DK163793B - Foderprodukt og fremgangsmaade til fremstilling heraf - Google Patents

Description

DK 163793 B

Den foreliggende opfindelse angår et foderprodukt indeholdende reaktionsproduktet mellem et pectat og divalente eller triva-lente metalioner og med en pH-værdi inden for området fra 5 - 8,S samt en fremgangsmåde til fremstilling af foderproduktet. Foderproduktet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del anførte, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det krav 6's kendetegnende del anførte.

Mange forskellige geleringsmidler, bindemidler og fortykke! sesmidler anvendes i fodervare industri en, herunder tangekstrakter, gelatine, modificerede stivelser, caseinater, ægalbumin og galactomannangummier, til fremstilling af dyrefoder. Disse materialer har dog den ulempe, at de afle-

2 DK 163793 B

des af råmaterialer, der ikke er tilgængelige i rigelig mængde, og i mange tilfælde er den årlige tilførsel udsat for vindens og tidevand et s luner. Desuden er materialerne ofte kostbare, delvis som følge af de komplicerede rensningsmetoder, der anvendes til deres fremstilling.

I modsætning hertil er råmaterialekilderne til pectin rigeligt tilgængelige, da pectinstoffer findes i vævene i alle grønne landplanter og for tiden fås af mange forskellige spildprodukter, f.eks. ei= truspulp og skaller og æblepresserester.

Specielt er citrusskaller og lignende protopectinholdige kilder til rådighed i enorme mængder. F.eks. producerede staten Florida i U.S.A. i 1972-73 alene mere end 600.000 tons tørret citrusspildprodukt, hvoraf størstedelen anvendes som dyrefoder. Dette citrusspildprodukt fremkommer ved ekstraktion af frugtsaft af appelsiner, citroner og andre citrusfrugter og består af skallen og marven af frugten, der udgør i+0-60<fo af hele frugten.

Selvom en mindre del af skallen tørres og anvendes til fremstilling af pectiner med højt og. lavt methoxyl, benyttes størstedelen som dyrefoder, da der ikke er fundet andre anvendelser for materialet. Appelsinskal giver især problemer for pectinfabrikanten ved at være vanskelig at filtrere og ved at have en høj koncentration af enzymer, som angriber pectinmolekylet.

For omkring 30 år siden blev der i amerikansk patentskrift nr. 2.132.065 beskrevet en fremgangsmåde til fremstilling af en rå, alkalisk, de-esterificeret pectatpulp, men dette produkt synes ikke at have fundet nogen større markeder og fremstilles ikke for tiden.

Pectinstoffer er komplekse, kolloide kulhydratderivater, som forekommer i eller fremstilles af planter. De består overvejende af polymere af α-D-galacturonsyre, omend små mængder neutrale sukkerarter, . såsom rhamnose, xylose og gulose, kan forekomme i grundstammen af polygalacturonsyre eller som sidekæder. Carboxylgrupperne i de poly= mere kan forestres med methylgrupper i større eller mindre grad, og uforestrede grupper kan være helt eller delvis neutraliseret med én 3

DK 163793 B

eller flere baser. Det vanduopløselige pectinstof, som forekommer i planter, kaldes protopectin og giver ved begrænset hydrolyse pactin= syrer, som indeholder en kendelig mængde methylestergrupper, og pec= tiner, som er de vandopløselige pectinsyrer, der er i stand til at danne geler med sukkerarter og syre under egnede betingelser."Pectin= syre" er det udtryk, der anvendes for kolloide polygalacturonsyrer, som er i hovedsagen fri for methylestergrupper og er dannet ved i hovedsagen fuldstændig hydrolyse af andre pectinstoffer.

Pectinstoffers opførsel ved gelering afhænger afgørende af den del af galacturonsyreresterne, som er methoxylerede. I et fuldstændig forestret materiale forestret med methylgrupper, d.v.s. med en fores tringsgrad (D.E.) på 100$, er methoxylindholdet efter vægt ca. 15$. Industrielle pectiner, der i øjeblikket står til rådighed til geleringsformål, kan inddeles i to klasser: 1. Højmethoxylpectiner med en D.E. over 50$, som danner geler af den traditionelle marmeladetype. Pectiner af denne type danner kun geler ved pH-værdier under 3?5 og i nærværelse af stoffer, der antages at bevirke dehydratisering af pectinmolekylet. Sukkerkoncentrationer over 60$ anvendes i almindelighed til denne funktion, selvom materialer såsom alkohol eller glycerin kan anvendes. Højmethoxyl= pectiner anvendes først og fremmest som geleringsmidler i konserves og konfekturevare.

2. Såkaldte lavmethoxylpectiner, hvori sædvanligvis mellem 20 og *+0$ af galacturonsyreresterne er forestret. Pectiner af denne type kan danne geler inden for et bredere interval af pH-værdier i fravær af sukker, men kræver tilstedeværelse af divalente jordalkaliioner. De har størst stabilitet i pH-området ^,0-^,5, især når pectingelen underkastes varmebehandling (se britisk patent nr. 81^+.5*+9)· Lavmeth= oxylpectiner har været anvendt som geleringsmidler i fødevarer, såsom diætetiske marmelader og frugtmælkdesserter. Industrielle lavmeth= oxylpectiner fremstilles i almindelighed af højmethoxylpectiner, enten ved behandling med syrer gennem længere tid eller ved indvirkning af ammoniak i alkoholiske systemer. I sidstnævnte tilfælde vil det fremkomne pectinprodukt indeholde nogle galacturonsyrerester, hvori carboxylgrupperne er blevet amideret.

u DK 163793 B

I nogle tilfælde ønsker man at danne gelerede eller fortykkede foderprodukter yed næsten neutrale pH-værdier, og som har været underkastet varmebehandling for at opnå pasteurisering eller sterilisation. Teksturen af den nødvendige gel kan ligge fra en fast, massiv gelé til en viskos sky. Sådanne produkter består i almindelighed først og fremmest af kød eller fisk, men kan også bestå af grøntsager eller andre fødevarer. Det har vist sig, at det ikke er muligt at danne tilfredsstillende fortykkede eller gelerede dåseprodukter ved sådanne betingelser for varmebehandling og pH ved at anvende enten højmethoxylpeetiner eller pectiner, som har methoxylindhold i intervallet 20-*+0$. Det antages, at én af grundene hertil er, at pec= tiner af disse typer depolymeriserer ved høje temperaturer og neutrale pH-værdier og derved mister deres geleringsegenskaber.

Det har nu vist sig, at hvis der anvendes pectinstoffer, som har mindre end 20$ af carboxylgrupperne methyleret og fortrinsvis mindre end 10$, synes molekylet at have tilstrækkelig varmestabilitet til at bevare sine gelerende eller fortykkende egenskaber i produkter ved neutrale eller næsten neutrale pH-værdier efter varmebehandling. Disse stoffer kan derfor anvendes som geleringsmidler eller fortykkelsesmidler eller bindemidler i pasteuriserede, steriliserede, dåsekonserverede eller på anden måde varmebehandlede :foderprodukter.

Af bekvemmelighedsgrundeomtales pectinstoffer, som har en D.E. under 20$, i det følgende som "pectater", idet dette udtryk ikke blot indbefatter det ideelle tilfælde, hvor der i hovedsagen ikke findes nogen methoxylgrupper, men også pectinater med en D.E. op til 20$. Fremstillingen af pectater ved kold alkalisk hydrolyse af protopectin er blevet beskrevet i amerikansk patentskrift nr. 2.132.065.

Opfindelsen angiver derfor foderprodukter omfattende spiselige, faste bestanddele indeholdt i en vandig fase, der er fortykket eller geleret med et pectinstof, som har en D.E. under 20$ og fortrinsvis under 10$. Opfindelsen er særlig værdifuld ved at tilvejebringe fortykkelse eller gelering af næsten neutrale kødholdige produkter, nemlig i pH-intervallet 5-8,5 og især 6,0-7,5· Disse produkter bliver i reglen varmepasteuriseret eller -steriliseret og kan være indeholdt i 5

DK 163793 B

hermetiske pakninger, såsom dåser. De kan udvise den stivhed, der er karakteristisk for en gel, eller den viskositet og ireglen også de pseudoplastiske eller thixotrope egenskaber, som kræves af fortykkede produkter som beskrevet i det følgende.

Pectinstofferne, der er nyttige til den foreliggende opfindelse, indbefatter ikke blot rensede eller isolerede pectater, men også rå, naturlige pectinkilder, såsom æblerester, citrusrester eller sukkerroerester, som om nødvendigt har været underkastet deesterificering, f.eks. med alkali eller enzymer, for at nedsætte deres D.E. til under 20$. I reglen må naturlige pectinstoffer deesterificeres med forsæt, f.eks. ved alkalisk hydrolyse eller med et enzym såsom pectin= esterase. Forsætlig deesterificering kan dog være unødvendig, hvis der anvendes en naturlig protopeetinkilde, som har en D.E. under 20$, f.eks. fordi kilden indeholder pectinesterase. Hvis kilden indeholder et sådant enzym, kan den blotte udblødning af kildematerialet eller tilsætning af det til et i det væsentlige neutralt foder før pasteurisering eller sterilisering bevirke en nedsættelse af D.E., der er tilstrækkelig til opfindelsens formål.

Hvis således appelsinskal formales til en lille partikelstørrelse, fortrinsvis neutraliseret til pH-værdi 7-8 med et alkali, såsom na= triumcarbonat, f.eks. gennem en periode på 30 minutter, vaskes for at fjerne sukkerarter og skadelige, opløselige forbindelser og tørres, kan det formalede produkt anvendes som fortykkelsesmiddel og ge- · leringsmiddel i dåsekonserverede varer. Da størstedelen af appelsinens aromatiske bestanddele og farve ligger i overfladelaget af skal-(flavedoen) lertø er det hensigtsmæssigt ved anvendelse af den forarbejdede skal til at fortykke eller gelere produkter såsom kød eller fisk at denne yderste del af skallen fjernes før forarbejdningen og derved efterlader en skal med en mindre karakteristisk aroma. Skrælleteknik til at fjerne den orangefarvede yderste del af skallen fra knuste appelsinskaller er beskrevet i litteraturen.

Reaktionsmekanismerne, hvorved protopectinet i skallen omdannes til et geleringsmiddel, forstås ikke helt. Selvom opfindelsen ikke afhænger af nogen bestemt teori, er det muligt, at en forklaring er, at enzymer frigjort under formalingen af appelsinskallen i det mind- 6

DK 163793 B

s te delvis demethoxylerer pectinmolekylet, som antages at være bundet til hemicelluloser eller andre materialer i protopectirikonfigu-rationen, og at der, ved påfølgende varmebehandling, i det i hovedsagen neutrale foderprodukt sker yderligere demethoxylering og oplø-seliggørelse af pectinet. Det antages, at det fremkomne pectat derpå reagerer med jord alkaliioner i foderproduktet til dannelse af et fortykket eller geleret system.

Det vil forstås, at eventuel hydrolyse eller anden behandling af pec= tinstoffet ikke skal forårsage for stor reduktion af molekylvægten, da dette skader geleringsegenskaberne og fortykkelsesegenskaberne.

Det antages, at hvis deesterificeringen er blevet udført med et en= zym, kan de for opfindelsen karakteristiske resultater opnås med en højere D.E., end hvis deesterificering opnås med andre midler, formodentlig som følge af den fortløbende karakter af denne type hydrolyse til forskel fra den tilfældige fjernelse af methoxylgrupper langs kæden, når der anvendes syre-eller alkalihydrolyse. Dette konstateres især med mere alvorlige varmebehandlinger, såsom ved retortbehandling af dåseprodukter, og det kan antages, at omfanget af depo= lymerisationen af pectatet under disse betingelser er mindre, hvor det drejer sig om materiale deesterificeret med enzym.

Bestemmelse af forestringsgraden kan udføres ved måling af methoxyl-indholdet i materialet og måling af dets galacturonsyreindhold. Selvom en modifikation af Hinton's forsæbningsmetode almindeligvis anvendes til at måle methoxylindholdet af højmethoxylpectiner, har det vist sig, at denne teknik kan give unøjagtige resultater, når prøverne, der undersøges, er rå protopectinkilder, formodentlig på grund af reaktion med andre komponenter i kildematerialet, såsom protein.

Ifølge opfindelsen har været anvendt både den modificerede forsæbningsmetode og en mere speciel metode baseret på gas-fast-stof-kromatografi, som foreslået af Krop m.fl. (Lebensmittel - Wiss.u.Technol., bd. 7j 197*+, nr. 1). Begge metoder har givet lignende resultater for rå protopectinkilder med lavt methoxylindhold, d.v.s. det foretrukne materiale ifølge opfindelsen.

7

DK 163793 B

Modificeret forsæbningsmetode

En tilstrækkelig prøve af fint formalet, tørt materiale, i reglen 2 g, til at frigøre maksimalt 0,02 g methanol, omrøres med 250 ml vand og opvarmes på kogende vandbad i 20 minutter under lejlighedsvis omrøring, hvorefter blandingen udblødes med en hurtigtgående omrører. Dispersionen afkøles til 20°C og neutraliseres til pH 8,*f under anvendelse af en pH-elektrode til at spore slutpunktet og 0,1--normal natriumhydroxid til at bevirke neutralisationen. Derefter tilsættes 20,00 0,1-normal NaOH, og efter omrøring henstilles i 20 minutter. Der tilsættes 20,00 0,1-normal HC1, og overskud af HC1 bestemmes ved .titrering med 0,1-normal natriumhydroxidopløsning til et slutpunkt på pH 8,4 under anvendelse af en pH-elektrode til at spore dette slutpunkt. Titer = B ml.

$ methoxyl = B

vægt af prøve GSC-metode 2 g fint formalet, tørt materiale omrøres med 100 ml vand og opvarmes på kogende vandbad i 20 minutter under lejlighedsvis omrøring, hvorefter blandingen udblødes med en hurtigtgående omrører. Dispersionen afkøles til 20°C, og der tilsættes under omrøring 20 ml af en IN natriumhydroxidopløsning. Efter 20 minutter ved 20°C indrøres 5 ml 50$ koncentreret saltsyre, og der fyldes op til 200 ml med destilleret vand. Dispersionen får lov at henstå i 10 minutter, således at bundfaldet kan afsætte sig.

Methanolindholdet i den overliggende væske bestemmes så gaskromatografisk under anvendelse af lignende betingelser som beskrevet af Krop m.fl. (loc.cit.).

Galacturonsyreindholdet i prøven måles ved at gentage den ovenfor beskrevne fremgangsmåde op til og indbefattende henstanden i 20 minutter med IN natriumhydroxid, hvorefter der tilsættes 20 ml koncentreret saltsyre under omrøring. Der tilsættes 800 ml propan-2-ol, og dispersionen får lov at henstå i 30 minutter.

g DK 163793B

o

Det udfældede fast stof frafiltreres på en Buchner-tragt og vaskes grundigt med 60 rumfangs^ propan-2-ol i vand. Det faste stof disper-geres så i vand, der tilsættes 10 ml 0,1N natriumhydroxid, og det faste stof dispergeres under anvendelse af en hurtigtgående blander. Dispersionen titreres til pH 8,½ med 0,1N natriumhydroxid under anvendelse af et pH-meter (titer = A ml).

f° galacturonsyre = (A + 1°)-%. Pi97Q-Z- vægt af prøve # forestringsgrad = -* nethoxylindhold- x 625)5 f> galacturonsyreindhold

Pectater fås i reglen som alkalimetalsalt, og det er i reglen nødvendigt, at et salt af et divalent eller trivalent metal er til stede i .foderproduktet sammen med pectatet, hvis der skal fås en tilfredsstillende gel. Sådanne metalioner kan være unødvendige, hvor der kun kræves en fortykkeisesvirkning, og tilsætning af en sådan ion kan undgås, hvor en metalion er naturligt til stede i foderproduktet eller i peetinkilden eller pectatet selv. Det foretrukne metal er eal= cium, og egnede salte til tilsætning til produktet indbefatter di= calciumphosphatdihydrat, calciumsulfatdihydrat, calciumcitrat, cal= ciumlactat og calciumchlorid.

Det har vist sig ønskeligt at inkludere et kompleksbindende middel eller et chelaterende middel i produktet, især når der anvendes en rå protopectinkilde, hvor pectatet er i form af et divalent eller trivalent metalsalt, eller hvor produktet naturligt indeholder høje koncentrationer af divalente eller trivalente metalioner. Egnede kompleksbindende midler indbefatter natriumtripolyphosphat, natriumhexa= metaphosphat og trinatriumcitrat. Et sådant chelaterende middel tjener til at forhale dannelsen af en gel og muliggør lettere håndtering af den kolde blanding og påfyldning, f.eks. i dåser, og også hurtigere varmegennemtrængning under pasteurisering eller sterilisation. Når kød er til stede, bidrager et alkalisk chelateringsmiddel også til at modvirke det fald i pH, som er blevet iagttaget ved tilsætning af divalente eller trivalente salte til kød. Denne udvikling af sure betingelser kan også modvirkes ved tilsætning af et alkali, 9

DK 163793 B

såsom natriumhydroxid, eller en alkalisk stødpude.

Den mængde pectat eller rå deesterificeret pectinkilde, som kræves til at danne et fortykket eller geleret foderprodukt; kan variere meget. Når der anvendes et rent pectat, kan dette være til stede i en mængde fra 0,1 til 10 vægt $ af foderproduktet, men fortrinsvis fra 0,5 til 2,0$. Når der anvendes en rå deesterificeret pectinkilde, kan mængden af denne pectinkilde (på tør basis) ligge fra 0,1 til 20 vægt$ af produktet, men fortrinsvis fra 0,5 til 3%. Den rå de-esterificerede pectinkilde skal indeholde mere end 5$ pectin ( og fortrinsvis mere end 10$ pectin) beregnet på tørstof.

Den rå deesterificerede pectinkilde kan anvendes i den tørrede form eller, når brugeren f.eks. befinder sig i passende nærhed af forarbejdningsstedet, kan den anvendes uden tørring, i hvilket tilfælde de nødvendige mængder afhænger af indholdet af fast stof i den rå deesterificerede pectinkilde.

I en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen har det vist sig, at deesterificeret citrusskal er overraskende effektiv til gelering og fortykkelse. F.eks. har det vist sig, at et kødprodukt geleret ved hjælp af 1,5 vægt$ appalsinskal var fastere end et lignende produkt geleret med 1,0$ rent pectat. Dette var overraskende, fordi analyse viste, at orangeskallen kun indeholdt 30$ pectin (udtrykt som galac= turonsyre). Orangeskallen kan underkastes alkalisk deesterificering, men det har vist sig, at dette ikke er et væsentligt trin til opfindelsens formål.

Den tørrede, forarbejdede skal indeholder ca. 20-^5$ pectin (udtrykt som galacturonsyre), afhængende af frugttype, modenhedsgrad, varietet og andre faktorer, og de resterende tørre, faste stoffer omfatter hemicelluloser, araban og andre ballaststoffer. Nyere tanker om ernæring går i den retning, at disse cellulosematerialer i de mængder, hvori de indgår i føden ved en sådan tilsætning, er afgjort gavnlige for sundheden. En yderligere fordel ved anvendelsen af rå materialer, såsom forarbejdet skal, i overensstemmelse med opfindelsen ligger i den lave kalorieværdi af dette materiale, der sammen med dets tidligere beskrevne egenskaber viser dets nyttige anvendelse til slanke-

10 DK 163793 B

kost og diabetikerkost, hvor forarbejdet skal kan anvendes til at opnå de nødvendige vandbindende egenskaber i stedet for kaloriehol-dige vandbindende midler, såsom stivelse.

Mange forskellige fødematerialer, såsom grøntsager, frugter eller sovse, kan fortykkes eller geleres ved anvendelse af pectat eller forarbejdede protopectinmaterialer, men det er særlig fordelagtigt, hvor det drejer sig om dåsekonserverede kødprodukter, hvor tilstedeværelsen af uopløselige, ikke-pectinholdige materialer fra råmaterialet, såsom findelt skal, maskeres af det findelte kød, der fremkommer ved varmekoagulering af opløselige kødproteiner.

En meget nyttig egenskab i visse geleringssystemer er termoreversi-biliteten. En termoreversibel gel kan til de foreliggende formål defineres som en gel, der har et smeltepunkt og et størkningspunkt inden for de temperaturer, der optræder ved fremstilling og anvendelse af det gelerede system.

Det har vist sig, at smeltepunktet og størkningspunktet i overensstemmelse med opfindelsen af pectatgeler kan indstilles ved at forøge eller nedsætte den tilgængelige mængde calciumion eller anden ikke-giftig di- eller trivalent metalion i fødeproduktet. Tilgængeligheden af calciumet eller det andet metal til reaktion med pecta= tet afhænger ikke blot af mængden af calcium eller andet metal, som er til stede, men også af den type metalsalt, som anvendes, og typen og mængden af kompleksbindende middel, som findes i systemet.

Med store mængder tilgængeligt calcium kan der således dannes fødevarestrukturer, som er stabile ved varmeforarbejdning, medens der med lavere mængder tilgængeligt calcium kan fås termoreversible gelerede eller fortykkede systemer.

Det har også vist sig, at et fortykket foderprodukt, d.v.s. et, hvori den vandige fase har en forøget viskositet, enten kan fremstilles ved direkte brug af en forholdsvis høj koncentration af rå eller rene pectatkilder eller fordelagtigt ved anvendelse af meget mindre mængder af den rå eller rene pectatkildei nærværelse af tilsatte cal= ciumioner og kompleksbindende middel. Disse lavere mængder har en sådan koncentration, at en sammenhængende gelstruktur ikke kan dannes, 11

DK 163793 B

men der i stedet frembringes viskose og i reglen pseudoplastiske opløsninger.

Det har endvidere vist sig, at hvis psylliumfrøskaller eller gummi sættes til -foderproduktblandinger indeholdende behandlet appelsinskal, sker der en uventet synergistisk virkning under varmebehandlingstrinnet, som i det færdige produkt giver en fastere, sejgere, mere elastisk gelstruktur, end der opnås med hvert af systemerne for sig. Psylliumfrøskal og gummi fås af en gruppe planter, der hører til slægten Plantago og anvendes til forskellige farmaceutiske formål.

Selvom det har vist sig, at citrusskal er særlig nyttig til den beskrevne anvendelse, er andre kilder til protopectin, f.eks. æble-presserest eller pærepresserest eller sukkerroerester, også nyttige til opfindelsens formål.

Opfindelsen angiver også en fremgangsmåde til fremstilling af foderprodukter, hvori spiselige, faste bestanddele er blandet med en vandig opløsning af pectat (som defineret i det foregående) og fortrinsvis en kilde til jordalkalimetalioner og også et kompleksbindende middel, og blandingen varmebehandles og får derefter lov at afkøle, hvorpå den vandige opløsning fortykkes ved gelering af pectatet.

Denne fremgangsmåde kan udføres med mange forskellige foderprodukter under mange forskellige omstændigheder. F.eks. kan pectater anvendes til fremstilling af foderprodukter i lukkede pakninger eller beholdere, f.eks. dåser. Sådanne produkter indbefatter skinke, hakket dyrefoder, især til hunde og katte. Selvom gelen afhængende af det tilgængelige calciumindhold kan smelte under den temperatur, hvor dåserne retortbehandles, bevarer pectatmediet sine gelerende egenskaber og størkner igen ved afkøling.

Pectater kan også anvendes som bindemidler til at give en fast tekstur i de fremstillede produkter, som ikke når en så høj temperatur som dåsekonserverede varer ved forarbejdningen, men udsættes for i det mindste 12

DK 163793 B

pasteuriseringsbetingelser. Pasteurisering kan defineres som anvendelse af tilstrækkelig varme, i reglen ved temperaturer under 100°C, til effektivt at eliminere grøntsagsbakterier, medens sterilisation er anvendelse af varme ved temperaturer over 100°C til effektivt at eliminere både grøntsags bakterier og sporer.

Andre eksempler på anvendelsen af peetater som bindemidler indbefatter fremstilling af efterlignede kødstykker eller formede kødstykker, som er i stand til at beholde deres sammenhæng, f.eks. når de befinder sig i et dåsekonserveret produkt. Sådanne produkter kan fremstilles ved formgivning, f.eks. ved udpresning, af en blanding af findelt kød eller kødbiprodukter eller vegetabilsk protein sammen med pectatmaterialet og hensigtsmæssigt et kompleksbindende middel. Produktet kan efterbehandles i en opløsning af jordalkaliioner.

Pektater kan også anvendes som bindemidler i halvfugtige foderprodukter, d.v.s. de, der er stabiliseret ved tilsætning af tilstrækkeligt mange vandopløselige stoffer til at nedsætte vandaktiviteten til mellem 0,65 og 0,85, og som indeholder et antimykotisk stof.

De foretrukne sammensætninger af produkter, der indeholder en pee= tatgel eller fortykkelsesmiddel ifølge opfindelsen, afhænger af den særlige type produkt, der er tale om.

Hvis det drejer sig om dåsekød eller kødbiprodukter, indbefatter de foretrukne sammensætninger efter vægt 20-95$ kød eller kødbiprodukter, 0,1-5$ pectat (eller 0,1-10$ findelt citrusskal beregnet på tørstof), 0-5$ ugiftig jordalkalimetalforbindelse, 0-5$ kompleksbindende middel og 0-50$ vand (eller 50-95$ fugtighedsindhold i produktet).

Hvis det drejer sig om formede kødprodukter, herunder pølse, fremstillet ved sammenbinding af findelt kød eller kødbiprodukter, indbefatter de foretrukne sammensætninger *+0-95$ kød eller kødbiprodukter, 0,1-5$ pectat (eller 0,1-10$ findelt citrusskal beregnet på tørstof), 0-5$ jordalkalimetalforbindelse, 0-5$ kompleksbindende middel og 20-50$ vand (eller 50-95$ fugtighedsindhold i produktet).

13 DK 163793 B

Hvor det drejer sig om efterlignede kødstykker fremstillet af ikke-kød, f.eks. grøntsager, proteiner, indbefatter de foretrukne sammensætninger 5-50$ vegetabilsk protein, 0,1-5$ pectat (eller 0,1-10$ findelt citrusskal beregnet på tørstof), 0-5$ jord alkalimetalforbindelse, 0-5$ kompleksbindende middel og 20-50$ vand (eller 50-95$ fugtighed i det færdige stykke).

Det følgende er eksempler på udførelsen af opfindelsen,anvendt til forskellige, næsten neutrale produkter, og viser stabiliteten af geleringsmidlet eller fortykkelsesmidlet ved varmeforarbejdning. Alle dele og procenter er efter vægt, med mindre andet er anført.

Eksempel 1

Anvendelse af isoleret pectat 5 g industrielt fremstillet natriumpectat (Sodium Polypectate, Sigma Chemical Company), som havde ca. 1$ resterende methoxylgrupper, blev opløst i 200 ml vand og sat til 250 g hakkede lungestykker. En op-slemning af 20 g dicalciumphosphatdihydrat (CaHPO^, 2^0) og 5 g na= triumtripolyphosphat (Na^ P3°10) i 50 ml vand blev tilsat under omrøring til blandingen af lunge og polypectat, og den flydende blanding blev fyldt i ^50 g*s dåser, tillukket og steriliseret i 1 time ved 1,36 ato. i en dampautoklav.

Efter at være afkølet blev dåserne åbnet, og lungestykkerne viste sig at være indlejret i en fast, klar, sammenhængende gelé. Produktets pH-værdi var 6,2.

Til sammenligningsforraål blev virkningen af at anvende pectiner med højere methoxylindhold demonstreret ved at gentage dette eksempel 1, med undtagelse af, at natriumpectatet blev erstattet med en lignende vægtmængde ren lavmethoxylpectin med en D.E. på 35$ (H.P.Bulmer Ltd.). Det steriliserede produkt bestod af kogte lungestykker i en tynd, vandig væske og havde en pH-værdi på 6,1.

Når dette eksempel blev gentaget igen under anvendelse i stedet for natriumpectat af en lignende vægtmængde af et industrielt præparat af lavmethoxylpectinamid med en forestringsgrad på 20-33$ og en amide-ringsgrad på 20-25$ (fremstillet af Cesalpinia), bestod det steriliserede produkt af kogte lungestykker i en tynd, vandig væske og havde en nH-vfPT’di nå 6.1.

lh

DK 163793 B

Eksempel 2 5 g af et industrielt præparat af natriumpectat (Sodium Polypectate, Sunkist Growers), som indeholdt i hovedsagen ingen methoxylgrupper, blev opløst i 150 ml vand og sat til 288 g af en blanding af affaldskødstykker, der normalt anvendes til dåsemad til hunde. En opslem-ning af 20 g dicaleiumphosphat og 5 g natriumtripolyphosphat i 60 ml vand blev tilsat under omrøring, og blandingen blev fyldt i dåser og forarbejdet som beskrevet i eksempel 1.

Efter afkøling blev dåserne åbnet, og produktet viste sig at være en sammenhængende pakke af kødaffald omgivet af en klar sammenhængende gelé. Produktets pH-værdi var 6,2.

Eksempel λ

Eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at de 20 g dicalcium= phosphat blev erstattet med 5 g calciumsulfatdihydrat (CaSO^jPHgO).

Det steriliserede produkt havde et lignende udseende som beskrevet i eksempel 1, selvom geléen var marginalt blødere af tekstur. Produktets pH-værdi var 6,5.

Eksempel h

Eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at mængden af dicalcium= phosphat blev nedsat fra 20 g til 5 g5 og de 5 g natriumtripolyphos= phat blev erstattet af 0,25 g natriumhydroxid.

Det steriliserede produkt bestod af lungestykker indlejret i en blød, sammenhængende gelé og havde en pH-værdi på 6,1*.

Eksempel 5

Anvendelse af frisk, sønderdelt appelsinskal

15 DK 163793 B

(a) Behandlet apuelsinskal blev fremstillet som følger: 5,2 kg sydafrikanske navelappelsiner blev ført gennem en skrabemaski-ne for at fjerne det yderste gule lag. De blev så halveret og presset for at fjerne saften. Dan fremkomne skal (3,*+5 kg) blev ført gennem et hakkeapparat udstyret med en *+,5 mm plade. Den formalede skal blev vasket med 2 liter postevand og presset i en muslinsæk. Der fremkom *+,16 kg vasket appelsinskal. pH-værdien af den behandlede skal var 5,2.

(b) Fremstilling af et seleret kødprodukt:

Sammensætning

Hakket lunge 150,00 g

Afpudset kød 150,00 g

Vand 37,50 g

Natriumtripolyphosphat 6,25 g

Fint formalet calciumsulfatdihydrat 5,00 g

Behandlet skal 150,00 g

Bestanddelene blev blandet i en skål, og der blev tilsat tilstrækkelig meget natriumcarbonat (ca. 0,4 g) til at give blandingen en pH-værdi på 7,5, hvorefter den fik lov at stå i 2 timer for at nedsætte pektinindholdets D.E. til mindre end 20%. Blandingen blev så fyldt i dåser, der blev tillukket og steriliseret ved 1,6 ato. i 50 minutter. Efter henstand natten over blev dåserne åbnet og viste sig at indeholde en sammenhængende kødpakke omfattende kødstykker suspenderet i en fast, skør, klar gelé. Produktets pH-værdi var 6,0.

Eksempel 6.

Anvendelse af tørret appelsinskal (a) Den tørrede pulp blev fremstillet som beskrevet i eksempel 5, med undtagelse af, at den formalede skal efter vask og presning blev tørret i en laboratoryetørrer med fluidiseret leje ved 60°C. Tørring viste sig vanskelig på grund af den klæbrige karakter af den formalede skal, og det tog flere timer at tørre. D.E. af den tørrede skals pektinindhold var mindre end 20%.

(b) Fremstilling af et geleret kødprodukt 16

DK 163793 B

Hakket lunge 15,00$

Efterlignet kød 10,00$ Kødafpudsning 22,50$

Kallun 2,50$

Formalet ben 5,00$

Natriumtripolyphosphat 1,25$

Calciumsulfatdihydrat 1,00$

Behandlet skal 3,00$

Farvestofopløsning 0,30$

Karamel 0,50$

Vand 33,95$

Bestanddelene blev sammenblandet, fyldt i dåser, der blev tillukket og steriliseret i en autoklav ved 1,6 ato. i 1 time. Efter henstand natten over viste produktet sig at bestå af en fast kødpakke indeholdende lommer af en fast, skør gelé. Ingen eller ringe appelsinsmag eller -aroma kunne spores. Produktets pH-værdi var 5,85.

Eksempel 7

Anvendelse af alkalibehandlet appelsinskal· (a) 11,56 kg hele californiske appelsiner blev skrabet for at fjerne det yderste gule lag, halveret og presset for at fjerne frugtsaften. De fremkomne 91 kg skal blev ført gennem et hakkeapparat udstyret med en U,5 mm plade, vasket med 3 kg vand og presset.

2,5 kg vand blev sat til den pressede skal, og pH-værdien blev indstillet til 8,5 ved tilsætning af 55 g natriumcarbonat. Opslemningen fik lov at henstå ved stuetemperatur i 18 timer og blev så presset i en muslinsæk. Den afvandede skal blev så tørret ved 60°C i et tørreapparat med fluidiseret leje og formalet groft. Pectinindholdet af den behandlede skal var 10$. Alkalibehandlingen viste sig udpræget at understøtte afvandingen af skallen.

(b) Fremstilling af et geleret kødprodukt 17

DK 163793 B

Hakket lunge 1*+,1$

Fibrøst kød 7)8$

Efterlignet kød 7)0$

Affaldskød 3,9$

Formalet ben 5,7$ Kødafpudsning 12,0$

Kallun 7,3$

Vand 9,9$

Natriumtripolyphosphat 1,1$

Calciumsulfatdihydrat 0,9$

Karamel 0,*+$

Farvestofopløsning 0,3$ ^ Saft

Behandlet skal 2,7$

Vand 25,7$

Den behandlede skal blev blandet grundigt med karamellen, farvestoffet og vandet og derefter sat til en blanding af de andre bestanddele. Efter grundig blanding blev produktet fyldt i dåser, der blev tillukket og steriliseret ved 1,6 ato. i 1 time. Efter henstand natten over viste produktet pig at bestå af en sammenhængende, fast kødpakke med lommer af klar,! fast, skør gelé. Produktets pH-værdi var 6,6.

Eksempel 8

Anvendelse af alkalibehandlet appelsinskal msd reduceret mængde af calcium og kompleksbindende middel

Den tørrede alkalibehandleds appelsinskal beskrevet i eksempel 7 blev anvendt i følgende kødblandingspræparat:

Hakket lunge 20,00$

Efterlignet kød 10,00$

Afskåret kød 20,00$

Kallun 5,00$

Formalet ben 5,00$

Vand 5,00$

Calciumsulfat 2H20 0,25$

Behandlet skal 2,00$ 18

DK 163793 B

Saft:

Natriumtripolyphosphat 0,50$

Karamel 0,50$

Farvestofopløsning 0,30$

Behandlet skal 1,00$ . Vand 30,^5$

Saften blev fremstillet ved at blande bestanddelene, bortset fra den behandlede skal, sammen og opvarme til 90°C og derpå tilsætte den behandlede skal under kraftig omrøring. Efter 3 minutter blev den viskose saft sat varm til kødblandingen og blandet grundigt. Det blandede produkt blev fyldt i dåser, der blev tillukket og autoklaveret ved 1,6 ato. i 1 time. Efter henstand natten over viste produktets udseende at være ligesom det, der er beskrevet i eksempel 7·

Eksempel 9

Anvendelse af alkalibehandlet appelsinskal som fortvkkelsesmiddel uden tilsat calcium og uden kompleksbindende middel

Den tørrede, alkalibehandlede appelsinskal beskrevet i eksempel 7 blev anvendt til følgende kødblandingspræparat:

Hakket lunge 30,0$

Formalet kød 30,0$

Vand 10,0$

Saft:

Behandlet skal 3?0$

Karamel 0,5$

Farvestofopløsning 0,3$

Vand 26,2$

Den behandlede skal blev sat til det kolde vand, som indeholdt karamel og farvestofopløsning, og efter 3 minutters blanding blev den fremkomne opslemning blandet med kødet og det resterende vand. Blandingen blev så fyldt i dåser, der blev tillukket og autoklaveret ved 1,6 ato. i 1 time. Efter henstand natten over viste produktet sig at 19

DK 163793 B

være en usammenhængende pakke bestående af kvældede kødstumper suspenderet 1 en viskos, tyk, glinsende saft. Produktets pH-værdi var 6,3.

Eksempel 10

Anvendelse af tørret, alkalibehandlet appelsinskal sammen med kompleksbindende middel, men ingen calciumioner tilsat

Den tørrede, alkalibehandlede appelsinskal beskrevet i eksempel 7 blev anvendt til fremstilling af følgende kødblanding:

Hakket lunge 30,00$

Formalet kød 30,00$

Vand 20,00$

Behandlet skal 2,00$

Saftblanding: Tørret, formalet appelsinskal 1,00$

Natriumtripolyphosphat 0,25$

Karamel 0,50$

Farvestof 0,30$

Vand 25,95$

Saftblandingsbestanddelene blev sammenblandet og bragt til kogning og derefter sat til kødblandingen. Efter yderligere blanding blev blandingen fyldt i dåser, der blev tillukket og autoklaveret ved 1,6 ato i 1 time. Efter henstand natten over viste produktet sig at bestå af en fast sammenhængende kødpakke indeholdende lommer af en klar, blød, skør gelé, især på pakkens overflade. Produktets pH-værdi var 6,5.

Eksempel 11

Anvendelse af tørret, alkalibehandlet grapefrugtskal

Sydafrikanske grapefrugter blev halveret, mast for at fjerne saften og formalet i et hakkeapparat udstyret med en i+,5 mm plade. De 8lU g 20

DK 163793 B

formalet skal, der derved fremkom, blev vasket med postevand og presset for at fjerne overskydende vand. 500 ml vand blev tilsat for at danne en opslemning, og dens pH-værdi blev indstillet fra *t,6 til 8,5 ved tilsætning af 11 g natriumcarbonat. Opslemningen fik lov at henstå ved stuetemperatur i 18 timer og blev så presset fri for overskydende væske, vasket én gang med postevand, presset igen og derpå tørret i et tørreapparat med fluidiseret leje ved 60°C. Den behandlede skal med et pectinindhold med en D.E. under 20$ blev formalet til et fint pulver og anvendt i følgende kødblanding:

Hakket lunge 25,00$

Formalet kød 15,00$

Fibrøst kød 10,00$

Afpudset kød 10,00$

Vand 10,00$

Natriumtripolyphosphat 1,25$

Calciumsulfatdihydrat | 1,00$

Saft:

Behandlet skal 3,00$

Karamel 0,50$

Farvestofopløsning 0,30$

Vand 23,95$

Den behandlede skal blev dispergeret i det kolde vand indeholdende karamellen og farvestofopløsningen, og denne "saft” blev s a^e andre kødbestanddele under grundig blanding. Blandingen blev fyldt i dåser, der blev tillukket og autoklaveret ved 1,6 ato. i 1 time. Efter henstand natten over viste produktet sig at bestå af en fast, sammenhængende pakke med et overfladelag af en blød, skør gelé. Produktets pH-værdi var 6,2. Produktet havde en kødagtig aroma med kun svage overtoner af grapefrugt.

Eksempel 12 Tørret citronskal blev fremstillet af sydafrikanske citroner på samme måde som beskrevet for grapefrugten i eksempel 11. Et kødprodukt frem- 21

DK 163793 B

stillet under anvendelse af tørret citronskal på samme måde som beskrevet i eksempel 11 viste sig at bestå af en fast, sammenhængende kødpakke med et overfladelag af blød, skør gelé. Produktets pH-værdi var 6,2, og det havde en svag aroma af citroner.

Eksempel 11

Anvendelse af appelsinskal sammen med psvlliumfrøskal Tørret appelsinskal blev fremstillet som beskrevet i eksempel 6, med undtagelse af, at der blev anvendt en tørretemperatur på 90°C. Pulveriseret psylliumfrøskal blev købt i handlen. Disse materialer blev anvendt til fremstilling af følgende gelerede kødprodukt: Kødblanding:

Formet kød 3,7$

Tekstureret, vegetabildcprotein 26,3$

Formalet ben 9?3$

Afskåret kød 13,8$

Kallun 9,3$

Tilsat vand *+,7$

Calciumsulfatdihydrat 0,3$

Psylliumfrøskal 0,5$

Saftblanding:

Farvestofopløsning 0,5$

Karamel 0,9 $

Natriumtripolyphosphat 0,5$

Vand 29,1$

Behandlet skal 1,0$

De forskellige bestanddele af kødblandingen blev forenet, og efter opvarmning til 95°C af saftblandingen blev denne tilsat og blandet grundigt. Blandingen blev fyldt i dåser og steriliseret ved 1,6 ato. i 1 time. Efter afkøling og henstand natten over viste produktet sig at bestå af en stiv kødpakke indlejret i en fast, sejg, elastisk gel.

Produktgelen var fastere og sejgere end de, der fås ved anvendelse af 22

DK 163793 B

enten psylliumfrøskal eller behandlet appelsinskal hver for sig.

Eksempel lH

(a) Fremstilling af behandlet appelsinskal 10 kg sydafrikanske navelappelsiner blev halveret, mast for at fjerne saften og derpå ført gennem et hakkeapparat udstyret med en 'm-,5 mm plade. Den formalede skal blev vasket med postevand, presset, opslem-met i vand, og der blev tilsat tilstrækkelig meget vandfrit natrium= carbonat under blanding til at hæve pH-værdien til 9j0. Opslemningen fik lov at henstå i 18 timer og blev så presset, vasket, presset og valsetørret. De valsetørrede flager blev formalet til et fint pulver. Udbyttet var 520 g, og D.E. af pectinindholdet var under 20$.

(b) Anvendelse i formede kødstykker Sammensætning:

Behandlet skal 1,6%

Vand 31,7%

Natriumtripolyphosphat 0,2$

Ikke-fibrøst, afpudset kød 63,3$

Farvestof opløsning 1,3$

Karamel . 1,9$

Natriumtripolyphosphatet, farvestoffet og karamellen blev opløst i vandet, som var blevet opvarmet til kogepunktet. Behandlet skal fremstillet som under (a) ovenfor blev tilsat under kraftig omrøring, og opløsningen blev grundigt blandet med ikke-fibrøst kød. Blandingen blev udpresset i kugleformede stykker i en 10$ calciumchloridopløs-ning og fik lov at henstå i k timer.

De faste stykker blev så fjernet, vasket i vand og autoklaveret i dåser ved 1,6 ato i 1 time i nærværelse af hakket kød.

Efter at være afkølet blev dåsernes indhold undersøgt, og de formede kødstykker viste sig at have fasthed og indre tekstur som lunge.

23

DK 163793 B

Eksempel 15

Anvendelse i efterlignede kødstykker Sammensætning:

Vand 65,3$

Karamel 2,2 $

Farvestofopløsning 1,5$

Natriumtripolyphosphat 0,3$

Hvedegluten 28,0$

Behandlet skal 2,6$

Karamellen, farvestofopløsningen, natriumtripolyphosphatet og den behandlede skal (fremstillet som beskrevet i eksempel lU) blev opvarmet i vandet til kogepunktet, og hvedeglutenen blev tilsat under kraftig omrøring.

Blandingen blev hældt i en bakke og fik lov at afkøle. Efter henstand 1 time blev den størknede masse skåret i 2 cm's stykker og forarbejdet med opløsning af geleringsmiddel i dåser ved 1,6 ato. i 1 time.

Efter afkøling viste de efterlignede kødstykker sig at have beholdt deres form og at have en fast, men ret skør tekstur, svarende til kogt nyre.

Dette eksempel demonstrerer nytten af behandlet skal til sammenbinding af denaturerede proteinmaterialer, som ikke har nogen aggregationsegenskaber, til en sammenhængende masse.

Eksempel 16

Anvendelse i et brødprodukt af fisk/kød.

(a) Hele, spanske valenciaappelsiner blev skrabet for at fjerne det yderste lag, halveret og presset for at fjerne frugtsaften. 1 kg af det fremkomne ydre lag blev ført gennem et hakkeapparat udstyret med en U mm plade og blandet med 12 g vandfrit natriumcarbonat i 30 mi-

DK 163793 B

2k nutter. Det ydre lag blev presset i en muslinsæk og derefter blandet i 5 minutter med en lige så stor vægtmængde vand. Dette blev så presset igen i en muslinsæk, og efter hakning gennem en 2 mm plade blev det ydre lag tørret på en valsetørrer, der arbejdede ved 5?*+ ato. Det blev iagttaget, at valsetørret materiale var meget mere mildt i aromaen og mindre gult i farven end materiale, der var lufttørret.

D.E. af dette materiale var 10 (b) Den behandlede skal blev derefter anvendt som et alternativt geleringsmiddel til sammenligning med et bindemiddel af kornsorter i et brødprodukt af fisk/kød.

Sammensætning af korn-præparat: Kødbiprodukter 92 dele

Helt 370 dele

Fjerkræbiprodukter 186 dele

Kornsorter 375 dele

Saltvand 63 dele

Fuldblod 322 dele

Vand 770 dele

Torskeleverolie 26 dele Mælkeproteinkilde 65 dele

Farvestofopløsning 19 dele

Karamel 7 dele

Sammensætning af behandlet skal: Kødbiprodukter 92 dele

Helt 370 dele

Fjerkræbiprodukter 186 dele

Behandlet skal 9^ dele

Natriumtripolyphosphat 10 dele

Fuldblod 322 dele

Vand 1051 dele

Torskeleverolie 26 dele Mælkeproteinkilde 65 dele

Farvestofopløsning 19 dele

Karamel 7 dele 25

DK 163793 B

I hvert tilfælde blev bestanddelene sammenblandet, opvarmet til kogning og holdt ved denne temperatur i 5 minutter. Blandingen blev fyldt i dåser, som derefter blev tillukket og steriliseret i en au-toklav.

Efter at være afkølet blev dåserne åbnet og produkterne sammenlignet. Produktet indeholdende behandlet skal viste sig at være en pakke sammenhængende kød, som i fasthed svarede til det kornholdige præparat, men med en forbedret aroma og forbedret udseende.

Eksempel 17

Dette eksempel skal demonstrere forholdet mellem forestringsgraden af behandlede skalprøver og deres evne til at frembringe fortykkede safter efter varmesterilisering. Tre prøver af behandlet appelsinskal blev fremstillet som beskrevet i eksempel 16 med undtagelse af, at der i første prøve ikke blev tilsat noget natriumkarbonat, i den anden 10 g natriumcarbonat og i den tredie 15 g natriumcarbonat til den ydre del af appelsinsjkallen efter hakning.

Forestringsgraden af de tre prøver blev bestemt som tidligere beskrevet, og der fremkom følgende resultater:

Prove Forestrineserad 1 56 2 15 3 11

Produktfremstilling

Ovnbagte, formede kødstykker blev fremstillet af kødaffald og bindemidler i overensstemmelse med recepter og fremgangsmåder, der almindeligvis anvendes i fødevareindustrien. Der blev fremstillet tre safter under anvendelse af tre behandlede skalprøver ved opvarmning til kogning af bestanddelene med følgende sammensætning: 26

DK 163793 B

Behandlet skal 0,7 dele

Karamel 1,6 dele

Farvestofopløsning 1,1 del

Natriumtripolyphosphat 0,5 dele

Vand 96)1 del *+5 vægtdele af de formede kødstykker og 55 vægtdele af den pågældende saft blev sammenblandet, fyldt i dåser, tillukket og steriliseret i en autoklav. Efter afkøling og åbning blev produkterne undersøgt subjektivt, og desuden blev der foretaget objektive viskositetsmålinger af produktsafterne.

Viskositet med Brookfield viskometer LVT Model spindel 2,

Prøve Udseende hastighed 12 1 Formede kødstykker i et stort rumfang vandig, brun væske 100 cps 2 Formede kødstykker i et moderat rumfang viskos, brun væske 1225 cps 3 Formede kødstykker i et lille rumfang meget viskos, brun væske 1750 cps

Eksempel 18

Anvendelse i gelerede kødprodukter

De tre prøver af behandlet appelsinskal, der er beskrevet i eksempel 17} blev anvendt til at sammenligne deres evne til fremstilling af gelerede kødprodukter.

Produktsammensætning:

Formede kødstykker 26,2 dele

Tekstureret, vegetabilsk protein 2,^ dele

Kallun 8,5 dele

Oksekødsaffald 19)3 dele

Formalet ben *+}5 dele

Vand 7)1 del

Saft 31)7 dele

27 DK 163793 B

Sammensætning af saft:

Behandlet skal *+,7 dele

Natriumtripolyphosphat 1,6 dele

Farvestofopløsning 0,8 dele

Karamel 1,1 del

Vand 90,6 dele

Calciumhydroxid 0,3 dele

Kaliumehlorid 1,0 del

Saftbestanddelene blev sammenblandet og opvarmet til kogning. Den ønskede mængde blev så blandet med de andre bestanddele, og blandingen blev fyldt i dåser, der blev tillukket og steriliseret i en autoklav. Efter at være afkølet blev dåserne åbnet og udseendet noteret:

Prøve Produktuds eende 1 Meget blød pakke, der faldt sammen ved udtagelse af dåsen, bestående af kødstykker i en tynd, vandig saft.

2 Fast, sammenhængende pakke med en klar, glansfuld, fast gel.

3 Som prøve 2 med undtagelse af, at gelen var lidt fastere.

Eksempel 19

Anvendelse i halvfugtige hundemadpræparater A: Afpudset kød 25,80$

Sukker 31,00$

Vand 12,60$

Glycerinmonostearat 0,^0$

Oksefedt 6,*+0$

Citronsyre 0,20$

Butyleret hydroxyanisol 0,02$

Propylenglycol 3,90$

Farvestofopløsning 0,10$ B: Behandlet skal som i eksempel 1*+ 12,90$

Natriumtripolyphosphat 1,30$

Dicalciumphosphat 3,60$

Kaliumsorbat 0,U0$

Claims (16)

1. 0Q DK 163793 B Bestanddelene af Å-blandingen blev sammenblandet og opvarmet til kogepunktet. Efter kogning i 10 minutter blev blandingens vægt indstillet til den oprindelige vægt ved tilsætning af kogende vahd, og de blandede bestanddele af B-blandingen blev tilsat under kraftig omrøring. Hele blandingen blev så anbragt i en bakke, fik lov at afkøle og blev skåret i stykker og tillukket i plasticposer. Produktet havde en pH-værdi på 6,5 og en fast, tyggelig tekstur og en behagelig kødagtig arome, uden den sædvanlige ubehagelige sojaaroma og -smag, som findes, når sojaskrå og -mel i de sædvanlige produkter anvendes til at opnå bindingsvirkningen. Patentkrav.
2. 1. Foderprodukt omfattende reaktionsproduktet af et pectat og divalente eller trivalente metalionerj og med en pH-værdi inden for intervallet 5-8,5, kendetegnet ved, at det omfatter 5-95 vægt% stykker eller partikler af et fast proteinfødeemne, fortrinsvis kød, kødbiprodukter og køderstatningsmiddel, som er bundet sammen i en sammenhængende gel sammensat af reaktionsproduktet mellem metalionerne og et pectat eller naturligt pectinråmateriale med et pectinindhold på mindst 5 vægt% regnet på vægten i tør tilstand, idet pectinets for-estringsgrad ligger under 20% og pectinet udgør 0,1-20 vægt% af foderproduktets tørvægt.
3. 2. Foderprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved, at gelfasen også indeholder psylliumfrøskal eller -gummi.
4. 3. Foderprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er et konserveret produkt omfattende 20-95 vægt% kød eller kødbiprodukter, 0,1-5 vægt% pectat eller o,l-10% findelte ci-trusskaller (på basis af tør vægt), 0-5 vægt% ugiftig jordal-kalimetalforbindelse og 0-5 vægt% kompleksbindende middel, og at det har et fugtighedsindhold på 50-95 vægt%.
5. 29 DK 163793 B
6. 4. Foderprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er et sammenhængende, formet kødpræparat omfattende 40-95 vægt% kød eller kødbiprodukter, 0,1-5 vægt% pectat eller 0,Ι-ΙΟ vægt% findelt citrusskal (beregnet på tør vægt), 0-5 vægt% ugiftig jordalkalimetal forbindelse og 0-5 vægt% kompleksbindende middel, og at det har et fugtighedsindhold på 50-95 vægt%.
7. 5. Foderprodukt ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er et efterlignet kødpræparat omfattende 5-50 vægt% vegetabilsk protein, 0,1-5 vægt% pectat eller 0,1-10 vægt% findelt citrusskal, 0-5 vægt% ugiftig jordalkalimetalforbindelse og 0-5 vægt% kompleksbindende middel, og at det har et fugtighedsindhold på 50-95 vægt%.
8. 5. Fremgangsmåde til fremstilling af et foderprodukt ifølge krav 1 bestående af faste foderstoffer i en geleret vandfase med en pH-værdi i området 5-8,5, kendetegnet ved, at vandfasen fortykkes eller geleres ved tilføring af et pectat, som har en forestringsgrad på under 20%, og kalciumioner under dannelse af et termoreversibelt eller varmestabilt gelreaktionsprodukt .
9. 7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at pectatet indføres i form af et isoleret pectat med en forestringsgrad på under 10%.
10. 8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at pectatet indføres i form af en naturlig pecti nråvare, som f.eks. citrusskal, med et pectinindhold på mindst 5% regnet på tørvægten, hvilken pectinråvare behandles for at sænke pectin-forestringsgraden til under 20%.
11. 9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at man før indføring af den naturlige pectinråvare pulveriserer den og behandler den med alkali for at reducere dens forestringsgrad til under 20%, fortrinsvis under fjernelse af det farvede yderlag (flavedo) dersom der anvendes citrusskal.
12. 30 DK 163793 B
13. 10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 6-9, kendetegnet ved, at man desuden tilsætter psyllium-frøskal eller - gummi til vandfasen.
14. 11. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at man tilbereder en blanding, som indeholderr 20-95 vægt* kød eller kødbiprodukter, 0,1-5 vægt* pectat eller 0,1-10 vægt* findelt citrusskal (tør vægt), op til 5 vægt* kalcium-forbindelse og 0-5 vægt* kompeksbindende middel og hvor fungt-indholdet indstilles til 50-95 vægt*, hvorefter blandingen konserveres på kendt måde.
15. 12. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at man tilbereder en blanding, som indeholder 40-95 vægt* kød eller kødbiprodukter, 0,1-5 vægt* pectat eller 0,1-10 vægt% findelt citrusskal (tør vægt), op til 5 vægt* kalciumforbindelse og 0-5 vægt* kompleksbindende middel og indstiller fugtindholdet på 50-95 vægt*, idet man udformer blandingen til sammenhængende formede stykker under dannelse af en varmestabil gel.
16. 13. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at man tilbereder en blanding, som indeholder 5-50 vægt* vegetabilsk protein, 0,1-5 vægt* pectat eller 0,1-10 vægt* findelt citrusskal (tør vægt), op til 5 vægt* kalciumforbindelse og 0-5 vægt* kompleksbindende middel og indstiller fugtigheden på 50-95 vægt*, idet man udformer blandingen til formede stykker under dannelse af en varmestabil gel. 1 Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man tilsætter tilstrækkelig mængde af vandopløselige stoffer til de i produktet indgående bestandele for at reducere produktets vandaktivitet til mellem 0,65 og 0,85, og desuden tilblander et antimykotisk stof.