DK173177B1 - Fremgangsmåde til tætning af sammenføjningerne mellem spunsplanker og et redskab til anbringelse af tætningsmaterialet. - Google Patents

Description

i DK 173177 B1

Fremgangsmåde til tætning af sammenføjningerne mellem spunsplanker og et ' redskab til anbringelse af tætningsmaterialet

Opfindelsen angår sammenføjninger af spunsplanker af me-5 tal, som ved mange anvendelser skal have stor tæthed for vand og andre væsker og for stoffer, der er opløst eller suspenderet i disse væsker, og endvidere for gasser, der frigøres i afløb. Opfindelsen angår nærmere en fremgangsmåde til at gøre samlinger mellem spunsplanker ugennem-10 trængelige for væsker og gasser, og eii speciel anordning til påføring af tætningsmateriale i spunsplankers kløer.

Man ved, at randene af spunsplanker, hvis generelle profil kan være lige eller have U- eller z-formet tværsnit, 15 er formgivet således, at en spunsplanke kan sammenføjes med en anden, tilstødende spunsplanke. De formede rande, som kaldes kløer, skydes eller trækkes ind i hinanden. Uanset de kendte specifikke udformninger eller særlige navne har sammenføjninger af forskellige spunsplanker det 20 til fælles, at de har en indre frigang. Denne frigang tillader på den ene side sammenskydning uden blokering, og resulterer på den anden side i en sammenføjning med en vis grad af smidighed og indbyrdes bevægelighed.

25 Hvis det er bekvemt at tætne spunsplanker, der er samlet af to eller tre enheder på fabrik, eller med dette formål at behandle de dele af spunsvægge, som rager op af jorden efter nedramning, er det således slet ikke dele af disses kløer, som skal nedrammes i jorden ved successivt at sky-30 de den ene ind i den anden, og som ikke længere er tilgængelige, når de først er på plads. Til alle slags bygværker ved vandet og især til indespærring af afløb og slagger kræves netop stadig kraftigere og mere holdbar y tæthed.

35 DK 173177 B1 2 EP 341 194 beskriver en metode til indbyrdes fastlåsning af to spunsvægelementer ved anvendelse af en lim, som vil forhindre efterfølgende adskillelse af samlede elementer. Spunsvægelementernes kløer påføres lim, som inden samling 5 holdes på plads af et kalibreringsstykke, og som først hærder efter samling.

En anden af de kendte metoder til tætning af såvel den neddykkede del som den nedrammede del af sammenføjninger 10 mellem spunsplanker er beskrevet i DE-C-27 22 978. Efter denne metode påføres ved tryk først et produkt med flydende til plastisk konsistens i bunden af kloen, for at det dér skal hæfte under virkning af trykket. Båndet eller pølsen, som stadig kan æltes, og som er anbragt i 15 kloen, spredes og formes derefter med en slags skrabejern for at give den den ønskede profil på den valgte del af kloen, før produktet hærder ved polymerisation, mens det bagefter stadig er elastisk. Den således behandlede klo skydes ind i en ubehandlet klo, der allerede er på plads 20 i jorden. Anvendelse af denne metode med de anbefalede tætningsprodukter forudsætter, at kloens bund er fuldstændig ren og afkokset ved sandblæsning, og at den derefter er malet med en vedhæftningsprimer, for at produktet skal hæfte der, hvor tætningen skal udføres. Disse 25 operationer udføres for det meste manuelt og i rækkefølge. Selv om der ifølge patentets tekst kun behandles hver anden klo, er det dog hver eneste spunsplanke - som enkelt, dobbelt eller tredobbelt enhed - beregnet til samling, der skal behandles individuelt. Det er klart, at 30 denne trinvise behandling er langsom, kedelig og dyr. Profilen af den opnåede elastiske tætning har i øvrigt adskillige ulemper; for det første kan den ikke være særlig regelmæssig, hvis den anbragte pølse indeholder for meget eller for lidt af produktet, dernæst kan den ikke 35 være lige efter udjævningen, og endelig kan den især ikke anbringes i den forreste spidsvinklede fure i Larssen DK 173177 B1 3 kløer, som er vanskeligt tilgængelige med håndværktøj.

"T Men den største ulempe ved denne type tætninger med ela stomere produkter påført på denne måde består i, at således behandlede spunsplanker ikke kan nedrammes med den 5 ønskede sikkerhed, hvis der anvendes en vibrationsrambuk, som er et apparat, der har mindst skadevirkninger og derfor ofte foretrækkes frem for en stødhammer. Pakningen revner da også, rives løs eller beskadiges af temperaturen eller friktionen. Den løsrevne del af pakningen op-10 rulles eller samler sig foran kloen, som er på plads. Det overskydende materiale tilstopper frigangen mellem de to kløer, og over en ofte betydelig afstand fremkalder det skrabning eller smuldring af pakningen. Det er indlysende, at pakningen, hvis der er pakning tilbage i kloen, 15 herefter absolut ikke har den krævede tæthed.

Formålet med opfindelsen er følgelig at anvise et system til tætning af sammenføjninger af spunsplanker, og som dels er enkelt, rationelt og pålideligt at anvende, dels 20 med en pakning uden tilbøjelighed til at beskadiges, men som derimod giver en optimal tæthed over hele kloens længde og behandlede strækning.

Hertil angår opfindelsen en fremgangsmåde til tætning af 25 forbindelsen mellem to spunsvægges kroge. Fremgangsmåden er kendetegnet ved, at inden sammenskydning fyldes mindst den ene af et pars to kløer over et bestemt stykke af sin længde fuldstændigt med et tætningsmateriale med plastisk eller pastaagtig konsistens, begrænset i et fødeområde, 30 der strækker sig fra bunden til nær den øvre kant af kloens kammer, og at samtidig med at fødeområdet fremføres fra kloens ene ende til den anden, og materialet, som - fylder et tværsnits hele volumen, af sig selv løber langs siderne af en profileret kerne, som forskydes samtidig 35 med fødeområdet, mens dens akse holdes koncentrisk med aksen af kloens kavitet.

DK 173177 B1 4

Opfindelsen angår ligeledes et redskab til udøvelse af fremgangsmåden, og som er kendetegnet ved, at den består af et centralt kammer med en rygindgang i forbindelse med 5 et reservoir for tætningsmateriale, en langsgående gli-desko fortil, hvis tværsnit er identisk med, men en smule snævrere end kloens kammer, gennem hvilket den kan bevæges frit, og hvis bagvæg udgør fødekammerets forvæg, samt en endetap i fortsættelse af fødekammeret, hvoraf den udlo gør bagvæggen, og som består af et formstykke, der er koncentrisk med kloens kammer og har et tværsnit, der er valgt som en funktion af konfigurationen, man vil opnå for tætningsmaterialet, som flyder langs tappen og forbliver klæbet til kloens vægge i form af en belægning ef-15 ter forinden at have fyldt hele fødekammerets tværsnit.

Det forstås, at dette tværsnit af fødekammeret, som er begrænset af indretningen, er fuldstændigt sammenfaldende med tværsnittet af kammeret i spunsplankens klo, at belægningen, når den er tør, fremtræder som en film, der er 20 sammenhængende i langs- og tværgående retning, og som har samme konfiguration som belægningen, der hænger fast på kloens væg, uden at yderligere indgreb er nødvendigt.

Det forstås, at indretningens bestanddele, nemlig den 25 forreste ledeglidesko, fødekammeret for tætningsmateriale og tappen, der giver passage for materialestrømmen, er forrogivet eller samlet fortrinsvis i et enkelt stykke, som kan være af metal, plast eller en kombination deraf. Overfladen kan i øvrigt være behandlet specielt for at 30 undgå fasthængning eller blokering ved forskydning af funktionelle dele af indretningen gennem kloen og for at minimere fugtning af tætningsmaterialet. Dette nye koncept, som tillader i en enkelt arbejdsgang at påføre en tætningsbelægning på indervæggen af en spunsplankes klo 35 ved hjælp af en selvcentrerende indretning med flere funktioner, egner sig fortrinligt til automatisering.

DK 173177 B1 5

Forskellige kendte måder og midler, som ikke behøver at beskrives, er til rådighed til udførelse af den automatiske translationsbevægelse gennem spunsplankens klo.

5 I særlige udførelsesformer har filmen efter hærdningen af belægningen dele med moduleret tykkelse, dvs. varierende efter stedet, f.eks. bunden af kloen og især det skjulte spidsvinklede hjørne ved Larssen spunsplanker. Selv om det i mange tilfælde er tilstrækkeligt at behandle blot 10 en af kløerne før sammenskydningen til et par, kan man dog behandle kamrene i et pars 2 kløer, i hvilket tilfælde filmene normalt har mere ensartet og tyndere tykkelse måske bortset fra krogene. Med systemet ifølge opfindelsen kan man danne film, som samtidig med at de generelt 15 er tyndere, har en overtykkelse på valgte steder, enten der hvor, der ikke er for stor friktion ved sammenskydningen, eller på et sted, som er utilgængeligt ved andre behandlingsmetoder, hvor man nu kan vælge at belægge kammeret af en enkelt eller to kløer af et par. Arbejdet fo-20 retages med automatisk udstyr, på fabrik eller på byggepladsen, og uden at det er nødvendigt i afhængighed af de anvendte produkter at udskyde forbehandling af kløerne ved sandblæsning, tørring og maling med hæfteprimer, eller endog at anbringe spunsplankerne fladt og vandret i 25 en særlig behandlingsstand, og derfor er operationen simpel, hurtig og økonomisk. Som tætningsmateriale kan der principielt vælges ethvert kendt materiale, som efter anbringelse enten bevarer tilstrækkelig elasticitet eller kvælder op. Der er opnået fremragende resultater med 30 sidstnævnte type materiale.

Opfindelsen beskrives nedenfor detaljeret med henvisning til tegningerne, hvor 35 fig. 1 viser set fra siden et redskab til anbringelse af en tætningsbelægning inden i kammeret af en klo, DK 173177 B1 6 fig. 2 viser de tre tværsnit a-a, b-b og c-c i fig. 1, et tværsnit af en spunsplankes klo, som viser den relative position af denne i forhold til redskabet, og 5 fig. 3 er et snit gennem to sammenskudte kløer af Larssen typen, som er tætnet ved behandling af en af kloerne.

Fig. 1 viser et redskab 1 som en stålklods. Redskabets 10 vigtigste funktionelle elementer er fra venstre til højre lede-glideskoen 20, fødekammeret 30 og fordelertappen 40 for tætningsmaterialet.

I fig. 2 ses, at lede-glideskoen 20 har fuldstændig samme 15 form som Larssen kloen 50 bortset fra, at den er en smule tyndere og efterlader et mellemrum 25. Forsiden 21 af giideskoen 20 kan have en skrå kant 22 for ved fremdrift af redskabet 1 at undgå at giideskoen 20 sætter sig fast i kloen, som principielt ikke behøver at rengøres forin-20 den, hvis den f.eks. er lamineret. En ganske lille reduktion af tværsnittet, f.eks. omkring 0,5 mm på de forskellige dimensioner, er tilstrækkelige til, at giideskoen 20 kan skydes gennem kloen uden at tætningsmaterialet, som befinder sig under et let overtryk i fødekammeret 30, kan 25 flyde fremad.

Giideskoen 20, kammeret 30 og tappen 40 har på den fortykkede, foldede side 51 af kloen af spunsplanken 50 en kant 11, som vil rage ud over oversiden af kloens fold 51 30 og forhindre materialet i at strømme opad, dvs. ud, hvor det ingen nytte gør. I det viste eksempel er bagsiden 13 af indretningen 1 glat, og den glider langs væggen af indersiden af vingen 53 på spunsplanken, som forlænger kloen, og den er også glat, derved er der intet udslip mel-35 lem bagsiden 13 af indretningen 1 og spunsplankens vinge 53. Det er indlysende, at for andre profiler af spuns-

F

DK 173177 B1 7 planker end den viste vil man gå frem på lignende måde som for forsiden 14, og man giver bagsiden 13 en profil, der er tilpasset den pågældende spunsplanke. Det er i øvrigt klart, at en sådan indretning ikke behøver speciel 5 centrering ved fremskydningen.

Fødekammeret 30 i fig. 1 og i snit b-b er begrænset fortil, dvs. i bevægelsesretningen, af den plane, lodrette bagside 23 af giideskoen 20. Opadtil derfra udmunder en 10 åbning 12 i kammeret 30 til konstant at holde det fyldt med tætningsmateriale med pastaagtig til plastisk konsistens. Efter behov kan et større reservoir eller en tilførselskanal forskydes sammen med den vogn (ikke vist), som bevæger redskabet. I højde med kammeret 30 har red-15 skabet et fuldstændig tomt hulrum, som svarer til kloens kammer, og som er lukket opadtil af væggen af den indretning, som giver passage til kanalen 12, hvilket er bedst vist i snittet b-b.

20 Fødekammeret 30 ender med tappen 40, som ses i fig. 1 og snit c-c. Den har en profilering 44, der er valgt som funktion af profilen og udstrækningen af belægningslaget, som skal dække kloens indre vægge. Det er således mellemrummet 45 mellem fladen 44 af tappen 40 og kloens indre 25 vægge, som færdiggør belægningsprofilen og den resulterende film.

Tappen 40 er fortrinsvis længere end giideskoen 20, og især hvis tappen 40 er hul og også tjener til at fremføre 30 et fluidum, gas eller væske, som ledes ud gennem små sideåbninger for at virke på belægningen, som i det indre ^ af kammeret 30 kommer i kontakt med den indvendige over- Γ flade af kloens kammer. En gas kan således tjene til at ^ gøre belægningen ujævn, mens en væske f.eks. kan være en ~ 35 accelerator for polymerisation eller virke bremsende på opkvældningsreaktionen.

DK 173177 B1 8

Det forstås, at ved opfindelsen behøves værktøj, som er » tilpasset spunsplankernes forskellige profiler og dimensioner. Den del, som i en installation skal udskiftes, er 5 da blot et enkelt redskab, som kan bestå af et enkelt bearbejdet stykke, som ikke er længere end 10 til 20 cm og højere end 5 til 10 cm for en maksimal tykkelse på mindre end 5 cm. I stedet for at bearbejde hele stykker kan man dog også gøre delen 11, som skal dække kloens hulhed, ud-10 skiftelig på samme måde som giideskoen 20 og tappen 40.

I fig. 3 er vist en enkelt tætningsfilm 61, der dækker de indvendige vægge af en enkelt klo til venstre. Alt efter den tiltænkte anvendelse af spunsvæggene kan man ligele-15 des behandle den anden klo, og mellemrummet 62 kan opfyldes ved en film mangen til filmen 61. Det forstås, at belægningen her kan være tykkere i det retvinklede hjørne (mellem delene 53 og 52) og i det spidsvinklede hjørne (mellem delen 52 og 51) under kloens fold 51. Hvis man 20 påfører pakninger håndværksmæssigt ved kendte metoder, er det især i det sidste spidsvinklede hjørne, at der ikke påføres tilstrækkeligt med tætningsmateriale. Ifølge opfindelsen er det absolut intet problem at modulere profilen af belægningerne, som dækker en stor del af kløernes 25 vægge, så man derved især kan fylde hjørnerne. Da belægningen på flade områder i princippet er tynd, bliver den ikke drevet ud af kloen eller beskadiget ved sammenskydning af to spunsplanker i hinanden, men den forbliver på plads over hele tværsnittet og hele spunsplankens længde 30 i modsætning til kendte pakninger, som for let rives eller smuldrer.

Claims (6)

1. Fremgangsmåde ved tætning af sammenføjninger af spuns-5 planker, kendetegnet ved, at man inden sammenskydning fylder mindst den ene af kløerne af et par over et givet stykke af dens længde fuldstændigt med et tætningsmateriale med plastisk eller pastaagtig konsistens indesluttet i et fødeområde (30), der strækker sig fra 10 bunden til nær kloens overkant, og at mens fødeområdet (30) forskydes fra den ene ende til den anden af kloen, som skal behandles, flyder materialet, som fylder hele volumenet af et tværsnit af kloen, langs fladerne af en profileret tap (40), som forskydes aksialt samtidig med 15 fødeområdet (30), mens dens akse fastholdes koncentrisk i forhold til aksen af kloens kammer.

2. Redskab til anbringelse af tætningsmateriale, kendetegnet ved, at det består af et centralt kammer 20 ( 30) med en rygindgang (12) i forbindelse med et reser voir for tætningsmateriale, en langsgående forreste gli-desko (20), hvis tværsnit er identisk med men en smule snævrere end tværsnittet af kloens kammer, gennem hvilket den frit kan bevæges, og hvis bagvæg (23) udgør forvæggen 25 af fødekammeret (30), samt en endetap (40) i fortsættelse af fødekammeret (30), hvis bagvæg udgøres af forvæggen (41) af tappen (40), idet sidstnævntes tværsnit er mindre end tværsnittet af giideskoen (20).

3. Redskab ifølge krav 2, kendetegnet ved, at tappen (40) består af et stykke med en form, der er koncentrisk med kloens kammer, og som har et tværsnit, der ·* er valgt som funktion af konfigurationen, som man vil op nå for belægningen, der flyder langs tappens (40) flader m 35 og forbliver fastklæbet til kloens vægge. DK 173177 B1

4. Redskab ifølge krav 2 og 3, kendetegnet ved, at mindst en kant (11) rager ud over giideskoen (20), * kammeret (30) og tappen (40) og er i intim kontakt med eller dækker de ydre dele af kloen for at forhindre tæt-5 ningsmaterialet i at flyde opad.

5. Redskab ifølge krav 2 til 4, kendetegnet ved, at giideskoen (20), kammeret (30), tappen (40) og den del, som udgør kanten (11), udgør lige så mange en- 10 kelte dele, som er tilpasset til spunsplankernes profiler og dimensioner, og som samles efter behov.

6. Redskab ifølge krav 2 til 5, kendetegnet ved, at redskabet (1) er i fast forbindelse med en for- 15 skydningsslæde af kendt type, som er tilpasset anvendel sen i forbindelse med spunsplanker. \