DK160876B

DK160876B - Imidazoquinoxalinforbindelser, fremgangsmaade til deres fremstilling, anvendelse af forbindelserne og farmaceutiske praeparater, hvori forbindelserne indgaar

Info

Publication number: DK160876B
Application number: DK642287A
Authority: DK
Inventors: Holger Claus Hansen; Frank Waetjen
Original assignee: Novo Nordisk As
Priority date: 1987-12-08
Filing date: 1987-12-08
Publication date: 1991-04-29
Also published as: NO169540B; IE883347L; FI93836B; ZA888558B; FI885518A0; NO885442D0; NZ227212A; AU2660288A; IE66336B1; DK160876C; KR0133079B1; DK642287D0; JPH01190684A; FI90548B; NO169540C; FI90548C; NO885442L; ES2056941T3; PH24818A; US4968682A

Description

i

DK 160876 B

Opfindelsen angår hidtil ukendte, terapeutisk aktive imida-zoquinoxalinforbindelser, en fremgangsmåde til disses fremstilling, en anvendelse af forbindelserne samt farmaceutiske præparater, hvori forbindelserne indgår. De nye forbindel-5 ser er fordelagtige til psykofarmaceutisk anvendelse, f.eks. ved behandling af sygdomme i centralnervesystemet, f.eks., som antikrampemidler eller anxiolytica.

Det er velkendt (Squires, R.F. and Braestrup, C. i Nature 10 (London) 266 (1977) 732-734) at specifikke områder i centralnervesystemet hos hvirveldyr udviser en stærk specifik affinitet for 1,4- og 1,5-benzodiazepiner. Disse områder kaldes benzodiazepinreceptorer.

15 I US patentskrift nr. 4,440,929 omtales imidazoquinoxalin-forbindelser, der i 3-stillingen er substitueret med en carboxyl funkt ion. Forbindelserne angives at have cardiotonisk aktivitet. Det fremgår eller antydes derimod på ingen måde, at de kendte forbindelser har affinitet over for benzodiaze-20 pinreceptorer, hvorfor det er overraskende, at de omhandlede forbindelser besidder denne affinitet.

Fra dansk fremlæggelsesskrift nr. 154 142 kendes imidazoqui-noxalinforbindelser med affinitet over for benzodiazepinre-25 ceptorer, hvor substituenterne i 5-stillingen er forskellige fra de omhandlede forbindelsers isopropylsubstitution. Af de i den efterfølgende Tabel 2 anførte data fremgår det tydeligt, at isopropylsubstitutionen bevirker en uventet, større affinitet for benzodiazepinreceptorer in vitro end 30 methyl- og cyclopropylsubstitutionerne hos de kendte forbindelser. De i den efterfølgende Tabel 3 angivne testdata viser yderligere, at de omhandlede forbindelser har bredere anxiolytisk aktivitet og markant lavere farmakodynamiske additive interaktioner med alkohol, sammenlignet med de fra 35 det modholdte skrift kendte forbindelser.

I dansk patentansøgning nr. 4995/86 beskrives imidazoquina-

DK 160876 B

2 zolinforbindelser, ligeledes med affinitet til benzodiaze-pinreceptorer. De kendte forbindelser, der foruden forskelle i 4-/5-stillingerne, også adskiller sig fra de omhandlede forbindelser ved at være afledt af imidazoquinazolinske-5 lettet, har i modsætning til de omhandlede forbindelser vist sig bl.a. at bevirke sedation, fysisk afhængighed og interaktion med alkohol, hvilket fremgår af de i Tabel 3 nedenfor anførte testresultater.

10 Dansk patentansøgning nr. 1374/87 omhandler kondenserede imidazoderivater med affinitet over for benzodiazepinrecep-torer. De fra denne ansøgning farmaceutisk bedst egnede forbindelser er modsat de omhandlede forbindelser afledt af pyridopyrazin. Af de i Tabel 3 anførte testresultater frem-15 går det, at de omhandlede forbindelser har en udtalt bredere anxiolytisk aktivitet sammenlignet med de kendte forbindelser.

Imidazoquinoxalinforbindelserne ifølge opfindelsen har den 20 generelle formel I

«S' " Λ hvor

30 R3 er ^X eller ^X

hvor R' er C^^-alkyl eller C3_7-cykloalkyl.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til fremstilling af de ovennævnte forbindelser, og denne fremgangsmåde er 35 3

DK 160876B

karakteriseret ved

a) omsætning af en forbindelse med formlen II

OCX - 10

hvor Y er en afgangsgruppe, med en forbindelse med formlen IH

CN - CH2 - R3 (III) 15 3 hvor R har ovenstående betydning, til dannelse af en forbindelse ifølge opfindelsen, eller

b) omsætning af et reaktivt derivat af en forbindelse med 20 den generelle formel IV

^νΛ> (iv)

25 A

med en forbindelse med den generelle formel V

R'- C(=N0H)NH2 (V) 30 hvor R' har ovenstående betydning, til dannelse af en for-bindelse med den generelle formel I hvor R er 35 -ø* hvor R' har ovenstående betydning, eller 4

DK 160876B

c) omsætning af en forbindelse med den generelle formel VI

A

med en forbindelse med den generelle formel VII

10 r’-c(och3)2n(ch3)2 (VII) hvor R’ har ovenstående betydning, til dannelse af en forbindelse med den generelle formel VIII 15

/=N

C0N=CRN(CH3)2

Caa

20 A

og omsætning af forbindelsen med formlen (VIII) med NH20H eller et andet aminerende middel, til dannelse af en forbin- 3 delse med den generelle formel I, hvor R er 25 30 hvor R' har den ovenfor definerede betydning, eller

d) omsætning af en forbindelse med den generelle formel IX

«£* -

A

5

DK 160876B

med NH2OH til dannelse af en forbindelse med den generelle formel X

/=N

5 —C(=NOH)NhL

tT (Γ X (x) A ^ 10 og omsætning af forbindelsen med formlen (X) med R'-COCl eller (R'C0)o0 hvor R' har ovenstående betydning, til dan- Δ 3 nelse af en forbindelse med formlen I, hvor R er hvor R' har ovenstående betydning.

20 Afgangsgruppen, Y, kan være enhver passende afgangsgruppe og, for eksempel, de i amerikanske patenter nr. 4,031,079 eller 4,359,420, omtalte, for eksempel, halogen, alkylthio, d.v.s., methylthio, aralkylthio, N-nitrosoalkylamino, al-koxy, mercapto, -0P(0)(0R)2 hvor R er lavere alkyl eller 25 -0P(0)(NR‘R“ ) hvor R* og R" hver især repræsenterer lave re alkyl eller fenyl, eller sammen med nitrogenatomet, hvortil de er bundet, repræsenterer et heterocyklisk radikal som for eksempel morfolin, pyrrolidin, piperidin, eller methylpiperazin. Omsætningen udføres bedst under alkaliske 30 betingelser, d.v.s. ved tilstedeværelse af en base, og blandt baser foretrækkes alkalimetal, d.v.s., kalium eller natrium, alkoxider eller hydrider. Omsætningen udføres bedst i et organisk opløsningsmiddel, som ikke reagerer med reaktanterne og produkterne fra omsætningen under omsætningsbetingel-35 serne, specielt et vandfrit opløsningsmiddel og helst et vandfrit aprotisk opløsningsmiddel, så som dimethylformamid (DMF) el.lign. Teraperaturområdet, der anvendes, kan ligge

DK 160876B

e indenfor ethvert område, som lader omsætningen forløbe i passende hastighed og uden unødig forsinkelse eller dekom-ponering, og et område fra minus fyrre (-40) grader Celsius til omkring rumtemperatur er således sædvanligvis specielt 5 passende.

Udgangsstofferne kan fremstilles fra kommercielt tilgængelige organiske forbindelser ved anvendelse af velkendte syntesemetoder, og som beskrevet i Synthesis, Vol. 10, pp. 681-682.

10

Opfindelsen angår desuden anvendelse af de ovennævnte imida-zoquinoxalinforbindelser til fremstilling af farmaceutiske præparater til behandling af sygdomme i centralnervesystemet.

15 De farmaceutiske egenskaber af forbindelserne ifølge opfindelsen kan illustreres ved at bestemme deres evne til at fortrænge radioaktivt mærket flunitrazepam fra benzodiaze-pinreceptorer.

20 Fortrængningsaktiviten af forbindelserne ifølge opfindelsen findes ved at bestemme EDgg-værdien. ED^Q-værdien angiver den dosis (mg/kg) af en testsubstans, som forårsager, at den specifikke binding af flunitrazepam til benzodiazepin-receptorer i en levende hjerne reduceres til 50% af kontrol-25 værdien.

En sådan in vivo test udføres som følger: 3

Princip. Tyve minutter efter indgivelse af en dosis H-flu- 3 30 nitrazepam ( H-FNM) (200 pCi/kg, i.v.) har den specifikke 3 binding af H-FNM til hjerne-benzodiazepinreceptorer nået 3 sin maximalværdi. Denne specifikke binding af H-FNM kan delvis eller helt forhindres ved samtidig eller forudgående indgift af farmakologisk aktive benzodiazepiner og nogle 35 benzodiazepin-lignende stoffer (Chang and Snyder, Eur.J. Pharmacol. 48, 212-218 (1978)).

DK 160876 B

7

Testprocedure. Opløsninger af testsubstanser (2 mg/ml) fremstilles i 5% Duphasol-X (TM Duphar, ricinusolie-ethylenoxid derivat til emulgering og opløsning af olie og andre vand-uopløselige substanser) ved sonifikation i 10 min ved hjælp 5 af et Branson Bl5 microtip ultrasonifikationsapparat (indstilling 7). Grupper på tre mus (hunner, NMR, 18-22 gram) indsprøjtes intraperitonalt med 100 mg/kg af testsubstansen. Femten minutter efter indgift af testsubstansen tilføres musene 4 pCi Intravenøst af ^H-FNM (70-90 Ci/mol) i 200 μΐ 3 10 fysiologisk saltvandsopløsning. Tyve minutter efter H-FNM indgivelsen aflives musene ved afhugning af hovedet; forhjernen udtages hurtigt (inden for 30 sek) og homogeniseres i 12 ml iskold 25 mM KH^PO^, pH 7,1, ved hjælp af et Ultra-Turrax homogeniseringsapparat udstyret med en N 10 aksel.

15 To portioner på 1 ml filtreres straks gennem Whatman GF/C

glasfiber filtre og vaskes med 2 x 5 ml af ovennævnte buffer. Mængderne af radioaktivitet på filtrene bestemmes ved konventionel scintillationstælling. En gruppe ubehandlede mus fungerer som kontrol. En til tre mus indsprøjtes med 25 3 20 pg/kg clonazepam i.p. 30 minutter før H-FNM til bestemmelse 3 af mængden af non-specifik H-FNM binding, som skal være mellem 8-15% af den totale binding. Når doser af 100 mg/kg 3 haammer mere end 50% af den specifikke H-flunitrazepam binding, indgives testsubstancer i doser, som er faktorer af 25 3,16 gange lavere end 100 mg/kg. ED,-q for en test subs tans defineres som den dosis, som hæmmer 50% af den specifikke 3 H-FNM binding. Specifik binding er mængden af binding i kontroldyr minus mængden, der bindes i clonazepambehandlede mus.

30

Resultater. ED^Q-værdien bestemmes fra dosis-respons kurver. Hvis kun en dosis testsubstans administeres beregnes ED^q-værdien som følger, under forudsætning af, at hæmningen af specifik binding ligger i området 25-75%: 35 8

DK 160876 B

ed50 ’ (administeret dosis) x - mg/kg \- 5 - Cx - hvor C er specifik binding i kontroller og C er specifik

O X

binding i mus behandlet med testsubstans.

10 Testresultater, opnået ved at teste nogle af forbindelserne ifølge opfindelsen vil fremgå af følgende tabel 1.

TABEL 1 15

Forbindelse ®°50 (m9/kg) 3 0,33 20 6 0,28 2 1,1

Til sammenligning af bindingsaffiniteten in vitro hos de 25 omhandlede forbindelser og de kemisk, nærmest beslægtede forbindelser, der omtales i dansk fremlæggelsesskrift nr.

154 142 gennemføres følgende test: 3

In vitro inhibering af H-flunitrazepambinding 30 -

Princip: H-flunitrazepam binder specifikt og med høj affi nitet til hjernemembraner hos alle højere pattedyr. Et stofs 35 evne til at hæmme specifik flunitrazepambinding har helt klart sammenhæng med dets affinit for hjernebenzodiazepin-receptorer (Braestrup, C. and Squires, R.F., Eur.J.Pharma-

DK 160876 B

9 col. 48, 263-270 (1978)).

Frysetørrede bovin-cortexmembraner har vist sig at have samme bindingskarakteristika som friske rottemembraner 5 (Lund, J., Scan.J.Clin.Lab.Invest., 41, 275-280 (1981)).

Test: Frysetørrede bovin-benzodiazepinreceptorpræparater (Prep. 38912 eller efterfølgende præparationer) suspenderes i 40 ml (10 mg/ml) 25 mM KH^PO^, pH 7.1. 25 μΐ testpræparat-10 opløsning sættes til 0,5 ml receptorsuspensionækvivalenter 3 efterfulgt af 25 μΐ H-flunitrazepamopløsning (1 nM, slutkon-centration); og blandingen inkuberes i 60 min. i et isbad (in duplo). Efter inkubering filtreres prøverne direkte på Whatman GF/C glasfiberfiltre under sug og vaskes straks med 15 2 x 10 ml iskold buffer. Mængden af radioaktivitet på fil trene bestemmes ved konventionel væskescintillationstælling. Non-specifik binding bestemmes in duplo med clonazepam (100 ng/ml, slutkoncentration) som testopløsning. Specifik binding er total binding minus non- specifik binding.

20

Metode: Testsubstanser opløses i 10 ml vand eller 96% ethanol (om nødvendigt gjort sur med 25 μΐ IN HC1 og varmet på et dampbad i højest 5 minutter) ved en koncentration på 0,22 mg/ml. Der foretages tre fortyndinger i vand eller 48% etha-25 nol (220 ng/ml, 2,2 pg/ml og 22 pg/ml). Koncentrationer på 10, 100 og 1000 ng/ml (slutkoncentration) sættes til dublerende tests. 25-75% hæmning af specifik binding skal være opnået før IC^q beregnes.

30 Resultater: Testværdien vil blive givet som IC^q (koncentration (ng/ml) af testsubstansen, som hæmmer specifik binding 3 af H-flunitrazepam med 50%).

35

DK 160876 B

10 ICjjq = (anvendt testsubstanskoncentration)) x - ng/ml co 1 5 L Cx Ί hvor C er specifik binding i kontrolforsøg og C er speci-

O X

fik binding i testforsøget (beregningen forudsætter normal 10 masse-aktionskinetik).

TABEL 2 15 ζΧ

R A R B

20

In vitro

Forbindelse R IC50 (HØ/®·1·) 25 /CH3 3 (A) -CH 0,82 ^ch3 30 ^CH3 6 (B) -CH 3,7 ^CH3 35 * 2D, title (A) -CH3 10,0

DK 160876 B

11 * IE, title (B) -CH3 11,0 5 * 2D (A) -<] 19,4 10 *) Dansk fremlæggelsesskrift nr. 154 142

Som det klart fremgår af TABEL 2, indikerer disse data, at isopropylsubstitutionen bevirker en udtalt affinitet for 15 benzodiazepinreceptorerne in vitro, sammenlignet med de fra det danske skrift kendte forbindelsers methyl- og især iso-propylsubstitution.

Til bestemmelse af anxiolytiske og anti-stress virkninger, 20 fysisk afhængighed og interaktion med alkohol af de omhandlede forbindelser og et repræsentativt udvalg af de fra de danske, modholdte skrifter gennemføres følgende tests:

CENTER TEST FOR ANXIOLYTISK AKTIVITET 25 HOS ROTTER

Princip: I et nyt bur tilbringer gnavere mere tid i nærheden af væggene end i det udsatte centrale område. En forøgelse 30 af centraltiden (tid tilbragt mere end 1/2 tomme fra væggene) bedømtes som en antineofobisk eller anxiolytisk effekt.

Metode: Sprague-Dawley han rotter (10/gruppe, 170-190 g) injiceredes s.c. 20 min. før testen. Forbindelserne suspende-35 redes eller opløstes i 0,25% methylcellulose. Aktiviteten registreredes automatisk i 5 min. i elektrisk lys i 16-strå-lers Omnitech Digiscan Activity monitorer. Grupperne sammen-

DK 160876B

12 lignedes ved Student’s t-test (med brug af daglige kontrolgrupper); forbindelserne var "aktive" hvis p < 0,05. Forbindelserne betragtedes som værende sedative hvis den gennemsnitlige totale afstand (antal tommer de bevægede sig) ned-5 sattes betydeligt (p < 0,05); omvendt betragtedes forbindelserne som værende stimulerende hvis den gennemsnitlige totale afstand øgedes betydeligt.

VOGEL TEST

10 -

Metode; Ikke forud testede Fischer 344 han rotter, med en vægt på mellem 170 og 210 g, leveredes fra Charles River Laboratorieerne. De opbevaredes i et forsøgsrum med fri ad-15 gang til føde, og rumbelysningen reguleredes mellem 0600 og 1800 h. Drikkevand fjernedes 48 timer før testning. Fire Coulbourn Instruments små dyretestbure blev tillempet forsøget ved tilføjelse af et vandtilførselsrør i en åbning i burets frontvæg. Et fotocelledetektorsystem (Coulbourn) blev 20 placeret i åbningen, således at slik fra drikketuden blev opfanget af fotocellesystemet. Belysningen i buret kom fra en dæmpet pære placeret nær loftet. Testburet blev placeret i en lyddæmpet, ventileret kasse (Lehigh Valley Electronics). Forsøg udførtes typisk 30 min. efter i.p. injektion af test-25 forbindelsen. Et forsøg begyndte med at rotten placeredes i buret og lyset i buret blev tændt. Det 10. slik på drikketuden startede en 3 min. testperiode, hvor en 0,5 mA, i 0,1 sek., jævnstrøm blev sat til tremmegulvet samt drikketuden ved hvert 10. slik. Testen afsluttedes når de 3 min. var 30 gået, eller 15 min. efter at rotten var blevet anbragt i buret hvis den ikke havde været i kontakt med drikketuden.

De data, der blev anvendt ved vurderingen af stoffets virkning var antallet af stød rotten havde fået, og procentdelen af rotter i en dosisgruppe, som havde haft kontakt 35 med drikketuden. Statistisk betydelig stigning (p < 0,05, Wilcoxon ranksum test) i antallet af stød blev regnet for en anxiolytisk effekt. En nedgang i procentdelen af rotter

DK 160876 B

13 der kontaktede tuden blev regnet for sedering (p < 0,05,

Chisquare).

GELLER KONFLIKTTEST 5 -

Metode: 22 Sprague-Dawley han rotter blev sultet til ca.

75% af deres normale kropsvægt forud for stangtryktræning. Rotterne trænedes først efter et 2-komponent skema, hvor 10 fødepiller (45 mg) blev givet med et variabelt interval, 45-sek.-skema (VI-45), skiftende med belønning for hvert stangtryk (FR-1). I den endelige version bestod testen af fire 5-min. VI-45 perioder, skiftende med fire 2-min. FR-1 perioder hvor hver belønning ledsagedes af stød (200 msek., 15 0,2-0,5 mA jævnstrøm) fra burets gulv. Stød (FR-1) kompo nenterne varsledes ved 3 advarselslamper over løftestangen. Stødintensiteten justeredes efter den enkelte rotte, således at en lav responsrate blev bibeholdt på FR-1 "konflikt" komponenten. Forsøgene havde en varighed på 28 min, 20 begyndende med en 5-min. VI-45 komponent.

Forbindelserne injiceredes i.p. 30 min. før forsøgets start. Stangtryk respons rater under FR (straffet) og VI (ikke straffet) sammenlignedes med disse rater på det umiddelbart 25 foregående kontrolforsøg.

VIRKNING PÅ STRESSINDUCERET ØGET PLASMA-CORTICOSTEROID HOS ROTTER

30

Anxiolytica har vist sig at have evnen til at antagonisere virkningerne af stress, fremkaldt af nye omgivelser, ved forhøjelse af plasmacorticosteroider.

35 Metode; i dette forsøg blev Sprague-Dawley han rotter, vægt 120-140 g hver, anbragt i grupper på fem i standardbure i dyrestalden i de første 18-24 timer efter leveringen. Rot- DK 160876 B j 14 terne injiceredes derefter i.p. med 0,5 vehikel (0,25% me-thylcellulose) eller teststof fremstillet i 0,5 ml vehikel og forblev i deres kendte bure i en time. Dyrene blev derefter stresset ved overførsel til nye bure (igen fem/bur, 5 30x33x18 cm) og anbringelse i laboratoriet i nærheden af en højt spillende radio. Efter 30 min. med dette stress blev i rotterne fjernet fra buret og stukket med en kanyle i.p. og igen placeret i det samme bur. Efter yderligere 10 min, blev 4-5 ml blod suget fra hjertet, som var kirurgisk blotlagt j 10 under halothan anæstesi under anvendelse af en hepariniseret kanyle. Blodet centrifugeredes ved 3000 rpm i 30 min. ved 4°C og plasmaet opsamledes. Hver plasmaprøve blev testet enkeltvis for corticosteroid-niveauet ved hjælp af Mattinglys metode.

15

HOLEBOARD TEST FOR ANXIOLYTISK VIRKNING HOS ROTTER

Metode: I denne automatiserede version af den klassiske hole-20 board test øger anxiolytica antallet af hulsnusninger fra rotter placeret i et nyt bur med 16 regelmæssigt fordelte huller i det forhøjede plastikgulv. Sprague-Dawley han rotter (10/gruppe, 170-190 g) blev injiceret s.c. 20 min. før testen. Forbindelserne suspenderedes eller opløstes i 0,25% 25 methylcellulose. Aktiviteten optegnedes i 5 min. under elektrisk lys ved at placere dyrene individuelt i 16-strålers Omnitech Digiscan Activity Monitors. Grupperne sammenlignedes ved Student’s t-test (med daglige kontrolgrupper); forbindelserne var "aktive" hvis p < 0.05. En stigning i antal-30 let af hulsnusninger blev tolket som antineofobisk eller anxiolytisk aktivitet.

AKUT FYSISK AFHÆNGIGHED HOS MUS

Metode; Ophør af kronisk behandling med høje doser af ben-zodiazepiner kan i nogle tilfælde resulterer i tegn og symp- 35

DK 160876 B

15 tomer relateret til hyperexcitabilitet i centralnervesyste met. Hos dyr kan sådanne forandringer kvantifiseres ved at bestemme den aktuelle tærskel for fremkaldelse af elektro-chockinducerede anfald. 1 dette eksperiment blev sænkning 5 af elektrochock-tærsklen, fremkaldt ved en benzodiazepinan-tagonist efter en intens kur med testforbindelse, brugt til at kvantifisere udviklingen af fysisk afhængighed. CF-1 han mus (10/gruppe) doseredes s.c. to gange daglig med testfor-bindelsen, først kl. 08.00 og igen kl. 16.00 (med dobbelt 10 dosis i forhold til kl. 08.00) i 3 dage. 24 timer efter sidst tildelte dosis modtog musene en intravenøs injektion af benzodiazepinantagonisten (Ro 15-1788) (2,5 mg/kg i 5% vandig Ν,Ν-dimethyl-acetamid). 5 min. senere blev elektro-chockanfaidstærsklen anslået ved op-ned metoden, hvor den 15 aktuelle stimulus sænkedes eller hævedes med 0,05 log intervaller, afhængigt af om det foregående dyr fik kramper eller ej. Ud fra de derved opnåede data beregnedes en tærskel (effektiv 50) efter Spearman og Karbers metode. De andre parametre i den transpinnale firkantbølgestimulaering blev 20 holdt konstante (0,6 msek. pulse ved 100 Hz i 0,2 sek.) De testforbindelser, der brat fjernedes og som sænker anfaldstærsklen betydeligt, blev anset for at have forårsaget fysisk afhængighed.

25 INTERAKTION VED ALKOHOLPOTENSERING PÅ MUSKELAFSLAPNING

HOS MUS

Metode: CF-1 Charles River han mus injiceredes oralt med 30 7,5 ml/kg 50% vandig ethylalkohol og modtog samtidig test forbindelsen subkutant (10 ml/kg i 0,25% vandig methylcellu-lose). Tredive min. senere testedes de for tab af traktion-respons (muskelafslapning). Testen består i at bestemme om musen efter ophængning i forpoterne på en 18 g streng, kan 35 placere et at sine bagben på strengen indenfor 10 sekunder. Seks mus blev testet ved hver dosis, og aktive forbindelser testedes igen indenfor adskillige dosisområder for at fast-

DK 160876 B

16 i slå en ED5q.

De ved de ovenfor omtalte undersøgelser opnåede resultater 5 er angivet i den efterfølgiende Tabel 3.

10 15 20 25 30 35 17

DK 160876 B

, II

H U tt il s I I 8 A ° a 8 8 8 8 *H C + rS rH »-i i—ί gj ffl Λ A Λ Λ

(U

° «

H Ol O) O O

•V ^ S rt| H' A Ϊ tW„ =~T · a g i 0-11 I I 3 a

Ti n ^ « -¾ I -1 ^ ^ * -Q Tj > to £-- E-i -? 5 id

δ -e , o . O O

C C ΗI iH i—I I fH H

< S Λ Λ Λ I. o -?--=.

-4, yO =F ? t *? t iQK» * u u ° u u & i VV Vf ^ *"> ,*·“» o

g B o u ^ S S

Si H M

i ^ i i u< ro ve es * -μ * i DK 160876 B | 18

Tabel 3 (fortsat)

, SS

H (J IJ) § 1 ° 1x1 H -P S ^ ^ & § "S σι + S SI S S 1 ΐ i + H Λ Λ (0 ω T-t o o o o

Q t—i «—1 »H pH

S A Λ Λ Λ 7 S___$ __-ρ

Id 10 « d u J3 q) o g •HU pH >

P (5 Λ *H

r! > 0) --c ^ ej. ο ο o ^ Q) «Η I pH *H pH 0)

WO A Λ A U C

£_t__§ c ΓΤ o o tf 5 C t4 r-l Qjt <55 A Λ g’ p 0 <n 5 r Φ

---- H BlO

«3, κ V ^ivoc^S^

? 0 0 2 Z

N ID rp U * »0'S φ O) --- U 0> CO Tj (0 £ f f f f l||.| --a|ts»e ,9 4 4 9 li

^ O'"' O ^ SccmeS

Q) fc Q CD □ rHU cn Q S S 3 3 01 «-i —* n w —- OQQP* al · m m o || I s i *{|t: I 1 O * * -ri . * * [14 * * -P * *

DK 160876B

19

Ud over det fra Tabel 2 fremdragne, fremgår af Tabel 3, at de omhandlede forbindelser har overraskende bredere anxio-lytisk aktivitet, sammenlignet med de fra de modholdte danske skrifter, kendte forbindelser. Ingen af de kendte for-5 bindeiser udviser f.eks. anxiolytisk effekt ved holeboard-testen. Endvidere viser alkoholpotenseringstesten, at de fra Dansk fremlæggelsesskrift nr. 154 142 nærmest beslægtede, kendte forbindelser giver en udtalt kombinationseffekt med alkohol. De i tabellen anførte data for de fra Dansk 10 ans. nr. 4995/86 kendte forbindelser viser, foruden den udprægede snævrere anxiolytisk aktivitet i forhold til forbindelserne omhandlet af den foreliggende opfindelse, både fysisk afhængighed og udtalt alkoholpotensering.

15 Forbindelserne ifølge opfindelsen kan, sammen med et konventionelt hjælpestof, bærestof, eller fortyndingsmiddel, og om ønsket i form af et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt heraf, anvendes i form af farmaceutiske præparater og enhedsdoser deraf, og kan i denne form anvendes 20 som tørstoffer, f.eks. som tabletter eller fyldte kapsler, eller væsker, så som opløsninger, suspensioner, emulsioner, eliksirer, eller kapsler fyldt med forbindelsen, alle til oralt brug, i form af suppositorier til rectal administration; eller i form af sterile injektionsopløsninger til 25 parenteral (inklusiv subkutan) brug. Sådanne farmaceutiske præparater og enhedsdosisformer deraf kan omfatte konventionelle ingredienser i konventionelle forhold, med eller uden yderligere aktive forbindelser eller principper, og sådanne enhedsdosisformer kan omfatte enhver passende ef-30 fektivt centralnervesystem- sygdomslindrende mængde af den aktive ingrediens i overensstemmelse med den daglige dosis der tænkes anvendt. Tabletter indeholdende 1 mg aktiv ingrediens eller 1-30 mg per tablet, er således passende representative enhedsdosisformer.

Forbindelserne ifølge denne opfindelse kan således anvendes til formulering af farmaceutiske præparater, f.eks., til 35 i DK 160876B ! 20 oral og parenteral indgivelse til pattedyr inkl. mennesker, i overensstemmelse med konventionelle metoder for galenisk farmaci.

5 Konventionelle excipienser er farmaceutisk acceptable organiske eller uorganiske bærestoffer, der er egnede til parenteral eller oral indgivelse, og som ikke på skadelig måde reagerer med den aktive forbindelse.

10 Eksempler på sådanne bærestoffer er vand, saltopløsninger, alkoholer, polyethylenglycoler, polyhydroxyethoxyleret ricinusolie, gelatine, laktose, amylose, magnesiumstearat, talkum, kiselsyre, fedtsyremonoglycerider and diglycerider, pentaerythritolfedtsyreestre, hydroxymethylcellulose og 15 polyvinylpyrrolidon.

De farmaceutiske præparater kan steriliseres og blandes, om ønsket, med hjælpestoffer, f.eks. smøremidler, konserveringsmidler, stabilisatorer, befugtningsmidler, emulgeringsmidler, 20 salt der influerer på det osmotiske tryk, buffere og/eller farvestoffer eller lignende, som ikke på skadelig måde reagerer med den aktive forbindelse.

Til parenteral indgivelse er injicerbare opløsninger eller 25 suspensioner specielt velegnede, fortrinsvis vandige opløsninger, hvor den aktive forbindelse er opløst i polyhydroxy-leret ricinusollie.

Ampuller er passende enhedsdosisformer.

30

Til oral indgivelse er tabletter, drageer eller kapsler med talkum og/eller carbohydrat som bærestof eller binder, eller lignende, bedst egnede. Bærestoffet bør være laktose og/-eller majsstivelse og/eller kartoffelstivelse. En sirup, 35 eliksir eller lignende kan anvendes når et sødet bærestof kan bruges. Generelt, i bredere anvendelsesområde, dispenseres forbindelsen ifølge opfindelsen i enhedsdosisformer

DK 160876 B

21 indeholdende 0,05-100 mg i et farmaceutisk acceptabelt bærestof per enhedsdosis.

En typisk tablet, som kan fremstilles ved konventionelle 5 tabletfremstillingsteknikker indeholder:

Aktiv forbindelse 1,0 mg

Lactosum 67,8 mg Ph.Eur.

Avicel® 31,4 mg 10 Amberlite® IRP 88 1,0 mg

Magnesii stearas 0,25 mg Ph.Eur.

På grund af deres høje grad af affinitet til benzodiazepin-receptorerne, er forbindelserne ifølge opfindelsen yderst 15 nyttige i behandlingen af sygdomme eller forstyrrelser i centralnervesystemet, når de administreres i en mængde, der lindrer, bedrer eller fjerner disse. Den vigtige CNS aktivitet af forbindelserne ifølge opfindelsen omfatter både anti-konvulsive og anxiolytiske aktiviteter fulgt af lav toksici-20 tet, hvilket tilsammen giver et yderst gunstigt terapeutisk index. Forbindelserne ifølge opfindelsen kan således indgives til et individ, f.eks. en levende dyrekrop, inklusive et menneske, der har behov herfor til behandling, lindring, bedring, eller fjernelse af en centralnervesystemslidelse, 25 associeret til de såkaldte benzodiazepinreceptorer, som kræver en sådan psychofarmaceutisk behandling, d.v.s., specielt krampe og/eller angsttilstande, om ønsket i form af et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt heraf (så som hydrobromid, hydroklorid, eller sulfat, som altid fremstil-30 let på den sædvanlige eller konventionelle måde, d.v.s., inddampning til tørstof af den frie base i opløsning sammen med syren), sædvanligvis i forbindelse med, samtidig med, eller sammen med et farmaceutisk acceptabelt bærestof eller fortynder, specielt og fortrinsvis i form af et farmaceutisk 35 præparat heraf, enten oralt, rektalt, eller parenteralt (inklusiv subkutant), i en psychopharmaceutisk centralnervesystemslindrende effektiv dosis, d.v.s. en antikrampe- og/

DK 160876B

22 eller anxiolytisk mængde, og under alle omstændigheder en | mængde, som er effektiv for lindring af en sådan sygdom i centralnervesystemet, på grund af deres benzodiazepinrecep-tor affinitet. Passende dosisområder er 1-200 milligram dag-5 lig, 1-100 milligram daglig, og specielt 1-30 milligram daglig, som altid afhængigt af den faktiske måde hvorpå det indgives, i hvilken form det indgives, hvilket symptom behandlingen er rettet mod, det involverede individ og det involverede individs kropsvægt, samt den ansvarlige læges el-10 ler dyrlæges præference og erfaring.

Opfindelsen vil nu blive beskrevet yderligere i detaljer med reference til følgende eksempler: 15 EKSEMPEL 1 3-cyclopropyl-5-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol 20 a. 3-cyclopropyl-5-formylaminomethyl-l,2,4-oxadiazol

En opløsning af ethylformylaminomethylcarboxylat (150 mmol) 25 og cyclopropylcarboxamidoxim (100 mmol) i 100% EtOH (100 ml) blev tilført Na (200 mg) og knust molekylesi (4Å) (10 g). Den derved fremkomne blanding rørtes og opvarmedes til reflux i 8 timer. Blandingen køledes til rumtemperatur, filtreredes gennem filter, og filtratet inddampedes in vacuo.

30 Den olieagtige inddampningsrest deltes i en CHClg fase, som tørredes med Na2S04 og inddampedes.

3-methyl-5-formylaminomethyl-1,2,4-oxadiazol, 3-ethyl-5-formylaminomethyl-l,2,4- oxadiazol, og 35 3-methoxymethyl-5-formylaminomethyl-1,2,4-oxadiazol fremstilledes på nøjagtig samme måde fra de tilsvarende car-boxamidoximer.

DK 160876 B

23 b. 3-cyclopropyl-5-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol

En omrørt opløsning af 3-cyclopropyl-5-formylaminomethyl-5 1,2,4-oxadiazol (60 mmol) og triethylamin (176 mmol) i CH2C12 (100 ml) tilførtes dråbevis POCl^ (60 mmol) ved 0°C. Blandingen henstod derefter i 30 minutter ved omrøring ved 0°C, hvorefter en opløsning af Na2C03 (60 mmol) i H20 (50 ml) blev tilsat. Blandingen opvarmedes til rumtemperatur, 10 hvorefter den organiske fase blev separeret, tørret og inddampet in vacuo. Inddampningsresten blev behandlet med æter, dekanteret og opløsningen inddampedes, hvilket gav titelforbindelsen som en olie. Olien anvendtes uden yderligere oprensning. Forbindelsen karakteriseredes ved dens IR absorb-15 tionsbånd ved 2160 cm”*.

3-ethyl-5-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol fremstilledes fra 3-ethyl-5-formylaminomethyl-l,2,4-oxadiazol på lignende måde. IR: cm”*: 2170.

20 3-methyl-5-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol fremstilledes fra 3-methyl-5-formylaminomethyl-l,2,4-oxadiazol på lignende måde. IR: cm : 2170.

25 3-methoxymethyl-5-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol fremstilledes fra 3-methoxymethyl-5-formylaminomethyl-l,2,4-oxadiazol på lignende måde. IR: cm”*: 2170.

30 EKSEMPEL 2 5-cyclopropyl-3-isocyanomethyl-l, 2,4-oxadiazol 35 a. Formylaminomethylcarboxamidoxim

DK 160876 B

24 0.55 mmol frisk fremstillet hydroxylamin opløst i 370 ml methanol tilsattes 53.6 g (0.638 mmol) N-formylaminoaceto-nitril. Et isbad blev brugt til at holde temperaturen under 20°C under tilsætningen. Opløsningen fik lov at henstå ved 5 rumtemperatur natten over, hvorefter den inddampedes, hvilket gav titelforbindelsen som blege krystaller. Sønderdeling, 104-110°C.

b. 3-formylaminomethyl-5-ethyl-l,2,4-oxadiazol 10 — -

En blanding af 35 ml ethylacetat, 20 g formylaminomethylcar-boxamid oxim, 1 g natrium og 30 g knust molekylesi (4Å) blev refluxet i 300 ml abs. EtOH i 8 timer, hvorefter yderligere 15 1 g natrium tilsattes. Reaktionsblandingen filtreredes, og filtratet inddampedes. Den mørke olieagtige inddampningsrest opløstes i 300 ml CHClg, filtreredes og filtratet inddampedes, hvilket gav titelforbindelsen som en olie. H-NMR (60 MHz, CDC13) (ppm): 1,4 (3H, t, J=8 Hz), 2,9 (2H, q, J=8Hz) 20 4,55 (2H, s) ,7,8 (IH, bred-NH), 8,25 (IH, s).

Følgende forbindelser syntetiseredes fra de tilsvarende ethyl estre på lignende måde: 25 3-Formylaminomethyl-5-methyl-l,2,4-oxadiazol. · H-NMR (60 MHz, CDC13) (ppm); 2,6 (3H, s), 4,6 (2H, d, J=3 Hz), 7,4 (IH, bred-NH), 8,25 (IH, s).

3-Formylaminomethyl-5-methoxymethyl-l,2,4-oxadiazol H-NMR 30 (60 MHz, GDClg) (ppm): 3,5 (3H, s), 4,7 (4H, s+d, J=6 Hz), 7,8 (IH, bred-NH), 8,25 (H, s).

c. 5-cyclopropyl-3-formylaminomethyl-1,2,4-oxadiazol 35 O-cyclopropancarbonylformylaminoethanamidoxim (M = 185, 3,13 mol, 1000 g, 58%) opløstes i demineraliseret vand fra hanen

DK 160876B

25 (900 ml).

O-cyclopropancarbony1formy1aminoethanamidoxim fremstilledes ved acylering af oximet i acetone og indeholder triethylammo-niumklorid i mol-forholdet 1:1.

5

Opløsningen refluxedes i 4 timer. Det blev undersøgt ved HPLC at reaktionen var tilendebragt. Opløsningen køledes til 20°C, filtreredes, og filtratet ekstraheredes tre gange med 400 ml methylenklorid. De samlede methylenkloridekstrak-10 ter tørredes på natriumsulfat (120 g) mindst 4 gange med omrøring.

Natriumsulfatet fjernedes ved dekantering og filtrering og filtratet inddampedes, hvilket gav titelforbindelsen som en 15 olie. H-NMR (60 MHz, CDClg) (ppm): 1,2 (4H, m), 2,8 (IH, m), 4,5 (2H, d, J>6Hz), 7,8 (IH, bred-NH), 8,2 (IH, s).

d. 5-Cyclopropyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol 20

En omrørt opløsning af 5-cyclopropyl-3-formylaminomethyl- 1,2,4-oxadiazol (60 mmol) og triethylamin (176 mmol) i ΟΗ2012(100 ml) tilsattes dråbevis POCl^ (60 mmol) ved 0°C. Blandingen henstod derefter i 30 minutter med omrøring ved 25 0°C, hvorefter en opløsning af Na2C02 (60 mmol) i H20 (50 ml) tilsattes. Blandingen opvarmedes til rumtemperatur, hvorefter den organiske fase separeredes, tørredes og inddampedes in vacuo. Inddampningsresten behandledes med æter, dekanteredes, og opløsningen inddampedes, hvilket gav titel-30 forbindelsen som en olie. Olien blev anvendt uden yderligere oprensning. Forbindelsen var karakteriseret ved dens IR absorbtionsbånd ved 2160 cm-1.

5-Ethyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol, 35 5-methyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol, og 5-methoxymethyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol fremstilledes på lignende måde. Alle forbindelser var olier og var DK 160876 B ; 26 karakteriseret ved deres IR strækbånd ved 2160 cm-1.

EKSEMPEL 3 5

Methoxyacetamidoxim 2,3 g natrium i 33 ml tør methanol blandedes med 6,55 g hy-10 droxylaminhydroklorid i 66 ml tør methanol. Blandingen filtreredes, og 7,8 g methoxyacetonitril sattes dråbevis til filtratet. Blandingen henstod i 48 timer. Blandingen køledes derefter til 4°C. Filtrering og inddampning af filtratet gav 8,7 g af titelforbindelsen.

15 Følgende forbindelser syntetiseredes fra de passende nitriler på lignende måde:

Acetamidoxim 20 Propionamidoxim

Cyclopropylcarboxamidoxim Isopropylcarboxamidoxim 25 EKSEMPEL 4 a. N-ethoxalyl-N-isopropyl-2-nitroanilin 30 En omrørt isafkølet opløsning af 2-isopropylaminonitrobenzen (19,5 g, 0,1 mol) og triethylamin (15 ml, 0,11 mol) i tetra-hydrofuran (THF, 200 ml) blev dråbevist tilsat ethoxalylklo-rid. Isbadet fjernedes og blandingen varmedes til reflux i 3 timer. Den bundfældede triethylammoniumklorid blev filtre-35 ret fra og filtratet inddampedes in vacuo hvilket gav titel-forbindelsen som en olie.

DK 160876 B

27 På lignende måde fremstilledes 2-chlor-N-ethoxalyl-N-iso-propyl-6-nitroanilin fra 2-chlor-N-isopropyl-6-nitroanilin og ethoxalylchlorid. Produktet isoleredes som en olie.

5 b. 3,4-dihydro-4-isopropyl-2-hydroxy-3-oxo-quinoxalin-l-oxid

En opløsning af N-ethoxalyl-N-isopropyl-2-nitroanilin (28 g, 0,1 mol) i ethanol (250 ml) blev tilført 5% Pd/C (1 g) 10 og hydrogeneret under standardbetingelser. Da hydrogeneringen var tilendebragt tilsattes methylenklorid (200 ml) for at opløse produktet. Pd/C filtreredes fra og filtratet inddampedes hvilket gav titelforbindelserne som hvide krystaller. Smp. 229-231°C.

15 På lignende måde fremstilledes 8-chlor-l,2,3,4-tetrahydro- l-isopropyl-2,3-dioxo-quinoxalin fra 2-chlor-N-ethoxalyl-N-isopropyl-6-nitroanilin ved hydrogenering ved anvendelse af methylenklorid som opløsningsmiddel. Smp. 228-229°C.

20 c. 1,2,3,4-tetrahydro-l-isopropyl-2,3-dioxo-quinoxalin

En opløsning af 3,4-dihydro-4-isopropyl-2-hydroxy-3-oxo-qui-25 noxalin-l-oxid (15,5 g, 0,07 mol) og triphenylphosphin (26,2 g, 0,1 mol) i dimethylformamid (DMF) (100 ml) blev omrørt ved 120°C i 12 timer, hvorefter opløsningsmidlet blev inddampet in vacuo. Inddampningsresten blev rørt i methylenklorid (150 ml) hvorved det dannede triphenylphosphinoxid blev 30 opløst. Produktet blev derefter opsamlet som blege krystaller ved filtrering efterfulgt af vask med methylenklorid.

Smp. 227- 228°C.

d. 4-isopropyl-1,2,3,4-tetrahydro-2,3-dioxo-pyrido[2,3-b]- 35 pyrazin

DK 160876 B

28 I

Til en omrørt opløsning af 3-amino-2-isopropylaminopyridin (2,0 g, 10,6 mmol) og triethylamin (4,8 ml, 34,6 mmol) i tetrahydrofuran (30 ml) falev dråbevis sat ethoxalylklorid (2,68 ml, 24 mmol). Omrøring fortsattes i to timer efter 5 tilsætning. Blandingen falev filtreret gennem en glasfilter-tragt, og filtratet blev inddampet hvilket gav titelforbindelsen som hvide krystaller. Smp. 246-247°C.

EKSEMPEL 5 10

Ethyl 4,5-dihydro-5-isopropyl-4-oxo-imidazo[l,5-a]quinoxa-lin-3-carboxylat 15 OPLØSNING A: l,2,3,4-tetrahydro-l-isopropyl-2,3-dioxo-quinoxalin (20 g, 0,1 mol) opløstes i tør DMF (250 ml) under omrøring hvorefter kalium t-butoxid (14,5 g, 0,13 mol) blev tilsat. Den 20 omrørte opløsning afkøledes derefter under en atmosfære af N£ til -30°C hvorefter diethylklorofosfat (18,5 ml, 9,13 mol) blev tilsat. Blandingens temperatur fik derefter lov til at stige til 10°C før den igen afkøledes til -30°C og blandedes med opløsning B.

25 OPLØSNING B:

Kalium t-butylat (14,5 g, 0,13 mol) opløstes i tør DMF (150 ml) under omrøring ved rumtemperatur. Temperaturen sænkedes 30 til -40°C og ethylisocyanomethylcarboxylat (14,3 ml, 0,13 mole) tilsattes. Efter omrøring i 10 min. ved -40°C sattes opløsningen til opløsning A.

Slutblandingen omrørtes i 30-60 min. uden ekstern køling.

35 Eddikesyre tilsattes for at neutralisere baseoverskudet inden fjernelse af DMF ved inddampning in vacuo.

DK 160876 B

29

Den mørke olieagtige inddampningsrest blev derefter behandlet med H^o/EtAC - 100 ml/30 ml. Dette gav bundfældelse af råproduktet som blege krystaller.

5 Indholdet af udgangsstoffet 1 råproduktet fjernedes ved ekstraktion af en CI^C^-opløsning med 4N NaOH. Endeligt udbytte 19,8 g. Smp. 158-159°C.

På lignende måde fremstilledes 4,5-dihydro-5-isopropyl-3-10 (5-methyl-l,2,4-oxadiazol-3-yl)-4-oxo-imidazo[l,5-a]quinox-alin smp. 214-215°C fra 1,2,3,4-tetrahydro-l-isopropyl- 2,3-dioxo-quinoxalin og 3-isocyanomethyl-5-methyl-l,2,4-oxadiazol. (Forbindelse 2).

15 På samme måde fremstilledes 3-(5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol--3-yl)-4,5-dihydro-5-isopropyl-4-oxo-imidazo[l,5-a]quinox-alin, smp. 168-170°C fra l,2,3,4-tetrahydro-l-isopropyl-2,3-dioxo-quinoxalin og 3-isocyanomethyl-5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol. (Forbindelse 3).

20 EKSEMPEL 6 3-(3-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol-5-yl)-4,5-dihydro-5-isopropyl-25 4-oxo-imidazo[l,5-a]quinoxalin

En blanding af ethyl 4,5-dihydro-5-isopropyl-4-oxo-imidazo-[1,5-a]quinoxalin-4-carboxylat (3 g), cyclopropylcarbox-30 amidoxim (5 g) og knust mol. si 4 Å (6-10 g) sattes til 100% EtOH (50 ml) hvori der forinden var opløst Na (200 mg). Blandingen rørtes ved reflux temperatur i 2 timer hvorefter den køledes til rumtemperatur og tilførtes CH2CL2 (50 ml) for at opløse alt eventuelt bundfældet stof. Efter filtrering 35 gennem et lag af filtermateriale reduceredes filtratet til en volumen på ca. 15 ml ved inddampning in vacuo. Vand (50 ml) sattes derefter til det reducerede filtrat. Dette gav

DK 160876B

30 bundfældelse af titelforbindelsen som hvide krystaller, udbytte efter filtrering 2,7 g. Smp. 206-207°C. (Forbindelse 6).

5 På lignende måde fremstilledes 4,5-dihydro-5-isopropyl-3-(3-methyl-1,2,4-oxadiazol-5-yl)-4-oxo-imidazo[1,5-a]guinoxalin smp. 222-223°C ved reaktion mellem ethyl 4,5-dihydro-5-iso-propyl-4-oxo-imidazo[l,5-a]quinoxalin-3-carboxylat og methyl-carboxamidoxim. (Forbindelse 7).

10 15 20 25 30 35

Claims

1. Imidazoquinoxalinforbindelser, KENDETEGNET VED, at de har den generelle formel I os: ~ » A hvor -Cl* -Ct* hvor R' er C^g-alkyl eller Cg_^-cykloalkyl.

2. Forbindelse ifølge krav 1, KENDETEGNET VED, at den er 20 3-(5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol-3-yl)-4,5-dihydro-5-iso- propyl-4-oxo-imidazo[l,5-a]quinoxalin.

3. Farmaceutisk præparat egnet til brug i behandlingen af sygdomme i centralnervesystemet, KENDETEGNET VED, at det 25 Indeholder en mængde af en forbindelse ifølge krav 1-2, som er effektiv for lindring af en sådan sygdom, sammen med et farmaceutisk acceptabelt bærestof eller fortyndingsmiddel.

4. Farmaceutisk præparat ifølge krav 3, KENDETEGNET VED, 30 at det er i form af en oral dosisenhed indeholdende 1-100 mg af den aktive forbindelse.

5. Farmaceutisk præparat, KENDETEGNET VED, at det som en aktiv bestanddel indeholder en imidazoquinoxalinfor- 35 bindelse ifølge krav 1-2 eller et farmaceutisk acceptabelt salt heraf og et farmaceutisk acceptabelt bærestof eller fortyndingsmiddel. DK 160876B 32

6. Farmaceutisk præparat ifølge krav 5, KENDETEGNET VED, at det er i form af en oral dosisenhed indeholdende 1-100 mg af den aktive forbindelse.

5 Anvendelse af en imidazoquinoxalinforbindelse ifølge krav 1-2 eller et farmaceutisk acceptabelt salt heraf til fremstilling af et farmaceutisk præparat til behandling af sygdomme i centralnervesystemet. 10 8^ Fremgangsmåde til fremstilling af forbindelserne ifølge krav 1-2, KENDETEGNET VED, a) omsætning af en forbindelse med formlen II €€C A 20 hvor Y er en afgangsgruppe, med en forbindelse med formlen III CN - CH2 - R3 (III) 25 3 hvor R har den i krav 1 angivne betydning, til dannelse af en forbindelse med den generelle formel I, eller b) omsætning af et reaktivt derivat af en forbindelse med 30 den generelle formel IV rrN ^jj^A-eooH ^A|gAo UV)

35 A meden forbindelse med den generelle formel V DK 160876 B 33 R'- C(=NOH)NH2 (V) hvor R* har den i krav 1 angivne betydning, til dannelse 3 af en forbindelse med den generelle formel I, hvor R er -O. og hvor R* har den i krav 1 angivne betydning, eller 10 c) omsætning af en forbindelse med den generelle formel VI A med en forbindelse med den generelle formel VII 20 r'-c(och3)2n(ch3)2 (VII) hvor R' har den i krav 1 angivne betydning, til dannelse af en forbindelse med den generelle formel VIII 25 30 og omsætning af forbindelsen med formlen (VIII) med NH20H eller et andet aminerende middel, til dannelse af en forbin- 3 delse med den generelle formel I, hvor R er 35 34 DK 160876 B og hvor R' har den i krav 1 angivne betydning, eller d) omsætning af en forbindelse med den generelle formel IX

5 FH\ ocC -· 10 med NI^OH til dannelse af en forbindelse med den generelle formel X 15 /=N r^^NNJ--C(=NOH)NH2 JL (x) a6 20 og omsætning af forbindelsen med formlen (X) med R'-COCl eller (R*C0)o0 hvor R' har den i krav 1 angivne betydning, ^ 3 til dannelse af en forbindelse med formlen I, hvor R er og hvor R' har den i krav 1 angivne betydning. 30

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, KENDETEGNET VED, at omsætningen i trin a) sker under alkaliske betingelser.