DK155335B - Desodoriserende tekstilkonditioneringspraeparat indeholdende et tekstilbloedgoeringsmiddel, en parfume og eventuelt tekstilkonditioneringshjaelpestoffer - Google Patents

Description

1 DK 15 5 3 3 5 B

Den foreliggende opfindelse angår et tekstilstofkonditione-ringsprodukt, der er i stand til at blødgøre og desodorisere tekstilstoffer, samt en fremgangsmåde til fremstilling af sådanne produkter. I særdeleshed angår opfindelsen produkter, som yderligere giver stoffet i en beklædningsgenstand den egenskab, at det undertrykker ubehagelig legemslugt, når klædningsstykket senere bæres i berøring med huden.

Man har længe vidst, at udviklingen af ubehagelig legemslugt i det mindste delvis skyldes bakterievirkning på produkter fra svedkirtlerne. Vaskning med et detergent som f.eks. toiletsæbe fjerner de ildelugtende produkter og formindsker koncentrationen af bakterier på huden, men en fuldstændig eliminering af bakterier kan sædvanlig

DK 155335 B

vis ikke opnås på denne måde, og i hvert fald er det sædvanligvis ikke muligt at vaske huden, især i armhulerne, hvor udvikling af ubehagelig legemslugt som oftest opstår, gentagne gange eller med regelmæssige mellemrum i løbet af dagen, hvor der er størst mulighed for, at fysisk udfoldelse, der fremkalder svedning, vil føre til betingelser, der fremmer akkumulering af ildelugtende stoffer.

Det ville derfor være en stor fordel, hvis man kunne tilvejebringe en kontinuerlig beskyttelse mod udvikling af ubehagelige lugte, når en vaskning ikke var gennemførlig eller mulig.

Til bekæmpelse af dette problem findes der også deodorant-prc dukter til personlig hygiejne i form af aerosol-sprays, kugle-påføre og stifter, men ligesom for legemsvaskningen gælder det, at sådanne produkter må påføres huden, især i armhulerne, med regelmæssige mellemrum, hvis man skal forhindre udviklingen af ilde lugt. Mange af de i handelen værende produkter af denne type har også kun begrænset effektivitet og lider af visse ulemper. Som eksempel kan nævnes, at når sådanne produkter indeholder et germicid som det deodorant-aktive materiale til formindskelse af den bakterieansamling på huden, som ellers vil give anledning til ubehagelige lugte, kan der opstå pletter på de klædningsstykker, der er i berøring med den behandlede hud.

Det ville derfor også være en fordel, hvis en længere varende beskyttelse mod udvikling af ubehagelig legemslugt kunne tilvejebrin ges, uden at det var nødvendigt at vaske huden flere gange eller at påføre huden et deodorant-produkt med hyppige mellemrum.

Det har nu vist sig, at en beskyttelse mod udvikling af ubehagelig legemslugt kan opnås ved behandling af klædningsstykker, som er beregnet til at bæres i berøring med huden, med en speciel parfume, der i det følgende vil blive betegnet som en deodorant-parfume

Parfumer har været anvendt som lugttilsløringsmidler siden de ældste tider, især påført direkte på huden, men parfumebehandling af klædningsstykker, som er beregnet til at bæres i berøring med huden, har hidtil ikke kunnet anvendes med held til effektiv tilsløring af ubehagelige legemslugte, og det skyldes i det mindste til dels problemet angående en pålidelig påføring af parfume på stoffet til sådanne klædningsstykker på en måde, der gør dem effektive over et længere tidsrum til at eliminere konstaterbare komponenter for de ubehagelige lugte, samt også parfumernes inherente manglende evne

DK 155335 B

til at kunne tilsløre de kraftigst lugtende forbindelser, der bidrager til ubehagelig legemslugt.

Det har nu vist sig, at visse kombinationer af parfumestoffer, som i det følgende vil blive betegnet som deodorant-parfumer, ved inkorporering i tekstilstoffet til et klædningsstykket sammen med et stofblødgørende materiale er i stand til at give stoffet den egenskab, at det nedsætter den ubehagelige lugt, når det deraf fremstillede klædningsstykke derefter bæres i berøring med huden.

Opfindelsen angår således et desodoriserende tekstilkon-ditioneringspræparat indeholdende et tekstilblødgøringsmiddel, en parfume og eventuelt tekstilkonditioneringshjælpestoffer. Præparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det består af (i) 1-99,99 vægt% tekstilblødgøringsmiddel, (II) 0,01-10 vægt% af en deodorantparfume, der består af en parfumeblanding, hvis komponenter tilfredsstiller "morpholin-prøven" (som defineret nedenfor), hvilke komponenter er klassificeret i seks klasser bestående af følgende: klasse 1: parfumekomponenter af phenolisk struktur, klasse 2: essensolier, ekstrakter, harpikser og syntetiske olier, klasse 3: parfumekomponenter baseret på aldehyder og ketoner, klasse 4: parfumekomponenter baseret på polycycliske forbindelser, klasse 5: parfumekomponenter baseret på estere, klasse 6: parfumekomponenter baseret på alkohol, hvor komponenter, som kan klassificeres i mere end én klasse, er klassificeret i den lavest nummererede klasse: idet de nævnte komponenter er udvalgt således, at følgende betingelser er opfyldt: (a) deodorantparfumen indeholder mindst fem komponenter, hvoraf mindst én er valgt i hver af klasserne 1, 2 og 4, (b) deodorantparfumen omfatter komponenter fra mindst fire af de seks klasser, og (c) hver komponent i deodorantparfumen udgør mere end 0,5 vægt% af det totale parfumeindhold, 4 DK 155335 8 (iii) op til 98,99 vægt% tekstilkonditioneringshjælpestoffer, og at præparatet som helhed har en lugtreduktionsværdi på 0,50 til 3,5 således som bestemt ved den modificerede Whitehouse og Carter-prøve (som defineret nedenfor).

Effektiviteten af deodorant-parfumer anvendt på denne måde kan måles ved en prøve, der er baseret på den af Whitehouse og Carter udarbejdede metode, der er beskrevet i The Proceedings of the Scientific Section of the Toilet Goods Association, nr. 48, december 1967, side 31-37, under titlen "Evaluation of Deodorant Toilet Bars".

Den dér beskrevne prøve er modificeret på følgende fire punkter : For det første var det produkt, der skulle bedømmes, det desodoriserende stofkonditioneringsprodukt ifølge opfindelsen, der, som det vil blive beskrevet i det følgende, påførtes et tekstilstof under vaskningen, skylningen eller tørringen i en sædvanlig vaskeproces, i stedet for et sæbestykke, der anvendtes til vaskning af armhulerne på forsøgspersonerne. For det andet anvendtes der en skala på 0-5 i stedet for på 0-10 som basis for bestemmelse af lugtnedsættelsesværdien. For det tredje udførtes bedømmelsen af lugtintensiteten 5 timer efter behandlingen i stedet for 24 timer efter, og for det fjerde bedømtes lugten af den del af en behandlet skjorte, der havde været båret i berøring med armhulen, i stedet for lugten af selve armhulen på bæreren. Denne prøve betegnes i det følgende som "den modificerede Whitehouse og Carter prøve".

Ved udførelse af denne prøve skal stofkonditioneringsproduktet påføres stoffet på en standard-måde. Metoden kan tilpasses til hver af to forskellige typer produkter, nemlig et flydende produkt, og et imprægneret "substrat" (eller bærer) som beskrevet nedenfor. Det vil dog være klart, at det er muligt at udarbejde lignende standardmetoder til påføring af stofkonditioneringsprodukter i form af væsker, faste eller imprægnerede bærere under vaskningen, skylningen eller tørringen, som afviger fra de nedenfor beskrevne standardmetoder.

5 DK 155335 B

Påførin2_af_et_flYdende_stofkonditionerin2sgrodukt_under_skYlnin2en_i §5_Y§§]S§P£22§§

Gennemknappede polyester/bomulds-skjorter for-vaskedes først i en automatisk vaskemaskine under anvendelse af et vaskepulver indeholdende ikke-ionisk detergent for at sikre, at de skjorter, der skulle anvendes til prøven, alle var lige rene og fri for appretur før påføring af stofkonditioneringsproduktet.

De vaskede skjorter tørrede på snor og vaskedes derefter igen i vaskemaskinen, og derefter sattes der til skyllevandet i en koncentration på 0,2 vægt% deraf det flydenden stofkonditioneringsprodukt, der skulle prøves, og som indeholdt di-(hærdet talg)-dimethylammonium-chlorid som stofblødgører i en koncentration på 6 vægt% af produktet og en deodorant-parfume i en koncentration på 0,2 vægts af produktet. Forholdet mellem skjortestof (på tørvægtbasis) og skyllevand var 40 g stof for hver liter skyllevæske.

Skjorterne bevægedes i skyllevæsken i 5 minutter ved en tempera tur på 15-20°C, hvorefter de slyngedes af til et fugtighedsindhold på ca. 50% og til sidst tørredes på snor til et fugtighedsindhold på ikke mere end 10%.

En anden portion af for-vaskede skjorter, der skulle tjene som kontrolskjorter, blev skyllet og derefter tørret under lignende betingelser bortset fra, at deodorant-parfumen blev udeladt fra det til skyllevandet satte stofkonditioneringsprodukt.

Skjorterne blev lagt sammen og opbevaret natten over i poly-ethylen-poser, indtil de skulle prøves af et panel af mandlige forsøgspersoner og bedømmes for lugt af et panel af kvindelige bedømmere.

Den ovenfor beskrevne metode gentoges i fire på hinanden følgende dage uden for-vaskning af skjorterne, idet halvdelen af forsøgspersonerne bar skjorter behandlet med konditioneringsmidlet indeholdende deodorant-parfume, medens den anden halvdel bar kontrolskjorter, som ikke var behandlet med deodorant-parfume.

6 DK 155335 B

Eåi ^£i22-åi-§t_stof kondi tioneringsgrodukt_fra_en_imgræcfneret_bærer_i / tørretumbler

Gennemknappede polyester/bomulds-skjorter blev for-vasket, skyllet og tørret som beskrevet ovenfor og herefter fugtet til et fugtighedsindhold på 75%.

Servietter, der skulle tjene som substrat eller bærer for imprægnering med et stofkonditioneringsprodukt, fremstilledes af ikke- -vævede tekstilfibre omfattende et polyestersubstrat og med en vægt 2 på 32-34 g/m og en vandabsorptionsevne på 3,3, og disse servietter imprægneredes med et stofkonditioneringsprodukt bestående af 3 vægtdele di-(hærdet talg).dimethylammoniumchlorid som stofblødgører og 1 vægtdel af kondensationsproduktet af en sekundær, lineær, ethoxy leret C-|^-C^,_“alk:ohol (12 mol ethy lenoxid) som ikke-iono-gent dispergeringsmiddel, samt en deodorant-parfume i en koncentration på 2 vægt% af produktet til tilvejebringelse af en 2 påføring af stofkonditioneringsproduktet på 0,66 g/100 cm serviet, idet den anvendte imprægneringstemperatur var ca. 50°C.

De opknappede, fugtede skjorter i en mængde på 1400 g (tørvægt). blev derefter tørret i tørretumbleren i nærværelse af en serviet (28 x 23 cm), der var imprægneret med stofkonditioneringsproduktet, i 45 minutter ved en luftudgangstemperatur fra 25°C i begyndelsen til 77°C ved slutningen.

En yderligere portion af de for-vaskede skjorter, der skulle tjene som kontrolskjorter, blev tørret i tørretumbler under lignende betingelser bortset fra, at deodorant-parfumen var udeladt fra det konditioneringsprodukt, hvormed servietten var imprægneret.

De færdigbehandlede skjorter blev lagt sammen og opbevaret, indtil de skulle prøves som beskrevet ovenfor.

Denne metode gentoges i fire på hinanden følgende dage uden for-vaskning af skjorterne, idet halvdelen af forsøgspersonerne bar skjorter behandlet med konditioneringsmiddel indeholdende deodorant--parfume, medens den anden halvdel bar kontrolskjorter, som ikke var behandlet med deodorant-parfume.

Det skal bemærkes, at opfindelsen ikke er begrænset til anvendelsen af kvaternære ammonium-stofblødgørere som anvendt i de ovenfor beskrevne prøver, idet andre stofblødgøringsmidler, som vil blive nærmere omtalt i det følgende, vil give tekstilstofkonditionerings- 7

DK 155335 B

midler med lignende lugtnedsættelsesværdier inden for opfindelsens rammer, når effektiviteten af stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen bedømmes efter en af de ovenfor beskrevne metoder.

Bedømmelse af luat oa bestemmelse af luatnedsættelsesværdi

Virkningen på skjorter ved behandling med tekstilstofkon-ditioneringsmiddel på den umiddelbart ovenfor beskrevne måde med hensyn til reduktion af ubehagelig kropslugt bedømmes ved en subjektiv prøve af et af forskellige personer sammensat panel.

Prøven gennemføres som følger:

Et hold på tre kvinder af kaukasisk race og i alderen fra 20 til 40 år benyttes som bedømmere udvalgt til olfactiv evaluering (dvs. lugtemæssig bedømmelse) på grundlag af, at de hver især har vist sig i stand til korrekt at indordne en række vandige isovale-rianesyreopløsninger efter lugtniveauer således som anført nedenfor i tabel I, på grundlag af, at de hver for sig har vist sig i stand til at konstatere og i rækkefølge efter intensitet at indordne prøver indeholdende kropslugt overført til en skjorte efter at denne har været båret eller benyttet, nemlig på lignende måde som beskrevet af Whitehouse og Carter i Proc. Scientific Section of the Toilet Goods Association, 48/ 31 (1967).

Et hold på 50 personer benyttes til indsamling af prøver hidrørende fra brug blandt mænd af kaukasisk race i alderen fra 20 til 55 år. Efter grovsortering udvælges sådanne personer, der har vist sig at udvikle sådan kropslugt i armhulerne, som ikke er usædvanlig stærk, og som ikke udvikler en stærkere kropslugt i den ene armhule end i den anden. Personer, der udvikler usædvanlig stærk kropsmislugt, f.eks. på grund af kost, hvori indgår karry eller hvidløg, vælges ikke til at deltage i prøverne.

I to uger før en prøve påbegyndes, tildeles prøveholdets medlemmer et stykke deodorantfri sæbe, som de udelukkende skal benytte ved bad og vask, idet de afstår fra brugen af nogen som helst anden type deodorant eller antiperspirant. Ved afslutningen af dette tidsrum opdeles de 50 personer tilfældigt i to grupper på 25. Kontrolgruppen anmodes om at bære skjorter, der er behandlet med tekstilkonditioneringsmiddel, som ikke indeholder deodorantpar-

DK 155335B

8 fume, og den anden gruppe anmodes om at bære skjorter, som netop er blevet behandlet med et middel ifølge opfindelsen.

Fem timer senere aftager hver deltager på holdet sin skjorte, og kropslugtintensiteten i de del af skjorten, som grænser op til armhulerne, bedømmes af hver af panelets tre ovennævnte bedømmere, der opererer uden kendskab til, hvilken skjorter der er kontrolskjorter, og hvilke skjorter der er repræsentative prøver. Bedømmelsen gennemføres ved, at man snuser til hver enkelt skjorte og tildeler den en talværdi svarende til lugtstyrken efter en skala fra 0 til 5, hvor 0 svarer til ingen lugt, og 5 svarer til meget stærk lugt.

Vandige standardopløsnigner af isovalerianesyre, der svarer til hver af talbedømmelserne 1, 2, 3, 4 og 5, tilvejebringes som reference til hjælp for bedømmere ved deres ovennævnte bedømmelsesarbejde. Disse referenceopløsninger er beskrevet i tabel I nedenfor.

Tabel I

Koncentration af vandig iso-Talkarakter Lugtniveau valerianesyreopløsning (ml/1) 0 Ingen lugt 0 1 Svag lugt 0,013 2 Afgjort lugt 0,053 3 Moderat lugt 0,22 4 Stærk lugt 0,87 5 Meget stærk lugt 3,57

De talkarakterer, som hver af skjorteprøverne opnår hos hver enkelt af bedømmerne, udregnes som gennemsnit, og prøveskjorternes gennemsnitstalkarakter subtraheres fra kontrolskjorternes gennemsnitskarakter, hvorved man opnår lugtnedsættelsesværdien for det pågældende tekstilstofkonditioneringsmiddels deodorantaktivitet.

Som kontrol for, at udvælgelsen af personerne til panelet er tilfredsstillende ved prøvens gennemførelse, tages det kriterium, at kontrolskjorternes talkarakter bør ligge mellem 2,5 og 3,5.

For at en behandlet skjorte er effektiv til nedsættelse af ubehagelig legemslugt er det nødvendigt, at skjortens lugtnedsættelsesværdi således som bestemt ved den modificerede Whitehouse og 9

DK 155335 B

Carter prøve er mindst 0,50, fortrinsvis mindst 0,70, især mindst 1,00 og allerhelst mindst 1,20. Det vil være klart, at den på denne måde opnåede desodoriserende virkning ikke blot er en lugttilsløring, da der i mange tilfælde ikke vil være nogen kendelig lugt af parfumen på det behandlede stof efter nogle få timers forløb, og som følge deraf repræsenterer anvendelsen af deodorant-parfumer på den her beskrevne måde et hidtil ukendt virkningsprincip.

Under forsøgene på at karakterisere dette hidtil ukendte princip er der blevet screenet mange hundrede kendte parfumematerialer, og der er undersøgt flere hundrede sammensætninger fremstillet ved sammenblanding af materialer, indbefattende et antal i handelen værende parfumer, hvis sammensætning ikke er fuldtud kendte, idet de hemmeligholdes af det firma, der forhandler parfumen. Der er herved ikke fundet nogen i handelen værende parfume, som er i stand til at give et behandlet tekstilstof den ildelugt-hindrende egenskab, som kan tilskrives en deodorant-parfume, hvilket understøtter den opfattelse, at det er et hidtil ukendt princip af en fuldstændig uventet art, der er konstateret.

Tekstilkonditioneringspræparatet ifølge opfindelsen indeholder forbindelser, der almindeligvis betegnes som stofblødgøringsmidler og anvendes under vaskningen, skylningen eller tørringen i en almindelig husholdningsvask. Sådanne stofblødgøringsmidler er uorganiske lerarter eller vandopløselige eller vand-dispergerbare organiske voksagtige materialer, hvis smeltepunkt eller blødgøringspunkt fortrinsvis ligger mellem ca. 25 og ca. 150°C. Blødgøringsstoffer af denne type er også tekstilstof-substantive i den betydning, at de let afsættes på overfladen af det dermed behandlede stof. Mange stofblødgøringsmidler af denne type giver også i nogen grad modvirkning af statisk elektricitet.

Stofblødgøringsmidlerne kan anvendes hver for sig eller i blanding med et eller flere andre, dermed forenelige stofblødgørere, og de kan udvælges fra de nedenfor nævnte anførte klasser af forbindelser, som indeholder mindst én langkædet gruppe:

DK 155335B

10 (1) . kationogene kvaternære ammoniumsalte, indbefattende kvaternære imidazolinium-salte, (2) ikke-ionogene forbindelser såsom sorbitanestere, tertiære amin-oxider og ethoxylerede alkoholer og alkylphenoler, (3) anionogene sæber, sulfater og sulfonater, f.eks. fedtsyresæber, ethoxylerede alkoholsulfater og natriumalkylsulfater, alkylsulfo-nater, natriumalkylbenzensulfonater og natrium- eller kalium-al-kylglycerylethersulfonater, (4) amfoioniske kvaternære ammoniumforbindelser, (5) . ampholytiske tertiære ammoniumforbindelser og (6 i uorganiske lerarter af smectit-typen.

Særlig foretrukne blødgøringsmidler er de kationogene kvaternære ammoniumsalte, der har.den almene formel V + \ / ;n' x (i) hvor X er en anion, fortrinsvis en halogen- og især en chlorid-ion.

Andre egnede anioner er f.eks. acetat-, phosphat-, nitrit- og methyl- sulfatradikaler. Endvidere er i denne formel R og en benzyl- eller 2 en alkylgruppe med 1-3 carbonatomer , R er en benzyl- eller alkyl-gruppe med 1-3 carbonatomer eller en alkylgruppe med 12-20 carbonatomer eller en alkoxypropyl- eller én hydroxy-substitueret alkoxy- 3 propylgruppe med 12-20 carbonatomer i alkoxy-delen, og R er en 3 2 alkylgruppe med 12-20 carbonatomer, idet carbonkæderne i R og R , 2 når R indeholder en kæde på 12-20 carbonatomer, kan være lige eller forgrenede og mættde eller umættede.

De mest foretrukne kationogene blødgøringsmidler er dialkyl-dimethylammoniumchlorider eller alkyltrimethylammoniumchlorider, hvor-alkylgruppen indeholder 12-20 carbonatomer og er afledet fra langkædede fedtsyrer, især fra hydrogeneret talg. Med betegnelserne "talg" og "talg-alkyl" menes alkylgrupper med 16-18 carbonatomer, medens der med "talg-alkoxy" menes et alkylether-radikal med 16-18 carbonatomer i alkylgruppen. Specielle eksempler på disse særlig foretrukne kationogene blødgøringsmidler er talgtrimethylammoniumchlorid, talgdimethyl(3-talgalkoxypropyl)ammoniumchlorid, ditalgdimethylammo- 11

DK '1S 5 3 3 5 B

niumchlorid, ditalgdimethylammoniummethylsulfat, eicosyltrimethylammoniumchlorid og dieicosylfimethylammoniumchlorid.

Eksempler på andre foretrukne kationogene blødgøringsmidler, der er egnet til anvendelse i produkterne ifølge opfindelsen, er dodecyltrimethylammoniumchlorid, didodecyldimethylammoniumchlorid, tetradecyltrimethylammoniumchlorid, ditetradecyldimethylammoniumchlo-rid, pentadecyltrimethylammoniumchlorid, dipentadecyldimethylammonium-chlorid, didodecyldiethylammoniumchlorid, didodecyldipropylammonium-chlorid, ditetradecyldiethylammoniumchlorid, ditetradecyldipropyl-ammoniumchlorid, ditalgdiethylammoniumchlorid, ditalgdipropylammonium-chlorid, talgdimethylbenzylammoniumchlorid, talgdiethylbenzylammonium-chlorid, dodecyltrimethylammoniummethylsulfat, didodecyldiethylammo-niumacetat, talgtrimethylammoniumacetat, talgdimethylbenzylammonium-nitrit og ditalgdipropylammoniumphosphat.

Yderligere kationogene blødgøringsmidler af formlen I er de variationer, hvori R og R også kan være en phenylgruppe eller en hydroxysubstitueret alkylgruppe med 1-3 carbonatomer.

Kationogene kvaternære imidazolinium-forbindelser er også velegnede blødgøringsmidler. Disse forbindelser har formlen —__ + 0 N N-(CHJ 0-N-C-R6 X“ (II) 5 2 2 l4 ! 7 R·3 R i

i_ R

hvor R^ er alkyl med 1-4, fortrinsvis 1-2 carbonatomer, R^ er alkyl 7 med 1-4 carbonatomer eller hydrogen, R er alkyl med 8-25, fortrins- 4 vis mindst 15 carbonatomer, R er hydrogen eller alkyl med 8-25, fortrinsvis mindst 15 carbonatomer, og X er en anion, fortrinsvis en methylsulfat- eller chlorid-ion, men dog også kan være som angivet i forbindelse med de kationogene blødgøringsmidler af formlen I.

Særlig at foretrække er de forbindelser af formlen II, hvori både c 7 R og R er alkyl med 16-25, især 16-18 og 20-22 carbonatomer.

Mange andre kationogene blødgøringsmidler af den kvaternære ammoniumtype kendes og kan anvendes, således f.eks. C]_2“^20” -alkylpyridiniumchlorider, C^2'"C2Q-alkyl., C^-C^-alkyl-morpholinium-chlorider og kvaternære derivater af aminosyrer og aminoestere.

12

DK 135335B

Stofblødgøringsmidlet kan også omfatte visse kationogene alkylerede og acylerede diaminstoffer og deres syresalte. Anvendelige diamin-stofblødgørere har formlen s9 R10 el I 11 R-N-(CH2)n-N-R (III) hvor R8 er alkyl eller acyl med 11-20 carbonatomer, R9 og R10 er hydrogen eller alkyl med 1-20 carbonatomer, og R11 er C.-C 0_.-alkyl 9 ^ ~LCr 11

eller c;L2-C2Q-acyl' dog mindst to af grupperne R , R og R

er hydrogen eller alkyl med 1-3 carbonatomer, og n er 2-5.

Eksempler på sådanne alkylerede diaminforbindelser er følgende: C11H33-N ^CH3 *"^CH2 ) 3-N ^CH3 ) 2 C18H37-N<CH3)-<CH2)2-H(C2H5!2 c12h25-N(ch3)-(CH2)3-HN-C12H25 C12H25_N^C2H5^ 3”^^3H7^ 2

Rtalg c20h41-n(ch3)-(ch2)2-n(ch3)2 C15H3l“N ^C2H5^~^CH2^ 3”NH2 c18h37-nh-(ch2)3-nh-ch3 ^6^3-^-^2^-^16^3 Rtalg N(CH3)-(CH2)3-N(C2H5)2 C16H331'i(CH3) -(cH2)5-NCC2H5) 2 C12H25N(C2H5}-(CK2)2-N(C3H7)2 °g C14H29N(CH3)-(CH2}3-(CH3)N-C8H17 hvor Rta^g er alkylgruppen stammende fra talgfedtsyre.

Andre eksempler på anvendelige alkylerede diaminforbindelser er N-tetradecyl,N,^propyl’~lf 3-propan-diamin/ N-eicosyl,N,N' ,N’--triethyl-l/2-ethan-diamin og N-octadecyl-Ν,Ν1,N'-tripropyl-l,3-pro-pan-diamin.

Eksempler på anvendelige acylerede diamin-stofblødgørere omfatter C^3“C20-amidoamin-derivaterne.

13

DK 1553ό5 B

Syresalte af de ovenfor nævnte diaminforbindelser kan også anvendes som stofblødgørere, og sådanne materialer omfatter saltene med saltsyre, eddikesyre, svovlsyre, myresyre og.citronsyre.

Andre foretrukne blødgøringsmidler er de zwitterionogene kvaternære ammoniumforbindelser af formlen R13 12 ' (+) 15 R -N ^-CH„-R -CH0SO- (IV) il4 * Δ i

R

13 14 hvor R og R hver er methyl, ethyl, n-propyl, isopropyl-2-hydroxy- 12 ethyl eller 2-hydroxypropyl, R er C20-C3C)-alkyl eller -alkenyl indeholdende 0-2 hydroxyl-substituenter, 0-5 etherbindinger og 15 0-1 amidbinding, og R er en alkylengruppe med 1-4 carbonatomer og 0-1 hydroxyl-substituenter. Særlig at foretrække er forbindelser, 12 hvori R er en carbonkæde med 20-26 carbonatomer valgt blandt blandt alkyl- og alkynylgrupper indeholdende 0-2 hydroxyl-substituenter.

Specielle eksempler på de særligt foretrukne forbindelser af denne gruppe er følgende: 3- (N-eicosyl-N,N-dimethylammonio) -2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-eicosyl)-Ν,Ν-dimethylammonioJ-propan-l-sulfonat, 3-[N-eicosyl-N,N-di(2-hydroxyethyl)ammonio]-2-hydroxypropansulfonat, 3-(N-docosyl-N, N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-docosyl-N,N-dimethylammonio)-propan-l-sulfonat, 3-[N-docosyl-N,N-bis-(2-hydroxyethyl)ammonio]-2-hydroxypropan-l--sulfonat, 3-(N-tetracosyl-N,N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-tetracosyl-N,N-dimethylammonio)-propan-l-sulfonat, 3- [N-tetracosyl-N,N-bis- (2-hydroxyethyl). ammonio] -2-hydroxypropan--1-sulfonat, 3-(N-hexacosyl-N,N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat og 3-(N-hexacosyl-N,N-dimethylammonio]-propan-l-sulfonat.

Eksempler på andre foretrukne forbindelser af denne gruppe er følgende: 3-(N-eicosyl-N-ethyl-N-methylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-docosyl-N-ethyl-N-methylammonio).-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 14

DK 1 55335 B

3_ (N-tetracosyl-N-ethyl-N-methylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3- (N-heneicosyl-N,N-dimethylammonio) -2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3- (N-tricosyl-N,Ν-dimethylammonio) -2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-tricosyl-N-ethyl-N-methylammonio).-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3- (N-trico syl-N , N-dimethylammonio) -propan-l-sulfonat, 3-(N-pentacosyl-N,N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3- (N- (2-methoxydocosyl). -N,N-dimethylammonio] -2-hydroxypropan-l-sulfonat 3-(N-heptacosyl-N,N-dimethylammonio)-propan-l-sulfonat, 3-N-octacosyl-N,N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat, 3-(N-monacosyl-N,N-dimethylammonio)-2-hydroxypropan-l-sulfonat/ 3-(N-triacontyl-N,N-dimethylammonio)-propan-l-sulfonat 03 3-[N-(3,5-dioxatetracosy1)-N,N-dimethylammonio]-2-hydroxypropan--1-sulfonat.

Andre zwitter-ionogene forbindelser, der er anvendelige som blødgøringsmidler, omfatter zwitter-ionogene syntetiske detergenter som f.eks. derivater af aliphatiske kvaternære ammoniumforbindelser, hvor én af de fire aliphatiske grupper indeholder ca.

8-20 carbonatomer, medens en anden indeholder en vandopløseliggørende gruppe, f.eks. en carboxy-, sulfato- eller sulfogruppe, og hver af dem kan være lige eller forgrenet.

Også ikke-ionogene tertiære phosphinoxid-forbindelser kan anvendes som blødgøringsmidler. Disse forbindelser har den almene formel R16R17R18P-s» 0 (V) hvor R16 er alkyl, alkenyl eller monohydroxyalkyl med en kædelængde på 20-30 carbonatomer, og R17 og R18 hver er alkyl eller monohydroxyalkyl med 1-4 carbonatomer. Specielle eksempler på særlig foretrukne blødgøringsmidler af denne gruppe er følgende: eicosyldimethylphosphinoxid, eicosyldi(2-hydroxyethyl)phosphinoxid, docosyldimethylphosphinoxid, docosyldi(2-hydroxyethyl)phosphinoxid, tetracosyldimethylphosphinoxid, hexacosylfimethylphosphinoxid, eicosyldiethylphosphinoxid, docosyldiethylphosphinoxid og tetracosyldi(2-hydroxyethyl)phosphinoxid.

15 DK 155X658

Eksempler på andre foretrukne tertiære phosphinoxider af denne gruppe er følgende: eicosylmethylethylphosphinoxid, heneicosyldimethylphosphinoxid, β-hydroxyeicosyldimethylphosphinoxid, β-hydroxydocosyldimethylphosphinoxid, heneicosylmethylethylphosphinoxid, docosylmethylethylphosphinoxid, tricosyldiethylphosphinoxid, tricosyldimethylphosphinoxid, tetracosyldi(2-hydroxyethyl)phosphinoxid, pentacosyldimethylphosphinoxid, eicosylmethyl-2-hydroxybutylphosphinoxid, eicosyldibutylphosphinoxid, docosylmethyl-3-hydroxybutylphosphinoxid, hexacosyldiethylphosphinoxid, heptacosyldimethylphosphinoxid, octacosyldiethylphosphinoxid og triacontyldimethylphosphinoxid.

Andre anvendelige, ikke-ionogene tertiære phosphinoxider omfatter de ikke-ionogene syntetiske detergenter, der også har formlen V, men hvor er alkyl, alkenyl eller monohydroxyalkyl med 10-20 carbon-atomer, og og R"^ hver er alkyl eller monohydroxyalkyl med 1-3 carbonatomer.

Ikke-ionogene tertiære aminoxider er også kendte for at være anvendelige blødgøringsmidler og kan også anvendes i produkterne ifølge opfindelsen. Disse ikke-ionogene forbindelser har formlen r19r20r21n—> 0 (VI) hvor R19 er ligekædet eller forgrenet alkyl eller alkenyl med 20-30 carbonatomer og 0-2 hydroxyl-substituenter, 0-5 etherbindinger, idet der er mindst én molekyldel med mindst 20 carbonatomer, som ikke ikke indeholder nogen etherbindinger, og 0-1 amidbinding, og R2° og R hver er alkyl eller monohydroxyalkyl med 1-4 carbonatomer eller kan være forenet under dannelse af en heterocyclisk gruppe indeholdende 4-6 carbonatomer. Særlig at foretrække er de forbindelser, hvori 19 16

U K 1 b b o 5 B

R er ligekædet eller forgrenet alkyl, alkenyl eller monohydroxyal- 20 21 kyl med 20-26 carbonatomer, og R og R hver er methyl, ethyl eller ethanol.

Eksempler på særlig foretrukne forbindelser af denne gruppe er følgende: eicosyl-bis-(β-hydroxyethyl)aminoxid, eicosyldimethylaminoxid, docosyldimethylaminoxid, docosyl-bis-(β-hydroxyethyl)aminoxid, tetracosyldimethylaminoxid, tetracosyl-bis-(β-hydroxyethyl)aminoxid, hexacosyldimethylaminoxid og hexacosyl-bis-(β-hydroxyethyl)aminoxid.

Eksempler på andre foretrukne tertiære aminoxider af denne gruppe er følgende: 2-hydroxyeicosyldimethylaminoxid, eico syImethylethylaminoxid, eicosyldiethylaminoxid, 2-hydroxyeicosyldiethylaminoxid, heneicosyldimethylaminoxid, heneicosyldiethylaminoxid, docosyldiethylaminoxid, tricosyldimethylaminoxid, tricosylidiethylaminoxid, tetracosyldiethylaminoxid, β-hydroxytetracosyldimethylaminoxid, pentacosyldimethylaminoxid, hexacosyldiethylaminoxid, eicosyImethy1(2-hydroxypropyl)aminoxid, docosylbutyImethylaminoxid, 2-docosenyldimethylaminoxid, 2-methoxydocosyldimethylaminoxid, heptacosyldimethylaminoxid, octacosyImethylethylaminoxid, octacosyldiethylaminoxid, nonacosyldimethylaminoxid, 17

DK 1 b 5 6 v'3 b B

tricontyldiethylaminoxid, 3 ,6-dioxaoctacosyldimethylaminoxid, 2- hydroxy-4-oxatetracosyldimethylaminoxid og 6-stearamidohexyldimethylaminoxid.

Andre tertiære aminoxider omfatter forbindelser svarende til 19 formlen VI, men hvori R er alkyl med 8-20, især 16-18 carbonatomer, og R20 og R2^ er methyl eller ethyl.

Ikke-ionogene ethoxylerede alkoholforbindelser er også kendt som blødgøringsmidler og er anvendelige i produkterne ifølge opfindelsen. Disse forbindelser har formlen R22—o(c2h4o)xh (VII) 22 hvor R er alkyl med 20-30 carbonatomer, og x er et helt tal på 3- 45.

De særlig foretrukne ethoxylerede alkoholforbindelser af denne gruppe er de kondensationsprodukter, der fås ved omsætning af 3-45 mol ethylenoxid med 1 mol eicosylalkohol, heneicosylalkohol, tricosylal-kohol, pentacosylalkohol eller hexacosylalkohol, og specielle eksempler på særligt foretrukne af disse ethoxylerede alkoholer er reaktionsprodukterne af 3 mol ethylenoxid + 1 mol heneicosylalkohol, 9 mol ethylenoxid + 1 mol eicosylalkohol, 12 mol ethylenoxid + 1 mol hexacosylalkohol, 15 mol ethylenoxid + 1 mol tetracosylalkohol, 20 mol ethylenoxid + 1 mol pentacosylalkohol og 30 mol ethylenoxid + 1 mol tricosylalkohol.

Andre foretrukne ethoxylerede alkoholer er kondensationsprodukterne af 3-45 mol ethylenoxid med 1 mol heptacosyl-, octacosyl-, nonacosyl- eller triacontylalkohol, og særlige eksempler herpå er kondensationsprodukterne af 5 mol ethylenoxid + 1 mol nonacosylalkohol, 6 mol ethylenoxid + 1 mol heptacosylalkohol, 9. mol ethylenoxid + 1 mol octacosylalkohol, 20 mol ethylenoxid + 1 mol heptacosylalkohol, 30 mol ethylenoxid + 1 mol triacontylalkohol og 40 mol ethylenoxid + 1 mol nonacosylalkohol.

18

DK 1553ό5 B

Også anvendelige til anvendelse som blødgøringsmidler i produkterne ifølge opfindelsen er ikke-ionogene syntetiske detergenter som polyethylenoxidkondensaterne af aliphatiske alkoholer med 8-20 car-bonatomer og alkylphenoler med 8-20 carbonatomer i alkylgruppen, og foretrukne heriblandt er kondensationsprodukterne af 1 mol talgalkohol med 20 og 30 mol ethylenoxid, der i det følgende vil blive betegnet som henholdsvis TAE2Q og TAE^q.

Særlig foretrukne ikke-ionogene stofblødgøringsmidler omfatter de esterificerede cycliske dehydratiseringsprodukter af sorbitol, dvs. sorbitanestere. Sorbitanestere og deres fremstilling findes beskrevet i USA patentskrift nr. 4.022.938.

Særlig anvendelige er sorbitanestere af laurinsyre, myristin-syre, palmitinsyre, stearinsyre og behensyre, og også blandede sorbitanestere, f.eks. blandinger af de nævnte estere og blandinger fremstillet ved esterificering af sorbitan med fedtsyrer, er anvendelige. Sædvanligvis findes i sådanne blandinger også umættede C^Q-C^g-sorbi-tanestere, f.eks. sorbitanoleater. Det skal bemærkes, at alle sorbitanestere og blandinger deraf, som er i hovedsagen vanduopløselige og har fedtsyrehydrocarbyl-haler, er anvendelige stofblødgørere i produkterne ifølge opfindelsen.

Eksempler på tri- og tetrasorbitanestere er sorbitantrilaurat, sorbitantrimyristat, sorbitantripalmitat, sorbitantristearat, sor-bitantribehenat, sorbitantetralaurat, sorbitantetramyristat, sorbitan-tetrapalmitat, sorbitantetrastearat og sorbitantetrabehenat, samt blandinger deraf.

En anden anvendelig gruppe ikke-ionogene stofblødgørere er de i hovedsagen vanduopløselige forbindelser, der kemisk kan klassificeres som fedtalkoholer, og her er monooler, dioler og polyoler med de ovenfor anførte nødvendige smeltepunkts- og vanduopløselighedsegenskaber anvendelige. Sådanne materialer af alkoholtypen omfatter også de mono- og difedtsyreglycerider, som indeholder mindst én "fri" OH-gruppe.

Alle slags vanduopløselige, højtsmeltende alkoholer (indbefattende mono- og diglycerider) kan anvendes til stofblødgørere, for så vidt som sådanne stoffer kan afsættes på tekstilstoffers overflader.

19

DK 155335 B

En foretrukken type ikke-esterificerede alkoholer er de højere smeltende forbindelser af den såkaldte fedtalkohol-gruppe. Selv om den engang har været begrænset til alkoholer opnået ud fra naturlige fedtstoffer og olier, er betegnelsen "fedtalkoholer" kommet til at betyde de alkoholer, der svarer til de fra fedtstoffer og olier opnåelige alkoholer, og alle sådanne alkoholer kan fremstilles ad syntetisk vej. Der kan f.eks. anvendes fedtalkoholer fremstillet ved mild oxidation af jordolieprodukter. Eksempler på egnede fedtalkoholer er sådanne, som indeholder 10-22, fortrinsvis 14-20 carbonatomer som f.eks. dodecanol, tetradecanol, cetylalkoholer, octadecanol, eicosanol og talgfedtalkohol, hvoraf den sidste er at foretrække.

En anden type materialer, der kan klassificeres som alkoholer og kan anvendes som stofblødgørere, er dem, der kan udvælges blandt de forskellige estere af polyvalente alkoholer. Der kan anvendes sådanne "ester-alkohol"-materialer, som har smeltepunkt i det her angivne område, og som er i hovedsagen vanduopløselige, når de indeholder mindst én fri hydroxylgruppe, dvs. når de kemisk er at betegne som alkoholer.

Alkohol-diesterne af glycerol omfatter både 1,3-diglyceriderne og 1,2-diglyceriderne, og især er diglycerider indeholdende to C8-C18-' f°rtrinsvis C10-C^g-alkylgrupper i molekylet velegnede stofblødgørere.

Eksempler på ester-alkoholer er glycerol-l,2-dilaurat, glyce-rol-l,3-dilaurat, glycerol-l,2-myristat, glycerol-1,3-dimyristat, glycerol-1,2-dipalmitat, glycerol-1,3-dipalmitat, glycerol-1,2-di-stearat og glycerol-1,3-distearat, men der kan også anvendes blandede glycerider ud fra blandede talgalkylfedtsyrer, f.eks. 1,2-di-talg-alkylglycerol og 1,3-ditalgalkylglycerol.

Mono- og di-etheralkoholer, især C^Q-C^g-dietheralkoholerne med mindst én fri OH-gruppe falder også ind under definitionen på alkoholer, der er anvendelige som stofblødgørere. Ether-alkoholerne kan fremstilles efter den klassiske Williamson-ethersyntese, og som ved ester-alkoholerne vælges reaktionsbetingelserne således, at der bliver mindst én fri ikke-esterificeret OH-gruppe tilbage i molekylet.

Eksempler på ether-alkoholer er glycerol-1,2-dilauryl-ether, glycerol-1,3-distearyl-ether og butantetraol-1,2,3-trioctanylether.

Af alle de ovenfor nævnte typer af ikke-ionogene stofblød-gørere er de mest foretrukne C^-C^g-alkylsorbitantri- og tetra-ester-

DK 155335 B

20 ne, og især er sådanne forbindelser som sorbitantristearat, sorbitan-tetrastearat, sorbitantripalmitat, sorbitantetrapalmitat, talgal-kyl-triesteren af sorbitan og talgalkyl-tetraesteren af sorbitan at foretrække.

Andre foretrukne blødgøringsmidler i produkter ifølge opfindelsen er anionogene ethoxylerede alkoholsulfater og anionogene sul-fonater. De foretrukne ethoxylerede alkoholsulfater har formlen

r23—o(c2h4o)xso3-m+ VIII

hvor x er et helt tal på 1-20, M er en alkalimetal-(f.eks. Na-, K- 23 eller Li-}, ammonium-eller substitueret ammoniumkation, og R„ er alkyl med 20-30 carbonatomer.

De særlig foretrukne anionogene ethoxylerede alkoholsulfat--blødgøringsmidler er natrium- og kaliumsaltene af monoethanol-, diethanol eller triethanol-ammoniumsaltene af de sulfaterede kondensationsprodukter af ca. 1-20 mol ethylenoxid med 1 mol eicosylalkohol, og specielle eksempler på disse særligt foretrukne anionogene blødgøringsmidler er saltene af de sulfaterede kondensationsprodukter af 1 mol ethylenoxid + 1 mol tetracosylalkohol 3 mol ethylenoxid + 1 mol hexacosylalkohol 9 mol ethylenoxid + 1 mol tricosylalkohol 12 mol ethylenoxid + 1 mol eicosylalkohol 16 mol ethylenoxid + 1 mol pentacosylalkohol og 29 mol ethylenoxid + 1 mol heneicosylalkohol.

Andre foretrukne anionogene ethoxylerede sulfatforbindelser er natrium- og kaliumsaltene af monoethanol-, diethanol- eller tri-ethanolammoniumkationerne af de sulfaterede kondensationsprodukter af 1-20 mol ethylenoxid med 1 mol heptacosylalkohol, octacosylalko-hol, nonacosylalkohol og triacontylalkohol.

Som blødgøringsmidler kan der også anvendes anionogene syntetiske detergenter som alkylsulfater af formlen 24 - + R -0S03 Μ (IX) 24 hvor M er et alkalimetal, og R er alkyl med 8-20 carbonatomer.

De foretrukne anionogene sulfater har formlen o-<°

I CH3 M+ (XI

R25-CH-CH2-S03”

21 DK 155335 B

hvor M er et alkalimetal eller en eventuelt substitueret ammonium-kation, og R25 er alkyl med 20-30 carbonatomer, og de særlig foretrukne anionogene sulfonater er sådanne, hvori R25 er alkyl med 20-26 carbonatomer.

Eksempler på særlig foretrukne forbindelser af denne gruppe er: natrium- eller kalium-2-acetoxydocosylsulfonat, ammonium-2-acetoxydocosylsulfonat, diethanolammonium-2-acetoxydocosylsulfonat, natrium- eller kalium-2-acetoxytricosylsulfonat, natrium- eller kalium-2-acetoxytetracosylsulfonat, natrium- eller kalium-2-acetoxypentacosylsulfonat, natrium- eller kalium-2-acetoxyhexacosylsulfonat, natrium- eller kalium-2-acetoxyheptacosylsulfonat og natrium- eller kalium-2-acetoxyoctacosylsulfonat.

Andre foretrukne anionogene sulfonater er natrium- eller kalium-2-acetoxynonacosylsulfonat, -2-acetoxydotriacontylsulfonat, -2-acetoxyheneitricontylsulfonat og -2-acetoxydotriacontylsulfonat.

Yderligere anionogene sulfonater, der er anvendelige som blødgør ing smid ler i produkterne ifølge opfindelsen, er de syntetiske detergenter som f.eks. natrium- eller kaliumalkylbenzensulfonater og 25 natriumalkylglycerylethersulfonater med formlen X, men hvori R er alkylbenzen eller alkylglycerylether med 10-20 carbonatomer i alkyl-gruppen.

Endvidere kan der som blødgøringsmidler anvendes ampholytiske syntetiske detergenter af formlen r26-n-(ch2)2-ch* b" (XI) 2 G 26 hvor R er alkyl med 8-18 carbonatomer, A er R^ eller hydrogen, og B er en vandopløseliggørende gruppe (især SO^).

Endelig kan der også som blødgøringsmiddel i produkterne ifølge opfindelsen anvendes anionogene sæber, dvs. natriumsaltene af langkædede fedtsyrer såsom laurinsyre, myristinsyre, palmitinsyre, stearinsyre og arachidonsyre, og mange sådanne forbindelser kendes inden for dette område.

De uorganiske lerarter af smectit-typen, der kan anvendes som stofblødgørere, er impalpable lerarter med partikelstørrelser på under 50 micron og fortrinsvis med en partikelstørrelse i området 5-50 micron.

22

DK 155335 B

Disse lermineraler kan beskrives som ekspanderbare, trelagede lerarter, dvs. aluminosilicater og magnesiumsilicater med en ionbytterevne på mindst 50 m-ækv./100 g ler. Med angivelsen "ekspanderbar", der er anvendt til beskrivelse af lerarterne, refereres til den lagdelte lerstrukturs evne til at kvælde eller ekspandere ved berøring med vand. De trelagede ekspanderbare lerarter er de materialer, der geologisk er klassificeret som smectiter.

Der findes to særskilte klasser af lerarter af smectit-typen.

I den første findes aluminiumoxid i silicat-krystalgitteret, medens der i den anden findes magnesiumoxid i silicat-krystalgitteret. De almene formler for disse smectiter er Al2 (Si20,-} 2 (OH) 2 og Mg3(Si20,_)-Mg^ (Si20^1 (OH).2 for henholdsvis aluminium- og magnesiumoxid-typen. Mængden af hydra,tvand i disse formler kan variere efter den behandling, som leret har været udsat for, men dette er uden betydning for anvendelsen af smectit-lerarterne i produkterne ifølge opfindelsen, idet de ekspanderbare egenskaber for de hydratiserede lerarter er bestemt af silicat-gitterstrukturen. Desuden kan der forekomme substitution med jern og magnesium inden i smectiternes krystalgitter, medens sam- + ++ + tidig metalkationer såsom Na , Ca såvel som H kan være til stede i hydratvandet og tilvejebringe elektrisk neutralitet.

De trelagede, ekspanderbare alumino-silicater er yderligere karakteriseret ved et dioctahedralt krystalgitter, medens de trelagede, ekspanderbare magnesiumsilicater har et trioctahedralt krystalgitter. Disse lerarter har også en ionbytterevne på mindst ca.

50 m.ækv./100 g.

Eksempler på smectit-lerarterne er montmorillonit, volchon-skoit, nontronit, hectorit, saponit, sauconit og vermicutit.

Selv om et hvilket som helst ler af smectit-typen med en kationbytterevne på mindst ca. 50 m.ækv./100 g kan anvendes til produkterne ifølge opfindelsen, er visse af disse lerarter at foretrække. Således er f.eks. "Gelwhite GP" en meget hvid form for smectit-ler, og den er derfor at foretrække til sammensætning af hvide granulære detergentprodukter, og "Volclay BC", der er et lermineral af smectit-typen indeholdende mindst 3% jern (som Fe^^) i krystalgitteret og med en meget stor ionbytterevne, er en af de mest effektive lerarter til anvendelse i produkterne ifølge opfindelsen og er derfor en foretrække, når der især tænkes på produktets ydeevne.

Passende lermineraler til anvendelse i produkterne ifølge opfindelsen kan udvælges gennem den omstændighed, at smectiter udviser

DK 1 55Z35B

23 et sandt 14 Å-røntgendiffraktionsmønster, og dette karakteristiske mønster sammen med målinger af ionbytterevnen danner basis for ud-vælgning af specielle mineraler af smectit-typen til anvendelse i de omhandlede produkter.

Omtalen ovenfor af de forskellige stofblødgøringsmidler udgør en omfangsrig liste, fra hvilken der kan udvælges en enkelt stof-blødgører eller en blanding af flere.

Den mængde stofblødgører, der anvendes i konditioneringspro-dukterne ifølge opfindelsen, vil afhænge af, om produktet skal anvendes i form af et fast stof eller en væske, eller om det skal imprægneres ind i en fast bærer, hvorfra det kan overføres til tekstilstoffet under vaskningen, skylningen eller tørringen i en vaskeproces.

Generelt kan det dog angives, at stofblødgøreren kan udgøre fra 1 til 99,99 vægt% af midlet, idet den foretrukne mængde til et flydende middel til tilsætning under skylningen er fra 5 til 40 vægt% af midlet, medens den foretrukne mængde til systemer med imprægneret bærer til tilsætning under tørringen ligger fra 25 til 99 vægt% af hele midlet.

2§2£2E22tl£SE£2B2£

De essentielle materialer, som kræves til sammensætning af deodorant-parfumer, som virker efter det ovenfor beskrevne, hidtil ukendte princip, er sådanne med et Raoult variansforhold på mindst 1,1 (dvs. som undertrykker partialdamptrykket for morpholin mindst 10% mere end, hvad der kræves efter Raoult's lov), således som bestemt ved følgende prøve, som er betegnet "Morpholin-prøven".

Ved morpholin-prøven måles et parfumemateriales evne til at nedsætte partialdamptrykket for morpholin mere, end hvad der kræves efter Raoult's lov. Stoffer, der undergår kemisk reaktion med morpholin, må anses for faldende uden for denne prøve, selv om de generelt vil nedsætte morpholins partialdamptryk i mindst den angivne grad, da ikke alle sådanne stoffer virker efter det beskrevne princip. Det skal dog forstås, at sådanne stoffer kan indgå i sammensætningen af deodorant-parfumen, forudsat at produktet selv da vil være i stand til at nedsætte lugt-intensiteten med mindst 0,50 som defineret ovenfor.

Morpholin-prøven udføres på følgende måde: 24

DK 1S5355B

I en prøvekolbe på 20 ml kommes morpiiolin (1 g) , og kolben lukkes med en serumhætte og holdes derefter ved 30°C i 30 minutter, for at der kan nås en ligevægtstilstand. Gassen i kolbens øverste del analyseres ved, at serumhætten gennemstikkes med en kapillarnål, gennem hvilken der ledes nitrogen af 30°C til forøgelse af trykket i kolben med en standardstørrelse, hvorefter trykket får lov at indsprøjte en prøve fra rummet i kolben til et gaschromatografiap-parat, der analyserer gassen og giver en chromatografisk kurve med en spids, der skyldes morpholinen. Arealet under denne spids er proportionalt med mængden af morpholin i prøven.

Metoden gentages under nøjagtigt de samme betingelser, idet der i stedet for morpholin alene anvendes morpholin (0,25 g) og det parfumeraateriale (1 gi, der skal prøves, og desuden anvendes parfumematerialet (1 g), uden morpholin til konstatering af, om det giver en interferens med morpholin-spidsen (hvilket er usædvanligt). .

Metoden gentages, indtil der er opnået reproducerbare resultater, hvorefter arealerne under morpholin-spidserne måles og der foretages enhver nødvendig korrektion, der skyldes interferens af materialet.

Et egnet apparat til udførelse af den ovenfor beskrevne metode er et "Perkin-Elmer Automatic GB. Multifract F40 for Head Space Analysis", og yderligere detaljer om metoden findes beskrevet af Kolb i "CZ.Chemie-Technik", bind 1, nr. 2, side 87-91 (1972) og af Jentzsch et al. i "Z. Anal. Chem.", 236, 96-118 (1968).

De målte arealer, der repræsenterer morpholinkoncentration, er proportionale med morpholinens partialtryk i overrummet i kolben. Hvis A er arealet under morpholin-spidsen, når der prøves morpholin alene, og A1 er arealet, der skyldes morpholin, når der er et parfumemateriale til stede, er den af parfumematerialet forårsagede relative nedsættelse af morpholinens partialtryk givet ved 1 - A'/A.

Efter Raoult's lov gælder, at hvis ved en given temperatur partialtrykket for morpholin i ligevægt med luften over flydende morpholin er p, vil det partialtryk p', der udøves af morpholin i en homogen flydende blanding af morpholin og parfumemateriale ved samme temperatur, være pM/(M+PC), hvor M og PC er de molære koncen

DK 1 55335 B

25 trationer af morpholin og parfumemateriale. Derfor er ifølge Raoult's lov den relative nedsættelse af morpholin-partialtrykket (p-p')./p givet ved 1-M/(M+PC), hvilket under de her herskende forsøgsbetingelser er 87/(87+m/4), hvor m er molekylvægten af parfumematerialet.

Den grad, i hvilken blandingens opførsel afviger fra Raoult's lov, er givet ved forholdet l-A'/A 87/(87+m/4)

Dette forhold, der i det følgende vil blive betegnet som Raoult-variansforholdet, beregnes ud fra forsøgsresultaterne, Når et parfumemateriale er en blanding af forbindelser, anvendes der en beregnet eller eksperimentelt bestemt gennemsnitlig molekylvægt for m. Et parfumemateriale, som nedsætter morpholins partialtryk med mindst 10% mere end, hvad der kræves efter Raoult's lov, er et materiale, i hvilket Raoult-variansforholdet er mindst 1,1.

Deodorant-parfumer kan inkorporeres i stofkonditionerings-produkterne ifølge opfindelsen i en koncentration fra ca, 0,01 til ca, 10, fortrinsvis fra 0,05 til 3, og især fra 0,1 til 1 vægts.

Det vil være klart, at hvis der anvendes mindre end 0,01% af en deodorant-parfume, er det usandsynligt, at anvendelse af stofkonditioneringsproduktet vil resultere i nogen kendelig nedsættelse af lugt-intensiteten, og hvis der anvendes mere end 10% af en deodorant-parfume, kan konditioneringsproduktet yderligere nedsætte lugt-intensiteten ud over den, der iagttages ved indholdet på 10%, men anvendelse af et produkt, med et så stort indhold af parfume kan resultere i, at tekstilstoffet bliver "overparfumeret" og dermed uacceptabelt for brugeren.

Et stort antal materialer, der tilfredsstiller morpholinprø-ven, er beskrevet senere i denne beskrivelse, og disse betegnes i det følgende som "komponenter", i modsætning til andre materialer, der ikke tilfredsstiller denne prøve, og som betegnes som "ingredienser" .

Før definitionerne af de mere detaljerede aspekter ved deodorant-parfumer er det nødvendigt at forklare nogle af de anvendte betegnelser.

26

DK 155335 B

En parfume er en blanding af organiske forbindelser. Til denne beskrivelses formål er det nødvendigt at identificere parfumens "komponenter". Dette gøres ved først at beskrive parfumen ved hjælp af fire kategorier. Disse kategorier er angivet nedenfor med eksempler på "komponenter" i hver kategori.

1. Enkelte kemiske forbindelser, hvad enten de er naturlige eller syntetiske, f.eks. coumarin (naturlig eller syntetisk), iso-eugenol, benzylsalicylat. Hovedparten af komponenterne tilhører denne kategori.

2. Syntetiske reaktionsprodukter, blandinger af isomere og eventuelt homologe, f.eks. a-iso-methyl-ionon.

3. Naturlige olier, gummier og harpikser samt ekstrakter deraf, f.eks. patchouli-olie, geraniumolie, nellikebladolie, ben-zoin-resinoid.

4. Syntetiske analoge til kategori 3. Denne kategori omfatter materialer, der ikke er strengt analoge til naturlige olier, gummier og harpikser, men som er materialer, der er resultatet af forsøg på at kopiere eller forbedre materialer af kategori 3, f.eks. Bergamot AB 430, Geranium 76 og Pomerans-olie AB 314.

Komponenterne fra kategorierne 3 og 4 er kommercielt tilgængelige, men ofte ikke kemisk karakteriseret.

Hvis et materiale konventionelt for bekvemmelighedens skyld leveres eller anvendes som en blanding, f.eks. p-tert.amylcyclohe-xanon fortyndet med diethylphthalat, til de her angivne formål, er der 2 komponenter til stede, således, at anvendelse af 5% af en blanding af 1 del af ketonen og 9 dele diethylphthalat repræsenteres som 0,5% keton og 4,5% diethylphthalat.

Det har vist sig nødvendigt ved sammensætningen af deodorant-parfumer til inkorporering i f.eks. et sæbestykke at anvende komponenter, som tilfredsstiller yderligere krav, foruden at de tilfredsstiller de lipoxidase- eller morpholinprøven. Disse krav er: I) Der skal være mindst 5 komponenter til stede, II) hver af disse komponenter skal være valgt fra mindst 4 forskellige kemiske klasser (som defineret nedenfor), 27

DK 15S335 B

III) en komponent fra hver af klasserne 1, 2 og 4 skal være til stede, og IV) mindst 50 og 60-100 vægt% af deodorant-parfumen skal omfatte komponenter.

Følgende betingelser kommer også i anvendelse a) en komponent anses ikke for at bidrage til deodorantparfumens effektivitet, hvis den er til stede i deodorant-parfumen i en koncentration på mindre end 0,5 vægt% og b) en klasse anses ikke for at bidrage til deodorant-parfumens effektivitet hvis den er tilstede i deodorant-parfumen i en koncentration på mindre end 0,5 vægt%.

De kemiske klasser, hvoraf hver komponent må tilhøre mindst én, er: klasse 1 - phenoliske stoffer; klasse 2 - essentielle olier, ekstrakter, harpikser, "syntetiske" olier (betegnet "AB"); klasse 3 - aldehyder og ketoner? klasse 4 - polycycliske forbindelser; klasse 5 - estere? klasse 6 - alkoholer.

Når en komponent indordnes i en klasse, må følgende regler iagttages: Hvis komponenten kan indordnes i mere end én klasse, indordnes komponenten i den klasse, der forekommer først i den ovenfor angivne orden; f.eks. anbringes nellikeolie, der af karakter er phenolisk, i klasse 1, selvom den også kunne have været indordnet i klasse 2. Ligeledes indordnes 2-n-heptylcyclopentanon, som er en polycyclisk keton, i klasse 3 i stedet for klasse 4.

I det følgende er der angivet komponenter, som er til stede i en eller flere af de senere i beskrivelsen angivne deodorantpar fumesammensætninger. De har enten en lipoxidase-inhiberende kapacitet (LIC) på mindst 50% eller har et Raoult-variationsforhold (RVR) på mindst 1,1, eller begge dele, og deres klasse, molvægt (m), LIC og RVR, bestemt ved de ovenfor beskrevne forsøg, er også angivet.

28

DK 155335 B

Klasse 1 - Phenoliske stoffer

Isoamylsalicylat

Benzylsalicylat

Carvacrol

Nellikebladolie

Ethylvanillin

Isoeugenol LRG 201

Moskus fra jugoslavisk ged

Pimentobladolie Rød timianolie

Klasse 2 - Essentielle olier, ekstrakter, harpikser "syn-tiske" olier (betegnet "AB")

Benzionsiamresinoider Bergamot AB 37 Bergamot AB 430 Geranium AB 76 Geraniumolie Opoponax-res ino id Patchouli-olie Petitgrain-olie Pomeransolie AB 314

Klasse 3 - Aldehyder og ketoner 6-Acetyl-l,1,3,4,4,6-hexamethyltetrahydronaphthalen p-tert.Amylcyclohexanon p-tert.Butyl-a-methylhydrokanelaldehyd 2-n-heptylcyclopentanon α-iso-methylionon β-methylnaphthylketon 29

DK 155335 B

Klasse 4 - Polvcvcliske forbindelser Coumarin 1,3,4,6,7,8-hexahydro-4,6,6,7,8,8-hexamethyl-cyclopenta-Tr -2 -benzopyran 3a-Methyl-dodekahydro-6,6,9a-trimethylnaphtho(2,1-b)-furan-/?-naphthylmethylether

Klasse 5 - Estere 0- tert.butylcyclohexylacetat p-tert.butylcyclohexylacetat diethylphthalat Nonandiol-1,3-diacetat Nonanolid-l:4 1- nonylacetat i-nonylformiat phenylethylphenylacetat

Klasse 6 - Alkoholer Dimyrcetol Phenylethylalkohol Tetrahydromuguol

Ved at fremstille, undersøge og afprøve mange hundrede parfumer er det fastslået, at det altid er nødvendigt at holde sig indenfor de ovennævnte regler, når man vælger typer og mængder af komponenter og ingredienser, hvis der skal opnås en deodorant-parfume. Blandinger, som ikke imødekommer de krav, der defineres af disse regler, er derfor ikke deodorant-parfurner.

Det må bemærkes, at komponenter, der er til stede i det produkt, f.eks. et sæbestykke, til andre formål end at give deodoranteffekter, f.eks. et hjælpestof i lighed med den antioxidant, der inkorporeres i et sæbestykke til stabilisering af sæbebasen, er udelukket fra udførelsen af de ovenstående anvisninger, i den udstrækning komponenten kræves til det andet formål. De niveauer, i hvilke hjælpestoffer konventionelt er til stede i sæbestykker, er veletablerede for etablerede materialer og kan let bestemmes for 30

DK 155335 B

nye materialer, således at det at anvende den ovennævnte udelukkelse ikke skulle give nogen vanskelighed.

Til yderligere forklaring af opfindelsen og for at skelne den fra kendte parfumer af lignende karakter, gives nedenfor et eksempel på en parfume, der ikke er en deodorant-parfume.

US-patentskrift nr. 2 875 131 beskriver i eksempel IV en toiletsæbeparfume af "fougére-type", der opfylder de krav, der er foreslået som rettesnor for sammensætningen af en deodorant-parfume, men alligevel ikke er i besiddelse af en adækvat lugtreduktionsværdi.

Som angivet ovenfor er det en forudsætning for deodorantparfume, at den har en lugtreduktionsværdi på mindst 0,50. Lugtreduktionsværdien for denne Givaudan-parfume er derfor blevet bestemt.

Ved anvendelse af reglerne for sammensætning af en deodorantparfume som illustreret i eksempler nedenfor er sammensætningen af Givaudan-parfumen opstillet på lignende måde:

Komponenter Væqt/væqt% Klasse Totalt fra klassen

Amylsalicylat 24,5 1 24,5

Fyrrelav (0,0625)* 1

Geranium bourbon-olie 3,75 2 3,75 4-tert.butyl-a-methyl- hydrokanel-aldehyd 2,5 3 )

Ionon 12,5 3} 15'°

Coumarin 1,25 4 1,25

Diethylphthalat 2,8125 5 2,81

Ingredienser

Amylbenzoat 5,0

Bay leaves West Indian Oil 0,625

Caraway NF-olie 0,0625

Geraniol, ren 18,5

Lavandin-olie (22-24% ester) 2,5

Olibanum, opløselig harpiks 0,125 o-phenylanisol 3,75

Undecylenaldehyd 0,0625

Terpinol 22,0 100,000- * udelukket fra beregningerne, da værdien er under 0,5%.

31

DK 155335 B

Ved anvendelse af de ovenfor angivne regler bemærkes det, at: (I) Totalt antal komponenter til stede 6 (II) Antal forskellige klasser repræsenteret 5 (III) Repræsenterede klasser 1,2,3,4&5 (IV) Samlet mængde komponenter til stede 47,3%.

Eftersom den samlede mængde tilstedeværende komponenter er mindst 45 vægt% af parfumen, kan den være en deodorant-parfume.

Det skal præciseres, at hvis reglerne som i dette tilfælde kun lige er opfyldt, dvs. at den samlede mængde komponenter overstiger 45 vægt% men er mindre end 55 vægt% af parfumen, må spørgsmålet, om en parfume er en deodorant-parfume eller ikke, baseres på dens lugtreduktionsværdi. Denne bestemmelse af udført med sæbestykker:

Lugtreduktionsværdi

Standardsæbestykker, der indeholder 1,5 vægtprocent af den ovennævnte parfume fremstilles som forsøgssæbestykker. Kontrolsæ-bestykker, der ikke indeholder nogen parfume, fremstilles også.

Gennem- Differens

Karakterer givet af snits- (kontrol/-Forsøasresultater individuelle dommere karakter forsøg)

Produkt 123

Kontrolsæbestykke 2,50 2,52 2,49 2,51

Forsøgssæbestykke 2,15 2,43 2,01 2,20 0,31

Eftersom Lugtreduktionsværdien på 0,31 er mindre end minimumsværdien på 0,50 i henhold til opfindelsen, er G ivaudan-par fumen følgelig ikke en "deodorantparfume".

32

DK 1 h 5 Ζ» 3 5 B

Fortiden de sædvanlige stofblødgørere som beskrevet ovenfor og deodorant-parfumen kan stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen indeholde visse stofkonditioneringsmaterialer, der almindeligvis ikke virker som stofblødgørere og i det følgende vil blive betegnet som konditioneringshjælpestoffer, hvilket i det foreliggende tilfælde vil sige et hvilket som helst materiale, der ikke er en stofblødgører efter nærværende definition, men forbedrer eller ændrer de kemiske eller fysiske egenskaber for det tekstilstof, som behandles dermed.

Valget af konditioneringshjælpestof,. som eventuelt kan inkorporeres i produktet, vil almindeligvis afhænge af produktets , fysiske form, samt af tidspunktet for tilsætningen af produktet under vaskeprocessen, dvs. ved iblødsætning, vaskning, skylning eller tørring.

Eksempler på sådanne konditioneringshjælpestoffer er følgende: (1) Vandopløselige detergenter indbefattende et hvilket som helst af de sædvanlige anionogene, ikke-ionogene, ampholytisk og zwitter-ionogene detergenter, der er velkendte inden for vaskemiddelområdet .

Vandopløselige salte af de højere fedtsyrer, dvs. sæber, er anvendelige anionogene detergenter. Denne gruppe detergenter omfatter almindelige alkalimetalsæber såsom natrium-, kalium-, ammonium- og alkanolammoniumsaltene af højere fedtsyrer med mellem ca. 8 og ca. 24, fortrinsvis mellem 10 og ca. 20 carbonatomer. Sæber kan fremstilles ved direkte forsæbning af fedtstoffer og olier eller ved neutralisation af frie fedtsyrer. Særlig anvendelige er natrium- og kaliumsaltene af de blandinger af fedtsyrer, som fås fra kokosnødolie og talg, dvs. natrium- og kalium-talg- og -kokosnødsæber.

En anden gruppe anionogene detergenter omfatter vandopløselige salte, især alkalimetal-, ammonium- og alkanolammoniumsulfater og -sulfonater, som i deres molekylstruktur indeholder en alkyl-gruppe med ca. 8-22 carbonatomer og en sulfonsyre- eller svovlsyre-estergruppe, idet 11 alkyl" også omfatter alkyldelen i acylgruppen.

33

DK 155335 B

Eksempler på anvendelige syntetiske detergenter af denne gruppe er natrium- og kaliumalkylsulfaterne, især sådanne, som fås ved sul-fatering af de højere alkoholer (Cg-C^s), der dannes ved reduktion af glyceriderne af talg eller kokosnødolie, samt natrium- og kali-umalkylbenzensulfonater, hvori alkylgruppen indeholder fra, ca. 9 til ca. 15 carbonatomer i en lige eller forgrenet kæde.

Andre anvendelige anionogene detergenter omfatter natrium-alkylglycerylethersulfonaterne, især de ethere eller højere alkoholer, som fås fra talg og kokosnødolie, samt natriumkokosnødoliefedtsyre-monoglyceridsulfonater og -sulfater og natrium- eller kaliumsalte af alkylphenolethylenoxidethersulfater, der indeholder mellem ca. 1 og ca. 10 ethylenoxid-enheder pr. molekyle, og hvori alkylgrupperne indeholder mellem: ca. 8 og ca. 12 carbonatomer.

Andre anvendelige anionogene detergenter omfatter de vandopløselige salte af estere af α-sulfonerede fedtsyrer indeholdende fra ca. 6 til ca. 20 carbonatomer i estergruppen, vandopløselige salte af 2-acyloxy-alkan-l-sulfonsyrer indeholdende fra ca. 2 til ca. 9 carbonatomer i acylgruppen og fra ca. 9 til ca. 23 carbonatomer i alkangruppen, alkylethersulfater indeholdende fra ca. 10 til ca. 20 carbonatomer i alkylgruppen og fra ca. 1 til ca. 30 mol ethylenpxid, vandopløselige salte af olefinsulfonater med 12-24 carbonatomer og 3-alkyloxyalkansulfonater med 1-3 carbonatomer i alkylgruppen og 8-20 carbonatomer i alkan-delen.

Foretrukne vandopløselige anionogene organiske detergenter omfatter lineære alkylbenzensulfonater med ca. 11-14 carbonatomer i alkylgruppen, Cj^^o'^kylsulfater talgrækken, alkylglyce-rylsulfonater af kokosnødrækken og alkylethersulfater, hvori alkylgruppen indeholder ca. 14-18 carbonatomer og den gennemsnitlige ethoxyleringsgrad ligger mellem 1 og 6.

Særlig foretrukne anionogene detergenter til anvendelse i produkterne ifølge opfindelsen er natrium-lineært C^Q-C^2“alkyl“ -benzensulfonat, triethanolamin-C^Q-C^2_albyl-benzensulfonat, natrium-talgalkylsulfat og natriumkokosnødalkylglycerylethersulfonater, samt natriumsaltet af et sulfateret kondensationsprodukt af talgalkohol med ca. 3-10 mol ethylenoxid.

Det vil være klart, at de ovenfor omtalte anionogene detergenter kan anvendes hver for sig eller som blandinger.

rw 1 u c >; x c; o

Ls Pv i v. * o , i ._· O 34

Ikke-ionogene detergenter omfatter de vandopløselige ethoxy-later af aliphatiske C1C)-C20-alkoholer og Cg-C12_alkylphenoler.

Mange ikke-ionogene detergenter er særlig velegnede til anvendelse som skumreguleringsmidler sammen med detergenter af den ovenfor beskrevne type.

Halvpolære detergenter omfatter vandopløselige aminoxider indeholdende 1 alkylgruppe med ca. 10-28 carbonatomer og 2 grupper valgt blandt alkylgrupper og hydroxyalkylgrupper med ca. 1-3 carbonatomer, vandopløselige phosphinoxider indeholdende en alkylgruppe med ca. 10-28 carbonatomer og 2 grupper valgt blandt alkylgrupper og hydroxyalkylgrupper med ca. 1-3 carbonatomer og vandopløselige sulfoxider indeholdende 1 alkylgruppe med ca. 10-28 carbonatomer og en gruppe valgt blandt alkyl og hydroxyalkylgrupper med 1-3 carbonatomer .

Ampholytiske detergenter omfatter derivater af aliphatiske eller heterocycliske, sekundære og tertiære aminer, hvori den aliphatiske molekyldel kan være ligekædet eller forgrenet, og hvori én af de aliphatiske substituenter indeholder ca. 8-18 carbonatomer og mindst én aliphatisk substituent indeholder en anionogen vandopløse-liggørende gruppe.

Zwitter-ionogene detergenter omfatter derivater af aliphatiske kvaternære ammonium-, phosphonium- og sulfoniumforbindelser, hvori de aliphatiske molekyldele kan være ligekædede eller forgrenede, og én af de aliphatiske substituenter indeholder ca. 8-18 carbonatomer og en anden indeholder en anionogen vandopløseliggørende gruppe.

Når stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen skal anvendes som additiver ved iblødsætningen eller vaskningen sammen med andre sædvanlige vaskemidler, udgør detergent-komponenten almindeligvis fra ca. 0 til ca. 7 vægt% af produktet, fortrinsvis fra ca. 2 til ca. 6 vægt%, og når stofkonditioneringsprodukterne skal anvendes som det eneste vaskemiddel i vaskeprocessen, udgør detergent-komponenten almindeligvis fra ca, 5 til ca. 25, fortrinsvis fra ca. 10 til ca. 20 vægt% af produktet.

(2) Renseaktive builderstoffer indbefattende uorganiske og organiske vandopløselige buildersalte såvel som forskellige vanduop- løselige og såkaldte "podede"-builderstoffer.

DK 155335 B

35

Uorganiske builderstoffer f.eks. vandopløselige salte af phosphater, pyrophosphater, orthophosphater, polyphosphater, phos-phonater, carbonater, bicarbonater, borater og silicater. Specielle eksempler på uorganiske phosphat-builderstoffer er natrium- og kalium--tripolyphosphater, -phosphater og -hexametaphosphater. Polyphospho-naterne omfatter specielt f.eks. natrium- og kaliumsaltene af ethylendiphosphonsyre, natrium- og kaliumsaltene af ethan-l-hydroxy--1,1-diphosphinsyre og natrium- og kaliumsaltene af ethan-1,1,.2-tri-phosphonsyre. Natriumtripolyphosphat er et særligt foretrukket, vandopløseligt, uorganisk builderstof.

Ikke-phosphorholdige sekvestreringsmidler kan også vælges til anvendelse som builderstoffer, og specielle eksempler herpå er vandopløselige uorganiske carbonatomer, bicarbonater, borater og silicater. Alkalimetal-, f.eks. natrium- og kaliumcarbonater, -bicarbonater, -borater (borax) og -silicater er særlig anvendelige.

Der kan også i produkterne ifølge opfindelsen anvendes vandopløselige, ikke-phosphorholdige organiske builderstoffer som f.eks. alkalimetal-, ammonium- og substituerede ammoniumpolyacetater, -carboxylater, -polycarboxylater, -succinater og -polyhydroxysulfo-nater. Særlige eksempler på polyacetat- og polycarboxylat-builder-saltene er natrium-, kalium-, lithium-, ammonium- og substituerede ammoniumsalte af ethylendiamintetraeddikesyre, nitrilotrieddike-syre, oxydiravsyre, mellitsyre, benzenpolycarboxylsyrer og citronsyre.

Stærkt foretrukne ikke-phosphorholdige builderstoffer {både organiske og uorganiske), er natriumcarbonat, natriumbicarbonat, natrium-silicat, natriumcitrat, natriumoxydisuccinat, natriummellitat, natriumnitrilotriacetat og natriumethylendiamintetraacetat, samt blandinger deraf.

En anden type builderstoffer omfatter et vandopløseligt materiale, der er i stand til at danne et vanduopløseligt reaktionsprodukt med magnesium- eller calciumioner sammen med et krystallisationspodemiddel, der er i stand ti at give vækstsæder for reaktionsprodukter .

Særlige eksempler på materialer, der er i stand til at danne det vanduopløselige reaktionsprodukt, er de vandopløselige salte af carbonater, bicarbonater, sequicarbonater, silicater, aluminater 36

DK 155335 B

og oxalater, hvoraf alkalimetal- og især natriumsaltene er at foretrække på grund af deres lette anvendelighed og prisbillighed.

En yderligere type af anvendelige builderstoffer omfatter forskellige i hovedsagen vanduopløselige materialer, der er i stand til at nedsætte hårdheden af vaskevæskerne, f.eks. ved ionbytter-processer.

De komplekse aluminosilicater, dvs. materialer af zeolit-typen, er således anvendelige hjælpestoffer ved iblødsætningen eller +*f vaskningen, idet de blødgør vandet, dvs. fjerner Ca -hårdhed, og både de naturligt forekommende og de syntetiske "zeoliter'', især zeolit A og hydratiseret zeolit A-materialer er anvendelige som sådanne builderstof/blødgørere.

Når stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen anvendes som additiver ved i iblødsætningen eller vaskningen sammen med andre sædvanlige vaskemiddelprodukter, udgør builder-komponenten almindeligvis fra ca. 30 til ca. 90 og fortrinsvis fra ca. 50 til ca. 75 vægt% af produktet, og når produkterne ifølge opfindelsen skal anvendes som eneste detergentprodukt i vaskeprocessen, udgør builder-komponenten sædvanligvis fra ca. 25 til ca. 75, fortrinsvis fra ca. 30 til ca. 50 vægt% af produktet.

(3) Optiske klaringsmidler, dvs. fluorescerende klaringsmidler såsom substituerede disulfonerede diaminostilben- og tria-zolforbindelser.

(4) . Etheriske olier og duftstoffer, som ikke er deodorant--parfurner.

(5) Antistatiske midler, som i mange tilfælde er forbindelser af samme generelle struktur som beskrevet ovenfor i forbindelse med stofblødgørende forbindelser.

Eksempler på specielle antistatiske midler er ethoxylerede forbindelser såsom ethoxylerede aminer, ethoxylerede kvaternære ammoniumforbindelser, ethoxylerede aliphatiske alkoholer eller alky lphenoler, ethoxylerede carbonhydrater såsom sorbitolethoxylater, ethoxylerede aliphatiske mono- eller dicarboxylsyrer, amider eller estere deraf eller polyethylenglycoler. De antistatiske egenskaber 37

Dk" Ί C Γ 7 7 R

L/i \ i ,J vi O J O

hos de foretrukne kvaternære ammoniumforbindelser såvel som for andre stofblødgørende midler kan forøges især ved, at disse materialer kombineres, med ethoxylerede amider såsom talg-ethanolamider eller med ethoxylerede aliphatiske alkoholer.

(61 Germicider såsom de halogenerede salicylhalogenider, f.eks. trichlorcarbanilid, tribromsalicylanilid, trichlorhydroxydiphenyl-ether, hexachlorophen, neomycinsulfat og kvaternære benzalkonium-forbindelser.

(7) Viskositetsforøgende midler såsom carboxymethylcellu-lose, hydroxyethylcellulose, stivelse og polyvinylacetat, hvoraf det sidste også er effektivt til at lette strygningen af stoffet og kan anvendes til dette formål.

(8) Snavsfrigørende midler såsom polyacrylsyre, polymethacryl-syre, polyvinylalkohol, poly(acrylsyre-ethylacrylat), alkylcelluloser, alkylhydroxyalkylcelluloser, hydroxyalkylcelluloser, carbonfluorider og copolymere af ethylenglycol med terephthalsyre, der er anvendelige til behandling af polyesterstoffer til dette formål.

.(9) Hjælpestoffer for strygningen, f.eks. siliconer såsom dimethyls ilicon.

(10) Blegemidler som dem, der er almindeligt anvendt i iblød-sætnings-, vaskeadditiv- og detergentprodukter.

Sådanne blegemidler kan f.eks. være de forskellige organiske peroxysyrer såsom peradipinsyre, perphthalsyre, diperphthalsyre og disperazelainsyre, men også uorganiske blegemidler, dvs. persalte omfattende sådanne materialer som natriumperborat, natriumperborat--tetrahydrat og urinstofperoxid kan anvendes i produkterne. Blegemidler kan anvendes i en mængde på fra ca. 1 til ca. 45 vægt% af produktet. Et særligt foretrukket blegemiddel er natriumperborattetra-hydrat i en effektiv koncentration på mellem ca. 10 og ca. 30 vægt% af det samlede produkt. 1

Vaskeaktive enzymer, der er velkendte på grund af deres evne til at nedbryde og bidrage til fjernelsen af forskellige slags snavs og pletter.

DK 155335B

38

Disse enzymer anvendes sædvanligvis i koncentrationer fra ca. 0,1 til ca. 1,0 vægt% af produkterne, og typiske enzymer er de forskellige proteaser, lipaser, amylaser og blandinger deraf, der er beregnet til at fjerne forskellige typer snavs og pletter fra tekstilstoffer.

Foruden de ovenfor beskrevne hjælpestoffer kan produkterne ifølge opfindelsen om ønsket indeholde mange forskellige andre sædvanlige detergent-hjælpestoffer. Repræsentative materialer af denne type er f.eks. de forskellige sammenbagningsmodvirkende midler, fyldstoffer, elasticitetsforbedrende midler, flammesikrende midler, plisseringsmidler, anti-pletningsmidler, vandfrastødende midler, krølningsmodvirkende midler, syrefrastødende midler, antikrympnings-midler, varminprægnerende midler og farvende materialer. Disse hjælpestoffer anvendes almindeligvis som underordnede komponenter (f.eks. 0,1-5 vægt%)„ i produkterne af den her omhandlede type.

Alle konditioneringshjælpestofferne må imidlertid udvælges med omhu til sikring af deres forenelighed med stofblødgøreren og deodorant-parfumen. Således må det anvendte hjælpestof først og fremmest ikke reagere kemisk med stofblødgøreren.

Det valgte hjælpestof må heller ikke indeholde nogen stoffer, som vil kunne samvirke fysisk med stofblødgøreren eller deodorant--parfumen på en måde, der vil forstyrre henholdsvis deres blødgørende og desodoriserende egenskaber.

Foruden at de skal være kemisk indifferente, er det essentielt, at forbindelserne i de anvendte hjælpestoffer har forholdsvis høje kogepunkter, idet komponenter med kogepunkter under specielle værdier almindeligvis er for flygtige til at kunne anvendes. Følgelig skal komponenterne i de anvendte hjælpestoffer have kogepunkter på over ca. 100°C, fortrinsvis på ca. 200°C. Det skal dog bemærkes, at i det foreliggende tilfælde betragtes de komponenterne for hjælpestofferne, som ikke har nogen rapporteret kogepunkt, dvs. sådanne, som sønderdeles før kogning, men er kemisk stabile ved 100°C (eller 200°C)., som havende kogepunkter på over 100°C (eller 200°C) .

Den samlede mængde af konditioneringshjælpestoffer, som kan inkorporeres i stofkonditioneringsproduktet ifølge opfindelsen vil

DK 155335B

39 normalt udgøre resten af produktet ud over deodorant-parfumen og selve stofkonditioneringsmidlet, hvilket vil sige, at hjælpestofferne kan udgøre fra 0 til 98,99 vægt% af produktet.

Fremstillin2_22_anvendelse_af_faste_stofkonditigneringsprodukter

Stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen kan have form af et fast stof, f.eks. som findelte eller granulære stoffer eller prills, der er beregnet til at sætte til under iblødsætningen, vaskningen, skylningen eller tørringen i en vaskeproces.

De faste produkter kan fremstilles ved simpel sammenblanding af sædvanlige vaskemiddelgranulater indeholdende aktive detergenter og/eller builderstoffer med de ovenfor beskrevne stofblødgørings-midler og deodorant-parfumen. Det første trin i fremstillingen kan udføres ved, at man simpelt hen sætter de ovenfor beskrevne faste produkter til den varme (mindre end 45°C) iblødsætnings- eller vaskevæske under vaskningen. Sådanne produkter kan opløses eller dis-pergeres i en mængde på mellem ca. 0,05 og ca.l, fortrinsvis mellem ca. 0,07 og ca. 0,2 vægt% af iblødsætnings-, vaske- eller skyllevæ-sken, eller de kan sættes til det fugtige vasketøj i en tumbletørrer i en mængde på mellem 0,02 og ca. 10, fortrinsvis mellem ca. 1 og ca. 2 g for hver 2 kg vasketøj, på tørvægtsbasis.

Fremstilling og anvendelse af flydende stofkonditioneringsprodukter

Stofkonditioneringsmidlerne ifølge opfindelsen kan også have form af væsker, f.eks. strømbare fortykkede væsker, eventuelt indeholdende opløste eller dispergerede faste stoffer og beregnet til at tilsætte ved iblødsætningen, vaskningen eller skylningen i en vaskeproces, men det flydende produkt kan også have en form, der er egnet til udsprøjtning på fugtigt vasketøj før tørringen.

Flydende stofkonditioneringsmidler kan fremstilles ved simpel sammenblanding af bestanddelene i en hvilken som helst rækkefølge. Nogen omrøring er almindeligvis nødvendig til sikring af rigtig dispergering af de uopløselige bestanddele, suspendering af faste stoffer og opløsning af de opløselige stoffer.

Sådanne flydende stofkonditioneringsprodukter kan anvendes til udførelse af det første trin af stofkonditioneringsmetoden, idet 40 rys λ c c V :- r p U r\ i o .j v.) j o de flydende produkter kan sættes til iblødsætnings-, vaske- eller skyllevandet i en mængde på 0,01-0,5, fortrinsvis 0,02-0,3 vægt% af vandet.

Fremstillin2_og_anyendelse_af_imgrægnerede_stofkonditioneringsgenstande

Stofkonditioneringsprodukterne ifølge opfindelsen kan som angivet ovenfor anvendes på den måde, at man blot sætter en afmålt mængde af produktet til iblødsætnings-, vaske- eller skyllevandet eller til tørreren, men i en foretrukken udførelsesform har stof-konditioneringsproduktet ifølge opfindelsen form af en færdigfremstillet artikel omfattende en udtømningsforanstaltning, som effektivt vil frigøre blødgøringsproduktet i en tumbletørrer. Sådanne udtømningsforanstaltninger kan være beregnet til en enkelt anvendelse eller til flere anvendelser, og de kan også anvendes ved, at man sætter dem til iblødsætnings-, vaske- eller skyllevandet.

En form for en sådan artikel omfatter et svampemateriale, der, således at det kan frigøres, indeholder tilstrækkeligt af kon-ditioneringsproduktet til effektivt at gøre tekstilstof blødt og desodoriserende i flere tørringer. Denne artikel til flere anvendelser kan fremstilles ved, at der i en hul svamp kommes ca. 20 g af produktet. Under anvendelse vil produktet smelte og sive ud gennem svampens porer og derved blødgøre vasketøjet. En sådan fyldt svamp kan anvendes til behandling af flere portioner tekstilstof i sædvanlige tørreapparater og har den fordel, at den kan forblive i tørreapparatet efter anvendelse og ikke risikere at blive forlagt eller mistet.

En anden artikel af denne art omfatter en stof- eller papirpose, der, således at det kan frigøres, indeholder produktet og er lukket med en hærdet prop af blandingen. Påvirkningen og varmen i tørreapparatet åbner posen og frigør produktet, så det kan udøve sin blødgørende og desodoriserende virkning.

En tredje form for en sådan artikel omfatter en aerosolbeholder indeholdende produktet ifølge opfindelsen under tryk, og produktet kan da udtømmes som en aerosol i tørretromlen.

En særlig foretrukken artikel omfatter produkterne indeholdende blødgøreren og deodorant-parfumen frigørligt bundet til en 41

DK 1553 35 B

bærefolie af papir eller vævet eller ikke-vævet stof. Når en sådan genstand anbringes i et automatisk tørreapparat, vil varmen og tørrerens bevægelse fjerne produktet fra bæreren og afsætte det på tekstilstofferne.

Folie-udformningen frembyder flere fordele. Således kan f.eks. effektive mængder af produkterne til anvendelse i sædvanlige tørrere let afsættes på og i folieunderlaget ved en simpel neddyp-nings- eller fugteproces, og brugeren behøver derved ikke at afmåle den til opnåelse af blødhed af stoffet nødvendige mængde af produktet. Yderligere giver den flade form af en sådan folie et stort overfladeareal, som resulterer i en effektiv frigørelse af folødgø-ringsstofferne og overføring på tekstilstofferne ved tørrerens bevægelse.

Det vanduopløselige papir eller de vævede eller ikke-vævede underlag, der anvendes i en sådan artikel, kan have en tæt eller en åben eller porøs struktur, hvilket sidste er at foretrække. Eksempler på materialer, der kan anvendes som underlag, omfatter papir, vævet stof og ikke-vævet stof.

Det er kendt, at de fleste materialer er i stand til at absorbere et flydende stof i nogen grad, men med den her anvendte betegnelse "absorptionsdygtig" menes et ikke-vævet tekstilmateriale med en absorptionskapacitet (dvs. en parameter, som angiver et underlags evne til at optage og fastholde en væske) på 4-12, fortrinsvis 5-7 gange dets egen vægt over for vand.

Hvis underlaget eller bæreren er et opskummet plastmateriale, skal absorptionskapaciteten fortrinsvis ligge i området 15-22, men nogle specielle skumstoffer, f.eks. netformede skum, kan have en absorptionskapacitet på 4-12.

Bestemmelsen af absorptionskapacitetsværdierne udføres under anvendelse af den metode, der er beskrevet i U.S. Federal Specifications (DU-T-595b), modificeret som følger: 1. Der anvendes ledningsvand i stedet for destilleret vand.

2. Prøven neddyppes i 30 sekunder i stedet for 3 minutter.

3. Afdrypningstiden er 15 sekunder i stedet for 1 minut.

4. Prøven vejes straks på en torsionsvægt med en vægtskål med opad-vendte kanter.

Bestemt ved denne prøve har et enkeltlaget, tæt bleget papir (f.eks. kraftpapir eller bundet papir med en basisvægt på 2 42

DK 11> 5 job B

ca. 14,5 kg pr. 279 m ) en absorptionskapacitet på 3,5-4, medens i handelen værende enkeltlaget og to-laget aftørringspapir til husholdsningsbrug har værdier på henholdsvis 5-6 og 7- ca. 9,5.

Egnede materialer til anvendelse som underlag er bl.a. svampe, papir og vævet og ikke-vævet stof, alle med de ovenfor angivne nødvendige absorptionsværdier. De foretrukne bærere for blødgøringsprodukterne er celluloseprodukter, især flerlaget papir og ikke-vævet stof. Et foretrukket papirunderlag omfatter en sammentrykkelig, lamineret, kalandreret, flerlaget absorptionsdygtig papirstruktur, og fortrinsvis har denne 2 eller 3 lag 2 og en samlet basisvægt på 20-140 g/m og absorptionskapacitetsværdier i området 7-10. Hvert lag i denne foretrukne papirstruktur har en basisvægt på ca. 10-50 g/m r og papirstrukturen kan bestå af lag med samme eller forskellige basisvægte. Hvert lag er fortrinsvis fremstillet af et crepet eller på anden måde strækkeligt papir med en crepeprocent på ca. 15-40 og en trækstyrke i maskinretningen 2 (MD) og i tværretningen (CD) på ca. 15-250 g/cm af papirbredden.

De to yderste lag af en trelaget papirstruktur og hvert lag i en tolaget struktur er præget med identiske gentagne mønstre bestående af ca. 2-30 særskilte fremspring pr. cm , hævet til en højde på ca.

2,5-10 mm over overfladen af det uprægede papir. På denne måde er mellem ca. 10 og ca. 60% af papiroverfladen ophævet. De fjerneste ender (dvs. enderne bort fra den ikke-prægede papiroverflade) af fremspringene på hvert lag passer sammen og er adhæsivt forbundet, hvorved der tilvejebringes en foretrukken papirkonstruktion, som 2 udviser et kompressionsmodul på mellem ca. 30 og ca. 120 cm-g/cm og Handle-0-Meter(Η0Μ)-MD- og CD-værdier på mellem ca. 10 og ca. 130.

De foretrukne bærere af ikke-vævet stof kan generelt defineres som adhæsivt sammenbundne fiber- eller filamentprodukter med en baneformet eller kartet fiberstruktur (når fiberstyrken er egnet til at tillade en kartning) eller omfattende fibermåtter, hvori fibrene eller filamenterne er tilfældigt fordelt eller ligger i tilfældig orden (dvs. en fiberorden i en kartebane, hvor der ofte findes en delvis orientering af fibrene, såvel som en fuldstændig tilfældig fordelt orientering) eller ligger praktisk taget på linie. Fibrene eller filamenterne kan være naturlige, f.eks. uld, silke, jute, 43

DK 15535o B

hamp, bomuld, hør, sisal eller ramie, eller syntetiske, f.eks. rayon, celluloseester, polyvinylderivater, polyolefiner, polyamider eller polyestere.

De foretrukne absorptionsegenskaber er særlig lette at opnå med ikke-vævede stoffer og tilvejebringes blot ved at opbygge stoffet i den ønskede tykkelse, dvs. ved anbringelse af flere kartede baner eller måtter oven på hinanden til en tykkelse, der er tilstrækkelig til opnåelse af de ønskede absorptionsegenskaber, eller ved at fibrene får lov at afsætte sig på en sigte i tilstrækkelig tykkelse.

Der kan anvendes en hvilken som helst diameter eller denier for fiberen (almindeligvis op til ca. 10 denier)., idet det er det frie rum mellem fibrene, som direkte forbinder stoffets tykkelse med dets absorptionskapacitet og desuden gør det ikke-vævede stof særlig velegnet til imprægnering med et produkt ifølge opfindelsen ved interséktional eller kapillær virkning. Der kan derfor anvendes en hvilken som helst tykkelse, som er nødvendig for opnåelse af den krævede absorptionskapacitet.

Når underlaget for konditioneringsproduktet er et ikke-vævet stof fremstillet af fibre, der er afsat tilfældigt eller i tilfældig orden på en sigte, vil de opnåede genstande udvise udmærket styrke i alle retninger og er ikke tilbøjelige til at blive revet i stykker eller gå fra hinanden ved anvendelse i automatiske tørremaskiner.

Fortrinsvis er det ikke-vævede stof vand- eller luft-lagt og fremstillet ud fra cellulosefibre, især af regenereret cellulose eller rayon. Sådanne ikke-vævede stoffer kan smøres med et hvilket som helst tekstilsmøremiddel. Fortrinsvis er fibrene 5-50 mm lange og har en denier på 1,5-5. Endvidere er fibrene fortrinsvis i det mindste delvis orienteret tilfældigt, især i hovedsagen tilfældigt, og adhæsivt sammenbundet med en hydrofob eller i hovedsagen hydrofob binde-harpiks, især med en ikke-ionogen, selv-tværbindende acrylsyre-polymer eller flere af sådanne. Fortrinsvis omfatter stoffet ca.

70 vægt% fibre og ca. 30 vægt% af det af harpikspolymer bestående bindemiddel og har en basisvægt på mellem ca. 18 og ca. 45 g/m .

De følgende eksempler skal tjene til nærmere illustrering af opfindelsen.

44

Pii/ 'i l C 7, ΰ Q

U f\ ; -> o -j -,J >_J

Eksemgel^l

Dette eksempel illustrerer behandlingen af skjorter med et flydende stofkonditioneringsprodukt ifølge opfindelsen, som tilsættes under skylningen i en vaskeproces.

Der anvendtes 40 polyester/bomuld-skjorter, som vaskedes og tørredes på snor og derefter vaskedes igen efter den ovenfor beskrevne standard-metode for behandling med flydende stofkonditionerings-produkter under skylningen. Af disse skjorter behandledes tyve som forsøgsskjorter, medens de resterende tyve var kontrolskjorter.

Sammensætningen af det anvendte stofkonditioneringsprodukt var følgende: Vægt% "Arquad ® 2HT" (di-(hærdet talgldi- 6 methylammoniumchlorid) deodorant-parfume (sammensætning A4) 0,2 formaldehyd 0,015 natriumchlorid 0,04 farvestof 0,005 afioniseret vand til 100

Sammensætningen af deodorant-parfumen var følgende: 45

DK 155335 B

2 eodorant-garfume_A4 Vægtdele "Bergamot AB 430" 8,00 p-tert.butylcyclohexylacetat 4,30 citronella-olie 6,00 diethylphthalat 8,25 ethylvanillin O»20 iso-eugenol 5,00 "Green Herbal AB 502" 15,00 2- n-heptylcyclopentanon O,50 indol 1,50 i s onony1formiat 5 f oo "LRG 201" 1,25 a-iso-methylionon 5,00 3- naphtholmethylether 7,50 nonandiol-l:3-diacetat 4,00 patchouli-olie 7,00 phenylethylphenylacetat 5,00 "Rosenta AB 380" 6,00 "Sandalone" 4,00 tetrahydromuguol 6,00 γ-undecalacton 0,50 100,00

De med deodorant-parfume behandlede skjorter og kontrolskjorterne blev bedømt efter den ovenfor beskrevne standardprøvemetode .

Resultaterne af den modificerede Whitehouse og Carter-prøve var følgende;

Kontrolprodukt Forsøgsprodukt

Gennemsnitsværdi 2,62 1,54

Nedsættelsen af lugtintensiteten for forsøgsforbindelsen var forskellen mellem de to gennemsnitsværdier, som var 1,08, hvilket ligger godt over de 0,50, som angiver den nedre grænse for nedsættelsen af lugtintensiteten (lugtnedsættelsesværdien) for produkter ifølge opfindelsen.

46 DK 155335 B

Eksemgel_2

Dette eksempel illustrerer behandlingen af skjorter med et flydende stofkonditioneringsprodukt, som tilsættes under skylningen i en vaskeproces.

Fyrre polyester/bomulds-skjorter blev vasket og tørret på snor og derefter vasket igen efter den tidligere beskrevne standardmetode for behandling med flydende konditioneringsprodukt under skylningen i en vaskeproces. Halvdelen af skjorterne blev behandlet som forsøgsskjorter/ medens de resterende holdtes som kontrolskjorter.

Sammensætningen af stofkonditioneringsproduktet var følgende: Vægt% "Arquad ® 2HT" 3 "Ammonyx 4080" (dialkyl (C^g-C^g)- 3 imidazolinmethosulfatl deodorant-parfume (sammensætning B6) 0,2 .formaldehyd 0,0075 natriumchlorid 0,02 farvestof 0,0025 afioniseret vand til 100

Sammensætningen af den anvendte deodorant-parfume var følgende:

47 DK 155335 B

Vægtdele benzylpropionat 4,0 bergamot-olie 15,0 o-tert.butylcyclohexylacetat 2,0 p-tert.butyl-a-methylhydrokanelaldehyd 15,0 kløverblad-olie 10,0 diethylphthalat 9,25 dimethylbenzylcarbinylacetat 5,0 inonylacetat 10,0 isobutylbenzoat 5,0 "LRG-201" 1,25 3a-methyl-dodecahydro-6,6,9a-trimethyl- 0,5 naphtho-2 (2, 1-b} f uran neroli-olie 3,0 petitgrain-olie 10,0 phenylethylalkohol 10,0 100,00

Forsøgs- og kontrolskjorterne blev derefter bedømt ved den tidligere beskrevne standardprøvemetode.

Resultaterne af den modificerede Whitehouse og Carter-prøve var følgende:

Kontrolprodukt Forsøgsprodukt

Gennemsnitsværdi 2,42 1,36

Formindskelsen af lugtintensiteten, bevirket af forsøgsproduktet, var forskellen mellem disse to gennemsnitsværdier, dvs.

1,06, hvilket ligger godt over de 0,50, som angiver den nederste grænse for formindskelsen af lugtintensiteten (lugtnedsættelsesværdi}. for produkter ifølge opfindelsen.

Eksempel_3

Dette eksempel illustrerer behandlingen af skjorter med en bærer, der er imprægneret med stofkonditioneringsproduktet, og som sættes til det fugtige vasketøj umiddelbart før tumbler-tørringen.

Fyrre polyester/bomulds-skjorter blev vasket og tørret på snor, hvorefter de vaskedes igen og tumble-tørredes på den tidligere

48 DK 155335 B

beskrevne måde til behandling med et med stofkonditioneringsmiddel imprægneret underlag under tumbletørringen i en vaskeproces. Halvdelen af skjorterne blev behandlet som prøveskjorter, medens de resterende holdtes som kontrolskjorter.

Sammensætningen af det stofkonditionerede produkt, der anvendtes til imprægnering af standard-bærerstoffet (af den ovenfor i forbindelse med standard- og prøvemetoderne beskrevne type) var følgende: Vægt% di-(hærdet talg)dimethylammonium- 75 chlorid kondensationsprodukt af lineær sek. 25 (C,, -C,,.) -alkohol med 12 mol etnylenoxid

Sammensætningen af den anvendte deodorant-parfume var som angivet i eksempel 2 (B6).

Forsøgsskjorterne og kontrolskjorterne bedømtes efter den tidligere beskrevne standardprøvemetode. Resultaterne af den modificerede Whitehouse og Carter-prøve var følgende:

Kontrolprodukt Forsøgsprodukt

Gennemsnitsværdi 2,48 1,74

Formindskelsen i lugtintensiteten, bevirket af forsøgsforbindelsen, var forskellen mellem disse to gennemsnitsværdier, dvs. 0,74, hvilket ligger godt over de 0,50, som angiver den nederste grænse for formindskelsen af lugtintensiteten (lugtnedsættelsesværdien) for produkter ifølge opfindelsen.

Eksempel_4-7

Lignende resultater som de i eksemplerne 1-3 kan opnås ved anvendelse af en hvilken som helst af de følgende deodorant-parfume-sammensætninger: 49

DK 155335 B

Q§2d2E§2£lE§tfume_Cl Vægtdele "Amber® AB 358" 3,0 iso-amylsalicylat 5,0 benzylsalicylat 4,0 "Bergamot AB 430" 15,0 o-tert.butylcyclohexylacetat 0,5 "Cedar ® atlas oil" 5,0 citronellol 7,0 citronella-olie 16,1 citronellyloxyacetaldehyd 0,5 "Germanium base 76" 4,0 1,3,4,6,7,8-hexahydro-4,6,6,7,8,8-hexa- 10,0 methylcyclopenta-Y-2-benzopyran hexylaldon 0,7 "Jasmin® AB 284" 12,0 "LRG 201" 5,0 nonanolid-1:4 0,2 "Opoponax resinoid" 1,7 orangeolie, sød 8,0 10-undecen-l^al 0,30 vetyvert-olie 2,0 100,00 50

DK 155335 B

Deodorant-parfume_D2 Væqtdele

6-acetyl-l,1,3,4,4,6-hexamethyl-tetrahydro- 3,OO

naphthalat "Bergamot base 37" 20,00 "Carvacrol" 3,50 citronellylacetat 5,00 dipropylenglycol 4,75 geranylnitril 1,50 indol 1,00 "Lemongrass oil" 3,00 "Lime® AB 402" 10,00 lavandin-olie 4,00 1-menthol 8,00 • 3a-methyl-dodecahydro-6,6,9a-trimethyl- 0,25 naphtho-2(2,1-b)-furan 3-methylnaphthylketon 5,00 β-naphtholmethylether 9,00 "Neroli base ® 78" 6,00 "Pomeransol AB 314" 6,00 .petitgrain-olie (terpen-løs). 4,00 orangeolie, sød 5,00 timianolie, rød 1,00 100,00

51 DK 155335 B

Vægtdele

p-tert.amylcyclohexanon 5,OO

"Benxoin Siam resinoid" 5,00 "Bergamot AB 430" 15,00 cumarin 4,00 diethylphthalat 4,35 geranium-olie 5,00 "Hercolyn ^ D" 12,25 1,3,4,6,7,8-hexahydro-4,6,6,7,8,8-hexamethyl- 3,00 cyclopenta-γ-2-benzopyran lavandin-olie 10,00 a-iso-methyl-ionon 12,00 "mousse de chene yugo" 1,25 "Must ambrette" 3,00 pimento-bladolie 10,00 "Rosenta AB 380" 10,00 "Rose-D-oxid" 0,15 100,00 D§2d2rant-parfume_F5 Vægtdele 6-acetyl-l,1,3,4,4,6-hexamethyltetrahydro- 2,5 naphthalat p-tert.amylcyclohexanon 0,06 benzylsalicylat 15,0 "Bergamot AB 430" 15,0 kanelalkohol 5,0 diethylphthalat 8,04 dimethylbenzylcarbinylacetat 2,5 dimyrcetol 16,0 dipropylenglycol 14,25 geraniol 5,0 isobutylphenylacetat 5,0 3a-methyl-dodecahydro-6,6,9a-trimethylnaphtho- 0,75 -2(2,1-b)furan methylsalicylat 0,5 "mousse de chene-yougo" 6,0 nonanolid-1:4 0,2 pelargen 4,o trichlormethylphenylcarbinylacetat o,2

DK 155335 B

52

Appendix

Til nærmere oplysning angående de i eksemplerne anvendte parfume-bestanddele kan anføres følgende, idet alle materialer er klassificeret efter navn og nr. fra Proprietary Perfumes Limited. Dimyrcetol - Dimyrcetol (IFF)

Hercolyn ^D - tetrahydroabietat + dihydroabietat (HP) LRG 201 - egemos-specialitet (RB)

Pelargene - Pelargene (PPL)

Rose-D-0xid - Rose-oxid, syntetisk (PPL)

Sandalone - Sandalone (PPL)

Parfume-firmaer HP - Hercules Powder Co.

IFF - International Flavour & Fragrances Inc.

RB - Roure Bertrand PPL - Proprietary Perfumes Limited.

Claims (1)

1. DK 155335 B Patentkrav . Desodariserende tekstilkonditioneringspræparat indeholdende et tekstilblødgøringsmiddel, en parfume og eventuelt tekstilkonditioner ingshj salpes to f fer, kendetegnet ved, at præparatet består af (i) 1-99,99 vægt% tekstilblødgøringsmiddel, (ii) 0,01-10 vægt% af en deodorantparfurne, der består af en parfumeblanding, hvis komponenter tilfredsstiller "morpholin-prøven" (som defineret i beskrivelsen), hvilke komponenter er klassificeret i seks klasser bestående af følgende: klasse 1: parfumekomponenter af phenolisk struktur, klasse 2: essensolier, ekstrakter, harpikser og syntetiske olier, klasse “3: parfumekomponenter baseret på aldehyder og ketoner, klasse 4: parfumekomponenter baseret på polycycliske forbindelser, klasse 5: parfumekoraponenter baseret på estere, klasse 6: parfumekomponenter baseret på alkohol, hvor komponenter, som kan klassificeres i mere end én klasse, er ’klassificeret i den lavest nummererede klasse: idet de nævnte komponenter er udvalgt således, at følgende betingelser er opfyldt: (a) deadorantparfumen indeholder mindst fem komponenter, hvoraf mindst én er valgt i hver af klasserne 1, 2 og 4, (b) deadorantparfumen omfatter komponenter fra mindst fire af cde seks klasser, og (c) hver komponent i deodorantparfumen udgør mere end 0,5 vægtt % af det totale par fume indhold, (iii) op til 58,99 vægt% tekstilkonditioneringshjælpestoffer, og at præparatet som helhed har en lugtreduktionsværdi på 0,50 til 3,5 således som bestemt ved den modificerede Whitehouse og Carter-prøve (som defineret i beskrivelsen).