DK148715B - Fladt tekstilmateriale og anvendelse af et saadant materiale - Google Patents

Description

148715

Opfindelsen angår et fladt tekstilmateriale af den art, der består af eller indeholder et nålet, ikke-vævet fiberlag med uensartet overflade og anvendelse af et sådant materiale.

Ved de fleste kendte flade nålede uvævede stoffer foreligger 5 en ensartet fiberfordeling af det opløste fibermateriale samt en ønsket kohæsion af fiberlaget, hvilket giver gunstige forhold ved nåleprocessen. De kendte flade legemer har derfor en ensartet overflade, og fiberorienteringen svarer til det færdige produkts ønskede anisotro-piegenskaber (f.eks. R. Krema, Nonwoven Textiles SNTL Publishers of 10 Technical Literature, Prague, 1962, in coedition with Textile Trade Press, Manchester 1967, side 43 eller R. Krcma, Handbuch der Textil-verbundstoffe, Deutscher Fachverlag GmbH., Frankfurt/Main, side 167, 1970). En opbygning af fiberlaget, f.eks. af fiberfnug, er ganske vist mulig, men giver på grund af det flade tværsnit ingen tilstrækkelig 15 strukturdannende forhøjninger og fordybninger i fiberlagets overflade.

De kendte nålede flade legemer imødekommer derfor kun i begrænset omfang ønsket om f.eks. en visuelt henholdsvis optisk interessant eller teknisk uensartet form.

Ønsker man at tilvejebringe en struktureret overflade, kan 20 fibre, som er lagt i et lag, ved særlige nåleprocesser under løkkedannelse oprettes vinkelret på lagets flade, eller fiberlaget struktureres under særlig anbringelse og krympning af krympefibre (f.eks. CH-PS 529.247). Endvidere kan farvevirkninger som bekendt opnås ved anvendelse af farvede fiberfnug, ved blanding af fiberflor af forskellig 25 farve, ved tilbagenåling af et fiberlag af anden farve eller lignende.

Skønt disse produkter har visse fordele fremfor nålefilt, der er fremstillet på anden måde, er deres fremstilling betydeligt dyrere. Endvidere bærer disse produkter også samme ufordelagtige præg som alle typer nålefilt og giver derfor på grund af deres store fibertæthed ikke den 30 ønskede boligkomfort, f.eks. ved anvendelse som gulvbelægning. Af samme grund kommer nålefilt praktisk taget ikke i betragtning til anvendelse f.eks. som sengetæpper og beklædning.

Der kendes også nålede gulvtæpper, hvor spundne uldgarner lægges parallelt med hinanden på et bærelegeme og ved niling fastgøres 35 til dette under påfølgende klæbning med et bindemiddei. På grund af de snoede forholdsvis tykke garner fås ganske vist en god indbyrdes binding mellem uldfibrene, således at der kræves en mindre heftig nåling end sædvanlig og samtidig bibeholdes en forholdsvis god fiberstruktur. Imidlertid er de høje fremstillingsomkostninger samt f.eks. en 2 U8715 begrænsning med hensyn til tykkelsen, farven eller mønstringen, en ulempe. En særlig ulempe er, at hver uregelmæssighed mellem de parallelt lagte garnrækker er stærkt iøjnefaldende. Sådanne garner kan naturligvis heller ikke blandes med andre, f.eks. løse fiberlag, til 5 opnåelse af en mønstring.

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe et fladt tekstilmateriale af den indledningsvis nævnte art, ved hvilket ulemperne ved de hidtil kendte flade tekstilmaterialer er eliminerede, og ved hvilket der f.eks. uden en varme- eller trykbehandling eller andre på 10 fiberlagets fibermateriale indvirkende foranstaltninger fås en f.eks. mønsterbunden behagelig overflade, der på enkel måde, f.eks. strukturelt eller farvemæssigt, kan udformes med ønsket mønster, og hvilket tekstilmateriale har et stort anvendelsesområde.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at det nålede 15 ikke-vævede fiberlag indeholder fra hinanden afgrænsede fra kugle- til ormformede fiberansamlinger, der er dannet ved sammenrulning af fibre med en længde på mindst 15 mm og er stabiliseret ved nålingsprocessen enten ved hjælp af egne af fiberansamlingerne udtrukne fibre eller ved hjælp af andre fibre, der trænger ind i fiberansamlingerne.

20 Med udgangspunkt i den erkendelse, at snoede garner som følge af deres forstabilisering kræver en mindre omfattende stabilisering ved nåling end løse fibre men til gengæld er et dyrt produkt, som er vanskeligt at dosere og vanskeligt at kombinere, foreslås her som de væsentlige grundlag for produktet ifølge opfindelsen de ved sammen-25 rulning af fibre dannede fiberansamlinger eller legemer, der i det følgende kort betegnes som fiberansamlinger. På grund af deres struktur er fiberansamlingerne i modsætning dels til fibre eller fiberfnug og dels til garner bedre egnede til uddrysning eller udstrøning, hvorved f.eks. processen ved kombination og lægning af fiberansamlingerne i 30 fiberlaget lettes væsentligt eller endog først muliggøres. Disse fiberansamlinger kan enten være kugleformede eller kugleagtige og altså også være aflange eller af langstrakt form og har derfor fortrinsvis som et garn et i det væsentlige rundt tværsnit. Ved et forhold mellem længde og bredde på f.eks. ca. 1 : 1 er fiberansamlingen tilnærmelsesvis eller 35 helt rund, medens den ved et forhold mellem bredde og længde på f.eks. ca. 1 : 2 er tilnærmelsesvis oval og ved et forhold mellem bredde og længde på f.eks. ca. 1 : 3 til 1 : 5 kan være tilnærmelsesvis ormformet. Den kan også have en cylindrisk form. Sådanne ansamlinger af f.eks. mange arter af tekstilfibre er ved blanding og nedlægning i 148715 3 lag nemme at håndtere på grund af deres evne til at trille og blive udstrøet. Fiberansamlingerne indeholder f.eks. enkelte fibre af endelig længde, og formen og det runde tværsnit fremkommer ved, at fibrene er indviklede i hinanden f.eks. sammenslyngede eller sammenrullede.

5 Fiberansamlingerne kan dog også indeholde stykker af skruelinieformet sammen spundne fibre, der er viklede ind i hinanden. Der kendes allerede fiberansamlinger (DE-OS 2.811.004), i hvilke de individuelle fibre, som ikke er sammensnoede, er viklede ind i hinanden. Disse består af små klumper af korte fibre eller garnstykker, der er viklede ind i 10 hinanden, og er egnede som tætnings-eller polstringsmateriale. Til opnåelse af en tilstrækkelig sammenfiltring er en ansamling af et stort antal fiberstykker uønsket. Sammenf iltrede fibre danner imidlertid som bekendt en uensartet masse, som ikke kan redes ud, henholdsvis et virvar af fibre, som krydser hinanden, og ligger med stor tæthed 15 (Jaumann, Neues grosses Handbuch der Textilkunde, Fachbuchverlag

Dr. Pfannenberg & Co., Giessen, 1956, 2. Auflage, siderne 689 - 693), 3 3 hvor tætheden er større end 0,1 g/cm , f.eks. op til o,6 g/cm . (Handbuch fur Textilingenieure und Textilpraktiker, Fachteil T 14, E. Wagner, Mechanisch-Technologische Textilpriifungen, Dr. Spohr - Verlang, 20 Wupperthal-Elberfeld, 1966, 8. Auflage, side 293). Produkter, der fremstilles af sammenfiltrede fibre, har derfor som bekendt også et hårdt greb (Fischer-Bobsin, Lexikon Textilveredlung und Grenzgebiete,

Verlag Fischer-Bobsin, Diilmen-Daldrup, 1960, 2. Auflage, siderne 694-695). De kendte små fiberklumper kan kun ved hjælp af bindemiddel 25 fastgøres til hinanden eller til et andet materiale, f.eks. til et bærelegeme. Navnlig på grund af de korte fiberlængder på 3 mm er de kun anvendelige i begrænset omfang svarende til deres tætte struktur. De kan således ikke anvendes til flade tekstilprodukter, dersom disse skal have lille hårdhed og tæthed, eller dersom disse f.eks. til fremstilling 30 af flade tekstil stoffer på grund af deres struktur kræver en videre forarbejdning med bindemiddelfri fiksering.

Der kendes endvidere kugleformede fibersammenklumpninger med en diameter på 5 mm (DE-PS 12 83 084 henholdsvis FR-PS 14-22-835, DE-AS 15 61 625 eller BE-PS 682 175), hvor træfibre blot er lagt mod 35 hinanden, og som fremstilles af en vandig suspension, der for at undgå opløsning holdes i svag turbulens i et tidsrum på flere timer. De fra suspensionen udskilte og tørrede fiberkugler har en tæthed på 0,02-1 og svarer i deres størrelse til fiberlængden på 0,2-15 mm. På grund af kuglestørrelsens afhængighed af fiberlængden bestemmes opbygningen af 148715 4 kuglerne af de mod hinanden lagte fibre og er begrænset til anvendelse af et udvalgt fibermateriale. Sådanne fiberansamlinger er navnlig på grund af de korte fibre og anvendelsen af bindemidler kun egnede til fremstilling af bygningsplader, formlegemer eller papir.

5 Også de fra beskrivelsen til fransk patent nr. 898.980 kendte brændbare fiberansamlinger er opbyggede af sammenfiltrede fibre og er derfor ligeledes heller ikke i besiddelse af egenskaber, der gør dem egnede til anden anvendelse end som brændsel.

Fiberansamlingerne i det flade tekstilprodukt ifølge opfindel-10 sen har derimod usammenfiltrede fibre, f.eks. med en tæthed, der tillader nåling, og en struktur, ved hvilken fibrene som følge af en tilstrækkelig længde, der er mindst I5 mm, kan være anbragt på en sådan måde, at de i det væsentlige følger fiberansamlingens krumning henholdsvis kan foreligge i en til denne svarende orientering, således 15 at de er indviklede i hinanden. Som følge af tætheden, der tillader bearbejdning ved nåling, kan fiberlaget i det flade tekstilprodukt ifølge opfindelsen ikke blot være stabiliseret ved nåling men også ved maskedannelse.

Disse og andre egenskaber ved de her omhandlede fiberan-20 samlinger er desuden beskrevet i beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 87/80, og til nærmere forklaring af fiberansamlingerne henvises derfor til denne danske patentansøgning.

Ved det flade tekstilprodukt ifølge opfindelsen kan fiberansamlingerne derfor betegnes som kinetisk selvstændige dele, der giver 25 den uensartede overflade, som efter ønske kan være mønstret, f.eks. noppeagtigt struktureret, eller have forskellige farver. På grund af fibrenes indbyrdes sammenslyngning fastholdes disse i fiberansamlingerne og får f.eks. en ønsket indbyrdes forfiksering på lignende måde som f.eks. ved et sædvanligt løst snoet fibergarn, således at stabiliseringen 30 eller fikseringen ved hjælp af nålingen, dersom det ønskes, kan være mindre intensiv, og produktet derved får en større endelig tykkelse og elasticitet, og strukturen bedre kan bibeholdes. På grund af de i hinanden indviklede fibre ligger disse i en tilstrækkelig løs struktur til, at fiberansamlingerne f.eks. er aktivt nålingsdygtige. Fiberlaget kan 35 derfor på fordelagtig måde være nålestingfæstet ved hjælp af egne fibre. Det kan dog også være passivt nålet, d.v.s. at nålingsfibre kan være ført eller trukket gennem fiberansamlingerne eller indført i disse.

Hver fiberansamling danner et legeme med afgrænsede dimensioner og en lukket struktur med ikke-parallelle fibre, der ligger på en 148715 5 sådan mide i fiberansamlingen, at de med deres ender fastholdes i det indre af fiberansamlingen og derved er sikrede mod at falde ud. Fiberansamlingerne har derfor trods deres aktive nålingsdygtighed en større evne til at holde sammen og dermed f.eks. en større trækstyrke og 5 slidstyrke end en kendt ikke-snoet fibermasse, som f.eks. et fiberfnug, hvor overfladen har udragende fibre, som ikke er sikrede mod udtrækning.

Ved nålingsfibre skal i det følgende ikke blot forstås sådanne aktivt eller passivt bundne nålingsfibre, som forekommer ved nåling ved TO non-woven varer, f.eks. ved fiberflor eller flortøjer, men også sådanne, som forekommer ved maskedannelse. Fiberansamlingerne kan dog også være sammensyet, f.eks. ved en mangenålsteknik, hvorfor der også ved nålingsfibre skal forstås fibre af sytråde eller sytrådene selv.

Alt efter den ønskede mønstring og/eller form af fiberansam-15 lingerne kan disse foreligge i en mængde på ca. 10-100 vægtprocent regnet i forhold til fiberiagets totalvægt. Alt efter den anvendte fiberart og/eller mængde eller den ønskede mønstring kan de runde fiberansamlinger have en diameter på 3-50 mm. De ormformede fiberansamlinger kan have en tykkelse på ca. 3-50 mm og en længde på f.eks.

20 9-150 mm. Størrelsen henholdsvis tykkelsen af de enkelte fiberansam linger afhænger f.eks. foruden af fiberfinheden, fiberbeskaffenheden og fiberlængden også af mængden af de i hinanden indviklede fibre. I ikke-nålet tilstand kan fibertætheden i løst nedlagte fiberansamlinger f.eks. være 0,01-0,1 g/cm^.

25 Det flade tekstil produkt ifølge opfindelsen har således for trinsvis nye egenskaber, der f.eks. afhænger af arten, tætheden og nålingen af fiberansamlingerne. Fiberansamlingerne kan være af ens eller af forskellig beskaffenhed. Hver fiberansamling kan indeholde samme art fibre eller blandinger af fibre eller have en eller flere far-30 ver. Fiberansamlingernes fibre kan fordelagtigt være af forskellig længde, og de kan derfor indeholde korte fibre eller fibre f.eks. fra affaldsgarner, d.v.s. af forskellig art og farve. Der kan anvendes naturfibre, såsom bomulds-, uld- eller dyrehårfibre eller syntetiske fibre eller en blanding af disse. Texturerede, f.eks. krusede, fibre 35 kan give eh ekstra strukturering og fyldighed. Stapellængderne kan vælges efter ønske inden for fremstillingsmulighedernes rammer og ligger f.eks. ved 40-120 mm. Fibertitrene kan ligge mellem ca. 3 dtex og 100 dtex fortrinsvis mellem 6 og 40 dtex, og det kan være fordelagtigt, f.eks. af hensyn til en ønsket strukturering, at iblande en 148715 6 andel grovfibre.

Det kan være fordelagtigt at lægge fiberansamling ved siden af fiberansamling. Derved kan der dannes et etlaget legeme og dermed en etlaget tekstil konstruktion, som f.eks. har en tykkelse, der svarer 5 til tykkelsen af fiberansamlingen efter nålingen. Der kan dog også foreligge oven på hinanden lagte fiberansamlinger, således at der kan dannes et tilsvarende tykkere fiberlag, og fiberansamlingerne kan have forskellig størrelse eller diameter, og f.eks. kan fiberansamlinger med forskellig størrelse blandes med hinanden. Fiberlaget kan bestå af et 10 lag af fiberansamlinger med stor diameter og et derpå lagt lag af fiberansamlinger med mindre diameter, og begge lagene kan være fikserede ved nåling.

Ifølge yderligere en udførelsesform kan fiberansamlingerne i fiberlaget også foreligge blandede med et fibermateriale, f.eks. samme 15 materiale, af hvilket fiberansamlingerne er fremstillede, men dog af anden form, f.eks. med aflange fiberstykker, fiberfnug eller fibrene selv eller være indlejrede deri, dersom dette f.eks. til opnåelse af en særlig god fiksering, mønstring eller udfyldning af mellemrummene mellem fiberansamlingerne er ønsket. En blanding af fiberansamlinger 20 med et andet fibermateriale kan ved anvendelse af tekstilproduktet ifølge opfindelsen, f.eks. til yderbeklædning, være fordelagtigt.

Tekstil produktets fiberlag kan dog også være nålet til et bærelag, således at fiberansamlingerne er fastgjorte til dette.

Fiberansamlingerne kan imidlertid særligt hensigtsmæssigt 25 være løst nedlagte på bærelaget og forbundet med dette ved hjælp af nåling. Bærelaget kan være en formstoffolie, gitterfolie, et net, et væv, en strikket vare, flortøjer, papir, pap eller et lignende materiale, der er passivt nålingsdygtigt, d.v.s. ikke selv indeholder fibre, der kan trækkes ud af materialet og anvendes som nålingsfibre, men hertil skal 30 have tilført fibre fra andre kilder. Ifølge yderligere en udførelsesform kan bærelaget imidlertid også være et aktivt nålingsdygtigt fladt materiale, således at det flade tekstilmateriale yderligere kan nåles ved tilbagenåling fra det nåledygtige bærelag. Endvidere kan der oven på fiberlaget med fiberansamlingerne være fastgjort et lag af et andet 35 materiale af en anden konstruktion end fiberansamlingerne og f.eks. består af tekstilfibre eller er af ikke-tekstil beskaffenhed eller sammensætning, f.eks. af samme art som bærelaget, og som kan være forbundet med dette ved nåling. Ved hjælp af dæklaget kan en beskadigelse på grund af en for stærk aktiv nåling af for stærkt forfikse- 148715 7 rede fiberansamlinger undgås. Faren for beskadigelse af fiberansamlingerne kan imidlertid også undgås ved den allerede beskrevne blanding af disse med et andet fibermateriale.

Fiberlaget indeholder fortrinsvis fiberansamlingerne over det 5 flade tekstil produkts fulde udstrækning. Fiberansamlingerne kan dog også være anbragte mønstermæssigt over kun en del af det flade tekstilprodukts udstrækning. På denne måde kan der tilvejebringes flade tekstil produkter med en hvilken som helst ønsket struktur, beskaffenhed og udseende, og f.eks. fås en æstetisk mønstring. Det flade teks-10 tilprodukt ifølge opfindelsen kan anvendes som tekstilstof, f.eks. til gulv- eller vægbeklædning, som sengetæpper, som beklædningsstoffer, som dekorationsstoffer eller tekstile møbelstoffer, f.eks. til betrækning af polstrede møbler samt endvidere til isolationsformål. Fiberansamlingerne kan fremstilles ved, at man mellem fingrene sammenfiltrer eller 15 sammentrykker fibre til kugler eller aflange stykker. Tekniske fremgangsmåder til fremstilling af sådanne fiberansamlinger kendes f.eks. fra det nævnte DE-OS 2.811.004.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning til de pi tegningen anskueliggjorte udførelseseksempler.

20 På tegningen viser: fig. 1 et skematisk perspektivisk billede af tekstilmateria-materialet ifølge opfindelsen i snit, fig. 2 et skematisk billede af tekstilmaterialet med et bærelag set i snit, 25 fig. 3 en del af det i fig. 2 viste tekstilmateriale set i pil retningen C, fig. 4 en del af fig. 2 i større målestok inden nålingen, fig. 5 et perspektivisk billede af et snit gennem et an det tekstilmateriale ifølge opfindelsen, 30 fig. 6 en del af det i fig. 5 viste tekstilmaeriale set i pil retningen D, fig. 7 et perspektivisk billede af et snit gennem yderligere et tekstilmateriale ifølge opfindelsen, fig. 8 et skematisk billede af et snit gennem endnu et 35 tekstilmateriale ifølge opfindelsen, og fig. 9 et skematisk billede af et snit gennem en fiberansamling.

Et fladt tekstilmateriale 1 består som vist i fig. 1 af et ikke-vævet fiberlag, der indeholder individuelle fiberansamlinger 3.

148715 8

Hver fiberansamling 3 er opbygget af fibre 4, der er sfærisk viklede ind i hinanden f.eks. sammenslyngede eller sammenrullede i en klump. Fiberansamlingerne 3 udgøres siledes af fra hinanden afgrænsede runde legemer 3a, af hvilke fiberlaget 2 er opbygget. Fiberansamlingerne 3a 5 og dermed også fiberlaget 2 er nålet og fikseret ved hjælp af holdefibre 5, som stammer fra fiberansamlingerne 3a. De nilingsdygtige fibre 4 kan derfor ved hjælp af sådanne nåle, som anvendes til fiksering af flade tekstil konstruktioner i nilefiltteknikken, uden større modstand og uden væsentlig ødelæggelse af fiberlaget og uden særlig slid af nålene 10 gribes og føres i retningen vinkelret på fiberlaget 2's plan og gennem fiberansamlingerne 3a. Som det ses i fig. 1, består det flade tekstilprodukt 1 alene af det af fiberansamlingerne 3a opbyggede fiberlag 2, hvor fiberansamlingerne 3a fortrinsvis har ensartet form og i det væsentlige ens dimensioner, således at det flade tekstilprodukt har en tykkelse A

15 svarende til diameteren B af den enkelte nålede fiberansamling 3a.

Fikseringen kan imidlertid også ske ved hjælp af anden egnet nåling, f.eks. ved Maliwatt-, Malimo- eller Malipolteknikken. På grund af fiberansamlingerne 3a har det flade tekstilprodukt 1 en uensartet, f.eks. noppeagtig, struktureret overflade 6. Om påkrævet eller ønsket kan 20 fiberlagene 2 eller eventuelle udragende eller udstikkende holdefibre 5 yderligere fikseres ved hjælp af et bindemiddel (ikke vist), f.eks. ved gennemvædning med dette og påfølgende tørring.

Som fig. 2 og 3 viser, er der tale om et af fiberansamlinger 8, der er dannet ved sammenrulning af fibre, bestående ikke-vævet 25 fiberlag 7, som derfor har en uens f.eks. struktureret overflade 11.

Ved hjælp af stingfæstede holdefibre 10, der kan stamme fra fiberansamlingerne 8, er fiberlaget 7 forbundet med et bærelag 12, f.eks. et florstof, således at der foreligger en flad tekstilvare 13.

Som fig. 4 viser, har fiberansamlingerne 8 en rund form, når 30 de er nedlagt og endnu ikke er nålede. Ved nålingen trykkes de runde fiberansamlinger flade (fig. 2), hvilket f.eks. afhænger af den kraft eller heftighed, hvormed nilingen foretages eller af fiberansamlingernes fyldighed. Ved hjælp af nålingen kan også fås en indsnøring, således at der kan foreligge en originel struktur, som f.eks. ikke kan opnås med 35 todimensionale fladt udlagte fibre.

Det i fig. 5 og 6 viste fiberlag 14 er et ikke-vævet fiberlag, som indeholder ormformede fiberansamlinger 15 af forskellig størrelse af sammenslyngede fibre 16. Fiberansamlingerne 15 er ved hjælp af holdefibre 17 nålet og fastgjort til et bærelag 18, således at der er tilveje- 148715 9 bragt et fladt tekstilmateriale 19. Pi grund af fiberansamlingernes forskellige størrelse og form er der opnået en uensartet overflade med særlig udpræget struktur.

Det i fig. 7 viste fiberlag 21 indeholder fordelt anbragte kug-5 legarner 22 af sammenslyngede fibre 23. Fiberansamlingerne 22 er indlejrede i et fibermateriale 24, der udfylder mellemrummene 25 mellem fiberansamlingerne 22 og sammen med disse danner fiberlaget 21. fiberansamlingerne 22 er forbundne med bærelaget 27. Fiberlaget 21 med fibergarnerne 22, fibermaterialet 24 og dæklaget 28 danner sammen med -jO bærelaget 27 også her et fladt tekstilmateriale med en f.eks. mønstret overflade.

Som fig. 8 viser, indeholder et fiberlag 30 oven på hinanden lagte fiberansamlinger 31 og 31a af forskellig størrelse, der ved hjælp af holdefibre 32 ved nåling er forbundet med et bærelag 33. Dette flade 15 tekstilmateriale 34 har en udpræget struktureret overflade. 35.

Fiberansamlingerne kan også indeholde fibre, som kan krympe, således at fiberansamlingerne både kan krympe i forhold til hinanden og i forhold til en underbund, d.v.s. et bærelag. Der optræder herunder ingen breddespring, idet krympningen ikke har nogen ind-20 virkning på varens bredde. Fig. 9 viser opbygningen af en fiberansamling 36 af enkelte sammenslyngede fibre 37. Fibrene 37 er løst sammenslyngede, idet deres ender 38 er slynget løst om andre fibre 37 henholdsvis rullet rundt om disse, hvorved de fastholdes i fiberansamlingen. Man ser, at fiberansamlingen her har kugleform.

25 Fibrene 37 foreligger usammenfiltrede som følge af mindre eller større luftrum 39, hvis dimensioner er væsentligt større end fibertykkelsen, og er således i det væsentlige adskilte fra hinanden.

Fibrene har en længde på mindst 15 mm og står kun i berøring med hinanden ved deres løse sammenslyngning. De løst sammenslyngede fibre 30 37 danner derfor en sådan struktur, at de enkeltvis og uden særlig modstand, og uden at firberansamlingen 36 adskilles, kan trækkes ud af dette. Fiberansamlingen har derfor en lille tæthed og er nålingsdygtigt og kan f.eks. have en sådan fyldighed, at den lader sig sammentrykke, uden at der kræves større kræfter. På grund af de sammenslyngede 35 eller i hinanden indviklede fibre 37 har fiberansamlingen 36 en tredimensional form og en sådan elasticitet, at den efter aflastning i det væsentlige eller helt atter kan antage sin oprindelige form. Dette kan ikke opnås ved f.eks. fladt udlagte fibre, d.v.s. ved todimensionale konstruktioner eller ved snoede garner med deres som følge af sno- 148715 10 ningen tæt mod hinanden liggende og derfor med stor tæthed foreliggende fibre. I modsætning til garner fås der hér en mekanisk fiksering alene ved hjælp af sammenslyngningen eller sammenrulningen, hvorhos denne sammenslyngning er si kraftig, at den forhindrer, at fiberan-5 samlingen adskilles. Sammenslyngningen kan forbedres ved hjælp af krusede fibre, f.eks. under anvendelse af 40% polypropylenfibre.

Fiberansamlingerne af de i hinanden indviklede fibre, således som de foreligger i den flade tekstilvare ifølge opfindelsen, har helt andre egenskaber end de allerede beskrevne kendte hårde konstruk-10 tioner af sammenfiltrede korte fibre, som på grund af deres fiberlængde pi 3 mm ikke kan gribes, d.v.s. ikke er nåledygtige. Fiberansamlingerne i den flade tekstilvare ifølge opfindelsen kan heller ikke sammenlignes med nopper eller neps (fibersammenfiltringer), der som bekendt består af et virvar af sammenslyngede fibre, der er trukket sammen i 15 en knude (P. Bottcher, Textiltechnik, VEB Fachbuchverlag, Leipzig, 1970, siderne 750 og 758). Disse er derfor ligeledes hårde legemer med stor tæthed bestående af sammenfiltrede fibre og kan derfor heller ikke anvendes i den flade tekstilvare ifølge opfindelsen. Neps er desuden et utilsigtet eller uønsket fejlprodukt og har en størrelse på mindre end 3 20 mm, d.v.s. at neps allerede af denne grund ikke er nålingsdygtige, og de indeholder f.eks. kun 10 enkeltfibre. Fiberansamlingen i det flade tekstilmateriale ifølge opfindelsen er derimod opbygget af f.eks. væsentligt flere end 10 enkeltfibre.

Fiberansamlingen kan være forfikseret inden dets anvendelse j 25 den flade tekstilvare. Hertil kan uldfibres naturlige filtringsevne udnyttes, hvorved fiberansamlingen under bibeholdelse af dets nålingsdygtige tæthed og foruden den sfæriske sammenslyngning af fibre kan få en ekstra styrke. Fiberansamlingen kan endvidere gennemvædes eller overtrækkes med et bindemiddel.. Herunder er fiberansamlingens løse 30 struktur en fordel, idet bindemidlet kan komme i berøring med enkeltfibrenes overflade og trænge helt ind i fiberansamlingen, hvilket f.eks. også gælder for farvemidler. Ved f.eks. nopper eller neps samt endvidere ved garner er enkeltfibrenes overflade dækket af de tilstødende fibre og er således ikke tilgængelige for et bindemiddel på samme 35 måde som ved fiberansamlingen.

I det følgende skema> der angiver eksempler på fiberan. samlinger til brug Ved fremstilling af tekstilmaterialet ifølge opfindelsen, er diameteren af ansamlingen, fiberværdierne og nålingsbetingelserne angivet for forskellige fiberarter.

148715 11 PP Uld PP/Uld

Diameter af fiberansamlingerne 5-15 mm 5-10 mm 5-15 mm 5 Stapel længde 90 mm 60 mm 60 / 90 mm dtex 17 3-45 17/3-45

Nilingstæthed pr. cm^ 100 64 126 Nålingsdybde i mm 20 25 20

Nil nr. 30 30 30 10 PP = Polypropylen Nålingsbetingelserne er f.eks. kun en parameter i en række betingelser, der f.eks. bestemmes af de kvalitative krav, som fiberan-15 samlingerne henholdsvis den flade tekstil konstruktion skal opfylde. Nålingstæthederne henholdsvis stingtæthederne kan holdes ens for forskellige størrelser og fiberarter af fiberansamlingerne. Stingtætheden kan dog også reduceres med 25-50%, dersom dette pi grund af fiberansamlingernes størrelse, fibertype eller lignende er fordelagtigt, idet der 20 allerede er opnået en forsammenfletning af fibrene som følge af disses indbyrdes sammenslyngning i fiberansamlingen. Fiberansamlingens diameter, d.v.s. dens størrelse, er f.eks. uafhængig af fiberlængden.

Således kan der med samme fiberlængde fremstilles fiberansamlinger med en diameter på 4 mm og fiberansamlinger med en diameter på 25 mm.

25 Fiberansamlingens størrelse kan endvidere være afhængig af fiberfinheden, en krusning af de anvendte fibre eller deres E-modul.

På grund af fiberansamlingernes risle- og trilleevne kan et stort antal fiberansamlinger påføres i vilkårlig fordeling, f.eks. uordnet eller statistisk fordelt, i et eneste lag eller i flere lag oven på hinan-30 den. IVlan kan således fremstille et fiberlag med en passende overfladestruktur, f.eks. visuelt indtryk. Der kan dog også foretages en doseret, d.v.s. ordnet påføring af et stort antal fiberansamlinger med en ønsket forudbestemt anbringelse af fiberansamlingerne, f.eks. i et mønster, rækkeformet, i felter eller lignende. Ved ordnet påføring kan 35 det i form af fiberansamlingerne foreliggende fibermateriale på overraskende mide doseres på ønsket måde, f.eks. til en nåling. Fibermaterialet kan derfor nøjagtigt på et ønsket sted af et fiberlag, der skal fremstilles, nedlægges og fikseres eller fastgøres på et bærelag. Anbringelsen kan ske i f.eks. parallelle rækker f.eks. med i forhold til hinan- 148715 12 den forskudte fiberansamlinger/ hvilket ved fiberkonstruktioner af anden form om overhovedet muligt da kun har kunnet gennemføres på kompliceret måde. Således kan f.eks. dannes strukturer, der minder om vævet stof. Der kan imidlertid også først nedlægges et lag af fiber-5 ansamlinger med større diameter, hvorefter de mellem de større fiberan-samiinger beliggende mellemrum doseret kan udfyldes med mindre fiberansamlinger.

Claims (11)

148715 Pate. ntkrav.

1. Fladt tekstilmateriale af den art, der består af eller indeholder et nålet ikke-vævet fiberlag med uensartet overflade, k e n - 5 detegnet ved, at det nålede ikke-vævede fiberlag indeholder fra hinanden afgrænsede fra kugle- til ormformede fiberansamlinger, der er dannet ved sammenrulning af fibre med en længde på mindst 15 mm og er stabiliseret ved nålingsprocessen enten ved hjælp af egne af fiberansamlingerne udtrukne fibre eller ved hjælp af andre fibre, der trænger 10 ind i fiberansamlingerne.

2. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fiberlaget har en tykkelse, der svarer til tykkelsen af en fiberansamling.

3. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1, kendetegnet 15 ved, at fiberansamlingerne har ens eller fra hinanden afvigende beskaffenhed, f.eks. i størrelse, farve, form, eller fiberart.

4. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fiberlaget i det væsentlige består af de kugle- til ormformede fiberansamlinger.

5. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fiberansamlingerne er nålede til et bærelag.

6. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 5, kendetegnet ved, at bærelaget er et fladt legeme, såsom formstoffolie, gitterfolie, net, væv, non-woven vare, papir, eller pap, der er nålet ved hjælp af 25 deri indtrængende fibre.

7. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 5, kendetegnet ved, at bærelaget, som indeholder tekstilfibre, er nålet ved hjælp af egne deraf udtrukne fibre.

8. Fladt tekstilmateriale ifølge et hvilket som helst af kravene 30 1-7, kendetegnet ved, at fiberansamlingerne indeholder na turlige fibre, f.eks. bomulds-, uld- eller dyrehårfibre eller syntetiske fibre eller en blanding af disse.

9. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1 eller 8, kendetegnet ved, at fiberansamlingerne indeholder krusede syntetiske fibre.

10. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der oven over fiberlaget med fiberansamlingerne befinder sig et dæklag, der er forbundet med fiberlaget, fortrinsvis ved nåling.

11. Fladt tekstilmateriale ifølge krav 10, kendetegnet ved, at dæklaget indeholder tekstilfibre.