DK165824B - Roerformet element af polyethylenterephthalat, isaer til beholderfremstilling - Google Patents

Description

DK 165824B

Opfindelsen angår et rørformet element af den i indledningen til krav 1 angivne art. Elementet, der især er beregnet til beholderfremstilling, består således af poly-ethylenterephthalat eller dermed lignende termoplastmate-riale. Elementet er rørformet og fortrinsvis lukket i den ene ende. Det har et eller flere cylindriske materiale- c partier, hvor emnets materialetykkelse gennem et eller flere omformningsforløb er blevet reduceret, ved poly-ethylenterephthalat til ca. 1/3 af materialets oprindelige tykkelse. I visse anvendelser er materialetykkelsen reduceret langs elementets hele længde. I områderne med reduceret vægtykkelse er materialet aksialt orienteret og har ved polyethylenterephthalat en krystallisation, der ligger under ca. 30%, i almindelighed i størrelsesordenen 10-25%. Udgangstemperaturen for materialet ved omformningen ligger fortrinsvis under glasovergangstemperaturen 1 c (TG), og omformningen sker under temperaturkontrol af materialet i omformningsområdet, hvor materialet har kontaktflader mod en ydre trækring og/eller et indre omformningsorgan.

Of) w Fra svensk fremlæggelsesskrift nr. 424287 kendes et element, hvor vægtykkelsen i et fortrinsvis centralt parti af elementet er blevet reduceret til ca. 1/3 af materialets oprindelige tykkelse. Reduktionen fås ved, at et rørformet emne med materialet ved en udgangstemperatur, 25 der ligger under glasovergangstemperaturen (TG), i hver sin ende er blevet fastholdt mellem to bakker, som derefter er blevet flyttet fra hinanden. Ved i et ringformet område at lade materialet have en højere temperatur end i det omgivende materiale, fås en startanvisning, i hvilken tykkelsesreduktionen påbegyndes under trækningsforløbet.

I visse anvendelser stabiliseres elementets indvendige diameter ved hjælp af en indvendig dorn. Ved den kendte fremgangsmåde opstår et element, hvor materialet er aksialt orienteret og har en krystallisation, der ligger un-.der 30%, sædvanligvis i størrelsesordenen på 10-25%.

2

DK 165824 B

Fra svensk fremlæggelsesskrift nr. 423981 er det kendt, ved hjælp af et ydre organ, mekanisk at behandle et rørformet emne til reduktion af materialetykkelsen. Organet udgøres af en eller flere valser, som ligger an mod em-5 nets udvendige og/eller indvendige overflade med så stor kraft, at den ønskede tykkelsesreduktion fremkommer, når materialers udgangstemperatur ligger under glasovergangstemperaturen. Det udvendige organ forskydes i emnets periferiretning og samtidigt i emnets aksiale retning. Selv 10 med denne teknik fås et element, hvor krystallisationen i områderne med reduceret materialetykkelse ligger under ca. 30% og er i størrelsesordenen på 10-25%. Derimod er materialet ikke lige udpræget orienteret i emnets aksiale retning, som når fremgangsmåden ifølge det foregående af-15 snit anvendes.

Ved de ovenfor omtalte kendte fremgangsmåder fås i visse anvendelser elementer, som afviger fra hinanden i overgangszonen mellem strakt og ikke strakt materiale. Dette 20 forhold opstår, når f.eks. et centralt parti af et rørformet emne strækkes med materialet i emnet ved en udgangstemperatur, som ligger under glasovergangstemperaturen (TG), og det strakte emne deles i to dele for at danne to separate elementer. Forskellen beror på, at det ene 25 element indeholder startzonen for den gennem strækningen fremkaldte forskydning, medens det andet element indeholder stopzonen for forskydningen.

Ved anvendelse af opfindelsen ifølge SE 424287 dannes 30 normalt en ringformet overgangszone mellem strakt og tyndere materiale, henholdsvis ikke-strakt og tykkere materiale, hvor materialeoverfladen i overgangszonen danner en vinkel på ca. 45° med materialeoverfladerne hos det strakte henholdsvis ikke strakte materiale. Ved trækning 35 fås af og til aksialt forskudte blondelignende områder hos den i det væsentlige ringformede overgangszone, hvilke områder som regel medfører, at det fremstillede ele- 3

DK 165824 B

ment må kasseres.

Den foreliggende opfindelse har til formål at overvinde de ovenfor beskrevne ulemper ved kendt teknik. Dette op-5 nås ved at udforme det omhandlede rørformede element i overensstemmelse med det i den kendetegnende del af krav 1 anførte. Det fremstilles ved, at polyethylenterephtha-latets oprindelige tykkelse reduceres til ca. 1/3, idet I

materialet hovedsagelig kun orienteres i elementets aksi-10 ale retning, og krystallisationen ligger under ca. 30% og fortrinsvis har en værdi inden for området 10-25%, og den gennem den nævnte orientering i materialet fremkomne krystallisation maksimalt når op til ca. 17%. Endvidere er materialet i områderne orienteret i det væsentlige i em-15 nets aksiale retning. .

Ved den beskrevne proces er opnået en højere hastighed ved reduktionen af materialetykkelsen end ved tidligere kendt teknik. Desuden får overgangszonen mellem materiale 20 med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse altid en i forvejen bestemt form, samtidig med at længden af partierne med reduceret vægtykkelse er veldefineret beroende på, at emnets omformning er mekanisk styret i selve overgangszonen. Ved f.eks. fremstil-25 ling af et element til to mod hinanden blivende præforme og udgående fra et rørformet emne, fordobles desuden produktionshastigheden ved, at trækningen begynder i en central zone og fra denne samtidigt fortsætter med rørets to ender. Efter afkapningen af det dannede element og til-30 slutningen af de af kappede dele får to præforme, hvor overgangszonen mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret tykkelse altid har en i forvejen bestemt form og har materialeegenskaber, som stemmer overens fra præform til præform.

I det omhandlede element er materiale tykkelsen reduceret langs elementets hele længde eller i et eller flere cy- 35

DK 165824B

4 lindriske partier af elementet. Elementet udgøres af et i begge ender åbent rør eller i visse anvendelser af et rør, som er lukket i den ene ende. Elementet er fortrinsvis beregnet til at blive omformet til beholdere, idet 5 der af hvert element dannes enten en enkelt beholder eller et antal beholdere. I det sidste tilfælde deles elementet i et antal dele, som derefter omformes til et tilsvarende antal beholdere.

10 Ved fremstilling af elementet går man ud fra et rørformet emne af polyethylenterephthalat eller dermed lignende termoplastmateriale, idet materialet er i amorf tilstand.

I et eller flere på hinanden følgende trin reduceres emnets materialetykkelse, f.eks. ved polyethylenterephtha-15 lat til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Reduktionen sker enten langs emnets hele længde eller i et eller flere partier af emnet. I visse anvendelser anvendes derved en trækring, som har en indvendig omkreds sat i forhold til emnets udvendige omkreds på en sådan måde, at træk-20 ringen ved forskydningen i emnets aksiale retning fremkalder en reduktion af materialetykkelsen. Materialet har derved umiddelbart før reduktionen af tykkelsen en temperatur i området for eller liggende under materialets glasovergangstemperatur, i fortsættelsen forkortet til 25 TG, og fortrinsvis en temperatur, der maksimalt afviger fra TG med 15 °C. Selv om opfindelsens tekniske effekt kan opnås ved væsentlig lavere temperatur, er det fordelagtigt at anvende en udgangstemperatur i nærheden af TG, f.eks. liggende under TG med 1-3 °C, eftersom denne ud-30 gangstemperatur hos materialet muliggør en høj hastighed ved trækningen med et indvendigt formningsorgan beliggende inde i emnet, hvorved det indvendige formningsorgan har en ydre begrænsning tilpasset mod emnets indvendige begrænsningsflade. I andre anvendelser anvendes kun det 35 indvendige formningsorgan. Ved trækringen og/eller det indvendige formningsorgans forskydning i emnets aksiale retning reduceres materialetykkelsen i emnet ved kontakt 5

DK 165824 B

med trækringen og/eller formningsorganet. Under omform-ningsforløbet dannes en overgangszone mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret tykkelse, hvilken overgangszone successivt forskydes i em-5 nets aksiale retning. Materialet i overgangszonen holdes under omformningsforløbet ved en temperatur, der ligger i i nærheden af TG, ved varmeafledning til trækringen og/el-lfer organet, der er anordnet inde i det rørformede emne.

I visse anvendelser tillades dog materialet i overgangs-10 zonen at antage en temperatur, der overstiger TG med maksimalt 30 °C og fortrinsvis med maksimalt 15 °C.

I visse anvendelser køles materialet i området ind til overgangszonen til en temperatur, der ligger under TG 15 umiddelbart efter, at dets tykkelse er blevet reduceret.

Elementet ifølge opfindelsen har materialepartier med i det væsentlige monoaksial orientering og med reduceret vægtykkelse og en udvendig omkreds, der er formindsket, 20 og/eller en forøget indvendig omkreds i sammenligning med omkredsen af tilsvarende materialepartier i emnet.

I det tilfælde, at partier med reduceret vægtykkelse skal opnås i områder, der er beliggende mellem emnets ender, 25 påbegyndes tykkelsesreduktionen ved indpresning af et eller flere perifert rettede spor i emnevæggen, samtidig med, at emnet udvendigt udsættes for strækkræfter i aksi-al retning. I sporene reduceres ved strækningen vægtykkelsen til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse, samtidig 30 med at emnet forlænges i aksial retning. Den fortsatte reduktion af emnevæggens tykkelse sker ved, at trækringen sættes ind i det eller de nævnte spor og forskydes i emnets retning. I visse anvendelser anvendes to ringe, hvorved udgående fra et vist spor reduktionen af vægtyk-35 kelsen samtidig sker i retning mod emnets to ender.

DK 165824B

6 I det tilfælde, at emnet er tillukket i sin ene ende, og reduktion af vægtykkelsen skal ske ind til tillukningen, forskydes fortrinsvis trækringen fra tillukningen mod emnets anden ende, I visse anvendelser lader man derved 5 tykkelsesreduktionen· fortsætte langs emnets hele længde.

I de anvendelser, hvor emnet består af et i begge ender åbent rør, tillukkes dette i visse tilfælde efter tykkelsesreduktionen ved opvarmning af materialet i elementets 10 ene ende, hvorefter materialet sammenpresses i en form, som f.eks. er skålformet. I beskrivelsen til tysk patent nr. 1 704 119 gives eksempel på en teknologi, som er egnet for sådan tillukning.

15 Reduktion af materialetykkelsen i flere trin udføres fortrinsvis i det tilfælde, at materialet er så tykt, at der foreligger vanskeligheder med at aflede tilstrækkelig varmeeffekt fra overgangszonen. Ved at reducere materialetykkelsen et antal gange før den sidste tykkelses-20 reduktion fås et tyndere materiale, hvilket letter varmetransporten fra overgangszonén til den anliggende trækring og/eller det indvendige formningsorgan.

Elementet kan fremstilles ved hjælp af et apparat med to 25 trækringe. Aksialt med de to trækringe og inden i disse er der anordnet en dorn, omkring hvilken ved trækning et rørformet emne placeres. Separate fastklemningsorganer er endvidere anordnet i tilslutning til emnets endepartier.

Hver trækring består af to trækringshalvdele, som af et 30 drivorgan forskydes mellem en arbejdsstilling, hvor træk ringshalvdelene ligger an mod hinanden, og en åben stilling, hvor trækringshalvdelene er skilt fra hinanden. Den åbne stilling anvendes ved indsætning eller udtagning af det rørformede emne henholdsvis det fremstillede element 35 fra apparatet.

7

DK 165824B

Drivorganer er endvidere anordnet til trækringenes og j fastklemningsorganernes forskydning i emnets aksiale ret- ' ning. I det mindste ved trækringenes forskydning mod det ! rørformede emnes ender er trækringenes bevægelse koblet 5 til fastklemningsorganernes bevægelse, således at ind til hinanden placerede trækring og fastklemningsorgan forskydes i samme retning, og således at kvotaen mellem henholdsvis trækrings- og fastklemningsorganhastighed er bestemt af den tykkelsesreduktion, som materialet i det 10 rørformede emne skal undergå. Ved f.eks. reducering af emnets vægtykkelse til 1/3 af den oprindelige tykkelse skal kvotaen mellem fastklemningsorganets og trækringens hastighed være 2/3, ved reducering til 1/2 af den oprindelige tykkelse skal kvotaen være 1/2 osv.

15

Fastklemningsorganerne er anordnet med aksialt bevægelige fjedringselementer, mod hvilket det rørformede emnes kanter ligger an. Eventuelle længdetolerancer ved emnet såvel før trækningen som under denne optages af fjedrings-20 elementerne.

Hver trækning kan bestå af tre delringe med en vis termisk isolering imellem disse. Hver delring er anordnet med kanaler for væske, hvor væsken enten varmer eller kø-25 ler delringen. Ligeledes er den tidligere nævnte dorn anordnet med kanaler til væske. Den mellemste delring omfatter den del af trækringen, mod hvilken overgangszonen mellem materialet med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse udformes under trækningen af 30 det rørformede emne. Af de omgivende delringe ligger under trækningen den, som har den største indvendige diameter, an mod materialet méd oprindelig vægtykkelse, medens den anden delring, som har den mindste indvendige diameter ligger an mod materiale med reduceret tykkelse.

Ved trækning af et rørformet emne placeres dette omkring dornen og således, at det fastholdes af fastklemningsor- 35 8

DK 165824 B

ganerne. I det rørformede emne er der forinden, på den ovenfor beskrevne måde, arrangeret et centralt, rundtgå-ende spor, i hvis bund vægtykkelsen er reduceret til ca.

1/3 af den oprindelige tykkelse. Trækringshalvedelene 5 forskydes derefter til arbejdsstillingen. Formen på den aksiale længde af de dele af trækringene, som føres ind i sporet, stemmer overens med formen på og den aksiale længde af sporet. Fortrinsvis er emnets materiale i det blivende trækområde allerede før placeringen på dornen 10 opvarmet til en temperatur i nærheden af, men liggende under TG. Gennem de kontaktflader, som dannes mellem emnets materiale og trækringene samt dornen, får materialet korrekt trækningstemperatur.

15 Under selve trækningsforløbet forskydes trækringene og fastklemningsorganerne til drivorganer i retning fra sporet, hvorved det tidligere angivne hastighedsforhold mellem trækringe og fastklemningsorganer opretholdes. Materialetykkelsen i emnet reduceres derved af trækringene, 20 så længe forskydningen pågår. Samtidig forlænges emnet i aksial retning.

Væsentligt for opnåelse af et egnet rørformet element ifølge opfindelsen er temperaturkontrollen af materialet 25 i overgangszonen mellem amorft materiale med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret tykkelse. Trækringen har en indvendig profil, der er tilpasset den forandring af materialetykkelsen, som sker i overgangs zonen. Profilen er valgt således, at der i overgangszonen lige-30 som foran og efter denne under trækningsforløbet dannes kontaktflader mod trækringens indvendige overflade. Derved styrer trækringen formen på overgangsoverfladen i overgangszonen. Ved varmeledning mellem materialet i emnet og trækringene henholdsvis dornen reguleres tempera-35 turen i materialet i emnet under hele trækningsforløbet. Specielt vigtigt er det, at den delring af trækringen, som har kontakt med materialet i overgangszonen, holder j 9

DK 165824 B

emnets materiale ved en temperatur i nærheden af TG.

I en forenklet udførelsesform anvendes en enkelt trækring, som fra et startspor forskydes gradvis helt ud til 5 kanten af en af emnets ender. Herved fås et element, som har reduceret vægtykkelse blot i sin ene ende. I denne udførelsesform anvendes fortrinsvis en indvendig dorn som modhold til optagelse af de aksialt rettede kræfter, som opstår under reduceringen af vægtykkelsen. Trækringens 10 forskydning afbrydes ved visse anvendelser, inden den passerer over det rørformede emnes kant. Efter trækringen omgives kanten derved af en krans, hvor væggens tykkelse ikke er reduceret. Det element, som derved er blevet fremstillet, er egnet til at blive anvendt som præform, 15 eventuelt efter en vis omformning af kransen, dvs. den blivende mundingskant til en beholder, som er beregnet til at skulle tilsluttes f.eks. med en såkaldt "crown cork". Før omformningen af elementet til beholder stabiliseres den blivende munding ved opvarmning og termisk 20 krystallisation. Almindeligvis lader man krystallisationen foregå så længe, at materialet i den ovenfor nævnte krans bliver uigennemsigtigt.

Det foretrækkes, at der i emnet dannes et startspor med 25 sådan aksial længde, at også et fastklemningsorgan sammen med trækringen henholdsvis trækringene beredes plads i sporet. Fastklemningsorganet holder i det mindste under det indledende stadie af trækringens henholdsvis trækringenes forskydning partier af materialevæggen i sporets 30 bund trykket mod dornen. Herved fastholdes emnets stilling i forhold til dornen. Når to trækringe forskydes fra hinanden, er fastklemningsorganet anordnet for indgreb mod emnevæggen i et område beliggende mellem trækringene.

Ved fastholdningen af emnet mod dornen forhindres den 35 aksiale forskydning af emnet i forhold til dornen, som skulle kunne indtrække afhængig af de aksialt rettede kræfter, som opstår i kontaktfladerne mellem henholdsvis

DK 165824B

10 trækring og materiale i overgangszonen mellem emnevæg med reduceret tykkelse og emnevæg med ikke-reduceret tykkelse. En forskydning skulle f.eks. kunne medføre den ulempe, at i den variant, hvor kun et område i tilslutning 5 til sporet får reduceret vægtykkelse, forskydes området med reduceret vægtykkelse usymmetrisk i forhold til startsporet.

Ved anvendelse af et fastklemningsorgan som anført i det 10 foregående afsnit kan der opnås en vilkårlig aksial længde i det område, i hvilket materialevæggens tykkelse reduceres. I visse anvendelser.lader man derved materialevæggen langs emnets hele længde få en sådan reduktion, mens man i andre anvendelser afbryder tykkelsesreduk-15 tionen, inden trækringen henholdsvis trækringene når frem til og passerer ud over emnets ende eller ender. Ved at lade et område bestående af amorft materiale tilbage længst ude på emnets ende eller ender fås et materialeparti, som f.eks. er velegnet til at blive tillukket for 20 at danne bund i en præform f.eks. med anvendelse af den teknik, som er beskrevet i patentskriftet DE PS 1 704 119 eller for efter termisk krystallisation at danne en mundingskant for samvirke med en såkaldt "crown cork". 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 I en alternativ udførelsesform reduceres ved hjælp af 2 trækringen materialevæggen i et i bunden tillukket, rør 3 formet emne, som i sin mundingsdel allerede er anordnet 4 med lukningsorgan, f.eks. forsynet med gevind. Det emne, 5 hvis materiale er beregnet til at undergå tykkelsesreduk- 6 tionen er derved fremstillet på i og for sig kendt måde, 7 f.eks. ved sprøjtestøbning eller ekstrudering med efter 8 følgende tillukning og formning af bund og mundingsparti.

9 I visse anvendelser udformes her startsporet som ovenfor 10 beskrevet, medens ved andre anvendelser en startanvisning 11 eller startsporet delvis eller fuldstændigt tilvejebringes i forbindelse med sprøjtestøbningen af præformen.

DK 165824B

11

Ved reduktion af emnevæggens materialetykkelse ved hjælp af en udvendig trækring fås som allerede angivet også en vis reduktion af emnets indvendige diameter. Dornen inde i emnet udgør derved et formningsorgan, som bestemmer 5 størrelsen af den diameterformindskelse. Det har derved overraskende vist sig, at inden for de ovenfor angivne temperaturintervaller for materialet under omformningsforløbet indebærer det ved sammentrækningen fremkaldte anlæg af materialevæggen mod dornen forholdsvis små an-10 lægstryk mellem emnevæggens inderflade og dornens yderflade, hvorfor der ikke opstår noget problem med efter afsluttet formning - trækning - af emnet at skille det dannede element fra dornen.

15 I visse anvendelsesformer for apparatet fordres ikke nogen indvendig dorn, men elementet tillades at antage en indvendig omkreds, der er mindre end den oprindelige omkreds. Ved i andre anvendelseseksempler at vælge en indvendig dorn, hvis udvendige omkreds er mindre end emnets 20 indvendige omkreds, er det muligt ved trækningen at styre reduktionen af emnets indvendige omkreds til en for det specielle anvendelseseksempel tilpasset værdi.

Opfindelsen vil i det følgende blive forklaret nærmere 25 under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et trækapparat, der egner sig til fremstilling af det omhandlede rørformede emne, i perspektiv, 30 fig. 2 viser et længdesnit gennem trækapparatet ifølge fig. 1 med trækapparatets trækringe i udgangsstilling før trækning, fig. 3 viser en del af et længdesnit svarende til fig. 2 35 med trækringene forskudt fra hinanden,

DK 165824B

12 fig. 4 viser en bæreplade anordnet med en trækring i arbejdsstilling, fig. 5 viser et længdesnit gennem et rørformet emne med 5 en trækring i startstilling, fig. 6 viser et længdesnit af et rørformet emne under trækning i retning fra sin tillukkede del, 10 fig. 7 viser et snit af et rørformet emne med en trækring i startposition for trækning af emnet i et kortere område i dets ene ende, fig. 8 viser et snit af det rørformede emne ifølge fig. 7 15 med trækringen i slutposition, fig. 9 viser et længdesnit gennem et trækapparat med et centralt fastklemningsorgan og med trækringene henholdsvis fastklemningsorganerne i udgangspositioner før træk-20 ning, fig. 10 viser en del af et længdesnit svarende til fig. 9 med trækringene forskudt fra hinanden, 25 fig· 11 viser det centrale område ifølge fig. 9 i detaljer, fig. 12 viser det centrale område ifølge fig. 10 i detaljer, og ' 30 fig. 13-15 viser alternative udførelsesformer for elementet.

Det i fig. 1 viste trækapparat har en bunddel 30, fra 35 hvilken der udgår et antal i figuren vertikalt anordnede styrepiller 31, 13

DK 165824 B

I tilslutning til bunddelen er der anordnet drivorganer med udvekslinger (ikke vist i figuren) til et antal parallelt med styrepillerne anordnede drivskruer 32. Vinkelret mod styrepillerne og drivskruerne er der anordnet 5 fire bæreplader 50, 60, 70, 80. I hver bæreplade findes lejringer passende til styrepillerne 31 samt gevindhuller 52, 62, 72, 82 for samvirke med et antal af drivskruerne 32. Endvidere er pladerne anordnet med gennemgange 58, 68, 78, 88 til de drivskruer, som ikke er i gevindindgreb 10 med den aktuelle bæreplade. Den øverste og den nederste bæreplade 50 henholdsvis 60 er anordnet for samvirke med de to drivskruer 32a og c, medens de to mellemliggende bæreplader 70 henholdsvis 80 er anordnet for samvirke med de to resterende drivskruer 32b og d. Endvidere er driv-15 skruernes øverste dele, som samvirker med bærepladerne 50 og 70 forsynet med gevind i modsat retning af drivskruernes nederste dele, som samvirker med bærepladerne 60 og 80. Dette indebærer, at ved drivskruernes rotation forskydes de to øverste bæreplader i samme retning, men mod-20 sat den retning, i hvilken de to nederste bæreplader forskydes. Eftersom den øverste og den nederste bæreplade drives af skruerne 32a og c og de to mellemste bæreplader af skruerne 32b og d, bestemmes forskydningshastigheden for respektive bæreplader af rotationshastigheden og 25 stigningen af de skruer, med hvilke den respektive bæreplade samvirker. Stigningen på drivskruernes gevind er valgt således, at den øverste og den nederste bæreplade altid forskydes med lavere hastighed end de to mellemste.

I udgangspositionen befinder de to mellemste plader sig 30 tæt ind til hinanden, og den øverste henholdsvis den nederste plade i stillingerne, som tillader forskydning mod styrepillernes endeområder. Efter afsluttet forskydning har de to mellemste bæreplader nærmet sig den øverste henholdsvis den nederste bæreplade.

Den øverste bæreplade 50 og den nederste bæreplade 60 er anordnet med fastklemningsorganer 51 henholdsvis 61 for 35 14

DK 165824 B

fastholdning af hver sin ende af et rørformet emne 10.

Emnet er anordnet med et fortrinsvis centralt rundtgående startspor 12 (fig. 2), i hvilket materialets tykkelse er ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Startsporet udformes 5 fortrinsvis før emnéts . placering i apparatet, ved at et ydre tryk føres mod materialevæggen, f.eks. ved hjælp af et antal samvirkende valser, samtidig som det rørformede emne udsættes for strækkræfter i sin aksiale retning. Ved dannelsen af startsporet opnås ved hjælp af valserne og 10 ved strækningen i en forudbestemt aksial længde hos sporet, som derved får en profil stort set overenstemmende med profilen hos de dele af trækringene, som ved omformningen af emnet til elementet indføres i sporet (jvf. beskrivelsen til fig. 2 nedenfor). Når startsporet udfor-15 mes, sker der en forlængelse af det rørformede emne i aksial retning. De to mellemste bæreplader 70 og 80 er anordnet med hver sin trækring 71 henholdsvis 81, hvor den sidstnævnte trækring er skjult i figuren. Den øverste bæreplades fastklemningsorgan 51 og de to mellemste bære-20 pladers trækringe 71 og 81 består af to halvdele 51a,b, 71a, b henholdsvis 81a,b, som af drivorganerne 53, 73, 83 forskydes til og fra den lukkede stilling som vist i figuren (fastklemningsorganet 81 er skjult i figuren).

25 I fig. 2, som viser et længdesnit gennem trækapparatet ifølge fig. 1, illustrerer den venstre del af figuren apparatet nær det øver s te fastklemningsorgan 51, og de to trækringe 71, 81 befinder sig i åben stilling, og den højre del af figuren illustrerer apparatet nær det øver-30 ste fastklemningsorgan 51, og de to trækringe 71, 81 befinder sig i lukket stilling (arbejdsstilling).

I figuren findes også emnet 10. I dets centrale del er der anordnet et perifert, rundtomgående startspor 12, ud-35 formet ifølge ovenstående beskrivelse.

DK 165824B

15

Ud over, hvad der fremgår af fig. 1, viser fig. 2, at de øverste og nederste fastklemningsorganer 51, 61 er anord-net med tilbagefjedrende underlagsplader 54 henholdsvis 64, mod hvilke det rørformede emnes 10 endekanter ligger 5 an. Fjedre 55, 65 omsluttende styreorganer 56 henholdsvis 66 for underlagspladerne 54 henholdsvis 64 med styreorganerne fastskruede i underlagspladerne fremkalder den nødvendige tilbagefjedrende funktion.

10 Figuren viser endvidere, at de to trækringe 61 henholdsvis 81 består ar to trækringshalvdele 71a,b henholdsvis 81a,b. Hver trækring er opdelt i tre delringe 74, 75, 76 henholdsvis 84, 85, 86, som igen hver og en består af to delringshalvdele. Delringene adskilles af en vis termisk 15 isolation. Delringene holdes fast til hinanden ved hjælp af ringsvøb 77a,b henholdsvis 87a,b, for tilsammen at danne trækringenes to trækringshalvdele. I hver delring findes kanalerne 174, 175, 176 og 184, 185, 186 for transport af væske.

20

Trækringens delringe udgøres af en delring 74 henholdsvis 84 med en indvendig omkreds tilpasset omkredsen af materiale i emnet, hvor materialetykkelsen ikke er reduceret, en delring 76 henholdsvis 86 med en indvendig omkreds 25 tilpasset omkredsen af materiale i emnet, hvor materialetykkelsen er reduceret, og en delring 75 henholdsvis 85 for at danne kontaktflader mod materialet i overgangszonen mellem reduceret og ureduceret materiale i emnet.

30 Endelig viser fig. 2 en dorn 20 tilpasset emnets 10 inderflade og forsynet med væskekanaler 21.

I fig. 3, som viser en del af et længdesnit svarende til centrale dele af fig. 2 og med trækringene forskudt eller 35 under forskydning fra hinanden i emnets aksiale retning, ses en central emnedel 11, i hvilken materialets vægtykkelse er reduceret hos emnet 10'. I overgangszonen 13, 14 16

DK 165824 B

mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse udformes kontaktflader mellem de mellemste delringe 75, 85 og materialet i overgangszonen. Derved styrer delringene formen af overgangsfladen mellem 5 materiale med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse.

Fig. 4 viser bærepladen 70 set oppefra med trækringen 71 i lukket stilling.

10

Af figuren fremgår placeringen af lejringerne for styrepillerne 31 og gennemgangene 78 henholdsvis de med gevind forsynede huller 72 til drivskruerne 32. De øvrige bæreplader, som er forsynet med trækringen 81 eller med fast-15 klemningsorganerne 51 eller 61 er anordnet på tilsvarende måde. Som tidligere nævnt er dog fastklemningsorganet 61 udelt, hvorfor sidestykker til drivorganerne 73 savnes.

Fig. 5 og 6 viser et anvendelseseksempel, hvor vægtykkel-20 sen hos et rørformet emne 15, 15', som er tillukket i sin ene ende, reduceres med begyndelse i emnets tillukkede ende. Trækringen 23 er derved fortrinsvis dimensioneret til før og ved trækningens påbegyndelse at ligge an med den mellemste delring og den øver s te delring mod det 25 rørformede emnes yderflade. Også her er trækringen sammensat af tre delringe 24, 25, 26 med væskekanaler 124, 125, 126. Delringene er dimensioneret på tilsvarende måde som de tidligere beskrevne delringe og sammenholdt af et ringsvøb 27. En dorn 26 samvirker med trækringen 23 ved 30 omformningen af emnet. Dornen er normalt anordnet med væskekanaler, der dog ikke fremgår af figurerne.

Fig. 6 viser, hvorledes omformningen er blevet påbegyndt, og en emnedel 16 med reduceret vægtykkelse er udformet i 35 emnets nederste del. Normalt fortsættes omformningen, indtil alt materiale i emnets cylindriske del har fået reduceret vægtykkelse. I det tilfælde, at f.eks. mun-

DK 165824B

17 dingsdelen allerede er formet, hvilket kan være tilfældet ved et sprøjtestøbt emne, afbrydes omformningen dog af emnet, når trækringen når frem til mundingsdelen. Overgangszonen mellem materiale med oprindelig vægtykkelse og 5 reduceret vægtykkelse angives i figuren med henvisningstallet 113.

Fig. 7 og 8 viser en alternativ udførelsesform, hvorved en trækring 29 er sammensat af kun to delringe 96, 97 med 10 separate væskekanaler 94, 95. Mellem delringene er der også i denne anvendelse fortrinsvis anordnet en vis termisk isolation. Ved behov kompletteres trækringen med en tredje delring med separat væskekanal og dimensioneret på den måde, der tidligere er blevet beskrevet. Også her 15 samvirker trækringen med en indvendig dorn 28, som normalt er indrettet med væskekanaler, der dog ikke fremgår af figurerne. Trækringen omformer mundingsdelen på et rørformet emne 17, der er tillukket i sin ene ende. I et område, der sædvanligvis er forholdsvis nær ved emnets 20 åbning, er der anordnet et perifert rundtomgående startspor 19, i hvilket materialetykkelsen er reduceret til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Startsporet fås på den måde, som tidligere er blevet beskrevet.

25 I fig. 8 er trækringen 29 forskudt i forhold til emnet ved hjælp af dornen 28, så at en emnedel 18 med reduceret vægtykkelse er opnået i tilslutning til emnets 17' åbning . 1 2 3 4 5 6 fig. 9 og 10 viser endnu en alternativ udførelsesform, 2 hvorved et centralt fastklemningsorgan 41a,b er anordnet 3 i området mellem trækringene 71 og 81. Fastklemningsorga 4 net er derved anordnet på en central bæreplade 40 med en 5 fast position i apparatet. Denne faste position opnås 6 f.eks. ved, at bærepladen er fastklemt ved styrepillerne 31. Den centrale bæreplade er endvidere anordnet med drivorgan 43a,b for forskydning af det centrale fastklem-

DK 165824B

18 ningsorgans to dele 41a, b til og’ fra de respektive deles arbejdsposition. I visse udførelsesformer er det centrale fastklemningsorgan anordnet med væskekanaler 141a,b. Øvrige organer i fig. 9 og 10 har tilsvarende organer i 5 fig. 1-4 og har i forekommende fald henvisningstal overensstemmende med henvisningstallene i disse figurer. Et sidestykke til fastklemningsorganet 51 savnes i denne udførelsesform.

10 Fig. 11 og 12 viser detaljeret de centrale områder i fig.

9 og 10, dvs. de områder, hvor emnets materialevæg er anordnet med et startspor henholdsvis hvor materialevæggen er undergået en tykkelsesreduktion i samvirke med trækringenes forskydning. Med henvisningstallet 112 markeres 15 et anlægsområde mellem emnets 10, 10' inderste overflade og dornens 20 yderflade fremkaldt ved en vis deformation af emnevæggen forårsaget af fastklemningsorganet 41a, når dette befinder sig i arbejdsstilling. Henvisningstallene 115, 116 angiver områder for anlæg mod dornen af inder-20 fladen på materialepartier af emnet 10', hvilke partier under trækningsforløbet er blevet reduceret i tykkelse.

Det centrale fastklemningsorgan 41 anordnes ifølge opfindelsen i overensstemmelse med et flertal af alternative 25 udførelsesformer. Disse udmærker sig ved, at fastklemningsorganet 41a,b i arbejdsstilling omslutter emnevæggen og derved danner i emnets periferiretning områdevis fordelte anlægsflader mod emnevæggens yderflade. Denne fordeling af anlægsfladerne bevirkes af fastklemningsorganet 30 f.eks. ved, at fastklemningsorganets mod emnet vendte flader ikke udgør cylinderflader med cirkulært tværsnit, men cylinderflader med f.eks. elliptisk eller mangehjørnet tværsnit. Fig. 13-15 viser eksempler på elementer 210', 210" og 210'" ifølge opfindelsen. Elementet 210' i 35 fig. 13 har i sin nederste del et cylindrisk vægparti 213 af amorft materiale i tilslutning af en lukket bunddel 211' af elementet, også den af amorft materiale. Fig. 14

DK 165824B

19 viser et element 210", hvor elementets ydre cylindriske flade har samme diameter langs elementets hele længde. Elementets lukkede bunddel 211" består også i denne udførelsesform af amorft materiale. Fig. 15 endelig viser 5 en udførelsesform, hvor elementets mundingskant 212 består af materiale med oprindelig tykkelse, medens resterende del af elementet har en udformning i overensstemmelse med den i fig. 14.

10 Ved det anvendelseseksempel, som er vist i fig. 1-4, placeres emnet 10 over dornen 20. Fastklemningsorganet 51 og trækringene 71 henholdsvis 81 befinder sig der i åben stilling svarende til den stilling, som vises i venstre del af fig. 2. Det omkring dornen placerede emne danner 15 kontaktflader med dornen. Når emnet har indtaget sin plads og ligger an mod det nederste fastklemningsorgans 61 tilbagefjedrende underlagsplade 64, forskydes det øverste fastklemningsorgan 51 sammen med trækringshalvdelene til lukket stilling. De to trækringe 71 og 81 går 20 ind i startsporet 12 og danner derved kontaktflader med emnets ydervæg, hvor vægtykkelsen er ureduceret, hvor vægtykkelsen er reduceret til sin mindste værdi og med overgangszonen mellem sidstnævnte to områder. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Fortrinsvis har emnets materiale en forhøjet temperatur, 2 dog liggende under TG, når det placeres på dornen. Mate 3 rialetemperaturen indstilles endeligt gennem varmeover- 4 førelse mellem dorn og emne henholdsvis mellem trækringe 5 og emne. Temperaturreguler ingen sker ved hjælp af den 6 væske, som strømmer gennem væskekanalerne 21 hos dornen 7 henholdsvis væskekanalerne 174, 175, 176 og 184, 185, 186 8 hos trækringene. Ved den varmeisolation, som findes mel 9 lem trækringenes delringe, opretholdes som regel en vis 10 temperaturforskel mellem forskellige materialeområder i 11 emnet. Delringene 74, 84 med den største inderdiameter varmer i den stilling, som vises i den højre del af fig.

2, materialet til en temperatur lige under TG med højst 20

DK 165824 B

15 °C. Delringene 75, 85 har en lignende funktion, medens delringene 76, 86 holder en temperatur vel under TG, fortrinsvis ved en temperatur, der ligger mindst 15 °C under TG, for at køle materialet, efter at det er undergået 5 tykkelsesreduktionen.

Når materialet har opnået . de fastsatte temperaturer, starter bunddelens drivanordninger rotationen af drivskruerne 32, hvorved bærepladerne 50, 70 og dermed fast-10 klemningsorganet 51 og trækringen 71 forskydes opad i figurerne og bærepladerne 60, 80 og dermed fastklemningsorganet 61 og trækringen 81 nedad i figurerne. Materialetykkelsen i emnet reduceres derved af trækringene, så længe forskydningen foregår. Samtidig forlænges emnet i 15 sin aksiale retning, idet forlængelsen er proportional med reduktionen af materialetykkelsen og med trækringenes aksiale forskydning. Forskydningshastighederne hos bærepladerne 50 og 60 er derved valgt således, at stillingerne af fastklemningsorganerne 51, 61 er tilpasset emnets 20 forlængelse. Eventuelle uregelmæssigheder optages af de tilbagefjedrende underlagsplader 54 henholdsvis 64.

Den mellemste trækring 75 henholdsvis 85 ligger an mod overgangszonen mellem materiale med reduceret tykkelse og 25 materiale med oprindelig tykkelse. Den mellemste delrings profil er valgt således, at materialet under omformnings forløbet danner kontaktflader mod delringens indvendige flade. Derved styrer delringen formen på overgangsfladen mellem materiale med reduceret tykkelse og materiale med 30 oprindelig tykkelse. Delringen har også en temperaturregulerende funktion ved, at der i de nævnte kontaktflader sker en varmeoverfØrsel, så at materialet i overgangszonen under hele trækningsforløbet holdes ved en temperatur i nærheden af TG. Specielt når trækningen sker 35 ved høj hastighed eller ved stor materialetykkelse er det nødvendigt, at den mellemste trækring har en god varme-afledende evne, for at materialet i overgangszonen ikke

DK 165824B

21 skal få for høj temperatur.

Efter at trækringene er blevet forskudt fra hinanden, så at den centrale emnedel 11 har fået en i forvejen bestemt 5 længde, afbrydes bærepladernes forskydning. Drivorganerne 53, 73, 83 forskyder derefter fastklemningsorganet 51 og trækringene 71 henholdsvis 81 til åben stilling, og det på den beskrevne måde dannede element fjernes fra dornen, hvorefter et nyt rørformet emne placeres på dornen, og 10 forløbet gentages.

Ved det dannede element udgør delen 11 med reduceret vægtykkelse et centralt parti, i hvilken parti elementet afskæres for at danne to symmetriske dele. Den respektive 15 ' del tilsluttes i enden med oprindelig vægtykkelse og en forform til anvendelse til f.eks. blæsning af en beholder er færdiggjort. De dele af forformen, som har reduceret vægtykkelse danner ved den fortsatte omformning udgangsmateriale for mundingsdelen hos den blivende beholder.

20

Ved anvendelse af den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform stemmer funktionen i princippet overens med den ovenfor beskrevne. Den indvendige dorn 28 udgør modhold for de kræfter, som opstår ved trækringens 23 forskydning i 25 emnets aksiale retning. Også i dette anvendelseseksempel er temperaturreguleringen i de forskellige materialeområder vigtig. Dornen 28 er normalt anordnet ved væskekanaler, som svarer til væskekanalerne 21 hos dornen 20 i fig. 2 og 3. I visse anvendelseseksempler reduceres tyk-30 kelsen hos alt materiale i emnets cylindriske del, mens i andre anvendelseseksempler omformningen afbrydes tidligere .

Den i fig. 7 og 8 viste udførelsesform kan anvendes i de 35 tilfælde, hvor et antal materialeområder bestående af materiale med reduceret tykkelse skal fremstilles. For hvert sådant materialeområde kræves et startspor, i hvil-

DK 165824B

22 ket reduktionen af materialets tykkelse påbegyndes. Ved fremstilling af elementet forskydes trækringen 29 til et første startspor, og trækringshalvdelene indtager arbejdsstillingen. Fra startsporet forskydes trækringen et 5 stykke i emnets aksiale retning under reduktion af materialetykkelsen, indtil det første materialeparti med reduceret vægtykkelse er blevet fremstillet. Trækringshalvdelene forskydes derefter fra hinanden, og trækringen forskydes til næste startspor, og trækringshalvdelene 10 indtager påny arbejdsstillingen. Trækringen forskydes nu igen i emnets aksiale retning for fremstillingen af et nyt materialeområde med reduceret materialetykkelse osv. Forløbet gentages, indtil det ønskede antal områder med reduceret materialetykkelse er opnået.

15

Ved den enkelrettede trækning, som er blevet beskrevet i tilslutning til fig.5-8 er emnet blevet vist lukket i sin ene ende. Lukningen har derved samvirket med en indvendig dorn for at optage de aksialt rettede kræfter, som kræves 20 under trækningsforløbet. Naturligvis er det muligt at anvende ydre fastklemningsorganer, som erstatter dornens funktion i denne henseende. Dette alternativ anvendes ved trækning af. rørformede emner, der er åbne i begge ender. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Ved udførelsesformen vist i fig. 9-12 indføres emnet 10 2 over dornen 20, indtil det slår an mod det nederste fast 3 klemningsorgan 61. Dette udgør herved et organ, som be 4 stemmer emnets aksiale stilling og derved sikrer, at em 5 nets spor 12 indtager en stilling, der er afpasset til 6 placeringen af trækringene 71, 81 lige som til fastklem 7 ningsorganet 41. Denne situation modsvares af den venstre 8 del af fig. 9. Drivorganerne 43, 73, 83 forskyder deref 9 ter fastklemningsorganet 41 henholdsvis trækringene 71, 10 81 til anlæg mod emnets yderflade i og indtil sporet 12.

11

Temperaturkonditioneringen af materialet i emnet sker derefter på tilsvarende måde som beskrevet tidligere, hvorhos den i visse anvendelseseksempler kompletteres med

DK 165824 B

23 væskestrømning i kanalerne 141 i fastklemningsorganet 41.

Denne situation modsvares af, hvad der vises i højre del af fig. 9 og detaljeret i fig. 11. I sin arbejdsstilling • omslutter det centrale fastklemningsorgan 41 emnet 10 i 5 sporets bund 12. Herved dannes der mod sporets bund anlægsflader, som er fordelt i et antal området langs med emnets omkreds. Anlægstrykket i disse flader medfører til gengæld, at kontaktflader dannes mellem emnets indvendige overflade og dornens overflade. Kontaktfladerne får stil-10 linger, som svarer til anlægsfladernes fordeling. Kontaktfladerne opstår ved, at fastklemningsorganet deformerer formen hos emnets indvendige begrænsningsflade. Fikseringsorganets anlægtryk er således valgt, at materialetykkelsen i sporets bund ved deformationen af formen ho-15 vedsagelig bibeholdes uforandret. En kontaktflade vises detaljeret i fig. 12 og har henvisningstallet 112.

Drivorganer i bunddelen 3: (fig. 1) roterer derefter drivskruerne 32, hvorved trækringene 71, 81 forskydes fra 20 hinanden i emnets aksialretning under samtidig omformning af materialevæggen og forlængelse af emnet.

Friktionen mellem emnet og dornen i de tidligere nævnte kontaktflader 112 fikserer derved emnets stilling på dor-25 nen og sikrer, at emnets omformning sker symmetrisk omkring sporet 12. Drivningen af bærepladen 60 er valgt således, at fastklemningsorganet 61 med sikkerhed forskydes væk fra rørets ende for ikke at indvirke på den forlængelse af røret, som sker i forbindelse med reducering af 30 emnevæggens tykkelse. Denne arbejdssituation svarer til fig. 10 og 12. I fig. 12 fremgår det endvidere, at i tilslutning til den strækning af materialet, som sker ved emnevæggens omformning sker der en kontraktion af emnet, hvorved dets inderflade forskydes til anlæg mod dornen 35 20. I figuren er sådanne anlægsflader markeret med henvisningstallene 115, 116. Udformningen af disse anlægs flader kompletterer den fastklemning af emnet i forhold

DK 165824B

24 til dornen, som opnås ved hjælp af det centrale fastklemningsorgan 41. Det har vist sig, at i de fleste anvendelseseksempler kræves den kompletterende fastklemning ved hjælp af anlægsflader 115, 116 ikke for at opnå den til-5 stræbte symmetriske omformning af emnet.

Beskrivelsen i det foregående afsnit viser, at den alternative udførelsesform, som er illustreret i fig. 9-12 tillader, at vilkårlig længde af emnet får reduceret ma-10 terialetykkelse. Det er således muligt at lade materialereduktionen omfatte emnets hele længde, at afbryde samme umiddelbart før emnets ender eller at lade den ske i et antal i emnets aksiale retning forlagte områder adskilt af materialepartier, hvor ingen materialereduktion har 15 fundet sted. For hvert område med reduceret materialetykkelse påbegyndes reduktionen af tykkelsen i et nyt' startspor.

Det har overraskende vist sig, at når emnet omformes ved 20 de ovenfor angivne temperaturer, fås forholdsvis små anlægstryk mellem emnets materiale og dornen, hvorfor der ikke opstår noget problem med efter afsluttet formning at skille det ved formningen dannede element fra dornen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Ved fremstillingen af et element som vist på fig. 13 re 2 duceres tykkelsen i en foretrukket anvendelse hos et i 3 begge ender åbent rørformet emne, hvorved der i den ene 4 ende af emnet, som senere skal tillukkes, lades et mate 5 rialeområde af amorft materiale tilbage, som efter op- 6 varmning tillukkes ifølge den i det foregående beskrevne 7 teknik. Fig. 14 og 15 angår udførelsesformer, hvor et 8 allerede tillukket rørformet emne af amorft materiale får 9 cylindriske vægpartier bestående af hovedsagelig mono- 10 aksialt orienteret materiale. I fig. 14 omfatter det 11 monoaksialt orienterede materiale elementet i hele dets længde, mens i fig. 15 mundingskanten 212 består af materiale, som ikke har undergået en sådan orientering.

DK 165824B

25

Ud over den krystallisation, som materialet får i forbindelse med den monoaksiale orientering, er det nu muligt gennem materialets opvarmning yderligere at forøge krystallisationen. Hvis elementet er en forform, som i et 5 efterfølgende trin skal omformes til en genstand, må krystallisationen dog ikke drives så langt, at materialets mulighed til fortsat omformning nedsættes væsentligt. Normalt tillades krystallisationen hos et element at gå op til maksimalt ca. 30%, når det skal omformes yderlige-10 te. Fortrinsvis lader man dog krystallisationen antage værdier mellem 10-25%, hvor den gennem den monoaksiale orientering fremkomne krystallisation maksimalt går op til ca. 17%.

15 I beskrivelse ovenfor er det forudsat, at reduktionen af materialetykkelsen til dens endelige værdi sker i et enkelt reduktionstrin. Det er dog også muligt at gennemføre et antal successive reduktionstrin og derved at formindske materialetykkelsen for i et sidste trin at reducere 20 materialetykkelsen til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Trækringen henholdsvis trækringene består derved af et antal delringe til den successive, trinvise reduktion af materialetykkelsen. Den i dette afsnit beskrevne udførelsesform tillempes fortrinsvis, når emnets materiale 25 har stor vægtykkelse, og/eller ved høje forskydningshastigheder hos trækringene. I ovenstående beskrivelse er der blevet vist rørformede emner med et cirkulært tværsnit. Det er givet, at opfindelsestanken også kan anvendes på rørformede emner med andre tværsnit.

30

Ovenstående beskrivelse angår plastmaterialet polyethy-lenterephthalat. De i beskrivelsen angivne værdier for tykkelsesreduktioner og temperaturer er derfor også knyttet til dette materiale. Der kendes dog inden for teknik-35 ken et stort antal materialer af typen polyester eller polyamid med lignende egenskaber, hvorfor opfindelsen som sådan helt eller delvis er anvendelig også på disse mate- 26

DK 165824B

rialer med tilpasning af tykkelsesreduktionerne og temperaturerne til de specifikke vilkår, som det respektive materiale stiller. Eksempler på materialer, som det rørformede element ifølge opfindelsen kan bestå af, er poly-5 hexamethylen-adipamid, polycaprolactam, polyhexamethylen-sebacamid, polyethylen-2,6 og 1,5-naphthalat, polytetra-methylen-1,2-dioxybenzoat og copolymere af ethylentereph-thalat, ethylenisophthalat og andre lignende polymerplas- ♦ ter.

10

De krystallisationsværdier, som angives i den foreliggende patentbeskrivelse henfører sig til den teori, som angives i publikationen "Die Makromolekulare Chemie" 176, 2459-2465 (1975).

15 20 25 1 35

Claims (4)

1. Rørformet element (210', 210'’, 210''') af polyethy-5 1‘enterephthalat eller lignende orienterbart termoplast-materiale og fortrinsvis lukket i den ené ende, dannet af et emne (10, 10', 15, 15’, 17, 17') som består af materiale med en krystallisation på mindre end 10%, hvilket element især er beregnet til beholderfremstilling, k e n-10 detegnet ved, at elementets (210', 210'', 210''') cylindriske del (18, 221', 221'', 221''') i hele eller en del af dens udstrækning består af materiale, som i hovedsagen alene er orienteret i elementets akseretning og med en krystallisation på maksimalt ca. 30%, hvorved mate-15 rialet i den cylindriske del er dannet ved reduktion af emnets tykkelse i det væsentlige under opretholdelse af diameteren af det eller de materialepartier i emnet, som har modsvarighed i elementets orienterede materiale, og hvorved materialet umiddelbart før tykkelsesreduktionen 20 har en temperatur ved eller højst 30 °C over dets glasovergangstemperatur, og den opnåede reducerede tykkelse og orientering svarer til, hvad et af emnets væg dannet ark vil få ved monoaksial strækning medførende materialeflydning under samme temperaturbetingelser. 25

2. Element ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det orienterede og krystalliserede materiale i elementets cylindriske del (18, 221', 221'', 221''') har i hovedsagen en konstant tykkelse. 30

3. Element ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det orienterede og krystalliserede materiale i elementets cylindriske del (221', 221'', 221''') er opnået ved dannelse af en overgangszone (13, 14, 113) mellem 35 et område (11, 16) af tyndere, orienteret materiale af den nævnte overgangszone til forlængelse i emnets akseretning af området for tyndere, orienteret materiale. DK 165824B

4. Element ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at det orienterede og krystalliserede materiale i elementets cylindriske del (221', 221'', 221''') er opnået ved at påføre aksielle kræfter på det 5 rørformede emne i amorf tilstand over en del (13, 14, 113. af emnet til reduktion af materialetykkelsen under samtidig forlængelse af emnet. 10 15 20 25 30 35