DK163617B - Keramisk baandpasfilter - Google Patents

Description

- i -

DK 163617 B

Den foreliggende opfindelse angår et keramisk båndpasfilter af den i krav l's indledning angivne art, især for højfrekvente signaler og til brug i radiosende- og modtagekreds-5 løb.

Konventionelle multiresonatorfiltre omfatter et antal reso-natorer, typisk i form af afkortede, kortsluttede kvartbøl-gekoaksial- eller spiraltransmissionsledninger. Resonato-10 rerne er arrangeret i et ledende indelukke eller en kasse og kan være indbyrdes induktivt koblede gennem huller i fælles vægge. Hver resonator kan afstemmes ved hjælp af en afstemningsskrue anbragt i en boring, der strækker sig gennem resonatorens midte. Efter afstemning bestemmes filte-15 rets samlede karakteristik af størrelsen af koblingshullerne. Da filterets afstemning kan ødelægges ved en ringe bevægelse af en afstemningsskrue, benyttes en låsemøtrik til at fastholde dennes stilling. Anvendelsen af afstemningseller justeringsskruer bevirker ikke kun, at sådanne filtre 20 kan afstemmes men giver også andre problemer såsom mekanisk fastlåsning af afstemningsskruer og lysbuedannelse mellem afstemningsskrue og resonatorstruktur. Endvidere er sådanne filtre forholdsvis omfangsrige og derfor ikke attraktive ved anvendelser, hvor dimensionerne ønskes så 25 små som muligt.

Formålet med opfindelsen er at anvise et keramisk båndpas-filter, som er mindre og omfatter færre dele end hidtil kendte filtre af den omhandlede art.

30

Det anviste filter skal endvidere have god temperaturstabilitet, og det skal kunne afstemmes automatisk.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste ud-35 formning.

Har den dielektriske blok kun et hul, kan elektroderne ar-

DK 163617 B

- 2 - rangeres rundt om dette hul. Er der to eller flere huller i den dielektriske blok, kan den første elektrode placeres nær hullet i den ene ende af blokken, medens den anden elektrode kan placeres nær hullet i den modsatte ende af 5 blokken.

US patentskrift nr. 3.505.618 angår et mikrobølgefilter, som omfatter huller, der er en kvart bølgelængde lange.

Dette mikrobølgefilter er pletteret med sølv på hele den 10 ydre overflade og på den indre overflade i hullerne Η2-Ή7. Hullerne H2-H7 i dette mikrobølgefilter skal være en kvart bølgelængde lange. US patentskrift nr. 4.255.729 angår et filter, som omfatter individuelle cylindriske resonatorer, som er en kvart bølgelængde lange. Til forskel fra dette 15 angår den foreliggende opfindelse en dielektrisk blok med forkortede koaksiale resonatorer (mindre end en kvart bølgelængde lange), hvor kapacitanserne består mellem det ' . ledende materiale i hullerne og det omgivende ledende materiale på den dielektriske bloks topflade. Som et resul-20 tat af dette kan resonansfrekvensen for filteret ifølge opfindelsen let justeres ved at fjerne belægning nær toppen af hullerne.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbin-25 delse med tegningen, hvor fig. 1 i perspektiv viser et keramisk båndpasfilter ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit langs linien 2-2 ifig. 1, 30 fig. 3 et til det i fig. 2 viste snit gennem en anden ud førelsesform for båndpasfilteret ifølge opfindelsen, fig. 4 et tilsvarende snit gennem en tredje udførelses-form for båndpasfilteret ifølge opfindelsen, 35 fig. 5 i perspektiv endnu en udførelsesform for et bånd- pasfilter ifølge opfindelsen, fig. 6 et ækvivalentdiagram for det i fig. 1 viste fil-

DK 163617 B

- 3 - ter, fig. 7-9 forskellige tilkoblingsmåder for et udgangssignal for et keramisk båndpasfilter ifølge opfindelsen, fig. 10 i perspektiv kaskadekobling af to keramiske bånd-5 pasfiltre ifølge opfindelsen, fig. 11 en anden udførelsesform, ligeledes i perspektiv, for kaskadekobling af to keramiske båndpasfiltre ifølge opfindelsen, og fig. 12 endnu en udførelsesform for det keramiske båndpas-X0 filter ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser et keramisk båndpasfilter 100 ifølge opfindelsen. Filteret 100 omfatter en blok 130 bestående af dielektrisk materiale og selektivt pletteret med ledende ma-X5 teriale. Filteret 100 kan være fremstillet af ethvert passende dielektrisk materiale, som har små tab, en høj dielektricitetskonstant og lav temperaturkoefficient for denne. Ved en foretrukket udførelsesform består filteret 100 af en keramisk blanding indeholdende bariumoxid, titanium-•20 oxid og zirconiumoxid, hvis elektriske egenskaber er beskrevet mere detaljeret i en artikel af G.H. Jonker og W. Kwestroo: "The Ternary Systems BaO-TiC^-SnC^ and Ba0-Ti02- -Zr02" i Journal of the American Ceramic Society, volume 41, No. 10, side 390-394. Af de der omtalte keramiske 25 blandinger er den i tabel VI nævnte bestående af 1,5 mol%

BaO, 77,0 mol% Ti02 og 4,5 mol% Zr02 med en relativ (40 ep-silonQ) dielektricitetskonstant på 40 velegnet til brug for et keramisk filter ifølge den foreliggende opfindelse.

3Q Den i fig. 1 viste blok 130 er belagt eller pletteret med et elektrisk ledende materiale såsom kobber eller sølv med undtagelse af områder 140. Blokken 130 har seks huller 101-106, som alle strækker sig fra den øvre til den nedre overflade. Også hullerne 101-106 er pletteret med elek-35 trisk ledende materiale. Hvert af hullerne 101-106 udgør i det væsentlige en afkortet koaksialresonator bestående af en kortsluttet koaksialtransmissionsledning med en længde, - 4 -

DK 163617 B

der er valgt efter ønsket filterkarakteristik.

Den i fig. 1 viste blok 130 har også indgangs- og udgangselektroder 124 og 125 og tilsvarende indgangs- og udgangs-5 terminaler 120 og 122. Selv om den i fig. 1 viste blok 130 har seks pletterede huller 101-106, kan andre hulantal forekomme i overensstemmelse med den ønskede filterkarakteristik. Eksempelvis kan et filter ifølge opfindelsen have kun et pletteret hul, en indgangselektrode og en udgangs-10 elektrode som vist for filteret 500 i fig. 5. Endvidere kan højfrekvente signaler ledes til og fra filteret 500 via koaksialkabler 520 og 522 (fig. 5) i stedet for via terminaler 120 og 122 (fig. 1).

15 Hullernes 101-106 plettering i filteret 100 (fig. 1) er vist mere detaljeret i fig. 2, der viser.et snit langs linien 2-2 i fig. 1. En ledende belægning 204 på det dielektriske materiale 202 strækker sig gennem hullet 201 til den øvre overflade med undtagelse af en cirkulær del 240 om-20 kring hullet 201. Et andet ledende pletteringsarrangement kan benyttes, eksempelvis som vist i fig. 3 og 4. Ifølge fig. 3 strækker den ledende plettering eller belægning 304 på det dielektriske materiale 302 sig gennem hullet 301 til den nederste overflade med undtagelse af en cirkulær del 25 340. De i fig. 2 og 3 viste pletteringer adskiller sig fra hinanden alene ved, at den ene har et område uden belægning ved den øverste overflade, medens den anden har et sådant område ved den nederste overflade. Ved den i fig. 4 viste udførelsesform strækker den ledende belægning 404 på det 30 dielektriske materiale 402 sig delvis gennem hullet, men efterlader en del (ved den øverste overflade) af dette uden belægning. Også det i fig. 4 viste arrangement kan vendes, således at den belægningsfrie del 440 findes ved den nederste overflade.

Kobling mellem de af hullerne 101-106 (fig. 1) dannede ko-aksiale resonatorer sker gennem det dielektriske materiale 35 - 5 -

DK 163617B

og varieres ved ændring af bredden af dielektrisk materiale og afstanden mellem nabohuller. Bredden af det dielektriske materiale mellem nabohuller 101-106 kan ændres på enhver passende regulær eller irregulær måde såsom eksempel-5 vis ved hjælp af slidser, cylindriske huller, kvadratiske eller rektangulære huller, eller huller med irregulær form.

Det i fig. 1 viste filter 100 har slidser 110-114 for regulering af koblingen mellem de af hullerne 101-106 dannede koaksialresonatorer. Koblingsgraden varieres ved ændring 10 af slidsernes 110-114 dybde. Selv om slidserne 110-114 i fig. 1 er vist i filterets 100 sideflader, kan der også findes slidser i den øverste og nederste overflade, som vist i fig. 12. Endvidere kan der findes slidser mellem pletterede huller i én flade, i to modstående flader eller 15 i alle flader. Slidserne 110-114 (fig. 1) kan eventuelt være pletteret afhængigt af den ønskede koblingsgrad.

Der kan også til regulering af koblingen findes pletterede eller upletterede huller mellem de af hullerne 101-106 dan-20 nede resonatorer. Disse mellemliggende hullers størrelse, placering og orientering kan varieres til opnåelse af den ønskede kobling. I fig. 11 benyttes huller 1150 og 1152 til at regulere koblingen i filteret 1110, medens slidser 1160 og 1162 benyttes til koblingsregulering i filteret 25 1110. Hullerne 1150 og 1152 i filteret 1110 i fig. 11 kan strække sig helt eller delvis fra den øverste til den nederste overflade eller være udformet i filterets 1110 sideflade eller -flader.

30 Højfrekvente signaler kobles kapacitivt til og fra filteret 100 (fig. 1) og filteret 500 (fig. 5) ved hjælp af indgangs- og udgangselektroder 124,125 henholdsvis 524,525.

De koaksiale resonatorers (101-106 (fig. 1), 501 (fig. 5)) resonansfrekvens bestemmes primært af hullernes dybde, tyk-35 kelsen af den dielektriske blok i hullets (hullernes) retning og mængde af fjernet plettering ved toppen af filteret

DK 163617 B

- 6 - nær hullet. Afstemning af filteret 100 eller 500 udføres ved yderligere fjernelse af plettering nær toppen af hvert pletteret hul. Denne fjernelse kan let automatiseres og foretages eksempelvis ved hjælp af en laserstråle, sand-5 blæsning eller på anden passende måde under overvågning af filterets tabsvinkel. Denne afstemning udføres med stelforbindelse af pletteringen ved toppen af hvert hul 101-106 i fig. 1 og måling af tabsvinklen. Derefter fjernes stelforbindelserne hul efter hul og stelpletteringen nær toppen 10 af det pågældende hul trimmes indtil et faseskift på 180° opnås. Stelforbindelse af hvert pletteret hul 101-106 kan etableres ved hjælp afenlille pletteringsstrimmel, der danner bro over det upletterede område 140 mellem de pletterede huller og denomgivende plettering på dendielektriske 15 blok 130.

Fig. 6 viser et ækvivalent diagram for filteret 100 i fig.

• 1. Et indgangssignal fra en signalkilde kan påtrykkes via en terminal 120 og en indgangselektrode 124 (fig. 1), som 20 svarer til forbindelsespunktet mellem to kondensatorer 624 og 644 i fig. 6. Den ene kondensator 644 anskueliggør kapaciteten mellem elektroden 124 og den omgivende stelplet-tering, medens den anden kondensator 624 anskueliggør kapaciteten mellem elektroden 124 og den af hullet 101 i fig.

25 1 dannede koaksialresonator. De af hullerne 101-106 danne de koaksialresonatorer i fig. 1 svarer til de afkortede transmissionsledninger 601-606 i fig. 6. Kondensatorerne 631-636 i fig. 6 repræsenterer kapaciteten mellem resonato-rerne 101-106 i fig. 1 og den omgivende stelplettering på 30 den øverste overflade. Kondensatoren 625 anskueliggør kapaciteten mellem den af hullet 106 dannede resonator og udgangselektroden 125 (fig. 1), medens kondensatoren 645' svarer til kapaciteten mellem elektroden 125 og den omgivende stelplettering. Et udgangssignal forekommer ved fælles-35 punktet mellem de to kondensatorer 625 og 645 svarende til udgangselektroden 125.

DK 163617 B

- 7 - Højfrekvente signaler kan kobles til eller fra filteret ifølge den foreliggende opfindelse ved kapacitiv kobling af hullerne 101 henholdsvis 106 via elektroderne 124 henholdsvis 125 i fig. 1 eller ved de i fig. 7, 8 og 9 viste 5 kapacitive og induktive koblingsarrangementer. I fig. 7 er en elektrode 702 omgivet af et upletteret område 740 anbragt på modsatte side af den dielektriske blok i forhold til koaksialresonatoren i form af et pletteret hul 701. I fig. 8 kobler en strimmelelektrode 802 omgivet af et uplet-10 teret område 840 induktivt et højfrekvent signal fra et ko-aksialkabel 810 til den af et pletteret hul 801 frembragte koaksialresonator. Koaksialkablets 810 centerleder er fastgjort til enden af strimmelelektroden 802, medens den stelforbundne kabelkappe er forbundet til stelpletteringen 15 ved den modsatte ende af strimmelelektroden 802. I fig. 9 er koaksialkablets 910 centerleder forbundet til stelpletteringen over det uplettede område 940 og modsat den af det pletterede hul 901 frembragte koaksialresonator, og kablets stelforbundne kappe er forbundet til stelpletteringen under 20 det uskærmede område 940 og også modsat koaksialresonatoren 901. Afhængigt af hver anvendelses krav kan højfrekvente signaler kobles til og fra båndpasfilteret ifølge opfindelsen på enhver af de i fig. 1, 5, 7, 8 og 9 viste måder. Endvidere kan, hvis koblingen sker via elektroder, som vist 25 i fig. 1 og 5, disse elektroder orienteres som vist i fig.

1 og 5 eller et andet passende sted ved periferien af det tilsvarende pletterede hul. Eksempelvis kan en elektrode strække sig ud til enden af den dielektriske blok, som elektroderne 124 og 125 i fig. 1 eller til siden som elek-30 troderne 1014, 1016, 1018 og 1020 i fig. 10.

Ifølge opfindelsen kan to eller flere af de keramiske bånd-pasfiltre kaskadekobles til opnåelse af større selektivitet, eller de kan sammenkobles til dannelse af en fler-35 båndskarakteristik. To forskellige kaskadearrangementer af keramiske båndpasfiltre ifølge opfindelsen er vist i fig.

DK 163617 B

-βίο og 11. I fig. 10 er to filtre 1010 og 1012 arrangeret side ved side. Et indgangssignal er koblet fra et koaksi-alkabel 1002 til indgangselektroden 1014 på filteret 1010, hvis udgangselektrode 1016 er forbundet til det andet fil-5 ters 1012 indgangselektrode 1018 ved hjælp af en kort forbindelsestråd. Udgangssignalet fra udgangselektroden 1020 på filteret 1012 er koblet til koaksialkablet 1004. For at lette sammenkoblingen af de to filtre strækker elektroderne 1016 og 1018 sig ud til siden i stedet for, som i fig. 1, 10 til enden.

I fig. 11 er filtre 1110 og 1112 anbragt oven på hinanden.

Et udgangssignal fra koaksialkablet 1102 er forbundet til udgangselektroden 1114 på filteret 1110. Filterets 1110 15 hul 1140 er pletteret som vist i fig. 3, således at det cirkulære upletterede område om hullet 1140 findes på filterets 1110 bundflade. Udgangen fra filteret 1010 kan • derfor kobles kapacitivt via udgangselektroden 1116 på samme måde som forklaret i forbindelse med fig. 7. Samme type 20 kapacitive kobling anvendes ved det andet filters 1112 indgangs- og udgangselektroder 1118 og 1120. Signalet mellem de to filtre kobles ved hjælp af en lille tråd. Det andet filter 1112 kobles fra udgangselektroden 1120 ved hjælp af et koaksialkabel 1104.

25

Ifølge opfindelsen kan koblingen mellem koaksialresonato-rerne, der udgøres af de pletterede huller 1140-1142 i filteret 1110 reguleres ved hjælp af .yderligere huller 1150 og 1152, som er placeret mellem nabohuller 1140-1142. Stør-30 relse, lokalisering, orientering og plettering af de yderligere huller 1150 og 1152 kan varieres for opnåelse af ønsket kobling mellem naboresonatorer. Eksempelvis kan de yderligere huller 1150 og 1152 være parallelle med eller stå vinkelret på de pletterede huller 1140, 1141 og 1142. I 35 filteret 1112 er koblingen reguleret ved hjælp af slidser 1160 og 1162 i top- og bundflade mellem naboresonatorerne.

Der kan yderligere findes sådanne slidser i sidefladerne.

DK 163617 B

- 9 - I fig. 12 er vist endnu en udførelsesform for det keramiske båndpasfilter ifølge opfindelsen med seks pletterede huller 1230-1236 anbragt i to rækker. Den koaksialresonator, som hvert hul udgør i filteret 1210, er koblet til to naboreso-5 natorer. Koblingen fra enhver resonator til de to nabore-sonatorer kan reguleres individuelt ved hjælp af, eksempelvis som vist, mellemliggende slidser 1222, 1223 og 1224.

Et indgangssignal kan ved hjælp af et koaksialkabel 1202 kobles til indgangselektroden 1214, medens udgangssignalet 10 kobles fra udgangselektroden 1220 ved hjælp af et koaksialkabel 1204. Hvis slidsdelen 1224 mellem de pletterede huller 1230 og 1235 og mellem de pletterede huller 1231 og 1234 er dybere end slidserne 1222 og 1223, vil indgangssignalet fra koaksialkablet 1202 overkobles mellem de plette-15 rede huller 1230, 1231 og 1232, derefter videre til det pletterede hul 1233 og fra dette via hullerne 1234 og 1235 til koaksialkablet 1204. På tilsvarende måde kan en zigzag-formet koblingsvej opnås ved at gøre slidserne mellem hullerne 1230 og 1231 og mellem hullerne 1234 og 1233 dybere 20 og placere udgangselektroden 1220 nær hullet 1233 i stedet for hullet 1235. Endvidere kan indgangs- og udgangselektroderne 1214 og 1220 anbringes på en endeflade, således at filteret 1210 for at spare plads kan anbringes stående på den anden endeflade.

25

Ifølge opfindelsen kan kobling også finde sted mellem hullerne 1230 og 1235 og mellem hullerne 1231 og 1234 i fig.

12 og fremkalde nulpunkter i filterets 1210 overføringskarakteristik. Disse transmissionsnulpunkter gør filterets 30 sidedæmpning stejlere. Som det fremgår af filteret 1210 i fig. 12, kan antal og konfiguration af pletterede huller i det keramiske båndpasfilter varieres for opnåelse af den karakteristik, der ønskes ved en given anvendelse.

35 Fig. 13 viser et multibåndfilter bestående af to sammenkoblede keramiske båndpasfiltre 1304 og 1312 ifølge den fore-

DK 163617B

- ίο - liggende opfindelse. To eller flere af disse båndpasfiltre kan sammenkobles til dannelse af apparatur, som kombinerer og/eller frekvenssorterer to højfrekvenssignaler til og/el-ler fra et sammensat højfrekvenssignal. Et eksempel på 5 dette er det i fig. 13 viste arrangement, som kobler et sendersignal fra en sender 1302 til en antenne 1308 og et modtagersignal fra antennen 1308 til en modtager 1314. Det viste arrangement kan med fordel anvendes i radiotelefoner som antenneduplekser. Signalet fra senderen 1302 kobles 10 via filteret 1304 og en transmissionsledning 1306 til antennen 1308. Filteret 1304 er et keramisk båndpasfilter ifølge den foreliggende opfindelse, som vist i fig. 1, 5, 10, 11 og 12 og har en centerfrekvens lig med sendefrekvensen, medens det samtidig kraftigt dæmper modtagefrekvensen.

15 Endvidere er længden af transmissionsledningen valgt således, at dens impedans ved modtagefrekvensen er maksimeret.

. Et modtagesignal fra antennen 1308 i fig. 13 kobles via transmissionsledningen 1310 og filteret 1312 til modtageren 20 1314. Transmissionsledningens 1310 længde er valgt såle des, at impedansen ved sendefrekvensen er maksimeret, og filterets 1312 centerfrekvens er modtagefrekvensen, medens sendefrekvensen dæmpes kraftigt.

25 Ved det i fig. 13 viste arrangement blev sendesignaler med et frekvensområde fra 825 MHz til 845 MHz og modtagesignaler med et frekvensområde mellem 870 MHz og 890 MHz koblet til en mobil radiotelefons antenne. De keramiske båndpasfiltre 1304 og 1312 var af den i fig. 1 viste type. Fil-30 trenes mekaniske dimensioner var 77,7 mm, 11,54 mm og 11,74 mm (længde, højde, bredde). Filteret 1304 havde et tab på 1,6 dB og dæmpede modtagesignaler mindst 55 dB. På tilsvarende måde havde filteret 1312 et tab på 1,6 dB og dæmpede sendesignaler mindst 55 dB.

I det foregående er beskrevet et keramisk båndpasfilter, som er mere pålideligt og mindre end hidtil kendte. Filte- 35 - 11 -

DK 163617 B

rets konstruktion er ikke blot simpel men også velegnet for automatiseret fremstilling og justering. Det anviste keramiske filter kan kaskadekobles med et flere lignende filtre til opnåelse af større selektivitet, og det kan sammenkob-5 les med'et eller flere andre filtre til dannelse af arrangementer, som kombineres og/eller frekvenssorterer to eller flere højfrekvenssignaler til og/eller fra et sammensat højfrekvenssignal. Sidstnævnte egenskab ved filteret ifølge opfindelsen kan med fordel udnyttes i en radiotelefon, 10 hvor en antenneduplekser kobler et sendesignal til og et modtagesignal fra den fælles antenne.

15 20 25 30 35

Claims (9)

1. Båndpasfilter besående af en blok (130) af dielektrisk 5 materiale og med mindst et hul (101,106) mellem en top- og en bundflade med forudbestemt afstand mellem hullerne, en indgangselektrode (124) med kobling til et første hul (101) i den dielektriske blok, og en udgangselektrode(125) med kobling til et andet hul (106) i den dielektriske blok, 10 kendetegnet ved, at indgangselektroden (124) udgøres af et ledende materiale og er placeret på blokken i forudbestemt afstand fra den ene ende af det første hul, at udgangselektroden (125) udgøres af et ledende materiale, som er placeret på blokken i en forudbestemt afstand fra 15 den ene ende af det andet hul (106), og at den dielektriske blok (130) er helt dækket af et ledende materiale med undtagelse af områderne (140), som omgiver indgangs- og udgangselektroden (124,125), og den ene ende af hullet/hul-lerne (101,106), hvorhos enderne af hullet/hullerne (101, 20 106) er kapacitivt koblet til det omgivende ledende materi ale, hvorved der dannes en forkortet koaksial resonator for hvert hul.

2. Båndpasfilter ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at den dielektriske blok (130) består af en blok af lielektrisk materiale formet som en kasse.

3. Båndpasfilter ifølge krav 1, kendetegnet /ed at omfatte mindst en slids (110,114) i den dielektriske

30 Dlok mellem hullerne for at indstille den elektriske sig-lalkobling mellem indgangselektroden og udgangselektroden.

1. Båndpasfilter ifølge krav 3, kendetegnet /ed, at slidserne (110,114) er dækket med et ledende mate-35 riale. - 13 - DK 163617 B

5. Båndpasfilter ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at den dielektriske blok (130) har to endeflader og to sideflader, og at slidserne er placeret på mindst en af top-, bund- eller sidefladerne. 5

6. Båndpasfilter ifølge krav 5, kendetegnet ved, at slidserne (110,114) er placeret på mindst to modstående flader. ^ 7. Båndpasfilter ifølge krav 5, kendetegnet ved, at slidserne (110,114) er placeret på top-, bund- og sidefladerne.

8. Båndpasfilter ifølge krav 1, 2 eller 3, kende-15 tegnet ved, at en signalkilde (1302) for indgangssignalet er koblet til indgangselektroden (124), og at det ledende dækmateriale er koblet til signalgiverens stel.

9. Båndpasfilter ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at den elektriske signalkobling i filteret er justerbar ved fjernelse af et område (1150,1152) af det ledende materiale fra overfladen af den dielektriske blok mellem hullerne. 25 io. Båndpasfilter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at filterets resonansfrekvens er justerbar ved fjernelse af dele af det ledende materiale i områder (140), som omgiver den ene ende af hullet/hullerne. 30 35