1,5 liter vand, anbragt i et isbad. Den under omrøring værende blandings pH-værdi reguleredes til 3,8 i løbet af ti minutter ved hjælp af ammoniakvand (massefylde 0,880), og temperaturen steg til 38°C. Suspensionen omrørtes og afkøledes 147683 36 til 10°C i løbet af 1 l/4 time, hvorefter den filtreredes. Det flødefarvede faste stof vaskedes med 750 ml vand og 4 x 200 ml ætylacetat og tørredes i vakuum, hvorved der fremkom 115,6 g (96,2%) af den i overskriften angivne forbindelse. -Vmax (pH 6 fosfat) 265 nm (£ = 7750). Renheden bedømtes ved højtryksvæskekromatografi (HPLC) til 99,7%.

Mikroanalytiske data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

Udgangsmateriale 4 a) (6R,7 R)-7-(R-5-Benzoylamino-5-karboxypentanamido) -3 -hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre

En under omrøring værende opløsning af 62,00 g (ca. 100 mmol) ca. 67% rent (6R,7R)-7-(R-5-amino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyremonokaliumsalt i 300 ml vand afkøledes til +5°C og behandledes med en opløsning af 17,4 ml (150 mmol) benzoylklorid i 200 ml acetone i løbet af 25 minutter. Reaktionsblandingens pH-værdi holdtes på 8,2-8,5 ved kontrolleret tilsætning af 30%s v/r vandigt trikaliumortofosfat. Blandingen omrørtes i yderligere ti minutter og dækkedes derefter med 140 ml ætylacetat, og pH nedsattes til 5,6 med ortofosforsyre. Lagene adskiltes og den vandige del vaskedes med mere ætylacetat (2 x 400 ml). Den vandige del fortyndedes med 2 liter vand, dækkedes med 2 liter ætylacetat og den omrørte blandings pH førtes til 2,0 med ortofosforsyre. Lagene adskiltes og det vandige lag ekstraheredes med yderligere 3 x 1500 ml ætylacetat. De forenede ekstrakter vaskedes med 800 ml mættet saltlage, tørredes og koncentreredes i vakuum til et rumfang på 300-400 ml. Den resulterende opslæmning omrørtes med 2 liter æter i 20 minutter og filtreredes derefter.

Det opsamlede faste^våskedes med 2 x 250 ml æter og tørredes i vakuum (l mm Hg), hvorved der fremkom 54,95 g (88,6%) af den i overskriften angivne forbindelse som et hvidt fast stof, aD = +74° (c = 1,00 i dioxan); Amax (pH 6 puffer) 231 nm (E^ = 275), 266 nm (inflektion, E^cm = 145)· NMR-Spektret (Me2S0-dg) viste tilstedeværelse af ca. 20% laktonurenhed og ætylacetat (ca. 0,4 mol).

1476 δ3 37 b) (6R,7R)-7-(R-5-Benzoylamino-5-karboxypentanamido)-3-kloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-mononatriumsalt 25,46 g af produktet fra (a) behandledes med 9,00 g (75 mmol) kloracetylisocyanat i 92 ml tør acetone. Den resulterende opløsning omrørtes i 25 minutter ved ca. 20°C, afkøledes derefter til ca. 5°C i løbet af fem minutter og behandledes med en opløsning af 8,47 g (51 mmol) natrium-2-ætylhexanoat i 51 ml acetone. Den krystallinske suspension omrørtes ved ca. 5°C i fem minutter og det faste stof opsamledes ved filtrering, vaskedes med 80 ml acetone og 250 ml æter og tørredes derpå i vakuum (1 mm Hg) til frembringelse af 27,23 g (107%) af den i overskriften angivne forbindelse; α^° = +72,0° ( c = 1,00 i 3%s vandigt NaHCO,); kmax (pH 6 puffer) 227 nm (E^e = 249), 261 nm (inflektion, E.^ = 105).

Det kernemagnetiske resonansspektrum (MegSO-dg) viste tilstedeværelse af ca. 35% laktonurenhed og ca. 1,0 mol kloracetamid.

147683 38 c) (6R,7R)-7-.Amino-3-kloracetylkarbamoyloxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre

En suspension a£ 24,77 g af produktet fra (b) i 320 ml tørt metylenklorid under nitrogen afkøledes til ca. 10°C med omrøring. Der tilsattes 17,60 ml (218,0 mmol) pyridin og derpå 16,80 ml (139,2 mmol) diklordimetylsilan, og den lysebrune suspension omrørtes ved ca. 20°C i tyve minutter og afkøledes så til -17°C. Der tilsattes 10,84 g (52,0 mmol) fosforpentaklorid og blandingen omrørtes ved en temperatur mellem -17 og -23°C i to timer. Der tilsattes 6,48 ml (80,4 mmol) pyridin og blandingen sattes til metanol (104 ml + 20 ml vaskevæsker, forud afkølet til -35°C) med en sådan hastighed at temperaturen af den under omrøring værende opløsning ikke oversteg -10°C. Den under omrøring værende opløsning fik lov til at stige til en temperatur på +2°C i løbet af 25 minutter og der tilsattes så 88 ml vand, hvorpå blandingens pH-værdi førtes fra 0,6 til 3,8 med ammoniakvand (massefylde 0,880). Den resulterende tofasede blanding indeholdende et udfældet fast stof afkøledes i en time og filtreredes derefter. Det faste stof vaskedes successivt med 100 ml 50%s vandig metanol, 80 ml metanol og 40 ml metylenklorid og tørredes derefter i vakuum (l mm Hg) til frembringelse af 6,86 g (27,7%) af den i overskriften angivne forbindelse som et flødefarvet pulver, = +48° (c = 1,04 i MeoS0); Xmax (pH 6 puffer) 237,5 nm (E^ = 149), 261,5 nm (Ej^ =145).

b) Eksempler

Eksempel 1 a) Di£enylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-</2-(£ur- 2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer) 147683 39

Metode I

Råt difenylmetyl- (6R, 7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetyl-ceph-3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyresalt, vundet ud fra den tilsvarende 3-trikloracetylkarbamoyloxymetylforbindelse (25,0 g, 0,33 mol) opløstes i en blanding af ætylacetat og vandig natrium-bikarbonatopløsning. Det organiske lag fraskiltes, vaskedes med vand, tørredes over magniumsulfat og inddampedes på en roterende evaporator til frembringelse af 11,5 g (0,262 mol, 77%) difenylmetyl- (6R,7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat som et skum.

Der sattes 5,32 g (0,312 mol) af syn-isomeren af 2-(fur- 2-yl)-2-metoxyiminoeddikesyre i 100 ml tør diklormetan til en opløsning af denne amin i 50 ml diklormetan, afkøledes til 3°C, efterfulgt ti minutter senere af en opløsning af 6,5 g (0,312 mol) DL-dicyklohexylkarbodiimid i 30 ml diklormetan. Reaktionsblandingen omrørtes i isbad i 45 minutter i løbet af hvilken periode der udkrystalliseredes fast stof (antagelig Ν,Ν'-dicyklohexylurinstof). Dette faste stof frafiltreredes og kasseredes og filtratet vaskedes med vandig natriumbikarbonatopløsning og vand, tørredes over magniumsulfat og inddampedes til tørhed. Remanensen tritureredes med ætanol og gav 10,6 g af et råt produkt som rensedes ved kro-matografering på 1 kg silikagel. Eluering med 10% acetone i diklormetan fjernede ikke-polære urenheder og fraktioner elueret med 20% acetone i diklormetan gav 4,8 g (31%) af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 199-202°C; ot^1 = +14° (c = 1,0 i DMSO); Xmax (ætanol) 277 nm (£ = 18.600) og \infl. (ætanol) 270 nm (é = 17.900).

IR, NMR og mikroanalytiske data bekræftede strukturen som værende den i overskriften angivne forbindelses.

Metode II

1,86 g (18,4 mmol) triætylamin sattes til en opløsning i 35 ml diklormetan af 3,1 g (18,4 mmol) af syn-isomeren af 2-(fur- 2-yl)-2-metoxyiminoeddikesyre. Efter afkøling af denne opløsning i et isbad i fem minutter tilsattes der 1,57 ml (18,4 mmol) oxalyl- 147683 40 klorid og en dråbe N,N-dimetylformamid. Efter 1/2 time fjernedes opløsningsmidler under nedsat tryk og den faste remanens tørredes i en time i vakuum. Der tilsattes 150 ml vandfri æter for at opløse det syreklorid som var blevet dannet, og det uopløselige tri-ætylaminhydroklorid (2,5 g) frafiltreredes. Æteren inddampedes på en roterende evaporator og den olieagtige remanens genopløstes i dikiormetan.

3,9 g (14,7 mmol) difenylmetyl-(6R,7K)-7-amino-3-karba-moyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat-toluen-p-sulfonsyresalt opløstes i vandfri dikiormetan. Denne opløsning rystedes med vandig natriumbikarbonatopløsning, vaskedes med vand og tørredes over magniumsulfat. Til denne opløsning af den fri amin sattes diklor-metanopløsningen af syn-isomeren af 2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoace-tylklorid og 5 ml propylenoxyd. Efter ti minutter frafiltreredes 1,1 g krystallinsk fast stof som senere identificeredes som dife-nylmetyl-(6R, 7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxy-lat-hydroklorid. Filtratet vaskedes med 2N svovlsyre, vand, vandig natriumbikarbonatopløsning og vand og tørredes over magniumsulfat og inddampedes til tørhed for at give 2,5 g (30,5%) af den i overskriften angivne forbindelse, hvis fysiske egenskaber var som hos det produkt der vandtes ved den foran beskrevne metode I.

b) Natrium-(6K,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)- 2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer) 20 ml trilfuoreddikesyre sattes langsomt til en blanding af 5 ml anisol og 4,7 g (8 mmol) af syn-isomeren af difenylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7- ceph-3-em-4-karboxylat som var blevet afkølet i isbad. Kolben rystedes lejlighedsvis i løbet af de næste ti minutter for at sikre at der indtrådte fuldstændig opløsning af faststoffet. Den fjernedes derefter fra isbadet og overskydende trifluoreddikesyre fjernedes på en roterende evaporator. Triturering af remanensen med 5 ml ætylacetat gav 3,3 g (94%) af syn-isomeren af (6R,7R)-3-karbamoyl-oxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-kar-boxylsyre som et fast stof som frafiltreredes og vaskedes med di--ætylæter.

147683 41

Den fri syre opløstes i acetone og der tilsattes et lille overskud af natrium-2-ætylhexanoat i acetone (8,0 ml af en molær opløsning). Efter at reaktionsblandingen var blevet omrørt ved 0°C i to timer frafiltreredes 2,3 g (73%) af det i overskriften angivne salt. Dette forenedes med en anden portion på 0,8 g af det i overskriften angivne salt og der rensedes ved vask af en vandig opløsning (250 ml) med 2 x 100 ml og 1 x 50 ml æter.

Den vandige opløsning frysetørredes, hvorved der fremkom 2,66 g af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur- 2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat. = +73,5° (c = 1,06 i Me2S0), Amax (pH 6 puffer) 274 nm (£ = 16.500). max (nujol) 3450, 3330, 3250 (NH,NH2 og HgO), 1752 (azetidin-2-on) og 1652 og 1600 cm-1 ( karboxylat); ^(MegSO-d^ 0,24 (d, J 8 Hz, CONH), 2,12 (d, J 2 Hz, furyl C5-H), 3,25 og 3,30 (m, furyl C3-H og C4-H), 3,44 (bred s, C0NH2), 4,34 (dd, J 5 og 8 Hz, C?-H), 4,92 (d, J 5 Hz, C6-H), 5,15 (q, J 13 Hz, C-j-CHg), 6,07 (s, N0CH„) og 6,58 (q, J 18 Hz, C2-H2). ~ “

Beregnet for U^H^N^NaOgS.0.5H20 (455,37): C 42,2 H 3,5 N 12,3 S 7,0 fundet: C 42,0 H 3,8 N 12,1 S 7,2%.

Eksempel 2 (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyi-7(fur-2-yl)-2-metoxy- iminoacetamido7~ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

En under omrøring værende blanding af 75 ml N,N-dimetyl-acetamid, 75 ml acetonitril, 42 ml (0,3 mol) triætylamin og 16,40 g (0,06 mol) (6R,7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre nedsænkedes i et isbad og der tilsattes 10 ml vand. Blandingen omrørtes ved 0-2°C i 45 minutter, hvorved det faste stof langsomt opløste sig og gav en gul opløsning.

I mellemtiden afkøledes en under omrøring værende suspension af 14,99 g (0,072 mol) fosforpentaklorid i 150 ml tør di-klormetan til 0°c og der tilsattes 27,5 ml N,N-dimetylacetamid.

Den resulterende opløsning afkøledes påny til -10°C og der tilsattes 12,17 g (0,072 mol) 2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoeddikesyre (syn- 147683 42 isomer). Blandingen omrørtes ved -10°C i 15 minutter og der tilsattes 35 g knust is. Blandingen omrørtes ved 0°C i ti minutter hvorefter den nedre diklormetanfase i løbet af· ti minutter sattes til den i henhold til det ovenstående tilberedte cephalosporinop-løsning afkølet til -10°c, således at reaktionstemperaturen roligt Steg til 0°C. Blandingen omrørtes ved 0-2°C i en time hvorefter kølebadet fjernedes og man lod reaktionstemperaturen stige til 20°C i løbet af en time. Reaktionsblandingen sattes derefter langsomt til 100 ml 2N saltsyre fortyndet med koldt vand (l,15 liter) ved 5°C. Den tofasede blandings pH-værdi reguleredes til under 2 med 10 ml 2N saltsyre og blandingen omrørtes og afkøledes påny til 5°C. Det faste stof som udfældedes filtreredes, vaskedes med 100 ml diklormetan og 250 ml vand og tørredes i vakuum ved 40°C natten over, hvorved der fremkom 22,04 g (86,6%) af den i overskriften an-givne forbindelse. aD =+58° (c = 1,08 i Me2S0); Xmax (pH 6 fosfatpuffer) 274 nm (ε = 17,500); Vmax (nujol) 3480, 344o, 3367, 3255 og 3133 (bundet NH og NH2), 2725 og 2590 (C02H), 17,60 (azetidin- 2-on)-, 1728, 1712 og 1698 (OCONHg og COOH), 1655 og 1530 cm"1 (CONH); (Me2S0-d6) 0,25 (d, J 8 Hz; CONH), 2,18 (s, furyl C5-H), 3,28 og 3,4 (m, furyl C4-H og C3-H), 3,42 (s, C0NH2), 4,19 (dd, J 8 og 5 Hz; C?-H), 4,80 (d, J 5 Hz; Cg-H), 5,06 og 5,39 (q, J 13 Hz; Cg-CHg), 6,09 (s; NOCH^), 6,44 (kollaberet ABq; Cg-H;?) 7,99 (0,03 mol CH3CON(CH3)2).

Eksempel 3 a) (6R,7R)-7-(R-5-Benzoylamino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-monokinolinium-salt-monohydrat

En under omrøring værende opløsning af 18,45 g (30 mmol) (6R,7K)-7-(R-5-amino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em- 4-karboxylsyre-monokaliumsalt i 93 ml vand afkøledes til 0-5°c (is/ vandbad) og behandledes med en opløsning af 5,19 ml (45 mmol) ben-zoylklorid i 63 ml acetone i løbet af 25 minutter. Reaktionsblandingens pH holdtes på 8,5 ί 0,1 ved kontrolleret tilsætning af ca.

147683 43 100 ml 30%s v/r vandigt trikaliumortofosfat. Blandingen omrørtes i yderligere fem minutter og dækkedes med 150 ml ætylacetat, hvorefter pH nedsattes til 5,6 med ortofosforsyre. Lagene adskiltes og den vandige del vaskedes med yderligere 2 x 300 ml ætylacetat. De forenede vaskevæsker ekstraheredes med 200 ml vand. Den vandige fase forenedes med vaskevæskeme og de således forenede væsker fortyndedes med 600 ml vand og dækkedes med 600 ml ætylacetat, hvorpå den under omrøring værende blandings pH reguleredes til 2,0 med ortofosforsyre. Det organiske lag fraskiltes og der tilsattes 10,64 ml (45 mmol) kinolin i 25 ml ætylacetat under omrøring, hvorved der fremkom et hvidt bundfald. Den vandige del ekstraheredes med yderligere 3 x 300 ml ætylacetat og disse sattes til suspensionen indeholdende kinolin. Blandingen omrørtes i en time ved ca. 18°C og koncentreredes derefter i vakuum til ca. 500 ml. Der tilsattes 900 ml æter under omrøring og efter 30 minutters forløb opsamledes det faste stof ved filtrering, vaskedes med 5 x 100 ml æter og tørredes i vakuum (1 mm Hg) for at give den i overskriften angivne forbindelse som et hvidt pulver i en mængde på 19,20 g (104,1%), aj8 = +78° (c = 1,00 i dioxan). kmax (pH 6 puffer) 258 nm (inflektion, E^cjn = 185). IR og NMR-data bekræftede strukturen som den i overskriften angivne forbindelses struktur indeholdende ca. 15% lakton-urenhed og spormængder af æter og ætylacetat.

b) (6R,7R)-7-(R-5-Benzoylamino-5-karboxypentanamido)-3 trikloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxyl-syre-monokino1iniumsalt 4,24 g af produktet fra eksempel 3 a), svarende til 7 mmol, behandledes med 100 ml tør dioxan hvori produktet delvis opløste sig. Til den under omrøring værende blanding sattes 2,90 ml (24,5 mmol) trikloracetylisocyanat. Den resulterende opløsning omrørtes i 30 minutter og klaredes derefter ved filtrering og inddampedes i vakuum til et gult skum. Dette opløstes i ca. 10 ml acetone og udhældtes i ca. 100 ml omrørt isopropylæter. Den resulterende hvide udfældning opsamledes ved filtrering og tørredes i vakuum (l mm), hvorved der fremkom 6,26 g (147,8%) af den i overskriften 147683 44 angivne forbindelse som et hvidt pulver. NMR-data bekræftede at strukturenvar den i overskriften angivne forbindelses struktur og udviste også tilstedeværelse af lakton (ca. 22%), isopropylæter (0,75 mol), dioxan (0,2 mol) og en ringe mængde acetone.

c) (6R, 7E )-7-Amino-3-trikloracetylkarbamoyloxymetylceph- 3-em—4-karboxylsyre

En opløsning af 4,77 g af produktet fra eksempel 3b), • svarende til 6 mmol, i 40 ml tørt metylenklorid under nitrogen afkøledes til ca. 10°C under omrøring. Der tilsattes 2,20 ml (27,3 mmol) pyridin og derefter 2,10 ml (17,4 mmol) diklordimetylsilan, og den brune opløsning omrørtes ved ca. 17°C i tyve minutter og afkøledes derefter til -17°C. Der tilsattes 1,355 g (6,5 mmol) fosforpentaklorid og blandingen omrørtes ved ca. -16°C i to timer. Der tilsattes 0,81 ml (10 mmol) pyridin og blandingen sattes til metanol (13 ml + 2,5 ml vaskevæsker, forud afkølet til -35ec) med en sådan hastighed at den omrørte opløsnings temperatur ikke oversteg -10°c. Man lod den under omrøring værende opløsnings temperatur nå +9°C i løbet af 25 minutter, hvorefter der tilsattes 11 ml vand og blandingens pH-værdi førtes fra 0,3 til 3,8 med ammoniakvand (massefylde 0,880). Den resulterende tofasede blanding indeholdende et udfældet fast stof køledes i køleskab i en time og filtreredes derefter. Det faste stof vaskedes successivt med 12 ml 50%s vandig metanol, 10 ml metanol og 5 ml metylenklorid og tørredes derefter i vakuum (l mm), hvorved der fremkom 1,22 g (25,6%) af den i overskriften angivne forbindelse som et flødefarvet pulver, aD = +44° (c = 1,02 i MeoS0); \max (pH 6 puffer) 240 nm (b}* = 133), 263 nm (B^ ^ = 140). NMR-data bekræftede at produktets struktur var den i overskriften angivne forbindelses.

d) (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-/2-(f ur-2-yl)-2-metoxy-iminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer) 4,5 g (21,5 mmol) fosforpentaklorid opløstes i 90 ml tørt metylenklorid og afkøledes under omrøring til -15°C. Der tilsattes langsomt 9 ml Ν,Ν-dimetylacetamid idet temperaturen holdtes under U7683 45 -10°C, og blandingen omrørtes i ti minutter. Derefter tilsattes der 3,66 g svarende til 21,5 mmol af syn-isomeren af 2-(fur-2-yl)- 2-metoxyiminoeddikesyre, og blandingen omrørtes ved -15°C i 15 minutter. Der tilsattes forsigtigt 18 g knust is så at blandingens temperatur ikke oversteg -7°C. Derefter omrørtes blandingen i ti minutter og den organiske del fraskiltes og sattes dråbevis til en opløsning af 7,52 g svarende til 18 mmol, (6 R, 7 R )-7-amino-3-trikloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre i 90 ml tørt metylenklorid og 5,5 ml (40 mmol) triætylamin, i forvejen afkølet til -10°C. Syrekloridopløsningen tilsattes i løbet af 20 minutter idet reaktionsblandingens temperatur holdtes mellem -10 og -8°C. Derefter omrørtes blandingen i 80 minutter i løbet af hvilken periode man tillod temperaturen at stige til +3°C, og der tilsattes 6 ml metanol. Efter yderligere fem minutters omrøring ekstra-heredes opløsningen med 2 x 120 ml 3%s vandigt natriumhydrogenkar-bonat og 250 ml vand. De forenede ekstrakter henstod ved ca. 20°C i 3 1/2 time og vaskedes derefter med 100 ml ætylacetat og syrnedes til pH 1,5 med koncentreret saltsyre. Den resulterende afsatte olie ekstraheredes med 2 x 300 ml ætylacetat. De forenede organiske dele vaskedes med 2 x 100 ml vand, tørredes over MgSO^ og inddampedes i vakuum til 7,1 g gult fast stof som omrørtes med 150 ml æter, filtreredes og tørredes i vakuum på 1 mm Hg for at give den i overskriften angivne forbindelse i en mængde på 5,20 g (68,2%) af et lysegult fast stof med \max (pH 6 puffer) 275 nm (E^ = 385).

IR og NMR-data bekræftede at produktets struktur var strukturen af den i overskriften angivne forbindelse indeholdende spor af æter.

Eksempel 4 (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-/2-metoxyimino-2-(tien-2- yl)-acetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

Ved samme fremgangsmåde som beskrevet i eksempel 2 fremstilledes der 888 mg (50$) af den i overskriften angivne forbindelse ud fra 1,09 g (4 mmol) (6R,7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre og 923 mg (4,8 mmol) af syn-isomeren af natrium- 147683 46 2-metoxyimino-2-(tien-2-yl)-acetat. Forbindelsens egenskaber er: smeltepunkt 157-163°C, αβ = 57,3° (c = 1,0 i dioxan), EpAC 0,8, opløsningsmiddelsystem A (se noter efter omstående tabel l), Xmax (pH 6 puffer) 262,5 nm (ε = 15,550) og inflektion ved 235 nm (e = 10.350),<ir(DMS0-dg) 0,20 (d, J 8 Hz, NH), 2,29 (dd, J 2 og 5 Hz, tienyl C^-H), 2,7-2,9 (m, tienyl Cg-H og C4-H), 3,40 (s, C0NH2), 4,13 (dd, J 5 og 8 Hz, C7-H), 4,75 (d, J 5 Hz, Cg-H), 5,01 og 5,34 (AB-q, J 13 Hz, Cg-CHg), 6,08 (s, NOCH^), og 6,42 (kollaberet AB-q, C2-H2), Vmax (nujol) 3700 til 2100 (COOH), 3480, 3440, 3365 og 3255 (NH og NH2), 1760 (azetidin-2-on), 1722 (COOH), 1709 (0C0NH2), 1652 og 1530 cm-1 (amid).

Eksempel 5 (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-^S-(fur-2-yl)-2-metoxyimino- acetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer) 1,5 ml Ν,Ν-dimetylacetamid sattes til en opløsning 750 mg (3,6 mmol) fosforpentaklorid i 15 ml vandfrit diklormetan afkølet til —10°C. Efter ti minutter sattes der 612 mg, 3,6 mmol, af syn-isomeren af 2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoeddikesyre til den resulterende suspension, der hurtigt blev en klar opløsning og omrørt es ved 10°C i 15 minutter. Der tilsattes 3 g is^Sfter ti minutters forløb lod man lagene skille sig ad i en dråbetragt. Den organiske fase overførtes langsomt, i løbet af fem minutter, til en til —10°C afkølet opløsning af 1,05 g (3 mmol) (6R,7R)-7-amino-3-kloracetylkarbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre i 15 ml diklormetan indeholdende 0,9 ml, 6,5 mmol, triætylamin. Der tilsattes 1 ml metanol efter 40 minutters forløb og fem minutter senere ek-straheredes reaktionsblandingen to gange med 150 ml 3%s vandig na-triumbikarbonatopløsning. Den vandige ekstrakt vaskedes med 25 ml ætylacetat og henstod ved 20eC i fire timer. Opløsningen vaskedes to gange med ætylacetat, syrnedes med 2N saltsyre og ekstraheredes tre gange med ætylacetat. De forenede organiske lag tørredes over magniumsulfat, affarvedes med aktiveret trækul og inddampedes i vakuum til 1,15 g, 87%, af et lysegylt fast stof. Dette vaskedes med 147683 47 diætylæter og frafiltreredes, hvorved der fremkom 0,91 g, 71%» af den i overskriften angivne forbindelse. Amax (pH 6 puffer) 274 nm (e = 17*300). Produktets IR- og NMR-spektre stemte med spektrene for en autentisk prøve af forbindelsen.

Eksempel 6 (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-metoxy- iminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

Metode I

750 ml acetone afkøledes til 0°C og behandledes med 28,8 ml, 240 mmol, trikloracetylisocyanat hvorefter opløsningen påny afkøledes til 0°C. Der sattes 45,6 g, 120 mmol, (6R,7R)-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomeren) til den under omrøring værende isocyanatopløsning i portioner i løbet af fem minutter på en sådan måde at reaktionstemperaturen ikke oversteg 6°c. Den gule opløsning omrørtes i yderligere 15 minutter og der tilsattes 4,5 ml metanol. Opløsningen koncentreredes til 60 ml og koncentratet opløstes i 750 ml metanol. Der tilsattes 45,3 g (540 mmol) natriumbikarbonat i 600 ml vand efterfulgt af 4,5 g aktiveret trækul, og den resulterende suspension omrørtes ved stuetemperatur i to timer. Trækullene fjernedes ved filtrering gennem kiselgur og det lysegule filtrat reguleredes til pH

4,5 ved tilsætning af fortyndet saltsyre. Opløsningen koncentreredes til det halve rumfang under nedsat tryk og der tilsattes en lige så stor mængde vand. pH reguleredes til 2,0 med fortyndet saltsyre og produktet isoleredes ved filtrering, vaskedes med 3 x 150 ml vand og tørredes ved 40°C i 16 timer i vakuum, hvorved der fremkom 37,46 g svarende til 73,5% af den i overskriften angivne forbindelse, ap® = +63,7° (c = 1,0 i 0,2 M pH 7 fosfatpuffer). Amax (pH 6 fosfatpuffer) 274 nm (e - 17.600).

IR, NMR og mikroanalytiske data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

Metode II

48 167683

En opslæmning af 3,81 g, 9,55 mmol, af syn-isomeren af (6R,7R)-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-3-hydroxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre i en blanding af 70 ml diklormetan og 25 ml tetrahydrofuran ved 5°C behandledes med 2,5 ml, 25 mmol, diklor-acetylisocyanat. Reaktionsblandingen behandledes derefter på samme måde som beskrevet foran under metode I, hvorved der fremkom 3,36 g svarende til 83,0% af den i overskriften angivne forbindelse. ct^° = +63®, Xmax 273,5 nm (e = 17.800). IR- og NMR-spektre var som spektrene af det ved metode I frembragte produkt.

Metode III

En opslæmning af 19,05 g, 50 mmol, af syn-isomeren af (6R,7 R)-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-3-hydroxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre i 250 ml tør acetonitril behandledes ved en temperatur mellem 5 og 10°C med 6,33 ml, 75 mmol, klorsulfonylisocya-' nat i 80 ml acetonitril.

Reaktionsblandingen omrørtes ved temperaturer mellem 0 og 5°C i ti minutter og der tilsattes 50 ml vand. Blandingen omrørtes ved ca. 20°c og efter tyve minutter udskilte der sig et hvidt krystallinsk fast stof. Inddampning og filtrering gav 18,17 g (85,7%) 20 af den i overskriften angivne forbindelse, ctD = +62,5®; \max 273,5 nm (ε = 17.820). IR- og NMR-spektre var som dem der fandtes for produktet ifølge metode I. Et næste udbytte på 1,88 g, 8,6%, af produktet med lignende konstanter vandtes ved inddampning af modervæskerne.

Eksempel 7

Form I af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxy- metyl-7-72-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em- 4-karboxylat

Metode I

49 U7683 100 g af syn-isomeren af (6R,7 R)-3-karbamoyloxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre i en blanding af 400 ml Ν,Ν-dimetylacetamid og 1 liter acetone behandledes med 40 g natrium-2-ætylhexanoat i 200 ml acetone. Blandingen podedes og omrørtes ved stuetemperatur i 1 1/4 time. Produktet frafiltreredes og vaskedes med 500 ml acetone, opslæmmedes derefter med 3 x 300 ml acetone og opslæmmedes til slut med æter, hvorved der fremkom 101,4 g (92,5%) af den i overskriften angivne forbindelse der efter at være kommet i ligevægt i atmosfæren indeholdt 0,65 molækvivalenter vand. Produktet har aD = +61° (c = 0,5 i pH 4,5 fosfatpuffer) og \max 273 nm (E^cm = 412) (HgO).

IR- og NMR-data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelsesstruktur, og IR-spektret viste at forbindelsen var saltet af Form I.

Metode li

Fremgangsmåden i metode I gentoges med den forskel at cephalosporinsyren oprindelig opløstes i en blanding N,N~dimetyl-formamid og industrieltmetyleret ætanol i stedet for en blanding af Ν,Ν-dimetylacetamid og acetone, hvorved der fremkom den i overskriften angivne forbindelse i et udbytte på 80% med lignende egenskaber som produktet ifølge metode I. Det infrarøde spektrum viste at forbindelsen var saltet af Form I.

Metode III

4,24 g, 10 mmol, af syn-isomeren af (6R,7R)-3-karbamoyl-oxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karb-oxylsyre opløstes i 20 ml Ν,Ν-dimetylacetamid som var blevet tørret over et molekylsigtemateriale ('‘Linde 4A") i 24 timer. Hertil sattes der en opløsning af 2,0 g, 12 mmol, natrium-2-ætylhexanoat, omkrystalliseret fra dioxan og tørret over fosforpentoxyd, i 80 ml ætylacetat der var blevet tørret over et molekylsigtemateriale 147683 50 ("Linde 4A") i 24 timer. Opløsningen omrørtes i en lukket beholder i ca. 15 minutter indtil der begyndte krystallisation hvorefter den afkøledes til 4°C i en time. Produktet filtreredes, vaskedes med ca. 100 ml tørt ætylacetat og overførtes, i en tilstand hvor det endnu var vådt af sidstnævnte opløsningsmiddel, til en ovn hvor det tørredes ved 20°c i vakuum over fosforpentoxyd natten over; der fremkom herved 3»84 g* 87%, af den i overskriften angivne forbindelse .

Produktets IR- og NMR-spektre stemte med de tilsvarende spektre for en autentisk prøve af stoffet.

Eksempel 8

Form II af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyl- oxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3- em-4-karboxy1at

Metode I

0,2 g trækul sattes til en opløsning af 4,00 g, 9,42 mmol, af syn-isomeren af (6R, 7R )-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl )-2-metoxyiminoacetamido/-ceph-3-em-4-karboxylsyre i en blanding af 132 ml acetone og 1,33 ml vand. Suspensionen omrørtes i 30 minutter og filtreredes gennem et kiselgurleje som vaskedes med 10 ml acetone. Der tilsattes en filtreret opløsning af 1,66 g, 10 mmol, 2-ætylhexanoat i 20 ml acetone i løbet af en time til det under omrøring værende filtrat. Den resulterende suspension omrørtes i yderligere ti minutter og det hvide faste stof frafiltreredes, vaskedes med 2 x 25 ml acetone og tørredes i vakuum til 4,06 g, 93,0%, af ΛΛ den i overskriften angivne forbindelse med = +60° (c =0,91 i H20). \max (H20) 274 nm (ε = 17,400).

Beregnet for Cl6H15N4Na08S, 0,7 HgO (459,0): G 41,8, H 3,6, N 12,2, Na 5,0, S 7,0, H20 2,7%; fundet C 41,0, 41,2; H 3,45, 3,6; N 12,3, 12,4; Na 5,2; S 6,6, 6,85; H20 2,7, 2,7. Renhed ved HPLC: 99,4%. Produktets NMR-spektrum lignede spektret for en autentisk prøve og IR-spektret viste at produktet var saltet af Form II.

147683 51!

Metode II

16»98 g, 40 nunol, af syn-isomeren af (6R,7R)-3-karbamoyl-o:xymetyl-7-^2-(fur-2-yl )-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karb-oxylsyre sattes til en under omrøring værende blanding af 333 ml acetone og 8,5 ml vand. Efter behandling med trækul og filtrering af denne opløsning tilsattes der langsomt i løbet af en time 7,32 g, 44 mmol, natrium-2-ætylhexanoat i 85 ml acetone. Reaktionsblandingen omrørtes i 15 minutter og filtreredes og produktet vaskedes med 2 x 65 ml acetone og tørredes i vakuum ved 20°C natten over for at give 17»95 g, 98,5%, af den i overskriften angivne forbindelse indeholdende 0,5 mol H^O. Produktets NMR-spektrum stemte med en autentisk prøves, og IR-spektrum viste at produktet var saltet af Form II.

Eksempel 9

Form III af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyl- oxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3- em-4-karboxylat 4»0 g af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxy-mety1-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxy-lat opløstes i 20 ml vand. Der tilsattes 20 ml industriel metyleret ætanol og 160 ml dioxan og opløsningen filtreredes og stilledes derefter til side ved 4°C for at krystallisere. De meget hvide nåleformede krystaller frafiltreredes, vaskedes med 100 ml dioxan og overførtes i en tilstand hvor de endnu var våde med dioxan til en ovn og tørredes ved 20°C i vakuum natten over; der fremkom herved 13,96 g, 78,5%, af den i overskriften angivne forbindelse. Produktets IR-og NMR-spektre stemte med dem fra en autentisk prøve.

Eksempel 10 52 147683

Form IV af syn-isomeren natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxy- metyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em- 4-karboxylat

Prøver af Form I og Form III af syn-isomeren af natrium- 3- karbaoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat, fremstillet ved metode III i henholdsvis eksempel 7 og eksempel 9, udsattes for fugtighed (75% relativ fugtighed) i tre døgn, hvorved der fremkom den i overskriften angivne forbindelse. Produktets IR- og NMR-spektre stemte med dem fra en autentisk prøve. Vandanalyse efter Karl Fischer gav henholdsvis 4,0 og 3,85% (l mol H20 er ækvivalent med 3,9%).

Eksempel 11 a) t-Buty1-(6R,7 R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(f ur-2-yl)- 2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (synis omer )

En suspension af 4,4 g af syn-isomeren af (6R,7R)-3-kar-bamoyloxymetyl-7-/2- (fur-2-yl )-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em- 4- karboxylsyre i 200 ml tørt metylenklorid behandledes med 6,6 ml O-t-butyl-N,N*-dicyklohexylisourinstof, hvorved der dannedes en lysegul opløsning. Efter 24 timer ved 23°C var der udgangsmateriale tilbage og der tilsattes yderligere 3,3 ml af isourinstoffet. Efter 48 timer filtreredes blandingen og filtratet inddampedes under nedsat tryk. Det resulterende materiale opslæmmedes med æter/ ætylacetat for at fjerne tilbageværende dicyklohexylurinstof. Filtratet vaskedes med mættet vandigt natriumhydrogenkarbonat og vand og tørredes derefter og inddampedes til et skum i en mængde på 5,2 g. Kromatografi på silikagel med toluen/ætylacetat 2:1 som opløsningsmiddel gav 3,9 g af den i overskriften angivne forbindelse som et lysegult skum, \max (ætanol) 275,5 nm (ε = 18.400).

IR- og NMR-data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

147683 53 b) t-Butyl-(IR,6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)- 2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat-l-oxyd (syn-isomer) 0,3 ml t-butylhypoklorit sattes til en under kraftig omrøring værende opløsning af 0,98 g t-butyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxy-metyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxy-lat i 25 ml pyridin og 1 ml vand ved -45°C. Efter omrøring i to minutter sattes der 1 ml 2N svovlsyrling til opløsningen og blandingen udhældtes øjeblikkelig i 100 ml 20%s vandig ortofosforsyre. Opløsningen ekstraheredes med 2 x 100 ml ætylacetat og de forenede organiske ekstrakter vaskedes med 100 ml vandigt NaHCO^ og 100 ml vand og tørredes derefter over MgSO^ og koncentreredes i vakuum.

Råproduktet kromatograferedes præparative plader af si-likagel med ætylacetat som elueringsmiddel, og den mindre komponent af S-oxydet løb forud for R-oxydet. Ekstraktion af den langsomste komponent med ætylacetat gav 0,27 g (27$) af den i overskriften angivne forbindelse.

IR- og NMR-data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

c) (IR,6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-me-toxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre-l-oxyd (syn-isomer) 0,42 g af syn-isomeren af t-butyl-(lR,6R,7R)-3-karbamoyl-oxymetyl-7-^2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karb-oxylat-l-oxyd opløstes i 5 ml trifluoreddikesyre og omrørtes ved stuetemperatur i otte minutter. Opløsningen inddampedes til en rød olie i vakuum, opløstes i 5 ml ætylacetat/acetone 1:1 og sattes dråbevis under omrøring til 50 ml petroleumsæter (kp. 6o-80°C). Det afsatte faste stof opsamledes og tørredes i en ekssikkator. Råproduktet opslæmmedes med ætylacetat og den flydende fase dekanteredes og sattes dråbevis til 50 ml petroleumsæter (kp. 60-80°C), hvorved der vandtes 150 mg, 40$, af den i overskriften angivne forbindelse som et farveløst fast stof. \max (0,25N NaHCO^) 263,5 nm (ε = 15.000) og 281 nm (ε = 13,700). max (nujol) 1799 (β-laktam), 1727 og 1716 147683 54 (COOH og OCONH2)f 1684 og 1538 (CONH) og 1060 og 1050 cm"1 (s—>0). C(Me2SO-cl6) værdier indbefatter 0,02 (d, J 8 Hz, CONH), 4,17 (dd, J 4 og 8 Hz, 7-H), 4,99 (d, J 4 Hz, 6-H) og 6,09 (s, N-0CH3).

Eksempel 12 (IS,6R,7E)-3-Karbamoyloxymetyl-7-{2-(fur-2-yl)-2-metoxy-iminoacetamido7-cepii-3-em-4-lcarboxylsyre-l-oxyd (syn-isomer)

Til en under omrøring værende opløsning af 2,59 g af syn-isomeren af natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat i 25 ml vand sattes der 1,93 g natriummetaperjodat. Opløsningen omrørtes i 30 minutter ved stuetemperatur og syrnedes derefter ved dråbevis tilsætning af 2N vandig saltsyre. Det resulterende bundfald opsamledes, vaskedes successivt med vand, ætanol og æter og tørredes derefter i vakuum for at give 1,63 g af den i overskriften angivne forbin-delse som et hvidt pulver, = +113° (c = 0,86 i dimetylsulfoxyd). Xmax (pH 6 puffer) 264,5 nm (ε = 17,200) og 279 nm (ε = 15.600).

>7max (nujol) 1770 (β-laktam), 1740 og 1716 (COOH), 1688, 1654, 1589 og 1530 (CONH og 0C0NH2) og 1030 cm"1 (S-» 0).^(Me2SO-d6) 0,60 (d, J 8 Hz, NH), 2,11, 3,19, 3,31 (multipletter, furylproto-ner), 4,08 (q, J 5 og 8 Hz, C-7H), 4,87 og 5,45 (ABq, J 13 Hz, CH20C0NH2), 4,96 (d, J 5 Hz, C-6H), 6,08 (s, 0CH3), 6,10 og 6,42 (ABq, J 18 Hz, C-2CH2).

Eksempel 13 55 147683 (1R,6r,7R)- og (1S, 6 R, 7 R) -3-Karbamoyloxymety1-7-^2-(fur- 2-yl)-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre- 1-oxyd (syn-isomerer)

En opløsning af 1,93 g natriumperjodat i 10 ml vand sattes til en under omrøring værende opløsning af 2,59 g natrium-(6R, 7R)-3-karbamoyloxymety1-7-^2- (fur-2-yl )-2-metoxyiminoacetamido7-ceph-3~em-4-karboxylat i 25 ml vand. Omrøringen fortsattes i 30 minutter ved stuetemperatur og opløsningen syrnedes så med 2 ml 2N HC1. Det aflejrede lS-oxyd frafiltreredes, vaskedes med 5 ml ætanol og 20 ml æter og tørredes i en ekssikkator hvorved der fremkom I, 55 g farveløst fast stof, aD = +110° (c = l i Me2S0), og produktet lignede det der er beskrevet i eksempel 12.

Modervæskerne mættedes med natriumklorid og filtreredes og filtratet ekstraheredes med 2 x 100 ml ætylacetat. De organiske ekstrakter forenedes, tørredes over MgSO^ og koncentreredes i vakuum hvorved der fremkom et gult fast stof. Råproduktet vaskedes med acetone og det uopløselige materiale fjernedes ved filtrering. Filtratet inddampedes til tørhed og acetonen vaskedes gentagne gange, hvorved der fremkom 380 mg af lR-oxydet med aD = -88° (c = 1 i Me2S0), ΙΓ-værdier (Me2S0-dg) lignede dem der er anført i eksempel II.

Eksempel 14 a) Difenylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)-2-fenoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

En opløsning af 7»75 g (0,382 mol) DL-dicyklohexylkarbo-diimid i 50 ml tørt diklormetan sattes i løbet af ti minutter til en opløsning af 13»7 g» 0,312 mol, difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-karbamoyloxymetylceph-3-em-4-karboxylat og 8,8 g, 0,382 mol, af syn-isomeren af 2-(fur-2-yl)-2-fenoxyiminoeddikesyre i 200 ml tørt 147683 56 « diklormetan ved 0°C. Efter 45 minutter frafiltreredes et fast stof (antagelig Ν,Ν'-dicyklohexylurinstof), og filtratet vaskedes med vandig natriumbikarbonatopløsning og vand, tørredes over magniumsulfat og inddampedes på en roterende evaporator. Remanensen kroma tograf eredes på en kolonne med 1 kg silikagel. Urenheder som var mindre polære end det ønskede produkt elueredes med 1 liter diklormetan og 1 liter acetone/diklormetan 2:98 samt 4 liter acetone/di-klormetan 5:95. Fraktioner som elueredes med acetone/diklormetan 10:90 og acetone/diklormetan 15:85 inddampedes til en gummi i en mængde på 11 g, og den tritureredes med diætylæter til frembringelse af 8,35 g (41$) af et fast stof. Dette frafiltreredes og rensedes yderligere ved krystallisation fra vandig ætanol, hvorved der fremkom 7,6 g af den i overskriften angivne forbindelse med smelte- 00 punkt 143-146°C, aD = +48° (c = 1,0 i Me2S0). Xmax (ætanol) 273 nm (ε = 18.700). Xinfl. (ætanol) 271 nm (ε = 17,600) og Xmax (ætanol) 254 nm (ε = 16.500).

IR-, NMR- og mikroanalytiske data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

b) Natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur-2-yl)- 2-fenoxyiminoacetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer) 30 ml trifluoreddikesyre sattes i løbet af ti minutter til en isafkølet blanding af 8 ml anisol og 7,4 g, 11,4 mmol, af syn-isomeren af difenylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-(fur- 2-yl)-2-fenoxyiminoacetamidoT-ceph-3-em-4-karboxylat. Efter yderligere fem minutter ved 0°C udhældtes den mørke opløsning forsigtigt i en blanding af en mættet vandig opløsning af natriumbikarbonat og æteracetat. Den vandige opløsning fraskiltes og behandledes med aktiveret trækul. Ætylacetatlaget vaskedes med vand og den vandige vaskevæske forenedes med natriumbikarbonatekstrakten og syrnedes med koncentreret saltsyre. Denne sure opløsning ekstraheredes med en blanding af ætylacetat og diætylæter som derefter vaskedes fem gange med vand, tørredes over magniumsulfat og inddampedes i vakuum. Remanensen vaskedes med diætylæter og diisopropylæter og gav 4,5 g (82$) af cephalosporinsyren som et fast stof.

147683 57

Denne syre opløstes i 150 ml ætylacetat og der tilsattes en opløsning af natrium-2-hexylhexanoat i ætylacetat (10 ml indeholdende 10 mmol). Opløsningen afkøledes i et isbad og omrørtes i 1 1/2 time i løbet af hvilken periode der udkrystalliserede 2,84 g af produktet, mens uomdannet syre efterlodes i opløsning (1,1 g genvandtes ved fældning med petroleumsæter, kp. 60-80°C). Det faste stof filtreredes til dannelse af den i overskriften angivne forbindelse.

Fysiske konstanter for den i overskriften angivne forbindelse er anført i omstående tabel l.

Eksempel 15 a) Difenylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2-metoxy-imino-2-fenylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer) 1,83 g, 3 mmol, difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-harbamoyl-oxymetylceph-3-em-4-karboxylat-p-toluensulfonsyresalt sattes til en blanding af 50 ml mættet vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml diklormetan. Blandingen rystedes for at opløse det faste stof og det organiske lag fraskiltes, vaskedes to gange med vand, tørredes over natriumsulfat og koncentreredes under nedsat tryk til ca. 15 ml. Denne opløsning afkøledes til 0°C og der tilsattes opløsninger af 824 mg, 4 mmol, DL-dicyklohexylkarbodiimid i 10 ml tørt diklormetan og 716 mg, 4 mmol, af syn-isomeren af 2-metoxyi-mino-2-fenyleddikesyre i 10 ml tørt diklormetan. Reaktionsblandingen omrørtes ved 0°C i 70 minutter hvorefter den filteredes, vaskedes med 2N svovlsyre, vand, mættet vandig natriumbikarbonatopløsning, vand og saltlage, tørredes over natriumsulfat og inddampedes til 2,05 g af et gult fast stof. Dette opløstes i 25 ml varm metylacetat som afkøledes, og dicyklohexylurinstof frafiltreredes. Tilsætning af diisopropylæter til filtratet bevirkede udfældning af et fast stof som frafiltreredes, omrørtes og vaskedes med diisopropylæter, filtreredes og til slut vaskedes med ætylæter; herved fremkom 1,10 g (61,5%) af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 178-182°C. aD = +22,5° (c = 1 i CHClg). \max (ætanol) 258,5 nm (ε = 18.500), Xinfl. (ætanol) 295 nm (ε = 3120).

147683 58 IR, NMR og mikroanalytiske data bekræftede at strukturen var den i overskriften angivne forbindelses.

b) (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-(2-metoxyimino-2-fenyl-acetamido)-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

Behandling af produktet fra eksempel 15 a) i overensstemmelse med den metode der er beskrevet i eksempel lb) gav 75% af den i overskriften angivne forbindelse, og den rensedes ved triturering af råproduktet med 10 ml ætylacetat efterfulgt af 2 ganges vask under omrøring med diætylæter, henholdsvis 25 ml og 10 ml.

Fysiske konstanter for den i overskriften angivne forbindelse er anført i omstående tabel 1.

Eksempel 16 a) Difenylmetyl-(6 R,7 R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2-fen-ojcyimino-2-fenylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

Fremgangsmåden ifølge eksempel 15 a) gentoges med den forskel at der brugtes syn-isomeren af 2-fenoxyimino-2-fenyleddikesyre i stedet for syn-isomeren af 2-metoxyimino-2-fenyleddikesy-re, og der vandtes et rødt klæbrigt skum. Dette råprodukt krystalliseredes fra vandig acetone hvorved der fremkom 1,3 g af et rødt fast stof som vaskedes to gange under omrøring med diætylæter; herved fremkom der 675 mg (34%) af den i overskriften angivne forbindelse med smeltepunkt 138-140°C. aD = +44,5° (c = 1 i CHCl^). Xmax (ætanol) 264 nm (ε = 12,400), \infl. (ætanol) 268 og 281 nm (ε = 16,850 og 14.000); produktet var et hvidt fast stof. Den remanens der vandtes efter inddampning af modervæskerne og vaskevæskerne krystalliseredes fra ætanol og gav yderligere 431 mg (17%) af den i overskriften angivne forbindelse i to udbytter, som vaskedes med diætylæter under omrøring.

IR, NMR og mikroanalytiske data bekræftede at produktets struktur var den i overskriften angivne forbindelses.

147683 59 b) Natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2-fenoxyimino-2-fenylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

Behandling af produktet fra eksempel 16 a) ved den metode der er beskrevet i eksempel 1 b) gav den rå cephalosporinsyre, og den omrørtes med ætylacetat og mættet vandig natriumbikarbonat-opløsning. Det resulterende bundfald frafiltreredes og vaskedes med acetone og æter for at give den i overskriften angivne forbindelse (66%) med de fysiske egenskaber som er vist i omstående tabel l.

Eksempel 17 a) Difenylmetyl-( 6r,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-cyklo-pentyloxyimino-2-(fur-2-yl)-acetamido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

Fremgangsmåden i eksempel 15 a) blev gentaget med en forskel at der brugtes syn-isomeren af 2-cyklopentyloxyimino-2-(fur-2-yl)-eddikesyre i stedet for syn-isomeren af 2-metoxyimino-2-fenyl-eddikesyre, og der fremkom 1,77 g af et skum som tritureredes med ætylacetat og gav 1,30 g (67%) af den i overskriften angivne forbindelse som et lysegult fast stof med smeltepunkt 102-108 °C. <*D = +12,5° (c = 1 i CHClg). Xmax (ætanol) 278 nm (e = 16,650).

b) (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-/2-cyklopentyloxyimino-2-(fur-2-yl)-acetamido7-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

Behandling af produktet fra eksempel 17 a) i overensstemmelse med den metode der er beskrevet i eksempel 1 b) gav den rå cephalosporinsyre som udfældedes fra ætylacetat med diisopropylæter; herved vandtes den i overskriften angivne forbindelse (55%) med fysiske konstanter som vist i omstående tabel 1.

Eksempel 18 60 147683 a) Di£enylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-(2-ætoxy-imino-2-fenylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

Fremgangsmåden ifølge eksempel 15 a) gentoges med den forskel at der brugtes syn-isomeren af 2-ætoxyimino-2-fenyleddike-syre i stedet for syn-isomeren af 2-metoxyimino-2-£enyleddikesyre. Krystallisation af råproduktet fra metanol gav 1,30 g (53%) af den i overskriften angivne forbindelse i tre udbytter, smeltepunkt 199-202°G, aD = +9,7° (c = 1 i dioxan). Xmax (ætanol) 259 nm (ε = 20.000). \infl. (ætanol) 295 nm (ε = 3700).

b) (6R,7R)-3-Karbamoyloxymetyl-7-(2-ætoxyimino-2-fenyl-acetamido)-ceph-3-em-4-karboxylsyre (syn-isomer)

Behandling af produktet fra eksempel 18 a) på den måde der er beskrevet i eksempel lb) gav den rå cephalosporinsyre, og den tritureredes med 3 ml ætylacetat, frafiltreredes og vaskedes under omrøring med 5 ml ætylacetat og derefter med 2 x 10 ml diæ-tylæter; herved fremkom 413 mg (64%) af den i overskriften angivne forbindelse som et hvidt fast stof. En yderligere mængde på 180 mg (27%) krystalliserede fra filtraterne og frafiltreredes og vaskedes med diætylæter. Fysiske konstanter for den i overskriften angivne forbindelse er vist i omstående tabel 1.

Eksempel 19 a) Difenylmetyl-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-^2-t-bu-toxyimino-2-(tien-2-yl)-acetamido7-ceph-3-em-4-karb-oxylat (syn-isomer)

Fremgangsmåden ifølge eksempel 15 a) gentoges med den forskel at der brugtes syn-isomeren af 2-t-butoxyimino-2-(tien-2-yl)-eddikesyre i stedet for syn-isomeren af 2-metoxyimino-2-fenyleddike- 147683 61 syre. Råproduktet rensedes ved omrøring af en suspension i 2 x 25 ml diisopropylæter, og den i overskriften angivne forbindelse vandtes som et ganske lyserødt fast stof i en mængde på 1,90 g (73¾), smeltepunkt 148-152°C. aD = +8,5° (c = 1 i CHClg). kmax (ætanol) 262 og 282 nm (ε * 14.500 og 13.200).

b) Natrium-(6R,7R)-3-karbamoyloxymetyl-7-/2-t-butoxyimi-no-2-(tien-2-yl)-acetajnido7-ceph-3-em-4-karboxylat (syn-isomer)

Behandling af produktet fra eksempel 19 a) på den måde der er beskrevet i eksempel lb) gav cephalosporinsyren som en gummi der størknede ved triturering med diisopropylæter; herved vandtes der 1,20 g (94¾) af et råprodukt. En portion på 811 mg (1,68 mmol) af denne syre og 282 mg (1,68 mmol) 2-ætylhexanoat omrørtes i 5 ml n-butanol ved 20°C i ti minutter og ved 0°C i tyve minutter. Det resulterende gule faste stof frafiltreredes og vaskedes med kold n-butanol (3 ml) og diisopropylæter (7 ml), hvorved der fremkom 495 mg (58¾) af den i overskriften angivne forbindelse med de fysiske konstanter som er vist i tabel 1.

147083 62 i o tn v o O co o <-l o © ! © I I ©

Q iH r—t iH

►TJ O O O Γν CO CO CM O CM -fr 00 O

g tom tncM mm n- to m cm m cm g ©in ©in votn © in © m © m

ø i—li—I i—I»-) Η H r-I r-l r-l iH r—I ι—I

*£ m O O O

O ' I r-l O I iH O I

_ , q γν i— pn r-

© I O r-l .-I ® ri H

2 κ : o <f © £< o M -i a r-ι cm σ cm σ» I o o ’ r*" p*· o © I g rU r-l r-l r-ι r-l © β n -H +j H r— ^ in o O m m o , < ,_} © vo <t ro © in V, 7 7^ n. r-r^r«-r- pi, g CO. r-l r-l i—liHr-li-| II w K OO O O o ®oo S O pn P-. © r-ι O °° p^ r> S O O CO CM CM CM r-l «O fa *2 ** g r-. ro ro ro m cm ro 00 ns 2ί ~ Λ o tn il ^ § læ i 1 3 . , <2 OjO O o o o o H | ^ Wj LT\ C* iA o 00 in i s ro <f $ £ <f <f Η ! Φ j —I---57¾ « « ft ! *A‘Å ^ -g « | 2 i /-s rs o Ο Ο O /-\Xv ^ | ti ooo oooo o oo 5 o j ooo o © cm cm cm m o wj^j - o Γ" (Ti CM ·> ·> > ·· O © cjlni ni ω ► * - · n- ro p- σ> ·> - p 1 9 w-O· m © ro cor-ir-i r-ι r-ι tn o O r-l r-l r-l r-l ^ ι-l i-l r1* I v/ in in tn

Ti f o s oo o o m © o t n σ« cm σ υ i μ p E σ> γν © © © ro p- tn ©ro ^ I nn n cm cm cm cm cm cm cm QJ I ,_____ © I 1 " _ _

(ti i t n I OO

VJ I O !>1 "i ffl XS S _J Opj ·. I-l /-V 0<rv ri N o n O r-N I—I /—s

m I N_r v[ <l)r-N · <J · PQ * · ·<1 · <1 · CQ

u I O S Ό s r-l N»r r-l v—' I—I I—I i—I ' 1—i ^ i—1 v—'

φ | <ΗΤ3 (U

| Cu Ai-H +J

φ I & ^Q. S t n

Ai I —j—------

.¾ i CO t3 O

55 s-h o^-sod o/-s o s. { HÉ σ o © tti CM o <t o ro ro (C Q.S roto tny h w ©w ©a mr>

1 O tor-v CM O CM CM o . O

CHOJ SOS SUS

ΰΑΌ ^ 'r' 'r' WWW

/n ' /-s rs

. © © © © O O

cn . w w w w © ©

C, Nr' V

« H <j m© γν. οοσ URr-lr-lr-l r—l r-l r-l 147683 63 Μ cη — •η Ο Ν

-Μ Ν W

(tf OfS γ~· Οι Γν •Η <J· (301 ® Ο I-} ΟΟ Η ο /-ν CM θ' ΓντΊΝ .P*· ’ti Α· · νΟ < J 3 ιή οό5 α^Τ οό ^ ΦΝ ^ Χ)·Η Μ -Μ Ιυ | | ωε 00 ΙΑ CM CM I I Ν I ' _ ^2? ti 09 σχη ο <ν η σ' σ' ih ro <t o o <r o •H ^ fi , i « i · t · · · ··· · · · ·

W <--- ΗΝΠ Γ0 N N H CM (N Π Π CMCH CM CM

CM N

K| li O ro o r*- sf co Γ" CMCM ONCO Ό

• o cm O CO in 00 OCO ©CO rM

co CQ ,, ··. , ·· ·· ·

O <! ’-J in LA inir\Mt vf ΙΛ LA IALA A

ffi! K la <f r-i r- ro *σ I A co l'» VD Γ*· σ' CO . · · · · · · O ·σ *“5 Mf st <j- <t -sf-

N

W

•fil ® CO iH CM <f 00 <f I 1 p CM rH 00 r-t O 'ti *" ' rrt A · · · · · · O S I-J CO <t <t ^

I ro OO

O <J- <t <f Mf CO cvi 9 % i # * ·

CM Kl ro co CO CO CO

+j i <u s

•ti i S o ro cm o cm '-J

«I r—I CM rsN CM CM <f +jj-H S· «ro. · · · οίΓ«Ι ? ° ^ ° ° ° <H I ly> Zi tih H ! Λ /-s ^

ni S λ g £ £ S

(Dl · ^ ^ ^ fik I (fl · al I X Sh viinvo r* oo σ>

Em I H f3 . H r-( i—i ·-< ^ 147883 64

Tabel 1 fortsat

Eks. nr. Mikroanalyse (%) Empirisk formel fundet/beregnet (solvat)

C Η N S

14 (b) 48.2 3.8 10.5 5.9 C H J SO.

48.2 3.6 10.7 6.1 ^ 15 (b) 50.1 4.3 12.4 7.2 C10H.„N.S07 49.8 4.2 12.9 7.4 18 18 4 7 16 (b) 49.5 3.65 9.6 5.8 C„_H pN SO?Na 49.9 4.15 10.0 5.8 (fm^ H'0) 17 (b) 50.6 5-4 10.5 C„nH„N.SOfl 51.8 5.2 10.8 1 2 3,22 4 8 LO.4 mol (i-Pr)20] (b) 52.6 4.3 11.9 7.1 C1QHonN.S0, 52.2 4.3 11.9 6.8 ,}9,20 4 7 . , .

(0.2 mol anisol ) 2 (b) C19H21N4S2°7Na 3

Fodnoter (1) for forbindelsen *D = _£_

PAC

R^ af (6R,7R)-3-acetoxymetyl-7-fenylacet-amido-ceph-3-em-4-karboxy1syre Opløsningsmiddelsystem A er n-butanol/ætanol/vand 4:1:5. Opløsningsmiddelsystem B er n-propanol/vand 7:3.

(2) inf. angiver en inflektion.

(3) Trifluoreddikesyre-spektrum.

Claims (2)

147683 1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af cephalospo- rinforbindelser med den almene formel Η H s R1. C. CONH--\

1 J-N J_CH2O.CO.NH2 I ''n^or2 0 COOH hvor R^ betegner en furylgruppe, tienylgruppe eller fenylgruppe og

2 R en alkylgruppe med 1-4 kulstofatomer, en cykloalkylgruppe med 3-7 kulstofatomer eller en fenylgruppe, hvilken forbindelse er en syn-isomer eller foreligger som en blanding af syn- og anti-isome-rer indeholdende mindst 90% af syn-isomeren, eller ugiftige salte, biologisk acceptable estere, 1-oxyder eller solvater deraf, kendetegnet ved at man a) kondenserer en forbindelse med den almene formel H2N ^ ! III J-N Λ-CHo0.C0.NHR12 stZ COOR hvor B betegner >S eller >S—^0, hvor R^ betegner hydrogen eller 12 en karboxylblokerende gruppe, R betegner hydrogen eller en N-beskyttende gruppe og hvor den brudte linie mellem positionerne 2, 3 og 4 i molekylet angiver at forbindelsen kan være en ceph-2-em-eller ceph-3-em-forbindelse, eller et syreadditionssalt eller N-silylderivat deraf, med et acyleringsmiddel svarende til syren R1.C.COOH k Iv ^0R2 1 2 hvor R og R har de ovenfor angivne betydninger, eller