DK161154B - Ovnlak, fremgangsmaade til lakering med samme og genstande lakeret med lakken - Google Patents

Description

i

DK 161154B

Opfindelsen angår en ovnlak indeholdende flygtige og ikke-flygtige bestanddele, som kan hærdes ved hærdningstider fra 15 sekunder til 30 minutter og hærdningstemperaturer op til 300eC, og et i lakken uopløseligt, højmolekylært, inaktivt, 5 fint fordelt ikke-elastomert plastmateriale i form af disper-gerede plastkorn med høj slidstyrke, hvor plastkornene udgør 10-40 volumen% af de ikke-flygtige bestanddele og har en diameter på 2-100 mikrometer, idet størstedelen af plastkornene har en diameter på 40 mikrometer eller mindre.

10

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til frembringelse af en lakeret genstand omfattende trinnene påføring af ovnlak ifølge krav 1 i et eller flere lag på en genstand, der skal lakeres, hvor ovnlakken omfatter et bindemiddel, et i lakken 15 uopløseligt, fint fordelt, højmolekylært, inaktivt, ikke-elastomert plastmateriale med høj slidstyrke, i form af disperge-rede plastkorn, der hver har en diameter på 2-100 mikrometer, og hvor ovnlakken kan hærdes ved hærdningstider på mellem 15 sekunder og 30 minutter, og ved hærdningstemperaturer op til 20 3 00 ° C.

I afhængighed af anvendelsesformålet benyttes til lakker forskellige bindemidler med specifikke fordele og ulemper med hensyn til holdbarhed, hæfteevne, bøjelighed, hårdhed og for-25 arbejdningsduelighed. Disse egenskaber er især vigtige ved termohærdende lakker, som efter termohærdningen sammen med materialet, hvorpå de er påført, bliver underkastet endnu en mange gange meget stærk omformning. Sidstnævnte angår den såkaldte "coi1-coating"-1 ak.

30

De kendte lakker har fra hinanden afvigende gode, men også mindre gode egenskaber, hvorved deres anvendelse direkte eller indirekte kan begrænses som lakker med god vejrbestandighed, men ringere formbarhed eller lakker med god korrosionsbeskyt-35 telse, men ringere vejrbestandighed, osv. Nogle eksempler på sådanne lakker er alkyd-, melaminlak og lak på basis af acry-later, polyestere, polyurethaner, PVC-plastisoler, osv.

2

DK 161154 B

På samme måde kendes der tilsætningsstoffer, som anvendes for at opnå bestemte egenskaber, f.eks. til sætni ng af matteringsmidler for at få et mat udseende af lakeringen.

5 Der består derfor stadig et behov for en lak og en fremgangsmåde til lakering af genstande, som fører til en lakering, som forener alle de efterstående egenskaber i sig: a. God bestandighed mod UV-bestråling 10 b. god hårdhed (målt f.eks. som blystifthårdhed) c. god hæftning på metaller og grundlag d. god slidstyrke e. ubegrænset farvevalg f. ringe smudsvedhæftning 15 g. tiltalende udseende og h. ikke for høj m2-pris.

For genstande, som skal omformes endnu engang efter lakeringen, skal lakken desuden besidde en meget høj elasticitet.

20 Sådanne lakker, uagtet hvilken type med hensyn til tørrings-eller hærdningsmekanismer, skal besidde en meget generel anvendelighed til mange formål, også til produkter, der bliver udsat for den frie atmosfære, for sollyset og for miljøets 25 indflydelser. Især bliver der i denne forbindelse tænkt på produkter, som bliver anvendt ved nybygninger og bygninger, såsom ved tag- eller facadebeklædninger, udvendige persienner, rullejalousier, osv., imidlertid også på køretøjer.

30 Sådanne produkter bliver hyppigt fremstillet af lakerede metalbånd på ruller. Det dertil benyttede materiale bliver kontinuerligt lakeret direkte fra rullen og tørret og derefter omformet til den ønskede form og størrelse. Det er klart, at især en stærk profilering, f.eks. ved bøjning ca. 180°, 35 stiller store krav til bøjeligheden og hæfteevnen, medens de øvrige egenskaber så ikke bør blive ringere.

3

DK 161154 B

Da laklaget netop bliver strakt og altså bliver tyndere i bøjningsområdet og slid tilmed ofte optræder i dette område, er slidstyrken af afgørende betydning for talrige anvendelser.

5 Hidtil valgte man hyppigt en lak med en tilfredssti1lende hårdhed, hæfteevne og bøjelighed. For ligeledes at få en forholdsvis god slidstyrke tilsatte man så også til lakken en voks, som under udhærdningen, tørringen og lignende processer flød oven på overfladen, så at der opstod et overtræk med 10 voks. Ligeledes blev der bagefter påført et voksovertræk.

Derved blev de ovenfor nævnte krav i begrænset udstrækning opfyldt. Vokslaget i overfladen er dog ikke varigt og forsvinder temmelig hurtigt ved anvendelse af produktet, hvilket igen fører til et stærkere slid. Endvidere kan et sådant vokslag 15 let blive beskadiget under montagen.

Som nævnt fandtes der hidtil ingen god løsning, som samtidig er forholdsvis billig.

20 Man søgte til forbedring efter tykke, slidstærke lag, og det førte til belægning med smeltede plastlag eller folie af f.eks. PVC. dette opfyldte et antal vigtige krav, men er meget dyrt og heller ikke optimalt med hensyn til alle egenskaber.

25 Det er endvidere almindelig kendt at tilsætte et pulver af hårde mineralkorn eller mikroglaskugler til filmdannende plastlak, med henblik på at bibringe lakeringen forøget slidstyrke og en vis overf 1 aderuhed, hvad der især er af interesse i forbindelse med lakerede gulve i sportshaller. En ulempe har 30 det imidlertid i den forbindelse været, at de hårde og skarpe korn virker kraftigt slidende og undertiden skærende på hud, tøj og fodtøj.

Fra beskrivelsen til tysk offentliggørelsesskrift nr.

35 1.644.711 er det kendt i stedet at anvende pulver af findelte termoplastiske stoffer, hvorved de nævnte ulemper undgås under bibeholdelse af en vis forøget slidstyrke og antiskridvirk-

DK 161154B

4 ning. Med den angivne mængde pulver i forhold til den tørre lak, og de forholdsvis grove korn, vil der imidlertid være en relativt stor afstand mellem de enkelte korn, således at bidraget til forøgelse af slidstyrken er relativt begrænset, og 5 af de i skriftet nævnte grunde har pulvermængden ikke umiddelbart kunnet øges.

Et formål med opfindelsen er at anvise en lak af den i indledningen angivne art, som forener de ovenfor under punkterne a-h 10 nævnte egenskaber i sig og kan tilpasses forskellige ønsker og krav, og som samtidigt med, at den har en relativt jævn overflade med reduceret glans, tillige har en udmærket slidstyrke, især med tanke på de nævnte udendørs anvendelsesformål.

15 Det nye og særegne ved ovnlakken ifølge opfindelsen er, at plastkornene er således dispergeret i lakken, at dele af dem i det mindste delvis rager uden for det yderste lag af lakken og danner en slidbestandig overflade, når lakken bliver påført en genstand, og som blødgøres og bliver afrundede og flyder ud 20 ved delvis smeltning, med størstedelen af plastkornene stadig indeholdende dele, der rager delvis uden for det yderste lag, når dette lag bliver udsat for de nævnte hærdningstider og -temperaturer. Herved opnås, at de delvis smeltede plastkorn, som flyder ud over det yderste laklag, giver lakken en uregel-25 mæssig overflade bestående af små pletter af lak afvekslende med små pletter af mere slidbestandigt plastmateriale, der ligger lidt højere end laklaget, hvorved slidpåvirkende berøringer vil ske med det mere slidbestandige plastmateriale og i første omgang ikke med lakken. Afrundingen af plastkornenes 30 udragende dele bevi rker endvidere en regulering af friktionen og en nedsættelse af lakkens tilsmudsningstendens. Desuden vil den lette udflydning af plastkornene bevirke, at en større overfladeandel vil være dækket af de udflydte plastkorn end det ellers ville være tilfældet med ikke-smeltede udragende 35 plastkorn, hvilket fører til et mindre behov for plastkorn-volumen til dækning af samme overfladeareal. Denne virkning forstærkes i øvrigt ved anvendelsen af mindre kornstørrelser

DK 161154B

5 end ved den kendte teknik. På grund af den lille niveauforsks 1 mellem lakken og de udflydte plastkorn fremtræder overflade-, endvidere mere rolig.

5 I praksis kan man regulere mængden af de på overfladen liggende plastkorn ved rigtigt valg af størrelsen og mængden af plastkorn i lakken, af deres form og af tykkelsen af det på* førte våde laklag, såvel som af indholdet af opløsningsmiddel i denne lak.

10

Ved passende valg af egenskaberne hos kornmaterialet og av størrelsen og formen af disse korn opnås, at i det mindste størstedelen af de eksisterende plastkorn efter tørring og hærdning af lakken, f.eks. ved fordampning af opløsnings- 15 midlet, rager ud af bindemiddel laget. Dette har til følge, at slidpåvirkningen først udøver sin slidende virkning på de højeste dele af de ud fra dette lag udragende korn, så at det egentlige laklag bliver skånet. Herved kan man give en lakering med et relativt vilkårligt bindemiddel en god slidstyrke.

20 For at opnå en ensartet slidstyrke må man i almindelighed tilsætte flere små korn end grovere korn.

Bindemidlet må naturligvis være valgt således, at plastkornene i den våde lak bliver godt befugtede, så at kornene bliver 25 hængende og bindemidlet efter tørring eller udhærdning hæfter godt ved disse korn. Dette er dog automatisk tilfældet med de fleste bindemidler, så at dette næppe er en begrænsning for anvendelsen af den skildrede opfindelse. Især polyester er meget egnet som bindemiddel.

30

Ved forsøg blev det fastslået, at lakken kan fremstilles såvel som lufttørrende lak, men også i en termohærdende udgave, uden at der derved bliver ændret noget ved opfindelsens væsen.

35 Ved at mængden af plastkorn kan være stor, er det muligt a i besætte lakoverfladen meget tæt med disse korn. Det viser sig, at bestandigheden mod revnedannelse så er meget god. Bestan 6

DK 161154 B

digheden mod revnedannelse bliver dog også allerede ved an forholdsvis ringe besættelsesgrad stærkt forbedret.

Ifølge en meget gunstig udførelsesform kan plastkornene bereg-5 net på den våde lak indeholde 0-40 vægt% pigmenter.

Det til kornene anvendte, inaktive, ikke-elastomere plastmateriale med høj molekylvægt, der er uopløseligt i lakken kan f.eks. være polyamider, såsom Nylon 6, Nylon 7, Nylon 9, Nylon 10 11, Nylon 12, Nylon 13, Nylon 6:6, Nylon 6:10, Nylon 13:13 eller blandinger af disse. De har alle et blødgør ingspunkt på mindst 180°C og flere af dem op til 270°C. Nylon 11 og Nylon 12 er især egnet på grund af deres forholdsvis lave smeltepunkter. Især ved "coi1-coating" er anvendelsen af et polyamid 15 med forholdsvis lavt blødgøringspunkt, såsom Nylon 11 eller

Nylon 12, særlig gunstigt. Også polyimid har vist sig egnet og i særlige tilfælde også polytetrafluorethylen (PTFE).

Ved en kornstørrelse mellem 2 og 100 mikrometer viser det sig, 20 at en større del af kornene efter tørringen rager ud af et laklag med sædvanlig tykkelse, der f.eks. ved "coi1-coating" kan være 10-20 mikrometer. Det udragende volumen af kornene er blandet andet afhængigt af kornstørrelsen og kornindholdet 1 lakken og af sammensætningen af bindemidlet og opløsningsmid-25 let og kan efterindstilies ved ændring af denne sammensætning.

Alt efter størrelsen og formen af kornene opnår man forskellige strukturerede overflader. Med korn af ca. 20 mikrometer i diameter opnår man en overflade med en god glans, medens denne glans bliver mindre, når kornene bliver grovere. Også mængden 30 af de anvendte korn har naturligvis en indflydelse på glansen. Endvidere er kornene fortrinsvis så små, at i det mindste en større del af hvert korn forbliver inden i bindemiddel laget, hvorfor disse korn så bliver bedre forankrede.

35 Når lakken er bestemt til anvendelse i den frie atmosfære, er det meget ønskeligt at.anvende plastkorn, som indeholder en i og for sig kendt UV-stabi1 isator. Denne stabilisator beskytter

DK 161154B

7 så ikke kun plastkornene, men også det derunder liggende laklag mod nedbrydning som følge af bestråling med UV-lys, hvorved levetiden for laklaget bliver forøget. Endvidere er ved denne udførel sesform det opnåede laklag mere bestandigt mod 5 vejrets indflydelse og mod slid, medens smudsvedhængningen bliver stærkt formindsket.

Det nye og særegne ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er, at man påfører lakken således, at hovedparten af plastkornens 10 i det mindste delvis rager uden for det yderste lag af lakken, og udsætter det yderste lag af lakken på genstanden for en temperatur, der ligger over blødgøringspunktet for plastkornene, og opretholder denne temperatur indtil delvis smeltede dele af de korn, der rager uden for de yderste lag, indtager 15 en afrundet form og flyder ud over overfladen af det yderste lag i nærheden af plastkornene, hvor det yderste lag er i en i det mindste delvis tørret eller hærdet tilstand.

Selvom smeltepunktet for de nævnte plastkorn er så højt, at en 20 termohærdning er mulig, uden at disse plastkorn smelter eller blødgøres, bliver dog fortrinsvis valgt en termohærdningstem-peratur, der er så høj, at en blødgøring af plastkornene optræder, hvorved disse dele bliver afrundet, idet de delvis smelter. Det viser sig, at denne afrunding og delvise smelt-25 ning ofte medfører en nyttig formindskelse af gnidningskoefficienten. Fortrinsvis bliver termohærdni ngen udført ved en så høj temperatur og under så lang tid, at de fra laget udragende korn under kontrolleret smeltning flyder således, at de udragende dele får en form omtrent som udfladede sømhoveder, som 30 med hovedrandene ligger på bindemidlet og dækker over en del af bindemiddel laget.

Forarbejdningsdueligheden ved lakken ifølge opfindelsen ar næsten den samme som ved de kendte lakker. Den kan påføres med 35 en pensel, ved påsprøjtni ng, med en farverulle eller på en anden sædvanlig måde for derefter at tørre i luften eller som ved termohærdningsprocessen blive tørret ved sædvanlige eller, om det ønskes, højere temperaturer.

DK 161154 B

s

Ved bøjning af en belagt blik, der er forsynet med en lak i-følge opfindelsen, viser det sig, at elasticiteten af lakken i forhold til blikket er tydeligt forbedret i forhold til en tilsvarende lak uden plastkorn. Det viser sig endog, at det i 5 mange tilfælde er muligt at bøje et med en lak ifølge opfindelsen belagt stykke blik ca. 180° med r=T0 (dvs. en bøjningsradius på 0), uden at lakken viser revnedannelse.

Opfindelsen angår ligeledes genstande, som er forsynet med et 10 eller flere lag lak af den i krav 1 angivne art, hvor i det mindste det yderste lag er forsynet med i dette lag disperge-rede inaktive, højmolekylære, ikke-elastomere, slidstærke plastkorn med en diameter fra 2-100 mikrometer, og som i det mindste delvis rager uden for det egentlige laklag, hvor det 15 nye og særegne er, at den udragende del af i det mindste en del af de fra det egentlige laklag udragende plastkorn er fladet ud ved udflydning.

Opfindelsen bliver i det følgende forklaret nærmere ved hjælp 20 af nogle ikke-begrænsende eksempler.

I disse eksempler er lakken en termohærdende lak, som er påført ved den såkaldte "coi1-coating". Man påfører her med en farverulle et laklag på et aluminiumbånd, som bliver tilført 25 fra en rulle, om ønsket på begge båndets sider, hvorefter båndet kontinuerligt bliver ført gennem en ovn, hvorved båndet bliver opvarmet til en temperatur (målt som metallets temperatur), hvis maksimale værdi (PMT) bliver omtalt i hvert eksempel. Opholdstiden i ovnen er ca. 30 sek. Under denne opvarm-30 ning fordampes opløsningsmidlet, hvorpå båndet bliver afkølet og igen viklet op på en rulle. Ved denne oprulning er laklaget tørt og udhærdet.

Eventuelt kan man også anvende mere end én sådan lakstation, 35 f.eks. for at påføre et særligt grundlag eller for at lakere bagsiden i en anden farve.

DK 161154 B

9

Eksempel I

a. Ikke ifølge opfindelsen 5 På et al uminiumbånd med en tykkelse på 0,4 mm blev først påført et indfarvet grundlag (20 mikrometer tykt) med en kommerciel polyester som bindemiddel fremstillet af Neopentylglycol og phthalsyreanhydrid, opløst til en bindemiddelkoncentration på 60 vægt% i Solvesso 100 (en kommercielt tilgængelig aroma-10 tisk petroleumfraktion). Derover blev der med den samme blanding af bindemiddel og opløsningsmiddel påført et ikke-indfar-vet henholdsvis ikke-pigmenteret overlag (15 mikrometer tykt).

Det blev termohærdet i 30 sekunder. PMT var 230eC. Med en sådan bearbejdning opnåedes resultater, som hidtil er blevet 15 betragtet som acceptable til udendørs anvendelse. Egenskaberne ved det opnåede lag var: Bøjningsprøvning : T2: ingen revnedannelse i lakken efter bøjning om en dorn med en 20 diameter på to gange pladetykkelsen (dvs. TO svarer til fuldstændig 180°-bøjning, med en

dorndiameter på 0) og ved TI

(dorndiameter lig med 1 gang 25 pladetykkelsen) viste lakken revner.

Blystifthårdhed : H

30 Bestandighed mod : Let angreb efter 30 dobbeltture opløsningsmiddel (en dobbelttur er 1 gang frem- og tilbagegniining med en i acetone vædet vatpude).

35

DK 161154B

10

Bestandighed mod : Efter 1000 timer i et UVCON

UV-bestråling Weather-o-meter: middel gulnir.g og let revnedannelse, glanstab på 40%.

5

Slidstyrke : Middel.

Udseende : Skinnende, glat belægning.

10 Glans : 85 enheder ifølge Gardner 50°/60°.

b. Ifølge opfindelsen 15 På det samme underlag blev et ikke-indfarvet lag af den samme bi ndemi ddel/op løsn i ngsmiddel bl ånding som ved a. påført, hvilket lag dog beregnet på denne blanding havde fået tilsat 15 vægt% af nogle UV-stabi1iserede Nylon Il-korn med en diameter på 10-40 mikrometer. Lakeringen og termohærdningen skete som 20 beskrevet under a. Egenskaberne ved det opnåede lag var: Bøjeprøvning : TO, ingen revnedannelse i lakken (dvs. blikket kunne uden dorn foldes sammen, uden at der skete 25 lakbeskadigelse).

Blystifthårdhed : 4H.

Bestandighed mod : Mere end 100 dobbeltture med 30 opløsningsmidler acetone.

Bestandighed mod : Efter 1000 timer i UVCON.-knap UV-bestråling nogen gulning og ingen revnedan nelse, glanstab ca. 8%.

Slidstyrke : Udmærket.

35

DK 161154 B

11

Udseende : Struktureret, let matteret.

Glans : 30-32 enheder ifølge Gardner 60β/60β.

5

Eksempel II

a. Ikke ifølge opfindelsen 10 Som i eksempel la.

b. Ifølge opfindelsen

Der påførtes det samme underlag og overlag som i eksempel la., IS dog tilsattes først 30 vægt% UV-stabi1iseret Nylon 12-korn, som i hovedsagen var mindre end 20 mikrometer i diameter, og som var runde. Lakeringen og termohærdni ngen blev igen udført som i eksempel la.

20 Følgende resultater fandtes: Bøjeprøvning : TO, ingen revnedannelse i laklaget.

25 Blystifthårdhed : 3H.

Bestandighed mod : Mere end 100 dobbeltture med opløsningsmiddel acetone.

30 Bestandighed mod : Efter 1000 timer UVC0N:knap UV-bestråling gulning og ingen revnedan nelse. Glanstab ca. 8%.

Slidstyrke : Udmærket.

35 12

DK 161154 B

Udseende : Glat, let glinsende over flade.

Glans : 40-45 enheder ifølge Gardner 5 60°/60°.

Eksempel III

a. Ikke ifølge opfindelsen 10 På samme måde som i eksempel la. blev der påført et dæklag af en lak, som var fremkommet ved opløsning af en kommercielt tilgængelig polyurethanlak (VEBA 1256), som indeholdt en dækkende pigmentmængde i Solvesso (en petroleumsfraktion). Laget 15 blev igen termohærdet som i eksempel la.

Følgende resultater fandtes: Bøjeprøvning : TI, ingen revnedannelse i 20 laklaget.

Blystifthårdhed : 2H.

Bestandighed mod : 40 dobbeltture med acetone.

25 opløsningsmidler

Bestandighed mod : Efter 1000 timer i UVC0N: UV-bestråling farveændring svarende til 3 NBS-enheder. Ca. 70% glans-30 tab.

SI idstyrke : Middel.

Udseende ; Glinsende, glat overflade.

Glans : ± 82 enheder ifølge Gardner 60°/60°.

35

Claims (7)

20 Slidstyrke : Udmærket. Udseende : Meget let struktureret over flade med silkeglans. 25 Glans : 30-35 enheder ifølge Gardner 600/60 °. Patentkrav. 30

1. Ovnlak indeholdende flygtige og ikke-flygtige bestanddele, som kan hærdes ved hærdningstider fra 15 sekunder til 30 minutter og hærdningstemperaturer op til 300°C, og et i lakken uopløseligt, højmolekylært, inaktivt, fint fordelt ikke-elas-35 tomert plastmateriale i form af dispergerede plastkorn med høj slidstyrke, hvor plastkornene udgør 10-40 volumen% af de ikke-flygtige bestanddele og har en diameter på 2-100 mikrometer, DK 161154 B idet størstedelen af plastkornene har en diameter på 40 mikrometer eller mindre, kendetegnet ved, at plastkornene er således dispergeret i lakken, at dele af dem i det mindste delvis rager uden for det yderste lag af lakken og 5 danner en slidbestandig overflade, når lakken bliver påført en genstand, og som blødgøres og bliver afrundede og flyder ud ved delvis smeltning, med størstedelen af plastkornene stadig indeholdende dele, der rager delvis uden for det yderste lag, når dette lag bliver udsat for de nævnte hærdningstider og 10 -temperaturer.

2. Ovnlak ifølge krav 1, kendetegnet ved, at plastkornene, beregnet på den filmdannende del af lakken, indeholder fra 0-40 vægt% pigmenter. 15

3. Ovnlak ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den plast, som udgør kornene, er Nylon 11 eller Nylon 12.

4. Ovnlak ifølge et eller flere af kravene 1-3, kende-20 tegnet ved, at plastkornene indeholder en UV-stabi1isa- tor.

5. Fremgangsmåde til frembringelse af en lakeret genstand omfattende trinnene påføring af ovnlak ifølge krav 1 i et el- 25 ler flere lag på en genstand, der skal lakeres, hvor ovnlakken, omfatter et bindemiddel, et i lakken uopløseligt, fint fordelt, højmolekylært, inaktivt, ikke-elastomert plastmateriale med høj slidstyrke, i form af dispergerede plastkorn, der hver har en diameter på 2-100 mikrometer, og hvor ovn!akken kan 30 hærdes ved hærdningstider på mellem 15 sekunder og 30 minutter, og ved hærdningstemperaturer op til 300°C, kendetegnet ved, at man påfører lakken således, at hovedparten af plastkornene i det mindste delvis rager uden for det yderste lag af lakken, og udsætter det yderste lag af lakken på 35 genstanden for en temperatur, der ligger over blødgør ingspunk-tet for plastkornene, og opretholder denne temperatur indtil delvis smeltede dele af de korn, der rager uden for det yder- DK 161154 B ste lag, indtager en afrundet form og flyder ud over overfladen af det yderste lag i nærheden af plastkornene, hvor det yderste lag er i en i det mindste delvis tørret eller hærdet ti Istand. 5

6. Fremgangsmåde til fremstilling af lakerede genstande, ved hvilken man først lakerer et halvfabrikata og termohærder det og dernæst omformer dette halvfabrikat til den ønskede genstand, kendetegnet ved, at man gennemfører lake- 10 ringen efter fremgangsmåden ifølge krav 5.

7. Genstand forsynet med et eller flere lag lak ifølge et eller flere af de foregående krav, hvor i det mindste det yderste laklag er forsynet med i dette lag dispergerede, inak- 15 tive, højmolekylære, ikke-elastomere, slidstærke plastkorn med en diameter på 2-100 mikrometer, og som i det mindste delvis rager uden for det egentlige laklag, kendetegnet ved, at den udragende del af i det mindste en del af de fra det egentlige laklag udragende plastkorn er fladet ud ved ud-20 flydning. 25 30 35