DK173925B1 - Apparat og fremgangsmåde til tilvejebringelse af et antal strømme af luftslæbte fibre - Google Patents

Description

i DK 173925 B1

Den foreliggende opfindelse angår en tilvejebringelse af et antal strømme af luftmedslæbte fibre. Den angår især en opsplitning af en søjle af fibre i et., antal fiberstrømme og en iblanding af hver fiberstrøm i luft, 5 så tilstopning af fibrene i apparatet minimeres.

Absorberende genstande, såsom éngangsbleer, inkontinents-pilotter og menstruationsbind indeholder almindeligvis en absorberende kerne, der indeholder et antal komponenter 10 til at forbedre absorptions- og tilbageholdelsesegenskaberne i den absorberende kerne. De seneste fremskridt inden for absorberende kerner har udviklet en relativ ny klasse af materialer, der kendes som super-absorberende polymerer eller absorberende, geldannende 15 materialer (AGM’er), hvilke kan forenes med absorberende fibermaterialer til dannelse af forbedrede absorberende kerner. Absorberende kerner bestående af flere komponenter, hvori mindst én komponent udelukkende består af hydrofile fibre og mindst én komponent består af en 20 tilnærmelsesvis ensartet kombination af hydrofile fibre og bestemte mængder af adskilte partikler af absorberende, geldannende materialer har vist sig at være særligt gode og effektive til at absorbere og indeholde legemsvæsker.

25

Adskillige vanskeligheder er forbundet med fremstilling af absorberende kerner, der indeholder et antal komponenter, særligt hvori mindst én af komponenterne indeholder adskilte partikler af et absorberende, 30 geldannende materiale. Sådanne absorberende kerner kan fremstilles af to eller flere separate og færdiggørende kernefremstillingsapparater, men omkostningerne til at tilvejebringe sådan et system er urimeligt høje. Som følge heraf ville det være fordelagtigt at tilvejebringe 35 et enkelt apparat til dannelse af fibervæv, der indeholder et antal komponenter.

2 DK 173925 B1

Eftersom absorberende/ geldannende materialer desuden er betydeligt dyrere end let tilgængelige hydrofile fibermaterialer, (f.eks. cellulosefibre), ville det være fordelagtigt at reducere mængden af absorberende, 5 geldannende materiale i kernen ved ikke at sprede sådanne partikler ud over hele kernen, men ved at afgrænse dem i særlige områder eller komponenter i den absorberende kerne. Med konventionelle luftudlægningsapparater er det dog svært at begrænse sådanne partikler til kun en 10 kernekomponent. Derfor ville det være fordelagtigt at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til fremstilling af en absorberende kerne, der indeholder et antal komponenter, hvori kun én af komponenterne indeholder en lille mængde af AGM i de kritiske områder i 15 stedet for gennem hele den absorberende kerne.

GB-A-2 124 264 beskriver et apparat og en fremgangsmåde til fremstilling af luftudlagte fibervæv, hvorved to ark af samme eller forskelligt fibermateriale fødes til to 20 forskellige steder på en roterende neddeler, hvorfra de udsendes i to separate luftbårne fiberstrømme. Fiberstrømmene udlægges på et perforeret transportbånd i bevægelse og på to indbyrdes forskudte steder i bevægelsesretningen således, at den ene strøm aflejres 25 ovenpå den anden til dannelse af et lagdelt produkt. Luften fjernes ved sugning gennem båndet ved hjælp af en sugekasse placeret under de to aflejringssteder.

En løsning til at tilvejebringe et apparat og en 30 fremgangsmåde til fremstilling af sådan en absorberende kerne er ved hjælp af en disintegrator at opsplitte en søjle af fibre i individuelle fiberstrømme, som individuelt kan dirigeres til forskellige luftudlægningsapparater eller forskellige dele af det samme 35 luftudlægningsapparat. En væsentlig ulempe ved at forsøge at opsplitte en søjle af fibre er dog, at fibrene har 3 DK 173925 B1 tendens til at klumpe og hobe sig op rundt om opsplitningsmekanismen. Især når en søjle af fibre opsplittes af mekaniske indretninger så som en skrab.erkant, et adskilt plan eller en afledt styreflade, er 5 tilstopningsproblemet særligt akut.

Det vil derfor være fordelagtigt at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til opsplitning af en søjle af fibre i et antal fiberstrømme, samtidig med at 10 omfanget af fibertilstopning reduceres.

Det er i overensstemmelse hermed et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til opsplitning af en fibersøjle i et antal 15 fiberstrømme.

Det er også et formål med den foreliggende opfindelse at minimere fibertilstopningen under opsplitningen af fibersøjlen.

20

Et yderligere formål med opfindelsen er at tilvejebringe et apparat til at tilvejebringe flere uafhængige strømme af luftmedslæbte fibre.

25 Disse formål opnås ved apparatet ifølge opfindelsen, der er særegen ved de i krav 1 angivne træk.

I en særlig foretrukken udførelsesform omfatter opfindelsen apparater og fremgangsmåder til at 30 tilvejebringe et antal strømme af luftmedslæbte fibre. Apparatet er af den type, der omfatter et opsplitningselement, som indeholder flere porte anbragt langs opsplitningselementet, et første ledningssystem så som en ledningskanal til dirigering af en luftsøjle med 35 høj hastighed forbi en første port, hvor det første ledningssystem er i forbindelse med den første port. Et 4 DK 173925 B1 andet ledningssystem så som en ledningskanal til dirigering af en luftsøjle med høj hastighed forbi en anden port, hvor det andet ledningssystem , er i forbindelse med den anden port.

5

Ved at opretholde en luftsøjle, der med relativ høj hastighed bevæger sig forbi portene i opsplitningselementet, dannes en trykdifferens mellem trykket i fibersøjlen og luftsøjlen, så at fibre, der 10 dirigeres langs porten, er tilbøjelige til at fraspalte og blive trukket ind i ledningskanalen. Denne opsplitningsproces forstærkes ved det forhold, at fibrene fortrinsvis dirigeres langs en krum bane, så at fibrenes vinkelhastighed og bevægelsesmængde er tilbøjelig til at 15 trække fibrene væk fra deres bevægelsesbane mod ledningskanalen. På grund af at fiberstrømmene fraspaltes ved luft- og fiberbevægelsesmængde, er der mindre tilstopning, fordi fibrene ikke støder imod nogen overflader. Apparatet minimerer derved fibertilstopning, 20 såvel som det tilvejebringer en god og effektiv indretning til tilvejebringelse af et antal uafhængige strømme af luftmedslæbte fibre.

Fremgangsmåden omfatter fortrinsvis følgende trin: 25 a. at en søjle af fibre dirigeres langs et opsplitningselement, der har en første port og en anden port, b. at en luftsøjle dirigeres gennem et første 30 ledningssystem og forbi den første port for derved at trække en del af fibersøjlen ind i det første ledningssystem og derved danne en første fiberstrøm, c. at den første fiberstrøm iblandes luften, 35 5 DK 173925 B1 d. at den første fiberstrøm dirigeres nedstrøms, e. at en luftsøjle dirigeres gennem et andet ledningssystem og forbi en anden port for derved 5 at trække en del af fibersøjlen ind i det andet ledningssystem og derved danne en anden fiberstrøm, f. at den anden fiberstrøm iblandes luft, og 10 g. at den anden fiberstrøm dirigeres nedstrøms.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor: 15 figur 1 er et skematisk sidebillede af et foretrukkent apparat ifølge opfindelsen, figur 2 er et perspektivisk billede af opsplitningsapparatet ifølge opfindelsen, 20 figur 3 er et bundrids af opsplitningsapparatet ifølge opfindelsen, figur 4 er et tværsnit taget langs snitlinien 4-4 i figur 25 2, figur 5 er et tværsnit taget langs snitlinien 5-5 i figur 2, 30 figur 6 er et tværsnit taget langs snitlinien 6-6 i figur 2/ figur 7 er et forstørret tværsnit af en overgangszone i et opsplitningsapparat, 35 6 DK 173925 B1 figur 8 er en skematisk illustration af det største aflægningskanalsystem ifølge opfindelse, figur 9 er et forstørret tværsnit af den første 5 luftudlægningsstation ifølge opfindelsen, figur 10 er et gennemskåret billede af en foretrukken absorberende éngangsgenstand, såsom en ble der har en dobbeltlaget absorberende kerne, der er fremstillet ved 10 apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen, figur 11 er et forstørret tværsnit af indsatskernekomponenten af den absorberende kerne i den i figur 10 viste ble.

DK 173925 B1 7

Selv om opfindelsen i det følgende skal beskrives i forbindelse med tilvejebringelsen af luftudlagte fibervæv til anvendelse som absorberende kerner i absorberende genstande, såsom éngangsbleer, er opfindelsen på ingen 5 måde begrænset til sådan en anvendelse. Opfindelsen kan med samme lethed benyttes til at tilvejebringe luftudlagte fibervæv til senere indlæggelse i mange forskellige genstande, herunder inkontinenstrusser, hygiejnebind, bandager og lignende.

10

Figur 10 viser en særlig foretrukken udførelsesform af en éngangsble der har en absorberende kerne, som er fremstillet ved apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Éngangsbleen 1000 indeholder et topstykke" 15 1002, et væskeugennemtrængeligt bagstykke 1004 og en absorberende kerne 1006, der er anbragt mellem topstykket 1002 og bagstykket 1004. En foretrukken konstruktion af sådan en éngangsble beskrives i US patent nr. 3.860.003, udstedt den 14. januar 1975.

20

Den absorberende kerne 1006 har fortrinsvis to eller flere adskilte kernekomponenter. Den absorberende kerne har en indsatskernekomponent 1008 (første vævs komponent) 25 og en formet kernekomponent 1010 (anden vævs komponent) . Denne foretrukne absorberende kerne beskrives nærmere i US patentansøgning nr. 734.426, indleveret den 15. maj 1985.

30

Den formede kernekomponent 1010 tjener til hurtigt at opsamle og midlertidigt at fastholde og fordele udledt kropsvæske. Vægeegenskaberne af materialerne eller fibrene i den formede kernekomponent 1010 er derfor af 35 største betydning. Den formede kernekomponent 1010 består derfor i det væsentlige af et timeglasformet væv af 8 DK 173925 B1 hydrofilt fibermateriale. Selv om mange fibertyper er egnede til anvendelse i den formede kernekomponent 1010 foretrækkes cellulosefibre, især træholdige fibre. Selv om den formede kernekomponent 1010 fortrinsvis er fri for 5 partikler af et absorberende, geldannende materiale, kan den formede kernekomponent 1010 alternativt indeholde små mængder af partikler af et absorberende, geldannende materiale for at forøge dens væskeoptagende egenskaber. Andre materialer i kombination med fibrene kan også 10 indarbejdes i denne kernekomponent, såsom syntetiske fibre.

Indsatskernekomponenten 1008 absorberer kropsvæsker, der udledes fra den formede kernekomponent 1010, og 15 tilbageholder sådanne væsker. Som vist i figurerne 10 og 11, består indsatskernekomponenten 1008 i det væsentlige af et tyndt pudderlag 1012 af hydrofilt fibermateriale, der er belagt med et primærlag 1014 af en ensartet kombination af hydrofilt fibermateriale og bestemte 20 mængder af adskilte partikler 1016 af tilnærmelsesvis vanduopløseligt, væskeabsorberende geldannende materiale.

De hydrofile fibre i indsatskernekomponenten 1008 er fortrinsvis af den samme type som dem, der er beskrevet til anvendelse i den formede kernekomponent 1010. Der er 25 adskillige egnede absorberende, geldannende materialer, som kan anvendes i indsatskernekomponenten, såsom silicageler, eller organiske forbindelser, såsom tværbundne polymerer. Særligt foretrukne absorberende, geldannende materialer er hydrolyseret acryl-30 syrenitrilpodet stivelse, acrylsyrepodet stivelse, polyacrylater og isobutylenmaleinsyreanhydridcopolymerer eller blandinger deraf.

Selv om pudderlaget 1012 i den absorberende kerne 1006 35 fortrinsvis er et relativt tyndt lag af hydrofilt fibermateriale, skal det gøres klart, at udtrykket 9 DK 173925 B1 "pudderlag", der her i beskrivelsen anvendes til at betegne et bestemt lag i fibervævet, eller i sammensætninger til at identificere bestemte elementer som danner eller anvendes til dannelse af pudderlaget, ikke 5 skal begrænses til sådanne tynde lag, men omfatte udførelsesformer, hvori sådan et lag kan have en hvilken som helst tykkelse. F.eks. er pudderlaget fortrinsvis ca.

25 rom til ca. 38 mm {1 inch til 1,5 inch) tykt med en speciel foretrukken tykkelse på ca. 31,75 mm (1,25 inch), 10 men også tykkere eller tyndere lag er tænkelige.

Figur 1 viser en særlig foretrukken udførelsesform af apparatet til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, såsom den absorberende 15 kerne 1006 i éngangsbleen 1000, som er vist i figurerne 10 og 11. I den i figur 1 illustrede udførelsesform er apparatet 20 vist udført med et par modsat hinanden roterende udmålende indføringsvalser 22 til at dirigere en rulle 24 af tørlapmateriale i indgreb med en 20 disintegrator 26, som har et roterende disintregreringselement 28 delvis omsluttet af et hus 30, en opsplitningsindretning eller et opsplitningsapparat, såsom en opsplitningsklods 32, til at tilvejebringe et antal strømme af luftmedslæbte fibre, en første 25 luftudlægningsstation, såsom et luftudlægningsapparat 34 af tromletypen til dannelse af en første vævskomponent, et første aflægningssystem, såsom et aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første strøm af luftmedslæbte fibre til den første 30 luftudlægningsstation, og til aflægning af fibre på den første luftudlægningsstation, et indsprøjtningsapparat 40 eller organ til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, til blanding af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale med strømmen af 35 luftmedslæbte fibre, der dirigeres gennem det første aflægningskanalsystem 36, et pudderlagsaflægningssystem, 10 DK 173925 B1 såsom et pudderlagsaflægningskanalsystem 42 og en hætte 44 til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til den første luftudlægningsstation og aflægning af fibre på den første luftudlægningsstation, en anden 5 luftudlægningsstation, såsom et andet luftudlægningsapparat 46 af tromletypen til dannelse af en anden vævskomponent, et andet aflægningssystem, såsom et andet aflægningskanalsystem 48 og en hætte 50 til dirigering af en anden strøm af luf tmedslæbte fibre til den anden 10 luftudlægningsstation, og til aflægning af fibre på den anden luftudlægningsstation, og en forbindelsesmekanisme, såsom et sammenføringsvalseapparat 52 til at forene den første og anden vævskomponent. For at forenkle beskrivelsen er adskillige elementer eller organer, som •15 uden besvær kan tilføjes af fagfolk, udeladt fra tegningen. Sådanne elementer omfatter konstruktionselementer, lejer, kraftoverføringsenheder, kontrolenheder og lignende. I figur 1 er der yderligere vist en første strøm 54 af luftmedslæbte fibre, der ledes 20 gennem det første aflægningskanalsystem 36, en pudderlagsstrøm 56 af luftmedslæbte fibre der ledes gennem pudderlagsaflægningskanalsystemet 42, en anden strøm 58 af luf tmedslæbte fibre der ledes gennem det andet aflægningskanalsystem 48, en endeløs strøm af 25 indsatskernekomponenter 1008 (første vævskomponenter) der føres på bæltet 60 af en første bortføringstransportør 62, og en endeløs strøm af formede kernekomponenter 1010 (anden vævskomponenter) der føres på bæltet 64 af en anden bortføringstransportør 66.

30

En foretrukken udførelsesform af en disintegrator 26 vises i figur 1. Den indeholder et roterende disintegreringselement 28, delvis indkapslet i et hus 30.

En lignende disintegrator er vist i US patent nr.

35 3.863.926, udstedt den 4. februar 1975, doq er 11 DK 173925 B1 udtrykket "disintegrator", som det anvendes her i beskrivelsen, ikke tiltænkt at begrænse opfindelsen til apparater af den type der er illustreret i det ovennævnte patent, men det omfatter apparater, såsom hammermøller, 5 fiberdannere {fiberizers), plukkevalser (picker rolls), forrivervalser (lickerin rolls) eller andre apparater, der separerer en rulle eller en måtte af fibermateriale i individuelle fibre.

10 Som anvendt her i beskrivelsen omfatter et fiber- eller tørlapmateriale eller -ark, enhver type af fiberarkmaterialer der er i stand til at disintegreres i individuelle fibre. F.eks. kan fibermaterialet indeholde fibre af rayon, polyester, bomuld eller lignende, hvor 15 cellulosefibre specielt foretrækkes.

Disintegratoren 26 har fortrinsvis et roterende disintegreringselement 28, der omfatter et antal rotorer 68, og et hus 30, der har en stort set cylindrisk 20 udboring 70. En aksel 72 er lejret i den lukkede ende af huset 30, så at en ende af akslen 72 rager uden for huset 32 for derved, at tillade at akslen på sædvanlig måde kobles til en drivende kraftkilde, såsom en elektromotor (ikke vist). Motoren trækker kontinuert akslen 72 i 25 retningen som vist. Rotorerne 68 er fæstnet til akslen 72 ved siden af hinanden, og hver rotor er forsynet med et antal tænder 74 der strækker sig udad, så at deres spidser er egnede til at tjene som stødelementer. Udtrykket "rotor", som det anvendes her i beskrivelsen, 30 henviser til tynde roterende skiver. Med det ovenfor nævnte arrangement rammer de efter hinanden følgende tænder 74 enden af det indførte ark 24, når rotorerne drejes. Rotorerne 68 danner, når de er fæstnet på plads og sammenstøbt, et aksialt, roterende cylindrisk 35 disintegreringselement 28 der er drejeligt om dets cylinderakse. Denne udformning foretrækkes, da den 12 DK 173925 B1 tillader en gunstig indre fordeling af de spændinger, der fremkaldes under disintegratoren 26's drift.

Huset 30 omslutter delvis disintegreringselementet 28, og 5 afgrænser mellem disintegreringselementet og huset en strømkanal 78 for en søjle af fibre. Strømkanalen 78 er dimensioneret til at give fra ca. 0,79 mm til ca. 6,35 mm (fra ca. 1/32 inch til ca. 1/4 inch) frigang mellem bladspidserne på disintegreringselementet 28 og huset 30, 10 for at dirigere søjlen af fibre fra den inderste ende af huset mod opsplitningsapparatet 32. Huset 30 har en cylindrisk boring 70, der delvis omslutter disintegreringselementet 28, og en indløbsdel 80, der er opslidset til dannelse af en indløbsåbning, som har en 15 indre ende. (Huset 30 kan alternativt omfatte yderligere elementer, men sådanne er ikke foretrukket i den foreliggende opfindelse). Indløbsåbningen 80 er indrettet til at modtage fiberarket 24 og lede det til den indre ende, der danner et arkunderstøtningselement, hvorpå en 20 kant af fiberarket 24 disintegreres.

Med det ovenfor nævnte arrangement, rammer de efter hinanden følgende tænder 74 enden af det indførte tørlapark 24, når rotorerne 68 drejes, for derved at 25 separere fibrene i fiberarket 24 i individuelle fibre. Efter separationen af fibrene i fiberarket i individuelle fibre dannes en søjle af fibre hen over den aksiale bredde af huset 30. Udtrykket "en søjle af fibre" betegner et mønster eller et system af fibre, der er 30 udlagt hen over den aksiale bredde af huset. Rotationen af disintegreringselementet 28 tilfører fibrene en naturlig hastighed på tværs af den aksiale bredde af huset 30, hvorpå en kontinuerlig søjle af fibre dirigeres rundt langs strømkanalen 78 mod opsplitningsapparatet 32.

35 13 DK 173925 B1

Som vist i figur 1 er opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis sanunenføjet med disintegratoren 26’s hus 30. Udtrykket "sammenføj et med" omfatter udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er et særskilt element, 5 der direkte eller indirekte er forbundet med huset 30 {dvs. et samlet hele) eller udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er det samme element som huset 30, så at opsplitningsapparatet 32 er et kontinuerligt og udelt element af huset 30 (dvs. i ét stykke) . Selv om 10 opsplitningsapparatet 32 kan være et selvstændigt apparat adskilt fra disintegratoren 26, eller opsplitningsapparatet 32 kan være i ét stykke med disintegratoren 26·s hus 30, foretrækkes sådanne udførelsesformer ikke. Opsplitningsapparatet 32 er fortrinsvis et integreret 15 element, der er sammenføjet med disintegratorens 26's hus 30.

Figur 2 viser en særlig foretrukken udførelsesform af et apparat (opsplitningsindretning eller opsplitningsapparat 20 32) til dannelse af et antal strømme af luftmedslæbte fibre ved at opsplitte en søjle af fibre i et antal fiberstrømme og at medslæbe fiberstrømmene hver for sig i luft. Som vist i figur 2 omfatter apparatet et opsplitningselement 200 der har et antal porte, der er 25 fordelt i og langs dets overflade. Som vist omfatter portene en første port 202, en anden port 204, en tredie port 206 og en pudderlagsport 208. Apparatet omfatter også et antal uafhængige ledningssystemer, såsom ledningskanaler, til at dirigere søjler af luft med høj 30 hastighed forbi portene, der er fordelt langs opsplitningselementet 200. Ledningskanalerne er i figur 2 betegnet i overensstemmelse med de porte, med hvilke de er i forbindelse, nemlig en første ledningskanal 210, en anden ledningskanal 212, en tredie ledningskanal 214 og 35 en pudderlagsledningskanal 216.

14 DK 173925 B1

Det i fig. 2 viste opsplitningsapparat 32 er en foretrukken udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen. I figur 2 ses, at opsplitningsapparatet omfatter en grundflade 218, fire sidevægge, henholdsvis 5 220, 222, 224 og 226 og en topvæg 228, hvilken sidste danner opsplitningselementet 200. Grundfladen 218 strækker sig fortrinsvis ud over sidevæggene 222 og 226 for derved at danne flanger 230, der har boringer 232, så at opsplitningsapparatet 32 kan boltes eller på en 10 hvilken som helst anden almindelig måde fastgøres til disintegratoren 26's hus 30. Figur 3 viser en foretrukken udførelsesform af grundfladen 218, hvori der findes en udløbsmunding for hver af ledningskanalerne, nemlig en første udløbsmunding 234, en anden udløbsmunding 236, en 15 tredie udløbsmunding 238 og en pudderlagsudløbsmunding 240.

Opsplitningselementet 200 er indrettet til at opsplitte søjlen af fibre i flere fiberstrømme.

20 Opsplitningselementet 200 dirigerer søjlen af fibre til portene, hvor dele af søjlen af fibre fraspaltes i individuelle fiberstrømme. Udtrykket "opsplitningselement" anvendes til at beskrive en række af forskellige strukturer der har varierende former og 25 faconer, såsom kanaler, rør, lameller eller kombinationer af sådanne, et antal plader i kombination eller et antal forskellige elementer i kombination.

Opsplitningselementet 200 er i figur 2 vist som en krum overflade, der dannes af opsplitningsapparatet 32's 30 topvæg 228. Andre foretrukne opsplitningselementer omfatter en kanal med deri anbragte porte, eller f.eks. hvis opsplitningsapparatet 32 er i ét stykke med disintegratoren 26's hus 30, kan opsplitningselementet 200 omfatte en kombination af en del af disintegrerings-35 elementet 28, huset 30 og overfladen af topvæggen 228 af opsplitningsapparatet 32, idet disse tilsammen danner en 15 DK 173925 B1 strømkanal 78, gennem hvilken søjlen af fibre kan dirigeres.

Omend opsplitningselementet 200 kan kan være udformet på 5 mange forskellige måder, har den overflade, i hvilken portene er anbragt eller fordelt, fortrinsvis en krum profil. En krum profil påfører fibrene vinkelforskydnings- og hastighedskomponenter, hvilket hjælper til med at adskille og udtrække fibrene i de 10 enkelte ledningskanaler, uden tilstedeværelsen af fiberfangende mekaniske kanter eller vægge, så at fibersammenklumpning minimeres. Omend flade og retlinede opsplitningselementer kan tænkes anvendt i forbindelse med opfindelsen, tilvejebringer de ikke denne vinkelfor^ 15 skydnings fordel, som vil blive beskrevet senere. Desuden passer et krumt opsplitningselement til faconen af disintegreringselementet 28, når opsplitningsapparatet 32 er sammenføjet med huset 30. Omend opsplitningselementets krumme profil fortrinsvis er cirkulær, ville en række af 20 forskellige krumme profiler, såsom hyperbolske, parabolske eller ellipsoide profiler også kunne anvendes med fordel.

Opsplitningselementet 200 kan være anbragt hvor som helst 25 i forhold til det sted, hvor søjlen af fibre udledes af disintegreringselementet 28. F.eks. kan opsplitningsapparatet 32's opsplitningselement 200 være anbragt nedstrøms i forhold til disintegratoren 26. Denne udformning foretrækkes dog ikke, fordi søjlen af fibre er 30 tilbøjelig til at tabe sin bevægelsesmængde og er udsat for at trække sig sammen i sideretningen til dannelse af fiberklumper, jo længere fra disintegreringselementet 28 opsplitningselementet 200 er anbragt. Det har således vist sig, at for at få en så ren og præcis opsplitning 35 som muligt, (en opsplitning der tilvejebringer fiberstrømme med ensartet basisvægt og minimerer 16 DK 173925 B1 fiber sammenklumpning) skal opsplitningselementet 200 være anbragt så tæt som muligt ved disintegreringselementet 28, fortrinsvis i umiddelbar nærhed af dette, så at søjlen af fibre trækkes væk fra og ud af disintegre-5 ringselementet når den opsplittes i fiber strømmene.

Som vist i figur 2 er opsplitningselementet 200 forsynet med et antal porte. Portene sætter de luftsøjler, der dirigeres gennem ledningskanalerne, i forbindelse med den 10 del af søjlen af fibre, der dirigeres langs opsplitningselementet 200, så at delene af fibersøjlen kan fraspaltes og trækkes ind i hver sin ledningskanal til dannelse af en særskilt fiberstrøm. Portene tilvejebringer således en åbning for tilgangen af en 15 strøm af fibre ind i ledningskanalerne. Portene kan antage en række faconer og udformninger, men en foretrukken udformning af hver af portene er en rektangulær udformet åbning, der har en opstrømskant og en nedstrøms- eller skraberkant. (Disse kanter er vist og 20 beskrevet mere udførligt i figur 4, 5 og 6) .

For effektivt og godt at fraspalte fibrene skal mindst to porte være mindst delvis sideværts forskudt for hinanden. Udtrykket "sideværts forskudt" betegner, at en del af en 25 port er forskudt til en side af, og ikke ligger på linie med, mindst en del af en anden port, så at en linie der er vinkelret på sidedimensionen ikke vil gennemskære begge porte. (Sidedimensionen defineres som dimensionen på tværs af bredden af opsplitningselementet) . En delvis 30 sideværts forskudt port betegner, at en del af den første port er forskudt til den ene side for, og ikke ligger på linie med, en del af den anden port. Portene kan alternativt og fortrinsvis være fuldstændig aksialt forsat. Desuden kan hver af portene enten stå på linie på 35 langs eller være langsgående forskudt for hinanden nedstrøms eller opstrøms. Udtrykket "langsgående 17 DK 173925 B1 forskudt" anvendes til at angive, at en port er anbragt opstrøms eller nedstrøms i forhold til en anden. (Langsgående defineres som dimensionen langs længden af opsplitningselementet) . En foretrukken udformning består 5 i, at hver af efter hinanden følgende porte er sideværts og langsgående forskudt for hver af de øvrige porte. Denne udformning giver den bedste opsplitning af fibersøjlen.

10 Som vist i figur 2 er den første port 202 fortrinsvis anbragt i umiddelbar nærhed af en sidevæg 232 af opsplitningsapparatet 32. En yderste del af søjlen af fibre fraspaltes derved af den første port 202. Den anden port 204 er fortrinsvis langsgående forskudt nedstrøms og 15 sideværts forskudt for den første port 202 for at fra spalte en anden eller en midterbredde af søjlen af fibre.

Den tredie port 206 står fortrinsvis i længderetningen på linie med den første port 202, men er sideværts forskudt for både den første og den anden port for at fraspalte en 20 tredie bredde af fibre fra søjlen af fibre.

Pudderlagsporten 208, der er tilvejebragt for at frembringe en strøm af fibre, som anvendes til at danne pudderlaget, står i længderetningen på linie med, men er sideværts forskudt for både den første og den tredie port 25 202 og 206, men den står sideværts på linie med, men er langsgående forskudt for en del af den anden port 204. Omend portene kan være langsgående og sideværts arrangeret i en række forskellige udformninger, foretrækkes den i figur 2 viste udformning særligt til at 30 tilvejebringe et fibervæv, der har to kernekomponenter, hvor en af komponenterne har adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale fordelt i et af dens lag.

35 Den første port 202 og den tredie port 206 er fortrinsvis centreret i forhold til den anden port 204 ved 18 DK 173925 B1 yderkanterne af opsplitningselementet 200 for at tage højde for variationer i bredden af det tørlapstykke/ der ledes ind i disintegratoren 26. Da de fiberstrømme, der dannes fra den første port 202 og den tredie port 206, 5 sammenføres i det første aflægningskanalsys tein 36 ned- strøms for opsplitningsapparatet 32, vil selv væsentlige variationer i bredden af tørlapstykket 24 ikke forårsage nogen betydelig ændring af basisvægten af den vævskomponent (indsatslaget), der dannes af den første og 10 tredie fiberstrøm, fordi de sammenføres i en forenet eller primær fiberstrøm. Derfor skal den første port 202 og den tredie port 206 have samme bredde og være anbragt symmetrisk om midterlinien af opsplitningsapparatet 32 eller opsplitningselementet 200.

15

Selv om pudderlagsporten 208 helst burde være sideværts og langsgående forskudt for alle de andre porte, så at søjlen af fibre mere effektivt opsplittes i fire fiberstrømme, kræver plads- og størrelseshensyn, at den 20 foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 har pudderlagsporten 208 sideværts stående på linie med en del af den anden port 204 og langsgående stående på linie med den første port 202 og den tredie port 206. Pudderlagsporten 208 står sideværts på linie med en del 25 af den anden port 204, fordi den anden port 204 fortrinsvis er meget bredere end den første port 202 og den tredie port 206, så at tabet af sådan en lille strøm af fibre vil have en minimal effekt på den endelige basisvægt af den kernekomponent, der dannes af den anden 30 fiberstrøm. Som vist i figur 2 er pudderlagsporten 208 fortrinsvis sideværts forskudt for opsplitningsapparatet 32's midterlinie i retning mod en kant af den anden port 204, så at enhver effekt, som fjernelsen af pudderlagsfiberstrømmen har på basisvægten af den 35 timeglasformede komponent, koncentreres langs ørerne af 19 DK 173925 B1 den formede kernekomponent fremfor i det absorberende hovedområde af den formede kernekomponent.

Ledningskanalerne tilvejebringer en indretning gennem 5 hvilken en luftsøjle med høj hastighed/ såvel som strømme af luftmedslæbte fibre, dirigeres eller fremføres. Ledningskanalerne kan være separate elementer, såsom rør, render eller kanaler, som er fastgjort til opsplitningselementet 200 i umiddelbar nærhed af portene, 10 eller et samlet element dannet ved anbringelse af plader som vist i figur 4, 5 og 6. Ledningskanalerne skal være udformet for strømningsmængder, fortrinsvis større end eller lig med ca. 75 ACFM per inch af disintegreringselementet 28's bredde, og for hastigheder 15 fortrinsvis større end eller lig med ca. 6.000 fod per minut, helst ca. 10.000 fpm. Derfor foretrækkes det at fremstille ledningskanalerne ca. 1 inch tykke og så brede som det påkræves for at være i fuldstændig forbindelse med den fulde bredde af den port, med hvilken hver enkelt 20 kanal er i forbindelse. Omend ledningskanalerne kan have en hvilken som helst særlig tværsnitsudformning, foretrækkes specielt retlinede kanaler eller krumme kanaler, der har en krumningsradius større end ca. 6 inch. Retlinede ledningskanalsystemer har den fordel, at 25 de minimerer luft- og fiberturbulens inden i kanalerne, især når sådanne kanaler er anbragt tangentielt til den krumme overflade af opsplitningselementet 200 i området for den pågældende port, men af hensyn til pladsforhold, konstruktion og tilpasning til øvrigt udstyr foretrækkes 30 ofte krumme kanaler.

Ledningskanalernes indløb tilvejebringer en indretning til at indblæse eller indsuge omgivende luft i ledningskanalerne med relative høje hastigheder. Omend 35 indløbsportene kan antage en række af forskellige udformninger, formodes en udformning, der har en 20 DK 173925 B1 aerodynamisk form, at have den virkning, at luftturbulens minimeres, når luften trækkes ind i ledningskanalen.

En foretrukken udformning af udløbsåbningerne i 5 opsplitningsapparatet 32's grundflade 218 er vist i figur 3. Den første udløbsåbning 234 og den tredie udløbsåbning 238 står fortrinsvis på linie på tværs af grundfladens bredde, så at det første aflægningskanalsystem 36, der sammenfører fiberstrømmene nedstrøms, bekvemt kan være 10 fastgjort til begge udløbsåbninger. Pudderlagets udløbsåbning 240 er lidt forsat for den første udløbsåbning 234 og den tredie udløbsåbning 238 for lettere at få plads til pudderlagets aflægningskanalsystem. Den anden udløbsåbning 236 er anbragt i 15 afstand fra alle de andre udløbsåbninger på grund af den anden ledningskanals udformning, og for at lette placeringen af to nedlægningstromler.

Procentdelen af den samlede luftfiltvægt per absorberende 20 kerne, der vil udgøre hver sin af kernekomponenterne, vil variere alt efter størrelsen af den absorberende genstand, som fremstilles. En stor ble kan således kræve en større procentdel af den samlede luftfiltvægt i den formede kernekomponent end en mediumble. Da den aksiale 25 bredde af portene bestemmer procentdelen af luftfilt der afgives til hver kernekomponent, er det at foretrække, at den aksiale bredde af hver port på tværs af den samlede aksiale bredde af opsplitningselementet 200 skal kunne ændres alt efter kernekomponentluftfiltvægten. Derfor er 30 opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis fremstillet af et antal plader, der er boltet eller på en hvilken som helst anden almindelig måde forbundet med hinanden til at danne kamre, som kan varieres i størrelse, så at bredden af hver port og tilsvarende bredden af hver ledningskanal, 35 kan varieres til opnåelse af den bestemte basisvægt som kræves i den endelige kernekomponent.

21 DK 173925 B1

Figur 4 viser et snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs snitlinien 4-4 i figur 2. Snitbilledet illustrerer 5 udformningen af opsplitningselementet 200, den tredie port 206 og den tredie ledningskanal 214, der har et indløb 237 og en udløbsåbning 238 i det tredie kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32.

(Selv om opfindelsen beskrives med henvisning til det 10 tredie kammer eller opsplitningsområde, vil det forstås, at beskrivelsen også gælder for det første kammer eller opsplitningsområde). De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som består af en topplade 400, en nedstrømsplade 402 og en bundplade 15 404.

Toppladen 400 afgrænser en del af topvæggen 228 eller opsplitningselementet 200 ifølge opfindelsen, såvel som en topvæg i den tredie ledningskanal 214, en del af 20 indløbet 237 og opstrømskanten 406 af den tredie port 206. Den del af toppladen 400, der afgrænser modstrøroskanten 406 af den tredie port 206, er vist at være tilspidset bort fra den cirkulære profil af opsplitningselementet 200. Denne udformning foretrækkes 25 for at opnå, at den del af søjlen af fibre, der dirigeres ind i det tredie kammer, vil begynde at forlade disintegreringselementet 28 på grund af den frigørelse, der tilvejebringes af den tilspidsede opstrømskant 406, såvel som den kendsgerning, at hver fiber har en 30 vinkelhastighedskomponent der ligger tangentialt i forhold til dens vinkelbane, og som forsøger at dirigere eller løsrive fibrene bort fra disintegreringselementet 28.

35 Nedstrømspladen 402 afgrænser den del af opsplitningselementet 200 der er nedstrøms for den tredie 22 DK 173925 B1 port 206, en del af en væg i den tredie ledningskanal 214, og en del af grundfladen 218 af opsplit-ningsapparatet 32. Desuden danner nedstrømspladen 402 nedstrømskanten eller skraberkanten 408 af den tredie 5 port 206. I sædvanlige disintegreringsapparater er denne skraberkant en spids, hvor en betydelig mængde fibre fjernes fra disintegreringselementets tænder og dirigeres ind i en ledningskanal. Resultatet af denne fjernelse ved skraberkanten er, at en betydelig mængde fibre bringes 10 til at klumpe sammen langs skraberkanten. Udtrykket "skraberkant" anvendes dog her i beskrivelsen kun som en betegnelse. Meget få, hvis overhovedet nogen fibre, fjernes fra disintegreringselementet 28's tænder 74 af denne kant. De fleste af fibrene fjernes ved virkningerne 15 af den trykforskel, der skabes ved porten, og fibrenes vinkelhastighed og bevægelsesmængde, når fibrene trækkes eller rives bort fra disintegreringselementet. Derved reduceres fibersammenklumpningen langs denne skraberkant 408.

20

Bundpladen 402 afgrænser en væg i den tredie ledningskanal 214, såvel som en del af grundfladen 218 og opsplitningsapparatet 32’s sidevæg 224.

25 Figur 5 viser et snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet taget langs snitlinien 5-5 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, den anden port 204, og den anden ledningskanal 212 der har et indløb 235 30 og en udløbsåbning 236 i det andet kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32. (Denne del af det andet kammer er dér hvor ingen pudderlagsfiberstrøm dannes). De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som 35 består af en topplade 500, en nedstrømsplade 502 og en bundplade 504. Disse plader er anbragt på samme måde og 23 DK 173925 B1 afgrænser samme dele af opsplitningsapparatet som de i figur 4 viste plader med undtagelse af, at den anden port 204 og den anden ledningskanal 212 er tilvejebragt langs opsplitningselementet 200 nedstrøms for det sted, hvor 5 den første port 202 og den tredie port 206 er anbragt. Opstrømskanten 506 og skraberkanten 508 af den anden port er også vist i figur 5.

Figur 6 viser et snitbi 10 Ilede af den foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs snitlinien 6-6 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, pudderlagsporten 208, den~ anden port 204, pudderlagsledningskanalen 216, der har et 15 indløb 239 og en udløbsåbning 240, og den anden ledningskanal 212, der har et indløb 235 og en udløbsåbning 236 i pudderlagskamraeret eller -opsplitningsområdet af opsplitningsapparatet. Omend pudderlagskammeret kan udformes på en række forskellige måder, herunder den i 20 fig. 4 viste udformning, hvor den anden port og kanal ikke vil dannes i pudderlagskamraeret, foretrækkes sådanne udformninger ikke. De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af seks plader som består af en topplade 600, en mellemliggende plade 602, en 25 nedstrømsplade 604, en sideplade 606, en bundplade 608 og en kileplade 610.

Opsplitningselementet 200 udgøres af topfladerne af toppladen 600, den mellemliggende plade 602 og 30 nedstrømspladen 604. Den mellemliggende plade 602 virker som en separator til at afgrænse portene.

Pudderlagsporten 208 afgrænses af toppladen 600 og den mellemliggende plade 602, hvor toppladen 600 danner opstrømskanten 612 af pudderlagsporten 208, og den 35 mellemliggende plade 602 danner skraberkanten 614 af pudderlagsporten 208. Den anden port 204 afgrænses af den 24 DK 173925 B1 mellemliggende plade 602 og nedstrømspladen 604, hvor den mellemliggende plade 604 danner opstrøms kanten 608, og nedstrømspladen 604 danner skraberkanten 510 af den anden port 204. Pudderlagsledningskanalen 216 afgraenses af 5 toppladen 600, sidepladen 606, den mellemliggende plade 602 og bundpladen 608. Den anden ledningskanal 212 afgrænses af den mellemliggende plade 602, nedstrømspladen 604 og bundpladen 608. Det skal bemærkes, at den anden ledningskanal 212 blokeres af kilepladen 610.

10 Kilepladen 610 er en plade der har tilspidsede ender og et firkantet hul, der er skåret vertikalt gennem pladen for derved at stoppe luftstrømmen gennem den del af den anden ledningskanal 212, som er i forbindelse med pudderlagsledningskanalen 216, alt imens luftstrømmen gennem 15 pudderlagsledningskanalen 216 tillades.

Et udførelseseksempel af et opsplitningsapparat 32 er udformet af 27 pladesæt på tværs af dets bredde, hvor hver af pladerne har en bredde på ca. 15,8 mm (5/8 inch).

20 Den samlede (kumulative) bredde af opsplitningsapparatet 32 er derved ca. 432 mm (17 inch). Det første og tredie kammer er hver udformet af fra ca. 4 til ca. 8 plader, så at den første og tredie port 202 og 206 hver har en bredde på ca. 63,5 til ca. 127 mm (2,5 til 5 inch). Det 25 andet kammer er udformet af ca. 13 til ca. 20 plader, så at den anden port 204's bredde ca. er 206 til ca. 317,5 mm (8,12 til 12,5 inch). Af disse 13 til 20 plader er ca.

2 til ca. 4 plader udformet til at tilvejebringe pudderlagskammeret, så at pudderlagsporten 208 har en 30 bredde på ca. 31,75 til ca. 63,5 mm (1,25 til 2,5 inch). Pudderlagskammeret er sideværts forskudt fra det første kammer med mindst 2 plader eller ca. 31,75 mm (1,25 inch) .

35 Opsplitningsapparatet 32 betjenes fortrinsvis således, at hver luftsøjle, der trækkes gennem ledningskanalerne, har 25 DK 173925 B1 en hastighed på ca. 1,83 til ca. 4,57 km per minut (6.000 til ca. 15.000 fod per minut), fortrinsvis 3,05 km per minut (ca. 10.000 fod per minut) og en strømningsmængde fra ca. 40 til ca. 100 ACFM per inch, fortrinsvis ca. 75 5 ACFM per inch.

Figur 7 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 ved en hvilken som helst af portene ifølge opfindelsen.

10 Disintegreringselementet 28 er vist at rotere i retning mod uret. Opsplitningselementet 200, der har en port 700, er vist som en krum overflade, der udgøres af en topplade 702 og en nedstrømsplade 704. Ledningskanalen 706 er dannet af overfladerne af toppladen 702, nedstrømspladen 15 704 og bundpladen 708. Indløbet i ledningskanalen 706 er betegnet med 710 og udløbsåbningen er betegnet med 712.

Det ses også i figur 7, at disintegreringselementet 28, opsplitningselementet 200 og huset (ikke vist) danner en snæver strømningskanal 714, gennem hvilken søjlen af 20 fibre 716 dirigeres. Opstrømskanten 718 af porten 700 (den kant af toppladen 702, som ligger ved porten 700) ses i figur 7 at være tilspidset bort fra disintegreringselementet 28. (Som tidligere omtalt foretrækkes denne udformning, for at fibrene skal kunne 25 begynde at løsne sig fra disintegreringselementet). Skraberkanten 7:20 eller nedstrømskanten af porten 700 (den kant af nedstrømspladen 704 der ligger ved porten 700) ses at have en vinkel "A", som er defineret ved tangenterne til pladens overflader. Et tangentielt 30 løsrivelsespunkt, der i figur 7 er vist ved "X", er defineret som det punkt, hvori fiberens tangentiale vinkelhastighedskomponent er en sådan, at fiberen forsøger at løsrive sig fra sin vinkelbane bort fra disintegreringselementet 28. Selv om det tangentiale 35 løsrivelsespunkt kan være anbragt enten før eller ved porten 700, foretrækkes det, at det tangentiale 26 DK 173925 B1 løsrivelsespunkt er anbragt lidt før porten 700, for at give den maksimal fraspaltningsef fekt alt imens sammenklumpning minimeres.

5 Det har vist sig, at elementernes geometri kan have en afgørende betydning for om fibersammenklumpning kan minimeres. Vinklen "B" mellem opstrømskanten 718 og skraberkanten 720 angiver den faktiske åbning af porten 700. Den faktiske åbning er helst ikke større end 60°, 10 hellere ca. 15 til ca. 45°, og fortrinsvis ca. 30°.

Vinklen "C" der defineres som vinklen mellem det tangentiale løsrivelsespunkt X og skraberkanten 720, angiver en effektiv åbning af porten 700. Den effektive åbning er helst ikke større end ca. 75°, hellere ca. 30 15 til ca. 60°, og fortrinsvis ca. 40 til ca. 45°. Det tangentiale løsrivelsespunkt skal derfor ikke være anbragt mere end ca. 15° opstrøms for porten 700. Det har også vist sig, at vinklen ”A" helst er ca. 15 til ca. 60° , fortrinsvis ca. 45°. Det skal bemærkes, at vinklen 20 mellem portene fra center til center helst ikke skal være større end ca. 90°, hellere ca. 30 til ca. 60°, og fortrinsvis ca. 45° for at opnå en tilstrækkelig adskillelse mellem portene for at minimere vekselvirkning mellem portene.

25

Driften af apparatet ifølge opfindelsen skal beskrives med henvisning til figur 7. Søjlen af fibre 716 dirigeres rundt om strømningskanalen 714 langs opsplitningselementet 200 i opsplitningsapparatet 32 ved 30 pumpevirkningen af disintegreringselementet 28. Søjlen af fibre 716 dirigeres langs den krumme overflade af opsplitningselementet, så at vinkelbevægelse og derved vinkelhastighed og bevægelsesmængde overføres til hver af 27 DK 173925 B1 fibrene i søjlen. En luftsøj le roed høj hastighed dirigeres samtidig gennem ledningskanalen 706 og forbi porten 700. Denne luftsøjle kan være frembragt .. ved en hvilken som helst almindelig indretning (ikke vist), 5 såsom en blæser, der er anbragt til at indblæse luft gennem indløbet 710 i ledningskanalen 706 eller en vakuumindretning der er anbragt nedstrøms for udløbsåbningen 712, fortrinsvis under det med porer udformede formningselement i luftudlægningsapparatet af 10 tromletypen, for derved at trække omgivende luft gennem indløbet 710 til ledningskanalen 706.

Ved at opretholde en luftsøjle med høj hastighed (mindset ca. 6.000 fod per minut og helst ca. 10.000 fod per 15 minut), der strømmer gennem ledningskanalerne, formodes det, uden ønske om at være bundet af teori, at der skabes en trykforskel eller en zone med lavt tryk mellem trykket i strømningskanalen og trykket i ledningskanalen i umiddelbar nærhed af eller under portene. På grund af 20 trykforskellen, der dannes af luftsøjlens bevægelse og fibrenes vinkelhastighed og masseafledede bevægelsesmængde, forsøger fibrene at rive sig bort fra disintegreringselementet og blive dirigeret langs den bane, der skabes af den tilspidsede kant af 25 opstrømskanten af porten, når de trækkes ind i den første ledningskanal som følge af trykforskellen. Derfor behøver fibrene ikke at blive fraspaltet af den mekaniske påvirkning fra en skraberkant, men de fraspaltes som resultat af luft- og fiberbevægelse, og derved minimeres 30 sammenklumpningen på grund af fraværelsen af mekaniske kanter eller vægge.

Fiberstrømmen, der trækkes ind i ledningskanalen, bliver dernæst medslæbt i luftsøjlen, og den resulterende strøm 35 af luftmedslæbte fibre dirigeres med strømmen og ud af udløbsåbningen i det pågældende aflægningskanalsystem.

28 DK 173925 B1

Denne proces gentages langs hver af portene for derved at skabe flere uafhængige strømme af luftmedslæbte fibre.

Aflægningskanalsystemerne danner et system til dirigering 5 af strømme af luftmedslæbte fibre fra opsplitningsapparatet 32 til en af luftudlægningsstationerne, og til aflægning af fibrene på luftudlægningsstationen. Aflægningskanalsysternet nedsætter fortrinsvis også hastigheden af de 10 luftmedslæbte fiberstrømme og orienterer fiberstrømmene fra udløbsåbningerne, så de kan forenes med bredden og placeringen af luftudlægningsstationerne.

Aflægningskanalsystemerne kan omfatte ethvert element der 15 er velkendt for fagmanden, og som er i stand til at udføre de ovenfor nævnte funktioner.

Aflægningskanalsystemerne omfatter fortrinsvis kanaler der er indrettet til at nedsætte hastigheden af fiberstrømmene og samtidig minimere sammenklumpning af 20 fibrene under deres omorientering fra opsplitningsapparatet til luftudlægningsstationerne. Aflægningskanalsystemet skal udformes således, at det tilvejebringer en reduktion af lufthastigheden med et minimum af indsnævrings- og udvidelsesvinkler i 25 kanalsystemet. Kanalsystemerne tilvejebringer helst ca. en 2/3 reduktion af lufthastigheden og allerhelst reducerer de lufthastigheden med en faktor 3, så at fibrene ikke rammer aflægningstromlen med en høj hastighed. Væggene i aflægningskanalsystemerne skal 30 derfor have forskellige krumninger og tilspidsninger til at tilvejebringe et gradvis voksende tværsnitsareal for at reducere hastigheden af fiberstrømmene. Aflægningskanalsystemerne har fortrinsvis et rektangulært tværsnitsareal.

35 29 DK 173925 B1

Som vist i figur 8 omfatter det første aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis en "Y-formet" del, der tjener til at sammenføre den første og den tredie fiberstrøm til en primær eller samlet fiberstrøm. Det 5 første aflægningskanalsystem 36 er fortrinsvis udformet til at minimere den turbulens, der er forbundet med sammenføringen af de to fiberstrømme. Dette kanalsystem anvender derfor fortrinsvis en femteordens polynomisk kurveprofil, eller andre profiler, der har deres første 10 og anden afledede lig med nul for at blande fiberstrømmene til en enkelt strøm.

Som vist i figur 1 er apparatet 20 og især det første aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis forsynet med en 15 indretning til at tilvejebringe adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale. Indsprøjtning-sapparatet 40 eller indretningen, der indsprøjter det absorberende, geldannende materiale, blander adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale med den 20 samlede eller primære strøm af luftmedslæbte fibre forud for aflægningen af strømmen på den første luftudlægningsstation. Et eksempel på en indsprøjtningsindretningstype er vist i US patent nr. 4.551.191, udstedt den 5. november 1985.

25

Indsprøjtningsindretningen omfatter fortrinsvis et magasin (ikke vist), til at lagre en mængde absorberende, geldannende materiale, et fødeapparat (ikke vist) til at afmåle frigivelsen af absorberende, geldannende materiale 30 gennem en indløbskanal 172 til en dyse 174, som blander det absorberende, geldannende materiale med luft, og en spredningskanal 176, som tilfører fiberstrømmene luftmedslæbte absorberende, geldannende materialepartikler. Det absorberende, geldannende materiale med-35 slæbes i og blandes med fibers trømmene, før blandingen aflægges på aflægningstromlen. En hvilken som helst anden 30 DK 173925 B1 egnet indsprøjtningsindretning, som er kendt for fagmanden, kan også anvendes til opfindelsen. Desuden kan et hvilket som helst af de andre aflægningskanalsystemer forsynes med indsprøjtningsindretninger til indsprøjtning 5 af absorberende, geldannende materiale, når det påkræves.

Forbindelsesmekanismen udgør en indretning til at forene vævskomponenterne. Udtrykket "forene" anvendes her i beskrivelsen til at betegne at vævene bringes sammen i et 10 direkte eller indirekte forhold til dannelse af et luftudlagt fibervæv. Selv om mange forbindelsesapparater kendes af fagmanden, omfatter et foretrukkent forbindelsesapparat et par sammenføringsvalser, på hvilke en kontinuerlig strøm af omhyllede 15 indsatskernekomponenter dirigeres til at blive anbragt ved de formede kernekomponenter.

En hvilken som helst anden sammenføringsindretning, herunder udførelsesformer, hvor de indsatte 20 kernekomponenter blæses fra den første luftaflægningsstation direkte over på de formede kernekomponenter, er også omfattet af opfindelsen.

Den første og den anden luftudlægningsstation til 25 dannelse af fibervæv er i figur 1 vist at omfatte fortrinsvis luftudlægningsapparater af tromletypen. Omend luftudlægningsapparatet ifølge opfindelsen alternativt kan omfatte en række af forskellige udformninger, såsom en vandrende, med porer udformet skærm, foretrækkes 30 specielt et luftudlægningsapparat af tromletypen. Typiske luftudlægningsapparater af tromletypen der er anvendelige i forbindelse med den foreliggende opfindelse er vist i US patent nr. 4.388.056, udstedt den 14. juni 1983 og US patentansøgning nr. 576.098, indleveret den 1. februar 35 1984,

Selv om den foreliggende 31 DK 173925 B1 opfindelse kan udøves ved brug af et luftudlægningsapparat af tromletypen, der enten danner et endeløst eller kontinuert væv, eller som danner adskilte væv eller genstande, vil den følgende beskrivelse henføre 5 sig til et luftudlægningsapparat af tromletypen til fremstilling af adskilte fibervæv.

Det første luftudlægningsapparat 34 af tromletypen er i figur 1 vist at omfatte en første aflægnings- eller 10 nedlægsningstromle 100, der har et med porer udformet formningselement (ikke vist), der er anbragt om tromlens periferi, en første trykrulle 102, en første udblæsningsindretning eller dyse 104, en første bortledningstransportør 62, der er lagt om lederuller 15 106, og en første overføringssugekasse 108, der er anbragt neden under den øverste bane af bortledningstransportøren 62. Det andet luftudlægningsapparat 46 af tromletypen omfatter fortrinsvis en anden aflægningseller nedlægningstromle 110, der har et med porer 20 udformet formningselement (ikke vist), en anden trykrulle 112, en anden udblæsningsindretning eller dyse 114, en anden bortledningstransportør 66, der lagt om lederuller 116, og en anden overføringssugekasse 118, der er anbragt neden under den øvers te bane af den anden 25 bortledningstransportør 66. Elementer, der ikke er vist i figur 1, omfatter elementer til at drive tromlerne, differenstrykelementer, der omfatter en vakuumundertrykskanal, en ventilator og et ventilatordrev til at trække luft befriet for fibre gennem begge de med porer 30 udformede formningselementer og til at suge luften i tromlen ud gennem en kanal.

Apparatet 20 udgør således en indretning til at omdanne en endeløs længde eller rulle af tørlapmateriale til en 35 række af fibervæv til brug som absorberende kerner i éngangsbleer, menstruationsbind og lignende. Som vist i 32 DK 173925 B1 figur 1 oprulles en rulle af tørlapmateriale 24 til en bane, som føres frem til disintegratoren 26. Banen ledes radialt ind i disintegratoren 26 af parret af modsat hinanden roterende udmålingsindføringsruller 22. En 5 indløbsåbning 80 i disintegratoren 26's hus 30 modtager fiberbanen og leder den til huset 30's inderste ende, hvor kanten af fiberbanen disintegreres til en søjle af fibre der er fordelt over huset 30's aksiale bredde. Søjlen af fibre dirigeres rundt om strømningskanalen 78 10 af pumpevirkningen af disintegreringselementet 28 til opsplitningsapparatet 32. Søjlen af fibre opsplittes i flere fiberstrømme der medslæbes i luft af opsplitningsapparatet 32, og de luftmedslæbte fiberstrømme dirigeres ud af opsplitningsapparatet 32 ind i 15 aflægningskanalsystemerne.

En pudderlagsfiberstrøm 56 dirigeres gennem pudderiagets aflægningskanalsystem 42 til den første nedlægningstromle 100, hvor fibrene aflægges på det med porer udformede 20 formningselement i den første nedlægningstromle 100. En første fiberstrøm 54 og en tredie fiberstrøm {ikke vist) sammenføres fortrinsvis i, og dirigeres gennem det første aflægningskanalsystem 36, hvor den sammenførte eller primære fiberstrøm blandes med adskilte partikler af 25 absorberende, geldannende materiale, der indsprøjtes i det første aflægningskanalsystem 36 af indsprøjtningsapparatet 40 til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale. Den herved dannede blanding dirigeres til den første nedlægningstromle 100, 30 hvorpå blandingen af fibre og absorberende, geldannende materiale aflægges og ophobes på det med porer udformede formningselement ovenpå pudderlaget, og nedstrøms for det sted, hvor pudderlaget blev dannet. Den fiberbefriede medslæbningsluft trækkes gennem det med porer udformede 35 formningselement af det vakuum, der opretholdes bag det med porer udformede formningselement. Den derved dannede 33 DK 173925 B1 første vævskomponent overføres derefter til den første bortledningstransportør 62 af udblæsningsdysen 104 og overføringssugekassen 108, der er anbragt under transportbåndet. Den anden vævskomponent dannes 5 fortrinsvis på samme måde som den første vævskomponent ved at dirigere en anden fiberstrøm 58 gennem det andet aflægningskanalsystero 48, ved at aflægge og ophobe den anden fiberstrøm 58 på det med porer udformede forinningselement i den anden nedlægningstromle 100, og 10 ved at overføre den derved dannede anden vævskomponent på en anden bortledningstransportør 66.

Før vævskomponenterne forenes skal vævskomponenterne gøres færdige ved forskellige operationer, såsom at 15 kalandrere, at indpakke eller at armere vævene på velkendt måde. Som vist i figur 1, indpakkes den første vævskomponent i væv ved hjælp af et sammenfoldningsbord, hvorpå den kontinuerlige strøm af indpakkede første kernekomponenter dirigeres til sammenføringsvalserne.

20 Vævskomponenterne forenes derefter ved, at dirigere den kontinuerlige strøm af indpakkede første vævskomponenter over forbindelsesmekanismen eller valserne 52, hvorpå de bringes i kontakt med den anden vævskomponent. Andre færdiggørelsesoperationer kan, om ønsket, derefter 25 udføres på det dannede fibervæv nedstrøms for forbindelsesmekanismen eller valserne 52 for at fremstille en færdig absorberende genstand, såsom en éngangsble.

30 Figur 9 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af det første luftudlægningsapparat 34 af tromletypen ifølge opfindelsen. Som vist i figur 9 omfatter apparatet til dannelse af fibervæv, der har adskilte partikler fordelt deri eller et antal af lag, 35 fortrinsvis en nedlægnings tromle 100 der har et med porer udformet formningselement, som består af et antal 34 DK 173925 B1 formgivende hulrum 120, der er fordelt langs tromlen 100's omkreds. Antallet af hulrum 120 kan varieres afhængigt af størrelsen af tromlen 100 eller størrelsen af de væv, der skal dannes. I den viste udførelsesform 5 indeholder tromlen 100 seks hulrum. Et antal ribber 120 er monteret i det indre af tromlen 100 til at afgrænse et pudderlagsvakuumkammer 124, et første eller primært vakuumkammer 126, et fastholdelsesvakuumkaromer 128 og et udblæsningskammer 130, der har en udblæsningsindretning 10 eller dyse 104. Hvert af vakuurakamrene er via vakuumkanaler (ikke vist) forbundet til en passende vakuumkilde (ikke vist) . Apparatet omfatter fortrinsvis også et pudderlagsaflægningssystem, såsom et pudderlags-aflægningskanalsystem 42 og en hætte 44, til dirigering 15 af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til en pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100. Pudderlagshætten 38 har en første sektor 134, der i omkredsretningen spænder over hele pudderlags-vakuumkammeret 124, og en anden sektor 135, der i 20 omkredsretningen spænder over en del af det første vakuumkammer 126. En første eller primær aflægningsindretning, såsom et første aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første strøm af luftmedslæbte fibre til en første sektor 136 i 25 nedlægningstromlen 100 er også vist i figur 9, hvor den første hætte 38 har tilstrækkelig periferisk spændvidde til at omslutte den resterende del af det første vakuumkammer 126. Apparatet omfatter yderligere en trykrulle 102, en forseglingsrulle 137 og en 30 bortledningstransportør 62, på hvilken en endeløs strøm af adskilte fibervæv 138 eller indsatskernekomponenter transporteres.

Et vigtigt træk ved denne opfindelse er, at det første 35 vakuumkammer 126 ikke kun er anbragt under hele den første hætte 38, men også under den nedstrøms eller anden 35 DK 173925 B1 sektor 135 af pudderlagshætten 44, så at der skabes tilnærmelsesvis ens tryk ved skæringspunktet 140 af hætterne. Da hver af hætterne fortrinsvis har en periferisk spændvidde svarende til et fuldstændigt hulrum 5 120, (målt fra kanten af et første hulrum til samme kant på et andet hulrum) eller tilnærmelsesvis 60° for en tromle med seks hulrum, skal det første vakuumkammer 126 have en periferisk spændvidde, der er større end et kammer, eller ca. 75° ved den i fig. 9 viste udførelses-10 form. Selv om den periferiske spændvidde af den del af det første vakuumkammer 126, der er beliggende under pudder lag s hætten 44, (dvs. den periferiske spændvidde af den anden sektor 135 i pudder lagshætten 44) ikke har vist sig at være specielt kritisk, skal der være tilstrækkelig 15 periferisk spændvidde til at give en vis mindste overgangszone mellem pudderlagshætten 44 og den første hætte 38. Denne mindste perifere spændvidde mindskes når antallet af hulrum 120 øges, og vokser når antallet af hulrum 120 falder.

20

Et andet vigtigt træk er, at der skal være en lille spalte 142 mellem nedlægningstromlen 100's yderflade og hætternes skæringspunkt 140 for at tillade trykudligning i de dele af hver hætte, der ligger umiddelbart op til 25 skæringspunktet. Hvis der ikke var en spalte, kunne der være forskellige tryk i hver hætte, så at denne trykfor skel kunne få pudderlaget til at løfte sig fra skærmen eller fordybningen eller at forskyde sig, når tromlen bringer kanten af pudderlaget ind i den første hætte 38.

30 Hvis spalten er for stor, flyder de to aflægningskanalsystemer i det væsentlige sammen til et, og den selvstændige pudderlagsdannelse opnås ikke. En spalte 142 på ikke mere end ca. 1/2 inch er derfor ønskelig, men en spalte på 1/8 inch foretrækkes, så at 36 DK 173925 B1 trykket kan udlignes i hver del af hver hætte, der ligger nær ved skæringspunktet 140.

Et andet vigtigt træk ved udformningen er, at hver af 5 hætterne skal have en relativ bred cirkulær tilspidsning nær skæringspunktet 140, så at fibrene, der dirigeres mod nedlægningstromlen i dette område, ikke støder mod pudderlaget under en spids vinkel. Når fibrene støder mod pudderlaget under en spids vinkel, har fibrene en 10 hastighedskomponent som er parallel med tromlens overflade, hvorved fibrene forsøger at få de fibre, som udgør pudderlaget, til at løsne eller forskyde sig. Den kritiske forskydningshastighed er blevet bestemt til ca.

400 fod pr. minut, og kanalsystemets geometri udformes 15 med denne som en begrænsningsfaktor. Det er derfor ønskeligt at fibrene støder mod pudderlagsfibrene under en vinkel der er så tæt på vinkelret som muligt, fordi forskydningskomponenten derved ikke vil eksistere. Hver af hætterne skal derfor have en relativ bred cirkulær 20 tilspidsning, så at fibrene ikke støder på pudderlaget under en spids vinkel eller overskrider den kritiske forskydningshastighed. Som vist i figur 9 har hver af hætterne en krumningsradius på ca. 3 inch ved skæringspunktet.

25

Apparatets virkemåde er som følger. Pudderlagsstrømmen af fibre dirigeres mod en periferisk spændvidde eller pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100's omkreds gennem pudderlagsaflægningskanalsystemet 42 og 30 pudderlagshætten 44. Den periferiske spændvidde er fortrinsvis lig med spændvidden af et hulrum 120, eller ca. 60°, hvis der anvendes seks hulrum 120. Fibrene aflægges på det med porer udformede formningselement i et af hulrummene 120 i tromlen 100, medens 35 medslæbningsluften trækkes gennem det roed porer udformede 37 DK 173925 B1 formningselement af det vakuum, der opretholdes i pudderlagets vakuumkammer 124, såvel som det vakuum, der opretholdes i det primære eller første vakuumkammer 126. Pudderlaget dannes derved af de ophobede fibre på det med 5 porer udformede formningselement.

Når tromlen drejes, går pudderlaget over fra at være under påvirkning af pudderlagshætten 44 til at være under påvirkning af den første hætte 38, hvor en strøm af 10 luftmedslæbte fibre dirigeres stort set radialt mod tromlens omkreds. Det skal dog bemærkes, at pudderlaget allerede er blevet overført til at være under påvirkning af det første vakuumkammer 126 forud for overgangen mellem hætterne, så at trykforskellen og hastigheden af 15 den første strøm ikke har en tendens til at rykke pudderlaget i stykker. Fibrene i den første fiberstrøm aflægges derved oven på pudderlaget, medens medslæbningsluften trækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes i det 20 primære eller første vakuumkammer 126. Det første eller primære lag dannes af den ophobede fiber/AGM-blanding oven på pudderlaget. Da pudderlaget tilnærmelsesvis efterlades intakt, har adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale, ikke tendens til at 25 blive trukket gennem det med porer udformede formningselement eller at tilstoppe dette på grund af den blokerende effekt, der forekommer, fordi der allerede findes et fiberlag, der dækker porerne i det med porer udformede formningselement.

30

Det derved dannede fibervæv passerer derefter under trykrullen 102, hvor vævet gøres plant. Fibervævet 138 eller indsatskernekomponenten overføres derefter til bortledningstransportøren 62 af den fælles påvirkning fra 35 udblæsningsdysen 104 og det vakuum, der opretholdes nedenunder transportbåndet. Fibervævet 138 transporteres 38 DK 173925 B1 derefter nedstrøms til efterfølgende behandlingsoperationer til at fremstille en færdig absorberende genstand til éngangsbrug, såsom en éngangsble.

5 10

Claims (20)

1. 39 DK 173925 B1
2. 1. Apparat 20 til tilvejebringelse af et antal strømme af luftmedslæbte fibre 54, 56, 58 og ved at medslæbe hver af 5 fiber strømmene for sig i luft, kendetegnet ved, at det omfatter midler til at opsplitte en søjle af fibre 716 i et antal f iberstrømme 54, 56, 58, hvilke midler omfatter: 10 et opsplitningselement 32, 200, der har en første port 202, og en anden port 204, der i det mindste delvist er 15 sideværts forskudt fra den første port, hvori en søjle af fibre 716 dirigeres langs opsplitningselementet 32, 200 til portene, 20 et første ledningssystem 36, 210 til dirigering af en. luf tsøjle forbi den første port 202 for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre til at fraspalte og blive trukket ind i det første ledningssystem 36 210 for derved at danne en første 25 fiberstrøm 54 og til at medslæbe en første fiberstrøm i luften for at dirigere den første fiberstrøm nedstrøms, hvor det første ledningssystem 36, 210 er i forbindelse med den første port 202, og 30 et andet ledningssystem 48, 212 til dirigering af en luftsøjle forbi den anden port for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre 716 til at fraspalte og blive trukket ind i det andet ledningssystem for derved at danne en anden fiberstrøm 35 og til at medslæbe den anden fiberstrøm 58 i luften for at dirigere den anden fiberstrøm nedstrøms, hvor 40 DK 173925 B1 det andet ledningssystem er i forbindelse med den anden port 204.
3. 2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 5 den anden port 204 er langsgående forskudt nedstrøms for den første port 202.
4. 3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den anden port 204 er fuldstændig sideværts forskudt for 10 den første port 202.
5. 4. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at opsplitningselementet har en tredje port 206, der er sideværts forskudt for den 15 første port 202 og den anden port 204, og endvidere omfatter et tredje ledningssystem 42, 214 til dirigering af en luftsøjle forbi den tredje port 206 for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre 716 til at fraspalte og blive trukket ind i det tredje ledningssystem 42 214 20 for derved at danne en tredje fiberstrøm og til at medslæbe den tredje fiberstrøm i luften for at dirigere den tredje fiberstrøm nedstrøms, hvor det tredje ledningssystem 42, 214 er i forbindelse med den tredje port 206. 25
6. 5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den tredje port 206 i længderetningen står på linie med den første port 202.
7. 6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den anden port 204 er anbragt mellem den første port 202 og den tredje port 206. 1 2 3 Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at 2 35 den første port 202 og den tredje port 206 er anbragt 3 symmetrisk om apparatets 20 midterlinie. 41 DK 173925 B1
8. 8. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at opsplitningselementet 200 har en pudderlagsport 208, der i længderetningen står på linie med og i tværretningen er forskudt for den første 5 port 202 og i tværretningen står på linie med og i længderetningen er forskudt for en del af den anden port 204 og yderligere omfatter et pudderlagsledningssystem 216 til dirigering af en luftsøjle forbi pudderlagsporten 208 for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre 10 til at fraspalte og blive trukket ind i pudderlagsledningssystemet 216 for derved at danne en pudderlagsf iberstrøm 56 og til at medslæbe pudderlagsfiberstrøromen i luft for at dirigere pudderlagsfiberstrømmen nedstrøms, hvor pudderlags-15 ledningssystemet 216 er i forbindelse med pudderlags- porten 208.
9. 9. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at opsplitningselementet 32, 20 200 omfatter en kanal. 1 2 3 Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at opsplitningselementet 32, 200 er krumt. 25 2 Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at det krumme opsplitningselement 32, 200 har en skraberkant 408, 508, 614, 720 anbragt på nedstrømskanten af hver port. 30 3 Apparat ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at portene hver har en effektiv åbning på højst ca. 45°. 42 DK 173925 B1
10. 13. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 10-12, kendetegnet ved, at portene hver har en faktisk åbning på højst ca. 30°.
11. 14. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 11-13, kendetegnet ved, at skraberkanterne hver har en indskreven vinkel på højst ca. 45°.
12. 15. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 10-14, 10 kendetegnet ved, at den anden port 204 periferisk er anbragt mindst ca. 45° nedstrøms for den første port 202.
13. 16. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-15, 15 kendetegnet ved, at det første ledningssystem 210 og det andet ledningssystem 212 hver omfatter en ledningskanal, der har en indløbs- 235 og en udløbsåbning 234, 236.
14. 17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at begge ledningskanaler er krumme og har en krumningsradius på mindst ca. 150 mm (6 inches) .
15. 18. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, 25 at indløbsporten har en aerodynamisk udformning.
16. 19. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at ledningskanalerne er retlinede.
17. 20. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-19 kendetegnet ved, at det omfatter: en disintegrator 26 til fibermateriale, der omfatter, 35 et roterende, cylindrisk disintegreringselement 28, der er drejeligt om dets cylinderakse, og 43 DK 173925 B1 et hus 30 til disintegreringselementet, og et opsplitningsapparat 32, der er forbundet med huset 30, 5 hvor opsplitningsapparatet 32 omfatter et opsplitningselement 200, der har en første port og en anden port, der i længderetningen er forskudt nedstrøms og i tværretningen er forskudt for den 10 første port, hvori disintegreringselementet 28, huset 30, og opsplitningselementet 200 danner en strømningskanal 78, gennem hvilken en søjle af fibre 716 dirigeres. 15
18. 21. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at det yderligere opfatter en første vakuumindretning til at trække en luftsøjle gennem det første ledningssystem 36 og en anden vakuumindretning til at trække en 20 luftsøjle gennem det andet ledningssystem 48.
19. 22. Apparat ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, at opsplitningskanalsystemet er dannet af en serie af plader, der er fæstnet sammen. 25
20. 24. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et antal strømme af luftmedslæbte fibre, kendetegnet ved, at den omfatter følgende trin: 30 at der tilvejebringes en søjle af fibre, at søjlen af fibre ledes langs et opsplitningselement, der har en første port og en anden port, 35 44 DK 173925 B1 at en luftsøjle dirigeres gennem et første ledningssystem og forbi den første port for på den måde at fraspalte en første fiberstrøm fra søjlen af fibre og at trække den første fiberstrøm ind i det 5 første ledningssystem/ at den første fiberstrøm medslæbes i luften, at en luftsøjle dirigeres gennem et andet 10 ledningssystem og forbi en anden port for på den måde at fraspalte en anden fiberstrøm fra søjlen af fibre og at trække den anden fiberstrøm ind i det andet ledningssystem, og 15 at den anden fiberstrøm medslæbes i luften.