DK158144B

DK158144B - Fremgangsmaade til fremstilling af en formbestandigflaskeformet beholder

Info

Publication number: DK158144B
Application number: DK425875A
Authority: DK
Inventors: Kjell Mosvoll Jacobsen
Original assignee: Plm Ab
Priority date: 1974-09-24
Filing date: 1975-09-23
Publication date: 1990-04-02
Also published as: DE2540930C2; JPS60148441A; JPS62193938A; NL183504B; JPS625781B2; NL183504C; JPH0413216B2; SE7411960L; US4387815A; DK158144C; DK425875A; JPS6056606B2; US4485134A; DE2540930A1; IT1047445B; BE833598A; NO753126L; JPS6192825A; US4264558A; GB1523146A

Description

i

DK 158144 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af en formbestandig flaskeformet beholder af et termoplastisk polymert materiale.

Der har i længere tid været et behov for flasker af plast til opbevaring af materialer eller produkter under tryk, konserves, mælk og mælkelignende produkter m.v., og som er beregnet til flergangsbrug.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe flasker til sådanne anvendelser.

Specielle beholdere til opbevaring af produkter og materialer under tryk og bestående af termoplastiske materialer er kendte. Som regel har sådanne beholdere cylindrisk form, hvilket bevirker, at bundområdet bliver særligt udsat for påvirkninger på grund af det indre overtryk, og der kendes et betydeligt antal forskellige udformninger af bundområdet, der tilsigter at sikre den nødvendige styrke. Det er endvidere kendt at anvende indlagte forstærkninger i bundområdet.

I visse tilfælde skal beholderne fyldes med materialer, hvis temperaturer overstiger 100 °C. Beholdere til medicinsk anvendelse skal normal autoklaveres. Også til sådan anvendelse stilles der således store krav med hensyn til beholdernes evne til at tåle høje temperaturer.

De til beholdere hidtil anvendte plastmaterialer til opbevaring af produkter eller materialer under tryk har dårlige egenskaber med hensyn til formbestandighed og styrke, idet de bliver bløde eller bøjelige ved opvarmning. Anvendes en sådan beholder til opbevaring af f.eks. øl eller læskedrikke, er temperaturfølsomheden en alvorlig mangel, idet opvarmning af væske med indhold af kulsyre i en beholder vil bevirke, at trykket i beholderen øges, samtidig med at styrken af beholderens vægge af plast forringes.

2

DK 158144 B

Af beholdere til opbevaring af konserves kræves undertiden, at de skal tillade påfyldning af et varmt produkt. Endvidere skal beholderne kunne tåle den for opbevaringsmetoden nødvendige sterilisering.

Ved opbevaring af mælk eller mælkelignende produkter kræves, at beholderne skal kunne tåle pasteuriseringstemperaturen.

Således er der i DE-OS 2 138 789 beskrevet en fremgangsmåde til sprøjteblæsning (formning) af beholdere under anvendelse af forme med afkølede vægge. De fremstillede beholdere består af amorft materiale og har derfor ikke den fornødne styrke til opbevaring af væsker under tryk. Ganske vist er anvendelsen af PET foreslået, men det er ikke muligt ved den kendte proces at opnå beholdere med mundingsdel og/eller bunddel af termokrystalliseret materiale.

I DE-OS 2 038 536 er angivet forskrifter for fremstilling af glasklare plastflasker af isotaktisk polypropen. Ved denne form blæses flaskerne i en form, hvis vægge har en temperatur på højst 10 °C, fortrinsvis mindre end 5 “C og hensigtsmæssigt under 0 °C.

Beholdere til flergangsbrug skal også kunne tåle de for rengøring til genbrug nødvendige temperaturer samt være modstandsdygtige over for de rengøringsmidler, der anvendes.

Beholdere af termoplastiske materialer til anvendelse inden for de foran anførte områder er hidtil kun kendt i begrænset omfang. For i nogen grad at opnå de nødvendige egenskaber har man i princippet dels søgt at finde frem til sammensætninger af plastmaterialer, der er egnede til de specielle anvendelsesområder, dels søgt at udforme beholderne således, at de så godt som muligt opfylder kravene med hensyn til styrke. Det store problem er, at termoplastmaterialer bliver bøjelige eller bløde ved stigende temperaturer, hvorved beholdernes styrke forringes. En måde til at opnå Øget styrke med de anvendte plastmaterialer har været at strække materialet i beholderne inden 3

DK 158144 B

for det termoplastiske temperaturområde og nedkøle det, hvorved der opnås en såkaldt biaksial orientering. Endvidere risikerer man, at beholderen ændrer form ved forhøjet temperatur som følge af, at de spændinger, der opstår i materialet ved beholderens formning, udløses ved den forhøjede temperatur.

De egenskaber ved plastbeholdere, der fremfor alt motiverer alle forsøg på løsningen, er den ringe vægt og muligheden for at tilvejebringe en beholder med større modstandsdygtighed over for slag- og stødpåvirkninger end sædvanlige glasemballager. Plastmaterialer, der er egnede til anvendelse i den omhandlede sammenhæng, er dyrere pr. volumenenhed end glas. Dette har virket bremsende på mulighederne for at overgå fra beholdere af glas til beholdere af plast. Man har nemlig ikke kunnet kompensere plastbeholderes dårlige temperaturegenskaber med øget godstykkelse af plastbeholderne. Af økonomisk grunde er man i stedet nødsaget til at anvende så tynde vægge som muligt og acceptere de mangler, dette indebærer.

Der kendes endvidere ikke noget plastmateriale, der er kommercielt egnet til anvendelse i beholdere til flergangsbrug til de omhandlede formål med de specielle krav, denne anvendelse medfører.

Nærværende opfindelse, som angår en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art, har til formål at overvinde de foran anførte mangler ved det termoplastiske materiale, og at muliggøre de foran omtalte anvendelsesområder for de flaskeformede beholdere generelt .

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte, er det muligt at fremstille flaskeformede beholdere, der forbliver formbestandige og bibeholder styrkeegenskaberne, selvom beholderen opvarmes til meget høje temperaturer. Praktiske forsøg har f.eks. vist, at en flaske, der er be- 4

DK 158144 B

handlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan opvarmes til 240 “C, uden at beholderens form ændres. Endvidere viser materialet ved denne temperatur stadig meget gode styrkeegenskaber. Ligeledes bibeholder materialet disse styrkeegenskaber ved lave temperaturer. Derved kan materialet anvendes til beholdere, der er beregnet for produkter, der opbevares i dybfrosset tilstand. Ved andre forsøg er beholdere, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, blevet steriliseret ved 121 °C i en time, uden at beholderens form eller egenskaber i øvrigt har ændret sig. Endvidere er varm væske med en temperatur på 130 eC blevet påfyldt en beholder, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, uden at der har kunnet påvises væsentlige ændringer af formen og styrkegenskaberne.

Materiale egnet til at behandles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er krystalliserbar termoplastisk polymerplast0 I det følgende menes med begrebet krystalliserbar polymerplast de syntetiske, liniære, organiske polymerplast./ der kan fås i en i det væsentlige amorf tilstand, og som kan blive overført til krystallinsk form ved opvarmning til temperaturer over materialets smeltepunkt, hvorefter det langsomt nedkøles til rumtemperatur. Det i hovedsagen amorfe materiale opnås ved hurtig afkøling af den smeltede polymerplast. Krystalliserbare polymerplast egnede til fremstilling af hullegemer ifølge opfindelsen er polyethylen-terephthalet, polyhexamethylen-adipamid, polycaprolactam, polyhexamethylen-sebacamid, polyethylen- 2,6 og 1,5-naphthalat, polytetramethylen-1,2-dioxybenzoat og copoly-merer af ethylen-terephthalet, ethylenisophthalat og andre lignende polymerplaster. Opfindelsen beskrives i forbindelse med en polymerplast betegnet Akzo polyester Arnite 210, men opfindelsen er generelt anvendelig ved krystalliserbar polymerplast hvoraf der ovenfor er anført eksempler. De temperaturangivelser, der gives i det følgende, henfører sig i første række til Akzo polyester Arnite 210.

Opfindelsen er baseret på, at de foran anførte materialer kan behandles således, at de befinder sig i et af de fem egenskabsområder, der i det følgende beskrives hver for sig.

5

DK 158144 B

Egenskabsområde 1: Krystallinsk.

I dette egenskabsområde er materialet stærkt, hårdt og .formstabilt, men noget sprødt0 Det ufarvede materiale er mælkehvidt og uigennem-skinneligt* Dets egenskaber ændres kun i ringe grad ved temperaturændringer, og målinger viser, at materialet i nærheden af smeltetemperaturen 255° C stadig stort set bibeholder de foran nævnte egenskaber. Materialet overføres til egenskabsområdet, når det fra smeltet tilstand afkøles, uden at der sker nogen forceret afkøling. Herved krystalliserer materialet, hvorved dets klare udseende i smeltet tilstand ændres til det nævnte mælkehvide udseende. Materialet kan også overføres til dette egenskabsområde fra det nedenfor omtalte egenskabsområde 2. Dette sker ved, at materialet, når det befinder sig i område 2, opvarmes til en temperatur, der overstiger 100° C, og som bibeholdes i en vis tid, hvorved materialet krystalliserer. Ved 140° C sker dette meget hurtigt.

Egenskabsområde 2: Amorft0 I dette område er materialet noget mindre stærkt, hårdt og formstabilt end i egenskabsområde 1. Til gengæld er det noget sejere. Det er endvidere helt klart og gennemskinneligt. Ved opvarmning bliver materialet blødt allerede ved ca. 70° C og antager en gummiagtig karakter. Det kan holdes ved 100° C i længere tid, uden at materialet forandres, men øger man temperaturen yderligere, begynder materialet at krystallisere (jfr0 foran under egenskabsområde l)0 Materialet overføres til egenskabsområde 2, når det fra smeltet tilstand hurtigt nedkøles til en temperatur på 100° C eller derunder, hvorved materialet ikke får tid til at krystallisere. Endvidere kan mate rialet overføres til dette egenskabsområde fra det nedenfor omtalte egenskabsområde 3» Dette sker, når materialet, medens det befinder sig i egenskabsområde 3, opvarmes til en temperatur på 70° C eller derover, idet temperaturen dog ikke må overstige ca. 100° C.

6

DK 158144 B

Egenskabsområde 3: Amorft, elastisk og strakt.

I dette egenskabsområde har materialet tilsvarende egenskaber som i egenskabs område 2 med undtagelse af dets optræden ved opvarmning til temperaturområdet, der ligger mellem 70 og 100° C Materialets optræden herved beskrives nærmere i det følgende. Materialet overføres til dette egenskabsområde fra egenskabsområde 2 ved, at materialet, når det befinder sig i område 2, opvarmes til en temperatur på mellem 70 og 140° C, hvorefter det strækkes ved denne temperatur til maksimalt 1,3 - 1,5 gange dets oprindelige længde. I strakt tilstand nedkøles materialet til en temperatur på under 70° C. Herved indbygges i materialet indre spændinger, der bevirker, at materialet ved fornyet opvarmning til en temperatur mellem 70 og 140° C genindtager den længde, materialet havde forud for den anførte strækning.

Af foranstående fremgår endvidere, at hvis materialet, når det befinder sig i egenskabsområde 3, opvarmes til 140° C eller mere i tilstrækkelig lang tid, vil materialet først overgå til egenskabsområde 2, så snart temperaturen passerer 70 C og derefter til egenskabsområde 1, når materialet begyndet at krystallisere ved yderligere forhøjet temperatur. Sker opvarmningen under bibeholdt strækning af materialet, sker der også i dette tilfælde krystallisation, og materialet overgår også i dette tilfælde til egenskabsområde 1, men det vil da bibeholde den større længde.

Egenskabsområde 4.

I dette tilfælde er materialet helt klart og gennemskinneligt. Det er meget sejt og desuden forholdsvis stærkt og formstabilt. Materialet bibeholder sin klarhed, selvom det opvarmes til meget høje temperaturer, endog temperaturer der ligger i nærheden af materialets

DK 15 814 4 B

7 smeltepunkt, der for det omhandlede materiale er 255° C. Når materialet opvarmes til temperaturer over 70° C, sker der en vis sammentrækning af materialet, idet den elastiske strækning udløses, mens den plastiske bibeholdes.

Materialet overføres til dette egenskabsområde på tilsvarende måde som gældende for overføring af materialet til område 3, Det skal således fra begyndelsen befinde sig i område 2 og opvarmes til en temperatur mellem 70 og 140° C, hvorefter det strækkes til mere end 1,5 gange den oprindelige længde, medens det fortsat befinder sig ved den aktuelle temperatur. Derefter afkøles materialet til en temperatur under 70° C, idet det fortsat holdes strakt. Herved indbygges i materialet visse indre spændinger, der bevirker, at materialet ved fornyet opvarmning til en temperatur over 70° C trækker sig noget sammen. Denne sammentrækning er dog mindre, end hvad der svarer til den tidligere strækning af materialet.

Egenskabsområde 5.

I dette område har materialet stort set samme egenskaber som i område 4. Det er således helt klart og gennemskinneligt, meget sejt, forholdsvis stærkt og forholdsvis formstabilt. Desuden bibeholder materialet, i modsætning til når det befinder sig i område 4, sin form, når det opvarmes, selvom opvarmningen når temperaturer over 140° C.

Materialet overføres til område 5 fra område 4. Dette sker ved, at materialet, som befinder sig i område 4, opvarmes i tilstrækkelig lang tid - af en størrelsesorden fra sekunder til minutter - til en temperatur over 140° C, samtidig med at materialet tvinges til at bibeholde sin form. Herved udløses de indre spændinger, der er indbygget i materialet ved dets orientering, og som i lighed med hvad der gælder for materiale i område 4, medfører en vis sammen- o trækning af materialet ved opvarmning til temperaturer over 70 C.

8

DK 158144 B

For at overføre materialet til område 3 eller 4 er det foran anført, at der må ske en vis strækning af materialet. Ved denne strækning orienteres materialets molekyler. Det er klart, at denne strækning og dermed molekyleorientering kan ske i mere end en retning, hvorved orienteringen bliver af biaksial natur. Ved den biaksiale orientering opnås, at materialets styrke bliver mere uafhængig af den retning, hvori påvirkningerne optræder.

Det vil givetvis være af stor interesse at kunne fremstille beholdere af krystalliserbar plast, og hvor materialet befinder sig i egenskabsområde 1 eller i egenskabsområde 5. Herved menes i første række, at materialet i beholderens bunddel og mundingsdel befinder sig i egenskabsområde 1, medens materialet i beholderens øvrige dele befinder sig i egenskabsområde 5. Udøves fremgangsmåden ifølge opfindelsen på et apparat til fremstilling af en flaske af krystalliserbar polymerplast, opnås således en flaske, hvor f.eks. mundingsdelen, de øvre dele af halsen og dele af bunden består af materiale, som befinder sig i egenskabsområde 1, medens flaskens øvrige dele befinder sig i egenskabsområde 5. En således sammensat flaske har en meget formstabil munding, hvorpå en kapsel kan fastgøres, og en formstabil bund, der er velegnet til at modstå indre overtryk uden at ændre form, samtidig med at flaskens øvrige dele har stor modstandskraft mod slag og stød. Desuden er flasken i hovedsagen klar og gennemskinnelig.

Ifølge opfindelsen fremstilles en beholder, såsom en flaske i tre trin. I det første trin formes et emne på en sådan måde, at materialet i emnet befinder sig i egenskabsområde 2, i det andet trin udformes emnet til en flaske hvis cylindriske krop og partier ved hals og bund befinder sig i egenskabsområde 4, medens de resterende dele af flasken befinder sig i egenskabsområde 2 eller 3, og i det sidste trin overføres de dele af flasken, der tidligere befandt sig i egenskabsområde 4 til egenskabsområde 5» medens flaskens øvrige dele overføres til egenskabsområde 1. På denne måde fremstilles en flaske, 9

DK 158144 B

hvis opbygning stemmer med den principielle opbygning, der er beskrevet foran.

Rent praktisk kan emnet bestå af et sprøjteformet legeme eller et ekstruderet rør, der ved fremstillingen er afkølet så hurtigt, at materialet befinder sig i egenskabsområde 20 I det· andet trin overføres emnet til en formblæsningsstation, hvor emnet ekspanderes til de dimensioner, den færdige flaske skal have. Denne ekspansion sker ved en temperatur, der ligger mellem 70 og 140° c, eller mere generelt sagt ved en temperatur, der ligger over glasovergangstemperaturen men under krystallisationstemperaturen. Endvidere er emnets dimensioner valgt således, at diameteren af flaskens cylindriske del og dele af hals- og bundområderne vil blive strakt mindst 1,5 gange. Herefter kan flasken enten overflyttes til en ny station eller forblive i den station, hvori den befinder sig. Med et indre overtryk i flasken, således at den presses mod den anvendte forms vægge, forhøjes temperaturen i flaskens materiale til over 14CT C, d.v.s. til over krystallisationstemperaturen i så lang tid, at de i materialet indbyggede spændinger udløses. Den nødvendige tid varierer fra sekunder til minutter afhængigt af den anvendte temperatur og materialets art. De dele af flaskens materiale som ekspanderes mindst 1,5 gange, er nu overført til egenskabsområde 5. De øvrige dele af flasken befinder sig i egenskahsområde 1. I det sidste behandlingstrin sker der således en temperaturstabilisering. Dette behøver ikke at ske i tilslutning til formblæsningen, idet de formede flasker meget vel kan nedkøles til f.eks. rumtemperatur og senere undergå temperaturstabilisering.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et emne og en deraf færdigformet flaske, og fig. 2 viser et eksempel på et apparat ifølge opfindelsen.

10

DK 158144 B

Fig. 1 viser et emne 10, der formes til en færdig flaske 11. Emnet har et med 12 vist område i bunddelen, hvis materiale som følge af visse fremstillingsmetoder befinder sig i krystalliseret form, d.v.s. i egenskabsområde 1. På den færdige flaske 11 er vist tre forskellige områder, nemlig D-^ omfattende mundingen og en del af halsen, område omfattende den resterende del af halsen, flaskens cylindriske del og en del af bunden, og endelig område D^ omfattende i hovedsagen den midterste del af bunden.

I fig. 2 er vist et trinvis roterbart hjul 13 med fire udragende hultappe 18, 19, 20 og 21, hver med et antal kanaler 15, som et tempereringsmedium kan strømme igennem. Når en hultap befinder sig i den stilling, tappen 18 indtager i fig. 2, samvirker den med en form 16 til formning af emnet og et injektionsapparat 17, hvis mundstykke er vist med 14. Når en hultap befinder sig i den stilling, tappen 20 indtager i fig. 2, samvirker den med en todelt form 26 til at bibringe emnet form af en flaske, idet formens hulrum svarer til en færdig flaskes form. I den stilling, hultappen 21 indtager i fig. 2, samvirker den med en todelt form 22 til termo-stabilisering af flasken, og som er udformet med kanaler 25 for tempereringsvæske. De ventiler, der regulerer tilførsel af den tempereringsvæske, der strømmer gennem hultappenes kanaler og gennem formenes kanaler samt div. øvrige regulerings- og styringsorganer er ikke vist på tegningen. I fig. 2 er med 23 vist en færdigformet, men endnu ikke temperaturstabiliseret flaske og med 24 en færdigformet og temperaturstabiliseret flaske. De med hultappene samvirkende ydre organer, d.v.s. formen til formning af emnet med tilhørende injektionsapparat, formen til formning af flaskerne og formen til termostabilisering af flaskerne er vist i den stilling, de indtager, når det roterbare hjul 13 skal drejes et trin.

Apparatet fungerer således: Et udgangsmateriale i form af krystal-liserbart termoplastisk polymerplast tilføres injektionsapparatet 11

DK 158144 B

17 i fast eller flydende form. Mundstykket 14 åbnes i et passende tidsrum, således at en passende mængde plastmateriale påføres hultappen 18. Alt dette sker med kendt teknik. Plastmaterialet skal, når det når. hultappen, afkøles hurtigt, således at materialet ikke krystalliserer, men overføres til det foran omtalte egenskabsområde 2. Idet det herved .forudsættes, at der arbejdes med den tidligere nævnte polymerplast Akzo polyester Arnite 210, sker nedkølingen til en temperatur under 100° C. Emnet føres derefter videre til det roterbare hjuls næste position, hvor der eventuelt sker en omtemperering af emnet. Såvel i denne position som i den forudgående sker tempereringen af emnet ved hjælp af tempereringskanalerne 15. Hultappene er desuden fremstillet af et materiale med gode varmeledningsevner.

Når emnets temperatur har nået en fastsat værdi, drejes hjulet yderligere et trin. Materialet i emnet har herved en temperatur mellem 70 og 100° C. Hultappen 20 med det derpå anbragte emne omsluttes nu af flaskeformens 26 to dele, og emnet formblæses mod formhulrummets vægge. Afhængigt af den strækning, materialet derved udsættes for, befinder plasten sig derefter i et af egenskabsområderne 2, 3 eller 4. Ved kontakten med formen afkøles materialet til en temperatur under 70° C, d.v.s. en temperatur, i hvilken materialets orienteringsspændinger udløses.

Den færdigformede, men ikke temperaturstabiliserede flaske 23 føres nu til næste station ved, at de to formhalvdele åbnes, og hjulet drejes et trin. Flasken indesluttes nu i formen til termosta-bilisering, der holdes ved en passende temperatur, ved hjælp af det varmemedium, der strømmer gennem kanalerne. Formenes indvendige dele består af et materiale, der har gode varmeledningsevner. Plastmaterialet i flasken holdes herved ved en temperatur på over 140° C, samtidig med at flasken udsættes for et indre overtryk, der presser flaskens vægge mod formens indervægge. De dele af flaskens materiale, der hidtil befant sig i egenskabsområde 4, overføres herved til

DK 158144 B

12 egenskabsområde 5. Alt andet materiale krystalliserer og kommer således efter afsluttet behandling til at befinde sig i egenskabsområde 1. Den tid hvori denne behandling skal foregå, for at alt materialet overføres til egenskabsområde 5 eller 1 varierer fra sekunder til minutter, idet tiden afhænger af den temperatur, der anvendes og af arten af det plastmateriale, der anvendes. Når behandlingen er afsluttet svarer flaskens form til formens hulrum. Formen åbnes, og flasken blæses fri af hultappen og forlader formen. Hjulet drejes yderligere et trin, hvorved hultappen påny kommer i stilling til modtagelse af plastmateriale til dannelse af e-t nyt emne 10.

Størrelsen af områderne D^ og D^ bestemmes af størrelsen af den strækning af materialet, der sker i forbindelse med emnets blæs-ning til flaskeform. I begge disse områder befinder materialet sig i egenskabsområde 1, hvilket indebærer, at materialets strækning er mindre end ca. 1,5 gange i forbindelse med blæsningen. Heraf vil det ses, at områdernes størrelse kan reguleres ved passende kombinationer af form af emne og færdigformet flaske. Det er således muligt at vælge disse to former således, at områderne helt eller delvis bortfalder. Omformningen af emne til flaske indebærer, at materialet strækkes i mere end en retning, idet flasken jo som regel er længere i aksial retning end emnet.

I område D2 befinder materialet sig i egenskabsområde 5» når materialet i forbindelse med emnets omformning til flaske er strakt mindst 1,5 gange.

Emnet behøver ikke at have den stort set cylindriske form, der er vist i fig. 1. For at opnå de specielle kombinationer af områder indeholdende materiale indenfor egenskabsområde 1 henholdsvis 5, som man ønsker for hver enkelt flaske-serie, kan det være nødvendigt at give emnet en mere uregelmæssig form. Ønsker man f.eks. at den færdige flaske skal have en eller flere ringe af materiale, der befinder sig i egenskabsområde 1 i den cylindriske del, for- 13

DK 158144 B

synes emnet med hertil svarende cylindriske udbugtninger, hvorved materialet ved emnets formning til flaske strækkes i så ringe grad - mindre end 1,5 gange at materialet efter formningen befinder sig i egenskabsområde 3. Ved den i sluttrinnet gennemførte termostabilisering vil dette materiale krystallisere og overgå til egenskabsområde 1.

Det materiale, der befinder sig i egenskabsområde 1, er krystalliseret og uigennemskinneligt med et mælkehvidt udseende. Herved får flasken et karakteristisk udseende. Som tidligere nævnt kan flasker der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes til flergangsbrug, idet de tåler de rengøringsprocesser, der kræves til fornyet brug. Foran er også vist, at størrelsen af det mælkehvide område kan reguleres ved, at emnets diameter tilpasses efter modsvarende diametre på den færdigformede flaske. Der kan således opnås en i æstetisk henseende tiltalende størrelse af det mælkehvide område. Dette mælkehvide område udgør derhos et hurtigt identificerbart tegn på, at flasken er egnet til flergangsbrugo I visse tilfælde er det ønskeligt, at bunddelen indeholder en plade med materiale i egenskabsområde 1. Herved bliver denne del af bunden meget stiv og optræder mere eller mindre, som om den var forsynet med en forstærkning f.eks. en metalplade. Størrelsen af denne stive plade reguleres da ved egnet kombination af emnets form og flaskens slutform. En sådan stiv plade af materiale, der befinder sig i egenskabsområde 1 og som er beliggende i flaskens bunddel kan også opnås ved, at emnets bunddel afkøles så langsomt, at materialet i bunddelen krystalliseres, jfr. det krystalliserede område 12 i fig. 1. Det kan også i visse tilfælde være vanskeligt at opnå tilstrækkelig effektiv afkøling i nærheden af injektionsapparatets mundstykke, hvorved det i fig. 1 viste krystalliserede område 12 opstår.

14

DK 158144 B

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen giver også mulighed for at fremstille beholdere med bred åbning, og hvis mundingsdel består af krystalliseret termoplastisk polymerplast, d.v.s. et materiale, der befinder sig i egenskabsområde 1. Beholderens øvrige dele befinder sig i egenskabsområde 5 eventuelt med undtagelse af visse dele af bunden. Herved opnås en formstabil mundingsdel, velegnet til at kunne lukkes. Mundingsdelens temperaturstabilitet medfører også, at lukkets tæthed i princippet ikke påvirkes af temperaturvariationer.

I den forudgående beskrivelse er temperaturstabiliseringen antaget at finde sted i en særskilt behandlingsstation. Temperaturstabiliseringen vil dog også kunne ske i samme station, hvori emnet formes til flaske. Formen udstyres da med kanaler for tempereringsvæske på samme måde som hvad der foran er anført vedrørende termostabiliseringsf ormen. Derved kan den særlige termostabiliseringsstation undværes, men det har den mangel, at produktionshastigheden forringes.

Temperaturstabiliseringen kan endvidere ske i særskilte temperaturstabiliseringsmaskiner. Herved kan kendte og allerede installerede maskiner anvendes til fremstilling af flasker ifølge opfindelsen.

De flasker, der fremstilles i sådanne maskiner, vil således indeholde vægmateriale, der befinder sig i et af egenskabsområderne 2, 3 eller 4 i lighed med de flasker, som endnu ikke er temperatursta-biliserede i det apparat til fremstilling af flasker, der er beskrevet foran·.

De flasker, der fremstilles i eksisterende maskiner, og som følgelig ikke er temperaturstabiliserede, indføres i separate temperaturstabiliseringsmaskiner, hvor de på tilsvarende måde som omtalt foran, ved hjælp af et indvendigt overtryk presses mod formvæggene i temperaturstabiliseringsmaskinerne ved passende temperatur og i den nødvendige tid.

15

DK 158144 B

Opfindelsen kan tilpasses således til eksisterende maskinudrustning, at den maksimale produktionskapacitet udnyttes. Temperaturstabiliseringen sker derefter i særskilte anlæg, hvis kapacitet tilpasses den eksisterende udrustnings kapacitet.

Foranstående beskrivelse af en udførelsesform for opfindelsen skal kun ses som et eksempel. Ved forsøg har det vist sig, at . de hidtil kendte og anvendte maskiner af forskellige typer og fabrikater nemt kan tilpasses til at møde de specielle temperaturkrav, der kræves til fremstillingen af beholdere ifølge den fremgangsmåde, opfindelsen anviser.

De foran angivne temperaturer er som allerede anført beregnet til en polyester af typen Akzo Arnite 210. Til andre krystalliserbare termoplastiske polymerplaster, der er egnede til fremstilling af beholdere af den her omhandlede art, kan andre temperaturområder komme til anvendelse. Også sådanne udførelsesformer er omfattet af opfindelsen, idet en variation af temperaturerne i forhold til det foran anførte alene indebærer udnyttelse af de anvendte materialer indenfor tilsvarende egenskabsområder som de foran anførte, og dermed en tillempning af de regler for fremstilling af beholdere, opfindelsen anviser.

Også efter at den foran omtalte temperaturstabilisering af flaskerne er gennemført, har materialet i en flaske fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen en vis tilbøjelighed til at undergå en mindre sammentrækning, når materialet i flasken påny opvarmes. Denne tilbøjelighed til en lille krympning kan i princippet undgås ved, at hver enkelt flaskes temperaturstabilisering afsluttes med, at man lader det indvendige overtryk i flasken ophøre, samtidig med, at man lader flasken forblive i en vis tid i den opvarmede form, inden den forlader temperaturstabiliseringsstationen. I denne tid befinder materialet i flaskens vægge sig således vedvarende ved forhøjet temperatur, men da det indvendige overtryk i flasken er ophørt, kan resterende krympespænding i materialet udløses, hvorved en lille krympning af flasken udløses. Når dette er sket, forlader flasken formningsapparatet på sædvanlig måde.

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en formbestandig, flaskeformet beholder ud fra et råemne, som består af et i hovedsagen amorft, termoplastisk polymert materiale, hvorved emnet indføres i en form, hvis indre svarer til den ydre form af den beholder, der skal fremstilles, hvorved emnet derefter ekspanderes ved forhøjet temperatur ved opblæsning, så det kommer til at ligge an imod formen, og så i det mindste én del af emnets cylindriske hoveddel orienteres biaksi-alt ved biaksial strækning, og hvorved der gennemføres en efterfølgende varmebehandling, kendetegnet ved, at varmebehandlingen gennemføres med et indre overtryk i beholderen, medens beholderen er omgivet af en form, hvis indre modsvarer den ydre form af den beholder, som skal fremstilles, og at varmebehandlingen gennemføres på en sådan måde, at de indre spændinger i den biaksialt orienterede del aflastes, og den mindre kraftigt strakte del af beholderen, som er forblevet amorf, i det mindste delvis krystalliserer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at varmebehandlingen udføres ved en temperatur på 120 til 160 °C.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det anvendte polymere materiale består af polyethylenterephthalat, polyethylen-2,6- og 1,5-naphthalat, polytetramethylen-1,2-dihydroxy-benzoat eller et copolymerisat af ethylenterephthalat og ethyleniso-phthalat.