DK172740B1 - Vandigt overtræksmateriale samt fremgangsmåde til dets fremstilling - Google Patents

Description

i DK 172740 B1

Opfindelsen angår et vandigt overtræksmateriale opnået fra en epoxyharpiks, til dels ethylen-umættede monomerer indeholdende carboxylgrupper, en peroxidini-tiator, et tværbindingsmiddel, et neutraliseringsmid-5 del, organiske opløsningsmidler, samt eventuelle yderligere sædvanlige tilsætningsstoffer, såsom blødgø-ringsmidler, stabilisatorer, befugtningsmidler, disper-geringsmidler, katalysatorer og pigmenter.

Højmolekylære epoxyharpikser er især egnet som 10 indvendige beskyttelseslakker i blikemballage. Som tværbindingsmidler anvendes f.eks. phenolformaldehyd-, melamln- og urinstofharpikser. Sådanne belægningsmaterialer på opløsningsmiddelbasis har pga. forudgivne påføringsviskositeter et opløsningsmiddelind-15 hold på for det meste mellem 70 og 60%. Skal der arbejdes med sprøjtelakpåføringer, såsom ved lakering af todelte drikkevarebeholdere, fører det oftest til en yderligere øgning af opløsningsmiddelindholdet, hvilket medfører forøget opløsningsmiddelemission.

20 Fordelene ved vandige belægningsmaterialesyste mer ligger i en tydelig formindsket opløsningsmiddelemission. Særligt fordelagtigt er i denne sammenhæng påføringen af vandige kunstharpiksdispersioner ved hjælp af elektrodyppelakering, da man ved denne fremgangsmåde 25 kan opnå et næsten 100% lakudbytte og en yderligere formindsket emission af opløsningsmidler. Desuden er det ved elektroforetisk belægning muligt at overtrække forskellige beholdergeometrier p.g.a. elektrodyppe-lakeringens egenskaber, idet man i modsætning til lak-30 påføring ved sprøjtning opnår en ensartet lagstykkelse og dermed også en god kantdækning. Yderligere bibringer elektrodyppelakeringsfremgangsmåder de bedste forudsætninger for en procesautomatisering, hvorved disse frem- DK 172740 B1 2 gangsmåder giver yderligere besparingsmuligheder foruden mindsket materialebehov.

Det er kendt at elektrodyppelakering er anvendelig til både anioniske og kationiske bindemiddelsyste-5 mer. I tilfælde af kontakt med levnedsmidler, f.eks. ved indvendige belægninger i beholdere, skal man imidlertid huske på at lakkerne til indvendig beskyttelse er underkastet strenge levnedsmiddelretslige forskrifter. Yderligere skal sådanne belægninger være bestandi-10 ge ved lagring, hvor de er i kontakt med det overvejende sure til neutrale indhold. Under hensyntagen til disse krav foretrækkes hovedsageligt den anodiske elektrodyppelakering fremfor den katodiske variant, da de katodisk påførte film for det meste indeholder amin-15 grupper og følgelig kan resultere i bestandighedssvæk-kelse ved kontakt med surt indhold.

Opløsningsmiddelholdige indvendige beskyttelseslakker til beholdere med gode egenskaber på basis af kombinationer af epoxyharpikser og phenolformaldehyd-20 harpikser eller aminoplastharpikser har længe været kendt indenfor beholderbelægning. Især epoxyharpikser på basis af bisphenol λ med middelmolmasser på mere end 3.000 g/mol giver særdeles bestandige belægninger, hvor phenolaldehydharpikser yder et afgørende bidrag 25 til bestandigheden overfor både surt og svovlafgivende indhold.

For anvendelse af sådanne systemer i vandigt medium skal epoxyharpiksen modificeres ved indføring af solubiliserende grupper, således at der fremkommer et 30 vandopløseligt eller vanddispergerbart system. Kationiske vandige systemer opnås på kendt måde ved omsætning af epoxyharpikser med aminer. Til fremstilling af anionisk opløste kunstharpikser indføres for det 3 DK 172740 B1 meste en carboxylfunktionalitet. Dertil kan epoxyharpiksen omdannes som beskrevet f.eks.~i~U3- patentskrift nr. 3.862.914, via omsætning med polycarboxylsy-reanhydrider til en carboxylfunktionel polymer. Sådanne 5 systemer, hvor polycarboxylsyrer via halvesterfunktio-ner er bundet til polymerer, er imidlertid yderst hydrolysevillige, hvorved tilsvarende vandige dispersioner af sådanne polymerer har en for ringe opbevarings-bestandighed (E.T. Turpin, J. Paint Technol., vol. 47, 10 nr. 602, side 40, 1975). En hydrolysestabil binding af carboxylfunktionaliteten til epoxyharpiksen kan ifølge US-patent 3.960.795 opnås via omsætning af epoxyfunk-tionen med para-hydroxybenzoesyreestere under dannelse af en etherbinding, efterfulgt af en hydrolyse af ben-15 zoesyreesteren under frigørelse af carboxylfunktionaliteten. ulempen ved denne fremgangsmåde består i at de, især for de indvendige beskyttelseslakker til beholdere, nødvendige højmolekylære epoxyharpikser, pga. deres ringe indhold af epoxygrupper, ikke på denne måde kan 20 funktionaliseres med carboxylgrupper i et for en vandig dispersion nødvendigt omfang.

Pra US-patentskrift nr. 4.247.439 og europæisk patentskrifter med nr. 6334 og 6336 kendes hydrolysestabile vandige indvendige beskyttelseslakker til behol-25 dere hvilke opnås fra foresteringsprodukter af epoxyharpikser med carboxylfunktionellse polyacrylatharpik-ser. Hydrolyseestabile vandige indvendige beskyttelseslakker til beholdere kendes desuden fra US-patentskrift nr. 4.212.781 samt US-patentskrift nr. 4.308.185.

30 I US-patentskrift nr. 4.212.781 angives harpiks blandinger, der er dispergerbare i vandigt, basisk medium, opnået ved copolymerisation af til dels ethylen umættede monomerer Indeholdende carboxylgrupper i nær- DK 172740 B1 4 værelse af en aliphatisk eller aromatisk 1,2-diepoxyharpiks under anvendelse af mindst 3 vægt%, på basis af monomervægten benzenpetoxid eller ækvivalente initiatorer. De fra US-patentskrift nr. 4.212.781 5 kendte harpiksblandinger kan tværbindes med aminoplastharpikser. De egner sig især til sprøjtelakering af drikkevarebeholdere.

Fra DE-offentliggørelsesskrift 34 46 178 kendes blandinger, som kan fortyndes med vand, til belægning 10 af metalbeholdere, hvor den i sammensætningen foreliggende polymer er dannet ud fra et reaktionsprodukt af acrylmonomerer, en højmolekylær epoxyharpiks, en phe-nolformaldehydharpiks og en radikalinitiator.

De vandige systemer, der kendes fra teknikken, 15 anvendes hovedsageligt til sprøjtelakering af todelte aluminium-drikkevarebeholdere. De har den ulempe, at de pga. problematiske underlag, f.eks. strakt-dybtrukket drikkevarebeholdere af hvidblik, giver en utilstrækkelig overfladebeskyttelse.

20 Det er ved den foreliggende opfindelse tilsigtet at tilvejebringe et vandigt overtræksmateriale til belægning af metalbeholdere, idet der skal sikres en universel anvendelighed af overtræksmateriålét, dvs. overtræksmaterialet skal være egnet til belægning af behol-25 dere af aluminium, hvidblik og andet specielt overflade-forbehandlet stål. Overtræksmaterialet er især tiltænkt todelte drikkevarebeholdere, yderligere til belægning af konservesdåser, som skal være bestandige overfor en bredt spektrum af forskelligt indhold også under 30 steriliseringsbetingelser. De omhandlede overtræksmaterialesystemer skal desuden give en tilfredsstillende overfladebeskyttelse på problematiske grunddele.

Som problematiske underlag betragtes i denne forbindel- 5 DK 172740 B1 se f.eks. strakt-dybtrukket hvidbliksbeholdere med ringe tinovertræk, hvis overflader som bekendt består af jern, lidt frit tin og forskellige jern-tin-legeringer.

De vandige dispersioner skal især være stabile ved lag-5 ring, og de skal kunne lade sig pigmentere. Det fremstillede overtræksmateriale skal upåklageligt kunne påføres ved sprøjtelakering og desuden ved anodisk elek-trodyppelakering. Ved elektrodyppelakering skal bindemidlet, under indvirkning af elektrodereaktionen med 10 den som anode anbragte beholder, koagulere til en tæt lakfilm, som udviser en højest mulig filmmodstandT Samtidig skal alle overtræksmaterialebestanddele, såsom tværbindingsmidler, hjælpestoffer og eventuelle pigmenter påføres i de mængdeforhold som de foreligger i 15 dispersionen. I de fleste systemer, der kendes inden for teknikken, forekommer det problem, at det neutrale tværbindingsmiddel ikke påføres i den mængde som det foreligger i den vandige dispersion.

Et yderligere krav til det omhandlede over-20 træksmateriale er, at elektrodyppelakken, under hensyntagen til de givne forhold ved industriel beholderfremstilling, skal muliggøre belægningstider mellem ca. 0,5 og 30 sek.. Under disse betingelser skal det være muligt at opnå de for blikemballager typiske film-25 lagstykkelser på mellem 4 og 10 pm. Dertil skal vådfilmsmodstanden være mindst 10® Q_1cm_1. Omfanget af elektrodyppelakken skal være så godt udført, at også kompliserede beholdergeometrier kan overtrækkes med en poretæt lakfilm med konstant lagtykkelse. Desuden skal 30 elektrodyppematerialernes strømstyrke-spændings-egen-skaber indstilles til praktisk anvendelige elektrodegeometrier .

De påførte vådfilm skal være tilstrækkelig hydrofobe, således at en overspuling af beholderne med DK 172740 B1 6 gængse skyllemedier, såsom destilleret vand, drikkevand, ultrafiltrat er mulig, og at en opløsning i elek-trodyppematerialet er udelukket.

De fastbrændte lakfilm skal i det mindste være 5 på højde med sædvanlige indvendige beskyttelseslakker til beholdere hvad angår relativ porefrihed, bestandighed overfor indhold, hæftning til metal, hårdhed, ela-stisitet og smagsneutralitet, eller overstige disse.

Dertil skal bindemidlets indhold af restmonomerer ved 10 egenede fremstillingmetoder i givet fald være så ringe som muligt. I form af korttests er pasteuriseringseller steriliserlngsbestandighed af den fastbrændte lakfilm i forhold til forskellige testopløsninger vigtig, til en første bedømmelse af bestandigheden overfor 15 indholdet i det enkleste tilfælde i forhold til vand.

Det tilsigtede ifølge den foreliggende opfindelse opnås ved at det vandige overtræksmateriale af ovennævnt art er baseret på et bindemiddel (a), som kan opnås af 20 (A) 20-Θ0 vægt% af en epoxyharpiks med i gennemsnit mere end én epoxygruppe per molekyle og med en middelmolekylvægt på mindst 500, (B) 1-60 vægt* polyesterpolycarboxylsyrer med en 25 middelmolekylvægt på fra 500 til 5000 og et sy retal på fra 30-150 og (C) 10-50 vægt% ethylen-umættede monomerer, hvor 10-50 vægt% af monomererne Indeholder carboxyl-grupper, 30 idet summen af (A), (B) og (C) udgør 100 vægt*, at der anvendes en peroxidinitiator i en mængde på mindst 2 vægt*, på basis af totalvægten af monomererne (C), at bindemidlet a) har et syretal på fra 20 til 150, og at 7 DK 172740 B1 der, som tværbindingsmiddel b), anvendes phenolplast-og/eller aminoplastharpikser, med det forbehold at overtræksmaterialet indeholder 5 a) 30-70 vægt% af bindemidlet a), b) 2-30 vægt*, fortrinsvis 5-16 vægt* af phenol-plast- og/eller aminoplastharpiksen b), c) 1-7 vægt%, fortrinsvis 2-5 vægt% ammoniak og/eller amin som neutraliseringsmiddel og 10 d) 20-60 vægt% organisk opløsningsmiddel, idet summen af a), b), c) og d) udgør 100 vægt%.

Som komponent (A) anvendes fortrinsvis poly-glycidylether af bisphenol A med en middelmolekyl-15 vægt på 500-2000. Eksempler på egnede epoxyharpikser er glycidylpolyether, som f.eks. sælger under varemærkerne Epikote 1001, 1004, 1007 og 1009. Epoxy harpikserne (komponent A) har fortrinsvis en middelmolekylvægt på mindst 3000 g/mol.

20 Fremstillingen af de som komponent B) anvendte polyesterpolycarboxylsyrer sker efter de af Fachmann kendte betingelser for polyesterfikationsreaktioner.

Det drejer sig her om kendte polykondensater af aromatiske og/eller alifatiske dicarboxylsyrer, aroma-25 tiske dicarboxylsyreanhydrider, aromatiske tricarboxyl-syreanhydrider, aromatiske tetracarboxylsyreanhydrider og - dianhydrider samt alifatiske og cycloalifatiske mono-, di- og trioler. Foretrukne udgangsforbindelser for polyesterpolycarboxylsyrer er terephthalsyre, iso-30 phthalsyre, trimellitsyre, trimellitsyreanhydrid, adipinsyre, sebacinsyre, alifatiske monooler med 4-20 carbonatomer, 2,2-dimethyl-l,3-propandiol, ethylen- glycol, diethylglycol, trimethylolpropan, glycerol, pentaerythrit.

DK 172740 B1 8

Polyesterpolycarboxylsyrerne B) har fortrinsvis en middelmolekylvægt på 1000 til 3QQQ og et syretal på fra 50-100.

En foretrukken udførelsesform for polyester-5 polycarboxylsyrekomponenten B) består i at man, som polyolkomponenter til fremstilling af polyesterpoly-carboxylsyrer, anvender esterdioler og/eller glycidyl-ester af monocarboxylsyrer. Som eksempel på en egnet esterdiol skal her nævnes hydroxypivalinsyreneopentyl-10 glycolester. En egnet i handlen gående glycidylester af monocarboxylsyrer er glycidylesteren af "versatic"-syren, en forgrenet monocarboxylsyre.

De under anvendelse af de af esterdioler og/eller glycidylestere af monocarboxylsyrer fremstil-15 lede polyesterpolycarboxylsyrer har syretal i området fra 100-130.

De som komponent C) anvendte ethylen-umættede monomerer består af 10-50 vægt% monomerer indeholdende carboxylgrupper. Som eksempler på monomerer indeholden-20 de carboxylgrupper skal nævnes acrylsyre og methacryl-syre. Desuden kan som monomerer anvendes ikke-funktionaliserede monomerer, såsom f.eks. styren, vinyltoluen og a-methylstyren.

Som tredje klasse af monomerer anvendes for-25 trinsvis (meth)acrylsyreester med fra 1-20 carbon-atomer i alkoholgruppen, idet også hydroxyfunktionelle monomerer kan anvendes. Eksempler herpå er ethylacry-lat, propylacrylat, isopropylacrylat, butylacrylat, isobutylacrylat, t-butylacrylat, pentylacrylat, de-cylacryalt, laurylacrylat, methylmethacrylat, butyl-methacryalt, isobutylmethacrylat, hexylmethacrylat, 2-ethylhexylmethacrylat, octylmethacrylat, Nonyl-methacrylat samt hydroxyethylacrylat, hydroxypropyl- 9 DK 172740 B1 acrylat, hydroxybutylacrylat, hydroxyethylmethacrylat, hydroxypropylmethacrylat, og hydroxybutylmethacrylat.

Komponent C)'s ethylen-umættede monomerer består fortrinsvis af 5 x) 10-50 vægt*, fortrinsvis 20-40 vægt% monomerer indeholdende carboxylgrupper, y) 0-50 vægt*, fortrinsvis 20-40 vægt% ikke-funktionaliserede monomerer og z) 5-60 vægt%, fortrinsvis 10-50 vægt% (meth)acryl- 10 syreestere med fra 1-20 carbonatomer i alkohol gruppen, hvilke eventuelt er hydroxyfunktionel-le, idet summen af x), y) og z) udgør 100 vægt%.

Komponent C) har et syretal på 30-150, fortrins-15 vis på fra 50-100.

Bindemidlet a) fås fortrinsvis af 35-60 vægt* A) , 10-35 vægt* B) og 15-30 vægt* C), idet summen af A), B) og C) udgør 100 vægt*.

Der anvendes fortrinsvis mindst 2,6 vægt* per-20 oxidinitiatorer, især foretrækkes mindst 3 vægt*, på basis af totalvægten af ethylen-umættede monomerer.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse kan enhver vilkårlig phenolplastharpiks anvendes, sålænge den af hensyn til reaktiviteten udviser nødven-25 dig methylolfunktionalitet. Foretrukne phenolharpikser er under alkaliske betingelser fremstillede reaktionsprodukter af phenol, substituerede phenoler og bis-phenol A) med formaldehyd. Under lignende betingelser knyttes methylolgruppen enten i ortho- eller para-30 stilling til den aromatiske ring.

Der anvendes fortrinsvis phenolplastharpikser af resoltypen, der er baseret på bisphenol A, og som indeholder mere end én methylolgruppe for hver phenylring.

DK 172740 B1 10

Typiske aminoplastharpikser er melamin-, benzo-guanamin- og urinstofformaldehydharpikser. Disse anvendes fortrinsvis i etherificeret form med lavere alkoholer, for det meste butanol. Egnede aminoplast-5 harpikser kan fås i handelen under varemærket Cymel.

En egnet aminoplastharpiks er f.eks. hexamethoxymethyl-melamin.

Foruden kondensationsprodukterne med formaldehyd kan der selvfølgelig anvendes sådanne med andre alde-10 hyder.

Ifølge opfindelsen indeholder overtræksmaterialet som neutraliseringsmiddel 1-7 vægt%, fortrinsvis 2-5 vægt* ammoniak og/eller amin. Ved neutralisering med komponent c) bliver overtræksmaterialet disperger-15 bart i vand. Der anvendes fortrinsvis triethylamin og/eller dimethylethanolamin som neutraliseringsmiddel .

De omhandlede vandige overtræksmaterialer indeholder yderligere 20-60 vægt% organiske opløsnings-20 midler. Ved brug af det vandige overtræksmateriale som anodisk elektrodyppelak skal man bemærke at det organiske opløsningsmiddel på positiv måde påvirker effektiviteten af den anodiske påføring og dannelsen af lakfilmen. Fortrinsvis anvendes tungt flygtige co-25 solventer, såsom monoalkoholer med fra 4-18 carbonato-mer, glycolether, såsom f.eks. ethylenglycolmonoether og dens højere homologe med fra 5-20 carbonatomer eller tilsvarende ether af 1,2- og 1,3-propandioler.

Ovennævnte omhandlede overtræksmateriale frem-30 stilles ved en fremgangsmåde, der er ejendommelig ved, at epoxyharpiksen A) først omsættes med polyester-polycarboxylsyrekomponenten B) ved 80-200*C, fortrinsvis ved 120-180°C under anvendelse af katalysatorer, 11 DK 172740 B1 således at mindst 80% af de i begyndelsen forhåndenværende oxiranringe åbnes, komponenten C) derpå radi-kalpolymeriseres i nærværelse af det i første trin opnåede reaktionsprodukt ved 100-160°C, fortrinsvis ved 5 120-140eC under anvendelse af mindst 2 vægt%, på basis af vægten af de ethylen-umættede monomerer, peroxid-initiator, fortrinsvis benzoyloxy- og/eller phenyl-radikal-leverende initiatorer, det opnåede produkt i et tredje trin neutraliseres med komponent c), det orga-10 niske opløsningsmiddel d), tværbindingsmidlet b) samt eventuelle yderligere sædvanlige tilsætningsstoffer iblandes, og overtræksmaterialet dispergeres i vand.

Den i første trin gennemførte omsætning af epoxyharpiksen med polyesterpolycarboxylsyrer katalyseres 15 med aminer, fortrinsvis med tertiære aminer. Omsætningen sker på den måde at mindst 80% af oxiranringene omdannes til (S-hydroxyestergrupperne.

I andet trin underkastes de til dels ethylen-umættede monomerer, indeholdende carboxylgrupper af 20 komponent C) en radikal-polymerisationsreaktion i nærværelse af den i første trin fremstillede p-hydroxy-ester. Radikal-polymerisationen initieres med mindst 2 vægt%, på basis af totalvægten af monomeren, peroxidi-nitiator, fortrinsvis benzoyloxy- og/eller phenyl-25 radikal-leverende initiatorer. Der anvendes fortrinsvis mindst 2,6 vægt%, især fortrinsvis 3 vægt% af initiato-ren. Der opnås naturligvis også gode resultater, når der anvendes højere andele af initiatorerne, f.eks.

8-10 vægt%, dog er dette af økonomiske grunde ikke an-30 befalelsesværdigt. Polymeriseres der 1 modsætning hertil ved relativ lavere initiatorkoncentrationer, f.eks. ved mindre end 3 vægt%, på basis af monomervægten, er det nødvendigt med en højere neutralisationsgrad til DK 172740 B1 12 opnåelse af en stabil dispersion (jvf. eksempel 3 fra tabel 1).

I første række anvendes peroxidinitiatorer, som nedbrydes under dannelse af benzoyloxy- og/eller phenyl-5 radikaler. Det er naturligvis også muligt at anvende andre initiatorer såfremt disse fører til ækvivalente radikalbetingelser.

Der anvendes fortrinsvis dibenzoylperoxid og/eller tert. butylperbenzoat som initiatorer. Som 10 yderligere mulige initiatorer kan nævnes tert. butylper-octoat, cumolhydroperoxid og methylethylketonperoxid.

Ved initiator-efter-dosering og/eller ved forlængelse af initiatortilsætning opnås fordelagtigt rest-monomerandele på mindre end 0,2%, på basis af summen af 15 a) til d).

Efter radikalpolymerisationen neutraliseres det opnåede polymerisat i et tredje trin for at gøre overtræksmaterialet vanddispergerbart. De til frembringelse af en godt forløbende anodisk filmpåføring nødvendige 20 tungt flygtige co-solventer d) de som tværbindingsmidler benyttede phenolplastharpikser eller aminoplast-harpikser b) samt yderligere f.eks. ved elektrodyppe-lakeringen sædvanlige tilsætningsstoffer iblandes systemet. Til slut dispergeres systemet i vand.

25 En foretrukken udførelsesform af den omhandlede fremgangsmåde består i at man efter radikalpolimerisa-tionen allerede gennemfører en præ-kondensation med tværbindingsmidlet b). På denne måde opnår man at tværbindingsmidlet b) påføres i den mængde ved en elektro-30 dyppelakering, som den foreligger i det vandige overtræksmateriale.

Den før dispergeringen i vand opnåede blanding kan anvendes som kompensationslak, idet fremstillingen 13 DK 172740 B1 af den vandige dispersion først sker ved tilførsel af bindemiddel i elektrodyppelakken.

En foretrukken udførelsesform af den omhandlede fremgangsmåde består i, at man anvender det organiske 5 opløsningsmiddel b), der allerede er benyttet som opløsningsmiddel ved den i første trin gennemførte este-rifikation af epoxyharpiksen A) og polyesterpolycarbo-xylsyrerne B).

Det omhandlede vandige overtræksmateriale kan 10 med fordel anvendes til den anodiske elektrodyppe-lakering af beholdere og beholderdele. Materialet er naturligvis også anvendeligt til sprøjtelakering af beholdere. Ved den anodiske elektrodyppelakering dyppes beholderne i et vandigt bad på basis af det omhandlede, 15 ovennævnte overtræksmateriale og benyttes som anode.

Ved jævnstrøm påføres beholderne en film, substratet fjernes fra badet, og filmen hærdes ved varmepåvirkning .

Den endelige hærdning af lakfilmen sker både ved 20 sprøjtelakeringen og ved elektropåføringen ved varmepåvirkning.

Det omhandlede vandige overtræksmateriale er egnet til belægning af beholdere, der består af forskellige materialer, og som kan have forskellige be-25 holdergeometrier. Således kan beholdere af aluminium og sådanne af hvidblik, f.eks. strakt dybtrukne todelte drikkevarebeholdere, påføres det omhandlede overtræksmateriale på samme måde. Yderligere kan også overflade-forbehandlede beholdere af stålblik på fremragende måde 30 overtrækkes.

Det ovennævnte vandige overtræksmateriale er ligeledes på fremragende måde egnet til overtrækning af struken-truken eller på andre måder trukne konserves- DK 172740 B1 14 dåser, som underkastes en sterilisering for at gøre indholdet holdbart.

For de omtalte beholderhalvdele drejer det sig om krop og låg, hvilke tjener til fremstilling af kon-5 servesdåser. Den anodiske belægning af beholderhalvdele har vist sig at være særlig fordelagtig når kroppen er svejset, og når låget er aftageligt.

Fordele ved den omhandlede fremgangsmåde består i at der er mange muligheder for styring af syretallet 10 ved variation af polyesteren eller polymerisatet. På denne måde kan påføringsegenskaber, herunder hæftnings-egenskaber, optimeres for specifikke metaloverflader, ved polymerisationsfremgangsmåderne er komponenternes indebyrdes forenelighed og uskadeligheden hvad angår 15 restmonomererne sikret.

Det omhandlede vandige overtræksmateriale er stabilt ved lagring og påføres upåklageligt ved anodisk elektrodyppelakering. De opnåede fastbrændte lakfilm har gode egneskaber hvad angår relativ porefrihed, be-20 standighed overfor indhold, blikhæftning, hårdhed, elasticitet og smagsneutralitet. Desuden muliggør de anvendte bindemiddelkombinationer en god pigmentbefugt-ning.

Opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af de eft-25 erfølgende udførelseseksempler.

1. Fremstilling af en polyesterpolycarboxylsyre.

1.1 Til en firehalset kolbe, der er udstyret med *0 omrører, termometer og vand udskiller, sættes 1330 g isophthalsyre, 145 g adipinsyre, 780 g 2,2-dimethyl-l,3-propandiol, 268 g trimethylol-propan og 200 g isodecanol og ved 220°C konden- 15 DK 172740 B1 seres til et syretal, der er mindre end 5 mg KOH/g. Ved 170°C tilsættes 500 g trimellitsyre-anhydrid og blandingen holdes indtil viskositeten bliver konstant. Polyesterharpikssmelten 5 opløses tilsidst i 70%'s butylglycol. Syretallet er 85 mg KOH/g.

1.2 I en firehalset kolbe, der er forsynet med omrører, termometer og tilbagesvaler, opvarmes 10 1200 g af "Versatic"-syrens glycidylester, 900 g 2-butanon, 900 g trimellitsyreanhydrid og 5 g Ν,Ν-dimethylbenzylamin til 90*C. Når viskositeten (målt ved 23eC) stiger til 1,5 Pa.s afkøles blandingen og udtages.

15 2. Fremstilling af epoxlesterharpikser.

2.1 Fremstilling af en epoxyesterharpiks på basis af den under 1.1 fremstillede polyesterpolycarboxyl-20 syre.

I en firehalset kolbe, der er udstyret med omrører, termometer og tilbagesvaler, opvarmes en blanding af 1050 g af en epoxyharpiks på basis 25 af bisphenol λ med en epoxy-ækvivalentvægt på 3400, 700 g butylglycol, 350 g l-phenoxy-2- propanol, 2 g Ν,Ν-dimethylbenzylamin og 1000 g af den under 1,1 fremstillede polyesterpoly-carboxylsyre til 160eC, Indtil syretallet falder 30 til 20 mg KOH/g. Den således fremstillede epo xyester har i en 30%'s opløsning i butylglycol en viskositet på 370 mPa.s ved 23eC.

16 DK 172740 B1 2.2 Fremstilling af en epoxyester på basis af den under 1.2 fremstillede polyestercarboxylsyre.

I en firehalset kolbe, der er forsynet med om-5 rører, termometer og destillationsopsats, op varmes en blanding af 1050 g af en epoxyharpiks på basis af bisphenol A med en epoxy-ækvivalent-vægt på 3400 i 1000 g butylglycol og 440 g pro-pylenglycolmonophenylether til 140eC. Efter til-10 sætning af 2 g Ν,Ν-dimethylbenzylamin tilsættes 950 g af den under 1.2 fremstillede polyester-polycarboxylsyre og samtidig afdestilleres opløsningsmidlet (2-butanon). Blandingen holdes yderligere 3 timer ved 160°C. Syretaller ligger 15 da ved 37 mg KOH/g, og viskositeten (en 30%'s op løsning i butylglycol ved 23eC) er på 380 mPa.s.

3. Fremstilling af bindemiddelopløsning er ud fra de under 2. fremstillede epoxyesterharpikser.

20 3.1 Fremstilling under anvendelse af de under 2.1 fremstillede epoxyesterharpikser.

Eksempel l.

25 Til en firehalset kolbe med omrører, termometer, tilbagesvaler og 2 tilledningsbeholdere sættes 2400 g af den under 2.1 fremstillede epoxyester. Dertil sættes ved 140“C samtidig fra den første tilledningbeholder en blanding af 130 g 30 acrylsyre, 160 g styren og 200 g butylacrylat og fra den anden tilledningsbeholder tilsættes en opløsning af 30 g tert.-butylperbenzoat i 40 g butylglycol. Monomererne tilsættes i løbet i 17 DK 172740 B1 af 2 timer og initiatoren 1 løbet af 3 timer.

Efter endt polymerisation prskondenseres 190 g af en højmethyleret bisphenol A-formaldehydhar-plks ved 90eC 1 2 timer med blandingen.

5

Der opnås en 58%'s bindemiddelopløsning, som efter tilsætning af basiske neutraliseringsmidler er direkte anvendelig som kompensatlonslak til den anodlske elektrodyppelakerlng.

10

Eksempel 2.

Til en flrehalset kolbe med omrørér, termometer, tilbagesvaler og to tilledningsbeholdere føres 2400 g af den under 2.1 fremstillede epoxy-15 ester. Der tilssttes ved 140eC samtidig fra den første tliløbsbeholder en blanding af 130 g acrylsyre, 160 g styren og 200 g butylacrylat, og fra den anden tillendingsbeholder en blanding af 30 g tert.-butylperbenzoat 1 40 g butylglycol.

20 Monomererne tilssttes 1 løbet af 2 timer og

Initiatoren 1 løbet af 3 timer. Efter endt polymerisation tilsattes 190 g af en butyleret mela-mln-formaldehydhaprlks.

25 Der opnås en 58%'s bindemiddelopløsning, som ef ter tilsatnlng af basisk neutraliseringsmiddel direkte er anvendelig som kompensationslak til den anodlske elektrodyppelakerlng.

30 Eksempel 3

Til en flrehalset kolbe med omrører, termometer, tilbagesvaler og to tilledningsbeholdere føres 2352 g af den under 2.1 fremstillede DK 172740 B1 18 epoxyester. Der tilsættes ved 140°C samtidigt fra den første tilledningsbeholder en blanding af 130 g acrylsyre, 160 g styren og 190 g butyl-acrylat og fra den anden tilledningsbeholder en 5 opløsning af 13,4 g tert.-butylperbenzoat i 40 g butylglycol. Monomererne tilsættes i løbet af 2 timer og initiatoren i løbet af 3 timer.

Efter endt polymerisation forkondenseres 190 g af en højmethyleret bisphenol A-formaldehyd-10 harpiks ved 90 *C i to timer med blandingen.

Der opnås en 57%'s bindemiddelopløsning, som efter tilsætning af basiske neutraliesrings-midler direkte er anvendelig som kompensations-15 lak til den anodiske elektrodyppelakering.

3.2 Fremstilling under anvendelse af den under 2.2 fremstillede epoxyharpiks.

20 Eksempel 4.

Til en flrehalset kolbe med omrører, termometer, tilbagesvaler og to tilledningsbeholdere føres 2100 g af den under 2.2 fremstillede epoxyester og 300 g butylglycol. Der tilsættes ved 140*C 25 samtidig fra den første tilledningsbeholder en blanding af 130 g acrylsyre, 160 g styren og 200 g butylacrylat og fra en anden tilledningsbeholder en blanding af 30 g tert.-butylperbenzoat i 40 g butylglycol. Monomererne tilsættes i løbet 30 af 2 timer og initiatoren 1 løbet af 3 timer.

Efter endt polymerisation forkondenseres 190 g af en højmethyleret bisphenol λ-formaldehydharpiks ved 90°C i to timer med blandingen.

19 DK 172740 B1

Der opnås en 56%'s bindemiddelopløsning, som efter tilsætning af basiske neutraliseringsmidler direkte er anvendelig som kompensationslak til den anodiske elektrodyppelakering.

5 3.3 Sammenligningseksempler.

Sammenllgnlnqseksempel 1» 10 Modificering af en epoxiharpiks med trimellit- syreanhydrld.

Til fremstilling af en sammenligningsblanding uden additionspolymer omsættes den under 2. an-15 vendte højmolekylære epoxyharpiks efter esteri- flkation af glycidylgruppen med en monocarboxyl-syre med trimellltsyreanhydrid.

I forbindelse dermed opløses 41,6 dele af en 20 højmolekylær epoxyharpiks på basis af bisphenol λ med en epoxyækvlvalentvægt på 3400 i 41,0 dele ethylenglycolmonobutylether og omsættes ved 130°C med 1,94 dele isononansyre og 0,06 dele Ν,Η-dimethylbenzylamin indtil syretallet er fal-25 det til under 3 mg XOH/g. Der tilsættes 7,7 dele trimellltsyreanhydrid og temperaturen holdes indtil et syretal på 80 mg KOH/g nås. Efter afkøling til 90°C tilsættes 3,5 dele af en phenol-formaldehydharpiks (resol-type, på basis 30 af bisphenol λ) og blandingen omrøres 2 timer ved 90°C. Faststofindholdet ligger da på 55%.

DK 172740 B1 20

Sammenlignlnqseksempel 2.

Fremstilling af et acryl-epoxy-prop-polymerisat.

Til fremstilling af en sammenligningsblanding 5 polymerlseres en monomerblanding 1 nærværelse af en højmolekylær epoxyharpiks, dog 1 fravær af en polyesterkomponent.

1 denne forbindelse opløses 1120 g af en høj- 10 molekylær epoxyharpiks p& basis af blsphenol λ med en epoxyækvivalentvægt på 3400 1 570 g butylglycol og 850 g n-butanol og omsættes ved 140°C med 44 g dlmethylolproplonsyre og 1,5 g Ν,Ν-dimethylbenzylamin Indtil syretallet falder 15 til under 3 mg KOH/g. Der tilsættes i løbet af 2 timer ved 120°C en blanding af 175 g meth-acrylsyre, 130 g styren, 5 g 2-ethylhexyl-methacrylat og 28 g benzoylperoxid (75%). Efter endt polymerisation forkondenseres 160 g af en 20 højmethyleret blsphenol λ-formaldehydharpiks ved 90°C i 2 timer med blandingen. Der opnås en 50%’s bindemiddelopløsning med en viskositet (30% i butylglycol) på 0,8 Pa.s og et syretal på 90 mg KOH/g.

25 4. Fremstilling af bindemiddeldispersioner ud fra bindemidlerne i eksemplerne l, 2, 3 og 4 samt sammenligningseksempierne l og 2.

30 Bindemiddelopløsningerne fra eksemplerne 1, 2, 3, 4 og sammenligningseksemplerne l og 2 neutraliseres med amin svarende til angivelserne i tabel 1, dispergeres langsomt under kraftig om- 21 DK 172740 B1 røring 1 deioniseret vand og indstilles til et faststofindhold p& 12%. De opnåede dispersioners egenskaber og kendetegn er sammenstillet i tabel 1.

5

Bindemiddeldispersionen E har ikke tilstrækkelig lagerstabilitet ved stuetemperatur. Efter en måned er bindemidlet i stor udstrækning koaguleret og dispersionen ødelagt. Dispersionerne A, 10 B, C, D og P er derimod selv efter 6 mdr. lag ring ved stuetemperatur uden sedimenter.

15 TABEL 1

Dispersion λ S C P I t

Bindemiddel Bis.} Eks. 2 Bcs. 3 &s. 4 Samtienl. Sanrnenl.

20 eks. I eks. 2 /min N,N-Dims- N,N-Olme- Ν,Κ-Dlm»- N.N-DUo*- Trletfyl- TrleUvl- ttyleths- ttylsttim- tliylethk- ttgyleths- amln emin nolenln nolanln nolmaln nol main

Neutrell- serings- grad 80 « 80« 98« 80« 53« 49« 25 . ,

Dispersionens lagerbe- standighed > 6 mdr. >6 mdr. >8 mdr. > 6 mdr. <1 mdr. > 8 nor.

pH-wdi 8.2 8.2 8.3 7.8 8,5 7,2

Specifik ledningsevne

QiS/emT 2000 2200 2540 2700 2000 17SO

DK 172740 B1 22 5. Overtrækning af drikkevarebeholdere med binde-middeldispersionerne A, B, C, D, E og F fra tabel 1.

5 5.1 Overtrækning af en drikkevarebeholder med binde-middeldispersion A.

Eksempel 5.

En ulakeret, todelt drikkevarebeholder af hvid-10 blik fastholdtes i ombøjningskanten med en elek trisk ledende klemme, påfyldtes bindemiddel-dispersionen A og neddyppedes fuldstændigt i et mod jord isoleret, ledende kar med en diameter på 20 cm, hvilket i forvejen ligeledes var fyldt 15 med elektrodyppelakken. En jævnstrømsspændings kildes positive pol tilsluttedes beholderen, og den negative pol tilsluttedes det udvendige kar. Overtrækningen skete under anvendelse af en hjælpekatode anbragt inde i beholderen. Efter 20 afskyldning med deioniseret vand fastbrændes lakken i 5 min. ved 210°C i en ventilationsovn.

Beholderen er fuldstændig overtrukket indvendigt og udvendigt med en tynd klar lakfilm, som er poretæt. Måleværdier jvf. tabel 2.

25 5.2 Overtrækning af en drikkevarebeholder med binde-middeldispersion B.

Eksempel 6.

30 Overtrækningen sker analogt med metoden under 5.1. Beholderen er fuldstændig overtrukket indvendigt og udvendigt med en tynd, poretæt, klar lakfilm. Måleværdier jvf. tabel 2.

DK 172740 B1 23 TABEL 2

Eks. 5 Eks. 6 Eks. 7 Eks. 8 Eks. 9 Sammenl. Sanunenl.

5 eks. 3 eks. 4

Faststof 12 % 12 * 12,5 % 10 % 12 % 12 % 12% pH- værdi 8,2 7,8 8,2 8,3 7,8 8,5 7,2

Specifik 2000 2700 2200 2540 2700 2000 1750/US/cra 10 ledningsevne ______ '

Badtenp. 27°C 27°C 27°C 27°C 27°C 27°C 27°C

Påføringstid 20» 20b 20b 20 8 20 8 20 b 20 b Påførings-

spænding 50 V 60 V 60 V 50 V 60 Y 160 V 90 V

15 t u Lak- overtrak/ beholder 480 mg 490 mg 900 mg 500 mg 490 mg 450 mg 460 mg

Overflade gLinserds glinærrfe glinænd; glinærxfe glinsende mat mat

Porøsitet 20 nA (Qiamel- rater) 0,1 0,1 0,3 1 0,1 10 5

Lak-hæftning {"Gitter- schnitt*) Gt 0 Gt 0 Gt 0 Gt 0 Gt 0 Gt 1 Gt 1 25 Sterilisation med Vand- Vandvand optagelse optagelse 3Qnin/121°C 1.0. 1.0. 1.0. 1.0. 1.0. CBlndiing") ("Bluiiirg") DK 172740 B1 24 5.3 Overtrækning af en drikkevarebeholder med pigmenteret bindemiddeldispersion B.

Eksempel 7.

5 Bindemidlet fra eksempel 2 pigmenteres med ti- tendioxid (bindemiddel:pigment = 1:1), og der indstilles til et faststofindhold på 12,5% med deioniseret vand.

10 Overtrækningen sker analogt med 5.1 og 5.2.

Beholderen er fuldstændigt overtrukket med en hvid lakfilm. Måleværdier, jvf. tabel 2.

5.4 Overtrækning af en drikkevarebeholder med binde- 15 middeldispersion C.

Eksempel 8

Overtrækningen sker analogt med 5.1 eller 5.2.

Beholderen er fuldstændigt overtrukket ind- 20 vendigt og udvendigt med en tynd, poretæt klar lakfilm. Måleværdier, sammenlign tabel 2.

5.5 Overtrækning af en drikkevarebeholder med bindemiddeldispersion B.

25

Eksempel 9.

Overtrækningen sker analogt med 5.1 eller 5.2.

Beholderen er fuldstændigt overtrukket indvendigt og udvendingt med en tynd, poretæt, klar 30 lakfilm. Måleværdier, jvf. tabel 2.

25 DK 172740 B1 5.6 Overtrækning af en drikkevarebeholder med binde-middeldispersion E.

Samroenliqningseksempel 3.

5 Overtrækningen sker analogt med eksempel 4-9.

Beholderen er overtrukket indvendigt og udvendigt med en mat, klar lakfim, der ikke er poretæt, og som har overfladeuregelmæssigheder.

Måleværdier, jvf. tabel 2.

10 5.7 Overtrækning af en drikkevarebeholder med binde-middeldispersion F.

Sammenliqnlnqseksempel 4.

15 Overtrækningen sker som tidligere beskrevet.

Beholderen er overtrukket indvendigt og udvendigt med en mat, klar lakfilm, der ikke er poretæt, og som har overfladeuregelmæssigheder.

Måleværdier, jvf. tabel 2.

20

De påførste og fastbrændte lakfilm udviser i alle eksempler ingen lugtmæssig, smagsmæssig eller farve-mæssig påvirkning overfor vand som indhold. Lignende forhold opnås når man i stedet for en todelt drikkeva-25 rebeholder af hvidblik anvender én sådan af aluminium.

6. Overtrækning af en drikkevarebeholder ved sprøjtelakering med bindemiddeldispersion A.

30 Den indvendige side af en todelt drikkevare beholder af hvidblik sprøjtelakedes med den anloniske bindemiddeldispersion A. Der valgtes et sprøjtetryk på 65 bar. Lakeringen fastbrændtes 1 2 min. ved 210°C i en ventilationsovn.

26 DK 172740 B1

Der opnåedes et påført laklag på 220 mg tørstof/0,33 1 beholder. Lakfilmen er klar og glinsende og har en porøsitet på 0,8 mA (Enamel-rater). De øvrige laktekniske egenskaber 5 (hæftning og sterilisationsbestandighed) svarer til dem i eksemplerne 5-9 i tabel 2.

Claims (15)

1. 27 DK 172740 B1 l. Vandigt overtræksmateriale opnået fra en epoxyharpiks, til dels ethylenumættede monomerer inde-holende carboxylgrupper, en peroxidinitiator, et tværbindingsmiddel, et neutraliseringsmiddel, organiske 5 opløsningsmidler, samt eventuelle, yderligere, sædvanlige tilsætningsstoffer, såsom blødgøringsmidler, stabilisatorer, befugtningsmidler, dispergeringsmidler, katalysatorer og pigmenter, kendetegnet ved, at overtræksmaterialet er baseret på et bindemiddel a), 10 som kan opnås fra (λ) 20-80 vægt% af en epoxyharpiks med i gennem snit mere end én epoxygruppe per molekyle og med en middelmolekylvægt på mindst 500, '5 (B) 1-60 vægt% polyesterpolycarboxylsyrer med en middelmolekylvægt på fra 500 til 5000 og et syretal på fra 30-150 og (C) 10-50 vægt% ethylen-umsttede monomerer, hvor 10-50 vægt* af monomererne indeholder carboxyl-20 grupper, idet summen af (A), (B) og (C) udgør 100 vægt*, at der anvendes en peroxidinitiator i en mængde på mindst 2 vægt%, på basis af totalvægten af monomererne, at bindemidlet a) har et syretal på fra 20 til 150 og at 25 der som tværbindingsmiddel b) anvendes phenolplast-og/eller aminoplastharpikser, med det forbehold at overtræksmaterialet Indeholder DK 172740 B1 28 a) 30-70 vagt* af bindemidlet a), b) 2-30 vagt*, fortrinsvis 5-16 vagt* af phenol-plast- og/eller aminoplastharpiksen b), c) 1-7 vagt*, fortrinsvis 2-5 vagt* ammoniak 5 og/eller amin som neutraliseringsmiddel og d) 20-60 vagt* organisk opløsningsmiddel, idet summen af a), b), c) og d) udgør 100 vagt*.
2. 2. Overtræksmateriale Ifølge krav l, k ende-tegnet ved, at der anvendes mindst 2,6 vagt*, 10 fortrinsvis mindst 3 vagt*, på basis af totalvægten af de ethylenumættede monomerer, Peroxidinitiator.
3. 3. Overtræksmateriale Ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at epoxyharpiksen A) er baseret på bisphenol A.
4. 4. Overtraksmateriale ifølge krav 1-3, ken detegnet ved, at epoxyharpiksen A) har en middelmolekylvagt på mindst 3000.
5. 5. Overtraksmateriale ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at polyesterpolycarboxylsyrerne
6. 20 B) har en middelmolekylvægt på 1000-3000 og et syretal på 50-100.
7. 6. Overtraksmateriale ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at der som alkoholkomponenter til fremstilling af polyesterpolycarboxylsyrerne B) anven- 25 des esterdioler og/eller glycidylester af monocarboxyl-syrer.
8. 7. Overtraksmateriale ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at de ethylen-umættede monomerer C) består af 30 x) 10-50 vægt*, fortrinsvis 20-40 vagt*, monomerer indeholdende carboxylgrupper, 29 DK 172740 B1 y) 0-50 vægt*, fortrinsvis 20-40 vægt* ikke-funk-tionaliserede monomerer og z) 5-60 vægt*, fortrinsvis 10-50 vægt* (meth)acryl-syreestere med 1-20 carbonatomer i alkoholdelen, hvilke eventuelt er hydroxyfunktionelle, 5 idet summen af x), y) og z) udgør 100 vægt*. Θ. Overtræksmateriale ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at bindemidlet A) opnås fra 35-60 vægt* A), 10-35 vægt* B) og 15-30 vægt* C).
9. 9. Overtræksmateriale Ifølge krav 1-8, ken detegnet ved, at den benyttede phenolplast-harpiks er af resoltypen, baseret på bisphenol A og Indeholder mere end en methylolgruppe for hver phe-nylring.
10. 10. Overtræksmateriale ifølge krav 1-9, ken detegnet ved, at neutraliseringsmidlet c) er triethylamin eller dimethylethanolamin.
11. 11. Fremgangsmåde til fremstilling af et overtræksmateriale ifølge krav 1-10, kendetegnet 20 ved, at epoxyharpiksen A) først omsættes med polyester-polycarboxylsyrekomponenten B) ved 80-200*C, fortrinsvis ved 120-180*C under anvendelse af katalysatorer, således at mindst 80* af de oprindelige forhåndenværende oxiranringe åbnes, komponent C) derpå polymeri-2 5 seres i nærværelse af det i første trin opnåede reaktionsprodukt ved 100-160*C, fortrinsvis ved 120-140*C under anvendelse af mindst 2 vægt*, på basis af vægten af ethylen-umættede monomerer, peroxidinitiator, fortrinsvis benzoyloxy- og/eller phenylradikal-leverende 30 initiatorer, det opnåede produkt i et tredje trin neutraliseres med komponent c), det organiske opløsningsmiddel d), tværbindingsmidlet b) samt eventuelle yder- DK 172740 B1 30 ligere sædvanlige tilsætningsstoffer iblandes og overtræksmaterialet dispergeres i vand.
12. 12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at epoxyharpiksen A) først omsættes 5 med polyesterpolycarboxylsyrekomponenten B) ved 80-200*C, fortrinsvis ved 120-180*C under anvendelse af katalysatorer, således at mindst 80% af de oprindeligt forhåndenværende oxlranrlnge åbnes, komponent C) derpå polymeriseres i nærværelse af det i første trin opnåede 10 reaktionsprodukt ved 100-160°C, fortrinsvis ved 120-140°C under anvendelse af mindst 2 vægt%, på basis af vægten af ethylen-umættede monomerer, peroxidinitia-tor, fortrinsvis benzoyloxy- og/eller phenylradikal--leverende initiatorer, det opnåede produkt med tvær-15 bindingsmiddel b) i et tredje trin prækondenseres, der udføres neutralisering med komponent c), det organiske opløsningsmiddel d) samt eventuelle yderligere sædvanlige tilsætningsstoffer iblandes, og overtræksmaterialet dispergeres i vand.
13. 13. Fremgangsmåde ifølge krav 11 og 12, ken detegnet ved, at der efter radikalpolimerisa-tionen er mindre end 0,2 vægt% restmonomere tilstede, på basis af summen af a)-d).
14. 14. Fremgangsmåde ifølge krav 11, 12 og 13, 25kendetegnet ved, at man som initiator anvender dibenzoylperoxid og/eller tert.-butylperbenzoat.
15. 15. Fremgangsmåde ifølge krav 11-14, kendetegnet ved, at man anvender komponent d), der allerede er benyttet som opløsningsmiddel ved den i før- 30 ste trin gennemførte esterifikation af komponent A) og B).