DK159478B - Fremgangsmaade og apparat til fremstilling af granulater samt granulat fremstillet ved fremgangsmaaden - Google Patents

Description

o i

DK 159478 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde og et apparat til fremstilling af granulater. Opfindelsen angår endvidere også granulater, der fremstilles ved hjælp af fremgangsmåden.

5 Der kendes allerede talrige fremgangsmåder til frem stilling af kornformigt materiale ved hvirvellagsgranulering, jf. Chem. Ing. Tech. 45, 736-739 (1973), DE offentliggørelsesskrift nr. 2.231.445 og 2.555.917 og EP offentliggørelsesskrift nr. 0.087.039. Ved disse beskrevne frem-10 gangsmåder, der gennemføres kontinuerligt, fås det anvendelsesfærdige granulat i ét trin uden særskilt eftertørring.

I det væsentlige kan der i denne sammenhæng skelnes mellem tre forskellige metoder, der imidlertid alle er baseret på den samme granulatdannelsesproces. I alle tilfælde sprøjtes 15 produktet, der skal granuleres, således med en sprøjtelig konsistens, altså i form af en smelte, en suspension eller også en opløsning, ind i et hvirvellag. Det indsprøjtede produkt befugter først overfladen af de faste partikler, der befinder sig i hvirvellaget, og bliver derefter fast ved tør-20 ring eller afkøling. På denne måde vokser partiklerne skal--agtigt, og de bliver større, jo længere de opholder sig i hvirvellaget. Derfor afhænger granulatstørrelsen i afgørende grad af lagindholdet.

Væksten af partiklerne begynder i hvirvellaget med 25 kim, der enten dannes i hvirvellaget af sprøjtedråber, der ikke rammer noget og bliver faste, eller ved slid af allerede tilstedeværende faste partikler eller tilføres til hvirvellaget udefra. Den (interne) kimdannelse, der sker i hvirvellaget, påvirkes af hvirvellagets indhold på den må-30 de, at der med voksende lagindhold på den ene side sker et fald i antallet af sprøjtedråber, der ikke rammer noget, og på den anden side sker en stigning i antallet af kim, der fremkommer ved slid.

Den til produktion af granulater med en forudbestemt 35 kornstørrelse nødvendige proces er ved hvirvellagsgranule-

. O

DK 159478 B

2 - -· ring et samspil mellem udbuddet af kim og granulatvækst.

Granuleringsprocessen kan derfor påvirkes på mange forskellige måder. Således kan f.eks. udbuddet af kim suppleres ved tilførsel af kim udefra.

5 Der foreligger uforanderlige granuleringsbetingel ser, når lagindholdet holdes konstant. I stationær tilstand skal massen af fast stof, der føres til hvirvellaget, svare til massen af færdigt granulat, der udtages fra laget. Foruden denne massebalance skal partikelbalancen også være ud-10 lignet. Granulatkornene, der udtages fra hvirvellaget, skal altså antalsmæssigt erstattes med nye kim. Ved de kendte metoder fremtvinges en konstant granulatdannelsesproces. Metoderne adskiller sig ved den måde, hvorpå denne konstans opnås.

15 Ved fremgangsmåderne, der er beskrevet i DE offent liggørelsesskrift nr. 2.231.445 og i EP offentiiggørelses-skrift nr. 0.087.039, anvendes der kun internt dannede kim. Styringen af det tilhørende ringe hvirvellagsindhold aktiverer efter et princip med fyldningsregulering et udlednings-20 organ og sørger dermed for tilpasningen af granulatudtagelsen til produkttilførslen. Granulatet, der kommer ud fra granulatoren, sorteres, og det derved fremkomne fine materiale føres tilbage til granulatoren. Da fyldningsreguleringen imidlertid ved forskellige gennemgangsmængder gennem 25 de efter hinanden opstillede apparatdele, som er sorteringsstrækning og udledningsorgan, kommer ud af trit, kan der herved kun anvendes en sorteringsstrækning, hvis gennemgang af korn med ønsket størrelse tilpasser sig til den nødvendige gennemgangsmængde gennem udledningsorganet uden hensyntagen 30 til adskillelsesskarpheden. I overensstemmelse hermed anvendes der ved de i DE offentliggørelsesskrift nr. 2.231.445 og EP offentliggørelsesskrift nr. 0.087.039 beskrevne metoder i begge tilfælde et andet hvirvellag som sorteringsstrækning. Sidstnævnte klassificerer imidlertid kun granulaterne meget 35 uskarpt. Derfor er denne fremgangsmåde uegnet til at frem-

O

DK 159478 B

3 stille granulater med en snæver kornstørrelsesfordeling.

Den i DE offentliggørelsesskrift nr. 2.263.968 beskrevne granuleringsmetode er i princippet identisk med den ovenfor beskrevne metode. Dog foreslås der her som 5 sorteringsstrækning en skarpt adskillende sigte i stedet for et andet hvirvellag. Den nødvendige synkronisering af gennemgangsmængderne gennem sorteringsstrækningen og udledningsorganet opnås ved, at en del af kornene med ønsket størrelse ikke udtages, men formales og derefter 10 føres tilbage til hvirvellaget. Dette yderligere udbud af kim må kompenseres ved reduktion af kimdannelsen i hvirvellaget. Reduktionen af kimdannelsen i hvirvellaget opnås ved, at granulatoren drives med et højt lagindhold.

En forudsætning for denne driftsmåde er imidlertid et slid-15 fast granulat. Denne metode giver altså granulater med snæver kornstørrelsesfordeling. En ulempe er imidlertid, at et forholdsvis højt apparativt opbud er nødvendigt. Desuden kan produkter, der er opløsningsmiddelfugtige eller udviser risiko for støveksplosion, ikke granuleres ved denne 20 metode, fordi de ud over hvirvellagsgranulatoren nødvendige apparater ikke kan installeres således, at de hverken er gjort indifferente eller eksplosionstrykfaste.

Ved det i DE offentliggørelsesskrift nr. 2.555.917 beskrevne, tredie alternativ til fremstilling af granula-25 ter ved hvirvellags-sprøjte-metoden anvendes der som udføringsorgan en modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordning.

Dette organ forener funktionerne af sorteringsstrækning og udledningsorgan i sig.

Med denne anordning udtages der kun det granulat fra 30 hvirvellaget, der har nået den ønskede kornstørrelse. Alle variationer i antallet af udledte granulatkorn indvirker umiddelbart på lagindholdet. Hvis f.eks. lagindholdet stiger, er de producerede granulatkorn for små. Væksten af granulatet må følgelig begunstiges, og kimtilførslen, der her 35 sker udefra, må nedsættes. For at kimene, der står til rå-

O

DK 159478B

4 dighed for granuleringsprocessen, kan påvirkes virksomt ved regulering, skal den interne kimdannelse minimeres, hvilket kan opnås ved granulering med højt lagindhold ved slidfast granulat. Endelig giver denne kendte metode gra-5 nulater med en snæver kornstørrelsesfordeling. Det er imidlertid en ulempe, at den kræver en kompliceret reguleret kimtilførsel udefra. Endvidere er en omstilling af processen fra en bestemt gennemsnitlig kornstørrelse til en anden gennemsnitlig kornstørrelse forbundet med omfangsrige 10 eksperimentelle forarbejder til bestemmelse af de nøjagtige indstillingsparametre. Dette gælder på samme måde for de andre ovenfor beskrevne fremgangsmåder.

Der er nu tilvejebragt en ny fremgangsmåde til kontinuerlig fremstilling af granulater med snæver kornstør-15 relsesfordeling, og denne fremgangsmåde består i, at man a) indsprøjter produktet, der skal granuleres, i flydende form i et hvirvellag.

b) fraskiller de med afgangsgassen fra hvirvellaget udvigende andele af fint materiale og fører dem tilbage til 20 hvirvellaget som kim for granulatdannelsen, c) alene ved indstilling af sorteringsgasstrømmen påvirker granuleringsprocessen i hvirvellaget således, at granulaterne dannes med den af sorteringsgasstrømmen givne størrelse, 25 d) udtager det færdige granulat alene via en eller flere modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordninger, der er indsat i hvirvellagsapparatets tilstrømningsbund, og e) eventuelt underkaster de således fremstillede granulater en termisk efterbehandling.

30 Der er endvidere tilvejebragt et nyt apparat til kon tinuerlig fremstilling af granulater med snæver kornstørrelsesfordeling. Apparatet består i det væsentlige af en hvir-vellagsgranulator, - som indeholder anordninger til indsprøjtning af det 35 i en sprøjtelig form tilførte produkt,

O

DK 159478 B

5 - som endvidere indeholder et system, der er egnet til tilbageføring af de fra hvirvellaget undvigende andele af fint materiale, og - ved hvis tilstrømningsbund der umiddelbart er an- 5 bragt en eller flere modstrøms-tyngdekraft-sorte- ringsanordninger.

Der er endelig tilvejebragt nye, ved den her omhandlede fremgangsmåde fremstillede granulater, der - indeholder 1-100 vægt-% af mindst én aktiv kompo- 10 ponent, 0-99 vægt-% indifferent fyldmateriale og 0-40 vægt-% dispergerings- og/eller bindemiddel samt eventuelt tilsætningsstoffer, - udviser en gennemsnitlig kornstørrelse på 0,1-3 mm, - udviser en snæver kornstørrelsesfordeling, idet den 15 største og den mindste partikeldiameter afviger mak simalt en halv gennemsnitlig kornstørrelse fra gennemsnitsværdien , - er formet ensartet og opbygget homogent og udviser en kompakt mikroporøs struktur, og 20 - er spontant dispergerbare eller opløselige i vand eller andre opløsningsmidler.

Den her omhandlede fremgangsmåde adskiller sig fra alle tilsvarende kendte fremgangsmåder ved, at granulatdannelsesprocessen i et vekselspil mellem granulatvækst og kimdan-25 nelse af sig selv indstilles på den af sorteringsgastilførslen givne størrelse af det udledte granulat.

Den her omhandlede fremgangsmåde udmærker sig ved en række fordele i forhold til de analoge kendte metoder. Der kan således fremstilles granulater med den i hvert enkelt til-30 fælde ønskede partikelstørrelse, hvorved partikeldiameteren (kornspektret) ligger inden for meget snævre grænser. Endvidere kan størrelsen af partiklerne ved hjælp af sorterings--gastilførslen varieres på enkel måde fra tilfælde til tilfælde. Apparative ændringer er derved ikke nødvendige. Der 35 kan derimod endog under løbende drift opnås en ændring af . o

DK 159478 B

6 ““ partikelstørrelsen.

Det er en særlig fordel, at der kun dannes granulat med den ønskede størrelse. Der optræder ikke materialetab, da korn med understørrelse forbliver i hvirvellaget, ind-5 til de har nået den ønskede størrelse. Korn med overstørrelse dannes ligeledes ikke, da partiklerne ved stadig sortering fjernes fra hvirvellaget. Formalingsprocesser og sigteprocesser bortfalder derfor fuldstændigt. Også tilsætning af fremmede kim til påvirkning af processen er 10 unødvendigt. Det er også gunstigt, at de flydende produkter , der skal sprøjtes ind i hvirvellaget ved den her omhandlede fremgangsmåde, kan udvise et særdeles højt indhold af fast stof. De dannede granulatkorn er ensartet formede, homogent opbyggede og kan trods høj styrke disperge-15 res eller opløses spontant i vand eller andre opløsningsmidler. Da processen stiller ringe krav til granulatets slid-fasthed, kan der også fremstilles granulater med ringe bin-demiddelindhold, hvilket begunstiger deres dispergeringsopførsel. Endelig kan der ved den her omhandlede fremgangs-20 måde også forarbejdes opløsningsmiddelfugtige eller støv-eksplosionsfarlige produkter, fordi det nødvendige apparat kan udføres således, at det er gjort indifferent og eksplosionstrykfast .

Ved den her omhandlede fremgangsmåde indsprøjtes pro-25 duktet, der skal granuleres, i flydende form i et hvirvellag. Derved kan væsken være en smelte, en opløsning eller en suspension (opslæmning).

Væsken, der skal indsprøjtes, kan indeholde en eller flere aktive komponenter. På tale som aktive komponenter 30 kommer både stoffer, der er faste ved stuetemperatur, og sådanne, der er flydende ved stuetemperatur. En forudsætning for anvendelsen af flydende aktive komponenter er kun, at de før granuleringen påføres på faste bærestoffer. De aktive komponenter kan være opløselige eller uopløselige i 35 vand. De skal være så stabile mod hydrolyse, at de under DK 159478 B 1 o 7 gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde og under anvendelsen af det fremstillede granulat i nærværelse af vand ikke undergår nogen nævneværdig sønderdeling.

I betragtning som aktive komponenter kommer agroke-5 miske virksomme stoffer, virkscnme stoffer til bekæmpelse af skadelige organismer inden for husholdnings- og hygiejneområdet, farmakologisk virksomme stoffer, næringsstoffer, sødestoffer, farvestoffer og organiske eller uorganiske kemikalier.

Ved agrokemiske stoffer skal der i det foreliggende 10 tilfælde forstås de til plantebeskyttelse gængst anvendelige virksomme stoffer. Hertil hører fortrinsvis insecti-cider, acaricider, nematodicider, fungicider, herbicider, vækstregulerende midler og gødningsstoffer. Som eksempler på dådanne virksomme stoffer kan der i enkeltheder nævnes: 15 0,0-diethyl-0-(4-nitro-phenyl)-thiono-phosphorsyre- ester, 0,0-dimethyl-0-(4-nitro-phenyl)-thiono-phosphorsy-reester, 0-ethyl-0-(4-methylthio)-phenyl)-S-propyldithio-phosphat, (0,O-diethylthionophosphoryl)-a-oxomino-phenyl-eddikesyrenitril, 2-isopropoxy-phenyl-N-methyl-carbamat, 20 propionsyre-3,4-dichloranilid, 3-(3,4-dichlorphenyl)-1,1--dimethyl-urinstof, 3-(4-chlorphenyl)-1,1-dimethyl-urinstof, N-(2-benzthiazolyl)-N,Ν'-dimethyl-urinstof, 3-(3--chlor-4-methylphenyl)-1,1-dimethylurinstof, 3-(4-isopro-pylphenyl)-1,1-dimethylurinstof, 4-amino-6-(1,1-dimethyl-25 ethyl)-3-methylthio-l,2,4-triazin-5(4H)-on, 4-amino-6-(l,l--dimethyl-ethyl)-3-ethylthio-l,2,4-5(4H)-on, l-amino-6--ethylthio-3-(2,2-dimethylpropyl)-1,3,5-triazin-2,4-(IH,3H)--dion, 4-amino-3-methyl-6-phenyl-l,2,4-triazin-5(4H)-on, 2-chlor-4-ethylamino-6-isopropyl-amino-l,3,5-triazin, R-en-30 antiomeren af 2-[4-(3,5-dichlor-pyridyl-2-oxy)-phenoxy]--propionsyre-(trimethylsilyl)-methylester, R-enantiomeren af 2—[4—(3,5-dichlorpyridyl-2-oxy)-phenoxy]-propionsyre--(2-benzyloxy)-ethylester, 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre, 2-(2,4-dichlorphenoxy)-propionsyre, 4-chlor-2-methyl-phen-35 oxy-eddikesyre, 2-(2-methyl-3-chlor-phenoxy)-propionsyre,

O

DK 159478 B

8 3,5-diiod-4-hydroxy-benzonitril, 3,5-dibrom-4-hydroxy-ben-zonitril samt diphenylether og phenylpyridaziner, f.eks. pyridater, endvidere 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuran-yl-methylcarbamat, 3,5-dimethyl-4-methyl-thiophenyl-N-me-5 thiocarbamat, 0,0-diethyl-0-(3-chlor-4-methyl-7-cumarinyl)--thiophosphat, N,N-dimethyl-N1 -(fluordichlormethylmercap-to)-Ν'-(4-methylphenyl)-sulfamid, 1-(4-chlorphenoxy)-3,3--dimethyl-l-(l,2,4-triazol-l-yl) -butan-2-on, l-(4-chlor-phenoxy)-3f3-dimethyl-l-(l/2/4-triazol-l-yl)-butan-2-ol, 10 l-cyclohexyl-4,4-dimethyl-3-hydroxy-2-(1,2,4-triazol-l-yl)- -pent-l-en, 2-(2-furyl)-benzimidazol, 5-amino-l-bis-(dime-thylamido)-phosphoryl-3-phenyl-l,2,4-triazol, 4-hydroxy-3--(1,2,3,4-tetrahydro-l-naphthyl)-cumarin, S-[lf2-bis-(eth-oxycarbonyl)-ethyl]-0,0-dimethyl-dithiophosphorsyreester, 15 0,O-dimethyl-O-(4-methylmercapto-3-methyl-phenyl)-thiono- phosphorsyreester, 0-ethyl-0-(2-isopropyloxy-carbonyl-phenyl ) -N-isopropylthionophosphorsyreester-amid og (S)-a-cya-no-3-phenoxybenzyl(IR)-cis-3-(2,2-dibromvinyl)-2,2-dime-thylcyclopropanc arboxylat.

20 Ved virksomme stoffer til bekæmpelse af skadelige organismer inden for husholdnings- og hygiejneområdet skal der i det foreliggende tilfælde forstås stoffer, der er gængst anvendelige til sådanne formål. Som eksempler kan der nævnes: 25 2-isopropoxy-phenyl-N-methylcarbamat, 0,0-diethyl- -0-(4-nitro-phenyl)-thionophosphorsyreester, 0,0-dimethyl--0-(4-nitro-phenyl)-thionophosphorsyreester, S-[l,2-bis--(ethoxycarbonyl)-ethyl]-0,0-dimethyl-dithiophosphorsyreester , 0,0-dimethyl-0-(3-methyl-4-nitrophenyl)—thionophos-30 phorsyreester, 0,0-dimethyl-0-(4-methylmercapto-3-methyl--phenyl)-thionophosphorsyreester, (cyclohex-l-en-1,2-di-carboximidomethyl)-2,2-dimethyl-3-(2-methylpropenyl)-cyclo-propancarboxylat.

Ved farmakologisk virksomme stoffer skal der i det 35 foreliggende tilfælde forstås både stoffer, der er anven-

DK 159478 B

O

9 delige inden for det veterinærmedicinske og inden for det humanmedicinske område. Som eksempel på et veterinærmedicinsk anvendeligt stof skal der nævnes 2,2-dimethyl-3-[(3-' - (p-chlorphenyl) -(3-chlorvinyl] -cyclopropancarboxylsyre-α-5 -cyano-3-phenoxy-4-fluor-benzylester. Som eksempel på et inden for det humanmedicinske område anvendeligt stof skal der nævnes acetylsalicylsyre.

Som næringsstoffer kan der både anvendes stoffer til menneskelig og dyrisk ernæring. Som eksempler kan der 10 nævnes citronsyre, vitaminer, kaffepulver, tepulver og kakaopulver.

Som eksempler på sødestoffer kan der nævnes natrium-cyclamat og saccharin.

Ved farvestoffer skal der i det foreliggende tilfæl-15 de forstås stoffer, der er egnet til fremstilling af farvestofdispersioner eller farvestofopløsninger og kan finde anvendelse som farvemidler og/eller påstrygningsmaterialer.

Der kan således anvendes vandopløselige farvestoffer, såsom anioniske, kationiske og reaktive farvestoffer, eller 20 vanduopløselige farvestoffer, såsom kypefarvestoffer, polyesterfarvestoffer og pigmentfarvestoffer. Som eksempler kan der nævnes:

Indanthrenfarvestoffer, cerofixfarvestoffer, astra-zonfarvestoffer, triarylaminfarvestoffer, triarylmethanfar-25 vestoffer, methinfarvestoffer, anthraquinonfarvestoffer, indigofarvestoffer, svovlfarvestoffer, azofarvestoffer og pigmentfarvestoffer.

På tale som organiske eller uorganiske kemikalier kommer sådanne stoffer, der fortrinsvis anvendes i form af 30 vandige dispersioner til synteseformål. Endvidere kan der også anvendes vandige zeolitsuspensioner. Ved zeoliter skal der herved forstås stoffer af den type, der er beskrevet i Ullmann, 4. opl., bind 17, side 9 ff. under stikordet "Mole-kularsiebe". Anvendelige er desuden også suspensioner af 35 uorganiske oxider, der er egnet til fremstilling af kataly-

DK 159478 B

10 .o satorer eller katalysatorbærere. Der kan her f.eks. nævnes aluminiumoxid og siliciumdioxid.

Det flydende produkt, der ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde skal indsprøjtes i hvirvella-5 get, kan foruden de aktive komponenter og det eventuelt tilstedeværende flydende fortyndingsmiddel også indeholde indifferente fyldmaterialer, dispergeringsmidler, bindemidler og/eller tilsætningsstoffer, f.eks. konserveringsmidler og farvestoffer.

10 I betragtning som fyldmaterialer kommer alle fyld- og bærestoffer, der gængst anvendelige i vanddispergerbare eller vandopløselige granulater eller olieopløselige granulater. Fortrinsvis anvendelige stoffer af denne art er uorganiske salte, såsom alkalimetal-, magnesium- og ammo-15 niumchlorider og -sulfater, f.eks. magnesiumsulfat, kaliumsulfat, natriumsulfat, kaliumchlorid, ammoniumsulfat, li-thiumsulfat og ammoniumchlorid, endvidere oxider, såsom magnesiumoxid, nitrater, carbonater, hydrogencarbonater, sili-cater, talkum, kridt, kvartsmel, kaolin, montmorillonit, 20 bentonit, attapulgit, og sepiolith, desuden grafit og endvidere urinstof og urinstofderivater, såsom hexamethylen-tetramin, og casein, endvidere kulhydrater, såsom stivelse, sukker, alginater og derivater deraf, kornmel, såsom hvedemel og rismel, desuden kelzaner, methylcellulose og hydroxy-25 propyl-methylcellulose og endelig vandopløselige polymere, såsom polyvinylalkohol og polyvinylpyrrolidon.

På tale som dispergeringsmidler kommer fortrinsvis kondensationsprodukter af aromatiske sulfonsyrer og formaldehyd, såsom kondensationsprodukter af sulfoneret ditolyl-30 ether og formaldehyd, endvidere ligninsulfonsyresalte, såsom lithium-, natrium-, kalium-, magnesium-, calcium- og ammoniumsalte af ligninsulfonsyre, endvidere methylcellulose, polyoxyethylen-fedtsyreestere, polyoxyethylen-fedtalko-holethere, f.eks. alkylarylpolyglycolethere, alkylsulfonater 35 og æggehvidehydrolysater.

DK 159478 B

o 11

Også dispergeringsmidler i sig selv kan ud fra deres opløsninger forarbejdes til granulater, der kan genopløses hurtigt.

Endvidere kan opslæmninger af anionaktive vaskemid-5 ler, eventuelt i nærværelse af tilsætninger af ikke-ioniske tensider, buildere, optisk lysnende midler, blødgøringsmid-ler og/eller duftstoffer, forarbejdes.

I betragtning som bindemidler kommer alle bindemidler (klæbere), der sædvanligvis er til stede i vanddisper-10 gerbare eller vandopløselige granulater eller i oliedisper-gerbare og olieopløselige granulater. Fortrinsvis anvendelige er opløsninger, emulsioner eller latexer af naturlige eller syntetiske stoffer, såsom methylcellulose, dekstrin, sukkerarter, stivelse, alginater, glycoler, polyvinylpyrro-15 lidon, ligninsulfonat, gummi arabicum, polyvinylalkohol og polyvinylacetat, i vand eller lavtkogende organiske opløsningsmidler, såsom methanol, ethanol, butanol og methylen-chlorid. I mange tilfælde kommer også vandglas og kiselsol på tale.

20 Eksempler på konserveringsmidler, der ved gennemfø relsen af den her omhandlede fremgangsmåde kan være indeholdt i de flydende produkter, der skal udsprøjtes, er 2--hydroxy-biphenyl, sorbinsyre, p-hydroxybenzaldehyd, p-hy-droxybenzoesyremethylester, benzaldehyd, benzoesyre og p-25 -hydroxybenzoesyre-propylester.

Som farvestoffer, der også kommer på tale som tilsætningsstoffer, kan der nævnes uorganiske pigmenter, såsom jernoxid, titanoxid og ferrocyanblåt, og organiske farvestoffer, såsom alizarin-, azo- og metalphthalocyanin-30 farvestoffer.

Når der ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde anvendes aktive komponenter og bindemidler, der foreligger som faste stoffer ved stuetemperatur, er det nødvendigt at indføre disse aktive komponenter eller bindemidler i 35 hvirvellaget i form af en smelte, en opløsning eller en suspension. I betragtning til fremstilling af opløsninger el-' o 12

DK 15 9 4 7 8 B

ler suspensioner af sådanne aktive komponenter eller binde-midler kommer alle gængse indifferente organiske opløsningsmidler samt vand. Fortrinsvis anvendelige som organiske opløsningsmidler er herved alkoholer, såsom ethanol og glycol, 5 endvidere aliphatiske og aromatiske, eventuelt halogenerede carbonhydrider, såsom ligroin, hexan, benzin, benzen, toluen, xylen, methylenchlorid, carbontetrachlorid og chlorbenzen, desuden ethere, såsom dioxan, tetrahydrofuran og anisol, endvidere ketoner, såsom acetone, methylethylketon og cyclo-10 hexanon, derudover stærkt polære opløsningsmidler, såsom he-xamethylphosphorsyretriamid, acetonitril, dimethylformamid og dimethylsulfoxid. Særligt foretrukket er anvendelsen af vand.

I de flydende produkter, der ved gennemførelsen af den 15 her omhandlede fremgangsmåde indsprøjtes i hvirvellaget, kan indholdet af fast stof varieres inden for et større område.

I almindelighed ligger indholdet af fast stof ved anvendelse af suspensioner (opslæmninger) mellem 5 og 75 vægt-%, fortrinsvis mellem 10 og 65 vægt-%.

20 De flydende produkter, der skal udsprøjtes, fremstil les ved gængse metoder ved blanding af bestanddelene i de ønskede mængdeforhold og eventuelt påfølgende opvarmning af de fremkomne blandinger.

Granuleringen kan gennemføres i luft eller indiffe-25 rente gasser, f.eks. nitrogen. Ifølge den her omhandlede fremgangsmåde kan granuleringen startes i et hvirvellagsapparatur, hvori der allerede findes startgranulat. Det er dog også muligt at starte granuleringen i et tomt apparatur. I dette tilfælde begynder den-her omhandlede hvirvel-30 lagsgranulering som forstøvningstørring. Den fører derefter ved gradvis opbygning af hvirvellaget til en lagfyldning, ved hvilken granulatkornene når den ønskede størrelse og kan udledes. Hvis der anvendes et produkt, der er tilbøjeligt til at danne en belægning på væggene i appara-35 turet, gås der ved processens start hensigtsmæssigt ud fra

DK 159478 B

O

13 et startgranulat. Ved hjælp af denne foranstaltning undgås en mulig påsprøjtning af væggene i vidt omfang.

Det flydende produkt, der skal granuleres, bliver ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde ind-5 ført i hvirvellaget gennem forstøvningsdyser. Særlig fordelagtig er derved anvendelsen af tostof-dyser.

Som forstøvningsgas kan der anvendes enhver gas, der er indifferent tinder arbejdsbetingelserne. Fortrinsvis anvendeligt er luft eller indifferente gasser, f.eks. nitro-10 gen. Mængden af forstøvningsgas kan varieres inden for et større område, og den retter sig i almindelighed efter apparatdimensionerne og efter arten og mængden af produktet, der skal indsprøjtes. I almindelighed arbejdes der med forstøvning sgasmængder, henført til det anvendte produkt, på 0,1 15 til 10 kg gas pr. kg fødemateriale, fortrinsvis 0,5 til 5 kg gas pr. kg fødemateriale. Forstøvningsgasstrømmens temperatur kan ligeledes varieres inden for et større område. I almindelighed arbejdes der ved forstøvningsgastemperaturer mellem 0 og 250°C, fortrinsvis mellem 20 og 200°C.

20 De med afgangsgassen fra hvirvellaget undvigende an dele af fint materiale fraskilles og føres tilbage til hvirvellaget som kim for granulatdannelsen. Derved er både en intern og en ekstern tilbageføring af fint materiale mulig.

Ved den interne tilbageføring af fint materiale fraskilles 25 støvet på et filter, der er opsat umiddelbart på hvirvellaget, og befordres tilbage til hvirvellaget ved hjælp af afrensningsimpulser. Ved den eksterne tilbageføring af fint materiale skilles støvet fra afgangsgassen uden for granu-latoren. Til fraskillelse af de undvigende andele af fint 30 materiale kan der anvendes alle apparater, der er gængst anvendte til sådanne formål. I en særlig foretrukken udførelsesform sker fraskillelsen af det fine materiale ved hjælp af en cyclon eller et støvfilter. Det fraskilte fine materiale transporteres tilbage til hvirvellagets sprøjtezone.

35 Denne tilbagetransport sker fortrinsvis pneumatisk. Som driv-

O

DK 159478 B

14 gasser kan der derved anvendes alle gængse, under arbejdsbetingelserne indifferente gasser. Fortrinsvis anvendelige er luft og indifferente gasser, f.eks. nitrogen. Mængden af drivgas kan varieres inden for et større område og retter 5 sig i almindelighed efter apparatdimensionerne og den undvigende mængde fint materiale. I almindelighed arbejdes der med drivgasmængder på 0,01 til 2 kg gas pr. kg fint materiale, fortrinsvis 0,1 til 1 kg gas pr. kg fint materiale. Temperaturen af drivgasstrømmen kan ligeledes varieres in-10 den for et større område. I almindelighed arbejdes der ved temperaturer mellem 20 og 350°C, fortrinsvis mellem 30 og 300°C.

Granuleringsprocessen i hvirvellaget opretholdes ved den her omhandlede fremgangsmåde alene af den indsprøjtede 15 dosis af det flydende produkt, der skal granuleres, og styrken af sorteringsgasstrømmen. Der tilføres ikke yderligere kim udefra. Som sorteringsgasser kan der derved anvendes alle gængse, under arbejdsbetingelserne indifferente gasser. Fortrinsvis anvendelige er luft og indifferente gasser, f.eks.

20 nitrogen. Sorteringsgasmængden kan varieres inden for et større område og retter sig efter apparatdimensionerne og kornstørrelsen og massestrømmen af granulatet, der skal udledes.

I almindelighed arbejdes der med sorteringsgasmængder mellem 0,2 og 5 kg gas pr. kg granulat, fortrinsvis mellem 0,4 25 og 2 kg gas pr. kg granulat. Temperaturen af sorteringsgasstrømmen kan ligeledes varieres inden for et større område.

I almindelighed arbejdes der ved sorteringsgastemperaturer mellem 20 og 350°C, fortrinsvis mellem 30 og 300°C.

Sorteringsgashastigheden retter sig efter kornstørrel-30 sen og vægtfylden af granulatet, der skal udledes. I almindelighed arbejdes der ved sorteringsgashastigheder mellem 0,5 og 15 m/sek., fortrinsvis mellem 1 og 5 m/sek.

Ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde udledes det færdige granulat via en eller flere mødstrøms-35 -tyngdekraft-sorteringsanordninger. I betragtning som sådan-

DK 159478 B

O

15 ne udledningsorganer kommer alle gængse sorteringsanordninger, der arbejder efter modstrøms-tyngdekraft-sorte-rings-princippet. Når der ønskes en særlig snæver kornstørrelsesfordeling, anvendes der som speciel udførelsesform en 5 siksak-sorteringsanordning. For af energimæssige grunde at holde sorteringsgasmængden så lille som muligt, anvendes der ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde fortrinsvis en sorteringsanordning med siksakprofil (siksak-sorteringsanordning) , ved hvilken spaltelængden og der-10 med sorteringsanordningens tværsnit kan indstilles ved hjælp af kamagtigt med hinanden forbundne, efter siksakprofilen tilpassede og vinkelret på sorteringsanordningens akse forskydelige mellemstykker. I en foretrukken udførelse forefindes der en indstillingsanordning for mellemstykkerne, der 15 er forbundet med en reguleringsanordning, som regulerer sorteringsgasstrømmen på den måde, at strømningshastigheden i sorteringsanordningen forbliver konstant trods det foranderlige tværsnit.

Den her omhandlede fremgangsmåde gennemføres i almin-20 delighed under atmosfæretryk. Det er imidlertid også muligt at arbejde under forhøjet eller formindsket tryk. Ved udgangen af modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordningen arbejdes der i almindelighed under atmosfæretryk. For at opnå dette er der mellem afgangsluftventilatoren og sorteringsanord-25 ningens udgang indskudt en trykregulator, der indstilles efter afgangsluftventilatoren eller en drosselklap eller en analog anordning, og som til stadighed tilpasser trykket ved sorteringsanordningens udgang til omgivelsestrykket. Hvis der ikke er atmosfæretryk ved sorteringsanordningens udgang, 30 er det nødvendigt at indbygge sluser til opretholdelse af det ønskede tryk.

Den vedføjede tegning tjener til at anskueliggøre forløbet af den her omhandlede fremgangsmåde og det dertil nødvendige apparat. På tegningen viser 35 fig. 1 et diagram til forklaring af vekselspillet mel-

O

DK 159478 B

16 I lem granulatvækst og kimdannelse uden hensyntagen til slid, i j fig. 2 et diagram til forklaring af vekselspillet ! mellem granulatvækst og kimdannelse under hensyntagen til slid, 5 fig. 3 en skematisk afbildning af det samlede appa rat ifølge opfindelsen i udførelsen med intern tilbageføring af fint materiale, fig. 4 en perspektivisk afbilding af den siksak-sor-teringsanordning, der befinder sig ved udløbet fra hvirvel-10 lagsapparatet, fig. 5 et tværsnit gennem siksak-sorteringsanordnin- gen, fig. 6 indstillingsanordningen i siksak-sorterings-anordningen til indstilling af udløbstværsnittet, 15 fig. 7 den ved sorteringsanordningens udgang opnåe de kornstørrelsesfordeling bestemt på de granulater, hvis fremstilling er beskrevet i eksempel 1-3, fig. 8 et tværsnit gennem en tostofdyse, der kan udskiftes under driften, og 20 fig. 9 endnu en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen.

Den i fig. 1 viste sammenhæng mellem størrelse og antal af granulatpartikler og hvirvellagets indhold svarer til de forhold, der må forventes ved fremstilling af et 25 fuldstændig slidfast produkt. - -

De af dysen frembragte smådråber rammer delvis de i hvirvellaget cirkulerende partikler og fører dermed til vækst af disse. Smådråberne, der ikke rammer noget, bliver faste. De størkner, når der er tale om en smelte, tørrer, 30 når der er tale om en suspension, og krystalliserer til små partikler, når det er en opløsning, der indsprøjtes. De skilles fra afgangsgassen og føres tilbage til hvirvellagets forstøvningszone. Dermed bliver de til nye kim, som ydergere partikler kan lejre sig på. Med voksende lagindhold 35 (starten svarer til forstøvningstørring) begunstiges væk-

O

DK 159478 B

17 sten af partiklerne på bekostning af kimdannelsen. Størrelsen af det udledte granulat afhænger i stationær tilstand umiddelbart af antallet af dannede kim, fordi der skal udledes lige så mange færdige granulatkorn, som der dannes 5 kim. Den tilførte tørmasse må fordele sig på antallet af færdige granulatkorn. Dermed er størrelsen af granulatkornene givet, idet der her for enkeltheds skyld ved størrelsen af granulatkornene skal forstås massen af et granulatkorn.

10 Med et højt kimantal og tilsvarende ringe lagind hold kan der derfor fremstilles mange små granulatkorn -Som vist foroven i fig. 1 - medens der ved højt lagindhold under i øvrigt de samme betingelser dannes få og store granulatkorn. Hvis den ønskede størrelse af de færdige granulat-15 korn fastlægges ved indstilling af det sorterende udløb, hører der dertil via de nævnte sammenhænge - som indtegnet i fig. 1 - i stationær tilstand et lagindhold, der netop giver det tilhørende kimantal. Dette lagindhold indstiller sig af sig selv uden ydre indgreb.

20 Ved denne betragtningsmåde er en yderligere effekt, som bidrager til kimdannelsen, nemlig sliddet, bevidst udeladt. Sliddet, der er stærkt produktafhængigt, bevirker, at forholdene bliver noget mere indviklede.

I modsætning til de hidtil betragtede primærkim til-25 tager de ved slid dannede sekundærkim med voksende lagindhold, som det ses forneden i fig. 2. Primær- og sekundærkim giver tilsammen de i alt til rådighed stående kim. Derved gennemløber det samlede antal kim et minimum. Dette betyder omvendt, at en maksimal granulatstørrelse ikke kan 30 overskrides. Desuden hører der to forskellige lagindhold til en granulatstørrelse. Det er nærliggende, at undersøge de to driftspunkters stabilitet.

En tilstand er som bekendt kun stabil, når reaktionerne på forstyrrelser virker i retning af at ophæve for-35

DK 159478 B

O

18 styrrelserne. Forstyrrelsen kan f.eks. være en forøgelse af lagindholdet i det venstre driftspunkt. Reaktionen på denne forstyrrelse består i en forstørrelse af granulatkornene og, ved det sorterende udløb, i en forstærket granu-5 latudledning. Lagindholdet bliver altså igen mindre. Den samme ophævende reaktion indtræder, når der foreligger en forstyrrelse i den anden retning. Driftspunktet er altså stabilt.

I højre driftspunkt falder undersøgelsen anderle-10 des ud. Her medfører et større lagindhold et mindre granulat. Det sorterende udløb lader en mindre mængde granulat komme ud. Lagindholdet vokser, og dermed bevæger anlæggets samlede tilstand sig væk fra driftspunktet. Man kommer til det samme resultat, når man antager en forstyrrelse i den 15 anden retning. Driftspunktet er altså ikke stabilt.

Kurvens maksimum bestemmer dermed arbejdsområdet for den selvregulerende proces. Granuleringsprocessen er kun stabil på den venstre side og kan derfor også kun anvendes dér.

20 Om og hvor der dannes et maksimum, afhænger af kim dannelsesmekanismen, der i første række påvirkes af produk tet. Væsentlige produktegenskaber ved primærkimdannelsen er viskositet og overfladespænding af fødematerialet. Antallet af primærkim kan påvirkes af forstøvningens fin-25 hed. Desuden spiller partikelstørkningshastigheden, der påvirkes af fluidiseringsgastemperaturen, en rolle.

For sekundærkimene er bindevirkningen af det vedhæftende faste stof væsentlig. Endvidere er partikelstørrelse, tilstrømningshastighed og opholdstid i laget af betydning.

30 Den her omhandlede fremgangsmåde kan gennemføres i et hvirvellagsapparatur som vist skematisk i fig. 3 i versionen med intern tilbageføring af fint materiale. Det består af en lodret opstillet beholder 1 med en perforeret tilstrømningsbund 2 ved den nedre ende og et påsat afgangsgas-35 filter 3 ved den øvre ende. Den opståede afgangsgas frasu-

DK 159478 B

O

19 ges af en ventilator 4. Gennem den perforerede tilstrømningsbund 2 indblæses gas, således at der ovenover i granuleringsbeholderen 1 dannes et hvirvellag.

Fortrinsvis anvendes der ved den her omhandlede 5 fremgangsmåde en hvirvellagsgranulater, der er en todelt, fortrinsvis cylindrisk beholder. Derved finder granuleringsprocessen sted i den nedre del. Den øvre del, der fortrinsvis er udvidet til den dobbelte diameter af den nedre del, tjener til for-udskillelse af korn med mellem-10 størrelse fra afgangsgassen og til størkning af de forstøvningsdråber, der ikke har ramt nogen partikler i hvirvellaget.

Fraskillelsen af fint materiale eller produktstøv fra afgangsgassen kan enten ske inden i eller uden for 15 hvirvellagsgranulatoren. Den interne fraskillelse sker fortrinsvis på filterslanger 3, der er anordnet i den øvre del af beholderen 1. En forudsætning for anvendeligheden af sådanne filterslanger er, at produktet agglo-mereres på deres overflade. Det således agglomererede fi-20 ne materiale falder ved rensning af filterslangerne tilbage i hvirvellaget med tilstrækkelig faldhastighed. Den eksterne fraskillelse af det af afgangsgassen medrevne fine materiale sker fortrinsvis ved hjælp af en cyklon eller et filter. Det udskilte fine materiale falder derved 25 ned i en drejesluse, der er nødvendig til opretholdelse af trykforskellen mellem hvirvellag og støvfraskiller. Fra drejeslusen føres det fine materiale fortrinsvis pneumatisk via en separat ledning ved hjælp af en drivgasstrøm tilbage til hvirvellaget og fortrinsvis til dysernes for-30 støvningsområde, således at der sikres en ensartet vækst af alle partikler i kornstørrelsesspektret. Derudover er også andre gængse metoder til tilbageføring af fint materiale anvendelige, såfremt der derved sikres en ensartet fordeling i hvirvellaget.

35 Ved den her omhandlede fremgangsmåde ledes gassen, der tjener til fluidisering og omdannelse til fast form af· o

DK 159478 B

20 det indsprøjtede produkt, ind i den nedre del af hvirvel-lagsgranulatoren. Som fluidiseringsgasser kan der derved anvendes alle gængse, under arbejdsbetingelserne indifferente gasser. På tale kommer fortrinsvis luft og indiffe-5 rente gasser, f.eks. nitrogen.

Temperaturen af fluidiseringsgassen kan varieres inden for et større område. I almindelighed arbejdes der ved temperaturer mellem -20 og +700°C, fortrinsvis mellem 0 og 650°C.

10 Fluidiseringsgassens hastighed kan varieres inden for et større område. I almindelighed arbejdes der ved gashastigheder (tomrørshastigheder) på 0,4-4 m/sek., fortrinsvis 0,5-2 m/sek. Mængden af fluidiseringsgassen beregnes derved ud fra hastigheden af fluidiseringsgassen, 15 vægtfylden og tværsnitsarealet af apparatets granulerings-del.

Hastigheden af fluidiseringsgassen vælges således, at der opretholdes et så stærkt bevæget hvirvellag, at der på den ene side ikke optræder en uønsket sammenbagning af 20 partiklerne, og på den anden side sliddet i hvirvellaget og medrivningen af fast stof fra hvirvellaget ikke stiger for meget.

Tilstrømningsbunden er i apparaturet til gennemførelse af den her omhandlede fremgangsmåde enten plan el-

rtC

ler tragtformet. Tilstrømningsbunden er fortrinsvis opbygget tragtformet, hvorved åbningsvinklen kan varieres inden for et bestemt område. Der foretrækkes en åbningsvinkel på tragten mellem 140 og 160°C. Ved anvendelse af tilstrømningsbunde med sådanne åbningsvinkler og med perforerede 30 bundplader, der sikrer en radialt indefter rettet udstrømning, føres især de større partikler i hvirvellaget til det centralt i tilstrømningsbunden udmundende, sorterende udløb. Andre arter af tilstrømningsbund/sorteringsanordning er dog også muligt. For eksempel kan granulatoren også op-35 bygges med rektangulær form med en plan eller skrånende

O

21 DK 159478 B

bund. Også anvendelsen af flere sorteringsanordninger, der er fordelt over tilstrømningsfladen, er mulig. Derved kan bundsegmenterne være plane eller skråne mod sorteringsanordningen. I en særlig foretrukken form har bundsegmen-5 tets tværsnitsflade form som en sekskant. I midten af dette bundsegment er der på lignende måde som ved den i fig.

8 viste anordning i hvert enkelt tilfælde anordnet en dyse omgivet af en ringformet sorteringsanordning. På denne måde opbygges granulatoren af et stort antal ensartede bund-10 segmenter. Med denne anordning opnås, at sorteringshyppigheden forbliver konstant uafhængigt af apparatdimensionerne.

Som det endvidere fremgår af fig. 3, er der i hvirvellagets højde anbragt forstøvningsdyser 5, gennem hvilke det flydende produkt i finfordelt form føres ind i hvir-15 vellaget. Opnåelsen og bevarelsen af den stationære tilstand i hvirvellaget kontrolleres via lagtryktabet, der indstiller sig af sig selv. Lagtryktabet vises og registreres af et trykmåleapparat 6. Afvigelser fra normalværdien er et tegn på forstyrrelser i granuleringsprocessen.

20 Ved tilstrømningsbunden 2 er der centralt anbragt et udledningsrør 7, i hvis øvre, til tilstrømningsbunden 2 græn-sende del en siksak-sorteringsanordning 8 er indbygget i niveau. En yderligere trykregulator 9 findes mellem udløbet fra siksak-sorteringsanordningen 8 og afgangsgasventi-25 latoren 4. Denne regulator 9 efterindstiller afgangsgasventilatoren 4 på den måde, at der ved udgangen af siksak--sorteringsanordningen til stadighed hersker et tryk, der kun ligger lidt under atmosfæretryk. På denne måde kan man undvære et yderligere organ, der afslutter siksak-sorte-30 ringsanordningen, f.eks. en sluse. Det færdige granulat falder uhindret ud af udløbet 7 og opfanges i en forrådsbeholder 10.

Forstøvningen af det i hvirvellaget indsprøjtede, flydende produkt sker ved den her omhandlede fremgangsmåde 35 fortrinsvis nedefra og opefter i hvirvellaget.

o

22 DK 159478 B

Til indsprøjtning af det flydende produkt i hvirvellaget anvendes der ved den her omhandlede fremgangsmåde fortrinsvis tostofdyser, der forstøver det flydende produkt fint og desuden bidrager til en god gennemblanding af 5 hvirvellaget. Hvis neutralpunktet af trykprofilen ligger i den sorterende udledning, hersker der undertryk i granu-latoren. Dyserne kan udskiftes under løbende drift, uden at der undviger gas til omgivelserne. Den luft, der strømmer ind i granulatoren udefra gennem dysernes indbygnings-10 åbninger, forhindrer oven i købet undvigelse af produkt.

For ved anlæg, der er gjort indifferente, at forhindre et luftindbrud under udskiftningen, foretrækkes en udførelsesform, hvorved der strømmer forstøvningsgas mod den indbrydende luft.

15 En skematisk afbildning af en sådan anordning er vist i fig. 8. I denne figur betyder a = bund af tilstrømningshætte b = yderligere bund c = bøsning 20 d = sideboring e = dyseføringsrør f = tostofdyse g = forstøvningsgastilførsel h = produkttilførsel 25 Gassen g, der tjener til forstøvning af det flydende produkt, ledes i dette tilfælde gennem et rum, der dannes under tilstrømningsbunden a af en yderligere bund b. I bundene, der afgrænser rummet, er der for hver dyse f indsvej-set en med en sideboring d forsynet bøsning c til optagelse 30 af dyseføringsrøret e. Dyseføringsrøret er derved så langt, at det rækker fra underkanten af bøsningen til kort over tilstrømningsbunden. Det er ligeledes forsynet med en sideboring, således at tilledningen af forstøvningsgas til dysen kan afbrydes helt eller delvist ved drejning af dysefø-35 ringsrøret. Når dysen er trukket ud af· dyseføringsrøret,

O

DK 159478 B

23 skal der strømme.så meget forstøvningsgas ind i indbygningsåbningen, at ingen partikler gennem denne åbning kan falde ud fra hvirvellaget, og desuden ingen omgivelsesluft strømmer ind i granulatoren.

5 Tostofdysen indeholder ligeledes en sideboring, gen nem hvilken forstøvningsgassen, når dysen er indbygget, kan strømme fra dyseføringsrøret ind i dysens gasføringskanal.

Tilførslen af det flydende produkt reguleres ved gennemførelsen af den her omhandlede fremgangsmåde på den ved 10 granulatorer og forstøvningstørrere gængse måde via afgangsluftens temperatur.

Som det fremgår af fig. 4 og 5 består siksak-sorte-ringsanordningen. 8 i den viste anordning ifølge opfindelsen af et stort antal rette rektangulære kanaler 11, der støder 15 op til hinanden i en vinkel på ca. 120°. Kanalerne 11 begrænses af siksakformet bøjede ribbeplader 12. Ved den nedre ende af siksak-sorteringsanordningen 8 er der anordnet en gasfordeler 13, ved hjælp af hvilken der føres den samme gasmængde til alle sorteringsgaskanalerne. I hvert sorterings-20 element, hvorved der her skal forstås strækningen mellem to nabostillede sorteringssteder, dannes der en cylindrisk hvirvel. Materialet, der skal sorteres, glider nedad på den foreliggende nedre flade, kommer gennem sorteringsgasstrømmen, bevæger sig derefter opad på den foreliggende øvre fla-25 de og kommer her på ny gennem sorteringsgasstrømmen. Ved hver gennemgang gennem gasstrømmen sker der en sortering, således at der trods en ringe adskillelsesskarphed i de enkelte sorteringselementer alt i alt opnås en høj adskillelsesskarphed som følge af de mange gentagelser.

30 Ved anvendelse af siksak-sorteringsanordninger er det særlig fordelagtigt at anvende en sorteringsanordning med indstilleligt tværsnit, jf. fig. 5.

Fastlæggelsen af det nødvendige mindste-gennemgangs--tværsnit af sorteringsstrækningen i siksak-sorteringsan-35 ordningen må ske eksperimentelt, fordi det er afhængigt af

O

24

DK 159478 B

lagets kornfordeling og den granulatstrøm, der skal udtages.

Hvis gennemgangstværsnittet er for lille, er en stationær drift ifølge fig. 1 ikke mulig, da der ikke udledes en tilstrækkelig granulatmængde, og lagindholdet og korn-5 størrelsen i dette tilfælde vokser ukontrolleret. Hvis gennemgangstværsnittet derimod er for stort, fås der ganske vist ingen forstyrrelser af granulatdannelsen, men denne driftsmåde kan være ugunstig i henseende til energi-mæssige aspekter. Til ændring af gennemgangstværsnittet 10 findes der derfor i sorteringsanordningen (jf. fig. 6) en indstillingsanordning 14, med hvilken spaltelængden i sik-sak-sorteringsanordningen og dermed sorteringsanordnings-tværsnittet kan ændres. Indstillingsanordningen består af kamagtigt med hinanden forbundne, efter siksakprofilen 15 tilpassede mellemstykker, der ved hjælp af et drev 15 kan forskydes på tværs, altså vinkelret på sorteringsanordningens akse. Indstillingsanordningen 14 er forbundet med en reguleringsanordning 16, der via en ventil 17 efterregule-rer sorteringsgasstrømmen på den måde, at strømningshastig-20 heden i siksak-sorteringsanordningen 8 trods det foranderlige tværsnit forbliver konstant. Den optimale indstilling af indstillingsanordningen bestemmes empirisk, idet man først finder den sorteringsgasmængde, der er nødvendig for den ønskede granulatstørrelse, i fuldt åbnet tilstand. Der-25 ved indstilles lagindholdet af sig selv. Derefter nedsættes det frie sorteringstværsnit ved hjælp af indstillingsanordningen, indtil lagindholdet (målt via lagtryktabet) stiger. Derved er det mindste nødvendige sorteringsanordningstværsnit for granuleringsprocessen fundet. Til stationær drift 30 vælges sorteringstværsnittet noget større end nødvendigt, således at der sikres stabile driftsbetingelser.

Et særlig fordelagtigt apparat til gennemførelse af den her omhandlede fremgangsmåde er vist skematisk i fig. 9.

I denne figur har de anførte tal følgende betydning: 35

25 DK 159478 B

O

1 = granulatorbeholder 2 = tilstrømningsbund 5 = forstøvningsdyse 6 = trykmåleapparat 5 7 = udledningsrør 8 = siksak-sorteringsanordning med ringspalteform 10 = produktudledning 13 = sorteringsgasfordeler 18 = indfyldningsstuds for startgranulat 10 19 = anordning til fraskillelse af fint materiale (cyklon) 20 = cylindrisk stykke 21 = drejesluse 22 = drivgastilførsel 15 23 = tilbageføring af fint materiale 24 = forstøvningsgastilførsel 25 = tilførsel af produktet, der skal forstøves 26 = sorteringsgastilførsel 27 = tilførsel af fluidiseringsgas 20 28 = udløb af afgangsgas til ventilator.

I de her omhandlede granulater kan de procentuelle andele af de indeholdte komponenter varieres inden for et større område. Andelen af aktiv komponent eller aktive komponenter ligger i almindelighed mellem 1 og 100 vægt-%. Hvis der 25 indsprøjtes smelter eller opløsninger af enkelte aktive stoffer, består det fremkomne granulat for op til 100%'s vedkommende af de pågældende stoffer, og der er eventuelt indeholdt op til 5 vægt-% opløsnings- eller fortyndingsmiddel.

Hvis der indsprøjtes væsker, der foruden de aktive komponen-30 ter indeholder yderligere bestanddele, såsom indifferente fyldmaterialer, dispergeringsmidler, bindemidler og/eller andre tilsætningsstoffer, ligger andelen af aktive komponenter i almindelighed mellem 5 og 95 vægt-%, fortrinsvis mellem 10 og 80 vægt-%. Andelen af indifferente fyldmaterialer udgør 35 i almindelighed 0 til 99 vægt-%, fortrinsvis 0 til 95 vægt-%.

26 o

DK 1 59478 B

Dispergeringsmidler og/eller bindemidler samt eventuelt yderligere tilsætningsstoffer foreligger i almindelighed i andele på O til 40 vægt-%, fortrinsvis 0 til 30 vægt-%.

De her omhandlede granulatpartikler udviser i al-5 mindelighed en partikelstørrelse på 0,1-3 mm, fortrinsvis 0,2-2 mm. Kornstørrelsen af de her omhandlede granulatpartikler retter sig derved efter granulatets anvendelsesformål. Korristørrelsesfordelingen er i sammenligning med granulater, der er fremstillet på gængs måde, meget snæ-10 ver. I almindelighed afviger partikeldiameteren kun maksimalt en halv gennemsnitlig kornstørrelse fra den gennemsnitlige partikeldiameter (d^) .

De her omhandlede granulatpartikler er ensartet formede og har en høj styrke. De udviser en kompakt mikropo-15 røs struktur og er trods dette spontant dispergerbare eller opløselige i vand eller andre opløsningsmidler. Ved spontan dispergerbarhed eller opløselighed skal der i det foreliggende tilfælde forstås, at partiklerne i almindelighed dis-pergeres eller opløses fuldstændigt i løbet af 0,5-3 minut-20 ter, fortrinsvis 1-2 minutter.

De her omhandlede granulater kan alt efter de indeholdte aktive komponenter anvendes til de mest forskellige formål. Granulater, der indeholder agrokemiske virksomme stoffer, kan anvendes til plantebeskyttelse ifølge gængse 25 metoder. For eksempel dispergeres eller opløses sådanne granulater i vand. De derved dannede dispersioner eller opløsninger kan eventuelt efter forudgående fortynding ifølge gængse metoder udbringes på planterne og/eller deres omgivelser, altså f.eks. ved sprøjtning,forstøvning eller van-30 ding. Anvendelsesmængden retter sig derved efter koncentrationen af dispersionen eller opløsningen og efter den pågældende indikation samt efter de indeholdte aktive komponenter. Hvis der i de her omhandlede granulater ikke er indeholdt agrokemiske virksomme stoffer, men andre aktive komponenter, sker anvendelsen ifølge metoder, der er gæng-

DK 159478 B

O

27 se inden for det pågældende tekniske område. Anvendelsesmængden er også her afhængig af de foreliggende aktive komponenter og den foreliggende indikation.

De ved den her omhandlede fremgangsmåde fremstille- 5 de granulater kan i mange tilfælde også underkastes en termisk efterbehandling. Således kan f.eks. zeolitgranulater hærdes eller aktiveres ved, at de opvarmes til temperaturer mellem 300 og 700°C, fortrinsvis mellem 350 og 650°C. Granulater, der indeholder uorganiske oxider og kommer på 10 tale som katalysatorer eller katalysatorbærere, kan hærdes ved, at de opvarmes til temperaturer mellem 500 og 1000°C.

Den her omhandlede fremgangsmåde illustreres ved de følgende eksempler.

15 Fremstillingseksempler.

Eksempel 1.

I et granuleringsapparat ifølge opfindelsen af den i fig. 9 viste type med følgende dimensioner: diameter af tilstrømningsbund . 225 mm 2o diameter af beroligelsesrum 450 mm samlet højde af granulator ca. 2 m sprøjtedyser 1 tostofdyse 2 tværsnit af sorteringsanordning 880 mm siksak-sorteringsanordning 10 dele 25 gennemføres en granulering ud fra en vandig natriumchlorid-opløsning med et indhold på 23 vægt-% natriumchlorid. Denne opløsning sprøjtes ved en temperatur på 20°C ind i hvirvel-lagsgranulatoren. Til fluidisering af lagindholdet indblæses der luft i en mængde på 127.5 kg pr. time. Fluidise-30 ringsgassens indløbstemperatur er 180°C, og udløbstemperaturen er 80°C. Som sorteringsgas indblæses der luft i en mængde på 18 kg pr. time. Sorteringsgassens temperatur er 20°C. Hvirvellagets indhold udgør 3 kg, og granuleringsydelsen ligger ved 1,5 kg pr. time. Der fås et fritstrømmende 35 granulat med en rysterumvægt på 1075 kg/m og en gennemsnitlig kornstørrelse d^0 på 1,5 mm. Den ved sigteanalyse bestemte kornstørrelsesfordeling er vist ved kurve 1 i fig. 7.

DK 159478 B

o 28

Eksempel 2.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres en granulering af en vandig suspension.

Først blandes en pulverformig forblanding, der be- 5 står af 50 vægt-% 2-isopropoxy-phenyl-N-methyl-carbamat 2 vægt-% magnesiumoxid 4 vægt-% højdispers kiselsyre 10 vægt-% alkylarylsulfonat og 10 34 vægt-% stenmel under omrøring med så meget vand, at der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 60 vægt-%. Denne suspension sprøjtes ved en temperatur på 20°C ind i hvirvellags-granulatoren. Granuleringen sker under de nedenfor angivne 15 betingelser.

fluidiseringsgas: luft gasgennemgang 127,5 kg/time indløbstemperatur 95°C udløbstemperatur 35°C 20 sorteringsgas: luft gasgennemgang 12 kg/time gastemperatur 20°C lagindhold: 1,2 kg granuleringsydelse: 4 kg/time 25 i)er fås et fritstrømmende granulat med en rysterum- vægt på 785 kg/m og en gennemsnitlig kornstørrelse d^Q på 0,7 mm. Den ved sigteanalyse bestemte kornstørrelsesfordeling er vist ved kurve 2 i fig. 7.

30 Eksempel 3.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en smelte.

En alkylpolyglycolether, der smelter ved 60°C, sprøjtes ved en temperatur på 70°C ind i hvirvellagsgranulatoren.

35 Granuleringen sker under de nedenfor angivne betingelser.

DK 159478 B

O

29 fluidiseringsgas: luft gasgennemgang 127,5 kg/time indløbstemperatur 18°C udløbstemperatur 25°C 5 sorteringsgas: luft gasgennemgang 8 kg/time gastemperatur 20°C lagindhold: 1,8 kg granuleringsydelse: 3 kg/time 10 Der fås et fritstrømmende granulat med en rysterum- 3 vægt på 535 kg/m og en gennemsnitlig kornstørrelse d^Q på 0,36 mm. Den ved sigteanalyse bestemte kornstørrelsesfordeling er vist ved kurve 3 i fig. 7.

15 Eksempel 4.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur ifølge opfindelsen gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning) . Derved anvendes der som forstøvningsdyse en to-stofdyse. Som sorteringsanordning anvendes én siksak-sorte-20 ringsanordning. Fraskillelsen af det fine materiale sker eksternt ved hjælp af en cyklon.

Først blandes en forblanding, der består af 70 vægt-% 6-phenyl-4-amino-3-methyl-l,2,4-triazin--5(4H)-on 25 5 vægt-% alkylarylsulfonat 5 vægt-% formalet lerjord og 20 vægt-% dispergeringsmiddel på basis af ligninsul-fonat under omrøring med så meget vand, at der fås en vandig sus-30 pension med et indhold af fast stof på 65 vægt-%. Denne opslæmning sprøjtes ved en temperatur på 20°C ind i hvirvel-lagsgranulatoren ved hjælp af luft. Den kontinuerlige granulering sker under de nedenfor angivne betingelser, fluidiseringsgas: luft 35 gasgennemgang 130 kg/time 0

DK 159478 B

30 indløbstemperatur 96°C udløbstemperatur 60°C sorteringsgas: luft gasgennemgang 8 kg/time

5 gastemperatur 20°C

drivgas: luft gasgennemgang 9 kg/time granuleringsydelse: 2,4 kg/time

Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en 10 rysterumvaegt på

Granulatpartiklerne er næsten runde. Den gennemsnitlige kornstørrelse dgQ er 530 ^im.

Granulatpartiklerne dispergeres i vand i løbet af sekunder .

15

Eksempel 5.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der inde-20 holder N-(5-ethylsulfonyl-1,3,4-thiadiazol-2-yl)-N,Ν'-dime-thylurinstof, under omrøring med så meget vand, at der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 60 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgranulatoren ved hjælp af forstøvningsgas. Granuleringen sker under de neden-25 for angivne betingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen

gasgennemgang 127 kg/time indløbstemperatur 80°C udløbstemperatur 40°C

30 sorteringsgas: nitrogen gasgennemgang 9 kg/time gastemperatur 40°C forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6 kg/time

35 gastemperatur 20°C

DK 159478 B

O

31 drivgas (tilbageføring): nitrogen

gasgennemgang 15 kg/time gastemperatur 40°C

granuleringsydelse: 3 kg/time 5 Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en 3 rysterumvægt på 690 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse d,-0 er 500 pm.

Eksempel 6.

10 I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der indeholder N,N-dimethyl-N'-(fluordichlor-methylmercapto)-N'-(4--methylphenyl)-sulfamid, under omrøring med så meget vand, 15 at der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 60 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgra-nulatoren ved hjælp af forstøvningsgas. Granuleringen sker under de nedenfor angivne betingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen 20 gasgennemgang 127 kg/time indløbstemperatur 95°C sorteringsgas: nitrogen

gasgennemgang 11,5 kg/time gastemperatur 40°C

25 forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6 kg/time gastemperatur 20°C drivgas (tilbageføring): nitrogen gasgennemgang 20,8 kg/time

30 gastemperatur 40°C

granuleringsydelse: 3,8 kg/time

Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en rysterumvægt på 683 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse d^0 er 400 pm.

35

DK 159478 B

O

32

Eksempel 7.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der in-5 deholder 1-(4-chlorphenoxy)-3,3-dimethyl-l-(1,2,4-triazol--1-yl)-butan-2-ol, under omrøring med så meget vand, at der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 50 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgranu-latoren ved hjælp af forstøvningsgas. Granuleringen sker 10 under de nedenfor angivne betingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen gasgennemgang 127 kg/time

indløbstemperatur 85°C udløbstemperatur 35°C

15 sorteringsgas: nitrogen gasgennemgang 11,5 kg/time gastemperatur 35°C forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6,5 kg/time

20 gastemperatur 20°C

drivgas (tilbageføring): nitrogen

gasgennemgang 19 kg/time gastemperatur 35°C

granuleringsydelse: 2,5 kg/time 25 Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en ry- 3 sterumvægt på 942 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse dg0 er 400 pn.

Eksempel 8.

30 I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der indeholder 1-(4-chlorphenoxy)-3,3-dimethyl-l-(l,2,4-triazol-l-yl)-butan- 2 -on, under omrøring med så meget vand, at der fås en van-35 dig suspension med et indhold af fast stof på 60 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgranulatoren ved hjælp

DK 159478B

O

33 af forstøvningsgas. Granuleringen sker under de nedenfor angivne betingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen gasgennemgang 127 kg/time

5 indløbstemperatur 50°C

udløbstemperatur 29°C sorteringsgas: nitrogen

gasgennemgang 25 kg/time gastemperatur 40°C

10 forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6 kg/time gastemperatur 20°C drivgas (tilbageføring): nitrogen gasgennemgang 10 kg/time

15 gastemperatur 40°C

granuleringsydelse: 1,5 kg/time

Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en rysterumvægt på 667 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse d5Q er 500 pn.

20

Eksempel 9.

I det i eksempel 1 beskrevne apparatur gennemføres granulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der inde- 25 holder N-(2-benzthiazolyl)-N,N'-dimethylurinstof, under omrøring med så meget vand, at der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 50 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgranulatoren ved hjælp af forstøvningsgas. Granuleringen sker under de nedenfor angivne be- 30 tingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen

gasgennemgang 127 kg/time indløbstemperatur 85°C udløbstemperatur 40°C

35 sorteringsgas: nitrogen

DK 159478B

O

34 gasgennemgang 15,5 kg/time gastemperatur 40°C forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6 kg/time

5 gastemperatur 20°C

drivgas (tilbageføring): nitrogen

gasgennemgang 21 kg/time gastemperatur 35°C

granuleringsydelse. 3,3 kg/time 10 Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en ry- 3 sterumvægt på 575 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse d^Q er 1000 um.

Eksempel 10.

15 I det i eksempel 4 beskrevne apparatur gennemføres gra nulering af en vandig suspension (opslæmning).

Først blandes en pulverformig forblanding, der indeholder 97,5 vægt-% 4-amino-6-(1,1-dimethylethyl)-3-methylthio--l,2,4-triazin-5(4H)-on, under omrøring med så meget vand, at 2o der fås en vandig suspension med et indhold af fast stof på 50 vægt-%. Denne suspension indsprøjtes i hvirvellagsgranula-toren ved hjælp af forstøvningsgas. Granuleringen sker under de nedenfor angivne betingelser.

fluidiseringsgas: nitrogen 25 gasgennemgang 127 kg/time indløbstemperatur 100°C udløbstemperatur 40°C sorteringsgas: nitrogen gasgennemgang 11,5 kg/time

30 gastemperatur 40°C

forstøvningsgas: nitrogen gasgennemgang 6,6 kg/time gastemperatur 20°C drivgas (tilbageføring): nitrogen 35 gasgennemgang 14,5 kg/time

DK 159478 B

O

35

gastemperatur 40°C

granuleringsydelse: 4,5 kg/time

Der fås et støvfrit fritstrømmende granulat med en 3 rysterumvægt på 530 kg/m . Den gennemsnitlige kornstørrelse 5 d^Q er 450 |im.

10 15 20 25 30 35

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til kontinuerlig fremstilling af granulater med snæver kornstørrelsesfordeling, kende- 5 tegnet ved, at a) produktet, der skal granuleres, i flydende form sprøjtes ind i et hvirvellag, b) andelene af fint materiale, der undviger med afgangsgassen fra hvirvellaget, fraskilles og føres tilbage 10 til hvirvellaget som kim for granulatdannelsen, c) granuleringsprocessen i hvirvellaget udelukkende ved indstilling af sorteringsgasstrømmen påvirkes således, at der dannes granulatkorn med den af sorteringsgasstrømmen givne størrelse, 15 d) det færdige granulat alene via en eller flere mod- strøms-tyngdekraft-sorteringsanordninger, der er indsat i hvirvellagsapparaturets tilstrømningsbund, udtages, og e) det fremstillede granulat eventuelt underkastes en ter- 20 misk efterbehandling.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegne t ved, at der som produkt, der skal granuleres, anvendes en væske, der indeholder en eller flere aktive kom- 25 ponenter.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegne t ved, at der som aktive komponenter anvendes agroke-miske virksomme stoffer, virksomme stoffer til bekæmpelse 30 af skadelige organismer inden for husholdnings- og hygiejneområdet, farmakologisk virksomme stoffer, næringsstoffer, sødestoffer, farvestoffer, organiske kemikalier og/eller uorganiske kemikalier.

4. Fremgangsmåde ifølge krav l,kendeteg- DK 159478 B O net ved, at andelene af fint materiale, der undviger fra hvirvellaget, kontinuerligt ved hjælp af en cyklon eller et støvfilter skilles fra afgangsluften og føres tilbage til hvirvellaget, eller at der bevirkes en intern tilbageføring 5 af fint materiale ved hjælp af et støvfilter, der er anord-net over hvirvellaget.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som udledning anvendes en eller flere siksak- 10 -sorteringsanordninger, hos hvilke spaltelængden· og dermed sorteringsanordningens tværsnit kan indstilles ved hjælp af kamagtigt med hinanden forbundne, efter siksak-profilen tilpassede og vinkelret på sorteringsanordningens akse forskydelige mellemstykker. 15

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det færdige granulat udtages via en tilstrømnings-bund, der er opdelt i flere sekskantede segmenter, der hver især skråner mod deres midte og dér har en dyse samt en 20 ringspalteformet modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordning, der omgiver dysen, som udledning.

7. Apparat til kontinuerlig fremstilling af granulater med snæver kornstørrelsesfordeling, kendetegnet 25 ved, at det består af en hvirvellagsgranulator, - der indeholder indretninger til indsprøjtning af det i sprøjtelig form tilførte produkt, - endvidere indeholder et system, der er egnet til tilbageføring af de andele af fint materiale, der und- 30 viger fra hvirvellaget, - og ved hvis tilstrømningsbund der er anbragt en eller flere modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordnin-ger.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, O DK 15947 8 B at der som modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordning anvendes en siksak-sorteringsanordning.

9. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, 5 at der som modstrøms-tyngdekraft-sorteringsanordning anvendes en siksak-sorteringsanordning, hos hvilken spaltelængden og dermed sorteringsanordningens tværsnit kan indstilles ved hjælp af kamagtigt med hinanden forbundne, efter siksak-profilen tilpassede og vinkelret på sorteringsanord- 10 ningens akse forskydelige mellemstykker.

10. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der til tilførsel af produktet, der skal granuleres, anvendes tostofdyser, hvis forsyning med forstøvningsgas er 15 udformet således, at der ved dyseudskiftning under løbende drift ikke kommer omgivelsesluft ind i granulatoren og ikke kommer produkt ud af granulatoren.

11. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, 20 at tilstrømningsbunden er opdelt i flere sekskantede segmenter, der hver især skråner mod deres midte og dér har en dyse samt en ringspalteformet modstrøms-tyngdekraft-sorterings-anordning, der omgiver dysen, som udledning.

12. Ved fremgangsmåden ifølge krav 1 fremstilleligt granulat, kendetegnet ved, at det - indeholder 1-100 vægt-% af mindst én aktiv komponent, 0-99 vægt-% indifferent fyldmateriale og 0-40 vægt-% dispergerings- og/eller bindemiddel 30 samt eventuelt tilsætningsstoffer, - udviser en gennemsnitlig kornstørrelse på 0,1-3 mm, - udviser en snæver kornstørrelsesfordeling, idet den største og den mindste partikeldiameter afviger maksimalt en halv gennemsnitlig kornstørrelse fra gen- 35 nemsnitsværdien, DK 159478 B O - er formet ensartet og opbygget homogent og udviser en kompakt mikroporøs struktur, og - er spontant dispergerbart eller opløseligt i vand eller andre opløsningsmidler. 5 10 15 20 25 30 35