DK153846B

DK153846B - Bituminoest eller asfaltholdigt blandingsgods til fremstilling af en vejbelaegning, der haemmer isdannelse og optoer sne.

Info

Publication number: DK153846B
Application number: DK314474AA
Authority: DK
Inventors: Robert Dubois
Original assignee: Verglimit Holding Sa
Priority date: 1973-06-13
Filing date: 1974-06-12
Publication date: 1988-09-12
Also published as: DE2426200B2; FI57155B; NL7407932A; AT348916B; SE7407742L; IT1014716B; CS182814B2; NO742128L; DE2426200C3; NO140831B; HU169601B; JPS604220B2; RO80848A; FR2241659B1; DE2426200A1; GB1471466A; FI57155C; FI174574A; DK153846C; NL164919B

Description

i

DK 153846B

o

Den foreliggende opfindelse angår et bituminøst eller asfaltholdigt blandingsgods til fremstilling af en vejbelægning, der hæmmer isdannelse og optør sne, og som indeholder tilsætninger af optøende materiale 5 i form af partikler forsynet med en ydre vandtæt om- hylning og omfattende halogenider, der reagerer med vand.

Det er kendt, at isslag, alt efter den relative luftfugtighed, opstår ved temperaturer mellem +2°C og -8°C. De kraftigste snefald forekommer ligeledes i dette io temperaturområde. Under -8°C er luftfugtigheden for ringe til nedslag på vejoverfladen, og snefaldene er sparsommere.

Til bekæmpelse af dannelse af isslag og snelag er det kendt at anvende opvarmede vejbaner, især på 15 broer, hvor opvarmningen sker ved hjælp af elektriske modstande indlejret i vejbanen eller ved hjælp af rør gennemstrømmet med varmt vand. Sådanne anlæg er naturligvis temmelig kostbare og forbruger energi, der må tilføres udefra.

20 Det er ligeledes almindeligt at strø salt på vej overfladen, f.eks. calcium- eller natriumchlorid, som er stærkt hygroskopisk og nedsætter vands frysepunkt.

Virkningen af saltstrøningen er dog i almindelighed kun af kort varighed, fordi køretøjerne under kørslen 25 driver saltet ud i vejkanten, og det saltholdige vand løber bort fra vejen.

Fra beskrivelsen til britisk patent nr. 433.957 kendes en vejbelægning af den ovenfor indledningsvis anførte art, hvori de indlejrede, af vandfrit magnesium-30 chlorid bestående, hygroskopiske salte som følge af deres omhylning kun skal gøres aktive i den udstrækning, hvori vejoverfladen nedslides ved gnidningspåvirkning fra den trafik, som passerer hen over den. Herved er det planlagt at indlejre saltet i et bindemiddel, 35 der forhindrer omgående adgang for vand til saltet; men alligevel skal en vis mængde fugtighed i tidens løb 2

DK 153846B

O

trænge gennem bindemidlet, således at der inde i vejbelægningen dannes en højkoneentreret saltopløsning, som derpå udpresses ved indre og ydre tryk på vejoverfladen. Det må dog betvivles, hvorvidt 5 og i hvilket omfang denne forudsætning kommer til at gælde.

Som muligt bindemiddel nævnes i britisk patentskrift nr. 433.957 ganske vist helt alment faste eller plastiske stoffer såsom voks og paraffin, med de ifølge 10 udførelseseksemplerne angivne bindemidler som omhylning for saltpartiklerne består dog udelukkende af den bituminøse masse, der forefindes i blandingsgodset, dér danner selve vejbelægningen, idet der samtidig henvises ' udtrykkelig til, at voks eller paraffin på 15 grund af deres fuldstændige vanduopløselighed og fuldstændige uigennemtrængelighed for fugt er mindre anbefalelsesværdige. Den beskrevne fremstillingsmetode for en sådan vejbelægning indbefatter på den ene side påstrø-ning af magnesiumchlorid på den allerede i forvejen tjærede 20 vejoverflade, efterfulgt af påførelse af et lag tjære og tilslut af grus, som nedtromles i dette tjærelag, og på den anden side forberedelsen af et blandingsgods, som derpå udlægges, idet dette blandingsgods enten kan bestå af en salt-grus-blanding, der nedtromles i den tjærede 25 * vejoverflade, af en blanding af salt, bituminøs masse og grus eller på den anden side af en blanding af bituminøs materiale og salt. Fælles for alle udførelseseksemplerne, som er beskrevet i britisk patentskrift nr. 433.957, er, at saltpartiklerne indlejres i den bituminøse masse, 30 der danner selve vejbelægningen, som beskyttes på denne måde.

Praktiske forsøg til efterprøvning af den lære, der er anført i ovennævnte britiske patentskrift nr.

433.957 (fra 1934), hvorved forråd af tøsalt indlejres 35 i selve vejbelægningens bitumen, har dog ikke kunnet eftervise den ønskede gunstige virkning, især ikke

O

3

DK 153846 B

den forventede langtidsvirkning, og videreudviklingen af den pågældende opfindelse er derfor blevet opgivet i praksis på grund af de høje udgifter hertil og virkningens kun étårige varighed.

5 Fra schweizisk patentskrift nr. 480.505 kendes et overtræk til optøning af is og sne på vejoverflader, hvilket overtræk består af hydroskopiske produkter, især chlorider, indlejret i et bindemiddel, der især kan bestå af en formstofharpiksmasse, f.eks. af epoxidharpiks 10 eller polyesterharpiks, der navnlig anbefales, Dette overtræk skal altså påføres som yderligere overfladelag ovenpå den i øvrigt færdiggjorte kørebaneafdækning. Selv om den tanke ligeledes her spiller en rolle, at de hydroskopiske saltpartikler skal forsynes med en vandtæt om-15 hylning og først må gøres virksomme i den udstrækning, i hvilken denne omhylning ødelægges ved afgnidning, har det dog meget hurtigt vist sig, at et sådant bindemiddel-lag med indlejrede saltpartikler ikke kunne realiseres i praksis, især fordi det hænger for dårligt ved den 20 forud lagte vejbelægning og er tilbøjeligt til at skalle af i flager ved blot kort tids udsættelse for trafik.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et bituminøst blandingsgods af den i indledningen til krav 1 nævnte art, der på gængs måde og uden særlige mellemtrin 25 kan lægges og indgå i en vejbelægning, som til undgåelse af de nævnte ulemper indeholder optøende materiale, som er så godt beskyttet mod utidig nedbrydning, at det hovedsagelig kun til tider bliver virksomt på vejbelægningens overflade efter itubrydning af omhyl-30 ningen og under indvirkning af fugtighed og som i kraft af de opstående stoffers særlige sammensætning, selv ved forholdsvis ringe tilstedeværende koncentration deraf, ved sin frigørelse på vejbelægningen bevirker en stærk tøeffekt.

35 Det i indledningen omtalte blandingsgods er således ejendommeligt ved, at disse tilsætninger foruden halogenid-

DK 153846B

4

O

krystaller endvidere indeholder alkalimetalhydroxidpar-tikler, at partiklernes omhylning består af en tørrende olie eller af et formstof valgt blandt polyvinylacetat, ’polyvinylalkohol, epoxidharpiks eller acrylharpiks/ 5 og at tilsætningerne eventuelt desuden indeholder om- hylningsfrie partikler af calciumhydrid, hvorhos tilsætningernes andel udgør mellem 2 og 7 vægtprocent i blandingsgodset.

Med blandingsgodset ifølge opfindelsen opnås, at 10 disse partikler forsynet med en ydre vandtæt omhylning, der omgiver det optøende materiale allerede ved dets indføring i blandingsgodset, pålideligt og sikkert hindres i at miste deres aktivitet i utide som følge af inddiffunderende fugt, medens partiklerne er indlejret 15 i vejbelægning men dog ved mekanisk påvirkning kan frigøres igen, når omhylningen brydes ved vejbelægningens afslidning som følge af normal trafikbenyttelse.

Herved opnås, at det med en omhylning, f.eks. af linolie, forsynede tømateriale er effektivt beskyttet 20 mod indvirkning af fugtighed og dermed mod nedbrydning^, til omhylningen er nedbrudt mekanisk ved slid på vejen, hvilket er vist ved praktisk forsøgsmæssig afprøvning under normal nedslidning af den pålagte vejbelægning som følge af færdslen. Herved mister kun de til enhver tid 25 på overfladen af vejbelægningen ved afslidning af denne frilagte partikler deres omhylning på oversiden, så at det nu tilgængelige kemisk optøende materiale kan komme i berøring med luftens fugtighed, regnvandet eller sneen.

Denne optøende virkning holder sig med praktisk taget 30 samme styrke under selve vejbelægningens samlede levetid, hvilket er særlig fordelagtigt af såvel økonomiske som sikkerhedsmæssige grunde. Fortrinsvis vælges en omhylning med linolie til påføring på partiklerne, fordi denne tørrende olie er særlig simpel og pålidelig at benytte 35 ved påsprøjtning.

O

5

DK 153846 B

Den med opfindelsen tilsigtede tøvirkning indtræder særdeles hurtigt på vejbelægningens overflade, hvilket - således som forsøg har vist - navnlig skyldes indholdet af en lille mængde alkalimetalhydroxid. Af 5 kommercielle grunde benyttes til dette formål fortrinsvis natriumhydroxid eller ætsnatron. Dette indgår fortrinsvis i en sådan mængde, at tilsætningerne indeholder 15 til 20 vægtdele calciumchlorid pr. 1 vægtdel natriumhydroxid. Anvendelsen af natriumhydroxid som hjælpemiddel til at 10 holde fri for is og sne om vinteren må faktisk regnes for overraskende, eftersom dettes helt specifikke egenskaber, både for så vidt angår optøning som forhindring af isdannelse, tilsyneladende ikke hidtil har være erkendt indenfor dette område af teknikken. Disse virkninger 15 fremkommer på grund af en kombination af natriumhydroxids særlig stærke hydroskopiske egenskaber, som betinger, at der til stadighed samles en vis mængde fugtighed - selv i tørt vejr - på vejbanens overflade, hvilket er påvist ved praktiske forsøg, og endvidere af natriumhydroxids 20 hydratiseringsvarme og frysepunktssænkning selv ved forholdsvis ringe koncentration i opløsning. Disse egenskaber sikrer, at man kun behøver en forholdsvis ringe mængde alkalimetalhydroxid gjort tilgængelig til enhver tid i vejbelægningens overflade, således at mængden heraf 25 kan indgå i det bituminøse og asfaltholdige . blandingsgods i forholdsvis begrænset omfang, hvilket på sin side igen sikrer, at dette materiale kan fremstilles og benyttes på økonomisk overkommelig måde. Herved sikres, at blandingsgodset ifølge opfindelsen både bliver drøjt i brug 30 og på den anden side virker ved en særdeles kraftig besparelse på de mængder tøsalt, man ellers normalt har måttet benytte til samme formål ved påførelse på vejbelægningens overflade i vintervejr. Samtidig opnås, at den ønskede tøvirkning altid er tilstede og ikke først 35 skal tilvejebringes, når det i regelen er for sent.

6

O

DK 153846 B

Af hensyn til bekvem påførelse og sikkerhed for tilstrækkelig virkning i hele vejbelægningens levetid benyttes fortrinsvis partikler med bestemte dimensioner i forhold til den tykkelse, med hvilken vejbelægninger 5 normalt påføres som overfladelag. Det foretrækkes derfor ifølge opfindelsen, at de i tilsætningerne indeholdte partiklers ydre dimensioner efter deres største udstrækning er fra 2 til 10 mm, og at diameteren for de i det mindste tilnærmelsesvis kugleformede partikler er fra 2 til 7 mm.

10 Endvidere foretrækkes ifølge opfindelsen, at partikel-omhylningens tykkelse er fra nogle få Mm til nogle tiendedele mm..Et sådant tyndt omhylningslag kan nemlig forholdsvis let gnides af, når de pågældende partiklers overflade frilægges på vejbanens overflade efter normalt slid 15 af denne, medens det på den anden side sikrer fornøden diffusionstæthed, medens de omhyllede partikler befinder sig inde i selve vejbelægningens gods. Et blandingsgods, der har vist sig nemt at arbejde med, både for så vidt simpel fremstilling som let anvendelse og pålidelig lang-20 tidsvirkning, er et sådant, hvor partikelomhylningen består af et indre lag af tørrende olie og af et ydre formstoflag.

Fremstillingen af et blandingsgods ifølge opfindelsen sker ganske simpelt ved, at de partikler, der danner tilslaget, blandes i grundmaterialet i et 25 forhold, der er tilpasset den givne geografiske og klimatiske situation. Dette er overordentlig fordelagtigt, fordi man fra sted til sted kan tilpasse indholdet af tilslag optimalt til de ydre betingelser, som naturligt afhænger af, om vejbelægningen skal pålægges en bro, en 30 skovstrækning, en bjergstrækning eller en slette. Da man i de fleste tilfælde kender størrelsen for hvert vej-afsnit af de på enhver årstid gennemsnitlige nedbørsmængder, temperaturerne og desuden den anvendte vejbelægnings, især den anvendte bitumens, vandgennemtrængelighed, 35 kan det optimale indhold af tilslag beregnes med tilstrækkelig nøjagtighed som en funktion af disse betingelser og

7 DK 153846 B

O

af de tilsvarende anvendte kemiske materialer.

En i kvalitativ henseende velegnet sammensætning til brug de fleste steder er særlig ønskelig at lagerføre, og derfor foretrækkes ifølge opfindelsen, at tilsæt-5 ningerne består af en blanding af ca. 5 vægtdele natriumhydroxid, ca. 95 vægtdele calciumchlorid og ca.

0,2 vægtdel calciumhydrid. Hydroxid- og chloridpar-tiklerne er som nævnt forsynet med en omhylning, medens partiklerne af calciumhydrid, som begunstiger vands 10 dissociering også ved lave temperaturer, ikke har nogen omhylning.

Opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af tegningen, der viser et skematisk fremstillet udførelseseksempel.

På tegningen viser 15 fig. 1 et lodret snit gennem et afsnit af det øvre lag af en med blandingsgodset ifølge opfindelsen fremstillet vejbelægning, fig. 2 et forstørret udsnit af fig. 1, og fig. 3 en skematisk afbildning til anskueliggørelse 20 af et fremgangsmådeskridt ved fremstillingen af blandingsgodset ifølge opfindelsen.

I eksemplet ifølge fig. 1 og 2 indeholder det med et blandingsgods ifølge opfindelsen fremstillede øvre lag 1 af en vejbelægning, hvis tykkelse er ca. 4-6 cm, tre 25 slags individuelle partikler 2, 3 og 8, som er ensartet fordelt i et grundmateriale 4, f.eks. en asfalt/sand--blanding. Disse individuelle partikler 2, 3 og 8 iblandes før fremstillingen af vejbelægningen og dette sker fortrinsvis umiddelbart på arbejdsstedet, så at det fær-30 dige blandingsgods indarbejdes i grundmaterialet, som derefter kan pålægges på gængs måde med almindelige maskiner.

Hver partikel 2 af den ene slags består af en partikelkerne, der indeholder calciumchloridkrystaller 5 (fig. 2), og af en tæt omhylning 7 af linolie, der om-35 giver partikelkernen. Hver partikel 3 af den anden slags består af en partikelkerne, der indeholder natriumhydroxid 6, 8

DK 153846 B

o og ligeledes af en tæt omhylning 7 af linolie/ der omgiver partikelkernen. Hver partikel 8 af den tredje slags består af en calciumhydrid-partikel og har ingen omhylning. Alle partiklerne er små i sammen-5 ligning med tykkelsen af laget 1 og har enten form af pastiller, skæl eller perler eller er i det mindste tilnærmelsesvis kugleformede. Partiklernes største dimension kan ligge mellem ca. 2 og 10 mm, medens diameteren af de i det mindste tilnærmelsesvis kugleformede 10 partikler kan være ca. 2-7 mm. I det viste eksempel har de skælformede partikler 2 en længde på ca. 5 mm og en bredde eller tykkelse på ca. 1 mm.

Alt efter den geografiske og klimatiske situation på den vejstrækning, der skal belægges, kan indholdet 15 af partikler, der danner det optøende gods, ligge mellem 2 og 7 vægtprocent af grundmaterialet 4. Vægtforholdet mellem calciumchlorid og natriumhydroxid i partikelblandingen er ca. 15 : 1 til 20 : 1, medens indholdet af calciumhydrid ligger på ca. 0,15-0,3 vægtprocent beregnet på vægten af det øvrige materiale, der indgår i tilslaget.

Virkningen af de optøende kemiske materialer i vejbelægningen fås på følgende måde. Som bekendt er veje med en middelsvær til stærk færdelstæthed i reglen under- pc kastet en slitage, som formindsker vejbelægningens tykkelse med ca. 5-10 mm om året. Når nedslidningen af vejbelægningen begynder, åbnes omhylningen 7 på nogle af de i det øverste lag indlejrede partikler på oversiden på grund af afslidning, således som det 30 skematisk er fremstillet i fig. 2, og partikelkernen med det aktive materiale kommer i berøring med den i luften indeholdte vanddamp, med regnvand eller med sne. Det stærkt hygroskopiske natriumhydroxid eller ætsnatron undergår herved en hydrolyse, som forløber stærkt exotermt 35 og begynder at smelte den i de nærmeste omgivelser faldende sne. Det således dannede vand kommer i berøring 9

O

DK 153846 B

med det ligeledes stærkt hygroskopiske calciumchlorid, som indeholdes i de ved siden af liggende partikelkerner, der ligeledes blotlægges ved hjælp af afslidning. Vandets frysepunkt nedsættes herved stærkt, og der begynder 5 at dannes stærkt saltholdige vandflader omkring de små hulrum i vejoverfladen, hvori der indeholdes calcium-chloridkrystaller. Vandfladerne breder sig langsomt over hele vejoverfladen og forhindrer effektivt enhver dannelse af isslag.

10 Efterhånden som vejbelægningen slides af, kommer der stadig ny, oprindeligt dybere liggende partikler i massen op til vejoverfladen og bliver effektive ved blotlægning af partikelkernen, så at materialet optøende virkning vedblivende har praktisk taget ensartet styrke 15 under hele vejbelægningens levetid.

Da i det mindste den største dél af de partikler, der endnu befinder sig under vejoverfladen, i det væsentlige er fuldstændig omgivet af en vandtæt omhylning 7, der er bestandig over for det optøende materiale, kan par- 20 tikelkernerne i disse partikler, der er indlejret i vejbelægningen, ikke før tiden angribes eller nedbrydes af inddiffunderende fugtighed i vejbelægningen, så deres virkning bliver så at side konserveret, indtil afslidningen af vejbelægningen har nået et tilsvarende 25 omfang.

Da endvidere de kun meget små hulrum, som dannes under afslidning af partikelomhylningen ved vejbelægningens overflade samt ved den delvise opløsning af partikelkernen, har praktisk taget så at sige kapillare 30 dimensioner, forhindres derved, at de aktive partikelkerner ved højere temperaturer, som udelukker sne eller isslag, altså især om sommeren, hurtig bortskylles af fugtighed eller endog stærk regn, så at også de allerede blotlagte partikelkerner længe forbliver virksomme 35 ved vejoverfladen. Desuden krystalliserer det salt, der bliver til overs i hulrummene, igen, så snart vejen tørrer, og er derved til disposition til fornyet reaktion.

DK 153846 B

10 o

At man har valgt calciumchlorid, skyldes på den ene side økonomiske betragtninger, på den anden side, at dette salt også frembyder fremragende egenskaber til det ønskede formål, da det nedsætter vandets 5 frysepunkt mest, giver en exoterm reaktion, er meget hygroskopisk og ved tørring rekrystalliserer som hydrat eller blandet med vand. Ligeledes er natriumhydroxid ud fra prissynspunkt og med henblik på dets egenskaber, især dets udvikling af reaktionsvarme og dets 10 hygroskopiske adfærd, meget gunstigt. Endvidere reagerer det chlor, som ved calciumchlorids hydrolyse frigøres, med det natrium, som opstår ved natriumhydroxids hydrolyse, under dannelse af natriumchlorid, som bidrager til nedsættelse af vandets frysepunkt og 15 binder det uønskede frie chlor. Ved at vælge en blanding af calciumchloridpartikler og natriumhydroxidpartikler til det optøende aktive materiale opnås således, idet man udnytter de kemiske reaktioner, der foregår, en særlig kraftig og længe vedvarende optøende virkning.

20 Denne virkning forstærkes yderligere ved tilsætning af calciumhydrid-partikler, da calciumhydrid begunstiger vandets dissociering også ved lave temperaturer.

Som optøende materialer kan der i stedet for det fortrinsvis anvendte calciumchlorid også anvendes cal-25 ciumbromid eller calciumiodid eller andre egnede chlorider, bromider eller iodider, medens der i stedet for natriumhydroxid kan anvendes andre egnede alkalimetalhydroxider eller hydroxidblandinger.

Det er væsentligt, at saltkrystallerne og 30 hydroxidpartiklerne omgives af en omhylning, så at man undgår en for tidlig hydrolyse eller reaktion af de partikler, der stadig er indlejret i det indre af vejbelægningen, under indflydelse af fugtighed, der diffunderer ind i vejbelægningen. Denne omhylning 7 35 skal derfor være vandtæt og modstandsdygtig over for partikelkernens kemiske substans samt over for blandings-

O

11

DK 153846 B

godsets temperatur under dets tilberedning til påføring som vejbelægning. Disse temperaturer kan i reglen maksimalt ligge ved 150°C. En tørrende planteolie, især linolie, frem for alt kogt linolie (så-5 kaldt standolie) eller en linoliefernis har vist sig at være et særlig'hensigtsmæssigt omhylningsmateriale.

Der kan dog også anvendes f.eks. sojaolie.

Endvidere kan der som omhylning også anvendes egnede formstoffer, f.eks. på basis af vinylacetat, poly-10 vinylalkohol, epoxidharpiks eller acrylharpiks. Alt efter materialet er omhylningens tykkelse på ca.

10-3-10-1 mm.

I fig. 3. er tilberedningen af partiklerne anskueliggjort skematisk som eksempel. I en forråds-15 beholder 10 blandes f.eks. 94,5-95 vægtdele calcium-chloridkrystaller og 5-5,5 vægtdele natriumhydroxid-partikler. En eventuel vis reaktion, der finder sted i visse partikler, under dannelse af natriumchlorid og calciumhydroxid spiller ingen rolle. Fra forrådsbeholderen 20 10 når partikelblandingen via et transportbånd 11, som er perforeret eller udformet som gitter, ind i et oliebad 12, f.eks. af linolie, hvorigennem transportbåndet 11 med de derpå, liggende partikler trækkes. Herefter kan olien dryppe af. Fortrinsvis er transportbåndet tilslut-25 tet en ikke vist vibrationsanordning, som fremmer afdryp-ningen og forbedrer fordelingen af partikler på båndets overflade. Olielagets tykkelse er i reglen kun nogle få ^um. For at fremskynde tørringen af olieomhylningen kan transportbåndet 11 derefter yderligere gennemløbe 30 en tørre-tunnel 13, der f.eks. er forsynet med infrarød opvarmning. En sådan særskilt tørrebehandling er dog ikke tvingende nødvendig. Ved udgangen af tørretunnelen 13 falder partiklerne omgivet af en olieomhylning ned i en forrådsbeholder 14 eller i en blandemaskine, hvor de 35 gennemblandes ensartet med calciumhydridpulver. Mængden af calciumhydrid er fortrinsvis 0,2 vægtdele for hver

O

12 DK 153846 B

100 vægtdele af den oprindelige calciumchlorid/-natriumhydroxidblanding. Hele tilberedningsprocessen sker ved et yderst ringe indhold af fugtighed i luften.

I stedet for at neddyppe de partikler, der skal 5 forsynes med omhylning, i et tilsvarende væskebad, kan partiklerne også overtrækkes med omhylningen ved sprøjtning. Hertil kan materialepartiklerne, der skal forsynes med omhylning, tilsættes en blandemaskine i det ønskede vægtforhold, hvori derefter det flydende omhylningsmateriale 10 indsprøjtes ved hjælp af dyser eller sprøjtepistoler. Her efter tilføjes så calciumhydrid i den ønskede mængde.

Den færdig fremstillede tilslagsblanding fyldes derefter hensigtsmæssigt i egnede beholdere eller sække og transporteres til arbejdsstedet, hvor dette tilslag 15 umiddelbart før fremstilling af vejbelægningen iblandes blandingsgodsets grundmateriale. Under denne iblanding af tilslaget i grundmaterialet kan naturligvis en del af partiklerne blive beskadiget eller gå i stykker, eller omhylningen på nogle af partiklerne kan blive beskadiget.

20 Når blandingsgodset pålægges under anvendelse af almindelige rystemaskiner eller valser, vil de partikler, der befinder sig på overfladen, gå delvis i stykker eller deres omhylning vil blive beskadiget, så at der på overfladen af den netop pålagte vejbelægning allerede er et vist antal 25 partikler, hvis indre aktive partikelkerne ikke er beskyttet fuldstændig af omhylningen. Det er dog på ingen måde en ulempe, men så meget desto mere ønskværdigt, som en vis optøende effekt straks, findes på den friske vejoverflade. Størstedelen af de partikler, der 30 er indlejret i det indre af vejbelægningen, forbliver dog i stor udstrækning beskyttet af den vandtætte ubeskadigede omhylning.

Den samlede mængde af det optøende materiale, der indgår i blandingsgodset, samt blandingsforholdet 35 såvel som dets andel i hele belægningen afhænger i hovedsagen af færdselens art og tæthed samt af de

O

DK 153846 B

13 klimatiske betingelser på det vejafsnit, der skal anlægges, og kan, da vejbelægningens gennemtrængelighed for vand samt vejbelægningens øvrige egenskaber er kendt, fastslås nøjagtigt med henblik på en optimal virkning.

5 I givet fald kan de partikler, der er forsynet med omhylning, være omgivet af et indre af en tørrende olie, f.eks. linolie eller linoliefernis, og yderligere af en ydre formstofomhylning. I så fald dyppes partikelkernen f.eks. først i et oliebad og derefter i et bad 10 af flydende formstof eller sprøjtes først med olie og derefter med formstof eller plast.

15 20 25 30 35

Claims

1. Bituminøst eller asfaltholdigt blandingsgods til fremstilling af en vejbelægning, der hæmmer isdannelse og optør sne, og som indeholder tilsætninger 5 af optøende materiale i form af partikler forsynet med en ydre vandtæt omhylning og omfattende halogenider, der reagerer med vand, »/kendetegnet ved, at disse tilsætninger foruden halogenidkrystaller endvidere indeholder alkalimetalhydroxidpartikler, at partik-10 lernes omhylning består af en tørrende olie eller af et formstof valgt blandt polyvinylacetat, polyvinylalkohol, epoxidharpoxid eller acrylharpiks, og at tilsætningerne eventuelt desuden indeholder omhylningsfrie partikler af calciumhydrid, hvorhos tilsætningernes andel udgør 15 mellem 2 og 7 vægtprocent i blandingsgodset.

2. Blandingsgods ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tilsætningerne indeholder 15-20 vægtdele calciumchlorid pr. én vægtdel natriumhydroxid.

3. Blandingsgods ifølge krav 1 eller 2, kende-20 tegnet ved, at de i tilsætningerne indeholdte partiklers ydre dimensioner efter deres største udstrækning er fra 2-10 mm, og at diametren for de i det mindste tilnærmelsesvis kugleformede partikler er fra 2-7 mm.

4. Blandingsgods ifølge ethvert af kravene 1-3, 25 kendetegnet ved, at partikelomhylningens tykkelse er fra nogle få pm til nogle tiendedele mm.

5. Blandingsgods ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at partikelomhylningen består af et indre lag af tørrende olie, og af et ydre 30 formstoflag.

6. Blandingsgods ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at tilsætningerne består af en blanding af ca. 5 vægtdele natriumhydroxid, ca. 95 vægtdele calciumchlorid og ca. 0,2 vægtdel calciumhydrid. 35