DK158143B - Fremgangsmaade og apparat til fremstilling af et roerformet element, som fortrinsvis er beregnet til beholderfremstilling - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art. Endvidere angår opfindelsen et apparat til udøvelse af den omhandlede fremgangsmåde.

DK 158143 B

5 Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2 606 355 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af hullegemer af termo-plastiske materialer med "krystallinsk" struktur, hvorved en forform først strækkes aksialt under samtidig formindskelse af diameteren og derefter blæses op til 10 opnåelse af en beholder med biaksialt orienteret beholdervæg.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 15 anførte, medfører væsentlige fordele i forhold til den fra ovennævnte offentliggørelsesskrift kendte teknik.

Således opnås en højere hastighed ved reduktionen af materialetykkelsen. Desuden får overgangszonen mellem 20 materiale med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse altid en i forvejen bestemt form, samtidig med at længden af partierne med reduceret vægtykkelse er veldefineret beroende på, at emnets omformning er mekanisk styret i selve overgangszonen. Ved 25 f.eks. fremstilling af et element til to sammenhængende præforme og udgående fra et rørformet emne, fordobles desuden produktionshastigheden ved, at trækningen begynder i en central zone og fra denne samtidig fortsætter mod rørets to ender. Efter afkapningen af det 30 dannede element og lukning af de afkappede dele fås to præforme, hvor overgangszonen mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret tykkelse altid har en i forvejen bestemt form og har materialeegenskaber, som er ens fra præform til præform og styret 35 af værktøjets udformning.

2

DK 158143 B

Ved fremstilling af et element ifølge opfindelsen udgår man fra et rørformet emne af polyethylenterephthalat eller dermed lignende termoplastmateriale og med materialet i amorf tilstand. I et eller flere på hinanden 5 følgende forløb reduceres emnets materialetykkelse, f.eks. ved polyethylenterephthalat til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Reduktionen sker enten langs emnets hele længde eller i et eller flere partier af emnet. I visse anvendelser anvendes derved en trækring, som har en 10 indvendig omkreds sat i forhold til emnets udvendige omkreds på en sådan måde, at trækringen ved forskydningen i emnets aksiale retning fremkalder en reduktion af materialetykkelsen. Materialet har derved umiddelbart før reduktionen af tykkelsen en temperatur i området for 15 eller liggende under materialets glasovergangstemperatur, i fortsættelsen forkortet til TG, og fortrinsvis en temperatur, der maksimalt afviger fra TG med 15 ’C. Selv om opfindelsens tekniske effekt fås ved væsentlig lavere temperatur, er det fordelagtigt at anvende en 20 udgangstemperatur i nærheden af TG, f.eks. liggende under TG med 1 - 3 °C, eftersom denne udgangstemperatur hos materialet muliggør en høj hastighed ved trækringen med et indvendigt formningsorgan beliggende inde i emnet, hvorved det indvendige formningsorgan har en ydre 25 begrænsning tilpasset mod emnets indvendige begrænsningsflade. I andre anvendelser anvendes kun det indvendige formningsorgan. Ved trækringen og/eller det indvendige formningsorgans forskydning i emnets aksiale retning reduceres materialetykkelsen i emnet ved kontakt 30 med trækringen og/eller formningsorganet. Under omformningsforløbet dannes en overgangszone mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret tykkelse, hvilken overgangszone successivt forskydes i emnets aksiale retning. Under formningsprocessen sker en 35 varmeudvikling, men materiale i overgangszonen holdes under omformningsforløbet ved en temperatur, der ligger i nærheden af TG, ved varmeafledning til trækringen og/el- 3

DK 158143 B

ler organet, der er anordnet inde i det rørformede emne.

I visse anvendelser tillades dog materialet i overgangszonen at antage en temperatur, der overstiger TG med maksimalt 30 °C og fortrinsvis med maksimalt 15 °C.

5 I visse anvendelser køles materialet i området ind til overgangszonen til en temperatur, der ligger under TG umiddelbart efter, at dets tykkelse er blevt reduceret.

10 Ifølge opfindelsen gives der mulighed for at frembringe et element, som har materialepartier med i det væsentlige monoaksial orientering og med reduceret vægtykkelse, og hvis udvendige omkreds er formindsket og/eller hvis indvendige omkreds er blevt forøget i sammenligning med 15 omkredsen hos tilsvarende materialepartier i emnet.

I det tilfælde, at partier med reduceret vægtykkelse skal fremstilles i områder, der er beliggende mellem emnets ender, påbegyndes tykkelsesreduktionen ved indpresning af 20 et eller flere perifert rettede spor i emnevæggen, samtidig med, at emnet udvendigt udsættes for strækkræfter i sin aksiale retning. I sporene reduceres ved strækningen vægtykkelsen til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse, samtidig med at emnet forlænges i 25 aksial retning. Den fortsatte reduktion af emnevæggens tykkelse sker ved, at trækringen sættes ind i det eller de nævnte spor og forskydes i emnets retning. I visse anvendelser anvendes to ringe, hvorved reduktionen udgående fra et vist spor af vægtykkelsen samtidig sker i 30 retning mod emnets to ender.

I det tilfælde, at emnet er tillukket i sin ene ende, og reduktion af vægtykkelsen skal ske ind til tillukningen, forskydes fortrinsvis trækringen fra tillukningen mod 35 emnets anden ende. I visse anvendelser lader man derved tykkelsesreduktionen fortsætte langs emnets hele længde.

4

DK 158143 B

Ved de anvendelser, hvor emnet består af et i begge ender åbent rør, tillukkes dette i visse tilfælde efter tykkelsesreduktionen ved opvarmning af materialet i elementets ene ende, hvorefter materialet sammenpresses i 5 en form, som f.eks. er skålformet. I beskrivelsen til tysk patent nr. 1 704 119 gives eksempel på en teknik, som er egnet for sådan tillukning.

Reduktion af materialetykkelsen i flere trin anvendes 10 fortrinsvis i det tilfælde, hvor materialet er så tykt. at der foreligger vanskeligheder med at aflede tilstrækkelig varmeeffekt fra overgangszonen. Ved at reducere materialetykkelsen et antal gange før den sidste tykkelsesreduktion fås et tyndere materiale, hvilket 15 letter varmetransporten fra overgangszonen til den anliggende trækring og/eller det indvendige formningsorgan.

Opfindelsen angår som anført tillige et apparat til 20 udøvelse af den nævnte fremgangsmåde og af den i indledningen til krav 8 angivne art. Apparatet er ejendommeligt ved det i kravets kendetegnende del anførte.

25 Ifølge en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen til at frembringe et element indgår der to trækringe. Aksialt med de to trækringe og inden i disse er der anordnet en dorn, omkring hvilken ved trækning et rørformet emne placeres. Separate fastklemningsorganer er 30 endvidere anordnet i tilslutning til emnets endepartier.

Hver trækring består af to trækringshalvdele, som af et drivorgan forskydes mellem en arbejdsstilling, hvor trækringshalvdelene ligger an mod hinanden, og en åben stilling, hvor trækringshalvdelene er skilt fra hinanden.

35 Den åbne stilling anvendes ved indsætning eller udtagning af det rørformede emne henholdsvis det fremstillede element fra apparatet.

5

DK 158143 B

Drivorganer er endvidere anordnet til trækringenes og fastklemningsorganernes forskydning i emnets aksiale retning. I det mindste ved trækringenes forskydning mod det rørformede emnes ender er trækringenes bevægelse 5 koblet til fastklemningsorganernes bevægelse, således at ind til hinanden placerede trækring og fastklemningsorgan forskydes i samme retning, og således at forholdet mellem henholdsvis trækrings- og fastklemningsorganhastighed er bestemt af den tykkelsesreduktion, som materialet i det 10 rørformede emne skal undergå. Ved f.eks. reducering af emnets vægtykkelse til 1/3 af den oprindelige tykkelse skal forholdet mellem fastklemningsorganets og trækringens hastighed være 2/3, ved reducering til 1/2 af den oprindelige tykkelse skal forholdet være 1/2 osv.

15

Fastklemningsorganerne er anordnet med aksialt bevægelige fjedringselementer, mod hvilket det rørformede emnes kanter ligger an. Eventuelle længdetolerancer ved emnet såvel før trækningen som under denne optages af 20 fjedringselementerne.

Hver trækring består i en udførelsesform for opfindelsen af tre delringe med en vis termisk isolering imellem disse. Hver delring er anordnet med kanaler for væske, hvor 25 væsken enten varmer eller køler delringen. Ligeledes er den tidligere nævte dorn anordnet med kanaler til væske.

Den mellemste delring omfatter den del af trækringen, mod hvilken overgangszonen mellem materialet med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse 30 udformes under trækningen af det rørformede emne.

Ved trækning af et rørformet emne placeres dette omkring dornen og således, at det fastholdes af fastklemnings-organerne. I det rørformede emne er der forinden, på den 35 ovenfor beskrevne måde, arrangeret et centralt, rundt-gående spor, i hvis bund vægtykkelsen er reduceret til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Trækringshalvdelene

c DK 158143 B

forskydes derefter til arbejdsstillingen. Formen på den aksiale længde af de dele af trækringene, som føres ind i sporet, stemmer overens med formen på og den aksiale længde af sporet. Fortrinsvis er emnets materiale i det 5 blivende trækområde allerede før placeringen på dornen opvarmet til en temperatur i nærheden af men liggende under TG. Gennem de kontaktflader, som dannes mellem emnets materiale og trækringene samt dornen, får materialet korrekt trækningstemperatur.

10

Under selve trækningsforløbet forskydes trækringene og fastklemningsorganerne af drivorganer i retning fra sporet, hvorved det tidligere angivne hastighedsforhold mellem trækringe og fastklemningsorganer opretholdes.

15 Materialetykkelsen i emnet reduceres derved af trækringene, så længe forskydningen pågår. Samtidig forlænges emnet i aksial retning.

Væsentlig for apparatet er temperaturkontrollen af mate-20 rialet i overgangszonen mellem amorft materiale med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret tykkelse. Trækringen har en indvendig profil, der er tilpasset den forånding af materialetykkelsen, som sker i overgangszonen. Profilen er valgt således, at der i 25 overgangszonen ligesom foran og efter denne under trækningsforløbet dannes kontaktflader mod trækringens indvendige overflade. Derved styrer trækringen formen på overgangsoverfladen i overgangszonen. Ved varmeledning mellem materialet i emnet og trækringene henholdsvis 30 dornen reguleres temperaturen i materialet i emnet under hele trækningsforløbet. Specielt vigtigt er det, at den delring af trækringen, som har kontakt med materalet i overgangszonen, holder emnets materiale ved en temperatur i nærheden af TG.

I en forenklet udførelsesform for opfindelsen anvendes en enkelt trækring, som fra et startspor forskydes gradvis 35

DK 158143 B

7 helt ud til kanten af en af emnets ender. Herved fås et element, som har reduceret vægtykkelse blot i sin ene ende. I denne udførelsesform anvendes fortrinsvis en indvendig dorn som modhold til optagelse af de aksialt 5 rettede kræfter, som opstår under reduceringen af vægtykkelsen. Trækringens forskydning afbrydes ved visse anvendelser, inden den passerer over det rørformede emnes kant. Efter trækningen omgives kanten derved af en krans, hvor væggens tykkelse ikke er reduceret. Det element, som 10 derved er blevt fremstillet, er egnet til at blive anvendt som præform, eventuelt efter en vis omformning af kransen, dvs. den blivende mundingskant, til en beholder, som er beregnet til at skulle tilsluttes f.eks. med en såkaldt "crown cork". Før omformningen af elementet til 15 beholder stabiliseres den blivende munding ved opvarmning og termisk krystallisation. Almindeligvis lader man krystallisationen foregå så længe, at materialet i den ovenfor nævnte krans bliver uigennemsigtigt.

20 I en foretrukket udførelsesform for opfindelsen anordnes i emnet et startspor med sådan aksial længde, at også et fastklemningsorgan sammen med trækringen henholdsvis trækringene beredes plads i sporet. Fastklemningsorganet holder i det mindste under det indledende stadie af 25 trækringens henholdsvis trækringenes forskydning partier af materialevæggen i sporets bund trykket mod dornen.

Herved fastholdes emnets stilling i forhold til dornen. I den udførelsesform for opfindelsen, hvor to trækringe forskydes fra hinanden, er fastklemningsorganet anordnet 30 for indgreb mod emnevæggen i et område beliggende mellem trækringene. Ved fastholdningen af emneet mod dornen sikres, at materialet på begge sider af sporet opnår reduceret tykkelse i samme udstrækning og i hovedsagen med monoaksial orientering.

Ved anvendelse af et fastklemningsorgan ifølge det foregående afsnit gives der mulighed for at tilvejebringe 35 8

DK 158143 B

vilkårlig aksial længde på det område, i hvilket materialevæggens tykkelse reduceres. I visse anvendelser lader man derved materialevæggen langs emnets hele længde få en sådan reduktion, mens man i andre anvendelser afbryder 5 tykkelsesreduktionen, inden trækringen henholdsvis trækringene når frem til og passerer ud over emnets ende eller ender. Ved at lade et område bestående af amorft materiale tilbage længst ude på emnets ende eller ender fås et materialeparti, som f.eks. er velegnet til at 10 blive tillukket for at danne bund i en præform f.eks. med anvendelse af den teknik, som er beskrevet i DE patenskrift nr. 1 704 119 eller for efter termisk krystallisation at danne en mundingskant for samvirke med en såkaldt "crown cork".

15 I en alternativ udførelsesform reduceres ved hjælp af trækringen materialevæggen i et i bunden tillukket, rørformet emne, som i sin mundingsdel allerede er anordnet med lukningsorgan, f.eks. forsynet med gevind. Det emne, 20 hvis materiale er beregnet til at undergå tykkelsesreduktionen er derved fremstillet ifølge en eller anden tidligere kendt teknik, f.eks. ved sprøjtestøbning eller ekstrudering med efterfølgende tillukning og formning af bund og mundingsparti. I visse anvendelser udformes her 25 startsporet ifølge den ovenfor beskrevne måde, medens ved andre anvendelser en startanvisning eller startsporet delvis eller fuldstændigt tilvejebringes i forbindelse med sprøjtestøbningen af præpformen.

30 Ved reduktion af emnevæggens materialetykkelse ved hjælp af en udvendig trækring fås som allerede angivet også en vis reduktion af emnets indvendige diameter. Dornen inde i emnet udgør derved et formningsorgan, som bestemmer størrelsen af denne diameterformindskelse. Det har derved 35 overraskende vist sig, at inden for de ovenfor angivne temperaturintervaller for materialet under omformningsforløbet indebærer det ved sammentrækningen frem- 9

DK 158143 B

kaldte anlæg af materialevæggen mod dornen forholdsvis små anlægstryk mellem emnevæggens inderflade og dornens yderflade, hvorfor der ikke opstår noget problem med efter afsluttet formning - trækning - af emnet at skille 5 det dannede element fra dornen.

I visse anvendelsesformer for apparatet fordres ikke nogen indvendig dorn, men elementet tillades at antage en indvendig omkreds, der er mindre end den oprindelige 10 omkreds. Ved i andre anvendelser at vælge en indvendig dorn, hvis udvendige omkreds er mindre end emnets indvendige omkreds, er det muligt ved trækningen at styre reduktionen af emnets indvendige omkreds til en for den specielle anvendelse tilpasset værdi.

15

Opfindelsen vil nu blive forklaret nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et trækapparat i perspektiv, 20 fig. 2 viser et længdesnit gennem trækapparatet ifølge fig. 1 med trækapparatets trækringe i udgangsstilling før trækning, 25 fig. 3 viser en del af et længdesnit svarende til fig. 2 med trækringene forskudt fra hinanden, fig. 4 viser en bæreplade anordnet med en trækring i arbejdsstilling, 30 fig. 5 viser et længdesnit gennem et rørformet emne med en trækring i startstilling, fig. 6 viser et længdesnit af et rørformet emne under 35 trækning i retning fra sin tillukkede del,

DK 158143 B

10 fig. 7 viser et snit af et rørformet emne med en trækring i startposition for trækning af emnet i et kortere område i dets ene ende, 5 fig. 8 viser et snit af det rørformede emne ifølge fig. 7 med trækringen i slutposition, fig. 9 viser et længdesnit gennem et trækapparat med et centralt fastklemningsorgan og med trækringene hen-10 holdsvis fastklemningsorganerne i udgangspositioner før trækning, fig. 10 viser en del af et længdesnit svarende til fig. 9 med trækringene forskudt fra hinanden, 15 fig. 11 viser det centrale område ifølge fig. 9 i detaljer, fig. 12 viser det centrale område ifølge fig. 10 i detal-20 jer, og fig. 13 - 15 viser alternative udførelsesformer for elementet.

25 I fig. 1, som viser et overskueligt perspektivbillede af et trækapparat ifølge opfindelsen, findes en bunddel 30, fra hvilken der udgår et antal i figuren vertikalt anordnede styresøjler 31. Beskrivelsen er i fortsættelsen knyttet til denne orientering af apparatet, men apparatet 30 ifølge opfindelsen er ikke bundet til en sådan speciel orientering. I fortsættelsen anvendes af og til betegnelserne "øverste" og "nederste" eller lignende betegnelser i tilslutning til forskellige organer, hvor disse betegnelser kun anvendes for klarheds skyld.

I tilslutning til bunddelen er der anordnet drivorganer med udvekslinger (ikke vist i figuren) til et antal pa- 35

DK 158143 B

11 rallelt med styresøjlerne anordnede drivskruer 32. Vinkelret mod styresøjlerne og drivskruerne er der anord-net fire bæreplader 50, 60, 70, 80. I hver bæreplade findes lejringer passende til styresøjlerne 31 samt 5 gevindhuller 52, 62, 72, 82 for samvirke med et antal af drivskruerne 32. Endvidere er pladerne anordnet med gennemgange 58, 68, 78, 88 til de drivskruer, som ikke er i gevindindgreb med den aktuelle bæreplade. Den øverste og den nederste bæreplade 50 henholdsvis 60 er anordnet 10 for samvirke med de to drivskruer 32a og c, medens de to mellemliggende bæreplader 70 henholdsvis 80 er anordnet for samvirke med de to resterende drivskruer 32b og d. Endvidere er drivskruernes øverste dele, som samvirker med bærepladerne 50 og 70 forsynet med gevind i modsat 15 retning af drivskruernes nederste dele, som samvirker med bærepladerne 60 og 80. Dette indebærer, at ved drivskruernes rotation forskydes de to øverste bæreplader i samme retning, men modsat den retning, i hvilken de to nederste bæreplader forskydes. Eftersom den øverste og 20 den nederste bæreplade drives af skruerne 32a og c og de to mellemste bæreplader af skruerne 32b og d, bestemmes forskydningshastigheden for respektive bæreplader af rotationshastigheden og stigningen af de skruer, med hvilke den respektive bæreplade samvirker. Stigningen på 25 drivskruernes gevind er valgt således, at den øverste og den nederste bæreplade altid forskydes med lavere hastighed end de to mellemste. I udgangspositionen befinder de to mellemste plader sig tæt ind til hinanden, og den øverste henholdsvis den nederste plade i 30 stillingerne, som tillader forskydning mod styresøjlernes endeområder. Efter afsluttet forskydning har de to mellemste bæreplader nærmet sig den øverste henholdsvis den nederste bæreplade.

35 Den øverste bæreplade 50 og den nederste bæreplade 60 er anordnet med fastklemningsorganer 51 henholdsvis 61 for fastholdning af hver sin ende af et rørformet emne 10.

12

DK 158143 B

Emnet er anordnet med et fortrinsvis centralt rundtgående startsspor 12 (fig. 2), i hvilket materialets tykkelse er ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Startsporet udformes fortrinsvis før emnets placering i apparatet, ved at et 5 ydre tryk føres mod materialevæggen, f.eks. ved hjælp af et antal samvirkende ruller, samtidig som det rørformede emne udsættes for strækkræfter i sin aksiale retning. Ved dannelsen af startsporet opnås ved hjælp af rullerne og ved strækningen i en forudbestemt aksial længde hos 10 sporet, som derved får en profil stort set overensstemmende med profilen hos de dele af trækringene, som ved omformningen af emnet til elementet indføres i sporet (jvf. beskrivelsen til fig. 2 nedenfor). Når startsporet udformes, sker der en forlængelse af det 15 rørformede emne i aksial retning. De to mellemste bæreplader 70 og 80 er anordnet med hver sin trækring 71 henholdsvis 81, hvor den sidstnævnte trækring er skjult i figuren. Den øverste bæreplades fastklemningsorgan 51 og de to mellemste bærepladers trækringe 71 og 81 består af 20 to halvdele 51a,b, 71a,b henholdsvis 81a,b, som af drivorganerne 53, 73, 83 forskydes til og fra den lukkede stilling som vist i figuren (fastklemningsorganet 81 er skjult i figuren).

25 I fig. 2 som viser et længdesnit gennem trækapparatet ifølge fig. 1 illustrerer den venstre del af figuren apparatet nær det øverste fastklemningsorgan 51, og de to trækringe 71, 81 befinder sig i åben stilling, og den højre del af figuren illustrerer apparatet nær det øver-30 ste fastklemningsorgan 51, og de to trækringe 71, 81 befinder sig i lukket stilling (arbejdsstilling).

I figuren findes også emnet 10. I dets centrale del er der anordnet et perifert, rundtomgående startspor 12, 35 udformet ifølge ovenstående beskrivelse.

13

DK 158143 B

Ud over, hvad der fremgår af fig. 1, viser fig. 2, at de øverste og nederste fastklemningsorganer 51, 61 er anordnet med tilbagefjedrende underlagsplader 54 henholdsvis 64, mod hvilke det rørformede emnes 10 ende-5 kanter ligger an. Fjedre 55, 65 omsluttende styreorganer 56 henholdsvis 66 for underlagspladerne 54 henholdsvis 64 med styreorganerne fastskruede i underlagspladerne fremkalder den nødvendige tilbagefjedrende funktion.

10 Figuren viser endvidere, at de to trækringe 61 henholdsvis 81 består af to trækringshalvdele 71a,b henholdsvis 81a,b. Hver trækring er opdelt i tre delringe 74, 75, 76 henholdsvis 84, 85, 86, som igen hver og en består af to delringshalvdele. Delringene adskilles af en vis termisk 15 isolation. Delringene holdes fast til hinanden ved hjælp af ringsvøb 77a,b henholdsvis 87a,b, for tilsammen at danne trækringenes to trækringshalvdele. I hver delring findes kanalerne 174, 175, 176 og 184, 185, 186 for transport af væske.

20

Trækringens delringe udgøres af en delring 74 henholdsvis 84 med en indvendig omkreds tilpasset omkredsen af materiale i emnet, hvor materialetykkelsen ikke er reduceret, en delring 76 henholdsvis 86 med en indvendig 25 omkreds tilpasset omkredsen af materiale i emnet, hvor materialetykkelsen er reduceret, og en delring 75 henholdsvis 85 for at danne kontaktflader mod materialet i overgangszonen mellem reduceret og ureduceret materialetykkelse i emnet.

30

Endelig viser fig. 2 en dorn 20 tilpasset emnets 10 inderflade og forsynet med væskekanaler 21.

I fig. 3, som viser en del af et længdesnit svarende til 35 centrale dele af- fig. 2 og med trækringene forskudt eller under forskydning fra hinanden i emnets aksiale retning, ses en central emnedel 11, i hvilken materialets væg- 14

DK 158143 B

tykkelse er reduceret hos emnet 10'. I overgangszonen 13, 14 mellem materiale med oprindelig tykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse udformes kontaktflader mellem de mellemste delringe 75, 85 og materialet i 5 overgangszonen. Derved styrer delringene formen af overgangsfladen mellem materiale med oprindelig vægtykkelse og materiale med reduceret vægtykkelse.

Fig. 4 viser bærepladen 70 set oppefra med trækringen 71 10 i lukket stilling.

Af figuren fremgår placeringen af lejringene for styresøjlerne 31 og gennemgangene 78 henholdsvis de med 15 gevind forsynede huller 72 til drivskruerne 32. De øvrige bæreplader, som er forsynet med trækringen 81 eller med fastklemningsorganerne 51 eller 61 er anordnet på tilsvarende måde. Som ovenfor anført er dog fastklemningsorganet 61 udelt, hvorfor sidestykkerne til 20 drivorganerne 73 savnes.

Fig. 5 og 6 viser et anvendelseseksempel hvor vægtykkelsen hos et rørformet emne 15, 15', som er tillukket i sin ene ende, reduceres med begyndelse i emnets 25 tillukkede ende. Trækringen 23 er derved fortrinsvis dimensioneret til før og ved trækningens påbegyndelse at ligge an med den mellemste delring og den øverste delring mod det rørformede emnes yderflade. Også her er trækringen sammensat af tre delringe 24,25, 26 med 30 væskekanaler 124, 125, 126, Delringene er dimensioneret på tilsvarende måde som de tidligere beskrevne delringe og sammenholdt af et ringsvøb 27. En dorn 26 samvirker med trækringen 23 ved omformningen af emnet. Dornen er normalt anordnet med væskekanaler, der dog ikke fremgår 35 af figurerne.

15

DK 158143 B

Fig. 6 viser, hvorledes omformningen er blevet påbegyndt, og en emnedel 16 med reduceret vægtykkelse er udformet i emnets nederste del. Normalt fortsættes omformningen, indtil alt materiale i emnets cylindriske del har fået 5 reduceret vægtykkelse. I det tilfælde, at f.eks. mundingsdelen allerede er formet, hvilket kan være tilfældet ved et sprøjtestøbt emne, afbrydes omformningen dog af emnet, når trækringen når frem til mundingsdelen. Overgangszonen mellem materiale med oprindelig 10 vægtykkelse og reduceret vægtykkelse angives i figuren med henvisningstallet 113.

Fig. 7 og 8 viser en alternativ udførelsesform for opfindelsen, hvor en trækring 29 er sammensat af kun to 15 delringe 96, 97 med separate væskekanaler 94, 95. Mellem delringene er der også i denne anvendelse fortrinsvis anordnet en vis termisk isolation. Ved behov kompletteres trækringen med en tredje delring med separat væskekanal og dimensioneret på den måde, der er beskrevet ovenfor.

20 Også her samvirker trækringen med en indvendig dorn 28, som normalt er indrettet med væskekanaler, der dog ikke fremgår af figurerne. Trækringen omformer mundingsdelen på et rørformet emne 17, der er tillukket i sin ene ende.

I et område, der sædvanligvis er forholdsvis nær ved 25 emnets åbning, er der anordnet et perifert rundtomgående startspor 19, i hvilket materialetykkelsen er reduceret til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Startsporet fås på den måde, som tidligere er blevet beskrevet.

30 I fig. 8 er trækringen 29 forskudt i forhold til emnet ved hjælp af dornen 28, så at en emnedel 18 med reduceret vægtykkelse er opnået i tilslutning til emnets 17' åbning.

35 Fig. 9 og 10 viser endnu en alternativ udførelsesform for opfindelsen, hvor et centralt fastklemningsorgan 41a,b er anordnet i området mellem trækringene 71 og 81.

16

DK 158143 B

Fastklemningsorganet er derved anbragt på en central bæreplade 40 med en fast position i apparatet. Denne faste position opnås f.eks. ved, at bærepladen er fastklemt ved styresøjlerne 31. Den centrale bæreplade er 5 endvidere udstyret med drivorgan 43a,b for forskydning af det centrale fastklemningsorgans to dele 41a,b til og fra de respektive deles arbejdsposition. I visse udførelsesformer er det centrale fastklemningsorgan anordnet med væskekanaler 141a,b. Øvrige organer i fig. 9 10 og 10 har tilsvarende organer i fig. 1-4 og har i forekommende fald henvisningstal overensstemmende med henvisningstallene i disse figurer. Et sidestykke til fastklemningsorganet 51 savnes i denne udførelsesform.

15 Fig. 11 og 12 viser detaljeret de centrale områder i fig.

9 og 10, d.v.s. de områder, hvor emnets materialevæg er udformet med et startspor henholdsvis hvor materialevæggen er undergået en tykkelsesreduktion i samvirke med trækringenes forskydning. Med henvisningstallet 20 112 markeres et anlægsområde mellem emnets 10, 10' inderste overflade og dornens 20 yderflade fremkaldt ved en vis deformation af emnevæggen forårsaget af fastklemningsorganet 41a, når dette befinder sig i arbejdsstilling. Henvisningstallene 115, 116 angiver områder for 25 anlæg mod dornen af inderfladen på materialepartier af emnet 10', hvilke partier under trækningsforløbet er blevet reduceret i tykkelse.

Det centrale fastklemningsorgan 41 anordnes ifølge 30 opfindelsen i overensstemmelse med et flertal af alternative udførelsesformer. Disse udmærker sig ved, at fastklemningsorganet 41a,b i arbejdsstilling omslutter emnevæggen og derved danner i emnets periferiretning områdevis fordelte anlægsflader mod emnevæggens yder-35 flade. Denne fordeling af anlægsfladerne bevirkes af fastklemningsorganet f.eks. ved, at fastklemningsorganets mod emnet vendte flader ikke udgør cylinderflader med

17 DK 158143B

cirkulært tværsnit, men cylinderflader med f.eks. elliptisk eller mangehjørnet tværsnit.

Fig. 13-15 viser eksempler på elementer 210', 210'' og 5 210''' fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Elementet 210' i fig. 13 har i sin nederste del et cylindrisk vægparti 213 af amorft materiale i tilslutning til en lukket bunddel 211' af elementet, også den af amorft materiale. Fig. 14 viser et element 210,?, hvor 10 elementets ydre cylindriske flade har samme diameter langs elementets hele længde. Elementets lukkede bunddel 211'’ består også i denne udførelsesform af amorft materiale. Fig. 15 viser endelig en udførelsesform, hvor elementets mundingskant 212 består af materiale med 15 oprindelig tykkelse, medens resterende del af elementet har en udformning i overensstemmelse med den i fig. 14.

Ved anvendelse af opfindelsen ifølge det anvendel-sesekempel, som vises i fig. 1-4, placeres emnet 10 over 20 dornen 20. Fastklemningsorganet 51 og trækringene 71 henholdsvis 81 befinder sig der i åben stilling svarende til den stilling, som vises i venstre del af fig. 2. Det omkring dornen placerede emne danner kontaktflader med dornen. Når emnet har indtaget sin plads og ligger an mod 25 det nederste fastklemningsorgans 61 tilbagefjedrende underlagsplade 64, forskydes det øverste fastklemningsorgan 51 sammen med trækringshalvdelene til lukket stilling. De to trækringe 71 og 81 går ind i startsporet 12 og danner derved kontaktflader med emnets ydervæg, 30 hvor vægtykkelsen er ureduceret, hvor vægtykkelsen er reduceret til sin mindste værdi og med overgangszonen mellem sidstnævnte to områder.

Fortrinsvis har emnets materiale en forhøjet temperatur, 35 dog liggende under TG, når det placeres på dornen. Materialetemperaturen indstilles endeligt gennem varme-overførsel mellem dorn og emne henholdsvis mellem træk 18

DK 158143 B

ringe og emne. Temperaturreguleringen sker ved hjælp af den væske, som strømmer gennem væskekanalerne 21 hos dornen henholdsvis væskekanalerne 174, 175, 176 og 184, 185, 186 hos trækringene. Ved den varmeisolation, som 5 findes mellem trækringenes delringe, opretholdes som regel en vis temperaturforskel mellem forskellige materialeområder i emnet. Delringene 74, 84 med den største inderdiameter varmer i den stilling, som vises i den højre del af fig. 2, materialet til en temperatur lige 10 under TG med højst 15 °C. Delringene 75, 85 har en lignende funktion, medens delringene 76, 86 holder en temperatur vel under TG, fortrinsvis ved en temperatur, der ligger mindst 15 °C under TG, for at køle materialet, efter at det er undergået tykkelsesreduktionen.

15 Når materialet har opnået de fastsatte temperaturer, starter bunddelenes drivanordninger rotationen af drivskruerne 32, hvorved bærepladerne 50, 70 og dermed fastklemningsorganet 51 og trækringen 71 forskydes opad 20 som vist på figurerne og bærepladerne 60, 80 og dermed fastklemningsorganet 61 og trækringen 81 nedad som vist på figurerne. Materialetykkelsen i emnet reduceres derved af trækringene, sålænge forskydningen foregår. Samtidig forlænges emnet i sin aksiale retning, idet forlængelsen 25 er proportional med reduktionen af materialetykkelsen og med trækringenes aksiale forskydning. Forskydningshastighederne hos bærepladerne 50 og 60 er derved valgt således, at stillingerne af fastklemningsorganerne 51, 61 er tilpasset emnets forlængelse. Eventuelle uregel-30 mæssigheder optages af de tilbagefjedrende underlags plader 54 henholdsvis 64.

Den mellemste trækring 75 henholdsvis 85 ligger an mod overgangszonen mellem materiale med reduceret tykkelse og 35 materiale med oprindelig tykkelse. Den mellemste delringsprofil er valgt således, at materialet under omformningsforløbet danner kontaktflader mod delringens 19

DK 158143 B

indvendige flade. Derved styrer delringen formen på overgangsfladen mellem materiale med reduceret tykkelse og materiale med oprindelig tykkelse. Delringen har også en temperaturregulerende funktion ved, at der i de nævnte 5 kontaktflader sker en varmeoverførsel, så at materialet i overgangszonen under hele trækningsforløbet holdes ved en temperatur i nærheden af TG. Specielt når trækningen sker ved høj hastighed eller ved stor materialetykkelse er det nødvendigt, at den mellemste trækring har en god 10 varmeafledende evne, for at materialet i overgangszonen ikke skal få for høj temperatur.

Efter at trækringene er blevet forskudt fra hinanden, så at den centrale emnedel 11 har fået en i forvejen bestemt 15 længde, afbrydes bærepladernes forskydning. Drivorganerne 53, 73, 83 forskyder derefter fastklemningsorganet 51 og trækringene 71 henholdsvis 81 til åben stilling, og det på den beskrevne måde dannede element fjernes fra dornen, hvorefter et nyt rørformet emne placeres på dornen, og 20 forløbet gentages.

Ved det dannede element udgør delen 11 med reduceret vægtykkelse et centralt parti, i hvilket parti elementet afskæres for at danne to symmetriske dele. Den respektive 25 del tilsluttes i enden med oprindelig vægtykkelse og en forform til anvendelse til f.eks. blæsning af en beholder er færdiggjort. De dele af forformen, som har reduceret vægtykkelse, danner ved den fortsatte omformning udgangsmateriale for mundingsdelen hos den blivende 30 beholder.

Ved anvendelsen af den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen stemmer funktionen i princippet overens med den ovenfor beskrevne. Den 35 indvendige dorn· 28 udgør modhold for de kræfter, som opstår ved trækringens 23 forskydning i emnets aksiale retning. Også i dette anvendelseseksempel er temperatur-

20 OK 158143 B

reguleringen i de forskellige materialeområder vigtig. Dornen 28 er normalt anordnet med væskekanaler, som svarer til væskekanalerne 21 i dornen 20 i fig. 2 og 3. Ved visse anvendelser reduceres tykkelsen hos alt materiale i 5 emnets cylindriske del, mens i andre tilfælde omform ningen afbrydes tidligere.

Den i fig. 7 og 8 viste udførelsesform kan anvendes i de tilfælde, hvor et antal materialeområder bestående af 10 materiale med reduceret tykkelse skal fremstilles. For hvert sådant materialeområde kræves et startspor, i hvilket reduktionen af materialets tykkelse påbegyndes.

Ved fremstilling af elementet forskydes trækringen 29 til et første startspor, og trækringshalvdelene indtager 15 arbejdsstillingen. Fra startsporet forskydes trækringen et stykke i emnets aksiale retning under reduktion af materialetykkelsen, indtil det første materialeparti med reduceret vægtykkelse er blevet fremstillet. Trækringshalvdelene forskydes derefter fra hinanden, og trækringen 20 forskydes til næste startspor, og trækringshalvdelene indtager påny arbejdsstillingen. Trækringen forskydes nu igen i emnets aksiale retning for fremstillingen af et nyt materialeområde med reduceret materialetykkelse o.s.v. Forløbet gentages, indtil det ønskede antal 25 områder med reduceret materialetykkelse er fremstillet.

Ved den enkelrettede trækning som er blevet beskrevet i tilslutning til fig. 5-8 er emnet blevet vist lukket i sin ene ende. Lukningen har derved samvirket med en 30 indvendig dorn for at optage de aksialt rettede kræfter, som kræves under trækningsforløbet. Naturligvis er det muligt at anvende ydre fastklemningsorganer, som erstatter dornens funktion i denne henseende. Dette alternativ anvendes ved trækning af rørformede emner, der 35 er åbne i begge ender.

21

DK 158143 B

Ved den udførelsesform, som vises i fig. 9-12, indføres emnet 10 over dornen 20, indtil det slår an mod det nederste fastklemningsorgan 61. Dette udgør herved et organ, som bestemmer emnets aksiale stilling og derved 5 sikrer, at emnets spor 12 indtager en stilling, der er afpasset til placeringen af trækringene 71, 81 ligesom til fastklemningsorganet 41. Denne situation modsvares af den venstre del af fig. 9. Drivorganerne 43, 73, 83 forskyder derefter fastklemningsorganet 41 henholdsvis 10 trækringene 71, 81 til anlæg mod emnets yderflade i og indtil sporet 12. Temperaturkonditioneringen af materialet i emnet sker derefter på tilsvarende måde som beskrevet ovenfor, hvorhos den i visse anvendelseseksempler kompletteres med væskestrømning i kanalerne 15 141 i fastklemningsorganet 41. Denne situation modsvares af, hvad der vises i højre del af fig. 9 og detaljeret i fig. 11. I sin arbejdsstilling omslutter det centrale fastklemningsorgan 41 emnet 10 i sporets bund 12. Herved dannes der mod sporets bund anlægsflader, som er fordelt 20 i et antal områder langs med emnets omkreds. Anlægstrykket i disse flader medfører til gengæld, at kontaktflader dannes mellem emnets indvendige overflade og dornens overflade. Kontaktfladerne får stillinger, som svarer til anlægsfladernes fordeling. Kontaktfladerne 25 opstår ved, at fastklemningsorganet deformerer formen hos emnets indvendige begrænsningsflade. Fikseringsorganets anlægstryk er således valgt, at materialetykkelsen i sporets bund ved deformationen af formen hovedsagelig bibeholdes uforandret. En kontaktflade vises detaljeret i 30 fig. 12 og har henvisningstallet 112.

Drivorganer i bunddelen 3: (fig. 1) roterer derefter drivskruerne 32, hvorved trækringene 71, 81 forskydes fra hinanden i emnets aksialretning under samtidig omformning 35 af materialevæggen og forlængelse af emnet.

22

DK 158143 B

Friktionen mellem emnet og dornen i de tidligere nævnte kontaktflader 112 fikserer derved emnets stilling på dornen og sikrer, at emnets omformning sker symmetrisk omkring sporet 12. Drivningen af bærepladen 60 er valgt 5 således, at fastklemningsorganet 61 med sikkerhed forskydes væk fra rørets ende for ikke at indvirke på den forlængelse af røret, som sker i forbindelse med reducering af emnevæggens tykkelse. Denne arbejdssituation svarer til fig. 10 og 12. I fig. 12 fremgår det 10 endvidere, at i tilslutning til den strækning af materialet, som sker ved emnevæggens omformning, sker der en kontraktion af emnet, hvorved dets inderflade forskydes til anlæg mod dornen 20. I figuren er sådanne anlægsflader markeret med henvisningstallene 115, 116.

15 Udformningen af disse anlægsflader kompletterer den fastklemning af emnet i forhold til dornen, som opnås ved hjælp af det centrale fastklemningsorgan 41. Det har vist sig, at i de fleste anvendelseseksempler kræves den kompletterende fastklemning ved hjælp af anlægsflader 20 115, 116 ikke for at opnå den tilstræbte symmetriske omformning af emnet.

Beskrivelsen i det foregående afsnit viser, at den alternative udførelsesform for apparat ifølge opfindelsen 25 i fig. 9-12 tillader, at vilkårlig længde af emnet får reduceret materialetykkelse. Det er således muligt at lade materialereduktionen omfatte emnets hele længde, at afbryde samme umiddelbart før emnets ender, eller at lade den ske i et antal i emnets aksiale retning forlagte 30 områder adskilt af materialepartier, hvor ingen materialereduktion har fundet sted. For hvert område med reduceret materialetykkelse påbegyndes reduktionen af tykkelsen i et nyt startspor.

35 Det har overraskende vist sig, at når emnet omformes ved de ovenfor angivne temperaturer, fås forholdsvis små anlægstryk mellem emnets materiale og dornen, hvorfor der 23

DK 158143 B

ikke opstår noget problem med efter afsluttet formning at skille det ved formningen dannede element fra dornen.

De i fig. 13-15 viste udførelsesformer af elementet udgør 5 eksempler på elementer fremstillet ifølge den foregående beskrivelse. Ved fremstillingen af et element ifølge fig.

13 reduceres tykkelsen i en foretrukket anvendelse hos et i begge ender åbent rørformet emne, hvorved der i den ende af emnet, som senere skal tillukkes, lades et 10 materialeområde af amorft materiale tilbage, som efter opvarmning tillukkes ifølge den i det foregående beskrevne teknik. Fig. 14 og 15 angår udførelsesformer, hvor et allerede tillukket rørformet emne af amorft materiale får cylindrisk vægpartier bestående af 15 hovedsagelig monoaksialt orienteret materiale. I fig. 14 omfatter det monoaksialt orienterede materiale elementer i hele dets længde, mens i fig. 15 mundingskanten 212 består af materiale, som ikke har undergået en sådan orientering.

20 I forbindelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen er der mulighed for, ud over den krystallisation, som materialet får i forbindelse med den monoaksiale orientering, gennem materialets opvarmning yderligere at forøge 25 krystallisationen. Denne må derved ikke drives så langt, at i det tilfælde, at elementet udgør en forform, som i et efterfølgende trin omformes til en artikel, hvor materialets mulighed til fortsat omformning sættes på spil. Normalt tillades krystallisationen hos et element 30 at gå op til maksimalt ca. 30%, når det skal omformes yderligere. Fortrinsvis lader man dog krystallisationen antage værdier mellem 10-25%, hvor den gennem den monoaksiale orientering fremkomne krystallisation maksimalt går op til ca. 17%.

35 I den foranstående beskrivelse er det beskrevet, at reduktionen af materialetykkelsen til dens endelige værdi 24

DK 158143 B

sker i et enkelt reduktionstrin. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen gives også mulighed for gennem et antal successive reduktionstrin at formindske materialetykkelsen for i et sidste trin at reducere materialetyk-5 kelsen til ca. 1/3 af den oprindelige tykkelse. Trækringene består da af et antal delringe til den successive, trinvise reduktion af materialetykkelsen. Den i dette afsnit beskrevne udførelsesform tillempes fortrinsvis, når emnets materiale har stor vægtykkelse, 10 og/eller ved høje forskydningshastigheder hos trækringene. I ovenstående beskrivelse er der blevet vist rørformede emner med et cirkulært tværsnit, men fremgangsmåden kan også anvendes på rørformede emner med andre tværsnit.

15

Ovenstående beskrivelse angår plastmaterialet poly-ethylenterephthalat. De i beskrivelsen angivne værdier for tykkelsesreduktioner og temperaturer er derfor også knyttet til dette materiale. Der kendes dog inden for 20 teknikken et stort antal materialer af typen polyester eller polyamid med lignende egenskaber, hvor fremgangsmåden ifølge opfindelsen er anvendelig med tilpasning af tykkelsesreduktionerne og temperaturerne til de specifikke vilkår, som det respektive materiale 25 stiller. Eksempler på sådanne materialer er poly-hexamethylen-adipamid, polycaprolactam, polyhexamethylen-sebacamid, polyethylen-2,6- og 1,5-naphthalat, polytetramethylen-l,2-dioxybenzoat og copolymere af ethylenterephthalat og ethylenisophthalat.

30

De angivne krystallisationsværdier henfører sig til den teori, som angives i publikationen "Die Makromolekulare Chemie" 176, 2459-2465 (1975).

35

Claims (11)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et rørformet element 5 af polyethylenterephthalat eller lignende orienterbart termoplastmateriale, som fortrinsvis er beregnet til beholderfremstilling, hvorved et rørformet emne med en væg af hovedsagelig amorft materiale strækkes i længderetningen til frembringelse af monoaksial orien-10 tering, kendetegnet ved, at elementet dannes ved reduktion af materialetykkelsen i hele emnet (10, 15, 17. eller i et eller flere områder af emnet ved et eller flere på hinanden følgende omformningstrin, idet et mekanisk formningsorgan (23, 29, 71, 81) i emnets 15 længderetning forskyder en overgangszone (13, 14, 113) mellem tykkere og tyndere materiale og samtidigt forlænger emnet i overgangszonens forskydningsretning, og at materialet i området for overgangszonen ved den sidste omformning holdes på en begyndelsestemperatur under eller 20 i området for glasovergangstemperaturen, således at det tyndere materiale bibringes en orientering og en tykkelse svarende til, hvad et af emnets væg dannet ark vil få ved monoaksial strækning medførende materialeflydning under samme temperaturbetingelser.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialet umiddelbart efter, at det har antaget sin reducerede vægtykkelse, køles til en temperatur, som ligger under dets glasovergangstemperatur. 30

3. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 eller 2, kendetegnet ved, at man ved dannelsen af elementet formindsker den ydre omkreds i snittet for de materialepartier, hvor materialetykkelsen reduceres og/eller 35 øger den indvendige omkreds, hvorhos materialetykkelsen reduceres i et eller flere områder (11, 16, 18) beliggende mellem og/eller i tilslutning til emnets ender, og DK 158143 B at emnet derefter deles for at danne et antal elementer, der hvert har et endeområde med reduceret vægtykkelse.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n - 5 detegnet ved, at tykkelsesreduktionen påbegyndes i rundgående spor (12, 19), som tilvejebringes ved an- sætning af en ydre trykkraft mod det aktuelle mate rialeområde kombineret med aksialt rettede strækkræfter, hvorved materialetykkelsen i sporets bund reduceres ved 10 materialets trækning til flydning og samtidigt emnet forlænges, at emnevæggens fortsatte tykkelsesreduktion frembringes ved indsætning af trækringe (71, 81, 29) i nævnte spor, og trækringene forskydes fra sporet i emnets aksiale retning, og at det rørformede emne før eller 15 efter nævnte omformning lukkes i sin ene ende ved opvarmning af materialet og sammenpresning af enden i en fortrinsvis skålformet form.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet 20 ved, at vægtykkelsen reduceres i begge retninger fra sporet henholdsvis sporene (12, 19).

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at et fastklemningsorgan (41) i området 25 ved sporets (12, 19) bund forskyder dele af materialevæggen i emnet til anlæg mod en inden i emnet anbragt dorns (20) yderflade til fastholdelse af emnets (10) stilling i forhold til dornen, i det mindste under det indledende trin af emnevæggens tykkelsesreduktion ved 30 hjælp af de mekaniske formningsorganer (23, 29, 71, 81).

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at materialetykkelsen i det eller de partier, som undergår tykkelsesreduktionen, ved 35 polyethylenterephthalat reduceres til en endelig materialetykkelse på ca. 1/3 af materialets oprindelige tykkelse, og at materialet i det mindste umiddelbart før DK 158143 B TI den sidste tykkelsesreduktion bibringes en temperatur, der ligger under og afviger fra dets glasovergangstemperatur med mindre end 15 °C, fortrinsvis med mindre end 3 0 C. 5

8. Apparat til fremstilling af en forform ved fremgangsmåden ifølge krav 1 og med organer til strækning og varmeudveksling, kendetegnet ved, at det omfatter mindst en trækring (23, 29, 71, 81) anbragt omkring 10 emnet og/eller et formningsorgan (20, 28) anbragt inden i emnet, mindst ét drivorgan (32) anbragt til de respektive trækrings- og/eller formningsorganers forskydning i forhold til emnet i dets aksiale retning, idet trækringen(e) og/eller formningsorganet er indrettede med 15 kanaler (21, 124-126, 174-176, 184-186) til strømning af væske til stabilisering af temperaturen af emnets materiale i den eller de overgangszoner (13, 14, 113), som af trækringene og/eller formningsorganet forskydes langs med emnet, og hvor materialet under tyk-20 kelsesreduktionen har kontaktflader mod trækringene og/eller formningsorganet.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den eller de nævnte trækringe (23, 29, 71, 81) er sam- 25 mensatte af et antal af træksegmenter, fortrinsvis to trækringshalvdele (29 a-b, 71 a-b, 81 a-b), som af drivorganer (73, 83) forskydes til og fra en arbejdeposition, i hvilken trækringene danner en hovedsageligt cylinderformet, lukket inderflade tilpasset afgræns-30 ningsoverfladen i sporet (12, 19).

10. Apparat ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at den eller de nævnte trækringe er aksialt opdelt i delringe (24-26, 74-76, 84-86, 96-97) og indrettet med 35 disse adskillende termisk isolation (79, 89) og at hver delring er indrettet med væskekanaler (94-95, 124-126, 174-176, 184-186). DK 158143 B

11. Apparat ifølge ethvert af kravene 8-10, kendetegnet ved, at et fastklemningsorgan (41) er anbragt i tilslutning til trækringene til forskydning til og fra en arbejdeposition, i hvilken fastklemningsorganet holder dele af emnevæggen i sporets (12) bund i fast anlæg mod dornens (20) yderflade til fastklemning af emnet i forhold til dornen.