DK154386B - Fremgangsmaade og apparat til at tidslaase en mikroprocessor til synkroniseringsimpulserne i et videosignal - Google Patents

Description

DK 154386 B

o

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til at rette tidsstyringen af en mikroprocessor ind i forhold til et videosignal, hvilken fremgangsmåde er af den i krav l's indledning angivne art, samt et apparat til udøvelse af 5 fremgangsmåden, hvilket apparat er af den i krav 4's indledning angivne art.

Det er ofte ønskeligt at rette tidsstyringen af en mikroprocessor (eller mikrodatamat) ind i forhold til tidsstyringen af et videototalbillede i en fjernsynsmod-10 tager. Når mikroprocessorens tidsstyring er således rettet ind, kan mikroprocessoren fastlægge en reference i forhold til et videototalbillede og kan på forhånd forudsige forekomsten af synkrone begivenheder i videosignalet. Mikroprocessoren er derefter i stand til at portstyre video-15 signalet til passende tidspunkter med henblik på nærmere bestemte signalbehandlingsfunktioner. Ved eksempelvis at kende en reference for videosignalet kan linier tælles og portstyres til tidspunktet for forekomsten af f.eks. VIR-signalet på linie nitten eller teletekstinformation 20 på linie fjorten og femten. Ved at eksemplere videosignalet til nøjagtigt kendte tidspunkter, er det også muligt at udskille synkroninformation såsom burstsignalet eller et signal, der anvendes til ekkodetektion. Den udskilte information kan derefter bearbejdes af mikroprocessoren 25 eller andre signalbehandlingskredsløb.

Det er opfindelsens formål at rette tidsstyringen af en mikroprocessor ind i forhold til et videosignals synkroniseringsimpulser, så der kan fastlægges en tidstro reference i forhold til videototalbillederne, hvor-30 ved det f.eks. er muligt at eksemplere videosignalet til nøjagtigt kendte tider ved hjælp af mikroprocessoren. Det angivne formål opnås med en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved de i krav 1's kendetegnende del angivne foran-35 staltninger, samt med et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat udmærker sig ved den i krav 4's 2

DK 154386 B

O

kendetegnende del angivne udformning.

Når mikroprocessoren udfører ordrer i både fase-og frekvenssynkronisering med en kendt lokalisering i hvert vandret linieinterval, er det fordelagtigt at iden-5 tificere en eller flere nærmere bestemte linier til tilvejebringelse af en reference i hvert fjernsynssignalto-talbillede. I overensstemmelse med den foreliggende opfindelses principper gøres dette ved at eksemplere hver linie af det sammensatte synkroniseringssignal med halv-10 linieintervaller indtil en halvlinietakt-(udligning)-impuls er detekteret. En række halvtidstaktimpulser tælles derefter for at identificere den sidste brede lodrette synkroniseringsimpuls i det andet (lige) delbillede, som fastlægger en reference, der identificerer forskellige 15 totalbilleder og del .lieder i videosignalet. Ud fra denne reference kan mikroprocessoren tælle vandrette taktimpulser til identificering af enhver nærmere bestemt linie eller linieael i videosignalet.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere un-20 der henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser på blokdiagramform et apparat til fastlåsning af tidsstyringen af en mikroprocessor til et videosignal, hvilket apparat er udformet i overensstemmelse med den foreliggende opfindelses principper, 25 fig. 2, 3 og 4 viser kurveformer, der illustrerer den foreliggende opfindelses fremgangsmåde til at rette tidsstyringen af mikroprocessoren i fig. 1 ind efter hver linie i et videosignal, fig. 5 viser kurveformer, som illustrerer en frem-30 gangsmåde til at tilvejebringe en videorammereference for mikroprocessoren i fig. 1, fig. 6 (som er på samme ark som fig. 1) viser et apparat til eksemplering af et VlR-signal til styring af mellemfrekvenspasbåndsgangen af en fjernsynsmodtager, hvilket 35 apparat er udformet i overensstemmelse med den foreliggende opfindelses principper, og 3

O

DK 154386 B

fig. 7 viser kurveformer, der afbilder funktionen af apparatet i fig. 6.

I fig. 1 er vist et apparat til synkronisering af funktionen af en mikroprocessor 30 med et videosignal ifølge 5 den foreliggende opfindelse. En kilde for videosignaler 10, såsom en fjernsynsvideodetektor, frembringer videosignaler, som føres til indgangene på en port 16 og et sædvanligt syn-kroniseringssignalseparatorkredsløb 12. Synkroniseringsseparatoren 12 frembringer lodrette (V), vandrette (H) og sammen-10 satte (C) (indbefattende vandrette, lodrette og udlignings- komposanter) synkroniseringssignaler ved de pågældende udgange. De lodrette og vandrette synkroniseringssignaler føres til et sædvanligt fjernsynsafbøjningsanlæg 14. Afbøjningsanlægget tilvejebringer vandrette slukningssignaler ved en udgang, som 15 eksempelvis kan være afledt fra billedrørets åg på sædvanlig måde. De vandrette slukningssignaler og de sammensatte synkroniseringssignaler påtrykkes mikroprocessoren 30's dataindgange IN^ henholdsvis IN2· Mikroprocessoren 30 fungerer på en måde, der beskrives i overensstemmelse med ordrer, som er lagret i et 20 programlager. De vandrette slukningssignaler føres også til en indgang på en fasedetektor 22, hvis udgang via et filter 24 er forbundet med styreindgangen på en spændingsstyret oscillator 26. Udgangen fra den spændingsstyrede oscillator 26 er forbundet et delekredsløb 28 og med mikroprocessoren 30's 25 KLOK-indgang ved hjælp af en omskifter 32. Udgangen fra delekredsløbet 28 er forbundet med en anden indgang på fasedetektoren 22. Fasedetektoren 22, filteret 24, den spændingsstyrede oscillator 26 og delekredsløbet 28 er forbundet i en faselåst sløjfekonfiguration 20 og fungerer med det formål at 30 frembringe et kloksignal til mikroprocessoren, hvilket klok- signal i hovedsagen har konstant faseforhold til det vandrette slukningssignal.

Mikroprocessoren 30 har en HOP-STYRING udgangsledning, der er forbundet med omskifteren 32. De af mikroprocessoren 35 30 frembragte pulser virker med henblik på at åbne den normalt lukkede omskifter 32. Mikroprocessoren har også en udgang,

O

DK 154386B

4 som er forbundet med porten 16 til styring af portens konduktivitet. Porten 16 har en udgang, der er forbundet med et signaludnyttelseskredsløb 18.

Funktionen af kredsløbet i fig. 1 kan forstås under 5 henvisning til følgende eksempel sammen med de illustrative kurveformer i figurerne 2-5. Med dette eksempel for øje antages det, at den anvendte mikroprocessor har typetallet 8748 og er fremstillet af Intel og andre selskaber. Den spændingsstyrede oscillator 26 antages at have en nominel drifts-10 frekvens på 5,66435 MHz, og delekredsløbet 28 deler denne klokfrekvens med 360 i den fastlåste sløjfe 20. Mikroprocessoren 30 af typen 8748 udfører én ordreperiode for hver femten klokperioder som vist ved henvisning til figurerne 4b og 4c.

Type 8748 mikroprocessoren er i stand til at eksemplere sig-15 nalerne ved sine dataindgange IN^ og IN2 ved at udføre en toperioders eksempleringsordre 110, 112, som vist i fig. 4c.

Eksempieringsordren eksemplerer signalniveauet ved en valgt indgang til et tidspunkt, der er angivet ved eksemplerings-pilen 111 i fig. 4c under henvisning til mikroprocessorens 20 klokkurveform i fig. 4b. Ved den valgte klokfrekvens på 5,66435 MHz udfører 8748 mikroprocessoren 24 enkeltperiodeordrer i løbet af én vandret linies tidsinterval.

Når anlægget i fig. 1 aktiveres sætter det fra den faselåste sløjfe afledte kloksignal mikroprocessoren 30 25 i stand til at udføre et helt antal enkeltperiodeordrer i løbet af ét vandret fjernsynslinieinterval. For et NTSC--farvelinieinterval af en varighed på 63,555 mikrosekunder udføres 24 ordrer af en varighed på 2,648 mikrosekunder i løbet af hvert linieinterval i dette eksempel. Hvis et sort-hvidt 30 eller et ikke-standardsignallinieinterval med en anden varighed modtages indstiller den faselåste sløjfe 20 klokfrekven-sen til at fortsætte udførelsen af et helt antal ordrer for hvert linieinterval. Ordrene udføres imidlertid med et faseforhold med hensyn til begyndelsen af hver linie, som er 35 tilfældig ved indledningen. Mikroprocessoren eksemplerer derefter det sammensatte synkroniseringssignal og udfører den fore- 5

O

DK 154386 B

liggende opfindelses klokhopteknik for at rette fasen af ordreperioderne ind i forhold til videosignalet. Herved fastlægges en reference for hver vandret linie.

Klokhopteknikken overvinder den naturlige begrænsning 5 ved mikroprocessoren, der kun er i stand til nøjagtigt at eksemplere videosignalet med eksempleringsordreintervaller, som er vidt adskilt i tid i forhold til varigheden af de signaler, der eksempleres. I 8748 mikroprocessoren kan indgangssignalerne eksempelvis kun eksempleres for hvert 5,3 mi-10 krosekunder, hvilket er det dobbelte af ordreperiodetiden på 2,648 mikrosekunder. Afhængigt af faseforhaldet mellem eksempieringstiderne og det sammensatte synkroniseringssignal er det muligt for en udligningsimpuls med en varighed på 2,4 mikrosekunder at indtræffe mellem to eksempleringstids-15 punkter. Ved at anvende den foreliggende opfindelses fremgangsmåde kan denne begrænsning overvindes, og ordreperioderne kan hurtigt rettes ind, således at de har et kendt faseforhold til det sammensatte synkroniseringssignal.

Når anlægget i fig. 1 aktiveres, begynder mikroproces-20 soren at udføre en række toperiodeeksempleringsordrer for at eksemplere det sammensatte synkroniseringssignal ved dataindgangen INj. Det sammensatte synkroniseringssignal indeholder vandrette, udlignende og lodrette synkroniseringsimpulser, som i NTSC-systemet har impulsvarigheder på omtrent 25 5, 2,4 henholdsvis 27 mikrosekunder. Eftersom eksemplerings- tidspunkterne indtræffer for hvert 5,3 mikrosekund, bliver kun de lodrette synkroniseringsimpulser eksempleret af to eller flere på hinanden følgende eksempleringsordrer, idet de vandrette synkroniseringsimpulser og udligningsimpulserne er for 30 korte til at blive eksempleret af to på hinanden følgende eksempleringsordrer. Når mikroprocessoren har detekteret en impuls ved eksempelvis at detektere en "høj" tilstand for to på hinanden følgende eksempleringsordre udfører den den næste eksempleringsordre på et tidspunkt, der er forsinket i 35 forhold til den første med en størrelse på et halvt linieinterval. På hinanden følgende eksempleringsordrer vil der-

O

DK 154386 B

6 efter atter udføres således at den næste lodrette synkroniseringsimpuls identificeres på samme måde. Denne eksemple-ringsteknik fortsætter indtil mikroprocessoren har identificeret de seks på hinanden følgende lodrette synkroniseringsimpul-5 ser i det lodrette tilbageløbsinterval. Hvis de seks lodrette synkroniseringsimpulser ikke identificeres, hvilket eksempelvis kunne forekomme hvis eksempleringsrækkefølgen begynder med den anden eller den efterfølgende lodrette synkroniseringsimpuls, fortsætter mikroprocessoren med at eksemplere det 10 sammensatte synkroniseringssignal for hvert 5,3 mikrosekund indtil den lodrette synkroniseringsimpulsrækkefølge påtræffes under det næste lodrette tilbageløbsinterval. Når først rækkefølgen af de seks lodrette synkroniseringsimpulser er blevet identificeret ved hjælp af denne teknik, bliver den første af de 15 to på hinanden følgende ordrer, som eksemplerer den sidste lodrette synkroniseringsimpuls, en tidsreference for mikroprocessoren, hvilken tidsreference befinder sig nær ved begyndelsen af det sammensatte synkroniseringssignals halvlinie-interval. Ud fra denne tidsreference kan mikroprocessoren eksem-20 plere ved halvlinieintervaller for herved at forsøge at identificere det sammensatte synkroniseringssignals udiigningsimpulser .

Med den ovenfor beskrevne tidsreference for mikroprocessorens eksempleringsordre begynder mikroprocessoren 30 nu at 25 eksemplere det sammensatte synkroniseringssignal ved halvtidsintervaller som vist i figurerne 2b og 2c. Fig. 2b viser en vandret synkroniseringsimpuls 44, der med halvlinieintervaller efterfølges af udligningsimpulser 46 og 48, et mønster som indtræffer ved hver overgang fra et lige delbillede til 30 et ulige delbillede. Fig. 2c viser mikroprocessorens ordreperioder tegnet i samme tidsskala som den sammensatte synkroniseringskurveform i fig. 2b. Eksempleringstidspunkterne 50, 52 og 54 er angivet med pile og forekommer i løbet af den første, den trettende henholdsvis den første ordreperiode 35 i på hinanden følgende vandrette linier. Eksempleringerne udføres således med indbyrdes tidsafstand på en halv linie.

DK 154386 B

O

7 I dette eksempel detekteres den vandrette synkroniseringsimpuls 44 til eksempleringstidspunktet 50, men faseforholdet mellem mikroprocessorens eksempleringsordrer og den sammensatte synkroniseringskurveform i fig. 2b bevirker 5 at mikroprocessoren er ude af stand til at detektere udligningsimpulserne 46 og 48. Det viste faseforhold bevirker også at de efterfølgende udligningsimpulser ikke opfattes af eksempleringsordrerne. Mikroprocessoren reagerer på disse udetek-terede impulser ved at frembringe en KLOKHOP impuls 108 på 10 HOPSTYRING-ledningen under det lodrette tilbageløbsinterval som vist i fig. 3c. KLOKHOP impulsen 108 åbner omskifteren 32 for én periode af mikroprocessorens klok som vist med den manglende klokperiode efter klokperiode 15 i fig. 3b. Eftersom hver ordreperiode kræver femten klokimpulser strækker den mang-15 lende klokperiode sig ud over tidsrummet for ordreperiode 100 i fig. 3a svarende til ét klokinterval. Ordreperiode 100 varer effektivt i seksten klokimpulser, og den efterfølgende ordreperiode 102 begynder som vist ved 106 i stedet for det normale tidspunkt 104. Ordreperioden 102 og alle efterfølgende ordre-20 perioder forsinkes derfor eller faseforskydes med en klokperiode i forhold til det sammensatte synkroniseringssignal. Mikroprocessoren eksemplerer nu den sammensatte synkroniseringskurveform med dette nye faseforhold mellem eksempleringsordrerne og det sammensatte synkroniseringssignal. Hvis det igen mislykkes 25 for mikroprocessoren at eksemplere udligningsimpulserne, hoppes over en klokperiode og fasen af eksempleringsordrerne tidsforsinkes i forhold til det sammensatte synkroniseringssignal som vist med eksempleringstidspunkterne 60, 62 og 64 i fig. 2d, hvilke alle ses at være tidsforskudt i forhold 30 til de tilsvarende eksempleringstidspunkter 50, 52 og 54 i fig. 2c.

Mikroprocessoren fortsætter med at eksemplere det sammensatte synkroniseringssignal og at hoppe over perioder på denne måde indtil det eksempleringstidspunkt, der er samtidigt 35 med den vandrette synkroniseringsimpuls 44, nærmer sig faldkan-ten af impulsen som vist med eksempleringstidspunktet 70 i

O

8

DK 154386B

fig. 2e. Efterfølgende klokperiodeoverhopninger forårsager tilsvarende eksempleringsordresrtil at springe over den vandrette synkroniseringsimpuls 44. Disse faseforskydninger fremkalder imidlertid den foregående eksempleringsordre, der er 5 vist som eksempleringstidspunktet 80, for herved at eksemplere den vandrette synkroniseringsimpuls 44 i nærheden af dens førende kant. Når dette indtræffer fremtælles mikroprocessorens ordrereference med to for at fastlægge det ordreperiodeindehol-dende eksempleringstidspunkt 80 på en sådan måde, at det bliver 10 liniens første ordreperiode i stedet for den treogtyvende i den foregående linie. Efter nogle få yderligere klokperiodeoverhopninger er dette eksempleringstidspunkt blevet faseforskudt i forhold til det sammensatte synkroniseringssignal til en tidsposition 90 som vist i fig. 2f. Med dette faseforhold be-15 finder halvlinieeksem.-leringen 9 2 sig nu i en tidsposition i hvilken den kan detektere udligningsimpulsen 46, og det næste eksempleringstidspunkt 94 detekterer udligningsimpulsen 48. Mikroprocessorens eksempleringsordrer rettes nu ind i fase med det sammensatte synkroniseringssignal i fig. 2b, 20 således at alle synkroniseringsimpulserne bliver eksempleret.

I praksis udføres en finindstilling af faseforholdet, således at udligningsimpulserne kontinuerligt eksempleres i deres midtpunkter. Det har vist sig, at denne klokhop- og faseforskydnings-teknik hurtigt retter eksempleringstidspunkterne ind i forhold 25 til det sammensatte synkroniseringssignal. Forsøg har vist, at analyse af ikke over 30 delfelter er tilstrækkeligt til at opnå den ønskede retten ind ud fra en vilkårlig begyndelsesfasetilstand.

Klokhopteknikken anvendes med fordel ved mikroproces-30 sorer såsom type 8748, som er konstrueret til nemt at kunne udføre denne funktion. Det kan ses af fig. 3, at virkningen af klokhoppet i dette eksempel består i at forlænge det tidsrum, der kræves til at udføre en ordre, fra 2,648 mikrosekunder til 2,825 mikrosekunder. Faseforholdet for de efterfølgende 35 ordrer på 2,648 mikrosekund forskydes derved i forhold til de indkommende synkroniseringssignaler. Den samme faseforskyd-

O

9

DK 154386B

ning kan udføres med et program uden klokhoppet ved selektivt at udføre en ordre, som har et udførelsestidsrum, der er længere end de nominelle ordrerpå 2,648 mikrosekunder. Hvis mikroprocessoren eksempelvis er i stand til at udføre en anden 5 tYPe ordre i 16, 17, 18 osv. klokperioder, kunne en af disse ordrer blive udført med henblik på at tilvejebringe en faseforskydning af tidsstyringen af ordrerne med en varighed på 2,648 mikrosekunder i forhold til synkroniseringssignalerne. Dette tillader virkeliggørelse af den foreliggende opfindelses 10 principper under anvendelse af en mikroprocessor, som ikke indbefatter klokhoptrækket.

Når eksempleringsordreme er blevet korrekt rettet ind i fase i forhold til de sammensatte synkroniseringssignaler, kan enhver Ønsket del af en linie eksempleres ved eksemplering 15 under den passendeordreperiode eller -perioder. Linierne kan tælles ved at tælle de vandrette slukningsimpulser 40 og 42 i fig. 2a, som tilføres mikroprocessoren 30' s dataindgang IN-^.

For imidlertid at eksemplere en særlig nummereret linie såsom linie 19 i hvert delbillede (VIR-linien) er det nødvendigt at 20 fastlægge en reference i videodelbillederne. Dette kan gøres ved at eksemplere det sammensatte synkroniseringssignal ved halv-linieintervaller som vist med kurveformerne i fig. 5.

Fig. 5a viser det sammensatte synkroniseringssignals kurveform ved begyndelsen af et ulige (første) delbillede.

25 Den kurveform eksempleres til de i fig. 5b viste eksemplerings-tidspunkter. Den vandrette synkroniseringsimpuls 120 er den sidste vandrette synkroniseringsimpuls i det foregående lige-numme-rerede delbillede, og efterfølges af en udligningsimpuls 122 ét linieinterval senere. Den næste impuls, som detekteres, er ud-30 ligningsimpulsen 124, der indtræffer et halvt linieinterval efter impulsen 122. Eftersom der kun er gået et halvt linieinterval mellem disse to signaler, tælles eksempleringstids-punktet for impulsen 124 som "en". Halvlinieeksempleringer tælles nu indtil en tælling på " tolv" er nået seks linier se-35 nere, til hvilket tidspunkt udligningsimpulsen 126, der følger efter det lodrette synkroniseringsimpulsinterval, bliver ek-

DK 154386 B

10 o sempleret. Den sammensatte synkroniseringskurveform eksempleres nu med en' række efter hinanden følgende ordrer som angivet med eksempleringstidspunkterne 12' og 12". Udligningsimpulsen 126's smalle bredde tillader denne impuls kun at blive eksemple-5 ret til det første eksempleringstidspunkt 12, og eksempleringer-ne 12' og 12" finder at den sammensatte synkroniseringskurveform er i en "lav" tilstand. Mikroprocessoren ved nu, at den har identificeret linie syv i et ulige videodelbillede.

Dette resultat kan kontrolleres ved begyndelsen af 1 o det efterfølgende i fig. 5c viste lige delbillede. Det ulige (første) delbillede slutter med de vandrette synkroniseringsimpulser 130 og 132. Synkroniseringsimpulsen 132 følges en halv linie senere af en udligningsimpuls 134. Som i det foregående delbillede indstiller halvlinieforekomsten af to impul-15 ser mikroprocessorens eksempleringstæller til et "et". Halv-linieksempleringerne tælles nu indtil en tælling på "tolv" atter et nået. Ved tællingen af tolv eksemplerer mikroprocessoren nu den sidste brede lodrette impuls i det lige delbillede. Efterfølgende på hinanden følgende eksempleringer 12' 20 og 12" detekterer også de brede lodrette impulser 136, som identificerer denne impuls 136 som en del af linie seks i et lige delbillede. Mikroprocessoren har nu en reference i videosignalet og kan identificere ulige og lige delbilleder samt nærmere bestemt linier i hvert delbillede ved at tælle de vand-25 rette slukningsimpulser ved indgangen IN^. Mikroprocessoren kan portstyre enhver nærmere bestemt linie til udnyttelseskredsløbet 18 blot ved at tælle et passende antal vandrette slukningsimpulser og åbne porten 16 ved den korrekte tælling. Mikroprocessoren kan endvidere eksemplere i ethvert nærmere bestemt tids-30 punkt af en bestemt linie ved at udføre en eller flere overhopninger af kloksignalets perioder. Disse klokhop forskyder effektivt fasen af eksempleringsordrerne således at denne rettes ind i forhold til tidspunktet af den linie, som skal eksempleres. Mikroprocessoren kan tælle klokhoppene 35 for herved at fortsætte med at opretholde eksempleringstids-punkternes reference i forhold til videosignalet.

11

DK 154386B

o

Kredsløbet i fig. 1 kan udformes som vist i fig. 6 til at eksemplere et VIR-signal. VIR-signaleksempleringerne kan derefter eksempelvis anvendes til at styre ijernsynsmod-tagerens mellemfrekvenspasbånd som beskrevet i US-patent-5 ansøgning serie nr. 258.928 med titlen "I.F. RESPONSE CONTROL SYSTEM FOR A TELEVISION RECEIVER" indleveret den 30. april 1981.

I det deri beskrevne anlæg detekteres og sammenlignes VIR-sig-nalets chrominansreferencestang og luminansreferenceniveau med henblik på at frembringe et styresignal, som anvendes til at 10 højdehæve mellemfrekvenspasbåndet i nærheden af billed- eller chrominansbærefrekvensen. De grundlæggende elementer i dette anlæg er vist i fig. 6, i hvilket et sædvanligt fjernsynsmodtageranlæg, der indbefatter en antenne 152, et afstemningsapparat 150, et blandingsapparat 154, et mellemfrekvenssignal-15 behandlingskredsløb 158 og et videosignalbehandlingskredsløb 160 er vist forbundet på sædvanlig måde. Mellem blandingsapparat et 154 og mellemfrekvenssignalbehandlingskredsløbet 158 er anbragt et afstemt mellemfrekvenshøjdehævningskredsløb 156, som kan være udformet som vist i ovennævnte US-patentansøgning.

20 Det detekterede videosignal ved udgangen af mellemfrekvenssignalbehandlingskredsløbet 158 føres til: et filter 162, en første indgang på en multiplekser 166, og et linielåsekredsløb 176. Linielåsekredsløbet 176 indbefatter elementer 12, 14, 20 og 32 i kredsløbet i fig. 1 og er forbundet med mikroprocessoren 25 30 som vist i denne figur. Multiplekseren 166 styres af signa ler, der er påtrykt styreledninger 172 og 174 af mikroprocessoren 30. Udgangen fra filteret 162 er forbundet med indgangen på en detektor 164, hvis udgang er forbundet med en anden indgang på multiplekseren 166. Udgangen fra multiplekseren 166 er forbun- 30 det med mikroprocessoren 30 ved hjælp af en anaiog-digital-omsætter 168. Mikroprocessoren frembringer et digitalt udgangssignal, som føres til indgangene på en digital-analogomsætter 170, hvis udgang er forbundet med styreindgangen på det afstemte mellemfrekvenshøjdehævningskredsløb 156.

35 Under drift rettes mikroprocessorens tidsstyring ind i forhold til videosignalets sammensatte synkroniserings-

O

12

DK 154386 B

signal som vist i fig. 2-5. Mikroprocessoren 30 tæller linierne i videosignalet for at stedfæste linie nitten, som kan indeholde et VIR-signal. Et typisk VIR-signal er vist i fig. 7a. Efter den sædvanlige vandrette synkroniseringsimpuls 5 og burstsignalet indbefatter VIR-signalet en 24 mikrosekunders chrominansreferencestang 180 efterfulgt af et tolv mikrosekunders luminansreferenceniveau 182. Under linie nitten rettes mikroprocessorens ordrer ind i forhold til VIR-signalet som det illustrativt er vist i fig. 7a. Under ordreperiode seks igangsætter 10 mikroprocessoren 30 en chrominanseksempleringsintervalimpuls på styreledningen 172, der er vist som en impuls 184 i fig. 7b. Mikroprocessoren afslutter impulsen 184 under ordreperiode 13. Under eksempleringsintervalimpulsen 184 ledes det detekterede chrominansreferencestangniveau ved udgangen af detektoren 164 15 til analog-digitalomsætteren 168 fra multiplekseren 166's første indgang. Det detekterede signalniveau omsættes til et digitalsignal og lagres af mikroprocessoren 30.

Under linie nittens ordreperiode 15 igangsættes en luminanseksempleringsintervalimpuls 186 af mikroprocessoren 20 på styreledningen 174. Mikroprocessoren afslutter impulsen 186 under ordreperioden nitten. Eksempleringsintervalimpulsen 186 styrer multiplekseren således at denne fører luminansreference-niveauet fra multiplekseren 166's anden indgang til analog-digitalomsætteren 168. Luminansreferenceniveauet digitaliseres og 25 lagres af mikroprocessoren 30.

Mikroprocessoren 30 kan nu beregne et styresignalniveau for det afstemte mellemfrekvenshøjdehævningskredsløb 156.

De to lagrede signaler kan analyseres med hensyn til gyldighed og støjforurening, og et styresignal bliver udregnet i overensstem- 30 melse med forholdet mellem disse to signaler. Den digitale styresignalværdi føres til digital-analogomsætteren 170, hvor den omsættes til et analogsignal og påtrykkes det afstemte mellemfrekvenshøjdehævningskredsløb 156. Styring af fjernsynsmodtagerens mellemfrekvenspasbånd foregår derefter 35 som beskrevet i ovenfor omtalte US-ansøgning serie nr.

258.928.

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til at rette tidsstyringen af en mikroprocessor (30]} ind i forhold til et videosignal, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trinj 5 a) frembringelse af et synkroniseringssignal, der indeholder vandrette linietaktsignaler, i afhængighed af videosignalet, b) frembringelse af et kloksignal i afhængighed af synkroniseringssignalet, som har en frekvens, der er et 10 multiplum af synkroniseringssignalets frekvens, og som er i hovedsagen rettet ind i fase dermed, c) tilførsel af kloksignalet til en .mikroprocessor, og d) programmering af mikroprocessoren til at udføre 15 et helt antal ordreperioder under et helt antal perioder af synkroniseringssignalet i afhængighed af kloksignalet, kendetegnet ved e) at mikroprocessoren eksemplerer synkroniseringssignalet ved en synkroniseringsignaltakt til detektering af 20 synkroniseringssignalets komposanter, og, dersom en kompo-sant ikke er detekteret, f) hindring af tilførslen af en periode af kloksignalet til mikroprocessoren, og g) gentagelse af trinene e) og f) indtil synkro- 25 niseringssignalets komposanter detekteres kontinuerligt ved den vandrette linietakt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trin a) omfatter trinet bestående i: a) frembringelse af et synkroniseringssignal, der 30 indeholder vandrette synkroniseringsimpulser og udlig ningsimpulser, i afhængighed af videosignalet, og at trin e) omfatter: e) eksemplering af synkroniseringssignalet ved halvlinieintervaller til detektering af tilstedeværelsen af 35 udligningsimpulserne. O DK 154386 B

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendete g-n e t ved, at trin a) omfatter: a) frembringelse af et sammensat synkroniseringssignal i afhængighed af videosignalet, og ved trinene 5 bestående i: h) eksemplering af det sammensatte synkroniseringssignal ved halvlinieintervaller indtil der er detekteret impulser ved to efter hinanden følgende eksempleringer, derefter 10 i) eksemplering af det sammensatte synkroniserings- signal efter en periode på elleve halvlinieintervaller med henblik på n efter hinanden følgende eksempleringsordrer, hvor n er større end 1 og mindre end eller lig med varigheden af en lodret synkroniseringsimpuls divideret med 15 udførelsestiden for en eksempleringsordre, og j) hvor en synkroniseringssignalimpuls detekteres af den n'te eksemplering, identificering af denne eksemplering som den sidste brede lodrette impuls af et lige-nunjmereret videodelbillede, og hvor en synkroniseringssignalimpuls 20 ikke detekteres af den n'te eksemplering, k) identificering af den første af de n eksempleringer som den første udligningsimpuls, der følger efter det lodrette synkroniseringsimpulsinterval af et ulige-num-mereret videodelbilled.

4. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden i krav 1 og af den art, som omfatter a) en kilde for videosignaler (152,150,154,156, 158. indbefattende synkroniseringssignalkomposanter, b) en mikroprocessor (30) med en klokindgang til 30 modtagelse af et kloksignal og en dataudgangsklemme, hvilket kloksignal sætter mikroprocessoren i stand til at udføre ordrer med en takt, der afhænger af kloksig-nalets frekvens, c) organer (176) med en indgang, der er indrettet 35 til modtagelse af videosignalkomposanter, og en udgang, som er forbundet med mikroprocessorens klokindgang, til O DK 154386B frembringelse af kloksignalet, således at udførelsen af ordrerne sker i synkronisme med synkroniseringssignal-komposanterne, kendetegnet ved d) at mikroprocessoren omfatter en eksemplerings-5 indgangsklemme, e) organer (1*62,164,166,168) til at føre et signal i synkronisme med videosignalerne til mikroprocessorens eksempleringsindgang, f) organer til detektering af tilstedeværelsen 10 af synkroniseringssignalets komposanter ved mikroprocessoren på eksempleringstidspunkterne, g) organer til forhindring af tilførsel af en periode af kloksignalet til mikroprocessoren, dersom tilstedeværelsen af en af synkroniseringssignalets komposanter ikke detek- 15 teres. 20 25 30 35