DK171126B1 - Langstrakt knogleplade og knogleimplantatopbygning omfattende knoglepladen og et kirurgisk implantat - Google Patents

Description

DK 171126 Bl

Opfindelsen angår en langstrakt knogleplade indrettet til at kunne fastgøres på en patients knogle og med en øverste overflade, en nederste overflade beregnet til anlæg mod patientens knogle i brug og med to sideflader, der 5 forbinder den øverste og den nederste overflade, hvor knoglepladen har en i det væsentlige konstant godstykkelse mellem de to sideflader.

Indvendig fiksering af lårbensbrud er en af de mest al-10 mindelige ortopædiske operationer. Mange forskellige typer lårbensbrud opstår i praksis, såsom lårhalsbrud og brud i intratrokanter-, midtskafts- og distale condulys-zoner. Lårbenet kan undertiden brække i to store fragmenter langs en veldefineret brudlinie, og i andre til-15 fælde i mange mindre fragmenter. Ofte kan der samtidig forekomme mere end en brudtype i forskellige lårbenszoner hos en skadet patient.

Der er i tidens løb udviklet et stort antal implantater 20 til anvendelse ved indvendig fiksering af lårbensbrud.

Disse er dog forbundet med visse problemer. For det første har alle de konventionelle implantater en ganske specifik anvendelse begrænset til kun ét specifikt anatomisk område i låret. Derfor må et hospital råde over et 25 stort og varieret lager af forskellige implantater til at kunne behandle alle forventede ulykkestilfælde. Disse implantater er normalt ikke kompatible, dvs. at de ikke kan samforbindes i tilfælde af et kompliceret lårbensbrudmønster, der omfatter forskellige anatomiske lårregioner.

30 For det andet har hvert implantat sine egne særskilte egenskaber og mangler, og benyttelse af mange af de kendte implantater forudsætter anvendelse af en for det enkelte implantat speciel kirurgisk teknik, der undertiden er kompliceret og vanskelig. Følgelig vil mulighederne 35 for uheldig valg af implantat og for fejl fra kirurgens side under implantering uundgåeligt stige. Endelig vil implantater bestående af rustfrit stål og visse andre ki- DK 171126 B1 2 rurgiske implantatlegeringer fremkalde vævreaktioner, der vil nedsætte implantatets levetid og kræve en for tidlig udskiftning fra patientens legeme.

5 Der anvendes jævnligt lårproteser i form af et langstrakt implantat (nitte, skrue, tap osv.), der er indrettet til at kunne positioneres langs lårhalsens længdeakse med det forreste endeparti i lårhovedet til stabilisering af et lårhalsbrud. Det langstrakte implantat kan implanteres 10 for sig eller forbundet med et andet implantat, såsom en sideplade eller en intramedullær stang. Implantatets forreste endeparti omfatter typisk organer til positiv grib-ning af lårhovedknoglen (udvendigt gevind, ekspanderende arme osv.), men sådanne gribeorganer kan medføre flere 15 væsentlige problemer. For det første har implantater med skarpe kanter på forpartiet, såsom udvendigt gængede implantater, en tendens til at vandre tæt hen imod hofte-lejefladen efter implånteringen. Dette kan medføre en væsentlig beskadigelse af det hosliggende hofteled. Et ud-20 vendigt gevind kan også fremkalde store spændingskoncentrationer i de nærliggende knogledele under implante-ringen, hvilket kan føre til en udglatning af de i knoglen udformede skruegænger og derved et afsvækket greb. De bevægelige arme på kendte ekspansionsarmanordninger er 25 sædvanligvis frie i den ene ende og fastgjort i den anden ende til hoveddelen af implantatets forreste endeparti.

Som følge heraf vil alle træthedsbelastninger blive koncentreret ved armenes fastgjorte ender således, at der i fastgørelsespunkterne kan opstå uønsket store bøjnings-30 momenter.

Som tidligere nævnt forbindes langstrakte implantater, som anvendes til stabilisering af lårhalsbrud, ofte med en sideplade, som igen er fastgjort, f.eks. med benskru-35 er, til det tilgrænsende lårbensskafts ydre corticalvæg.

Denne montagetype anvendes ofte, når et lårhalsbrud udgør en del af et mere kompliceret brudmønster med et eller DK 171126 B1 3 flere brud i lårbenets metafyse- og/eller dlafysezone. Kirurgen ønsker selvsagt at kunne vælge den passende længde for sidepladen i afhængighed af den specielle, traumatiske tilstand hos patientens lårben. Kirurgens 5 fleksibilitet i denne henseende afhænger imidlertid som regel af, at sygehuset disponerer over et kostbart forråd af implantater.

Ved opfindelsen tilvejebringes en langstrakt knogleplade 10 af den indledningsvis nævnte art, der er kendetegnet ved, at den øverste overflades bredde er større end den neder-ste overflades bredde, at sidefladerne hælder indad mod hinanden fra den øverste overflade til den nederste overflade, samt at knoglepladen er indrettet til at kunne 15 fastgøres på patientens knogle ved hjælp af knoglefastgørelsesorganer optaget i åbninger i knoglepladen.

Da undersiden nærmest benet er smallere end oversiden (bredden udgør fortrinsvis 70-90% af oversidens bredde), 20 hvor belastningerne fra de fysiologiske bøjningsmomenter, som overføres til pladen, vil være størst, kan den nødvendige periostale vævfjernelse, som foretages nærmest benet, af hensyn til implanteringen reduceres, uden at dette i overdreven grad sker på bekostning af benpladens 25 bøjningsstyrke. Ved en foretrukket udførelsesform er oversiden og undersiden i tværsnit afgrænset af to koncentriske cirkelbueafsnit, medens de to sideflader er afgrænset af to rette radiale linier gennem det fælles centrum for de koncentriske cirkelbuer.

30

Det foretrækkes endvidere, at en langstrakt knogleplade ifølge dette træk ved opfindelsen omfatter to parallelle, sammenhængende og nedadrettede skinner, der er anbragt på hver sin side af undersiden og strækker sig stort set i 35 benpladens fulde længde. Ved hjælp af disse to skinner vil undersiden af knoglepladen løftes bort fra ydersiden af patientens knogle og derved begunstige vaskulariserin- DK 171126 B1 4 gen af benet direkte neden for undersiden og forebygge overdrevet svækkelse af dette benvæv.

Det er meget fordelagtigt at anvende en langstrakt knog-5 leplade, som let kan sammenføjes med det langstrakte pladeparti af et andet kirurgisk implantat ved en enkel, "idiotsikker" og tidsbesparende operationsmetode og derved i realiteten øge længden af det langstrakte pladeparti. Det andet kirurgiske implantat kan f.eks. bestå af en 10 anden knogleplade, en ombøjet sideplade, en fjern støtteplade eller lignende. Det er derfor en yderligere fordel ved den nye langstrakte knogleplade ifølge opfindelsen, at den let kan sammenføjes med et kirurgisk implantat med et langstrakt pladeparti, som er tilpasset for fastgørel-15 se til en patients knogle ved hjælp af benforankringsde-le, som optages i åbninger i det langstrakte pladeparti, og som indbefatter en overside og en underside med et hulrum, som er anordnet i undersiden ved en fri ende af pladepartiet, og som strækker sig i langsgående retning 20 fra den frie ende til et skulderparti, som danner en ende af dette hulrum, der har en tværsnitsform svarende til tværsnitsformen af den langstrakte knogleplade ifølge opfindelsen. En vigtig følge af de indbyrdes modsvarende tværsnitsformer, herunder de nedad- og indadhældende si-25 devægge, af det kirurgiske implantathulrum og den langstrakte knogleplade er, at knoglepladen bliver svalehaleforbundet med det kirurgiske implantat og derved kan indføres og fjernes fra hulrummet i implantatet ved relativ aksialbevægelse gennem hulrumsåbningen ved den frie ende 30 af implantatets langstrakte pladeparti. Der kan heller ikke opstå indbyrdes drejningsbevægelser af det kirurgiske implantat og knoglepladen. Når knoglepladens ende ligger an mod skulderpartiet i hulrummets anden ende, er enhver indbyrdes translationsbevægelse af det kirurgiske 35 implantat og knoglepladen udelukket, bortset fra adskillelse i aksial retning. Ved at sikre at i hvert fald en åbning, til optagelse af en knogleforankringsdel, i im- DK 171126 B1 5 plantatets langstrakte pladeparti befinder sig i flugt med en tilsvarende og underliggende åbning i knoglepladen, når pladen er indført i hulrummet i implantatet og ligger an mod skulderpartiet ved enden af hulrummet, kan 5 der frembringes en stabil og sikker montering af det kirurgiske implantat og knoglepladen, hvor længden af implantatets langstrakte pladeparti er effektivt forøget af den langstrakte knogleplade, når implantatet og den sammenføjede knogleplade fastgøres i forening til patientens 10 knogle.

I det følgende anvendes udtrykket "langstrakt epifyse/-metafyse implantat" til at betegne et langstrakt implantat, der er indrettet til at kunne anvendes således, at 15 det efter implanteringen strækker sig fra det proksimale lårbenpartis epifyse område og ind i det hosliggende me-tafyse område, eller fra det distale lårbensområde lateralt til dets midterste epifyse område.

20 Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er en afbildning fra oven af en proksimal vinkelbøjet sideplade i et lårbenprotese-sæt, 25 fig. 2 og 3 er tværsnit gennem fig. 1 langs linierne henholdsvis 2-2 og 3-3, fig. 4 er en afbildning fra oven af en langstrakt knogle-30 plade, fig. 5 er et snit gennem fig. 4 langs linien 5-5, fig. 6A og 6B er afbildninger fra siden af et par cor- 35 ticalknogleskruer med forskellig skaftlængde, fig. 7A og 7B er afbildninger fra siden af et par svamp- 6 DK 171126 Bl knogleskruer med forskellig skaftlængde, fig. 8 er en forstørret afbildning fra oven af knogleskruerne på fig. 6A og 6B, 5 fig. 9 er et snit gennem fig. 4 langs linien 9-9, fig. 10 er en afbildning fra siden af implantatet pladen på fig. 1, knoglepladen på fig. 4 og et antal knogleskru-10 er af den på fig. 6A og 6B viste art, forbundet sammen og fastgjort til en patients lår, fig. 11 og 12 er snit gennem fig. 10 langs linierne henholdsvis 11-11 og 12-12, 15 fig. 13 er en afbildning fra oven af en distal støtteplade, fig. 14 er en afbildning fra siden af støttepladen på 20 fig. 13, fig. 15 er en afbildning fra siden af den distale støtteplade på fig. 13, knoglepladen på fig. 4 og et antal knogleskruer af de på fig. 6A, 6B, 7A og 7B viste arter, 25 forbundet sammen og fastgjort på en patients lårben.

Alle de på fig. 1-15 viste implantat-komponenter er fremstillet af en elastisk, fysiologisk inaktiv legering på titan-basis, med mindre andet er angivet.

30

Fig. 1 og 2 viser en proksimal vinkelbøjet sideplade 43, der omfatter et langstrakt pladeparti 45 indrettet til fastgørelse på lårbensskaftets ydre cortical væg samt en dermed sammenhængende hul bøsning 47, der strækker sig ud 35 fra den ene ende af pladepartiet 45. Det langstrakte pladeparti 45 har en øverste overflade 49 og en nederste overflade 51 bestemt til anlæg mod patientens knogle i DK 171126 B1 7 brug, og den hule bøsning 47 er udformet med en langsgående cylindrisk gennemboring 53, der strækker sig fra den øverste overflade 49 til bøsningens frie ende. Som vist på fig. 2 danner pladepartiet 45 og bøsningen 47 en ind-5 byrdes vinkel på ca. 130° - 150° således, at den hule bøsning 47 kan strække sig ind i lårbenets intratrochan-ter område, når pladepartiet 45 er fastgjort på lårbensskaftets ydre cortical væg.

10 Ved udtrykket "indrettet til fastgørelse på en knogles (f.eks. et lårbens) ydre cortical væg" forstås, at et implantat er indrettet til fastgørelse på en knogle således, at det ligger an imod knoglens ydre cortical væg. Eksempelvis kan et implantat forsynes med et antal huller 15 i længderetningen til optagelse af knoglefastgørelsesorganer (eksempelvis knogleskruer, nitter, tapper, bolte, nagler og lignende) til fastgørelse af implantatet på den ydre cortical væg. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Som vist på fig. 1 og 2 er der tilvejebragt tre cirkulære 2 boringer 55, 57 og 59 i det langstrakte pladeparti 45 af 3 sidepladen 43 til optagelse af tre knogleskruer i hver 4 sin åbning. Disse tre åbninger er forskudt i forhold til 5 pladepartiets 45 længdeakse (se fig. 1) for at formindske 6 spændingskoncentrationer i det fastgjorte pladeparti og i 7 knoglen. Som vist på fig. 2 har disse åbningers øverste 8 partier 61 fortrinsvis identiske og konkavt opad vendende 9 sfæriske overflader, som er indrettet til at samvirke med 10 cortical- og svamp- knogleskruer med sfæriske hoveder som 11 nærmere beskrevet nedenfor. De to af åbningerne, 57 og 12 59, står i forbindelse med et langstrakt hulrum 63, som 13 er udformet i pladepartiets 45 nederste overflade 51, og 14 som strækker sig i længderetningen fra pladepartiets frie 15 ende 65 til en skulder 67. Hulrummet 63 er indrettet til 16 at kunne optage endepartiet på en langstrakt knogleplade ifølge opfindelsen med glidepasning, som nærmere beskrevet nedenfor. Den nederste overflade 51 har en let krum- DK 171126 B1 8 ning (se fig. 3) for at passe til formen af et lårbens ydre cortical væg.

Fig. 4 og 5 viser en langstrakt knogleplade 69 ifølge op-5 findelsen indrettet til fastgørelse på en patients knogle. Knoglepladen 69 har en øverste overflade 71, en ne-derste overflade 73, beregnet til at lægges an på patientens knogle samt to sideflader 75 og 77 mellem overfladerne 71 og 73. Knoglepladen 69 er forsynet med eksempel-10 vis seks identiske langstrakte boringer, eksempelvis 79, 80 og 85, til optagelse af knogleskruer til fastgørelse af pladen på patientens knogle, f.eks. lårbensskaftets ydre cortical væg. De langstrakte åbninger er fortrinsvis skiftevis forsat fra knoglepladens længdeakse (se fig. 4) 15 for at formindske spændingskoncentrationer i den fastgjorte knogleplade og i knoglen, og adskillelsen mellem de to mest centralt beliggende spalter, (dvs. den tredje og fjerde spalte på fig. 4) er større end adskillelsen mellem de andre par hosliggende spalter. Som vist på fig.

20 5 er bredden af den øverste overflade 71 større end bred den af den nederste overflade 73, og sidefladerne 75 og 77 hælder indad mod hinanden i retning fra overfladen 71 til overfladen 73, (dvs. nedad og indad i fig. 5) og knoglepladens 69 godstykkelse T er i det væsentlige kon-25 stant konstant fra sidefladen 75 til sidefladen 77.

I den på fig. 5 viste udførelsesform omfatter knoglepladen 69 to parallelle skinner 81 og 83 forløbende ved de modstående sider af den nederste overflade 73 og stræk-30 kende sig over i det væsentlige hele pladens længde.

Under brug berører kun skinnerne 81 og 83 overfladen på patientens knogle for at indvirke mindst muligt med knoglen eller med benhindekarrene. 1

En vigtig egenskab ved knoglepladen 69 er, at dens tværsnitsprofil er komplementært med profilet af hulrummet 63 i sidepladens 43 langstrakte pladeparti 45. Derved kan DK 171126 B1 9 den ene eller den anden ende af knoglepladen 69 Indføres 1 hulrummet: 63, men som følge af knoglepladens og hulrummets hældende sideflader kan knoglepladen 69 kun føres Ind 1 og trækkes ud fra hulrummet 63 ved en relativ ak-5 sial bevægelse gennem hulrummets åbning ved pladepartiets 45 frie ende 65. En adskillelse eller samling ved en relativ bevægelse i radial retning kan ikke finde sted, og knoglepladen 69 kan ikke dreje sig i forhold til den proksimale sideplade 43, når den indføres i hulrummet 63 10 (se fig. 12 vedrørende svalehaleforbindelsen mellem pladepartiet 45 og knoglepladen 69).

Når den ene eller den anden ende af knoglepladen 69 indføres i hulrummet 63 og rammer skulderen 67, ligger åb-15 ningerne 57 og 59 i sidepladen 43 over åbningerne henholdsvis 79 og 85 i knoglepladen 69. Ved brug af to knogleskruer indført gennem de to overliggende hulpar og indskruet i patientens knogle kan knoglepladen 69 således fastgøres på sidepladens 43 langstrakte pladeparti 45 i 20 aksial flugt og sikkert forbundet til at danne en effektiv forlængelse af pladepartiet 45 i den levende mekanisme.

I en foretrukken udførelsesform for det modulære lårben-25 protese-sæt ifølge opfindelsen tilvejebringes der tre knogleplader med varierende længde af den på fig. 4 viste art med henholdsvis fire, seks og otte langstrakte åbninger til anvendelse enten indbyrdes uafhængigt eller til forøgelse af sidepladernes længde.

30

Den langstrakte knogleplade 69 kan også anvendes for sig selv som en konventionel knogleplade ved behandling af eksempelvis diafyse knoglebrud. De seks åbninger i pladen er langstrakte til at kunne optage enten en eller to 35 skruer hver. De øverste partier 107 ud for den øverste overflade 71 for hver af de identiske åbninger er fortrinsvis sfæriske og konkavt opad vendende. Disse over- DK 171126 B1 10 flader er Indrettet til samvirke med knogleskruer med sfæriske hoveder som nærmere beskrevet nedenfor.

Knoglepladen 69 er fortrinsvis let krummet (som vist på 5 fig. 5) for at svare til profilet af det menneskelige lårbensskaft. Den øverste og den nederste overflade 71 og 73 er i tværsnit afgrænset som buer på to koncentriske cirkler med et centrum 0, og sidefladerne 75 og 77 er afgrænset som to rette linier, hvis forlængelse går gennem 10 centret 0 og danner en indbyrdes vinkel A.

Fig. 6A og 6B viser et par selvskærende knogleskruer 89 og 91 ifølge opfindelsen. Skruerne 89 og 91 har identiske hoveder 93 og identiske skafter 97 og 99, som har udven-15 digt gevind langs i det væsentlige hele skaftlængden, idet blot skruens 89 skaft 97 er længere end skruens 91 skaft 99. Fig. 7A og 7B viser et par andre selvskærende svampknogleskruer 101 og 103, hvis hoveder 93 er identiske med corticalskruernes 89 og 91 hoveder, men hvis skaf-20 ter 101 og 103 kun har udvendigt gevind ved den frie skaftende, med den eneste forskel, at skruens 101 skaft har et længere glat parti end skruens 103 skaft.

Som vist på fig. 8 er der tilvejebragt identiske aksialt 25 rettede recesser 95 med parallelle vægge i alle de identiske skruehoveder 93 til optagelse af eksempelvis en skruetrækker. Recessen 95 er i det væsentlige stjerneformet i tværsnit, f.eks. det generelt stjerneformede Torx tværsnit som vist i fig. 8 eller det generelt stjernefor-30 mede tværsnit for en Pozidriv reces. Om ønsket kan knogleskruernes diameter aftrappes eller gradvis formindskes hen imod den frie skaftende til at forøge gribestyrken på den hosliggende femoral-cortex. 1

Et andet vigtigt træk ved udformningen af skruehovedet 93 er dettes sfærisk afrundede underside 105 i det væsentlige komplementært med de sfærisk afrundede øverste par- DK 171126 B1 11 tler af væggene for de skrueoptagende huller 1 sidepladen 43 og knoglepladen 69. Fig. 9 viser den tilladte vinkeldrejning fra side til side af en af de fire skruer ifølge fig. 6A, 6B, 7A og 7B (vist med brudte linier) i en af de 5 skrueoptagende åbninger (dvs. åbningen 80) i knoglepladen 69. Som følge af de stort set indbyrdes modsvarende, sfærisk afrundede hovedundersider 105 og det øvre vægparti 107 af åbningen 80 kan skruen 89 drejes gennem en vinkel på 30° i et plan vinkelret på knoglepladens 69 længdeak-10 se. En praktisk talt ubegrænset vinkeldrejning kan finde sted i et plan parallelt med knoglepladens længdeakse.

Men når knogleskruen 89 er placeret helt ved enden af åbningen 80, kan en ubegrænset vinkeldrejning blot finde sted i én retning i et plan parallelt med knoglepladens 15 længdeakse, mens blot en drejning på ca. 15° i forhold til vertikallinien er mulig i den modsatte retning i samme plan.

Radien af den sfæriske overflade på det øverste parti 61 20 i åbningerne 55, 57 og 59 i sidefladen 43 er lig med radien i det tværgående plan på fig. 14 af overfladen på det øverste parti 107 i åbningen 80 i knoglepladen 69. Derved kan skruerne 89, 91, 101 og 103 foretage en universal drejningsbevægelse i forhold til det langstrakte 25 pladeparti 45 inden for en kegle med en topvinkel på ca.

30° efter fuld fremføring af skruen i den ene af åbningerne. (Når den vinkelbøjede sideplade er forbundet med en langstrakt knogleplade, er denne rotationsfrihed væsentlig begrænset for de to skruer gennem begge plader-30 ne). Den muliggjorte vinkeldrejning af knogleskruerne i en langstrakt knogleplade eller vinkelbøjet sideplade fremmer mulighederne for tilpasning til fiksering af skråtliggende brud og sammensatte brudmønstre, såsom sløjfeformede brud. Herved kan knogleskruerne bringes til 35 at strække sig tilnærmelsesvis normalt på mange brudlinier, og det antal knoglefragmenter, som direkte kan gribes af mindst én skrue, forøges.

DK 171126 B1 12

Fig. 10-12 viser, hvorledes et langstrakt epifyse/meta-fyse implantat 1, en proksimal vinkelret sideplade 43, en langstrakt knogleplade 70 med fire aflange åbninger og et antal corticalknogleskruer 89 kan forbindes sammen og 5 fastgøres på en patients højre lårben F til dannelse af en vinkelbøjet sideplade/hofte-tapforbindelse, hvor sidepladens langstrakte pladepartis effektive længde er forøget ved den langstrakte knogleplade. Først implanteres implantatet 1 i et i det proksimale lårben udformet hul-10 rum, der ved mundingen skal udvides til at kunne optage den hule bøsning 47. Dernæst indføres denne i hulrummet således, at et parti af stemplets 5 cylindriske skaftparti 19 optages med glidepasning i bøsningens 47 cylindriske boring 53, og knoglepladens 70 ene ende glidefor-15 skydes i hulrummet 63 i sidepladen 43, indtil den rammer skulderen 67, og hele opbygningen fastgøres da til lårbenet F med et antal knogleskruer 89 ført igennem åbningerne i sidepladen 43 og knoglepladen 70. Om ønsket kan der også implanteres konventionelle fastgørelsestap-20 per (eksempelvis knogletapper) uden forbindelse med implantatet 1 og den vinkelbøjede sideplade 43 med en orientering i det væsentlige parallelt med den på fig. 11 viste orientering af implantatet 1. Naturligvis kan knoglepladen 70 udelades i opbygningen på fig. 11, så-25 fremt længden af pladepartiet 45 er tilstrækkelig i en aktuel kirurgisk situation.

Endvidere har man ofte brug for at anvende en distal støtteplade i forbindelse med et par brudformindskende 30 franske skruer, der strækker sig igennem lårbenets dista-le condulysområde. Sådanne franske skruer indskrues helt i knoglen før implanteringen af den distale støtteplade og kan derfor i praksis ikke føres igennem pladen. Et væsentligt træk ved støttepladen 171 er, at dennes distale 35 parti 175 er udformet således, at der opstår mellemrum ud for pladens periferi imod halspartiet 181 til optagelse af to franske skruer, der strækker sig igennem lårbenets DK 171126 B1 13 distale condulysområde på de to sider af halsen 181. Disse to skruer er vist med stiplede linier på fig. 13 som 195 og 197.

5 Endelig er også den distale støtteplade 171 udformet med et langstrakt hulrum 199 i det proksimale partis 173 ne-derste overflade. Hulrummet 199 er identisk med og indrettet til at kunne danne en svalehaleformet sammenlås-ning på samme måde som hulrummet 63 i den vinkelbøjede 10 sideplade 43 og hulrummet 167 i den vinkelbøjede sideplade 149. Når enden af den i hulrummet 199 indførte knogleplade 69 rammer en skulder 201 i hulrummet, ligger åbningerne 185 og 187 over de to sidste åbninger, f.eks. åbningerne henholdsvis 79 og 85, i knoglepladen 69.

15

Den distale støtteplade 171, den langstrakte knogleplade 69, et antal corticalknogleskruer, såsom skruen 89 og et antal svampknogleskruer, såsom skruen 101, kan forbindes sammen og fastgøres på en patients lårben F som vist på 20 fig. 15. Først implanteres to franske skruer (ikke vist på fig. 15) i det distale condulysområde om ønsket for at formindske brud i dette område. De implanterede franske skruer positioneres således, at de i det væsentlige ligger i det laterale midterplan og med en sådan afstand, at 25 de kommer til at ligge tæt op imod de to modstående sider af partiets 175 hals 181 (se fig. 13). Derefter fastgøres den distale støtteplade 171 på det sidevendende lårben med halsen 181 Indsat mellem de to tidligere implanterede franske skruer ved hjælp af knogleskruer 101, der føres 30 igennem åbningerne 189, 191 og 193 (om ønsket kan der føres én eller to skruer igennem hver af disse åbninger), og en knogleskrue 89 føres igennem åbningen 183. Derefter glideforskydes knoglepladen 69 ind i hulrummet 199, indtil pladens ende rammer skulderen 201, og knogleskruerne 35 89 indskrues i lårbenet F gennem åbningerne 185 og 187.

Endelig indskrues knogleskruerne 89 i lårbenet F igennem nogle af eller alle de fire åbninger i knoglepladen 69, 14 DK 171126 B1 der forbliver uden for hulrummet 199. Naturligvis kan den distale støtteplade 171 om ønsket implanteres uden knoglepladen 69, såfremt det proksimale partis 173 længde er tilstrækkelig i en aktuel kirurgisk situation.

5 10 15 20 25 30 35

Claims (4)

1. Langstrakt knogleplade (69) indrettet til at kunne 5 fastgøres på en patients knogle og med en øverste overflade (71), en nederste overflade (73) beregnet til anlæg mod patientens knogle i brug og med to sideflader (75, 77), der forbinder den øverste og den nederste overflade, hvor pladen (69) har en i det væsentlige konstant gods-10 tykkelse mellem de to sideflader (75, 77), kendetegnet ved, at den øverste overflades (71) bredde er større end den nederste overflades (73) bredde, at sidefladerne (75, 77) hælder indad mod hinanden fra den øverste overflade (71) til den nederste overflade (73), 15 samt at knoglepladen (69) er indrettet til at kunne fastgøres på patientens knogle ved hjælp af knoglefastgørelsesorganer optaget i åbninger (79, 80, 85) i knoglepladen (69).

2. Knogleplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er fremstillet af en elastisk legering på titanbasis. 1 2 3 4 Knogleplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, 25 at den øverste og nederste overflade (71, 73) i tværsnit afgrænses af to koncentriske cirkelbueafsnit, og at de to sideflader (75, 77) er afgrænset af de to rette linier, som forlænget danner en vinkel (A) med toppunkt beliggende på en diameter i de nævnte koncentriske cirkler. 30 2 Knogleplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter to parallelle sammenhængende skinner (81, 3 83), der strækker sig nedad langs i det væsentlige hele pladens (69) længde, og som er anbragt på hver sin side 35 af den underste overflade (73), så at kun skinnerne (81, 4 83. vil berøre patientens knogle, når knoglepladen (69) fastgøres til knoglen. 16 DK 171126 B1

5. Knogleimplantatopbygning, kendetegnet ved, at den omfatter: en langstrakt knogleplade (69) ifølge krav 1 og 5 et kirurgisk implantat (43) med et langstrakt pladeparti (45) med en øverste overflade (49) og en nederste overflade (51), der er indrettet til at kunne fastgøres på en patients knogle ved hjælp af knoglefastgørelsesorganer 10 optaget i åbninger (55, 57, 59) i pladepartiet (45), i hvis nederste overflade (51) der er udformet et hulrum (63) ved pladepartiets frie ende (65), hvilket hulrum strækker sig på langs fra den frie ende (65) til en skulder (67), der afgrænser en hulrumsende, og har en tvær-15 snitsprofil, der er komplementært med den langstrakte knogleplades (69) tværsnitsprofil således, at pladen (69) kan føres ind i og trækkes ud fra hulrummet (63) alene ved en relativ aksial bevægelse mellem pladen (69) og pladepartiet (45), idet fordelingen af de fastgørelsesor-20 ganerne modtagende åbninger (57, 59, 79, 85) i pladen (69) og i det langstrakte pladeparti (45) er således, at mindst én af de åbninger (57, 59) i pladepartiet (45), der står i forbindelse med hulrummet (63), vil ligge over en åbning (79, 85) i knoglepladen (69), når denne er ind-25 ført i hulrummet (63) med pladens ene ende liggende an mod skulderen (67).

6. Knogleimplantatopbygning ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det kirurgiske implantat (43) består 30 af en vinkelbøjet sideplade. 1 35 Knogleimplantatopbygning ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det kirurgiske implantat (43) er udformet som en distal støtteplade (171).