NO146810B - Analogifremgangsmaate til fremstilling av oksotiaforbindelser - Google Patents

Analogifremgangsmaate til fremstilling av oksotiaforbindelser Download PDF

Info

Publication number
NO146810B
NO146810B NO771231A NO771231A NO146810B NO 146810 B NO146810 B NO 146810B NO 771231 A NO771231 A NO 771231A NO 771231 A NO771231 A NO 771231A NO 146810 B NO146810 B NO 146810B
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
benzo
oxo
dihydro
salt
thiophene
Prior art date
Application number
NO771231A
Other languages
English (en)
Other versions
NO771231L (no
NO146810C (no
Inventor
Raymond Bernasconi
Pier Giorgio Ferrini
Richard Goeschke
Jacques Gosteli
Original Assignee
Ciba Geigy Ag
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Priority claimed from CH453876A external-priority patent/CH630082A5/de
Priority claimed from CH1599476A external-priority patent/CH629797A5/de
Application filed by Ciba Geigy Ag filed Critical Ciba Geigy Ag
Publication of NO771231L publication Critical patent/NO771231L/no
Publication of NO146810B publication Critical patent/NO146810B/no
Publication of NO146810C publication Critical patent/NO146810C/no

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D333/00Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom
    • C07D333/50Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom condensed with carbocyclic rings or ring systems
    • C07D333/52Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes
    • C07D333/62Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes with hetero atoms or with carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen, e.g. ester or nitrile radicals, directly attached to carbon atoms of the hetero ring
    • C07D333/64Oxygen atoms
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P19/00Drugs for skeletal disorders
    • A61P19/06Antigout agents, e.g. antihyperuricemic or uricosuric agents
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P25/00Drugs for disorders of the nervous system
    • A61P25/04Centrally acting analgesics, e.g. opioids
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P29/00Non-central analgesic, antipyretic or antiinflammatory agents, e.g. antirheumatic agents; Non-steroidal antiinflammatory drugs [NSAID]
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P43/00Drugs for specific purposes, not provided for in groups A61P1/00-A61P41/00
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P7/00Drugs for disorders of the blood or the extracellular fluid
    • A61P7/02Antithrombotic agents; Anticoagulants; Platelet aggregation inhibitors
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P7/00Drugs for disorders of the blood or the extracellular fluid
    • A61P7/10Antioedematous agents; Diuretics
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D333/00Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom
    • C07D333/50Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom condensed with carbocyclic rings or ring systems
    • C07D333/52Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes
    • C07D333/62Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes with hetero atoms or with carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen, e.g. ester or nitrile radicals, directly attached to carbon atoms of the hetero ring
    • C07D333/68Carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D333/00Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom
    • C07D333/50Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom condensed with carbocyclic rings or ring systems
    • C07D333/52Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes
    • C07D333/62Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes with hetero atoms or with carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen, e.g. ester or nitrile radicals, directly attached to carbon atoms of the hetero ring
    • C07D333/68Carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen
    • C07D333/70Carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen attached in position 2

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • Pain & Pain Management (AREA)
  • Hematology (AREA)
  • Diabetes (AREA)
  • Rheumatology (AREA)
  • Biomedical Technology (AREA)
  • Neurology (AREA)
  • Neurosurgery (AREA)
  • Physical Education & Sports Medicine (AREA)
  • Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
  • Plural Heterocyclic Compounds (AREA)
  • Heterocyclic Carbon Compounds Containing A Hetero Ring Having Oxygen Or Sulfur (AREA)
  • Nitrogen And Oxygen Or Sulfur-Condensed Heterocyclic Ring Systems (AREA)

Abstract

Analogifremgangsmåter til fremstilling av oksotiaforbindelser.

Description

Oppfinnelsen vedører analogifremgangsmåter til
fremstilling av terapeutisk aktive oksotiaforbindelser med
fo rmel
hvori Ph betyr en eventuelt med halogen. -C^-alkoksy og/eller nitro substituert 1 , 2-fenylenrest, og R-j betyr C-|-C^-alkyi, eventuelt med halogen, -C^-alkoksy, C-]-C^-alkyl, trifluormetyl og/eller C2-C^-alkoksykarbonyl substi-
tuert fenyl, eventuelt med halogen substituert pyridyl, tia-
zolyl eller eventuelt med Cj-C^-alkyl substituert isoksazolyl eller tienyl, samt deres salter, og som også kan foreligge i den tilsvarende tautomere 2-hydroksy-benzo_/ b7tiofenform,
I forbindelse med foreliggende beskrivelse inne-
holder med "lavere" betegnede organiske rester og for-
bindelser inntil 7, fortrinnsvis inntil 4- karbonatomer.
C|- C^-alkyl er f. eks. metyl, etyl, n-propyl, isopropyl,
n-butyl eller tert.-butyl.
Pyridyl .er f. eks. 2-, 3- eller 4-pyridyl, tienyl
f. eks. 2-tienyl, tiazolyl f. eks. 2-tia>felyl, isoksazolyl f. eks. 3-isoksazolyl og Cj-C^-alkyl-isoksazolyl f. eks. 5-metylisoksazolyl-3-yl. -C^-alkoksy er f. eks. metoksy, etoksy, etoksy, n-propyloksy, isopropyloksy, n-butyloksy eller isobutyloksy.
Halogen er i første rekke halogen med et atom-
nummer inntil 35, dvs. fluor, klor eller brom.
I US-patent nr. 3 676 4-63 er det omtalt 2-okso-2,3-dihydro-benzofuran-3-karboksamider som kan anvendes terapeutisk som ikke-steroidale-antiinflammatorika. Disse forbindelser har vist seg som tydelig mindre aktive enn de ifølge oppfinnelsen oppnåelige forbindelser med formel I.
Salter av forbindelser med formel I er i første
rekke farmasøytisk anvendbare salter med baser, fremfor alt
metall- eller ammoniumsalter. Metallsalter er derved fremfor alt" av metairer~~f ra" det periodiske systems" grupper. Ia, Ib, Ila og Ilb avledede metallsalter, som alkalimetall- eller jordalkalimetallsalter, f. eks. natrium-, kalium-, magnesi-um-, kalium-, sink- eller kobbersalter. Ammoniumsalter er fremfor alt salter med sekundære eller tertiære organiske baser, f. eks. med morfolin, tiomorfolin, piperidin, pyrro-lidin, dimetyl- resp. dietylamin eller trietylamin, i annen rekke imidlertid også salter med ammoniakk. Saltdannelsen med forbindelsene med formel I foregår derved sannsynligvis fra den tautomere 2-hydroksy-benzo/. b7-tiofen-form .
De nye forbindelser viser verdifulle farmakologiske egenskaper. I forgrunnen av virkningsspektret står perifere analgetiske virkninger, som såvel kan påvises på mus i f enyl-p-benzokinonT-writhing-t est, som også på rotte i eddiksyre-writhing-test analogt den av Krupp et al., Schweits med. Wsch. bind 105, side 646 (1975), omtalte metode i doser fra ca. 1 til ca. 100 mg/kg p.o. I.tillegg har de' antiin-flammatoriske virkninger som f. eks. kan påvises i kaolin-ødem-prøve på rotte analogt den av Ménasrse>6g Krupp, Med.
.^Wsclir., bind 105, side 64.6 (1 975), omtalte.. metode i doser fra ca. 3 mg/kg til ca. 100 mg/kg p.o. Videre har de uricosuriske virkninger som f. eks. påvises i fenolrød-ut-skillelsesprøve på rotte analogt den av Swindle et al. Arch. Int. Pharmacodyn, bind 189, side 129 (1971), omtalte metode
i doser på ca. 100 mg/kg p.o. Forbindelsene anvendes derfor som antiflogistika, f. eks. til behandling av artritiske betennelser eller som analgetika, f. eks. til behandling a v smertetilstander samt som uricosurika, f. eks. til behandling av gikt.
De nye forbindelser viser likeledes antitrombo-tiske virkninger som kunne påvises på kaniner i den eks-perimentelle lungeemboli analogt den av Silver et al., Science, bind 183, side IO85 (9174.) omtalte metode i doser fra ca. 3 mg/ kg til ca. 30 mg/kg p.o. De kan derfor anvendes også som
trombolytika.
Oppfinnelsen vedrører i første rekke analogi-fremgangsmåte til fremstilling av forbindelser med~formel I, hvori Ph betyr en eventuelt med halogen med atomnummer inntil 35» dvs. fluor, klor eller brom, -C^-alkoksy, .f. eks. metoksy- eller hitre—substituert 1,2-fenylenrest, betyr C|-C^-alkyl, f. eks. n-butyl, eventuelt med halogen med atomnummer inntil 35, dvs. fluor, klor eller brom, Cj-C^-alkok-sy, f. eks. metoksy-, trifluormetyl- eller C^-C^-alkoksy-karbonyl, f. eks. metoksykarbonyl, substituert fenyl, eventuelt med halogen med atomnummer inntil 35, dvs. fluor, klor eller brom, substituert pyridyl, f. eks. 2- eller 4-pyridyl, tiazolyl, f. eks. 2-tiazolyl, eller eventuelt med Cj-C^-alkyl substituert isoksazolyl, f. eks. 5-metyl-isoksa-zol-3-yl eller tienyl, f. eks. 2-tienyl.
Oppfinnelsen vedrører i første rekke analogi-fremgangsmåte til fremstilling av forbindelser-med formel I, hvori Ph -er en eventuelt med atomnummer inntil 35, f. eks. fluor eller klor, eller Cj-C^-alkoksy, f. eks. metoksy, substituert 1,2-fenylenrest, idet slike substituenter i første rekke befinner seg i 5- og/eller 6-stilling av 2,3-dihydro-benzo/ b7tiofenringen, og R^ betyr eventuelt med Cj-C^-alkyl, f. eks. metyl, Cj-C^-alkoksy, f. eks. metoksy eller halogen med atomnummer inntil 35, f. eks. fluor eller klor, substituert fenyl, eventuelt med halogen med atomnummer inntil 35, f. eks. klor, substituert pyridyl, f. eks. 2- eller U-pyridyl, tiazolyl, f. eks. 2-tiazolyl eller C^-C^-alkyl-isoksazolyl, f. eks. 5-metyl-isoksazol-3-yl eller tienyl,
f. eks. 2-tienyl.
Virkningsmessig fremragende er eksempelvis følgende forbindelser: N-(2,4-difluor-fenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofenkarboksamid,
N-(3-fluorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo /~b7tiofe nkarboksamid,
N-(2-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo / b7tiofen-karboksamid,
N-(3-klo rfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo /—b7tiofen-karboksamid,
N-(3-klorfenyl)-5-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofenkarboksamid,
N-( i- fluorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo /—b7tiofenkarboksamid,
N-(2-fluorfenyl)-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofenkarboksamid,
N-fenyl-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo / b7tiofenkarboksamid,
N-fenyl-5-klor-2-pkso-2,3-dihydro-3-benzo l_ b7tiofenkarboksamid.
Forbindelsene fremstilles i henhold til oppfinnelsen på i'og for seg kjent måte. Således får man dem f. eks. idet en forbindelse med formel II
omsettes med en forbindelse med formel III
hvori RQ betyr en foretret eller forestret hydroksygruppe eller en eventuelt substituert aminogruppe og R° betyr hydrogen^ eller hvori RQ og R° sammen danner en binding.
2-okso-2,3-dihydro—benzo/ _b7tiofen-utgangsmat eriale med formel II kan også foreligge i tautomer form, dvs. som 2-hydroksy-benzo/_ b7t io f en-forbindelse .
En foretret hydroksygruppe RQ er fortrinnsvis
med en eventuelt substituert hydrokarbonrest, som laverealkyl, f.eks. metyl eller etyl, eller halogenlaverealkyl, f.eks. 2,2,2-trikloretyl og i første rekke ved.eventuelt substituert, som laverealkyl, laverealkoksy, halogen og/eller nitroholdig fenyl foretret hydroksy og betyr f.eks. laverealkoksy, som metoksy eller etoksy, halogenlaverealkoksy, f.eks. 2,2,2-trikloretoksy eller--fenyloksy, mens- en forestret hydroksygruppe fortrinnsvis., er forestret med en sterk mineralsyre og i første rekke betyr halogen, spesielt klor. En substituert aminogruppe inneholder en og fortrinnsvis to eventuelt substituerte hydrokarbonrester, som laverealkyl og/eller eventuelt, f.eks. som angitt ovenfor, substituert fenyl som substituen.ter og betyr f.eks. laverealkylamino, som metylamino eller etylamino, dilaverealkylamino', som dimetylamino eller dietylamino eller fenylamino, fortrinnsvis difenylamino, idet fenylresten eventuelt kan være substituert, f.eks. med laverealkyl, som metyl, laverealkoksy, f.eks. metoksy, halogen,.f.eks. fluor, klor eller brom og/eller nitro. En aminogruppe RQ kan imidlertid også bety resten med formel
Overnevnte reaksjon foretas vanligvis i nærvær av et basisk middel, som et tilsvarende uorganisk eller organisk middel. Som uorganiske baser kommer det i første rekke på tale salt-, spesielt alkalimetallsalt-dannende middel, som alkali-metallhydrider-eller -amider, samt alkalimetallorganiske forbindelser, som tilsvarende laverealkanolater, videre tilsvarende laverealkyl- eller fenylforbindelser, f.eks. natriummetylat, natriumetylat, kalium-tert.-butylat, n-butyllitium eller fenyllitium. Egnede organiske baser er i første rekke aminer, som tertiære aminer, fortrinnsvis trilaverealkylaminer, f.eks. trietylamin, heterocykliske tertiære baser, spesielt av pyridintypen, f.eks. pyridin eller kvaternære baser, som tetralaverealkylammonium- eller trilaverealky1-fenyllaverealkyl-ammoniumhydroksyder. I nærvær av basene kommer utgangsmaterialet med formel II i anionisk, dvs. i saltform til omsetning med urgangsmaterialet med formel III.
Sistnevnte er til formel III svarende karbaminsyre-estere, karbaminsyrehalogenider, urinstoffer eller isocyanater, samt de tilsvarende svovelforbindelser.
Reaksjonen gjennomføres i nærvær eller i fravær av et oppløsnings- eller fortynningsmiddel og hvis nødvendig under avkjøling eller oppvarmning, f.eks. i et temperaturområde fra ca. -10°C til ca. +120°C i et lukket kar og/eller i en inertgass-, f. eks. nitrogenatmosfære .
Den trinn.v.is.e innføring, av en gruppe med formel Ia i et utgangsmaterial med formel II kan gjennomføres således at, man omsetter en forbindelse med formel II med en forbindelse med formel R^-C(=d)-R^ (IV), hvori R^ og R^ uavhengig av hverandre betyr en foretret eller forestret hydroksygruppe og behandler en som mellomprodukt dannet forbindelse med formel
med et amin med formel R^ - NH2 (V).
Foretrede eller forestrede hydroksygrupper R^ og Rb<q> har f.eks. de ovenfor for den tilsvarende rest RQ angitte betydninger og er f.eks. laverealkoksy, som metoksy eller etoksy, videre eventuelt substituert fenyloksy eller halogen, f.eks. klor. Egnede forbindelser med formel IV er f.eks. di-laverealkylkarbonater, f.eks. dietyl- eller difenylkarbonat, fosgen eller halogenmaursyrelaverealkylestere, f.eks. klor-maursyreisobutylester, samt de tilsvarende svovelforbindelser. Reaksjonen av utgangsmaterialet med formel Ila med en forbindelse med formel IV gjennomføres vanligvis i nærvær av en base, som en av de overnevnte, f.eks. et alkalimetallhydrid eller et trilaverealkylamin. Vanligvis isoleres ikke et mellomprodukt med formel Ila, men omsettes direkte med aminet med formel V,
De overnevnte fremgangsmåtetrinn gjennomføres i fravær eller nærvær av et oppløsnings- eller fortynningsmiddel og hvis nødvendig under avkjøling eller oppvarmning, f.eks. i et temperaturområde fra ca. -10°C til ca. +120°C i et lukket kar og/eller i en inertgass-, f.eks. nitrogenatmosfære.
Utgangsstoffene er kjent og kan fremstilles på
i og for seg kjent måte.
Utgangsstoffer med formel II kan eksempelvis fåes, idet man omsetter et eventuelt som for pH angitt substituert cykloheksanon avledet enamin med en cyaneddiksyreester, acylerer den dannede 2-amino-4,5,6,7-tetrahydrobenzotiofen-3-karboksylsyreester ved aminogruppen, dehydrerer reaksjonsproduktet med svovel og behandler den dannede 2-acylamino-benzotiofen-3-karboksylsyreester med natronlut eller idet man overfører et tilsvarende benzotiofen med butyllitium i 2-litiumforbindelsen, omsetter dette med borsyretributylester og oksyderer reaksjonsproduktet med hydrogenperoksyd. En spesielt til fremstilling av halogensubstituerte forbindelser med formel II egnet fremgangsmåte består i at man overfører et tilsvarende benzotiofen-2-karboksylsyreestere med hydrazin til syrehydrazid, omsetter dette med salpetersyrling til azid, omleirer dette til isocyanat, overfører isocyanatet ved alko-holyse til uretanet, hydrolyserer dette til karbaminsyre, de-karboksylerer dette og hydrolyserer det dannede 2-iminobenzo-tiofen.
Forbindelsene med formel III kan f.eks. fremstilles ved omsetning av forbindelser med formel Rb o-C(=0)-Rqa (IV) og H NR1 (V).
De nye forbindelser kan likeledes fåes når man ringslutter en forbindelse med formel
hvori R betyr en foretret eller forestret hydroksygruppe
o
eller en eventuelt substituert aminogruppe, eller et salt herav.
Et salt av utgangsmaterialet med formel VI er f.eks. et alkalimetallsalt.
En gruppe RQ kan f.eks. ha overnevnte betydning
og bety f.eks. laverealkoksy, som metoksy eller etoksy, halogenlaverealkoksy, f.eks. 2,2,2-trikloretoksy, eventuelt substituert fenyloksy eller halogen, f.eks. klor, videre laverealkylamino, f.eks. metylamino, dilaverealkylamino, f.eks. dimetylamino eller dietylamino, fenylamino eller difenylamino eller også gruppen med formel -NH(R^).
Den overnevnte ringslutningsreaksjon kan foretas på i og for seg kjent måte, hvis nødvendig i nærvær av et vanlig basisk kondensasjonsmiddel som f.eks. et salt-, f.eks. al-kalimetallsaltdannende middel, blant annet også et alkalimetall-laverealkanolat, f.eks. natriummetylat, natriumetylat eller kalium-tert.-butylat. Derved arbeider man i fravær eller nærvær av et oppløsnings- eller fortynningsmiddel, hvis nødvendig under-avkjøling eller oppvarmning, f.eksT i- et temperaturområde fra ca. 0°C til ca. 150°C, i et lukket kar og/eller i en inertgass-, f.eks. nitrogenatmosfære.
Utgangsstoffer med formel VI kan fremstilles på i og for seg kjent måte, f.eks. idet man i den benzyliske metylen-gruppe innfører en forbindelse med formel R y -S-Ph-CHp c. -R x (VII), hvori Rx betyr resten med formel -C(=Q)-NH( R-| / (Ia) eller resten med formel -C(=0)-Ro og Ry betyr hydrogen eller fortrinnsvis en merkaptobeskyttelsesgruppe, som hydrogenolytisk avspalt-bar a-fenyllaverealkyl, f.eks. benzyl, innfører en gruppe med formel -C( = 0)-NH (R-j)» idet man omsetter en forbindelse med formel VII med et egnet derivat av karbon- resp. tiokarbonsyre, som en tilsvarende ester, f.eks. dilaverealkylkarbonat, som di-etylkarbonat eller difenylkarbonat, dihalogenid, f.eks. fosgen eller tiofosgen, halogenester, f.eks. halogenmaursyrelaverealkyl-ester, urinstoff eller tiourinstoff, videre isocyanat eller iso-tiocyanat, vanligvis i nærvær av et basisk middel som et alkalimetallhydrid,- -amid eller laverealkanolat, eller en-organisk base, f.eks. trietylamin. En merkaptobeskyttelsesgruppe kan deretter på vanlig måte avspaltes f.eks. ved behandling med kata-lytisk aktivert hydrogen og således frigjøres merkaptogruppen.
De nye forbindelsene kan likeledes fåes ifølge oppfinnelsen, idet man i en forbindelse med formel
hvori R„ Ca betyr.en eventuelt substituert, hydrolytisk i oksogruppen overførbar iminogruppe, hydrolyserer R„ til okso.
I en substituert iminogruppe Rz er en substituent f.eks. en eventuelt substituert hydrokarbonrest, som laverealkyl, f.eks. metyl eller etyl eller fenyl, eller en fra en karboksylsyre eller en halvester av karbonsyre avledet acylgruppe, f.eks. lavere-
alkanoyl, som acetyl eller benzoyl eller laverealkoksykarbonyl,
som metoksy- eller etoksykarbonyl.
Utgangsmaterialet med formel VIII, som kan. foreligge også i den tautomere form av tilsvarende 2-(H-Rz)-benzo/_ b7tio-fenforbindelse, hvori gruppen -R -H betyr en eventuelt monosub-stituert aminogruppe, overføres ved hydrolyse, fortrinnsvis ved behandling med vann i nærvær av et basisk eller surt middel, som en uorganisk base, f.eks. et alkalimetallhydroksyd, eller en mineralsyre, f.eks. salt- eller svovelsyre i den ønskede forbindelse med formel I.
Reaksjonen gjennomføres i nærvær eller fravær av
et oppløsnings- eller fortynningsmiddel, og hvis nødvendig,
under avkjøling eller oppvarmning, f.eks. i et temperaturområde fra ca. -lo°C til ca. +120°C, i et lukket kar o-/eller i en inertgass-, f.eks. nitrogenatmosfære.
Utgangsmaterialet med formel VIII kan fremstilles
på i og for seg kjent måte, idet man f.eks. omsetter en forbindelse med formel
hvori Rz betyr fortrinnsvis en usubstituert iminogruppe og gruppen ~RZ~H derfor i første rekke står for en primær aminogruppe, f.eks. med fosgen eller en klormaursyre-laverealkylester, og behandler en således dannet forbindelse med formel
eventuelt etter innføring av en substituent i en hydrogenholdig iminogruppe R , f.eks. ved behandling med en laverealkylhalogenid i nærvær av et alkalimetallforbindelsesdannende reagens, med et amin med formel - HN - Rz (V), og hvis ønsket, i et utgangsmaterial med formel VIII, hvori Rz betyr en usubstituert iminogruppe eller i en tautomer herav, hvori -Rz-H betyr en usubstitu-
ert aminogruppe, substitueres den imino- resp. aminogruppe,
f. eks. ved laverealkylering eller acylering, sistnevnte f. eks. ved behandling med et egnet symmetrisk, blandet eller indre anhydrid av en karboksylsyre.
Ved fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen anvendes fortrinnsvis slike utgangsstoffer som fører til de inn-ledningsvis som spesielt verdifulle, omtalte forbindelser.
Ved de farmasøytiske preparater som inneholder forbindelser med formel I, dreier det seg som slike til enteral, som oral, rektal eller parenteral administrering eller til topisk resp. lokal anvendelse på varmblodsdyr og som inneholder det farmakologiske virksomme stoff alene eller sammen med et farmasøytisk anvendbart bærematerial. Dosering-en av det virksomme stoff avhenger av varmblodstypen, alde-ren og den individuelle tilstand samt applikasjonsmåten.
De nye farmasøytiske preparater inneholder fra ca. 10 % til ca. 95 %, fortrinnsvis ved ca. 20 $ til ca. 90 % av det virksomme stoff. Farmasøytiske preparater er eksempelvis slike i eliksir-, aerosol- eller.'sprayform eller i doseenhetsformer, som drasjeer, tabletter, kapsler, .supposi-torier eller ampuller.
De farmasøytiske preparater fremstilles på i og for seg kjent måte f. eks. ved hjelp av vanlige blande-, granulerings-, drasjerings-, oppløsnings- eller lyofili-seringsfremgangsmåter.
De nye forbindelser kan anvendes som farmakolog-isk virksomme stoffer, spesielt som antiinflammatorika, analgetika, uricosurika, antiallergika og/eller trombolytlka, fortrinnsvis i form av farmasøytiske preparater. Dags-
dosen som i første rekke avhenger av tilstanden av den or-ganisme som skal behandles og/eller av indikasjon utgjør for et varmblodsdyr på ca. 70 kg fra ca. 300 mg til ca. 1 g.
Oppfinnelsen skal forklares nærmere ved hjelp
av noen ikke begrensende eksempler.
Eksempel 1.
En suspensjon av 16 g av en 50%- ig natriumhydrid-mineralolje-dispersjon i 500 ml heksametylfosforsyretriamid dannes under omavkjøling dråpevis med en oppløsning av 50 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/~b7tiofen i 200 ml heksametylfosforsyretriamid, idet temperaturen holdes under 15°C. Etter en times omrøring ved værelsestemperatur tilsettes under ytre avkjøling porsjonsvis 77 g N-(2-fluorfenyl)-karbaminsyrefenyl-ester. Man etteromrører ved værelsestemperatur i 16 timer og heller reaksjonsblandingen på en blanding av 300 ml 2 N salt-
syre og 3000 ml isvann. Det adskiller seg en olje som krystalliserer etter ca. 2 timer. Det krystallinske produkt, som inne-slutter oppløsningsmiddel oppløses i 100 ml dietyleter og opp-løsningen vaskes med vann. Den organiske fase adskilles,
tørkes over natriumsulfat og inndampes til tørrhet. Råproduktet omkrystalliseres fra dietyleter og<*>gir N-(2-fluorfenyl)-2-okso-2 ,3-dihydro-3-benzo/_-b7tiofenkarboksamid, smeltepunkt 155-156°C. Eksempel 2.
På analog måte som omtalt i eksempel 1 får man: N-(2,4-difluorfenyl)-2-okso-3,2-dihydro-3-benzo l_ b_7tiofenkarboksamid, smeltepunkt 158-l6l°C (etter omkrystallisering fra isopropanol/petroleter), idet man går ut fra 10 g 2 , 3-dihydro-2-okso-benzo/_-b7tiofen og 16,6 g N-(2,4-difluorfenyl)-karbaminsyrefenylester.
Eksempel 3-
Analogt til eksempel 1 får man følgende forbindelser som fremkommer fra reaksjonen som råkrystallisat, som ikke inne-slutter oppløsningsmidlet og kan direkte omkrystalliseres: N-(2-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzoA<_>b7tiofenkarboksamid, smeltepunkt l67-l69°C (etter omkrystallisering fra isopropanol, idet det gåes ut fra 12 g 2,3~dihydro-2-okso-benzo/_ b/tiofen og 19 »2 g N-(2-klor-f eny 1)-karbaminsyre-f eny lester) ,
N-( 4-fluor-fenyl)-2-okso-2, 3-dihydro-3-benzo/_~b7tiofenkarboksamid, smeltepunkt l69-170°C (etter omkrystallisering fra dietyleter, idet det gåes ut fra 10 g 2,3~dihydro-2-okso-benzo /_ b7 og 15,4 g N-(4-fluor-fenyl/)-karbaminsyre-fenylester),
N-(4-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/~b7tiofenkarboksamid, smeltepunkt 159-l6T°C (etter omkrystallisering fra en blanding av metanol og vann, idet det gåes ut fra 10 p 2,3-dihydro-2-okso-benzo/~b7tiofen og 16,5 g N-(4-klor-feny1)-karbaminsyrefenylester),
N-f eny l-2-okso-2 ,3-dihy dro-3-benzo_/-b7t i of enkarboksamid, smeltepunkt l46-l47°C (etter omkrystallisering fra en blanding av metanol og vann, idet det gåes ut fra 10 g 2,3-di-hydro-2-okso-benzo_/~b/tiofen og 14,2 g N-fenyl-karbaminsyre-fenylester) og
N- (2-tiazolyl)-2-okso-2 ,3-dihydro-3-benzo/_-b7tio-fenylkarboksamid, smeltepunkt 288°C (etter omkrystallisering fra en blanding av dimetylformamid og vann, idet det gåes ut fra 7,5 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo_/~b7tiofen og 11 g N-(2-tia-, zolyl)-karbaminsyrefenylester).
Eksempel 4.
På analog måte som omtalt i eksempel 1 omsettes
10 g 2, 3-dihydro-2-okso-benzo/~b_7tiofen og 14,3 g N-(2-pyridyl)-karbaminsyre-fenylester. Etter 16 timers omrøring ved værelsestemperatur og uthelling av reaksjohsblandingen på saltsyre-vannblandingen får man en brunfiolett utfelling som frafiltreres og utkokes under tilbakeløp i 3000 ml aceton. Det uoppløste krystallinske material frafiltreres og filtratet inndampes til et volum på ca. 300 ml. Det i kulden utkrystalliserte material er identisk med det første krystallisat. Det således dannede N-(2-pyridyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/~b7tiofenkarboksamid smelter over 280°C.
Eksempel 5-
En suspensjon^av 5,9 g av en 50#-ig natriumhydrid-mineraloljesuspensjon i 180 ml heksametylfosforsyretriamid blandes under avkjøling dråpevis med en oppløsning av 18,2 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/^ b7tiofen i 60 ml heksametylfosforsyretriamid, idet . reaksjonstemperaturen holdes under 15°C. Etter en times omrøring ved værelsestemperatur tilsettes under ytre avkjøling porsjonsvis 30,4 g N-(3-klorfenyl)-karbaminsyrefenylester. Man etteromrører 1 værelsestemperatur i 16 timer, heller på en blanding av 100 ml 2 N saltsyre og 1000 g is, idet det utskiller seg en olje som krystalliserer etter noen timers henstand. Krystallene samles og oppløses i 300 ml dietyleter. Oppløsningen vaskes med vann, den organiske fase adskilles, tørkes over natriumsulfat og inndampes til tørrhet. Residuet omkrystalliseres fra eter og gir N- ( 3-klorfenyl )-2-okso-2,3-dihy dro-3-benzo/_~b7t i of enkarboksamid av smeltepunkt 175-177°C.
Eksempel 6.
Til en kokende suspensjon av 7 g N-(3-klorfenyl)-2- okso-2, 3-dihydrc-3-benzo/_-b_7tiofenkarboksamid i 200 ml aceton har man 2 ml morfolin, idet alt går i oppløsning. Den nå klare oppløsning avkjøles og fortynnes med 250 ml petroleter, idet morf olinsaltet av N- (3-klorfenyl)-2-okso-2 , 3-dihydro-3~benzo_/ b7 tiofenkarboksamid utkrystalliserer, som frafiltreres og tørkes. Det smelter ved 172,5-173,5°C.
Eksempel 7.
2,2 g N-(3-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo /_ b7-tiofenkarboksamid oppvarmes svakt i en blanding av 7>5 ml n-natronlut og 30 ml vann, idet ved ca. 50°C går alt i oppløs-ning. Man blander med en oppløsning av 1,1 g sinksulfat-hepta-hydrat i 5 ml vann, filtrerer etter ca. 30 minutter fra den krystallinske utfelling av sinksaltet av N-(3-klorfenyl)-2-okso-2, 3-dihydro-3_benzo/_ b7tiof en-karboksamid og tørker dette. Saltet smelter ved ca. 172°C (under gassutvikling).
Eksempel 8.
Til en omrørt suspensjon av 1,93 g 50#-ig natriumhydrid-mineraloljesuspensjon i 50 ml tetrahydrofuran tildryppes ved 10 til 20°C en oppløsning av 6 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo /_~"t>7tiofen i 40 ml tetrahydrofuran. Man lar det etteromrøre 30 minutter ved værelsestemperatur og tildrypper deretter langsomt 5,5 g 3~fluor-fenylisocyanat, idet det foregår eksoterm reaksjon. Deretter lar man det etteromrøre en time ved værelsestemperatur og en time ved 4o°C, heller på en blanding av 500 ml isvann og 50 ml 2 N saltsyre, frasuger den først oljeaktige, med en gang krystalliserende utfelling og omkrystalliserer denne fra aceton/petroleter. Man får N-(3~fluorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3- benzo_/—b_7tiofenkarboksamid av smeltepunkt l69-171°C.
Eksempel 9-
20 g N-(3-klorfenyl)-2-okso-2,3~dihydro-3-benzo / b/tiofen-karboksamid suspenderes i 250 ml aceton og blandes med 66 ml n-natronlut, hvorpå det inntrer oppløsning. Man inn-damper til tørrhet, utrører inndampningsresiduet først med toluen og deretter med dietyleter, frasuger og tørker. Man får natrium-saltet av N-(3-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzoA~~^tiofen-karboksamid, smeltepunkt over 255°C.
Eksempel 10.
På analog måte som i eksempel 1 får man videre:
N-(2,4-diklorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/~b7 tiofenkarboksamid, smeltepunkt 201-203°C (idet det gåes ut fra 12 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/~<b>Jtiofen og 22, 5 g N- (2, 4-diklor-fenyl)-karbaminsyrefenylester),
N-(4-metoksyfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/~b_7 tiofen-karboksamid, smeltepunkt l8l-l83°C (idet det gåes ut fra 12 g 2, 3-dihydro-2-okso-benzo/_—b/tiofen og 19,4 g N-(4-metoksy-fenylj-karb.aminsyre-fenylester),
N-(2-metylfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo_/~~b7 tiofen-karboksamid, smeltepunkt 153-155°C (idet det gåes ut fra 12 g 2 ,3-dihydro-2-okso-benzo/_""b7tiofen og 18,1 g N- (2-metyl-fenyl) -karbaminsyrefenylester),
N-(3,5-bistrifluormetylfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo_/—b_7tiofen-karboksamid, smeltepunkt l69-171°C (idet det gåes ut fra 7,5 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/~b7tiofen og 17j5 g N-(3}5~bistrifluorfenyl)-karbaminsyrefenylester),
N- ( 4-me tyl fenyl) -2-okso-2 , 3-dihydro-3-benzo/_~~b7 tiofen-karboksamid, smeltepunkt 176-179°C (idet det gåes ut fra 12 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/<__>b7tiofen og 18,1 g N-(4-metylfeny1)-karbaminsyrefenylester),
N- (4-etoksy fenyl) -2-okso-2 ,3-dihy dro-3-b en zo/_~"b7 tiofen-karboksamid, smeltepunkt 149-151°C (idet det gåes ut fra 20,5 g N-etoksyfenyl)-karbaminsyrefenylester og 12 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/<->b7tiofen,
N-(4-bromfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzoA—b7 tiofen-karboksamid, smeltepunkt 178-l80°C (idet det gåes ut fra 7,5 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/_~b7tiofen og 14,6 g N-(4-bromfeny1)-karbaminsyrefenylester),
N-/~3- (5-metylisoksazolyl_)_7-2-okso-2 ,3-dihy dro-3-benzo/<_>—<b>7tiofen-karboksamin, smeltepunkt 194-196°C,
N-(2-metoksykarbonylfeny1)-2-okso-2,3-dihydro-3~ benzo/_ b7tiofenkarboksamid, smeltepunkt l47-l49°C.
N- (3, 4.-d ime toks yf enyl) -2-okso-2, 3-dihydro-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid, sm.p. 194--1 96°C (idet det gåes ut fra 12 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/<_>b7tiofen og 21,8 g N-(3,4-dimetoksyfenyl)-karbaminsyrefenylester),
N-(2-metoksyfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3 -benzo / b7tiofenkarboksamid, sm.p. U0-U2°C (idet det gåes ut fra
12 g 2,3-dihydro-2-okso-benzo/_-b7tiof en og 19,5 g- N-(2-metoksyfenyl)-karbaminsyre-fenylester) og
N-(3»4-diklorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3_benzo r~b_7tiofenkarboksamid, smeltepunkt 192-194°C (idet det gåes ut fra 17,9 g 2,3_dihydro-2-okso-benzo/<_>—b7tiofen og 16,9 g N-(3,4-diklorfenyl)-karbaminsyrefenylester).
Eksempel 11.
470 mg 2-okso-2, 3-dihydro-3-benzo/_~b7tiofen-karbok-sylsyreetylester (2,11 imM) og 20b mg anilin (2,22 mM) kokes i 3 ml xylen i 5 timer under tilbakeløp. Etter avkjøling utfelles produktet ved tilsetning av heksan (3 ml). Etter ytterligere fortynning med 5 ml eter og omrøring fåes krystallinsk N-fenyl-2-okso-2 ,3-dihydro-3-benzo/~b_7tiof en-karboksamid som frasuges med smeltepunkt l40-l42°C.
Eksempel 12.
Til en til 5°C avkjølet oppløsning av 6,0 g (32,5 mM) 5~klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo/—b7tiofen i 75 ml heksametylfosforsyretriamid haes 1,63 g natriumhydrid (5#-ig suspensjon) og omrøres til opphøring av hydrogenutvikling (ca. 10 minutter). Kuldebadet fjernes og det etteromrøres 1 time ved værelsestemperatur. Etter fornyet avkjøling tilsettes porsjonsvis 8,43 g N-(3-klorfenyl)-karbaminsyrefenyléster. Etter fullstendig tilsetning hensettes blandingen 1 time ved værelsestemperatur, innføres i en blanding av 1 liter isvann og 20 ml 2 N saltsyre og ekstraheres to ganger med hver gang 300 ml eddikester. De forenede ekstrakter vaskes tre ganger med vann og tørkes over magnesiumsulfat. Etter inndampning i vakuum blir det tilbake N- ( 3-klorfenyl) -5-klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo/_—b7tiof enkarboksamid krystallinsk. Det vaskes med 100 ml eter-heksan (1:1) og deretter med heksan og tørkes i vakuum. Man får omtrent farveløse krystaller av smeltepunkt l60-l63°C.
Analogt kan det fremstilles N-(2-tiazol)~5-klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo/~b7tiofen-karboksamid, smeltepunkt 296-99°C og N-fenyl-5-klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo/_<->b7tiofen-karboksamid, smeltepunkt 170-172°C.
Det som utgangsmateriål anvendte 5-klor-2,3-dihydro-benzo/<->b_7tiofen kan fremstilles som følger: 8,00 g 5-klor-2-benzo/_—b7ttiofen-karboksy lsyr e.met y.l - ester (35,3 mM) kokes under tilbakeløp med 10 ml hydrazinhydrat i 100 ml absolutt etanol i 45 minutter. Den avkjølte suspensjon fortynnes med 100 ml isvann og produktet frafiltreres. Det vaskes med to porsjoner av 40 ml metanol og tørkes i vakuum. Man får 5-klor-2-benzo/_~bTtiofen-karboksyl-syrehydrazid av smeltepunkt 254-255°C.
En til 15°C avkj.01et_susp.ensjon av 7,5 g 5-klor-2-benzo_/~b7tiofen-karboksylsyrehydrazid (33,1 mM) i 100 ml iseddik blandes under omrøring dråpevis med en oppløsning av 2,51 g natriumnitrit i 5 ml vann. For oppnåelse av fullstendig oppløs-ning tilsettes ytterligere 100 ml iseddik. Deretter utrøres ved værelsestemperatur i 15 minutter og blandes deretter med 500 ml isvann. Det utfelte 5-klor-2-benzo/_ bTtiofen-karboksylsyreazid frasuges, utvaskes med isvann og dets oppløsning i 200 ml metylenklorid tørkes etter adskillelse av det vandige sjikt over magnesiumsulfat. Etter fjerning av oppløsnings-midlet i vakuum ved 20°C blir det'tilbake gulaktige krystaller av smeltepunkt 90-91°C.
7,0 g 5-klor-2-benzo/_ bTtiofen-karboksylsyreazid (28,3 mM) oppløses i 15 ml absolutt alkohol og kokes i 6 timer under tilbakeløp. Etter oppløsningens inndampning i vakuum og omkrystallisering fra 30 ml metanol får man 2-etoksykarbonyl-amino-5-klor-benzo/<_>~b_7tiofen i form av brunaktige krystaller av smeltepunkt 133-135°C. Fra moderlutresiduet kan det ved kromatografi på silikagel og eluering med benzen utvinnes ytterligere produkt.
En blanding av 37,1 g 2-etoksykarbonylamino-5-klor-benzo/_~b_7tiofen (145,2 mM), 300 ml iseddik, 50 ml vann og 50 ml konsentrert svovelsyre kokes 75 minutter under tilbakeløp. Den avkjølte reaksjonsoppløsning helles i 5 liter isvann, idet 5-klor-2 , 3-dihydro-2-okso-benzo/^~~b7tiofen faller ut krystallinsk. Det suges fra og vaskes ut godt med vann. Det fuktige råprodukt oppløses i 300 ml metylenklorid, oppløsningen tørkes over magnesiumsulfat og inndampes. For ytterligere rensning oppløses i 200 ml benzen/heksan (1:1) og oppløsningen sendes gjennom en kiselgelsøyle på 300 g. Eluatet som var inndampet i vakuum består av rent produkt: farveløse krystaller av smeltepunkt 113-ll4°C.
Eksempel 13-
Som omtalt i eksempel 12 fremstilles en oppløsning av 6,0 g 5~klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo_/—b_7tiofen og 1,63 g natriumhydrid i 75 ml heksametylfosforsyretriamid. Hertil settes porsjonsvis 8,7b g (34-, 1 mM) N- (4-etoksyf enyl)-karba-minsyref enylester og reaksjonsblandingen omrøres i 3 timer.
Det opparbeides likeledes som angitt i eksempel 12, idet det fåes rått N-(4--etoksyf enyl)-5-klo r-2, 3-dihydro-2-okso-3 - benzo/ b7tiofenkarboksamid. Dette smelter omkrystallisert fra aceton ved 202-205°C.
Eksempel 14-
Som omtalt i eksempel 12 fremstilles en oppløs-ning av 6,0 g 5-klor-2,3-dihydro-2-okso-benzo_/""b7tiofen og 1,63 g natriumhydrid i 75 ml heksametylfosforsyretriamid. Hertil settes porsjonsvis 7,88'g N-(2-fluorfenyl)-karbamin-syrefenylester og reaksjons blandingen omrøres 3 timer. Ved opparbeidelsen gåes frem som angitt i eksempel 12, idet ved ekstraheringen med eddikester tilsettes for bedre faseadskillel-se kokesalt til det vandige sjikt. Ved inndampning av det organiske sjikt i vakuum til lite volum, fall.er det ut N-(2-fluorfenyl)-5-klor-2,3-dihydro-2-okso-3-benzo/~b7tiofen-karboksamid krystallinsk av sm.p. 205-207°C. Det suges fra, vaskes med kald eddikester og heksan og tørkes. Ytterligere produkt kan utvinnes av moderluten.
Eksempel 15
På analog måte som i eksempel 12 kan det idet det gåes ut fra 6-klor-2-benzo-_/ b7tiofenkarboksylsyrehydrazid, oppnådd av metyl- eller etylester ved omsetning med hydrazin, fåes N-(2-fluorfenyl)-6-klor-2,3-dihydro-2-okso-3-benzo/—b7 tiofen-karboksamid, sm.p. 187-190°C, N-fenyl-6-klor-2,3-di-hydro-2-okso-3-benzo_/ b7tiofen-karboksamid, sm.p. 201-204°C, N-(3-klorfenyl)-6-klor-2,3-dihydro-2-okso-3-benzo/~b7tiofen-karboksamid, sm.p. 212-215°C og N-(2-klor-fenyl)-6-klor-2,3-dihydro-2-okso-3-benzo/—b7tiofen-karboksamid, sm.p. 169-170°C.
Eksempel 16
Analogt eksempel 12.kan det idet det gåes ut fra 6-metoksy-2-benzo/i b7tiofen-karboksylsyrehydrazid, oppnådd ved reduktiv avhalogenering av 3-klor-6-metoksy-2-benzo/ b7 tiofen-karboksylsyremetylester og etterfølgende omsetning med hydra z-in—f åes ...N-f enyl.-2, 3-dihydro-6-metoksy-2-okso-3-benzo/—b7tiofen-karboksamid, sm.p. 172-173°C, N-(2-klorfenyl)-2,3-dihydro-6-metoksy-2-okso-3-benzo/<->b7tiofenkarboksamid, sm.p. 165-167°C og N-(2-fluor-fenyl)-2,3-dihydro-6-metoksy-2-okso-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid, sm.p. 142-143 C, idet det gåes ut fra 5-nitro-2-benzo/ b7tiofen-karbok-sylsyrehydrazid tilgjengelig fra metylesteren og hydrazin,
fåes N-fenyl-2, r3-dihydro-5-nitro-2-okso-3-benzo/-b7tiofen-karboksamid, sm.p. 175-178°C, N-(3-klo rfenyl)-2,3-dihydro-5-nitro-2-okso-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid, sm.p. 182-18$°C,
og N-(2-fluorfenyl)-2,3-dihydro-5-nitro-2-okso-3-benzo/<->b7 tiofen-karboksamid, sm.p. 177-180°C.
Eksempel 17
0,8 g N-(3-klorfenyl)-2-acetamino-benzo/—b7tiofen-3-karboksamid suspenderer i 5 ml etanol, 2,5 ml vann og 2,5
ml kons. saltsyre og oppvarmes 7 1/2 time under tilbakeløp.
Man lar det stå natten over ved 'værelsestemperatur og fjerner metanol under nedsatt trykk. Inndampningsresiduet opptas med vann, frasuges og ettervaskes med vann. Man opptar i. fortynnet natronlut og filtrerer fra uoppløselig, surgjør den vandige fase og frafiltrerer det utfelte N-(3-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/—b7tiofen-karboksamid av sm.p. 1 75-177°G.
Utgangsmaterialet kan fremstilles som følger:
I en sulfureringskolbe haes 3 g magnesiumspon
med 30 ml vannfritt tetrahydrofuran og blandes for fremstilling av etylmagnesiumbromid med 13,5 g etylbromid. Etter magnesiumets oppløsning tildryppes 7,9 g m-kloranilin oppløst i 60 ml abs. tetrahydrofuran, omrøres 1 time ved værelsestemperatur og oppvarmes deretter enda 15 minutter under til-bakeløp. Deretter tildryppes 8 g 2-acetamido-benzo/—b7tiofen-3-karboksylsyreester, oppløst i 10U ml abs. tetrahydrofuran ved værelsestemperatur. Deretter oppvarmes 15 minutter under tilbakeløp, etteromrøres.15 minutter ved værelsestempera-
tur, reaks jonsoppløsringen inndampes i vakuum, inndampningsresiduet blandes med fortynnet saltsyre og ekstraheres to ganger med kloroform. Klo roformuttrekkene forenes, tørkes over natriumsulfat og inndampes i vakuum til tørrhet. Man får det rå N-(3-klorfenyl)-2-acetamino-benzo/ b7tiofen-3-karboksamid av sm.p. 156-170°C som kan omkrystalliseres fra kloroform/etanol og da smelter ved 182-185°C.
Eksempel 18
20,0 g o , o-bis-/-oj-metoksykarbonyl-N-(3-klorfenyl)-karbamylmetyl7-difenyldisulfid suspenderes i 300 ml etanol og blandes under omrøring porsjonsvis med 7 g natrium-borhydrid. Blandingen som inneholder o-/ a-metoksy-karbonyl-Nt(3-klorfenyl)-karbamyl-metyl7-fenylsulfid omrøres U timer ved værelsestemperatur og oppvarmes deretter enda 1 time under tilbakeløp. Deretter inndampes, blandes med vann, opp-løsningen surgjøres med saltsyre til akkurat kongosur reaksjon og ekstraheres til acetat. Av de organiske faser får man etter vasking med vann, tørking med natriumsulfat, inndampning, kromatografering og krystallisering fra eter N-(3-klo rfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3 -benzo(b)tiofenkarboksamid av sm.p. 175-177°C.
Utgangsmaterialet kan eksempelvis fremstilles som følger: Gjennom en oppløsning av 9,4- g o-merkaptof enyl-eddiksyre i 56 ml n-natronlut føres en kraftig luftstrøm i 8 timer under omrøring. Reaksjonsblandingen inndampes på rotasjonsfordamper til tørrhet. Residuet blandes to ganger med 50 ml toluen og inndampes hver gang igjen til tøffhet. Deretter tørkes residuet 90 minutter under høyvakuum ved 50°C, suspenderes i 180 ml dimetylformamid og blandes under omrøring i løpet av 3 minutter med 7 g dimetylsulfat. Reaksjonsblandingen oppvarmes 1 time under omrøring ved 110°C, avkjøles deretter og helles på is. Den dannede suspensjon ekstraheres med etylacetat, de organiske faser forenes og vaskes med vann, tørkes over natriumsulfat og inndampes. Residuet (18g) oppløses i 200 ml dimetylformamid og dryppes til en suspensjon av 4,8 g 50 %- ig natriumhydrid i 200 ml dimetylformamid. Under svak oppvarming videreomrøres inntil avslutning av hydrogenutviklingen. Deretter tildryppes ved 0°C langsomt oppløsningen av 15 g m-klorfenylisocyanat i 100 ml dimetylformamid. Oppløsningen videreomrøres 24 timer ved værelsestemperatur og blandes deretter med is og fortynnet saltsyre. Produktet som adskiller seg ekstraheres med etylacetat, vaskes med vann, tørkes over natriumsulfat og inndampes. Man får o, o ' - bi s -/""a-metoksykarbonyl - N- (3 -klo rf enyl) -karbamylmet yl7-diefenyldisulfid som kan anvendes uten rensning.
Eksempel 19
Analogt eksempel 1 får man: N-(3-klorfenyl)-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/<->b7tiofenkarboksamid, sm.p. 212-215°C, N-fenyl-6-klo r-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid, sm.p. 201-204°C, N- (2-tienyl -2-ok so -2, 3-dihydro-3-benzo/—b7tiofen-karboksamid, sm.p. 158-160°C, N-(2-pyridyl)-6-klo r-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/~b7tiofen-karboksamid, sm.p. 330°C, N-3-(5-metyl-isoksazolyl)-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo - _/_-b7ti of en-karboksamid, sm.p. 220-222°C, N-3-(2-tiazolyl)-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/<->b7tiofen-karboksamid, sm.p. 276-299°C.

Claims (11)

1 . Analogif remgangsmåte-til fremstilling av terapeutisk aktive oksotiaforbindel ser med formel hvori Ph betyr en eventuelt med halogen, C-j-C^-alkoksy og/eller nitro substituert 1,2-fenylenrest, og betyr C-j-C^-alkyl, eventuelt med halogen, C|-C^-alkoksy, C-j-C^-alkyl, trifluormetyl og/eller C2-C^-alkoksykarbonyl substituert fenyl, eventuelt med halogen substituert pyridyl, tiazolyl eller eventuelt med C^-C^-alkyl substituert isoksazolyl eller tienyl, samt deres salter, og som også kan foreligge i den tilsvarende tautomere 2-hydroksy-benzo/—b7tiofenform, karakterisert ved at a) en forbindelse med formel omsettes med en forbindelse med formel hvori RQ betyr en foretret eller forestret hydroksygruppe eller en eventuelt substituert aminogruppe, og betyr hydrogen, eller hvori Rq og R^ sammen danner en binding, eller omsettes med en forbindelse med formel R^-C(=0)-Ra (IV) ab o o hvori RQ og RQ uavhengig av hverandre betyr en foretret eller forestret ■ hydroksygruppe, og en som mellomprodukt oppnådd forbindelse med formel _ o.m.s.e.t.t.e s...me.d_e.t amin med forme] R.^.-NHg- -(-V ), - ell er b) en forbindelse med formel hvori Rq betyr en foretret eller forestret hydroksygruppe eller en eventuelt substituert aminogruppe, eller et salt herav, ringsluttes, eller c) i en forbindelse med formel hvori R betyr en eventuelt substituert, hydrolytisk i oksogruppen overførbar iminogruppe, hydrolysere.s R z til okso, og, hvis ønsket, overføres en dannet fri forbindelse, til et salt eller et dannet salt til den fri forbindelse eller til et annet salt.
2. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(2,4-difluor-fenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/<->b7-tiofenrkar-boksamid eller et salt herav.
3. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(3-fluorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/—b7-tiofen-karboksamid eller et salt herav.
4. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(2-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/-b7-t iofen-karbok samid eller et salt herav.
5. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(3-klorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/-b7-tiofen-karboksamid eller et salt herav.
6. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N- (3-klo rf enyl)-5-klor-2-okso-2, 3-dihydro"-3-benzo/-b7tiofen-karboksamid eller et salt herav.
7. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(2-fluorf enyl )-2-okso-2, 3-dihydro-3-benzo/—b7-tiofen-karboksamid eller et salt herav.
8. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(4--fluorfenyl)-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid eller et salt herav.
9. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-(2-fluorfenyl)-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7tiofen-karboksamid eller et salt herav.
10. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-fenyl-6-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7-tiofen-karboksamid eller et salt herav.
11. Fremgangsmåte ifølge krav 1, karakterisert ved at det fremstilles N-fenyl-5-klor-2-okso-2,3-dihydro-3-benzo/ b7-tiofen-karboksamid, eller et salt herav.
NO771231A 1976-04-09 1977-04-06 Analogifremgangsmaate til fremstilling av oksotiaforbindelser NO146810C (no)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
CH453876A CH630082A5 (de) 1976-04-09 1976-04-09 Verfahren zur herstellung von oxothiaverbindungen.
CH1599476A CH629797A5 (en) 1976-12-20 1976-12-20 Process for the preparation of salts of oxothia compounds

Publications (3)

Publication Number Publication Date
NO771231L NO771231L (no) 1977-10-11
NO146810B true NO146810B (no) 1982-09-06
NO146810C NO146810C (no) 1982-12-15

Family

ID=25695718

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO771231A NO146810C (no) 1976-04-09 1977-04-06 Analogifremgangsmaate til fremstilling av oksotiaforbindelser

Country Status (27)

Country Link
US (1) US4320138A (no)
JP (1) JPS52125158A (no)
AR (3) AR218869A1 (no)
AT (1) AT357148B (no)
CA (1) CA1112248A (no)
CS (4) CS207392B2 (no)
CY (1) CY1138A (no)
DD (1) DD130659A5 (no)
DE (1) DE2713584C2 (no)
DK (1) DK152046C (no)
ES (1) ES457528A1 (no)
FI (1) FI69461C (no)
FR (1) FR2347363A1 (no)
GB (1) GB1544339A (no)
GR (1) GR70652B (no)
HK (1) HK6182A (no)
HU (1) HU180438B (no)
IE (1) IE44987B1 (no)
IL (1) IL51847A (no)
KE (1) KE3185A (no)
MY (1) MY8200244A (no)
NL (1) NL7703802A (no)
NO (1) NO146810C (no)
NZ (1) NZ183747A (no)
PL (3) PL110653B1 (no)
SE (1) SE432930B (no)
SU (4) SU795475A3 (no)

Families Citing this family (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
CH634840A5 (de) * 1978-06-29 1983-02-28 Ciba Geigy Ag 2-oxo-2,3-dihydro-benzo(b)thiophen-verbindung und daraus hergestellte pharmazeutische praeparate.
AT392787B (de) * 1978-06-29 1991-06-10 Ciba Geigy Ag Verfahren zur herstellung des neuen n-(2-thienyl)-2-oxo-2,3-dihydro-benzo(b)thiophen-3-carboxamids

Family Cites Families (5)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US3413308A (en) * 1966-09-02 1968-11-26 Dow Chemical Co Substituted benzo(b)thiophene-2-carboxanilides
US3655693A (en) * 1969-06-25 1972-04-11 Merck & Co Inc Anti-inflammatory salicyclic acid derivatives
US3676463A (en) * 1970-10-15 1972-07-11 Pfizer Oxobenzofuran carboxamides
US3971814A (en) * 1972-11-27 1976-07-27 Warner-Lambert Company Benzo(b)thiophene derivatives
GB1571847A (en) * 1974-01-02 1980-07-23 Systems Eng & Mfg Waste water treatment

Also Published As

Publication number Publication date
FI69461B (fi) 1985-10-31
DK152046C (da) 1988-07-18
AR218869A1 (es) 1980-07-15
MY8200244A (en) 1982-12-31
IL51847A (en) 1981-09-13
SU898956A3 (ru) 1982-01-15
DE2713584A1 (de) 1977-10-20
JPS6218556B2 (no) 1987-04-23
DE2713584C2 (de) 1986-09-04
HU180438B (en) 1983-03-28
GR70652B (no) 1982-12-03
SU738510A3 (ru) 1980-05-30
CS207392B2 (en) 1981-07-31
CS207395B2 (en) 1981-07-31
FI771044A (no) 1977-10-10
NO771231L (no) 1977-10-11
GB1544339A (en) 1979-04-19
AT357148B (de) 1980-06-25
IE44987L (en) 1977-10-09
US4320138A (en) 1982-03-16
NZ183747A (en) 1979-01-11
CY1138A (en) 1982-05-07
HK6182A (en) 1982-02-19
SE432930B (sv) 1984-04-30
FR2347363B1 (no) 1979-03-09
NL7703802A (nl) 1977-10-11
FI69461C (fi) 1986-02-10
PL110653B1 (en) 1980-07-31
IE44987B1 (en) 1982-06-02
DD130659A5 (de) 1978-04-19
FR2347363A1 (fr) 1977-11-04
SE7704033L (sv) 1977-10-10
PL111459B1 (en) 1980-08-30
DK152046B (da) 1988-01-25
ATA248577A (de) 1979-11-15
PL111456B1 (en) 1980-08-30
CS207394B2 (en) 1981-07-31
ES457528A1 (es) 1978-08-16
AR224614A1 (es) 1981-12-30
AR225401A1 (es) 1982-03-31
JPS52125158A (en) 1977-10-20
CS207393B2 (en) 1981-07-31
SU791239A3 (ru) 1980-12-23
SU795475A3 (ru) 1981-01-07
KE3185A (en) 1982-04-02
IL51847A0 (en) 1977-06-30
DK158777A (da) 1977-10-10
CA1112248A (en) 1981-11-10
PL197311A1 (pl) 1978-01-16
NO146810C (no) 1982-12-15

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US5679678A (en) Thienithiazine derivatives
KR900003496B1 (ko) 티에닐 축합 피라졸 유도체의 제조방법
CA2559733C (en) Inhibitors of histone deacetylase
CA2549651A1 (en) Benzenesulfonylamino-pyridin-2-yl derivatives and related compounds as inhibitors of 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenase type 1 (11-beta-hsd-1) for the treatment of diabetes and obesity
NO159166B (no) Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive benzoazepinderivater.
US4224445A (en) Thienothiazine derivatives
NO146096B (no) Analogifremgangsmaate ved fremstilling av thienothiazinderivater
US4092325A (en) 5,6-Dihydro-4-oxo-4H-thieno[2,3-b]thiopyran-5-carboxamides, and process for the preparation thereof
NO821326L (no) Fremgangsmaate til fremstilling av nye benzodioksolderivater
NO146810B (no) Analogifremgangsmaate til fremstilling av oksotiaforbindelser
Chan et al. The discovery and structure—activity relationships of nonpeptide, low molecular weight antagonists selective for the endothelin ETB receptor
US3829446A (en) Oxobenzofuran intermediates
US4090020A (en) Thienothiazine derivatives
US4260779A (en) Oxothia compounds
US4396621A (en) Certain 2-oxo-2,3-dihydro-3-benzothiophene-carboxamides and their pharmaceutical compositions
NO119593B (no)
CA1125761A (en) Process for the manufacture of novel oxothia compounds
US4175085A (en) Thienothiazine derivatives
US4348519A (en) Thiazine derivatives
NO164845B (no) Fremgangsmaate ved fremstilling av indanylderivater.
Walls et al. 11. Potential trypanocides of the N-heterocyclic series. Part II. Analogues of dimidium bromide
US4134898A (en) N-Carbalkoxymethylsulfamoyl thiophene carboxylic acid alkyl esters
NO760614L (no) Thiazinderivater.
NO833856L (no) Fremgangsmaate til fremstilling av benzodioksolderivater
NO780473L (no) Fremgangsmaate til fremstilling av indolylglykokasyrederivater