NO324287B1 - Substituerte marcfortiner og paraherkvamider, fremgangsmater for deres fremstilling og anvendelse derav for fremstilling av antiparasittiske midler. - Google Patents

Substituerte marcfortiner og paraherkvamider, fremgangsmater for deres fremstilling og anvendelse derav for fremstilling av antiparasittiske midler. Download PDF

Info

Publication number
NO324287B1
NO324287B1 NO19980255A NO980255A NO324287B1 NO 324287 B1 NO324287 B1 NO 324287B1 NO 19980255 A NO19980255 A NO 19980255A NO 980255 A NO980255 A NO 980255A NO 324287 B1 NO324287 B1 NO 324287B1
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
hydroxy
formula
compound
alkyl
compounds
Prior art date
Application number
NO19980255A
Other languages
English (en)
Other versions
NO980255D0 (no
NO980255L (no
Inventor
Byung H Lee
Michael F Clothier
Original Assignee
Pharmacia & Upjohn Co Llc
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Family has litigation
First worldwide family litigation filed litigation Critical https://patents.darts-ip.com/?family=21695455&utm_source=google_patent&utm_medium=platform_link&utm_campaign=public_patent_search&patent=NO324287(B1) "Global patent litigation dataset” by Darts-ip is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Application filed by Pharmacia & Upjohn Co Llc filed Critical Pharmacia & Upjohn Co Llc
Publication of NO980255D0 publication Critical patent/NO980255D0/no
Publication of NO980255L publication Critical patent/NO980255L/no
Publication of NO324287B1 publication Critical patent/NO324287B1/no

Links

Classifications

    • AHUMAN NECESSITIES
    • A01AGRICULTURE; FORESTRY; ANIMAL HUSBANDRY; HUNTING; TRAPPING; FISHING
    • A01NPRESERVATION OF BODIES OF HUMANS OR ANIMALS OR PLANTS OR PARTS THEREOF; BIOCIDES, e.g. AS DISINFECTANTS, AS PESTICIDES OR AS HERBICIDES; PEST REPELLANTS OR ATTRACTANTS; PLANT GROWTH REGULATORS
    • A01N43/00Biocides, pest repellants or attractants, or plant growth regulators containing heterocyclic compounds
    • A01N43/90Biocides, pest repellants or attractants, or plant growth regulators containing heterocyclic compounds having two or more relevant hetero rings, condensed among themselves or with a common carbocyclic ring system
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P33/00Antiparasitic agents
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P33/00Antiparasitic agents
    • A61P33/10Anthelmintics
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P33/00Antiparasitic agents
    • A61P33/14Ectoparasiticides, e.g. scabicides
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D491/00Heterocyclic compounds containing in the condensed ring system both one or more rings having oxygen atoms as the only ring hetero atoms and one or more rings having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, not provided for by groups C07D451/00 - C07D459/00, C07D463/00, C07D477/00 or C07D489/00
    • C07D491/22Heterocyclic compounds containing in the condensed ring system both one or more rings having oxygen atoms as the only ring hetero atoms and one or more rings having nitrogen atoms as the only ring hetero atoms, not provided for by groups C07D451/00 - C07D459/00, C07D463/00, C07D477/00 or C07D489/00 in which the condensed system contains four or more hetero rings

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Tropical Medicine & Parasitology (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Agronomy & Crop Science (AREA)
  • Environmental Sciences (AREA)
  • Plant Pathology (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Dentistry (AREA)
  • Wood Science & Technology (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Pest Control & Pesticides (AREA)
  • Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
  • Nitrogen Condensed Heterocyclic Rings (AREA)
  • Organic Low-Molecular-Weight Compounds And Preparation Thereof (AREA)
  • Acyclic And Carbocyclic Compounds In Medicinal Compositions (AREA)
  • Percussion Or Vibration Massage (AREA)
  • Epoxy Compounds (AREA)
  • Agricultural Chemicals And Associated Chemicals (AREA)

Description

Bakgrunn for oppfinnelsen
1. Område av oppfinnelsen
Foreliggende oppfinnelse angår substituerte marcfortiner og paraherkvamider som er anvendbare som antiparasittiske midler , og fremgangsmåter for fremstilling derav.
2. Beskrivelse av beslektet teknikk
Marcfortinene er kjente forbindelser, se Journal of Chemical Society Chemical Communications, 601-602 (1980) for Marcfortine A og Tetrahedron Letters, 22, 1977-1980 (1981) for Marcfortines B og C. Disse forbindelser er fungale metabolitter av Penicillium roqueforti. Marcfortinene er strukturelt; beslektet med paraherkvamidene som også er kjente forbindelser.
Paraherkvamidene er beskrevet i Tetrahedron Letters, 22, 135-136 (1981), og Journal bf Antibiotics, 44, 492-497
(1991). US patentskrifter- 4 866 060 og 4 923 867 beskriver
anvendelse av marcfortiner A, B og C, og visse derivater derav som anvendbare for behandling og forhindring av parasittiske sykdommer i dyr.
WO 92/22555 (publisert 23. desember 1992) beskriver generisk et marcfortin eller paraherkvamid-derivat (dvs. delformel (III), substituert ved 14-stilling med methyl eller methyl og hydroxy, men ingen beskrivelse er angitt for hvordan slike 14-methyl-14-hydroxymarcfortinforbindelser fremstilles.
The Journal of Antibiotics, 43, 1380-1386 (1990) beskriver paraherkvamid A som har følgende struktur:
Marcfortin A har den følgende struktur: Marcfortin B har den følgende struktur
Marcfortin C har den følgende struktur:
Marcfortin D har den følgende struktur:
WO 91/09961 (publisert 11. juli 1991) beskriver forskjellige derivater av marcfortin og paraherkvamid og 12a-N-oxyder derav, så vel som fremstillingen av VM 29919 (paraherkvamid) og VM 55596 (12a-N-oxydet av paraherkvamidet) blant annet fra Penicillium Sp. IMI 332995.
US patentskrift 4 873 247 beskriver derivater av paraherkvamid og en stamme av Penicillium charlessi MF 5123 (ATCC 20841) for fremstilling av paraherkvamid.
US patentskrift 4 978 656 (så vel som EP 390532-A, EP 301742-A) beskriver forskjellige syntetiske derivater av paraherkvamid, så vel som fremstilling av paraherkvamid fra Penicillium charlessi MF 5123 (ATCC 20841).
Internasjonal publikasjon WO 92/22555 (publisert 23. desember 1992) beskriver generisk 14a-hydroxymarcfortinforbin-delser og en fremgangsmåte som anvender 14-hydroxy-14-methyl-marcfortinforbindelser for fremstilling av antiparasittiske legemidler. Ingen brukbar beskrivelse av midler for fremstilling av 14a-hydroxymarcfortin eller 14a-hydroxy-140-methylmarc-fortinforbindelser er imidlertid angitt.
Internasjonal publikasjon WO 94/29319 beskriver forskjellige 14-substituerte marcfortiner og derivater derav.
15-alkyl-14-hydroxyforbindelsene (III) hvori n1 er O er kjent, se internasjonal publikasjon W094/29319.
Sammendrag av oppfinnelsen
Oppfinnelsen angår 15-alkyl-14-hydroxy-forbindelser av formel (III) hvori ni er 1 - 3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår også fluorforbindelser av formel (VIII) hvori n2 er 0 - 3, N-oxydene og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår ytterligere 15-alkyl-16-hydroxy-forbindelser av formel (X) hvori ni er 0 - 3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår ytterligere paraherkvamid B-forbindelser av formel (XIII) hvori ni er 0 - 3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår 14,15-dehydro-16-oxoparaherkvamid
B.
Oppfinnelsen angår også 2-deoxo-15-alkyl-forbindelser av formel (XXI) hvori R14 er -H eller Ci-C4-alkyl og hvor R15 er -H eller Ci-C4-alkyl, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår 2-deoxoforbindelsen av formel (XXIII), som er 2-desoxomarcfortin A, og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår 14-hydroxy-2-deoxoparaherkvamid B og 14-hydroxy-2-desoxomarcfortin-forbindelser av formel (XXV) hvor R14 er -H eller Ci-C4-alkyl; hvor R15 er -H eller C1-C4-alkyl; N-oxydene og farmasøytisk akseptable salter derav.
Oppfinnelsen angår forbindelser valgt fra gruppen bestående av 15a-ethyl-14cc-hydroxy-17-oxomarcfortin A, 14a-hydroxy-15a-vinyl-17-oxomarcfortin A, 14a-hydroxy-15a-(1', 2'-dihydroxyethyl)-17-oxomarcfortin A, 14a-hydroxy-15a-hydroxy-methyl-17-oxomarcfortin A, 15a-fluormethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin A, 14,15-dehydro-15-methylmarcfortin A, 14a-hydroxy-16,17-dioxo-15a-methylmarcfortin A, 14a-hydroxy-16-oxo-15a-methylparaherkvamid B, 16,17-dioxomarcfortin A, 16-oxo-paraherkvamid B (XVI), 14a-hydroxy-15a-methyl-17-oxomarcfortin.
Oppfinnelsen angår 1,2-dehydroforbindelser. (XXIX).
Oppfinnelsen angår også 2-alkyl-2-desoxoforbindelser
(XXXI).
Oppfinnelsen angår også fremgangsmåter for fremstilling av forbindelser av formel XXV og mellomprodukter derfor og anvendelse av de ovenfor angitte forbindelser av et anti-parasittisk middel.
Detaljert beskrivelse av oppfinnelsen
De krevde forbindelser fremstilles ved fremgangsmåter kjent innen faget ut fra utgangsmaterialer kjent innen faget eller som lett kan fremstilles fra kjente forbindelser ved metoder kjent innen faget. Kjent kjemi anvendes på kjente utgangsmaterialer i nye sekvenser for å fremstille de nye forbindelser ifølge oppfinnelsen.
Reaksjonsskjema A beskriver den foretrukne fremgangsmåte for å fremstille 15-alkyl-14-hydroxyforbindelsene (III). Den 14-hydroxy-a,[3-umettede utgangsforbindelse (I) er kjent, se
internasjonal publikasjon WO 94/29319. De 14-hydroxy-a,p-umettede forbindelser (I) kan omdannes til de tilsvarende 15-alkyl-17-oxo-forbindelser (II) ved omsetning med et alkyleringsmiddel slik som et Grignard-reagens eller alkylcuprater, og det foretrekkes at alkyleringsmidlet er et Grignard-reagens av formelen <CH>3~(CH2)nl-Mg-XQ, hvori er 0 - 3 og XQ er halogen. Det foretrekkes at n^ er 1 og Xq er -Br. Den foretrukne fremgangsmåte er å omsette den 14-hydroxy-a,(3-umettede forbindelse (I) med ethylmagnesiumbromid og kobber(I)-jodid under standard 1,4-addisjonsbetingelser for å gi 15-alkyl-17-oxo-forbindelsene (II). 15-alkyl-17-oxo-forbindelsene (II) reduseres deretter med kjente midler innen faget for reduksjon av en carbonylgruppe til en alkylengruppe, slik som reduksjon med borandimethylsulfidkompleks eller andre reduksjonsmidler slik som.boran THF-kompleks eller lithiumaluminiumhydrid. Det foretrekkes at borandimethylsulfidkompleks anvendes for reduksjonen. Med 15-alkyl-14-hydroxy-forbindelsene (III) foretrekkes det at n^ er 1. 15-alkyl-14-hydroxy-forbindelsene (Ili) hvori n^ er 0 er kjent, se internasjonal publikasjon W094/29319.
Reaksjonsskjema B beskriver en fremgangsmåte for fremstilling av fluorforbindelsene av formel (VIII). Det 14-hydroxy-a, (3-umettede (I) utgangsmateriale omdannes til den tilsvarende umettede forbindelse (IV) ved en Grignard-addisjon lik den som anvendes for å alkylere den 14-hydroxy-a,(3-umettede forbindelse (I) i Reaksjonsskjema A, men nå under anvendelse av CH2=CH-(CH2)n2-Mg-Xg/kobberjodid hvori n2 er 0 - 3 i stedet for CH-j-(CH2) ni~M9~xo (Reaks jonsskjema A). Den umettede forbindelse (IV) omdannes deretter til den tilsvarende dihydroxyforbindelse (V) ved oxydering av dobbeltbindingen av den umettede del av C^^-sidekjeden ved omsetning med et oxyda-sjonsmiddel slik som osmiumtetroxyd (katalytisk) og 4-methylmorfolin-N-oxyd, og det foretrekkes at oxydasjonsmidlet er osmiumtetroxyd og 4-methylmorfolin-N-oxyd. Dihydroxyforbin-deisen (V) omdannes deretter til de tilsvarende hydroxyalkyl-forbindelser (VI) ved oxydasjon, etterfulgt av reduksjon. Det foretrekkes at oxydasjonsmidlet er natriumperjodat og at reduksjonsmidlet er natriumborhydrid. Hydroxyalkylforbindel-sene (VI) omdannes til de tilsvarende fluor-oxo-forbindelser (VII) ved omsetning med et fluoreringsmiddel slik som tetrabutylammoniumfluorid og p-toluensulfonylfluorid. Den endo-cykliske dobbeltbinding av fluor-oxo-forbindelsene (VII) reduseres ved kjente metoder, fortrinnsvis boran-tetrahydrofurankompleks for å gi den ønskede fluorforbindelse (VIII). Med fluorforbindelsene (VIII) foretrekkes det at n2 er 1.
Reaksjonsskjema C beskriver en fremgangsmåte for fremstilling av 15-alkyl-16-hydroxyforbindelser (X). 14-hydroxylgruppen fjernes først for å gi en 14,15-dehydro-funksjonalitet ved en velkjent metode under anvendelse av diethylaminosvoveltrifluorid (DAST) for å gi A 14-15-=aUsy.l-forbindelsene (IX). A 14-15-alkyl-forbindelsene (IX) hydroxy-leres for å gi de ønskede 15-alkyl-16-hydroxyforbindelser (X) ved omsetning med et hydroxyleringsmiddel,. fortrinnsvis selendioxyd som koker under tilbåkeløpskjøling i et inert løsnings-middel slik som p-dioxan. Med 15-alkyl-16-hydroxyforbindelsene (X) foretrekkes det at n^ er 0.
Reaksjonsskjema D beskriver en fremgangsmåte for å fremstille 15-alkyl-paraherkvamid B-forbindelser (XIII). 15-alkyl-14-hydroxy-utgangsforbindelsene (III) oxyderes til de tilsvarende 15-alkyl-16,16-dioxo-marcfortin A-forbindelser (XI) ved omsetning med oxygen i nærvær av en katalysator slik som platina på carbon. 15-alkyl-16,17-dioxo-marcfortin A-forbindelsene (XI) får deretter den seks-leddede dioxoring redusert til en fem-leddet ring for å gi 15-alkyl-16-oxo-paråherkvamid B-forbindelser (XII) ved behandling med en persyre, fortrinnsvis m-klorperbenzosyre. 15-alkyl-16-oxo-paraherkvamid B-forbindelsene (XII) får deretter 16-oxo-gruppen fjernet ved hjelp av et reduksjonsmiddel, fortrinnsvis lithiumaluminiumhydrid/aluminiumklorid under dannelse av de ønskede 15-alkyl-paraherkvamid B-forbindelser (XIII). Med 15-alkyl-paraherkvamid B-forbindelser (XIII) foretrekkes det at n^ er 0.
Reaksjonsskjema E beskriver fremgangsmåter for å fremstille forskjellige oxoforbindelser som er 16,17-dioxomarcfortin A (XV), 16-bksoparaherkvamid B (XVI) og 14,15-dehydro-16- oxoparaherkvamid B (XVII) ved fremgangsmåtene ifølge eksempler 13 og 14.
Reaksjonsskjema F beskriver fremgangsmåter for fremstilling av 2-deoxo-14-hydroxyforbindelser (XXI) ut fra 14-hydroxy-a, (3-umettede ketoner (XVIII) hvor R^4 er -H eller C1-C4~alkyl og hvor R15 er -H eller C^-C^-alkyl. De 14-hydroxy-a,3-umettede amider (XVIII) får A<15->dobbeltbindingen redusert ved omsetning med det egnede lithiumreagens R15~Li i nærvær av lithiumbromid for å gi 14-hydroxy-17-oxoforbindelsene (XIX). C-^-stillingen kan alkyleres under denne reaksjon hvis så ønskes. 14-hydroxy-17-oxoforbindelsene (XIX) får deretter 17- oxogruppen redusert ved hjelp av borandimethylsulfidkompleks (som beskrevet i Reaksjonsskjema A), se eksempel 15. Denne reduksjon gir 14-hydroxyforbindelsen (XX), så vel som forbindelsen hvor både 2- og 17-carbonylgruppene er redusert, den ønskede 2-deoxo-14-hydroxy (XXI) -forbindelse.
Reaksjonsskjema G beskriver en fremgangsmåte for fremstilling av 2-deoxoforbindelsene (XXIII), se eksempel 16.
Reaksjonsskjema H beskriver en fremgangsmåte for fremstilling av de tilsvarende 14-hydroxy-2-deoxoparaherkvami-der (XXV).
Alternativt og fortrinnsvis kan 2-desoxomarcfortin (XXIII), 14-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid B og 14-hydroxymarcfortin A (XXV)-derivater fremstilles i 40 - 70 % utbytte ved fremgangsmåten angitt i Reaksjonsskjema 0. Reaksjonsskjema O beskriver at amidet (XXVI) omsettes med et egnet alkylklor-formiat eller anhydridderivat ved behandling med enten kaliumhydrid eller natriumhydrid for å gi det tilsvarende imid (XXVII) , som reduseres med natriumborhydrid for å gi den tilsvarende 2-hydroxyforbindelse (XXVIII). I imidet (XXVII) må nitrogenet ved N-l beskyttes (se R^7 av formel XXVII) som kjent innen faget, til etter reduksjonen av C-2-carbonyl-gruppen. Foretrukne beskyttende grupper innbefatter fenyl, 4-nitrofenyl og t-butylfluorenylmethyl. 2-hydroxyforbindelsen (XXVIII) avbeskyttes deretter ved forskjellige metoder kjent innen faget for å gi den tilsvarende 1,2-dehydroforbindelse (XXIX), som kan reduseres med natriumborhydrid for å gi det tilsvarende 2-desoxomarcfortin (XXIII), 14-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid B og 14-hydroxymarcfortin A (XXV) i 40 - 70 % totalt utbytte. Når er t-butyl er en kortere vei for erholdelse av 2-desoxomarcfortin (XXIII), 14-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid B og 14-hydroxymarcfortin A (XXV) ved omsetning av imidet (XXVII) med natriumborhydrid tilbakeløpskokende i glym eller diglym.
2-alkyl-2-desoxoparaherkvamid A (XXXI) erholdes fra det tilsvarende 1,2-dehydromarcfortin A (XXIX) ved omsetning med det egnede alkyllithiumreagens som kjent innen faget.
De antiparasittiske forbindelser refererer til, og innbefatter 15-alkyl-14-hydroxyforbindelser (III), fluorforbindelser (VIII), 15-alkyl-16-hydroxyforbindelser (X), 15-alkyl-paraherkvamid B (XIII), 2-deoxo-14-hydroxyforbindelser (XXI), 2-desoxomarcfortin (XXIII), 14-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid B
og 14-hydroxymarcfortin A (XXV), 14,15-dehydro-16-oxoparaherkvamid B (XVII), 1,2-dehydroforbindelse (XXIX) og 2-alkyl-2-desoxoforbindelse (XXXI), N-oxydene derav og farmasøytisk akseptable salter derav når slike eksisterer.
De antiparasittiske forbindelser er aminer, og danner som sådanne syreaddisjonssalter når de omsettes med syrer med tilstrekkelig styrke. Farmasøytisk akseptable salter innbefatter salter av både uorganiske og organiske syrer. De farmasøy-tisk akseptable salter er foretrukne overfor de tilsvarende fri aminer da de gir forbindelser som er mer vannløselige og mer krystallinske. De foretrukne farmasøytisk akseptable salter innbefatter salter av følgende syrer: methansulfonsyre, saltsyre, hydrobromsyre, svovelsyre, fosforsyre, salpetersyre, benzosyre, sitronsyre, vinsyre, fumarsyre, maleinsyre, C<H>3<->(CH2)n-COOH hvori n er 0 - 4, HOOC-(CH2)n~COOH hvori n er som definert ovenfor.
De antiparasittiske forbindelser er aminer, og ved omsetning av disse med persyrer slik som m-klorperbenzosyre erholdes de tilsvarende 12a-N-oxyder som kjent innen faget.
De antiparasittiske forbindelser ifølge oppfinnelsen er uventet kraftig antiparasittiske midler overfor endo- og ectoparasitter, i særdeleshet helminter og arthropoder, som forårsaker utallige parasittiske sykdommer i mennesker, dyr og planter.
Parasittiske sykdommer kan forårsakes av enten endoparasitter eller ectoparasitter. Endoparasittér er de parasitter som lever i kroppen av hesten, enten innen et organ (slik som mage, lunger, hjerte, tarmer etc.) eller ganske enkelt under huden. Ectoparasitter er de parasitter som lever på den ytre overflate av verten men som fremdeles trekker nærings-midler fra verten.
De endoparasittiske sykdommer generelt referert til som helminthiasis skyldes infeksjon av verten med parasittiske ormer kjent som helminter. Helminthiasis er et vanlig og alvorlig og økonomisk problem over hele verden på grunn av infeksjon av husdyr slik som gris, sauer, hester, kveg, geiter, hunder, katter og fjærkre. Mange av disse infeksjoner forårsakes av gruppen av ormer beskrevet som nematoder som forårsaker sykdommer i forskjellige arter av dyr over hele verden. Disse sykdommer er ofte alvorlige og kan resultere i død av det infiserte dyr. De mest vanlige slekter av nematoder som infiserer dyrene angitt ovenfor er Haemonchus, Trichostrongylus, Ostertagia, Nematodirus, Cooperia, Ascaris, Bunostomum, Oesophagostomum, Chabertia, Trichuris, Strongylus, Trichonema, Dictyocaulus, Capillaria, Heterakis, Toxocara, Ascaridia, Oxyuris, Ancylostoma, Uncinaria, Toxascaris og Parascaris. Mange parasitter er artsspesifikke (infiserer bare én vert)
og de fleste har også et foretrukket infeksjonssete innen dyret. Således infiserer Haemonchus og Ostertagia primært magen, mens Nematodirus og Cooperia angriper for det meste tarmene. Andre parasitter foretrekker å være i hjertet,
øyne, lunger, blodkar og lignende, mens ytterligere andre er subkutane parasitter. Helminthiasis kan føre til svekkethet, vekttap, anemi, tarmskade, underernæring og skade på andre organer. Hvis de forblir ubehandlet kan disse sykdommer resultere i død av dyret.
Infeksjoner med ectoparasittiske arthropoder slik
som blodmidd, midd, lus, stallflue, liten stikkflue, spyflue, lopper og lignende er også et alvorlig problem. Infeksjon med disse parasitter resulterer i blodtap, hudlesjoner, og kan
interferere med normale spisevaner og således forårsake vekttap. Disse infeksjoner kan også resultere i overføring av alvorlige sykdommer slik som encephalitis, anaplasmosis, svinekopper og lignende som kan være fatale.
Dyr kan være infisert med flere arter av parasitter samtidig da infeksjon med én parasitt kan svekke dyret og gjøre det mer ømfintlig overfor infeksjon med en annen art av parasitter. Således er en forbindelse med et bredt aktivitets-spektrum særlig fordelaktig ved behandling av sykdommer. De antiparasittiske forbindelser har uventet høy aktivitet overfor disse parasitter, og er i tillegg også aktive mot Dirofilaria i hunder, Nematospiroides og Syphacia i gnagere, bitende insekter og vandrende tovingede larver slik som Hypoderma sp.
i kveg og Gastrophilus i hester.
De antiparasittiske forbindelser er også anvendbare mot endo-og ectoparasitter som forårsaker parasittiske sykdommer i mennesker. Eksempler på slike endoparasitter som infiserer mennesker innbefatter gastrointestinale parasitter av slektene Ancylostoma, Necator, Ascaris, Strongyloides, Trichinella, Capillaria, Trichuris, Ehtérobius og lignende. Andre endoparasitter som infiserer mennesker finnes i blodet eller i andre organer. Eksempler på slike parasitter er tråd-ormene Wucheria, Brugia, Onchocerca og lignende, så vel som ekstraintestinale stadier av de intestinale ormer Strongylides og Trichinella. Ectoparasitter som angriper mennesket innbefatter arthropoder slik som blodmidd, lopper, midd, lus og lignende, slik som for husdyr, og infeksjoner av disse parasitter kan resultere i overføring av alvorlige og til og med fatale sykdommer. De antiparasittiske forbindelser er aktive overfor disse endo-og ectoparasitter, og er i tillegg også aktive overfor bitende insekter og andre tovingede skadeinsekter som plager mennesker. Når de antiparasittiske forbindelser administreres oralt eller parenteralt administreres de i en doseringsgrad på fra 0,05 til 20 mg/kg av dyrets kroppsvekt.
De antiparasittiske forbindelser er også anvendbare mot vanlige husskadeinsekter slik som Blatella sp (kakerlakk), Tineola sp. (møll), Attagenus sp. (museumsbille), Musea domestica (husflue) og mot Solenopsis Invicta (importert
brennmaurjl
De antaparasittiske forbindelser er enn videre anvendbare mot landbruksskadeinsekter slik som bladlus (Acyrthiosi-phon sp.)f gresshopper og frøkapsel-snutebiller, så vel som mot skadeinsekter som angriper lagret korn slik som Tribolium sp. og mot umodne stadier av insekter som lever på plantevev. De antiparasittiske forbindelser er også anvendbare som et nematocid for kontroll av jordnematoder som kan være landbruks-messig viktige.
For anvendelse som et antiparasittisk middel i dyr kan de antiparasittiske forbindelser administreres internt enten oralt eller ved injeksjon, eller topisk som en gjennom-løpningsvæske eller som en shampo.
For oral administrering kan de antiparasittiske forbindelser administreres i kapsel, tablett eller gjennomløpnings-bolusform, eller alternativt kan de blandes i dyreforet. Kapslene, tablettene, og gjennomløpningsbolusene omfattes av den aktive bestanddel i kombinasjon med en egnet bærer slik som stivelse, talkum, magnesiumstearat eller di-calsiumfosfat. Disse enhetsdoseringsformer fremstilles ved intim blanding av den aktive bestanddel med egnede fin-pulveriserte inerte bestanddeler, innbefattende fortynningsmidler, fyllstoffer, oppbrytende midler, suspenderingsmidler og/eller bindemidler slik at en jevn blandingsløsning eller suspensjon erholdes.
En inert bestanddel er én som ikke vil reagere med de antiparasittiske forbindelser og som er ikke-toksiske overfor det dyr som behandles. Egnede inerte bestanddeler innbefatter stivelse, laktose, talkum, magnesiumstearat, vegetabilske gummier og oljer og lignende. Disse formuleringer kan inneholde en vidt variabel mengde av de aktive og inaktive bestanddeler avhengig av utallige faktorer slik som størrelsen og typen av den dyreart som skal behandles og typen og strengheten av infeksjonen. Den aktive bestanddel kan også administreres som et additiv til fåret eller ved enkel blanding av de antiparasittiske forbindelser med forstoffet, eller ved påføring av forbindelsen på overflaten av foret. Alternativt kan den aktive bestanddel blandes med en inert bærer, og det resulterende preparat kan deretter enten blandes med fSret eller f6res direkte til dyret. Egnede inerte bærere innbefatter maismel, sitrusmel, fermenteringsrester, soyagryn, tørket korn og lignende. De aktive bestanddeler blandes intimt med disse inerte bærere ved maling, omrøring eller tromling slik at det sluttelige preparat inneholder fra 0,001 til 5,0 vekt% av den aktive bestanddel.
De antiparasittiske forbindelser kan alternativt administreres parenteralt via injeksjon av en formulering bestående av den aktive bestanddel oppløst i en inert væskebærer.. Injeksjon kan enten være intramuskulær, intraruminal, intratracheal eller subkutan. Den injiserbare formulering består av den aktive bestanddel blandet med en egnet inert væskebærer. Akseptable væskebærere innbefatter de vegetabilske oljer slik som peanøttolje, bomullsfrøolje, sesamolje og lignende, så vel som organiske løsningsmidler slik som solketal, glycerolformal og lignende. Som et alternativ kan vandige parenterale formuleringer også anvendes. De vegetabilske oljer er de foretrukne væskebærere. Formuleringene fremstilles ved oppløsning eller suspendering av den aktive bestanddel i væskebæreren slik at den sluttelige formulering inneholder fra 0,005 til 20 vekt% av den aktive bestanddel.
Topisk påføring av de antiparasittiske forbindelser er mulig via anvendelsen av en gjennombløtningsvæske eller en sharapo inneholdende de antiparasittiske forbindelser som en vandig løsning eller suspensjon. Disse formuleringer inneholder generelt et suspenderingsmiddel slik som bentonitt, og vil også normalt inneholde et antiskumningsmiddel. Formuleringer inneholdende fra 0,005 til 20 vekt% av den aktive bestanddel er akseptable. Foretrukne formuleringer er de som inneholder fra 0,5 til 5 vekt% av de antaparasittiske forbindelser.
De antiparasittiske forbindelser er primært anvendbare som antiparasittiske midler for behandling og/eller forhindring av helminthiasis i husdyr slik kveg, sauer, hester, hunder, katter, geiter, gris og fjærkre. De er også anvendbare ved forhindring og behandling av parasittiske infeksjoner av disse dyr med ectoparasitter slik som blodmidd, midd,
lus, lopper og lignende. De er også effektive ved behandling av parasittiske infeksjoner i mennesker. Ved behandling av
slike infeksjoner kan de antiparasittiske forbindelser anvendes individuelt eller i kombinasjon med hverandre eller med andre beslektede antiparasittiske midler. Dosen av de antiparasittiske forbindelser som er nødvendig for de beste resultater avhenger av flere faktorer slik som arten og størrelsen av dyret, typen og strengheten av infeksjonen, administrerings-metoden og de bestemte antiparasittiske forbindelser som anvendes. Oral administrering av de antiparasittiske forbindelser i et dosenivå på fra 0,005 til 50 mg pr. kg dyrekroppsvekt, enten i en enkel dose eller i flere doser adskilt med noen få dager,
gir generelt gode resultater. En enkelt dose av én av de antiparasittiske forbindelser gir normalt glimrende kontroll,
men de gjentatte doser kan imidlertid gies for å bekjempe reinfeksjon eller for parasittarter som er uvanlig motstands-dyktige. Teknikkene for administrering av de antiparasittiske forbindelser til dyr er kjent innen primærmedisinen.
De antiparasittiske forbindelser kan også anvendes
for å bekjempe landbruksskadeinsekter som angriper avlinger enten på marken eller under lagring. De antiparasittiske forbindelser påføres for slik bruk som spray, støv, emulsjoner og lignende, enten på de voksende planter eller på de høstede avlinger. Teknikkene for påføring av de antiparasittiske forbindelser på denne måte er kjent innen landbruket.
Den eksakte dose og hyppigheten av administrering avhenger av de bestemte antiparasittiske forbindelser som anvendes, den bestemte tilstand som behandles, strengheten av den tilstand som behandles, alder, vekt, generell fysikalsk tilstand av den bestemte pasient, annen medikamentering som individet kan ta som er kjent innen faget, og kan mere nøyaktig bestemmes ved måling: av blodnivået eller konsentrasjonen av de antiparasittiske forbindelser i pasientens blod og/eller pasientens respons på den bestemte tilstand som behandles.
Definisjoner og konvensjoner
Definisjonene og forklaringene nedenfor er gitt for
de uttrykk som anvendes i foreliggende dokument,- innbefattende både beskrivelse og krav.
I. Konvensjoner for formler og definisjoner av variabler
De kjemiske formler som representerer forskjellige forbindelser eller molekylære fragmenter i beskrivelsen og kravene kan inneholde variable substituenter i tillegg til de uttrykkelig definerte strukturelle trekk. Disse variable substituenter identifiseres med en bokstav eller en bokstav etterfulgt av en numerisk indeks, for eksempel "Z^' eller "R.", hvor "i" er et helt tall. Disse variable substituenter er enten monovalente eller divalente, dvs. de representerer en gruppe bundet til formelen med én eller to kjemiske bindinger. Eksempelvis vil en gruppe betegne en bivalent variabel hvis den er bundet til formelen CH3-C(=Z^)H. Grupper R^ og R^ vil representere monovalente variable substituenter hvis de er bundet til formelen CH^-CH^-C(R^)(Rj)-H. Når kjemiske formler er opptrukket på en lineær måte, slik som de som er angitt ovenfor, er variable substituenter inneholdt i parentes bundet til atomet umiddelbart til venstre for den variable substituent innelukket i parentes. Når to eller flere påfølgende variable substituenter er innelukket i parentes, er hver av de påfølgende variable substituenter bundet til det umiddelbart foregående atom til venstre som ikke er innelukket i parentes. I den ovenfor angitte formel er således både R^ og Rj bundet til det foregående carbonatom. For ethvert molekyl med et etablert system for carbonatomnummerering, slik som steroider, er disse carbonatomer betegnet som C^, hvori "i" er det hele tall sva-rende til carbonatomantallet. Eksempelvis betegner Cg 6-stillingen eller carbonatomantall i steroidkjernen som tradisjonelt angitt av fagmannen innen steroidkjemien. Likeledes representerer uttrykket "Rg" en variabel substituent (enten monovalent eller bivalent) ved Cg-stillingen.
Kjemiske formler eller deler derav opptrukket på en lineær måte representerer atomer i en lineær kjede. Symbolet "-" representerer generelt en binding mellom to atomer i kjeden. Således representerer CH3-0-CH2~CH(Ri)-CH3 en 2-substituert-l-methoxypropanforbindelse. På lignende måte representerer symbolet "=" en dobbeltbinding, for eksempel CH2=C(R^)-0-CH3, og symbolet "=" representerer en trippelbinding, for eksempel HC=C-CH(Ri)-CH2~CH3. Carbonylgrupper er representert på enten én av to måter: -CO- eller -C(=0)-/ hvor den førstnevnte er foretrukket for enkelhets skyld.
Kjemiske formler av cykliske (ring) forbindelser eller molekylære fragmenter kan representeres på en lineær måte. Således kan forbindelsen 4-klor-2-methylpyridin representeres på en lineær måte med N<*>=C(CH3)-CH=CC1-CH=C<*>H, med den konvensjon at atomene merket med en stjerne (<*>) er bundet til hverandre resulterende i dannelse av en ring. Likeledes kan det sykliske molekylære fragment, 4-(ethyl)-1-piperazinyl representeres ved -N<*->(CH2)2<-N>(C2H5)-CH2-C<*>H2.
En stiv syklisk (ring) struktur for enhver forbindelse her definerer en orientering med hensyn til planet av ringen for substituenter bundet til hvert carbonatom av den stive sykliske forbindelse. For mettede forbindelser som har to substituenter bundet til et carbonatom som er del av et syklisk system, -C(X^)(X2)-, kan de to substituenter være i enten en aksial eller ekvatorial stilling i forhold til ringen, og kan forandres mellom aksial/ekvatorial. Stillingen av de to substituenter i forhold til ringen og hverandre forblir imidlertid fast. Mens hver substituent enkelte ganger kan ligge i planet av ringen (ekvatorial) snarere enn over eller under planet (aksial), er én substituent alltid over den andre. I kjemiske strukturform-ler som viser slike forbindelser vil en substituent (X^) som er "under" en annen substituent (X2) bli definert som å være i alfa (a)—konfigurasjonen, og identifiseres ved en brutt, stiplet éller prikket linjeforbindelse til carbonatomet, dvs. ved symbolet "- - " eller "...". Den tilsvarende substituent bundet "over" (X2) den andre (X^) er identifisert som å være i beta ((3)-konfigurasjonen, og er angitt ved en ubrutt linjeforbindelse til carbonatomet.
Når en variabel substituent er bivalent, kan valen-sene taes sammen eller separat eller begge deler i definisjonen av variabelen. Eksempelvis kan en variabel Rj^ bundet til et carbonatom slik som -C(=R^)- være bivalent og defineres som oxo (og således danne en carbonylgruppe (-C0-) eller som to separat bundne monovalente variable substituenter a-R^_j 0<3 3-R... Når en bivalent variabel, R., er definert å bestå av to monovalente variable substituenter er konvensjonen anvendt for å definere den bivalente variable av formen "a-R..:|3-R. , " eller en variant derav. I et slikt tilfelle er både a~R^_j°9 P-R. , bundet til carbonatomet for å gi -C(a-R..)(P-R. v)-. Når for eksempel den bivalente variable Rg, -C(=Rg)-,er definert å bestå av to monovalente variable substituenter er de to monovalente variable substituenter cx-Rg_^:<p->Rg_2, ... a<->Rg_^: |3-Rg_10, etc. som gir -C (a-Rg_1) (P-Rg_2)... -C(a-Rg_g)-(P-Rg_^Q>- etc. For den bivalente variable R^/ -C(=R^^)-, er likeledes de monovalente variable substituenter a-Rn_i: P-R^^_2« For en ringsubstituent for hvilken separate a»og P-orienteringer ikke eksisterer (f.eks. på grunn av nærværet av en carbon-carbondobbeltbinding i ringen), og for en substituent bundet til et carbonatom som ikke er en del av ringen anvendes likevel den ovenfor angitte konvensjon, men a- og P-betegnel-sene utelates.
På samme måte som en bivalent variabel kan defineres som to separate monovalente variable substituenter, kan to separate monovalente variable substituenter defineres som å
bli tatt sammen for å danne en bivalent variabel. I formelen
-C1(Ri)H-C2(Rj)H- (C1 og C2 definerer vilkårlig et første og andre carbonatom) kan for eksempel R^ og Rj defineres til å
bli tatt sammen for å danne (1) en andre binding mellom og C2, eller (2) en bivalent gruppe slik som oxa (-0-), og formelen beskriver derved et epoxyd . Når R^ og Rj taes sammen for å danne en mer kompleks enhet, slik som gruppen -X-Y-, er orien-teringen av enheten slik at C, i den ovenfor angitte formel er bundet til X og C2 er bundet til Y. Med konvensjon betyr således betegnelsen "...R^ og Rj er tatt sammen for å danne -CH2-CH2-0-CO-..." et lakton hvori carbonylen er bundet til C2. Når det imidlertid er angitt "... Rj og R^ er tatt sammen for
å danne -C0-0-CH2-CH2-" betyr konvensjonen et lakton hvori carbonylen er bundet til C^.
Carbonatominnholdet av variable substituenter er angitt på én av to måter. Den første metode anvender et indeks på hele navnet av variabelen slik som "C^-C^", hvor både "1" og "4" er hele tall som representerer det minimale og maksimale antall carbonatomer i variabelen. Indeksen er separert fra variabelen med et rom. Eksempelvis representerer "C^-C^-alkyl" alkyl med 1-4 carbonatomer (innbefattende isomere former derav med mindre en uttrykkelig indikasjon på det motsatte er angitt). Hvor dette enkle prefiks er angitt indikerer prefikset hele carbonatominnholdet av den variable som defineres. Således beskriver C^-C^-alkoxycarbonyl en gruppe CH3~(CH2)n~G—CO- hvori n er null, én eller to. Med den andre metode indikeres carbonatominnholdet av bare hver del av definisjonen separat ved å innelukke "C^-Cj"-betegnelsen i parentes og ved å anbringe denne umiddelbart (ikke noe intervenerende rom) foran delen av den definisjon som defineres. Ved denne valgfrie konvensjon har (C^-C^)alkoxycarbonyl den samme betydning som C2~C4-alkoxycarbonyl fordi " C^-- C^" refererer bare til carbonatominnholdet av alkoxygruppen. Mens på lignende måte både C2-Cg-alkoxyalkyl og (C^-C-j) alkoxy ( C^- C^) alkyl definerer alkoxyalkylgrupper inneholdende fra 2 til 6 carbonatomer, avviker de to definisjoner da den førstnevnte definisjon til-later alkoxy- eller alkyldelen alene å inneholde 4 eller 5 carbonatomer, mens den sistnevnte definisjon begrenser hver av disse grupper til 3 carbonatomer.
Når kravene inneholder en relativt kompleks (syklisk) substituent vil det ved slutten av frasen som navngir/betegner den bestemte substituent være en angivelse i (parenteser) som vil svare til det samme navn/betegnelse i ett av reaksjons-skjemaene som også vil angi den kjemiske strukturformel av den bestemte substituent.
II. Definisjoner
Antiparasittiske forbindelser refererer til og innbefatter 15-alkyl-14-hydroxyforbindelser (III), fluorforbindelser (VIII),
15-alkyl-16-hydroxyforbindelser (X),
15-alkylparaherkvamid B (XIII),
2-deoxo-14-hydroxyforbindelser (XXI),
2-deoxo-forbindelser (XXIII),
14-hydroxy-2-deoxoparaherkvamidforbindelser (XXV), 14,15-dehydro-16-oxoparaherkvamid B (XVII), 1,2-dehydroforbindelse (XXIX) og
2-alkyl-2-desoxoforbindelse (XXX) N-oxyder derav
og farmasøytisk akseptable salter derav hvor slike eksisterer.
Alle temperaturer er i grader Celsius.
THF angir tetrahydrofuran.
Saltvann angir en vandig mettet natriumkloridløsning.
Kromatografi (kolonne og flashkromatografi) angir rensing/separering av forbindelser uttrykt som (bærer, elueringsmiddel). Det skal forståes at de egnede fraksjoner oppsamles og konsentreres for å gi de ønskede forbindelser.
NMR angir kjerne (proton)-magnetisk resonansspektroskopi, kjemiske skiftninger er angitt i ppm (<5) nedfelts fra tetramethylsilan.
MS angir massespektrometri uttrykt som m/e, mz eller masse/ladningsenhet. [M + H]<+> angir det positive ion av en moderforbindelse pluss et hydrogenatom. EI angir elektronslag. CI angir kjemisk ionisering. FAB angir hurtig atombombardement...
HRMS angir massespektrometri med høy oppløsning.
Farmasøytisk akseptable angir de egenskaper og/eller substanser som er akseptable for pasienten fra et farmakologisk/ toksikologisk synspunkt, og den produserende farmasøytiske kjemiker fra fysikalsk/kjemisk synspunkt med hensyn til sammen-setning, formulering, stabilitet, pasientaksept og biotilgjenge-lighet.
Farmasøytisk akseptable anionsalter innbefatter salter av følgende syrer: methansulfonsyre, saltsyre, hydrobromsyre, svovelsyre, fosforsyre, salpetersyre, benzosyre, sitronsyre, vinsyre, fumarsyre, maleinsyre, CH^-(CH2)n~COOH hvori n er 0 -
4, HOOC-(CH2)n-COOH hvori n er som definert ovenfor.
Når løsningsmiddelpar anvendes er forholdene mellom
de anvendte løsningsmidler volum/volum (v/v).
Når løseligheten av et fast materiale i et løsnings-middel anvendes, er forholdet mellom det faste materiale og løsningsmidlet vekt/volum (wt/v).
Eksempler
Uten ytterligere redegjørelse er det antatt at fagmannen, under anvendelse av den foregående beskrivelse, kan utøve foreliggende oppfinnelse i full grad. De etterfølgende detaljerte eksempler beskriver fremstilling av de forskjellige forbindelser og/eller utførelse av de forskjellige fremgangsmåter ifølge oppfinnelsen, og skal betraktes som bare illu-strative.
Prosedyre nr. 1 Fremstilling og isolering av Marcfortin A
Kimfermenteringsprosess:
Kimfermenteringer ble inokulert under anvendelse av agarplugger av isolert Penicillium sp. UC 7780 (NRRL 18887)
lagret over flytende nitrogen. Tre plugger ble tinet og anvendt som inokulum. GS-7 er sammensatt av glukose og bomullsfrømel (solgt under varemerket "Pharmamedia" av Traders Protein, Procter & Gamble Oilseed Products Co., Memphis, TN,
USA). Usupplementert kranvann ble anvendt for å hydratisere mediumkomponentene og mediet justert til pH = 7,2 med ammoniumhydroxyd. Mediet ble anbragt i uomrørte lukkede kolbesystemer til 300 ml pr. 1000 ml kolbe, og ble sterilisert ved autokla-vering til 121° i 30 minutter. Hver kolbe i lukket system inneholdende 300 ml GS-7-medium ble inokulert med tre agarplugger av Penicillium sp. UC 7780 (NRRL 18887) og ristet på
en rotasjonsrister ved 250 omdr. pr. min i 36 timer ved 22° C.
Sekundær kimfermenteringsprosess
De modne kimkulturer ble anvendt som inokulum for
det sekundære medium til en 0,3 % kimgrad. Det sekundære medium er sammensatt av glukosemonohydrat (solgt under varemerket lCerelose" av C.P.C. International) 25 g, bomullsfrømel (solgt under varemerket "Pharmamedia") 25 g, MgCl2.<6H>20 329,8 mg, MnS04«H20 11,4 mg FeS04*7H20 3,2 mg, Na2Mo04'2H20 1,8 mg, CaCl2«2H20 367,6 mg, NaCl 84,2 mg, KC1 5,8 mg, ZnS04'7H20
0,1 mg, CoCl2*6H20 0,1 mg, CuS04*5H20 3,1 mg, og silikonantiskum (solgt under varemerket 'SAG 471 Antifoam) 0,5 ml pr. liter av vann av revers-osmosekvalitet. Mediumkomponenter
tilstrekkelig for 200 liter sekundært kim-medium ble hydratisert i vann av revers-osmosekvalitet til et q.s. volum på 190 liter i en 250 liters fermentor. Etter formulering ble pH på
mediet justert til pH 7,2 med NH^OH, og mediet ble deretter sterilisert ved 121° C i 30 minutter. To kolber med lukket system av den modne primære kimkultur ble anvendt som inokulum til en 0,3 % kimgrad. Den sekundære kimkultur ble inkubert ved 22° C med 125 sim gjennomluftning, 0,35 kg/cm 2 baktrykk og 250 omdr. pr. min. i 36 timer.
Produksjonsfermenteringsprosess:
Produksjonsmediet var sammensatt av bete-melasse
50 g, fiskemel (solgt under varemerket'Menhaden Select Fish Mea]?) 16 g, gjærekstrakt (solgt under varemerket 'Fidco') 10 g, MgCl2-6H20 329,8 mg, MnS04«H20 11,4 mg, FeS04'7H20 3,29 mg, Na2Mo04«2H20 1,8 mg, CaCl2«2H20 367,6 mg, NaCl 84,2 mg,
KC1 5,8 mg, ZnS04«7H20 0,1 mg, CoCl2«6H20 0,1 mg, CuS04*5H20 3,1 mg, og silikonantiskum (solgt under varemerket 'ISAG-471 Antifoairf) 0,5 ml pr. liter vann av revers osmosekvalitet.
Mediumkomponenter tilstrekkelig til 5000 liter medium ble hydratisert i vann av revers-osmosekvalitet til et q.s. volum på 4700 liter i en 5000 liters fermentor* Etter formulering ble pH på mediet justert til pH 7,0 med KOH, og mediet ble deretter sterilisert ved 123° C i 30 minutter.
Den modne sekundære kimkultur ble anvendt som inokulum til en 1,0 % kimgrad. Kulturen ble inkubert ved 22° C med 2500 sim gjennomluftning, 0,35 kg/cm 2 baktrykk og 250 omdr. pr. minutt i 96 timer.
Isolering av Marcfortin A:
Det 4900 liters fermenteringsvolum ble høstet ved passering gjennom en blanding med høy skjærkraft til høstekaret. Etter overføring ble 4 % wt/v diatoméjord og 1/2 volum methylenklorid tilsatt. Høsteløsningen ble deretter filtrert under anvendelse av en filterpresse. Filterkaken ble vasket to ganger med et 10 % volum av methylenklorid.
Det erholdte filtrat ble dekantert for å fjerne vann-fasen. Den gjenværende produkt-rike methylenkloridfase ble deretter konsentrert til et volum på 44 liter. Konsentratet ble deretter blanket under anvendelse av et 20 % konsentrat-volum (9 liter) av methylenklorid og diatoméjord over et filter.
Det 53 liters blankede konsentrat ble ytterligere renset for å separere Marcfortin A fra andre komponenter ved silicagelkromatografi og krystallisering.
Før kromatografi ble det blankede konsentrat oppdelt
i fire tilnærmet like aliquoter. Hver aliquot ble kromatografert over en nylig pakket kolonne med diameter på 22,9 cm, fremstilt fra 25 kg tørr silicagel (sjiktvolum 59 liter). De fylte kolonner ble eluert med 120 liter 10 % aceton i methylenklorid, 120 liter 20 % aceton i methylenklorid, 120 liter 30 % aceton i methylenklorid, 160 liter 40 % aceton i methylenklorid og 130 liter aceton, idet 30 og 40 % eluater ble oppsamlet som 20 liters fraksjoner. Eluatene ble overvåket ved TLC under anvendelse av for eksempel et løsningsmiddelsystem omfattet av 6 % isopropanol og 0,3 % ammoniumhydroxyd i methylenklorid for å fremkalle 'whatman LK6DF"1 silicagelplater. Fraksjoner av Marcfortin A (inneholdende en liten mengde av Marcfortin D
som ko-kromatograferes med D) ble krystallisert fra aceton. Egnede fraksjoner (40 - 100 liter) ble konsentrert under redusert trykk til et volum på ca. 5 liter. Løsningen (eller lett oppslemming) ble deretter overført til en rotasjonsfordamper og konsentreringen ble fortsatt under redusert trykk. Flere 1 liters porsjoner av aceton ble tilsatt under kbnsentrerings-forløpet inntil methylenkioridet var fullstendig fortrengt.
Den resulterende acetonoppslemming (ca. 1 liters volum) ble kjølt over natten, og krystallene av Marcfortin A ble oppsamlet og vasket med flere små porsjoner kald aceton og ble tørket under vakuum. Slike krystaller kan være forurenset med flere prosent Marcfortin D. Gjentatt omkrystallisering fra methylenklorid/aceton (fortrengning av methylenklorid som beskrevet) ga rent Marcfortin A.
Isolering av Marcfortin • D:
Det 4900 liters store fermenteringsvolum ble høstet ved føring gjennom en blanding med høy skjærkraft til høste-karet. Etter overføring ble 4 % wt/t av diatoméjord og 1/2 volum methylenklorid tilsatt. Høsteløsningen ble deretter filtrert under dannelse av en filterpresse. Filterkaken ble vasket to ganger med et 10 % volum av methylenklorid.
Det erholdte filtrat ble dekantert for å fjerne vann-fasen. Den gjenværende produkt-rike methylenkloridfase ble deretter konsentrert til et volum på 44 liter. Konsentratet ble deretter blanket under anvendelse av et 20 % konsentrat-volum (9 liter) av methylenklorid og diatoméjord over et filter.
Det 53 liters store blankede konsentrat ble ytterligere renset for å separere Marcfortin A fra andre komponenter ved silicagelkromatografi og krystallisering.
Før kromatografi ble det blankede konsentrat oppdelt i fire tilnærmet like aliquoter. Hver aliquot ble kromatografert over en friskt pakket kolonne med diameter 22,9 cm, fremstilt fra 25 kg tørr silicagel (sjiktvolum 59 liter). De fylte kolonner ble eluert med 120 liter 10 % aceton i methylenklorid, 120 liter 20 % aceton i methylenklorid, 120 liter 30 % aceton i methylenklorid, 160 liter 40 % aceton i methylenklorid og 130 liter aceton, idet 30 og 40 %-eluatene ble oppsamlet som 20 liters fraksjoner. Eluatene ble overvåket ved TLC, under anvendelse av for eksempel et løsningsmiddelsystem sammensatt av 6 % isopropanol og 0,3 % ammoniumhydroxyd i methylenklorid for å fremkalle'Whatman LK6DF"silicagelplater. Fraksjoner av Marcfortin A inneholdende Marcfortin. D ble konsentrert. 1 gram av dette materiale ble oppløst i maursyre (20 ml, 93 %) og fikk stå ved 20 - 25° i 16 timer. Etter at de flyktige komponenter var fjernet med redusert trykk ble residuet underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 100 mg Marcfortin D som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB)M/Z [M+H] beregnet for C28H35N3°3 + H: 462,2756; målt: 462,2739.
Prosedyre IA Fremstilling og isolering av Marcfortiner A og C
Primær kimfermenteringsprosess:
Kimfermenteringer ble inokulert under anvendelse
av agarplugger av isolert Penicillium sp. UC 7780 (NRRL 18887) lagret over flytende nitrogen. Tre plugger ble tinet og anvendt som inoculum for 100 ml GS-7 kim-medium. GS-7 var sammensatt av glukose og bomullsfrømel (solgt under varemerket "Pharmamedia" av Traders Protein, Procter & Gamble Oilseed
Products Co., Memphis, TN, USA), hver tilsatt til en konsentra-sjon av 25 g/liter kranvann. Etter formulering ble pH på GS-7 justert til 7,2 under anvendels av NH^OH. Mediet ble autoklavert i 100 ml volumer i 500 ml fermenteringskolber uten skjerm-plate i 30 minutter. Sterilt GS-7 ble inokulert som beskrevet ovenfor og ristet ved 250 omdr. pr. min. i 35 - 58 timer ved 23° C.
Produksjonsfermenteringsprosess (ristekolbe):
De modne kimkulturer ble anvendt som inokulum for produksjonsmediet til 1 % kimgrad. Produksjonsmediet var sammensatt av glukose 45 g, enzymatisk oppsluttet casein (solgt under varemerket'Peptonized Milk Nutrient" av Sheffield Products, Norwich, N.Y., USA) 25 g, gjærekstrakt (solgt under varemerket "BACTO Yeast Extract Code: 0127"av Difco Laboratories, Detroit, MI) 2,5 g pr. liter kranvann. Etter formulering ble pH på produksjonsmediet justert til 7,0 under anvendelse av kaliumhydroxyd. Dette medium ble deretter autoklavert i 30 minutter i 100 ml volumer inneholdt i 500 ml fermenteringskolber med skjermplater. Sterilt produksjonsmedium ble inokulert som beskrevet ovenfor og ble rystet i 7 - 14 dager ved 250 omdr. pr. min. ved 21° C.
Produksjonsfermenteringsprosess (Labraferm-tanker):
De modne kimkulturer ble anvendt som inokulum for det sterile produksjonsmedium til en 0,5 % kimgrad. Produksjonsmediet er beskrevet ovenfor. Etter pH-justering til 7,0 under dannelse av KOH ble 10 liter av dette medium autoklavert i 90 minutter i 12 liters Labraferm-tanker (New Brunswick Scientific Co., Inc). Tankene ble inokulert til en 0,5 % kimgrad og ble omrørt ved 500 omdr. pr. min. ved 20° C i 5 - 9 dager. Luftstrømningshastigheten ble opprettholdt mellom 10- 15 liter/min.
Isolering av Marcfortiner A og C:
Hele fermenteringskraften (35 liter) ble macerert ved lav hastighet i en stor kommersiell Varing Blender"og ble deretter blandet med et likt volum methylenklorid. Blandingen ble lagret over natten under avkjøling og ble deretter underkastet sentrifugering for å bryte emulsjonen. Det resulterende klare methylenkloridlag ble trukket av og fordampet under redusert trykk. En konsentrert løsning av residuet (37,4 g)
i methylenklorid ble anbragt på en kolonne av silicagel (1 kg) oppslemming pakket i methylenklorid. Kolonnen ble eluert med økende konsentrasjoner av aceton i methylenklorid (10 %, 20 %, 30 %, 40 % og 50 % aceton). Fraksjonene ble overvåket ved TLC, og egnede fraksjoner ble fordampet og krystallisert fra aceton under dannelse av Marcfortin A og Marcfortin C.
Prosedyre IB Produksjon og isolering av Marcfortiner A og C
Kimfermenteringsprosess:
Kimfermenteringer ble inokulert under anvendelse av agarplugger av isolert Penicillium sp. UC 7780 (NRRL 18887) lagret over flytende nitrogen. Tre plugger ble tint og anvendt som inokulum for 100 ml GS-7 kim-medium. GS-7 var sammensatt av glukose og bomullsfrømel (solgt under varemerket "Pharmamedia" av Traders Protein, Procter & Gamble Oilseed Products Co., Memphis, TN, USA), hver tilsatt til en konsen-trasjon på 25 g/liter kranvann. Etter formulering ble pH på GS-7 justert til 7,2 under anvendelse av NH^OH. Mediet ble autoklavert i 100 ml volumer i 500 ml fermenteringskolber uten skjermplater i 30 minutter. Steril GS-7 ble inokulert som beskrevet ovenfor og ristet ved 25 0 omdr. pr. min. i 35 - 58 timer ved 23° C.
Produksjonsfermenteringsprosess (ristekolbe):
De modne kimkulturer ble anvendt som inokulum for produksjonsmediet til 1 % kimgrad. Produksjonsmediet var sammensatt av glukose 20 g, glycerol 15 ml, bomullsfrømel (solgt under varemerket "Pharmamedia" av Traders Protein, Procter & Gamble Oilseed Products Co., Memphis, TN, USA) 20 g, soyabønnemel 10 g og ^HPO^ 3 g pr. liter kranvann. Etter formulering ble pH av produksjonsmediet justert tLl 6,8 under anvendelse av kaliumhydroxyd. Dette medium ble deretter autoklavert i 30 minutter i 100 ml volumer inneholdt i 500 ml fermenteringskolber med skjermplater. Sterilt produksjonsmedium ble inokulert som beskrevet ovenfor, og ble rystet i 7 - 14 dager ved 250 omdr. pr. min. ved 21° C.
Produksjonsfermenteringsprosess (Labraferm-tanker):
De modne kimkulturer ble anvendt som inokulum for det sterile produksjonsmedium til en 0,5 % kimgrad. Produksjonsmediet er som beskrevet ovenfor. Etter pH-justering til 7,9 under anvendelse av KOH, ble 10 liter av dette medium autoklavert i 90 minutter i 12 liters labrafermtanker (New Brunswick Scientific Co*, Inc). Tankene ble inokulert til en 0,5 % kimgrad og ble omrørt ved 500 omdr. pr. min. ved 20° C i 5 - 9 dager. Luftstrømningshastigheten ble opprettholdt mellom 10 - 15 liter/min.
Isolering av Marcfortiner A og C:
Hel fermenteringskraft (35 liter) ble macerert ved lav hastighet i en stor kommersiell 'Waring Blender" og ble deretter blandet med et likt volum av methylenklorid. Blandingen ble lagret over natten under avkjøling og deretter underkastet sentrifugering for å bryte emulsjonen. Det resulterende klare methylenkloridlag ble trukket av og fordampet under redusert trykk. En konsentrert løsning av residuet (37,4 g) i methylenklorid ble anbragt på en kolonne av silicagel (1 kg) oppslem-ning pakket i methylenklorid. Kolonnen ble eluert med økende konsentrasjoner av aceton i methylenklorid (10 %, 20 %, 30 %, 40 % og 50 % aceton). Fraksjonene ble overvåket ved TLC, og egnede fraksjoner ble fordampet og krystallisert fra aceton under dannelse av Marcfortin A og Marcfortin C. 0
Syntese av 14-substituerte marcfortiner
Behandling av Marcfortin A (formel la, Reaksjonsskjema I) med cyanogenjodid ga en blanding (formel 5) av 16a-jod-17|3-cyanomarcfortin A og 16P-jod-17a-cyanomarcfortin A
som kan separeres ved silicagelkromatografi.
Dehydrojodering av denne blanding med kaliumhydroxyd i methanol fører til 16,17-dehydro-17-cyanomarcfortin A (formel 6) som oxyderes ved selendioxyd til 17-ketomarcfortin A (formel 7). Innføring av en 4obbeltbinding mellom C15 og C16 utføres ved selenering av 16-stillingen (fenylselenyklorid og LDA), etterfulgt av oxydering av selenmellomproduktet med hydrogenperoxyd. Etterfølgende eliminering av fenylselensyren gir 15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 8). Denne forbindelse er et nøkkeImellomprodukt ved syntesen av 14a-hydroxymarcfortin A (formel 10) til hvilken den kan omdannes ved den ene eller andre av to distinkte synteseruter.
I den første rute utføres allylisk oxydasjon av 14-stillingen av dette materiale under anvendelse av kaliumbis-(trimethylsilyl)amid og 2-fenylsulfonyl-3-fenyloxaziridin ved oxydasjon av 16-stillingen for å gi en blanding av det krevede 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin. A (formel 9a) og 14,15-dehydro-16-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 9b). Disse to produkter separeres ved silicagelkromatografi. Forbindelsen av formel 9a reduseres ved hjelp av lithiumaluminiumhydrid i THF til 14a-hydroxymarcfortin A (formel 10), en tittelforbindelse ifølge oppfinnelsen. Alternativt oxyderes forbindelsen av formel 8 (Reaksjonsskjema J) med selendioxyd i dioxan for å gi en 2:1 blanding av 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketornarcfortin A (formel 9a) og 15,16-dehydro-14,17-diketomarcfortin A (formel 11). Disse separeres ved hjelp av silicagelkromatografi. Hver av disse forbindelser omdannes uavhengig til 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12a); forbindelsen av formel 9a ved reduksjon av 15,16-dobbeltbindingen med lithiumtriethylborhydrid; forbindelsen av formel 11 ved reduksjon av carbonyl ved 14-stillingen med lithiumborhydrid. I det sistnevnte tilfelle fremstilles også en lik mengde av 143-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12b) som kan fjernes ved kromatografi. Forbindelsen av formel 12a reduseres med borantetrahydrofuran (THF)-kompleks for å gi 14a-hydroxymarcfortin A (formel 10).
14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 9a, Reaksjonsskjema K) reduseres med lithiumtriethylborhydrid til 14ct-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12a) . Denne omdannes ved hjelp av en Swern-oxydasjon under anvendelse av oxalylklorid og DMSO til 14,17-diketomarcfortin A (formel 13). Behandling med methylmagnesiumbromid i en Grignard-reaksjon gir en blanding av 14a-hydroxy-14p-methyl-17-
ke tornar cf or tin A (formel 14a) og 14|3-hydroxy-14a-methyl-17-ketornarcfortin A (formel 14b) som separeres ved silicagelkromatograf i. Forholdet mellom produktene er avhengige av det anvendte løsningsmiddel: methylenklorid gir et 6:1 forhold, mens THF gir et >50:1 forhold. Reduksjonen av forbindelsen av formel 13a med lithiumaluminiumhydrid gir 14a-hydroxy-14p-methylmarcfortin A (formel 15).
Swern-oxydasjon av 14a-hydroxymarcfortin A (formel 10, Reaksjonsskjema L) gir 14-ketomarcfortin A (formel 16), som reduseres med natriumborhydrid til 14p<->hydroxymarcfortin A (formel 17). Behandling av 14-ketomarcfortin A (formel 16) med ethylmagnesiumbromid i en Grignard-reaksjon gir 14a-hydroxy-14-ethyImarcfortin A (formel 19). Behandling av 14a-hydroxymarcfortin A (formel 10) med m-klorperoxybenzosyre gir 14a-hydroxymarcfortin A N-oxyd (formel 18) . 14f3-methylmarcfortin A kan fremstilles fra 14a-hydroxy-14|3-methylmarcfortin A ved hjep av dehydroxylering. Således behandles 14a-hydroxy-143-methyImarcfortin A med fenylklorthionoformiat i nærvær av base. Dette thionoformiatderivat av 14«-hydroxy-143-methylmarcfortin A reduseres med tri-n-butyltinnhydrid for å gi 14p-methylmarcfortin A.
Alternativt kan 14a-hydroxymarcfortin A syntetiseres fra marcfortin A (Reaksjonsskjema M). Behandling av marcfortin A med natriumbicarbonat og jod i vandig tetrahydrofuran gir 17-ketomarcfortin A (formel 7), som kan disulfenyleres under anvendelse av LDA og fenyldisulfid for å gi 16-dithiofenyl-17-ketomarcfortin A (formel 20, Reaksjonsskjema M) i 60 % utbytte fra marcfortin A. Oxydasjon med m-klorperoxybenzosyre gir 16-thiofenyl-16-sulfoxyfenyl-17-ketomarcfortin A (formel 21), som elimineres i tilbakeløpskokende toluen for å gi 15,16-dehydro-16-thiofenyl-17-ketomarcfortin A (formel 22). Etter-følgende behandling med m-klorperoxybenzosyre gir 15,16-dehydro-16-sulfoxyfenyl-17-ketomarcfortin A (formel 23), som gjennomgår omleiring under anvendelse av diethylamin i metha-, noi for å gi 15,16-dehydro-14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 9a).
14a-hydroxy-15p-methylmarcfortin A (formel 35, Reaksjonsskjema N) kan syntetiseres fra 15,16-dehydro-14a-
hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 9a, Reaksjonsskjema N). Således behandles 15,16-dehydro-14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 9a) med enten methylmagnesiumbromid eller lithium-dimethylkobber for å gi 15a-methyl-14oc-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 34), som reduseres med boran-dimethylsulfidkompleks for å gi 15a-methyl-14a-hydroxymarcfortin A (formel 35). 15a-methyl-14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 34) omdannes ved hjelp av en Swern-oxydasjon under anvendelse av oxalylklorid og DMSO til 15a-methyl-14,17-diketomarcfortin A (formel 36). Behandling med methylmagnesiumbromid i en Grignard-reaksjon gir 15a-methyl-14a-hydroxy-14(3-methyl-17-ketomarcfortin A (formel 37), som reduseres med boran-dimethylsulfidkompleks for å gi 15a-methyl-14a-hydroxy-14(3-methylmarcfortin. A (formel 38).
Disse tidligere beskrevne prosedyrer kan anvendes for å fremstille 14-substituerte marfortin B, C og D-derivater.
Fremstilling 1 16-jod-17-cyanomarcfortin A som en blanding
av diastereomerer (formel 5)
Fast cyanogenjodid (11,7 g, 76,5 mmol) ble tilsatt til en løsning av marcfortin A (10,5 g, 22 mmol) i 150 ml CHClg, og reaksjonsblandingen ble oppvarmet under tilbakeløps-kjøling inntil alt av marcfortinet A var forbI r, ukt (ca„ 5 o timer). Den resulterende sorte løsning ble avkjølt til 20-25 C,
ble fortynnet med 100 ml CH2C12, ble vasket med mettet NaHCO^ og ble deretter vasket med en løsning av Na^O^. Den organiske fase ble fraskilt, ble tørket over MgSO^ og konsentrert til tørrhet. Det resulterende urene faste materiale ble underkastet silicagelkromatografi (3:2-EtOAc: hexan) under dannelse av 16-jod-17-cyanomarcfortin A (12,5 g, 90 %) som et hvitt pulver-formet fast materiale. Strukturen av produktet kan begrenses ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri.
Fremstilling 2 16,17-dehydro-17-cyanomarcfortin A (formel 6)
16-jod-17-cyanomarcfortin A (9,5 g, 15 mmol) ble oppløst i 150 ml MeOH, og vandig KOH (45 %, 3 ml) ble tilsatt. Reaksjonsblandingen ble omrørt ved 20 - 25° C i 2 timer.
Vann ble tilsatt og det resulterende hvite bunnfall ble oppsamlet ved filtrering, ble vasket med vann og tørket over natten under vakuum under dannelse av 16,17-dehydro-17-cyanomarc-fortin A (6,6 g, 75 %) som et hvitt pulver. Strukturen av produktet kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massesspektrometri. MS (FAB) M/Z [M+H]: 501.
Fremstilling 3 17-ketomarcfortin A (formel 7)
Selendioxyd (2,9 g, 26 mmol) ble tilsatt til en løs-ning av 16,17-dehydro-17-cyanomarcfortin A (6,0 g, 10 mmol) i 100 ml 95 % EtOH, og reaksjonsblandingen ble omrørt ved 20 -
25° i 2 timer. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av 100 ml NaHCO^. Den resulterende blanding ble ekstrahert med 2 x 200 ml CH2CI2. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgSO^) og konsentrert under dannelse av 7 g urent produkt. Dette materiale ble renset ved silicagelkromatografi (EtOAc) under dannelse av 17-ketomarcfortin A (3,6 g, 75 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB). M/Z
[M+H] beregnet for C2gH33<N>3<0>5+H: 492,2498; funnet: 492,2478.
Alternativt og mer fordelaktig, kan tittelforbindelseri syntetiseres ved anvendelse av p-toluensulfonsyre. Således ble 1 g p-toluensulfonsyremonohydrat tilsatt til en løsning av 10 g 16,17-dehydro-17-cyanomarcfortin. A i 50 ml 95 % MeOH, og reaksjonsblandingen ble omrørt ved 20 - 25° C i 1 time. 2 ml triethylamin ble tilsatt til blandingen og løsningsmidlet ble fordampet. Residuet ble triturert med 100 ml 10 % vandig natriumcarbonatløsning og det faste materiale ble filtrert og tørket under dannelse av tittelforbindelsen som et fast materiale (90 % utbytte). Strukturen av produktet bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og: massespektrometri.
Fremstilling 4 15,16-dehydro-17-ketomarcfortin-. A (formel 8)
En løsning av lithiumdiisopropylamid ble fremstilt
fra en løsning av n-butyllithium (1,6 M, 9,9 ml, 15,4 mmol) i hexan og diisopropylamin (2,2 ml, 15,7 mmol). Denne ble fortynnet med 20 ml vannfri tetrahydrofuran (THF) og ble avkjølt til -78° C. En løsning av 17-ketomarcfortin A (2,0 g, 4,1 mmol) i 20 ml vannfri THF ble dråpevis tilsatt, og reaksjons-
blandingen fikk oppvarmes til -40° i løpet av 1 time. Blandingen ble igjen avkjølt til -78° og ble dråpevis behandlet med fenyl-selenklorid (19 mg, 5,2 mmol) i 10 ml THF. Etter 5 minutter ble reaksjonen stanset med mettet NaUCO-j, ble ekstrahert med CH2C12, tørket (MgS04) og konsentrert under dannelse av et gult fast materiale som kan anvendes uten ytterligere rensing. Dette materiale ble oppløst i 150 ml THF og ble behandlet med <H>2<0>2 (30%, 1,5 ml) ved 0°. Kjølebadet ble fjernet og reaksjonsblandingen ble omrørt i 30 minutter ved 20 - 25°. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av 100 ml IN NaOH. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 200 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgSO^) og konsentrert under dannelse av urent produkt. Dette materiale ble renset ved silicagelkromatograf i (EtOAc) under dannelse av 15,16-dehydro-17-ketomarcfortin. A (1,3 g, 65 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet ble bekreftet ved kjernemagnetisk resonnansspektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C28H3]|N305+H: 490,2342; funnet 490,2345.
Fremstilling 5 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin a (formel 9a) under anvendelse av oxaziridinkjemi En løsning av kaliumbis(trimethylsilyl)amid i toluen (0,5M, 1 ml, 0,5 mmol) ble dråpevis tilsatt til en løsning av 15,16-dehydro-17-ketomarcfortin ;A (66 mg, 0,14 mmol) i 2 ml THF ved -78° C. Den resulterende blek gule, blakke løsning
ble oppvarmet til -40° C i løpet av 1 time. Reaksjonsblandingen ble avkjølt til -78°, ble omrørt i 15 minutter og deretter behandlet ved dråpevis tilsetning av en løsning av 2-fenyl-sulfonyl-3-fenyloxaziridin (42 mg, 0,16 mmol) i 2 ml THF. Blandingen ble omrørt i 5 minutter hvoretter reaksjonen ble stanset ved tilsetning av NaHC03. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 25 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgSO^) og konsentrert under dannelse av urent materiale.
Dette ble renset ved preparativ tynnsjiktskromatografi (silicagel, EtOAc) under dannelse av 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin< A.. (8 mg, 12 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for <C>28<H>31N3°6+H: 506,2291. Fiinnet:. 506,2280. 14,15-dehydro-
16- hydroxy-17-ketomarcfortin A (14 mg, 20 %) ble også erholdt fra laget. Dets struktur kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi.
Fremstilling 6 14a-h<y>drox<y>-15,6-deh<y>dro-17-ketomarcfortin a (formel 9a), 15,16-dehydro-14,17-diketomarcfortin A (formel 11) og 14,15-dehydro-16,17-diketomarefortin A (formel 24) under anvendelse av dioxyd
15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (1,29 g, 2,6 mmol) ble oppløst i 30 ml p-dioxan og ble behandlet med 390 mg selendioxyd. Blandingen ble kokt under tilbakeløpskjøling i 1 time og løsningsmidlet ble fordampet i vakuum. Residuet ble tri-tuert med 30 ml methylenklorid og ble filtrert. Filtratet ble konsentrert og residuet underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH:EtOAc) under dannelse av 14cc-hydroxy-15,16-dehydro-17- ketomarcfortin A (430 mg, 32 %) som et fast materiale. 15.16- dehydro-14,17-diketomarcfortin A (formel 11, 212 mg, 16 %) ble også erholdt fra krbmatografien. 14,15-dehydro-16.17- diketomarcfortin A. (formel 24, 106 mg, 8 %) ble også erholdt fra kromatografien. Strukturen av disse produkter kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri .
Fremstilling 7 15,16-dehydro-14,17-diketomarcfortin A
(formel 11)
14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A
(60 mg, formel 9a) ble oppløst i 10 ml methylenklorid og ble behandlet med 60 mg mangandioxyd. Blandingen ble omrørt ved 20 - 25° i 1 time og ble konsentrert. Preparativ tynnsjiktskromatografi av residuet på silicagel (50 % methylenklorid i EtOAc) ga 15,16-dehydro-14,17-diketomarcfortin. A (formel 11, 35 mg, 60 %). Strukturen av dette produkt kan bekreftes
ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri.
Fremstilling 8 14a-hydroxymarcfortin a (formel 10)
14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (20 mg, 0,040 mmol) ble oppløst i 5 ml THF og ble behandlet med en løsning av lithiumaluminiumhydrid (IM, 0,11 ml, 0,11 mmol) i THF ved 0°. Blandingen ble omrørt i 0,5 time ved 0°, hvoretter en løsning av 10 % NaHCO^ ble tilsatt. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 10 ml CH2CI2. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgSO^) og løsningsmidlet ble fjernet under redusert trykk. Preparativ tynnsjiktskromatografi av residuet på silicagel (10 % MeOH i EtOAc) ga tittelforbindelsen, HRMS (FAB, M/Z) [M+H] beregnet for C2gH35N305+H = 494,2655, funnet = 494,2653.
Fremstilling 9 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12a)
14ct-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 9a, 50 mg, 0,1 mmol) ble oppløst i 5 ml THF og ble behandlet med en løsning av lithiumtriethylborhydrid i THF
(IM, 0,7 ml) ved -78°. Blandingen ble omrørt i 0,5 timer ved
-78°. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av 1 ml MeOH og blandingen ble konsentrert.. Det resulterende faste materiale
ble underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (43 mg, 86 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z
[M+H] beregnet for C28H33N3°6 + H: 508r2447' funnet: 508,2437.
Fremstilling 10 Fremstilling av 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12a) fra 15,16-dehydro-14,17-diketo-marcf ortin A (formel 11)
15,16-dehydro-14,17-diketomarcfortin A (470 mg, 0,93 mmol) ble oppløst i THF og ble behandlet med en løsning av lithiumborhydrid i THF (IM, 2 ml) ved romtemperatur. Blandingen ble omrørt i 2 timer, hvoretter en løsning av 10 % NaHC03 ble tilsatt. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 20 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgS04) og løsningsmidlet fordampet. Residuet inneholdt en blanding av to epimerer som lett ble separert ved silicagelkromatografi (1:20 MeOH: EtOAc): 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin. A (90 mg, 19 %) og 14(3-hydroxy-
17-ketomarcfortin A (94 mg, 20 %). Strukturen av begge produkter kan bekreftes ved NMR-spektroskopi -og" massespektrometri.
Fremstilling 11 Fremstilling av 14a-hydroxymarcfortin .A
(formel 10) fra 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (formel 12a) 14a-h<y>drox<y>-17-ketomarcfortin. A (413 mg, 0,81 mmol) ble oppløst i 20 ml THF og ble behandlet med en løsning av boran THF-kompleks i THF (IM, 2,43 ml) ved 0°. Blandingen ble omrørt i 2,25 timer. Blandingen ble omrørt i 0,5 timer, hvorpå 3 ml MeOH ble tilsatt. Etter at løsningsmidlet var fordampet, ble residuet underkastet silicagelkromatografi (1:16 MeOH: EtOAc) under dannelse av 14a-hydroxymarcfortin.. A. (250 mg, 92 % utbytte basert på gjenvunnet utgangsmateriale) og 14a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (utgangsmateriale, 140 mg, 34 %).
Fremstilling 12 14,17-diketomarcfortin A (formel 13)
En løsning av 40 vil oxalylklorid i 5 ml vannfri CH2C12 ble behandlet med 45 ul dimethylsulfoxyd ved -78°. Blandingen ble omrørt i 1 time ved -78°. En løsning av 27 mg 14 a-hydroxy-17-ketomarcfortin A (27 mg) i 2 ml CH2C12 ble dråpevis tilsatt. Reaksjonsblandingen ble omrørt i 20 minutter ved -78°. 0,3 ml triethylamin ble tilsatt til reaksjonsblandingen som fikk oppvarmes til romtemperatur i løpet av 20 minutter. Blandingen ble fordelt mellom 10 ml 10 % Na2C03 og 10 ml
CH2C<1>2. Det organiske lag ble tørket (MgS04) og konsentrert.
Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 14,17-diketomarcfortin a
(22 mg, 80 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C28H31N3Og + H: 506,2291; funnet: 506,2280.
Fremstilling 13 14a-hydroxy-14(3-methyl-17-ketomarcfortin A
(formel 14a)
En løsning av 14,17-diketomarcfortin A. (16 mg, 0,032 mmol) i 5 ml CH2C12 ved -78° ble behandlet med en løsning av methylmagnesiumbromid (3M, 0,16 ml, 0,48 mmol) i Et20 ved -78°. Den resulterende blanding ble omrørt i 0,5 timer ved -78°. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av noen få dråper 10 % Na2CC>2. Blandingen ble fortynnet med 10 ml CH2C12, ble tørket (MgSO^) og konsentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatograf i (1:20 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 14<x-hydroxy-14|3-methyl-17-ketomarcfortin A (8 mg, 50 %, Rf = 0,25) som et
.hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C29H35N3°6 + H: 522,2604; funnet: 522,2620. Også erholdt fra laget ble 14P-hydroxy-140t-methyl-17-ketomarcfortin A (1,2 mg, 7 %, R^ = 0,4) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C29<H>35<N>3°6 + H: 522/2604'" funnet: 522,2630. 6:1-forholdet av de således erholdte produkter ble forøket til mere enn 50:1
og utbyttet øket til 80 % når THF ble anvendt som reaksjons-løsningsmidlet i stedet for CH2C12.
Fremstilling 14 14a-hydroxy-14p-methylmarcfortin< A (formel 15)
En løsning av 14a-hydroxy-14p-methyl-17-keto-marcfortin A (5 mg, 0,01 mmol) i 5 ml THF ble behandlet med en løs-ning av lithiumaluminiumhydrid (IM, 0,03 ml, 0,03 mmol) i THF ved 0°. Blandingen ble omrørt i 0,5 timer ved 0°, hvoretter en løsning av 10 % NaHC03 ble tilsatt. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 5 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgS04) og løsningsmidlet ble fordampet. Preparativ tynnsjiktskromatografi av residuet på silicagel (1:20 MeOH:CH2Cl2) ga 14a-hydroxy-14P-methylmarcfortin A. (2 mg, 40 %). Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for <C>29<H>37N3°5 + H: 508f2811' funnet: 508,2816.
Fremstilling 15 14-ketomarcfortin A (formel 16)
En løsning av 150 ul oxalylklorid i 20 ml vannfri CH2C12 ble behandlet med 170 ul DMSO ved -78°. Blandingen ble omrørt i 1 time ved -78°. En løsning av 110 mg 14cx-hydroxymarcfortin A i 5 ml CH2C12 ble dråpevis tilsatt. Reaksjonsblandingen ble omrørt i 20 minutter ved -78°. 1 ml triethylamin ble tilsatt til reaksjonsblandingen som fikk oppvarmes til romtemperatur i løpet av 20....minutter. Blandingen ble fordelt mellom 20 ml 10 % Na2C03 og 20 ml CH2C12. Det organiske lag ble tørket (MgS04) og konsentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (1:25 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 14-ketomarcfortin A (82 mg, 75 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C28H33N3°5 + H: 492/2498' funnet: 492,2510.
Fremstilling 16 14|3-hydroxymarcfortin A (formel 17)
En løsning av 14-ketomarcfortin A (10 mg) i 2 ml MeOH ble behandlet med 5 mg natriumborhydrid ved 0°. Blandingen ble omrørt i 0,5 timer ved 0°, hvorpå en løsning av 10 % NaHC03 ble tilsatt. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 10 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgS04) og løsningsmidlet ble fordampet. Preparativ tynnsjiktskromatografi av residuet på silicagel (1:16 MeOH:EtOAc) ga 14(3-hydroxymarcfortin A (5 mg, 50 %). Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri.
HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C2gH35N305 + H: 494,2655; funnet: 494,2653.
Fremstilling 17 14a-hydroxymarcfortin A N-oxyd (formel 18)
En løsning av 15 mg 14a-hydroxymarcfortin A (15 mg) i 3 ml CH2C12 ble behandlet med 15 mg m-klorperoxybenzosyre ved 0°. Etter at blandingen var omrørt i 0,5 timer ved 0° ble den behandlet med 30 ul triethylamin og ble konsentrert. Preparativ tynnsjiktskromatografi av residuet på silicagel
(1:8 Me0H:CH2Cl2) ga 14oe-hydroxymarcfortin A N-oxyd (12 mg,
80 %) . Strukturen av produktet kan bekreftes ved massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C2gH35N3Og + H: 510,2604; funnet: 510,2615.
Fremstilling 18 14a-hydroxy-14(3-ethylmarcfortin A (formel 19)
En løsning av 14-ketomarcfortin A (25 mg, 0,05 mmol) i 5 ml THF ved -78° ble behandlet med en løsning av ethylmagnesiumbromid (3M, 0,15 ml, 0,45 mmol) i Et20 ved -78°. Den resulterende blanding ble omrørt i 0,5 timer ved -78°. Reaksjonsblandingen fikk oppvarmes til romtemperatur i løpet av 20 minutter. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av noen få dråper 10 % Na2C02. Blandingen ble fortynnet med 10 ml CH^C^, ble tørket (MgSO^) og konsentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH:CH2Cl2) under dannelse av 14a-hydroxy-14(3-ethylmarcfortin A (10 mg, 45 %) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri. HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C3oH39N3°5 + H: 522,2968; funnet: 522,2983.
Fremstilling 19 Fremstilling av 14fJ-methylmarcfortin A fra 14 a-hy dr oxy-14 (3 -me thy Imar c fort in A
En løsning av kalium-bis(trimethylsilyl)amid i
toluen (0,5M, 1 ml, 0,5 mmol) ble tilsatt dråpevis til en løs-ning av 14a-hydroxy-14(3-methylmarcfortim A (66 mg, 0,14 mmol) i 2 ml THF ved -78°. Den resulterende blek-gule blakke løsning fikk oppvarmes til -40° i løpet av 1 time. Reaksjonsblandingen ble avkjølt til -78°, ble omrørt i 15 minutter og bie deretter behandlet ved dråpevis tilsetning av en løsning av fenylklorthionoformiat (0,094 ml, 0,7 mmol) i 2 ml THF. Etter 10 minutter ble tørrisbadet fjernet. Etter ytterligere omsetning i 3 timer ble reaksjonen stanset ved tilsetning av NaHCO^. Blandingen ble ekstrahert med 2 x 25 ml CH2C12. Ekstraktene ble kombinert, ble tørket (MgSO^) og konsentrert under dannelse av urent materiale. Dette ble renset ved preparativ tynnsjiktskromatografi (silicagel, EtOAc) under dannelse av 14ct-0-fenoxythiocarbonyl-14(3-methylmarcfortin A.
Til en løsning av 14a-0-fenoxythiocarbonyl-14(3-methylmarcfortin A (64 mg, 0,1 mmol) i 5 ml toluen ble det tilsatt 3,3 mg AIBN, etterfulgt av tilsetning av tributyltinn-hydrid (54 ul, 0,2 mmol). Blandingen ble kokt under tilbake-løpskjøling i 3 timer. Etter at løsningsmidlet var fordampet ble residuet renset ved preparativ tynnsjiktskromatografi (silicagel, EtOAc) under dannelse av 14{3-methylmarcfortin* A. Strukturen kan bekreftes ved kjernemagnetisk resonansspektroskopi og massespektrometri.
Fremstilling 20 En alternativ syntese av 17-ketomarcfortin A
(formel 7)
Til marcfortin A (65 g, 0,136 mol) og natriumbicarbonat (137 g, 1,63 mol) i 2 liter tetrahydrofuran (THF) og 1,25 liter vann ved tilbakeløpskokning ble det tilsatt jod (206 g, 0,81 mol) dråpevis i 1,25 liter THF over en 1 times periode.
(Alternativt kan blandingen omrøres ved romtemperatur i 16 timer). Etter langsom avkjøling til omgivende temperatur (2,5 timer) ble reaksjonen stanset med mettet natriumthiosulfat (Na2S203, lf5 liter) og blandingen ble ekstrahert med 2x1 liter ethylacetat. De kombinerte organiske lag ble vasket med 1 liter mettet natriumthiosulfat, ble tørket (MgSO^), ble filtrert, fordampet og tørket over natten i vakuumovn (65° C) under dannelse av 62 g urent 17-ketomarcfortin A (formel 7) som et gult fast materiale. ^ NMR (300 MHz, CDC13): 6 7,68 (s, 1H), 6,80 (d, 1H), 6,70 (d, 1H), 6,32 (d, 1H), 4,90 (d, 1H), 3,75 (q, 2H), 3,23 (t, 1H), 3,09 (s, 3H), 2,80 (d, 1H), 2,65 (d, 1H), 2,49-2,21 (m, 2H), 2,08 (d, 1H), 1,98-1,45 (m, 5H), 1,46 (s, 3H), 1,44 (s, 3H) , 1,09 (s, 3H), 0,90 (s, 3H) .
Alternativt kan ICI. anvendes i stedet for jod.
Fremstilling 21 16-dithiofenyl-17-ketomarcfortin A (formel 20)
Urent 17-ketomarcfortin. A . (5 g, 10,2 .mmol) ble tilsatt via en kanyle i 150 ml THF ved -78° C til en LDA løsning som var fremstilt ved tilsetning av n-BuLi (1,6M, 24,8 ml, 0,04 mol) dråpevis til diisopropylamin (5,7 ml, 0,041 mol) ved 0° C
i 100 ml THF. Reaksjonsblandingen fikk langsomt oppvarmes til
-50° C over 1 time. Den resulterende blakke rødbrune blanding ble behandlet med fenyldisulfid (4,4 g, 0,02 mol). Reaksjonen ble umiddelbart stanset med 100 ml mettet natriumbicarbonatløsning og blandingen ble ekstrahert med methylenklorid (CH2C12, 300 ml). Den organiske fase ble tørket (MgS04), ble konsentrert
(8 g) og kromatografert på silicagel (120 g, 60 % ethylacetat/ hexan som elueringsmiddel) under dannelse av tittelforbindelsen som et off-hvitt fast materiale (4,4 g, 61 % fra marcfortin A). FAB-MS 708 (M++H) ; <1>H NMR (300 MHz, CDCl-j) 6 7,74 (s, 1H) ,
7.71 (d, 2H), 7,64 (d, 2H), 7,45-7,30 (m, 6H), 6,81 (d, 1H), 6.72 (d, 1H), 6,32 (d, 1H), 4,81 (d, 1H), 3,70 (q, 2H), 3,16
(t, 1H) , 3,01 (s, 3H), 2,75 (d, 1H), 2,53 (dt, 1H), 2,35 (dt, 1H) , 2,15-1,50 (io, 5H) , 1,47 (s, 3H) , 1,45 (s, 3H) , 1,06 (s, 3H), 0,82 (s, 3H).
Fremstilling 22 16-thiofenyl-16-sulfoxyfenyl-17-ketomarcfortin A (formel 21)
Til 16-dithiofenyl-17-ketomarcfortin A (io g, 14 mmol) i 250 ml CH2C12 ved -78° C under en nitrogenatmosfære ble det tilsatt m-klorperoxybenzosyre (m-CPBA, 64 %, 4,2 g, 15,5 mmol) dråpevis i 200 ml CH2C12 i 15 minutter. Reaksjonen ble umiddelbart stanset med 200 ml mettet natriumthiosulfat, blandingen ble fortynnet med 200 ml mettet NaHCO^ og ble ekstrahert med 200 ml CH2C12. Tørking (MgS04), etterfulgt av konsentrering under redusert trykk ga 11 g urent 16-thiofenyl-16-sulfoxy-fenyl-17-ketomarcfortin A (formel 21).
"hl NMR (300 MHz, CDCl-j) 6 8,0-7,29 (m, 11H) , 6,80 (d, 1H) , 6,70 (d, 1H), 6,31 (d, 1H), 4,90 (d, 1H), 3,68 (d, 1H), 3,41 (d, 1H), 3,14 (t, 1H), 3,07 (s, 3H), 2,82 (dt, 1H), 2,80-2,65
(m, 2H), 2,16 (dt, 1H), 2,05-1,1 (m, 4H), 1,47 (s, 3H), 1,43
(s, 3H), 0,96 (s, 3H), 0,83 (s, 3H).
Fremstilling av 23 16-thiofenyl-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 22)
Det urene 16-thiofenyl-16-sulfoxyfenyl-17-ketomarcfortin A (formel 21, 11 g) ble kokt under tilbakeløpskjø-ling i 250 ml toluen i 45 minutter, ble avkjølt til romtemperatur, ble fortynnet med 300 ml mettet natriumbicarbonat og ble ekstrahert med 300 ml EtOAc. Det organiske lag ble tørket (MgSO^) og konsentrert under dannelse av 10,6 g urent 16-thiofenyl-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 22). FAB-MS 598 (M<+>+H); HRMS M/Z (M<+> + H, <C>34<H>35N305S + H^, beregnet 598,2376, funnet 598,2387. -<1>H NMR (300 MHz, CDCl-j) 8,18 (s, 1H) , 7,55-7,45 (m, 2H) , 7,29-7,45 (m, 3H), 6,83 (d, 1H, 6,70 (d, 1H), 6,34 (d, 1H), 5,92 (dt, 1H), 4,91 (d, 1H), 3,87 (q, 2H), 3,30 (dd, 1H), 3,21 (t, 1H), 3,08 (s, 3H), 2,80 (d, 1H), 2,35 (dd, 1H), 2,10 (d, 1H), 2,03 (dd, 1H), 1,78 (dd, 1H), 1,46 (s, 3H), 1,44 (s, 3H), 1,11 (s, 3H), 0,88 (s, 3H). Fremstilling 24 16-sulfoxyfenyl-15,16-dehydro-17-ketomarc fortin A (formel 23) Til det urene 16-thiofenyl-15,16-dehydro-17-keto-marcfotin A (formel 22, 10,6 g) i 300 ml methylenklorid ved -78° C ble det tilsatt dråpevis m-CPBA (64 %, 2,8 g) i 125 ml CH2C12. Reaksjonen ble stanset med 300 ml mettet natriumthiosulfat og 300 ml mettet natriumbicarbonat og blandingen ble deretter ekstrahert i 300 ml methylenklorid. Det organiske lag ble tørket (MgSO^), ble filtrert og konsentrert under dannelse av 13 g urent 16-sulfoxyfenyl-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 23).
■hl NMR (300 MHz, CDCI.3) 7,75-7,3 (m, 5H) , 6,81 (s, 1H) , 6,75-6,6 (m, 2H), 6,31 (d, 1H), 4,90 (d, 1H), 3,78-3,58 (m, 2H), 3,22 (t, 1H), 2,98 (s, 3H), 2,88-2,45 (m, 2H), 2,12-1,55 (m, 5H), 1,46 (s, 3H), 1,44 (s, 3H), 1,12 (s, 3H), 0,88 (s, 3H).
Fremstilling 25 14oc-hydroxy-15,16-dehydro-17-ketomarcf ortin
A (formel 9a)
Til det urene 16-sulfoxyfenyl-15,16-dehydro-17-ketomarcfortin A (formel 23, 13 g) i vandig MeOH (10/1, 300 ml) ble det tilsatt 15 ml diethylamin. Etter tilbakeløpskokning i 0,5 timer ble reaksjonsblandingen avkjølt til romtemperatur, ble fortynnet med 450 ml vann og ble ekstrahert med 500 ml CH2C12. Tørking (MgSO^), etterfulgt av konsentrering og silicagelkromatograf i (130 g, 30 % aceton/CH2Cl2 som elueringsmiddel) ga 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-marcfortin. A
(formel 9a, 3,6 g, 50 % utbytte fra 16-dithiofenyl-17-ketomarcfortin A) som et hvitt fast materiale.
Fremstilling 26 14a-hydroxy-14f3-vinylmarcfortin A (formel 30)
En løsning av 14-ketomarcfortin A (200 mg, 0,4 mmol) i 5 ml THF ved -78° ble behandlet med en løsning av vinylmagnesiumbromid (IM, 4,0 ml, 4 mmol) i THF ved -78°. Den resulterende blanding ble omrørt i 2 timer ved -78° og ble oppvarmet til romtemperatur. Den ble omrørt ved romtemperatur i 2 timer. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av 3 ml 10 % Na2C03. Blandingen ble fortynnet med 30 ml CH2C12, ble vasket med mettet ammoniumkloridløsning, ble tørket (MgSO^) og konsen-sentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (6:4 hexan:aceton) under dannelse av 14cx-hydroxy-14|3-vinyl-marcfortin A (120 mg, 60 %, Rf=0,45) som et hvitt fast materiale. <1>H NMR (300 MHz, CDC13) 6 7,86 (s, NH), 6,78 & 6,67
(d, J = 8,1 Hz, C4-H & C5-H), 6,32 (d, J = 7,7 Hz, C24-H), 6,58 (dd, J = 17,4, 10,9 Hz, 1H, vinyl), 5,43 (d, J = 17,4 Hz, 1H, vinyl), 5,18 (d, J = 10,9 Hz, 1H, vinyl), 4,89 (d, J = 7,7 Hz, C25-H), 3,7 (br, 1H), 3,11 (s, 3H, N-Me), 2,95 (t, 1H, C2Q-H), 2,8-1,5 (m, 12H), 1,44 (s, 6H, C27~H & C2g-H), 1,08 (s, 3H), 0,82 (s, 3H), MS (FAB) M/Z [M+H]: 520.
Fremstilling 27 14a-hydroxy-14(3-methylmarcfortin A. N-oxyd
(formel 32)
En løsning av 14oc-hydroxymarcfortin A. (30 mg) i 3 ml CH2C12 ble behandlet med 20 mg m-klorperoxybenzosyre ved 0°. Etter at blandingen var omrørt i 0,5 timer ble den deretter fordelt mellom 10 ml 5 % vandig natriumbicarbonat og 20 ml methylenklorid. Lagene ble separert og det vandige lag ble ekstrahert med 10 ml methylenklorid. De kombinerte ekstrakter ble tørket med magnesiumsulfat, ble filtrert og fordampet under vakuum ved 0°, ble behandlet med 30 ul triethylamin og ble konsentrert under dannelse av tittelforbindelsen som 20 g av et fast materiale.
<1>H NMR (300 MHz, CD-jOD) 6 6,91 & 6,70 (d, J = 8,1 Hz, C4~H & C5-H), 6,36 (d, J = 7,7 Hz, C24-H), 4,91 (d, J = 7,7 Hz, C25-H), 4,08 & 3,76 (AB q, J = 12,9 Hz, 2H, C12~H), 3,5-3,1
(m, 4H), 3,12 (s, 3H, N-Me), 2,8-1,6 (m, 7H), 1,46 & 1,44
(2s, 6H, C27-H & <C>28<->H), 1,50 (s, 3H, C14~Me), 1,20 (s, 3H), 0,93 (s, 3H).
Fremstilling 28 14a-hydroxy-15oc-methylmarcfortin A (formel 35)
14oc-hydroxy-15a-methyl-17-ketomarcfortin A (90 mg, 0,18 mmol) ble oppløst i 10 ml THF og ble behandlet med boran-dimethylsulf idkompleks (12M, 0,18 ml) ved 0°. Blandingen ble omrørt i 2 timer ved 0° hvorpå 0,4 ml MeOH ble tilsatt og blandingen ble omrørt i ytterligere 1 time. Etter at løsnings-midlet var fordampet ble residuet underkastet silicagelkroma-grafi (30:70 aceton:methylenklorid) under dannelse av
14a-hydroxy-15a-methylmarcfortin A (20 mg) som et fast materiale.
<1>H NMR (300 MHz, CDC13) 6 8,39 (s, NH), 6,79 & 6,70 (d, J = 8,1 Hz, C4-H & C5-H), 6,36 (d, J = 7,7 Hz, C24~H), 4,91 (d, J = 7,7 Hz, C25-H), 3,81 (br, 1H, C14-H), 3,67 (d, 1H, J = 11,7 Hz, C12-H), 3,03 (t, 1H, C20-H), 3,11 (s, 3H, N-Me), 2,68 & 1,86
(d, 2H, J = 15,7 Hz, C10-H) , 2,7-1,2 (m, 8h), 1,44 (2s, 6H, <C>27-H & C28-H), 1,02 (d, 3H, J = 6,8 Hz, C15-Me), 1,11 (s, 3H), 0,85 (s, 3H). HRMS (FAB) M/Z [M+H] beregnet for C29H37N305 + H: 508,2811; funnet: 508,2840.
Fremstilling 29 14,17-diketo-15a-methylmarcfortin A (formel 36)
En løsning av 40 ul oxalylklorid i 5 ml vannfri CH2C12 ble behandlet med 45 ul DMSO ved -78°. Blandingen ble omrørt i 1 time ved -78 . En løsning av 27 mg 14a-hydroxy-15ot-methyl-17-ketomarcfortin A i 2 ml CH2C12 ble tilsatt dråpevis. Reaksjonsblandingen ble omrørt i 20 minutter ved -78°..0,3 ml triethylamin ble tilsatt til reaksjonsblandingen som fikk oppvarmes til romtemperatur i løpet av 20 minutter. Blandingen ble fordelt mellom 10 ml 10.% Na2C03 og 10 ml CH2C12. Det organiske lag ble tørket (MgS04) og konsentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (1:20 MeOH: CH2C12) under dannelse av 14,17-diketomarcfortin h (22 mg, 80%) som et hvitt fast materiale. Strukturen av produktet kan bekreftes ved NMR-spektroskopi og massespektrometri.
HRMS (FAB) M/Z[M+H] beregnet for C28H31N3°6 + H: 506»2291' funnet: 506,2280.
Fremstilling 30 14a-hydroxy-14[3-methyl-15a-methyl-17-keto-marcf ortin A (formel 37)
En løsning av 14,17-diketo-15a-methylmarcfortin A
(25 mg, 0,05 mmol) i 5 ml CH2C12 ved -78° ble behandlet med
en løsning av methylmagnesiumbromid (3M, 0,2 ml, 0,6 mmol) i Et20 ved -78°. Den resulterende blanding ble omrørt i 0,5 timer ved -78°. Reaksjonen ble stanset ved tilsetning av noen få dråper 10 % Na2C03. Blandingen ble fortynnet med 10 ml CH2C12, ble tørket (MgS04) og konsentrert. Residuet ble underkastet silicagelkromatografi (1:25 MeOH:CH2Cl2) under dannelse
av 14a-hydroxy-143-methyl-15a-methyl-17-ketomarcfortin A
(16 mg, 62 %) som et hvitt fast materiale.
<L>H NMR (300 MHz, CDC13) 6 8,13 (s, 1H), 6,78 (d, 1H), 6,70
(d, 1H), 6,33 (d, 1H), 4,91 (d, 1H), 3,75 (q, 2H), 3,16 (t, 1H), 3,05 (s, 3H), 2,78 (d, 1H), 2,68-2,57 (m, 1H), 2,42-2,0 (m, 6H), 1,64 (s, 3H) , 1,45 (s, 3H) , 1,44 (s, 3H) , 1,11 (s, 3H) , 1,04 (d, 3H), 0,92 (d, 3H).
Fremstilling 31 14a-hydroxy-143-methyl-15a-methylmarcfortin A
(formel 38)
14a-hydroxy-143-methyl-15a-methyl-17-ketomarcfortin A (15 mg, 0,028 mmol) ble oppløst i 10 ml THF og ble behandlet med borandimethylsulfidkompleks (10M, 0,02 ml) ved 0°. Blandingen ble omrørt i 2 timer ved 0° hvorpå 0,4 ml MeOH ble tilsatt, og blandingen ble omrørt i ytterligere 1 time. Etter at løsningsmidlet var fordampet ble residuet underkastet silicagelkromatografi (30:70 aceton:methylenklorid) under dannelse av 14a-hydroxy-143-methyl-15a-methylmarcfortin A
(4 mg, 29 %) som et fast materiale..
<1>H NMR (300 MHz, CDCl-j) 6 7,82 (s, 1H) , 6,79 (d, 1H, 6,67
(d, 1H), 6,33 (d, 1H), 4,90 (d, 1H), 3,65 (d, 1H), 3,09 (s, 3H), 2,98 (t, 1H) , 2,69 (d, 1H) , 2,60-2,22 (m, 7H) , 2,06 (dd, 1H) , 1,87 (d, 1H), 1,85-1,75 (m, 1H), 1,44 (s, 6H), 1,43 (s, 3H), 1,10 (s, 3H), 0,94 (d, 3H), 0,86 (s, 3H).
Eksempel 1 15oc-ethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin A (n)
Til kobber (I)-jodid (0,18 g, 0,95 mmol) i 10 ml THF ved 0° ble det dråpevis tilsatt ethylmagnesiumbromid (IM i THF, 2 ml, 2 mmol). Etter 0,25 timers omrøring ved 0° ble reaksjonsblandingen dråpevis behandlet med 14a-hydroxy-15,16-dehydro-17-oxomarcfortin A (I, 0,1 g, 0,2 mmol) i 5 ml THF ved 0°. Reaksjonsblandingen ble 1 time senere tilsatt ammo-niumklorid (mettet, 25 ml) og ble deretter ekstrahert i 2 x
25 ml ethylacetat. De kombinerte organiske ekstrakter ble tørket med magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av et residuum. Residuet ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid, 4/96) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13)
7,75, 6,80, 6,70, 6,32, 4,91, 4,66, 3,75, 3,20, 3,06, 2,79, 2,09, 2,40-1,50, 1,48, 1,44, 1,11, 1,02 og 0,90 6; MS (FAB, M/Z)[M + H] = 536.
Eksempel 2 15a-ethyl-14a-hydroxymarcfortin a (III)
15a-ethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin a (I, Eksempel 1, 40 mg, 0,075 mmol) ble oppløst i 5 ml THF og ble behandlet med borandimethylsulfidkompleks (10M, 0,08 ml, 0,8 mmol) ved 0°. Blandingen ble omrørt i 1 time ved 0° og ble deretter tilsatt 0,2 ml methanol og ble omrørt ytterligere i 0,25 timer ved 20 - 25°. Løsningsmidlet ble fjernet under dannelse av et residuum som ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid (4/96) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDCl-j) 7,85, 6,80, 6,67, 6,33, 4,90, 3,92, 3,67, 3,10, 3,01, 2,69, 1,87, 2,65 - 1,20, 1,45, 1,44, 1,12, 0,97 og 0,88 6; HRMS (FAB, M/Z) [M + H] beregnet for C30<H>39<N>3°5 + H = 522,2968, funnet: 522,2958.
Eksempel 3 14a-hydroxy-15a-vinyl-17-oxomarcfortin A (iv)
Ved å følge den generelle fremgangsmåte ifølge Eksempel 1 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av vinylmagnesiumbromid (IM i THF, 39,5 ml, 0,04 mol) i stedet for ethylmagnesiumbromid, ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDCl-j) 7,69, 6,80, 6,71, 6,32, 4,91, 6,11-5,95, 5,32-5,20, 4,50, 3,21, 3,08, 3,07-3,0, 2,80, 2,10, 2,66, 2,32, 2,20-1,80, 1,46, 1,44, 1,11 og 0,89 6.
Eksempel 4 14ot-hydroxy-15a- (1,2-dihydroxyethyl) -17-oxo-marcfortin A (v)
Osmiumtetroxydløsning (2,5/97,5) i 1,9 ml 2-methyl-2-propanol, 4-methylmorfolin-N-oxyd (1,9 g, 0,016 mol) og 14a-hydroxy-15a-vinyl-17-oxomarcfortin A (IV, Eksempel 3, 1,9 g, 0,0035 mol) ble kombinert og omrørt i 6 timer ved 20-25° i aceton/vann (9/1, 100 ml). Reaksjonsblandingen ble fordelt mellom 200 ml vann og 250 ml methylenklorid. Det organiske lag ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av et residuum. Residuet ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid (10/90)) under dannelse av tittelforbindelsen, HRMS (FAB, M/Z) [M + H] beregnet for C3()H37N308 + H = 568,2659, funnet = 568,2670.
Eksempel 5 14a-hydroxy-15cx-hydroxymethyl-17-oxomarcfortin. A.
(VI)
Til 14oc-hydroxy-15oc- (l1,2-dihydroxyethyl) -17-oxomarc-fortin A (V, Eksempel 4, 1 g, 1,8 mmol) i 100 ml ethanol ved 0° ble det tilsatt natriumperjodat (0,68 g i 40 ml vann) dråpevis. Etter 10 minutters omrøring ved 0° ble natriumborhydrid tilsatt, og den resulterende blanding ble omrørt i ytterligere 10 minutter ved 0°. Reaksjonsblandingen ble tilsatt 150 ml saltvann og ble ekstrahert i 200 ml methylenklorid. Det organiske ekstrakt ble tørket med magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av et residuum som ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid (5/95)) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,73, 6,81, 6,71, 6,32, 4,92, 4,72, 4,06, 3,83, 3,76, 3,21, 3,06, 2,90-2,30, 2,80, 2,10, 2,22, 2,01, 1,46, 1,44, 1,12 og 0,89 6; MS (FAB, M/Z) [M+H] = 538.
Eksempel 6 15oc-fluormethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin A
(VII)
14oc-hydroxy-15a-hydroxymethyl-17-oxomarcfortin A (VI, Eksempel 5, 0,06 g, 0,1 mmol), tetrabutylammoniumfluorid (IM i THF, 0,66 ml, 0,66 mmol) og p-toluensulfonylfluorid (0,075 g, 0,43 mol) ble kombinert og kokt under tilbakeløps-kjøling i 10 ml THF i 0,5 timer. Blandingen ble avkjølt og konsentrert. Konsentratet ble kromatografert (silicagel) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,93, 6,80, 6,70, 6,32, 4,90, 4,80-4,50, 4,67, 3,75, 3,21, 3,06, 2,78, 2,15, 2,70-1,50, 1,46, 1,44, 1,12 og 0,89 6.
Eksempel 7 15ot-fluormethyl-14ot-hydroxymarcfortin A (VII)
15a-fluormethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortini A.
(VII, Eksempel 6, 15 mg, 0,027 mmol) ble oppløst i 5 ml THF
og ble behandlet med boran-tetrahydrofurankompleks (IM i THF, 0,15 ml, 0,15 mmol) ved 0°. Blandingen ble omrørt i 1,5 timer
ved 0° og ble deretter tilsatt 0,75 ml methanol og ble omrørt i ytterligere 0,25 timer ved 20..- 25°. Løsningsmidlet ble fjernet under dannelse av et residuum. ' Residuet ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid (5/95)) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,57, 6,80, 6,68, 6,33, 4,90, 4,75-4,30, 4,09, 4,80, 3,50, 3,12, 2,70, 1,88, 2,80-1,40, 1,45, 1,44, 1,12 og 0,86 6; HRMS (FAB, M/Z)
[M + H] beregnet for C29H36FN3°5 + H = 526,2717, funnet = 526,2727.
Eksempel 8 14,15-dehydro-15-methylmarcfortin A, (ix)
Diethylaminosvoveltrifluorid (DAST, 0,15 ml,
1,1 mmol) ble dråpevis tilsatt ved 20 - 25° til 14a-hydroxy-15a-methylmarcfortin A (III, n^ = 0, 0,2 g, 0,39 mmol) som var oppløst i 15 ml methylenklorid. Etter 5 minutters omrøring ble reaksjonsblandingen fordelt mellom 25 ml vann og 25 ml methylenklorid. Det organiske lag ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert, konsentrert under redusert trykk og kromatografert (silicagelgel) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,67, 6,81, 6,68, 6,33, 4,90, 5,46, 3,66, 3,14, 3,10, 2,70, 1,88, 2,75-2,54, 2,30, 1,92, 1,78, 1,46, 1,44, 1,12 og 0,86 6.
Eksempel 9 14,15-dehydro-16a-hydroxy-15-methylmarcfortin A (x)
Selendioxyd (8 mg, 0,07 mmol) og 14,15-dehydro-15-methylmarcfortin A (IX, Eksempel 8, 30 mg, 0,06 mmol) ble kokt under tilbakeløpskjøling i p-dioxan i 1,5 timer. Konsentrering under redusert trykk, etterfulgt av kromatografi (silicagel) ga tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,60, 6,81, 6,69, 6,32, 4,90, 5,55, 3,75, 2,53, 3,67, 3,14, 3,10, 2,88-2,70, 2,30, 1,90, 1,95-1,50, 1,46, 1,45, 1,11 og 0,87 6; MS (FAB, M/Z) [M + H] = 506.
Eksempel 10 14a-hydroxy-16,17-dioxo-15a-methylmarcfortin A (XI)
14a-hydroxy-15cc-methylmarcfortin A (III, 100 mg)
ble oppløst i dioxan/vann (3/1; 20 ml) og ble behandlet med platina på carbon (10 %, 1 g). Den resulterende blanding ble anbragt under oxygen (under anvendelse av en ballong) og ble
omrørt i 16 timer ved 20 - 25°. Etter at katalysatoren var filtrert fra ble løsningen fordelt mellom 10 % vandig natrium-bicarbonatløsning og methylenklorid. Det organiske lag ble fraskilt, ble tørket over magnesiumsulfat og konsentrert. Konsentratet ble underkastet kromatografi (silicagel, methanol/
methylenklorid (5/95)). Når de egnede fraksjoner ble oppsamlet og konsentrert ble fire forbindelser erholdt: (1) 14a-hydroxy-16,17-dioxo-15a-methylmarcfortin A, NMR (400 MHz, CDC13) 8,35, 6,82, 6,71, 6,32, 4,90, 4,53, 3,90, 3,76, 3,4-3,3, 3,26, 3,00, 2,80, 2,14, 2,20, 1,98, L45, 1,43, 1,31, 112 og 0,86 6; HRMS (FAB, M/Z) [M + H] beregnet for C2H3N307 + H = 536,2397, funnet = 536,2392; (2) 14oc-hydroxy-16-oxo-15a-methylpara-herkvamid B, NMR (400 MHz, CDC13) 7,81, 6,82, 6,72, 6,33, 4,91, 4,94, 3,73, 3,53, 3,4-3,3, 3,26, 3,06, 2,82, 2,04, 2,9-2,8, 1,9-2,1, 1,46, 144, 1,27, 1,11 og 0,88 6; HRMS (FAB, M/Z)
[M + H] beregnet for C28H33N3°6 + H = 508,2447, funnet = 508,2453, (3) 14a-hydroxy-17-oxo-rl5a_methylmarcfortin A,
NMR (400, MHz, CDC13) 7,89, 6,80, 6,71, 6,32, 4,91, 4,35, 3,65, 3,20, 3,06, 2,79, 2,09, 1,9-2,5, ' 1,46, 1,44, 1,13, 1,12 og 0,88 6; (4) 14a-hydroxy-16-hydroxy-17-oxo-15ct-methyl-marcforctin A HRMS (FAB, M/Z) [M + H] beregnet for C29H35N3°7 + H = 538,2553, funnet = 538,2544.
Eksempel 11 14a-hydroxy-16-oxo-15oc-methylparaherkvamid B (XII)
14a-hydroxy-16,17-dioxo-15ct-methylmarcfortin A
(XI, Eksempel 10) ble oppløst i 5 ml methylenklorid og ble behandlet med m-klorperbenzosyre (65 % ren, 30 mg). Den resulterende blanding ble omrørt ved 20 - 25° i 1,5 timer. Blandingen ble fordelt mellom 20 ml methylenklorid og kaliumcarbonat (10 %, vandig løsning, 20 ml). Det organiske lag ble fraskilt, ble tørket over magnesiumsulfat og ble konsentrert. Konsentratet ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid (5/95)) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) NMR (400 MHz, CDC13) 7,81, 6,82, 6,72, 6,33, 4,91, 4,94, 3,73, 3,53, 3,4-3,3, 3,26, 3,06, 2,82, 2,04, 2,9-2,8, 1,9-2,1, 1,46, 1,44, 1,27, 1,11 og 0,88 <S.
Eksempel 12 14a-hydroxy-15a-methylparaherkvamid B (XIII)
Lithiumaluminiumhydrid (IM løsning i THF, 0,21 ml)
i 10 ml THF ved. -60° ble behandlet med aluminiumklorid (15 mg, tre porsjoner). Blandingen ble omrørt og oppvarmet til -25°, og 14a-hydroxy-16-oxo-15cx-methylparaherkvamid B (XII, Eksempel 11) ble langsomt tilsatt (20 mg, 2 ml i THF). Blandingen ble omrørt ved -25° i 20 minutter. 0,8 ml methanol, etterfulgt av 50 mg natriumcyanborhydrid ble tilsatt til blandingen. Den resulterende blanding ble oppvarmet til 20 - 25° og ble konsentrert. Konsentratet ble fordelt mellom 20 ml methylenklorid og kaliumcarbonat (10 % vandig løsning, 20 ml). Det organiske lag ble fraskilt, ble tørket over magnesiumsulfat og konsentrert. Konsentratet ble underkastet kromatografi (silicagel; aceton/hexan (40/60)) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDCl-j) 7,56, 6,82, 6,69, 6,32, 4,90, 4,42, 3,64, 2,62, 3,08, 3,04, 2,9-1,5, 1,46, 1,45, 1,12, 1,08 og 0,86 6; HRMS (FAB, M/Z) [M + H] beregnet for C2gH35<N>3<0>5 <+> H <= >494,2662, funnet = 494,2655.
Eksempel 13 16,17-dioxomarcfortin A (XV), 16-oxoparaherkvamid B (XVI), 15-hydroxy-16-oxoparaherkvamid B, 15,16-dioxoparaherkvamid B
Marcfortin A (XIV, 1,1 g, 2,3 mmol) ble oppløst i dioxan/vann (3/1, 150 ml) og ble behandlet med platina på carbon (10 %, 10 g). Den resulterende blanding ble omrørt under en oxygenatmosfære (oxygenballong) ved 20 - 25° i 48 timer. Katalysatoren ble filtrert fra og den resulterende blanding ble fordelt mellom methylenklorid og vann. Den
•r
organiske fase ble fraskilt, ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og fordampet under redusert trykk under dannelse av et residuum. Residuet ble kromatografert (silicagel; aceton/methylenklorid, 30/70) under dannelse av:
(1) 16,17-dioxomarcfortin A (NMR (400 MHz, CDC13) 7,69, 6,81, 6,74, 6,32, 4,92, 3,95,3,80, 3,32, 3,15, 3,14-2,70, 2,19-1,86, 1,47, 1,45, 1,12 og 0,88 6; (2) 16-oxoparaherkvamid B, NMR (400 MHz, CDC13) 7,81, 6,80, 6,71, 6,32, 4,91, 3,74, 3,52, 3,29, 3,08, 3,0-2,85, 2,80, 2,00, 2,55-2,49, 2,08-1,75, 1,46, 1,44, 1,10 og 0,88 6 ; HRMS (FAB, M/Z [M+H] beregnet for c27H3i<N>3°5 + H = 478,2342, funnet = 478,2384; (3) 15-hydroxy-16-oxoparaherkvamid B, NMR ble vanskeliggjort av diastereomerer. HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C27H3]N306 + H <=> 494,2291, funnet = 494,2292. (4) 15,16-dioxoparaherkvamid B, NMR (400 MHz, CDCl-j) 7,60, 6,83, 6,74, 6,32, 4,92, 4,12, 3,84-3,70, 3,46, 3,14, 2,89, 2,13, 2,50, 2,25, 1,95, 1,47, 1,45, 1,11 og 0,90 6; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C27H29N3<Og><+> H <=> 492,2134, funnet = 492,2141.
Eksempel 14 14,15-dehydro-16-oxoparaherkvamid B (XVII)
En blanding av lithiumdiisopropylamid som ble fremstilt fra n-butyllithium (1,6M i hexan, 1,2 mmol, 0,78 ml) og diisopropylamin (1,3 mmol, 0,17 ml) i 4 ml THF ble avkjølt til -60°. En blanding av 16-oxo-paraherkvamid B (XVI, Eksempel 13, 0,15 g, 0,3 mmol) i 1,5 THF ble dråpevis tilsatt, og reaksjonsblandingen fikk oppvarmes til -20° i løpet av 0,25 timer. Blandingen ble dråpevis behandlet med fenylselenyl-klorid (0,075 g, 0,39 mmol) i 1 ml THF og ble deretter, 5 minutter senere, tilsatt 20 ml mettet natriumbicarbonat. Reaksjonsblandingen ble ekstrahert i 30 ml methylenklorid, ble tørket over magnesiumsulfat, filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av et fast materiale som ble anvendt uten ytterligere rensing. Dette materiale ble oppløst i 8 ml THF og ble behandlet med hydrogenperoxyd (30 %, 0,12 ml) ved 0°. Kjølebadet ble fjernet og reaksjonsblandingen ble om-rørt i 0,25 timer ved 20 - 25°. Reaksjonen ble stanset med natriumhydroxyd (IN, 10 ml), blandingen ble ekstrahert i 30 ml methylenklorid, ble tørket over magnesiumsulfat, filtrert, konsentrert under redusert trykk og underkastet kromatografi (silicagel; methanol/methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 7,78, 7,36, 6,25, 6,81, 6,70, 6,32, 4,91, 3,93, 3,60, 3,36, 3,09, 2,88, 2,09, 2,36, 1,56, 1,46, 1,45, 1,06 og 0,88 6; HRMS (FAB, M/Z) [M+H] beregnet for C27H29N3<0>5<+H><=> 476,2185, funnet = 476,2195.
Eksempel 15 14a-hydroxy-15oc-methyl-2-desoxomarcfortin A (XXI)
Til 14a-hydroxy-15a-methyl-17-oxomarcfortin A (XIX, 21 g, 0,04 mol) i 1,3 liter THF ved 0° ble det tilsatt boran-dimethylsulf idkompleks (12M, 40 ml, 0,48 mol) dråpevis. Den resulterende blanding ble omrørt i 2,5 timer ved 0° og ble deretter langsomt dråpevis tilsatt 50 ml methanol. Løsningsmidlet ble fjernet under redusert trykk under dannelse av et residuum som ble underkastet kromatografi (silicagel; methanol/methylenklorid, 3/97) under dannelse av 14a-hydroxy-15ot-methylmarcfortin A og 14a-hydroxy-15<x-methyl-2-desoxomarcfortinv A,
NMR (400 MHz, CDC13 ) 6 6 , 66, 6 , 40 , 6 , 29 , 4 , 79 , 3 , 92 , 3 , 41, 3,78, 3,55, 2,92, 2,62, 2,35, 2,25, 2,26, 2,15, 2,10-1,40, 1,40, 1,04, 1,02, 0,89, 0,91; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for <C>29H39N3<0>4<+> H =494,3019, funnet = 494,3208.
Eksempel 16 2-desoxomarcfortin A (XXIII)
Til marcfortin. A (XXII, 0,16 g, 0,335 mmol) i 25 ml THF ved 0° ble det tilsatt alan-N,N-dimethylethylaminkompleks (0,5M, 2,6 ml, 13,4 mmol) dråpevis. Den resulterende blanding ble omrørt i 1 time ved 0° og ble deretter tilsatt 5 ml methanol dråpevis og langsomt. Løsningsmidlet ble fjernet under redusert trykk under dannelse av et residuum som ble underkastet kromatografi (silicagel; aceton/methylenklorid
30/70) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 6 6,67, 6,40, 6,29, 4,79, 3,91, 3,40, 3,57, 2,36, 2,95, 2,30-2,05, 1,95-1,25, 1,39, 0,88, 0,85; CMR (CDC13,100 MHz) 6 175,40, 146,26, 143,77, 139,74, 137,06, 126,78, 120,11, 114,88, 114,19, 79,67, 63,66, 61,13, 61,05, 60,74, 56,23, 54,68, 45,77, 41,92, 32,15, 31,94, 31,83, 30,30, 26,28, 26,19, 23,38, 21,13, 19,75; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C2gH37<N>3<0>3 + H = 464,2913, funnet = 464,2929.
Eksempel 17 C-2-deoxoparaherkvamid A
Til paraherkvamid A (0,05 g, 0,1 mmol) i tetrahydrofuran (THF, 6 ml) ved 20 - 25° under en nitrogenatmosfære ble det tilsatt alan-N,N-dimethylaminkompleks (0,5M i toluen, 2 ml, 1 mmol) dråpevis. Den resulterende reaksjonsblanding ble omrørt i 0,5 timer og ble deretter tilsatt 1 ml methanol. Blandingen ble konsentrert under redusert trykk under dannelse av et residuum som ble renset ve,d kromatografi (silicagel; aceton/methylenklorid (30/70)) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 6,69, 6,30, 4,80, 3,94, 3,51, 3,39, 3,19, 2,92, 2,53, 2,38-2,12, 2,08, 1,95-1,74, 1,65, 1,43, 0,92 og 0,89 6; HRMS (FAB, M/Z) [M+H] beregnet for C2gH37N304 + H = 480,2862, funnet = 480,2869.
Eksempel 18 N(1)-fenoxycarbonylmarcfortin. A (XXVII)
Marcfortin A (XXVI, 2,4 g, 5,0 mmol) i 120 ml THF
og kaliumhydrid (35 vekt%, 0,7 g, 6,2 mmol) ble omrørt i 1 time ved 20 - 25°. Til denne blanding ble det tilsatt fenylklor-formiat (1,2 ml, 9,6 mmol). Blandingen ble omrørt i 0,5 timer, ble tilsatt kaliumcarbonatløsning (10 %, 50 ml) og ble ekstrahert i 150 ml ethylacetat. Det organiske lag ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert. Residuet ble triturert med ether/hexan og det utfelte materiale ble filtrert, ble oppsamlet og tørket under dannelse av tittelforbindelsen som et fast materiale, NMR (400 MHz, CDC13) 0,89, 1,08, 1,2-3,0, 1,45, 1,49, 3,06, 3,69, 4,83, 6,26, 6,89 og 7,2-7,5 6; HRMS (FAB; m/z) [M+H] beregnet for C35H39N306 + H+ =
598,2917, funnet = 598,2919.
Eksempel 19 N(1)-tert-butoxycarbonylmarcfortin A (XXVII)
Marcfortin A (XXVI) i THF/methylenklorid (50 ml/
50 ml) og kaliumhydrid (35 vekt%, 0,62 g, 5,5 mmol) ble omrørt i 1 time ved 20 - 25°. Til denne blanding ble det tilsatt di-tert-butyldicarbonat (3,4 g, 15,6 mmol). Blandingen ble omrørt i 0,5 timer, ble tilsatt kaliumcarbonatløsning (10 %, 50 ml) og ble ekstrahert i 150 ml ethylacetat. Det organiske lag ble fraskilt og ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert. Konsentratet ble triturert med ether/ hexan, og det utfelte materiale ble filtrert, oppsamlet og tørket under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 0,83, 1,05, 1,2-3,0, 1,46, 1,53, 1,59, 3,12, 3,67,
4,85, 6,28 og 6,82 <5; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C35H43<N>3°6<C><+> H+ = 578,3230, funnet = 578,3230.
Eksempel 20 N(1)-4<1->nitrofenoxycarbonylmarcfortin A. (XXVII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 18 og 19 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av 4-nitrofenylklorformiat (423 mg, 2,1 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,89, 1,08, 1,2-3,0, 1.45, 1,49, 3,06, 3,69, 4,83, 6,26, 6,92, 7,50 og 8,33 6;
HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C35<H>38<N>4<0>8 <+> H+ <=> 643,2767, funnet = 643,2766.
Eksempel 21 N(1)-91-fluorenylmethyloxycarbonylmarcfortin A
(XXVII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 18 - 20 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av 9-fluorenylmethylklorformiat (1,6 g, 6 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, utvalgt NMR (400 MHz, CDC13) 7,78, 7,66, 7,42, 6,89, 6,20, 4,82, 4,70-4,60, 4,39, 3,16, 2,85, 1,45 og L43 6; MS (FAB m/z) [M+H] = 700*
Eksempel 22 N(1)-tert-butoxycarbonylparaherkvamid A (XXVII)
Paraherkvamid A (XXV, 70 mg, 0,14 mmol) i 10 ml THF og kaliumhydrid (35 vekt%, 0,062 g, 0,55 mmol) ble omrørt i 2 timer ved 20 - 25°. Til denne blanding ble det tilsatt di-tert-butyldicarbonat (86 mg, 0,42 mmol). Blandingen ble omrørt i 0,5 timer, ble tilsatt 50 ml 10 % kaliumcarbonatløs-ning og ble ekstrahert med 150 ml ethylacetat. Det organiske lag ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert. Konsentratet ble renset ved preparativ tynnsjiktskromatografi (methanol/methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 0,89, 1,02, 1,42, 1.46, 1,59, 1,63, 1,2-3,3, 3,06, 3,69, 4,83, 6,26 og 6,80 6.
Eksempel 23 N(1)-4<1->nitrofenoxycarbonylparaherkvamid A
(XXVII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 22 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av 4-nitrofenylklorformiat (814 mg, 4,2 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,85, 0,94, 1,2-3,9, 1,40, 1.47, 3,02, 4,79, 5,85, 6,18, 6,88, 7,35 og 8,29 6; HRMS
(FAB, m/z) [M+H] beregnet for C35H38N4°9 + H+ = 659,2717, funnet = 659,2732.
Eksempel 24 N (1)-4 1-nitrofenoxycarbonyl-14a-hydroxy-14|3-methyImarcfortin A (XXVII)
14a-hydroxy-14|3-methylmarcfortin A (XXVI, n = 2,
Rl4 = Me, <R>15 <=> H, <R>16 = OH, 0,188 g, 0,37 mmol) i 30 ml THF
og natriumhydrid (60 vekt%, 0,075 g, 1,875 mmol) ble omrørt i 2 timer ved 20 - 25°. Til denne blanding ble det tilsatt 4-nitrofenylklorformiat (150 mg, 0,74 mmol). Blandingen ble omrørt i 0,5 timer, ble tilsatt 15 ml pH 7-bufferløsning og ekstrahert i 50 ml ethylacetat. Det organiske lag ble fraskilt og ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 0,92, 1,07, 1,2-3,0, 1,44, 1,47, 1,48, 3,13, 3,67, 4,87, 6,25, 6,92, 7,50 og 8,35 6; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C36H42N4°9 + H+ = 673,2873, funnet = 673,2866.
Eksempel 25 N (1) -4 ' -nitrof enoxycarbonyl-14a-hydroxy-15oc-methylmarcfortin A (XXVII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 18-24 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av 14a-hydroxy-15a-methylmarcfortin A (XXVI, n = 2, R14 = H, R^.tj = Me, R^6 = OH, 1,98 g, 3,9 mmol) og 4-nitrofenylklorformiat (150 mg, 0,74 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt,
NMR (400 MHz, CDC13) 0,92, 1,02, 1,09, 1,2-3,0, 1,44, 1,47, 3,14, 3,68, 3,95, 4,87, 6,24, 6,92, 7,50 og 8,34 6; HRMS
(FAB, m/z) [M+H] beregnet for C3gH4QN409 + H+ <=> 673,2873, funnet = 673,2866.
Eksempel 26 N (1) -fenoxycarbonyl-2oc-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII)
N(1)-fenoxycarbonylmarcfortin. A (Eksempel 18, 2,4 g, 4,0 mmol) ble oppløst i 100 ml methanol og ble behandlet med 540 mg natriumborhydrid ved 0° i 15 minutter. Reaksjonsblandingen ble tilsatt kaliumcarbonat (10 %, 100 ml). Det resulterende bunnfall ble tørket under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 0,85, 0,92, 1,3-2,7, 1,37, 1,48, 3,06, 3,18, 3,43, 3,61, 4,75, 5,87, 6,28, 6,84 og 7,2-7,5 6; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C35<H>41N3Og + H+ = 600,3073, funnet = 600,3080.
Eksempel 27 N(1)-4 *-nitrofenoxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 26, og under anvendelse av N(1)-4'-nitrofenoxycarbonylmarc-fortin A (Eksempel 20, 0,5 g, 0,78 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,82, 0,89, 1,3-2,7, 1,39, 1,47, 3,06, 3,18, 3,59, 4,78, 5,85, 6,20, 6,84, 7,36 og 8,28 6; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C35<H4>o<N>4°8 <+> H+ <=> 645,2924, funnet = 649,2925.
Eksempel 28 N(1)-9'-fluorenylmethyloxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 26 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N(l)-9'-fluorenylmethyloxycarbonylmarcfortin A (Eksempel 21, 30 mg, 0,043 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, utvalgt NMR (400 MHz, CDC13) 7,88-7,20, 6,72, 6,64, 6,38, 4,76, 4,28, 3,01, 2,85 og 2,60 6.
Eksempel 29 N(1)-4'-nitrofenoxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid A (XXVIII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 26 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N(l)-4'-nitrofenoxycarbonylparaherkvamid A (Eksempel 23, 1,0 g, 1,52 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,85, 0,93, 1,3-2,7, 1,40, 1,47, 1,63, 3,02, 3,2-3,6, 4,79, 5,85, 6,18, 6,88, 7,35 og 8,28 6; HRMS (FAB, m/z)
[M+H] beregnet for C35H4QN4Og + H+ = 661,2873, funnet = 661,2877.
Eksempel 30 N(1)-4'-nitrofenoxycarbonyl-14a-hydroxy-14p-methyl-2ot-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII) Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 26 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N(1)-4<1->nitrofenoxycarbonyl-14 a-hydroxy-14P-methylmarcfortin A (Eksempel 24, 180 mg, 0,27 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDCl-j) 0,85, 0,91, 1,3-2,7, 1,40, 1,45, 1,48, 3,09, 3,1-3,7, 4,79, 5,88, 6,21, 6,87, 7,36 og 8,29 5; HRMS (FAB, m/z) [M+H] beregnet for C36H42N409 + H+ = 675,3030, funnet = 675,3031.
Eksempel 31 N (1) -4 1 -nitrofenoxycarbonyl-14oc-hydroxy-15a-methyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A. (XXVIII)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel 26 og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N(1)-4<1->nitrofenoxycarbonyl-14a-hydroxy-15a-methylmarcfortin A (Eksempel 25, 2 g, 2,97 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,85, 0,92, 1,01, 1,3-2,7, 1,39, 1,48, 3,05, 3,1-3,7, 4,79, 5,86, 6,19, 6,87, 7,36 og 8,29 6; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for + H+ = C36H42N409 = 675,3030, funnet = 675,3036.
Eksempel 32 1,2-dehydromarcfortin A (XXIX)
Metode A.
N(1)-fenoxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII, Eksempel 26, 1 g, 1,67 mmol) ble oppløst i 15 ml glym og ble behandlet med natriumhydroxyd (IN, 20 ml). Blandingen ble kokt under tilbakeløpskjøling i 1 -2 timer. Etter at blandingen var avkjølt til 20 - 25° ble kaliumcarbonat (10 %, 60 ml) tilsatt. Det resulterende bunnfall ble oppsamlet og ble tørket under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz, CDC13) 0,67, 1,25, 1,3-2,7, 1,44, 1,47, 3,04, 3,70, 4,91, 6,48, 6,95 og 8,18 6; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C28H35N3°3 + H+ = 462,2756, funnet = 462,2762.
Metode B.
N (1) -4 1 -nitrofenoxycarbonyl-2cx-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII, Eksempel 27, 50 mg, 0,08 mmol) ble oppløst i 1 ml glyme og ble behandlet med natriumhydroxyd (IN, 1 ml). Blandingen ble omrørt i 1 time ved 20 - 25°. Etter at kaliumcarbonat (10 %, 5 ml) var tilsatt til blandingen, ble denne ekstrahert i 20 ml ethylacetat. Det organiske låg ble fraskilt og ble tørket over magnesiumsulfat og konsentrert under dannelse av tittelforbindelsen.
Metode C.
Til N(1)-9<1->fluorenylmethyloxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII, Eksempel 28, 30 mg, 0,043 mmol) i 3 ml DMF ved 20 - 25° ble det dråpevis tilsatt tetrabutyl-fluorid (1,0M i THF, 0,04 ml, 0,04 mmol) dråpevis. Etter 10 minutters omrøring ble reaksjonsblandingen tilsatt kaliumcarbonat (10 %, 30 ml) og ble ekstrahert i 30 ml ethylacetat. Det organiske ekstrakt ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under dannelse av et residuum som ble kromatografert (silicagel; methanol/methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen.
Eksempel 33 1,2-dehydroparaherkvamid A (XXIX)
Ved å følge de generelle prosedyrer ifølge Eksempel 32, metoder A og B, og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N (1)-41-nitrofenoxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid A (XXVIIL Eksempel 29, 880 mg, 1,33 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,69, 1,22 1,3-2,7, 1,43, 1,45, 1,66, 2,97, 3,22, 3,62, 4,90, 6,29, 6,94 og 8,13 6; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C2gH35N304 + H+ = 478,2705, funnet = 478,2717.
Eksempel 34 l,2-dehydro-14a-hydroxy-14|3-methylmarcfortin A
(XXIX)
Ved å følge de generelle prosedyrer ifølge Eksempel 32, metode A og B, og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N(1)-4 *-nitrofenoxycarbonyl-14a-hydroxy-15a-methyl-2a-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXVIII, Eksempel 31, 150 mg, 0,22 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,68, 1,21, 1,3-2,7, 1,44, 1,46, 1,47, 3,05, 3,65, 4,91, 6,46, 6,93 og 8,19 6.
Eksempel 35 1,2-dehydro-14a-hydroxy-15oc-methylmarcfortin A
(XXIX)
Ved å følge de generelle prosedyrer ifølge Eksempel 32, metode A og B, og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av N (1) -4 ' -nitrof enoxycarbony 1-14a-hydroxy-15ei-me thy 1-2 a-hydroxy-2-desoxomar cf ortin A (XXVIII, Eksempel 31, 2 g, 2,96 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDC13) 0,69, 1,04, 1,24, 1,3-2,7, 1,45, 1,47, 3,02, 3,69, 3,85, 4,92, 6,48, 6,95 og 8,19 6.
Eksempel 36 2-desoxomarcfortin A (XXIV)
Metode A.
1,2-dehydromarcfortin A (XXIV, Eksempel 32, 220 mg, 0,48 mmol) ble oppløst i 10 ml methanol og ble behandlet med 30 mg natriumborhydrid ved 0° i 15 minutter. Reaksjonsblandingen ble tilsatt kaliumcarbonat (10 %, 20 ml). Det resulterende bunnfall ble tørket under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz) er det samme som det ifølge Eksempel 16.
Metode B.
N(1)-tert-butoxycarbonylmarcfortin A (XXVII, Eksempel 19, 100 mg, 0,17 mmol) ble oppløst i 5 ml diglym og ble behandlet med 20 mg natriumborhydrid ved 20 - 25°. Blandingen ble deretter oppvarmet til tilbakeløpskokning i 0,5 timer. Etter at blandingen var avkjølt til 20 - 25° ble kaliumcarbonat (10 %, 10 ml) tilsatt. Det resulterende bunnfall ble tørket under dannelse av tittelforbindelsen.
Eksempel 37 2-desoxoparaherkvamid A (XXX)
Metode A.
1,2-dehydroparaherkvamid A (XXIX, Eksempel 33, 1,5 g, 3,14 mmol) ble oppløst i 30 ml methanol og ble behandlet med 250 mg natriumborhydrid ved 0° i 15 minutter. Reaksjonsblandingen ble tilsatt kaliumcarbonat (10 %, 60 ml) og ble ekstrahert i 100 ml ethylacetat. Det organiske ekstrakt ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under dannelse av et residuum som ble kromatografert (silicagel, methanol/ methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen, NMR (400 MHz) er det samme som det ifølge Eksempel 17.
Metode B.
N(1)-tert-butoxycarbonylparaherkvamid A (XXVII, Eksempel 22, 30 mg, 0,05 mmol) ble oppløst i 2 ml glym og
ble behandlet med 20 mg natriumborhydrid ved 20 - 25°. Blandingen ble deretter oppvarmet til tilbakeløpskokning i 4 timer. Etter at blandingen var avkjølt til 20 - 25° ble kaliumcarbonat (10 %, 5 ml) tilsatt, og blandingen ble ekstrahert i 10 ml
ethylacetat. Det organiske lag ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under anvendelse av et residuum som ble kromatografert (silicagel, methanol/methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen.
Metode C,
Til paraherkvamid A (XXVI, 1 g, 2 mmol) i THF (destillert fra benzofenon og kaliummetall, 40 ml) under en nitrogenatmosfære ble det tilsatt natriumhydrid (60 % i olje, 0,24 g, 6 mmol) i én porsjon. Den resulterende reaksjonsblanding ble omrørt i 0,75 timer ved 20 25°, ble avkjølt til 0° og ble behandlet med 9-fluorenylmethylklorformiat (0,8 g, 3 mmol) i én porsjon. Reaksjonen ble stanset 5 minutter senere med en fosfatbufferløsning (pH = 7, levert fra EM Science, 40 ml), ble fortynnet med 40 ml vann og ble ekstrahert i 2 x 50 ml ethylacetat. De kombinerte organiske ekstrakter ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av urent N(1)-9'-fluorenylmethyloxy-carbonylparaherkvamid A (XXVII, 1,4 g, 2 mmol) som ble oppløst 1 methanol, ble avkjølt til 0° og ble behandlet med natriumborhydrid (0,3 g, 7,9 mmol) i én porsjon. Reaksjonen ble stanset 10 minutter senere med 100 ml mettet natriumbicarbonat, og blandingen ble ekstrahert i 2 x 50 ml ethylacetat. De kombinerte organiske ekstrakter ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av urent N(1)-9'-fluorenylmethyloxycarbonyl-2a-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid A (XXVIII, 1,4 g, 2 mmol) som ble oppløst i 50 ml THF ved 20 - 25° og ble behandlet med tetrabutylammoniumfluorid (1,0M i THF, 8 ml, 8 mmol). Etter 0,5 timers omrøring ble reaksjonsblandingen tilsatt 50 ml vann og ble ekstrahert i 2 x 50 ml ethylacetat. De kombinerte organiske ekstrakter ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under redusert trykk under dannelse av 1,2-dehydroparaherkvamid A (XXIX, 0,96 g, 2 mmol). Denne forbindelse ble oppløst i methanol ved 0° og ble behandlet med natriumborhydrid (0,5 g, 13 mmol) i én porsjon. Reaksjonen ble stanset 10 minutter senere med natriumbicarbonat (mettet vandig løsning, 100 ml) og blandingen ble ekstrahert i 2 x 50 ml ethylacetat. De kombinerte organiske ekstrakter ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert, konsentrert under redusert trykk og kromatografert (silicagel; aceton/methylenklorid, 30/70) under dannelse av tittelforbindelsen.
Eksempel 38 2-desoxo-14a-hydroxy-14(3-methylmarcfortin A (XXX)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel
37 (metode A) og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av 1,2-dehydro-14a-hydroxy-14|3-methylmarcfortin. A (XXIX, Eksempel 34, 50 mg, 1 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz, CDCl-j) 0,86, 0,90, 1,3-2,7, 1,42, 1,46, 2,94, 3,40, 3,52, 3,93, 4,79, 6,29, 6,39 og 6,66 6; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C29H39N304+ H+ = 494,3018, funnet = 494,3018.
Eksempel 39 2-desoxo-14a-hydroxy-15a-methyl-2oc-hydroxy-2-desoxomarcfortin A (XXX)
Ved å følge den generelle prosedyre ifølge Eksempel
37 (metode A) og foreta ikke-kritiske variasjoner, men ved anvendelse av l,2-dehydro-14ot-hydroxy-15a-methylmarcfortin A (XXIX, Eksempel 35, 1,0 g, 2,0 mmol) ble tittelforbindelsen erholdt, NMR (400 MHz) er det samme som det ifølge Eksempel 15.
Eksempel 40 2(3-methyl-2-desoxomarcfortin A (XXXI)
1,2-dehydromarcfortin. A (XXIX, Eksempel 32, 42 mg, 0,09 mmol) ble oppløst i 10 ml THF og ble behandlet med methyl-lithium (lithiumbromidkompleks, 1,5M i ether, 0,06 ml) ved
-78° i 15 minutter. Blandingen ble oppvarmet til 20 - 25° og ble tilsatt kaliumcarbonat (10 %, 5 ml) og ble ekstrahert i 20 ml ethylacetat. Det organiske ekstrakt ble tørket over magnesiumsulfat, ble filtrert og konsentrert under dannelse av
et residuum som ble kromatografert (silicagel; methanol/ methylenklorid, 5/95) under dannelse av tittelforbindelsen,
NMR (400 MHz, CDC13) 0,81, 0,92, 1,17, 1,3-2,7, 1,41 1,43, 3,02, 3,63, 3,95, 4,79, 6,29, 6,38 og 6,63 <5; HRMS (FAB M/Z) [M+H] beregnet for C29H39N3°3 + H+ = 478,3069, funnet = 478,3083.

Claims (27)

1. 15-alkyl-14-hydroxy-forbindelser av formel (III) hvori nx er 1-3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
2. 15-alkyl-14-hydroxy-forbindelse av formel (III) ifølge krav 1, hvori nx er 1.
3. Fluorforbindelser av formel (VIII) hvori n2 er 0-3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
4. Fluorforbindelse av formel (VIII) ifølge krav 3, hvori n2 er 0 eller 1.
5. Fluorforbindelse av formel (VIII) ifølge krav 3, hvori n2 er 1.
6. 15-alkyl-16-hydroxy-forbindelser av formel (X) hvori rii er 0-3, N-oxydene og farmasøytisk akseptable salter derav.
7. 15-alkyl-16-hydroxy-forbindelse av formel (X) ifølge krav 6, hvori nx er 0.
8. Paraherkvamid B-forbindelser av formel (XIII) hvori nx er 0-3, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
9. Paraherkvamid B-forbindelser av formel (XIII) ifølge krav 8, hvor nx er 0.
10. 14,15-dehydro-16-oxoparaherkvamid B.
11. 2-deoxo-15-alkyl-forbindelser av formel (XXI) hvor R14 er -H eller Ci-C^-alkyl og hvor R15 er -H eller C^-C*-alkyl, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
12. 2-deoxo-15-alkyl-forbindelse av formel (XXI) ifølge krav 11, som er 14a-hydroxy-15a-methyl-2-desoxomarcfortin A.
13. 2-deoxo-forbindelse av formel (XXIII), som er 2-desoxo-marcf ortin A, og farmasøytisk akseptable salter derav.
14. 14-hydroxy-2-deoxoparaherkvamid B og 14-hydroxy-2-desoxomarcfortin-forbindelser av formel (XXV) hvor R14 er -H eller C1-C4-alkyl ; hvor R15 er -H eller C^-C^-alkyl; N-oxydene og farmasøytisk akseptable salter derav.
15. 14-hydroxy-2-deoxoparaherkvamid-forbindelse av formel (XXV) ifølge krav 14, som er C-2-desoxyparaherkvamid B og 2-desoxo-14a-hydroxy-14p-methylmarcfortin A.
16. Forbindelser valgt fra gruppen bestående av: 15a-ethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin A, 14a-hydroxy-15a-viny1-17-oxomarcfortin A, 14a-hydroxy-15a-(1',2<1->dihydroxyethyl)-17-oxomarcfortin A,
14 a - hydroxy -15 a - hydr oxyme t hy 1 -17 - oxomar c f or t i n A, 15a-fluormethyl-14a-hydroxy-17-oxomarcfortin A, 14,15-dehydro-15-methylmarcfortin A, 14a-hydroxy-16,17-dioxo-15a-methylmarcfortin A, 14a-hydroxy-16-oxo-15a-methylparaherkvamid B, 16,17-dioxomarcfortin A, 16-oxoparaherkvamid B (XVI), 14a-hydroxy-15a-methyl-17-oxomarcfortin.
17. 1,2-dehydro-forbindelse av formel (XXIX) n er 1 eller 2; hvor R14 er -H og Cx-C4-alkyl; hvor R1S er -H og C^-C^-alkyl ; hvor R16 er -OH, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
18. 1,2-dehydro-forbindelse (XXIX) ifølge krav 17, som er: 1,2-dehydromarcfortin A, 1,2-dehydroparaherkvamid A, 1,2-dehydro-14a-hydroxy-14a-methylmarcfortin A og 1,2-dehydro-14a-hydroxy-15a-methylmarcfortin A.
19. 2-alkyl-2-desoxo-forbindelse (XXXI) hvor n er 1 eller 2; hvor R14 er -H og Cj - C4 - alkyl; hvor R1S er -H og C^-C^-alkyl; hvor R16 er -OH; hvor R1B er Ci-C^-alkyl, N-oxyder og farmasøytisk akseptable salter derav.
20. 2-alkyl-2-desoxo-forbindelse (XXXI) ifølge krav 19, som er 2P~methyl-2-desoxomarcfortin A.
21. Forbindelse ifølge krav 14, karakterisert ved at den er C-2-desoxypara-herkvamid A.
22. Fremgangsmåte for fremstilling av en forbindelse ifølge krav 14, karakterisert ved at den omfatter omsetning av en forbindelse av formel med alan-N,N-dimethylaminkompléks.
23. Fremgangsmåte for fremstilling av en forbindelse ifølge krav 14, karakterisert ved at den omfatter omsetning av en forbindelse av formel med natriumborhydrid.
24. Fremgangsmåte for fremstilling av en forbindelse ifølge krav 14, karakterisert ved at den omfatter omsetning av en forbindelse av formel med natriumborhydrid.
25. Mellomproduktforbindelse som er anvendbar for fremstilling av forbindelser ifølge krav 14, valgt fra gruppen bestående av: N(1)-t-butoxykarbonylparaherkvamid A; N(1)-4'-nitrofenoxykarbonylparaherkvamid A og N(l)-4'-nitrofenoxy-2a-hydroxy-2-desoxoparaherkvamid A.
26. Anvendelse av en forbindelse ifølge krav 14 for fremstilling av et anti-parasittisk middel for behandling av endo- og ekto-parasitter.
27. Anvendelse ifølge krav 26 hvori parasitten er valgt fra gruppen bestående av helminter, artropoder og blandinger derav.
NO19980255A 1995-07-21 1998-01-20 Substituerte marcfortiner og paraherkvamider, fremgangsmater for deres fremstilling og anvendelse derav for fremstilling av antiparasittiske midler. NO324287B1 (no)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US132495P 1995-07-21 1995-07-21
PCT/US1996/010686 WO1997003988A1 (en) 1995-07-21 1996-06-26 Antiparasitic marcfortines and paraherquamides

Publications (3)

Publication Number Publication Date
NO980255D0 NO980255D0 (no) 1998-01-20
NO980255L NO980255L (no) 1998-03-20
NO324287B1 true NO324287B1 (no) 2007-09-17

Family

ID=21695455

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO19980255A NO324287B1 (no) 1995-07-21 1998-01-20 Substituerte marcfortiner og paraherkvamider, fremgangsmater for deres fremstilling og anvendelse derav for fremstilling av antiparasittiske midler.

Country Status (31)

Country Link
US (2) US5703078A (no)
EP (3) EP1400523A3 (no)
JP (2) JP4122447B2 (no)
KR (1) KR100428335B1 (no)
CN (2) CN1277830C (no)
AR (10) AR003466A1 (no)
AT (1) ATE311390T1 (no)
AU (1) AU699644B2 (no)
BR (7) BR9609812B8 (no)
CA (1) CA2225813C (no)
CO (1) CO4750664A1 (no)
CZ (1) CZ296008B6 (no)
DE (1) DE69635524T2 (no)
DK (2) DK0871631T3 (no)
ES (2) ES2249783T3 (no)
FI (2) FI115912B (no)
HK (2) HK1017883A1 (no)
HU (1) HU226296B1 (no)
ID (1) ID30373A (no)
MX (1) MX9800625A (no)
MY (1) MY113806A (no)
NO (1) NO324287B1 (no)
NZ (1) NZ311952A (no)
PL (1) PL185007B1 (no)
PT (1) PT1489082E (no)
RU (1) RU2162090C2 (no)
SI (1) SI0871631T1 (no)
SK (2) SK285248B6 (no)
TW (1) TW334436B (no)
WO (1) WO1997003988A1 (no)
ZA (1) ZA965908B (no)

Families Citing this family (44)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
ZA976761B (en) * 1996-09-09 1999-01-29 Upjohn Co 25 Methylene and 24,25-epoxy marcfortines and paraherquamides
WO1998021211A1 (en) * 1996-11-15 1998-05-22 Pharmacia & Upjohn Company 1- and 2-substituted marcfortines and paraherquamides as antiparasitic agents
PE20011289A1 (es) * 2000-04-07 2001-12-21 Upjohn Co Composiciones antihelminticas que comprenden lactonas macrociclicas y espirodioxepinoindoles
ME03409B (me) 2008-11-14 2020-01-20 Merial Inc ENANTIOMERNO OBOGAĆENA PARAZITICIDALNA JEDINJENJA ARILOAZOL-2-il CIJANOETILAMINO
EP2364147A2 (en) 2008-11-19 2011-09-14 Merial Limited Compositions comprising 1-arylpyrazole alone or in combination with formamidine for the treatment of parasitic infection
ES2537424T3 (es) 2008-12-04 2015-06-08 Merial Limited Derivados de dímeros de avermectina y de milbemicina
EP2314292A1 (en) 2009-10-20 2011-04-27 Novartis AG Endoparasiticidal compositions
CA2782902C (en) 2009-12-04 2017-10-17 Merial Limited Pesticidal bis-organosulfur compounds
EP2512467A1 (en) 2009-12-17 2012-10-24 Merial Limited Compositions comprising macrocyclic lactone compounds and spirodioxepinoindoles
WO2011075591A1 (en) 2009-12-17 2011-06-23 Merial Limited Anti parasitic dihydroazole compounds and compositions comprising same
UA108641C2 (uk) 2010-04-02 2015-05-25 Паразитицидна композиція, яка містить чотири активних агенти, та спосіб її застосування
CA2818563C (en) 2010-11-16 2019-11-12 Merial Limited Monensin derivatives for the treatment and prevention of protozoal infections.
WO2013003168A1 (en) 2011-06-27 2013-01-03 Merial Limited Novel insect-repellent coumarin derivatives, syntheses, and methods of use
US8946270B2 (en) 2011-06-27 2015-02-03 Merial Limited Amido-pyridyl ether compounds and compositions and their use against parasites
HUE052594T2 (hu) 2011-09-12 2021-05-28 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc Izoxazolint tartalmazó parazita-ellenes készítmények, ezek elõállítása és alkalmazása
US20130079394A1 (en) 2011-09-23 2013-03-28 Cnrs (Centre National Recherche Scientifique) Indirect modeling of new repellent molecules active against insects, acarids, and other arthropods
MX368738B (es) 2011-11-17 2019-10-14 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc Composiciones que comprenden un aril pirazol y un imidazol sustituido, metodos y usos de las mismas.
PT2785719T (pt) 2011-12-02 2018-02-08 Merial Inc Formulações injetáveis de moxidectina de ação prolongada e novas formas cristalinas de moxidectina
PL232463B1 (pl) 2012-02-06 2019-06-28 Merial Inc Miękka, nadająca się do żucia kompozycja weterynaryjna do leczenia i/lub zapobiegania infekcji lub inwazji pasożytniczej u zwierzęcia oraz jej zastosowanie
JO3626B1 (ar) 2012-02-23 2020-08-27 Merial Inc تركيبات موضعية تحتوي على فيبرونيل و بيرميثرين و طرق استخدامها
UA115981C2 (uk) 2012-04-20 2018-01-25 Меріал, Інк. Паразитицидні композиції, що містять похідні бензимідазолу, способи їх одержання та застосування
JP5737255B2 (ja) * 2012-09-27 2015-06-17 ダイキン工業株式会社 チオノカルボン酸エステルの製造方法
NZ723198A (en) 2012-11-20 2018-11-30 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc Anthelmintic compounds and compositions and methods of using thereof
EP3063144B1 (en) 2013-11-01 2021-09-08 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Antiparasitic and pesticidal isoxazoline compounds
NZ726251A (en) 2014-04-17 2017-11-24 Merial Inc Use of malononitrile compounds for protecting animals from parasites
AU2015264336B2 (en) 2014-05-19 2018-08-30 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Anthelmintic compounds
ES2895826T3 (es) 2014-06-19 2022-02-22 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc Composiciones parasiticidas que comprenden derivados de indol, procedimientos y usos de las mismas
WO2016069983A1 (en) 2014-10-31 2016-05-06 Merial, Inc. Parasiticidal composition comprising fipronil
UY36570A (es) 2015-02-26 2016-10-31 Merial Inc Formulaciones inyectables de acción prolongada que comprenden un agente activo isoxazolina, métodos y usos de las mismas
PT3298027T (pt) 2015-05-20 2022-01-26 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc Compostos depsipéptidos antelmínticos
UY37137A (es) 2016-02-24 2017-09-29 Merial Inc Compuestos antiparasitarios de isoxazolina, formulaciones inyectables de acción prolongada que los comprenden, métodos y usos de los mismos
WO2018039508A1 (en) 2016-08-25 2018-03-01 Merial, Inc. Method for reducing unwanted effects in parasiticidal treatments
EP3525590A1 (en) 2016-10-14 2019-08-21 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Pesticidal and parasiticidal vinyl isoxazoline compounds
BR112019009977A2 (pt) 2016-11-16 2019-08-27 Boehringer Ingelheim Animal Health Usa Inc compostos depsipeptídicos anti-helmínticos
WO2019036407A1 (en) 2017-08-14 2019-02-21 Merial, Inc. PYRAZOLE-ISOXAZOLINE COMPOUNDS WITH PESTICIDE AND PARASITICIDE ACTIVITY
US11583545B2 (en) 2018-02-08 2023-02-21 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Parasiticidal compositions comprising eprinomectin and praziquantel, methods and uses thereof
US20220048903A1 (en) 2018-07-09 2022-02-17 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Anthelminthic Heterocyclic Compounds
WO2020112374A1 (en) 2018-11-20 2020-06-04 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Indazolylcyanoethylamino compound, compositions of same, method of making, and methods of using thereof
BR112021016196A2 (pt) 2019-03-01 2021-10-05 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Composições injetáveis de clorsulon, métodos e usos das mesmas
CA3133100A1 (en) 2019-03-19 2020-09-24 Boehringer Ingelheim Animal Health USA Inc. Anthelmintic aza-benzothiophene and aza-benzofuran compounds
JP2023528822A (ja) 2020-05-29 2023-07-06 ベーリンガー インゲルハイム アニマル ヘルス ユーエスエイ インコーポレイテッド 駆虫性複素環式化合物
CN111748503B (zh) * 2020-08-04 2021-12-14 华中农业大学 一种深海独岛枝芽胞杆菌培养基和剂型
AU2021410052A1 (en) 2020-12-21 2023-08-03 Boehringer Ingelheim Vetmedica Gmbh Parasiticidal collar comprising isoxazoline compounds
US20230312207A1 (en) 2022-02-17 2023-10-05 Boehringer Ingelheim Vetmedica Gmbh Method and system for providing a fluid product mailer

Family Cites Families (10)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US5075307A (en) * 1987-07-28 1991-12-24 Merck & Co., Inc. Paraherquamide and dihydroparaherquamide as antihelminthic agents
US4873247A (en) * 1987-11-27 1989-10-10 Goegelman Robert T Derivatives of paraherquamide isolated from a fermentation broth active as antiparasitic agents
US4978656A (en) * 1988-08-12 1990-12-18 Merck & Co., Inc. Synthetic derivatives of paraherquamide
US4866060A (en) * 1988-08-19 1989-09-12 Merck & Co., Inc. Use of the natural product marcfortines as antiparasitic agents
US4923867A (en) * 1988-08-24 1990-05-08 Merck & Co., Inc. Synthetic marcfortine derivatives useful as antiparasitic agents
NZ233043A (en) * 1989-03-30 1992-09-25 Merck & Co Inc Anthelmintic heterocyclic compounds prepared by action of cunninghamella blakesleeana on (dihydro)paraherquamide
IE904606A1 (en) * 1989-12-21 1991-07-03 Beecham Group Plc Novel products
GB9014194D0 (en) * 1990-06-26 1990-08-15 Pfizer Ltd Antiparasitic agents
WO1992022555A1 (en) * 1991-06-17 1992-12-23 Beecham Group Plc Paraherquamide derivatives, precursor thereof, processes for their preparation, microorganism used and their use as antiparasitic agents
TW410227B (en) * 1993-06-16 2000-11-01 Upjohn Co 14-substituted marcfortines and derivatives useful as antiparasitic agents

Also Published As

Publication number Publication date
JP4122447B2 (ja) 2008-07-23
CN1125824C (zh) 2003-10-29
FI115912B (fi) 2005-08-15
EP1489082B1 (en) 2013-11-20
HK1017883A1 (en) 1999-12-03
AR003466A1 (es) 1998-08-05
BR9612975B8 (pt) 2014-10-29
AU6337396A (en) 1997-02-18
NO980255D0 (no) 1998-01-20
AU699644B2 (en) 1998-12-10
DE69635524T2 (de) 2006-07-06
CN1277830C (zh) 2006-10-04
SK284833B6 (sk) 2005-12-01
BR9609812A (pt) 1999-03-02
PL185007B1 (pl) 2003-01-31
BR9612972B8 (pt) 2014-10-29
NZ311952A (en) 1999-03-29
US5750695A (en) 1998-05-12
RU2162090C2 (ru) 2001-01-20
MX9800625A (es) 1998-04-30
AR038432A2 (es) 2005-01-12
US5703078A (en) 1997-12-30
WO1997003988A1 (en) 1997-02-06
CO4750664A1 (es) 1999-03-31
ES2439569T3 (es) 2014-01-23
FI118471B (fi) 2007-11-30
JPH11509550A (ja) 1999-08-24
AR038427A2 (es) 2005-01-12
EP0871631B1 (en) 2005-11-30
DE69635524D1 (de) 2006-01-05
FI980112A (fi) 1998-01-20
EP1489082A1 (en) 2004-12-22
BR9612973B8 (pt) 2014-10-29
SI0871631T1 (sl) 2006-04-30
HUP9802221A2 (hu) 1999-02-01
CZ11098A3 (cs) 1998-06-17
BR9612963B8 (pt) 2014-10-29
HUP9802221A3 (en) 2000-05-29
CA2225813A1 (en) 1997-02-06
EP1400523A3 (en) 2004-04-07
FI20050238A (fi) 2005-03-04
PT1489082E (pt) 2013-12-23
AR038428A2 (es) 2005-01-12
JP2008007516A (ja) 2008-01-17
AR038430A2 (es) 2005-01-12
PL324574A1 (en) 1998-06-08
AR038429A2 (es) 2005-01-12
BR9612974B8 (pt) 2014-10-29
CZ296008B6 (cs) 2005-12-14
BR9609812B8 (pt) 2014-10-29
ZA965908B (en) 1997-01-12
KR100428335B1 (ko) 2004-06-16
HU226296B1 (hu) 2008-08-28
EP0871631A1 (en) 1998-10-21
SK5498A3 (en) 1998-08-05
DK0871631T3 (da) 2006-03-13
CN1495183A (zh) 2004-05-12
MY113806A (en) 2002-05-31
ATE311390T1 (de) 2005-12-15
AR038434A2 (es) 2005-01-12
AR038431A2 (es) 2005-01-12
CA2225813C (en) 2008-02-26
TW334436B (en) 1998-06-21
AR052907A1 (es) 2007-04-11
FI980112A0 (fi) 1998-01-20
BR9612944B8 (pt) 2014-10-29
DK1489082T3 (da) 2013-12-09
NO980255L (no) 1998-03-20
AR038433A2 (es) 2005-01-12
SK285248B6 (sk) 2006-09-07
HK1061242A1 (en) 2004-09-10
ES2249783T3 (es) 2006-04-01
EP1400523A2 (en) 2004-03-24
ID30373A (id) 1997-01-23
CN1191537A (zh) 1998-08-26

Similar Documents

Publication Publication Date Title
NO324287B1 (no) Substituerte marcfortiner og paraherkvamider, fremgangsmater for deres fremstilling og anvendelse derav for fremstilling av antiparasittiske midler.
PL153036B1 (en) Method of new antibiotic s541 derivatives manufacture
US4923867A (en) Synthetic marcfortine derivatives useful as antiparasitic agents
JP2005162766A (ja) 抗寄生体剤として有用な14−置換マルクホルチンおよび誘導体
US5886180A (en) 25-methylene and 24-25 -epoxy marcfortines and paraherquamides

Legal Events

Date Code Title Description
CHAD Change of the owner's name or address (par. 44 patent law, par. patentforskriften)

Owner name: ZOETIS P&U LLC, US

MK1K Patent expired