DK167959B1 - Fremgangsmaade ved fremstilling af kornformalingsprodukter og en kornmoelle - Google Patents

Description

i DK 167959 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde ved fremstilling af kornformalingsprodukter såsom mel, grovmel, finmel m.v. hvorved malegodset som ved højmølledrift valseformales og sigtes flere gange.

5 Ved erhvervsmæssig og industriel kornforarbejd ning kan i dag konstateres en stærk tendens som i det mindste delvis synes at være bagudrettet. Det er kravet om fuldværdige basisnæringsmidler som ved korn næsten symbolsk sidestilles med mel frembragt på møllesten og 10 deraf bagt fuldkornsbrød. Derved rejses mere eller mindre den anklage, at møllererhvervet, som skæringsstedet mellem landbrugeren på den ene side og bageren eller konsumenten på den anden side, har gennemgået en fejludvikling, idet slutproduktet enten mangler vigtige 15 indholdsstoffer eller at disse findes i en beskadiget tilstand. Ved denne betragtning - der er en følge af en for vidtgående arbejdsdeling og den deraf følgende moderne videnskabelige "tankedeling" - overses imidlertid nogle grundlæggende kendsgerninger: 20 - tilbuddet om gode næringsmidler i rammerne af de fremherskende spisevaner, hvorved det må være op til konsumenten fra hvilke næringsmidler han eksempelvis vil have sine kostfibre, - tilberedningen af næringsmidler med mindst mu-•25 ligt tab under forarbejdningen, - den især også energimæssigt betragtede økonomiske forarbejdning af næringsmidler, - en ernæringsfysiologisk god tilberedning således, at næringsmidlet kan udnyttes så fuldstændigt som 30 muligt af mennesker og dyr, dvs. med mindst muligt tab, - en god renselse af næringsmidlet og en hygiejnemæssigt indvendingsfri forarbejdning eksempelvis også med hensyn til sundhedsskadelige bakterier, svampe osv., 35 - tilbuddet om flere forskellige næringsmidler på grundlag af samme råfrugt.

DK 167959 B1 2

Fuldkornsmel eller mørkt mel blev efter det gamle stenmaleprincip udvundet ved en eller flere gange formaling af de hele korn og eventuelt frasigtning af en del af skallerne eller de yderste kornlag. Dette 5 indtil for få årtier siden endnu udbredte og som lav-mølledrift betegnet system har ubestridt den fordel, at næsten alle kornets indholdsstoffer forbliver samlet i melet eller grovmelet og byder gennem brød og andre kornprodukter mennesker en højværdig næring. Denne æld-10 ste fremgangsmåde har dog også ulemper. De ved den samlede formaling udvundne produkter har af to grunde især ved uhensigtsmæssig lagring kun en begrænset holdbarhed. De tilsvarende helseprodukter er mest bestemt for hurtig konsumering eller fortæring. På den anden side 15 hæfter snavs, bakterier og svampesporer osv. normalt kun ved kornydersiden. Det er imidlertid netop dette som forringer produkternes kvalitet og reducerer holdbarheden eller under dårlige betingelser fordærver formalingsprodukterne efter kort lagringstid.

20 Det overses endvidere ofte, at korn har stærkt forskellige dele. Udvundet isoleret giver de forskellige dele af kornet formalingsprodukterne mel, grovmel, finmel, fodermel, klid hver med specifikke egenskaber eksempelvis specifikke bageegenskaber. Sådanne til et 25 bestemt behov krævede produkter (spaghettivaregrovmel, hvedemel osv.) kan ved den samlede formaling eller fladmøllefremgangsmåde kun opnås delvis. Først den såkaldte højmølledrift muliggør, at den af tidens udbredte spisevaner krævede mangfoldighed af melprodukter 30 fremstilles under overholdelse af de tidligere opremsede betingelser eller grundlæggende kendsgerninger.

Alt efter hvilke partier af det indre af kornet som udvindes eller sammensættes til mel kan slutproduktet gives en ganske speciel aroma (fuldkornsbrød, '35 halvhvedebrød, fletbrøds- eller kageprodukter osv.).

Men især tillader høj mølledriften at hver fraktion som 3 DK 167959 B1 fremkommer adskilt igen blandes sammen til mel altså eksempelvis også bringes sammen til fuldkornsmel eller til mel med forhøjet proteinindhold eller endog mel med større kimandel. Systemet ved højmølledrift mulig-5 gør således en væsentlig mere målrettet kornbearbejdning. Analogt bliver i tilfældet kød, slagtekroppe jo heller ikke fremstillet som "sammenhakning".

I det såkaldte industriselskab byder højmøllefremgangsmåden således på mange til dato kun lidt ud-10 nyttede fordele. En middelstor mølle med forholdsvis fåtalligt driftspersonale giver en dagsproduktion på eksempelvis 100 - 200 tons færdigprodukt. Den gamle stenmølle med en mand 100 - 200 kg dagsproduktion.

Den i dag kendte højmølledrift er kendetegnet 15 ved en gentagende formaling og sigtning efter hver malepassage. Dette gælder såvel møller til blød som til hård hvede samt majsmøller. Indtil for to, tre årtier siden blev dette forløb ofte gentaget 15 til 20 gange.

Med den nyere udvikling kan dog vises at en gennemsnit-20 lig 12 til 15 ganges formaling ved god driftstyring giver det samme resultat. Siden begyndelsen af 1970'erne har den korte højmalefremgangsmåde sammenlignet med den tidligere lange formaling ved højmølledrift udbredt sig over næsten hele jorden som teknikkens standpunkt.

25 En god møller er i stand til selv ud fra stærkt varierende råmaterialer, ved blanding af de forskellige kornkvaliteter og tilpasset møllestyring især gennem den meget skånende trinvise udelukkelse af de forskellige dele af hvert korn, at opnå den af viderebearbej-30 dende erhverv, bagere, makaronnivarefabrikker osv. krævede kvalitetstandard.

For at bestå i konkurrencen må møllen som bekendt af en bestemt mængde råmateriale fremstille en bestemt mængde slutprodukt af høj kvalitet og dermed 35 også med høj pris. Dvs. at en kornmølle altid tilstræbes at opnå et højt udbytte af mel, grovmel osv. Kun DK 167959 B1 4 ved overholdelse af kvalitetskriterierne arbejder en mølle godt. Et ikke uvæsentligt aspekt ved den samlede økonomi er omfanget af de krævede driftsmidler, som i en mølle eksempelvis afhænger direkte af antallet af 5 formalings- og sigteaggregater. Alle bestræbelser i nyere tid har vist, at formalingen ikke længere kan afkortes ved højmølledriften uden direkte formindskelse af enten udbyttet eller kvaliteten af formalingsprodukterne, således at der i denne forbindelse for tiden kan 10 fastslås en egentlig stagnation i udviklingen af mølleformalingsfremgangsmåden .

Opfindelsen har gjort sig til opgave at udvikle en ny højmalefremgangsmåde med fuldstændig bibeholdelse af såvel fleksibiliteten eller tilpasbarheden ved en 15 mølle til de forskellige specifikke måleopgaver og slutproduktkvaliteten samt kontrollerbarheden af male-processen men ikke desto mindre med en forbedring af møllens økonomi.

Den opfindelsesmæssige løsning er kendetegnet 20 ved, at godset føres mindst to gange over dobbeltvalse-formalingstrin uden sigtning mellem de enkelte formalingstrin under dobbeltformalingerne og sigtes efter hver dobbeltformaling.

En første forsøgsrække med den nye fremgangsmåde 25 ifølge opfindelsen har til overraskelse for alle medde-lagtiggjorte fagfolk vist, at den stillede opgave kunne løses i fuldt omfang. Interessant var imidlertid den iagttagelse, at en tre gange formaling uden mellemsigtning, som det til dels er blevet brugt ved begyndelsen 30 af moderne mølledrift, viste signifikant ringere resultat. Dette kan ved den mølleeffekt, som kræves i dag, dels føres tilbage til en for stærk opvarmning af godset, men meget sandsynligt til den kendsgerning, at ved tre gange formaling uden mellemsigtning bliver en be-35 tragtelig stor andel af malegodset uhensigtsmæssigt findelt, eller der bliver i et for tidligt stadium pro- 5 DK 167959 B1 duceret for stor finandel. Her ligger vel en af de vigtigste hemmeligheder ved mølleformaling, nemlig at hvert arbejdstrin gennemføres for sig kontrollerbart og overskueligt. Overmølleren ved med sin erfaring hvad 5 han gør på hvert sted. Ved hvert maletrin bliver derfor i praksis tilvejebragt specielle betingelser, eksempelvis ved indstilling af malespalten, særlig rifling, ma-levalsernes forskel, behandlet mængde gennem en male-spalte, den diagrammatiske styring af møllen osv.

10 Det har vist sig at være særligt vigtigt at hver malepassage forbliver kontrollerbar og indstillelig, altså hver formaling i dobbeltmalepassagen for sig. Dermed forbliver imidlertid i det mindste med hensyn til formalingen ved den nye løsningsmåde de for praksis 15 nødvendige indgreb bibeholdt. Mølleren forbliver hvad en god møller altid har været, en kunsthåndværker, idet han også med al sin menneskelige forstand er ansvarlig fører for maleforløbet.

Det har vist sig særligt fordelagtigt når godset 20 i kombination dobbelt- og enkeltformales, hvorved male-godset sigtes efter hver dobbeltmalepassage og hver enkel tmalepassage .

Det foretrækkes derved ganske særligt at i det mindste første og anden grovmaling (Bj og B2) såvel som 25 første og anden finmaling (C^ og C2) gennemføres ved dobbeltformaling uden mellemsigtning.

Det er derved muligt at føre godset fire til seks gange over dobbeltmaletrin uden mellemsigtning og altid sigte i tilslutning til dobbeltformalingen.

30 Dette tillader, at især også til finmalingen fo retages dobbeltpassager i kombination med to til seks enkeltformalinger hver med en mellemsigtning.

Dermed kunne imidlertid vises, at med den nye højmalefremgangsmåde kan opfindelsens fordele udnyttes 35 til hvert specifikt tilfælde med et "mere eller mindre" og således muliggøres eksempelvis en omkostningsreduk- DK 167959 B1 6 tion ved drift af anlægget på 10 til 30% i forhold til den kendte teknik.

Opfindelsen angår endvidere en kornmølle til fremstilling af kornformalingsprodukter såsom mel, 5 grovmel, finmel osv. med højmølledriftsystemet, som har flere malepassager med valsepar og tilsluttede sigte-passager.

Denne nye kornmølle er kendetegnet ved, at den har mindst to dobbeltmalepassager hver med to efter 10 hinanden anbragte malevalsepar uden sigtning mellem de to valsepar.

Den nye kornmølle hæver sig især på den byggemæssige side stærkt over de hidtidige, idet en væsentlig arbejdskoncentration nu er blevet mulig.

15 Ganske særlig foretrækkes den nye kornmølle med hver to dobbeltmalepassager udformet som en valsestolsenhed, som 8-valsestol, hver med to over hinanden liggende malevalsepar.

I form af 8-valsestolen opstår der nu også en ny 20 kontrolmulighed for mølleren, idet to maletrin kan overvåges direkte, samtidigt og på samme sted. Dette betyder at såvel ved en ændring ved eksempelvis det første valsepar og det andet valsepar, som ved en ændring ved det første valsepar uden ændring ved andet 25 valsepar, kan indflydelsen på formalingsproduktet straks vurderes. Dette var så vidt ansøgeren er bekendt hidtil ikke muligt ved højmølledrift. Idet der bliver sigtet mellem hver formaling måtte der ved kendt teknik afventes ikke blot den tid svarende til at godset havde 30 passeret sigtningen og det andet maletrin, men malegod-sets sammensætning blev også forandret ved hver indskudt sigtning, idet enkelte fraktioner blev ledt ad andre passa-ger. Det har vist sig at den lille ulempe, at en lille andel findeles unødigt i den anden forma-35 ling, bliver mere end kompenseret gennem fordelen ved muligheden for umiddelbar kontrol og også umiddelbare indgreb på de to malevalsepar.

7 DK 167959 B1

Den bedste løsning som til dato er set er anvendelse af en kombination af dobbeltmalepassager og en-keltmalepassager med en sigtepassage efter hver dob-beltmalepassage eller enkeltmalepassage.

5 Ganske særligt foretrækkes i kombination at an vende såvel otte-valsestole som fire-valsestole.

Det foreslås endvidere, at der findes mindst to otte-valsestole hvor hvert malevalsepar skal have en særskilt malespalteindstilling.

10 Ved otte-valsestolene skal de overliggende val separ hver især have en indstillelig fødestyring og en tragtformet produktføring til direkte overgivelse fra hvert af de overliggende valsepar til det nedre valsepar, hvor der ved hvert valsepar skulle være indrettet 15 en malespalteindstillingsindretning såvel som en kontroldør til prøveudtagning efter hver malepassage.

Det foretrækkes endvidere, at såvel det øvre valsepars føderum som det nedre valsepars føderum gennem kanaler er tilsluttet en tilgang.

20 Svarende til mølleformalingens behov foreslås endvidere at hvert valsepar udrustes fuldstændigt med en individuel indstillingsindretning såvel som en fremmedlegemesikring, og at flertallet af valserne i valseparrene har forskellige omløbshastigheder (et dif- 25 ferential) hvorved det foretrækkes, at hvert over hinanden liggende valsepar har en fælles styret udryknings ind retning.

Kontrol- og servicearbejdet er lettet når valserne i et valsepar er indrettet i et horisontalt plan.

30 Ved en videreføring af opfindelsesideen kan der for det samlede anlæg opnås yderligere en stor fordel hvis kornmøllen udformes som kompaktmølle og har en kompaktrenser, mindst to otte-valsestole såvel som en storplansigte.

35 Mange gange ses nogle ulemper ved koncentration af arbejdsforløb. Det har imidlertid i tilfældet af den DK 167959 B1 8 nye kornmølle vist sig, at en hensigtsmæssig koncentration øger overskueligheden og tillader en hurtigere reaktion. Driften af møllen bliver dermed lettere, dette endskønt der i den langt overvejende del af anven-5 delsestilfældene kan opnås samme kvalitetsstandard som ved den kendte teknik. Graden af konpleksitet i møllediagrammerne kan reduceres betragteligt. De nye opfindelsestanker giver da også et forbedret udgangspunkt for en hensigtsmæssig yderligere stigning i automatise-10 ringsgraden, idet hver malespalteindretning har en fjernstyring og et regneorgan til lagring og genkaldelse af de til hver formalingsopgave specifikke male-spalteindstillinger såvel som alle øvrige indstillingsværdier for forarbejdnings- og transportmidlerne.

15 Er råmaterialet kendt ligesom de øvrige paramet re som omgivelsestemperatur, luftfugtighed, tilstanden af alle aggregater (rifling af valserne, plansigternes sigtebespænding osv.) da kan møllen ved én god indstilling drives automatisk i et længere tidsrum selv uden 20 direkte tilstedeværelse af fagpersonale. Den nye opfindelse tillader dermed at yde et stort bidrag til fuldkommengørelsen af højmølledrift, uden at dette bidrager til en yderligere komplicering men snarere en forenkling - næsten uden fradrag af det møllemæssige bidrag.

25 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende med henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en otte-valsestol, fig. 2 et billede af drifts- og indstillingsorganerne i fig. l, 30 fig. 3 en ny kornmølle, fig. 4 et formalings- og sigtediagram svarende til den kendte teknik, fig. 5 et eksempel på et nyt formalings- og sigtediagram, og 35 fig. 6 skematisk viser formalingen og sigtningen med et yderligere udførelseseksempel.

»s.

9 DK 167959 B1

Der henvises nu til fig. 1. Otte-valsestolen 1 består af to halvdele, hvor den venstre halvdel er fremstillet som grovmalepassage 2 og en højre halvdel som finmalepassage 3. Grovmalepassagen 2 har for det 5 meste riffelvalser 4 og 5, hvor den hurtigere løbende valse 5 i figuren er markeret med to pile. Neden under valserne 4 og 5 befinder sig en afstrygerbørste 6. I finmalepassagen anvendes for det meste glatte valser 7 og 8 og til renholdelse af valseoverfladerne 10 anvendes afstrygerknive 9. Alt efter det specifikke malearbejde udformes de respektive nedre valsepar 4', 5' og 7', 8' som den samme valseart grovriflet, fin-riflet eller glatvalse som de tilsvarende øvre.

Godset ledes gennem en fødecylinder 10 til 15 venstre eller højre ind i valsestolen 1. Det er kun ved ganske store mølleydelser tilrådeligt at den venstre og den højre valsestols halvdel udføres identisk således at de to halvdele hver må bearbejde halvdelen af godsmængden. I fødecylinderen 10 findes en føler 20 11, der i figueren er vist som et såkaldt "juletræ", som styrer en produktføder 12 således, at en til enhver tid ankommende godsmængde som tilflyder foroven ved fødecylinderen 10 gennem produktf øderen udtages i en ensartet størrelse. Godset ledes gennem en fødekanal 13 25 direkte til malespalten. Der tilvejebringes en kraftig luftstrøm i fødekanalen 13, hvilket fortrinsvis kan sikres gennem to omkring valserne 4, 5 eller 7, 8 førte luftkanaler 14. Det af det øvre valsepar 4, 5 grovmalede gods ledes gennem en produktføringstragt 20 30 direkte til det nedre valsepar 4', 5''s malespalte.

Også ved det nedre valsepar 4', 51 tilføres luft gennem luftkanaler 14. Malegodset overføres gennem et overførselselement 22's produktoverførselstragt 21 til mellemoverføringen. Alle fire valsepar 4, 5 - 4', 5' -35 7, 8 - 7', 8' kan gennem en indstillingsindretning 15 indstilles med hensyn til malespalten. Alle øvrige in- DK 167959 B1 10 dretninger såsom fremmedlegemssikring, ind - og udrykningsindretning o.s.v. anvendes som ved normale fire valseværker. Der henvises her til indholdet af DE-patentskrift nr. 27 30 166. Det har vist sig, at den i 5 nævnte skrift beskrevne konstruktionsenhed af valsepar med stor fordel også kan anvendes ved ottevalseværket således, at i tilfælde af en kombination af ottevalse-værker og firevalseværker kan der i alle tilfælde gås ud fra den samme grundopbygning af de såkaldte valse-10 pakker, hvilket er en yderligere fordel for fremstilleren såvel som for brugeren.

I enkelte tilfælde kan det være tilrådeligt at anbringe en fødevalse eller produktfordelevalse over det nedre valsepar. Fortrinsvis følger valse ind- og 15 udrykningen for de to valsepar imidlertid gennem den fælles føler 11.

I den højre halvdel af figuren er i produktføringstragten yderligere vist en luftføring 18. Denne kan især ved finmel- og mellignende malegods give for-20 dele, idet adskilt luft- og produktføring muliggør en mere kompakt føring af den faldende produktstrøm.

Hvert malevalsepar 4, 5 - 7, 8 har en særskilt malespalteindstillingsindretning, som består af et håndhjul 15 samt de tilsvarende indstillingselemen-25 ter. Yderligere kan der være tilvejebragt en motoriseret indstillingsindretning 16, hvorved begge kan overvåge den øjeblikkelige afstandsværdi for de to ma-levalser ved indikatoren 17. Endvidere kan den motoriserede indstilling følge automatisk gennem en regner (R) 30 og lagerorgan 58.

Ved hvert valsepar findes endvidere en kontroldør 19, som i den højre figurhalvdel foroven er vist lukket og i den nedre i åben position. Disse kontroldøre kan åbnes uafhængigt af, om valsestolen er i drift 35 eller ej. Derved forbliver gennem de ovenfor beskrevne yderligere luftkanaler 14, 18 opretholdt konstante lufttrykforhold og dermed konstante maleforhold.

11 DK 167959 B1 I det følgende henvises til fig. 2 i hvilken indstillingsorganerne ses som en byggegruppe 100 og et styrbart indstillingsdrev 100'. De to malevalser 104 og 105 bæres af en fælles bærer 101. Den løse 5 valse 105 er fastgjort svingbart på en stedfast ex-centerbolt 102, hvorved ind- og udrykning styres gennem en tilsvarende arm 103, samt en udrykningscylinder 106. Gennem armen 103's svingbevægelse bliver excenter-bolden 102 drejet og forårsager en vandret forskyd-10 ning af den nedre del af et svingbart lejehus 107, således at afstanden mellem de to malevalser kan forud-indstilles derved. Denne indretning er ikke egnet til finindstilling af malevalserne. Den bliver også kun benyttet til at bringe malevalserne i indrykket eller 15 udrykket stilling d.v.s. i to fikserede stillinger. Den egentlige finindstilling af malevalserne 104 og 105 sker gennem en indstillingsspindel 108, som ved drejning direkte bevæger en indstillingsarm 109 omkring et fast drej eleje 110. Den øvre korte ende af indstil-20 lingsarmen 109 er via en trækstang 11 virkningsmæssigt forbundet med det svingbare lejehus 107. Kraftoverføringen går over knive som samtidig er del af en overlast-fj edersikring 112. På den modsatte ende af trækstangen 111 findes et indstilleligt modholdehoved 25 113 samt en trykmåleindretning 114 med trykindikater 115. Por ved servicearbejde at kunne stille malevalserne parallelt kan en korrektion af den til hver en tid krævede side foretages over indstillingsskruer 143, 144. Indstillingsspindelen 108 holdes på plads gennem 30 et leje 110' og kan nu aktiveres ved hjælp af et håndhjul 116, som har et direkte indbygget indikatorur, eller ved hjælp af et motororgan, en overføringskæde 118 samt en gearmotor eller drivmotor 119. Drivmotoren 119 er fastgjort på valsestolen 126 og står gen-35 nem en glidekobling og et kædehjul i direkte forbindelse med indstillingsspindelen 108.

DK 167959 B1 12

Endvidere er direkte med indstillingsspindelen 108 forbundet en pos it ions angiver 120, således at hver bevægelse af kædehjulet 123 eller håndhjulet 116 registreres af positionsangiveren 120 og videre-5 føres til det ønskede sted. I fig. 2 er endvidere antydet en drivrem 128 til drift af malevalserne 104 og 105 henholdsvis 104' og 105'. Det er muligt også i driftsystemet at tilvejebringe et elektrisk effektbe-hovmåle- og indikatoraggragat 129. Derved kan eksem-10 pelvis det elektriske effektforbrug begrænses til nedre og øvre værdier og ved overskridelse af det forud bestemte område bliver eksempelvis et eller begge male-valsepar rykket ud fra hinanden.

Alle en valsestols signaler bliver fortrinsvis 15 koordineret og styret gennem en regnemaskine R, hvorved regnemaskinen R kan kalde de nødvendige indstillingsværdier fra en central cumputer med et lager Sp. Positionsindikatoren forsynes fortrinsvis med en positionsgrænseværdiskifter, som kan indstilles på forvalgbare '20 grænseværdier og på denne måde kan forhindre en automatisk fejlindstilling. En positionsgrænseværdiskifter har den fordel, at også en fejlhåndindstilling dermed kan forhindres, idet håndhjulet lige som den automatiske indstilling giver en tilsvarende forskydning af 25 kæden 118. Positionsangiveren kan lige som indstillingsmotoren 119 være forbundet med et indgangsudgangsaggregat, som modtager eller afgiver tilsvarende signaler fra eller til regnemaskinen R, svarende til digital angivelse og håndindtastning. På samme måde kan 30 trykmåleog angive ind retningerne 114, 115 være tilsluttet regnemaskinen. Alt efter et valseværks udbygningsgrad kan der være tilvejebragt en eller flere sikkerhedsforanstaltninger ved selve valseværket. Når der eksempelvis indbygges riffelvalser er maletrykso-35 vervågning mindre betydningsfuld, hvorimod overvågning af malevalsernes afstand, det kan være gennem posi- 13 DK 167959 B1 tionsangiveren eller en afstandsmåler, er fordelagtig. Omvendt er det med glatte valser, ved hvilke en trykovervågning bringer flere fordele. Med en regner og den antydede signalledning skal antydes at computeren eller 5 lageret styrer et vist antal eventuelt alle valsestole i en mølle og også koordinere styrefunktionerne om nødvendigt.

Det har endvidere vist sig ganske særlig fordelagtigt at digitalangivelsen angiver en værdi svarende 10 til et tidmål (kl. 05.50) og fortrinsvis videregiver en identisk værdi svarende til en stillingsindikatoren eller håndhjulets viserur.

Den store fordel ligger i at erfaringsværdier fra ikke automatiserede eller ikke fjernstyrbare valse-15 stole kan jævnføres og udnyttes ved opbygningen eller ved forbedring af tilsvarende styreprogrammer.

Fig. 3 viser en komplet kornmølle i stærkt forenklet fremstilling. Helt groft betragtet består stivelsesmøllen af en lagersilo 30 til lagerkornet, 20 blande- og ventekasser 31, en egentlig forarbejdningsafdeling 32 samt rum 33 til færdigprodukt. I tilslutning til færdigproduktrummene 33 bliver færdigprodukterne afleveret direkte gennem et vejesystem 34.

Forenklet foregår arbejdsforløbet som føler: 25 Fra lagerrummene 35, 35]_, 352, 353 o.s.v. bliver den ønskede råkornblanding fremstillet og ført til et blan-derum 40 over vægte 36, en horisontaltransportør 37, en elevator 38 og endnu en horisontaltransportør 39. Fra blanderummet bliver det endnu urensede korn ud-30 taget og over en vægt 41, en horisontaltransportør 42 samt en elevator 43 ført til kornrenseren 44. I en kompaktrenser 45 bliver store fremmedbestanddele (klumper) frasigtet, sten udsøgt, skaldele ført bort.

(Der henvises til det samlede indhold af schweizisk pa-35 tentansøgning nr. 04 626/87-6). Derefter føres godset til en rynkecylinder 46, i hvilken lange og runde frem- DK 167959 B1 14 medfrø fjernes, gennem en skrubber 47, som befrier korngodset for vedhæftende snavs, tilsættes den krævede vandmængde i en intens i vvædeindretning 48 og lagres i et venterum 49 i den krævede tid. Det vædede og i ca.

5 12 til 48 timer lagrede korn udtages fra det ene af venterummende 49 eller 50 overføres gennem en elevator 43' og tilføres efter en tilsætning på 0,1 til 0,3% vand (fugteren 51 før B·^ og et homogeniseringrum 52) direkte den første malepassage (B^) eller den før-10 ste dobbeltmalepassage 53.

Til formalingen bliver godset ført gennem dob-beltmalepassager 53, 53', 54, 54' o.s.v., hvorved godset efter hver dobbeltformaling gennem et pneumatisk transportsystem 55 føres til siafdelingen af en stor-15 plansigte 56. De såkaldt bageste formalinger er som hidtil udført som enkeltformalinger 57. Fra disse bliver godset efter passagen af et valsepar i en tilsvarende firevalsestol ført til en plansigte 58 af den indenfor teknikken sædvanlige størrelse. De fra forma-20 lingen eller fra storplansigten 56 og plansigten 58 eller fra de andre i møllen anvendte si- og sigteaggre-gater, som grovmelsrensemaskinen o.s.v. kommende færdigprodukter oplagres i rum 59, 60, 61, 62, 63 og udleveres via en vægt 34 efter behov. Disse kan derved 25 forberedes til ekspeditionen gennem en sækkepåfyldningsstation 64 eller gennem en tankvognslaster 65.

Hele anlægget drives fra en central styring med alle nødvendige regnemidler af overmølleren.

En yderligere interessant fordel ligger deri, at 30 der i tilslutning efter dobbeltmalepassagerne også kan anvendes storsigter med bestemt større siflader eksempelvis 30-60% større end ved sifladerne efter fireval-sestolene, således at der her endnu engang muliggøres en koncentration af arbejdsydelsen.

35 Ifølge aktuelle overslag kan der med den nye op findelse med hensyn til plansigter og valsestole samlet DK 167959 B1 15 spares 10-40% plads og maskinpark; dette uden ulemperne ved nye ukendte formalingsprincipper ved opretholdelse af møllekapacitet og slutproduktkvalitet. Energiforbruget lader sig også sænke betragteligt.

5 I fig. 4 er vist et diagram for en normal korn mølle svarende til teknikkens standpunkt. De enkelte grovmalepassager (Blr B2, b3, b4) er vist med skraverede symbolske valsepar. Dette betyder, at valserne er udformet som riffelvalser.

10 Efter hver enkelt formaling (B^ eller B2 o.s.v.) bliver det frembragte grovmel altid overført til en sigtepassage til opdeling i forskellige granuleringer.

En del af afstødningerne B3 og B4 bliver ført over klidbørsterne DBr.DBr.2 til rengøring af skallerne.

15 Med DBr.]^ samt DBr.2 overtages gennemgangen fra klidbørsterne B^ og Br.2 og inddeles i mel og klid. Gennemgangen fra DBr.3 renses i specialplansigteafdelingen DBr.2· Tilsvarende bliver alt filtratmelet fra den pneumatiske transportør sigtet på plansigteafdelingen 20 DF. Enkelte afstødninger fra B2 og b2 bliver renset direkte i grovmelsrensemaskinerne Ρχ eller P2.

Finmalepassagerne C2 til C11 overtager udstødet eller gennemgangen fra Div.2, P2 samt P2. Svarende til grovmapassagerne bliver malegodset nu også ved finmale-25 passagerne efter hver enkelt formaling ledt ind i de tilsvarende tilsluttende sigteafdelinger. Produktstrømmen bliver derved ført med stigende tal 1, 2, 3 o.s.v. fra den første malepassage til første sigtepassage, anden malepassage til anden sigtepassage o.s.v. Alle 30 gennemgange i alle sigtepassager kan udtages som færdigt mel.

Ved finmalepassagerne anvendes mellem den egentlige valseformaling og sigten altid en løsner (til nedbrydning af flager) vist med en cirkel eller en spe-35 cialløsner til intensiv nedbrydning (cirkel med kegle).

Diagrammet i fig. 5 viser med hensyn til opgave-og møllekapacitet den samme møllestørrelse som i fig.

DK 167959 B1 16 4, hvor fig. 5 er den nye løsning og fig. 4 som sammenligning dertil teknikkens standpunkt.

De to og to linder hinanden anbragte valsepar viser i fig. 5 en dobbelt formaling. B-l og B2 de første 5 to grovmalepassager er sammensat til den første dobbeltformaling 53. Bg og B4 viser den anden dobbeltma-lepassage 531. Den første og den anden dobbeltmalepas-sage er svarende til fig. 3 samlet i et første otteval-seværk 67. På samme måde resulterer finmalepas s agerne 10 C]_, C2, C4 og C5 i ottevalseværket 68 og finmalepassa-gerne Cj, Cg, Cg, C^q i ottevalseværket 69. Kun finma-lepassagerne C3 og Cg er udformet som enkeltmalepassager, ligesom i fig. 4 altså teknikkens standpunkt og danner her tilsammen et firevalseværk 57 svarende til 15 fig. 3.

Diagrammet i fig. 5 vedrører naturligvis et foretrukket udførelseseksempel, for hvilke der som indledningsvis anført er en meget stor variationsmulighed inden for opfindelsens rammer. Blot en betragtning af 20 fig. 4 og fig. 5 viser dog meget udtrykkeligt den stærke forenkling, som med den nye løsningstanke er mulig.

Der henvises nu i det følgende til fig. 6. Denne figur viser kombinationen af dobbeltmalepassager og enkeltmalepassager. Derved er dobbeltmalepassagerne 25 B1/B2 og C;j/C2 sammenfattet i et enestående ottevalse-værk 70. En transportledning 141 bringer malegodset fra den første dobbeltformaling B1/B2 til den første storsigteafdeling 73. Den tredie grovformaling B3 ligesom den fjerde grovformaling B4 bliver formalet på 30 hver sin enkeltmalepassage i en firvalsestol 142. Overføringsledninger 143 og 144 bringer henholdsvis tredie og fjerde grovformaling til de tilsvarende sig-teafdelinger 145 og 146. De første to finmalepassager C^ og C2 er igen udført som dobbeltmalepassager. Det 35 fra C2 kommende gods bliver ledt over en pneumatisk transportledning 140 til den anden storsigteafdeling

Claims (19)

74. Finmalepassagerne C3 og C4 er igen udformet som enkel tmalepass ager (firevalseværk 151) og de tilsvarende produkter bliver ført med overføringsledningerne 147 og 148 til den tilsvarende tredie og fjerde sigteafdeling 5 149 og 150. De følgende finmalepassager ligesom de ikke viste bageste grovmalepassager kan alt efter specielle krav til møllen være udført som dobbelt eller enkeltma-lepassager. Storfladesigterne 73, 74 osv. kan være sammenfattet i en særlig storplansigte 152 ligesom de 10 tilsvarende sigteafdelinger 145, 146, 149, 150 i en plansigte 153 svarende til den kendte teknik.

1. Fremgangsmåde ved fremstilling af kornforma- 15 lingsprodukter, såsom mel, grovmel, finmel m.v., hvorved malegodset som ved højmølledrift valses og sigtes flere gange, kendetegnet ved, at malegodset føres mindst to gange over dobbeltvalseformalingstrin uden sigtning mellem de enkelte formalingstrin under 20 dobbeltformalingerne og sigtes efter hver dobbeltformaling.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at godset i kombination dobbelt- og enkeltformales, hvorved malegodset sigtes efter hver 25 dobbeltmalepassage og hver enkeltmalepassage.

3 Odetegnet ved, at i otte-valsestolen (1) er ved hver af de øverst liggende valsepar (4, 5; 7, 8) indrettet en indstillelig fødestyring (12), og der findes en tragtformet produktledning (2c) til overførsel fra det respektive overliggende valsepar (4, 5; 7, 8) til 35 det nedre valsepar (4', 5'; 7', 8').

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at i det mindste første og anden grovformaling (B-l og B2) samt første og anden finformaling (Cj og C2) hver især gennemføres ved dobbeltforma- 30 ling uden mellemsigtning.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at godset føres gennem fire til seks dobbeltmaletrin uden mellemsigtning under dobbeltformalingerne og sigtes efter hver dobbeltforma- 35 ling.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at især ved finmalingen fo DK 167959 B1 18 retages to til seks enkeltformalinger hver med en mellemsigtning .

6. Kornmølle til fremstilling af kornformalingsprodukter, såsom mel, grovmel, finmel m.v., med høj- 5 mølledr if tsystemet, og som har flere malepassager med valsepar og hver med tilsluttede sigtepassager, kendetegnet ved, den har mindst to dobbeltmalepas-sager hver med to efter hinanden anbragte malevalsepar uden sigtning mellem de to valsepar.

7. Kornmølle ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hver to dobbeltmalepassager er bygget som en valsestolsenhed, som en ottevalsestol (1), hver 25 med to over hinanden liggende malevalsepar (4, 5, 4', 5'; 7, 8, 7', 8').

7. Kornmølle ifølge krav 6, kendeteg net ved, at hver to dobbeltmalepassager er bygget som en valsestolsenhed, som en ottevalsestol (1), hver med to over hinanden liggende malevalsepar (4, 5, 4', 5'; 7, 8, 7', 8')·

8. Kornmølle ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at den anvender en kombination af dobbeltmalepassager og enkeltmalepassager med en sigte- 30 passage efter hver dobbeltmalepassage eller enkeltmale-passage.

8. Kornmølle ifølge krav 6 eller 7, kende tegnet ved, at den anvender en kombination af dobbeltmalepassager og enkeltmalepassager med en sigte-passage efter hver dobbeltmalepassage eller enkeltmale-passage.

9. Kornmølle ifølge krav 6, 7 eller 8, kendetegnet ved, at den i kombination både har otte-valsestole (61) og fire-valsestole (142, 151).

9. Kornmølle ifølge krav 6, 7 eller 8, ken detegnet ved, at den i kombination både har otte-valsestole og fire-valsestole.

10. Kornmølle ifølge et af kravene 6-9, ken detegnet ved, den mindst har to otte-valsestole. DK 167959 B1 20

10. Kornmølle ifølge et af kravene 6-9, kendetegnet ved, den mindst har to otte- 25 valsestole.

11. Kornmølle ifølge et af kravene 6-10, kendetegnet ved, at hvert malevalsepar har en særskilt malespalteindstilling.

11. Kornmølle ifølge et af kravene 6-10, kendetegnet ved, at hvert malevalsepar har en særskilt malespalteindstilling.

12. Kornmølle ifølge et af kravene 6-11, k e n -5 detegnet ved, at i otte-valsestolen (1) er ved hver af de øverst liggende valsepar (4, 5; 7, 8) indrettet en indstillelig fødestyring (12), og der findes en tragtformet produktledning (2c) til overførsel fra det respektive overliggende valsepar (4, 5; 7, 8) til 10 det nedre valsepar (4', 5'; 7', 81)·

12. Kornmølle ifølge et af kravene 6-11, k e n -

13. Kornmølle ifølge et af kravene 6-12, kendetegnet ved, at hvert malevalsepar (4, 5; 4', 5'; 7, 7; 7', 8' er forsynet med en malespalteindstil-lings ind retning såvel som en inspektionslem (19) til 15 prøveudtagning efter hver malepassage.

13. Kornmølle ifølge et af kravene 6-12, kendetegnet ved, at hvert malevalsepar (4, 5; 4', DK 167959 B1 19 5'; 7, 7; 7', 8) er forsynet med en malespalteindstil-lingsindretning såvel som en inspektionslem (19) til prøveudtagning efter hver malepassage.

14. Kornmølle ifølge et af kravene 6-13, kendetegnet ved, at såvel det øvre valsepars fødekammer som det nedre valsepars fødekammer gennem kanaler er tilsluttet en tilgang

14. Kornmølle ifølge et af kravene 6-13, k e n - 5 detegnet ved, at såvel det øvre valsepars fødekammer som det nedre valsepars fødekammer gennem kanaler er tilsluttet en tilgang

15. Kornmølle ifølge et af kravne 6-14, ken detegnet ved, at hvert valsepar er fuldstændigt udrustet med indstillingsindretning og fremmedlegemesikring, og at valserne i hvert valsepar hver især har forskellig omløbshastighed, hvorved det foretrækkes at 25 over hinanden liggende valsepar har en fælles styret udrykningsindretning.

15. Kornmølle ifølge et af kravne 6-14, kendetegnet ved, at hvert valsepar er fuldstændigt 10 udrustet med indstillingsindretning og fremmedlegemesikring, og at valserne i hvert valsepar hver især har forskellig omløbshastighed, hvorved det foretrækkes at over hinanden liggende valsepar har en fælles styret udrykningsindretning.

16. Kornmølle ifølge et af kravene 6-15, kendetegnet ved, at valserne i et valsepar er anbragt i samme højde.

16. Kornmølle ifølge et af kravene 6-15, ken detegnet ved, at valserne i et valsepar er anbragt i samme højde.

17. Kornmølle ifølge et af kravene 6-16, ken detegnet ved en kompaktrenser (45), mindst to otte-valsestole (53, 53', 54, 54') samt en storplansig-te (56).

17. Kornmølle ifølge et af kravene 6-16, kendetegnet ved en kompaktrenser (45), mindst to 20 otte-valsestole (53, 53', 54, 54') samt en storplansig-te (56).

18. Kornmølle ifølge et af kravene 6-17, k e n -35 detegnet ved, at have dobbeltmalepassager og enkeltmalepassager, hvor der ved dobbeltmalepas s agerne DK 167959 Bl 21 i gennemsnit er indrettet sigteflader, der hver er 20-50% større end sigtefladerne ved enkeltmalepassager-ne.

19. Kornmølle ifølge et af kravene 6-18, k e n -5 detegnet ved, at der til hver malespalteind-stillingsindretning er indrettet en fjernstyring, samt et regneorgan til lagring og genkaldelse af de til hver formalingsopgave specifikke malespalteindstillinger såvel som alle øvrige indstillingsværdier til 10 forarbejdnings- og transportmidlerne. /