DK159960B

DK159960B - Fremgangsmaade og apparat til bedoemmelse af trykkvaliteten og/eller regulering af farvetilfoerslen ved en offset-trykmaskine

Info

Publication number: DK159960B
Application number: DK522384A
Authority: DK
Inventors: Guido Keller; Andreas Spiess; Hans Ott; Rolf Boegli
Original assignee: Heidelberger Druckmasch Ag
Priority date: 1983-11-04
Filing date: 1984-11-02
Publication date: 1991-01-07
Also published as: AU3496884A; CA1216943A; EP0143744A1; NO164158C; ES537315A0; DE3468650D1; DK159960C; AU577069B2; DK522384A; NO164158B; DK522384D0; EP0143744B1; NO844370L; US4649502A; ES8600624A1

Description

i

DK 159960 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et apparat til bedømmelse af trykkvaliteten og/eller regulering af farvetilfør-slen ved en offset-trykmaskine ifølge indledningen til henholdsvis krav 1 og 15 samt en med et sådant apparat udstyret offset-trykmaskine ifølge indledningen til krav 17.

5 Bedømmelsen af trykkvaliteten og reguleringen af farvetil-førslen sker sædvanligvis ved hjælp af standardiserede farve-kontrolstriber. Disse medtrykte kontrolstriber bliver vurderet densitometrisk, og derefter bliver farveværdierne på trykmaskinen tilsvarende indstillet. Udmålingen af farvekon-10 trolstriberne kan herved ske ved den løbende maskine med såkaldte maskindensitometre eller off-line ved hjælp af f.eks. et automatisk aftastedensitometer, hvorved reguleringskredsen til farveværkerne i begge tilfælde kan være åben (kvalitetsbedømmelse) eller lukket (maskinregulering).

15 Et repræsentativt eksempel på en datamatstyret trykmaskine med lukket reguleringskreds er beskrevet bl.a. i US-patent-skrift nr. 4.200.932.

I praksis forekommer det meget hyppigt, f.eks. på grund af formatet, at anvendelsen af en farvekontrolstribe ikke er 20 mulig. I disse tilfælde sker kvalitetsbedømmelsen som regel som hidtil visuelt, og farvetilførsien indstilles tilsvarende manuelt på baggrund af den visuelle bedømmelse.

I US-patentskrift nr. 3.376.426 er beskrevet en gennem et maskindensitometer styret flerfarve-trykmaskine, der klarer 25 sig uden farvemålestriber. Ved denne trykmaskine bliver de enkelte trykark aftastet punktvis, de derved opnåede remissionsværdier bliver omregnet (logaritmisk) i tætheder, og farvetæthederne bliver i en ikke-lineær afmaskningsoperation omformet til analytiske farvetætheder. Disse analytiske 30 farvetætheder bliver umiddelbart sammenlignet med på samme måde opnåede og oplagrede, analytiske farvetætheder for et OK-ark, og ud fra sammenligningsresultatet bliver for hver trykfarve opnået et signal, som angiver afvigelsen af farve-tilførslen fra standardindstillingen, og ved hjælp af hvil-35 ket farvetilførsien kan efterindstilles.

2

DK 159960 B

Dette i US-patentskrift nr. 3.376.426 beskrevne system har imidlertid i praksis ikke vist sig pålideligt. En af hovedårsagerne hertil kunne være, at hensyntagningen til sideabsorptioner og tryk over hinanden ikke er løst i tilstræk-5 kelig grad ved dette system.

Fornylig er også blevet bekendtgjort et system (se f.eks. britisk offentliggørelsesskrift nr. 2.115.145), der muliggør en maskinel bedømmelse af tryksager også uden farvekontrolstriber. Ved dette system bliver tryksagerne på 10 den løbende trykmaskine ved hjælp af et maskindensitometer billedelementvis fotoelektrisk aftastet over hele billedfladen. Aftasteværdierne fra de enkelte billedelementer bliver eventuelt efter en speciel udskillelse sammenlignet med de eventuelt udskilte aftasteværdier for en referencetryk-15 sag (OK-ark), og ved hjælp af sammenligningsresultatet bliver efter bestemte kriterier truffet en kvalitetsafgørelse "god" eller "dårlig". Til afgørelseskriterierne hører antallet af billedelementer, der adskiller sig mere end et vist tolerancemål fra de tilsvarende billedelementer i referencen, 20 de over udvalgte billedområder opsummerede forskelle mellem aftasteværdierne og de tilsvarende aftasteværdier for referencen og de over visse aftastespor opsummerede forskelle mellem aftasteværdierne og de tilsvarende referenceværdier.

Dette nye system betyder ganske vist allerede et vist frem-25 skridt, men kan i mange henseender yderligere forbedres.

Ved opfindelsen vil der tilvejebringes et i forhold til teknikkens stade især med hensyn til nøjagtighed og pålidelighed forbedret, uden farvekontrolstriber anvendt system til maskinel kvalitetsbedømmelse af tryksager henholdsvis 30 tilsvarende regulering af farvetilførselsorganerne på en trykmaskine.

Fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen og den dertil svarende offset-trykmaskine, der løser denne til grund for opfindelsen liggende opgave, er beskrevet i krav 1, 35 15 og 17. Foretrukne udførelsesformer og videreudviklin-

DK 159960 B

3 ger fremgår af de afhængige krav.

Opfindelsen forklares rent eksempelvis nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en stærkt forenklet, skematisk fremstilling 5 af de for opfindelsen relevante dele i et ud førelseseksempel for en offset-trykmaskine ifølge opfindelsen og fig. 2 et blokdiagram for en udførelsesvariant.

Af den egentlige, konventionelt opbyggede trykmaskine er 10 på tegningen kun antydet det sidste trykværk 1 tillige med farvetilførselsorganer 2. Med 3 er betegnet et maskin-densitometer ligeledes af konventionel opbygning, som fotoelektrisk aftaster tryksagerne (trykark 4). Maskindensi-tometret 3 er tilsluttet et elektronisk system i form af 15 en procesregneenhed 5, som styrer alle maskindensitometerets funktionsforløb og vurderer de af dette frembragte remissionsdata. Resultatet af denne vurdering er indstillingsværdier eller -signaler, med hvilke farvetilførselsorganer-ne 2 på trykmaskinen påvirkes. I stedet for indstillings-20 signaler eller ud over disse kan procesregneenheden også bearbejde disse måledata til kvalitetsmål for bedømmelsen af trykkvaliteten.

Såvidt svarer den viste indretning i det store hele til den kendte tekniks stade, således som den er givet ved bl.a.

25 de allerede anførte trykskrifter. Hovedforskellen over for disse ligger fremfor alt i registreringen af måledata tillige med deres bearbejdning.

Den fotoelektriske udmåling af de enkelte tryksager sker billedelementvis, dvs. trykarkene bliver inddelt i billed- 30 elementer, og i hvert billedelement bestemmes remissionen i fire spektrale områder (infrarød for black, rød for cyan, grøn for magenta og blå for yellow). For praksis fornuf- 2 tige billedelementstørrelser ligger ved 0,5 x 0,5 mm til 2 2 2 ca. 20 x 20 mm , fortrinsvis ca. 1 x 1 mm til 10 x 10 mm .

4

DK 159960 B

Naturligvis skal remissionsværdierne for det enkelte billedelement ikke alle stamme fra det samme trykark/ tværtimod kan remissionsregistreringen også være fordelt over flere trykark (apparatmæssigt ringere omkostninger). Eksempler 5 på egnede maskindensitometre, med hvilke tryksagerne billedelementvis kan aftastes på den beskrevne måde, er bl.a. beskrevet i US-patentskrift nr. 2.968.988, nr. 3.376.426, nr. 3.835.777, nr. 3.890.048 og nr. 4.003.660.

De målte remissioner bliver ifølge en vigtig egenskab ved 10 opfindelsen ikke omregnet i tæthedsværdier, men straks "demaskeret", dvs. det beregnes ud fra de fire remissioner for hvert billedelement de tilhørende fladedækninger for de pågældende trykfarver. Denne beregning sker på en senere forklaret måde ved løsning af Neugebauer-ligningerne. De-15 maskeringen af remissionerne er på tegningen antydet ved kassen 51 inde i procesregneenheden 5.

Den yderligere bearbejdning af måledata er på tegningen kun antydet for en enkelt trykfarve (black). Bearbejdningen af de til de øvrige trykfarver hørende måledata sker analogt.

20 Når trykprocessen (manuelt) er rigtigt indstillet, og den ønskede trykkvalitet er opnået, giver trykkeren OK for videre tryk. De til dette tidspunkt og umiddelbart derefter frembragte trykark kan anvendes som reference (OK-ark).

Denne reference (i form af et enkelt ark eller i form af 25 flere på hinanden følgende ark) bliver nu ifølge ovenstående billedelementvis udmålt og demaskeret. De derved opnåede fladedækninger af referencens samtlige billedelementer, i det følgende betegnet som standard-fladedækninger, bliver oplagret i fire hver en trykfarve tilhørende fladedæknings-30 matricer 52. Endvidere bliver der på baggrund af disse fladedækninger beregnet (blok 53) og oplagret (blok 54) fire hver en trykfarve tilhørende vægtmatricer. Til hvert billedelement bliver der således for hver trykfarve tilordnet en vægtfaktor, som angiver den sikkerhed, med hvilken fladedæk-35 ningen af denne farve i dette billedelement lader sig bestem-

DK 159960B

5 me. Nærmere om disse vægtfaktorer forklares senere.

Farvetilførsien i trykmaskinen er inddelt i zoner. Vægtfaktorerne bliver derfor svarende til deres tilhørighed til en zone opsummeret i blok 55. Pr. zoneaftrykfarve fås 5 da en total vægt, som udgør et mål for den sikkerhed, med hvilken ændringen af farvetilførsien i denne zone kan måles.

Beregningen af vægtmatricerne og den zonevise totalvægt skal naturligvis kun gennemføres en enkelt gang. Til bedømmelse af trykkvaliteten og/eller til regulering af farvetil-10 førslen bliver løbende eller fra tid til anden yderligere trykark udmålt og sammenlignet med referencen på samme måde som referencen (OK-ark).

De efter demaskeringen fra remissionerne opnåede fladedækninger af yderligere tryk (måle-fladedækninger) bliver bil-15 ledelement for billedelement sammenlignet med de tilsvarende standard-fladedækninger af referencen (subtraheringstrin 56), og afvigelserne fra standard-fladedækningerne bliver afvejet (multiplikator 57) med de tilhørende, i vægtmatricen 54 oplagrede vægtfaktorer. De afvejede afvigelser bliver for hver 20 trykfarve zonevis opsummeret (summationstrin 58), og endelig bliver de således dannede, zonevise summer normeret ved division (divisionstrin 59) med den tilordnede, zonevise totalvægt. Resultatet af disse skridt er da pr. trykzone og trykfarve en afvejet, normeret, zonevis afvigelse, som 25 udtrykker den relative farveafvigelse i trykzonen i løbet af trykprocessen, og som kan benyttes som indstillingssignal for det tilhørende farvetilførselsorgan 2.

Sammenligningen mellem standard- og måle-fladedækninger sker fortrinsvis on-line, således at de enkelte målevær-30 dier af yderligere tryk ikke skal oplagres.

Foruden eller parallelt med den ovenfor forklarede bedømmelse kan afvigelserne i fladedækningerne også omregnes i koordinatafvigelser i farverummet. Til de enkelte billedelementer kan

DK 159960 B

6 der tilordnes forskellige, til billedvigtigheden svarende vægte, og afvigelserne dermed afvejes. På denne måde kan forandringer i det visuelle indtryk af det trykte billede eller et kvalitetsmål for dette bestemmes.

5 Dannelsen af normerede, zonevise afvigelser, som anvendes som indstillingsværdier for farvetilførselsorganerne, lader sig formelmæssigt fremstille som følger:.

Σ (Fio Gi,j AFrel,j - —- Σ. βί·ί

Z

Heri betyder: 10 F^ j. F!^ j: Fladedækning af billedelementet i med hensyn til trykfarve j for reference hhv. yderligere tryk, G. . : vægtfaktor af billedelementet i med hensyn til trykfarven j, 15 ^ : Summation over alle billedelementer i i en z zone, /\Freli : normeret-zonemæssig afvigelse af fladedæknin gen for trykfarven j.

I det følgende forklares demaskeringen tillige med dannelsen 20 af vægtfaktorerne nærmere.

Det spektrale forløb af trykfarverne er ikke ideelt. Derfor skal ved den fotoelektriske måling de gensidige indflydelser af biabsorptionerne bedst muligt undertrykkes. Indflydelsen af de enkelte farveandele og statistikken for tryk 25 oven på hinanden i afhængighed af fladedækningerne af de enkelte trykfarver bliver beskrevet ved de såkaldte Neuge-

DK 159960 B

7 bauer-ligninger (se f.eks. artiklen "Die theoretischen Grundlagen des Mehrfarbenbuchdrucks" i "Zeitschrift fur wissen-schaftliche Photographie, Photophysik und Photochemie", bind 36, hæfte 4, april 1937). Udvidet til fire farver j = 5 infrarød, rød, grøn, blå lyder disse: = (1-b).(1-c).(1-m).(1-y).Wj + b. (1-c) . (1-m) . (1-y) .Bj + c.(1-b).(1-m).(1-y).Cj + m.(1-b).(1-c).(1-y).Mj 10 + y.(1-b).(1-c).(1-m).Υ^ + b.c.(1-m).(1-c).BCj + b.m.(1-c).(1-y).BMj + b.y.(1-c).(1-m).BYj + c.m.(1-b).(1-y).Blj 15 + c.y.(1-b).(1-m).Gj + m.y.(1-b).(1-c).Rj + b.c.m.(1-y).BBlj + b.c.y.(1-m).BGj + b.m.y.(1-c).BRj 20 + c.m.y.(1-b).Nj + b.c.m.y.BNj

Heri betyder: : remissionen målt med filter af farven j 25 Wj : hvidremission med filter j B., C., Μ., Y. : remission af fuldtone sort, j j 3 «3 cyan, magenta, yellow målt med filter j BCj, BMj, BYj, Blj, Gj, Rj: remission af fuldtone-tryk oven

30 på hinanden B+C, B+M, B+Y, C+M

(blå),C+Y (grøn), M+Y (rød) målt filter j BBlj, BGj, BRj, Nj : remission af fuldtone-tryk oven på hinanden B+C+M, B+C+Y, B+M+Y, 35 C+M+Y (sort) målt med filter j 8

DK 159960 B

BNj : remission af fuldtone-tryk oven på hinanden B+C+M+Y mål med filter j b, c, m, y : fladedækninger af trykfarverne

5 B, C, Μ, Y

Bj-BNj er konstanter, der er afhængig af trykrækkefølgen og fuldtonetætheden. Deres værdier kan måles empirisk ud fra tilsvarende farvetabeller. For trykrækkefølgen B, C, Μ, Y blev de f.eks. for en fuldtonetæthed på ca. 1,5 op-10 nået som følger:

Infrarød Rød Grøn Blå (black) (cyan) (magenta) (Yellow) W 1.00 1.00 1.00 1.00 B 0.03 0.03 0.03 0.03 C 1.00 0.03 0.35 0.70 15 M 1.00 0.85 0.02 0.12 Y 1.00 0.98 0.76 0.02 BC 0.03 0.00 0.01 0.02 BM 0.03 0.03 0.00 0.01 BY 0.03 0.03 0.03 0.00 20 Bl 1.00 0.02 0.03 0.17 G 1.00 0.02 0.29 0.05 R 1.00 0.84 0.02 0.01 BBl 0.03 0.00 0.00 0.01 BG 0.03 0.00 0.01 0.00 25 BR 0.03 - 0.03 0.00 0.00 N 1.00 0.02 0.02 0.02 BN 0.03 0.00 0.00 0.00

For fuldtonetætheden D i området fra 1-2 ligger disse værdier i et snævert område fra X^'® til X^'^, hvis X beteg-30 ner tabelværdien.

De ovenstående Neugebauer-ligninger, i hvilke (3^ betyder de målte remissioner, bliver iterativt opløst efter de ubekendte fladedækninger b, c, m, y. Herned antages, at F = 1-β

DK 159960 B

9 er tilstrækkelig nøjagtigt opfyldt (F = fladedækning (b, c, m, y), 3 = remission). Som følge af de gensidige indflydelser er den mest egnede rækkefølge til iteration: magenta, yellow, cyan, black.

5 Den sikkerhed, med hvilken afvigelser af fladedækningen i et billedelement kan bestemmes, afhænger af flere parametre. Ved ca. 50-70% fladedækning giver punkttilvæksten ved en tæthedsforøgelse af fuldtonen sig stærkest udslag.

Således skal der tages stærkere hensyn til middel-fladedæk-10 ninger end store eller små fladedækninger, i en hvilende omgivelse (homogen fladedækning) spiller fejlpositioneringen en mindre rolle end i bevægede omgivelser. Er der i samme punkt trykt flere farver på hinanden, kan den enkelte farve isoleres mindre nøjagtigt. For at tage hensyn til - 15 disse faktorer bliver for hvert billedelement og/eller trykfarve defineret tre delvægte, en fladedækningsafhængig delvægt Gjy en omgivelsesafhængig delvægt G2 og en fremmed-farveafhængig delvægt G^· De tre delvægte multipliceres med hinanden og giver sammen den allerede nævnte vægtfaktor 20 for hvert billedelement og hver trykfarve. De enkelte delvægte kan ved kombinationen til vægtfaktor eventuelt også selv være forskelligt stærkt afvejet, hvilket formelmæssigt lader sig udtrykke som følger: Γ A r ng2 r f 3

Gi,j = Gl. . * G2. . * G- J i/3 3. .

. J L J ·*· / J

25 Heri betyder g^-g^ indflydelsesvægtene af de tre delvægte.

Disse indflydelsesvægte ligger i området fra 0-1. I øvrigt får G^ den stærkeste og G2 den svageste indflydelsesvægt.

For specielle trykoriginaler er det tænkeligt at indføre en fjerde vægt G^. Med G^ lader bestemte områder af tryk-30 arket sig stærkere eller svagere vurdere. Områderne og G^ kan af trykkeren interaktivt indgives over en computertermi- nal. kan f.eks. anvendes for at undertrykke vurderingen af trykt tekst.

DK 159960 B

10

Afvigelser i farvetilførslen giver sig stærkest udslag ved ca. 50-70% fladedækning. Ved middel-fladedækninger kan 5 således afvigelser fastslås med større sikkerhed. Tilsvarende vælges den fladedækningsafhængige delvægt sådan, at den er maksimal ved middel-fladedækninger, men falder af mod mindre og større fladedækninger. Egnede forløb (delvægt G^ som funktion af fladedækningen) er f.eks. parabler, trekanter, 10 trapezer, hvorved délvægtens maksimalværdi 1 ligger ved eller omkring 50% fladedækning. Naturligvis er også asymmetriske forløb mulige, der foretrækker højere fladedækninger. Nogle eksempler for delvægtsforløb lader sig formelmæssigt fremstille som følger: 15 G^ (F) = 1 - 4.(F-0,5)^ (parabel) G·^ (F) = 1 - 2.(F-0,5) (trekant) G-^ (F) = min (a (1-| 2 (F-0,5) | ) ,1) l<a<2 (trapez)

Indekserne i,j for billedelementer og trykfarve er i disse formler for simpelheds skyld udeladt.

20 Jo mere homogen fladedækningen i omgivelserne af et billedelement er, desto mere ufølsom er måleværdien på fejlpositionering (stor indflydelse af kanter). Kanter kan bedst vurderes ved-hjælp af en differentiering . Stejle kanter giver store værdier, hvad der må svare til en lille vægt.

25 Som simpel differentialoperator i et 3 x 3-billedelement omfattende billedelementets omgivelse egner sig især en Lapla-ce-operator af den generelle art: a b a b c b med 4a + 4b + c = 0 30 a b a

Anvendelse af denne operator betyder, at fladedækningen af det pågældende billedelement (for hver en trykfarve) forøges

DK 159960B

IX

med faktoren c, fladedækningen af de dette omgivende billedelementer med faktorerne a eller b. Summen af de ni således forøgede fladedækninger svarer til afledningen af fladedækningen i det pågældende billedelement.

5 I praksis kan Laplace-operatoren se ud som følger: 0 10 1-4 1 0 10

Til finere nuancer kan den omgivelse/ der tages hensyn til, 10 vilkårligt forstørres. De diagonale koefficienter kan da herved ligeledes tages hensyn til (= 0).

Den omgivelsesafhængige delvægt G2 (for hvert billedelement og for hver trykfarve) udregnes da af følgende formel: G2 = ~ ’ (I cl “I Ll ) eller specielt G3 = 0,25 . (4-|l| )

M

15 hvori J l| er resultatet af den ifølge ovennævnte på det pågældende billedelement og dets omgivelse anvendte Laplace-operator og c midterelementet af Laplace-operatoren.

Jo mindre fladedækningen af tre farver er, desto nøjagtigere lader fladedækningen af den fjerde farve sig bestemme. Ikke 20 enhver farve har den samme indflydelse på målingen af de andre. Derfor skal der for hver farve eller for hvert filter tages hensyn til særskilte indflydelseskoefficienter. Delvægten G^ fås da som produkt af fremmedfarveandelenes remissionsværdier eksponeret med den tilsvarende indflydel-25 seskoefficient: a . a * . fl i . s λ G3 = (βΒ) 1.(PC) 3' .(βΜ) 3'J.(3y) d' j

Deri er β,_, β.. og βν remissionerne i farverne B, C, M og B L M x

DK 159960 B

12 I

i.

Ϊ Y og til de nævnte indflydelseskoefficienter. Indek- | set j betegner den -pågældende trykfarve for hvilken delvægten gælder. For j = B, c, M og Y lader disse koefficienter sig fremstille i en matrix: i 5 aBl----aB4 • · • • · • ·' aYl* * · ·ay4

Praktiske værdier er f.eks.: 0 0 0 0 1 0 0,04 0 1 0,3 0 0,07 10 1 0,09 0,56 0

Koefficienterne er afhængig af de enkelte farvers spektrale forløb. Spredningsområdet er omtrent som følger: aBl' aC2' aM3' aY4 : 0 aB2' aB3f aB4 : 0 **· 0,1 15 aC3' aC4' aM4' aY2 : 0 *“ 0/2 a^2 · 0,2 ... 0,5 aY3 : 0,4---0,7 aCl' aMl' aYl : 0,9 *“ 1,1 På grund af den ikke-lineære afvejning forvrænges afvigelser-20 ne. Det er derfor ikke muligt at få et nøjagtigt udsagn om afvigelsens absolutte mål.

Ved konstant fuldtoneafvigelse fås den største afvigelse af fladedækningen ved ca. 50-70%. Delvægt har ligeledes tyngdepunktet ved ca. 50% fladedækning. bevirker således 25 en dynamikkompression af afvigelserne ved større og mindre fladedækninger. Bliver f.eks. trapezfunktionen af G^ valgt bred nok, fås imidlertid kun ubetydelige forvrængninger af de absolutte afvigelser.

DK 159960B

13

Anderledes forholder det sig med delvægtene G2 og " De forvrænger afvigelserne på grund af omgivelsies- og frem-medindflydeiser og er kun svært beregnelige. Skulle man ved afvejningen ikke forvrænge de målte størrelser af 5 afvigelserne alt for stærkt, så skal delvægtene enten være 0 eller 1. Overskrider f.eks. G2 eller G^ en vis værdi, så er de 1, og derunder er de 0. Med denne digitale afvejning er den beregnede relative afvigelse af fladedækningen nogenlunde proportional med en fuldtonet 10 tæthedsændring.

Ved denne afvejning blive afvigelserne mindre forvrænget.

Ved ekstreme trykkeoriginaler består imidlertid den fare, at alle vægte i en zone bliver 0.

For 5- og 6-farvetryk skal en ekstra aftasteindretning 15 anbringes før og efter trykværket for den femte og den sjette farve. Med målingen før og efter trykværket kan bidraget fra den sidst trykte farve beregnes, og afvigelsen fra standardværdien fastslås.

Særlige farver trykkes ofte i fuldtone uden tryk oven 20 på hinanden. I dette tilfælde skal den fladedækningsafhæn-gige delvægt G^ for middel- og fuldtone være 1. Den frem-medfarveafhængige delvægt G3 bliver 0 for hvert billedelement med en (også lille) fladedækning i en fremmed farve. Hermed er det sikret, at kun de rene farver måles.

25 Ifølge ovenstående fås standardværdierne af fladedækningen fra en reference i form af et (eller flere) OK-ark.

Dette er imidlertid ikke tvingende nødvendigt, men der kan hertil også fremdrages andre referencer. Et sådant alternativ består f.eks. i at anvende selve trykpladerne 30 som reference. De enkelte trykplader inddeles hertil på samme måde som tryksagerne i billedelementer. Billedelementerne aftastes fotoelektrisk, og for hvert billedelement bliver fladedækningen bestemt. For den videre bearbejdning står to muligheder åbne. Enten bliver de målte 14

DK 159960B

fladedækninger for hvert billedelement på hver trykplade ved hjælp af trykkarakteristikken for trykmaskinen (empirisk, tabeller) omregnet til tilsvarende fladedækninger i tryk og derefter direkte som standard-flade-5 dækninger fremdraget til sammenligning med måle-flade-dækningerne, eller de målte fladedækninger omregnes ved hjælp af trykkarakteristikken til remissionsværdier, der da igen ifølge ovenstående beskrivelse demaskeres og dermed omformes til standard-fladedækningerne. Ved 10 den sidste mulighed bliver referencen på en vis måde syn-tesiteret fra trykpladerne.

I fig. 2 er vist et blokdiagram af en efter denne variant arbejdende indretning. Procesregneenheden 5 er ligesom i fig. 1 forbundet med det allerede nævnte maskindensito-15 meter 3 og trykmaskinens farvetilførselsorganer 2. Desuden findes en pladescanner 6, der ligeledes er tilsluttet procesregneenheden 5. Pladescanneren 6 er af konventionel opbygning (f.eks. ifølge US-patentskrift nr. 4.131.879 20 og nr. 3.958.509 eller de europæiske offentliggørelsesskrifter nr. 69572, nr. 96227 og nr. 29561) og aftaster fotoelektrisk de enkelte trykplader punktvis. Aftastepunkterne (-pletterne) kan hermed stemme overens med billedelementerne eller for-25 trinsvis være væsentligt mindre end disse. I sidste tilfælde kan fladedækningen af de enkelte billedelementer opnås med større opløsning og dermed nøjagtigere og pålideligere. Enkeltheder om forudberegning af remissionerne eller bestemmelsen af fladetætheden på trykpladerne 30 fremgår af beskrivelsen til schweizisk patentansøgning nr. 5965/83 af 4. november 1983.

Styringen af trykprocessen kan ifølge det foranstående altså også ske på baggrund af en reference i form af de grundliggende trykplader (eller endog på baggrund af 35 af de til grund for disse sidste liggende rasterfilm eller lignende). Endvidere er imidlertid også en blandet drift mulig. Dvs. til forøgelse af trykprocessen til en

DK 159960 B

15 tilfredsstillende kvalitet (OK-ark) reguleres på baggrund af trykpladerne, men til videre tryk anvendes imidlertid da et OK-ark som reference. I det ideelle tilfælde stemmer OK-arket uden videre overens med den fra tryk-5 pladerne forudberegnede, "syntetiserede" reference, således at en speciel udmåling af et OK-ark spares.

Claims

1. Fremgangsmåde til bedømmelse af trykkvaliteten og/eller regulering af farvetilførsel ved en offsettryk-maskine (1), hvorved en tryksag (4), der skal bedømmes, 5 og en reference på samme måde inddeles i et stort antal billedelementer, billedelementvis udmåles fotoelektrisk og sammenlignes billedeelementvis, og hvorved der på grundlag af sammenligningsresultatet bestemmes et kvalitetsmål eller en indstillingsværdi til trykmaskinens (1) farve-10 tilførselsorganer (2), kendetegnet ved, at der for hvert billedelement i den i form af en som god fundet tryksag (4) eller til grund for trykket liggende trykplader foreliggende reference bestemmes standdard-fladedækninger for de enkelte trykfarver, at der for hver 15 trykfarve tilordnes hvert billedelement en vægtfaktor, der angiver et mål for den sikkerhed, med hvilken den pågældende fladedækning kan bestemmes, at remissionen måles for hvert billedelement i den tryksag (4), der skal bedømmes, og målefladedækningerne for de enkelte tryk- 20 farver derudfra bestemmes regnemæssigt, at afvigelserne af måle-fladedækningerne fra standard-fladedækningerne findes for hvert billedelement og de enkelte trykfarver og afvejes med de pågældende, tilordnede vægtfaktorer, og at kvalitetsmålet eller indstillingsværdierne for farvetil-25 førselsorganerne (2) findes ud fra de således afvejede afvigelser.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de afvejede afvigelser fortrinsvis sammenfattes ved summation og normering trykzonevis til zone- 30 vise, afvejede afvigelser.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at som indstillingsværdier for farvetilfør-selsorganerne (2) anvendes de zonevise, afvejede afvigelser. DK 159960B 17

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendeteg net ved, at den regnemæssige fremstilling af fladedækningerne sker ud fra remissionerne ved fortrinsvis iterativ løsning af Neugebauer-ligningerne.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at billedelementernes stør-relse vælges til ca. 0,25-400 mm , fortrinsvis ca. 1-100 mm^.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-5, 10 kendetegnet ved, at ethvert billedelements vægtfaktor for hver trykfarve fastlægges ud fra fladedækningen, fremmedfarveandelen og i afhængighed af det pågældende billedelements omgivelser.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendeteg-15 net ved, at ethvert billedelements vægtfaktor for hver trykfarve fastlægges som kombination af tre delvægte, idet en første delvægt bestemmes på grundlag af fladedækningen, en anden delvægt på grund af grundlag af fremmedfarveandelen og en tredje delvægt på grundlag 20 af det pågældende billedelements omgivelser.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den af fladedækningen afhængige delvægt vælges sådan, at den ved middel-fladedækninger har sin største værdi og ved mindre og større fladedækninger 25 mindre værdier.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at den af omgivelserne afhængige delvægt vælges sådan, at den er så meget større, jo mere homogen fladedækningen i det pågældende billedelements 30 omgivelser er.

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 7-9, kendetegnet ved, at den af fremmedfarveandelen 18 DK 159960 B afhængige delvægt vælges sådan, at den er desto større, jo mindre fladedækningerne i fremmedfarverne er.

11. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-10, kendetegnet ved, at for hvert billedelement 5 findes koordinaterne i farverummet ud fra fladedækningerne, at afvigelserne af referencens koordinater fra de af den til prøvning bestemte tryksag (4) bestemmes og afvejes med for hvert billedelement individuelt fast-· lagte, vigtigheden for det visuelle indtryk angivende 10 vægte, og at der ud fra de således afvejede afvigelser bestemmes et kvalitetsmål for ændringen af det visuelle billedindtryk.

12. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-11, kendetegnet ved, at der ved en accepteret tryksag (4) 15 foretages måling af remissionen i trykfarverne som reference for hvert billedelement, og at standardfladedækningerne beregnes ud fra disse remissioner på samme måde som ved de tryksager (4), der skal bedømmes.

13. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-11, 20 kendetegnet ved, at i tilfælde af trykplader som reference måles for hvert billedelement af disse fladedækningerne, og ved hjælp af trykkarakteristikken for trykmaskinen (1) omregnes til fladedækninger i tryk, og at disse fladedækninger i tryk umiddelbart be- 25 nyttes som standard-fladedækninger.

14. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-11, kendetegnet ved, at i tilfælde af trykplader som reference måles for hvert billedelement i disse fladedækningerne og ved hjælp af trykkarakteristikken 30 omregnes til i tryk forventede standardremissioner, og at standard-fladedækningerne findes regnemæssigt ud fra disse standard-remissioner på samme måde som for de tryksager (4), der skal bedømmes. DK 159960 B 19

15. Apparat til bedømmelse af trykkvaliteten og/eller regulering af farvetilførsel ved en offset-trykmaskine med en fotoelektrisk aftasteindretning (3) for tryksagerne (4) ved den løbende trykmaskine (1) tillige med et elektro- 5 nisk system (5) til styring af aftasteindretningen (3) og til vurdering af de fra aftasteindretningen frembragte måledata med henblik på eb kvalitetsmål eller indstillingsværdier for tilførselsorganerne (2) på trykmaskinen, kendetegnet ved, at det elektroniske system (5) 10 har midler (51) til omregning af de med aftasteindretningen registrerede remissioner til fladedækninger, midler (53) til bestemmelse af vægtfaktorer ved hjælp af de udregnede fladedækninger, midler (56) til bestemmelse af fladedækningernes afvigelser af til undersøgelse bestemte 15 tryksager i forhold til fladedækningerne for en referencetryksag, midler (54, 55, 57-59) til afvejning af disse afvigelser med vægtfaktorerne og midler til zonevis sammenfatning af de afvejede afvigelser til zonespecifikke kvalitetsmål eller indstillingsværdier for påvirkningen af 20 farvetilførselsorganerne i trykmaskinen.

16. Apparat ifølge krav 15, kendetegnet ved, at det har en med det elektroniske system (5) samvirkende indretning (6) til områdevis fotoelektrisk aftastning af trykplader og til bestemmelse af fladedækningen i 25 disse trykpladers billedelementer.

16 DK 159960 B

17. Offset-trykmaskine med en automatisk reguleringsindretning for dens farvetilførselsorganer, kendetegnet ved, at denne reguleringsindretning er udformet ifølge krav 15 eller 16.