DK163136B - Apparat til fremstilling af hurtigkogende ris og groensager - Google Patents

Description

DK 163136B

Opfindelsen angår et apparat til fremstilling af hurtig-kogende ris og grønsager, hvilket apparat er af den i kravets indledning angivne art.

5 Den proces eller del-proces, hvormed de pågældende vegeta-bilier bringes i en tilstand, hvor de kan gøres serveringsklare i løbet af kort tid, f.eks. nogle få snutter, betegnes inden for denne teknologi som "instantisering", og denne betegnelse vil i det mindste på nogle steder i 10 den følgende beskrivelse blive brugt som betegnelse for processen henholdsvis del-processen.

Apparater af den indledningsvis nævnte art kendes blandt andet fra US-patentskrifterne nr. 3.071.471 og nr. 3.157.514. Ved anvendelse af disse apparater, som i øvrigt 15 kun er bestemt til behandling af ris, er det en forudsætning, at risen inden behandlingen i apparatet er behandlet med varme og vand. I det førstnævnte skrift bliver risen desuden knust inden instantiseringsprocessen, fordi den i denne tilstand er betydeligt lettere at instantisere end 20 hele riskorn. Som det vil kunne forstås, er de instanti-serede, knuste riskorn snarere bestemt til at udgøre råstof for videre forarbejdning end til at indgå i et måltid.

For at opnå fuldstændig og korrekt gelatinisering af risen 25 skal denne indeholde en vis mængde vand. Ifølge de to nævnte patentskrifter sker dette ved, at risen gentagne gange nedsænkes i vand og holdes nedsænket i en vis tid, og det præciseres i skrifterne, at det er vigtigt at anvende store overskudsmængder af vand, som ikke umiddel-30 bart kan genbruges.

Behandlingen med damp sker ifølge de to nævnte patentskrifter ved at føre tør damp gennem vand i åbne beholdere eller tanke, der er anbragt under transportbåndet, således at våd damp vil stige op gennem risen på transportbåndet,

DK 163136 B

2 hvad der kan medføre en uønsket høj fugtighedsgrad i risen.

Det nævnes også i de to nævnte patentskrifter, at der skal 5 findes udstyr til at afkøle risen med henholdsvis koldt vand og kold luft umiddelbart efter gelatiniseringen. Dette medfører selvsagt ekstra omkostninger.

Det er på denne baggrund opfindelsens formål at anvise udformningen af et apparat af den indledningsvis nævnte 10 art, som ikke er behæftet med de ovenfor omtalte ulemper og begrænsninger ved de kendte apparater, og dette formål opnås ved et apparat, som ifølge opfindelsen udviser de i kravets kendetegnende del angivne træk.

Ved et sådant apparat har det vist sig muligt at instanti-15 sere ikke alene ris, men også grønsager og kartofler direkte, uden at det er nødvendigt på forhånd at varmebehandle og/eller mætte råstoffet med vand.

I apparatet ifølge opfindelsen passerer råstoffet - i tilfælde af ris hele kom - gennem et stort antal stationer 20 anbragt i række, idet det i hver anden station behandles med koldt eller varmt vand henholdsvis damp. I hvert på-sprøjtningstrin tilsættes der kun så meget vand, som råstoffet i det pågældende behandlingsstadium kan absorbere, således at afdræningen og dermed forureningen bliver 25 så lille som muligt.

Til forskel fra den brug af våd damp, der er omtalt ovenfor, kan der i apparatet ifølge opfindelsen rettes tør damp direkte mod råstoffet, nemlig gennem dyser over og under det damp- og vandgennemtrængelige transportbånd, og 30 på grund af placeringen af vand- og dampdyser parvis i dysesæt kan dampbehandlingen ske umiddelbart efter hver vandtilsætning. Herved bliver det betydeligt lettere end hidtil at styre fugtighedsgraden i råstoffet.

DK 163136B

3

Endelig skal det nævnes, at i apparatet ifølge opfindelsen føres det behandlede råmateriale direkte ind i tørreafdelingen, hvorfor den køling af materialet med luft eller 5 vand, der er omtalt ovenfor, ikke er nødvendig.

Det har vist sig, at det med apparatet ifølge opfindelsen er muligt at instantisere ris, grønsager og kartofler på en sådan måde, at disse kan gøres serveringsklare ved opkvældning i varmt vand i mellem 3 og 5 minutter, og 10 instantiseringsgraden kan varieres og styres, idet det er muligt i de forskellige trin at ændre mængden, trykket og temperaturen af vandet og dampen til opnåelse af kvalitativt og kvantitativt forskellige procesforløb.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under 15 henvisning til tegningen, idet fig. 1 er et længdesnit gennem et udførelseseksempel på et apparat ifølge opfindelsen, fig. 2 er en grafisk fremstilling, der viser den nødvendige behandlingstid til opnåelse af fuldstændig gelatini-20 sering af ris, som funktion af vægtprocenten af fugtigheden i risen, fig. 3 er et snit efter linien 3-3 i fig. 1 og viser fortørringsafdelingen af det i fig. 1 viste apparat, og fig. 4 er et snit efter linien 4-4 i fig. 1, der viser 25 gelatiniseringsafdelingen af det i fig. 1 viste apparat.

Ved behandling af ris med apparatet ifølge opfindelsen anvendes afskallet ris. Eksempler på ris, der kan anvendes er hvid ris, brun ris, langkornet ris, mellemlangkornet ris, kortkornet ris og blancheret ("parboiled") ris.

DK 163136 B

4

Selv om det med apparatet er muligt at anvende ubehandlet ris, dvs. almindeligt afskallet og ikke for-varmet ris, foretrækkes det at anvende, hvad der i det følgende vil 5 blive betegnet som krakelerede riskorn, dvs. riskorn med fine revner. Det antages, at krakelering eller frembringelse af fine revner i risen gør det muligt for væske at trænge hurtigere ind i kornene. Den foretrukne fremgangsmåde til opnåelse af denne krakelering er ved at for-varme 10 risen. Denne for-varmning opnås fortrinsvis ved at bringe risen i berøring med en varm luftart, f.eks. luft, oxygen, nitrogen etc. Omfanget af den nødvendige for-varmning til at opnå krakeleringen afhænger af risens kvalitet, f.eks. dens stivelsesindhold. Den korrekte mængde for-varmning 15 til opnåelse af krakelering er empirisk og må bestemmes ved forsøg. For-varmningstemperaturen ligger i almindelighed mellem 110 og 150°C. For-varmningens varighed er mellem 10 og 15 minutter.

Grønsager indeholder carbohydrater af forskellige grup-20 per og kvaliteter fra forbindelser med høj molekylvægt til forbindelser med lav molekylvægt. Apparatet er især indrettet til blødgøring af grønsagernes stivelseskomponent, dvs. en nedbrydning af de af grønsagernes carbohydrater, der har en højere molekylvægt, til forbindelser 25 med lavere molekylvægt, og konvertering af grønsagerne på en sådan måde, at de behandlede grønsager vil svulme op i varmt vand.

Det antages, at nedbrydningen af carbohydraterne med højere molekylvægte opnås ved at aktivere de naturlige 30 enzymer, der findes i rå grønsager, ved at tilføre fugtighed og varme i en vis udstrækning. Derved vil enzymerne blive nedbrudt og forsvinde, men den igangsatte proces kan fortsætte ved yderligere varmetilførsel. Den stivelse, som dannes under processen, kan gelatinisere på grund af 35 påvirkningen af fugtigheden og varmen.

DK 163136 B

5

Eksempler på grønsager, der kan behandles i apparatet ifølge opfindelsen, er skrællede kartofler, gulerødder, ærter, majs, blomkål, selleri, bønner, persille, kål, 5 porrer og kålrabi. I tilfælde af kartofler foretrækkes det at anvende friske kartofler i stedet for for-tørrede kartofler. På lignende måde foretrækkes friske gulerødder fremfor tørrede gulerødder. Tørrede ærter kan anvendes på samme måde som friske ærter, men det foretrækkes at 10 udbløde de tørrede ærter i vand i flere timer inden behandlingsforløbet. Det foretrækkes at anvende frisk majs i stedet for tørret majs.

De grønsager, der behandles i overensstemmelse med opfindelsen, foreligger i enkelte stykker eller særskilte 15 stykker. Gennem samtlige procestrin vil grønsagsstykkernes strukturelle helhed, dvs. deres form og størrelse, stort set bibeholdes uændret.

For at fleste grønsager er en størrelse på 10 x 10 x 10 mm i almindelighed acceptabel for de fleste formål, medens 10 20 x 10 x 30 mm eller 10 x 10 x 60 mm er de mest fore- trukne størrelser for kartofler. Hvad behandlingstiden angår, er det i hovedsagen stykkernes tværsnitsareal, der er den mest betydningsfulde faktor. I almindelighed foretrækkes et tværsnitsareal på ca. 100 mm2. Grønsags- stykker, hvis 25 tværsnitsarealer er større end 100 mm2, vil ± almindelighed kræve længere behandlingstider og som følge heraf går der mere energi med til behandlingen.

Stykkernes længde kan varieres inden for et bredt område, såsom fra ca. 3 til ca. 100 mm. Stykkernes længde vil i 30 almindelighed rette sig efter den dimension, der er mest belejlig med henblik på tilberedning og servering. I mange tilfælde foretrækkes en længde på ca. 60 mm.

Stykkernes form af hasnger af den grønsag, der anvendes i det enkelte tilfælde. Således kan f.eks. ærter anvendes i

DK 163136 B

6 deres naturlige tilstand, når de er fjernet fra bælgen, og majs kan anvendes uden videre som kerner, når den er fjernet fra majskolben. Med kartofler og gulerødder er det 5 derimod nødvendigt at skære dem op i stykker. Sådanne grønsager som kartofler og gulerødder kan skæres til en hvilken som helst belejlig form, såsom kvadratisk eller cylindrisk.

I almindelighed er det ikke nødvendigt at frembringe 10 revner i de rå grønsager, inden de behandles i overensstemmelse med opfindelsen.

Apparatet ifølge opfindelsen anvendes fortrinsvis til behandling af rå grønsager, som alle er vokset på naturlig måde, hvorfor indholdet af carbohydrater, 15 proteiner og vand i en bestemt grønsag kan variere i afhængighed af voksestedet, grønsagens egenart, vejrforholdene under opvæksten osv. Således kan størrelsen af det fugtighedsindhold, der opnås under fuldstændig gelatinise-ring, variere i nogen udstrækning, både for forskellige 20 grønsagsarter og selv for forskellige grønsager af den samme art.

Risen, enten ubehandlet eller for-varmet, eller grønsagsstykkerne gelatiniseres fuldstændigt og bringes til at optage en vis, forudbestemt fugtighedsmængde ved intermit-25 terende sprøjtning af risen eller grønsagsstykkerne med vand og damp.

Dersom for-varmet ris anvendes, sprøjtes risen, medens den endnu er varm.

Under sprøtjningen anvendes en kontrolleret mængde vand og 30 damp med henblik på fuldstændig gelatinisering af risen eller grønsagsstykkerne.

Fig. 1 viser ris eller grønsagsstykker 10, der kan være

DK 163136 B

7 for-varmet eller ikke for-varmet, der indføres i et apparat 12 til fremstilling af hurtigkogende ris og grønsager gennem en tilførselsskakt 14. En pil 11 viser 5 indgangsstedet. Fra tilførselsskakten 14 aflægges risen eller grønsagsstykkerne 10 på et perforeret transport-bælte 16 af rustfrit stål. Transportbæltet 16 bevæger sig på ruller 18 og 20. En elektrisk motor 22, der er forbundet med en drivrem 24, driver rullen 20 for derved at 10 bevæge transportbæltet 16.

Under bevægelsen på transportbæltet 16 bringes risen eller grønsagsstykkerne 10 skiftevis i berøring med vand fra vandspredere 26 og damp fra dampspredere 28, der er anbragt både over og under transportbæltet 16 i apparatets 15 gelatiniseringsafdeling 30. I tilfælde af friske grønsager anvendes alene dampsprederen 28. Et udslipsrør 32 i loftet i gelatiniseringsafdelingen 30 gør det muligt for damp at undslippe. Et af løbsrør 34 i bunden af gelatiniseringsafdelingen 30 muliggør afdræning af vand.

20 Efter at være blevet bragt i berøring med vand og damp, bevæges risen eller grønssagsstykkerne 10 derpå ind i en fortørringsafdeling 36. I fortørringsafdelingen 36 fordeles varm luft ved hjælp af en gasfordeler 38. Et udslipsrør 40 i loftet i fortørringsafdelingen 36 gør det 25 muligt for varme gasser at undslippe. Et afløbsrør 42 i bunden af tørreafdelingen 36 muliggør afdræning af kondensat .

Efter at være blevet fortørret, passerer risen eller grønsagsstykkerne 10 gennem en skakt 44, og aflægges på et 30 transportbælte 46 i en tørretunnel 48. Transportbæltet 46 bevæges på ruller 50 og 52. En elektrisk motor 54, der er forbundet med en drivrem 56, driver rullen 50 og bevæger dermed transportbæltet 46. Selv om det ikke er vist på tegningen, kan tørretunnelen 48 omfatte flere tørreafde-35 linger, som hver opvarmes med en særskilt varmekilde,

DK 163136B

8 således som ved hjælp af den viste indirekte varmeveksler 58, hvori damp eller varmt vand strømmer ind gennem et indløb 50 og ud gennem et udløb 62.

5 Den sidste afdeling i tørretunnelen 48 er en køleafdeling 64. Risen eller grønsagsstykkerne 10 føres ud fra køleafdelingen 64 ved dennes udløb 66. Det færdigbehandlede produkt i form af hurtigkogende ris eller grønsager 10 er nu klar til at transporteres til indpakning og/eller opbeva-10 ring.

Fig. 3 viser detaljer ved fortørringsafdelingen 36. Omgivelsesluft 68 strømmer ind i en luftblæser 70, og føres gennem en kanal 72 til et opvarmningsorgan 74, såsom f.eks. et elektrisk modstandsvarmelegeme eller en varme-15 veksler. Den varme luft fra opvarmningsorganet 74 føres derpå til en luftfordeler 76 gennem en kanal 78. Luftfor-deleren 76 er anbragt under risen eller grønsagsstykkerne 10 på transportbæltet 16.

Fig. 4 viser detaljer ved gelatiniseringsafdelingen 30.

20 Sprøjtedyser 80 og 82, der er anbragt oven over risen eller grønsagsstykkeme 10 på transportbæltet 16, modtager vand og/eller damp gennem et rør 84. Dampen strømmer ind i røret 84 gennem et rør 86. Strømningen af damp i røret 86 styres af en ventil 88. Vandet strømmer ind i røret 84 25 gennem et rør 90. Strømningen af vandet i røret 90 styres af en ventil 92 og måles af en strømningsmåler 94. En kon-traventil 96 forhindrer damp fra røret 86 fra at strømme ind i vandrøret 90.

En sprøjtedyse 98, der er anbragt under risen eller grøn-30 sagsstykkerne 10 på transportbæltet 16, modtager vand og/eller damp gennem et rør 100. Damp strømmer ind i røret 100 gennem et rør 102. Strømningen af damp i røret 102 styres af en ventil 104. Vand strømmer ind i røret 100 gennem et rør 106. Strømningen af vand i røret 106 styres

DK 163136 B

9 af en ventil 108 og måles af en strømningsmåler 110. En kontraventil 112 forhindrer damp fra røret 102 i at strømme ind i vandrøret 106.

5 Hvad angår ydeevnen af det kontinuerligt arbejdede udstyr til fremstilling af hurtigt tilberedte produkter ved behandling af grønsager antages det, at den vil være noget reduceret i sammenligning med behandlingen af ris. Årsagen til denne reduktion i ydeevnen er, at grønsager har en 10 anden carbohydrat-sammensætning end ris, og de kræver derfor længere behandlingstid til opnåelse af modsvarende resultater. I almindelighed formindskes ydeevnen ved en sådan behandling af grønsager med 20 til 30% i sammenligning med ris. F.eks. vil belastningen af transportbæltet 15 ved behandling af kartofter eller ærter i almindelighed være 65-80% sammenlignet med ris.

Claims (1)

1. DK 163136 B 10 Apparat til fremstilling af et produkt fra et råmateriale omfattende ris og stykker af stivelsesholdig grønsag ved 5 dannelse af et lag af råmateriale (10) på et i bevægelse værende, gasgennemtrængeligt transportbælte (16) og transport af råmaterialet gennem et behandlingskammer (30), hvori råmaterialet varmebehandles og endelig tørres, hvilket apparat omfatter et kammer (30), der kan lukkes 10 efter valg, et inden i kammeret anbragt, porøst eller perforeret transportbælte (16) til at understøtte råmaterialet, samt organer (26,28) til befugtning og varmebehandling af råmaterialet samt organer (38) til at tørre det behandlede råmateriale, kendetegnet ved, at 15 organerne til befugtning og varmebehandling af råmaterialet omfatter mindst ét sæt dyser, hvert bestående af en vanddyse (26) ved siden af en dampdyse (28), der er anbragt over og under transportbæltet (16) og indrettet til at sprøjte vand og damp imod det på transportbæltet 20 (16) liggende råmateriale.