DK163626B - Modulator til modulering af en sekvens af databit til en sekvens af kanalbit, samt demodulator til demodulering af saaledes kodede databit og registreringsbaerer med informationsstruktur med sekvenser af kanalbit - Google Patents

Description

i

DK 163626 B

Opfindelsen angår en modulator til modulering af en sekvens af databit til en sekvens af kanalbit, hvilken modulator omfatter: - indgangsmidler til modtagelse af nævnte databit og 5 til på basis heraf at danne en sekvens af databit blokke, der hver har m databit, - en konverter, der fødes fra nævnte indgangsmidler og er indrettet til at omdanne en databitblok til en informationsbitblok på n·^ kanalbit, 10 - en generator for separeringsbitblokke, der hver har n2 kanalbit, - udgangsmidler, der er forbundet med konverteren og med generatoren og er indrettet til at afgive en sekvens af skiftevis informationsbitblokke og se-pareringsbitblokke, hvor (n^ + n2) > m, og hvor kanalbittene opfylder den betingelse ("(d,k)-betingelse"), at to sekventielle kanalbit af den første type, beregnet til at give en kanalsignal-overgang, er adskilt fra hinanden af mindst d og 20 højst k > d kanalbit af en anden type, beregnet til ikke at give en kanalsignalovergang.

Ved digitale transmissionsanlæg eller anlæg til magnetisk og optisk registrering/gengivelse forekommer den information, der skal overføres eller registreres, sæd- 25 vanligvis i form af en sekvens af symboler. Disse symboler danner tilsammen alfabetet, ofte binært alfabet. Når det drejer sig om et binært alfabet (i den efterfølgende beskrivelse vil det repræsenteres af symbolerne "1" og "0"), kan det ene symbol, f.eks. ”1”, i overensstemmelse 30 med NRZ-mærke-koden registreres i form af en overgang mellem to tilstande for magnetisering eller fokusering på magnetpladen eller -båndet eller på en optisk plade.

Det andet symbol, nemlig "0", registreres ved, at en sådan overgang ikke er tilstede.

35 Som følge af visse systemkrav stilles der i praksis krav til sekvenserne af de symboler, der kan forekomme.

Det kræves, at visse systemer har deres egen taktstyring. Dette indebærer, at den symbolsekvens, der skal Λ · 2

DK 163626 B

overføres eller registreres, skal have tilstrækkelig mange overgange til, at man fra symbolsekvensen kan udlede et taktsignal, som kræves til detektering og synkronisering. Et yderligere krav er, at visse symbolsekvenser 2 ikke må forekomme i informationssignalet, fordi disse -sekvenser er beregnet til specielle formål, f.eks. som synkroniseringssekvens. Ved efterligning af synkroniseringssekvensen i informationssignalet forsvinder utvetydigheden i synkroniseringssignalet, som derfor ikke er egnet til formålet. Et yderligere krav kan være, at overgangene ikke ligger for tæt op ad hinanden, således at interferens- mellem symbolerne begrænses.

Når det drejer sig om magnetisk eller optisk registrering, kan dette krav også have relation til infor-mations tætheden på registreringsbæreren, eftersom, når det minimale tidsinterval (T ·η) i det signal, der skal registreres, svarende til en given minimal afstand mellem to successive overgange, kan forøges, forøges infor-mationstætheden i samme omfang. Dertil kommer, at den 2q fornødne minimale båndbredde (B^ n) er knyttet til den minimale afstand Tmin mellem overgange (Bmin = -^r—) · min Når der gøres brug af informationskanaler, som ikke overfører jævnstrøm - dette er sædvanligvis tilfældet med magnetiske registreringskanaler - resulterer det-25 ; te i det krav, at symbolsekvenserne i informationskanalen skal have en jævnstrømskomposant, der er så lille som muligt, eventuelt lig med nul.

En metode af den indledningsvis nævnte art er beskrevet i reference (1). Artiklen har relation til 30 blokkoder baserede på d-, k- eller (d, k)- betingede q-nære blokke af symboler, hvilke blokke opfylder følgende krav: (a) d-betingelse: to symboler af "l"-typen udskilles fra hinanden af en række af mindst d successive symboler 35 af "0"-typen, (b) k-betingelse: den maksimale længde af en række successive symboler af "0"-typen er k.

t I

3

DK 163626 B

En sekvens af f.eks. binære databit deles op i efter hinanden følgende, sekventielle blokke, der hver har m bit. Disse blokke af m databit kodes til blokke af n informationsbit (n > m). Da n > in, er antallet af kombi-5 nationer med n informationsbit større end antallet af mulige blokke af databit (2m). Hvis man stiller krav om d-betingelse til de blokke af informationsbit, der skal overføres eller registreres, vælges omstruktureringen (mapping) af de 2m blokke af databit til ligeledes 2m 10 blokke af informationsbit (ud af et muligt antal på 2n blokke) således, at den kun gennemføres på de blokke ; af informationsbit, der opfylder det stillede krav.

Tabel I på side 439 i reference (1) viser, hvor mange forskellige blokke af informationsbit der findes, 15 afhængigt af længden af blokken (n) og af det krav, der stilles til d. F.eks. er der 8 blokke af informationsbit med længde n=4, når betingelsen er, at den minimale afstand er d=l. Følgelig kunne blokke af databit med længde m=3 (2^ = 8 dataord) repræsenteres af blokke af 20 informationsbit med længde n=4, idet to successive symboler af "1"-typen i blokkene af informationsbit separeres af mindst .ét symbol af "0"-typen. I dette eksempel har man følgende kodning, hvor «—». repræsenterer omstruktureringen fra den ene blok til den anden.

25 000 «—* 0000 001 *—* 0001 010 *—*· 0010 011 +—* 0100 100 -—► 0101 30 101 *—► 1000 110«—.. 1001 111 » 1010

Ved kædning af blokken af informationsbit er det i visse tilfælde imidlertid ikke muligt uden yderligere 35 foranstaltninger at opfylde kravet (d-betingelsen i dette eksempel). Det foreslås i artiklen at indskyde separeringsbit mellem blokkene af informationsbit. I tilfældet af d-betingelsen er kodningen af én blok af sepa- 4

DK 163626 B

I reringsbit omfattende d bit af "0"-typen tilstrækkelig.

I I det ovenfor angivne eksempel, hvor d=l, er én separeringsbit (ét 0) derfor tilstrækkelig. Hver blok af tre i databit er derfor kodet til 5 kanalbit, (4+1).

5 Denne kodningsmetode har den ulempe, at det'lavfre- kvensmæssige bidrag (inklusive jævnstrøm) til kanalstrømmens frekvensspektrum er ret stort. En yderligere ulem-; pe ligger i, at kodningsomsætterne (modulator, demodulator) ,; især demodulatoren, er indviklede.

10 Med hensyn til den første ulempe skal det bemærkes, at reference (2) angiver, at den jævnstrømsmæssige skævhed i (d, k)-betingede kodesignaler kan begrænses, ved at sammenkæde blokkene af kanalbit med et såkaldt inverterende eller ikke-inverterende led (link). Når man 15 gør dette, vælges fortegnet for bidraget fra den pågældende blok af kanalbit til jævnstrømsskævheden således, at jævnstrømsskævheden for den foregående blok af kanal-. bit reduceres. Imidlertid har man her en (d, k)-betinget kode, hvis blokke af informationsbit kan kædes op, uden 20 at man kommer i konflikt med (d, k)-betingelsen, således at tilsætningen af separeringsbit af hensyn til (d, k)-betingelsen ikke er nødvendig.

Opfindelsen giver anvisning på en modulator af den indledningsvis nævnte art, hvor de lavfrekvensmæssige 25 spektrumsegenskaber af det signal, der skal udledes fra kanalbittene, forbedres, og hvor modulatorens udformning er enklere.

| Modulatoren ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, - at generatoren for separeringsbitblokke fødes fra 30 konverteren og er indrettet til under styring fra den sidste foregående informationsbitblok og fra den næstkommende bitblok at indføje, en ..sepa-·...^" reringsbitblok mellem disse s’åledes, at den· nævnte (d,k)-betingelse også opfyldes for den samlede 35 : sekvens af bitblokke,

DK 163626B

5 - at der findes jævnstrømskompenseringsmidler, der fødes fra konverteren og er indrettet til at bestemme jævnstrømsskævheden på basis af mindst én informationsbitblok for yderligere at styre gene-5 ratoren således, at hvis der er flere separerings blokke, der alle opfylder (d,k)-betingelsen, vælges en af disse således, at jævnstrømsskævheden minimeres.

Hensigtsmæssigt kan generatoren for separeringsbit-blokke være indrettet til at undertrykke, på begge sider, en kanalbit af første type for to sekvenser - af maksimal længde - af kanalbit af anden type, idet nævnte udgangsmidler omfatter midler til indføjelse af synkroniseringsord for to sekvenser på hver s kanalbit af anden type, ^ mellem successive grupper af p blokke af hver (n^ + n2) kanalbit, hvorhos nævnte to sekvenser ledsages af, adskilles af og efterfølges af respektive enkeltkanalbit af første type. Indføjelsen af synkroniseringsord giver mulighed for at strukturere informationen mere "grov-20 kornet”, hvilket er hensigtsmæssigt ved informationssøgning. Dette gælder især, hvis synk-ordet indeholder et éntydigt genkendeligt bitmønster i forhold til andre forekommende bitmønstre.

Opfindelsen angår også en demodulator til demodule-ring af en med en sådan modulator opnået, d, k-betinget sekvens af kanalbit, indeholdt i et lukket sæt af kanalord, hvor informationsbitblokke på n^ kanalbit alternerer med separeringsbitblokke på n2 kanalbit, hvilke separeringsblokke virker til minimering af jævnstrøms- o Π skævheden fremkaldt af den foregående sekvens af blokke, til en sekvens af databit, hvilken demodulator har en serielindgang i forbindelse med kanalen, en med denne indgang forbundet serie/parallel-konverter, en med konverteren forbundet blokdekoder til modtagelse af en in-35 formationsblok fra konverteren, og en med blokdekoderen forbundet udgang til afgivelse af en dekodet datablok til et brugerapparat, hvilken demodulator ifølge 6

DK 163626 B

opfindelsen er ejendommelig ved, at den omfatter en anden, med serielindgangen forbundet serie/parallel-konverter, en synk-orddetektor, der fødes fra nævnte anden konverter og har en impulskapacitet på mindst 2k 5 bit til detektering af et d, k-betinget synkroniseringsord, der ikke kan indeholdes i en sekvens af kanalord i nævnte sæt, en cyklusgenerator med en aktiveringsindgang forbundet med synk-orddetektoren til modtagelse af et detekteringssignal og med en aktiveringsudgang forbundet 10 med blokdekoderen med henblik på i synkronisme med modtagelsen af en sekvens af successive kanalblokke på hver (n^ + n2) bit at afgive et sekundært aktiveringssignal til blokdekoderen, og at blokdekoderen har n^ parallelle indgange til detektering af n^ hosliggende 15 kanalbit i kanalblokken og har m < n'^ parallelle udgange til i parallel at afgive en datablok på m bit.

På grund af de ved modulatoren opnåede egenskaber kan en sådan demodulator have en væsentlig enklere udformning end ellers muligt ved den kendte teknik. Så længe synk-20 ordet ikke er blevet detekteret mindst én gang, vil den modtagne information være usammenhængende.

Opfindelsen angår også en registreringsbærer til tilkobling til serielindgangen til en demodulator af den angivne art, hvilken registreringsbærer er ejendom-25 :melig ved, at successive kanalblokke med fysisk længde på hver 17 bitceller er fysisk adskilt fra hinanden af en synkroniseringsblok med fysisk længde på hver 27 bitceller, at samtlige blokke er struktureret i henhold til en d, k (=2,10) celle-run-længdebetingelse, og at hver 30 kanalblok består af en identisk konfiguration af en informat ionsbi tblok på n^ kanalbit og en separeringsblok på n2 kanalbit således, at indholdet i en hvilken som helst separeringsbitblok tjener til minimering af en jævnstrømsskævhed frembragt af den foregående sekvens af 35 blokke. Denne enkle strukturering gør informationsbære- 2 ren mere kompakt, med høj bittæthed pr. mm .

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under ί henvisning til den skematiske tegning, hvor 7

DK 163626 B

fig. 1 viser nogle bitsekvenser for at illustrere en udførelsesform for kodningsformat ifølge opfindelsen, fig. 2 yderligere udførelsesformer for kanalkod- ningsformat til brug for reduktion af jævnstrømsskævhe-5 den i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 3 et rutediagram til en udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 4 en blok af synkroniseringsbit til brug ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 10 fig. 5 en udførelsesform for en demodulator ifølge opfindelsen til demodulering af de databit, som er blevet kodet i overensstemmelse med fremgangsmåden, fig. 6 en udførelsesform for midlerne til detektering af en sekvens af synkroniseringsbit i overensstem-15 melse med opfindelsen, og fig. 7 en udførelsesform for ramme-format til brug ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

I de enkelte figurer har de indbyrdes modsvarende i elementer de samme henvisningsbetegnelser. _ 20 ; Referencer.

I (1) Tang, D.T., Bahl, L.R., "Block codes for a class of I constrained noiseless channels". Information and i i Control, bind 17, nr. 5, dec. 1970, side 436-461.

i (2) Patel, A.M., "Charge-constrained byte-oriented (0,3) 25 j code", IBM- Technical Disclosure Bulletin, bind 19, I nr. 7, dec. 1976, side 2715-2717.

Fig. 1 viser nogle bitsekvenser for at illustrere metoden til kodning af en række binære databit (fig. la) til en række binære kanalbit (fig. Ib). Rækken af data-30 bit opdeles i efter hinanden følgende og sekventielle blokke BD. Hver blok af databit omfatter m databit.

Som et eksempel har man i den efterfølgende beskrivelse og på tegningerne valgt værdien m = 8. En hvilken som helst anden værdi af m vil dog også kunne vælges. En 35 blok BD^ af m databit omfatter generelt en af de 2m mulige bitsekvenser.

Af flere grunde er sådanne bitsekvenser uegnede til direkte optisk eller magnetisk registrering. Når to da-

DK 163626B

8 tasymboler af "1"-typen,som f.eks. registreres på registreringsbæreren som en overgang fra én magnetiseringsretning til en anden eller som en overgang til en fordybning, umiddelbart følger efter hinanden, må disse 5 overgange af hensyn til deres gensidige vekselvirkning ikke ligge for tæt op ad hinanden. Dette begrænser informations tætheden. Samtidigt forøges den fornødne minimale båndbredde B til transmission eller registre- mm ring af bitstrømmen, når den minimale afstand T . mel-* mm 10 lem successive overgange (B = 1/(2T . )) formindskes.

mm mm

Et andet krav, der ofte stilles til anlæg til datatransmission og optisk eller magnetisk registrering, er, at bitsekvenserne skal have tilstrækkelig mange overgange, for at man fra det udsendte signal kan genvinde et takt-15 signal, med hvilket der kan gennemføres synkronisering.

En blok med m nuller, der i den værst tænkelige situation følger efter en blok, der afsluttes af et antal nuller, og efterfølges af en blok, der begynder med et antal nuller, vanskeliggør genvindingen af taktsignalet.

20 Informationskanaler, der ikke overfører nogen jævn- strømskomposant, eksempelvis magnetiske registreringskanaler, skal endvidere opfylde det krav, at den datastrøm, der skal registreres, har en så lille jævnstrømskomposant som muligt. Når der er tale om optisk registrering, er 25 det ønskeligt af hensyn til servostyringen mest muligt at reducere den lavfrekvente del af dataspektret. Desuden forenkles demodulationen, når jævnstrømskomposanten er relativt lille.

Af blandt andet ovennævnte grunde foretages der en 30 såkaldt kanalkodning på databittene, inden de transmitteres gennem kanalen,eller inden de registreres. I tilfælde af blokkodning (reference (1)) kodes de blokke af databit, der hver indeholder m bit, som blokke af informationsbit,' der hver omfatter n^ informationsbit.

35 Fig. 1 viser, hvorledes blokken BD^ af databit omdannes til en blok BI^ af informationsbit. Som et eksempel har man i den efterfølgende beskrivelse og på tegningerne valgt værdien n^=14. Da n1 er større end m, er det

DK 163626B

9 ikke alle de kombinationer, der kan tilvejebringes med n^, som benyttes. De kombinationer, som ikke egner sig til den kanal, der skal anvendes, benyttes ikke. I det givne eksempel behøver man for den fornødne ét-til-ét 5 omsætning af dataord til kanalord kun at vælge 256 ord af de 16000 mulige kanalord. Som følge heraf kan der stilles visse krav til kanalordene.Det ene krav er, at der mellem to efter hinanden følgende informationsbit af en første type, nemlig "1"-typen, findes mindst d 10 sekventielle og efter hinanden følgende informationsbit af én type, nemlig "0"-typen, inden for den samme blok af n^ informationsbit. Tabel I på side 439 i reference (1) viser, hvor mange sådanne binære ord, der findes, alt efter værdien af d. Af denne tabel fremgår det, at 15 der for n^=14 er 277 ord med mindst to bit (d=2) af "0"-typen mellem efter hinanden følgende bit af "1"-typen. Når man koder blokke af otte databit, hvilket giver

Q

2 =256 kombinationer, til blokke af 14 kanalbit, kan betingelsen d=2 nemt opfyldes.

20 Sammenkædningen af blokke BI^ af informationsbit er imidlertid ikke uden videre mulig , når den samme d-betingelse ikke alene gøres gældende for en blok af n1 bit, men også strækkes over grænsen mellem to successive blokke. I så henseende foreslår reference D(l), jf.

25 side 451', at indsætte en eller flere separeringsbit mellem blokkene af kanalbit. Man kan nemt se, at d-betingel-sen er opfyldt, når der indsættes et antal separeringsbit af "0"-typen i det mindste lig med d. Fig. 1 viser, at en blok BC^ af kanalbit består af blokken BIi af 30 informationsbit og en blok BSi af separeringsbit. Blokken af separeringsbit omfatter n2 bit, således at blokken BC^ af kanalbit omfatter n^ + n2 bit. Som et eksempel har man i den efterfølgende beskrivelse og på tegningerne valgt værdien n2=3, med mindre andet er angi-35 vet.

Med henblik på at gøre taktgenvindingen så pålidelig som muligt kan man yderligere stille det krav, at det maksimale antal bit af "0"-typen, der uafbrudt fore-

DK 163626 B

10 " kommer mellem to efter hinanden følgende bit af "l"-typen inden for en blok af informationsbit, begrænses til en given værdi k. I det eksempel, hvor m=8 og η^=14, er det muligt fra de 277 ord, der opfylder betingelsen d=2, at 5 udelukke de ord, der f.eks. har en højere værdi for k..

Det viser sig, at k kan begrænses til 10. Som følge heraf vil et sæt af 2^ (generelt 2m) blokke af databit hver på 8 bit (generelt m bit) omdannes til et sæt af ligeledes 2® (generelt 2m) blokke af informationsbit, 14 n 10 hvilke informationsbit er valgt fra 2 (generelt 2 1) mulige blokke af informationsbit, hvilket delvis følger af det forhold, at man har stillet følgende betingelser: d=2 og k=10, den såkaldte (d, k)-betingelse. Man har da stadigvæk frit valg over den af blokkene af databit, der 15 skal tilknyttes en af blokkene af informationsbit. I den ovennævnte reference (1) er der angivet et antal omdannelser fra databit til informationsbit, som er utvetydigt defineret i matematisk form. Selv om man i princippet kunne anvende denne omsætning, er der, som det skal 20 forklares nærmere herefter, valgt en anden omstrukturering.

Sammenkædningen af yderligere k-betingede kanalord BIi kan kun gennemføres - dette gælder også. for de d-betingede blokke - når der er anbragt separeringsblok-25 ke mellem blokkene BI^ af informationsbit. I princippet' kan man til dette formål anvende de samme separerings-blokke af n2 bit, eftersom d-betingelsen og k-betin-gelsen ikke strider mod hinanden, men snarere er komplementære. Når summen af antallet af bitværdier af "0"-ty-30 pen forud for en given separeringsblok overskrider antallet af værdier efter denne separeringsblok, og summen af de n2 bit af separeringsblokken selv overskrider værdien k, kan man følgelig erstatte mindst én af bitværdierne af "0"-typen i separeringsblokken med en bitvær-35 di af "1"-typen-med henblik på at splitte sekvensen af nuller i sekvenser, der ikke længere har mere end k bit.

Ud over den funktion at sikre, at (d, k)-betingelsen er opfyldt, kan separeringsblokkene dimensioneres 11

DK 163626 B

således, at de også kan benyttes til reduktion af jævnstrømsskævheden. Dette beror på den erkendelse, at der for visse sammenkædninger af blokke af informationsbit ganske vist foreskrives et givet format for blokkene af 5 separationsbit, men i et stort antal tilfælde stilles der ingen krav eller kun begrænsede krav til formatet af blokkene af separationsbit. Den herved opnåede frihedsgrad benyttes for mest muligt at reducere jævnstrømsskævheden.

10 Den måde, hvorpå jævnstrøms skævheden opstår og vokser, forklares herefter. Den i fig. Ib viste blok BI^ af informationsbit registreres på en registreringsbærer, eksempelvis i form af NRZ-mærke-format. Med dette format markeres et "1" som en overgang ved begyndelsen af den 15 pågældende bitcelle, medens man har et "0", når der ingen overgang er. Den ved BI^ viste bitsekvens har da den form, der betegnes WF, hvori bitsekvensen registreres på registreringsbæreren. Denne sekvens har jævnstrømsskævhed, eftersom der er en lamgere strækning med 20 positivt niveau end med negativt niveau. Som mål for jævnstrømsskævheden bruger man ofte den digitale sumværdi, forkortes d.s.v-værdi. Hvis det antages, at bølgesignalets niveauer er WF + 1 henholdsvis WF - 1, er d.s.v-værdien lig med den løbende integral åf bølgeformen WF, 25 dvs. i det i fig. Ib viste eksempel lig med +6T, hvor T er længden af ét bit interval. Jævnstrøms skævheden vokser, når sådanne sekvenser gentages. Generelt fører denne jævnstrømsskævhed til en bevægelse af bundlinien, og den reducerer det effektive signal/støj-forhold og 30 dermed pålideligheden i detekteringen af de registrerede signaler.

For at begrænse jævnstrømsskævheden benyttes blokkene BS^ af separationsbit på følgende måde. På et givet tidspunkt er der afgivet en blok BD^ af databit.

35 Denne blok BD^^ af databit omdannes til en blok BI af informationsbit, eksempelvis ved hjælp af en tabel i et lager. Derefter tilvejebringes der et sæt af mulige blokke af kanalbit omfattende (n^ + bit.Alle disse blok 12

DK 163626 B

ke indbefatter den samme blok af informationsbit (bitcellerne 1-14/ fig. Ib) kompletteret med de mulige bitkombinationer af n2 separeringsbit (bitcelleme 15, 16 og 17/ fig. Ib). Som følge heraf er der ved det i fig.

5 lb viste eksempel tilvejebragt et sæt, der består af 2nI = 8 mulige blokke af kanalbit. Fra hver af de mulige blokke af kanalbit tilvejebringes der derefter, i princippet i en arbitrær rækkefølge følgende parametre: a) for den relevante mulige blok af kanalbit og under 10 hensyntagen til den forudgående blok af kanalbit bestemmer man, om d-betingelsen og k-betingelsen står i konflikt med formatet af den pågældende blok af separeringsbit, b) man bestemmer d.s.v-værdien for den pågældende mulige 15 blok af kanalbit.

For de mulige blokke af kanalbit, der ikke strider imod d-betingelsen og k-betingelsen, tilvejebringes der et første indikationssignal. Valget af kodningsparametrene garanterer for, at der tilvejebringes et så-20 dant indikationssignal for mindst in af de mulige blokke af informationsbit. Fra de mulige blokke af kanalbit, for hvilke der er tilvejebragt et første indikationssignal, vælger man tilsidst den blok af kanalbit, der har den absolut laveste d.s.v-værdi. En endnu bedre metode 25 går imidlertid ud på at akkumulere d.s.v-værdierne for de forudgående blokke af kanalbit og blandt blokkene af kanalbit, som kan accepteres for den efterfølgende transmission, at vælge den blok, der får den nummeriske størrelse af den akkumulerede d.s.v-værdi til at aftage.

30 Det således valgte ord overføres eller registreres.

En fordel ved denne metode er, at de separeringsbit, der allerede er nødvendige til andre formål, nu på enkel måde kan benyttes til at begrænse jævnstrømsskævheden.

En yderligere fordel ligger i, at indflydelsen på' det signal' .· 35 der skal overføres,er begrænset til blokkene af separeringsbit og strækker.sig ikke i blokkene af informationsbit (man ser bort fra polariteten af det bølgesignal, der skal overføres eller registreres). Demodulerin- 13

DK 163626 B

gen af det registrerede signal efter aflæsning i så fald kun relation til informationsbittene. Separeringsbittene kan lades ude af betragtning.

Fig. 2 viser yderligere udførelsesformer for frem-5 gangsmåden. Fig. 2a viser skematisk sekvenserne af blokkene BC^, BCi+i' ···· af kanalbit, hvilke blokke omfatter et givet antal på (n^ + n2) bit. Hver blok af kanalbit omfatter blokke af informationsbit bestående af n^ bit og blokke BSi-2, BSi-l' BSj.' BSi+l' ···· af se" 10 pareringsbit, hver med n2 bit.

I denne udførelsesform bestemmes jævnstrømsskævheden over flere blokke, eksempelvis som vist i fig. 2a over to blokke BC^ og BC^+^ af kanalbit. Jævnstrømsskævheden bestemmes som forklaret under henvisning til 15 fig. 1 under forudsætning af, at de mulige formater for superblokke tilvejebringes for hver superblok SBC^, dvs. at blokkene af informationsbit for blokken BC^ og blokken BCi+i suppleres med alle de mulige kombinationer, der kan dannes med n2 separeringsbit i blokken BS^ 20 og blokken BS^+1. Derefter udvælger man fra det pågældende sæt den kombination, der mest muligt reducerer jævnstrømsskævheden. Denne metode har den fordel, at den tilbageblivende jævnstrømsskævhed har mere ensartet karakter, eftersom den tages i betragtning mere end én 25 blok af kanalbit forud, hvilket muliggør optimalt indgreb.

En hensigtsmæssig variant af denne metode udviser det særlige trask, at superblokken SBC^ (fig. 2a) først skiftes én blok af kanalbit, efter at jævnstrømsskævheden 30 er blevet nedsat. Dette betyder, at blokken BC^ (fig.

2a), som er en del af superblokken SBC^, behandles, og at den efterfølgende, ikke viste superblok SBC^+^ omfatter blokken BCi+^ og den ikke viste blok BCi+2, for hvilke blokke den ovenfor beskrevne operation til minimi -35 sering af jævnstrømsskævheden gennemføres. Således er blokken BC^+1 en del af både superblokken SBog den efterfølgende blok SBCi+i* Det er * fald absolut muligt, at det (midlertidige) valg af separeringsbittene 14

DK 163626 B

i blokken BSi+1 indenfor superblokken SBCi afviger fra det senere valg, man gør i superblokken SBCi+^. Da hver enkelt blok vurderes flere gange (to gange i det foreliggende eksempel), vil jævnstrømsskævheden og dermed støj-5 bidraget yderligere reduceres.

Fig. 2b viser en yderligere udførelsesform, hvori jævnstrømsskævheden bestemmes simultant over flere blokke (SBCj) eksempelvis som vist i fig. 2b over fire blokke BC. ^, BC.^, BC.^3* og BC. ^ af kanalbit. Hver 3 3 3 3 10 af disse blokke af kanalbit omfatter et givet antal informationsbit. Antallet af separeringsbit i blokkene BSj(1), BS..(2), BSj og BS.. er imidlertid ikke det samme for hver blok af kanalbit. Antallet af informationsbit kan eksempelvis andrage 14, og antallet af sepa- 15 reringsbit være på 2 for blokkene BS.^, BS.^ og (3) o (4) ^ ^ BSj og pa 6 for blokken BS ^ . Jævnstrøms skævheden 4 bestemmes som forklaret under henvisning til udførelses formen ifølge fig. 2a.

Udover de fordele, som man har nævnt tidligere, og 20 som også gælder her, har denne metode den fordel, at muligheden for at have en relativt lang blok af separeringsbit forøger mulighederne for at reducere jævnstrømsskævheden. Nærmere betegnet er den tilbageblivende jævnstrømsskævhed i en sekvens af kanalbit, hvori hver blok 25 af kanalbit omfatter et lige stort antal bit, eksempelvis 3 bit, større end den resterende jævnstrømsskævhed i en sekvens af kanalbit, hvor blokkene af separationsbit hver i gennemsnit omfatter 3 bit, dog opdelt i 2-2-2-6 bit.

30 Det skal bemærkes, at de beskrevne tidssekvenser for funktionerne og de tilhørende tilstande i denne metode kan tilvejebringes ved hjælp standard sekventielle logikkredse såsom almindeligt tilgængelige mikroprocessorer med tilhørende lagre og perifert udstyr. Fig. 3 35 viser et rutediagram for en sådan udførelsesform. Den efterfølgende forklaring er tilknyttet påskriften i de enkelte dele af diagrammet, der i tidsmæssig rækkefølge illustrerer kodningsmetodens funktioner og tilstande.

15

DK 163626 B

1 søjlen A angives referencesymbolet, i søjlen B påskriften og i søjlen C den tilhørende forklaring for den på- i gældende geometriske figur.

AB C

5 1 DSC :=0; Ved starten af udøvelsen af denne acc.

i:=0; metode antages den digitale sum værdi (d.s.v-værdi) af de forudgående blokke af kanalbit at være lig med nul. Det første dataord 10 BD tilordnes nummeret i=0. Gå vi dere til den geometriske figur nr. 2.

2 BD^ Blokken af databit på m bit for nummeret i vælges fra et lager.

15 Gå videre til nr. 3.

3 BI^ (BDi) Den blok af databit, der har num mer i (BDj,) ,omdannes til en blok af informationsbit (BI^) på bit ved hjælp af en tabel i et 20 lager. Gå videre til punkt 4.

4 j:=0 En parameter j initialiseres ved værdien 0. Parameteren j er antallet af ettere i en af de q blokke af kanalbit bestående af 25 nl+n2 kit, der muligvis kan ac cepteres til transmission eller registrering. Gå videre til punkt 5.

5 j:=j+l Parameteren j incrementeres med 1. Gå videre til punkt 6.

30 6 j 4 Q? · Når de relevante parametre er be stemt for alle de q mulige blokke af kanalbit, fortsætter operationerne som angivet i den geometriske fig. nr. 13. Fra den geo-35 metriske figur nr. 6 antydes det te ved forbindelsen N. Når j ^ Q, fortsætter operationerne som angi-

DK 163626B

16

AB C

vet i den geometriske figur nr. 7.

7 BC?:=BI^+BS^ Den j^"e mulige blok BC^ af kanal bit dannes ved,at blokken supple-te 5 res med den j kombination af en blok BS3 af separeringsbit. Gå videre til punkt 8.

•i te 8 DSV —? D.s.v-værdien af den j mulige blok af kanalbit bestemmes. Gå vi-10 dere til punkt 9.

-i -J-Q

9 >kJ ? Der foretages kontrol, om den n mulige blok af kanalbit ved sammenkædning med den forudgående blok BCi_i af kanalbit opfylder 15 k-betingelsen. Hvis betingelsen er opfyldt, fortsætter operationerne som angivet i den geometriske figur nr. 10 (forbindelsen N).

Hvis betingelsen ikke er opfyldt 20 er det næste trin den operation, der er angivet i den geometriske figur nr. 11 (forbindelse Y).

10 <di;P ? Man kontrollerer, om den jte mu- mxn lige blok af kanalbit ved sammen-25 kædningen med den forudgående blok af kanalbit opfylder d-betingelsen. Hvis betingelsen er opfyldt, er den næste operation som angivet i den geometri-30 ske figur nr. 12 (forbindelsen N).

Hvis betingelsen ikke er opfyldt, fortsætter operationen ved det trin, der er angivet i den geometriske figur nr. 11 (forbindelsen 35 Y).

("i) tø 11 DSV'J/:=miax D.s.v-værdien for den j blok af kanalbit bibringes en så høj værdi (max), at denne blok afgjort 17

DK 163626 B

AB C

ikke kan vælges. Gå videre til punkt 12.

12 DSV^:eDSV^ + D.s.v-værdien for den jte blok af acc /.» 5 DSV kanalbit (dsv J ) adderes'til den

aCC

akkumulerede d.s.v-værdi (DSVa 1

aCC

for de forudgående blokke af kanalbit med henblik på opnåelse af en ny akkumuleret værdi (DSvj^) .

aCC

10 Gå videre til den geometriske fi gur nr. 5. fel 13 ming/DSV:=DSV Den minimale størrelse af d.s.v- værdien for de g mulige blokke af kanalbit bestemmes. Dette vi-15 ser sig at være d.s.v-værdien for den første blok af kanalbit. Gå videre til den geometriske figur nr. 14.

14 Bcj· Den 1 te . blok af kanalbit ud- 20 vælges blandt de q mulige blokke.

Gå videre til den geometriske figur nr. 15.

15 DSV„ :=DSV^ Den akkumulerede d.s.v-værdi acc (DSV_ _ ) gøres lig med den akku-

aCC

25 mulerede d.s.v-værdi af den valg- —te te, 1 . blok af informations bit. Gå videre til den geometriske figur nr. 16.

16 i:=i+l Antallet af blokke af data- og in- 30 formationsbit incrementeres med 1. Gå videre til den geometriske figur nr. 2. Denne cyklus gentages nu for den næste blok af databit, dvs. den (i+1)te-blok.

35 Det viste rutediagram kan anvendes ved den i fig.l viste udførelsesform. Por de i fig. 2 viste udførelsesformer gælder tilsvarende rutediagrammer, der tager hensyn til de allerede beskrevne modifikationer.

r 18

DK 163626 B

Med henblik på ved demodulering af den udsendte eller registrerede strøm af kanalbit at kunne sondre mellem informationsbit og separeringsbit indsættes der blokke af synkroniseringsbit (n^+n^), nemlig n^ infor-5 mationssynkroniseringsbit og n^ separeringssynkronise-ringsbit, i strømmen af blokke af kanalbit. Eksempelvis indsættes der en blok af synkroniseringsbit efter et givet antal blokke af informations- og separeringsbit. Efter detektering af dette synk-ord er der så mulighed for utve-10 tydig bestemmelse af den bitposition, hvori der er informationsbit, og i hvilke bitpositioner, der er separeringsbit. Der skal derfor tages forholdsregler for at forhindre, at synkroniseringsordet efterlignes af visse bitsekvenser i informations- og separeringsblokkene. Til 15 dette formål kan man vælge en entydig blok af synkroniseringsbit, dvs. synkroniseringsbit, som ikke er tilstede i informations- og separeringsbitsekvenserne. Sekvenser, der ikke opfylder d-betingelsen eller k-betingel-sen er ikke særlig velegnede til dette formål, eftersom 20 egenskaberne ved informationstætheden og egentaktfrem-bringelse påvirkes i negativ retning. Valget er imidlertid meget begrænset inden for den gruppe af sekvenser, der opfylder (d, k)-betingelsen.

Der forslås derfor en anden metode. Blokken af syn-25 kroniseringsbit indbefatter eksempelvis to gange i rækkefølge og efter hinanden en sekvens, der omfatter S bit af "Ο''-typen mellem to sekventielle bit af "l"-typen. S er fortrinsvis lig med k. Fig. 4 viser en blok SYN af synkroniseringsbit. Blokken omfatter, to gange i 30 rækkefølge og efter hinanden følgende, en sekvens (10000000000, 1 efterfulgt af 10 nuller), hvilke sekvenser betegnes SYNP^ henholdsvis SYNP2. Denne sekvens kan også forekomme i strømmen af kanalbit,nemlig i sekvenser, hvor k=10. For at forhindre sekvensen i at op-35 træde to gange successivt og i rækkefølge uden for blokken af synkroniseringsbit, undertrykkes imidlertid det første indikationssignal, når summen af antallet af separeringsbit og antallet af efter hinanden følgende og 19

DK 163626 B

successive informationsbit af "0"-typen umiddelbart forud for en bit af "1"-typen - sidstnævnte bit udgør en del af blokken af separeringsbit - er lig med k og også lig med summen af antallet af efter hinanden følgende 5 og sekventielle informationsbit af "0"-typen, der følger umiddelbart efter den nævnte bit af "1"-typen i blokken af separeringsbit. Den anden allerede nævnte måde, hvorpå man kan forhindre en efterligning, ville være to gange i rækkefølge at anvende sekvensen 100000000000, 10 dvs. 1 efterfulgt af 11 nuller.

Desuden omfatter blokken af synkroniseringsbit også en blok af synkroniseringssepareringsbit. Funktionen af blokken af separeringsbit er nøjagtig den samme, som den i det foregående beskrevne funktion af blokken af sepa-15 reringsbit mellem blokkene af informationsbit. (De har derfor også til formål at opfylde (d, k)-betingelsen og kravet om begrænset jævnstrømsskævhed). De forholdsregler, der tages for at forhindre synkroniseringsmønsteret i at blive efterlignet i rækken af kanalbit, når det 20 forekommer to gangen efter hinanden og i rækkefølge, tjener også til at forhindre dette mønster i at forekomme tre gange før eller efter blokken af synkroniserings-bit.

Den ovenfor beskrevne metode, der også kan betegnes 25 modulering eller kodning, er af væsentligt enklere karakter i modsat retning, dvs. under demodulering eller dekodning. Begrænsningen af jævnstrømsskævheden gennemføres uden indflydelse på blokkene af informationsbit, således at informationen i separeringsblokkene er irre-30 levant for demodulering af informationen. Desuden er valget på modulatorsiden af en blok af databit på m bit i tilknytning til en blok af informationsbit på n^ bit af betydning ikke alene for modulatoren men også for demodulatoren, eftersom demodulatorens opbygning af-35 hænger af dette valg. I anlæg til magnetisk registrering har indvikletheden hos modulatoren og demodulatoren lige stor betydning, eftersom begge dele sædvanligvis findes i apparatet. I apparater til optisk registrering er 20

DK 163626 B

registreringsbæreren af "read-only"-typen, således at brugerens udstyr kun behøver at omfatte en demodulator.

I så fald er det særlig vigtigt mest muligt at reducere demodulatorens indviklethed, selv om dette indebæ-5 rer, at modulatoren gøres mere indviklet.

Fig. 5 viser en udførelsesform for en demodulator, der foretager demodulering af blokkene af 8 databit fra blokkene af 14 informationsbit. Fig. 5a viser et blokdiagram over demodulatoren, medens fig. 5b viser en del 10 af kredsopbygningen. Demodulatoren omfatter OG-porte 17- 0 til 17-51, der allesammen har en eller flere indgange. En af de 14 bit af blokkene af informationsbit tilføres hver indgang, der er af inverterende eller ikke-inverterende type. Fig. 5b viser i søjlen C^, hvorledes 15 dette gennemføres. Søjlen 1 repræsenterer den mindst betydende bit^position i blokken af 14 bit, medens søjlen 14 repræsenterer den mest betydende bitposition C^, og de mellemliggende søjler 2 til 13 repræsenterer de øvrige bitpositioner med vægt i denne række-20 følge. Linierne 0 til 51 svarer til nummeret på OG-por-ten, således at linien 0 svarer til det ankommende format til OG-porten 17-0, og linien 1 svarer til det ankommende format til OG-porten 17-1, osv. Et symbol 4»p fø 1 i den i søjle på linien j betyder, at den 3 25 OG-port 17 gennem en ikke-inverterende indgang får til- ført indholdet i den i bitposition B.. Et symbol 0 te te i den i søjle på linien j betyder, at den j OG- port 17 gennem en inverterende indgang får tilført te indholdet i den i bitposition C^. I overensstemmel- 30 se hermed, jf. linien 0, er en inverterende indgang til te OG-porten 17-0 forbundet med den i position C^, medens en ikke-inverterende indgang er forbundet med den 4^e bitposition C^. På linie 1 ser man, at en ikke-inverterende indgang til OG-porten 17-0 er for-35 bundet med den tredje bitposition C3, osv.

Demodulatoren omfatter endvidere 8 ELLER-porte 18- 1 til 18-8, idet indgangene til disse porte er forbundet med udgangene fra AND-portene 17-0 til 17-51.

21

DK 163626 B

Fig. 5b viser i søjlen A^, hvordan dette opnås. Søjlen har relation til OG-porten 18-1, søjlen A2 til OG-porten 18-2 ... og søjlen Ag til OG-porten 18-8.

Et bogstav A i den ite søjle på den jte linie angi-5 ver, at udgangen fra OG-porten 17-j er forbundet med indgangen til ELLER-porten 18-i.

For OG-portene 17-50 og 17-51 ændres koblingen på følgende måde. En inverterende udgang fra både OG-porten 17-50 og OG-porten 17-51 er forbundet med en 10 indgang til en yderligere OG-port 19. En udgang fra ELLER-porten 18-4 er tilknyttet en yderligere indgang til OG-porten 19.

Hver udgang fra ELLER-portene 18-1, 18-2, 18-3 og 18-5 til 18-8 samt en udgang fra OG-porten 19 er for-15 bundet med en udgang 20-i. -Den dekodede blok af 8 databit er tilgængelig i parallel form over denne udgang.

Den i fig. 5a viste demodulator kan også være i form af en såkaldt FPLA (field programmable logic array), f.eks. den bipolære FPLA-kreds af typen Signetics 20 82S100/82S101. Den i fig. 5 viste tabel, er den program- merbare tabel for denne kreds.

Den i fig. 5 viste demodulator er yderst velegnet til anlæg til optisk registrering af typen wread-only", fordi den er særlig enkel.

25 Blokken af synkroniseringsbit kan detekteres ved hjælp af den i fig. 6 viste kreds. Det overførte eller aflæste, registrerede signal tilføres en indgangsterminal 21. Signalet er i Nrz-mærke-format. Dette signal tilføres direkte en første indgang til en ELLER-port 22 30 og en anden indgang til en ELLER-port 23 gennem et forsinkelseselement 23. Et såkaldt NRZ-I-signal er da tilgængeligt over udgangen fra ELLER-porten 22, som er tilsluttet indgangen til et skifteregister 24. Skifteregisteret omfatter et antal sektioner, der hver har et 35 udtag, hvilket antal svarer til antallet af bit i blokken af synkroniseringsbit. I det her givne eksempel skal skifteregisteret omfatte 23 sektioner for at kunne indeholde sekvensen 10000000000100000000001. Hvert udtag 22

DK 163626 B

er tilsluttet en indgang til en OG-port 25, hvilken indgang er en inverterende eller en ikke-inverterende indgang. Når synkroniseringssekvensen opstår over indgangene til OG-porten 25, afgives der over udgangen 26 5 fra denne OG-port et signal, der kan anvendes som indikationssignal for detektering af synkroniseringsmønsteret. Ved hjælp af dette signal deles bitstrømmen i to blokke, der hver har (n^+n2) bit. Disse blokke af kanalbit skiftes den ene efter den anden i et yderligere 10 skifteregister. De mest betydende n^ bit aflæses i parallel og tilføres indgangene til OG-portene 17, jf. fig. 5a. De mindst betydende n2 bit er irrelevante for demoduleringen.

Det kodede signal er f.eks. registreret på en op-15 tisk registreringsbærer. Signalet har form som vist ved WF i fig. Ib. Signalet findes på en spiralformet informationsstruktur på registreringsbæreren. Informationsstrukturen omfatter en sekvens af et antal af superblokke, f.eks. af den i fig. 7 viste art. En superblok 20 SB^ omfatter en blok SYNi af synkroniseringsbit, hvilken blok er opstillet som vist i fig. 4, og et antal (i det foreliggende eksempel 33) blokke af kanalbit BC^, BC2, .... BC33* der hver har (n^+n2) bit. En kanalbit af "l”-typen repræsenteres af en overgang på registrerings-25 bæreren, f.eks. en ingen-fordybning-til-fordybning-over-gang. En kanalbit af "l0,,-typen repræsenteres på registreringsbæreren ved, at der ingen overgang er. Det spiralformede informationsspor er opdelt i elementære celler, nemlig bitcellerne. På registreringsbæreren danner dis-30 se celler en stedbaseret struktur, der svarer til en opdeling af tiden (tidsperioden for én bit) for strømmen af kanalbit.

Uafhængigt af indholdet i informations- og separeringsbittene kan et antal detaljer skelnes på registre-35 ringsbæreren. For registreringsbæreren indebærer k-be-tingelsen, at den maksimale afstand mellem to successive overgange er på k+1 bitceller. Den længste fordybning (eller ikke-fordybning) har derfor en længde på k+1 23

DK 163626 B

bitceller, d-betingelsen indebærer, at den minimale afstand mellem to successive overgange er på d+1. Den korteste fordybning (eller ikke-fordybning) har derfor en længde på d+1 bitceller. I regelmæssige afstande er 5 der desuden en fordybning af maksimal længde med-foranliggende eller efterfølgende ikke-fordybning af maksimal længde. Denne struktur udgør en del af blokken af synkroniseringsbit.

I henhold til en foretrukken udførelsesform har man 10 k=10 og d=2, og en superblok SB^ omfatter 588 kanal- bitceller. Superblokken SB^ omfatter en blok af synkroniseringsbit på 27 bitceller og 33 blokke af kanalbit-celler, der hver har 17, dvs. (14+3) kanalbitceller.

En modulator, en transmissionskanal, f.eks. en op-15 tisk registreringsbærer, og en demodulator kan tilsammen udgøre et anlæg til f.eks. omdannelse af analog information (musik eller tale) til digital information, der registreres på den optiske registreringsbærer. Den information, der er registreret på registreringsbæreren 20 eller på en kopi heraf, kan gengives ved hjælp af et arrangement, der egner sig til gengivelse af den type information, der er blevet registreret på registreringsbæreren .

Omsætningskredsen omfatter navnlig en analog-digi-25 tal-omsætter til omdannelse af det analogsignal (musik eller tale), der skal registreres, til et digitalsignal i givet format (kildekodning). Desuden kan omsætterkredsen omfatte en del af et fejlkorrigeringssystem. I omsætterkredsen omdannes digitalsignalet til et format, 30 ved hjælp af hvilket de fejl, der navnlig forekommer under aflæsning af registreringsbæreren, kan korrigeres i arrangementet til gengivelse af signalerne. Et fejlkorrigeringssystem, der er velegnet til dette formål, er beskrevet i japansk patentansøgning nr. 14539 af 21. maj 35 1980 henholdsvis 5. juni 1980 (firmaet Sony Corporation).

Det digitale, fejlbeskyttede signal føres derefter til den i det foregående beskrevne modulator (kanalkodning) med henblik på omdannelse til et digitalsignal,

Claims (10)

1. Modulator til modulering af en sekvens af databit til en sekvens af kanalbit, hvilken modulator 20 omfatter: - indgangsmidler til modtagelse af nævnte databitblokke (BDi), og til på basis heraf at danne en sekvens af databitblokke, der hver har m databit, - en konverter, der fødes fra nævnte indgangsmidler 25 og er indrettet til at omdanne en databitblok til en informationsblok (Bli) på n^ kanalbit, - en generator for separeringsbitblokke, der hver har Π2 kanalbit, - udgangsmidler, der er forbundet med konverteren 30 og med generatoren og er indrettet til at afgive en sekvens af skiftevis informationsbitblokke og separeringsbitblokke, hvor (n^ + n^) > m, og hvor kanal bittene opfylder den betingelse ("(d,k)-betingelse" ), at to sekventielle kanalbit af en første 35 i type, beregnet til at give en kanalsignalovergang, ! er adskilt fra hinanden af mindst d og højst k > d j kanalbit af en anden type, beregnet.til ikke at Γ give en kanalsignalovergang. DK 163626 B kendetegnet ved, - at generatoren for separeringsbitblokke fødes fra konverteren og er indrettet til under styring fra den sidste foregående informationsbitblok og fra 5 den næstkommende bitblok at indføje en separerings bitblok mellem disse således, at den nævnte (delbetingelse også opfyldes for den samlede sekvens af bitblokke. - at der findes jævnstrømskompenseringsmidler, der 10 fødes fra konverteren og er indrettet til at be stemme jævnstrømsskaevheden på basis af mindst én informationsbitblok for yderligere at styre generatoren således, at hvis der er flere separerings-bitblokke, der alle opfylder (d,k)-betingelsen, 15 vælges en af disse således, at jævnstrømsskævheden minimeres.

2. Modulator ifølge krav 1, kendetegnet ved, at generatoren for separeringsbitblokke er indrettet til at undertrykke, på begge sider, en kanalbit af 20 første type for to sekvenser - af maksimal længde - af j kanalbit af anden type, og at nævnte udgangsmidler om-! fatter midler til indføjelse af synkroniseringsord for I to sekvenser på hver s kanalbit af anden type, mellem : successive grupper af p blokke af hver (n^ + n2) kanal-25 j bit, hvorhos nævnte to sekvenser ledsages af, adskilles i af og efterfølges af respektive enkeltkanalbit af første type.

3. Modulator ifølge krav 2, kendetegnet ved, at s = k. “3 Λ '

4. Modulator ifølge krav 2 eller 3, kende- i i t e g n e t ved, at jævnstrømskompenseringsmidlerne i også fødes fra synk-ordindføjelsesmidlerne for yderli-! gere at styre generatoren i relation til en separeringsblok, der umiddelbart følger efter et synkroniserings-35 ord. DK 163626B

5. Modulator ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at jævnstrømskompenseringsmidlerne er indrettede til kun at operere under en enkelt informationsbitblok.

6. Modulator ifølge ethvert af kravene 1-5,. kendetegnet ved, at n1 = 14, n2 = 3 og m = 8.

7. Demodulator til demodulering af en med en modulator ifølge ethvert af kravene 1-6 opnået,(d, k)-be-tinget sekvens af kanalbit, indeholdt i et lukket sæt 1Q af kanalord, hvor informationsbitblokke på n1 kanalbit alternerer med separeringsbitblokke på n2 kanalbit, hvilke separeringsblokke virker til minimering af jævnstrømsskævheden fremkaldt af den foregående sekvens af blokke,til en sekvens af databit, hvilken demodulator 15 har en serielindgang (21) til forbindelse med kanalen, en med denne indgang forbundet serie/parallel-konverter, en med konverteren forbundet blokdekoder (17.0-17.51, 18.1-18.8) til modtagelse af en informationsblok fra konverteren, og en med blokdekoderen forbundet udgang 20 (20.1-20.8) til afgivelse af en dekodet datablok til et brugerapparat, kendetegnet ved, at den omfatter en anden, med serielindgangen forbundet serie/parallel-konverter (24), en synk-orddetektor (25), der fødes fra nævnte anden konverter og har en impulskapacitet på 25 \ mindst 2k bit til detektering af et (d,k)-betinget synkroniseringsord, der ikke kan indeholdes i en sekvens af kanalord i nævnte sæt, en cyklusgenerator med en aktiveringsindgang forbundet med synk-orddetektoren til modtagelse af et detekteringssignal og med en aktive-30 ringsudgang forbundet med blokdekoderen med henblik på i synkronisme med modtagelsen af en sekvens af successive kanalblokke på hver (n^ + n2) bit at afgive et sekundaart aktiveringssignal til blokdekoderen, og at blokdekoderen har n^ parallelle indgange til detektering af 35 n^ hosliggende kanalbit i kanalblokken og har m < n^ parallelle udgange til i parallel at afgive en datablok på m bit. DK 163626 B

8. Demodulator ifølge krav 7, kendetegnet ved, at blokdekoderen omfatter et første sæt af OG-porte (17.0-17.5), der fødes i parallel fra udgangene på den første serie/parallel-konverter, samt et andet 5 sæt multiple ELLER-porte, der fødes i parallel fra udgangene på OG-portene, og at ELLER-portenes multiple udgang udgør nævnte brugerudgang.

9. Demodulator ifølge krav 7 eller 8, kende-^tegnet ved, at der til nævnte brugerudgang er koblet et brugerapparat, der har en m bit-bred datavej, og som omfatter processormidler til databitblokbehandling.

10. Registreringsbærer til tilkobling til serielindgangen til en demodulator ifølge krav 7, 8 eller 9, ^kendetegnet ved, at successive kanalblokke med fysisk længde på hver 17 bitceller er fysisk adskilt fra hinanden af en synkroniseringsblok med fysisk længde på hver 27 bitceller, at samtlige blokke er struktureret i henhold til en (d,k) (= 2,10) celle-run-længde- 20 betingelse, og at hver kanalblok består af en identisk konfiguration af en informationsbitblok på n^ kanalbit og en separeringsbitblok på n2 kanalbit således, at indholdet i en hvilken som helst separeringsbitblok :tjener til minimering af en jævnstrømsskævhed frembragt 25 af den foregående sekvens af blokke. 30 35