DK163550B - Apparat til frembringelse af vektorsummen af to vektorsignaler, navnlig til anvendelse i en digital fjernsynsmodtager - Google Patents

Description

i

DK 163550 B

o

Opfindelsen angår apparat til frembringelse af den tilnærmede værdi af vektorsummen af to vektorsignaler. Opfindelsen kan, ud fra sin tilsigtede virkemåde, anvendes generelt, men er især anvendelig i digitale fjernsynsmod-5 tagere, og vil blive beskrevet i denne sammenhæng.

I mange elektroniske systemer er det nødvendigt at fastsætte størrelsen af vektorsummen af indbyrdes vinkelrette signaler. Eksempelvis er det hensigtsmæssigt i digitale fjernsynsmodtagere at tilvejebringe en automatisk 10 korrektion af hudfarve ved behandling af chrominansvektorens størrelse og fase. Denne vektor er imidlertid til stede som et quadratursignal repræsenteret af I og Q eller (R-Y) og (B-Y) farveblandingssignaler. Derfor må chrominansvektorens størrelse, for tilvejebringelsen af en egnet behandling, 15 bestemmes ud fra dens komposanter.

Det er velkendt, at størrelsen af en vektor kan tilvejebringes ved frembringelse af kvadratroden af summen af kvadraterne på amplitudestørrelserne af dens orthogonale komposanter. Dette kan tilvejebringes gennem anvendelsen af 20 multiplikationskredsløb til kvadrering af amplitudestørrelserne, adderingskredsløb til addition af de kvadrerede størrelser, og kvadratrodskredsløb til fastsættelse af kvadratroden af summen. Alternativt kan beregningen udføres ved tilvejebringelse af logaritmerne til komposantamplitudestørreiserne, 25 egnet sammensætning af logaritmerne og tilvejebringelse af antilogaritmer til frembringelse af vektorens størrelse.

En yderligere fremgangsmåde er at sammensætte størrelserne af komposantvektorerne som en adressekode, som overføres til et datalager, som er programmeret til tilvejebringelse 30 af udgangsværdier, som modsvarer størrelsen af vektorsummen af de overførte adressekoder.

En fagmand på området vil umiddelbart kunne indse, at de her nævnte fremgangsmåder nødvendiggør tilvejebringelsen af væsentlige behandlingsapparatmængder, hvilket 35 forøges mere end lineært med stigende antal signalbit. Hertil kommer, at de nødvendige elementer ikke er umiddelbart tilgængelige til tilvejebringelsen af tidstro behandling af 2

DK 163550 B

0 bredbåndssignaler. Disse faktorer er især begrænsende mangler i tilknytning til en digital fjernsynsmodtager, hvor det er ønskeligt at holde kredsløbselementerne på et minimum, og hvor kredsløbselementerne skal tilveje-5 bringes i form af højintegrerede kredsløb (VLSI).

Ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes der et apparat til frembringelse af vektorsumstørrelsen af to komposantvektorer. De til komposantvektorerne modsvarende signaler og vinklen mellem sumvektoren og en af 10 komposanternes akse modtages fra en kilde. Organer tilvejebringer koefficientstørrelser K modsvarende vinkelstørrelserne. Et vægtningsfunktionsorgan vægter de på organet påtrykte signaler med faktoren K. Et adderingskredsløb har envindgang forbundet med udgangen på vægtningsorganet. Yder-15 ligere organer overfører en af de to komposanter til den anden indgang på vægtningsorganer og den anden komposant til den anden indgang på adderingsorganet. På udgangen på adde-ringsorganet tilvejebringes signaler, som repræsenterer størrelsen af sumvektoren C af de to komposantvektorer.

20 Faktoren K er en variabel, som afhænger af fasevinklen mellem vektoren C og en af vektorerne I og Q. Det til tilvejebringelsen af størrelsen af vektoren C med denne algoritme egnede kredsløb, er væsentlig reduceret i forhold til, og hurtigere tilvejebragt end det af de tidligere 25 nævnte fremgangsmåder krævede kredsløb.

Opfindelsen forklares i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et blokdiagram af kendte udførelsesformer af kredsløb til tilvejebringelse af automatisk hudfarve-30 korrektion i en digital fjernsynsmodtager, fig. 2 og 3 er blokdiagrammer af udførelsesformer af den foreliggende opfindelse af kredsløb til frembringelse af vektorsumsstørreisen af orthogonale vektorer.

Kredsløbet i fig. 1 viser eksempelvis et apparat 35 til tilvejebringelse af automatisk hudfarvekorrektion i en digital fjernsynsmodtager. Kredsløbet er tilvejebragt

DK 163550 B

3 0 i modtagerens farvesignalbehandlingsdel og behandler det samlede signals farvekomposanter efter adskillelse fra luminanskomposanten, osv. I fig. 1 er signalerne digitaliserede (f.eks. 8 bit parallel impulskodemodulerede 5 signaler), men kredsløbsopbygningen kan også behandle analoge signaler. En detaljeret beskrivelse af kredsløbets arbejdsmåde er offentliggjort i US-patent nr. 4.544.944.

Kredsløbet i fig. 1 hår kort forklaret følgende 10 arbejdsmåde. Den automatiske hudfarvekorrektion tilvejebringes ved rotation af chrominansvektoren mod I komposant-vektoren når chrominansvektorens fasevinkel ligger indenfor et udpeget værdiområde i tilknytning til hudfarver. Chrominansvektoren er imidlertid repræsenteret ved sine kompo-15 santer i form af de hovedsagelige orthogonale farveblandings-signalvektorer I og Q. Kredsløbet udsender et roteret chrominanssignal, som er repræsenteret af i hovedsagen orthogonale farveblandingssignaler 1' og Q', som modsvarer den roterede chrominansvektor.

20 I og Q signaler overføres henholdsvis til databus serne 10 og 11, hvorfra de begge ledes til en størrelsesdetektor 12 og en vinkeldetektor 13. Størrelsesdetektoren frembringer et signal C, som repræsenterer størrelsen af vektorsummen af I og Q signalerne, f.eks. C = ^I^+Q^, og dette signal 25 overføres til bus 14. Vinkeldetektoren frembringer et signal på bus 15 repræsenterende vinklen 8. Vinkelsignalet påtrykkes som adressekoder elementerne 21 og: 22, som hver for sig frembringer sinus og cosinus-værdierne af de til de på deres indgange påtrykte adressekoder modsvarende argumenter.

30 Elementerne 21 og 22 kan være datalagre, som kun kan udlæses (read only memories, ROM). For vinler Θ, som ikke ligger indenfor det vinkelområde/ som er knyttet til hudfarvetoner, er datalagrene programmerede til at udsende sinus- og cosinusværdierne for de overførte vinkelstørrel-35 ser. For vinkler Θ, som ligger indenfor det til hudfarvetoner knyttede vinkelområde, frembringer datalagrene sinus- 0

DK 163550B

4 og cosinusværdierne af vinkler modsvarende θ + ΔΘ, hvor ΔΘ repræsenterer den ønskede rotation og er en funktion af Θ.

Cosinus og sinusstørreiserne overføres henholdsvis 5 til multiplikationskredsene 24 og 25 hvori de multipliceres med størrelsesværdien C for tilvejebringelse af de hudfarvekorrigerede komposantvektorer I'=C cos Θ og Q'=C sin Θ.

I fig. 2 anskueliggøres kredsløbet af en ved den 10 foreliggende opfindelse tilvejebragt udførelsesform, hvilket kredsløb kan erstatte størrelsesdetektoren 12 i fig. 1. Kredsløbet i fig. 2 frembringer størrelsen af vektorsummen C, af vektorerne I og Q ud fra algoritmen C=I+KQ I> Q (la) 15 og C=Q+KI I< Q (lb).

Paktoren K er en variabel, som afhænger af vinklen Θ mellem sumvektoren og aksen af en af komposantvektorerne I eller Q. Hvis f.eks. Θ er vinklen mellem sumvektoren og I vektoraksen kan det vises, at for at C=I+KQ, I>Q skal være 20 nøjagtig lig med størrelsen af vektorsummen, skal K være lig med (1-cos 0)/sin Θ, og for C=Q+KI, KQ skal K være lig med (1-sin Q)/cos θ. I værdiområdet for Θ fra 0*90° er K i hovedsagen stadigt stigende fra en størrelse på 0° til en størrelse på 0,41 ved 45° . og herefter overvejende 25 stadig faldende fra en værdi på 0,41 ved 45° til en værdi på 0 ved 90°.

For hver værdi af Θ kan der beregnes en værdi af K til anvendelse i beregningen af C efter ligningerne (la) og (lb). Størrelsen af K kan programmeres i et lager 30 som adresseres af værdierne Θ til undgåelse af tidstro beregninger. Er der ikke behov for nøjagtige størrelser for C, kan den samme størrelse for K anvendes over et vinkelværdiområde til nedsættelse af størrelsen af lageret. Hvis der, f.eks., kun skal tilvejebringes tret-35 ten K størrelser i området fra 0 til 45° (hver K værdi dækker tilnærmelsesvis 3,5°), vil den største fejl i C-værdierne være begrænset til mindre end en halv procent.

0

DK 163550B

5 K er i ligningerne (la) og (lb) en vægtningsfaktor.

I digitale systemer kan vægtningskredsløb simplificeres væsentligt, hvis vægtningskoefficienterne begrænses til at være multipla af reciprokke potenser af 2. Herved kan 5 multiplikationer tilvejebringes ved simpel bitskiftning og/eller bitskiftning og addering, hvilket er kendte fremgangsmåder. Udvælges K værdierne efter dette kriterium, ofres nøjagtigheden ved beregning af C imidlertid. Hvis f.eks. tretten værdier af K (udpeget efter dette kriterium) 10 anvendes over området 0-45° (se tabel I), så vil den maksimale procentiske fejl stadig kun være 1,6%, og den vil indtræffe over små vinkelområder, hvor K værdierne ændres.

Tabel I

15 Gradværdiområde for Θ Faktor K

0 - 5,2 (84,8 - 90) 1/32 = ,031 5,2 - 9,0 (81 - 84,8) 2/32 = ,063 9.0 - 12,4 (77,6 - 77,6) 3/32 = ,094 12.4 - 16,0 (74 - 77,6) 4/32 = ,125 20 16,0 - 19,4 (70,6 - 74) 5/32 = ,156 19.4 - 23,0 (67 - 70,6) 6/32 = ,188 23.0 - 26,4 (63,4 - 67) 7/32 = ,219 26.4 - 29,6 (60,4 - 63,6) 8/32 = ,250 29,6 - 33,0 (57 - 60,4) 9/32 = ,281 25 33,0 - 36,4 (53,6 - 57) 10/32 = ,313 36.4 - 39,4 (50,6 - 53,6) 11/32 = ,344 39.4 - 42,4 (47,6 - 50,6) 12/32 = ,375 42.4 - 45 (45 - 47,6) 13/32 = ,406 30 Eftersom størrelsen C af vektorsummen af I og Q er en skalar med positivt fortegn, udføres beregningen med numeriske eller positive størrelsesværdier af komposant-vektorerne I og Q. Dette simplificerer vinkeldetekteringen, idet det mulige vinkelområde begrænses til 0-90°, uanset 35 i hvilken kvadrant C vektoren er tilvejebragt.

0

DK 163550B

6 I fig. 2 påtrykkes signaleksempieringerne modsvarende de orthogonale I og Q vektorkomposanter henholdsvis klemmer 30 og 31, hvorfra de overføres til kredsløbselementer 32 og 33. Elementerne 32 og 33 tilvejebringer.

5 den numeriske værdi af de påtrykte signaleksempleringer, og kan være kredsløb, som selektivt komplementerer signalerne overensstemmende med det egnede tegnbit i den modsvarende eksemplering.

De numeriske værdier I og Q overføres til subtrak-10 tionskredsløbet 37 ved busserne 34 og 35. Differenstegnet er en angivelse af hvorvidt størrelsen af I er større eller mindre end størrelsen af Q, idet tegnbit'en, hvis f.eks.

I er større end Q, er logisk "én", og hvis I er mindre end Q er tegnbit'en logisk "nul". Tegnbit'en (TGN) overføres 15 til en omskifter 38 for styring af omskifterens stilling. Omskifteren 38 har en første og en anden indgangsklemme, som henholdsvis er forbundet med bus 34 og bus 35. Den har også en første og en anden udgangsklemme, som er forbundet med henholdsvis bus 43 og bus 44. Er tegnbit'en 20 fra elementet 37 logisk "én" (dvs. K'Q), vil omskifteren 38 overføre Q eksempieringerne på bus 35 til bus 43, og I eks empier ingerne fra bus 34 til bus 44. Er tegij-bit’en logisk "nul" (dvs. I<Q), overfører omskifteren 38 I eksempleringerne fra bus 34 til 43 og Q eksemplerin- .

25 gerne fra 35 til bus 44.

Bus 43 er forbundet som en indgang på multiplikationselementet 40, som kan være et skifte- og adderings-vægtningskredsløb. Størrelserne K, eller styresignaler, som modsvarer størrelserne K, fra et element 39 overføres 30 til en anden indgang på multiplikationselementet 40.

Multiplikationselementet 40 frembringer udgangsstørrelser modsvarende de dertil overførte størrelser vægtet med K.

De vægtede eksempieringer fra multiplikations-35 elementet 40 overføres til en af indgangene på adderings-kredsløbet 41 og eksempleringerne på bus 44 overføres til

DK 163550 B

7 0 en anden indgang på adderingskredsløbet 41. Udgangs-summen på adderingskredsløbet 41 modsvarer størrelsen af C som tilvejebragt ved ligningerne (la) og (lb).

Vinkelstørrelserne Θ frembringes af en vinkel-5 detektor 36, som modtager indgangssignaler fra bus 34 og bus 35. Vinkeldetektoren 36 kan indbefatte logaritmetabeller, som påvirkes af I og Q eksempieringer til tilvejebringelse af eksempleringer af log I og log Q, en subtraktionskreds for tilvejebringelse af differensen 10 mellem log Q og log I, og en antilogaritmetabel, som påvirkes af differenserne til frembringelse af arctangens af logaritmedifferenserne, θ. Θ størrelserne overføres til elementet 39, som frembringer K faktorer eller styresignaler modsvarende K faktorerne. Det bemærkes, at hvis 15 multiplikationselementet 40 er et sandt multiplikationskredsløb, skal der tilvejebringes koefficienter som er lig med K størrelserne. Modsætningsvis skal de af elementet 39 tilvejebragte størrelser, hvis elementet 40 er f.eks. et skifte- og adderingsvægtningskredsløb, være signaler til 20 styring af de fornødne bitskiftninger til frembringelse af de ønskede vægtningseksempleringsstørrelser.

Det ses i tabel I, at størrelserne af K er indbyrdes spejlvendte omkring 45° således, at kun størrelser K mellem 0 og 45° skal beregnes og lagres i elementet 39. Vinkel-25 detektoren 36 kan derfor udformes til frembringelse af udgangsværdier fra 0 til 90°. Dette tilvejebringes lettest ved at overføre de numeriske værdier af eksempierings-værdierne på busserne 43 og 44 som indgangssignaler til elementet 36. Idet det erindres, at vektorerne overføres 30 via omskifteren til bus 43 og bus 44, vil vinkeldetektoren 36, for I>Q, tilvejebringe vinkelstørrelserne, Θ for intervallet fra 0 til 45°, dvs. arctg (Q/I) . For I<Q vil vinkeldetektoren 36 tilvejebringe størrelserne for arctg (I/Q), om hvilket det kan vises, at de er lig 35 med værdierne for 90-0° således, at vinkelstørrelserne tilvejebragt af elementet 36 for Θ i intervallet 45 til 90° vil være lig med vinkelstørrelserne fra 45 til 0°.

0

DK 163550B

8

Hvis vinklerne Θ fra 0 til 90° er frembragt af detektoren 36, kan alle eksempleringsstørrelserne C tilvejebringes ud fra ligningen (la) og den egnede faktor (K). I det tilfælde kan subtraktionskredsløbet 37 5 og omskifteren 38 udelades i kredsløbet. På den anden side vil vinkeldetektoren 36, K størrelsesgeneratoren 39 og multiplikationselementet 40 blive mere indviklet.

Hvis kredsløbet i fig. 2 indføres i en opbygning ifølge fig. 1 kan vinkeldetektoren 36 undværes, og vinkel-10 værdierne kan tilvejebringes fra vinkeldetektoren 13 i fig. 1 (via en bus vist med punkterede linier 15). Det bemærkes, at hvis vinkeldetektoren 13 frembringer vinklerne Θ i hele området fra 0-360°, vil K størrelsesgeneratoren 39 indbefatte en dekoder,>i som omsætter vinkelområdet 0-360 15 enten til vinkelområdet 0-45° eller vinkelområdet 0-90°.

Fig. 3 er en anden udførelsesform af det i fig. 2 viste kredsløb. I kredsløbet overføres de orthogonale I og Q vektorer til indgangsklemmerne 50 og 51. Disse signaler multiplekses i et enkelt numerisk værdikredsløb 20 54 over holdekredsene 52, 53, 55 og 56 ved en kendt fremgangsmåde. Numeriske værdier er I og Q fra holdekredsene 55 og 56 overføres til subtraktionskredsløbet 58, som frembringer et tegnbitudgangssignal, som angiver hvilke af eksempieringerne I eller Q, der er den største. Tegn-25 bit'en fra subtraktionskredsløbet 58 overføres som et styresignal til to multipleksere 57 og 59. Både I og Q signaler fra holdekredsene 55 og 56 overføres som indgangssignaler til de to multipleksere 57 og 59. Som svar på tegnbitudgangssignalet fra subtraktionskredsløbet 30 58 udsender multiplekseren 57 den største af I og Q eksem- pleringerne, og multiplekseren 59 udsender den mindste. (Multiplekserne 57 og 59 udfører samme funktion som omskifteren 38 i fig. 2).

Udgangssignaleksempleringer fra multiplekseren 57 35 på en bus 66 overføres til den ene indgang på en yderligere multiplekser 60, som modtager et andet indgangssignal fra o 9

DK 163550 B

en holdekreds 62. Udgangssignalet fra multiplekseren 60 overføres som et første indgangssignal til et adderings-kredsløb 61.

Udgangseksempleringer fra multiplekseren 59 overføres 5 til signalindgangen på en bitskiftekreds 63, hvis udgangssignal overføres til en anden indgang på adderingskreds-løbet 61. Bitskiftekredsen 63 (f.eks. Advanced Micro Devices Inc. AM25S10 bitskiftekreds) højreudskifter alle bit i indgangssignaleksempler ingen N bitpositioner, idet størrelsen N er 10 et styresignal fra et element 64. Højreskift på N bit-

N

positioner dividerer eksempleringsstørrelsen med 2 , dvs. at hvis eksempleringen bitskiftes til højre tre bitpositioner, vil eksempleringsstørrelsen blive divideret med 8. Til division af et binært tal med størrelser som ligger

. N

15 imellem faktorer pa 2 kan en eksemplering i rækkefølge blive bitskiftet et forskellige antal bitpositioner, hvorefter de i rækkefølge tilvejebragte resultater lagres og derefter summeres.

I opbygningen i fig. 3 udfører et enkelt adderings-20 kredsløb 61 addition af ligningerne (la) og (lb) og additionen for tilvejebringelse af skifte- og adderingsvægtning. Udgangssignalet fra adderingskredsløbet 61 overføres til holdekredsen 62, som oplagrer mellemresultater, hvorefter disse resultater overføres som indgangseksempleringer til 25 multiplekseren 60.

Det forudsættes, at skifte- og adderingsfunktionen virker i tre perioder for hver indgangseksemplerings-periode. Ved begyndelsen af eksempleringsperioden, Tq, overfører multiplekseren 60, styret af klokimpulsen φΒ 30 i fig. 3b, eksempleringen fra multiplekseren 57, f.eks.

Iø, til adderingskredsløbet 61. I samme periode overføres et første skiftestyringssignal, som modsvarer en N-faktor fastsat af vinklen Θ til bitskiftekredsen 63 af et element 64, som påvirkes af klokimpulssignalet 4>A. Den foreliggende 35 signaleksemplering, f.eks. Qq, som fra multiplekseren 59 er overført til bitskiftekredsen 63, skiftes Ni bitpositioner, 10

DK 163550B

o idet Qq herved divideres med 2^. De dividerede Qq eksem-pleringer og Iq eksempieringerne adderes i adderingskredsløbet 61 for tilvejebringelse af størrelsen IQ + Qq/2N^.

Denne størrelse lagres i holdekredsen 62 til tidspunktet 5 T^, idet forkanten på klokimpulsen φΑ er stigende. Til tids punktet T^ afbryder multiplekseren 60 IQ eksempleringen på indgangen til adderingskredsløbet 61, og overfører værdien I0+Q0/2N1. Til tiden T^ overfører elementet 64, under styring af klokimpulsen φΑ, et andet skiftestyringssignal 10 til bitskiftekredsen 63, som bitskifter den samme Qn eksem- w Λ V/ piering N2 bitpositioner. Størrelsen Qn/2W adderes til størrelsen Iq+Qq/2w i adderingskredsløbet 61, og den nye sum I0+Q0/2N1+q0/2N2 lagres i holdekredsen 62 til tidspunktet T2· Samtidigt overføres til tiden T2 en tredje 15 skiftestyringsstørrelse til bitskiftekredsen 63 og eksempleringen Qq bitskiftes N3 bitpositioner, hvorved tilvejebringes størrelsen Qq/2N3. Denne størrelse og den sidste i holdekredsen 62 lagrede sum summeres i adderingskredsløbet 61, hvorved frembringes størrelsen C ifølge lig-20 ningen

Co = Iq+Q0/2N1+Q0/2N2+Q0/2N3 (2) = Iq+(1/2N1+1/2n2+1/2N3)Q0 (3) = Iq+KQq.

Denne endelige sum lagres for yderligere behandling 25 i en holdekreds 65 ved begyndelsen af den efterfølgende eksempieringsperiode, styret af klokimpulsen φΒ. I det tilfælde, at vægtningen kan frembringes ved en enkelt bitskifteperiode er det styresignal, som overføres til bitskiftekredsen 63 i den anden og den tredje periode så-30 ledes opbygget, at den deaktivera:udgangssignalet på bit skiftekredsen således, at størrelsen 0 vil blive adderet til den i holdekredsen 62 lagrede sum i disse perioder.

Anlægget kan virke med flere eller færre eksempleringer afhængig af den ønskede nøjagtighed eller båndbredde/tids-35 mæssige begrænsninger, osv., og forholdet med tre perioder pr. eksempleringsperiode må kun opfattes som et eksempel.

Claims (11)

1. Apparat til frembringelse af størrelsen af vektorsummen af to komposantvektorer, hvilket apparat indbefatter: 5. en signalkilde modsvarende de to komposan tvektorer (I,Q), en kilde til tilvejebringelse af vinkelstørrelser (Θ), som modsvarer vinklen mellem sumvéktoren og aksen af en af de to komposantvektorer, kendetegnet ved et organ (39), som ved påtrykning af vinkelstørrelserne 10 (Θ)'frembringer koefficientstørrelser, K, som modsvarer vinkelstørrelserne, et vægtningsorgan (40), der som svar på størrelserne af K vægter de til organet overførte signaler, et adderingskredsløb (41) med en første indgang for-15 bundet med vægtningsorganet, og med en anden indgang og en udgang, organer (32,33,37,38) til overføring af et af de to komposantvektorsignaler fra kilden til den anden indgang på adderingskredsløbet, og det andet af de to 20 komposantvektorsignaler til vægtningsorganet, og hvori signalstørrelserne, C, som frembringes på udgangen af adderingskredsløbet, repræsenterer størrelsen af vektorsummen af de to komposantvektorsignaler (I,Q).

2. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet ved, 25 at organerne (32,33,37,38) til tilvejebringelse af forbindelse mellem kilden og adderingskredsløbet og vægtningsorganet indbefatter i det mindste et numerisk værdikredsløb (32,33), som kun overfører størrelsen af de to komposantvektorsignaler (I,Q).

3. Apparat ifølge krav 2, kend etegnet ved, at: forbindelsesorganerne (32,33,37,38) indbefatter et organ (37), som ved overføring af signalvektorer A og B udpeger den signalvektor A eller B, som har den mindste størrelse, organet til vægtning (40) påvirkes af det til størrel-35 sen K modsvarende signal til vægtning af den signalvektor A eller B som har den mindste størrelse, med faktoren K, DK 163550 B 12 0 adderingskredsløbet (41) adderer det vægtede signal med det til den signalvektor A eller B, som har den største størrelse, modsvarende signal, idet udgangssignalet fra adderingskredsløbet i alt væsentligt er lig 5 med størrelsen af vektorsummen.

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at: organer (37) til udpegning af den vektor, som har den mindste størrelse, indbefatter organer forbundet med de to komposantvektorsignalers (I,Q) kilde til frembringelse 10 af et styresignal (SGN) med en første tilstand for størrelsen af det af de to komposantvektorsignaler, som er større end størrelsen af det andet af de to komposantvektorsignaler, og med en derfra afvigende anden tilstand, forbindelsesorganerne indbefatter et omskifterorgan (38), 15 der som svar på styresignaler overfører den numeriske værdi af det af de to komposantvektorsignaler, som har den største størrelse, til den anden indgang på adderingskredsløbet (41), og den numeriske værdi af den anden af de to komposantvektorsignaler til vægtningsorganet (40).

5. Apparat ifølge krav 1 eller 3, kendetegnet ved, at vægtningsorganet (40) indbefatter et skifte- og adderingskredsløb, og at koefficientstørrelserne K er udformede som bit-skiftekontrolsignaler.

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, 25 at organet til frembringelse af koefficientstørrelser (39), K, er et læselager (ROM) programmeret til udlæsning af størrelser K i tilknytning til de derpå som adressekoder påtrykte vinkelstørrelser (Θ).

7. Apparat ifølge krav 1 eller 6, kendetegnet 30 ved, at organet til frembringelse af koefficientstørrelser K (39) tilvejebringer samme størrelser af K for forud fastsatte områder af vinklerne Θ.

8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at: 35 komposantvektorerne er to hovedsagelig orthogonale vektorsignaler I og Q, 13 0 DK 163550B forbindelsesorganerne (32,33,37,38) indbefatter forbindelsesorganer (33,38) til overføring af I vektorsignaler til den anden indgang på adderingskredsløbet (41), og organer (32,38) til overføring af Q vektorsignaler til 5 vægtningskredsløbet (40), de på udgangen tilgængelige størrelser er lig med summerne I+KQ, i·idet mindste i et vist område af vinkelstørrelser, og at summerne I+KQ tilnærmet er lig med størrelsen, C, af vektorsummen af I og Q.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at forbindelsesorganerne (32,33,37,38), som overfører I signalvektorer til adderingskredsløbet, og som overfører Q signalvektorer til vægtningsorganet indbefatter: et organ (37), som ved påtrykning af I og Q signaler 15 tilvejebringer et styresignal, når størrelsen af I signalvektoren overskrider størrelsen af Q signalvektoren, et omskifteorgan (38) med indgange hvorpå overføres Y og Q signalvektorerne, og med en første udgang forbundet med den anden indgang på adderingskredsløbet, og en anden 20 udgang forbundet med den anden indgang på vægtningsorganet, idet omskifterorganet overfører I og Q signalvektorerne henholdsvis til dets første og anden udgang, som svar på styresignalet, eller i modsat fald overfører I og Q signalvektorerne til dets anden og første udgang.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at de organer (32,33,37,38), som overfører I signalvektorerne til adderingskredsløbet (41), og som overfører Q signalvektorerne til vægtningsorganet (40) , yderligere indbefatter organer (32,33) forbundet mellem organerne til overføring 30 af I og Q signalvektorerne og adderingskredsløbet og vægtningsorganet for ændring af I og Q signalvektorerne til signaler, som kun modsvarer deres størrelse.

11. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at være tilvejebragt i en fjernsynsmodtager med et farvekorrek-35 tionskredsløb af den art, som tilvejebringer farvekorrektion ved egentlig rotation af chrominansvektoren, i hvilken vektor de to komposantvektorer er henholdsvis første og andet i hovedsagen orthogonale farveblandingssignaler.