DK143182B - Drivskive til et hejseapparat - Google Patents

Description

i 143182

Opfindelsen angår en drivskive til et hejseapparat og omfattende midler til at presse hejsekablet i drivende forbindelse med den som snorskive udformede drivskive og midler til at frigøre kablet fra drivskiven ved dettes ind-5 og udløb.

Ved almindelige drivskiver er kablet med henblik på et godt indgreb viklet flere gange omkring skiven, men herved opstår der betydelige ulemper, bl.a. i form af problemer med at holde kablet i korrekt stilling, det opståede slid, samt 10 den forholdsvis indviklede udformning af drivskiven.

Det er allerede - med henblik på at forenkle hejsemekanismen - blevet foreslået at lægge kablet kun en enkelt gang omkring skiven, idet mekanismen er udstyret med organer til at trykke kablet imod drivskiven eller ind i et spor 15 i dennes omkreds for på denne måde at forøge friktionen mellem kabel og skive. I flere kendte mekanismer - jfr. f.eks. beskrivelserne til de tyske patenter nr. 325.438 og 429.820 - er der anvendt en todelt hejseskive, hvori begge skivehalvdele eller halvskiver til stadighed holdes 20 trykket imod hinanden, så at de griber kablet fast og driver dette, og i mange tilfælde omfatter mekanismerne også organer til at trække halvskiverne bort fra hinanden for at lette hejsekablets på- og afløb henholdsvis på og fra skiven.

25 Disse kendte drivskiver er behæftet med den ulempe, at det tryk, der udøves imod kablet, er langt fra at være ensartet fordelt langs den del af kablet, der er i indgreb med drivskiven. Dette medfører et stort slid på kablet.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at eliminere de 30 ovenfor nævnte ulemper, og dette opnås med drivskiven ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at midlerne til at presse hejsekablet i drivende forbindelse med drivskiven er indrettet til at fastholde kablet over mindst halvdelen af drivskivens spor på en ensartet måde, hvilke midler er ud-35 løselige ved kablets ind- og udløb på en sådan måde, at 2 143182 kablet løber ind på og forlader snorskiven helt uden friktion.

Herved bliver spændingen i hejsekablet ensartet fordelt over i det væsentlige hele den i indgreb med drivskiven væ-5 rende del.

I en særlig udførelsesform for opfindelsen, hvor drivskiven på i og for sig kendt måde består af to koaksialt anbragte halvskiver, er i det mindste den ene halvskive fremstillet af et elastisk deformerbart materiale. Herved opnås, at 10 der, når de to halvskiver lokalt bevæges bort fra hinanden for at frigive hejsekablet, kun sker en ringe eller slet ingen forøgelse af trykket mod kablet på halvskivernes modsatte side.

I en videreudvikling af denne udførelsesform, hvor den ene 15 halvskive er fast monteret på drivskivens aksel, medens den anden halvskive mod en fjederspænding er forskydelig bort fra den faste halvskive, og hvor der findes et organ til lokalt at presse de to halvskiver bort fra hinanden, er ifølge opfindelsen dette organ en om drivskivens aksel eks-20 centrisk lejret ring, der er anbragt i et mellem halvskiverne udformet hulrum. Herved bliver hastigheden i berøringsområdet mellem organ og halvskiver for de ydre og indre berøringszoner ensartet, hvorved friktionen bliver mindst mulig i modsætning til hidtil kendte drivskiver, hvor orga-25 net er beliggende uden for drivskiven og påvirker de to halvskiver udefra. Endvidere er organet ikke i vejen for det på og af drivskiven løbende hejsekabel.

Ringen kan ifølge opfindelsen være lejret på en cirkulær plade, der selv er ekscentrisk lejret omkring drivskivens 30 aksel. Herved opnås en sikker lejring af ringen med mulighed for at fiksere dens stilling, idet den cirkulære plade er fastholdt i forhold til et drivskiven omgivende hus.

3 143182

Ringen kan ifølge opfindelsen også være lejret på tre lejeruller, der er drejelige omkring i et drivskiven omgivende hus fastgjorte akseltappe. Herved fås en mere robust opbygning af drivskiven.

5 Midlerne til at presse hejsekablet i drivende forbindelse med drivskiven er ifølge opfindelsen spor dannet af skrå flader på indersiden af hver halvskive, der er således udformet, at sporet får et svalehaleformet tværsnit, hvis bredde gradvis tiltager mod sporets bund. Herved trykkes hejsekab-10 let mod sporets bund af det af halvskiverne udøvede sidetryk.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på drivskiver ifølge opfindelsen, idet fig.l skematisk viser et første udførelseseksempel på en 15 drivskive, set fra siden og delvis åbnet, fig.2 er et snit efter linien II-XI i fig.l, fig.3 på samme måde som fig.l viser et andet udførelseseksempel, fig.4 er et snit efter linien IV-IV i fig.3, 20 fig.5 i større målestok viser den del, som i fig.4 er afmærket med F5, fig.6 på lignende måde som fig.l viser et tredie udførelseseksempel på en drivskive, og fig.7, 8 og 9 er snit efter linierne VII-VII, VIII-VIII hen-25 holdsvis IX-IX i fig.6.

Det i fig.l og 2 viste udførelseseksempel på en drivskive ifølge opfindelsen består først og fremmest af et hus 1, som kun er antydet skematisk. I dette hus er der lejret aksler, som drives af dertil egnede organer, f.eks. en motor, som er 30 fastgjort til huset 1, men ikke vist på tegningen.

Drivskivens aktive organer omfatter en snorskive 2 med et i tværsnit svalehaleformet spor, hvilken snorskive består af to halvskiver 3 og 4, hvoraf halvskiven 3 på passende måde er fastgjort til en aksel 5, og halvskiven 4 ved hjælp af 4 143182 skruebolte 6 er forbundet med halvskiven 3. Hver af skrueboltene 6 er indskruet i en gevindboring 7 i halvskiven 3 og forløber frit gennem huller 8 i halvskiven 4. Endelig er der mellem hovedet 9 på hver skruebolt 6 og halvskiven 5 4 indskudt en fjeder 10, som i det viste eksempel udgøres af en stabel tallerkenfjedre.

Det vil være indlysende, at den kraft, hvormed de to halvskiver 3 og 4 trykkes imod hinanden, kan indstilles ved at skrue skrueboltene 6 ind eller ud, idet denne kraft skal 10 have en sådan størrelse, at hejsekablet 13 gribes uden at glide og samtidig uden skadelig deformering af hejsekablet.

Snorskiven 2's to halvskiver 3 og 4 er ved hele omkredsen og på de imod hinanden vendende sider udformet med skrå flader henholdsvis 11 og 12, hvormed hejsekablet 13 kan sam-15 virke. Som det fremgår tydeligst af fig.5, er disse skrå flader 11 og 12 udformet på en sådan måde, at de tilsammen danner et bikonisk spor, hvis bredde tiltager radialt indad med et svalehaleformet tværsnit, og således, at som følge af sidekræfterne fra de to halvskiver imod hejsekablet 20 vil dette til stadighed påvirkes henimod sporets bund, så at en eventuelt risiko for, at kablet skal springe fri af snorskiven er fuldstændigt fjernet. Mellem snorskiven 2's halvskiver 3 og 4 er der et mellemrum 14, som for størstepartens vedkommende afgrænses af halvskiverne 3 og 4's ind-25 byrdes parallelle overflader, som imidlertid hen imod yderkanterne er udformet med konusflader henholdsvis 15 og 16.

Hver halvskive 3 og 4 er således på den imod den anden halvskive vendende side nærmest udformet som en flad tallerken.

I dette udførelseseksempel er der på akselen 5 eller på 30 halvskiven 3's nav 17 anbragt et kugleleje 18, som er omsluttet af en ekscentrisk plade 19. Pladen 19 er ved hjælp af en stang 20 forbundet med drivskivens hus 1 på en passende, ikke vist måde, så at den ekscentriske plade 19 holdes ubevægelig i forhold til huset 1. Uden på den ekscentri-35 ske plade 19 er der anbragt et kugleleje 21, hvorpå der er 5 143182 lejret en konusring 22 med konusflader 23 og 24 ved omkredsen.

Den ekscentriske plade 19 er således udformet og indretttet, at konusringen 22, som roterer om en i forhold til huset 1 5 faststående akse, påvirker konusfladerne 15 og 16 i hejseskiven 2 under dennes rotation nøjagtigt mellem hejsekablet 13's påløbs- og afløbssteder på snorskiven 2. Det er således opnået, at på de steder, hvor hejsekablet 13 løber ind på henholdsvis bort fra snorskiven 2, trykkes de to halvskiver 10 3 og 4 bort fra hinanden, så at kablet kan løbe frit ind på og bort fra snorskiven uden glidende friktion, medens hejsekablet 13 på snorskivens modsatte side på grund af skrueboltene 6 og fjedrene 10 bliver grebet fast mellem de skrå flader 11 og 12 over en meget stor cirkelbue og med et 15 ensartet eller praktisk taget ensartet tryk.

På grund af, at konusringen 22's diameter er forholdsvis stor i sammenligning med mellemrummet 14's diameter, er det samtidig opnået, at forskellen i tangentialhastighed mellem på den ene side konusfladerne 23 og 24 og på den anden side 20 konusfladerne 15 og 16 på halvskiverne 3 henholdsvis 4 er så lille, at der mellem konusringen 22 og halvskiverne 3 og 4 kun frembringes en meget ringe mængde varme, som kan tillades.

I dette tilfælde samvirker fladerne 15, 16 og 23, 24 såle-25 des med hinanden, at glidende friktion, varmeudvikling og slid holdes nede på det uundgåelige minimum.

I fig.3 og 4 er der vist et udførelsesekserapel, hvormed der opnås en lignende virkning som med det i fig.l og 2 viste udførelseseksempel, men i dette tilfælde er konusringen 30 22 lejret på tre ruller 25, 26 og 27, som roterer frit på deres tilhørende lejeaksler henholdsvis 28, 29 og 30, som igen på passende, ikke vist måde er fastgjort til drivskivens hus 1.

6 143182 I disse to udførelseseksempler er det således opnået, at den egentlige snorskive 2 roterer omkring en første akse A-A, medens konusringen 22 roterer omkring en anden akse B-B, idet den er lejret enten på den ekscentriske plade 19 5 eller på de tre ekscentrisk anbragte ruller 25, 26 og 27.

Det vil være indlysende, at jo kortere afstanden mellem de to akser A-A og B-B er, desto mindre glidende friktion vil der opstå mellem konusringen 22 og halvskiverne 3 og 4.

De to halvskiver 3 og 4 bevæges forbi konusringen 22 med 10 henblik på at åbne den af disse to halvskiver bestående snorskive 2 ved på hinanden følgende steder og derved tillade hejsekablet 13 at løbe ind på henholdsvis bort fra snorskiven 2 uden glidende friktion.

Ifølge opfindelsen kan mindst én af de to halvskiver, f.eks.

15 halvskiven 4, bestå af et elastisk deformerbart materiale, idet deformeringen imidlertid skal være så lille, at materialets elasticitetsgrænse aldrig overskrides.

Det vil være indlysende, at den halvskive, der er fremstillet af et sådant deformerbart materiale, til stadighed bliver 20 deformeret ved på hinanden følgende steder på omkredsen på grund af den lokale påvirkning fra konusringen 22.

Ved den ovenfor omtalte udformning er det således for det første opnået, at fjedrene 10 bevirker, at kablet 13 gribes over en stor cirkelbue med et ensartet eller praktisk ta-25 get ensartet tryk, idet det af halvskiverne 3 og 4 udøvede tryk kan bestemmes på forhånd ved ind- eller udskruning af skrueboltene 6 på en sådan måde, at der opnås en slip-fri drivning af hejsekablet 13, uden at dette deformeres. For det andet sker den spredning af halvskiverne på den ene side, 30 der opnås ved hjælp af konusringen 22 og dennes lokale deformering af den ene halvskive, på en sådan måde, at kablet på den anden side af snorskiven udsættes for ingen eller kun en ringe trykforøgelse.

1 A3182 7

Det vil være indlysende, at den anden halvskive kan bestå af ikke-deformerbart materiale, eller at begge halvskiver kan være fremstillet af et eller andet deformerbart materiale.

5 I de i fig.1-5 viste udførelseseksempler er konusringen 22 på den ene side og halvskiverne 3 og 4 på den anden side udformet med koniske flader, der står i berøring med hinanden. Det vil imidlertid være indlysende, at i stedet for en sådan ring 22 med koniske flader, ville der kunne anvendes 10 en rent cylindrisk ring, og i så fald skal fladerne 15 og 16 selvsagt ligge vinkelret på aksen A-A.

I fig.6-9 er der endelig vist et andet, alternativt udførelseseksempel, hvor drivskiven er udformet i et enkelt stykke, idet der på denne omkring hele omkredsen er anbragt fjedren-15 de organer, som trykker kablet fast ned i sporet med et ensartet eller praktisk taget ensartet tryk, idet disse fjederorganer er indrettet til at åbnes på de steder, hvor kablet forlader drivskiven henholdsvis kommer til indgreb med denne, f.eks. ved hjælp af kurvestyrorganer, så at denne åbnings-20 funktion ikke har nogen indvirkning på det tryk, som fjederorganerne udøver imod kablet.

I disse figurer udgøres fjederorganerne af parvis anbragte trykklodser 31, 32, som er udformet med skråflader 33 henholdsvis 34, som er indrettet til at samvirke med kablet 13 25 og dermed gribe dette fast. Trykklodserne 31 og 32 er hver for sig bevægeligt lejret på skafterne af skruer 35, 36 og 37, 38, som er indskruet i selve drivskiven 2, og som også kan anvendes til at fastholde bladfjedre 39 henholdsvis 40, der - som det fremgår af tegningen - tilvejebringer det for-30 nødne tryk til at gribe hejsekablet 13.

I dette udførelseseksempel er der på hver af de små tryk-.· klodser 31 og 32 lejret styreruller 41,42 og 43, 44, henholdsvis 45, 46 og 47, 48, som er indrettet til at samvirke

Claims (11)

143182 med de ovennævnte kurvestyrorganer i form af kurvestyr 49 henholdsvis 50. I dette tilfælde bliver kablet 13 også trykket ned i drivskiven 2's spor ved hjælp af fjedrene 39 og 40, så at kab-5 let kan drives af skiven uden slip, og så at kablet kan løbe ind på og bort fra drivskiven uden glidende friktion, takket være at trykklodserne 31 og 32 åbnes på de steder, hvor kablet løber ind på henholdsvis forlader drivskiven. PATENTKRAV.

1. Drivskive til et hejseapparat og omfattende midler til at presse hejsekablet i drivende forbindelse med den som snorskive udformede drivskive og midler til at frigøre kablet fra drivskiven ved dettes ind- og udløb, kendetegnet ved, at midlerne(11,12) til at presse hejsekab-15 let (13) i drivende forbindelse med drivskiven (2) er indrettet til at fastholde kablet (13) over mindst halvdelen af drivskivens spor (11,12) på en ensartet måde, hvilke midler (11,12) er udløselige ved kablets (13) ind- og udløb på en sådan måde, at kablet løber ind på og forlader snorskiven (2) 20 helt uden friktion.

2. Drivskive ifølge krav 1 og bestående af koaksialt anbragte halvskiver (3,4), kendetegnet ved, at i det mindste den ene halvskive (3,4) er fremstillet af et elastisk deformerbart materiale.

3. Drivskive ifølge krav 1 eller 2, hvor den ene halvskive (3) er fast monteret på drivskivens aksel (5), medens den anden halvskive (4) mod en fjederspænding er forskydelig bort fra den faste halvskive (3), og hvor der findes et organ til lokalt at presse de to halvskiver (3 og 4) bort fra 30 hinanden, kendetegnet ved, at dette organ er en om drivskivens aksel (5) ekscentrisk lejret ring (22) , der er anbragt i et mellem halvskiverne (3 og 4) udformet hulrum (14) . 143182

4. Drivskive ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hulrummet (14) er dannet ved tallerkenformede fordybningen (15,16) i de mod hinanden vendende sider af halvskiverne (3 og 4).

5. Drivskive ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at ringen (22) langs sin omkreds er udformet med koniske flader (23,24), som kan komme i indgreb mellem tilsvarende udformede flader (15,16) på halvskiverne (3 og 4).

6. Drivskive ifølge krav 3 eller 4, kendeteg-10 net ved, at ringens (22) ydre omkreds er cylindrisk.

7. Drivskive ifølge ethvert af kravene 3 til 6, kendetegnet ved, at ringen (22) er lejret på en cirkulær plade (19), der selv er ekscentrisk lejret omkring drivskivens aksel (5).

8. Drivskive ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den cirkulære plade (19) er fastholdt i forhold til et drivskiven (2) omgivende hus (1).

9. Drivskive ifølge ethvert af kravene 3 til 6, k e n -detegnet ved, at ringen (22) er lejret på tre 20 lejeruller (25,26,27), der er drejelige omkring i et drivskiven (2) omgivende hus (1) fastgjorte akseltappe (28,29, 30) .

10. Drivskive ifølge ethvert af kravene 2 til 9, kendetegnet ved, at dens spor er dannet af skrå fla- 25 der (11,12) på indersiden af hver halvskive (3,4), der er således udformet, at sporet får et svalehaleformet tværsnit, hvis bredde gradvis tiltager mod sporets bund.

11. Drivskive ifølge krav 10, kendetegnet ved, at de to halvskiver (3,4) er forbundet med hinanden ved hjælp 30 af i en cirkel koncentrisk med akselen (5) anbragte bolte (6), der strækker sig frit gennem huller (8) i den forskyde-