DK157399B

DK157399B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af alfa-acylamino-alfa,beta-umaettede carboxylsyrederivater i z-stereokonfiguration

Info

Publication number: DK157399B
Application number: DK309879A
Authority: DK
Inventors: Donald W Graham; Edward F Rogers; Frederick M Kahan
Original assignee: Merck & Co Inc
Priority date: 1978-07-24
Filing date: 1979-07-23
Publication date: 1990-01-02
Also published as: JPS63295540A; KR850000425B1; FI76069B; CZ280564B6; ES492553A0; DK309879A; RO83292B; EP0010573B1; CA1161058A; IL57797A; YU10183A; PT69954A; SG65484G; GR70699B; HK5085A; ES8106132A1; IE49182B1; PL217327A1; JPH0440338B2; YU178879A

Description

DK 157399B

Der er for nylig blevet beskrevet en hidtil ukendt klasse antibiotica med kondenseret ring^P-lactam, herunder thienamycin og halvsyntetiske derivater deraf, epithiena-myciner og olivansyrer. Disse forbindelser vil blive 5 beskrevet nærmere i det følgende og benævnes herefter som forbindelser af thieamycinklassen. Disse forbindelser har en høj antibakteriel virkning, men underkastes i høj grad metabolisme af pattedyrarter. Nyrerne er identificeret som det primære sæde for metabolisme, og der 10 er fra renalekstrakter oprenset et enzym, som katalyserer inaktiveringen af thienamycin ved hydrolyse af β-lactamen.

Ved sådanne kriterier som cytologisk lokalisering, substratspecificitet og påvirkelighed over for enzyminhibitorer er dette enzym meget lig med om ikke identisk 15 med en i høj grad undersøgt renal dipeptidase (E.C.3.

4.13.11), der i litteraturen også kaldes dehydropepti-dase-I (CDHP). β-lactamaseaktiviteten udvises imidlertid kun over for forbindelser af thienamycinklassen. Der forefindes faktisk intet forudgående eksempel på patte-2Ό dyrmetabolisme via β-laetamspaltning af nogen repræsentanter for de klassiske β-lactam-antibiotica, penicillinerne og cephalosporinerne. Carbapenemer er derimod enestående derved, at de i alt væsentligt undergår β-lactamspaltning med renal dipeptidase i pattedyrsyste-25 met.

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte ct-acylamino-a,β umættede carboxylsyrederivater i Z-stereokonfiguration med den i kravet angivne almene formel I eller et farmaceutisk 12 3 30 acceptabelt syreadditionssalt deraf, hvori R , R og R har den der angivne betydning.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede 2

DK 157399 B

forbindelser inhiberer selektivt metabolismen af peptidasen [E.C.3.4.15.11] og kaldes også dipeptidaseinhibitorer.

2 R er foretrukkent er forqrenet alkyl- eller cycloalkyl-gruppe med 3-10 carbonatomer, med den begrænsning, at det 5 i forhold til carbonylgruppen nabostillede carbonatom ikke kan være tertiært. R"*" er hydrogen, alkyl med 1-6 carbonatomer eller dialkylaminoalkyl, f. eks. -Ch^-CI^-N () 2, -ch2ch(ch3)n(ch3)2.

Nogle af forbindelserne med formlen I har asymmetriske former.

10 Racemisk 1-2-(.2,2-dimethyl-cyclopropanecarboxamido)-2-octeno-syre er blevet opspaltet. Aktiviteten ligger i den dextro-drejende isomere, som har S-konfiguration.

2

Under definitionen af R omfattes følgende undergruppe:

-R4 IA

hvori R4 er en ligekædet, forgrenet eller cyclisk alkylgruppe 15 med 3-10 carbonatomer, som kan være substitueret som angivet 2 i det foregående under definitionen af R ;

-R5R6 IB

hvori R^ er cycloalkyl med 3-6 carbonatomer, og R^ er enten en eller to alkylsubstituenter, som kan være knyttet sammen til dannelse af endnu en ring på cycloalkylgruppen, eller R^ 20 eller R^ kan være substitueret som angivet i det foregående 2 under definitionen af R ;

-R7R8 IC

7 8 hvori R er en alkylgruppe med 1-3 carbonatomer, og R er cycloalkyl med 3-6 carbonatomer, som kan være substitueret som 2 3 angivet i det foregående under definitionerne for R og R . 1 2 Følgende specielle forbindelser er omfattet af disse under 2 grupper : 3

DK 157399 B

, I A: Z-2-isovaleramido-2-pentensyre, snip. 128,5-129,5 °Cf me-thyl-Z-2-isovaleramido-2-butenat, snip. 64-65,5 °CZ-2-isova-leramido-2-butensyre, smp. 176 °C; Z-2-(3,5-trimethylhexan-amido)-2-butensyre, smp. 136-138 °C; Z-2.cyclobutancarboxamido-5 2-butensyre, smp. 153-155 °C; Z-2-cyclopropancarboxamido-2-bu-tensyre, smp. 212-213 °C; Z-2-(3-methylvaleramido)-2-butensyre, smp. 168-169,5 °C; Z-2-cycloheptancarboxamido-2-butensyre, smp. 206-207 °C; Z-2-nonanamido-2-buténsyre, smp. 145-147 °C; Z-2-cyclohexancarboxamido-2-butensyre, smp. 208-209 °C; Z-2-10 (4-methylvaleramido)-2-butensyre, smp. 164-166 °C; Z-2-t-bu- tylacetamido-2-butensyre, smp. 191-192 °C°, Z-2-octanamido-2-butensyre, smp. 141-142 °C; Z-2-butyramido-2-butensyre, smp. 141-142 °C; Z-2-valeramido-2-butensyre, smp. 153-154 °C; Z- 2-cyclopentancarboxamido-2-butensyre, smp. 205,5-206 °C; Z-15 2-(6-methylheptanamido)-2-butensyre, smp. 146,5-147 °C; Z-2- hexanamido-2-butensyre, smp. 141-142 °C; Z-2-(3,7-dimethyl-octanamido)-2-butensyre, smp. 144-145 °C; Z-2-(5-chlorvaler-amido)-2-butensyre, smp. 128-130 °C; Z-2-(3-chlorbenzoylami-do)-2-butensyre, smp. 188-190 °C; Z-2-(2-chlorbenzamido)-2-20 butensyre, smp. 207-209 °C; Z-2-(6-bromhexanamido)-2-buten- syre, smp. 132-135 °C; Z-2-(3,3-dimethylpropenamido)-2-butensyre, smp. 143-145 °C; Z-2-isovaleramido-2-octensyre, smp. 126-128 °C; Z-2-isovaleramido-2-hexendisyre, smp. 127-128 °C; Z-2-cyclopropancarboxamido-2-hexendisyre, smp. 119-120 °C; 25 Z-2-(5-methoxy-3-methylvaleramido)-3-butensyre, smp. 105-107 °C; Z-2-ethylthioacetamido-2-butensyre, smp. 114-115 °C; Z-2-(2,2-dichlorcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 188-189,5 °C; Z-2-(2-ethylhexamamido)-2-butensyre, smp. 158-160 °C; Z-2-di-n-propylacetamido-2-butensyre, smp. 185-186 °C; 1 I B: Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 142-143,5 °C; (+)-Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxa-mido)-2-butensyre, smp. 145,5-146,5 °C; Z-2-(2,2-dimethyl-cyclopropancarboxamido)-2-pentensyre, smp. 154,5-155,5 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-octensyre, smp.

4

DK 157399 B

104-105 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-hexen-disyre, smp. 122-123 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarbox- amido)-2-kanelsyre, smp. 167-168 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclo-propancarboxamido)-2-hexendisyre, smp. 163-165 °C; Z-2-(2-5 etiiylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 184 °C; Z-2-(2,2-diethylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 128-130 °C; Z-2-(2-isopropyl-2-methylcyclopropancarboxamido)-2-smp. 183-184 °C; Z-5-cyano-2-(2,2-dimethylcyclopropancarbox-amido)-2-pentensyre, smp. 150 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopro-10 pancarboxamido)-5-methansulfonyl-2-pentensyre, smp. 148-149 °C; Z-2-methylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre/ smp. 108- 1 109 °C; Z-2-(2,3-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-butensy-re, smp. 238 °C; Z-2-(3,3-dimethylcyclobutancarboxamido)-2-butensyre, smp. 171-172 °C; Z-2-(2-spirocyclopentancarbox-15 amido)-2-butensyref smp. 189-190,5 °C; Z-2-(2-t-butyl-3,3-di-methylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 140-142 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-4-methyl-2-penten-syre, smp. 164-166 °C; Z-2-(2-t-butylcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 189-190 °C; Z-2-phenylcycloprocarboxamido)-20 2-butensyre, smp. 196-197,5; Z-3-cyclohexyl-2-(2,2-dimethyl-cyclopropancarboxamido)propens.yre, smp. 149-150,5 °C; Z-3-cyclopropyl-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)propensyre, smp. 158-159 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-5-methylthio-2-pentensyre, smp. 65-67 °C; Z-2-(2,2-dimethyl-25 cyclopropancarboxamido)-2-heptensyre, smp. 94-95 °C; Z-2- (2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-5-phenyl-2-pentensyre, smp. 131-132 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-nonensyre, smp. 111-113 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropan-carboxamido)-2-decensyre, smp. 108-110 °C; Z-2-(2,2-dimethyl-30 cyclopropancarboxamido)-2-tridecensyre, smp. 98-99 °C; Z-2-(2,2-diraethylcyclopropancarboxamido)-6-methoxy-2-hexensyre, smp. 78-80 °C; Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-6-methyl-2-heptensyre, smp. 115-116 °C; Z-4-cyclohexyl-2-(2,2-dimethylcycloprdpancarboxamido)-2-butensyre, smp. 146-148 °C; 5

DK 157399 B

I C: Z-2-cyclobutylacetamido-2-butensyre, smp. 115-156 °C; Z-2-cyclopentylacetamido-2-butensyre, smp. 168-169 °C; Z-2-cyclohexylacetamido-2-butensyref smp. 176-177 °C; Z—2—(4— cyclohexylbutyramido)-2-butensyre, smp. 156-157 °C; Z-2-5 cyclopropylacetamido-2-butensyre, smp. 142-143 °C; Z-2-(3-cyclopentylpropionamido)-2-butensyre, smp. 184-185 °C; Z-2-(3-cyclohexylpropionamido)-2-butensyre, smp. 180f5-181 °C; Z-2- (4- (2—thienyl )-butyramido )-2~butensyre, smp. 132-135 °C»· Z-2-(4-phenylnutyramido)-2-butensyre, smp. 130-132 °C; Z-2-10 (3-(2-tetrahydrofuryl)-propionamido)-2-butensyre, smp. 133,5- 134 °C.

Særligt foretrukne substituenter under definitionen for p R i det foregående omfatter 2,2-dimethylcyclopropyl- og 2,2-dichlorcyclopropylgrupperne.

25 Under definitionen af R^ omfatter særligt foretrukne forbindelsesgrupper N-alkyl (1-9 carbonatomer) og N-alkyl (1-9 carbonatomer), som har en terminal-substituent, som er et kvarternært nitrogen, et aminoderivat eller en amino-syreafledt gruppe.

20 Ved udtrykket kvarternært nitrogen menes tetrasubstitueret eller heteroaromatisk nitrogen, som er positivt ladet. Ammoniumdelen, som er substitueret med carbonhydridgrup-per med 1-7 carbonatomer, som kan være ens eller forskel-25 lige, er tilkendegivet.

Ved udtrykket aminoderivat menes en gruppe, såsom amino, acylamino, ureido, amidino, guanidino og alkylderivater deraf.

Ved udtrykket aminosyreafledt gruppe menes en gruppe, 6

DK 157399 B

såsom cysteinyl (-SC^CHÉNEL^COOH) eller sarcosyl (-N(CH3)CH2COOHf hvori et hydrogenatom knyttet til O, N eller S i kendte aminosyrer er udskift t.

Særligt foretrukne forbindelser fra de mest foretrukne

O 'Z O

5 substituentgrupper og er de, hvori R er 2,2-dime-thylcyclopropyl eller 2,2-'dichlorcyclopropyl, og R er en carbonhydridkæde med 3-7 carbonatomer uden en terminal-substituent eller med en terminal-substituent, som kan være trimethylammonium, amidino, guanidino, 2-amino-2-10 carboxyethylthio eller ureido.

Z-konfigurationen (J.E. Blackwood et al., J. Am. Chem.

Soc. 90, p 509 (1968) tillægges ovennævnte forbindelser på basis af deres NMR-spektre ved analogi med det af A. Srianvasan et al. [Tetrahedron Lett. 891 (1976)] 15 udførte arbejde.

Skønt de forbindelser med formlen I, hvori er H, er beskrevet og navngivet som de frie syrer, vil det være selvfølgeligt for fagmanden, at forskellige farmaceutisk acceptable derivater, såsom alkalimetal-, jordalkalimetal-, 20 ammonium- og aminsaltene, eller lignende kan anvendes ækvivalent dermed. Salte, såsom natrium-, kalium-, calcium- eller tetramethylammoniumsalte er hensigtsmæssige.

Som anført i det foregående er de omhandlede forbindelser dipeptidase (E.C.3.4.13.11) inhibitorer, og de kan 25 anvendes i kombination med antibakterielle forbindelser, som er udsat for renal-nedbrydning. Gruppen af antibio-tica, som er af størst betydning i den foreliggende sammenhæng til anvendelse i kombination med Z-2-acylamino- 3-mono-substituerede propenoater fremstillet ifølge opfin-30 delsen, er klassen af thienamycinforbindelser.

7

DK 157399B

Udtrykket klassen af thienamycinforbindelser anvendes til at identificere forekommende, halvsyntetiske eller syntetiske derivater eller dermed analoge forbindeser, der har et kondenseret ringsystem med β-lactamkerne.

5 Disse forbindelser kan generisk klassificeres som 6- og eventuelt 2-substituerede pen-2-em-3-carboxylsyrer og l-carbadethia-pen-2-em-3-carboxylsyrer eller 1-azabi-cyclo[3,2,0]hept-2-en-7-on-2-carboxylsyrer„

Specifikke forbindelser, hvis nedbrydning i nyrerne 10 især inhiberes af de omhandlede forbindelser, har følgende strukturformel: R6--_R2

J-N-1 COOH XI

2 hvori X kan være CH- eller S; R kan være hydrogen; 3 '3 -S-CH^CE^NHR , hvori R er hydrogen, acetyl, formimidoyl, acetimidoyl; -S(O)-CH-CHNNCOCH3 og -S-CH=CHNHCOCH3; 15 og R^ er -CHCH^, hvori 7 3

R

7 6 R; er hydrogen, hydroxy eller sulfonyloxy, eller R er H.

Alle mulige stereoisomere former omfattes af den nævnte formel og tilhørende definition.

Alle disse forbindelser med formlen II er beskrevet i 20 litteraturen, se f.eks. US patentskrift nr. 3.950.357, belgisk patentskrift nr. 848.346, belgisk patentskrift

DK 157399 B

8 nr. 848 545, belgisk patentskrift nr. 866 035, belgisk patentskrift nr. 848 349, fransk patentskrift nr. 7 711 891, Corbett et al., J. Chem soc. Chem Commun. 1977, nr. 24, pp. 953-54, belgisk patentskrift nr. 867 227, 5 tysk offentliggørelsesskrift nr. 2 751 624 1, K. Okaimura et al-, J. Antibiotics ^1 Ρ· 480 (1978), belgisk patentskrift nr. 865 578, R.B. Woodeard i "Recent Advances in the Chemistry of β-Lactam Antibiotics", J. Elks (udg.),

The Chemical Society, London, 1977, p. 167; R.B. Woodward, 10 Abstracts of Uppsala University 500 Years Symposium on Current Topics in Drug Research, Uppsala, Sverige, oktober 1921, 1977. Acta. Pharm. Suecica, bind 14, supplement, p. 23 og US patentskrift nr. 4 070 477.

Som nævnt i det foregående anvendes de omhandlede forbin-15 delser med formlen I som dipeptidaseinhibitorer, og de inhiberer dermed nedbrydningen, f.eks. af forbindelser med formlen II, i nyrerne.

De hidtil ukendte kemiske inhibitorer fremstillet ifølge opfindelsen kan kombineres med forbindelser af thienamy-20 cinklassen i et farmaceutisk præparat indeholdende de to forbindelser i en farmaceutisk bærer. De to stoffer kan anvendes i mængder, således at vægtforholdet mellem thienamycinforbindelsen og inhibitoren er mellem 1:1 og 30:1, 1 2 3 4 5 6

Komponenterne kan også administreres separat. F.eks.

2 kan thienamycinforbindelsen administreres intramuskulært 3 eller intravenøst i mængder på 1-100 mg/kg/dag, foretruk- 4 kent 1-20 mg/kg/dag eller 1-5 mg/kg/dag, i opdelte doser, 5 f.eks. 3-4 gange om dagen. Inhibitoren kan administreres 6 oralt, intramuskulært eller intravenøst i mængder på 1-100 mg/kg/dag, foretrukkent 1-30 mg/kg/dag eller 1,5 mg/kg/dag. Mængderne af de to komponenter, administreret i løbet af en dag, ligger ideelt i de ovenfor angivne

DK 157399 B

9 intervaller.

Fremgangsmåder til afprøvning af det antibakterielle kombinationsmiddel_

Som anført har dispositionsstudier med thienamycin, dets 5 naturlige analoge og dets halvsyntetiske derivater afsløret en større metabolisk nedbrydningsvej, ^»-lactamase-aktivitet for det DHP-enzym, der inhiberes af de omhandlede forbindelser, ved eliminering i forskellige undersøgte dyrearter (mus, rotte, hund, chimpanse, rhesusabe).

10 Metabolismegraden, DHP-nedbrydning af thienamycins ringsystem viser sig i lav genvindelse i urinen og korte plasma-halveringstider. Naturen af denne nedbrydning blev vist ved en lactamspaltning med renaL-peptidasen (E.C.3.4.13.11), som først beskrevet af Betgmann, M.

15 og Schleich, Η., Z. Physio]. Chem. 205 65 (1932)j se også Greenstein, J.P., Advances in Enzymology, bind VIII, Wiley-Interscience, (1948), New York, og Campell, B.J.; Lin, Y-C, Davis, R.V. og Ballew, E., "The-Purification and Properties of Particulate Renal DipeptidaseS!, Biochem.

20 Biophys. Acta, 118, 371 (1966).

For at vise forbindelserne med formlen I's evne til at undertrykke virkningen af renaldipeptidaseenzymet blev der anvendt en in vitro screening. Ved denne måltes forbindelsernes evne til at inhibere hydrolyse af glycyldehy-25 drophenylalanin (GDP) med et solubiliseret præparat af di- peptidase isoleret fra svinenyrer. Proceduren er som følgers til et system på 1 ml indeholdende '50 mM^CJPS33 (3-(N-morph-olino)propansulfonsyre)-puffer, pH 7,1» sættes 5 lyofili- seret enzym og prøveforbindelsen i en mængde svarende til 30 en slutkoncentration på 0,1 mM. Efter 5 minutters inkubering ved 37°C sættes GDP til til en slutkoncentration på 0,05 mM. Inkubering fortsættes i 10 minutter ved 37°C, og hydrolyse af GDP måles ved ændringen i optisk densitet med tiden ved 275 nm. Inhibering af systemet måles ved sammenligning med ί ί i

DK 157399 B

10 en standardprøve uden indhold af inhibitor og udtrykkes som den inhibitorbindende konstant, K^. Dette er den koncentration af inhibitoren, som medfører 50%'s inhibering af enzymet.

5 Substratet GDP anvendes frem for thienamycin i dette screeningsforsøg, fordi det med renaldipeptidase har en meget højere maksimal hydrolysehastighed, hvorved man nedsætter den mængde enzym, der kræves. GDP og thienamycin har en-lignende affinitet over for renal dipeptidase; 10 endvidere har K^-værdier (se senere) for afprøvede inhibitorer været identiske for de to substrater.

Foruden denne in vitro screening blev der udført en in vivo screening for at måle prøveforbindelsens evne til at inhibere metabolisme, som den viser sig ved for-15 øgelse af thienamycingenvindelse i urin fra mus. Proceduren involverer samtidig administrering af prøveforbindelsen intravenøst eller subkutant i en dosis på 10-100 mg/kg sammen med 10 mg/kg thienamycin. Thienamycingenvin-ding i urinen over en 4 timers periode sammenlignes 20 derpå med dets genvinding i en kontrolgruppe, til hvilken prøveforbindelsen ikke blev med administreret.

Uringenvindingen af thienamycin blev målt i alle tilfælde . med anvendelse af en cylinder- eller skive-diffusionsprøve udført på en måde beskrevet i US patentskrift nr.

25 3 950 357. Denne bioprøve med Staphylococcus aureus ATCC 6538 som prøveorganismen har et nyttigt responsområde på 0,04 u^g/ml til 3,0 u^g/ml.

Forsøg 1

In vitro Testdåtå- 30 Et system på 1 ml af 50 mM "MOPS"-puffer, pH 7,1> anvendes.

Til dette sættes 5 ^ug svinerenalenzym (lyofiliseret

DK 157399B

11 svinerenaldipeptidase) og en sådan mængde af prøveforbindelsen, at dens slutkoncentration bliver 0,1 mM. Efter 5 minutters inkubering ved 37°C tilsættes en sådan mængde GDP, at dets slutkoncentration bliver 0,05 mM, Sy-5 sternet inkuberes igen i 10 minutter ved 37°C. Hydroly se af GDP måles ved et ændring i optisk dentitet med tiden ved 275 nm. Inhibering af enzymet måles ved sammenligning med en standardprøve uden indhold af inhibitor og angivet som procentvis inhibering. k^ er en konstant? der 10 indikerer den koncentration af inhibitor, som er nødvendig for at give 50%'s enzyminhibering. Det er en beregnet værdi opnået ved flere in vitro forsøg, som angivet i det foregående, ved koncentrationer resulterende i inhibering under og over 50%'s inhiberingspunktet. Resultaterne fremgår af tabel I.

12

DK 157399 B

Tabel I H COOH

Forbindelse -C " C-NHCOR^ x 2

Dipeptidase- R R Inhibering, K., inhibering % ved 10“ 4M 1 1 CH2CH3 -/V^3 98 0,18 CH3 2* CH -Δ< 98 Of 39 ^ ch3 2a* CH3 /\y «3 100 0,12 ^ ch3 2b* CH3 _/V CT3 19,-8 CIJ3 3 CII3 -Δ/^ 92 jr7 ✓ ®3 4 CH2CH3 CH2-CH 87 3,,2 '®3 5 CH3 -CH2CH-CH2C(CH3)3 81 4,4 ch3 A— 083 6 ®3 /A ca3 83 4'6 , “3 7 CH, -CH5-CH 91 6 * \ ®3 8 80 6'6 9 CH3 -CH, -<^> 83 *,8 10 ca3 A 97 9 11 CH3 -CH2-CH-CH2CH3 82 10 CH3 X Forbindelserne 2, 2a og 2b er den racemiske, den dexto-drejende og den levodrejende formel.

13

DK 157399 B

VV CX Of 03 12 -(ch2)4ch2 13 -{CH2)sN+{CH3)3 _/V^3 ^11 ch3

H

14 ~ (CHJa-S-CHj-C-COO Λ/α3 I + N 0.21 NH3 <^3 ' 15 CH3 -CH2C(CH3)3 75 20 16 CH3 -(CH2)gCH3 72 26 17 CH3 -{CH2)2CH3 69 30 18 CH3 -{CH2)3 68 30 19 CH3 -CHj _Δ 64 22 1 2 3 4 5 6 CH3 <CH2)3CH3 64 32 2 CH3 59 39 3 CH3 -(CH2)4CH(CH3)2 57 4 CH3 -CH2CH2-^) 56 5 CH3 -CH2eH2 34 6

<2*3 ->CH2-(eH2}3CH3 54 3S

14

DK 157399 B

26 CH3 -{CH2)5CH3 49 27 CH3 -CH(CH2CH3)CH2CH2CH2CH3 33 28 CH3 -CH(CH2CH2CH3)2 13 29 CH3 -CH(CH3)2 31 30 HOOO-CH2CH2 90 5 31 CH, -CH,-CH-CH,CH,OCH, 88 9

L

OI3 32 CH3 CH2CH2CH2CH2CH2Br 70 19 33 CH3 CH2CH2CH2CH2C1 64 20 04 «W, 72 35 CH3 -<^j 90 6,5 c<ch3)3 36 ch3(ch2)4 ch2-ch{ch3>2 95 2,6 37 CH3 *<J- ch2ch3 100 0,45 cn3 38 (CH3)2CH ch3 98 0,54.

CH3 39 CH3 *<^-CH2CH3 98 0,86 CH2CH3 -40 -H3 ^ 96 CHjCHj 15

DK 157399 B

41 CH3 <l· CH(CH3)2 95 3 ch3 42 CHjCHj <"'j— CH3 98 0,18 ch3 43 *h <μ CH3 100 O,$2 CH3 44 CUjCHjCHj <|- CH3 98 0,.11 ch3 45 -3 CHCH2 j— CH3 97 0,23 <*3 CH3 46 CH3(CH2)3 ^|— CH3 100 0,11 <*3 1 2 3 4 5 6 CH3(CH2)4 1- CH3 100 Or 17 ch3 2 HOOCCH2CH2 CH3 98 0, 145 ch3 3 0^2 ^ CH3 100 0,15 ch3 4

PhCH2CH2 <j__ CH3 9® 0,33 ch3 5 CHjSCKjCHj CHj 99 Or 12 «3 6

CH3S02CH2CM2 ^3 96 Or S

6S3 16

DK 157399 B

53 CH3(CH2)5 <j__ CH3 98 0, 149 OT3 54 CH3(CH2)6 <C|_ CH3 99 0, 092 ch3 55 CH3(CH2)g <1- CH3 96 0, 14 gh3 56 PhCH2 K| CH3 98 Or44 ch3 57 CH30(CH2)3 K|_ ch3 28 ch3 58 CH3OCH2CH2 ^— CH3 98 0^32 CH3 59 (CH3)3CCH2 1- ch3 */ ®3

60 (CH3)2CHCH2CH2 <vJ Cif3 98 Or IS

J*3 61 HOOC(CH2)3 "Q_ CH3 99 α 048 αι3 62 LqJ_CH2 - CH3 0/39 <*3

Forsøg 2 ^

DK 157399 B

In vivo test data

En in vivo prøve på mus blev udført som følger; hunmus af typen Charles River CD på 20 g blev injiceret subkutant med 5 den valgte dosis af den kemiske inhibitor. Ca. 2 minutter senere blev thienamycindosis givet intravenøst. Der blev også udført kontrolforsøg med thienamycin. Mængden af thi-enamycin i urinen blev målt som procent af dosis under anvendelse afen biologisk forsøgsteknik. Resultaterne frem-10 går af tabel II i det følgende. De to prøveforbindelser er angivet ved deres numre fra tabel I. Forbindelse nr. 7 er 2-isovaleramido-2-butensyre; forbindelse nr. 10 er Z-2-cyclopropylcarboxamido-2-butensyre.

Tabel II

ForbindelseDosis, mg/kg Dosis, mg/kg Genvinding af af forbindelsen thienamycin thienamycin fra urin, % 7 50 10 53 7 10 10 53 10 50 10 56

Kontrol ---- 10 25-30 15 · Forsøg 3

Forbindelserne 2-isovaleramido-2-butensyre, forbindelse 7? og Z-2-(2,2-dimethylcyclopropan-carboxamido)“2-butensyre, blev studeret mere detaljeret in vivo i kombination med thienamycin (THM) i mus. Den generelle prøveprocedure var 20 som den i eksempel 2 beskrevne. Resultaterne er summariseret i tabel 3 og tabel 4.

18

DK 157399 B

Tabel 5

Virkning af medadministreret 2-isovaleramidobutensyre (forbindelse 7) på genvindingen af thienamycin i urinen fra mus (a)__ •ff

Administreringsvej Dosis, mg/kg Genvinding af THM

(b) forbindelse 7 forbindelse 7 fra urin, procent THM THM

10 30+5 SC SC 0,3 10 33 SC IV 2 10 42 SC SC 2 10 47 SC IV 10 10 53 SC SC 50 10 54 SC IV 50 10 53 SC SC 80 10 59 SC SC 100 10 81 5 (a) 20 g Charles River, CD^ hunmus (k) medadministreret * SC = subkutant, IV = intravenøst

Tabel 4

Virkning af medadministrereret Z—2—(2,2-dimethylcyclopropan- 10 carboxamidosyre (forbindelse 2) på genvindingen af thiena- - ' . - (a) mycm i urinen fra mus

Administreringsvej Dosis, mg/kg Genvinding af THM

(b) forbindelse 2 forbindelse 2 fra urin, procent

THM THM

SC - 10 30+5 SC SC 0,1 10 35 SC SC 0,3 10 40 SC SC 1 10 46 SC SC 10 10 60 SC SC 30 10 73 1?

DK 157399 B

(a) 20 g Charles River, CD-^ hunmus (b) medadministreret

Forsøg 4’ I et andet studium på mus viste det sig, at den systemiske 5 antihakterielle virkning af thienamycin blev forøget ca, 3 gange ved medadministrering af 2-isovaleramido-2-butensyre, se tabel V.

Tabel V

Virkning af medadministreret 2-isovaleramido-2-buténsyre på 10 den systemiske virkning af thienamycin efter behandling af infektioner fremkaldt af Staphalococcus aureus ED50, mg/kg THM Alene 0,2 +100 mg/kg inhibitor 0,06

Forsøg 5

En han-beagleh.und blev anvendt for.at undersøge virkningen af dipeptidase-irihibitorer på uringenvindingen af N-formimi-15 doylthienamycino I et kontrolforsøg blev hunden indgivet 5 ml per kg intravenøst af N- f ormimidoylthi enamycin uden inhibitor. Et andet forsøg anvendtes samme mængde W-formimidoyl-thienamycin, men der blev også administreret Z-2-isovalera-mido-2-butensyre i 3 doser, som hver gav 20 mg/per kg af 20 forbindelsen. Den første dosis blev administreret lige efter injektion af N-formimi doylthi enamycin, den anden 40 minutter senere,den tredie 60 minutter senere. Det tredie studie anvendte en enkelt dosis (2 mg/kg) Z-2-(2,2-dimethyl-

DK 157399 B

20 cyclopropancarboxamido)-2-butensyre, som blev administreret lige før injektion af N-formimidoyltMenamycin. Resultaterne fremgår af tabel VI.

Tabel VI: Uringenvinding i tre timer efter administreringen 5 af N-formimidoylthienamycin (5 mg/kg IV) i en han-beaglehund

Prøveforbindelse Uringenvinding, % N-formimidoylthienamycin 7,8 (+)-Z-2-isovaleramido-2-butensyre 46 (+)-Z-2-(2,2-dimethylcyclopropan carboxamido)-2-butensyre 53

De omhandlede forbindelser fremstilles som angivet i kravets kendetegnende del.

De almene reaktionsbetingelser for fremgangsmåde a) involverer blanding af ca. 1-4:1 dele af syren i forhold 10 til amidet i et inert opløsningsmiddel, såsom toluen eller methylisovalerat, og opvarmning ved reflux med azeotrop fjernelse af vand i 3-48 timer, foretrukkent 5-24 timer. Opløsningen giver efter afkøling normalt produktet på krystallinsk form, men produktet kan også 15 isoleres under anvendelse af en baseekstraktionsproces.

Produktet kan omkrystalliseres ved anvendelse af almindeligt kendte procedurer. Kondensationer af ketoestere kræver anvendelse af små mængder p-toluensulfonsyre som katalysator. Katalysatoren er også til nytte ved 20 nogle kondensationer af ketosyrer.

Ved fremgangsmåde b) anvender man en ^-aminosyre, t-bu-tylester ved omsætning med et syrechlorid: 21

DK 157399 B

O 1.

R2-CC1 + R3-CH2-C-COO(CH3)3 nh2

V VI

Denne reaktion finder sted i nærværelse af base, såsom triethylamin, i et opløsningsmiddel/ såsom methylenchlo-rid. Det resulterende N-acylerede produkt (VII) oxideres derpå ved behandling med t-butylhypochlorit i nærvær 5 af eller efterfulgt af tilsætning af natriummethoxid.

Dette giver 2-methoxyderivatet viII og/eller dets eliminationsprodukt, den a,0-umættede ester Yderligere behandling med vandfri saltsyre overfører enten forbindelse VIII eller forbindelse IX (eller blandinger 10 deraf) i den ønskede α,0-umættede, frie syre II.

OCH-2 rWo2(CH3)5 R3CH2«jc02C(CH,), 1 2

NHCR

o 11 u 0 m vm 22

DK 157399 B

r3ch=cco2c(ch5)3 NHCR^

II

o

IX

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen forklares nærmere ved hjælp af de efterfølgende eksempler.

Eksempel 1 Z-2-isovaleramido-2-butensyre 5 En opløsning af 1,07 g (10,5 mmol) 2-ketosmørsyre og 0,71 g (7,0 mmol) isovaleramid i 15 ml toluen blev omrørt under reflux og opsamling af H^O i en lille Dean-Stark fælde. Efter 5 timers forløb blev opløsningen afkølet, hvilket resulterede i ret tung krystallisering. Efter 10 henstand blev det faste stof samlet på et filter og vasket med toluen og derpå med Udbytte af hvide krystaller = 0,47 g, smp. = 172-174 °C (let indledende blødgøring). Materialet blev omkrystalliseret fra isopro-pylketon. Tyndtlagskromatofrafi (4:1 toluen: AcOH) viste 15 nu kun et lille spor af den anden -isomere. Udbytte af hvide krystaller med 0,32 g (25 %), smp. = 75 °C (let indledende blødgøring). NMR indikerede i det væsentlige udelukkende Z-isomer.

Analyse (CgH-^^NO^) Beregnet Fundet C 58,36 58,59 H 8,16 8,55 N 7,56 7,43 23

DK 157399 B

Eksempel 2 Z-2-(2,2-Dimethvlcyclopropancarboxamido)-2-pentensyre

En opløsning af 1,74 g (15 mmol) 2-ketovalerianesyre og 1,13 g (10 mmol) 2,2-dimethylcyclopropancarboxamid i 20 ml toluen 5 blev kogt under tilbagesvaling med omrøring og opsamling af H^O i en lille Dean-Stark fælde. Efter 20 timer blev opløsningen behandlet med en blid strøm af Før meget af opløsningsmidlet var afdampet, blev krystallisering fremskyndet ved skrab-ning. Efter henstand blev det faste stof samlet på et filter og 10 vasket med toluen og noget ΕΪ20. Udbytte af hvide krystaller = 0,63g (30%), smp. = 154,5-155,5°C (let forudgående blødgø-ring).’ Tyndt lagskromatografi (4:1 toluen: AcOH) viste kun et yderst svagt spor af den anden isomere. NMR var i overensstem-melse med Z-konfiguration.

15 Analyse ¢^11^17^3^ Beregnet Fundet C 62,53 62586 H 8,11 8,27 N 6,63 6,75 . Eksempel 3 Z-2- (3-Cyclopentylpropionamido)-2-butensyre

En opløsning af 1,41 g (10 mmol) 3-cyclopentylpropionamid og 1,53 g (15 mmol) 2-ketosmørsyre blev omrørt og kogt under til-20 bagesvaling under anvendelse af en lille Dean-Stark fælde.

Efter 8 timers forløb var opløsningen afkølet, hvilket resulterede i tung krystallisering. Det faste stof blev samlet på et filter og vasket med toluen og CE^Clg. Udbytte af hvide krystaller = 1,44 gfsmp.= 180,5-182°C (forudgående 25 blødgøring). Materialet blev omkrystalliseret fra methyl-ethylketon. Udbytte af hvide nåle = 0,63 g (28%), smp. = 24

DK 157399 B

184-185°C (let forudgående blødgøring). Tyndtlagskromato-grafi (4:1 toluen:AcOH) viste nu en enkelt plet, og NMR indikerede i det væsentlige ren Z-isomer.

Analyse (C-^H-j^NO^) Beregnet Fundet C 63,97 63,99 H 8,50 8,67 N 6,22 6,27 5 Eksempel 4 Z-2- ( 2-Ethylhexanamido) -2-butensyre 10 g 2-ethylhexanoylchlorid blev dråbevis under omrøring sat til 25 ml kold koncentreret NH^OH-opløsning, hvilket resulterede i umiddelbar udfældning. Blandingen fik lov 10 at henstå 2 timer under omrøring, blev derpå filtreret, og det faste stof blev tørret til opnåelse af 6,5 g amid. 1,4 g (10 mmol) af ovennævnte forbindelse og 1,5 g ketosmørsyre (15 mmol) blev kogt under tilbagesvaling i 25 ml toluen i 15 timer under fjernelse af vand. Reaktionsblandingen blev 25 afkølet og delvist inddampet med en strøm af Ng. Produktet udkrystalliserede efter henstand i 3 timer. Krystallerne blev samlet, vasket tre gange med toluen og lufttørret.

Der blev isoleret 1,13 g (50%) produkt, smp. 160-162°C.

NMR var i overensstemmelse med den anførte struktur og in-2Q dikerede mindre end 5% E-isomer. Tyndtlagskromatografi (4:1 toluen:Ae0H) viste en enkelt plet.

Analyse ^12^21^3^ Beregnet Fundet C 63,40 63,63 H 9,30 9,43 N 6,16 5,88 25

DK 157399 B

Eksempel 5 Z-2- (2,2-Dimethylcyclopropancarboxamido) -2-butensyre- 1,53 g (15 mmol) 2-ketosmørsyre, 1,15 g (10' mmol) 2,2-di-methylcyclopropancarboxamid og 20 ml toluen blev omrørt under tilbagesvaling i 10 timer. Efter afkøling blev det 10 krystallinske faste stof frafiltreret og vasket med toluen (5 x 10 ml) og tørret til opnåelse af 1,06 g produkt, smp. = 140-141°C. Tyndtlagskromatografi (4:1 toluen:AcOH) viste i det væsentlige en plet, og NMR-spektret stemte overens med den ønskede struktur.

15 Omkrystallisering fra EtOAc gav efter tørring 0,533 g produkt, smp. = 142-143,5°C, homogent ifølge tyndtlagskromatografi .

Analyse (C^qH-^NO^) Beregnet Fundet C 60,90 60,92 H 7,67 7,71 N 7,10 7,38

Eksempel 6 Z-2-(2,2-Dimethylcyclopropancarboxamido)-2-hexendisyre 2o En blanding af 1,0 g 2,2-dimethylcyclopropancarboxamid, 2,4 g 2-ketoadipinsyre og 2§ ml methylisdvalerat blev opvarmet under tilbagesvaling i to timer under fjernelse af vand med en modificeret Dean-Stark fælde indeholdende mo-lekylsigter (4A). Efter henstand ved stuetemperatur natten 26

DK 157399 B

over blev det krystallinske bundfald frafiltreret, vasket med ether og omkrystalliseret fra ethylacetat til opnåelse af 0,23 g produkt, smp. 163-165°C. NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse (C12H17N°5^ Beregnet Fundet C 56,46 56,20 H 6,71 6,83 N 5,49 5,32 5 Eksempel 7 Z-2-(2.2-Diethylcyclopropancarboxamido)-2-butensvre

En blanding af 2,3 g 2-ketosmørsyre, 2,0 g 2,2-diethylcyclo-propancarboxamid, og 25 ml toluen blev opvarmet under tilbagesvaling i 16 timer under fjernelse af vand med en modi-10 ficeret Dean-Stark fælde indeholdende molekylsigter (4A).

Der udfældede intet produkt efter afkøling. Der blev tilsat 25 ml ether, og blandingen blev ekstraheret med mættet NaHCO^ tre gange. De kombinerede ekstrakter blev syrnet med koncentreret HC1. Det gummiagtige bundfald udfældede efter tritu-15 rering med vand. Omkrystallisering fra ethylacetat gav 0,31 g produkt, smp. 129-130°C. NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse ^12%9^3^ Beregnet Fundet C 63,98 64,01 H 8,50 8,62 N 6,22 6,21 27

DK 157399 B

Eksempel 8 2-(2,2-Dimethylcyclopropancarboxamido)-2-hexensyre Trin Å: DL-norleucin-t-butylester.

Almindelig Procedure af R. Roeske, J. Org. Chem. 28, 1251 5 (1963).

Til en suspension af 9,82 g (75 mmol) DL-norleucin i 80 ml dioxan i en 500 ml trykbeholder afkølet i et isbad blev der langsomt under omrystning sat 8 ml koncentreret H^SO^. Den resulterende blanding blev afkølet i et bad af tøris, da 10 80 ml væskeformig isobutylen blev tilsat. Blandingen fik lov at opvarme til stuetemperatur og blev rystet under eget tryk i ca. 23 timer. Efter afblæsning af det meste af iso-butylenen blev den let uklare opløsning afkølet i is og derpå sat til en blanding af 400 ml 1 N NaOH og 500 ml Et20.

15 Efter udrystning i en skilletragt blev lagene adskilt, og den vandige fraktion blev vasket med yderligere 100 ml Et^O. Et20-opløsningen blev rystet med 150 ml 0,5 N HC1. De sure vandige fraktioner blev behandlet med 2,5 N NaOH, indtil de var stærkt basiske, hvorpå der blev rystet med 250 ml Et20.

20 Et20-opløsningen blev tørret (MgSO^), filtreret og koncentreret på en roterende inddamper. Efter forlænget pumpning ved højtryk over et dampbad udgjorde det endelige udbytte af klar, farveløs restolie 9,04 g (65 %)„ NMR viste nu kun et spor af dioxan. Tyndtlagskromatografi (9sl CHClyMeOH) 25 viste en enkelt plet.

Trin B: N-(2,2-dimethylcyclopropancarbonyl)-DL-norleucin-t-butylester_

Til en opløsning af 8,98 g (48 mmol) norleucin-t-butyles-ter og 5,05 g (50 mmol) triethylamin i 100 ml CH^Cl^ om-30 rørt i et isbad under et tørrerør blev der dråbevis i løbet af et tidsrum på 75 minutter sat en opløsning af 6,39 g 28

DK 157399 B

(48 mmol) 2,2-dimethylcyclopropancarbonylchlorid (M. Elliot og N.R. James, britisk patentskrift nr. 1.260.84? (1972)) i 50 ml CH^C^. Udfældningen af Et^N’HCl skete under tilsætningen, især mod afslutningen. Efterhånden som isen 5 smeltede, fik blandingen lov til at opvarme til stuetemperatur. Efter 16 timers forløb blev blandingen rystet med 200 ml 0,5 U HC1. CH^C^-fraktionen blev vasket med yderligere 200 ml 0,5 N HC1, så med 2 x 200 ml 0,05 N NaOH og endelig med 200 ml vand. CE^C^-fraktionen blev tørret med MgSO^, 10 behandlet med kul og filtreret gennem celit. Filtratet blev koncentreret på en roterende inddamper (til sidst under høj-vacuum). Udbytte af let orangefarvet restolie; 11,93 g (88%). Tyndtlagskromatografi (2:1 hexan:Et0Ac) viste en enkelt plet. NMR og IR var i overensstemmelse med den tilskrev-15 ne struktur. Efter henstand i flere dage fuldkrystalliseredes den uanvendte del af dette materiale, smp. = 52->65°C.

Trin C: t-butyl 2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-methoxyhexanoat_

Baseret på procedure af H. Poisel og V. Schmidt, Chem.

20 Ber., H)8 2547 (1975).

Til en opløsning 6,37 g (22,5 mmol) N-(2,2-dimethylcyclo-propancarbonyl)-DL-norleucin-t-butylester i 33 ml Et20 omrørt ved stuetemperatur under nitrogen i mørket blev der sat 2,69 ml (2,45 g 22,5 mmol) t-butylhypochlorit. Ef-25 ter 15 minutters forløb blev der tilsat en opløsning af natriummethoxid fremstillet ved opløsning af 0,52 g (22,6 mmol) natrium i 35 ml MeOH. Omrøring blev fortsat ved omgivelsernes temperatur under N2 i mørket. Efter 16,5 timers forløb blev det udfældede NaCl frafiltreret. Filtra-30 tet blev fortyndet med Et20 og vasket successivt med 3 x 50 ml 0,5 N HC1, 50 ml mættet Na2C0^ og 2 x 50 ml H20.

Et20-fasen blev tørret over MgSO^ og filtreret. Filtratet blev koncentreret på en roterende inddamper. Den svagt gyldengule rest restolie (6,45 g) blev underkastet præ- 29

DK 157399 B

parativ højtryksvæskekromatografi, hvilket resulterede i adskillelse og isolation af 273 ml henholdsvis 496 ml af de to diastereomere af t-butyl-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxa-mido)-2-methoxyhexanoat med smeltepunkter på henholdsvis 5 114-118°C og 124-125,5°C såvel som 1,97 g af en enkelt isomer (tilsyneladende Z) af t-butyl 2-(2,2~dimethylcyclo-propancarboxamido)-2-hexenoat (farveløs, olie).

Trin D: 2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-hexensyre

En opløsning af 0,84 g (3,0 mmol) t-butyl-2-(2,2-dimethyl-10 cyclopropancarboxamido)-2-hexensyre i 10 ml Et^O mættet med vandfri HC1 fik lov at henstå ved stuetemperatur under et tørrerør. Efter 17 timers forløb blev opløsningen inddampet, og den resterende gummi blev opløst i 10 ml mættet NaHØO^. Denne opløsning blev vasket med yderligere 15 ml 15 0,5 N HC1, tørret (MgSO^), filtreret og koncentreret til en viskos olie. Olien blev udkrystalliseret fra toluen. Udbytte af hvide krystaller = 0,52 g (47%), smp. = 119-122°C. Tyndtlagskromatografi (4:1 toluen:AcOH) viste en enkelt plet. NMR indikerede i det væsentlige ren Z-isomer. (bemærk: 20 behandling af methanoladduktet, 't-butyl-2-(2,2-dimethylcy- clopropancarboxamido)-2-(methoxyhexenoat med vandfri HC1 i Et20 under lignende betingelser gav samme produkt.

Eksempel q (+)-Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarbonylamino)-2-octensyre, 25 natriumsalt_____ I en 250 ml trehalset kolbe under en Dean-Stark fælde indeholdende flere molekylsigter-pellets blev der anbragt 7,0 g (+)-2,2-dimethylcyclopropan-carboxamid , 14,7 g 2-ketooc-tansyreethylester, 50 ml p-toluensulfonsyre og 100 ml tolu-30 en. Blandingen blev kogt kraftigt under tilbagesvaling i 30

DK 157399 B

27 timer. Den resulterende lysegule opløsning blev afkølet og koncentreret i vacuum med en vandbads temp er atur på 45°C i nærværelse af vand for at lette dannelse af toluen. Den gummiagtige rest blev suspendret i 230 ml 2 N NaOH og om-5 rørt ved 30 °C i 3 timer; derpå blev temperaturen forøget til 35°C i yderligere 2,5 timer, indtil der var dannet en klar opløsning. Opløsningen blev derpå afkølet, 85 ml methy-lenchlorid blev tilsat, og pH blev indstillet til 8,5 under anvendelse af 4 N HC1 under omrøring. Det organiske 10 lag blev fraskilt og bortkastet. Det vandige lag (366 ml) blev underkastet væskekromatografi, som viste, at det indeholdt 37,2 mg/ml svarende til 87% Z isomer. Yderligere 85 ml CH2CI2 blev derpå tilsat og pH indstillet til 4,5 under omrøring. Det organiske lag blev fraskilt og det van-15 dige lag genekstraheret med 50 ml CHgCl, idet pH igen blev indstillet til 4,5- Kombinerede organiske ekstrakter blev tørret over Νβ230^, filtreret og koncentreret til en gummi. Denne rest blev opløst i 150 ml isopropanol og 15 ml vand, og pH blev indstillet til 8,2 med 2 N NaOH. Den resulteren-20 de opløsning blev koncentreret til en olieagtig rest, som blev skyllet med isopropanol, indtil den blev til et krystallinsk fast stof, hvilket indikerede, at det meste vand var blevet fjernet. Det blev krystalliseret fra 120 ml isopropanol (afkølet i 1 time), filtreret og vasket med 50 ml 25 kold isopropanolester af flere portioner acetone. Det blev tørret ved 60°C/0,1 mm/2 timer til opnåelse af 10,74 g (6312.%) krystallinsk materiale, der havde i det væsentlige en enkelt top i væskekromatografi, smp. 241-243°C.

Udgangsmaterialet, (+)-2,2-dimethylcyclopropancarboxamid, 30 fremstilles mest hensigtsmæssigt ved opspaltning af D,L-syren efterfulgt af omsætning med oxalylchlorid og derpå ammoniak til opnåelse af det opspaltede amid.

En måde til at fremstille udgangsmaterialet er som følger:

DK 157399B

31 23,1 g D,L-2,2-dimethylcyclopropancarboxylsyre blev suspenderet i 33 ml vand, og pH blev indstillet til 8,0 under anvendelse af 50% NaOH i en mængde på ca. 10 ml. Dertil blev der sat en opløsning af 38,4 g quinin i en blanding 5 af 60 ml methanol og 30 ml vand, hvortil der var blevet sat ca. 8 ml koncentreret HC1 i yderligere 30 ml ^0 til opnåelse af en pH-værdi på 7,1. (Dette var faktisk en opløsning af quinin-hydrochlorid).

Disse opløsninger blev alle tilsat på en gang under omrø-10 ring. Det gummiagtige krystallinske materiale, som dannedes, blev opvarmet til opnåelse af 2 klare lag og atter omrørt kraftigt under afkøling til opnåelse af et krystallinsk produkt. Dette produkt fik lov at henstå i 2 dage ved stuetemperatur. Det blev derpå filtreret, vasket med 2 x 10 15 ml vand og 2 x 10 ml 50%’s methanol og lufttørret under sugning. Udbyttet af råt quininsalt var 44,8 g (48,7 %'s udbytte) i form af monohydrat, smp. 113-116°C, [a]j^= -94,3°, c = 1,0, CHCl^. Dette materiale blev omkrystalliseret fra acetone til opnåelse af 24,35 g, smp. 127-130°C. Dette ren-20 sede quininsalt blev omdannet til syren ved omsætning med vandig base og chloroform efterfulgt af syre til opnåelse af 3,9 g (96%) med [aJp°=+i46foe.

Denne syre blev overført amidet som følger: 30,5 g (+)syre blev i iøbet af 5-10 minutter gennem en 25 tildrypningstragt sat til 54 ml afkølet (10°) oxalylchlo-rid indeholdende én dråbe dimethylformamid. Der blev omrørt natten over ved omgivelsernes temperatur. Der blev iagttaget en klar opløsning, som blev sat til 100 ml methylenchlorid til fortynding. Overskud 30 af oxalylchlorid blev fjernet ved koncentrering, og blandingen blev skyllet med methylenchlorid.

Den resulterende opløsning blev fortyndet med et lige så 32

DK 157399 B

stort volumen methylenchlorid og kontinuerligt gennem en tiIdrypningstragt sat til ca. 100 ml vandfri væskeformig ammoniak, som var fortyndet med 100 ml methylenchlorid.

Der blev anvendt et kølebad af tøris og acetone under til-5 sætningen, ba alt var tilsat, blev kølebadet fjernet, og blandingen blev omrørt ved stuetemperatur i ca. 1/2 time. Blandingen blev filtreret til fjernelse af udfældet ammoniumchlorid og koncentreret til tørhed. Vægten af råproduktet var 26,6 g (88 %). Dette blev genopløst i over-10 skud af varm ethylacetat og filtreret gennem en forvarmet tragt med sintret glas forat fraskille spor af NH^Cl.

Overskud af ethylacetat blev afdestilleret ved atmosfærisk tryk. Da halvdelen af volumenet var tilbage, blev der tilsat 130 ml heptan, og ethylacetat blev fortsat afdestille-15 ret, indtil kogepunktet begyndte at stige (til nær 80 °C; meget produkt var allerede udkrystalliseret). Varmekilden blev fjernet, og blandingen fik gradvis lov at afkøle til ca. 30 °C, hvorpå den blev kølet med et isbad til 0-5 °C i ca. 1/2 time. Produktet blev udvundet som pæne sølvhvide 20 krystallinske flager, som blev vasket tre gange med ethyl-acetat/hexan-blanding, 1/1,5 og lufttørret til konstant vægt. bet vejede 23,3 g (77,1%'s totaludbytte, 87,6% genvinding fra råproduktet), smp.=135-138 °C (varierer med opvarmningshastigheden). Drejningsvinklen blev bestemt ved 20 25 at opløse 0,0543 g i 10 ml chloroform, [a]D =+100,0°.

Eksempel 10 Z-2-(2,2-dichlorcyclopropancarboxamido)-2-butensyre.

Trin A: 2,2-dichlorcyclopropancarboxamid

En prøve på 7,1 g 2,2-dichlorcyclopropancarbonylchlorid 30 (US patentskrift nr. 3 301 896) blev dråbevis sat til 75 ml koncentreret ammoniumhydroxid under kraftig omrøring. Reaktionsblandingens temperatur blev holdt under 10 °C med et isbad. Blandingen blev omrørt i isbadet i 30 minut- 33

DK 157399 B

ter og derpå 1 time ved stuetemperatur. Den vandige ammoniak blev afdampet under reduceret tryk (bad ved 50°C).

Den faste rest blev ekstraheret med varm ethylacetat (3 x 30 ml). Ekstrakterne blev kogt ind til 40 ml, og 20 ml 5 hexan blev tilsat. Efter afkøling i is blev det faste stof frafiltreret, vasket med 2,7 g 2,2-dichlorcyclopro-pancarboxamid, smp. 144-146^0. NMR-spektret stemte overens med den ønskede struktur.

Analyse· (C^H^C^NO) Beregnet Fundet C 31,20 31,26 H 3,27 3,31 N 9,10 9,11

Cl 46,04 45,79

Endnu 1,3 g amid, smp. 143-1452C kunne udvindes fra moder-10 luden.

Trin B: Z-2-(2,2-dichlorcyclopropancarboxamido)-2-buten-syre.

En blanding af 1,53 g (15 mmol) 2-ketosmørsyre, 1,54 g (10 mmol) 2,2-dichlorcyclopropancarboxamid og 10 ml toluen 15 blev opvarmet under tilbagesvaling i 12 timer under fjernelse af vand med en modificeret Dean-Stark fælde indeholdende molekylsigter (4A). Yderligere 0,7 g 2-ketosmørsyre blev tilsat, og reaktionsblandingen blev opvarmet under reflux i yderligere 12 timer. Blandingen blev afkølet, for-20 tyndet med 20 ml toluen og ekstraheret med mættet natrium-bicarbonat (3 x 10 ml). Ekstrakterne blev kombineret, vask-ket med ether og syrnet til pH 3 (pH-meter) med koncentreret saltsyre. Der udfældede en gummi, som snart størknede.

Den blev frafiltreret, vasket med vand, tørret og omkry-25 stalliseret fra nitromethan til opnåelse af 423 mg Z-2- (2,2-dichlorcyclopropancarboxamido)-2-butensyre, smp. 188-189,5°C. NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønske- 34

DK 157399 B

de struktur.

Analyse (CgC^NO-^) Beregnet Fundet C 40,36 40,48 H 3,81 3,80 N 5,88 5,91

Cl 29,78 29,53

Eksempel 11 Z-2-(2,2-dichlorcvclopropancarboxamid)-2-octensvre

En blanding af 1,19 g (7,5 mmol) 2-ketooctansyre, 0,77 g 5 (5,0 mmol) 2,2-dichlorcyclopropancarboxamid, og 5 ml toluen blev omsat under anvendelse af samme procedure som i det foregående eksempel. Det rå produkt (537 ml) blev renset ved overføring i methylesteren (BF^/CH^OH), præparativ tyndtlagskromatografi (silicagel, 4:1 hexan:EtOAc) og 10 forsæbning af den rene Z-methylester (0,3 M Li0H/CH^0H) til opnåelse af 88 mg Z-2-(2,2-dichlorcyclopropancarboxami-do)-2-octensyre som en delvis krystallinsk gummi. NMR-spektrum (DMSO-dg) : <$9;68 (s, IH, NH) , 6,50 S 4t. IH, «'H) , 2;83 6 (t, IH, ), 1,974 (d, 2H H ) ,

Cl C1 Cl Cl 0,87 4 (t, 3H, CH3).

Eksempel 12 15 Z-8-brom-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-octen-

Til en suspension af 14,4 g (0,3 mol) 50%’s NaH-dispersion i 360 ml toluen afkølet i et isbad og i en ^-atmosfære 35

DK 157399 B

blev der i løbet af 45 minutter sat en opløsning af 146 g (0,6 mol) 1,6-dibromhexan og 57,6 g (0,5 mol) ethyl-1,3-dithian-2-carboxylat i 120 ml dimethylformamid. Kølebadet blev fjernet og blandingen omrørt ved stuetemperatur i 2 5 timer. Reaktionsblandingen blev vasket med vand (3 x 210 ml), tørret over MgSO^ og inddampet under reduceret tryk til opnåelse af 179>5 g af en gul olie indeholdende det ønskede anhydratiserede dithian, 1,6-dibromhexan og mineralolie. Dette råmateriale blev anvendt i næste reaktions-10 trin uden rensning. Til en suspension af 426 g (2,4 mol) N-bromsuccinamid i 800 ml acetonitril og 200 ml vand blev der i løbet af 45 minutter sat en opløsning af det rå dithian i 100 ml acetonitril. Reaktionsblandingens temperatur blev holdt under 25°C med et isbad. Efter omrøring ved 15 20°C i 10 minutter blev den mørkerøde reaktionsblanding udhældt i 2 liter hexan: CHgClg (1:1). Opløsningen blev rystet med mættet NaHSO^ (2 x 400 ml) og vand (1 x 500 ml). Derpå blev 400 ml mættet Na CO^-opløsning tilsat i små portioner (voldsom CX^-opløsning). Efter at skumning var 20 stilnet af, blev tragten rystet, og den vandige fase blev fraskilt. Det organiske lag blev ekstrahert med mættet Na2C0^-oplø sning (400 ml) og vand (500 ml) og tørret over MgSO^. Fjernelse af opløsningsmidlet under reduceret tryk gav 133>8 g rå bromketoester indeholdende 1,6-dibromhexan 25 og mineralolie. Dette rå materiale blev anvendt i næste reaktionstrin uden rensning.

En blanding af 133,8 g rå brun ketoester, 133 ml 50 %*s drogenbromidsyre og 267 ml eddikesyre blev opvarmet ved 90°C (indre temperatur) i 75 minutter. Den mørke opløsning 30 blev inddampet under reduceret tryk, indtil størstedelen af eddikesyren var blevet fjernet. Resten blev opløst i 500 ml ether, vasket med vand (2 x 100 ml) og ekstraheret med mættet NaHCO^ (3 x 200 ml). De kombinerede NaHCO^-ekstrakter blev ekstraheret med ether (2 x 100 ml) og syr-35 net med koncentreret HC1. Den udfældede olie blev ekstrahe- 36

DK 157399 B

ret med ether (3 x 200 ml). Etherekstrakterne blev vasket med vand (1 x 100 ml) og mættet saltvand (1 x 100 ml) og tørret over MgSO^. Fjernelse af etheren under reduceret tryk gav 46,2 g ren bromketosyre, som ifølge tyndtlagskro-5 matografi (silicagel, 4:1 tolueneddikesyre) var homogen.

UR- spektret var i overensstemmelse med det ønskede produkt.

En blanding af 46,1 g (0,194 mol) -af bromketosyre, 17,6 g (0,156 mol) 2,2-dimethylcyclopropancarboxamid og 450 ml 10 toluen blev opvarmet under tilbagesvaling i 13 timer under opsamling af vand i en lille Dean-Stark fælde. Efter afkøling blev den klare reaktionsblanding extraheret med mættet NaHCO·^-opløsning (4 x 100 ml). De kombinerede extrakter blev vasket med ether (2 x 100 ml), og derpå 15 blev pH indstillet til 3,5 (pH-meter) ved tilsætning af koncentreret HC1. Der udfældede en olie, som snart krystalliserede. Det faste stof blev frafiltreret, vasket godt med vand og tørret. Omkrystallisering fra acetonitril gav 22,5 g Z-8-brom-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxa-20 mido)-2-octensyre, snip. 151-153°C. Forbindelsen var homogen ifølge tyndtlagschromatografi (4:1 toluen:eddikesyre).

MR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse (C-j ^H??BrN0g) Beregnet Fundet C 50,61 50,66 H 6,67 6,96 N 4,22 4,45

Br 24,05 23,95 37

DK 157399 B

Eksempel 12 Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-8-methylthio-2-octensyre_ ' _

En strøm af CH^SH-gas blev boblet gennem en opløsning af 5 162 mg (3 mmol) natriummethoxid i 5 ml methanol i 10 minutter under afkøling i et isbad. Opløsningen fik lov at opvarme til stuetemperatur, og 332 mg (1 mmol) Z-8-brom-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-octensyre blev tilsat. Opløsningen blev opvarmet under tilbagesvaling i 10 30 minutter i en ^-atmosfære. Det meste af methanolen blev afdampet under reduceret tryk, resten blev opløst i 10 ml vand og syrnet med 2,5 N HC1. Den udfældede olie blev ex-traheret med ether (3 gange). Etherextrakterne blev vasket med vand, mættet saltvand og tørret over MgSO^. Fjer-15 nelse af etheren under reduceret tryk gav en farveløs olie, som udkrystalliserede ved henstand. Den blev omkrystalliseret fra ether:hexan til opnåelse af 178 mg Z-2-(2,2-di- methylcyclopropancarboxamido)-8-methylthio-2-octensyre, smp. 82-84°C. Den viste sig at være homogen ifølge tyndt-20 lagschromatografi (toluen:eddikesyre, 4:1). NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse (C^i^NO^S) Beregnet Fundet C 60,18 60,36 H 8,42 4,68 N 4,68 4,59 S 10,69 10,87

Forbindelsen 7-(L-2-amino-2-carboxyethylthio)-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-2-heptensyre fremstilles på lignende måde som i ovenfor anførte eksempel med den 25 undtagelse, at Z-7-brom-2-(2,2-dimethylcyclopropancarbox-amido)-2Htieptensyre (185 mg, 1,05 mmol) opløses i 2,02 ml NaOH-opløsning (2,0 N) og deoxygeneres ved bobling af

DK 157399B

38 en strøm af nitrogengas derigennem i 1 minut. Derpå tilsættes c;ystein.HCl (185 mgf 1,05 mmol) på én gang, og reaktionsblandingen omrøres ved stuetemperatur i ^-atmosfære i 3 timer. Blandingen elueres med 300 ml 1^0 efter-5 fulgt af 200 ml 2 N NH-j-opløsning. Ammoniak afdampes under reduceret tryk til opnåelse af 284 mg af et gulligt glas. Dette produkt opløses i 4 ml ethanol, og det uopløselige materiale frafiltreres. Filtratet sættes dråbevis til hurtigt omrørt diethylether (150 ml). Det faste stof, 10 som udfælder, frafiltreres, vaskes med ether og tørres til opnåelse af 171 mg produkt, der har én plet (ninhy-drin-positiv) i TLC (nBuOH, HOAc, ^0; 4:1:1) Rf ca. 6; NMR er god.

Analyse beregnet for C,,.Hn .-KLO.-S:

Ib Ζό Z d C 53,61; H 7,31; N 7,81; S 8,94; fundet: C 52,55; H 7,40; N 7,89; S 9,63.

Under anvendelse af samme procedure blev følgende for-15 bindeiser fremstillet: 7-(D-amino-2-carboxyethylthio)-2-(2,2-dimethylcyclopro-pancarboxamido)-2-heptensyre, der opnås som et krystallinsk fast stof, smp. 183-185 °C (dek.). Det er homogent ifølge TLC (silicagel: nBuOH, HOAc, H^0 (4:1:1); ninhy-20 drin-positivt). NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur. K. = 0,19 ,um.

Analyse beregnet for ^gH26N2^5^* · ^51^0 C 52,95; H 7,36;· N 7,72; S 8,83; fundet: C 53,04; H 7,25; N 7,43; S 9,02.

39

DK 157399 B

6-(L-2-amino-2-carboxyethylthio)-2-(2,2-dimethylcyclo-propancarboxamido)-2-hexensyre, der opnås som et krystallinsk fast stof, smp. 120-132 °C (dek.). Homogent TLC (silicagel; nBuOH, HOAc, H20(4:1:1); ninhydrin-positiv).

5 NMR-spektret var i ovenensstemmelse med den ønskede struktur. = 0,27 ^um.

Analyse beregnet for (CX5H24N2°5S" 5H2° C 50,98; H 7,13; N 7,93; S 9,07; fundet: C 50,86; H 7,11; N 7,76; S 9,25.

8-(L-2-amino-2-carboxyethy1thio)-2-(2,2-dimethylcyclo-propancarboxamido)-2-octensyre, der opnås som et krystallinsk fast stof, smp. 174-177 °C (dek.). Homogent TLC 10 (silicagel; nBuOH,HOAc,H20 (4:1:1); ninhydrin-positiv). NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur. IC = 0,23 ^um.

Natrium-Z-7-(L-amino-2-carboxyethylthio)-2-(2,2-dimethyl-cyclopropancarboxamido)-2-heptensyre_ 15 A. Grignard-fremstilling af ethyl-7-chlor-2-oxoheptanoat.

Ækvimolære mængder (8 mol af hver) af l-brom-5-chlor-pentan og magnesium omsattes i tetrahydrofuran (960 ml) ved 25 °C. Beholderen tilsattes Mg i THP, og bromchlor-pentanen tilsattes i løbet af 1 time, hvorpå den henstod 20 i 2 timer. Efter fuldendt reaktion blev reaktionsopløsningen (afkølet til -15 °C) sat til 16 mol diethyloxa-lat i 1856 ml tetrahydrofuran, mens temperaturen blev holdt ved -10 °C. Der blev afskrækket med tilsætning^ af 2 N HC1, idet temperaturen blev holdt under 25 °C. Efter afstrip-25 ning af opløsningsmidlerne var det beregnede udbytte 48,8% ethyl-l-chlor-6-oxoheptenoat.

f

DK 157399 B

40 B. Kondensation og hydrolyse.

S-2,2-dimethylcyclopropylcarboxamid (1017 g), 2143,6 g ethyl-7-chlor-2-ketoheptanoat, 9 liter toluen og 12 g p-toluensulfonsyre blev sat til en 22 liters kolbe, og 5 der blev opvarmet til tilbagesvaling under omrøring.

Efter 23 timers forløb viste væskechromatografi det ventede produktforhold, og 4 liter toluen blev fjernet under let reduceret tryk. Beholderen blev tilsat vand, neutraliseret til pH 7 med 2 N NaOH og vakuumdestille-10 ret, hvilket efterlod et slutvolumen i beholderen på ca. 5 liter.

Der blev hydrolyseret ved tilsætning af 1760 g 50%·s vandig NaOH (4 liter vand) og omrøring natten over. Kolben blev tilsat 4 liter methylenchlorid, og pH blev indstil-15 let til 8,8 under anvendelse af HCl. Uomsat amid udkrystalliserede. De organiske lag blev skilt fra vand og inddampet. Den gummiagtige rest blev opløst i 8 liter vand indeholdende 720 g 50%'s NaOH, og til denne opløsning blev der sat 1818 g L-cystein HCl.^O, 2 kg is, 20 24,84 g 50%'s NaOH og 1 liter vand.

Efter henstand natten over indstilledes pH for denne opløsning til 3,0 med koncentreret HCl, og den resulterende gummiagtige suspension opvarmedes til 95 °C til opnåelse af en klar opløsning. Efter 30 minutters forløb 25 kunne der ikke iagttages E-isomer. Efter oparbejdning og rensning var det totale udbytte 50%. Dette materiale blev omkrystalliseret fra acetonitril. 1500 g omkrystalliseret materiale blev opløst i 6 liter vand og 910 ml 3,88 N NaOH, hvorpå der blev neutraliseret til 30 pH 7 og lyophiliseret til opnåelse af 1569 g (98,6%) af titelforbindelsen.

41

DK 157399 B

Analyseresultat beregnet: C 52,52; H 6,62; N 7,36; S 8,43; Na 6,04; fundet : C 50,71; H 6,78; N 7,49; S 8,52; Na 5,92.

Z—8£J( 2-Amino-2-oxoethyl )thioQ-2- (2,2-dimethylcyclopropan-carboxamido) -2-octensyre______

Titelforbindelsen blev også fremstillet på lignende måde som beskrevet i eksempel 12 i det foregående under 5 anvendelse af 3,3 g af brom-mellemproduktet og 1,3 g H2NC(=0)CH2SH i 50 ml methanol til opnåelse af 1,6 g produkt, smp. 127-128 °C.

Eksempel 14 Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido) -8-trimethyl-10 ammoniumhydroxid-2-octensvre indre salt_

En opløsning af 996 mg (3 mmol) Z-8-brom-2-(2,2-dimethyl-cyclopropancarboxamid)-2-octensyre i 15 ml 23% vandig trimethylamin fik lov at henstå ved stuetemperatur i 3 timer. Reaktionsblandingen blev udhældt på en 2 x 25 cm 15 søjle af IRA-410 (50-100 mesh, 0H~) ionbytterharpiks og elueret med vand, indtil effluentet ikke længere var basisk. Effluentet blev afdampet under reduceret tryk til opnåelse af 800 mg af et farveløst glas. Dette materiale blev opløst i 20 ml ethanol, filtreret og fortyndet med 20 600 ml acetone. Efter henstand ved stuetemperatur natten over blev det krystallinske faste stof, som udskiltes, filtreret, vasket med acetone og tørret til opnåelse af 720 mg Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamid)-8-trime-thylammoniumhydroxid-2-octensyre indre salt som hygrosko-25 piske krystaller, smp. 220-222°C. Produktet var homogent i- 42

DK 157399 B

følge tyndtlagschromatografi (silica-gel, i BuOH, HOAc, ELpO, 4:1:1). NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse (C^yH^Q^O^) Beregnet Fundet C 65,77 65,78 H 9,74 9,98 N 9,02 8,92

Eksempel 15 5 Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-8-formamidino-2- octensvre __—— -

En prøve på 350 mg Z-8-amino-2-(2,2-dimethylcyclopropan-carboxamido)-2-octensyre blev opløst i 10 ml vand og pH indstillet til 8,5 med 2,5 N NaOH. Ialt 947 mg benzyl-10 formimidathydrochlorid blev tilsat ved stuetemperatur i små portioner i løbet af 20 minutter, mens pH blev holdt mellem 8 og 9 ved tilsætning af 2,5 N NaOH. Efter omrøring ved stuetemperatur i 30 minutter blev den uklare reaktionsblanding extraheret med ether 3 gange og tilført en 15 2 x 2,5 cm søjle af en G50W-X4 (Na+, 200-400 mesh) harpiks. , Efter eluering med vand blev de fraktioner, der indeholdt produktet, samlet og inddampet under reduceret tryk. Dette materiale blev opløst i vand og ført til en 2 x 25 cm søjle af G1X8 (HC0^“, 200-400 mesh) har-20 piks. Efter eluering med vand blev de fraktioner, der indeholdt rent produkt, samlet og inddampet under reduceret tryk. Resten blev opløst i nogle få milliliter varm ethanol, filtreret og dråbevis tilsat 200 ml ether under hurtig omrøring. Filtrering og vask med ether gav 243 mg Z-2-(2,2-25 dimethylcyclopropancarboxamido)-8-formamidino-2-octensyre som et amorft fast stof. Dette viste sig at være homogent 43

DK 157399 B

ifølge tyndtlagschromatografi (n-BuOH, HOAc, H20; 4:1:1).

NMR- spektret var i overensstemmelse med. den ønskede struktur.

Analyse 1/31^0) Beregnet Fundet C 59,69 60,04 H 8,59 8,64 N 13,92 13,57

Eksempel 16 5 Z-2- (2,2-diméthylcyclopropanc.arboxamido )-8-guanidino-2- octensvre_

Til en opløsning af 2 mmol guanidin (fremstillet ud fra 432 mg guanidinsulfat og 630 mg bariumhydroxidoetahydrat) i 7 ml vand blev der sat 332 mg (1 mmol) 8-brom-2-(2,2-10 dimethylcyclopropancarboxamido)octensyre, og opløsningen blev opvarmet ved 70° C i en nitrogenatmosfære i 1 time-. Reaktionsblandingen blev påført en 2 x 25 cm søjle med "Dowex 50V-X8 "(H+, 100-200 mesh). Efter eluering med vand, blev de fraktioner, der indeholdt produktet, samlet og inddampet under reduceret tryk. Resten blev opblødt i 15 ' flere milliliter varm ethanol og dråbevis sat til 100 ml ether under hurtig omrøring. Filtrering og vask med ether gav 107 mg Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-8-guanidino-2-octensyre som et amorft elektrostatisk pulver. Dette viste sig at være homogent ifølge tyndtlagschromato-20 graf i (π_Βιιοη, HOAc, H20; 4:1:1). NMR (D20, NaOD) : 6.48^ (t, IH, ="H) ; 3 10 (m, 2H, CHN-) , 2 10<£ {m, 2H, ='CH2), 1 17^ (s, 3H, ^ ).

CV ch3 44

DK 157399 B

Eksempel 17 Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido )-8-methoxy-2-octen-syre___________

Til en opløsning af 2,43 mmol natriummethoxid i 5 ml metha-5 nol blev sat 332 mg (1 mmol) 8-brom-2-(2,2-dimethylcyclo-propancarboxamido)-2-octensyre. Opløsningen blev opvarmet under reflux i en. nitrogenatmosfære i 1 time. Reaktions-blandingen blev inddampet under reduceret tryk, resten opløst i vand og syrnet med 2,5 N saltsyre. Den olie, som 10 udfældede, blev extraheret med ether 3 gange. Etherextrak-terne blev vasket med vand og mættet med saltvand og tørret over MgSO^. Fjernelse af etheren tinder reduceret tryk gav en farveløs olie, som krystalliserede efter henstand.

Den blev omkrystalliseret fra ether/hexan til opnåelse af 15 140 mg Z-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido)-8-methoxy- 2-octensyre, smp. 71-72°C. Den viste sig at være homogen ved tyndtlagschromatografi (toluen:H0Ac, 4:1). NMR-spektret var i overensstemmelse med den ønskede struktur.

Analyse ^ci5H25N04^ Beregnet Fundet C 63,58 63,54 H 8,89 9,12 N 4,94 5,16 På samme måde fremstilledes Z-8-cyano-2-(2,2-dimethyl-20 cyclopropancarboxamido)-2-octensyre ud fra 332 mg 8-brom-2-(2,2-dimethylcyclopropancarboxamido-2-octensyre og 100 mg NaCN i 2 ml DMSO, der opvarmedes til 80 °C i 30 minutter. Efter ekstraktion og rensning udvandtes 102 mg af et farveløst fast stof, smp. 99-103 °C.

Analyse for beregnet: C 64,73; H 7,97; N 10,66; fundet : C 64,69; H 8,14; N 9,41.

Claims

2 I* R -CC1 med en t-butylester af en a-aminosyre med formlen H 3 * R -CHo-C-C00-C(CHo)o I z i S 5 m2 i nærværelse af base, oxiderer den fremkomne forbindelse med formlen r3ch2chco2c(ch3)3 NHCR2 II 0 VII i nærværelse af natriummethoxid og behandler den resulte- 2 3 15 rende forbindelse med vandfri saltsyre, idet R og R har de tidligere angivne betydninger.