DK143728B - Lodret synkroniseringskredsloeb for fjernsynsmodtagere - Google Patents

Description

143728 i o

Opfindelsen angår et lodret synkroniseringskredsløb for fjernsynsmodtagere, hvilket kredsløb er af den i krav l's indledning angivne art.

Ved de hidtil sædvanlige fjernsynsmodtagere be-5 virkes billedsynkroniseringen eller den lodrette synkroni sering ved tvangsmæssig synkronisering ved hjælp af en 60 Hz oscillator i modtageren. Den lodrette afbøjnings fase stabiliseres uafhængigt af modtagerens linieafbøjningskreds-løb eller vandrette afbøjningskredsløb. Dersom der optræder 10 forstyrrende impulser, kan der ske en forskydning af den lodrette afbøjnings begyndelsestidspunkt, så at billedet bliver ustabilt eller dirrer. I ekstreme tilfælde kan de lodrette synkroniseringsimpulser drukne i støj, så at billedsynkroniseringen falder helt ud og billedet løber hen 15 over skærmen.

Fra beskrivelsen til tysk patent nr. 954.885 og fra det tyske offentliggørelsesskrift nr. 1.929.332 kendes afbøjningskredsløb, hvori der først frembringes et signal med det dobbelte af liniefrekvensen - i førstnævnte 20 tilfælde ved hjælp af en impulsgenerator med det dobbelte af liniefrekvensen og i det andet tilfælde ved frekvensfordobling af de linieimpulser, der leveres af amplitudefilteret.

I begge tilfælde sker der en frekvensdeling af signalet med en faktor 625, så at man kommer ned på billedafbøjnings-25 frekvensen, hvorpå signalet anvendes til at styre billed- afbøjningskredsløbet eller det lodrette afbøjningskredsløb.

I det kredsløb, der kendes fra det nævnte tyske offentliggørelsesskrift nr. 1.929.332, findes yderligere kredsløbsorganer, der tjener til en entydig tilordning af 30 liniesynkroniseringsimpulserne, som på grund af linie-springafsøgningsprincippet er tvetydige, i forhold til billedsynkroniseringsimpulserne. Med henblik herpå føres de fra amplitudefilteret kommende billedsynkroniserings-impulser til frekvensdeleren gennem en spærrelig forstær-35 ker ved hver ny-indstilling, idet det herved opnås, at frekvensdeleren ved hvert billedskift tilbagestilles til en

O

2 143728 forud bestemt begyndelsesværdi. Dersom billedsynkronise-ringsimpulserne fra amplitudefilteret forsvinder, så spærres forstærkeren, så at den nævnte tilbagestillings-syn-kronisering ophører og frekvensdeleren bliver ved med at 5 løbe. Såfremt frekvensdeleren ikke bringes ud af trit af en eller anden uønsket påvirkning, leverer den fortsat bil-ledafbøjningsimpulser med korrekt frekvens og fase til en yderligere forstærker. Sådanne forstyrrelser kan imidlertid ikke udelukkes. Med henblik på at synkroniseringen skal 10 fungere på ny, når der igen kommer billedsynkroniserings-signaler fra amplitudefilteret, konstateres det ved hjælp af en samtidighedskreds, hvorvidt de fra amplitudefilteret kommende billedsynkroniseringsimpulser igen har samme fase som de af frekvensdeleren leverede billedafbøjningsimpul-15 ser. Er dette igen tilfældet, så leverer samtidighedskred-sen et udgangssignal, som efter en forsinkelse igen åbner den spærreligé forstærker, så at der igen sker en tilbagestillingssynkronisering af tælleren.

I det kredsløb, der kendes fra den ovenfor nævnte 20 beskrivelse til tysk patent nr. 954.S85, sker der ved hjælp af en fasesammenligningskreds en fasesammenligning mellem på den ene side de fra amplitudefilteret kommende billed-synkroniseringssignaler og på den anden side de ved hjælp af frekvensdeleren frekvensdelte billedsynkronimpulser, 25 og ved faseafvigelse leveres et reguleringssignal til korrektion af moder-generatoren. Dersom denne er korrigeret i en sådan udstrækning, at de frekvensdelte billedsyn-krone signaler er i fase med de af amplitudefilteret leverede biliedsynkroniseringssignaler, kræves ingen yderligere 30 korrigering af moder-generatoren, og dens styreindgang omskiftes ved hjælp af et relæ til en anden fasesammenligningskreds, som sammenligner liniefrekvente impulser med hinanden. Som kriterium for faseforholdet ved sammenligning af de billedfrekvente signaler benytter fasesammenlignings-35 kredsen amplituden eller impulsbredden af impulser, der fremkommer ved overlejring af de to signaler, der skal sammenlignes.

O

3 U3728

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise udformningen af et kredsløb af den i krav l's indledning angivne art, der er mindre følsomt end de kendte kredsløb over for forstyrrende impulser, der kan for-5 veksles med de lodrette synkroniseringssignaler og derved medføre forkert synkronisering.

Det angivne formål opnås ved et kredsløb, som ifølge opfindelsen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del. Ved hjælp af impulsbreddedetektoren 10 benyttes der i kredsløbet ifølge opfindelsen for billed-synkroniseringssignalerne eller de lodrette synkroniseringssignaler et kriterium, der gør det muligt med særdeles høj sandsynlighed at udskille de nævnte forstyrrende impulser, så at billedsynkroniseringen ikke længere på-15 virkes af støj. I de kendte kredsløb anvendes der ikke noget sådant kriterium til bestemmelse af billedsynkroni-seringsimpulserne, idet man blot har stolet på at de af amplitudefilteret leverede liniesynkroniseringsimpulser faldt sammen med de billedsynkrone impulser, der fremkom 20 ved frekvensdelingen. Det kan i denne sammenhæng også nævnes, at det impulsbreddekriterium, der er omtalt i den ovenfor nævnte beskrivelse til tysk patent nr. 954.885, i modsætning til opfindelsen ikke er baseret på erkendelsen af et billedsynkroniseringssignal, men snarere på er-25 kendelsen af sammenfaldet mellem på den ene side de af amplitudefilteret leverede billedsynkroniseringssignaler med de ved frekvensdelingen fremkomne billedsynkrone signaler.

Kredsløbet ifølge opfindelsen udviser således den 30 fordel, at det er yderst ufølsomt over for støjimpulser og yder en pålidelig synkronisering, idet fasefejldetek-toren - fasesammenligningskredsen - under varigheden af hvert eneste billede foretager en fasesammenligning, hvormed selv små fasefejl kan erkendes. En anden fordel ud-35 gøres af den tvangsmæssige synkronisering af billedaf-bøjningskredsløbet, der overflødiggør en særlig billed-hold-indstilling.

O

4 143728

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et blokdiagram af en farvefjernsynsmodtager omfattende et synkroniseringskredsløb ifølge op-5 findelsen, fig. 2 er et kredsløbsdiagram af frekvensdeleren, impulsbreddedetektoren og styrekredsløbet i blokdiagrammet i fig. 1, og fig. 3 er et tidsforløbsdiagram, der viser bølge-formerne på forskellige steder i de i fig. 2 viste kredsløb.

I fig. 1 er en antenne 10 forbundet med en tuner 12, der vælger de ønskede radiofrekvenssignaler fra en forud fastlagt udsendelseskanal, forstærker disse signaler 15 og omformer de forstærkede radiofrekvenssignaler til mellemfrekvenssignaler med lavere frekvens. Tuneren 12 er forbundet med en MF-forstærker 14, der forstærker MF-sig-nalerne. MF-forstærkeren 14 leverer signaler til et audio-behandlingskredsløb 16, der detekterer audioinformation, 20 forstærker denne og før de resulterende audiofrekvenser til en højttaler 18 for at gengive audiodelen af det udsendte fjernsynsprogram.

En anden udgang fra MF-forstærkeren 14 er forbundet med et videodetektortrin 20, der uddrager luminans-, 25 chrominans- og synkroniseringsinformation fra mellemfrekvenssignalerne. Udgangen fra videodetektortrinet 20 er forbundet med et videoforstærkertrin 22. Udgangen fra videoforstærkeren 22 er forbundet med et AGC-kredsløb 24, et synkroniseringsseparatortrin 26 og en chrominansdel 30 3i. Luminanssignalerne Y føres fra videoforstærkeren 22 til styreelektroder, såsom katoder 23, i et farvebilled-rør 40.

Det automatiske forstærkningsreguleringstrin eller AGC-kredsløb 24 fungerer på sædvanlig måde til til-35 vejebringelse af forstærkningsregulering i en RF-forstær-ker i tuneren 12 og i MF-forstærkeren 14. Chrominansdelen

O

5 143728 31 virker i forbindelse med en farvesynkroniseringsdel 32 til uddragelse af farveinformationssignaler fra de signaler, der leveres af videoforstærkeren 22, og fører disse signaler til styreelektroderne 25r, 25g og 25b i farve-5 billedrøret 40 for at gengive et farvebilled, når der udsendes farveinformation. ON/OFF-styreimpulser for farve-synkroniseringsdelen 32 kan leveres fra en vikling på den ikke viste vandrette udgangstransformator.

Synkroniseringsseparatortrinet 26 adskiller syn-kroniseringsinformationen fra videoinformationen og adskiller også den vandrette synkroniseringsinformation fra den lodrette synkroniseringsinformation. Vandret-synkroniseringsimpulser fra synkroniseringsseparatoren 26 føres til en vandret oscillator 27, der kan indeholde automatiske 15 frekvensreguleringsorganer til fremkaldelse af et vandret afbøjningsfrekvenssignal med den rigtige fase i forhold til de vandrette synkroniseringsimpulser. Det signal med vandret frekvens fra trinet 27 føres til det vandrette udgangskredsløb 28, der kan indeholde f.eks. en vand-20 ret afbøjningsudgangsforstærker til frembringelse af den ønskede vandrette afbøjningsstrøm, der føres til det vandrette åg 30 ved hjælp af tilslutningsklemmer H-H.

Det vandrette udgangskredsløb 28 indeholder også et kredsløb til fremkaldelse af en højspænding som svar 25 på de tilbageløbsimpulser, der optræder i det vandrette udgangstrin. Højspændingen føres til en højspændingsklemme 38 på billedrøret 40.

Vandrette synkroniseringsimpulser fra synkroniseringsseparatoren 26 føres også til et automatisk fasere-30 guleringskredsløb 50, der synkroniserer en taktimpuls- generator 55 for at holde denne generators taktimpuls-frekvens på nøjagtig to gange frekvensen for de indkommende vandrette synkroniseringsimpulser. Generatoren 55 kan være en multivibrator, der har en friløbsfrekvens i 35 nærheden af det dobbelte af den vandrette afbøjningsfrekvens, og som reagerer på styresignaler fra trinet 50 til

O

6 143728 låsning ved to gange den vandrette afbøjningsfrekvens. udgangen fra generatoren 55 er forbundet med en frekvensdeler 60, der indeholder et antal tællekredsløb for at dele 31,5 KHz-taktimpulser med 525 for at give 60 Hz-sig-5 naler ved en udgangsterminal A. Det skal bemærkes, at en udgang fra frekvensdeleren 60 kan anvendes for at tilvejebringe signaler med vandret afbøjningsfrekvens til de vandrette udgangskredsløb 28 og dermed eliminerer behovet for et særskilt vandret oscillatortrin 27.

10 De resulterende 60 Hz-impulser, der optræder ved trinet 60's udgangsterminal A, har hver især en længde lig med 6,5 H, hvor H er lig med 63,5 mikrosekunder. Disse signaler med lodret frekvens føres til en lodret udgangskredsløb 90, der f.eks. kan indeholde en lodret af-15 bøjningsforstærker til frembringelse af de lodrette af bøjningsstrømme, som kan føres til det lodrette afbøjningsåg 34 ved hjælp af tilslutninger V-V. De internt frembragte lodrette signaler, der er til stede ved terminalen A, føres også til et styrekredsløb 70.

20 Lodrette synkroniseringsimpulser fra synkronise ringsseparatoren 26 føres også til styrekredsløbet 70 og til en impulsbreddedetektor 80. Synkroniseringsseparatoren 26 kan indeholde en synkroniseringsforstærker og klippertrin til tilvejebringelse af forholdsvis skarp-25 kantede lodrette synkroniseringsimpulser ved sin udgangsklemme. Det bemærkes, at disse impulser er af en varighed på ca. 6,5 H, medens de udsendte lodrette synkroniseringsimpulser er af en varighed på 3 H. Denne tidsforskel skyldes reaktionen af det lodrette synkroniseringssepara-30 torintegratorkredsløb og er stort set en almindelig virkning i synkroniseringsseparatorkredsløb. Selv om de lodrette synkroniseringsimpulser fra trinet 26 i den foretrukne udføreisesform er 6,5 H i bredden, og impulsbred-dedetektoren 80 er beregnet til at tælle 13 taktimpulser, 35 hvilket svarer til en tidsperiode lig med 6,5 H, kan der i andre udførelsesformer, hvori der anvendes synkroniserings-

O

7 143728 separatorer, som frembringer lodrette synkroniseringsimpulser med forskellige bredder, anvendes en impulsbredde-detektor, der er beregnet til den specielle impulsbredde fra synkroniseringsseparatoren i den pågældende speciel-5 le udførelsesform.

Styrekredsløbet 70 indeholder en samtidighedsport for at detektere samtidig ankomst af det indre og ydre synkroniseringssignal. Et portkredsløb i styrekredsløbet 70 reagerer på signaler, der føres fra tællerne i frek-vensdeleren 60 ved hjælp af tilslutningsledere B, C og D, og det internt frembragte lodrette signal føres også til portkredsløbet for at frembringe en impuls, der i tid svarer til den 525. taktimpuls, der føres til trinet 60 fra taktimpulsgeneratoren 55. Denne impuls føres gennem 15 yderligere portkredsløb i styrekredsløbet 70 og føres til tællerne i trinet 60 ved hjælp af en leder for internt at tilbagestille tællerne for hvert lodrette afbøjningsinterval.

Den 525. taktimpuls, der tjener som den indre til-20 bagestillingsimpuls, føres yderligere til et multivibra-torkredsløb i styrekredsløbet 70. Multivibratoren skifter tilstand til frembringelse af et åbningssignal, der kun føres til impulsbreddedetektoren 80, når samtidigheds-porten i trinet 70, der er forbundet med en styreindgang 25 til multivibratoren, ikke detekterer samtidighed mellem intern og ekstern lodret synkronisering under den 525. taktimpulsperiode.

Impulsbreddedetektoren 80 indeholder et første portkredsløb, hvortil der føres taktimpulser fra frekvens-30 deleren 60, lodrette synkroniseringsimpulser fra synkroniseringsseparatoren 26 og åbningsimpulser fra styrekredsløbet 70. Porten slipper kun taktimpulser igennem til tællerkredsløbene i trinet 80 ved samtidig ankomst af en åbningsimpuls fra trinet 70 og et signal fra trinet 26.

35 Et yderligere portkredsløb i trinet 80 er koblet til tællerne således, at kun når den første port har ladet et forud fastlagt antal taktimpulser, hvis sum i bredde

O

8 143728 svarer til bredden af en ydre synkroniseringsimpuls, 6,5 H, passere, vil det yderligere portkredsløb frembringe en tilbagestillingsimpuls. Denne tilbagestillingsimpuls føres til styrekredsløbet ved hjælp af en leder R2- Styrekredsløbet 5 vil føre en tilbagestillingsimpuls til lederen og derved føre impulsen til frekvensdeleren. Impulsbreddedetek-toren 80 vil således kun blive aktiveret, hvis der eksisterer en fasefejl mellem de internt frembragte lodrette signaler, intern synkronisering ved klammen A og de eksterne lodrette synkroniseringsimpulser, og kun frembringe en tilbagestillingsimpuls som svar på og i tidsbestemt forhold til en indkommende impuls fra synkroniseringsseparatoren 26. Tilbagestillingsimpulsen starter frekvensdeleren 60 på det rette tidspunkt til ved udgangsklemmen A at frem-15 kalde signaler med lodret frekvens, som er i fase med de ydre synkroniseringsimpulser.

Hvis den ydre synkronisering drukner i støj, aktiveres impulsbreddedetektoren 80 ikke og vil ikke frembringe en tilbagestillingsimpuls. Frekvensdeleren 60 vil 20 derpå blive tilbagestillet ved hjælp af den indre tilbagestillingsimpuls, der tilføres til trinet 60 over lederen R^. Den detaljerede funktion af frekvensdeleren 60, styrekredsløbet 70 og impulsbreddedetektoren 80 fremstillet i forbindelse med følgende beskrivelse af fig. 2 og de i 25 fig. 3 viste bølgeformer.

I fig. 2 føres taktimpulserne fra taktimpulsgeneratoren 55 til indgangsklemmerne 1 og 2 på et multivibra-torkredsløb 205 og til indgangsklemmen 4 på et inverterende portkredsløb 203. Portkredsløbet 203's udgangsklem-30 me 6 er forbundet med en klemme 5 på et multivibratorkreds-løb 205 og med impulsbreddedetektoren 80. Portkredsløbet 203 kan være fremstillet under anvendelse af et integreret digitalkredsløb af RCA type CD 2201 eller tilsvarende.

Når et sådant kredsløb anvendes, svarer tilslutningsklemme-55 numrene i figuren til det integrerede kredsløbs klemmer, som beskrevet i en Application Note, File No. 132, udgivet

O

9 143728 af RCA i 1967: "Electronic Components and Devices", Multi-vibratorkredsløbene 204-214 inklusive kan alle fremstilles ved anvendelse af integrerede digitalkredsløb af RCA type CD 2203 eller tilsvarende, i hvilket tilfælde de i 5 fig. 2 viste klemmenumre svarer til klemmenumrene for det integrerede kredsløb som beskrevet i en Application Note,

File No. 133 udgivet af RCA i 1967: "Electronic Components and Devices". I multivibratorkredsløbene 205-214 inklusive er klemmerne 8 indbyrdes forbundet ved en fælles for-10 bindelse, der er forbundet med udgangsklemmen 9 på trinet 204. En udgangsklemme 6 på trinet 205 er forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på trinet 206 og også med styrekredsløbet 70 ved hjælp af en leder D. En udgangsklemme 6 på trinet 206 er forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på 15 trinet 207. Udgangsklemmen 6 på trinet 207 er forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på trinet 208 og med styrekredsløbet 70 ved hjælp af en leder C. En udgangsklemme 6 på trinet 208 er forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på trinet 209 og med styrekredsløbet 70 ved hjælp af en 20 leder B. En udgangsklemme 6 på trinet 209 er forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på trinet 210. Ligeledes er ud-gangskleramen 6 på trinene 210, 211, 212 og 213 forbundet med indgangsklemmerne 1 og 2 på de påfølgende trin 211, 212, 213 og 214. Desuden er en udgangsklemme 9 på trinet 25 213 forbundet med en indgangsklemme 11 på trinet 214. Ved udgangsklemmen 6 på trinet 214, klemmen A, optræder det lodret-frekvente interne synkroniseringssignal, der føres til styrekredsløbet 70 og til det lodrette udgangskredsløb 90.

30 Taktimpulserne fra trinet 55 deles ved hjælp af serieforbundne multivibratortrin med 525, så de ønskede signaler med lodret frekvens frembringes ved klemmen A. Tilbagestillingsimpulser fra styrekredsløbet 70 føres til tællertrinene ved hjælp af lederen R^, der er forbundet 35 med indgangsklemmerne 1 og 2 på multivibratoren 204.

143728 ίο o I styrekredsløbet 70 kan kredsløbet 215's enkelte portkredsløb være fremstillet ud fra et integreret digitalkredsløb af RCA type CD 2200 eller tilsvarende, i hvilket tilfælde de i fig. 2 viste klemmenumre vil svare til 5 klemmenumrene på det integrerede kredsløb som beskrevet i den ovennævnte Application Note, File No. 132.

Portkredsløbene 216 og 217 kan fremstilles af et enkelt integreret kredsløb af RCA type CD 2201 eller tilsvarende. I så fald svarer klemmenumrene til det inte-grerede kredsløb som beskrevet i ovenfor nævnte Application Note, File No. 132. Multivibratoren 218 kan fremstilles af et integreret digitalkredsløb af RCA type CD 2203 eller tilsvarende, i hvilke tilfælde de i fig. 2 viste klemmenumre svarer til klemmenumrene på det integrerede 15 kredsløb som beskrevet i den ovenfor nævnte Application Note, File No. 133.

Kredsløbet 70's port 215A får et signal tilført ved en indgangsklemme 1 fra udgangsklemmen 6 på det første tællerkredsløb 205 i frekvensdeleren 60. En klemme 2 på 20 porten 215A er forbundet med udgangsklemmen 6 på den fjerde tæller 208 i frekvensdeleren 60. Udgangsklemmen A og frekvensdeleren 60 er forbundet med en indgangsklemme 5 på porten 215A. Udgangsklemmen 6 på porten 215A er forbundet med en indgangsklemme 9 på porten 215B og med en 25 indgangsklemme 1 på multivibratoren 218. Ydre lodrette synkroniseringsimpulser fra trinet 26 føres til en indgangsklemme 10 på samtidighedsporten 216, og internt frembragte synkroniseringsimpulser fra klemmen A på delertælleren 60 føres til en indgangsklemme 9 på samtidigheds-30 porten 216C. Porten 216C's udgangsklemme 8 er forbundet med en inverterport 216D ved en indgangsklemme 13. Udgangs-klemmen 11 på porten 216D er forbundet med indgangsklemmen 11 på multivibratoren 218. Udgangsklemmen 6 på multivibratoren 218 er forbundet med indgangsklemmen på porten 35 216A.

143728 11 o

Lederen R2 fører tilbagestillingsimpulser fra impulsbreddedetektoren 80 til en inverter 217 ved en ind-gangsklemme 1. Udgangsklemmen 3 på porten 217 er forbundet med en indgangsklemme 1 på porten 216A og med ind-5 gangsklemmen 2 på multivibratoren 218. Udgangsklemmen 3 på porten 216A er forbundet med en indgangsklemme 10 på porten 215B. En udgangsklemme 8 på porten 215B er forbundet med indgangsklemmen 4 på en inverterende port 216B.

Lederen er ført fra udgangsklemmen 6 på porten 216B 10 for at levere tilbagestillingsimpulser til frekvensdele-ren 60.

Ved beskrivelse af trinet 70's funktion er det vigtigt at bemærke, at den internt frembragte, i fig. 3B viste synkroniseringsimpuls ved terminalen A fra frekvens-15 deleren 60 svarer til tidsintervallet fra den 512. taktimpuls fra oscillatoren 50 til den 525. taktimpuls, begge målt fra slutningen af tilbagestillingsperioden for trinet 60. Når den er i synkronisme med den ydre lodrette synkronisering, ligger denne tidsperiode på linie med 20 den lodrette synkroniseringsimpulsperiode for den ydre synkroniseringsimpuls fra synkroniseringsseparatoren 26.

I andre udførelsesformer behøver denne samtidighed ikke at være nødvendig.

Under funktion i synkronisme frembringer impulser 25 fra frekvensdeleren 60, der føres til indgangsklemmerne til porten 215A, ved udgangsklemmen 6 på porten 215A en impuls, der svarer til den 525. taktimpuls. Det ydre og indre synkroniseringssignal sammenlignes af sammenligningsporten 216C, der ved udgangsklemmen 8 frembringer en im-30 puls i det tidsinterval, hvor den indre og ydre synkroniseringsimpuls overlapper hinanden. Dette signal vil ført til multivibratoren 218's styreindgang 11 ved hjælp af inverterporten 216D hindre multivibratoren 218 i at blive trigget som følge af påføringen af den 525. taktimpuls 35 på indgangen 1. Fasesammenligningen mellem den indre og ydre synkronisering finder således kun effektivt sted i

O

12 143728 tidsintervallet for den 525. taktimpuls eller det indre synkroniseringsimpulsintervals 13. taktimpulsperiode. Dette er i fig. 3 vist ved det skraverede område af den bageste ende af den internt frembragte synkroniseringsim-5 puls. Hvis der er samtidighed mellem den indre og ydre synkronisering på dette tidspunkt, forbliver multivibratoren 218's udgang ved klemmen 6 på sin hvileværdi og frembringer ingen åbningsimpuls til aktivering af impulsbred-dedetektoren 80. Også porten 216A er spærret og forhindrer derved påføreisen af falske udløsninger fra impulsbredde-detektoren 80 til porten 215B. Deleren 60 tilbagestilles af den 525. taktimpuls, der er til stede på udgangsklemmen 6 på porten 215A, og som føres til lederen gennem portene 215B og 216B. Det bemærkes, at disse impulser vil 15 tilbagestille frekvensdelertælleren 60 for hver lodret afbøjningscyklus under tilstande i synkronisme eller ude af synkronisme. Denne tilbagestillingsimpuls er vist i fig.

3C.

Under forhold ude af synkronisme, hvor der ikke 20 er noget sammenfald mellem den indre og ydre lodrette synkronisering under det 525. taktimpulsinterval, vil det styrede indgangssignal, der føres til klemmen 11 på multi-vibratoren 218, være fraværende under denne impulsperiode, og multivibratoren 218 vil blive trigget af impulsen, der 25 føres til klemmen 1, for at frembringe et signal ved sin udgangsklemme 6. Dette signal tjener til at aktivere im-pulsbreddedetektoren 80, der virker til at fremkalde en tilbagestillingsimpuls i tidsmæssig forbindelse med ankomsten af den næst indkommende lodrette synkroniserings-30 impuls fra synkroniseringsseparatortrinet 26. Tilbagestil-lingsimpulsen fra trinet 60 føres til klemmen 1 på den inverterende port 217, og den resulterende tilbagestillingsimpuls, der er til stede ved porten 217's klemme 3, føres til porten 216A's indgangsklemme 1. Porten 216A er 35 ikke spærret i dette tidsrum, eftersom multivibratoren 218's udgangsklemme 6 ikke er i sin hviletilstand på tids- 13

O

14372$ punktet for ankomsten af tilbagestillingsimpulsens forreste kant. Tilbagestillingsimpulsen føres derfor gennem porten 216A til porten 215B's klemme 10 og føres gennem porten 215B og 216B for at tilbagestille frekvensdeleren 5 60 i fase med den eksternt påførte synkroniseringsimpuls.

Det ydre lodrette synkroniseringssignal er i fig.

3D vist ude af fase med den i fig. 3B viste interne synkroniseringsimpuls. Tilbagestillingsimpulsen, der frembringes af trinet 80, er vist i fig. 3E og tilbagestiller frekvensdeleren 60 for ved dennes udgangsklemme A at give et lodret signal i fase med den eksterne lodrette synkronisering. Tilbagestillingsimpulsen, der er til stede ved porten 217's klemme 3, føres også til klemmen 2 på multi-vibratoren 218 for at tilbagestille denne. Når først mul-15 tivibratoren 218 er tilbagestillet, er porten 216A atter spærret for at forhindre yderligere lodrette synkroniseringssignaler eller støj i at tilbagestilfe delertælleren 1. Efter denne beskrivelse af styrekredsløbet 70's funktion følger nu en beskrivelse af impulsbreddedetektoren 80.

20 Taktimpulser fra frekvensdeleren 60 er vist i fig. 3A og føres til en klemme 1 på et portkredsløb 219.

Porten 219 kan være fremstillet af et integreret digitalkredsløb, RCA type CD 2200 eller dettes tilsvarende, i hvilket tilfælde de i fig. 2 viste klemmenumre svarer til 25 klemmenumrene for det integrerede kredsløb som beskrevet i en tidligere nævnt Application Note. Yderligere føres der til porten 219 ved en klemme 4 fra synkroniseringsseparatortrinet 26 ydre synkroniseringssignaler, der er forstærket og klippet i trinet 26. Den eksterne lodrette 30 synkronisering fra separatoren 26 er vist i fig. 3D. Åbningssignalet fra trinet 70 føres til porten 219 ved dennes klemme 2. Et udgangssignal fra porten 219 uddrages ved klemmen 6, der er forbundet med en tæller 221, en tæller 222, en tæller 223 og en tæller 224 ved fælles ind-35 gangsklemmer 1 og 2 på hver tæller. Porten 219 er beregnet til kun at slippe taktimpulser igennem til udgangsklemmen

O

14 143728 6 under nærværelse af et åbningssignal ved indgangsklemmen 2 og et signal ved klemmen 4.

Tællerne 221-224 er ens integrerede digitalkredsløb, RCA type CD 2203. Klemmenumrene svarer til klemmerne 5 i den tidligere nævnte Application Note, der beskriver CD 2203. Multivibratorernes klemme 5 er forbundet indbyrdes og med en klemme 4 på porten 219. Tælleren 221 har en udgangsklemme 6 forbundet med en klemme 12 på porten 22OA og en klemme 4 på en port 220B. En anden udgangsklemme 9 10 på tælleren 221 er forbundet med indbyrdes forbundne indgangsklemmer 3 og 11 på tællerne 222 og 223. Udgangsklemmen 6 på tælleren 222 er forbundet med en klemme 10 på porten 220A. Udgangsklemmen 9 på tælleren 222 er forbundet med indbyrdes forbundne indgangsklemmer 4 og 12 på 15 tælleren 223. Udgangsklemmen 6 på tælleren 223 er forbundet med porten 220A's indgangsklemme 9 og med porten 220B's indgangsklemme 2. Tælleren 223's udgangsklemme 9 er forbundet med tælleren 224's indbyrdes forbundne indgangsklemmer 4 og 12. En udgangsklemme 6 på tælleren 224 er for-20 bundet med en indgangsklemme 1 på porten 220B. En tilbagestillingsimpuls, der fremkaldes ved porten 220B's udgangsklemme 6, føres til en port 217 i trinet 70 ved hjælp af en leder R2. Portene 220A og 220B kan være fremstillet af enkelte integrerede digitale kredsløb, RCA type CD 25 2200 eller tilsvarende. Fremstillet således svarer de nummererede klemmer på kredsløbet 220 til klemmerne som beskrevet i den tidligere nævnte RCA Application Note svarende til CD 2200.

Under funktion i synkronisme virker impulsbredde-30 detektoren 80 ikke, eftersom der ikke føres nogen åbningsimpuls til porten 219's klemme 2 fra styrekredsløbet 70.

Under funktion ude af synkronisme modtager porten 219 imidlertid en åbningsimpuls ved sin terminal 2 og lukker taktimpulser, der føres til dens terminal 1, igennem under 35 varigheden af synkroniseringsimpulsen, der føres til trinet 26 til dens klemme 4. Tællerne 221-224 er multivibra-

O

15 143728 tcrer, der hver især deler signalerne, der føres til deres indgange, med to. Toget af taktimpulser, der føres til deres indgange, frembringer ved deres udgangsklemmer signaler, der styret i kredsløbet 220 kun frembringer en til-^ bageføringsimpuls, når porten 219 er passeret af 13 taktimpulser. Porten 220B frembringer kun en tilbagestillingsimpuls ved sin klemme 6, når tællerne 221, 223 og 224 har den rette udgangstilstand ved klemmen 6 på hvert trin, og tælleren 222 har sin klemme 9 i en forud bestemt tilstand.

10 Disse forhold vil kun eksistere, hvis 13 taktimpulser, svarende til varigheden af den lodrette synkroniseringsimpuls fra trinet 26, har passeret gennem porten 219.

Tilbagestillingsimpulsen på lederen R2 er vist i fig. 3E. Dens forreste kant ligger på linie med den for-15 reste kant af den 13. taktimpuls gennem porten 219, der optræder ved slutningen af den lodrette synkroniseringsimpulsperiode som vist i fig. 3D og 3E. Taktimpulserne i fig. 3A svarer til figurerne 3B og 3E. Bredden af tilbagestillingsimpulsen er forholdsvis lille, 0,5 mikrosekunder, 20 eftersom den som ovenfor beskrevet tilbagestiller tællerne 221-224 og derved fører porten 220B's klemme 6 tilbage til sin hviletilstand.

Claims (4)

1. Lodret synkroniseringskredsløb for fjernsynsmodtagere og med en signalgenerator (55,60), der leverer lodret-frekvente styresignaler for det lodrette afbøj- 5 ningstrin, hvilken signalgenerator ved hjælp af en fasesammenligningskreds (70), der indeholder en impulsbredde-detektor (80), synkroniseres med de af synkroniseringsseparatoren leverede lodrette synkroniseringsimpulser, kendetegnet ved 10 a) en sådan indretning, at der til impulsbreddedetektoren (80), foruden de lodrette synkroniseringsimpulser, føres et udgangssignal fra fasesammenligningskredsen (70), hvilket udgangssignal kun frembringes ved faseafvigelser mellem de lodrette synkroniseringsimpulser og styre- 15 signalerne, og b) at impulsbreddedetektoren (80) er således indrettet, at den kun ved tilførsel af det nævnte udgangssignal og ved en bestemt bredde (6,5 H) på de tilførte lodrette synkroniseringsimpulser leverer et synkroniseringssig- 20 nal (på lederen I^) til fasesynkroniseringen af sig nalgeneratoren (55,60).

2. Kredsløb ifølge krav 1 og hvori signalgeneratoren består af en oscillator (55) med en efterfølgende frekvensdeler (60), kendetegnet ved, at frek- 25 vensdeleren (60) er således indrettet, at den af synkroniseringssignalet tilbagestilles til en forud bestemt begyndelsestilstand for dens dele-trin.

3. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fasesammenligningskredsen (70) indeholder en sarn- 30 tidighedskreds (2160 og en heraf styret multivibrator (218), som frembringer det til impulsbreddedetektoren (80) leverede udgangssignal.

4. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved en sådan indretning, at synkroniseringssignalet ud- 35 gøres af udgangssignalet (på lederen R2) fra en samtidig- hedskreds (220B) , der indgår i impulsbreddedetektoren (80).