DK170976B1 - Fremgangsmåde til sulfenylering af et N-alkylcarbamat med et sulfenylhalogenid i et opløsningsmiddel i nærvær af en syreacceptor - Google Patents

Description

i DK 170976 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til sulfenylering af et N-alkylcarbamat med et sulfenylhalo-genid i et opløsningsmiddel i nærvær af en syreacceptor.

5 Omsætningen mellem et aminosulfenylhalogenid og et carba-mat i nærvær af et opløsningsmiddel og en syreacceptor er kendt. I US patentskrift nr. 4 006 231 beskrives f.eks. fremstillingen af aminothio-derivater af carbofuran, som er trivialnavnet for 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofu-10 ranylmethylcarbamat, ved omsætning mellem carbofuran og et aminosulfenylhalogenid i pyridin, idet pyridinet tjener som opløsningsmiddel og som syreacceptor for omsætningen, og idet omsætningen finder sted over et tidsrum på ca. 18 timer. På tilsvarende måde angives i US patent-15 skrift nr. 4 108 991 en tilsvarende omsætning, hvorved aldicarb, som er trivialnavnet for 2-methyl-2-methylthio-propanal-0-(methylcarbanoyl)oxim, omsættes med et aminosulfenylhalogenid i nærvær af pyridin. I US patentskrift nr. 3 847 951 angives, at man kan fremstille arylthio-20 eller alkylthiocarbamater ved omsætning mellem et alkyl-sulfenyl- eller arylsulfenylhalogenid og carbofuran i nærvær af en amin-base, såsom triethylamin, pyridin eller guinuclidin, samt i nærvær af et aprotisk organisk opløsningsmiddel såsom dimethylformamid.

25 I US patentskrift nr. 3 980 673 angives m.h.t. omsætningen af et arylsulfenylchlorid med carbofuran, at man som opløsningsmiddel kan anvende en ether, såsom diethyl-ether, dioxan eller tetrahydrofuran, et carbonhydrid, så-30 som benzen, eller chlorerede carbonhydrider, såsom chloroform eller chlorbenzen. I dette patentskrift angives ligeledes, at en tertiær organisk base, såsom triethylamin, er det foretrukne syrebindende middel til arylsul-fenylering. I US patentskrift nr. 3 997 549 angives om-35 sætning mellem reaktionsproduktet af sulfurylchlorid og 4-t-butylbenzenthiol i pyridin med carbofuran til dannelse af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-(4-t-butyl- 2 DK 170976 B1 phenylthio)(methyl)carbamat.

Med mindre andet er angivet 1 den følgende beskrivelse og krav, skal betegnelsen "lavere" i forbindelse med en ali-5 fatisk gruppe, såsom alkyl, betyde en gruppe indeholdende 1 til 6, fortrinsvis 1 til 4 carbonatomer, og betegnelsen "halogen" skal indbefatte brom, chlor og fluor. Symbolet 0 anvendes i tabellerne til at betegne en phenylgruppe.

10 Den foreliggende opfindelse angår en forbedret fremgangsmåde til sulfenylering af et carbamat i nærvær af et opløsningsmiddel og en syreacceptor til dannelse af et tilsvarende sulfenyleret derivat, hvori det frie hydrogen er blevet erstattet af en sulfenylgruppe. Ved denne frem-15 gangsmåde opnås en nedbringelse af reaktionstiden og forbedring af produktudbyttet og renheden deraf ved at omsætningen gennemføres i nærvær af en katalytisk mængde af et komplex bestående af svovldioxid og en trialkyl-amin.

20 1 overensstemmelse hermed er fremgangsmåden ifølge opfindelsen særegen ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

25 Den forbedrede fremgangsmåde er bredt anvendelig på omsætning af N-alkylcarbamater med den almene formel R^OOCR^NH med et sulfenylhalogenid med formlen R^SX til dannelse af et tilsvarende sulfenyleret derivat med den 12 3 almene formel R OOCR N-S-R , hvori det frie hydrogen er 3 30 blevet erstattet med -SR gruppen.

Sådanne omsætninger er oftest langsomme, idet de kræver mange timer til fuldendelse, og de producerer oftest det sulfenylerede reaktionsprodukt i lave udbytter og med lav 35 renhed. Den almene reaktion belyses ved reaktion (A): 3 DK 170976 B1 , 9 o Opløsningsmiddel . 9 „ RAOOCR N-H + R°SX ---> R^OOCR N-SR (A) H Acceptor

I II III

5 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen forbedres reaktionstider, produktudbytter og renhed væsentligt under lignende betingelser ved, at denne reaktion gennemføres i nærvær af en katalytisk mængde af et komplex af svovldioxid (SO2) og en trialkylamin (TA).

10

De komplexer, der anvendes ved fremgangsmåden, sommetider betegnet ved symbolet TA'SC^, indeholder almindeligvis i det væsentlige ækvimolære mængder af trialkylaminen og svovldioxidet, men overskydende mængder af aminen eller 15 svovldioxidet kan om ønsket være tilstede i reaktionsblandingen.

Egnede trialkylaminer inkluderer forbindelser med formlen 4 5 6 4 5 6 R R R N, hvori R , R og R er alkylgrupper indeholdende 20 1-4, fortrinsvis 1-2, carbonatomer. Dette inkluderer ami ner såsom triethylamin, trimethylamin og blandede trialkylaminer. Triethylamin er den foretrukne amin til anvendelse ved omsætningen af et sulfenylchlorid med et hete-rocyclisk alkylcarbamat, såsom carbofuran (2,3-dihydro-25 2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-methylcarbamat) og med et imino-alkylcarbamat såsom methomyl(methyl-N-[[(methylami-no)carbonyl]oxy]ethanimidothioat).

Komplexet af en trialkylamin og svovldioxid kan dannes på 30 flere forskellige måder. Det kan fremstilles separat ved, at man lader svovldioxid passere gennem en opløsning af trialkylaminen i et passende opløsningsmiddel, f.eks. hexan. Det således opnåede reaktionsprodukt kan derpå anvendes uden isolering af komplexet ved reaktion (A).

35 Svovldioxid og trialkylamin kan ligeledes tilsættes hver for sig til en blanding af carbamat og sulfenylhalogenid 4 DK 170976 B1 og et passende opløsningsmiddel. Derudover kan svovldioxidet dannes in situ under fremstillingen af sulfenylha-logenidet ved, at man omsætter et passende bis-disulfid med sulfurylchlorid, således som det er belyst ved reak-5 tion (B): R3SSR3 + C1S02 = 2R3SX + S02 (B)

Den således dannede reaktionsblanding, der indeholder S02 10 i opløsning, kan derpå kombineres med trialkylaminen til dannelse af TA*S02 komplexet, og den således opnåede blanding kan anvendes uden isolering i reaktion (A). Car-bamatet, syreacceptoren og trialkylaminen kan ligeledes sættes til produktet af reaktion (B), således at kom-15 plexet faktisk dannes in situ under reaktion (A). Det foretrækkes at anvende overskud, fortrinsvis mindst et 10% molært overskud af sulfenylhalogenid i forhold til carba-mat ved reaktionen.

20 Den mængde komplex, der anvendes ved omsætningen af sul-fenylhalogenidet med carbamatet, kan varieres, men må mindst være en mængde, som er tilstrækkelig til at katalysere reaktionen, dvs. en katalytisk mængde. Selv om de præcise mængder, der er nødvendige, kan variere med de 25 bestemte reaktanter, bør der i almindelighed være mindst ca. 0,01 mol katalysator-komplex pr. mol carbamat tilstede. Fra ca. 0,03 og op til ca. 0,3 mol pr. mol carbamat har vist sig at forbedre reaktionstid, produktudbytte og produktrenhed væsentligt; men om ønsket kan der anvendes 30 større mængder, f.eks. op til 0,6 mol pr. mol carbamat.

Opløsningsmidler, som er egnede ved omsætningen af sulfe-nylhalogenidet med carbamatet, inkluderer aromatiske car-bonhydrider med 6-10 carbonatomer, såsom benzen eller to-35 luen, halogenerede alifatiske carbonhydrider med 1-4 car-bonatomer, såsom methylenchlorid, mættede alifatiske carbonhydrider med 5-10 carbonatomer, fortrinsvis 5-8 car- 5 DK 170976 B1 bonatomer, såsom petroleumsether, ligroin, heptan, hexan eller octan, ethere, såsom tetrahydrofuran, polære apro-tiske opløsningsmidler, såsom dimethylformamid (DMF) eller dimethylsulfoxid (DMSO), eller aromatiske nitrogen-5 holdige opløsningsmidler, såsom pyridin. Når der anvendes et carbamat, såsom carbofuran, foretrækkes fortrinsvis mættede alifatiske carbonhydrider, såsom hexan eller heptan, fordi ikke-omsat carbamat kan udvindes ved filtrering på grund af dets relativt lave opløselighed i opløs-10 ningsmidlet.

En syre- eller hydrogenhalogenidacceptor er tilstede for at hjælpe omsætningen. Egnede syreacceptorer er velkendte for fagmanden. Foretrukne syreacceptorer inkluderer pyri-15 din eller lavere alkylaminer, såsom triethylamin; men man kan også anvende andre tertiære eller aromatiske organiske aminer. Den mængde syreacceptor, som anvendes ved reaktionen, bør mindst være tilstrækkelig til at optage eller neutralisere den mængde hydrogenhalogenid, der dannes 20 under reaktionens forløb. Der bør således anvendes fra ca. 1 til ca. 2 molære ækvivalenter syreacceptor pr. mol carbamat. Man anvender fortrinsvis en ækvimolær mængde eller et lille molært overskud af syreacceptor, f.eks. ca. 1,0 til 1,75 molære ækvivalenter syreacceptor pr. mol 25 carbamat, fortrinsvis 1,0 til ca. 1,5. Dersom man som syreacceptor og komplexdannende middel anvender en tertiær amin, må der være tilstrækkeligt amin til stede til at optage eller neutralisere det dannende hydrogenhalogenid og til dannelse af en katalytisk mængde af det ovenfor 30 beskrevne svovldioxid/alkylamin-komplex.

Omsætningen mellem sulfenylhalogenidet og carbamatet gennemføres passende ved stuetemperatur; men denne temperatur kan variere, f.eks. mellem 0 °C og 50 °C.

Den foretrukne udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er den, hvorved man fremstiller et disubsti- 35 DK 170976 Bl 6 tueret aminosulfenylchlorid i overensstemmelse med reaktion (B) til dannelse af en reaktionsblanding indeholdende svovldioxid.

5 Ligningen for reaktionen er som følger: (R7R8NS-)2 + ciso2 -> 2R7R8NSC1 + so2

Svovldioxidet dannes in situ og forbliver i opløsning på 10 grund af dets opløselighed i sulfenylchloridet. Opløs ningsmidlet for reaktionen er et, hvori sulfenylchloridet er opløseligt, f.eks. hexan eller dimethylformamid (DMF) ved fremstillingen af et di(lavere)alkylaminosulfenyl-chlorid, eller methylenchlorid til fremstillingen af 4-15 morpholinylsulfenylchlorid. Reaktionsproduktet indehol dende sulfenylhalogenidet og S02 kombineres derpå med en tilstrækkelig mængde triethylamin (TEA) til dannelse af et 1:1 komplex med svovldioxidet (TEA*S02), et passende carbamat og en tilstrækkelig mængde syreacceptor. Denne 20 procedure gør det muligt at gennemføre fremstillingen af sulfenylhalogenidet og omsætningen af sulfenylhalogenidet med carbamatet i successive trin i en enkelt reaktor uden isolering af mellemprodukter. Den bedste måde til gennemførelse af reaktionen er således at danne sulfenylchlori-25 det og S02 in situ og at sætte passende mængder af carbamatet og derpå triethylamin til den således dannede reaktionsblanding, idet triethylaminen virker som middel til komplexdannelse af svovldioxidet og også som syreacceptor.

30

Det er også muligt, som vist i eksemplerne, at fremstille disulfid-udgangsmaterialet in situ i overensstemmelse med reaktion (C): 35 OH+ 2R7R8NH + C1SSC1 -> R7R8NSSNR7R8 (C) 7 DK 170976 B1

Alle tre behandlingstrin kan således gennemføres i et enkelt opløsningsmiddel i en enkelt reaktor uden isolering af mellemprodukter.

5 Anvendelsen af en katalytisk mængde af et komplex bestående af svovldioxid og en trialkylamin kan anvendes til sulfenylering af et bredt udvalg af carbamater med den almene formel I.

1 2 10 I denne formel kan R og R betyde en hvilken som helst gruppe, der er forholdsvis inert, dvs., som ikke reagerer med sulfenylhalogenidet fremfor med hydrogenatomet bundet til carbamat-nitrogenet.

15 Typiske carbamater, der er egnet til anvendelse ved den foreliggende fremgangsmåde, inkluderer, men er ikke nødvendigvis begrænset til, forbindelser med formlen (I), som har de nedenfor beskrevne substitutionsmønstre, idet man må erindre, at den kritiske parameter er, at substi-1 2 20 tuenterne i R og R er forholdsvis inerte over for en reaktion med sulfenylhalogenidet som angivet ovenfor.

2 I overensstemmelse med det foregående, er R en alkyl- gruppe, fortrinsvis en alkylgruppe indeholdende 1-10 car- 25 bonatomer, som kan være ligekædet eller forgrenet, og fortrinsvis lavere alkyl indeholdende 1-4, mest foretruk- 2 ket 1-2 carbonatomer. R kan f.eks. være methyl, ethyl, propyl, butyl, pentyl, hexyl, octyl etc., fortrinsvis methyl, ethyl, propyl eller butyl, og mest foretrukket me-30 thyl eller ethyl.

R1 repræsenterer en inert organisk carbamatrest og kan være en lang række forskellige grupper. R1 kan således f.eks. være: (1) en alkylgruppe med 1-10 carbonatomer, 35 såsom methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl, hexyl eller octyl; fordelagtigt alkyl med 1-6 carbonatomer, fortrinsvis med 1-4 carbonatomer; (2) en cycloalkylgruppe 8 DK 170976 B1 med 3-8 carbonatomer, fordelagtigt 3-6 carbonatomer, f.eks. cyclopropyl, cyclopentyl eller cyclohexyl; (3) et aromatisk carbonhydrid med 6 eller 10 ringcarbonatomer, som eventuelt er substitueret med en eller flere (op til 5 ca. 3) substituenter, som uafhængigt er valgt blandt halogen, lavere alkyl, lavere alkoxy, lavere alkylthio, di-oxalanyl, cyan, nitro, trihalogenmethyl og di(lavere)-alkylamino; eller (4) en indanylgruppe, som eventuelt er substitueret med nitro eller cyan.

10 R1 kan også være (5) en heterocyclisk gruppe med formlen 15 * 9 10 hvori R og R er hydrogen, halogen, lavere alkyl eller lavere alkoxy, A og B hver for sig er oxygen, eller en af A og B betyder methylen, der eventuelt er substitueret 20 med 1 eller 2 lavere alkylgrupper, og den anden af henholdsvis A og B betyder oxygen eller svovl, idet denne heterocycliske gruppe er tilknyttet ved 4, 5 eller 7- stillingen, fortrinsvis 4 eller 7-stillingen.

25 R1 kan også være (6) en iminogruppe med formlen r11r12c=n_, hvori 0g oafhggngig-t er valgt blandt et meget stort udvalg af substituenter. R*^ er f.eks. valgt blandt hydrogen, halogen, alkyl med 1-8 carbonatomer, cyan, alkoxy med 1-4 carbonatomer, alkylthio med 1-4 30 carbonatomer, alkoxyalkyl med 2-4 carbonatomer, alkylcar-bonyl med 2-4 carbonatomer, alkylthioalkyl med 2-4 carbonatomer, cyanoalkylthio med 2-4 carbonatomer samt phenyl, der eventuelt er substitueret med 1 til 3 grupper valgt blandt halogen, alkyl med 1-4 carbonatomer, alkoxy med 1- 12 35 4 carbonatomer og cyan; og R er f.eks. valgt blandt al kylthio med 1-8 carbonatomer, alkylcarbonyl med 2-10 carbonatomer, alkylthioalkyl med 2-8 carbonatomer, cyano- 9 DK 170976 B1 alkylthio med 2-6 carbonatomer og phenyl, der eventuelt er substitueret med 1-3 grupper valgt blandt halogen, lavere alkyl, lavere alkoxy, cyan, (lavere)alkylaminocar-bonyl og phenyl; alkylsulfinyl med 1-8 carbonatomer og 5 alkylsulfonyl med 1-8 carbonatomer; di-(alkylthio)alkyl, (phenyl)(lavere alkylthio)lavere alkyl, phenylthio og phenylthloalkyl, hvor alkylgruppen indeholder 1-6 carbon-atomer; phenylsulfonylalkyl, hvor alkylgruppen indeholder 1-4 carbonatomer; phenylmethylthloalkyl, phenylmethylsul-10 finylalkyl og phenylmethylsulfonylalkyl, hvor alkyl indeholder 1-2 carbonatomer; amino og aminocarbonyl, hvor nitrogenatomet er substitueret med 2 grupper valgt blandt formyl, lavere alkanoyl og lavere alkyl.

11 12 15 Alternativt danner R og R sammen med det carbonatom, hvortil de er knyttet, en 5- eller 6-leddet, mættet ring, der som led i ringen kan indeholde 1-3 -O- grupper, 1-3 -S- grupper,

O O

il 1. 4^.

20 1-3 -S- grupper, 1-3 -S- grupper, eller en NRA gruppe, 13 hvor R betyder lavere alkyl, eller som kan indeholde en 13 NR gruppe samt en -O- eller -S- gruppe.

25 Tabel I på side 20-25 belyser en lang række forskellige carbamater, hvori R* er et aromatisk carbonhydrid, en in-danylgruppe, en heterocyclisk gruppe eller en iminogrup-pe, der er nyttige som substrater for sulfenylering. Fremstillingen af sådanne carbamater er velkendt for fag-30 folk.

Ved reaktionen kan anvendes en lang række forskellige sulfenylhalogenider med formlen (II). Repræsentative sul-fenylhalogenider med formlen (II) inkluderer sådanne, 35 hvori X betyder et halogenatom såsom chlor, brom eller 3 fluor, fortrinsvis chlor eller brom; R er en phenylgrup- 10 DK 170976 B1 pe, som eventuelt er substitueret med 1-3 substituenter, der hver for sig er valgt blandt halogen, lavere alkyl, lavere alkoxy, methylendioxy eller cyan, en trihalogen-methylgruppe, såsom trichlormethylsulfenylchlorid. Bely-5 sende substituerede arylsulfenylchlorider inkluderer så- 3 danne, hvori R betyder 2,6-dichlorphenyl, 2,4,6-tri-chlorphenyl, 2-chlor-4-isopropylphenyl, 4-chlor-2,6-di-methylpheny1, 2-brom-3-ethoxyphenyl, 2,6-dimethoxy-3-me-thylphenyl, 4-cyan-2-methylphenyl, 4-butyl-2,6-dimethyl- 3 10 phenyl og 2-chlor-4,5-methylendioxyphenyl. R kan også 7 8 være en disubstitueret aminogruppe med formlen R R N-, 7 8 hvori: (1) en af R og R er valgt blandt alkyl med 1-10 carbonatomer, fortrinsvis lavere alkyl, cycloalkyl med 3- 6 carbonatomer eller phenyl, der eventuelt er substitue- 15 ret med 1-3 substituenter valgt blandt halogen, lavere alkyl, trihalogenmethyl, nitro eller benzyl; og den anden 7 8 af henholdsvis R og R er valgt uafhængigt blandt alkyl med 1-10 carbonatomer, fortrinsvis lavere alkyl; cycloalkyl med 1-6 carbonatomer; phenyl, der eventuelt er sub- 20 stitueret med 1-3 substituenter valgt f.eks. blandt 14 halogen eller lavere alkyl; benzyl; en -S0~R gruppe, 14 z hvor R betyder lavere alkyl, benzyl, di(lavere)alkyl- amino eller phenyl, der eventuelt er substitueret med halogen, lavere alkyl, nitro- eller trihalogenmethyl; (2) 7 8 25 en af R og R er lavere alkyl eller phenyl, og den anden 15 15 1 er -C00R , hvor R er som defineret for R og er den 1 7 samme som eller forskellig fra R ; eller (3) en af R og 8 7 8

R er lavere alkyl eller phenyl, og den anden af R og R

er en gruppe med formlen 30 -PR16R17 x 16 17 hvori X er oxygen eller svovl, R og R uafhængigt er 35 lavere alkyl, lavere alkoxy, lavere alkylthio eller lft 1Q 18 19 -NR R , hvor R og R uafhængigt er lavere alkyl, 11 DK 170976 B1 cycloalkyl med 3-6 carbonatomer eller phenyl; eller (4) 7 8 R og R taget sammen med nitrogenatomet danner en mættet heterocyclisk ring med 5-8 led, som kan have en oxygen-, svovl- eller »N-CH^ binding og eventuelt er substitueret 5 på 1 eller 2 carbonatomer med en eller to lavere alkyl-grupper.

Tabellerne I og II på side 20-29 belyser en lang række forskellige sulfenylchlorider, foruden de ovenfor nævnte, 10 som er nyttige ved udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

De følgende eksempler belyser fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

15 EKSEMPEL 1

Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-(dlbutylaminothio)methylcarbamat i hexan ved en tre-trins 20 fremgangsmåde

Efter det første omsætningstrin isoleres det dannede bis-(dibutylamino)disulfid. I det andet trin fremstilles på stedet dibutylaminosulfenylchlorid og svovldioxid. Og i 25 det tredie trin omdannes dibutylaminosulfenylchloridet til det ønskede reaktionsprodukt i en omsætning, som indbefatter dannelsen in situ af triethylamin/S02-komplexet.

A. Fremstilling af bis-(dibutylamino)disulfid 30

Til en med kappe forsynet reaktor på 5 liter udrustet med en omrører blev sat dibutylamin (387,8 g, 3,0 mol) og recirkuleret hexan (360 ml, indeholdende 1% triethylamin).

Til dette blev sat en opløsning af natriumhydroxid (144,9 35 g, 3,62 mol) i ledningsvand (1062 ml). Til denne tofasede blanding, der befandt sig under nitrogen og blev holdt under omrøring ved 750 omdr./min, blev sat en opløsning 12 DK 170976 B1 af svovlmonochlorid (232,5 g, 1,72 mol) 1 hexan (525 ml, Indeholdende 0,1% triethylamin), medens man cirkulerede Isvand Igennem reaktorens kappe. Reaktionstemperaturen steg fra 28 °C til 40 °C, som blev holdt gennem den exo-5 therme reaktion. Tiden for tilsætningen var 25 minutter. Blandingen blev holdt under omrøring i yderligere 20 minutter, og derpå filtreret under vakuum. De to lag fik lov at adskilles, hvilket gav et øvre lag af disulfid- opløsning (1078 g) og et nedre vandigt lag. To prøver på 10 25 ml af disulfidopløsningen blev inddampet til konstant vægt, hvilket gav en gennemsnitlig koncentration af råt bis-(dibutylamino)disulfid på 45 vægt-%, et vægtmæssigt udbytte på 100%, og med en renhed på ca. 87% målt ved HPLC, idet resten bestod af bis-(dibutylamino)polysulfi-15 der.

B. Fremstilling af dlbutylaminosulfenylchlorid

Den i eksempel 1A fremstillede disulfidopløsning (789 g, 20 1/1 mol) blev anbragt under nitrogen i en reaktor. I lø bet af en periode på 15 minutter blev under omrøring ved 20 °C tilsat sulfurylchlorid (148,5 g, 1,1 mol). Reaktionsproduktet bestod af en mørkorange opløsning af dibu-tylaminosulfenylchlorid og svovldioxid i hexan.

25 C. Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofura-nyl(dibutylaminothio)methylcarbamat

Til opløsningen af sulfenylchlorid fra eksempel IB blev 30 sat 460,8 g 95% 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-methylcarbamat (2,0 mol). Under omrøring blev der i løbet af en periode på 32 minutter tilsat triethylamin (354,2 g, 3,5 mol, indeholdende 0,17% vand). Under tilsætningen steg reaktionstemperaturen fra 20 °C til 35 °C, og blan-35 dingen blev holdt ved 35 °C i yderligere 1,5 timer ved hjælp af varmt vand i kappen. Reaktionsblandingen blev afkølet til 10 °C, og der blev i løbet af 5 minutter til- 13 DK 170976 B1 sat ledningsvand (880 ml) for at standse reaktionen og opløse triethylaminsaltene. Under tilsætningen foregik en exotherm proces, hvilket førte til en sluttemperatur på 20 °C. De to lag blev vakuumfiltreret ned i en sugeflas-5 ke. Det vandige lag blev skilt fra og tilbageholdt for at genvinde triethylaminen. Det organiske lag blev inddampet på en rotationsfordamper til sidst ved temperaturen 50 °C og trykket 133 Pa (1 mm), hvilket gav en mørkebrun olie bestående af 2,3-dlhydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl(di-10 butylaminothio)methylcarbamat (792,8 g). Analyse ved høj- tryksvæskechromatografi (HPLC) viste en renhed på 95%, hvilket indikerede et kemisk udbytte på 99% baseret på carbamat-udgangsmateriale.

15 Det afdampede hexan blev opfanget til recirkuleringsformål .

EKSEMPEL 2 20 Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl- (dibutylaminothio)methylcarbamat i hexan i en enkelt reaktor, hvori alle tre trin gennemføres uden isolering af mellemprodukter 25 I løbet af 24 minutter satte man en opløsning af svovlmo-nochlorid (170,8 g, 1,27 mol) i 385 ml hexan til en omrørt blanding af dibutylamin (284,4 g, 2,2 mol), 263 ml hexan, natriumhydroxid (106,3 g, 2,66 mol) og 801 ml vand. Tilsætningshastigheden blev reguleret til forhind-30 ring af, at temperaturen steg over 40 °C. Blandingen blev holdt under omrøring i yderligere 20 minutter, og det vandige lag blev fjernet. Termometeret, omrørerens blade og reaktorens vægge ovenover blandingen blev tørret rene for at fjerne eventuel fugtighed. Til den omrørte blan-35 ding under nitrogen blev der i løbet af 19 minutter ved en temperatur på 20 °C dråbevis tilsat sulfurylchlorid (148,5 g, 1,1 mol). Til blandingen blev tilsat 2,3-dihy- 14 DK 170976 B1 dro-2,2-dimethyl-7-benzofuranylmethylcarbamat (98%, 451,4 g, 2,0 mol) efterfulgt af dråbevis tilsætning af tri-ethylamin (354,2 g, 3,5 mol) i løbet af 28 minutter. Blandingen blev omrørt ved 35 °C i 2 timer målt fra be-5 gyndelsen af tilsætningen. Ved afslutningen af dette tidsrum blev blandingen afkølet til 10 °C, og der blev tilsat 880 ml vand med en så langsom hastighed, at temperaturen blev holdt ved eller lavere end 20 °C. Blandingen blev omrørt i 5 minutter og derpå vakuumfiltreret. Lagene 10 blev adskilt, og det organiske lag blev koncentreret til dannelse af 763,6 g 93% (ved HPLC) 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl(dibutylaminothio)methylcarbamat (93% kemisk udbytte baseret på carbamat-udgangsmateri-ale). Under filtreringen blev der udvundet 15,88 g ikke-15 omsat 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranylmethylcarba- mat samt tjærebestanddele.

EKSEMPEL 3 20 Fremstilling af triethylamin/svovldioxid-komples i hexan

Svovldioxid (20 g, 0,312 mol) blev boblet ind i en opløsning af triethylamin (20 g, 0,198 mol) i 100 ml hexan. Tilførslen blev stoppet, da temperaturen begyndte at fal-25 de. Blandingen blev omrørt i 15 minutter og blev derpå koncentreret under vakuum ved 0 °C i et isbad, hvilket gav 29,04 g af en gul væske (88,8% udbytte som TEA«S02). Analyse ved NMR og IR stemte overens med et komplex i mo-lekylforholdet 1:1 af triethylamin og svovldioxid.

30 35 15 DK 170976 B1 EKSEMPEL 4

Omsætning mellem dibutylaminosulfenylchlorid og 2,3-dihy-dro-2,2-dlmethyl-7-benzofuranylmethylcarbamat i hexan un-5 der anvendelse af trlethylamin som syreacceptor og separat fremstillet triethylamin/svovldioxid-komplex som katalysator I en kolbe blev anbragt 30,2 g af en 50% opløsning af di-10 butylaminosulfenylchlorid (0,077 mol) i hexan, og der blev tilsat 15,8 g 98% 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzo-furanylmethylcarbamat (0,07 mol). Til blandingen blev der under omrøring tilsat trlethylamin (7,8 g, 0,077 mol) i løbet af 7 minutter. Man iagttog en temperaturstigning 15 fra 24,5 °C til 26 °C. En portion (1,9 g, 0,0115 mol) af den i eksempel 3 fremstillede trlethylamin/svovldioxidkatalysator blev tilsat dråbevis. Temperaturen steg gradvist til 30 °C, og blev yderligere hævet til 35 eC ved ekstern opvarmning i en samlet reaktionstid på 100 minut-20 ter regnet fra begyndelsen af triethylamintilsætningen.

20 minutter senere blev blandingen afkølet til 11 °C, og der blev tilsat og iblandet 31 ml vand. Blandingen blev filtreret til fjernelse af en lille mængde fast stof, lagene blev adskilt, og det organiske lag blev koncentre-25 ret, hvilket gav 26,64 g 90% (HPLC) 2,3-dihydro-2,2-dime-thyl-7-benzofuranyl(dibutylaminothio)methylcarbamat (et kemisk udbytte på 90% baseret på carbamat-udgangsmateria-let).

30 35 EKSEMPEL 5 16 DK 170976 B1

Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-(dlbutylaminothio)methylcarbamat i hexan under anvendelse 5 af pyridln som syreacceptor og separat fremstillet tri-ethylamin/svovldioxid-komplex som katalysator I en kolbe blev anbragt 15,8 g 95% 2,3-dihydro-2,2-dime-thyl-7-benzofuranylmethylcarbamat (0,07 mol) og 30,2 g af 10 en 50% opløsning af dibutylaminosulfenylchlorid (0,077 mol) i hexan under nitrogenatmosfære. Til dette blev under omrøring tilsat 7,5 g (0,0455 mol) triethylamin/-svovldioxid-komplex, der var fremstillet som beskrevet i eksempel 3. Derpå blev dråbevis tilsat pyridin (6,1 g, 15 0,077 mol) under omrøring i løbet af 16 minutter. Tempe raturen steg fra 20,5 °C til 23,5 °C. Omrøringen blev fortsat i 3 timer efter påbegyndelsen af pyridintilsæt-ningen, hvorunder der blev tilført ydre varme for at opretholde en temperatur på 35 °C. Blandingen blev afkølet 20 til 10,5 °C, og der blev tilsat 31 ml vand. Blandingen blev filtreret, lagene adskilt, og det organiske lag blev koncentreret, hvilket gav 18,99 g 75% (ved HPLC) 2,3-di-hydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl(dibutylaminothio)me-thylcarbamat (53% kemisk udbytte baseret på carbamat-ud-25 gangsmaterialet).

EKSEMPEL 6

Fremstilling af methyl-N-[[[(dipropylaminothio)methylami-30 no]carbonyl]oxy]ethanimidothioat

Sulfurylchlorid (1,48 g, 0,011 mol) blev dråbevis sat til 8,6 g af en 33,8% opløsning af bis-(dipropylamino)disul-fid (0,011 mol) i hexan i løbet af ca. 1-2 minutter ved 35 stuetemperatur. Blandingen blev omrørt i 15 minutter.

17 DK 170976 B1

Til blandingen blev tilsat raethyl-N-(methylcarbamoyloxy)-ethanimidothioat (3,24 g, 0,02 mol) efterfulgt af tilsætning af triethylamin (3,54 g, 0,035 mol) i løbet af 8 minutter. Temperaturen steg fra 20 °C til 35 °C, og blev 5 derpå holdt ved 35 °C ved hjælp af opvarmning. Blandingen blev omrørt i 2 timer efter påbegyndelsen af triethyl-amintilsætningen, hvorunder der tilsattes 10 ml hexan for at lette omrøringen. Efter afslutning af 2 timers perioden tilsattes 15 ml vand, og omrøringen blev fortsat i 5 10 minutter. Da blandingen blev anbragt i en skilletragt opstod 3 lag. Yderligere hexan (20 ml) fik de 2 øverste lag til at forenes. Det vandige lag blev skilt fra, og det organiske lag blev koncentreret, hvilket gav 5,90 g (100% vægtudbytte) methyl-N-[[[(dipropylaminothio)methylamino]-15 carbonyl]oxy]ethanimidothioat. NMR-spektret var i overensstemmelse med det forventede produkt.

EKSEMPEL 7 20 Fremstilling af 1-naphthyl(dibutylaminothio)methylcarba-mat

Sulfurylchlorid (1,5 g, 0,011 mol) blev dråbevis sat til 7,9 g af en 44,9% opløsning af bis-(dibutylamino)disulfid 25 (0,011 mol) i hexan, mens der blev opretholdt en tempera tur på 20 °C. Blandingen blev omrørt i 15 minutter efter tilsætningens afslutning. Man tilsatte 1-naphthylmethyl-carbamat (4,0 g, 0,020 mol) efterfulgt af dråbevis tilsætning af triethylamin (3,54 g, 0,035 mol) i løbet af 2 30 minutter under omrøring, hvorunder temperaturen steg fra 21 °C til 30 °C. Temperaturen blev hævet ved opvarmning til 44 °C i 2 timer. Blandingen blev afkølet til 11 “C, og man tilsatte 15 ml vand. Det vandige lag blev skilt fra, og det organiske lag blev koncentreret, hvilket gav 35 7,22 g 94% (ved HPLC) 1-naphthyl(dibutylaminothio)methyl- carbamat.

EKSEMPEL 8 18 DK 170976 B1

Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-(dlbutylamlnothlo)methylcarbamat under anvendelse af trl-5 ethylamln og gasformigt svovldioxid 1 hexan

Svovldioxid blev sendt Igennem 30,2 g af en 50% opløsning af dibutylaminosulfenylchlorid (0,077 mol) i hexan, indtil opløsningen var tilført 2,8 g (0,044 mol). Derpå til-10 sattes 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranylmethylcar- bamat (98%, 15,5 g, 0,069 mol) efterfulgt af dråbevis tilsætning af triethylamin (12,4 g, 0,123 mol) i løbet af 28 minutter under omrøring. Omrøringen blev fortsat i ca.

18 timer. Blandingen blev afkølet til 10,5 °C, der blev 15 tilsat 31 ml vand og 40 ml hexan, og lagene blev adskilt.

Det organiske lag blev koncentreret, hvilket gav 27,4 g 94% (ved HPLC) 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl-(dibutylaminothio)methylcarbamat (98% kemisk udbytte).

20 EKSEMPEL 9

Fremstilling af 2,3-dihydro-2,2-dlmethyl-7-benzofuranyl-(4-morpholinylthio)methylcarbamat i methylenchlorid 25 Bis(4-morpholinyl)disulfid (11,8 g, 0,05 mol) blev opløst i 50 ml methylenchlorid og 7,3 g (0,10 mol) dimethylformamid. Opløsningen blev afkølet til 0 °C, og man tilsatte sulfurylchlorid (6,75 g, 0,05 mol) i løbet af 5 minutter.

Til denne blanding blev sat 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-30 benzofuranylmethylcarbamat (22,1 g, 0,010 mol) og 50 ml methylenchlorid. Triethylamin (10,1 g, 0,10 mol) blev tilsat i løbet af 12 minutter. Blandingen blev omrørt i 18 timer ved stuetemperatur og hældt ud i 350 ml isvand. Lagene blev adskilt, og det organiske lag blev vasket 3 35 gange med 300 ml portioner saltvand, omrørt med 1,5 g 70-230 mesh silicagel i 20 minutter, filtreret og koncentreret, hvilket gav 30,9 g 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzo- DK 170976 B1 19 furanyl(4-morpholinylthio)methylcarbamat. Produktet indeholdt 6,5% udgangsmateriale målt ved HPLC. Det blev omkrystalliseret i cyclohexan, hvilket gav 27,0 g hvide krystaller (80% udbytte).

5

SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL

Omsætningen mellem carbofuran og dibutylaminosulfenyl-chlorid i hexan i nærvær af triethylamin, men i fravær af 10 svovldioxid.

En opløsning af dibutylaminosulfenylchlorid, der var fremstillet som i eksempel 1 A og B, blev befriet for opløsningsmiddel og svovldioxid i en rotationsfordamper til 15 opnåelse af 64,5 g tilbageværende dibutylaminosulfenyl chlorid. Derpå blev tilsat frisk hexan (100 m), og blandingen sulfenylchlorid/hexan blev sat til 68,4 g (0,3 mol) 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranylmethylcarba- mat. Man tilsatte triethylamin (53,1 g, 0,525 mol) under 20 omrøring i løbet af 30 minutter. Reaktionstemperaturen steg til 24 °C, og reaktionsblandingen blev derpå opvarmet og holdt ved 35 °C i 1,5 timer efter at tilsætningen af triethylamin var fuldført. Reaktionsblandingen blev derpå afkølet til 10 °C, hvorpå reaktionen blev standset 25 i løbet af 2 minutter med 132 ml vand. Under vandtilsætningen forekom en exoterm proces, som førte til en slut-temperatur på 48 °C. Den resulterende opløsning blev omrørt i yderligere 20 minutter, hvorefter den blev vakuumfiltreret, og faserne blev adskilt. HPLC-analyse viste en 30 renhed på 4,5%, hvilket indikerede et kemisk udbytte af 2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuranyl(dibutylamino-thio)methylcarbamat på kun 2,4%.

35 DK 170976 B1 20 7

TABEL I

f^OOCNHR2 eller R15OOCN^gCl 5 _ R1^15 R2, R7 10 ^ ch3 15 « ~Qo^" CHj “lOS·- «3 •fo^ C83 25 “3° «3 ^Φ°) ca3 ^ “3 30 £J§Cα 35 T ABEL I fortsat 21 DK 170976 B1 η f^OOCNHR2 eller R15OOCN^sCl Å 5 r'5 „ 2 _7

A B C R , R

Η Η H CH,

10 J

2-Cl Η H CH3 2-CH3 Η H CH3 2-CH3 4“CH3 H CH3 2-CH3 4"CH3 6-CH3 CH3 2-CH(CH3)2 Η H CH3 15 2”CH3 6-CH(CH3)2 H CH3 4-C(C2H5)2 Η H CH3 2- C(CH3)3 4-C(CH3)3 H CH3 3- ch2ch(ck3)2 η h ch3 2-Br 4-OCH3 6-Br CH3 20 2-005Ηη Η H CH3 2-CH3 4-OC2H5 6-Br CH3 2-CH3 4-SCH3 H CH3 2- SC3H7 4-Cl H CH3 3- CH3 4“SCH3 5-CH3 CH3 25 2-CH2SC2H5 Η H CH3 2- {oU Η H CB3 3- CH3 4-N(CH3)2 5-CH3 CH3 30 3~CH3 4-N(CH3)2 H CH3 2-C1 4-N(CH3)(C3H7) H CH3 2-CH3 4-CN H CH3 2-OCH(CH3)2 Η H CH3 2-CCl3 K H CH3 35 T ABEL I fortsat 22 DK 170976 B1 R100CNHR2 eller . R^OOCN^^ R1, R15 - R1VW 5 R1 1 R12 R2r R7 H -0-C(0)N(CH3)2 CH3 h -c(c3h?)(sø)(c2h5) ch3 ίο h -c(sc3h7)2(ch3) ch3 H -C(C2H5)(SCH3)(0) CH3 H -C(0)(CH3) CH3 H -C(CH3)2(SCH3) CH3 H 0 C2H5 15 Cl -CH2SC5Hn CH3 ci -c(0)(c2h5) ch(ch3)2

Cl -CH2SCH20 0 P -CH2S02CH20 0

Br -(CH2)3S020 0 20 Ch3 ~SC2H5 CH3 CH(CH3)2 -ch2sch3 ch3 C2H5 2-CNØ- CH3 CH3 2-Cl/4CH30 CH3 c3a7 -s(ch2)4cn ch3 25 CH3 4-0-2-C10- CH3 c2h5 -(ch2)5sc2h5 c2h5 CH3 -S02C(CH3)3 c3h? CH3 -C(0)C(CH3)3 C2H5 C5H11 ”SC5H11 C7H15 O0 C8H17 -SOC?H15 C5H11 CH3 0 CH3 c2h5 -soch3 c2b5 C3H7 "SC8H17 C4H9 CK3 “SC6H13 · C6H13 35 CH2(CH3)2 -SOC4H9 C8B17 C2H5 -CH(CH3)(SCH3) CH3 TABEL I fortsat 23 DK 170976 B1 R100ENHR2 eller R1500CN^1J , 5 ___ R11 R12 R2. R7 -CN 0 CH3 -CN -CON(CH3)2 C2H5 10 -CN -n(coch3)(c2h5) c3h7 “CN -C0CH3 C3H7 -CN -(CH2)2SCH3 C4Hg -CN -(CH2)2SOCH20 CH3 -oc2h5 -N(CHO)(C2H5) CK3 15 -°C3H7 -COCjR, C3H7 ~OC2H5 "(CH2)4SØ CH3 -sch3 -sch(ch3)2 CH3 -sch3 -(ch2)2sch3 c2h5 -sch3 -(CH2)4S020 ch3 -Sc(ch3)3 -CH2SCH3 CH3 -sch(ch3)2 -coc8h17 c8h17 -CH2OCH3 -SCH(CH3)2 ch3 -ch2ock3 -sch3 ch3 ~COC3H7 0 C4H9 -coch3 -coch3 c2h5 25 ”C0C2H5 -CH2SCH3 CH3 -ch2sch3 -ch2sø ch3 -sch2cn -Sø ch3 0 ø CH3 0 -sch3 c3h7 30 0 -C(CH3)2SCH3 C4H9 2-C10 2-C10 CH3 4“c4H90 2-CH300 CH3 2-CH3-4-C2Hs-6-CNØ -SC5Hn CH3 2-Cl-4-C2H5-6-CNØ -sc5Hn CH3 35 4-c4h9oø -sch2cn ch3 2"CH3-4-CH3ø -SØ CH3 T ABEL 1 fortsat 24 DK 170976 B1 R100CNHR2 eller R1500CN * χ R11 + R12 R2, R7

O

o 15 .rv

N—N

O- 20 o=sT)^ c“3 Π= CH3 25 y 0= 30 ch3 wO= «3 35 T ABEL I fortsat 25 DK 170976 B1 12 7' R OOCNUR eller - r^"OOCN ^

SOI

R,'R’5 “(HlfcC=N- R11 + R12 R2, R7 10 *2% CH3 N-S02

/-SO

SO y= CH, N- SO 3 15

O

°*Q· 20 25 30 35

TABEL II

26 DK 170976 B1 R7R8NSC1 5 R7 R8 -CH3 -C2H5 io -ch(ch3)2 -ch(ch3)2 -c2h5 -ch(ch3)2 -ch3 -ch ch2 ch2 15 -CH(CK3)2 -CH(CH2)3CH2 -CH3 -<^h(ch2)4ch2 20 -CH3 2-CI-4-CE3Ø- -0 2,4-diCH30- 2,4-diC10- ”C^2^ 25 „ -CH(CH3)2 2-C2H50- 2-CH-J-4-C10- 2 r 6-diClØ- -CH.,0 -CH20 30 2 35 T ABEL II fortsat 27 DK 170976 B1 r7r8nsci r8= so2r14 R7 R14 CH3 4-CH30- C(CH3)3 4-CH30- 10 4-C10- 4-CH,0- 0“ 4-CH30- 2,4-diClØ- 4-CH30- -CH,0 4-CH„0- -CH3 -CH3 15 "CH^CH3^2 ~CI13 -ch2 -ch3 -ø -ch3 -CH(CH„)4CH9 -ch, I —24-4 2 3 -CH(CH3)2 4-C10- 20 -CH(CH3)2 0- -ch(ch3)2 -ch2ø 4-CF30- 4-CF30- 2-N020- 2-CCl30- -C2H5 2-N020- -CH. 2-CH^Ø- 25 J 3 “CH3 -N(C3H7)[CH(CH3)23 “CH3 -N(CH3)(C3H?) -c2h5 “N(CH3)2 2-CCl30- -N[CH(CH3)2][CH3] -CH ch2ch2 2-m0ø- 30 -CH3 2-CH30- -C3H? 4-CH30- 35 TABEL II fortsat_ 28 DK 170976 B1 - 7 « R R NSC1 R8 -=PR16R17 » i R7 X R16 R1-7_ -CH3 O -CH(CH3)2 -och2ch3 -0 o -ch3 -ch3 10 -CH3 O -SCH3 -oc3h7 -0’ S -OCH2CH(CH3)2 -OCH2CH(CH3)2 -CH3 s -SCH3 “SC2H5 -CH3 s -CH3 ”0C2H5 -CH3 S _C2H5 "C2H5 15 -0 O -OC2H5 -N(CH3)2 -CH3 O -SCH3 -N(CH3)(0) -CH3 S -N(CH3)2 -N(CH3) (CHCH2<JH2) -0 S -N(CH3)(0) -N(CH3)(0) -0 O -OC2H5 -N(0)2 20 “0 O -00 -N(0) (9HCH2CH2) -0 O -SCH3 -N(CH3)2 -CH3 o -s-ch2ch2ch2 -N(0)(CHCH2CH2) -C2H5 O -0-CH(CH2)4CH2 -N[C(CH3)3][CH(CH3)2]

-C3H7 O -SC2H5 -N(C4Hq)(-9H(CH2)^CH2J

ος -C4Hq O -N(CH3)(-CHCH2C;H2) -N(CH3) (-qH(CH2)4CH2) -ch3 o -n*(ch3)2 -n(ø) (-ςΗ0Η2ςΗ2) -ø O -N(0)(9H{CH2)4CH2) -N(0)(C2H5) -0 S -OCH3 -N(C2H5)(CH3) -0 S -SC2H5 -N(C2Hs)(~9H(CH2)3ch2) -0 S -N(CH3)(CKCH2CH2) -N(0)(£HCH2CH2) 30 -CH3 s -00 -N(0)(C4H9) -C2H5 S -SCH3 -N(0)(CH3) -C3H7 s -NKC2H5 -N(fHCH2<JH2) (CH(CH2)4CH2) -C4H9 s -CK3 -N(0)2 -CH3 s 0 ·-N(C4H9)(CH3) 35 -c2h5 s -chch2ch2 -n(ch3)(ckch2ch2) 29 DK 170976 B1

TABEL II fortsat ( R7—— N SCI

5 -:- R7 + R8 R7 + R8 CHo 10 ^ ~ Os

“sw r'S

-«L/ - NvJ

15 -Q> - - n""h -CH3 —

20 NO - ? J

ch3>-^ ^ ” ^hJ - I >—'

Cfl-5 25 - £> - 0 CH3 - Gr*3 -*0 - /~0 /-s, 30 -N VCH3

P

» Ό

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til sulfenylering af et N-alkylcarbamat 5 med et sulfenylhalogenid i et opløsningsmiddel i nærvær af en syreacceptor, kendetegnet ved, at sulfe- nyleringen foregår i nærvær af en katalytisk mængde af et komplex af svovldioxid og en trialkylamin med formlen 4 5 6 4 5 6 R NR R , hvori R , R og R hver for sig er en lavere al-10 kylgruppe med 1-6, fortrinsvis 1-4, carbonatomer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 4 5 6 ved, at R , R og R hver for sig er alkyl med 1 eller 2 carbonatomer. 15

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at trialkylaminen er triethylamin.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forud-20 gående krav, kendetegnet ved, at det anvendte katalytiske kompleks består af ækvimolære mængder af svovldioxid og triethylamin.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forud-25 gående krav, kendetegnet ved, at der anvendes mindst 0,01 mol svovldioxid og triethylamin eller komplekset deraf pr. mol carbamat, og at sulfenylhalogenidet er et sulfenylchlorid.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forud gående krav, kendetegnet ved, at opløsningsmidlet er valgt blandt aromatiske carbonhydrider med 6-10 carbonatomer, halogenerede alifatiske carbonhydrider med 1-4 carbonatomer, alifatiske carbonhydrider med 5-10 car-35 bonatomer og dimethylformamid. DK 170976 B1

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at triethylamin eller pyridin anvendes som syreacceptor,

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forud gående krav, kendetegnet ved, at carbamatet er et lavere alkylcarbamat.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet 10 ved, at carbamatet er carbofuran, sulfenylhalogenidet er 7 8 en forbindelse med formlen R R -NSC1, og det resulterende aminosulfenylcarbamat er en forbindelse med formlen 15 7, 0-γ·Ν-3-Ν<*8 0 9¾ 7 8 i hvilke R og R hver for sig er alkyl med 1-10 carbon-20 atomer.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet 7 8 ved, at R og R begge er n-butyl. 25 30 35