DK168540B1

DK168540B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af polymerdispersi oner, som danner film, der er resistente mod blokdannelse, og anvendelse af de fresmtillede polymerdispersioner som bindemiddel til påstrygningsmidler

Info

Publication number: DK168540B1
Application number: DK555085A
Authority: DK
Inventors: Rudolf Mueller-Mall; Michael Melan; Eckehardt Wistuba; Lothar Matthaei
Original assignee: Basf Ag
Priority date: 1984-12-01
Filing date: 1985-11-29
Publication date: 1994-04-18
Also published as: JPS61136501A; DE3443964A1; DK555085A; EP0184091B1; EP0184091A2; EP0184091A3; DE3574146D1; AU580816B2; DK555085D0; JPH0764887B2; ATE47865T1; US4654397A; AU5059485A

Description

i DK 168540 B1

Opfindelsen angår fremstillingen af polymer-dispersioner, der udviser en lav filmdannelsestemperatur, og som danner film med høj resistens mod blokdannelse, samt anvendelsen af disse polymer-dispersioner som bindemiddel til påstryg-5 ningsmidler. Det er kendt, at påstrygningsstoffer på basis af alkydharpikser, der indeholder opløsningsmidler, frembringer overtræk, der på grund af en autooxidativ tværbinding er resistente mod blokdannelse. Ved disse systemer er imidlertid de opløsningsmidler, der medanvendes, 10 en ulempe, fordi disse afgives til det omgivende miljø.

Hertil kommer, at sådanne påstrygningsstoffer har tendens til eftertværbinding, hvorved der optræder revnedannelse og afskalning af overtrækkene, sådan som det hyppigt kan iagttages ved vinduer, der er overtrukket med alkyd-15 harpikser. Endeligt nedbrydes alkydharpiksovertrækkene kraftigt ved påvirkning fra vind og vejr, f. eks. UV-be-stråling og regnvand. Også påstrygningsmidler på basis af med vand fortyndelige alkydharpikser, ved hvilke opløsningsmiddelandelen endnu andrager ca. 20 vægt-%, 20 udviser lignende ulemper.

Til fremstilling af påstrygninger anvendes også 2-kompo-nentsystemer på basis af epoxidharpikser, polyisocyanater/ polyoler og syrehærdende lakker. En ulempe ved sådanne systemer er giftigheden af komponenterne og den begrænsede 25 lagerstabilitet af sådanne blandinger.

Også vandige polymer-dispersioner kan anvendes som binde-midler for påstrygningsmidler, der frembringer overtræk, der er resistente mod blokdannelse. Det er dog derved en forudsætning, at de polymere udviser høje glastempera-30 turer. Sådanne polymer-dispersioner må derfor udvise en tilsætning af filmdannelseshjælpemidler, f. eks. af benzin, glycolethere eller estere, såsom propylenglycol, butyldiglycol og butylglycolactat, for at de kan danne film ved stuetemperatur. Sådanne blandinger af vandige DK 168540 B1 2 polymer-dispersioner af polymere med høj glastemperatur og filmdannelseshjælpemidler af den angivne art, hvis mængde afhænger af glastemperaturen og den molekylære struktur af den polymere samt af arten af filmdannelses-5 hjælpemidlet, danner ved stuetemperatur i almindelighed transparente film, der efter afgivelse af filmdannelses-hjælpemidlet til omgivelserne er resistente mod blokdannelse. Hvis man ved sådanne systemer formindsker andelen af filmdannelseshjælpemidlet, må den polymere omdannes 10 til film ved forhøjede temperaturer, dvs. under opvarmning.

Store opløsningsmiddelmængder er imidlertid en ulempe på grund af belastningen af miljøet.

Derudover er egenskaberne af overtræk på basis af polymer-dispersioner, hvis polymere udviser glastemperaturer 15 mellem 25 og 60 °C, utilfredsstillende, fordi polymerfilm ene udviser en ringe udvidelse, således at overtrækkene iturives og skaller af på ikke-dimensionsstabile substrater, såsom træ. Som yderligere ulempe ved sådanne "hårde" polymer-dispersioner, der kun kan forarbejdes 20 under tilsætning af forøgede mængder af filmdannelses hjælpemidler, skal man anføre den ugunstige initiale tendens til blokdannelse, som også optræder ved alkyl-harpiksholdige overtræk. Ved initial tendens til blokdannelse forstår man tendensen til blokering af de netop 25 påførte, kun i kort tid tørrede overtræk. Denne tendens til blokdannelse gør f. eks. en hurtig stabling af over-trukne substrater praktisk talt umulig. Den forårsages af de store, endnu i bindemiddelfilmen foreliggende mængder af filmdannelseshjælpmidler, der kun langsomt 30 afgives af de sædvanlige polymere ved stuetemperatur.

Ved en ved stuetemperatur gennemført tørring opnås den slutttelige resistens mod blokdannelse hyppigt først efter flere dages forløb.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en fremgangs- 3 DK 168540 B1 måde til fremstilling af en polymer-dispersion, som ved stuetemperatur danner film med i det højeste ringe mængder af filmdannelseshjælpmidler, og hvorved filmene har store udvidelsesværdier og god resistens mod blokdan-5 nelse.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er af den i indledningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Som monomere A kommer monoolefinisk umættede carboxylsyre-10 estere som ethylacrylat, n-butylacrylat, iso-butylacrylat og 2-ethylhexylacrylat, n-octylacrylat og -methacrylat, samt også ethylen i betragtning.

Velegnede monomere B er f. eks. styren og methylmeth-acrylat samt acrylnitril og butylmethacrylat.

15 Som monomere C kommer frem for alt mono og/eller di- carboxylsyrer, der indeholder 3 til 5 carbonatomer, og/eller disses amider i betragtning. Mængden af monomere C ligger fortrinsvis i området mellem 1 til 4?ό, beregnet i forhold til den totale mængde polymerisat. Af særlig 20 interesse er acrylsyre og methacrylsyre og deres amider samt desuden crotonsyre, itakonsyre og/eller deres amider.

Velegnede monoolefinisk umættede carbonylforbindelser D er fremfor alt acrolein, methacrolein, diacetoneacryl-amid og -methacrylamid, samt aceteddikesyrevinylester.

25 Desuden kan acrylamidomethylacetylacetone nævnes.

Mængden af monomere D, der virker tværbindende, ligger fortrinsvis mellem 1 og 4 vægt-%, beregnet på den totale mængde monomere. Ved anvendelse deraf forekommer der ikke nogen tværbinding under polymersat ionen, men først DK 168540 B1 4 ved anvendelsen, dvs. ved filmdannelsen eller derefter.

Som yderligere monomere kommer monoolefinisk umættede ureidoforbindelser, især monoolefinisk umættede derivater af ethylenurinstof med den almene formel (a) CH2-CH2

(«I

C

II

o 5 i betragtning, hvor R er monoolefinisk umættede alifatiske grupper med 2 til 10 C-atomer, såsom 0 R = CH2=CH-C-0-CH2-CH2- 0

II

ch2=c-c-o-ch2-ch2- ch3 o

II

ch2=c-c-nh-ch2 ch2- (CH3) CH=CH- 2 o o

II II

ch2=c-c-och2-c-nh-ch2-ch2- ch3

Eksempler på sådanne derivater af ethylenurinstof er N-vinyl-N,N1-ethylenurinstof, N-vinyloxyethyl-N,N1-ethylenurinstof, N-((3-acrylamidoethyl)-N,N' -ethylenurinstof 10 samt især N-((3-acryloxyethyl )-N, N '-ethylenurinstof og N-[(3(a-acryloxyacetamido) - ethyl ] — N, Ν' - ethylenurinstof.

Som monoolefinisk umættede monomere med en tertiær amino-gruppe, dvs. monoolefinisk umættede tert.amino-forbindelser, kommer f. eks . ^ -IM , N '-dialkylamino-alkylacrylater og/eller 15 -methacrylater i betragtning, hvilke i den esteragtigt DK 168540 B1 5 bundne alkylgruppe for det meste indeholder 2 til 4 C-atomer og i de alene til amino-nitrogenatomerne bundne alkylgrupper indeholder 1 til 4 C-atomer, såsom især N,N'-diethylaminoethylacrylat og -methacrylat, -N,N'- 5 dimethylamino-propylacrylat og -methacrylat samt Ν,Ν'-di- n-butylaminoethylacrylat.

Man kan til den nye fremgangsmåde anvende de sædvanlige anioniske emulgatorer, hvis mængde fortrinsvis andrager mellem 0,5 og 1,5 vægt-%, beregnet i forhold til den 10 polymere. Som sådanne kan man især med godt resultat anvende svovlsyreestere af fedtalkoholer, såsom lauryl-sulfat, sulfieringsprodukter af oxalkylerede, især oxethyl-erede, mest 8 til 12 C-atomer i alkylgruppen indeholdende alkyIphenoler, såsom især p-n-nonyl- og p-n-dodecylphenol 15 samt p-isooctylphenol, vandopløselige alkalisalte af fedtsyrer, såsom natriumstearat og natriumoleat og sulfonerede og alkylerede biphenylethere.

Som ikke-ioniske emulgatorer kan man ved den nye fremgangsmåde f. eks. anvende oxalkylerede, fortrinsvis oxethylerede 20 fedtalkoholer, fedtaminer, fedtsyreamider og/eller monoal- kylphenoler, der i molekylet for det meste indeholder 8 til 12 C-atomer i alkylgrupperne, og som i molekylet indeholder 5 til 30, især 10 til 25 ethylenoxidenheder, f. eks. oxethyleret laurylalkohol, oxethyleret oleylalkohol, 25 oxethyleret spermoliealkohol og oxethyleret stearylalkohol, oxethyleret stearinsyreamid, oxethyleret oleylamid, oxethyleret oliesyre, oxethyleret p-n-nonylphenol, oxethyleret p-isooctylphenol og oxethyleret p-n-dodecylphenyl.

Hvis man anvender ikke-ionisk emulgator, kan denne allerede 30 tilsættes i forlaget og/eller ved videreføringen af emulsionspolymerisationen på et vilkårligt senere tidspunkt.

Ved de nye fremgangsmåder kan man anvende de sædvanlige DK 168540 B1 6 radikaldannende polymerisationsinitiatorer i de sædvanlige mængder. Særligt velegnet er alkalimetal- og ammoniumsalte af peroxisyrer, såsom kalium-, natrium- og ammoniumpersulfat.

5 Meget velegnede er også de sædvanlige redox-katalysatorer f. eks. kombinationer af ammoniumpersulfat og ammoniumhy-drogensulfat eller hydrogenperoxid og ascorbinsyre samt tert.-butylhydroperoxid og natriumformaldehydsulfoxylat.

Mængden af sådanne initiatorer ligger ved 0,1 til 2 10 vægt-%, fortrinsvis ved 0,2 til 1 vægt-%, beregnet på de monomere i forlaget. Ved videreføringen af polymerisationen tilsætter amn i almindelighed til polymerisations-blandingen en yderligere mængde initiator på en sådan måde, at mængde ialt andrager mellem 0,05 og 2 vægt-%, 15 især mellem 0,1 og 0,5 vægt-%, beregnet i forhold til de totale monomere.

Til de i henhold til den nye fremgangsmåde fremstillede polymerdispersioner tilsættes i det tilfælde, at de polymere indeholder monomere D i indpolymeriseret tilstand, 20 hydrazider af alifatiske dicarboxylsyrer i en mængde på mellem 0,3 og 1, fortrinsvis mellem 0,4 og 0,8 mol per mol af den carbonylmonomere, der er indpolymeriseret i den polymere. De velegnede alifatiske dihydrazider afledes især af carboxylsyrer, der indeholder mellem 25 2 og 10, især 4 til 8 C-atomer. Eksempler herpå er oxal- syredihydrazid, malonsyredihydrazid, ravsyredihydrazid, glutarsyredihydrazid, adipinsyredihydrazid, sebacinsyre-hydrazid, maleinsyredihydrazid, fumarsyredihydrazid og/eller itaconsyredihydrazid; man foretrækker glutarsyre-30 dihydrazid og adipinsyredihydrazid.

I henhold til den nye fremgangsmåde opnår man polymerdis- DK 168540 B1 7 persioner, huis filmdannelsestemperatur uden tilsætning af filmdannelseshjælpemidler for det meste ligger i området mellem +5 og 40, især mellem 10 og 30 °C. På trods deraf giver de anledning til fremkomsten af film, 5 der praktisk talt umiddelbart efter tørringen udviser resistens mod blokdannelse, således at genstande, der er overtrukket ved hjælp af disse bindemidler, fortrinsvis hurtigt kan stables efter over trækningen. Dette er overraskende, især da i henhold til angivelserne 10 i US-PS 4 141 933 (spalte 3, linie 5 til 7 og eks. 1) kerne og omhylling af et ved en i to trin gennemført emulsionspolymerisation fremstillet polymerisat også skulle bibeholde sine egenskaber efter forarbejdningen: på grund af en høj glastemperatur af den yderste skal 15 i latexpartiklerne skulle man derfor forvente en høj filmdannelsestemperatur, især da i henhold til arbejdet hidrørende fra Distier og Kanig, Colloid and Polym.

Sci., 256 (1978), side 1052 til 1060 allerede latexpar-tikler med ensartet polymerisatsammensætning efter film-20 dannelsen deraf kan genfindes som individuelle enheder i filmen. Dette ville man forvente i desto højere grad, når latexpartiklerne udviser skaller, der er hårdere end kernen. Nødvendigvis måtte derfor den væsentligt højere glastemperatur af den ydre omhylling af polymer-25 partiklerne være afgørende for filmdannelsestemperaturen.

Det er ganske vist fra DE-AS 2163 461 kendt, at man ved emulsionspolymerisation kan fremstille et partikelformet materiale, der består af en kautsjukagtig kerne af tværbundne acrylpolymere og en glasagtig, ydre omhyl-30 ling af polymeriseret methylmethacrylat samt et overgangs- lag mellem kerne og omhylling, hvorved kernens glastemperatur ligger væsentligt under glastemperaturen af den ydre omhylling, men de derved fremkomne dispersioner anvendes ikke som sådanne, men polymerisaterne efter DK 168540 B1 8 koagulationen af dispersionen anvendes til fremstilling af formlegemer, og fra dette skrift kan man ikke uddrage nogen henvisninger til filmdannelsestemperatur eller tendens til blokdannelse af deraf fremstillede film.

5 De i henhold til den nye fremgangsmåde fremstillede polymerdispersioner egner sig med særlig fordel som bindemiddel til påstrygningsmidler og især lasurfarver, hvorved yderligere de sædvanlige pigmenter, farvestoffer, fungicider, afblåningsmidler og insekticider kan medanven-10 des i de sædvanlige mængder. De med de nye polymerdisper sioner fremstillede lasurfarver muliggøre en hurtig overtrækning af træ, f. eks. af vinduesrammer, som praktisk talt umiddelbart efter tørringen kan oplagres, uden at der i så tilfælde foreligger risiko for blokering.

15 hvis blot overtrækkene afkøles til stuetemperatur.

De i de følgende eksempler angivne dele og procenter refererer til vægten. De deri angivne volumendele forholder sig til vægtdelene som liter til kg.

EKSEMPEL 1 20 Man indfører i en polymerisationsbeholder 200 dele vand og opvarmer til 80 °C. Man opløser derpå 5 dele natrium-laurylsulfat og tilsætter 25 dele af en 2Q% vandig opløsning af en med 14 mol ethylenoxid ethoxyleret nonylphenol. Man tilsætter derpå 5 dele af tilløb (I) og 10 dele 25 af tilløb (III). Efter initieringen af reaktionen polymeri-serer man i 10 minutter ved 80 °C, og derpå begynder man med tilløb (I) og tilløb (III).

Tilløb (I), der indføres indenfor en time, er en emulsion af 248 dele n-butylacrylat, 27 dele methyImethacrylat, 30 3,75 dele acrylsyre, 12,5 dele af en 20?ό vandig opløsning DK 168540 B1 9 af det ethoxylerede nonylphenol, 2,5 dele af en 50% vandig opløsning af acrylamid og 155 dele vand.

Efter afslutning af tilløb (I) tilføres tilløb (II) indenfor en time til polymerisationsblandingen. Tilløb 5 (II)' består af 202 dele methy lmethacry lat, 23 dele n-butyl- acrylat, 3,75 dele acrylsyre, 12,5 dele af den vandige opløsning af det ethoxylerede nonylphenol, 2,5 dele af den 50% vandig acrylamidopløsning og 155 dele vand.

Tilløb (III) tilføres begyndende sammen med tilløb (I) 10 indenfor 2,25 timer til polymerisationsbeholderen. Det består af en opløsning af 2,5 dele natriumpersulfat i 100 dele vand.

Efter afslutningen af tilløbet af de monomere og initia-toren holdes polymerisationsblandingen yderligere en 15 time på 80 °C, derpå afkøles den, og pH-vsrdien deraf indstilles på 8 til 9 med koncentreret vandig ammoniakopløsning. Man opnår en 45% vandig polymerdispersion, hvis minimale filmdannelsestemperatur (MFT) andrager 14 °C.

20 Til bedømmelse af resistensen mod blokdannelse af film hidrørende fra den ifølge opfindelsen fremstillede dispersion overtrak man PVC-folier med dispersionen med en våd lagtykkelse på 250^um, og efter tørringen af overtrækkene blev to overtrukne foliestykker anordnet 25 sådan, at de lå med deres overtrukne side på hinanden, og de belastedes i 24 timer ved 60 °C med 1,5 Kp/cm2. Foliestykkerne lod sig derpå adskille uden mærkbart kraftopbud og uden nogen overfladebeskadigelse overhovedet (karakter 0).

30 Til bedømmelse af resistensen mod blokdannelse undersøgtes DK 168540 B1 10 desuden en lasurfarve med følgende sammensætning: propylenglycol 58 dele butylglycol 20 dele findelt kiselsyre 20 dele 5 kommerciel fungicid-blånebeskyttelse-in- sekticid-kombination 30 dele transparent jernoxid 70 dele polymer-disperion 800 dele skumdæmpningsmiddel 2 dele 10 Med lasuren overtrak man trælegemer med tre lag, hvorved påføringsvægten ialt androg 200 g/m2. Efter tørringen pressede man i hvert tilfælde to trælegemer med deres overtrukne overflader mod hinanden i 24 timer ved 60 °C med et tryk på 125 g/cm2. Der indtrådte ingen blokdannel-15 se.

SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL

Man arbejder som angivet i eksempel 1, men man anvender dog under i øvrigt de samme betingelser i tilløb (I) 137,5 dele methylmethacrylat og 137,5 dele n-butylacrylat 20 samt i tilløb (II) 112,5 dele methyImethacrylat og 112,5 dele n-butylacrylat. Man opnår under i øvrigt de samme betingelser en polymerdispersion, hvis MFT andrager 14 °C. Resistensen mod blokdannelse af film og lasurfarver, der blev undersøgt som før angivet, viser karakteren 25 5, dvs. overtrækkene var i hvert tilfælde solidt sammenklæ bet med hinanden.

EKSEMPEL 2

Man arbejder som angivet i eksempel 1, men anvender dog til tilløbet (I) 261,3 dele n-butylacrylat og 13,7 DK 168540 B1 11 dele methylmethacrylat, samt i tilløb (II) 213,8 dele methylmethacrylat og 11,2 dele n-butylacrylat. Under i øvrigt ens betingelser opnår man en polymerdispersion, hvis MFT andrager 20 °C, og som har lige så stor resi-5 stens mod blokdannelse som dispersionen fra eksempel 1.

EKSEMPEL 3

Man arbejder som angivet i eksempel 1, men anvender dog i tilløb (I) 192,5 dele n-butylacrylat og 82,5 dele 10 methylmethacrylat, samt i tilløb (II) 157,5 dele methyl-methacrylat og 67,5 dele n-butylacrylat opnår derpå under i øvrigt de samme betingelser en polymerdispersion, hvis værdi af MFT er 14 °C, og hvis film og lasurfarver kun har ganske lidt ringere resistens mod blokdannelse 15 end for dispersionen fra eksempel 1.

EKSEMPEL 4

Man arbejder i det væsentlige som angivet i eksempel 1, men man anvender dog som forlag en blanding af 187 dele vand, 50 dele styren, 200 dele n-butylacrylat, 20 3,75 dele acrylsyre, 2,5 dele af en 50% vandig opløsning af acrylamid, 2,25 dele natriumlaurylsulfat og 12,5 dele af en 20% vandig opløsning af det ethoxylerede nonylphenol og 100 dele vand.

Tilløb (II) indeholder 50 dele n-butylacrylat og 200 25 dele styren samt de samme yderligere komponenter i de samme mængder som angivet for tilløb (I).

Man opnår en polymerdispersion, hvis værdi af MFT er 0 °C, og hvis film og lasurfarver udviser en lige så stor resistens mod blokdannelse som for polymerdispersion- DK 168540 B1 12 erne i eksempel 1.

EKSEMPEL 5

Man tilvejebringer en blanding af 182 dele vand, 5 dele natriumlaurylsulfat og 25 dele af en 20% vandig opløsning 5 af med 14 mol ethylenoxid ethoxyleret nonylphenol, 5 dele af tilløb (I) og 10 dele af tilløb (III) og opvarmer under omrøring til 80 °C. Efter den begyndende polymerisation tilfører man den resterende del af tilløb (I) indenfor 1 time til polymerisationsblandingen. Det består 10 af 270 dele n-butylacrylat, 30 dele methylmethacrylat, 7,5 dele acrylsyre, 2,5 dele af en 50% vandig acrylamid-opløsning, 12,5 dele af en 20% vandig opløsning af det ethoxylerede nonylphenol og 105 dele vand.

Efter afslutning af tilløb (I) tilsættes 8 volumendele 15 koncentreret vandig ammoniakopløsning (til pH 7 - 8) og derpå begynder man med tilsætning af tilløb (II).

Tilløb (II) består af 180 dele methylmethacrylat, 20 dele n-butylacrylat, 25 dele N,N'-dimethylaminoethylmeth-acrylat, 12,5 dele af en 20% vandig opløsning af det 20 ethoxylerede nonylphenyl, 2,5 dele af en 50% vandig acrylamidopløsning og 100 dele vand.

Tilløb (III), der består af en opløsning af 2,5 dele natriumpersulfat i 100 dele vand, tilføres med konstant hastighed til polymerisationsbeholderen indenfor 2,25 25 timer, begyndende med tilførslen af tilløb (I).

Man opnår en 50% vandig polymerdispersion, hvis MFT andrager 12 °C. På basis deraf fremstillede film og lasurfarver udviser praktisk talt den samme gode resistens mod blokdannelse som dispersionen fra eksempel 1.

DK 168540 B1 13 EKSEMPEL 6

Man arbejder som angivet i eksempel 1, men anvender dog i tilløb (I) og tilløb (II) i hvert tilfælde yderligere 7,5 dele deiacetoneacrylamid. Efter afkølingen 5 af den fremkomne polymerdispersion og tilsætningen af den vandige ammoniak tilsætter man yderligere desuden 10 dele adipinsyredihydrazid.

Man opnår herefter en polymerdispersion med MFT 17 °C.

Den frembringer som sådan og i form af lasurfarver deraf 10 film, hvis resistens mod blokdannelse praktisk talt svarer til resistensen mod blokdannelse af film eller lasurfarver af dispersionerne fra eksempel 1.

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af vandige polymer-dispersioner med en lav filmdannelsestemperatur, og som danner film med høj resistens mod blokdannelse, ved i flere trin gennemført emulsionspolymerisation 5 af overvejende mængder af monoolefinisk umættede monomere A, hvis homopolymerisater har en glastemperatur på 0 til -72 °C, med monoolefinisk umættede monomere B, hvis homopolymerisater har en glastemperatur på 80 til 140 °C, op til 6 vægt-%, beregnet på de totale monomere 10 af monoolefinisk umættede monomere C, der indeholder carboxyl- og/eller carbonamidgrupper, og 0 til 10 vægt-% beregnet på de totale monomere, olefinisk umættede monomere D, der virker tværbindende, kendetegnet ved, at man først 15 a) polymeriserer 1 til 10 vægt-% af en monomerblanding (I) af 75 til 98 vægtdele monomere A, 2 til 25 vægtdele monomere B, 0,5 til 10 vægtdele monomere C og 0 til 10 vægtdele monomere D og 20 som forlag i nærværelse af 0,1 til 2 vægt-%, beregnet på de totale monomere (monomerblandingen I og II) anionisk emulgator og af 0 til 1 vægt-%, beregnet på de totale monomere, ikke-ionisk emulgator, samt af en vandopløselig radikaldannende polymerisationsinitiator i 0,5 til 4% 25 vandig emulsion, at man derpå b) tilfører resten a‘< mon ime rb land i nger. (I) i overensstemmelse med emulsionspc J ym -'isationens f remadsk r i den og at man slutteligt efter afslutning af tilløbet af monomer-blandingen (I) 30 c) under videreføring af emulsionspolymerisationen i overensstemmelse med forbruget tilfører en monomerblanding DK 168540 B1 15 (II). der består af 75 til 98 vægtdele monomere B, 2 til 25 vægtdele monomere A, O til 10 vægtdele monomere C, 5. til 10 vægtdele monomere D og/eller 0 til 15 vægtdele monoolefinisk umættede ureidofor-bindelser eller tert.-aminoforbindelser, hvorved andelen af monomerblandingen (I) andrager 40 til 65 vægt-%, beregnet på den totale mængde af de to 10 monomerblandinger, at man som monomere D anvender mono- olefinisk umættede carbonylforbindelser, at man til polymersationsbeholderen tilfører monomerblandingerne (I) og (II) som sådanne eller som vandig emulsion, på en sådan måde, at den fremkomne vandige polymerdispersion 15 har et polymerindhold på 40 til 60 vægt-%, beregnet i forhold til polymer-dispersionen, og et indhold af anionisk emulgator på 0,5 til 5 vægt-%, beregnet i forhold til den polymere, og at man til den færdige polymerdisper-sion, når den polymere indeholder monomere D i indpolyme-20 riseret tilstand, tilsætter hydrazider af alifatiske dicarboxylsyrer i en mængde af 0,5 til 1 mol per mol carbonylmonomer.

2. Anvendelse af de i henhold til fremgangsmåden ifølge krav 1 fremstillede vandige polymer-dispersioner som 25 bindemiddel til påstrygningsmidler.