DK170164B1

DK170164B1 - 3,3-Heterocyclisk disubstituerede indoliner samt N-oxider og farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, fremgangsmåde til deres fremstilling og farmaceutisk præparat indeholdende dem

Info

Publication number: DK170164B1
Application number: DK182087A
Authority: DK
Inventors: Melvyn John Myers; Victor Johannes Nickolson
Original assignee: Du Pont Merck Pharma
Priority date: 1986-04-10
Filing date: 1987-04-09
Publication date: 1995-06-06
Also published as: IE870921L; HUT44028A; MX173308B; KR960007528B1; JPS62277381A; DK182087A; IE59680B1; FI89482C; DK182087D0; PT84651A; NZ219928A; AU599370B2; NO167661C; EP0241006A3; JPH068293B2; ES2054627T3; ATE50572T1; CA1301151C; GR3000359T3; FI871556A0

Description

i DK 170164 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte, 3,3-heterocyclisk disubstituerede indoliner samt N-oxider og farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, et farmaceutisk præparat indeholdende disse forbindelser og en 5 fremgangsmåde til deres fremstilling. De her omhandlede indoliner anvendes til hos pattedyr at behandle cognitive mangler og/eller neurologiske funktionsmangler og/eller sindsforstyrrelser, som optræder i for eksempel degenerative nervesystemsygdomme.

10 Der er et stadigt stigende behov for effektiv behandling af nervesystemforstyrrelser, der forårsager cognitive og neurologiske mangler. Mange af disse sygdomme, hvis opståen normalt stiger med alderen, er forårsaget af degenerative ændringer i nervesystemet. Selvom visse sy-15 stemer på et tidligt stade af nogle sygdomme er temmelig specifikt påvirket (f.eks. cholinerge systemer i Alzheimer’s sygdom og myasthenia gravis, det dopaminerge system i Parkinson's sygdom etc.) opdages en mængde neutransmitter-systemmangler (acetylcholin, dopamin, norepinephrin, sero-20 tonin) normalt på senere stadier af disse sygdomme og formodes at eksistere på alle stadier af disse sygdomme, såsom senil dementia, multi-infarct dementia, Huntington's sygdom, mental retardering etc. Dette kan forklare den i almindelighed observerede, flersidige symptomatologi, som om-25 fatter cognitive, neurologiske og emotionelle/psykotiske komponenter (se Gottfries, Psychopharmacol. 86, side 245, (1985)). Mangler i syntese og frigivelse af acetylcholin i hjernen antages normalt at have relation til cognitiv svækkelse (se Francis et al., New England J. Med., 313, 30 side 7, 1985), hvorimod neurologiske mangler (f.eks. Parkinson's symptomer) og sinds-/mentale ændringer kan relateres til svækkelse af henholdsvis dopaminerge og seroto-nerge systemer. Andre neurologiske mangler (f.eks. myasthenia gravis) har relation til cholinerge mangler i det perifere 35 nervesystem.

2 DK 170164 B1 0

Hidtil anvendte behandlingsstrategier omfatter blodkaraktive præparater, såsom vincamin og pentoxifyllin; "stofskifteforhøjende midler", såsom ergoloidmesylater, piracetam og naf ti'drofury 1; neurotransmitter forstadier, 5 såsom 1-DOPA, cholin og 5-hydroxytryptamin; inhibitorer for det transmitterfordøjende enzym, såsom physostigmin; * og neuropeptider, såsom det adrenocorticotrope hormon og vasopre s s inbe slægtede peptider. Bortset fra 1-DOPA-behand- ling ved Parkinson's sygdom og cholinesteraseinhibitorbe-10 handling ved myasthenia gravis, har det ved disse behandlingsstrategier generelt ikke været muligt at frembringe klinisk signifikante forbedringer (Hollister, Drugs, 29, side 483, 1985). En anden strategi til behandling af disse flersidige symptomer er at forøge residualfunktionen af de 15 angrebne systemer ved at forøge .den stimulusfremkaldte frigivelse af neurotransmittere. Teoretisk kunne en sådan forøgelse forbedre signal-til-støj-forholdet under kemisk transmission af information ved at nedsætte manglerne i de processer, der har relation til erkendelse, neurologisk 20 funktion og sindstilstandsregulering.

Til dato er der ikke mange patenter eller litteraturreferencer, der beskriver 3,3-heterocyclisk disubsti-tuerede indoliner. Vigtigst er det japanske patentskrift nr. 55-129284 og M. Ogata et al., Eur. J. Med. Chem-Chim.

25 Ther. 16 (4) , side '373-378 ' (1981)',' ;.éom -beskriver, ‘anti* svampeforbindelser med formlen:

hvori u—N

R er H, halogen, alkyl eller alkoxy; i * R er H, alkyl, aryl eller acyl; og 35 r2 er thienyl eller imidazolyl eller ikke-hetero- cycliske grupper.

0 DK 170164 Bl 3 R.W. Daisley, et al., J. Heterocyclic Chem., 19, side 1013-1016 (1982), beskriver l-methyl-3,3-dipiperidi-noindol-2-(3H)-on som produkt af reaktionen af den tilsvarende {Z)— eller (E)-2-arylmethyliden-indol-3-(2H)-on med 5 ethylcyanoacetat i nærværelse af overskydende piperidin.

Der er ikke beskrevet nogen anvendelse af forbindelsen.

Det japanske patentskrift nr. 59-98896 beskriver et registreringsmedium med høj sensitivitet og høj stabilitet indeholdende et 3,3-disubstitueret 2-oxo-2,3-dihydro-10 indolderivat med den nedenfor viste formel som et absorptionsmiddel i det nært infrarøde område.

edb

15 V

hvori ^3 1 2 R og R er ens eller forskellige og er en mættet heterocyclisk ring, herunder bl.a. morpholinyl og pyrrolidinyl, indeholdende mindst et nitrogenatom; og 20 R^ er H eller alkyl.

3,3-bis-(Morpholino)-oxindol er også beskrevet i US-patentskrift nr. 4.273.860 og i A. Adin, et al., Research Disclosures. 184, side 446-454 (1979), som et destabili-seringsmateriale i et fotohæmmende materiale under anven-25 delse af cobalt-(III)-komplekser.

Ovennævnte referencer beskriver bortset fra J55-129284 og M. Ogata et al., Eur. Med. Chem-Chim. Ther., 16 (4), side 373-378 (1981),alle 3,3-disubstituerede indoliner, hvori begge de heterocycliske grupper er mættede 30 ringe. I alle ovennævnte referencer er den heterocycliske ring bundet til indolinet via et ringnitrogenatom. Yderligere er der i referencerne, bortset fra J55-129284, ingen forslag om farmaceutisk anvendelse af disse 3,3- -disubstituerede indoliner.

35 DK 170164 B1 4

Man har nu fundet frem til, at forbindelserne med formlen len (I) forøger den stimulus-fremkaldte frigivelse af neurotransmittere, specielt acetylcholin og desuden dopamin og serotonin, i nervevæv og forbedrer fremgangsmåderne, der er 5 involveret i indlæring og memorering i en aktiv afværgeopgave.

Ifølge den her foreliggende opfindelse er der til- * vejebragt hidtil ukendte, 3,3-heterocyclisk disubstituerede indoliner, som er ejendommelige ved, at de har den almene formel

Vv-Æ-% vW^nAo (I)

15 R

hvori p er 0 eller 1? R er Ci-iQ-alkyl, 4-pyridyl eller V og W uafhængigt er hydrogen eller halogen; X og Y uafhængigt er hydrogen eller Ci_3-alkyl; og 25 og uafhængigt er pyridyl, pyridazinyl, pyrimidinyl eller pyrazinyl; samt et N-oxid og et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf.

Opfindelsen tilvejebringer tillige et farmaceutisk præparat, som er ejendommeligt ved, at det indeholder et 30 farmaceutisk egnet bæremateriale og en terapeutisk effektiv mængde af en forbindelse med ovenstående almene formel (I).

Dette præparat anvendes til behandling af en cognitiv mangel og/eller neurologisk funktionsfejl og/eller sinds- % /mentalforstyrrelse, som f.eks. fundet ved en degenerativ 35 nervesygdom i et pattedyr. Ved en sådan behandling får pattedyret indgivet en terapeutisk effektiv mængde af mindst én DK 170164 B1 5 af de ovenfor beskrevne forbindelser med formlen (I).

Der er endelig tilvejebragt en fremgangsmåde til fremstilling af forbindelser med formlen (I), hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at 5 (a) der til en oxindol med formlen

(CH2)P

10 K

hvori p, X, Y og R er som defineret ovenfor, sættes en base; (b) produktet fra trin (a) omsættes med en forbindelse med formlen D-CH2-(h) , hvori er som defineret 25 ovenfor, og D er halogen, methansulfonyloxy eller p-toluensulfonyloxy; og (c) produktet fra trin (b) omsættes med en forbindelse med formlen D-CH2- Θ , hvori -@ er som defineret ovenfor, og D er som defineret i trin (b).

20

Foretrukne udførelsesformer

Foretrukne forbindelser er sådanne med formlen (I), hvor p er 0, eller 25 X og Y er H? eller R er CH3, phenyl eller m-chlorphenyl; eller 1 35 DK 170164 B1 6 0 og hver især er pyridyl bundet via et ring- carbonatom.

Især foretrukket for deres evne til at forøge stimulusf remkaldt acetylcholinfrigivelse er: 5 3,3-bis-(2-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on; 3.3- bis-(3-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on; 3.3- bis-(4-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on; 3.3- bis-(4-pyridylmethyl)-l-methylindolin-2-on? 3.3- bis-(4-pyridylmethyl)-1-(3-chlorphenyl)-indolin-2-on; 10 og farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf.

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen Syntese

De fleste af oxindolforbindelserne ifølge opfindelsen 15 fremstilles ved hjælp af den syntetiske sekvens ifølge skema 1.

Skema 1 £Xx ssfcr fri*,..

fCH ) 2 W (CH2)_

25 . 2 » i 2 P

R K

(II) <IXI> 1) Biee ^ XJ>^\ /CH2~^ » 51 (CH2,p

R

(IV) 35 DK 170164 B1 7 X, Y, p, R, -^iT), og ”(h^ er som defineret ovenfor. D repræsenterer en fortrængelig gruppe eller et fortrængeligt atom, nemlig halogen (I, Br, Cl eller F) eller methansulfonyloxy eller p-toluensulfonyloxy. Disse reaktioner er et resultat 5 af dannelsen af en anion i 3-stillingen i oxindolen med formlen (II) ved at omsætte oxindolen med en egnet base efterfulgt af fortrængning af D med anionen og dannelse af den 3-monosubstituerede forbindelse (III). Dette monosubstituerede produkt (III) kan så enten isoleres før næste trin 10 eller fortrinsvis, især hvis -^iT) og ”(h^) er ens, behandles igen med et andet ækvivalent af base uden forudgående isolation for at give den 3,3-disubstituerede oxindol (IV).

Egnede baser til dannelse af anion omfatter natriumamid, lithiumdiisopropylamid, natriumhydrid, kalium-tert.-butoxid, 15 natriumalkoxid, kaliumalkoxid, lithiumalkoxid, kaliumhydrid, lithium-2,2,6,6-tetramethylpiperidid, butyllithium, sec.-butyllithium, tert.-butyllithium og lithium, natrium- eller kaliumhexamethyldisilazid. Reaktionen gennemføre i et apro-tisk opløsningsmiddel, i almindelighed i en ether, såsom 20 diethylether, glyme, tetrahydrofuran eller dioxan. Hvis oxindolen imidlertid er opløselig i et ikke-polært opløsningsmiddel, kan reaktionen gennemføres i et carbonhvdrid, såsom hexan, heptan, cyclohexan, methylcyclohexan, benzen eller toluen.

Ved gennemførelse af reaktionen opløses oxindolen i 25 et hensigtsmæssigt opløsningsmiddel, og afhængig af basens styrke afkøles opløsningen til en temperatur mellem -40°C og stuetemperatur. Når der anvendes en mere reaktiv base, såsom lithiumdiisopropylamid (LDA), afkøles opløsningen til en temperatur på -30°C, og en opløsning af LDA i et hensigts-30 mæssigt opløsningsmiddel, såsom tetrahydrofuran, sættes dråbevis til over en periode på 15 minutter til 1 time, medens temperaturen holdes på circa -30°C.

Hvis man vælger at anvende natriumamid i stedet for LDA, foretrækkes benzen som opløsningsmiddel. Natriumamid 35 sættes til en opløsning af indolinonen i benzen ved stuetemperatur. For at afslutte reaktionen tilbagesvales opløsningen, indtil ammoniakudvikling fra reaktionen ikke længere kan påvises.

8 DK 170164 B1 0

En opløsning af den elektrofile forbindelse D-C^—(h) sættes derefter til indolinonanionen. Hvis der anvendes en meget aktiv base, såsom LDA, til at frembringe anionen, afkøles reaktionsblandingen også her til -30°C, og den elektro-5 file forbindelse sættes dråbevis til. Hvis der anvendes en mindre aktiv base for at frembringe anionen, sættes den elek- a trofile forbindelse til ved en temperatur mellem 0°C og stuetemperatur, og reaktionsblandingen tilbagesvales derefter.

Det bisubstituerede produkt (IV) kan fremstilles ved 10 tilvejebringelse af en anden anion i 3-stillingen i indolinen. Aminodannelsen efterfulgt af alkylering kan foretages på.samme måde som beskrevet ovenfor til fremstilling af en mono-substitueret forbindelse med formlen (III).

I stedet for at gennemføre reaktionen sekventielt 15 kan man undertiden tilsætte 2 ækvivalenter base til indolinen efterfulgt af 2 til 3 ækvivalenter af alkyleringsmidlet. I nogle tilfælde, især sådanne hvor -<H> er den samme som kan det være formålstjenligt at udføre alkylering af oxindolen under faseoverføringsbetingelser, dvs. anvendelse af en base, 20 såsom natriumhydroxid opløst i vand, et med vand ikke-bland-bart opløsningsmiddel, såsom benzen eller toluen, en faseoverføringskatalysator, såsom benzyltriethylammoniumchlorid, og 2 molære ækvivalenter af alky leringsmidler Under sådanne betingelser kan kraftig omrøring og forhøjede 25 reaktionstemperaturer, dvs. 60-80°C, lette omdannelsen til 3,3-dialkyleret oxindol.

Når reaktionen er tilendebragt som påvist ved tyndt-lagschromatografi, nedbrydes overskydende anion med mættet ammoniumchloridopløsning, og reaktionsblandingen bringes ' 30 gennem en syre-base-cyklus for at fjerne neutrale udgangsmaterialer. Rensning af det basiske produkt omfatter i al- t mindelighed konventionelle rensningsteknikker, såsom lyn-chromatografi efterfulgt af omkrystallisation om nødvendigt.

Den rene base (en plet på tyndtlagschromatografi og analy-35 tisk HPLC) omdannes til dihydrochloridet ved at tilsætte et ringe overskud af 25%'s saltsyre i et opløsningsmiddel, såsom ethanol. Ved at tilsætte et tilsvarende volumen ace- DK 170164 B1 9 0 tone til den kogende opløsning opnås der i almindelighed et udbytte af rene farveløse krystaller ved afkøling. Andre fremgangsmåder, der vil være indlysende for fagmænd, kan anvendes til at opnå et krystallinsk produkt. Hydrochlorid-5 saltet kan omkrystalliseres fra isopropanol, 1-propanol, ethanol, 95%'s ethanol, methanol eller blandinger af en alkohol med acetone, ethylacetat, isopropylacetat eller acetonitril.

Hydrochloridsaltet kan omdannes til den tilsvarende 10 frie base ved behandling med en uorganisk base, f.eks. natriumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumphosphat, ammoniumhydroxid eller kaliumcarbonat, og kan derefter optages i et organisk opløsningsmiddel, såsom methylenchlorid, ether eller ethylacetat, og genudfældes som et salt med en anden 15 farmakologisk acceptabel syre, såsom maleinsyre, methansul-fonsyre, naphtalen-2-sulfonsyre, vinsyre, hydrogenbromid etc.

Alternativt kan thallium-(I)-ethoxid anvendes som base som illustreret i skema 2. Indolinonen opløses i et egnet opløsningsmiddel, fortrinsvis varmt benzen, og en 20 ækvimolær mængde thallium-(I)-ethoxid sættes hurtigt til. Organothalliumforbindelsen (V), som udfælder som et giftigt gulligt krystallinsk stabilt faststof, frafiltreres, hvilket giver thalliumforbindelsen i udbytte på 85-95%. Der bør udvises forsigtighed ved' behandling af thalliumforbindelser 25 på grund af deres toksicitet.

Skema 2

TI

ao (in * TioEt —> l3Cl0 + Et0H

«Vp

R

(V) D~CH2 "vD v. (IV) ('hvori. ) benzen ' Δ 35 o DK 170164 B1 10

Organothalliumforbindelser omsættes i almindelighed med elektrofile forbindelser til dannelse af de monoalky-lerede produkter. Imidlertid opnås med meget reaktive elektrofile forbindelser, såsom picolylchlorider, benzylbromid 5 eller lignende, 3,3-bis-alkylerede produkter, som vist i skema 2 og som eksemplificeret ved eksempel 1.

Thalliumindolinen (V) opvarmes med en elektrofil forbindelse, såsom picolylchlorid, i et indifferent opløsningsmiddel, såsom benzen eller toluen, ved 30°C til opløs-10 ningsmidlets kogepunkt i flere timer indtil 24 timer. En temperatur på 80°C i 24 timer foretrækkes. Når reaktionen er tilendebragt som indikeret ved tyndtlagschromatografi, og det udfældede thalliumchlorid er frafiltreret, føres den resterende organiske opløsning gennem en syre-base-15 cyklus og rensning, og en eventuel saltdannelse udføres som beskrevet ovenfor.

Fremstilling af udgangsoxindolen (II) som vist i skema 1 og skema 2 kan foretages ved hjælp af en eller flere af et stort antal generelle syntetiske fremgangsmåder, der 20 er beskrevet i kemisk litteratur. For eksempel er omsætnignen af en N-substitueret anilin (VI) med chloracetylchlorid til dannelse af et amid (VII) en velkendt omsætning. Denne er illustreret i skema 3.

25 Skema 3 £XC ·"* (CH2)d (¾) R * (VI) (VII) (CH2)p

R

(II) DK 170164 B1 11 0 Nødvendige diarylaminsynteser (VI; hvor p = O, R = substitu eret phenyl) er velkendte indenfor kemisk litteratur. Mange indebærer omdannelsen af N-arylphenylendiamin ved diazotisering og for eksempel Sandmeyer-reaktionen med den hensigtsmæssigt substituerede diarylamin. Fagmænd indenfor organisk syntese kan udvælge en egnet syntese til ® fremstilling af den hensigtsmæssige diarylamin, der er nødvendig for at udvide eksemplerne til den beslægtede forbindelse ifølge opfindelsen. Senere anvendelige synteser omfatter dem, som er beskrevet af Katritzsky et al., J. Chem. Soc., Perkin. Trans. I, side 2611 (1983), Gorwin et al., Chem. Coromun., 4. side 238 (1985), og Malz et al. i US-patentskrift nr. 4.431.841A (1984).

Andre N-substituerede aniliner (VI; hvor p = 1) kan fremstilles ved konventionelle syntetiske metoder, som er gængs anvendte i organisk kemi, f.eks. ved omsætning af et hensigtsmæssigt carboxylsyrechlorid med en anilin for at give et amid, som derefter reduceres med lithium-1® aluminiumhydrid eller diboran i tetrahydrofuran ved cirka 67°C for at give den N-substituerede anilin (VI), som vist i skema 4 nedenfor.

Skema 4 2o V|] BCOCl^ reduktion^ „tC-'Njh, TC^hcoh H “2

R

(VI) 25 Chvnr p = 1)

Udgangsoxindolen (II) kan derefter fremstilles ved Friedel-Crafts-ringslutning af et amid med formlen (VII) i nærværelse af en Lewis-syre, såsom aluminiumchlorid (AICI3). Andre Lewis-syrer, såsom tintetrachlorid (SnCl^) 30 eller bortrifluorid (BF3), kan anvendes afhængig af den· kemiske struktur af amidet (VII). Valg af eventuelt opløsningsmiddel er afhængigt af den faktiske forbindelse med formlen (VII), der skal ringsluttes, og af den anvendte Lewis-syre. Nitrobenzen, tetrachlorethan, ethylen-35 dichlorid og methylenchlorid anvendes ofte som opløsningsmidler. I almindelighed foretrækkes anvendelsen af AICI3 uden opløsningsmiddel.

12 DK 170164 B1 0

Hvis substituenterne X og Y er elektronudtrækkende og deaktiverer den aromatiske ringi- hvortil de er knyttet, overfor elektrofil substitution, og hvis V og W er elektronafgivende eller aktiverer ringen (hvor R er substitu-5 eret phenyl), kan andre fremgangsmåder være mere hensigtsmæssige for syntese af oxindolerne (II). Disse fremgangs- - måder vil være kendte af fagmænd på området organisk syntese, som er bekendt med litteraturen om oxindolsyntese.

Udover Friedel-Crafts-cycloalkylering som illustre-10 ret i skema 2, kan X- og Y-substituerede oxindoler f.eks. fremstilles ved de almene "azasulfoniumion"-omlejringsfremgangsmåder [US-patentskrifter nr. 3.897.451 (1975), 3.996.264 (1976) og 3.972.894 (1974); se også Gassman, J. Am. Chem. Soc., 96, side 5512 (1974) etc.] eller i 15 nogle tilfælde ud fra o-nitrophenyleddikesyre [se Walker, J. Am. Chem. Soc., 77, side 3544 (1954), og Hardinger et al., Helv. Chim. Acta., 39, side 514 (1956))].

Andre mere direkte synteser af 3,3-disubstituerede 2-oxindoler kan udføres ved anvendelse af Brunner-reaktio-20 nen af N-arylhydrazider [Org. Synthesis, 37, side 60 (1957); Rohrscheidt et al., Liebigs Ann. Chem., side 680 (1978)], og ved fremgangsmåder, som indebærer direkte oxidation af substituerede indoler [Lawson et al., J. Org. Chem., 26, side 263 (1961)? R. L. Hinman et al., ibid. _29, side 1206 25 (1964)? Lawson et al., J. Am. Chem. Soc. 82, side 5918 (1960)? Szabo-Pusztag et al., Synthesis, side 276 (1979)].

Andre fremgangsmåder til fremstilling af oxindoler er beskrevet af A.P. Kozikowski, et al., J. Am. Chem. Soc., 43 (10), side 2083 (1978); T. Nakashima, et al., Chem Pharm.· 30 Bull., 17 (11), side 2293 (1969); Y. Tamura, et al.,

Synthesis, side 534 (1981)? J. F. Bunnett, J. Org. Chem., 28 (1), 1 (1983)? R. R. Goehring, J. Am. Chem. Soc. 107 (z), side 435 (1985); T. Hamada, et al., Chem. Pharm. Bull., 29 (1), side 128 (1981); D. Ben-Ishai, et al., Tet. Lett., 35 21 (6), side 569-72 (1980); J. F. Wolfe, J. Am. Chem. Soc.

102 (10), side 3646 (1980); J. G. Atkinson, Tet. Lett., (31), side 3857 (1979); M. Mori, et al., Tet. Lett., (21) 13 DK 170164 B1 0 side 1807 (1976); P. Parimoo, Indian J. Chem., 10 (17), side 764 (1972); D. Klamann, et al., Chem. Ber., 100 (6), side 1870 (1967).

Det er hensigten, at denne litteraturliste skal il-5 lustrere det store udvalg af fremgangsmåder, der er til rådighed for fremstilling af de 2-oxindolmellemprodukter, der er anvendelige ifølge den foreliggende opfindelse.

-De nitrogenholdige, heterocycliske forbindelser d-ch2-@ , der anvendes som mellemprodukter i skema 1 og 2, 10 er tilgængelige ved hjælp af fremgangsmåder som beskrevet i standardværker om heterocyclisk kemi, såsom Katritzsky og Rees, Comprehensive Heterocyclic Chemistry, bind 2-5, , Pergamon Press, N.Y., 1984. I nogle tilfælde er fremstillingen af tilsvarende hydroxyforbindelser (D = OH) beskre-15 vet i litteraturen; disse kan omdannes til de tilsvarende halogenforbindelser (f.eks. D = Br) til alkyleringsreaktionen, der er vist i Skema 1 og 2 af et mildt reagens (såsom PhgP, CBr^). Alternativt kan hydroxyforbindelserne omdannes til de tilsvarende sulfonyloxyestere (f.eks.

20 D = CH3SO2O) ved reaktion med det tilsvarende sulfonyl- chlorid i nærværelse af pyridin eller triethylamin ved kolde temperaturer. Alment foretrækkes temperaturer på cirka 0°C til -20°C til dannelsen af disse sulfonater.

De forbindelser, der er nyttige ved den forelig-25 gende opfindelse, kan anvendes som deres frie base eller deres farmaceutisk acceptable salte. Saltdannelsen er velkendt for fagmænd.

Opfindelsen illustreres yderligere i de følgende eksempler, hvori dele og procentsatser er efter vægt, medmindre andet er anført.

Eksempel 1 3,3-Bis-(2-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on

Til en opløsning af 0,1 mol N-phenylindolin-2-on i 200 ml benzen under N9sættes hurtigt 0,1 mol thallium-35 ethoxid. Opløsningen opvarmes kortvarigt til kogepunktet.

Ved 50°C begynder der at danne sig et tungt bundfald.

DK 170164 B1 14 o

Efter tilbagesvaling i 5 minutter afkøles blandingen, og 200-300 ml hexan sættes til for at færdiggøre udfældningen. Faststoffet filtreres fra og tørres til dannelse af 85% ' thalliumsalt af N-phenylindolin-2-on som et gult faststof.

5 0,22 mol picolylchlorid-hydrochlorid omdannes forsigtigt til den frie base ved opløsning i 30 ml koldt vand, afkøling til 0-5°C og basificering med ammoniumhydroxid. Den frie base ekstraheres ud (3 x 100 ml benzen), tørres med Na2S04 og filtreres, medens temperaturen holdes 10 på højst 10°C.

Til denne opløsning sættes thalliumsaltet af N-phe-nylindolin-2-on efterfulgt af 200 ml benzen. Denne blanding tilbagesvales natten over, og efter afkøling frafiltreres det udfældede thalliumchlorid. Det basiske produkt ekstra-15 heres ud af filtratet med 0,5 N saltsyre og genomdannes derefter til basen med ammoniumhydroxid og ekstraheres over i methylenchlorid, tørres med vandfrit kaliumcarbonat, filtreres og inddampes. Den tilbageblivende, tykke, mørkerøde olie opløses i 50 ml ether, og triturering med en 20 glasstang starter, krystalliseringen, som var afsluttet i løbet af kort tid. Faststoffet frafiltreres, vaskes med ether og tørres for at give 11,2 g af produktet, smp. 107-111°C. Produktet renses ved lynchromatografi ved anvendelse af 40-60 pm silicagel· 60 (E. Merck) på en 25 cm lang søjle 25 med en diameter på 5 cm. Eluering med 95:5 methylenchlorid--methanol (påvisning med en 256' pm Gow-Mac-detektor) giver 8,2 g ren fri base i fraktionerne 5-10 (100 ml hver), Rf 0,33 (silicagel? 95:5 methylenchlorid/methanol)? smp. 129-130°C.

30 Analyse for C25H21N3O:

Beregnet: C. 79,77%, H. 5,41%, N. 10,73%.

Fundet: C. 80,05%, H. 5,65%, N. 10,67%.

Eksempel 2 3,3-Bis-(2-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on-dihvdrochlorid 35 8,2 g 3,3-bis-(2-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on omdannes til dihydrochloridsaltet ved at opløse den i 25 ml DK 170164 B1 15

O

methylenchlorid og tilsætte 25 ml 25%’s saltsyre i ethanol. Opløsningen inddampes, og den glasagtige remanens opløses i 75 ml kogende acetone. Afkøling til stuetemperatur og · .triturering sætter krystallisationen igang. Efter henstand 5 ved stuetemperatur i 6 timer holdes blandingen på 0°C natten over. Produktet frafiltreres derefter, vaskes med kold acetone og tørres i en vakuumovn i 1 time ved 60°C over Granusic for at give 8,55 g; smp. 250-251°C. Produktet omkrystalliseres fra isopropanol, hvilket giver 8,29 g, 10 smp. 250-251°C.

Eksempel 3 3,3-Bis-(3-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on-dihydrochlorid

Til 0,3 mol N-phenylindolinon i 300 ml benzen sættes 15 0,35 molnatriumamid i en portion. Blandingen tilbavesvales i 3 timer (indtil ammoniakudviklingen ophører), og reaktionsblandingen afkøles herefter til stuetemperatur. 0,5 mol 3--picolylchlorid fremstilles forsigtigt ud fra hydrochlorid-saltet på samme måde som tidligere beskrevet for 2-picolyl-20 chlorid og ekstraheres derefter over i benzen, tørres med natriumsulfat og filtreres. Benzenopløsningen af 3-picolyl-chlorid sættes dråbevis under kraftig mekanisk omrøring til N-phenylindolinonanionopløsningen under nitrogen over en periode på 30 minutter ved 20°C. Efter afslutning af til-25 sætningen tilbagesvales reaktionsblandingen i yderligere 3 timer.

Reaktionsblandingen afkøles til stuetemperatur, og en anden portion på 0,36 mol natriumamid sættes til i en portion. Som ovenfor tilbagesvales blandingen, indtil am-30 moniakudviklingen ophører fra reaktionen (3 timer).

Reaktionsblandingen afkøles til stuetemperatur, og yderligere 0,5 mol 3-picolylchloridbase i benzen sættes dråbevis til indolinanionopløsningen under kraftig omrøring over en periode på 30 minutter ved 20°C. Efter af-35 slutning af tilsætningen af 3-picolylchlorid tilbagesvales blandingen i 3 timer. Reaktionsblandingen afkøles derefter 16 DK 170164 B1 0 i et isbad, og IN HCl (300 ml) sættes til i forbindelse med kraftig mekanisk omrøring. HCl-fasen fraskilles, og den organiske fase ekstraheres 2 gange mere med 100 ml IN HCl.

De kombinerede syreekstrakter gøres basiske, ekstraheres· 5 med methylenchlorid, vaskes med vand, tørres med natriumsulfat, filtreres og inddampes. Den mørke olie tritureres med ether for at give en mængde af faste krystaller, som frafiltreres, vaskes med ether, indtil skyllevandet er farveløst, for at give 3,1 g faststof; smp. 136,5-138°C.

10 En portion (2,8 g) opløses i 10 ml 25%'s saltsyre i ethanol. Skrubning starter krystallisationen (tætte krystaller).

Efter 1 time ved 0°C frafiltreres de hvide krystaller og tørres for at give 3,2 g af titelforbindelsen; smp. 156°C.

Produktet opløses i 115 mil· kogende ethanol, hvortil 10 ml 15 kogende acetone forsigtigt sættes til. Opløsningen fik lov at afkøle uforstyrret i 8 timer, derefter natten over ved 0°C. De rene, hvide krystaller frafiltreres, vaskes med koldt 1:1 ethanol i acetone og tørres under infrarøde lamper for at give 2,6 g rent produkt; smp. 156-156,5°C.

20 Eksempel 4 3,3-Bis-(4-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on-dihydrochlorid N-phenylindolinon (0,05 mol) opløses i en lille smule tørt tetrahydrofuran i en flerhalset kolbe under N2· Li-thiumdiisopropylamid (0,05 mol) afvejes i en tør æske over 25 i en tildrypningstragt, og tørt tetrahydrofuran sættes derefter til lithiumdiisopropylamidet for at opløse det. Til-drypningstragten med lithiumdiisopropylamid-tetrahydrofuran-opløsningen forsegles og fjernes fra den tørre æske. Indo-linonopløsningen afkøles til -30°C, og lithiumdiisopropyl-30 amidopløsningen sættes dråbevis til ved -30°C over en periode på 15 minutter. Efter tilsætningen fik reaktionsbian- * dingen lov at blive opvarmet til stuetemperatur. Reaktionsblandingen afkøles igen til -30°C, og 4-picolylchlorid (0,06 mol), som var blevet omdannet til den frie base som 35 tidligere beskrevet og derefter opløst i 25 ml tetrahydrofuran, sættes dråbevis til i løbet af 30 minutter ved -30°C.

0 DK 170164 B1 17

Efter afslutning af tilsætningen opvarmes reaktionsblandingen til stuetemperatur i 30 minutter. Den afkøles derefter til -30°C, og den anden portion lithiumdiisopro-pylamid (0,05 mol) i tetrahydrofuran sættes dråbevis til 5 over en periode på 15 minutter ved -30°C. Efter afslutning af tilsætningen opvarmes reaktionsblandingen til stuetemperatur, medens en anden portion af 4-picolylchlorid-hydro-chlorid (0,06 mol) omdannes til den frie base.

Stuetemperatur-anionreaktionsblandingen afkøles igen 10 til -30°C, og den anden portion 4-picolylchlorid i 25 ml tetrahydrofuran sættes dråbevis til over en periode på 30 minutter ved -30°C. Reaktionsblandingen bringes til stuetemperatur og holdes ved stuetemperatur i 1-17 timer alt efter hensigtsmæssigheden. Eventuelt tilbageværende 15 anion ødelægges ved forsigtigt at tilsætte 50 ml mættet ammoniumchloridopløsning. Tetrahydrofuranet afdampes derefter, og remanensen opløses i methylenchlorid og ekstra-heres ud af methylenchloridet med 3 x 100 ml portioner af 0,5N saltsyre. De kombinerede HCl-portioner gøres basiske 20 (pH-værdi = 12), og produktet ekstraheres med (3 x 100 ml) methylenchlorid. Methylenchloridet tørres med natriumsulfat, filtreres og inddampes til at give 20 g af produktet. Rensning med chromatografi i 10 g portioner (40-63 Mm silicagel på en 20 cm lang søjle med en diameter på 5 cm; 25 eluering med EtOAc 69,46%, hexan 29,75% og Et3N 0,79%) giver 19,2 g af basen (93%); smp. 186,0-186,5°C.

3,3-Bis-(4-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on (19 g) omdannes til dihydrochloridet ved behandling med 40 ml 25%'s saltsyre i ethanol. Til blandingen sættes 50 ml isopropanol, 30 og opløsningen opvarmes til kogepunktet. Kogende acetone sættes til, indtil der netop begynder at danne sig tykke nåle (totalt volumen af opløsningsmidlet: 200-250 ml). Opløsningen får lov at afkøle til stuetemperatur, henstår derefter natten over ved 0°C. Faststoffet frafiltreres og 35 vaskes med kold isopropanol for at give 19,5 g (84%) af titelforbindelsen, smp. 257-258°C (bemærk: tørringsgraden 0 DK 170164 B1 18 har indvirkning på smeltepunktet af dihydrochloridet; ved meget langsomt at øge temperaturen af smeltepunktsappa-ratet fås et smeltepunkt på 275-276°C). En anden portion opnås ved inddampning af filtratet, opløsning af remanen-5 sen i isopropanol og tilsætning af omtrent samme mængde acetone; blandingen får lov at henstå natten over ved stuetemperatur og derefter 6 timer ved 0°C for at give yderligere 2,8 g, smp. 252-253°C. Omkrystallisation giver 2,4 g af den anden portion, smp. 257-258°C. Det totale di-10 hydrochloridudbytte er 21,9 g (94%).

Eksempel 5 3,3-Bis-(4-pyridylmethyl)-l-methylindolin-2-on-dihydrochlorid

Til en opløsning af 0,05 mol l-methylindolin-2-on i 50 ml tetrahydrofuran afkølet til -30°C sættes dråbevis 15 0,1 mol lithiumdiisopropylamid i 100 ml tetrahydrofuran i løbet af 30 minutter. Reaktionsblandingen får lov at opvarme til stuetemperatur efter afslutning af tilsætningen og køles derefter igen ned til -30°C. Ved at følge de tidligere beskrevne, forsigtige betingelser for omdannel-20 sen af picolylchlorid-hydrochlorid til picolylchloridbase omdannes 0,21 mol 4-picolylchlorid-hydrochlorid til vandfri fri base og opløses herefter i tetrahydrofuran (150 ml). Denne opløsning sættes dråbevis til reaktionsblandingen i løbet af 60 minutter ved -30°C.

25 Efter afslutning af tilsætningen opvarmes raktions- blandingen til stuetemperatur i 1 time, afkøles derefter og sønderdeles forsigtigt ved dråbevis tilsætning af mættet ammoniumchlorid.

Når tilsætningen er afsluttet, afdampes tetrahydro-30 furanet, og remanensen deles mellem benzen og 0,5N HC1.

Denne remanens overføres til en skilletragt, og den organiske fase ekstraheres to gange mere med 0,5N HC1. De kombinerede syreekstrakter gøres basiske, ekstraheres med benzen, tørres med Na2S04, filtreres og inddampes. Rema-35 nensen tritureres med ether, filtreres og vaskes med en lille smule ether for at give 2,9 g, smp. 149,9-150,9°C.

DK 170164 B1 19 o

Dette produkt omdannes til dihydrochloridsaltet med 25%'s saltsyre og ethanol og krystalliseres fra ethanol-acetone for at give 1,9 g af titelforbindelsen, smp. 274,5°C.

Eksempel 6 5 3,3-Bis-(4-pyridylmethyl)-1-(3-chlorphenyl)-indolin-2- -on-dihydrochlorid_

Ved at anvende fremgangsmåden ifølge eksempel 3 fremstilles titelforbindelsen fra N-(3-chlorphenyl)-indo-lin-2-on i et udbytte på 24%, smp. 275-276°C.

10 Eksempler 7 og 8 3,3-Bis-(4-pyridylmethyl-l-oxido)-l-phenylindolin-2-on og 3-(4-pyridylmethyl)-3-(4-pyridylmethyloxido)-1-phenyl- indolin-2-on_

En opløsning af 4,14 g (0,024 mol) 80-85%'s m-chlor-15 perbenzoesyre i 50 ml methylenchlorid sættes dråbevis under magnetisk omrøring til 3,3-bis-(4-pyridylmethyl)-1-phenyl-indolin-2-on i 100 ml methylenchlorid, og opløsningen omrøres natten over. Afprøvning for peroxid med fugtigt stivelsesiodid-papir er negativ, og methylenchloridopløs-20 ningen vaskes derfor med 3 x 75 ml 5%'s natriumbicarbonat, tørres med natriumsulfat, filtreres og inddampes.

Remanensen tritureres med 5:1 ether/ethylacetat for at give 2,14 g faststof indeholdende bis-N-oxidet, mono-N--oxidet og en lille smule udgangsmateriale. Reaktionsblan-25 dingen renses ved lynchromatografi (silicagel, 40-63 Mm, eluering med 90:10 chloroform/methanol), hvilket giver 1,18 g hovedprodukt, Rf = 0,34; smp. 265-265,7°C (efter omkrystallisation fra 10 ml vand). Massespektret med højopløsning bekræfter hovedproduktet som bis-N-oxidet; m/e 30 423,1595 (M+, beregnet for C26H21N303 423,1582).

En anden fraktion (200 mg) opnået fra lynchromato-grafien identificeres som mono-N-oxidet; 3-(4-pyridylmethyl)--3-(4-pyridylmethoxyloxido)-l-phenylindolin-2-on, Rf = 0,41; smp. 217,7-218,5°C.

35

Massespektrum m/e 407,1631 (M+, beregnet for C26H21N3°2 407,1634).

20 DK 170164 B1 0

Forbindelserne ifølge eksempler 1-8 og andre forbindelser, der kan fremstilles efter sådanne fremgangsmåder og fremgangsmåder beskrevet i synteseredegørelsen, er illu- ; streret ved strukturerne i Tabel I. Denne tabel er ment som 5 illustration af opfindelsen, men skal ikke begrænse dens omfang.

10 15 20 25 30 & 35

TABEL I

DK 170164 B1 21 jDdr® ‘“Λ

R

Eks. -/h) -(ip)

Ko. X Y R V W £ W Z smp. -°C .

V

1 H H Η H 0 -\J/ -Q o 129-130

V

2 Η Η νΛ Η H 0 -VV -/-¾ O 250-251 V=y ' K*-/ (2 HC1)

V

3 Η H vt£*V Η H 0 -/-¾ O 156-156.5 \_J Vr \*B (2 HClj 136.5- 138 tf ri. base)

V

4 Η Η Ίτζ+\_ Η H O JT\ Γ\ O 257-258 V/ W/ (2 HC1) 186-186,5 ( fri base) 5 Η H - - O /T^r jF\ O 274-275 ^3 \_/ (2 HC1) 149.5- 150,9 ( fri base) V _ _ 6 Η H 3-Cl H 0 - JT*H O 275-276 W/ Vr/ (2 HCl) w 7 H H Η H O φ* φ* O 265,3-265,7 DK 170164 B1 22

Tabel I (forts.) E1is· <B) -(5}

— 1 XI X K E -b_ —Z. i smp. °C

• - - 'b- -« ° o o 0 217,7-218,5 * H H ©- - - 1 -^¾ -/3 O 173-174 v 7 ' * (3 HC1)

W

10 Η H V^y Η H 0 O 196,1-196,7 + 4

O O

w 11 Η H Η H 0 O 201,7-202,0 * 4

O O

w 12 Η H " " ° -Q Ό ° am°rf 4 *

O

w 13 Η H V^_ „ „ o ^ φ o ^Γί 4

O

' 14 H H CH3CH2CH2- - - 0 -f~y O 227-228 (2 HCl)

W

15 6-CH3 H Η H O 0 217-219 & 16 Η h Η E O ·@ ~(φ O 167,5-169 DK 170164 B1 23

Tabel I (forts.

E1is· Yi!) -ΛΛ

— 1 1 E V U £ ^ ^ £ sxnp. °C

17 H M H H ° (¾ 0 ... , "° φ φ ...

· ""BlBl

V

20 H H Η H o ^ o 131-133 1 24 DK 170164 B1 0

Biokemisk forsøgsfremgangsmåde

Virkningen af forbindelserne ifølge opfindelsen på frigivelsen af acetylcholin (ACh) fra rottecerebralcortexsnit afprøves ved i alt væsentligt, at anvende den snitsuperfusionsfremgangs-5 måde, som er beskrevet af Mulder et al., Brain Res., 70, side 372, (1974), som modificeret i henhold til Nickolson et al, Naunyi Schmied. Arch. Pharmacol., 319, side 48 (1982).

Der anvendes Wistar-hanrotter (Charles River) på 175-200 g. De anbringes i mindst syv dage før forsøget i 10 dyrefaciliteten under en 12-12 timers lys/mørkercyklus (tændt lys kl. 6.00, slukket kl. 18.00). De har fri adgang til standardrottemad (Purina) og deioniseret vand.

Rotterne halshugges, og hjernerne dissekeres omgående. Snit (0,3 mm tykke) fra parietalcortex præpareres 15 manuelt ved anvendelse af en forsænket "Lucite" ^-guide og skæres dernæst i 0,25 x 0,25 mm firkanter.

Snittene (cirka 100 mg våd vægt) inkuberes i 10 ml Krebs-Ringer-(KR)-medium indeholdende (mM): NaCl (116), KC1 (3), CaCl2 (1,3), MgCl2 (1,2), KH2P04 (1,2), Na2S04 20 (1,2), NaHCOj (25), glucose (11), hvortil der er sat ΙΟμΟχ %-cholin (specifik aktivitet cirka 35 Ci/mmol; NEN) og 10 mmol umærket cholin for at give en slutkoncentration på 10“%. Inkubering udføres i 10 minutter ved 37°C under en stadig strøm af 95% 02/5% C02· Under disse betingelser 25 omdannes en del af det optagne radioaktive cholin til radioaktivt ACh af cholinerge nerveender, oplagres i sy-napsiske vesikler og frigives ved depolarisering ved hjælp af medier med højt K+-indhold.

Efter mærkning af ACh-lagrene vaskes snittene 3 timer 30 med- ikke-radioaktivt KR-medium og overføres til et superfusionsapparatur for at måle præparatets virkning på ACh-frigivelsen. Super fusionsapparaturet består af 10 i térihostat anbragte glassøjler med 5 mm diameter, som er forsynet med GF/P-glasfiberfiltre for at støtte snittene (cirka 10 mg væv/

OC

søjle). Superfusionen udføres med KR-medium (0,3 ml/minut) indeholdende 10”% hemicholinium-3 (HC-3). HC-3 25 DK 170164 B1 0 forhindrer optagelsen af det cholin, der er dannet under superfusionen fra phospholipider og frigivet ACh, og som ville blive omdannet til umærket ACh og frigivet fremfor det i forvejen dannede, mærkede ACh. Mediet tilføres ved 5 hjælp af en 25-kanals peristaltisk pumpe (Ismatex; Brinkman) og opvarmes til 37°C i en termostatanbragt spiral af rustfrit stål, før det kommer ind i superfusionssøjlen. Hver søjle er forsynet med en 4-vejsglideventil (Beckman Instruments) , som tillader hurtigt skift fra KR-medium med 10 lavt K+-indhold til højt K+-indhold, og med to 10-kanals 3-vejsventiler, der anvendes til at skifte fra medikamentfrit til medikamentholdigt KR-medium med lavt og højt K+-indhold.

Efter 15 minutters udvaskning af ikke-specifikt bun-15 det radioaktivitet påbegyndes indsamlingen af 4 minutter's fraktioner. Efter 3 4-minutters indsamlinger, ændres KR-mediet til et KR-medium, hvori KCl-koncentrationen er blevet forøget til 25 mM (KR-medium med højt K+-indhold) (SI). Depolariseringsfremkaldt stimulering af frigivelsen ved 20 hjælp af KR-medium med højt K+-indhold varer 4 minutter. Medikamentfrit KR-medium med lavt og højt K+-indhold erstattes derefter af KR-medium med medikament eller bæremedium, og lavt og højt K+-indhold, og superfusionen fortsættes med 3 4-minutters indsamlinger med KR-medium med 25 lavt K+-indhold, 1 4-minutters indsamling med KR-medium (S2) med højt K+-indhold og 2 4-minutters indsamlinger med KR-medium med lavt K+-indhold.

Medikament sættes til mediet ved 100 ganges fortynding af hensigtsmæssige koncentrationer af medikamentet · 30 (i 0,9% NaCl/H20) med KR-medium med enten lavt eller højt K+-indhold.

Alle superfusionsfraktioner opsamles i klare scin-tillationstælleglas. Efter superfusion fjernes snittene fra superfusionssøjlerne og ekstraheres over i 1,0 ml 35 0,1 N HC1.· Til superfusionsfraktioner og ekstrakter sættes derefter 12 ml Liguiscinttællervæske (NEN), og prøverne tælles i en Packard Tricarb væskescintillationstæller.

26 DK 170164 B1 0

Der korrigeres ikke for bratkøling.

Mængdeforholdet S2/S1 (sammenlignet med kontrolgruppen, hvor der ikke findes noget medikament under S2) er et mål for medikamentets evne til at forøge eller nedsætte 5 stimulusfremkaldt acetylcholinfrigivelse. In vitro ACh-frigivelsesdata er opsummeret i Tabel II.

TABEL II

% forhøjelse af stimulusfremkaldt ACh-frigivelse 10 i rotte cerebralcortex in vitro

Eksempel 10 10 1 (M) 1 ---- ---- +3491 15 2 +11 +611 +2651 3 +06 +881 +2381 4 +941 +4571 +4331 5 +14 +781 +3551 6 +1951 +3131 ---- 20 7 ---- 0 ' +301 8 ---- +371 +4291 9 0 +541 +2751 12 ---- +11 +481 13 0 +13 +1001 25 1 4 +01 +471 ---- 15 +341 +3231 ---- 16 +341 +2101 ---- 17 ---- +12 +971 18 +20 +2181 ---- 30 19 +161 +491 ---- r 35 1 Signifikant forskellig fra kontrol P^.0,05,

Student1 s t-prøve.

27 DK 170164 B1 0

Ved anvendelse af lignende forsøgsfremgangsmåder har det vist sig, at også forbindelserne ifølge eksempel 2 og 4 forøger frigivelsen af acetylcholin fra hippocampal-snit og af acetylcholin og dopamin fra caudalkernesnit 5 in vitro. Yderligere har det også vist sig, at forbindelsen ifølge eksempel 4 forøger frigivelsen af serotonin fra cortex.

Adfærdsforsøgsfremgangsmåde

Virkningen af forbindelserne på aktiv afværgeop-10 træden (stangklatring) hos rotter er blevet studeret som følger:

Sprague-Dawley-hanrotter (Charles River), med en vægt på 150-200 g, får to blokke på fem indlæringsprøver om dagen (kl. 1 om natten, kl. 1 om eftermiddagen) i 4 dage. En 15 prøve består i at sætte en rotte i et bur (Coulburn Model E10-10), udstyret med et flytbart stødgittergulv) med front mod en stang (træ, med parallelle diagonale kærve, monteret fra loftet). Forsøget startes ved at lukke burets låge og tænde lyset i buret. Efter 10 sekunder, gives stød gen-20 nem gittergulvet i 10 sekunder med Coulbourn Model E13-08-stødapparat. Fodstødsintensiteten varierer fra 0,6 til 1,2 mA. Ved slutningen af forsøget slukkes for lys og stød, og rotten fjernes fra buret. Hvis rotten hopper op på stangen, før der sættes stød på, anser man den for at have 25 undgået; hvis den hopper efter stødet, anser man den for at have undsluppet. Grupper på 6-9 rotter er blevet subkutant behandlet med forskellige doser af en forbindelse eller den tilsvarende grundmasse i 30 minutter før det første indlæringsforsøg i hver blok.

30 Data for aktiv afværgeoptræden analyseres ved re gressionsanalyse (se Snedecor and Cochran, Statistical Methods, 6. udg. side 432)af kurven over det kumulative antal af afværgelser afbildet imod blokke af forsøg. Middelhældningskoefficienten og SEM (standardfejl på middel-35 værdien) for denne kurve udregnes for hver behandlingsgruppe og tages som mål for aktiv afværgeoptræden. Medikamentets virkninger udtrykkes som procentvis ændring i 28 DK 170164 B1 0 hældningskoefficienten sammenlignet med hældningskoefficienten for kontrolkurven. Resultaterne er opsummeret i Tabel III.

TABEL III

5 % forøgelse af aktiv afværgeoptræden i rotter

Medikamentdosis (mg/kg s.c.) *

Eksempel 0,1 0,3 1 å. L· JL2. 2_0 2 --- --- --- --- 54* 53* 21 4 +59* +91* +84* +57* --- --- --- 10 * Signifikant forskellig fra kontrolgruppen P<0,05,

Student1 s t-prøve.

Anvendelse

De foregående forsøgsresultater antyder, at forbin-15 delser ifølge den foreliggende opfindelse er anvendelige ved behandlingen af cognitive mangler og/eller neurologiske funktionsfejl og/eller sinds- eller mentalforstyrrelser i patienter, der lider af nervesystemsygdomme, såsom Alzheimer's sygdom, Parkinson's sygdom, senile dementia, multi-infarct 20 dementia, Huntington's sygdom, mental retardering, myasthenia gravis etc. Forbindelser ifølge opfindelsen kan indgives for at behandle de nævnte mangler på enhver måde, der giver kontakt mellem det aktive middel og midlets virkningssted i kroppen hos et pattedyr. Forbindelserne kan ind-25 gives på enhver konventionel måde, der er til rådighed for anvendelse i forbindelse med lægemidler, enten som individuelle terapeutiske midler eller i en kombination af terapeutiske midler. De kan indgives alene, men indgives i almindelighed sammen med et medicinsk bærestof udvalgt på * 30 basis af den valgte indgivelsesvej og farmaceutisk standardpraksis.

f

Den indgivne dosis vil selvfølgelig variere, afhængig af anvendelsen og kendte faktorer, såsom farmakodyna-miske karakteristika for det særlige lægemiddel og dets 35 indgiftsmåde og -rute? alder, helbred og vægt af patienten; symptomernes natur og omfang, arten af sideløbende behandling, behandlingens hyppighed og den ønskede virkning.

29 DK 170164 B1 0

Til behandling af de nævnte sygdomme kan en daglig oral dosis af aktivt middel være fra ca. 0,001 til 100 mg pr. kg legemsvægt. Normalt er en dosis på 0,01 til 10 mg/kg pr. dag i delte doser 1 til 4 gange om dagen eller i for-5 sinket frigivelsesform effektiv til opnåelse af de ønskede resultater.

Dosisformer (præparater), der er egnet til indgift, indeholder fra ca. 1 mg til ca. 100 mg aktiv substans pr. enhed. I disse farmaceutiske præparater vil den aktive 10 substans normalt være til stede i en mængde af ca. 0,5-95 vægt% baseret på præparatets samlede vægt.

Den aktive bestanddel kan indgives oralt i faste dosisformer, såsom kapsler, tabletter og pulvere, eller i flydende dosisformer, såsom eliksirer, sirupper og suspen-15 sioner. Den kan også indgives parenteralt i sterile flydende dosisformer.

Gelatinekapsler indeholder den aktive bestanddel og pulveriserede bærestoffer, såsom lactose, stivelse, cellulosederivater, magnesiumstearat, stearinsyre o.lign.

20 Lignende fortyndingsmidler kan anvendes til at lave komprimerede tabletter. Både tabletter og kapsler kan fremstilles som produkter med forsinket frigivelse for at sikre fortsat frigivelse af medikamentet over nogle timer. Komprimerede tabletter kan være overtrukket med sukker eller 25 film for at maskere enhver ubehagelig smag og beskytte tabletten, mod atmosfæren eller enterisk overtrukket til selektiv disintegration i mavetarmkanalen.

Flydende dosisformer til oral indgift kan indeholde farve- og aromastoffer for at nedsætte patientens modvilje.

30 I almindelighed er vand en egnet olie, saltopløs ning, vandig dextrose (glucose) og beslægtede sukkeropløsninger og glycoler, såsom propylenglycol eller poly-ethylenglycoler, egnede bærestoffer for parenterelle opløsninger. Opløsninger til parenteral indgift indeholder 35 fortrinsvis et vandopløseligt salt af den aktive bestanddel, egne stabilisatorer og om nødvendigt puffersubstanser.

30 DK 170164 B1 0

Antioxidanter, såsom natriumbisulfit, natriumsulfit eller ascorbinsyre, enten alene eller kombineret, er egnede stabiliseringsmidler. Der anvendes også citronsyre og salte ; heraf og natrium-EDTA. Yderligere kan parenterale opløs-5 ninger indeholde konserveringsmidler, såsom benzalkonium- * chlorid, methyl- eller propylparaben og chlorbutanol.

Egnede medicinske bærestoffer er beskrevet i Remington's Pharmaceutical Sciences, A. Osol, et standardreferenceværk indenfor dette område.

10 Nyttige medicinske dosisformer til indgift af for bindelserne ifølge opfindelsen kan illustreres som følger:

Kapsler

Et stort antal enheder af kapsler fremstilles ved at fylde todelte standardhårdgelatinekapsler med hver 100 mg 15 pulveriseret aktiv bestanddel, 150 mg lactose, 50 mg cellulose og 6 mg magnesiumstearat.

Bløde gelatinekapsler

En blanding af aktiv substans i en fordøjelig olie, såsom sojabønneolie, bomuldsfrøolie eller olivenolie, frem-20 stilles og injiceres ved hjælp af en pumpe med positiv fortrængning i gelatine for at danne bløde gelatinekapsler indeholdende 100 mg aktiv bestanddel. Kapslerne vaskes og tørres.

Tabletter 25 Et stort antal tabletter fremstilles ved konventio nelle fremgangsmåder, således at dosisenheden er 100 mg aktiv bestanddel, 0,2 mg kolloidt siliciumdioxid, 5 mg magnesiumstearat, 275 mg mikrokrystallinsk cellulose, 11 mg stivelse og 98,8 mg lactose. Hensigtsmæssige overtræk kan 30 anvendes for at forøge velsmagen eller forsinke absorptionen.

Injektioner

Et parenteralt præparat, der er egnet til. indgift * ved injektion, fremstilles ved at omrøre 1,5 vægt% aktivt 35 bestanddel i 10 volumen% propylenglycol. Opløsningen fyldes op til volumen med vand til injektion og steriliseres.

0 DK 170164 B1 31

Suspension

En vandig suspension fremstilles til oral indgift, således at hver 5 ml indeholder 100 mg findelt aktiv bestanddel, 100 mg natriumcarboxylmethylcellulose, 5 mg 5 natriumbenzoat, 1,0 g sorbitolopløsning, U.S.P., og 0,025 ml vanillin.

10 15 20 25 30 35

Claims

2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at p er 0.
3. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at både X og Y er H.
4. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R er CH3, phenyl eller m-chlorphenyl.
5. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at både **^H^ og er pyridyl tilknyttet via et 30 ringcarbonatom.
6. Forbindelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at p = 0, både X og Y er H; R er CH3, phenyl eller m-chlorphenyl; og både “(h) og ”(?) er pyridyl tilknyttet via et ringcarbonatom.
7. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er 3,3-bis-(2-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2- 33 DK 170164 B1 on eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf, 3,3-bis-(3-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf, 3,3-bis-(4-pyridylmethyl)-l-phenylindolin-2-on eller et farmaceutisk 5 acceptabelt syreadditionssalt deraf, 3,3-bis-(4-pyridyl-methyl)-l-methylindolin-2-on eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf eller 3,3-bis-(4-pyridyl-methyl)-l-(3-chlorphenyl)-indolin-2-on eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf.
8. Farmaceutisk præparat, kendetegnet ved, at det indeholder et farmaceutisk egnet bæremateriale og en terapeutisk effektiv mængde af en forbindelse ifølge et hvilket som helst af de foregående krav.
9. Fremgangsmåde til fremstilling af en forbindelse 15 ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at (a) der til en oxindol med formlen 20 jDa <?Vp R hvori p, X, Y og R er som defineret i krav 1, sættes I*· 25 en base; (b) produktet fra trin (a) omsættes med en forbindelse med formlen D-CH2“^H^ , hvori er som defineret i krav 1, og D er halogen, methansulfonyloxy eller p-toluensulfonyloxy; og 30 (c) produktet fra trin (b) omsættes med en forbindelse med formlen D-CH2-^H^) , hvori (^) er som defineret i krav 1, og D er som defineret i trin (b). 35