DK175507B1 - N-substituerede staurosporinderivater og salte deraf, fremgangsmåde til fremstilling deraf, farmaceutisk præparat med indhold deraf samt anvendelse af de N-substituerede staurosporinderivater til fremstilling af farmaceutiske præparater - Google Patents

Description

I DK 175507 B1 I

I I

I Den foreliggende opfindelse angår N-substituerede staurospo- I

I rinderivater med den almene formel I

I [Stau]-N(CH3)-R (I) I

I 5 i

I hvori [Stau] betyder gruppen med delformlen I

I H I

I S A I

I / \ / \ /~\ I

I V-/ \=y I

I \a^ I

I j J-CH3 I

I 15 V V0CH3 I

I og R har den i krav 1 angivne betydning, samt salte af for- I

I bindeiser med formlen I med saltdannende egenskaber. I

I 20 I

I Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til fremstilling af I

I de ovenfor definerede forbindelser, farmaceutiske præparater, I

I som indeholder disse forbindelser, samt anvendelsen af disse I

I forbindelser til fremstilling af farmaceutiske præparater. I

I 25 I

I Staurosporin med formlen [ Stau J-NH-CH3 (II) (betydningen I

I af gruppen [Stau] er forklaret ovenfor) som basisstof for I

I forbindelserne ifølge opfindelsen blev isoleret allerede i I

I 1977 fra kulturer af Streptomyces staurosporeus AWAYA, ' I

I 30 TAKAHASHI og OMURA, sp. nov. AM 2282, jf. S. Omura, Y. I

I Iwai, A. Hirano, A. Nakagawa, J. Awaya, H. Tsuchiya, Y- I

I Takahashi og R. Masuma: J. Antibiot. 30, 275-281 (1977), I

I og blev testet for antimikrobiel virkning. Det viste sig I

I da, at forbindelsen er virksom mod gæragtige mikroorga- I

I 35 nismer og svampe (MIC på 3-25 mcg/ml), og hydrochloridet I

2 DK 175507 B1 har en LDsg-værdi på 6,6 mg/kg (mus, intraperitoneal). I den senere tid har det ved udstrakt screening vist sig, at forbindelsen har en kraftig inhiberende virkning på 5 proteinkinase C (fra rottehjerne), jf. T. Tamaoki, H. Nomoto, I. Takahashi, Y. Kato, M. Morimoto og F. Tomi ta: Biochem. and Biophys. Research Commun. 135 (No. 2), 397-402 (1986).

Den af phospholipider og calcium afhængige proteinkinase C 10 forekommer inden i cellen i flere former og deltager i forskellige fundamentale processer, såsom signaloverføring, formering og differentiering, samt tillige udskillelse af hormoner og neurotransmittere. Aktiveringen af disse enzymer sker som bekendt enten ved en over recepto-15 rer formidlet hydrolyse af phospholipider i cellemembranen eller ved en direkte interaktion med visse tumorfremmende aktive stoffer. Cellens følsomhed over for den receptorformidlede signaloverføring kan påvirkes i væsentlig grad ved modifikation af aktiviteten af proteinkinase C (som 20 signaloverfører). Forbindelser som selektivt kan modificere aktiviteten af proteinkinase C, kan anvendes som tumorhæmmende, betaende ls eshæmmende, immunomodulerende og antibakterieile aktive stoffer og kan endog have interesse som middel mod artherosclerose og sygdomme i det kardio-25 vaskulære system og centralnervesystemet.

Selv om staurosporin udøver en kraftig hæmmende virkning på proteinkinase C (se ovenfor), har det en lige så kraftig hæmmende virkning på andre proteinkinaser og har derfor ikke den selektivitet, som er nødvendig for en 30 terapeutisk anvendelse. Det har overraskende vist sig, at man ved fjernelse af hydrogenatomet i methylaminogruppen i staurosporin ved substitution opnår, at sådanne N-substituerede derivater selektivt bibeholder staurosporins hæmmende virkning mod proteinkinase C, men har en væsentlig 35 mindre virkning mod andre proteinkinaser. Som følge af denne signifikant forøgede selektivitet opfylder forbin-

I DK 175507 B1 I

I I

delseme ifølge opfindelsen således også den vigtige I

I betingelse for den terapeutiske anvendelse i de ovenfor I

I anførte indikationsområder, i første række til påvirkning I

af celleformeringen. I

Is I

I Til bestemmelse af den hæmmende virkning af proteinkinase I

I C foretages først udvinding af proteinkinase C fra svine- I

I hjerne, og der foretages rensning under anvendelse af den I

I af T. Uchida og C.R. Filburn i J. Biol- Chem. 259, I

I 10 12311-12314 (1984) beskrevne fremgangsmåde. Til bestem- I

I melse af den hæmmende virkning på proteinkinase af forbin- I

I delserne med formlen I anvendes metoden ifølge D. Fabro et I

I al.. Arch. Biochem. Biophys. 239, 102-111 (1985). Der kon- I

I stateres en signifikant hæmning af proteinkinase C fra en I

I 15 koncentration på ca. 0,01 μΜ/1, I

I 1 overensstemmelse hermed kan forbindelserne med formlen I I

I og deres farmaceutisk anvendelige salte anvendes f.eks. I

I som lægemidler, især til tumorhæmmende, betændelseshæmmen- I

I 20 de, immunomodulerende, antibakteriel anvendelse, samt som I

I middel mod artherosclerose, sygdomme i det kardiovaskulære I

I system og i centralnervesystemet. Opfindelsen angår I

I tillige anvendelsen af forbindelserne ifølge opfindelsen I

I til fremstilling af lægemidler, f.eks. til den ovenfor I

I 25 anførte anvendelse, til terapeutisk og profylaktisk I

I behandling af mennesker og dyr. Desuden omfatter opfindel- I

I sen den industrielle tilvirkning af de aktive stoffer. I

I I formlen I betyder R en acyclisk, carbocyclisk eller car- I

I 30 bocyclisk-acyclisk carbonhydridgruppe R°' der i alt indehol- I

I der højst 18 carbonatomer og er mættet eller umættet og I

I usubstitueret eller eventuelt mono-, di- eller trisubstitu- I

I eret med C(1-7)-alkyl, C(1-4)-alkoxy, hydroxy, halogen, I

I nitro, trifluormethyl, carboxy, C(1-7)-alkoxy-carbonyl, I

I 35 benzyloxycarbonyl, methylendioxy og/eller cyano, og som i I

I stedet for et, to eller flere carbonatomer kan indeholde I

4 DK 175507 B1 ens eller forskellige heteroatomer valgt blandt oxygen, svovl og nitrogen på en sådan måde, at R° betyder 2-aziridi-nyl, pyrryl, pyridyl, thienyl, furyl, indolyl, quinolyl, isoguinolyl, benzofuranyl, chrotnenyl, benzothienyl, imidazo-5 lyl/ pyrimidinyl, oxazolyl, isoxazolyl, thiazolyl, benzimid-azolyl, benzoxazolyl, quinazolyl, 2-tetrahydrofuryl, 2-pyrrol idyl, 3-pyrrolidyl, 2-piperidyl, 3-piperidyl, 4-piperidyl, 2-morpholinyl, 3-morpholinyl, 2-thiomorpholinyl, 3-thiomor-pholinyl, 2-piperazinyl eller N,N’-bis-C(1-7)-alkyl-2-pipe-10 razinyl, eller R betyder en acylgruppe Ac, a) med delformlen R°-C0-, hvori r£ betyder C(1-7)-alkyl, som er usubstitueret eller eventuelt substitueret med halo- 15 gen, carboxy, C(1-4)-alkoxycarbonyl eller en aminogruppe med formlen -NR1R2, hvori og R2 hver især betyder hydrogen, C (1-4)-alkyl eller C(1-4)-alkenyl, eller er phenyl, som er usubstitueret eller eventuelt substitueret med C(l- 4)-alkyl, C(1-4)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, 20 carboxy eller C(1-4)-alkoxycarbonyl, b) med delformlen R°-0-C0-, hvori R° er C(1-20)-alkyl, som er usubstitueret eller eventuelt substitueret med en car-boxylgruppe (også som salt, cyano eller C (1-4)-alkylester) 25 eller en uforgrenet C(4-20)-alkylgruppe, hvori 1 til 6 C-atomer fra C-3 er erstattet med oxygenatomer, der er adskilt fra hinanden med mindst 2 C-atomer, eller er eventuelt med C(1-7)-alkyl, C(1-7)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C (1-4)-alkoxy-carbonyl, methylendioxy og/eller 30 cyano substitueret phenyl, eller benzyl, eller c) med delformlen R°-0-C0-, hvori R° betyder C(1-7)-alkyl, pyridyl, furyl, thienyl, imidazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl eller benzimidazolyl, som hver især er usubsti- 35 tuerede eller substituerede med C(1-4)-alkyl, C(1-4)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C(l-4)-alkoxy-car-

I DK 175507 B1 I

I 5 I

I bonyl, methylendioxy og/eller cyano. I

I Umættede grupper er sådanne, som indeholder en eller I

I flere, især konjugerede og/eller isolerede flerdobbeltbin- I

I 5 dinger (dobbelt- og/eller tredobbeltbindinger). Udtrykket I

I cycliske grupper omfatter også aromatiske grupper, f.eks. I

I sådanne, hvori mindst en 6-leddet carbocyclisk eller en 5- I

I til 8-leddet heterocyclisk ring indeholder det maksimale I

I antal ikke-kumulerede dobbeltbindinger. Carbocycliske I

I 10 grupper, hvori mindst én ring foreligger som en 6-leddet I

I aromatisk ring, dvs. benzenring, betegnes som arylgrupper. I

I En acyclisk usubstitueret carbonhydridgruppe er især en I

I alkylgruppe såsom methyl, ethyl, n-propyl, isopropyl, η- I

I 15 butyl, isobutyl, sek-butyl eller tert-butyl, tillige også I

I n-pentyl, isopentyl, n-hexyl, isohexyl og n-heptyl, endvidere I

I en alkenylgruppe såsom allyl, propenyl, isopropenyl, 2- I

I eller 3-methallyl og 2- eller 3-butenyl, desuden en alkadie- I

I nylgruppe såsom l-penta-2,4-dienyl samt en alkynylgruppe I

I 20 såsom propargyl eller 2-butynyl. I tilsvarende umættede

I grupper er dobbeltbindingen især lokaliseret i en højere I

I stiling end a-stillingen til den fri valens. I

I Som carbocycliske carbonhydridgrupper foretrækkes grupper I

I 25 med højst 14, især 12, ringcarbonatomer og 3- til 8-, for- I

I trinsvis 5- til 7-, især β-leddede ringe, idet de også kan I

I bære en eller flere, f.eks. to, acycliske grupper, f.eks. H

I de ovenfor anførte, og især alkylgrupperne, eller andre I

I carbocycliske grupper. Carbocycliske-acycliske grupper er I

I 30 sådanne, hvori en acyclisk gruppe, især en med højst 7, I

I fortrinsvis højst 4, carbonatomer, først og fremmest methyl,

I ethyl og vinyl, bærer en eller flere carbocycliske, eventuelt I

I aromatiske grupper med den ovenfor anførte definition. Især I

I skal nævnes cycloalkyl-lavalkyl- og aryllavalkyl-grupper I

I 35 samt deres i ringen og/eller kæden umættede analoge, som H

bærer ringen ved det endestillede carbonatom i kæden. H

6 DK 175507 B1

Cycloalkyl indeholder i første række 3 til og med 10 carbonatomer og er f.eks. cyclopropyl, cyclobutyl, cyclopentyl, cyclohexyl, cycloheptyl og cyclooctyl, samt bicyclo[ 2.2.2 ]octyl, 2-bicyclo[ 2.2.1 ]heptyl og adamantyl, 5 som også kan være substitueret med en, to eller flere, f.eks. lavere, alkylgrupper, først og fremmest methyl-grupper. Cycloalkenyl er eksempelvis en af de ovenfor anførte monocycliske cycloalkylgrupper, som bærer en dobbeltbinding il-, 2- eller 3-stillingen. Cycloalkyl-10 lavalkyl eller -lavalkenyl er f.eks. en med en af de ovenfor anførte cycloalkylgrupper substitueret -methyl, -1- eller -2-ethyl, -1- eller -2-vinyl, -1-, -2- eller -3-propyl eller -allyl, hvor man foretrækker de grupper, som er substitueret ved enden af den lineære kæde.

15

En arylgruppe er i første række en phenylgruppe, endvidere en naphthylgruppe, såsom 1- eller 2-naphthyl, en biphenyl-ylgruppe, såsom især 4-biphenylyl, desuden også en anthrylgruppe, fluorenylgruppe eller azulenylgruppe, samt 20 deres aromatiske analoge med en eller flere mættede ringe. Foretrukne aryllavalkyl- og -lavalkenyl-grupper er f.eks. phenyllavalkyl eller phenyllavalkenyl med endestillet phenylgruppe, f.eks. benzyl, phenethyl, 1-, 2- eller 3-phenylpropyl, diphenylmethyl (benzhydryl), trityl og 25 cinnamyl, endvidere også 1- eller 2-naphthylmethyl. Som eksempler på arylgrupper, som bærer acycliske grupper, såsom lavalkyl, kan især nævnes o-, m- og p-tolyl og xylylgrupper med forskelligt substituerede methylgrupper. 1 2 3 4 5 6

Som anført ovenfor kan en hydrocarbylgruppe (herunder en 2 heterocyclylgruppe) være substitueret med en, to eller 3 flere ensartede eller forskellige substituenter (funk 4 tionelle grupper). Substituenterne kan især være frie, 5 forethrede og forestrede hydroxylgrupper, mercapto- samt 6 lavalkylthio- og eventuelt substituerede phenylthiogrup-per, halogenatomer, såsom chlor og fluor, men også brom og iod, oxogrupper, som foreligger i form af formyl- (dvs. aldehydo-) og keto-grupper, og tillige som tilsvarende

I DK 175507 B1 I

I 7 I

I acetaler eller ketaler, azido- og nitrogrupper, primære, I

I sekundære og fortrinsvis tertiære aminogrupper, med I

I konventionelle beskyttelsesgrupper beskyttede primære I

I eller sekundære aminogrupper, acylaminogrupper og diacyl- I

I 5 aminogrupper samt eventuelt funktionelt omdannede sulfo- I

I grupper, såsom sulfamoylgrupper eller på saltform forelig- I

I gende sulfogrupper. Alle disse funktionelle grupper I

I behøvér ikke nødvendigvis at være bundet til det carbon- I

I atom, hvorfra den frie valens udgår, og de er fortrinsvis I

I 10 adskilt fra dette carbonatom ved hjælp af to eller flere I

I carbonatomer. Hydrocarbylgruppen kan også bære frie og I

I funktionelt omdannede carboxylgrupper, f.eks. på saltform I

I foreliggende eller forestrede carboxylgrupper, eventuelt I

I en eller to carbonhydridgrupper bærende carbamoyl-, I

I 15 ureido- og guanidinogrupper, og cyangrupper. I

I En som substituent i hydrocarbylgruppen foreliggende I

I forethret hydroxylgruppe er eksempelvis en lavalkoxy- I

I gruppe, såsom en methoxy-, ethoxy-, propoxy-, isopropoxy-, I

I 20 butoxy- og tert-butoxygruppe, som også kan være substi- I

I tueret. Således kan en sådan lavalkoxygruppe være substi- I

I tueret med halogenatomer, f.eks. mono-, di- eller trisub- I

I stitueret, især i 2-stillingen, såsom i 2,2,2-trichloreth- I

I oxy-, 2-chlorethoxy- eller 2-iodethoxygruppen, eller med I

I 25 hydroxy- eller lavalkoxygrupper, som hver især fortrinsvis I

I er monosubstitueret, især i 2-stillingen, som i 2-methoxy- I

I ethoxygruppen. En særlig foretrukken form for forethrede I

I hydroxylgruppér er oxaalkylgrupper, hvori i en, fortrins- I

I vis lineær, alkylgruppe et eller flere carbonatomer er I

I 30 ombyttet med oxygenatomer, der fortrinsvis er indbyrdes I

I adskilt af flere, først og fremmest 2, carbonatomer, I

I således at de danner en, eventuelt flere gange gentagen I

I gruppe -(-0-CH2CH2-)n, hvori n = 1-14. Endvidere er I

I sådanne forethrede hydroxylgruppér også eventuelt sub- I

I 35 stituerede phenoxygrupper og phenyllavalkoxygrupper, såsom I

I først og fremmest benzyloxy, benzhydryloxy og triphenyl- I

I methoxy (trityloxy), samt heterocyclyloxygrupper, såsom I

I især 2-tetrahydropyranyloxy. En særlig forethret hydroxyl- I

8 DK 175507 B1 gruppe er methylendioxy og ethylendioxy, hvor førstnævnte i reglen danner bro mellem to nabostillede carbonatomer, især i arylgrupper, og sidstnævnte skal betragtes som bundet til et og samme carbonatom og betragtes som 5 beskyttelsesgruppe for oxo.

Til forethrede hydroxylgrupper hører i denne forbindelse også silylerede hydroxylgrupper, f.eks. som disse forekommer i trilavalkylsilyloxy, såsom trimethylsilyloxy og 10 dimethyl-tert-butylsilyloxy, eller phenyldilavalkylsilyl-oxy eller lavalkyl-diphenylsilyloxy.

En som substituent i hydrocarbylgruppen foreliggende for-estret hydroxylgruppe bærer en i det følgende defineret 15 acylgruppe Ac, især en acylgruppe med højst 12 carbonatomer, eller er lactoniseret med en carboxylgruppe, som også findes i hydrocarbylgruppen.

En som substituent i hydrocarbylgruppen foreliggende for-20 estret carboxylgruppe er en sådan, hvori hydrogenatomet er ombyttet med en af de ovenfor karakteriserede carbonhy-dridgrupper, fortrinsvis en lavalkyl- eller phenyllavalk-ylgruppe. Som eksempel på en forestret carboxylgruppe kan nævnes lavalkoxycarbonyl eller eventuelt i phenyldelen 25 substitueret phenyllavalkoxycarbonyl, især methoxy-, ethoxy-, tert-butoxy- og benzyloxycarbonylgruppen, samt tillige en lactoniseret carboxylgruppe.

En primær aminogruppe -NH2 som substituent i hydrocarbyl-30 gruppen kan også foreligge på beskyttet form som en til denne gruppe svarende acylaminogruppe med formlen -NH-Ac°, hvori Ac° har den i det følgende anførte betydning. En sekundær aminogruppe bærer i stedet for et af de to hydrogenatomer en hydrocarbylgruppe, fortrinsvis en usub-35 stitueret, såsom en af de ovenfor anførte, især en lavalk- | ylgruppe, og kan også foreligge i en beskyttet form som en deraf afledt acylaminogruppe med en monovalent acylgruppe Ac° som karakteriseret i det følgende.

I DK 175507 B1

I I

I Acylgruppen Ac°, der virker som aminobeskyttelsesgruppe, I

I er fortrinsvis afledt af et kulsyrehalvderivat og er for- I

I trinsvis eventuelt, især med lavalkyl, lavalkoxy, nitro I

I og/eller halogen, substitueret lavalkoxycarbonyl eller I

5 ary1lavalkoxycarbonyl, såsom methoxycarbonyl, I

I ethoxycarbonyl, tert-butoxycarbonyl, 2,2,2-trichlorethoxy- I

carbonyl, 2-iodethoxycarbonyl, benzyloxycarbonyl, 2-phen- I

I yl-2-propoxycarbonyl, 2-p-tolyl-2-propoxycarbonyl, 2-(p- I

I biphenylyl)-2-propoxycarbonyl eller 9-fluorenylmethoxy- I

I 10 carbonyl. I

I En som substituent i hydrocarbylgruppen forekommende I

I tertiær aminogruppe bærer to forskellige eller fortrinsvis I

I ens hydrocarbylgrupper (herunder de heterocycliske grup- I

I 15 per), såsom de ovenfor karakteriserede usubstituerede I

I hydrocarbylgrupper, især lavalkyl. I

I En foretrukken aminogruppe er en sådan med formlen

I 20 R1-N-r2, hvori R1 og R^ hver for sig betyder hydrogen, I

I usubstitueret acyclisk C(1-7)-hydrocarby1 (såsom især I

I C(1-4)-alkyl eller C(1-4)-alkenyl) eller monocyclisk, I

I eventuelt med C(1-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen I

I og/eller nitro substitueret aryl, aralkyl eller aralkenyl I

I 25 med højst 10 carbonatomer, hvor de carbonholdige grupper I

I kan være indbyrdes forbundne gennem en carbon-carbon-bin-

I ding eller et oxygenatom, et svovlatom eller et eventuelt I

I med hydrocarby 1 substitueret nitrogenatom. I dette I

I tilfælde danner de sammen med nitrogenatomet i aminogrup- I

I 30 pen en nitrogenholdig heterocyclisk ring. Som eksempler på I

I særligt foretrukne frie aminogrupper kan nævnes dilavalk- I

I ylamino, såsom dimethylamino, diethylamino, pyrrolidino, I

I piperidino, morpholino, thiomorpholino og piperazino eller I

I 4-methylpiperazino, eventuelt, især i phenyldelen, f.eks. I

I 35 med lavalkyl, lavalkoxy, halogen og/eller nitro substitue- I

I ret diphenylamino og dibenzylamino, blandt de beskyttede I

I især lavalkoxycarbonylamino, såsom tert-butoxycarbonyl- H

I amino, phenyllavalkoxycarbonylamino, såsom 4-methoxyben- I

10 DK 175507 B1 zyloxycarbonylamino, samt 9-fluorenylmethoxycarbony1-amino.

Medmindre andet er anført kan de ovenfor og i det følgende 5 anførte aromatiske carbocycliske og heterocycliske hydro-carbylgrupper være mono- eller polysubstituerede, såsom di- eller trisubstituerede, især med C(1-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, endvidere carboxy, C(1-4)-alkoxycarbonyl, methylendioxy og/eller cyano. Oven-10 for og i det følgende anførte reducerede angivelser med hensyn til substituenterne kan anses som foretrukne eksempler.

Foretrukne forbindelser med formlen I er også sådanne, 15 hvori R betyder en hydrocarbylgruppe R° med følgende foretrukne betydninger for en carbocyclisk eller heterocyclisk samt tillige carbocyclisk-acyclisk eller heterocyclisk-acyclisk hydrocarbylgruppe: en bicyclisk eller fortrinsvis monocyclisk arylgruppe, først og 20 fremmest phenyl, endvidere naphthyl, som kan bære en eller flere af følgende substituenter: halogenatomer, især fluor, chlor og brom, C(l-4)-alkylgrupper, især methyl, C(i-4)-alkoxygrupper, især methoxy, methylendioxy, nitrogrupper og/eller carboxylgrupper, som kan foreligge 25 på fri form, på saltform eller som C(l-4)-alkylester, især methoxycarbonyl eller ethoxycarbonyl. Arylgrupperne bærer fortrinsvis højst 2 substituenter, især to af samme art, eller kun en enkelt substituent. De er fortrinsvis usubstituerede. Som eksempel på en foretrukken heterocyc-30 lisk hydrocarbylgruppe (heterocyclyl) kan nævnes en gruppe, som er analog med de ovenfor foretrukne arylgrup-per og i stedet for et eller to carbonatomer indeholder et eller to heteroatomer, især nitrogen, såsom en pyridyl-eller quinolylgruppe eller quinazolylgruppe, hvor den frie 35 valens er lokaliseret ved et carbonatom, og som også kan Η Η

I DK 175507 B1 I

I 11 I

I være tilsvarende substituerede. Foretrukne carbocyclisk- I

acycliske og heterocyclisk-acycliske hydrocarbylgrupper I

I er sådanne, hvori to eller tre, fortrinsvis dog kun en af I

I de ovenfor definerede cycliske grupper, fortrinsvis den I

I 5 usubstituerede, bæres af en C(l-3)-alkylgruppe, idet de I

I fortrinsvis alle er lokaliseret på et carbonatom, I

fortrinsvis det endestillede. Usubstitueret benzyl er I

I særligt foretrukket. I

I 10 Særligt foretrukne forbindelser med formlen I er sådanne, I

I hvori R° betyder C(1-7)-alkyl, især C(l-4)-alkyl, hydroxy- I

I C(2-18)-alkyl, især hydroxy-C(2-14)-alkyl, cyano-C(1-7)- I

I alkyl, især cyano-C(1-4)-alkyl, carboxy-C(1-7)-alkyl, især I

carboxy-C(1-4)-alkyl, C(l-7)-alkoxy-carbonyl-C(l-7)-alkyl, I

I 15 især C(1-4)-alkoxy-carbonyl-C(1-4)-alkyl, benzyloxy-car- I

bonyl-C(1-7)-alkyl, især benzyloxy-carbonyl-C(1-4)-alkyl, I

I C(3-7)-alkenyl, phenyl, naphthyl, pyridyl, quinolyl eller I

I quinazolyl, eller phenyl-C(1-7)-alkyl, især phenyl-C(l-3)- I

I alkyl, idet de pågældende aromatiske grupper endvidere I

I 20 også kan være substitueret med C(1-7)-alkyl, især C(l-4)- I

I alkyl, C(1-7)-alkoxy, især C(1-4)-alkoxy, halogen, nitro, I

I trifluormethyl, endvidere carboxy, C(l-4)-alkoxy-carbonyl, I

I methylendioxy og/eller cyano, hvor hydroxygruppen i den I

I tilsvarende substituerede alkylgruppe især er lokaliseret I

25 i 2-stillingen, og hvor cyano-, carboxy-, alkoxy-carbo- I

nyl-, behzyloxy-carbonyl- eller phenylgruppen i den til- I

I svarende substituerede aikylgruppe især er lokaliseret i I

I 1- eller ω-stillingen. I

I 30 I

Særligt foretrukne forbindelser med formlen I er sådanne, I

I hvori R° betyder C(1-4)-alkyl, såsom methyl eller ethyl, I

I hydroxy-C(2-14)-alkyl, såsom 2-hydroxy-propyl, -hexyl, I

I -decyl eller -tetradecyl, cyano-C(1-4)-alkyl, såsom I

I 2-cyano-ethyl, carboxy-C(1-4)-alkyl, såsom carboxymethyl, I

I 35 c(1-4)-alkoxycarbonyl-C(1-4)-alkyl, såsom methoxycarbonyl- I

12 DK 175507 B1 methyl eller -ethyl, C(3-7)-alkenyl, såsom allyl, eller phenyl, hvor hydroxygruppen i den tilsvarende substituerede alkylgruppe fortrinsvis er lokaliseret i 2-stillin-gen, og cyano-, carboxy- eller alkoxycarbonylgruppen især 5 er lokaliseret i 1- eller ω-stillingen.

Acylgruppen Ac er afledt af en eventuelt funktionelt omdannet carboxylsyre, af en organisk sulfonsyre eller af en eventuelt forestret phosphorsyre, såsom pyro- eller 10 orthophosphorsyre, og indeholder fortrinsvis højst 30 carbonatomer.

En af en eventuelt omdannet carboxylsyre afledt acyl-gruppe, der betegnes som Ac1, er især en gruppe med 15 delformlen Z-C(=W)-, hvori W kan betyde oxygen, svovl eller imino, og Z kan betyde hydrogen, hydrocarbyl R°, hydrocarbyloxy R°0, en aminogruppe, især en aminogruppe med formlen 20 rI-N—R2, eller, når W betyder oxygen eller svovl, tillige chlor.

25 Betydningerne af R°, R1 og R2 svarer til de ovenfor anførte almene og foretrukne betydninger, hvor sidstnævnte også her i almindelighed udgør det foretrukne udvalg.

Acyl afledt af en organisk sulfonsyre, og som betegnes som 30 Ac2, er især acyl med delformlen R°-S02”, hvori R° betyder en hydrocarbylgruppe med de ovenfor anførte almene og foretrukne betydninger, idet sidstnævnte også her sædvanligvis udgør det foretrukne udvalg.

35

I DK 175507 B1 I

I 13 I

I Acyl afledt af en eventuelt forestret phosphorsyre, og som I

betegnes som Ac^, er især en gruppe med delformlen I

I r1° I

I 5 >P(=0)-/ I

I r2o I

I hvori R*· og r2 hver for sig har de ovenfor anførte almene I

I og foretrukne betydninger. R^- og R^ har fortrinsvis samme I

I 10 betydning. I

Foretrukne acylgrupper Ac^· er acylgrupper af en carboxyl- I

I syre, der er karakteriseret ved delformlen Rofc-C0-, hvori I

R°b enten betyder hydrogen (og således danner formylgrup- I

I 15 pen) eller har en af de ovenfor anførte almene og fore- I

trukne betydninger for hydrocarbylgruppen R° og således er I

I afledt af en eventuelt substitueret acyclisk, I

I carbocyclisk, carbocyclisk-acyclisk, heterocyclisk eller I

I heterocyclisk-acyclisk monocarboxylsyre. En foretrukken I

20 hydrocarbylgruppe i en sådan acylgruppe er eksempelvis en I

I C(l-19)-alkylgruppe, i første række en C(l-7)- eller I

I C(l-4)-alkylgruppe, især en gruppe, som i tilfælde af mere I

end 5 carbonatomer har en lineær kæde, og som også kan I

I bære følgende substituenter: En carboxylgruppe, der even- I

I 25 tuelt også kan foreligge på saltform eller som en cyano- I

I gruppe eller en C(l-4)-alkylester (C(l-4)-alkoxycarbonyl- I

I gruppe), og som fortrinsvis befinder sig i «-stilling, en I

I aminogruppe med den ovenfor definerede formel I 1

30 r!-N-r2, fortrinsvis en sådan, hvori r! og R^ hver for sig I

I betyder hydrogen, og da fortrinsvis befinder sig i 1-stil- I

I lingen, eller et eller flere halogenatomer, især fluor I

I eller chlor, der fortrinsvis befinder sig i nabostillinger I

I til carbonylgruppen. En anden foretrukken acylgruppe er en I

I 35 bicyclisk eller især monocyclisk aroylgruppe, først og I

14 DK 175507 B1 fremmest benzoyl, som også kan bære en eller flere af følgende substituenter: Halogenatomer, Især chlor eller fluor, nitrogrupper, C(l-4)-alkylgrupper, især methyl, 5 hydroxylgrupper og forethrede hydroxylgrupper, især C(l-4)-alkoxy, såsom methoxy, phenoxy og methylendioxy, samt carboxylgrupper, som også kan foreligge på saltform eller som en cyanogruppe eller en C(l-4)-alkylester (C(l-4)-alkoxycarbonyl). Aroylgrupperne bærer fortrinsvis 10 højst 2, først og fremmest kun 1 sådan substituent. Der foretrækkes også analoge heteroaroylgrupper, især sådanne, der er afledt af pyridin, furan, thiophen og imidazol, og af deres analoge med kondenseret benzoring, såsom guinolin, isoguinolin, benzofuran og benzimidazol, og som 15 eventuelt også er substituerede som anført ovenfor. Foretrukne acylgrupper af denne art er også afledt af mono-cyclisk aryl-alkenyl, f.eks. tilsvarende aryl-C(2-5)-alkenyl, såsom benzyl og styryl, dvs. phenacetyl og cinnamoyl. De kan også være substitueret på den ovenfor 20 anførte måde. Sådanne acylgrupper danner med staurosporinets grundstruktur tilsvarende acylamider, hvor sådanne med de ovenfor anførte betydninger for Ae* er særligt foretrukne. Som eksempler kan nævnes staurosporin-amider, som er afledt af følgende carboxylsyrer: aliphati-25 ske monocarboxylsyrer med højst 20 carbonatomer, såsom lavalkancarboxylsyrer, f.eks. propionsyre, smørsyre, isosmørsyre, valerianesyre, isovalerianesyre, capronsyre, trimethyleddikesyre, oenanthsyre og diethyleddikesyre, især af eddikesyre, samt af laurinsyre, myristinsyre, 30 palmitinsyre og stearinsyre, samt af oliesyre, elaidinsyre, liholsyre og linolensyre, men også af tilsvarende halogenerede lavalkancarboxylsyrer, såsom chloreddi-kesyre, trifluoreddikesyre eller trichloreddikesyre, bromeddikesyre eller α-bromisovalerianesyre, carbocycliske 35 eller carbocyclisk-acycliske monocarboxylsyrer, f.eks. cyclo- propan-, cyclopentan- og cyclohexan-carboxylsyre eller cyclopentan- eller cyclohexan-eddikesyre eller -propionsyre, aromatiske carbocycliske carboxylsyrer,

I DK 175507 B1 I

I 15 I

I f.eks. benzoesyre, som kan være mono- eller polysubstitue- I

ret, f.eks. som anført ovenfor, aryl- eller aryloxy-lav- I

I alkancarboxylsyre og deres 1 kæden umættede analoge, I

I 5 f.eks. eventuelt, som anført ovenfor for benzoesyre, I

I substituerede phenyleddikesyrer eller phenoxyeddikesyrer, I

I phenylpropionsyrer og kanelsyrer, samt heterocycliske I

I syrer, f.eks. furan-2-carboxylsyre, 5-tert-butyl-furan-2- I

I carboxylsyre, thiophen-2-carboxylsyre, nicotin- eller I

I 10 isonicotinsyre, 4-pyridin- propionsyre og eventuelt med I

lavalkylgrupper substituerede pyrrol-2- eller -3-carb- I

I oxylsyrer, endvidere også tilsvarende a-aminosyrer, især I

I de i naturen forekommende a-aminosyrer af L-rækken, f.eks. I

I glycin, phenylglycin, alanin, phenylalanin, prolin, I

I 15 leucin, serin, valin, tyrosin, arginin, histidin og I

I asparagin, fortrinsvis i en N-beskyttet form, dvs. i en I

I sådan form, hvor aminogruppen er substitueret med en I

I konventionel, f.eks. en af de ovenfor anførte, aminobe- I

I skyttelsesgrupper, tillige også dicarboxylsyrer, såsom I

I 20 oxalsyre, malonsyre, mono- eller dilavalkylmalonsyrer, I

I ravsyre, glutarsyre, adipinsyre, erucasyre, maleinsyre, en I

I med halogen, såsom fluor, chlor eller brom, og/eller I

I lavalkyl, hydroxy, lavalkoxy og nitro eventuelt I

I substitueret phthal-, quinolin-, isoquinolin- eller I

I 25 phenylravsyre, samt desuden glutaminsyre og asparaginsyre, I

I hvor de to sidstnævnte syrer fortrinsvis foreligger med I

I beskyttede aminogrupper. Som anført kan den anden I

I carboxylgruppe ikke blot forekomme på fri form men også på I

I funktionelt omdannet form, f.eks. som en 0(1-4)- I

I 30 alkylester eller som et salt, fortrinsvis som et fysiolo-

I gisk acceptabelt salt, med en saltdannende basisk I

I komponent. Som saltdannende basisk komponent anvendes i I

I første række metal- eller ammoniumsalte, såsom alkalime- I

tal- og jordalkalimetalsalte, f.eks. natrium-, kalium-, I

35 magnesium- eller calciumsalte, eller ammoniumsalte med I

ammoniak eller egnede organiske aminer. I

En anden foretrukken acylgruppe Ac1 er afledt af kulsyre- I

monoestere og er karakteriseret ved delformlen R°-0-C0-. I

16 I

DK 175507 B1 I

Sammen med staurosporingrundstrukturen danner denne acyl- I

gruppe tilsvarende N-disubstituerede urethaner. Blandt I

særligt foretrukne hydrocarbylgrupper R° i disse deriva- I

5 ter kan eksempelvis nævnes følgende: acyclisk hydrocarbyl, I

I især en C(l-20)-alkylgruppe, fortrinsvis en lineær gruppe, I

I som kan være substitueret med en carboxylgruppe, fortrins- I

I vis på en funktionelt omdannet form, såsom salt, cyano I

I eller C(l~4)-alkylester, der fortrinsvis befinder sig i I

I 10 ω-stillingen, eller en analog lineær (mono- til hexa-)- I

I oxaalkylgruppe med 4-20 kædeled, især en sådan, der er I

I karakteriseret ovenfor som særligt foretrukken. Med denne I

I betydning for R° foretrækkes også eventuelt substituerede I

I phenyl- og benzylgrupper, f.eks. de ovenfor som foretrukne I

I 15 omtalte. I

I En yderligere foretrukken acylgruppe Ac^ er afledt af I

I amider af kulsyre (eller thiokulsyre) og er karakteriseret I

I ved formlen I

I R1 I

I 20 ^>N-C(=W)- I

I R2

hvori R1 og R^ har de ovenfor anførte betydninger, og W

I betyder svovl eller især oxygen. Sammen med staurosporin- I grundstrukturen danner denne acylgruppe tilsvarende urin- I 25 stoffer eller thiourinstoffer. Blandt foretrukne forbin- I delser ifølge opfindelsen, som bærer denne acylgruppe, I skal især nævnes sådanne, hvori W betyder oxygen, den ene I af grupperne R1 og R^ betyder hydrogen, og den anden I betyder en C(l-7)-alkylgruppe, som kan være substitueret I 30 med hydroxyl, mercapto, methylthio, phenyl, p-hydroxy- I phenyl, p-methoxyphenyl, 2-indolyl, 2-imidazolyl og først I og fremmest med carboxyl (fri eller på en funktionel I omdannet form, såsom C(l-4)-alkoxycarbonyl, carbamoyl I eller amidino), hvoraf den ene fortrinsvis befinder sig i 2 I 35 1-stillingen, og fortrinsvis svarer til et radikal, hvis

I DK 175507 B1 I

I 17 I

I frie valens står i stedet for aminogruppen i en vilkårlig I

I aminosyre, såsom Ø-alanin, γ-aminosmørsyre eller norvalin, I

I og især en i naturen som peptidbyggesten forekommende I

I 5 α-aminosyre af L-rækken, eller en antipode deraf. I

I Endvidere skal fremhæves forbindelser med acyl af den I

I sidstnævnte art, hvori W betyder svovl, en af grupperne R1 I

I og betyder hydrogen, og den anden betyder en 0(1-7)- I

I alkylgruppe eller især en C(l-7)-alkenylgruppe, hvori den I

I 10 frie valens udgår fra et andet carbonatom end dobbelt- I

I bindingen, såsom allyl. I

I Endvidere skal fremhæves de omhandlede forbindelser med I

I formlen I, hvori R betyder chlorformyl eller I

I thiochlorformyl, der er særligt udmærkede som fordelagtige I

I 15 mellemprodukter til fremstilling af modificerede kulsyre- I

I acylestere. I

Acylgruppen Ac^ er afledt af en acyclisk, carbocyclisk I

I eller heterocyclisk, endvidere også af en carbocyclisk- I

I acyclisk eller heterocyclisk-acyclisk sulfonsyre og svarer I

I 20 til den ovenfor anførte delformel R°-S02-, hvori R° bety- I

I der hydrocarbyl med de ovenfor anførte almene og især I

I foretrukne betydninger. Blandt forbindelserne ifølge I

I opfindelsen, som bærer gruppen Ac^, skal især fremhæves I

I sådanne, hvori R° betyder en C(1-7)-alkylgruppe, især en

I 25 lineær, en bicyclisk eller især monocyclisk arylgruppe, I

I såsom især phenyl, som kan være substitueret analogt med I

I de ovenfor foretrukne aroylgrupper. Der skal endvidere I

I fremhæves analogt opbyggede bicycliske og monocycliske I

I aromatiske heterocyclylgrupper, hvori et eller to af H

I 30 carbonatomerne er ombyttet med heteroatomer, såsom I

I pyrimidyl, f.eks. 2- eller 4-pyrimidyl, quinolyl eller I

I isoguinolyl. Heterocyclylgrupperne kan også bære substi- I

I tuenter, især de for aroyl fremhævede, hvorved f.eks. et I

I hydroxylderivat ved tautomer forskydning af dobbeltbin- I

35 dingen er lig med et dihydro-oxo-derivat. H

18 DK 175507 B1

Den af en phosphorsyre afledte acylgruppe Ac3 er eksempelvis en acylgruppe afledt af pyrophosphorsyre eller først og fremmest af orthophosphorsyre, der også kan foreligge i 5 en funktionelt omdannet form, f.eks. som et salt, hydro-carbylester eller amid. Blandt forbindelserne ifølge opfindelsen med formlen I, hvori R betyder Ac3, skal især fremhæves sådanne, hvori Ac3 svarer til delformlen

RiO

10 ^>P-(=0)- r2o hvori r! og R2 har de ovenfor anførte almene og særligt foretrukne betydninger og begge fortrinsvis er ens og betyder hydrogen eller en usubstitueret C( 1-7)-alkylgrup-15 pe, især en lineær, såsom først og fremmest methyl eller ethyl, eller også en eventuelt især med C(l-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen og/eiler nitro substitueret phenylgruppe.

Især foretrækkes forbindelser med formlen I, hvori R er en 20 acylgruppe med delformlen Z-C(=W)-, hvori W betyder oxygen eller svovl, og Z betyder C( 1-7)-alkyl, som kan være substitueret med halogen, carboxy og C(l-4)-alkoxycarbonyl.

Specielt foretrækkes sådanne forbindelser med formlen 1, hvori R betyder en acylgruppe med delformlen Z-C(=W)-, 25 hvori W betyder oxygen eller svovl, og Z betyder phenyl, endvidere pyridyl, furyl, thienyl, imidazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl eller benzimidazolyl, som hver for sig er usubstitueret eller substitueret med C(l-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, 30 carboxy, C(l-4)-alkoxycarbonyl, methylendioxy og/eller cyano.

Specielt foretrækkes forbindelser med formlen I, hvori R betyder en acylgruppe med delformlen RO^-CO-, hvori R°^

I DK 175507 B1 I

I 19 I

I betyder C(l-7)-alkyl, især C(l-4)-alkyl, såsom methyl I I eller tert-butyl, som også kan være substitueret med I I halogen, såsom fluor eller chlor, carboxy eller C(l-4)- I I 5 alkoxy-carbonyl, såsom methoxycarbonyl, såsom trifluor- I I eller trichlormethyl, 2-carboxy- eller 2-methoxycarbonyl- I I ethyl. I

I Især foretrækkes forbindelser med formlen I, hvori R I I betyder en acylgruppe med delformlen R°^-C0-, hvori R°b er I I 10 phenyl, som kan være usubstitueret eller substitueret med I I C(1-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen, såsom fluor eller I I chlor, nitro, trifluormethyl, carboxy eller C(l-4)-alkoxy- I I carbonyl. I

I Ganske specielt foretrækkes forbindelser med formlen I, I I 15 hvori R betyder en acylgruppe med delformlen R°-S02-, I I hvori R° betyder C(l-7)-alkyl, især C(l-4)-alkyl. I

I Helt specielt foretrækkes forbindelser med formlen I, I I hvori R betyder en acylgruppe med delformlen R°-S02~, I I hvori R° betyder phenyl, endvidere pyridyl, furyl, I I 20 thienyl, imidazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl I I eller benzimidazolyl, som hver for sig kan være usubsti- I I tueret eller substitueret med C(l-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, I I halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C(l-4)-alkoxy- I I carbonyl, methylendioxy og/eller cyano. I

I 25 Særligt foretrukne er sådanne forbindelser med formlen I, I I hvori R betyder en acylgruppe med delformlen R°-S02~, I I hvori R° betyder phenyl eller med C(1-4)-alkyl eller I I halogen substitueret phenyl eller isoquinolyl, såsom I 5-isoquinolyl. I 1

30 Især foretrækkes sådanne forbindelser med formlen I, hvori I R betyder en acylgruppe med delformlen R°-0-C0-, hvori R° I I er C(l-7)-alkyl, især C(1-4)-alkyl. I

20 DK 175507 B1

Specielt foretrækkes sådanne forbindelser med formlen I, hvori R betyder en acylgruppe med delformlen R°-0-C0-, hvori R° betyder phenyl, endvidere pyridyl, furyl, 5 thienyl, imidazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl eller benzimidazolyl, som hver for sig kan være usubsti-tueret eller substitueret med C(l-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C(l-4)-alkoxy-I carbonyl, methylendioxy og/eller cyano.

I 10 Specielt foretrækkes forbindelsen med formlen I, hvori R

I betyder en acylgruppe med delformlen R°-0-C0-, hvori R° er I usubstitueret phenyl.

I Særligt foretrukne er sådanne forbindelser med formlen I, I hvori R betyder en acylgruppe med delformien I 15 R1 I '^>N-C( =W ) - I R2 3 I hvori W betyder svovl eller især oxygen, R^ betyder I hydrogen, og R3 betyder C(l-7)-alkyl, især C(l-4)-alkyl, I 20 C(3-7)-alkenyl eller phenyl, endvidere pyridyl, furyl, I thienyl, imidazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl I eller benzimidazolyl, som hver for sig er usubstituerede I eller substituerede med C(l-4)-alkyl, C(l-4)-alkoxy, I halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C(l-4)-alkoxy- I 25 carbonyl, methylendioxy og/eller cyano.

I Særligt foretrukne er sådanne forbindelser med formlen I, I hvori R er afledt af en a-aminosyre, især en af de i I naturen forekommende o-aminosyrer af L-rækken.

2

Specielt foretrækkes sådanne forbindelser med formlen I, I 30 hvori R er afledt af en α-aminosyre valgt blandt glycin, I phenylglycin, alanin, phenylalanin, prolin, leucin, serin, 3 I valin, tyrosin, arginin, histidin og asparagin.

I DK 175507 B1 I

I 21 I

I Især foretrækkes forbindelser med formlen I, hvori R er I

I afledt af en α-aminosyre valgt blandt glycin, alanin, I

I phenylalanin, serin, arginin og histidin. I

I 5 Alt efter deres natur kan forbindelserne ifølge opfindel- I

I sen, såfremt de indeholder saltdannende grupper, også I

I foreligge i form af salte, især af farmaceutisk anvende- I

I lige, dvs. fysiologisk acceptable, salte. Til isolering I

I eller rensning kan man også anvende farmaceutisk uegnede I

I 10 salte. Til terapeutiske formål anvendes kun farmaceutisk I

I anvendelige salte, som foretrækkes. I

I Således kan eksempelvis forbindelser med frie syregrupper, I

I såsom eksempelvis en fri sulfo-, phosphoryl- eller carbox- I

I ylgruppe, især en, som befinder sig i acylgruppen Ac, I

I 15 foreligge som et salt, fortrinsvis som et fysiologisk I

I acceptabelt salt, med en saltdannende basisk komponent. 1 I

I første række kan nævnes metal- eller ammoniumsalte, såsom I

I alkalimetal- og jordalkalimetalsalte, f.eks. natrium-, I

I kalium-, magnesium- eller calciumsalte, eller ammoniumsal- I

I 20 te med ammoniak eller egnede organiske aminer, især I

I tertiære monoaminer og heterocycliske baser, f.eks. tri- I

I ethylamin, tri-(2-hydroxyethyl)-amin, N-ethylpiperidin I

I eller N,N'-dimethylpiperazin. Såfremt en sådan syregruppe I

I forekommer i en hydrocarbylgruppe R°, kan den også danne

I 25 et indre salt med aminonitrogenatomet i staurosporingrund- I

I strukturen eller med en anden, eventuelt tilstedeværende I

I aminogruppe* I 1

Forbindelser ifølge opfindelsen med basisk karakter kan I

I også foreligge som additionssalte, især som syreadditions- I

I 30 salte med uorganiske og organiske syrer, men også som I

I kvaternære salte. Således kan eksempelvis forbindelser I

I med formlen I, som i gruppen Ac som substituent bærer en I

I basisk gruppe, såsom en aminogruppe, danne syreadditions- I

I salte med almindeligt forekommende syrer. Især skal frem- I

I 35 hæves additionssalte med formlen I

22 DK 175507 B1 9H3 iStauH^-R® X" UA) R° q hvori [ Stau ] og R° har de ovenfor angivne betydninger, R§ betyder hydrogen eller en usubstitueret, fortrinsvis 5 lineær C(l-4)-alkylgruppe, især ethyl eller først og fremmes methyl, eller benzyl, og X“ betyder anionen af en uorganisk eller organisk syre eller af en i gruppen R° foreliggende carboxylgruppe, idet der foretrækkes fysiologisk acceptable salte. Blandt kvaternære salte med 10 formlen la foretrækkes sådanne, hvori det første carbon-atom i hydrocarby1gruppen R° foreligger som methylen.

Til dannelse af anionen X“ kan eksempelvis anvendes følgende almindeligt forekommende syrer: Hydrogenhaloge-nidsyrer, f.eks. hydrogenchloridsyre og hydrogenbromid-15 syre, svovlsyre, phosphorsyre, salpetersyre eller perchlorsyre eller aliphatiske, alicycliske, aromatiske eller heterocycliske carboxylsyrer eller sulfonsyrer, såsom myresyre, eddikesyre, propionsyre, ravsyre, glycolsyre, mælkesyre, æblesyre, vinsyre, citronsyre, 20 fumarsyre, maleinsyre, hydroxymaleinsyre, oxalsyre, pyro-druesyre, phenyleddikesyre, benzoesyre, p-aminobenzoesyre, anthranilsyre, p-hydroxybenzoesyre, salicylsyre, p-amino-salicylsyre, embonsyre, methansulfonsyre, ethansulfonsyre, hydroxyethansulfonsyre, ethylendisulfonsyre, halogenben-25 zensulfonsyre, toluensulfonsyre, naphthalensulfonsyrer eller sulfanilsyre, endvidere methionin, tryptophan, lysin eller arginin, samt ascorbinsyre. I kvaternære salte foretrækkes som X" anioner af stærke uorganiske syrer, såsom hydrogenhalogenidsyrer, især bromider og iodider, 30 eller af organiske sulfonsyrer, såsom methansulfonater (mesylater), p-toluensulfonater (tosylater), p-brombenzen-sulfonater (brosylater) og p-nitrobenzensulfonater.

I DK 175507 B1 I

I 23 I

I Særligt foretrukne forbindelser med formlen I eller la er I

sådanne, der er beskrevet i eksemplerne. I

I Forbindelserne ifølge opfindelsen med formlen 1 og deres I

I 5 salte fremstilles under anvendelse af i og for sig kendte I

I almene organisk-kemiske fremgangsmåder, og fremgangsmåden I

ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man omsætter I

staurosporin med formlen [Stau]-NH-CH3, hvori [Stau] har I

I den i krav 1 angivne betydning, eller et syreadditionssalt I

I 10 deraf med enten I

I a) et reagens med formlen R-Y (III) , hvori R har den i I

krav 1 angivne betydning, og Y betyder en reaktionsdygtig I

I aktiveret hydroxylgruppe eller en yderligere enkeltbinding, I

I 15 hvis anden ende erstatter et hydrogenatom i gruppen R, eller I

I b) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori I

I R betyder gruppen med delformlen H-R°-, hvori R° betyder en I

I di valent, til den almene struktur af den i krav l define- I

I 20 rede acycliske carbonhydridgruppe R° svarende aliphatisk I

I gruppe, med et carbonylreagens med formlen R°=0 (IV), hvori I

I q θ I

I R° har den ovenfor angivne betydning, og samtidigt eller der- I

I å I

I efter omsætter med et reduktionsmiddel, og om ønsket, omdan- I

I ner en dannet forbindelse med formlen I til en anden for- I

I 25 bindelse med formlen I og/eller omdanner en på fri form I

I dannet forbindelse med formel I til et salt deraf og/eller I

I omdanner en som salt dannet forbindelse med formel I til I

I den fri form eller til et andet salt. I

I 30 Den omhandlede omsætning af staurosporin med et reagens af I

I typen a), dvs. et reagens med formlen III, gennemføres I

I under kendte fremgangsmådebetingelser, der almindeligvis I

I anvendes i den organiske kemi til substitutionen af I

I aminer, sædvanligvis ved temperaturer mellem frysepunktet I

I 35 og kogepunktet for reaktionsblandingen, f.eks. i et I

I temperaturområde fra ca. -10 til ca. 160°C, især fra ca. I

I 20 til til 50°C, ved atmosfæretryk eller højere tryk, i I

DK 175507 B1 24 heterogen fase, såsom suspension, under omrøring eller omrystning eller fortrinsvis i homogen flydende fase, såsom i overskud af flydende reagens eller især i nærvæ-5 relse af opløsningsmidler, især organiske opløsningsmidler, og eventuelt i nærværelse af syrebindende uorganiske eller organiske midler. Egnede opløsningsmidler er eksempelvis aprotiske lavpolære opløsningsmidler, såsom aliphatiske og aromatiske carbonhydrider af typen pentan, 10 hexan, heptan og cyclohexan eller benzen, toluen og xylener, samt halogenerede, især chlorerede, aliphatiske carbonhydrider, såsom chloroform og dichlormethan, og især polære aprotiske opløsningsmidler, såsom aliphatiske og cycliske ethere, f.eks. diethylether, 1,2-dimethoxyethan 15 og diisopropylether eller dioxan og tetrahydrofuran, lav-aliphatiske estere og amider, såsom ethylacetat eller formamid, acetamid, N,N-dimethylacetamid og dimethylform-amid, samt acetonitril, dimethylsulfoxid og hexamethyl-phosphortriamid. Under visse betingelser er det fordel-20 agtigt som opløsningsmiddel også at anvende vand eller et protisk organisk opløsningsmiddel, såsom en lavalkanol, f.eks. methanol, ethanol, isopropylalkohol og tert-butyl-alkohol, samt glycol- eller diglycolmonoethere, f.eks. 2-methoxyethanol. I dette tilfælde er det ofte fordelagtigt 25 at fremme reaktionshastigheden ved forøget tryk, f.eks. ved at gennemføre omsætningen i lukkede beholdere for at forøge koge- og reaktionstemperaturen. Opløsningsmidlerne kan også anvendes i hensigtsmæssige kombinationer, f.eks. for at opnå større opløselighed af komponenterne. 1 2 3 4 5 6

Som syrebindende midler kan der principielt anvendes 2 vilkårlige basiske forbindelser, såsom dels organiske 3 nitrogenholdige baser, f.eks. tertiære aminer af typen 4 triethylamin, ethyldiisopropylamin, N,N-dimethylanilin, 5 N-ethylpiperidin eller N,N*-dirnethylpiperazin, eller 6 aromatiske heterocycliske baser af typen pyridin, collidin, quinolin eller 4-dimethylaminopyridin, dels basisk reagerende uorganiske forbindelser, især alkalime-

I DK 175507 B1 I

I 25 I

I karakter, dvs. at den fri valens udgår fra et carbonatom, I

I som er en bestanddel af en aromatisk carbocyclisk eller I

I heterocyclisk ring, foretrækkes estere af hydrogenhalo- I

I 5 genidsyrer, især bromider og iodider. I

I Et reagens med formlen III, hvori Y betyder en yderligere I

I enkeltbinding til en hydrocarbylgruppe R° (under ombytning I

I af et hydrogenatom deri), er eksempelvis en alken, især en I

I sådan, hvis dobbeltbinding yderligere er aktiveret som I

I 10 følge af et strukturelt særpræg, såsom i 2-methylpropen, I

I eller substitution, såsom især i acrylnitril. Defini- I

I tionen af Y omfatter også en sådan enkeltbinding, hvis I

I anden ende ikke umiddelbart er forbundet med et carbonatom I

I i hydrocarbylgruppen R°, men med et som substituent I

I 15 forekommende heteroatom, såsom oxygen (dvs. et oxygenatom I

I i en hydroxy1gruppe) eller nitrogen (i en aminogruppe), I

I hvorved den erstatter et hydrogenatom i denne gruppe. Især I

I foretrækkes reagenser med formlen R°Y, som indeholder I

I α-epoxidgruppen (oxiraner) eller α-imingruppen I

I 20 (aziridiner), og som tjener som fordelagtig kilde til I

I grupper R° med en 2-hydroxy- eller 2-amino-alkyl-gruppe. I

I Omsætningen med disse reagenser gennemføres fortrinsvis i I

I nærværelse af lavalkanoler ved højere temperatur, f.eks. I

I fra ca. 100 til ca. 150eC, og eventuelt under forøget tryk I

I 25 for at forøge reaktionsblandingens kogetemperatur eller i I

I basisk miljø og især med et overskud af reagens. I

I Som følge af den ovenfor anførte definition kan gruppen R I

betyde en acylgruppe Ac og følgelig danne basis for at I

acyleringsmiddel med formlen AcY, hvori såvel Ac som Y har I

30 de ovenfor anførte, såsom for Ae*, Ac^ og Ac^ almene og I

foretrukne betydninger. Fortrinsvis betyder Y halogen, I

især chlor, brom og iod. I

I acyleringsmidler, der er afledt af den ovenfor I

definerede acylgruppe Ae* af en carboxylsyre, kan Y I

35 eksempelvis betyde en reaktionsdygtig aktiveret hydroxyl- I

26 DK 175507 B1 gruppe. En sådan foreligger allerede i den frie carboxylgruppe i en carboxylsyre med formlen R°-COOH, når den som følge af struktursærpræg, såsom i trifluoreddike-5 syre og først og fremmest myresyre, har en tilstrækkelig reaktivitet, men især når den først aktiveres ved indvirkning af aktiveringsreagenser, f.eks. carbodiimider, såsom især dicyclohexylcarbodiimid eller di-(2-imidazol-yl)-carbodiimid og andre analoge forbindelser, og 10 eventuelt i nærværelse af hjælpestoffer, som danner aktive estere, såsom substituerede phenoler og især N-hydroxy-amino-forbindelser af typen 1-hydroxybenzotriazol, N-hydroxyphthalimid og N-hydroxymaleinimid eller N-hydr-oxysuccinimid.

15 En ved acylgrupper af alle arter, f.eks. ved Ae*, Ac2 og Ac2, fordelagtig aktiveret hydroxylgruppe er en reaktionsdygtig, med stærke syrer forestret hydroxylgruppe, såsom den ovenfor i forbindelse med hydrocarbylgruppen R° definerede, som danner et blandet syreanhydrid med acylgrup-20 pen. Blandt disse skal især fremhæves blandede anhydrider med hydrogenhalogenidsyrer, især med hydrogenbromidsyre og først og fremmest med hydrogenchloridsyre, dvs. syrebro-mider og syrechlorider, f.eks. sådanne med formlen

Rlo 25 Z-C(=W)-Hal, R°-S02-Hal og '^>P(=0)-Hal R20 hvori Hal betyder brom og fortrinsvis chlor, og Z, W, R°,

Ri og R2 har de ovenfor angivne betydninger. Som en særlig udførelsesform for disse forbindelser kan nævnes phosgen 30 og thiophosgen.

Ved acylgrupper Ae* af carboxylsyrer (herunder acylgrupper af en funktionelt omdannet kulsyre) kan den reaktionsdygtige forestrede hydroxylgruppe også være forestret enten med en anden carboxylsyrerest, især af en stærk carboxyl-

I DK 175507 B1 I

I 27 I

I syre, såsom af myresyre, chloreddikesyre og fortrinsvis I

I trifluoreddikesyre, og danne basis for et blandet ånhydrid I

I eller være forestret med den samme acylgruppe og danne et I

I 5 symmetrisk carboxylsyreanhydrid med formlen Ac1-0-Ac1, I

I især et symmetrisk carboxylsyreanhydrid med formlen I

R°-C0-0-C0-R° eller R°-0-C0-0-C0-0-R° (eller en svovlana- I

I log deraf). I

I Ved acyleringer med de ovenfor anførte acyleringsmidler I

I 10 arbejder man fortrinsvis i nærværelse af et syrebindende I

I middel, såsom et af de ovenfor anførte, som man fortrins- I

I vis anvender i ækvivalent mængde eller et lille overskud, I

I der sædvanligvis ikke overstiger to ækvivalenter. I

I Acyleringsmidler med formlen AcY, hvori Y udgør en yder- I

I 15 ligere binding til gruppen Ac, er især afledt af acylgrup- I

I per Ac^· af carboxylsyrer, specielt af sådanne, der ved I

I naboatomet til carbonylgruppen, dvs. ved det nabostillede I

I carbonatom eller nitrogenatom, bærer et hydrogenatom. De I

I hører til kategorien ketener eller isocyanater og svarer I

I 20 til formlen R§=C=0 eller R1-N=C=0, hvori R§ har den I

I ovenfor angivne betydning for en divalent, til gruppen R° I

I svarende hydrocarbylgruppe af aliphatisk karakter, og R1 I

I har de ovenfor angivne almene og særligt foretrukne I

I betydninger med undtagelse af hydrogen. Endvidere skal I

I 25 nævnes et analogt svovlholdigt acyleringsmiddel-isothio- I

I cyanat med formlen r!-n=C=S, hvori R^ har de ovenfor I

I anførte almene og foretrukne betydninger, bortset fra I

I hydrogen. Acyleringen med sådanne midler kan afhængigt af

I deres natur også gennemføres uden syrebindende midler, og I

I 30 det anbefales at gennemføre omsætningen under ren udeluk- I

I kelse af fugtighed og/eller protiske opløsningsmidler. I

Fremgangsmåde b) er alment kendt og ofte anvendt under I

I begrebet “reduktiv alkylering". Til carbonylreagenser med I

I den ovenfor anførte formel R§=0 (IV) hører i første række I

I 35 aldehyder, men også ketoner, hexrunder cycliske ketoner, I

28 DK 175507 B1 hvori carbonyl gruppen er et led i en alicyclisk ring. Fortrinsvis er disse reagenser afledt af usubstituerede hydrocarbylgrupper, eller de bærer i det mindste 5 substituenter, som er bestandige mod reduktion. Som reduktionsmidler kan anvendes komplekse metalhydrider, såsom alkaliraetalaluminiumhydrider og især alkalimetal-borhydrider, f.eks. lithiumaluminiumhydrid, kaliumbor-hydrid, lithiumborhydrid og først og fremmest natriumbor-10 hydrid, samt derivater deraf, hvor et eller flere hydrogena tomer er ombyttet med alkoxygrupper eller cyano, f.eks. methoxynatriumborhydrid, tri-(tert-butoxy)- lithiumborhydrid eller di-(2-methoxyethoxy)-dinatrium- lithiumhydrid eller natriumcyanoborhydrid, samt også 15 diboran. Disse reduktionsmidler tilsættes fortrinsvis I først i den anden fase af alkyleringen, dvs. efter den I primære tilsætning af carbonylreagenset. Et andet ofte I anvendt reduktionsmiddel er elementært hydrogen, der I anvendes under de sædvanlige betingelser for den I 20 katalytiske hydrogenering, ved temperaturer fra ca. 20 til I 100*C, og om nødvendigt ved overtryk på op til ca. 150 I atm. samtidigt med carbonylkomponenten. Som katalysator I anvendes sædvanligvis Raney-nikkel, men også palladium I eller platin, fortrinsvis på et indifferent bæremateriale, I 25 såsom calciumcarbonat, bariumsulfat eller aluminiumoxid.

I Ved en anden udførelsesform for den reduktive alkylering I anvender man som reduktionsmiddel myresyre, der er særligt I egnet til methylering med formaldehyd. 1

Ved fremgangsmåden Ifølge opfindelsen kan man om ønsket I 30 omdanne en dannet forbindelse med formlen I til en anden

I forbindelse med formlen I. Især omdannes en i gruppen R

I foreliggende funktionel gruppe til en anden gruppe.

I Eksempelvis omdannes en funktionel omdannet, især en I beskyttet hydroxyl-, carboxyl- eller aminogruppe, til den I 35 fri form, eller et reaktionsdygtigt chloratom, såsom i I chlorformylgruppen, ombyttes med gruppen R°-0- eller I r!-N(-r2)-. Frigørelsen af en funktionelt omdannet gruppe I er eksempelvis omdannelsen af en forestret carboxylgruppe

I DK 175507 B1 I

I 29 I

I til den fri carboxylgruppe, som sædvanligvis kan I

gennemføres ved konventionel hydrolyse, først og fremmest I

I under indvirkning af baser, fortrinsvis alkalimetalhydr- I

I 5 oxider, -carbonater eller -hydrogencarbonater, eller ved I

I egnede estere, f.eks. estere af tertiære alkoholer, f.eks. I

I tert-butylalkohol, ved acidolyse, f.eks. med hydrogen- I

I fluorid eller trifluoreddikesyre. Estere med benzylalkoho- I

I ler kan også spaltes ved konventionel hydrogenolyse. Da I

I 10 forestring hører til de mest almindelige metoder til I

I beskyttelse af carboxylgrupper, er den ovenfor beskrevne I

omdannelse tillige en virksom metode til fjernelse af I

I carboxyl-beskyttelsesgrupper. I

I De til midlertidig beskyttelse af hydroxylgrupper anvendte I

I 15 grupper og fraspaltningsmetoder er også alment kendt, I

I f.eks. fra peptidsyntesen. Især beskytter man hydroxyl- I

I grupper i form af estere med carboxylsyrer, f.eks. med I

lavalkansyrer eller med monoestere af carboxylsyrer, I

I f.eks. dels formiater eller acetater eller dels tert-but- I

I 20 oxy eller benzyloxycarbonater, eller i form af ethere, I

I f.eks. især ethere af tertiære alkoler, f.eks. tert-butyl- I

I alkohol, eller også i form af acetaler, f.eks. især som I

I 2-tetrahydropyranylether. De førstnævnte beskyttelsesgrup- I

per fraspaltes sædvanligvis på samme måde som forestrede I

I 25 carbonylgrupper, hvorimod de to sidstnævnte fortrinsvis I

I fjernes ved acidolyse. I 1

De til midlertidig beskyttelse af primære og sekundære I

aminogrupper anvendelige beskyttelsesgrupper svarer til de I

I grupper, som er blevet indgående undersøgt ved I

I 30 peptidsyntesen og har fundet den bredeste anvendelse. I

I Fortrinsvis anvendes de ovenfor anførte aminobeskyttel- I

I sesgrupper, hvis fraspaltning, der generelt afhænger af I

I deres specifikke natur, gennemføres under alment kendte I

betingelser for hydrolyse, især den basiske hydrolyse, I

35 acidolyse eller hydrogenolyse. I

30 DK 175507 B1

Fortrinsvis vælges de almene betingelser for den konventionelle fraspaltning af de funktionelt omdannede grupper således, at der hverken sker beskadigelse af bindingen 5 mellem gruppen R og methylaminogruppen i staurosporin eller af dettes grundstruktur. Da disse strukturtræk generelt udmærker sig ved god stabilitet, kan man anvende almindelige reaktionsbetingelser uden særlige sikkerhedsforanstaltninger .

10 En eventuel efterfølgende omdannelse af et reaktionsdygtigt chloratom er især omdannelse af chlorformylgruppen (C1-C0-) til hydrocarbyloxycarbonylgruppen (R°-0~C0-) eller aminocarbonyl-(carbamoyl-)-gruppen [ R1-N(-R2)-C0- ].

Denne omdannelse gennemføres under kendte betingelser, 15 idet man omsætter N-chlorformylstaurosporin med en alkohol med formlen R°-OH eller en amin (herunder ammoniak) med formlen R^-NH-R2, fortrinsvis i nærværelse af et syrebindende middel, såsom en organisk base, f.eks. en af de ovenfor anførte tertiære aminer. De generelle reaktions-20 betingelser er analoge med de betingelser, som er beskrevet detaljeret ovenfor i forbindelse med omsætningerne med reagenser med reaktionsdygtigt forestrede hydroxylgrupper, især for syrechlorider.

Den eventuelle saltdannelse og frigørelse af grundformerne 25 af forbindelserne med formlen I fra deres salte gennemføres på almen kendt konventionel måde. Carboxylgruppehol-dige acylderivater med formlen I omdannes således til de tilsvarende salte med baser, først og fremmest alkalimetalsalte, ved behandling med en tilsvarende base, især en 30 basisk reagerende forbindelse, såsom et hydroxid, et car-bonat eller et hydrogencarbonat. Saltene kan omdannes til frie carboxylforbindelser ved syrning, f.eks. med uorganiske syrer, såsom hydrogenhalogenidsyrer. Slutprodukter, som reagerer basisk, f.eks. tertiære og kvatemære aminer 35 med formlen I eller la, kan omdannes til salte med syrer, f.eks. ved behandling med en til saltdahnelsen egnet syre,

I DK 175507 B1 I

I 31 I

I såsom en af de ovenfor anførte. Omvendt kan en sådan I

basisk grundform af en tertiær amin med formlen I frigøres I

I ved behandling med basiske midler, f.eks. med uorganiske I

I 5 hydroxider, carbonater og hydrogencarbonater eller I

I organiske baser og ionbyttere. I

I Egnede forbindelser ifølge opfindelsen kan også danne I

I indre salte, f.eks. ved sædvanlig syre-base-titrering til I

I neutralpunktet eller det isoelektriske punkt eller danne I

10 kvaternære ammoniumsalte med formlen I, f.eks. ved behand- I

I ling med et kvaternæriseringsmiddel, som svarer til grup- I

I pen R§, såsom en reaktionsdygtig ester af en tilsvarende I

I hydroxyforbindelse med en stærk syre, såsom en hydrogen- I

I halogenidsyre, svovlsyre eller en stærk organisk sulfon- I

I 15 syre. I

I Disse eller andre salte af de omhandlede forbindelser, I

I f.eks. picraterne, kan også anvendes til rensning af de I

I dannede forbindelser, idet man omdanner de frie forbin- I

I delser til salte, isolerer saltene og frigør de frie I

I 20 forbindelser fra saltene. Som følge af det snævre I

I slægtskab mellem forbindelserne i fri form og i form af I

I deres salte skal der ovenfor og i det følgende ved de fri I

I forbindelser eventuelt også forstås de tilsvarende salte, I

I herunder kvaternære salte. I

I 25 Visse carbonylfunktioner kan omdannes til den tilsvarende ; I

I thioform f.eks. ved hjælp af egnede reagenser, der bevir- I

I ker ombytning af 0 med S. Således kan man eksempelvis ved I

I omsætning med Lawesson-reagens [2,4-bis-(4-methoxyphenyl)- I

2,4-dithioxo-l,3,2,4-dithiadiphosphetan ] i forbindelser I

30 med formlen I og deres salte, der som carbonyl funktion H

f.eks. indeholder en carboxamid-, keton- og lactongruppe, I

ombytte O-atomet med S-atomet. I

Opfindelsen angår også sådanne udførelsesformer for I

fremgangsmåden, ved hvilke man går ud fra en på et vilkår- H

35 ligt trin af fremgangsmåden som mellemprodukt dannet for- H

32 DK 175507 B1 bindelse og gennemfører de manglende trin eller anvender et udgangsmateriale 1 form af et derivat, f.eks. et salt, eller danner det under reaktionsbetingelserne.

5 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes kendte udgangsmaterialer eller udgangsmaterialer, som kan fremstilles ved kendte fremgangsmåder, fortrinsvis sådanne, som fører til de ovenfor beskrevne særligt værdifulde forbindelser.

10

Som følge af de ovenfor beskrevne farmakologiske egenskaber kan forbindelserne ifølge opfindelsen alene eller eventuelt sammen med hjælpestoffer, eller i kombination med andre aktive stoffer, f.eks. antibiotika eller kemoterapeu-15 tika, anvendes som middel til behandling af sygdomme, ved hvilke, som ovenfor beskrevet, cellevækst er af betydning, såvel profylaktisk som kurativt. Ved anvendelsen som lægemiddel indgives de omhandlede aktive stoffer i profylaktisk eller kurativt virksomme mængder fortrinsvis i form af far-.20 maceutiske præparater sammen med konventionelle farmaceutiske bærematerialer eller hjælpestoffer. Til mennesker eller varmblodede dyr med en legemsvægt på ca. 70 kg indgives daglige doser fra 1 til 1000 mg, som i akutte tilfælde kan overskrides, afhængigt af art, legemsvægt, alder og indivi-25 duel tilstand samt applikationsmåden og især' af det pågældende sygdomsbillede. Opfindelseri omfatter også den tilsvarende metode til den medicinske behandling.

De farmaceutiske præparater ifølge opfindelsen er eksem-30 pelvis præparater til enteral, såsom peroral eller rektal, samt til parenteral indgift til mennesker og varmblodede dyr. Tilsvarende dosisenhedsformer, især til peroral indgift, f.eks. drageer, tabletter eller kapsler, indeholder fortrinsvis fra ca. 5 til 500 mg, især fra ca.

35 io til 100 mg, aktivt stof sammen med farmaceutisk anven- \

I DK 175507 B1 I

I 33 I

I delige bærestoffer eller hjælpestoffer. I

I Egnede bærestoffer er især fyldstoffer, såsom sukkerarter, I

I f.eks. lactose, saccharose, mannitol eller sorbitol, I

I 5 celluloseprsparater og/eller calciumphosphater, f.eks. I

I tricalciumphosphat eller calciumhydrogenphosphat, I

I endvidere bindemidler, såsom stivelsesklister (under I

I anvendelse af f.eks. majs-, hvede-, ris- eller kartoffel- I

I stivelse), gelatine, tragant, methylcellulose og/eller, om I

I 10 nødvendigt, disintegreringsmidler, såsom de ovenfor I

I anførte stivelsestyper, endvidere carboxymethylstivelse, I

I tværbundet polyvinylpyrrolidon, agar, alginsyre eller et I

I salt deraf, såsom natriumalginat. Hjælpemidler er i første I

I række strømningsreguleringsmidler og smøremidler, f.eks. I

I 15 kiselsyre, talkum, stearinsyre eller salte deraf, såsom I

I magnesium- eller calciumstearat, og/eller polyethylen- I

I glycol. Drageekerner kan forsynes med egnede, eventuelt I

I mavesaftresistente overtræk, hvorved man bl.a. anvender I

I koncentrerede sukkeropløsninger, som eventuelt indeholder I

I 20 arabisk gummi, talkum, polyvinylpyrrolidon, polyethylen- I

I glycol og/eller titandioxid, eller lakopløsninger i egnede I

I organiske opløsningsmidler eller opløsningsmiddelblandin- I

I ger eller, til fremstilling af mavesaftresistente over- I

I træk, opløsninger af egnede cellulosepræparater, såsom I

25 acetylcellulosephthalat eller hydroxypropylmethylcellulo- I

sephthalat. Tabletterne eller drageovertrækkene kan til- I

sættes farvestoffer eller pigmenter, f.eks. til identi- I

ficering eller karakterisering af forskellige doser aktivt I

stof. I

30 I

Andre farmaceutiske præparater til oral indgift er stik- I

kapsler af gelatine samt bløde lukkede kapsler af gelatine I

og et blødgøringsmiddel, såsom glycerol eller sorbitol. I

Stikkapslerne kan indeholde det aktive stof i form af et I

35 granulat, f.eks. i blanding med fyldstoffer, såsom I

34 DK 175507 B1 lactose, bindemidler, såsom stivelse, og/eller glitte-midler, såsom talkum eller magnesiumstearat, og eventuelt stabilisatorer. I bløde kapsler er det aktive stof fortrinsvis opløst eller suspenderet i egnede væsker, 5 såsom fede olier, paraffinolie eller flydende polyethylen-glycoler, og der kan endvidere være tilsat stabilisatorer.

Farmaceutiske præparater til rektal anvendelse kan eksempelvis være suppositorier, som består af en kombination af 10 det aktive stof med en suppositoriegrundmasse. Som suppo-sitoriegrundmasse kan eksempelvis anvendes naturlige eller syntetiske triglycerider, paraffincarbonhydrider, poly-ethylenglycoler eller højere alkanoler. Der kan endvidere også anvendes gelatine-rektalkapsler, som indeholder en 15 kombination af det aktive stof med en grundmasse. Som grundmassestoffer kan eksempelvis anvendes flydende triglycerider, polyethylenglycoler eller paraffincarbonhydrider. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Til parenteral indgift anvendes i første række vandige 2 opløsninger af en vandopløselig fora af det aktive stof, 3 f.eks. et vandopløseligt salt, eller vandige injektions 4 suspensioner, som indeholder viskositetsforøgende stoffer, 5 f.eks. natriumcarboxymethylcellulose, sorbitol og/eller 6 dextran og eventuelt stabilisatorer. Det aktive stof kan 7 eventuelt sammen med hjælpestoffer også foreligge i form 8 af et lyofilisat, som inden den parenterale indgift 9 bringes i opløsning ved tilsætning af egnede opløsnings 10 midler.

11 12

De farmaceutiske præparater ifølge opfindelsen kan 13 fremstilles på i og for sig kendt måde, f.eks. ved hjælp 14 af konventionelle blandings-, granulerings-, dragerings-, 15 opløsnings- eller lyofiliseringsfremgangsmåder. Farmaceu- 16 tiske præparater til oral indgift kan eksempelvis fremstilles ved, at man kombinerer det aktive stof med faste

I DK 175507 B1 I

I 35 I

I bærestoffer, eventuelt granulerer en dannet blanding og I

I forarbejder blandingen eller granulatet, om ønsket eller I

I nødvendigt efter tilsætning af egnede hjælpestoffer, til I

I tabletter eller dragekerner. I

Is I

I Opfindelsen illustreres nærmere ved hjælp af de I

I efterfølgende eksempler. I

I Forbindelsernes nomenklatur er afledt af den fuldstændige I

I 10 struktur af staurosporin ([ Stau ]-NH-CH3) I

I %a

I

I A /A A I

II I \ / I II I

, - » · ·=· · ·ν · vVaVv

I J""CH3 I

H

I Nj/ N0CH3 (II) I

I fe I

Cfl3

I 2 0 idet den med N- betegnede substituent befinder sig* ved I

I nitrogenatomer i methylaminogruppen. I

I Eksempel 1 I

I 25 N-Methoxycarbonylmethyl-staurosporin I

I Til en blanding af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin, 0,1 ml I

I (0,59 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 2 ml dimethyl- I

I formamid sættes ved stuetemperatur 0,056 ml (0,6 mmol) I

I 30 bromeddikesyre-methylester. Reaktionsblandingen omrøres i I

I den lukkede kolbe i 48 timer ved stuetemperatur. Produktet | I udfældes ved tilsætning af 1 ml vand, hvorefter det |

I omkrystalliseres af methanol. Smp. ~ 210eC (sønderdeling, I

I fra 170®C brunfarvning). |

I 35 I

36 DK 175507 B1

H

\/\

/v___/•"N___A

II I \ / I « • -· IS· ·. * n/VaVv Y N*i»CH3 • ·

0 Y VOCHj HjCO-C-HjC-H

CH3

Eksempel 2 N-Carboxymethy1-staurosporin 5 269 mg (0,5 mmol) N-methoxycarbonylmethy1- staurosporin (eksempel 1) koges under tilbagesvaling 1 15 ml methanol og 0,3 ml 2 N natriumhydroxidopløsning i 18 timer- Efter afkøling til stuetemperatur neutraliseres med 0,1 ml eddikesyre, og produktet udfældes ved tilsætning af 15 ml 10 vand. Snip. >230®C (sønderdeling, fra ca. 220eC brunfarvning ).

Eksempel 3 N-(1-Methoxycarbonylethyl)-staurosporin

Til en blanding af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin, 0,12 ml 15 (0,71 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 2 ml dimethyl- formamid sættes ved stuetemperatur 0,085 ml (0,75 mmol) o—brompropionsyre-methylester. Reaktionsblandingen omrøres i 20 timer ved stuetemperatur i den lukkede kolbe. Efter tilsætning af yderligere 0,044 ml (0,038 mmol) a-brom-20 propionsyre-methylester opvarmes blandingen i yderligere 20 timer til 80eC. Efter afkøling til stuetemperatur udfældes produktet ved tilsætning af 2 ml vand. Råproduktet renses ved kromatografi på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1). Smp.

25 ~150<>C (sønderdeling).

I DK 175507 B1 I

I 37 I

I Eksempel 4 I

I N-Benzyl-staurosporin I

I Til en blanding af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin, 0,06 I

I 5 ml (0,35 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 1 ml dimethyl- I

I formamid sættes ved stuetemperatur 0,048 ml (0,38 mmol) I

I benzylbromid, og reaktionsblandingen omrøres ved stuetem- I

I peratur i 6 timer i den lukkede kolbe. Produktet udfældes I

I ved tilsætning af 1 ml vand, hvorefter det frafiltreres og I

I 10 omkrystalliseres fra methanol. Smp. ~170®C (sønderdeling). I

I Eksempel 5 I

I N-Allyl-staurosporin I

I Til en blanding af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin, 0,06 I

I ml (0,35 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 1 ml dimethyl- I

I 15 formamid sættes ved stuetemperatur 0,032 ml (0,38 mmol) I

I allylbromid, og reaktionsblandingen omrøres i den lukkede I

I kolbe i 6 timer ved stuetemperatur. Produktet fældes ved I

I tilsætning af 1 ml vand, hvorpå det frafiltreres. I

I Produktet renses ved kromatografi på kiselgel med I

20 methylenchlorid/ethanol 9:1 som elueringsmiddel. Smp. I

160°C (sønderdeling). I

Eksempel 6 I

N,N-Dimethyl-staurosporiniumiodid (N-methyl-staurosporin- I

iodmethylat) I 1 2 3 4 5 6

Til en blanding af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin, 0,12 ml I

2

(0,71 mol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 2 ml dimethyl- I

3

formamid sættes ved stuetemperatur 0,046 ml (0,75 mmol) I

4

methyliodid, og reaktionsblandingen omrøres i den lukkede I

5

kolbe ved stuetemperatur. Efter ca. en times forløb dannes I

6

et bundfald. Efter tilsætning af yderligere 0,023 ml I

38 DK 175507 B1 (0,038 nunol) methyliodid og 0,06 ml (0,038 mmol) N,N-di-isopropyl-ethylamin omrøres blandingen i yderligere 4 timer ved stuetemperatur, hvorpå der tilsættes 2 ml vand, 5 og blandingen filtreres. Det faste råprodukt opslæmmes i varmt methanol, og efter afkøling foretages på ny filtrering og tørring af produktet. Smp. 260eC (sønderdeling).

I Eksempel 7 I N-Ethyl-staurosporin I 10 Til en blanding af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin, 0,06 I ml (0,35 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin og 2 ml dimethyl- I formamid sættes ved stuetemperatur 0,029 ml (0,38 mmol) I ethyliodid, og blandingen omrøres i den lukkede kolbe i 24 I timer ved stuetemperatur. Produktet udfældes ved I 15 tilsætning af 2 ml vand, hvorpå det frafiltreres. Smp.

I 170°C (sønderdeling).

I Eksempel 8 I N,N-Ethyl-methyl-staurosporiniumiodid (N-ethylstaurospo- I rin-iodmethylat) I 20 Til en blanding af 115 mg (0,2 mmol) N-ethyl-staurosporin I (eksempel 7) og 2 ml dimethyl formamid sættes ved stuetem- I peratur 0,018 ml (0,3 mmol) methyliodid. Efter 16 timer I ved stuetemperatur og 16 timer ved 50eC tilsættes yder- I ligere 0,018 ml (0,3 mmol) methyliodid, og blandingen I 25 omrøres i 6 timer ved 80°C. Råproduktet udfældes ved I tilsætning af 2 ml vand, hvorpå det omkrystalliseres fra I dimethylformamid/chloroform. Smp. 265°C (sønderdeling).

I DK 175507 B1 I

I 39 I

I Eksempel 9 I

I N-(2-Hydroxyhexyl)-staurosporin I

I En suspension af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporln og I

I 5 0,054 ml (0,45 mmol) 1-hexenoxid 1 3,5 ml absolut ethanol I

I opvarmes i 36 timer i et trykrør til 110®C. Den afkølede I

I reaktionsblanding fortyndes med vand og ekstraheres med I

I methylenchlorid. Den organiske fase tørres med magnesium- I

I sulfat, hvorpå den inddampes og kromatograferes på kisel- I

I 10 gel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1). Efter I

I omkrystallisation fra ether/petroleumsether fås produktet I

I med smp. 110°C (sønderdeling). I

I Eksempel 10 I

I N-(2-Hydroxytetradecyl)-staurosporln I

I 15 En suspension af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 0,075 ml (0,30 mmol) 1-tetradecenoxid i 3,5 ml absolut I

I ethanol opvarmes i 68 timer i et trykrør til 110eC. Den I

I afkølede reaktionsblanding fortyndes med vand, hvorpå der I

I ekstraheres med methylenchlorid. Den organiske fase tørres I

I 20 med magnesiumsulfat og inddampes, og der kromatograferes I

I på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol I

I 9:1). Efter omkrystallisation fra ether/petroleumsether I

I fås produktet med smp. 120°C (sønderdeling). I

I Eksempel 11 B

25 N-(2-Hydroxydecyl)-staurosporin B

En suspension af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og B

0,055 ml (0,30 mmol) 1-decenoxid i 3,5 ml absolut ethanol fl

opvarmes i 43 timer i et trykrør til 110eC. Den afkølede B

reaktionsblanding fortyndes med vand, og der ekstraheres B

30 med methylenchlorid. Den organiske fase tørres med magne- B

40 DK 175507 B1 siumsulfat og inddampes, hvorpå der kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1).

Efter omkrystallisation fra ether/petroleumsether fås 5 produktet med smp. 140°C.

Eksempel 12 N-(2-Cyanoethyl)-staurosporin

En suspension af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin i 2,5 ml (38 mmol) acrylonitril opvarmes i 70 timer til 140eC i 10 et trykrør. Efter afkøling inddampes reaktionsblandingen, I og der kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: I methylenchlorid/ethanol 9:1). Efter omkrystallisation fra I chloroform/methanol fås produktet med smp. ~210°C.

I Eksempel 13 I 15 N-Acetyl-staurosporin I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I 0,065 ml (0,38 mmol) N, N-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I chloroform sættes ved stuetemperatur 0,03 ml (0,3 mmol) I eddikesyreanhydrid, og blandingen omrøres i 2 timer i den I 20 lukkede kolbe. Reaktionsblandingen fortyndes med chloro- I form, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, tørres I med magnesiumsulfat og inddampes. Produktet omkrystalli- I seres fra chloroform/methanol, smp. 240eC.

I Eksempel 14 I 25 N-(3-Carboxypropionyl)-staurosporin I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I 0,065 ml (0,38 mmol) N, N-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes ved stuetemperatur 40 mg (0,4 mmol) ravsyreanhydrid, og blandingen omrøres i 28 timer i den

I DK 175507 B1 I

I 41 I

lukkede kolbe. Reaktionsblandingen fortyndes med chloro- I

I form, vaskes med 0,1 N saltsyre, tørres med magnesiumsul- I

I fat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel I

5 (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1), smp. I

I 140°C. I

I Eksempel 15 I

I N-( 5-Isoquinolinsulfonyl)-staurosporin I

I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 10 0,118 ml (0,69 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes ved stuetemperatur 105 mg (0,4 mmol) I

I 5-isoquinolinsulfonylchlorid, og blandingen omrøres i 29 I

I timer i den lukkede kolbe. Reaktionsblandingen fortyndes I

I med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløs- I

I 15 ning, tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Produktet I

I omkrystalliseres fra chlorof orm/methanol. Smp. 240°C I

I (sønderdeling). I

I Eksempel 16 I

I N-Methylsulfonyl-staurosporln I

I 20 Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og

I 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes ved stuetemperatur 0,023 ml (0,38 mmol) I

I methansulfochlorid, og blandingen omrøres i 24 timer i den I

I lukkede kolbe. Reaktionsblandingen fortyndes med chloro-

I 25 form, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, IN I

I saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, tørres med I

I magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes I

på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1) I

og omkrystalliseres fra chloroform/methanol, smp. 230eC. I

42 DK 175507 B1

Eksempel 17 N-(p-Tosy1)-staurosporin

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 ramol) staurosporin og 5 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes ved stuetemperatur 57 mg (0,3 mmol) p-toluensulfochlorid, og blandingen omrøres i 68 timer i den lukkede kolbe. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 10 tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 9:1) og omkrystalliseres fra chloroform/methanol, smp. 245°C.

Eksempel 18 15 N-Benzoyl-staurosporin

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes ved stuetemperatur 0,035 ml (0,3 mmol) benzoylchlorid, og blandingen omrøres i 10 minutter. Reak-20 tionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 30:1), smp.

235-247'C under brunfarvning.

25 Eksempel 19 N-Trlfluoracetyl-staurosporin

Til en opløsning af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin og 0,13 ral (0,6 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes 0,5 ml (3,57 romol) trifluoreddikesyreanhydrid ved 30 stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 15 minut- I DK 175507 B1

. 43 I

I ter. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes I

I med natriumhydrogencarbonatopløsning, tørres med magne- I

I siumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på I

I 5 kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 20:1), I

I smp. >220°C. I

I Eksempel 20 I

I N-Phenoxycarbony1-steurosporin I

I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 10 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes 0,035 ml (0,28 mmol) chlormyresyre- I

I phenylester ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen I

I omrøres i 30 minutter i den lukkede kolbe. Reaktionsbian- I

I dingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumcarbo- I

I 15 natopløsning, tørres med magnesiumsulfat og inddampes. I

I Remanensen udrives med varmt methanol, hvorefter der I

I afkøles, og produktet frafiltreres og tørres. Smp. >210eC I

I (sønderdeling). I

I Eksempel 21 I

I 20 N-Methoxycarbonyl-staurosporin I

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

0,065 ml (0,38 mmol) N, N-diisopropyl-ethyl amin i 2 ml I

chloroform sættes 0,025 ml (0,32 mmol) chlormyresyre- I

methylester ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen I

25 omrøres i 1 time i den lukkede kolbe. Reaktionsblandingen I

fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencar-

bonatopløsning, tørres med magnesiumsulfat og inddampes. I

Råproduktet omkrystalliseres fra methanol, smp. >220°C I

(sønderdeling). I

44 DK 175507 B1

Eksempel 22 N-Al lyl amlnothiocarbonyl-st eurospor in (N-allylthiocarba-moyl-staurosporin) 5 Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin i 2.5 ml chloroform sættes 0,029 ml (0,3 mmol) allylisothio- cyanat, og reaktionsblandingen omrøres i den lukkede kolbe ved stuetemperatur i 12 timer. Reaktionsblandingen inddampes, og råproduktet omkrystalliseres fra chloroform/ 10 methanol, snip. 220®C.

Eksempel 23 N-Methylamlnothiocarbonyl-staurosporin (N-methylthio-carbamoyl-staurosporin)

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin i 15 2,5 ml chloroform sættes 0,022 mg (0,3 mmol) methyliso- thiocyanat, og blandingen omrøres 1 12 timer i den lukkede kolbe ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen inddampes, og råproduktet omkrystalliseres fra chloroform/methanol, smp. 235-238'C.

20 Eksempel 24 N-Phenylcarbamoyl-staurosporin

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin i 2.5 ml chloroform sættes 0,033 ml (0,3 mmol) phenyliso-cyanat, og reaktionsblandingen omrøres i 15 minutter ved 25 stuetemperatur. Reaktionsblandingen inddampes, og råproduktet omkrystalliseres fra chloroform/methanol, smp. 225-229°C (brunfarvning).

I DK 175507 B1 I 45

I Eksempel 25 I

I N-Trichloracetyl-staurosporln I

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

5 0,1 ml (0,58 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 1 ml I

I chloroform sættes 0,04 ml (0,35 mmol) trichloracetyl- I

I chlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres I

I il time. Reaktionsblandingen fortyndes med methylen- I

I chlorid, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, tør- I

I 10 res med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromato- I

graferes på kiselgel (elueringsmiddel: ethylacetat), IR: I

I 1682 (stærk). FAB-MS: 611. I

Eksempel 26 I

I N-(3-Chlorbenzoyl)-staurosporin I

I 15 Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes 0,038 ml (0,38 mmol) 3-chlorbenzoyl- I

I chlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres I

I il time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, I

I 20 vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre I

I og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med I

I magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes I

I på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol I

I 95:5), smp. 240eC (sønderdeling). I

I 25 Eksempel 27 I

I N-(2-Chlorbenzoyl)-staurosporin I

I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes 0,038 ml (0,38 mmol) 2-chlorbenzoyl- I

I 30 chlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres I

46 DK 175507 B1 i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med 5 magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5), smp. 255eC (sønderdeling).

Eksempel 28 N-(3-Nitrobenzoyl)-staurosporin 10 Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og 0,065 ml (0,38 mmol) N, N-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes 55,5 mg (0,30 mmol) 3-nitrobenzoyl-chlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, 15 vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5), smp. 230°C.

20 Eksempel 29 N-(4-Methoxybenzoyl)-staurosporin

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og 0,065 ml (0,38 mmol) N, N-diisopropyl-ethylamin i 2 ml chloroform sættes 0,083 ml (0,38 mmol) af en 58%'s 25 4-methoxybenzoylchloridopløsning i toluen ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesium-30 sulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5), smp. 220'C.

I DK 175507 B1 I

47 I

I Eksempel 30 I

I N-(4-Fluorbenzoyl)-staurosporin I

Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin og I

I 5 0,065 ml (0,38 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 2 ml I

I chloroform sættes 0,036 ml (0,30 mmol) 4-fluorbenzoyl- I

I chlorid ved stuetemperatur, hvorpå reaktionsblandingen I

I omrøres i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med I

chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 I

I 10 N saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den I

I tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet I

I kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: I

I methylenchlorid-ethanol 95:5), smp. 225°C (sønderdeling). I

I Eksempel 31 I

I 15 N-(4-Chlorbenzoyl)-staurosporin I

I Til en opløsning af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin og 0,13 I

I ml (0,76 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 4 ml chloroform I

I sættes 0,077 ml (0,6 mmol) 4-chlorbenzoylchlorid ved I

I stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time. I

I 20 Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med I

I natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet I

I natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med I

I magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes I

på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol I

I 25 95:5), smp. 220°C (sønderdeling). I

I Eksempel 32 I

I N-(3-Fluorbenzoyl)-staurosporin I

I Til en opløsning af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin og 0,13 I

I ml (0,76 mmol) Ν,Ν-diisopropyl-ethylamin i 4 ml chloroform I

I 30 sættes 0,072 ml (0,6 mmol) 3-fluorbenzoylchlorid ved stue- I

48 DK 175507 B1 temperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, veskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet 5 natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesium-sulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5),

Smp. 240*C (sønderdeling).

Eksempel 33 10 N-(4-Nitrobenzoyl)-staurosporin

Til en opløsning af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin og 0,13 ml (0,76 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin i 4 ml chloroform sættes 0,11 ml (0,6 mmol) 4-nitrobenzoylchlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time.

15 Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5), 20 Smp. 255°C.

Eksempel 34 N-(4-Methoxycarbonylbenzoyl)-staurosporin

Til en opløsning af 466 mg (1 mmol) staurosporin og 0,26 ml (1,52 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin i 8 ml chloro-25 form sættes 237 mg (1,2 mmol) 4-methoxycarbonylbenzoyl- chlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonat-opløsning, 1 N saltsyre og mættet natriumchloridopløs-30 ning, tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes . på kiselgel (elueringsmiddel: . methylenchlorid-ethanol 95:5), Smp. 240°C (sønderdeling).

I DK 175507 B1 I

I 49 I

I Eksempel 35 I

I N-Thiobenzoyl-staurosporin I

I En blanding af 180 mg (0,31 mmol) N-benzoyl-staurosporin I

I 5 (eksempel 18) og 132 mg (0,326 mmol) Lawesson-reagens I

I (Fluka AG) 1 2 ml toluen omrøres i 48 timer ved stuetem- I

I peratur. Til oparbejdning fortyndes blandingen med I

I methylenchlorid, vaskes med mættet natriumhydrogencarbo- I

I natopløsning og mættet natriumchloridopløsning, tørres med I

I 10 magnesiumsulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes I

I på kiselgel (elueringsmiddel: ethylacetat), FD-MS: 586, I

I H-NMR (300 MHz i CDCI3): 2,99 s (3H), 2,62 s (3H), 2,56 s I

I (3H). I

I Eksempel 36 I

I 15 N-tert-Butoxycarbonyl-staurosporin I

I Til en opløsning af 116,5 mg (0,25 mmol) staurosporin 12 I

I ml tetrahydrofuran sættes ved stuetemperatur en opløs- I

I ning af 65 mg (0,297 mmol) di-tert-butyl-dicarbonat i 1 ml I

I tetrahydrofuran, og reaktionsblandingen omrøres i 9 timer. I

I 20 Reaktionsblandingen inddampes og kromatograferes på kisel- I

I gel (elueringsmiddel: methylenchlorid/ethanol 95:5), smp.

I ~160°C. I

I Eksempel 37 I

I N-(4-Carboxybenzoyl)-staurosporin-natriumsalt I

I 25 En blanding af 314 mg (0,5 mmol) N-(4-methoxycarbonyl- I

I benzoyl)-staurosporin (eksempel 34), 10 ml methanol og 0,3 I

I ml 2 N natriumhydroxidopløsning opvarmes i 24 timer under H

tilbagesvaling. Efter afkøling filtreres blandingen, I

hvorpå den fortyndes med 10 ml vand og neutraliseres med I

30 0,1 ml eddikesyre. Den ønskede forbindelse udfældes som 50 DK 175507 B1 syre (snip. 275°C). Til fremstilling af natriumsaltet suspenderes syren i 10 ml methanol, og der tilsættes 1 ækvivalent (5 ml) 0,1 N natriumhydroxidopløsning. Den 5 dannede opløsning inddampes, og remanensen omkrystalliseres fra methanol/ether. FAB-MS: 637 (M+M) + , 659 (M+Na)+.

Eksempel 38 N-(3,5-Dinitrobenzoyl)-staurosporin

Til en opløsning af 233 mg (0,5 mmol) staurosporin og 0,13 10 ml (0,76 mmol) N,N-diisopropyl-ethylamin i 4 ml chloroform sættes 138 mg (0,6 mmol) 3,5-dinitrobenzoylchlorid ved stuetemperatur, og reaktionsblandingen omrøres i 1 time. Reaktionsblandingen fortyndes med chloroform, vaskes med natriumhydrogenearbonatopløsning, 1 N saltsyre og mættet 15 natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesium-sulfat og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel (elueringsmiddel: methylenchlorid-ethanol 95:5),

Smp. ~250°C (sønderdeling).

Eksempel 39 20 N-f(tert-Butoxycarbonylamino)-acetyl 1-staurosporin

Til 699 mg (1,5 mmol) staurosporin i 40 ml tør chloroform sættes 264 mg (1,5 mmol) BOC-glycin (Fluka AG) og 340 mg (1,65 mmol) dicyclohexylcarbodiimid, og reaktionsblandingen omrøres i 1,5 timer ved stuetemperatur. Derefter for-25 tyndes reaktionsblandingen med chloroform, vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning og mættet natriumchloridopløsning, hvorpå den tørres med magnesiumsulfat og inddampes. Remanensen opslæmmes i lidt methylenchlorid, hvorpå der filtreres (fjernelse af dicyclohexylurinstof).

30 Filtratet inddampes og tørres, hvorved man får produktet med smp. 190eC.

I DK 175507 B1

51 I

I Eksempel 40 I

I N-(2-Amlnoacetyl)-staurosporln I

I Til en opløsning af 187 mg (0,3 mmol) N-[ (tert-butoxycar- I

I 5 bony1amino)-acety1 ]-staurosporin (eksempel 39) i 1 ml I

I ethylacetat sættes ved stuetemperatur 1 ml af en mættet I

I opløsning af saltsyre i ethylacetat. Der dannes straks et I

bundfald. Suspensionen efterrøres i yderligere 10 timer, I

I og produktet frafiltreres og vaskes med ethylacetat. Smp. I

I 10 280°C (sønderdeling). I

I Eksempel 41 I

I N-(2-Hydroxy-propyl)-staurosporin I

I En blanding af 23,3 mg (50 μπιοί) staurosporin i 1 ml I

I dioxan, 0,5 ml (0,05 M) boratpuffer (pH 10,0) og 100 μΐ I

I 15 (1,5 mmol) propylenoxid omrøres i 13 dage. Blandingen I

I ekstraheres to gange med dichlormethan. Den organiske fase I

I tørres med Na2S04, og opløsningsmidlet fjernes i vakuum. I

I Reaktionsproduktet renses ved halvpræparativ HPLC I

I (Lichrosorb Si 60,5 /m, 8 x 250 mm) under anvendelse af I

I 20 dichlormethan/2-propanol (98:2, r/r) mættet med vand ved I

I en strømningshastighed på 5 ml/min. og en detektor med 295 I

I nm. Der foretages 20 injektioner. Retentionstiden for pro- I

I duktet udgør 15,4 minutter. Strukturen bekræftes ved hjælp I

I af El-MS og l-H-NMR (360 Hz).

I 25 Eksempel 42 I

I N-Phenyl-staurosporin I

I En opløsning af 2,4 mg (51 μΐηοΐ) staurosporin i 0,5 ml I

I dioxan og 50 μΐ 1 N phenyldiazoniumchloridopløsning I

I (Organikum, 13. udg. Deutscher Verlag der Wissenschaften, I

I 30 Berlin, 1974, side 583) omrøres i 1 time, hvorpå den sæt- I

52 DK 175507 B1 tes til en blanding af 1 ml 1 N NaHC03, 50 ml dichlor-methan og 5 ml methanol. Den organiske fase tørres med Na2S04, opløsningsmidlet fjernes, og produktet renses ved 5 halvpræparativ HPLC under de i eksempel 41 anførte betingelser. Retentionstiden for produktet udgør 5,1 minut, og strukturen bekræftes ved hjælp af El-MS og ^H-NMR (360 Hz).

Eksempel 43 10 Analogt med de i de ovenstående eksempler beskrevne fremgangsmåder fremstilles følgende forbindelser: N-alanyl-staurosporin, N-arginyl-staurosporin, N-phenylalanyl-staurosporin, 15 N-histidyl-staurosporin, N-seryl-staurosporin.

Eksempel 44

Tabletter indeholdende 20 mg aktivt stof, f.eks. N-meth-oxy-carbonylmethyl-staurosporin, fremstilles på sædvan-20 lig måde med den nedenfor anførte sammensætning:

Sammensætning

Aktivt stof 20 mg

Hvedestivelse 60 mg Mælkesukker 50 mg 25 Kolloidt kiselsyre 5 mg

Talkum 9 mg

Magnesiumstearat 1 mg 145 mg

I DK 175507 B1 I

I 53 I

I Fremstilling I

I Det aktive stof blandes med en del af hvedestivelsen, mæl- I

I kesukker og kolloidt kiselsyre, og blandingen sigtes I

I 5 gennem en sigte. En anden portion hvedestivelse forkli- I

I stres med den 5-dobbelte mængde vand på et vandbad, og I

I pulverblandingen æltes med dette klister, til der er I

I dannet en svagt plastisk masse. I

I Den plastiske masse presses gennem en sigte med en maske- I

I 10 vidde på 3 mm, tørres, og det dannede tørre granulat I

I sigtes atter. Derefter tilsættes resten af hvedestivelsen, I

I talkum og magnesiumstearat, og blandingen komprimeres til I

I tabletter med delekærv med en vægt på 145 mg. I

I Eksempel 45 I

I 15 Tabletter indeholdende 1 mg aktivt stof, f.eks. N-methoxy- I

I carbonylmethyl-staurosporin, fremstilles på' sædvanlig måde I

I med følgende sammensætning: I

I S ammensætning I

I Aktivt stof 1 mg I

I 20 Hvedestivelse 60 mg I

I Mælkesukker 50 mg I

I Kolloidt kiselsyre 5 mg I

I Talkum 9 mg I

I Magnesiumstearat 1 mg I

I 25 126 mg I

I Fremstilling I

I Det aktive stof blandes med en del af hvedestivelsen, mæl- H

I kesukker og kolloidt kiselsyre, og blandingen sigtes H

I gennem en sigte. En anden delmængde af hvedestivelsen for- H

I 30 klistres med den 5-dobbelte mængde på et vandbad, og pul- I

DK 175507 B1 I

54 I

verblandingen æltes med dette klister, indtil der er I

dannet en svagt plastisk masse. I

Den plastiske masse presses gennem en sigte med en maske- I

5 vidde på 3 mm, tørres, og det dannede tørre granulat I

sigtes atter. Derefter tilblandes den resterende mængde I

hvedestivelse, talkum og magnesiumstearat, og blandingen I

presses til tabletter med delekærv med en vægt på 126 mg. I

Eksempel 46 I

10 Kapsler indeholdende 10 mg aktivt stof, f.eks. N-methoxy- I

carbonylmethyl-staurosporin, fremstilles på sædvanlig måde I

som følger: I

S ammensætning I

Aktivt stof 2500 mg I

15 Talkum 200 mg I

Kolloidt kiselsyre 50 mg I

Fremstilling I

Det aktive stof blandes grundigt med talkum og kolloidt I

kiselsyre, blandingen sigtes gennem en sigte med en 20 maskevidde på 0,5 mm, og blandingen fyldes i portioner på 11 mg i hårde gelatinekapsler af passende størrelse.

Eksempel 47 I stedet for den i eksempel 44-46 beskrevne forbindelse kan der også fremstilles farmaceutiske præparater, der som 25 aktivt stof indeholder en anden af de i eksemplerne 1-43 beskrevne forbindelser.

Claims (11)

1. 2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R° betyder C(l-7)alkyl, hydroxy-C(2-18)alkyl, cyano-C(l-7)alkyl, carboxy-C(1-7)alkyl, C(1-7)alkoxy-carbonyl-C(1-35 7)alkyl, benzyloxycarbonyl-C(l-7)alkyl, C(3-7)alkenyl, phe nyl, naphthyl, pyridyl, quinolyl, quinazolyl eller phenyl- I DK 175507 B1 I I 57 I I C{l-7)alkyl, hvor de pågældende aromatiske grupper eventuelt I I er substituerede med C(1-7)alkyl, C(1-7)alkoxy, halogen, I I nitro, trifluormethyl, carboxy, C(1-4)alkoxy-carbonyl, meth- I I ylendioxy og/eller cyano, eller salte deraf. I I I
2. 3. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet I I ved, at R° er C(1-4)alkyl, hydroxy-C(2-14)alkyl, cyano-C(l- I I 4) alkyl, carboxy-C (1-4) alkyl, C (1-4) alkoxycarbonyl-C (1- I I 4)alkyl, C(3-7)alkenyl eller phenyl, eller salte deraf. I I 10 I
3. 4. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet I I ved, at R betyder acyl med delformlen R^-CO-, hvori R^ er I I C(1-7)alkyl, som er usubstitueret eller eventuelt er sub- I I stitueret med halogen, carboxy eller C(1-4)alkoxycarbonyl, I I 15 eller betyder phenyl, som er usubstitueret eller eventuelt I I er substitueret med C(1-4)alkyl, C(1-4)alkoxy, halogen, I I nitro, trifluormethyl, carboxy eller C(1-4)alkoxycarbonyl, I I eller salte deraf. I I 20 5. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet I ved, at R betyder en acylgruppe med delformlen R°-0-C0-, I I hvori R° er C(1-20)alkyl, som er usubstitueret eller even- H I tuelt er substitueret med en carboxylgruppe (også som salt, I I cyano eller C(1-4)alkylester), eller en uforgrenet C(4-20)- I I 25 alkylgruppe,hvori 1 til 6 C-atomer fra C-3 er erstattet med I I oxygenatomer, som er adskilt fra hinanden med mindst to C- I I atomer, eller er eventuelt med C(1-7)-alkyl, C(1-7)-alkoxy, I I halogen, nitro, trifluormethyl, carboxy, C(1-4)-alkoxy-car- I I bonyl, methylendioxy og/eller cyano substitueret phenyl, I 30 eller benzyl. H
4. 6. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet I I ved, at R betyder en acylgruppe med delformlen R°-0-C0-, I I hvori R° er C(1-7)allkyl, phenyl, pyridyl, furyl, thienyl, I I 35 imdiazolyl, quinolyl, isoquinolyl, benzofuranyl eller benz- I imidazolyl, som hver især er usubstituerede eller substi- H DK 175507 B1 tuerede med C(l-4)alkyl, C(l-4)alkoxy, halogen, nitro, tri-fluormethyl, carboxy, C(1-4)alkoxy-carbonyl, methylendioxy og/eller cyano, eller salte deraf.
5. 7. Forbindelse med formlen I ifølge krav 1, k e n- i detegnet ved, at den er valgt blandt N-(3-carboxypropionyl)-staurosporin, N-trifluoracetyl-staurosporin, N-methylaminothiocarbonyl-staurosporin og 10 N-phenylcarbamoyl-staurosporin.
6. 8. Forbindelse ved formlen I ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er valgt blandt N-(3-nitrobenzoyl)staurosporin,
7. 15 N-(3-fluorbenzoyl)-staurosporin, N-tert.butoxycarbonyl-staurosporin, N-(4-carboxybenzoyl)-staurosporin-natriumsalt N-(3,5-dinitrobénzoyl)-staurosporin, N-[(tert.butoxycarbonylamino)acetyl]-staurosporin og 20 N-(2-aminoacetyl)-staurosporin.
8. 9. Forbindelse med formel I ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er N-benzoylstaurosporin. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
9. 10. Fremgangsmåde til fremstilling af en forbindelse 2 med formlen I ifølge krav 1 eller et salt deraf, k e n- 3 • detegnet ved, at man omsætter staurosporin med form 4 len [Stau] -NH-CH3, hvori tStau] har den i krav 1 angivne 5 betydning, eller et syreadditionssalt deraf med enten 6 7 a) et reagens med formlen R-Y (III), hvori R har den i 8 krav 1 angivne betydning, og Y betyder en reaktionsdygtig 9 aktiveret hydroxylgruppe eller en yderligere enkeltbinding, 10 hvis anden ende erstatter et hydrogenatom i gruppen R, eller 11 b) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori I DK 175507 B1 I I 59 I I R betyder gruppen med delformlen H-R°-, hvori R° betyder en I I divalent, til den almene struktur af den i krav 1 define- I I rede acycliske carbonhydridgruppe R° svarende aliphatisk I I gruppe, med et carbonylreagens med formlen R°=0 (IV), hvori I I η « I 5 R° har den ovenfor angivne betydning, og samtidigt eller der- I I H I efter omsætter med et reduktionsmiddel, og om ønsket, omdan- I I ner en dannet forbindelse med formlen I til en anden for- I I bindelse med formlen I og/eller omdanner en på fri form I I dannet forbindelse med formel I til et salt deraf og/eller I I 10 omdanner en som salt dannet forbindelse med formel I til I I den fri form eller til et andet salt. I
10. 11. Farmaceutisk præparat, kendetegnet I I ved, at det som aktivt stof indeholder mindst én af de i I I 15 krav 1-9 angivne forbindelser og et eller flere farmaceutisk I I anvendelige hjælpestoffer. I
11. 12. Anvendelse af en i et af kravene 1-9 definerede I I forbindelse til fremstillingen af farmaceutiske præparater I I 20 til terapeutisk eller profylaktisk tumorhæmmende anvendelse. I 1