DK173907B1 - Apparat og fremgangsmåde til luftudlægning af fibervæv, der indeholder adskilte partikler - Google Patents

Description

i DK 173907 B1

Den foreliggende opfindelse angår luftudlægning af fibervæv, der indeholder adskilte partikler spredt gennem mindst en del af vævet. Den angår især aflægning af et pudderlag af fibre på et med porer udformet 5 formningselement i et luftudlægningsapparat forud for aflægningen af et fiberlag blandet med adskilte partikler af et materiale så som et absorberende, geldannende materiale på det med porer udformede formningselement for at minimere tabet af sådanne partikler gennem det med 10 porer udformede formningselement.

Absorberende, geldannende materialer (AGM's) er polymere materialer, der er i stand til at absorbere store mængder af væsker så som legemsvæsker og -affald, og som 15 endvidere er i stand til at tilbageholde sådanne absorberede væsker under moderate tryk. Disse absorptionsegenskaber ved absorberende, geldannende materialer, gør sådanne materialer specielt anvendelige til indføjelse i absorberende genstande så som 20 engangsbleer, incontinenspilotter og menstruationsbind.

F.eks. viser Europapatent nr. EP-A-122.042 publiceret 17. okt. 1984, absorberende strukturer, hvori adskilte partikler af absorberende, geldannende materialer (hydrogele partikler) er spredt i et væv af hydrofile fibre.

25 Endvidere viser US patentansøgning nr. 734.426 indleveret 15. maj 1985 en absorberende genstand, der har en dobbelt-laget, absorberende kerne, hvori en formet kernekomponent i det væsentlige består af hydrofilt fibermateriale, og en indsat kernekomponent i det 30 væsentlige består af en tilnærmelsesvis ligelig kombination af hydrofilt fiber-materiale og adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale.

GB-A-2 124 264 beskriver et apparat og en fremgangsmåde 35 til fremstilling af luftudlagte fibervæv, hvorved to ark ^ af samme eller forskelligt fibermateriale fødes til to 2 DK 173907 B1 forskellige steder på en roterende meddeler, hvorfra de udsendes i to separate luftbårne fiberstrømme. Fiberstrømmene udlægges på et perforeret transportbånd i bevægelse og på to indbyrdes forskudte steder i 5 bevægelsesretningen, således at den ene strøm aflejres ovenpå den anden til dannelse af et lagdelt produkt. Luften fjernes ved sugning gennem båndet ved hjælp af en sugekasse placeret under de to aflejringssteder.

10 Adskillelige vanskeligheder har dog været forbundet med luftudlægning af absorberende kerner, der har et antal lag og/eller lag indeholdende en blanding af fibre og bestemte mængder af adskilte partikler af materialer så som absorberende, geldannende . materialer.

15 Luftudlægningsapparater og - fremgangsmåder kræver, at gassen eller luften, som transporterer fiber/partikelblandingen, fjernes under det med porer udformede formningselement i luftudlægningsapparatet, Ved denne fjernelse kan små partikler, der er blandet med 20 fibrene, generelt blive trukket ud sammen med luften gennem porerne i det med porer udformede formningselement, hvilket resulterer i et tab af dyre, absorberende, geldannende materialer gennem luftudlægningsapparatet, og den endelige absorberende 25 genstand vil også indeholde en reduceret mængde geldannende materiale, spredt gennem hele dens absorberende kerne, hvilket resulterer i et tab af absorptionskapacitet i genstanden. Endvidere er relativt store partikler tilbøjelige til at tilstoppe eller 30 blokere luftstrømmen gennem det med porer udformede formningselement, hvilket resulterer i et tab af ensartethed i basisvægten på tværs eller på langs af fibervævet eller den absorberende kerne såvel som maskinstop, der er nødvendig for at rense det med porer 35 udformede forraningselement. Det vil derfor være fordelagtigt at tilvejebringe apparater og fremgangsmåder 3 DK 173907 B1 til luftudlægning af fibervæv, der indeholder adskilte partikler af materiale så som absorberende, geldannende materialer spredt gennem mindst en del af vævet, hvor apparaterne og fremgangsmåderne minimerer 5 tilstopningsproblemerne såvel som tabet af materiale gennem det med porer udformede formningselement. Det vil også være fordelagtigt at tilvejebringe apparater og fremgangsmåder til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der inderholder et antal lag.

10

Opfindelsen tilvejebringer en løsning, i hvilken et pudderlag af hydrofile fibre aflægges på det med porer udformede formningselement forud for aflægningen af blandingen af hydrofile fibre og adskilte partikler af 15 absorberende, geldannende materiale. Denne løsning kræver, at der anvendes to aflægningskanalsystemer og hætter, der er anbragt rundt om nedlægningstromlens periferi. Det har vist sig, at når nedlægningstromlen roterer fra pudderlagsaflægningskanalsystemet til det 20 første aflægningskanalsystem, da er kanalsystem udformningerne, fiber/lufthastighederne, trykdifferencen langs pudderlaget og kollideringen af fiber/partikelblandingen på pudderlaget medvirkende faktorer til at medføre, at pudderlaget forskydes eller 25 splittes, hvilket resulterer i en voksende tilstopning og tab af partiklerne af absorberende, geldannende materiale. Det er derfor også ønskeligt at tilvejebringe et luftudlægningsapparat, i hvilket et pudderlag kan luftudlægges på det med porer udformede formningselement 30 og have et primært lag luftudlagt oven på pudderlaget, uden at pudderlaget beskadiges eller ødelægges.

Det er i overenstemmelse hermed et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat og en 35 fremgangsmåde til luftudlægning af fibervæv, der 4 DK 173907 B1 indeholder adskilte partikler spredt gennem mindst en del af vævet.

Det er et andet formål med opfindelsen at tilvejebringe 5 et apparat og en fremgangsmåde til luftudlægning af fibervæv, der indeholder et antal lag.

Et yderligere formål med opfindelsen er at tilvejebringe apparater og fremgangsmåder, der minimerer 10 tilstopningsproblemerne i udstyret såvel som tabet af partikler gennem apparatet.

Det er også et formål med opfindelsen at tilvejebringe et apparat, hvori et pudderlag ikke beskadiges eller 15 ødelægges, når yderligere fibre eller fiber/partikelblandinger luftudlægges oven på pudderlaget.

Disse formål opnås ved apparatet ifølge opfindelsen, der 20 er særegen ved de i krav 1 angivne træk.

I en særlig foretrukken udførelsesform omfatter opfindelsen apparater og fremgangsmåder til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal lag 25 og/eller adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale spredt gennem mindst en del af vævet. Apparatet er af den type, der omfatter en luftudlægningsstation så som en udlægnings tromle, som indeholder et med porer udformet formningselement, et første eller primært 30 aflægningssystem til dirigering af en første eller primær strøm af luftmedslæbte fibre til udlægningstromlen, en første eller primær hætte, et pudderlagsaflægningssystem til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til udlægningstromlen, hvori pudderlagsstrømmen 35 aflægges på udlægningstromlen forud for aflægningen af den første eller primære strøm på udlægningstromlen, og 5 DK 173907 B1 en pudderlagshætte. Pudderlaget blokerer for gennemstrømning af partikler eller fibre, der medslæbes i den første fiberstrøm for derved at minimere tilstopningsproblemerne i udstyret og tabet af partikler 5 eller fibre gennem det med porer udformede formningselement. Desuden spænder det første vakuumkammer i udlægningstromlen over den første hætte og en del af pudderlagshætten, så at pudderlaget ikke forskydes af, beskadiges eller ødelægges, idet udlægningstromlen 10 roterer til den stilling, hvor den første fiberstrøm aflægges oven på pudderlaget.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er kendetegnet ved de i krav 17 angivne træk.

15

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor: figur 1 er et skematisk sidebillede af et foretrukkent 20 apparat ifølge opfindelsen, figur 2 er et perspektivisk billede af opsplitningsapparatet ifølge opfindelsen, 25 figur 3 er et bundrids af opsplitningsapparatet ifølge opfindelsen, figur 4 er et tværsnit taget langs snitlinien 4-4 i figur 2, 30 figur 5 er et tværsnit taget langs snitlinien 5-5 i figur 2, figur 6 er et tværsnit taget langs snitlinien 6-6 i figur 35 2, 6 DK 173907 B1 figur 7 er et forstørret tværsnit af en overgangszone i et opsplitningsapparat, figur 8 er en skematisk illustration af det første 5 aflægningskanalsystem ifølge opfindelse, figur 9 er et forstørret tværsnit af den første luftudlægningsstation ifølge opfindelsen, 10 figur 10 er et gennemskåret billede af en foretrukken absorberende éngangsgenstand, såsom en ble der har en dobbeltlaget absorberende kerne, der er fremstillet ved apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 15 figur 11 er et forstørret tværsnit af indsatskernekomponenten af den absorberende kerne i den i figur 10 viste ble.

Selv om opfindelsen i det følgende skal beskrives i 20 forbindelse med tilvejebringelsen af luftudlagte fibervæv til anvendelse som absorberende kerner i absorberende genstande, såsom éngangsbleer, er opfindelsen på ingen måde begrænset til sådan en anvendelse. Opfindelsen kan med samme lethed benyttes til at tilvejebringe luftud-25 lagte fibervæv til senere indlæggelse i mange forskellige genstande, herunder inkontinenstrusser, hygiejnebind, bandager og lignende.

Figur 10 viser en særlig foretrukken udførelsesform af en 30 éngangsble der har en absorberende kerne, som er fremstillet ved apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Éngangsbleen 1000 indeholder et topstykke 1002, et væskeugennemtrængeligt bagstykke 1004 og en absorberende kerne 1006, der er anbragt mellem topstykket 35 1002 og bagstykket 1004. En foretrukken konstruktion af 7 DK 173907 B1 sådan en éngangsble beskrives i US patent nr. 3.860.003, udstedt den 14. januar 1975.

Den absorberende kerne 1006 har fortrinsvis to eller 5 flere adskilte kernekomponenter. Den absorberende kerne har en indsatskernekomponent 1008 (første vævs komponent) og en formet kernekomponent 1010 (anden vævs komponent) .

Denne foretrukne absorberende kerne beskrives nærmere i US patentansøgning nr. 734.426, indleveret den 15. maj 10 1985.

Den formede kernekomponent 1010 tjener til hurtigt at opsamle og midlertidigt at fastholde og fordele udledt kropsvæske. Vægeegenskaberne af materialerne eller 15 fibrene i den formede kernekomponent 1010 er derfor af største betydning. Den formede kernekomponent 1010 består derfor i det væsentlige af et timeglasformet væv af hydrofilt fibermateriale. Selv om mange fibertyper er egnede til anvendelse i den formede kernekomponent 1010 20 foretrækkes cellulosefibre, især træholdige fibre. Selv om den formede kernekomponent 1010 fortrinsvis er fri for partikler af et absorberende, geldannende materiale, kan. den formede kernekomponent 1010 alternativt indeholde små mængder af partikler af et absorberende, geldannende 25 materiale for at forøge dens væskeoptagende egenskaber.

Andre materialer i kombination med fibrene kan også indarbejdes i denne kernekomponent, såsom syntetiske fibre.

30 Indsatskernekomponenten 1008 absorberer kropsvæsker, der udledes fra den formede kernekomponent 1010, og tilbageholder sådanne væsker. Som vist i figurerne 10 og 11, består indsatskernekomponenten 1008 i det væsentlige af et tyndt pudderlag 1012 af hydrofilt fibermateriale, 35 der er belagt med et primærlag 1014 af en ensartet kombination af hydrofilt fibermateriale og bestemte 8 DK 173907 B1 mængder af adskilte partikler 1016 af tilnærmelsesvis vanduopløseligt, væskeabsorberende geldannende materiale.

De hydrofile fibre i indsatskernekomponenten 1008 er fortrinsvis af den samme type som dem, der er beskrevet 5 til anvendelse i den formede kernekomponent 1010. Der er adskillige egnede absorberende, geldannende materialer, som kan anvendes i indsatskernekomponenten, såsom silicageler, eller organiske forbindelser, såsom tværbundne polymerer. Særligt foretrukne absorberende, 10 geldannende materialer er hydrolyseret acryl-syrenitrilpodet stivelse, acrylsyrepodet stivelse, polyacrylater og isobutylenmaleinsyreanhydridcopolymerer eller blandinger deraf.

15 Selv om pudderlaget 1012 i den absorberende kerne 1006 fortrinsvis er et relativt tyndt lag af hydrofilt fibermateriale, skal det gøres klart, at udtrykket "pudderlag", der her i beskrivelsen anvendes til at betegne et bestemt lag i fibervævet, eller i sammen-20 sætninger til at identificere bestemte elementer som danner eller anvendes til dannelse af pudderlaget, ikke skal begrænses til sådanne tynde lag, men omfatte udførelsesformer, hvori sådan et lag kan have en hvilken som helst tykkelse. F.eks. er pudderlaget fortrinsvis ca.

25 25 mm til ca. 38 mm (1 inch til 1,5 inch) tykt med en speciel foretrukken tykkelse på ca. 31,75 mm (1,25 inch), men også tykkere eller tyndere lag er tænkelige.

Figur 1 viser en særlig foretrukken udførelsesform af 30 apparatet til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, såsom den absorberende kerne 1006 i éngangsbleen 1000, som er vist i figurerne 10 og 11. I den i figur 1 illustrede udførelsesform er apparatet 20 vist udført med et par modsat hinanden 35 roterende udmålende indføringsvalser 22 til at dirigere en rulle 24 af tørlapmateriale i indgreb med en 9 DK 173907 B1 disintegrator 26, som har et roterende disintregreringselement 28 delvis omsluttet af et hus 30, en opsplitningsindretning eller et opsplitningsapparat, såsom en opsplitningsklods 32, til at tilvejebringe et 5 antal strømme af luftmedslæbte fibre, en første luftudlægningsstation, såsom et luftudlægningsapparat 34 af tromletypen til dannelse af en første vævskomponent, et første aflægningssystem, såsom et aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første 10 strøm af luftmedslæbte fibre til den første luftudlægningsstation, og til aflægning af fibre på den første luftudlægningsstation, et indsprøjtningsapparat 40 eller organ til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, til blanding af adskilte partikler 15 af et absorberende, geldannende materiale med strømmen af luftmedslæbte fibre, der dirigeres gennem det første aflægningskanalsystem 36, et pudderlagsaflægningssystem, såsom et pudderlagsaflægningskanalsystem 42 og en hætte 44 til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte 20 fibre til den første luftudlægningsstation og aflægning af fibre på den første luftudlægningsstation, en anden luftudlægningsstation, såsom et andet luftudlæg ningsapparat 46 af tromletypen til dannelse af en anden vævskomponent, et andet aflægningssystem, såsom et andet 25 aflægningskanalsystem 48 og en hætte 50 til dirigering af en anden strøm af luftmedslæbte fibre til den anden luftudlægningsstation, og til aflægning af fibre på den anden luftudlægningsstation, og en forbindelsesmekanisme, såsom et sammenføringsvalseapparat 52 til at forene den 30 første og anden vævskomponent. For at forenkle beskrivelsen er adskillige elementer eller organer, som uden besvær kan tilføjes af fagfolk, udeladt fra tegningen. Sådanne elementer omfatter konstruktionselementer, lejer, kraftoverføringsenheder, 35 kontrolenheder og lignende. I figur 1 er der yderligere vist en første strøm 54 af luftmedslæbte fibre, der ledes 10 DK 173907 B1 gennem det første aflægningskanalsystem 36, en pudder lagsstrøm 56 af luftmedslæbte fibre der ledes gennem puderlagsaflægningskanalsystemet 42, en anden strøm 58 af luf tinedslæbte fibre der ledes gennem det 5 andet aflægningskanalsystem 48, en endeløs strøm af indsatskernekomponenter 1008 (første vævskomponenter) der føres på bæltet 60 af en første bortføringstransportør 62, og en endeløs strøm af formede kernekomponenter 1010 (anden vævskomponenter) der føres på bæltet 64 af en 10 anden bortføringstransportør 66.

En foretrukken udførelsesform af en disintegrator 26 vises i figur 1. Den indeholder et roterende disintegreringselement 28, delvis indkapslet i et hus 30.

15 En lignende disintegrator er vist i US patent nr.

3.863.926, udstedt den 4. februar 1975, dog er udtrykket "disintegrator", som det anvendes her i beskrivelsen, ikke tiltænkt at begrænse opfindelsen til apparater af den type der er illustreret i det ovennævnte patent, men 20 det omfatter apparater, såsom hammermøller, fiberdannere (fiberizers), plukkevalser (picker rolls), forrivervalser (lickerin rolls) eller andre apparater, der separerer en rulle eller en måtte af fibermateriale i individuelle fibre.

25

Som anvendt her i beskrivelsen omfatter et fiber- eller tørlapmateriale eller -ark, enhver type af fiberarkmaterialer der er i stand til at disintegreres i individuelle fibre. F.eks. kan fibermaterialet indeholde 30 fibre af rayon, polyester, bomuld eller lignende, hvor cellulosefibre specielt foretrækkes.

Disintegratoren 26 har fortrinsvis et roterende disintegreringselement 28, der omfatter et antal rotorer 35 68, og et hus 30, der har en stort set cylindrisk udboring 70. En aksel 72 er lejret i den lukkede ende af 11 DK 173907 B1 huset 30, så at en ende af akslen 72 rager uden for huset 32 for derved, at tillade at akslen på sædvanlig måde kobles til en drivende kraftkilde, såsom en elektromotor (ikke vist). Motoren trækker kontinuert akslen 72 i 5 retningen som vist. Rotorerne 68 er fæstnet til akslen 72 ved siden af hinanden, og hver rotor er forsynet med et antal tænder 74 der strækker sig udad, så at deres spidser er egnede til at tjene som stødelementer. Udtrykket "rotor", som det anvendes her i beskrivelsen, 10 henviser til tynde roterende skiver. Med det ovenfor nævnte arrangement rammer de efter hinanden følgende tænder 74 enden af det indførte ark 24, når rotorerne drejes. Rotorerne 68 danner, når de er fæstnet på plads og sammenstøbt, et aksialt, roterende cylindrisk 15 disintegreringselement 28 der er drejeligt om dets cylinderakse. Denne udformning foretrækkes, da den tillader en gunstig indre fordeling af de spændinger, der fremkaldes under disintegratoren 26's drift.

20 Huset 30 omslutter delvis disintegreringselementet 28, og afgrænser mellem disintegreringselementet og huset en strømkanal 78 for en søjle af fibre. Strømkanalen 78 er dimensioneret til at give fra ca. 0,79 mm til ca. 6,35 mm (fra ca. 1/32 inch til ca. 1/4 inch) frigang mellem 25 bladspidserne på disintegreringselementet 28 og huset 30, for at dirigere søjlen af fibre fra den inderste ende af huset mod opsplitningsapparatet 32. Huset 30 har en cylindrisk boring 70, der delvis omslutter disintegreringselementet 28, og en indløbsdel 80, der er 30 opslidset til dannelse af en indløbsåbning, som har en indre ende. (Huset 30 kan alternativt omfatte yderligere elementer, men sådanne er ikke foretrukket i den foreliggende opfindelse). Indløbsåbningen 80 er indrettet til at modtage fiberarket 24 og lede det til den indre 35 ende, der danner et arkunderstøtningselement, hvorpå en kant af fiberarket 24 disintegreres.

12 DK 173907 B1

Med det ovenfor nævnte arrangement, rammer de efter hinanden følgende tænder 14 enden af det indførte tørlapark 24, når rotorerne 68 drejes, for derved at 5 separere fibrene i fiberarket 24 i individuelle fibre.

Efter separationen af fibrene i fiberarket i individuelle fibre dannes en søjle af fibre hen over den aksiale bredde af huset 30. Udtrykket "en søjle af fibre" betegner et mønster eller et system af fibre, der er 10 udlagt hen over den aksiale bredde af huset. Rotationen af disintegreringselementet 28 tilfører fibrene en naturlig hastighed på tværs af den aksiale bredde af huset 30, hvorpå en kontinuerlig søjle af fibre dirigeres rundt langs strøinkanalen 73 mod opsplitningsapparatet 32.

15

Som vist i figur 1 er opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis sammenføjet med disintegratoren 26's hus 30. Udtrykket "sammenføjet med" omfatter udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er et særskilt element, 20 der direkte eller indirekte er forbundet med huset 30 (dvs. et samlet hele) eller udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er det samme element som huset 30, så at opsplitningsapparatet 32 er et kontinuerligt og udelt element af huset 30 (dvs. i ét stykke). Selv om 25 opsplitningsapparatet 32 kan være et selvstændigt apparat adskilt fra disintegratoren 26, eller opsplitningsapparatet 32 kan være i ét stykke med disintegratoren 26's hus 30, foretrækkes sådanne udførelsesformer ikke. Opsplitningsapparatet 32 er 30 fortrinsvis et integreret element, der er sammenføjet med disintegratorens 26's hus 30.

13 DK 173907 B1

Figur 2 viser en særlig foretrukken udførelsesform af et apparat (opsplitningsindretning eller opsplitningsapparat 32) til dannelse af et antal strømme af luftmedslæbte fibre ved at opsplitte en søjle af fibre i et antal 5 fiberstrømme og at medslæbe fiberstrømmene hver for sig i luft. Som vist i figur 2 omfatter apparatet et opsplitningselement 200 der har et antal porte, der er fordelt i og langs dets overflade. Som vist omfatter portene en første port 202, en anden port 204, en tredie 10 port 206 og en pudderlagsport 208. Apparatet omfatter også et antal uafhængige ledningssystemer, såsom ledningskanaler, til at dirigere søjler af luft med høj hastighed forbi portene, der er fordelt langs opsplitningselementet 200. Ledningskanalerne er i figur 2 15 betegnet i overensstemmelse med de porte, med hvilke de er i forbindelse, nemlig en første ledningskanal 210, en anden ledningskanal 212, en tredie ledningskanal 214 og en pudderlagsledningskanal 216.

20 Det i fig. 2 viste opsplitningsapparat 32 er en foretrukken udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen. I figur 2 ses, at opsplitningsapparatet omfatter en grundflade 218, fire sidevægge, henholdsvis 220, 222, 224 og 226 og en topvæg 228, hvilken sidste 25 danner opsplitningselementet 200. Grundfladen 218 strækker sig fortrinsvis ud over sidevæggene 222 og 226 for derved at danne flanger 230, der har boringer 232, så at opsplitningsapparatet 32 kan boltes eller på en hvilken som helst anden almindelig måde fastgøres til 30 disintegratoren 26’s hus 30. Figur 3 viser en foretrukken udførelsesform af grundfladen 218, hvori der findes en udløbsmunding for hver af ledningskanalerne, nemlig en første udløbsmunding 234, en anden udløbsmunding 236, en tredie udløbsmunding 238 og en pudderlagsudløbsmunding 35 240.

14 DK 173907 B1

Opsplitningselementet 200 er indrettet til at opsplitte søjlen af fibre i flere fiberstrømme. Opsplitningselementet 200 dirigerer søjlen af fibre til portene, hvor dele af søjlen af fibre fraspaltes i 5 individuelle fiberstrømme. Udtrykket "opsplitningselement" anvendes til at beskrive en række af forskellige strukturer der har varierende former og faconer, såsom kanaler, rør, lameller eller kombinationer af sådanne, et antal plader i kombination eller et antal forskellige 10 elementer i kombination. Opsplitningselementet 200 er i figur 2 vist som en krum overflade, der dannes af opsplitningsapparatet 32’s topvæg 228. Andre foretrukne opsplitningselementer omfatter en kanal med deri anbragte porte, eller f.eks. hvis opsplitningsapparatet 32 er i ét 15 stykke med disintegratoren 26’s hus 30, kan opsplitningselementet 200 omfatte en kombination af en del af disintegreringselementet 28, huset 30 og overfladen af topvæggen 228 af opsplitningsapparatet 32, idet disse tilsammen danner en strømkanal 78, gennem hvilken søjlen 20 af fibre kan dirigeres.

Omend opsplitningselementet 200 kan kan være udformet på mange forskellige måder, har den overflade, i hvilken portene er anbragt eller fordelt, fortrinsvis en krum 25 profil. En krum profil påfører fibrene vinkelforskydnings- og hastighedskomponenter, hvilket hjælper til med at adskille og udtrække fibrene i de enkelte ledningskanaler, uden tilstedeværelsen af fiberfangende mekaniske kanter eller vægge, så at 30 fibersammenklumpning minimeres. Omend flade og retlinede opsplitningselementer kan tænkes anvendt i forbindelse med opfindelsen, tilvejebringer de ikke denne vinkelforskydningsfordel, som vil blive beskrevet senere. Desuden passer et krumt opsplitningselement til faconen 35 af disintegreringselementet 28, når opsplitningsapparatet 32 er sammenføjet med huset 30. Omend opsplit- 15 DK 173907 B1 ningselementets krumme profil fortrinsvis er cirkulær, ville en række af forskellige krumme profiler, såsom hyperbolske, parabolske eller ellipsoide profiler også kunne anvendes med fordel.

5

Opsplitningselementet 200 kan være anbragt hvor som helst i forhold til det sted, hvor søjlen af fibre udledes af disintegreringselementet 28. F.eks. kan opsplitnings-apparatet 32's opsplitningselement 200 være anbragt 10 nedstrøms i forhold til disintegratoren 26. Denne udformning foretrækkes dog ikke, fordi søjlen af fibre er tilbøjelig til at tabe sin bevægelsesmængde og er udsat for at trække sig sammen i sideretningen til dannelse af fiberklumper, jo længere fra disintegreringselementet 28 15 opsplitningselementet 200 er anbragt. Det har således vist sig, at for at få en så ren og præcis opsplitning som muligt, (en opsplitning der tilvejebringer fiberstrømme med ensartet basisvægt og minimerer fibersammenklumpning) skal opsplitningselementet 200 være 20 anbragt så tæt som muligt ved disintegreringselementet 28, fortrinsvis i umiddelbar nærhed af dette, så at søjlen af fibre trækkes væk fra og ud af disintegreringselementet når den opsplittes i fiberstrømmene.

25 Som vist i figur 2 er opsplitningselementet 200 forsynet med et antal porte. Portene sætter de luftsøjler, der dirigeres gennem ledningskanalerne, i forbindelse med den del af søjlen af fibre, der dirigeres langs opsplitningselementet 200, så at delene af fibersøjlen 30 kan fraspaltes og trækkes ind i hver sin ledningskanal til dannelse af en særskilt fiberstrøm. Portene tilvejebringer således en åbning for tilgangen af en strøm af fibre ind i ledningskanalerne. Portene kan antage en række faconer og udformninger, men en 35 foretrukken udformning af hver af portene er en rektangulær udformet åbning, der har en opstrømskant og 16 DK 173907 B1 en nedstrøms- eller skraberkant. (Disse kanter er vist og beskrevet mere udførligt i figur 4, 5 og 6).

For effektivt og godt at fraspalte fibrene skal mindst to 5 porte være mindst delvis sideværts forskudt for hinanden. Udtrykket "sideværts forskudt" betegner, at en del af en port er forskudt til en side af, og ikke ligger på linie med, mindst en del af en anden port, så at en linie der er vinkelret på sidedimensionen ikke vil gennemskære 10 begge porte. (Sidedimensionen defineres som dimensionen på tværs af bredden af opsplitningselementet). En delvis sideværts forskudt port betegner, at en del af den første port er forskudt til den ene side for, og ikke ligger på linie med, en del af den anden port. Portene kan 15 alternativt og fortrinsvis være fuldstændig aksialt forsat. Desuden kan hver af portene enten stå på linie på langs eller være langsgående forskudt for hinanden nedstrøms eller opstrøms. Udtrykket "langsgående forskudt" anvendes til at angive, at en port er anbragt 20 opstrøms eller nedstrøms i forhold til en anden.

(Langsgående defineres som dimensionen langs længden af opsplitningselementet). En foretrukken udformning består i, at hver af efter hinanden følgende porte er sideværts og langsgående forskudt for hver af de øvrige porte.

25 Denne udformning giver den bedste opsplitning af fibersøj len.

Som vist i figur 2 er den første port 202 fortrinsvis anbragt i umiddelbar nærhed af en sidevæg 232 af 30 opsplitningsapparatet 32. En yderste del af søjlen af fibre fraspaltes derved af den første port 202. Den anden port 204 er fortrinsvis langsgående forskudt nedstrøms og sideværts forskudt for den første port 202 for at fraspalte en anden eller en midterbredde af søjlen af fibre.

35 Den tredie port 206 står fortrinsvis i længderetningen på linie med den første port 202, men er sideværts forskudt 17 DK 173907 B1 for både den første og den anden port for at fraspalte en tredie bredde af fibre fra søjlen af fibre.

Pudderlagsporten 208, der er tilvejebragt for at frembringe en strøm af fibre, som anvendes til.at danne 5 pudderlaget, står i længderetningen på linie med, men er sideværts forskudt for både den første og den tredie port 202 og 206, men den står sideværts på linie med, men er langsgående forskudt for en del af den anden port 204.

Omend portene kan være langsgående og sideværts 10 arrangeret i en række forskellige udformninger, foretrækkes den i figur 2 viste udformning særligt til at tilvejebringe et fibervæv, der har to kernekomponenter, hvor en af komponenterne har adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale fordelt i et af dens 15 lag.

Den første port 202 og den tredie port 206 er fortrinsvis centreret i forhold til den anden port 204 ved yderkanterne af opsplitningselementet 200 for at tage 20 højde for variationer i bredden af det tørlapstykke, der ledes ind i disintegratoren 26. Da de fiberstrømme, der dannes fra den første port 202 og den tredie port 206, sammenføres i det første aflægningskanalsystem 36 ned-strøms for opsplitningsapparatet 32, vil selv væsentligo 25 variationer i bredden af tørlapstykket 24 ikke forårsage nogen betydelig ændring af basisvægten af den vævskomponent (indsatslaget), der dannes af den første og tredie fiberstrøm, fordi de sammenføres i en forenet eller primær fiberstrøm. Derfor skal den første port 202 30 og den tredie port 206 have samme bredde og være anbragt symmetrisk om midterlinien af opsplitningsapparatet 32 eller opsplitningselementet 200.

Selv om pudderlagsporten 208 helst burde være sideværts 35 og langsgående forskudt for alle de andre porte, så at søjlen af fibre mere effektivt opsplittes i fire 18 DK 173907 B1 fiberstrømme, kræver plads- og størrelseshensyn, at den foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 har pudderlagsporten 208 sideværts stående på linie med en del af den anden port 204 og langsgående stående på linie 5 med den første port 202 og den tredie port 206. Pudderlagsporten 208 står sideværts på linie med en del af den anden port 204, fordi den anden port 204 fortrinsvis er meget bredere end den første port 202 og den tredie port 206, så at tabet af sådan en lille strøm 10 af fibre vil have en minimal effekt på den endelige basisvægt af den kernekomponent, der dannes af den anden fiberstrøm. Som vist i figur 2 er pudderlagsporten 208 fortrinsvis sideværts forskudt for opsplitningsapparatet 32's midterlinie i retning mod en kant af den anden port 15 204, så at enhver effekt, som fjernelsen af pudderlagsfiberstrømmen har på basisvægten af den timeglasformede komponent, koncentreres langs ørerne af den formede kernekomponent fremfor i det absorberende hovedområde af den formede kernekomponent.

20

Ledningskanalerne tilvejebringer en indretning gennem hvilken en luftsøjle med høj hastighed, såvel som strømme af luftmedslæbte fibre, dirigeres eller fremføres. Ledningskanalerne kan være separate elementer, såsom rør, 25 render eller kanaler, som er fastgjort til opsplitningselementet 200 i umiddelbar nærhed af portene, eller et samlet element dannet ved anbringelse af plader som vist i figur 4, 5 og 6. Ledningskanalerne skal være udformet for strømningsmængder, fortrinsvis større end 30 eller lig med ca. 75 ACEM per inch af disintegreringselementet 28's bredde, og for hastigheder fortrinsvis større end eller lig med ca. 6.000 fod per minut, helst ca. 10.000 fpm. Derfor foretrækkes det at fremstille ledningskanalerne ca. 1 inch tykke og så brede 35 som det påkræves for at være i fuldstændig forbindelse med den fulde bredde af den port, med hvilken hver enkelt 19 DK 173907 B1 kanal er i forbindelse. Omend ledningskanalerne kan have en hvilken som helst særlig tværsnitsudformning/ foretrækkes specielt retlinede kanaler eller krumme kanaler, der har en krumningsradius større end ca. 6 5 inch. Retlinede ledningskanalsystemer har den fordel, at de minimerer luft- og fiberturbulens inden i kanalerne, især når sådanne kanaler er anbragt tangentielt til den krumme overflade af opsplitningselementet 200 i området for den pågældende port, men af hensyn til pladsforhold, 10 konstruktion og tilpasning til øvrigt udstyr foretrækkes ofte krumme kanaler.

Ledningskanalernes indløb tilvejebringer en indretning ..... til at indblæse eller indsuge omgivende luft i 15 ledningskanalerne med relative høje hastigheder. Omend indløbsportene kan antage en række af forskellige udformninger, formodes en udformning, der har en aerodynamisk form, at have den virkning, at luftturbulens minimeres, når luften trækkes ind i ledningskanalen.

20

En foretrukken udformning af udløbsåbningerne i opsplitningsapparatet 32's grundflade 218 er vist i figur 3. Den første udløbsåbning 234 og den tredie udløbsåbning 238 står fortrinsvis på linie på tværs af grundfladens 25 bredde, så at det første aflægningskanalsystem 36, der sammenfører fiberstrømmene nedstrøms, bekvemt kan være fastgjort til begge udløbsåbninger. Pudderlagets udløbsåbning 240 er lidt forsat for den første udløbsåbning 234 og den tredie udløbsåbning 238 for lettere at få plads 30 til pudderlagets aflægningskanalsystem. Den anden udløbsåbning 236 er anbragt i afstand fra alle de andre udløbsåbninger på grund af den anden ledningskanals udformning, og for at lette placeringen af to nedlægningstromler.

20 DK 173907 B1

Procentdelen af den samlede luftfiltvægt per absorberende kerne, der vil udgøre hver sin af kernekomponenterne, vil variere alt efter størrelsen af den absorberende genstand, som fremstilles. En stor ble kan således kræve 5 en større procentdel af den samlede luftfiltvægt i den formede kernekomponent end en mediumble. Da den aksiale bredde af portene bestemmer procentdelen af luftfilt der afgives til hver kernekomponent, er det at foretrække, at den aksiale bredde af hver port på tværs af den samlede 10 aksiale bredde af opsplitningselementet 200 skal kunne ændres alt efter kernekomponentluftfiltvægten. Derfor er opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis fremstillet af et antal plader, der er boltet eller på en hvilken som helst anden almindelig måde forbundet med hinanden til at danne 15 kamre, som kan varieres i størrelse, så at bredden af hver port og tilsvarende bredden af hver ledningskanal, kan varieres til opnåelse af den bestemte basisvægt som kræves i den endelige kernekomponent.

20 Figur 4 viser et snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs snitlinien 4-4 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, den tredie port 206 og den tredie ledningskanal 214, der har et 25 indløb 237 og en udløbsåbning 238 i det tredie kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32.

(Selv om opfindelsen beskrives med henvisning til det tredie kammer eller opsplitningsområde, vil det forstås, at beskrivelsen også gælder for det første kammer eller 30 opsplitningsområde). De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som består af en topplade 400, en nedstrømsplade 402 og en bundplade 404 .

35 Toppladen 400 afgrænser en del af topvæggen 228 eller opsplitningselementet 200 ifølge opfindelsen, såvel som 21 DK 173907 B1 en topvæg i den tredie ledningskanal 214, en del af indløbet 237 og opstrømskanten 406 af den tredie port 206. Den del af toppladen 400, der afgrænser modstrømskanten 406 af den tredie port 206, er vist at 5 være tilspidset bort fra den cirkulære profil af opsplitningselementet 200. Denne udformning foretrækkes for at opnå, at den del af søjlen af fibre, der dirigeres ind i det tredie kammer, vil begynde at forlade disintegreringselementet 28 på grund af den frigørelse, 10 der tilvejebringes af den tilspidsede opstrømskant 406, såvel som · den kendsgerning, at hver fiber har en vinkelhastighedskomponent der ligger tangentielt i forhold til dens vinkelbane, og som forsøger at dirigere eller løsrive fibrene bort fra disintegreringselementet 15 28.

Nedstrømspladen 402 afgrænser den del af opsplitningselementet 200 der er nedstrøms for den tredie port 206, en del af en væg i den tredie ledningskanal 20 214, og en del af grundfladen 218 af opsplit- ningsapparatet 32. Desuden danner nedstrømspladen 402 nedstrømskanten eller skraberkanten 408 af den tredie port 206. I sædvanlige disintegreringsapparater er denne skraberkant en spids, hvor en betydelig mængde fibre 25 fjernes fra disintegreringselementets tænder og dirigeres ind i en ledningskanal. Resultatet af denne fjernelse ved skraberkanten er, at en betydelig mængde fibre bringes til at klumpe sammen langs skraberkanten. Udtrykket "skraberkant" anvendes dog her i beskrivelsen kun som en 30 betegnelse. Meget få, hvis overhovedet nogen fibre, fjernes fra disintegreringselementet 28's tænder 74 af denne kant. De fleste af fibrene fjernes ved virkningerne af den trykforskel, der skabes ved porten, og fibrenes vinkelhastighed og bevægelsesmængde, når fibrene trækkes 35 eller rives bort fra disintegreringselementet. Derved 22 DK 173907 B1 reduceres fibersammenklumpningen langs denne skraberkant 408.

Bundpladen 402 afgrænser en væg i den tredie 5 ledningskanal 214, såvel som en del af grundfladen 218 og opsplitningsapparatet 32’s sidevæg 224.

Figur 5 viser et snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet taget langs 10 snitlinien 5-5 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, den anden port 204, og den anden ledningskanal 212 der har et indløb 235 og en udløbsåbning 236 i det andet kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32. (Denne 15 del af det andet kammer er dér hvor ingen pudderlagsfiberstrøm dannes). De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som består af en topplade 500, en nedstrømsplade 502 og en bundplade 504. Disse plader er anbragt på samme måde og 20 afgrænser samme dele af opsplitningsapparatet som de i figur 4 viste plader med undtagelse af, at den anden port 204 og den anden ledningskanal 212 er tilvejebragt langs opsplitningselementet 200 nedstrøms for det sted, hvor den første port 202 og den tredie port 206 er anbragt.

25 Opstrømskanten 506 og skraberkanten 508 af den anden port er også vist i figur 5.

Figur 6 viser et snitbillede af den foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs 30 snitlinien 6-6 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, pudderlagsporten 208, den anden port 204, pudderlagsledningskanalen 216, der har et indløb 239 og en udløbsåbning 240, og den anden ledningskanal 212, der har et indløb 235 og en 35 udløbsåbning 236 i pudderlagskammeret eller opsplitningsområdet af opsplitningsapparatet. Omend 23 DK 173907 B1 pudderlagskammeret kan udformes på en række forskellige måder, herunder den i fig. 4 viste udformning, hvor den anden port og kanal ikke vil dannes i pudderlagskanuneret, foretrækkes sådanne udformninger ikke. De ovenfor nævnte 5 elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af seks plader som består af en topplade 600, en mellemliggende plade 602, en nedstrømsplade 604, en sideplade 606, en bundplade 608 og en kileplade 610.

10 Opsplitningselementet 200 udgøres af topfladerne af toppladen 600, den mellemliggende plade 602 og nedstrømspladen 604. Den mellemliggende plade 602 virker som en separator til at afgrænse portene. Pudderlagsporten 208 afgrænses af toppladen 600 og den 15 mellemliggende plade 602, hvor toppladen 600 danner opstrømskanten 612 af pudderlagsporten 208, og den mellemliggende plade 602 danner skraberkanten 614 af pudderlagsporten 208. Den anden port 204 afgrænses af den mellemliggende plade 602 og nedstrømspladen 604, hvor den 20 mellemliggende plade 604 danner opstrømskanten 608, og nedstrømspladen 604 danner skraberkanten 510 af den anden port 204. Pudderlagsledningskanalen 216 afgrænses af toppladen 600, sidepladen 606, den mellemliggende plade 602 og bundpladen 608. Den anden ledningskonal 212 25 afgrænses af den mellemliggende plade 602, ned strømspladen 604 og bundpladen 608. Det skal bemærkes, at den anden ledningskanal 212 blokeres af kilepladen 610. Kilepladen 610 er en plade der har tilspidsede ender og et firkantet hul, der er skåret vertikalt gennem pladen 30 for derved at stoppe luftstrømmen gennem den del af den anden ledningskanal 212, som er i forbindelse med pudderlagsledningskanalen 216, alt imens luftstrømmen gennem pudderlagsledningskanalen 216 tillades.

35 Et udførelseseksempel af et opsplitningsapparat 32 er udformet af 27 pladesæt på tværs af dets bredde, hvor 24 DK 173907 B1 hver af pladerne har en bredde på ca. 15,8 mm (5/8 inch).

Den samlede (kumulative) bredde af opsplitningsapparatet 32 er derved ca. 432 mm (17 inch). Det første og tredie kammer er hver udformet af fra ca. 4 til ca. 8 plader, så 5 at den første og tredie port 202 og 206 hver har en bredde på ca. 63,5 til ca. 127 mm (2,5 til 5 inch). Det andet kammer er udformet af ca. 13 til ca. 20 plader, så at den anden port 204's bredde ca. er 206 til ca. 317,5 mm (8,12 til 12,5 inch). Af disse 13 til 20 plader er ca.

10 2 til ca. 4 plader udformet til at tilvejebringe pudderlagskaromeret, så at pudderlagsporten 208 har en bredde på ca. 31,75 til ca. 63,5 mm (1,25 til 2,5 inch). Pudderlagskammeret er sideværts forskudt fra det første kammer med mindst 2 plader eller ca. 31,75 mm (1,25 15 inch).

Opsplitningsapparatet 32 betjenes fortrinsvis således, at hver luftsøjle, der trækkes gennem ledningskanalerne, har en hastighed på ca. 1,83 til ca. 4,57 km per minut (6.000 20 til ca. 15.000 fod per minut), fortrinsvis 3,05 km per minut (ca. 10.000 fod per minut) og en strømningsmængde fra ca. 40 til ca. 100 ACFM per inch, fortrinsvis ca. 75 ACFM per inch.

25 Figur 7 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 ved en hvilken som helst af portene ifølge opfindelsen. Disintegreringselementet 28 er vist at rotere i retning mod uret. Opsplitningselementet 200, der har en port 700, 30 er vist som en krum overflade, der udgøres af en topplade 702 og en nedstrømsplade 704. Ledningskanalen 706 er dannet af overfladerne af toppladen 702, nedstrømspladen 704 og bundpladen 708. Indløbet i ledningskanalen 706 er betegnet med 710 og udløbsåbningen er betegnet med 712.

35 Det ses også i figur 7, at disintegreringselementet 28, opsplitningselementet 200 og huset (ikke vist) danner en 25 DK 173907 B1 snæver strømningskanal 714, gennem hvilken søjlen af fibre 716 dirigeres. Opstrømskanten 718 af porten 700 (den kant af toppladen 702, som ligger ved porten 700) ses i figur 7 at være tilspidset bort fra 5 disintegreringselementet 28. (Som tidligere omtalt foretrækkes denne udformning, for at fibrene skal kunne begynde at løsne sig fra disintegreringselementet). Skraberkanten 720 eller nedstrømskanten af porten 700 (den kant af nedstrømspladen 704 der ligger ved porten 10 700) ses at have en vinkel "A", som er defineret ved tangenterne til pladens overflader. Et tangentialt løsrivelsespunkt, der i figur 7 er vist ved "X", er defineret som det punkt, hvori fiberens tangentiale vinkelhastighedskomponent er en sådan, at fiberen 15 forsøger at løsrive sig fra sin vinkelbane bort fra disintegreringselementet 28. Selv om det tangentiale løsrivelsespunkt kan være anbragt enten før eller ved porten 700, foretrækkes det, at det tangentiale løsrivelsespunkt er anbragt lidt før porten 700, for at 20 give den maksimal fraspaltningseffekt alt imens sammenklumpning minimeres.

Det har vist sig, at elementernes geometri kan have en afgørende betydning for om fibersammenklumpning kan 25 minimeres. Vinklen "B" mellem opstrømskanten 718 og skraberkanten 720 angiver den faktiske åbning af porten 700. Den faktiske åbning er helst ikke større end 60°, hellere ca. 15 til ca. 45°, og fortrinsvis ca. 30°. Vinklen "C" der defineres som vinklen mellem det 30 tangentiale løsrivelsespunkt X og skraberkanten 720, angiver en effektiv åbning af porten 700. Den effektive åbning er helst ikke større end ca. 75°, hellere ca. 30 til ca. 60°, og fortrinsvis ca. 40 til ca. 45°. Det tangentiale løsrivelsespunkt skal derfor ikke være 35 anbragt mere end ca. 15° opstrøms for porten 700. Det har også vist sig, at vinklen "A" helst er ca. 15 til ca. 60° 26 DK 173907 B1 / fortrinsvis ca. 45°. Det skal bemærkes, at vinklen mellem portene fra center til center helst ikke skal være større end ca. 90°, hellere ca. 30 til ca. 60°, og fortrinsvis ca. 45° for at opnå en tilstrækkelig adskillelse 5 mellem portene for at minimere vekselvirkning mellem portene.

Driften af apparatet ifølge opfindelsen skal beskrives med henvisning til figur 7. Søjlen af fibre 716 dirigeres 10 rundt om strømningskanalen 714 langs opsplitningselementet 200 i opsplitningsapparatet 32 ved pumpevirkningen af disintegreringselementet 28. Søjlen af fibre 716 dirigeres langs den krumme overflade af opsplitningselementet, så at vinkelbevægelse og derved 15 vinkelhastighed og bevægelsesmængde overføres til hver af fibrene i søjlen. En luftsøjle med høj hastighed dirigeres samtidig gennem ledningskanalen 706 og forbi porten 700. Denne luftsøjle kan være frembragt ved en hvilken som helst almindelig indretning (ikke vist), 20 såsom en blæser, der er anbragt til at indblæse luft gennem indløbet 710 i ledningskanalen 706 eller en vakuumindretning der er anbragt nedstrøms for udløbsåbningen 712, fortrinsvis under det med porer udformede formningselement i luftudlægningsapparatet af 25 tromletypen, for derved at trække omgivende luft gennem indløbet 710 til ledningskanalen 706.

Ved at opretholde en luftsøjle med høj hastighed (mindst ca. 6.000 fod per minut og helst ca. 10.000 fod per 30 minut) , der strømmer gennem ledningskanalerne, formodes det, uden ønske om at være bundet af teori, at der skabes en trykforskel eller en zone med lavt tryk mellem trykket i strømningskanalen og trykket i ledningskanalen i umiddelbar nærhed af eller under portene. På grund af 35 trykforskellen, der dannes af luftsøjlens bevægelse og fibrenes vinkelhastighed og masseafledede 27 DK 173907 B1 bevægelsesmængde, forsøger fibrene at rive sig bort fra disintegreringselementet og blive dirigeret langs den bane, der skabes af den tilspidsede kant af opstrømskanten af porten, når de trækkes ind i den første 5 ledningskanal som følge af trykforskellen. Derfor behøver fibrene ikke at blive fraspaltet af den mekaniske påvirkning fra en skraberkant, men de fraspaltes som resultat af luft- og fiberbevægelse, og derved minimeres sammenklumpningen på grund af fraværelsen af mekaniske 10 kanter eller vægge.

Fiberstrømmen, der trækkes ind i ledningskanalen, bliver dernæst medslæbt i luftsøjlen, og den resulterende strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres med strømmen og ud af 15 udløbsåbningen i det pågældende aflægningskanalsystem.

Denne proces gentages langs hver af portene for derved at skabe flere uafhængige strømme af luftmedslæbte fibre.

Aflægningskanalsystemerne danner et system til dirigering 20 af strømme af luftmedslæbte fibre fra opsplitningsapparatet 32 til en af luftudlægningsstationerne, og til aflægning af fibrene på luft-udlægningsstationen. Aflægningskanalsystemet nedsætter fortrinsvis også hastigheden af de luftmedslæbte 25 fiberstrømme og orienterer fiberstrømmene fra udløbsåbningerne, så de kan forenes med bredden og placeringen af luftudlægningsstationerne.

Aflægningskanalsystemerne kan omfatte ethvert element der 30 er velkendt for fagmanden, og som er i stand til at udføre de ovenfor nævnte funktioner.

Aflægningskanalsystemerne omfatter fortrinsvis kanaler der er indrettet til at nedsætte hastigheden af fiberstrømmene og samtidig minimere sammenklumpning af 35 fibrene under deres omorientering fra opsplitningsapparatet til luftudlægningsstationerne.

28 DK 173907 B1

Af lægningskanalsystemet skal udformes således, at det tilvejebringer en reduktion af lufthastigheden med et minimum af indsnævrings- og udvidelsesvinkler i kanalsystemet. Kanalsystemerne tilvejebringer helst ca.

5 en 2/3 reduktion af lufthastigheden og allerhelst reducerer de lufthastigheden med en faktor 3, så at fibrene ikke rammer aflægningstromlen med en høj hastighed. Væggene i aflægningskanalsystemerne skal derfor have forskellige krumninger og tilspidsninger til 10 at tilvejebringe et gradvis voksende tværsnitsareal for at reducere hastigheden af fiberstrømmene. Aflægningskanalsystemerne har fortrinsvis et rektangulært tværsnitsareal.

15 Som vist i figur 8 omfatter det første aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis en "Y-formet" del, der tjener til at sammenføre den første og den tredie fiberstrøm til en primær eller samlet fiberstrøm. Det første aflægningskanalsystem 36 er fortrinsvis udformet 20 til at minimere den turbulens, der er forbundet med sammenføringen af de Lo fiberstrømme. Dette kanalsystem anvender derfor fortrinsvis en femteordens polynomisk kurveprofil, eller andre profiler, der har deres første og anden afledede lig med nul for at blande fiber- 25 strømmene til en enkelt strøm.

Som vist i figur 1 er apparatet 20 og især det første aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis forsynet med en indretning til at tilvejebringe adskilte partikler af 30 absorberende, geldannende materiale. Indsprøjtnings- apparatet 40 eller indretningen, der indsprøjter det absorberende, geldannende materiale, blander adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale med den samlede eller primære strøm af luftmedslæbte fibre forud 35 for aflægningen af strømmen på den første luftudlægningsstation. Et eksempel på en 29 DK 173907 B1 indsprøjtningsindretningstype er vist i US patent nr. 4.551.191, udstedt den 5. november 1985. Indsprøjtningsindretningen omfatter fortrinsvis et magasin (ikke vist), til at lagre en mængde absorberende, 5 geldannende materiale, et fødeapparat (ikke vist) til at afmåle frigivelsen af absorberende, geldannende materiale gennem en indløbskanal 172 til en dyse 174, som blander det absorberende, geldannende materiale med luft, og en spredningskanal 176, som tilfører fiberstrømmene 10 luftmedslæbte absorberende, geldannende materiale partikler. Det absorberende, geldannende materiale medslæbes i og blandes med fiberstrømmene, før blandingen aflægges på aflægningstromlen. En hvilken som helst anden egnet indsprøjtningsindretning, som er kendt for 15 fagmanden, kan også anvendes til opfindelsen. Desuden kan et hvilket som helst af de andre aflægningskanalsystemer forsynes med indsprøjtningsindretninger til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, når det påkræves.

20 Forbindelsesmekanismen udgør en indretning til at forene vævskomponenterne. Udtrykket "forene" anvendes her i beskrivelsen til at betegne at vævene bringes sammen i et direkte eller indirekte forhold til dannelse af et luftudlagt fibervæv. Selv om mange forbindelsesapparater 25 kendes af fagmanden, omfatter et foretrukkent forbindelsesapparat et par sammenføringsvalser, på hvilke en kontinuerlig strøm af omhyllede indsatskernekomponenter dirigeres til at blive anbragt ved de formede kernekomponenter.

30

En hvilken som helst anden sammenføringsindretning, herunder udførelses former, hvor de indsatte kernekomponenter blæses fra den første luftaflægningsstation direkte over på de formede kernekomponenter, er 35 også omfattet af opfindelsen.

30 DK 173907 B1

Den første og den anden luftudlægningsstation til dannelse af fibervæv er i figur 3 vist at omfatte fortrinsvis luftudlægningsapparater af tromletypen. Omend luftudlægningsapparatet ifølge opfindelsen alternativt 5 kan omfatte en række af forskellige udformninger, såsom en vandrende, med porer udformet skærm, foretrækkes specielt et luftudlægningsapparat af tromletypen. Typiske luftudlægningsapparater af tromletypen der er anvendelige i forbindelse med den foreliggende opfindelse er vist i 10 US patent nr. 4.388.056, udstedt den 14. juni 1983 og US patentansøgning nr. 576.098, indleveret den 1. februar 1984. Selv om den foreliggende opfindelse kan udøves ved brug af et luftudlægningsapparat af tromletypen, der enten danner et endeløst eller kontinuert væv, eller som 15 danner adskilte væv eller genstande, vil den følgende beskrivelse henføre sig til et luftudlægningsapparat af tromletypen til fremstilling af adskilte fibervæv.

Det første luftudlægningsapparat 34 af tromletypen er i 20 figur 1 vist at omfatte en første aflægnings- eller nedlægsningstromle 100, der har et med porer udformet formningselement (ikke vist), der er anbragt om tromlens periferi, en første trykrulle 102, en første udblæsningsindretning eller dyse 104, en første 25 bortledningstransportør 62, der er lagt om lederuller 106, og en første overføringssugekasse 108, der er anbragt neden under den øverste bane af bortled ningstransportøren 62. Det andet luftudlægningsapparat 46 af tromletypen omfatter fortrinsvis en anden aflægnings-30 eller nedlægningst romle 110, der har et med porer udformet formningselement (ikke vist), en anden trykrulle 112, en anden udblæsningsindretning eller dyse 114, en anden bortledningstransportør 66, der lagt om lederuller 116, og en anden overføringssugekasse 118, der er anbragt 35 neden under den øverste bane af den anden bortledningstransportør 66. Elementer, der ikke er vist i 31 DK 173907 B1 figur 1, omfatter elementer til at drive tromlerne, dif ferenstrykelemen'ter, der omfatter en vakuumun dertrykskanal, en ventilator og et ventilatordrev til at trække luft befriet for fibre gennem begge de med porer 5 udformede formningselementer og til at suge luften i tromlen ud gennem en kanal.

Apparatet 20 udgør således en indretning til at omdanne en endeløs længde eller rulle af tørlapmateriale til en 10 række af fibervæv til brug som absorberende kerner i éngangsbleer, menstruationsbind og lignende. Som vist i figur 1 oprulles en rulle af tørlapmateriale 24 til en bane, som føres frem til disintegratoren 26. Banen ledes radialt ind i disintegratoren 26 af parret af modsat 15 hinanden roterende udmålingsindføringsruller 22. En indløbsåbning 80 i disintegratoren 26's hus 30 modtager fiberbanen og leder den til huset 30's inderste ende, hvor kanten af fiberbanen disintegreres til en søjle af fibre der er fordelt over huset 30's aksiale bredde.

20 Søjlen af fibre dirigeres rundt om strømningskanalen 78 af pumpevirkningen af disintegreringselementet 28 til opsplitningsapparatet 32. Søjlen af fibre opsplittes i flere fiberstrømme der medslæbes i luft af opsplitningsapparatet 32, og de luftmedslæbte fiberstrømme 25 dirigeres ud af opsplitningsapparatet 32 ind i aflægningskanalsysternerne.

En pudderlagsfiberstrøm 56 dirigeres gennem pudderlagets aflægningskanalsystem 42 til den første nedlægnings tromle 30 100, hvor fibrene aflægges på det med porer udformede formningselement i den første nedlægningstromle 100. En første fiberstrøm 54 og en tredie fiberstrøm (ikke vist) sammenføres fortrinsvis i, og dirigeres gennem det første aflægningskanalsystem 36, hvor den sammenførte eller 35 primære fiberstrøm blandes med adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale, der indsprøjtes i 32 DK 173907 B1 det første aflægningskanalsystem 36 af indsprøjtningsapparatet 40 til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale. Den herved dannede blanding dirigeres til den første nedlægningstromle 100, 5 hvorpå blandingen af fibre og absorberende, geldannende materiale aflægges og ophobes på det med porer udformede formningselement ovenpå pudderlaget, og nedstrøms for det sted, hvor pudderlaget blev dannet. Den fiberbefriede medslæbningsluft trækkes gennem det med porer udformede 10 formningselement af det vakuum, der opretholdes bag det med porer udformede formningselement. Den derved dannede første vævskomponent overføres derefter til den første bortledningstransportør 62 af udblæsningsdysen 104 og overføringssugekassen 108, der er anbragt under 15 transportbåndet. Den anden vævskomponent dannes fortrinsvis på samme måde som den første vævskomponent ved at dirigere en anden fiberstrøm 58 gennem det andet aflægningskanalsystem 48, ved at aflægge og ophobe den anden fiberstrøm 58 på det med porer udformede 20 formningselement i den anden nedlægningstromle 100, og ved at overføre den derved dannede anden vævskomponent på en anden bortledningstransportør 66.

Før vævskomponenterne forenes skal vævskomponenterno 25 gøres færdige ved forskellige operationer, såsom at kalandrere, at indpakke eller at armere vævene på velkendt måde. Som vist i figur 1, indpakkes den første vævs komponent i væv ved hjælp af et sammenfoldningsbord, hvorpå den kontinuerlige strøm af indpakkede første 30 kernekomponenter dirigeres til sammenføringsvalserne.

Vævs komponenterne forenes derefter ved, at dirigere den kontinuerlige strøm af indpakkede første vævskomponenter over forbindelsesmekanismen eller valserne 52, hvorpå de bringes i kontakt med den anden vævskomponent. Andre 35 færdiggørelsesoperationer kan, om ønsket, derefter udføres på det dannede fibervæv nedstrøms for DK 173907 Bi 33 forbindelsesmekanismen eller valserne 52 for at fremstille en færdig absorberende genstand, såsom en éngangsble.

5 Figur 9 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af det første luftudlægningsapparat 34 af tromletypen ifølge opfindelsen. Som vist i figur 9 omfatter apparatet til dannelse af fibervæv, der har adskilte partikler fordelt deri eller et antal af lag, 10 fortrinsvis en nedlægnings tromle 100 der har et med porer udformet formningselement, som består af et antal formgivende hulrum 120, der er fordelt langs tromlen 100's omkreds. Antallet af hulrum 120 kan varieres afhængigt af størrelsen af tromlen 100 eller størrelsen 15 af de væv, der skal dannes. I den viste udførelsesform indeholder tromlen 100 seks hulrum. Et antal ribber 120 er monteret i det indre af tromlen 100 til at afgrænse et pudderlagsvakuumkammer 124, et første eller primært vakuumkammer 126, et fastholdelsesvakuumkanuner 128 og et 20 udblæsningskammer 130, der har en udblæsningsindretning eller dyse 104. Hvert af vakuumkamrene er via vakuumkanaler (ikke vist) forbundet til en passende vakuumkilde (ikke vist). Apparatet omfatter fortrinsvis også et pudderlagsaflægningssystem, såsom et 25 pudderlagsaf lægningskanalsystem 42 og en hætte 44, til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til en pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100. Pudderlagshætten 38 har en første sektor 134, der i omkredsretningen spænder over hele 30 pudderlagsvakuumkaromeret 124, og en anden sektor 135, der i omkredsretningen spænder over en del af det første vakuumkamraer 126. En første eller primær aflægningsindretning, såsom et første aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første 35 strøm af luftmedslæbte fibre til en første sektor 136 i nedlægningstromlen 100 er også vist i figur 9, hvor den 34 DK 173907 B1 første hætte 38 har tilstrækkelig periferisk spændvidde til at omslutte den resterende del af det første vakuumkammer ]26. Apparatet omfatter yderligere en trykrulle 102, en forseglingsrulle 137 og en bortled-5 ningstransportør 62, på hvilken en endeløs strøm af adskilte fibervæv 138 eller indsatskernekomponenter transporteres.

Et vigtigt træk ved denne opfindelse er, at det første 10 vakuumkammer 126 ikke kun er anbragt under hele den første hætte 38, men også under den nedstrøms eller anden sektor 135 af pudderlagshætten 44, så at der skabes tilnærmelsesvis ens tryk ved skæringspunktet 140 af hætterne. Da hver af hætterne fortrinsvis har en 15 periferisk spændvidde svarende til et fuldstændigt hulrum 120, (målt fra kanten af et første hulrum til samme kant på et andet hulrum) eller tilnærmelsesvis 60° for en tromle med seks hulrum, skal det første vakuumkammer 126 have en periferisk spændvidde, der er større end et 20 kammer, eller ca. 75° ved den i fig. 9 viste udførelsesform. Selv om den periferiske spændvidde af den del af det første vakuumkammer 126, der er beliggende under pudderlagshætten 44, (dvs. den periferiske spændvidde af den anden sektor 135 i pudderlagshætten 44) ikke har vist 25 sig at være specielt kritisk, skal der være tilstrækkelig periferisk spændvidde til at give en vis mindste overgangszone mellem pudderlagshætten 44 og den første hætte 38. Denne mindste perifere spændvidde mindskes når antallet af hulrum 120 øges, og vokser når antallet af 30 hulrum 120 falder.

Et andet vigtigt træk er, at der skal være en lille spalte 142 mellem nedlægningstromlen 100's yderflade og hætternes skæringspunkt 140 for at tillade trykudligning 35 i de dele af hver hætte, der ligger umiddelbart op til skæringspunktet. Hvis der ikke var en spalte, kunne der 35 DK 173907 B1 være forskellige tryk i hver hætte, så at denne trykforskel kunne få pudderlaget til at løfte sig fra skærmen eller fordybningen eller at forskyde sig, når tromlen bringer kanten af pudderlaget ind i den første hætte 38, 5 Hvis spalten er for stor, flyder de to aflægningskanalsystemer i det væsentlige sammen til et, og den selvstændige pudderlagsdannelse opnås ikke. En spalte 142 på ikke mere end ca. 1/2 inch er derfor ønskelig, men en spalte på 1/8 inch foretrækkes, så at 10 trykket kan udlignes i hver del af hver hætte, der ligger nær ved skæringspunktet 140.

Et andet vigtigt træk ved udformningen er, at hver af hætterne skal have en relativ bred cirkulær tilspidsning 15 nær skæringspunktet 140, så at fibrene, der dirigeres mod nedlægningstroinlen i dette område, ikke støder mod pudderlaget under en spids vinkel. Når fibrene støder mod pudderlaget under en spids vinkel, har fibrene en hastighedskomponent som er parallel med tromlens 20 overflade, hvorved fibrene forsøger at få de fibre, som udgør pudderlaget, til at løsne eller forskyde sig. Den kritiske forskydningshastighed er blevet bestemt til ca.

400 feet pr. minut, og kanalsystemets geometri udformes med denne som en begrænsningsfaktor. Det er derfor ønske-25 ligt at fibrene støder mod pudderlagsfibrene under en vinkel der er så tæt på vinkelret som muligt, fordi forskydningskomponenten derved ikke vil eksistere. Hver af hætterne skal derfor have en relativ bred cirkulær tilspidsning, så at fibrene ikke støder på pudderlaget 30 under en spids vinkel eller overskrider den kritiske forskydningshastighed. Som vist i figur 9 har hver af hætterne en krumningsradius på ca. 3 inch ved skæringspunktet.

Apparatets virkemåde er som følger. Pudderlagsstrømmen af 35 fibre dirigeres mod en periferisk spændvidde eller pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100's omkreds 36 DK 173907 B1 gennem pudderlagsaflægningskanalsystemet 42 og pudderlagshætlen 44. Den periferiske spændvidde er fortrinsvis lig med spændvidden af et hulrum 120, eller ca. 60°, hvis der anvendes seks hulrum 120. Fibrene 5 aflægges på det med porer udformede formningselement i et af hulrummene 120 i tromlen 100, medens medslæbningsluften trækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes i pudderlagets vakuumkammer 124, såvel som det vakuum, der 10 opretholdes i det primære eller første vakuumkammer 126. Pudderlaget dannes derved af de ophobede fibre på det med porer udformede formningselement.

Når tromlen drejes, går pudderlaget over fra at være 15 under påvirkning af pudderlagshætten 44 til at være under påvirkning af den første hætte 38, hvor en strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres stort set radialt mod tromlens omkreds. Det skal dog bemærkes, at pudderlaget allerede er blevet overført til at være under påvirkning 20 af det første vakuumkammer 126 forud for overgangen mellem hætterne, så at trykforskellen og hastigheden af den første strøm ikke har en tendens til at rykke pudderlaget i stykker. Fibrene i den første fiberstrøm aflægges derved oven på pudderlaget, medens medslæbnings-25 luften trækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes i det primære eller første vakuumkammer 126. Det første eller primære lag dannes af den ophobede fiber/AGM-blanding oven på pudderlaget. Da pudderlaget tilnærmelsesvis 30 efterlades intakt, har adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale, ikke tendens til at ! blive trukket gennem det med porer udformede formningselement eller at tilstoppe dette på grund af den i blokerende effekt, der forekommer, fordi der allerede j 35 findes et fiberlag, der dækker porerne i det med porer udformede formningselement.

37 DK 173907 B1

Det derved dannede fibervæv passerer derefter under trykrullen 102, hvor vævet gøres plant. Fibervævet 138 eller indsatskernekomponenten overføres derefter til 5 bortledningstransportøren 62 af den fælles påvirkning fra udblæsningsdysen 104 og det vakuum, der opretholdes nedenunder transportbåndet. Fibervævet 138 transporteres derefter nedstrøms til efterfølgende behandlingsoperationer til at fremstille en færdig 10 absorberende genstand til éngangsbrug, såsom en éngangsble.

15

Claims (21)

1. 38 DK 173907 B1
2. 1. Apparat til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal lag eller adskilte partikler spredt 5 gennem mindst en del af vævet, hvilket apparat omfatter: luftudlægningsstationer 34, der indeholder et med porer udformet formningselement til dannelse af et luftudlagt fibervæv, 10 et pudderlagsaflægningssystem 42, 44, der er anbragt ved en første del 132 af periferien af luftudlægningsstationen 34 til dirigering af en pudderlagsstrøm 56 af luftmedslæbte fibre til det med 15 porer udformede formningselement i luftudlægningsstationen 34 og til aflægning af fibrene på det med porer udformede formningselement til dannelse af et pudderlag 1012, og 20 et første aflægningssystem 36, 38, der er anbragt ved en anden del 136 af periferien af luftudlægningsstationen 34, til dirigering af en første strøm 54 af luftmedslæbte fibre til det med porer udformede formningselement i luftudlægningsstationen 34 og til aflægning af fibrene på 25 det med porer udformede formningselement efterfølgende aflægningen af pudder lags strømmen på det med porer udformede formningselement til dannelse af et første lag 1014 ovenpå pudderlaget 1012, kendetegnet ved, at pudderlagsaflægningssystemet omfatter en første sektor 30 134 og en anden sektor 135, samt et pudderlagsvakuumkammer 124 til at trække fibertømt luft gennem formningselementet, hvilket pudderlagsvakuumkammer 124 er placeret under den første sektor 134 af pudderlagsaflægningssystemet 42, 44 og primært 35 vakuumkammer 126 til at trække fibertømt luft gennem formningselementet, hvilket vakuumkammer er placeret 39 DK 173907 B1 under både det første af lægningssystein 36, 38 og den anden sektor 135 af puddeaflægningssytemet 42, 44 for at undgå, at det på formningselementet dannede pudderlag 1012 bliver beskadiget eller ødelagt. 5
3. 2. Apparat ifølge krav 1, hvor luftudlægningsstationen 34 omfatter et luftudlægningsapparat af udlægningstromletypen .
4. 3. Apparat ifølge krav 2, hvor udlægningstromlen er forsynet med et primært vakuumkammer 126 og et puddervakuumkammer 124.
5. 4. Apparat ifølge krav 3, hvor 15 pudderlagsaflægningssystemet omfatter en pudderlagshætte 44 med en første sektor 134 og en anden sektor 135 placeret nedstrøms i forhold til den første sektor, hvilken pudderlagshætte 44 er placeret i nærheden af et pudderlagsområde af periferien af udlægningstromlen, og 20 hvor det første aflægningssystem omfatter en primær hætte 38 placeret i nærheden af en første del af periferien af aflægningstromlen og i nærheden af samt nedstrøms pudderlagshætten 44.
6. 5. Apparat ifølge krav 4, hvor den primære hætte 38 og pudderlagshætten 44 skærer hinanden i det mindste i et skæringspunkt for at tillade trykudligning i de dele af den primære hætte og pudderlagshætten, som støder op til skæringspunktet. 30
7. 6. Apparat ifølge krav 5, hvor nævnte skæringspunkt er anbragt, således at der dannes en spalte 142 mellem den primære hætte 38 og puddelagshætten 44 og den ydre overflade af aflægningstromlen tilstødende 35 skæringspunktet, hvilken spalte er højst ^ inch (1.3 mm). 40 DK 173907 B1
8. 7. Apparat ifølge krav 5 eller 6, hvor den primære hætte og pudderlagshætten har en relativ bred cirkulær tilspidsning hver tilstødende skæringspunktet, således at forskydningshastigheden af den første fiberstrøm og 5 pudderlagsfiberstrømmen hver især i nærheden af skæringspunktet er mindre end 400 feet pr. minut (2032 iwn/sekund) .
9. 8. Apparat ifølge krav 5-7, hvor hver af hætterne 38 og 10 44 har en krumningsradius på ca. 3 inch (76 mm) ved skæringspunktet.
10. 9. Apparat ifølge krav 4-8, hvor den første sektor 134 af pudderlagshætten 44 i omkredsretningen spænder over hele 15 pudderlagsvakuumkammeret 124.
11. 10. Apparat ifølge krav 4-9, hvor den anden sektor 135 af pudderlagshætten 44 i omkredsretningen spænder over en del af det primære vakuumkammer 126, og hvor den første 20 hætte 38 har tilstrækkelig periferisk spændvidde til at omslutte den resterende del af vakuumkammeret 126.
12. 11. Apparat ifølge krav 4-10, hvor apparatet yderligere omfatter en trykrulle 102 placeret hosliggende den 25 primære hætte 38 i aflægningstromlens retning. 1 2 35 Apparat ifølge krav 4-11, hvor apparatet omfatter forseglingsrulle 137 anbragt hosliggende nedstrørasenden af hætten 38. 30 2 Apparat ifølge krav 4-12, hvor aflægingstromlen omfatter et fastholdelsesvakuumkainmer 128 og et udblæsningskammer 130 placeret nedstrøms i forhold til fastholdelsesvakuumkammeret 128. 41 DK 173907 B1
13. 14. Apparat ifølge krav 13, hvor udblæsningskammeret 130 er forsynet med en udblæsningsdyse 104.
14. 15. Apparat ifølge krav 1-14, hvor apparatet omfatter et 5 insprøjtningsapparat 40, 172, 174, 176 til insprøjtning af absorberende, geldannende materiale, forbundet til det første aflægningssystem 36, 38 for at blande diskrete partikler af et absorberende geldannende materiale i den første luftbårne fiberstrøm 54. 10
15. 16. Apparat ifølge krav 1-15, hvor apparatet omfatter et opsplitningsapparat 32 til opsplitning af en søjle af fibre i et antal fiberstrømme 54, 56 og til at overføre fiberstrømmene i luft til dannelse af et antal luftbårne 15 fiberstrømme.
16. 17. Fremgangsmåde til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal lag eller adskilte partikler spredt gennem mindst en del af vævet og som 20 omfatter følgende trin: a. at der tilvejebringes et antal strømme af luftmedslæbte fibre omfattende en pudderlagsstrøm og en primærlagsstrøm, 25 b. at pudderlagsstrømmen af luf tmedslæbte fibre dirigeres til en pudderlagssektor af et med porer udformet formningselement i bevægelse, c. at der dannes et pudderlag på det med porer udformede formningselement, 30 d. at luften, der medslæber pudderet trækkes gennem det med porer udformede formningselement ved hjælp af et differenstryk opretholdt ved hjælp af en vakuumkilde placeret under formningselementet, 42 DK 173907 B1 e. at fibrene af lejres på det med porer udformede formningselement til dannelse af et pudderlag, f. at pudderlaget overføres til en 5 primærlagssektor på det med porer udformede formningselement, g. at primærlagsstrømmen af luftmedslæbte fibre dirigeres mod primærlagssektoren af det med porer udformede formningselement, 10 h. at primærstrommen af luftmedslæbte fibre aflej res på det med porer udformede formningselement til dannelse af et primært lag ovenpå pudderlaget, i. at luften, der medslæber primærstrømmen 15 trækkes gennem det med porer udformede formningselement ved hjælp af et differenstryk oprethold ved hjælp af en vakuumkilde placeret under formningselementet, j. at de aflejrede fibre opsamles som et 20 luftudlagt fibervæv omfattende et primærlag ovenpå et pudderlag, kendetegnet ved, at trin (d) også omfatter at opretholde differenstrykket til at trække luften, der medslæber 25 pudderlagsfiberstrømmen gennem det med porer udformede formningselement ved hjælp af et pudderlagsvakuumkammer anbragt under det med porer udformede formningselement i en første del af pudderlagssektoren, at trin (i) også omfatter at opretholde differenstrykket 30 til at trække luften, der medslæber primærlagslagsfiberstrømmen gennem det med porer udformede formningselement ved hjælp af et primærlagsvakuumkammer anbragt under det med porer udformede formningselement i primærlagssektoren, idet 35 nævnte primærlagsvakuumkammer også er anbragt under en 43 DK 173907 B1 anden del af pudderlagssektoren og nedstrøms i forhold til den første del af pudderlagssektoren, og at trin (f) også omfatter at overføre pudderlaget til at være under indflydelse af differenstrykket opretholdt af 5 primærlagsvakuumkammeret i nævnte anden del, mens pudderlaget stadig befinder sig i pudderlagssektoren af det med porer udformede formningselement.
17. 18. Fremgangsmåde ifølge krav 17, hvorved 10 tilvejebringelsen af et antal luftmedslæbte fiberstrømme omfatter trinene: at tilvejebringe en søjle af fibre, splitte søjlen op i et antal fiberstrømme, og at introducere hver af strømmene i luft separat. 15
18. 19. Fremgangsmåde ifølge krav 17, hvorved a søjle af fibre tilvejebringes ved en fremgangsmåde omfattende trinene: • at tilvejebringe et fiberark, 20. at føde et fiberark til en disintegrator; • at neddele fibrene fra fiberarket via disintegratoren til individuelle fibre, og • at danne en søjle af fibre på tværs af bredden af disintegratorens hus. 25
19. 20. Fremgangsmåde ifølge krav 18 eller 19, hvorved opsplitningen omfatter trinene: • at dirigere søjlen af fibre henover en opsplitningsenhed med en primær- og en pudderlags-port, 30. at dirigere en luftsøjle gennem en pudderlagskanal og forbi pudderlagsporten, således at en andel af fibersøjlen føres med i en pudderlagsfiberstrøm, og • at dirigere en luftsøjle gennem en primærkanal og forbi primærporten, således at en andel af fibersøjlen føres 35 med i en primærlagsfiberstrøm. DK 173907 B1 AA
20. 21. Fremgangsmåde ifølge krav 17-20 omfattende det yderligere trin k: at blande diskrete partikler af et absorberende geldannende materiale i den primære strøm af luftmedslæbte fibre forud for aflejringen af 5 primærstrømmen af luftmedslæbte fibre på det med porer udformede formningselement/ således at primærlaget omfatter en blanding af fibre og diskrete partikler af det absorberende geldannende materiale.
21. 22. Fremgangsmåde ifølge krav 17-21 omfattende det yderligere trin 1: at udjævne fibervævet ved at bevæge det under en trykrulle. 15