DK154989B - Fremgangsmaade til bestemmelse af farveintensitetsvaerdier i billeder til indstilling af reproduktionsbetingelserne i billedreproduktionsmaskiner - Google Patents

Description

DK 154989 B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til bestemmelse af farveintensitetsværdier i billeder, til indstilling af reproduktionsbetingelserne i billedreproduktionsmaskiner, hvori der til frembringelse af til grundfarverne svarende 5 farveseparationsbilledsignaldata tilvejebringes fotoelektrisk skandering af et originalbillede.

Intensitetsområdet for den originale farvebillede afviger sædvanligvis fra det reproducerbare intensitetsområde for reproduktionsmaskinen. For transformation af det origi-10 nåle intensitetsområde til det reproducerbare intensitetsområde fastlægges lydstærke og lyssvage punkter i originalbilledet og intensitetsværdierne herfor indstilles til henholdsvis den maksimale og minimale reproducerbare intensitet.

Det er i så tilfælde kendt teknik at anvende en såkaldt 15 "limiter", som afskærer signaler, som er mindre end en forud fastsat minimumsværdi eller større end en forud fastsat maksimumsværdi og tildele disse henholdsvis minimumsværdien eller maximumsværdien, (se eksempelvis Principles of Color Reproduction, J.A.C. Yule, New York, 1967, side 313-320).

20 Selv for meget øvede fagfolk er det ikke nogen let sag at foretage den korrekte grundindstilling af en bil-ledreproduktionsmaskine i henseende til farve, det lysstærke punkt, det lyssvage punkt, farveovergangsstyringen, farvekor-rektionen, osv.

25 Når det lysstærke og det lyssvage punkt på originalen, især en 35 mm film, således som det ofte anvendes nutildags, udvælges, er det vanskeligt at skelne det lysstærke og det lyssvage punkt fra andre punkter med lignende intensiteter og at skelne et lysstærkt punkt fra et glanslyspunkt (glin-30 sende punkt). Endvidere er der ofte mange sådanne punkter i den samme original, og det kræver derfor stor øvelse hos operatøren at indstille billedreproduktionsmaskinen, og faren for fejlindstilling er stor.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en 35 fremgangsmåde til automatisk bestemmelse af farveintensitetsværdier i billeder, hvormed farveintensitetsværdierne uden 2

DK 154989 B

forstyrrelse ved tilfældige områdemæssige snævert afgrænsede billedintensitetsudsving kan fastlægges på pålidelig vis.

Det angivne formål opnås med en fremgangsmåde af den indledningsvist omhandlede art, som ifølge opfindelsen er 5 ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger, idet en foretrukken udførelsesform af opfindelsen til fastlæggelse af lysstyrke og lyssvage punkter er omtalt i krav 2. Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 10 fig. 1 er et blokdiagram af en maskine til udøvelse af en fremgangsmåde ifølge opfindelsen, fig. 2A og 2B er rutediagrammer over de processer, som skal foretages af maskinen vist i fig. 1.

I fig. 1 ses en maskine til at udføre en fremgangsmåde 15 ifølge opfindelsen.

En billedcyl inder 1 kan roteres af en drivmotor 2.

En original monteres på billedcylinderen 1.

Et pickup- eller læsehoved 4 til skandering af det originale billed 3 og til afgivelse af farveseparerede ud-20 gangsbilledsignaler R, G og B for de primære farver rød, grøn og blå, er monteret bevægeligt på en gevindskåret stang 6, som køres af en motor 5.

De farveseparerede billedsignaler R, G og B på udgangen af læsehovedet 4 sendes til en analog til digital om-25 former 7, i det følgende kaldt en A/D-omformer, hvori de analoge billedsignaler R, G og B synkront med tidsimpulser genereret af en impulsgenerator 12, som f.eks. en roterende indkoder, som er monteret koaksialt på billedcylinderens aksel, undersøges for deres øjebliksværdier og omformes i 30 overensstemmelse hermed til digitale farvesepareringsbilled-signaler.

De digitale billedsignaler lagres derpå i datalager 8a i datamaten 8, som omfatter en digital regneenhed eller lignende. Digitale billedsignaler, som udlæses på hukommel-35 sesenheden 8a, konverteres derefter logaritmisk til farve- 3

DK 154989 B

separerede intensitetssignalsdata Dr, Dg og Dg, og sendes til en regneenhed 8b datamaten 8.

Datamaten 8 udsender data til en udgangsenhed 10. Visningsorganer 11, som f.eks. et farvekatodestrålerør (CRT), 5 er forbundet til datamaten 8 igennem et bufferlager 9, som kompenserer for differensen mellem frekvenskarakteristikken for datamaten 8 og visningsorganerne 11.

Den logaritmiske konvertering af de farveseparerede billedsignaler kan også foretages før A/D-omformeren 7. De 10 skanderingsskridt, hvormed de digitale farveseparerede billedsignaler gennem omformning i A/D-omformeren 7 tilvejebringes, udpeges så store, at den nødvendige kapaciteten af datalageret ikke skal forøges.

I figurerne 2A og 2B ses rutediagrammer til detektion 15 af et lysstærkt punkt og en intensitet af dette ved hjælp af datamaten 8 vist i fig. 5. Data for intensitetssignalet DR, Dg og Dg af et vist billedelement, som udlæses fra datalagerenheden 8a, bearbejdes f.eks. efter den følgende formel Dg - DG < Ki og Dg - Dr < K2, hvor og 1¾ er udpegede 20 værdier for at skelne, om intensitetssignalets data Dr, Dg og Dg er afbalanceret. Dvs. at de betragtes som afblancerede når Dg - Dg og DG - Dr højst er Κχ og K2 (sædvanligvis er K;l=K2=0,05) .

Efter at intensitetssignalets data Dr, Dg op Dg af 25 et bestemt billedelement anses for at være afbalanceret, undersøges data for intensitetssignalerne for de andre billedelementer ved siden af det bestemte billedelement en for en med hensyn til, om de er afbalanceret eller ej, og et antal S af afbalancerede billedelementer optælles. Derefter 30 detekteres et areal S (P) for de afbalancerede billedelementer ifølge antallet S af afbalancerede billedelementer.

Som vist i et rutediagram fig. 2B sammenlignes det balancerede areal S (P) med et nedre grænsetærskelareal Sr ved at trække det afbalancerede areal S (P) fra tærskelarea-35 let SK. Når den ved sammenligningen tilvejebragte differens er mindre end eller lig med nul, vælges eksempelvis data 4

DK 154989 B

for intensitetssignalet for den grønne farve Dg og sammenlignes med forudbestemte tærskel intensitetsværdier Djjx og Djj2 (Djji er større end Djj2) til at undersøge om ulighederne Djji < Dg < Djj2 er opfyldte. Koordinaterne af billedelementer-5 ne med de intensiteter, som tilfredsstiller formlen

Pm < Dg < Djj2, indskrives i en registerenhed (ikke vist) i datamaten 8 og herudover optælles antallet af afbalancerede arealer S (P), som tilfredsstiller de ovenfor beskrevne betingelser, i en tæller (ikke vist) i datamaten 8.

10 Efter sammenligningsproceduren, som beskrevet ovenfor for alle afbalancerede område S (P), er afsluttet, indikerer det antal, som er talt op af tælleren, antallet af de udvalgte lysstærke punkter, dvs., når det talte antal er nul, eksisterer ingen lysstærke punkter, og når det optalte antal 15 er en, er det afbalencerede areal for originalen svarendfe til de i registeret i datamaten 8 udskrevne koordinater det virkelige lysstærke punkt. Når det optalte antal er større end en, uden at tærskelintensitetsværdien Djjx er ændret, nedsættes tærskelintensitetsværdien DH2 gradvist for at 20 reducere' forskellen mellem værdierne DH1 og Djj2, og sammenligningsproceduren gentages, indtil det optalte antal bliver en, hvorved det virkelige lysstærke punkt er bestemt.

Koordinaterne og intensiteten Dg af det sidste eneste afbalancerede område S(P), dvs. det virkelige lysstærke 25 punkt, angives på udgangsenheden 10 vist i fig. 1.

En roterende indkoder 12 og den lineære indkoder 13 vist fig. 1 detekterer positionerne af billedelementerne som X - Y koordinater, som svarer til adresserne i registeret X datamat 8.

30 Udgangsenheden 10 kan være en printer, som kan ned skrive udgangsværdien af en synlig information som en karakteroverføringsinformation. Operatøren kan anvende karakteroverføringsinformationen som et overføringsmedium for indføring af informationen i billedreproduktionsmaskinen, 35 f.eks. en farveskanderingsmaskine. Udgangsenheden 10 kan også være en båndoptager eller en skriver med et optagende 5

DK 154989 B

medium, som f.eks. et magnetisk materiale eller en papirtape eller lignende. I så tilfælde kan information optaget i en binær kode overføres direkte elektrisk til billedreproduk-tionsmaskinen. Signalerne, som indføres til udgangsenheden 5 10, kan også direkte overføres til billedreproduktionmaskinen i et on-line-system.

I figurerne 2A og 2B er vist rutediagrammer til detek-tion af et lysstærkt punkt og dets intensitet på det originale billede. Et skyggepunkt og dets intensitet på det origi-10 nåle billede kan detekteres på lignende måde som det lysstærke punkt ved at reversere signalerne i negativ-positiv relation, og derfor kan en detaljeret beskrivelse heraf udelades.

Claims (2)

1. Fremgangsmåde til bestemmelse af farveintensitets-værdier i billeder til indstilling af reproduktionsbetingel-seme i billedreproduktionsmaskiner, hvorved der til frem- 5 bringelse af til grundfarverne modsvarende farveseparationssignaldata tilvejebringes fotoelektrisk skandering af et originalbillede, kendetegnet ved, at der ved skandering fastlægges sådanne billedpunkter hvis farveseparationssignaldata ligger indenfor forud givne intensitetsom-10 råder, at nabobilledelementer, hvis farveseparationssignaldata ligger i det samme intensitetsområde, detekteres, at det af disse billedpunkter optagne areal fastlægges ved optælling af billedpunkterne, og at et billedpunkt kun anerkendes som et billedpunkt med en udpeget egenskab, når arealet 15 overstiger en forud fastlagt størrelse.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der til udpegning af lyssvage punkter og lysstærke punkter fastlægges billedelementer, for hvilke forskellen i farveseparationsbilledsignaldata ikke overstiger 20 en lille størrelse, og at der blandt de således tilvejebragte billedpunkter foretages en udpegning af billedpunkter med den største henholdsvis den mindste intensitet som lysstærke punkter henholdsvis lyssvage punkter.