DK149374B - Billedbetragtningsapparat - Google Patents

Description

149374

Opfindelsen angår et billedbetragtningsapparat af den type, der f.eks. er beskrevet i DT-AS 22.12.135 til brug i forbindelse med papirbilleder samt i DT-PS 224.700 eller DT-PS 179.675 til (ube-lyste) fotoplader.

Sådanne apparater skulle præsentere en betragter (eller et kamera) den synlige eller belyste side af en stabel af billeder eller plader. Efter betragtningen eller belysningen skal det netop betragtede billede skubbes sideværts væk fra stabelen og ind under stabelen igen på den anden side. Hertil har de kendte apparater fortrinsvis 149374 2 følgende samvirkende elementer:

Stabelen - i det følgende vil der kun blive talt om en billedstabel, selv om det samme princip gør sig gældende for plader - befinder sig i et hus med en betragtningsåbning, som f.eks. kan være glasagtig eller forsynet med.glas. En smal side af huset er åben, og igennem åbningen kan en skyder bevæges så langt imellem endeanslag, at den bringer det imod betragtningsvinduet eller udstillingsvinduet vendende billede med ud ved udtrækningen ved hjælp af en medbringer. Herved bliver det pågældende billede ført hen over en her og i det følgende som separator omtalt del, som virker scm holdeindretning, og hvorunder en tvsrliste kan tilvejebringes, som nsr husåbningen for skyderen kun foroven og forneden frilægger en billedpassagespalte. Skyderens medbringer, .som er hageformet tildannet, medbringer derfor kun dette ene billede, medens den resterende del af stabelen ligger an imod separatoren. Ved skyderens tilbageslag eller genindskubning bliver det ud igennem den øverste spalte trukne billede skubbet tilbage ind igennem den nedre spalte og når herved ind under stabelen. En under fjederforspænding stående anpresningsindretning holder stabelen og især det øverste billede i anlæg imod betragtningsåbningen.

Ved de kendte apparater er derfor hele huset aflukket til alle sider, bortset fra ved betragtningsåbningen, som er tildannet mindre end billedet, og ved de nævnte separatorspalter og passager for skyderen, så at man med henblik på indlægningen eller udtagningen af stabelen må træffe yderligere foranstaltninger.

Ved de to førstnævnte kendte konstruktioner kan husets bund tages af eller klappes op, medens huset ved den sidstnævnte kendte konstruktion har en låsbar indlægningsåbning på den modsat skyderen beliggende smalle side. Ved en yderligere kendt konstruktion ifølge DT-PS 873.908 (som iøvrigt tilhører den beskrevne type) er der ikke blot tilvejebragt en sådan sideåbning, men også et fuldstændigt sammen med stabelen udskifteligt magasin.

Dette middel til indlægning eller udtagning af en stabel er ikke blot dyr, men også vanskelig at håndtere.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et apparat med de i krav l's indledning angivne træk, ved hvilket stabeludtagningen og 3 149374 stabelindlægningen foregår via omskiftningsskyderen på en sådan måde, at en yderligere husåbning og tilsvarende dæksel- eller magasindele kan bortfalde.

Dette opnås ved hjælp af de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger. Ved denne løsning sparer man en konstruktionsdel, som skal monteres ekstra, og manøvreringen er for brugeren problemløs, da billedomskiftningen og stabeludskiftningen foregår ved hjælp af det samme betjeningselement og på samme sted.

Hvis, som det er tilfældet ved de hidtil kendte apparater, separatoren anbringes inden i huset og medbringeren på skyderen,sørger den udvendigt fra aktiverbare inaktiveringsindretning for ved dens aktivering eller i dens aktiveringsposition, at separatoren svinges væk, trækkes væk, foldes sammen eller på anden måde gøres uvirksom, medens skyderen ikke blot medbringer ét billede (det øverste eller nederste), men alle stabelens billeder, hvorved medbringeren eller et ekstra element virker på hele stabelen.

Ved en sådan konstruktion simuleres i en vis grad billedomskiftningen, således som denne også udføres manuelt: Et billede borttages og indlægges igen på den anden side af stabelen. Opfindelsens løsning er imidlertid lettere at realisere ved en afvigende idi, ved hvilken billedomskiftningen foregår ved, at skyderen medbringer hele stabelen på nær et inden i huset fastholdt billede og indskyder denne igen. Omskiftermekanismen kan med henblik på udtagningen af hele stabelen inaktiveres på meget enklere måde end det er tilfældet ved den traditionelle idé, da inaktiveringen kun angår medbringeren (som i dette tilfælde egentlig snarere er et fastholdelsesorgan), medens separatoren uden yderligere indgreb medbringer hele stabelen.

Herved kan det øverste eller nederste billede i stabelen forblive inden i huset. Hvis der som kendt tilvejebringes en fjederanpres-ningsindretning, som presser stabelen an imod betragtningsvinduet, og billedet holdes i indgreb med medbringeren, kan inaktiveringen ligesom den virksomme forbindelse imellem medbringeren og billedet «· iværksættes ved uvirksomhedsgørelse af f jederanpresriingen. Man Jean ganske vist også på anden måde bringe medbringeren ud af indgreb.

Herved kan medbringeren være tildannet som en hage, der imidlertid kun er betinget velegnet, hvis billedet er tyndt og ikke plant, men 4 149374 i givet fald uforudset hvælvet. Anvender man derimod som medbringer en plant angribende hægtebelægning, såsom en i handelen værende plast med en overflademolekylestruktur, imod hvilken i en vis grad glat-fladede genstande hægter sig godt fast uden at klæbe, kan man oven på anpresningsindretningen anbringe en sådan hægtebelægning og inaktivere denne hægtebelægning sammen med anpresningsindretningen ved hjælp af en enkelt operation. Det er i dette tilfælde tilstrækkeligt at trække hægtebelægningen i en vis grad tilbage under overfladen af det øverste billede, og i en videreudvikling af opfindelsen kan man lade det hertil tilvejebragte middel blive virksom ved ethvert tilbageslag af skyderen, altså også ved billedomskiftningsprocessen for, at hægtebelægningen ikke skal hindre genindskubningen af stabelen. Ligger hægtebelægningen derimod på den vide fra anpresningsindretningen vendende side af stabelen, kan man ved tilbagetrækning af anpresnings-ihdretningen aftrykke et eventuelt stadigvæk på hægtebelægningen hængende billede ved hjælp af en svag kontrafjeder eller lignende.

På apparatet kan der som en anden mulighed eller i kombination hermed være foretaget yderligere forandringer, som fremmer eller forbedrer anvendeligheden.

Hertil hører på bagsiden anbragte udklappelige standere, ophængningsmuligheder som ramme, udskiftelige eller stablebare og på anden måde fastgørlige pynterammer af forskellige former og overfladebearbejdninger, en forspænding af skyderen ved hjælp af en fjeder i den åbentstående eller lukkede stilling samt en opdeling af det felt, som omfatter betragtningspladen i flere synsfelter, af hvilke et er indrettet til en billedstabel og en anden er indrettet til en tekstkartonstabel, hvorved billed og tekst i givet fald også kan være anbragt på en fælles informationsbærer. Endvidere kan den flade på apparatet, som omfatter betragtningspladen,også være forsynet med inskriptionsfelter.

Endvidere er der mulighed for inden i apparatet, fortrinsvis stationært inden i huset at tilvejebringe et optagelsesrum til f.eks. de negativer, der tilhører de i skyderen anbragte fotoaftryk, og endelig kan man forsyne kassettens for- og bagside med et betragtningsvindue, hvorved der naturligvis også tilvejebringes to adskilte skydere .

5 149374

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk et hus ifølge opfindelsen med fjernet dæksel og indskudt skyder, set ovenfra, fig. 2-5 skematiske længdesnit igennem apparatet under omskiftningsprocessens forløb med henblik på at anskueliggøre skyderens og fjederpladens samvirken, fig. 6-9 viser samme faser ved billedomskiftningen, men med indlagt billedstabel, fig. 10-13 ligesom fig. 2-5 forløbet af den samlede stabeludtagning, fig. 14-17 ligesom fig. 6-9 stabeludtagningen med fremstilling af billedstabelen, fig. 18 skematisk et snit igennem apparatet, fig. 19 et partielt snit igennem apparatet med dele for tydeligheds skyld skåret væk, vist i større målforhold i forhold til fig. 18, fig. 20 de i fig. 19 viste detaljer af huset, set i perspektiv, fig. 21-26 en udførelsesform for opfindelsen, ved hvilken medbringeren er anbragt på skyderen og separatoren på huset og indrettet til at kunne bevæges væk med henblik på stabeludtagningen, idet fig. 21 viser apparatet i lukket tilstand, fig. 22 apparatet med fuldt udtrukket skyder og tilsvarende fjederindretning, fig. 23 apparatet med halvt tilbageskubbet skyder, fig. .24 den vipbare separator vist i større målforhold i to yderstillinger, fig. 25 vippeseparatoren, set forfra i omskifterpositionen (venstre billedhalvdel) henholdsvis udtagningspositionen (højre billedhalvdel) og fig. 26 blot skematisk en indretning, ved hvilken det øverste billede udtages fra huset og derfor separatoren er tildannet omvendt virkende, fig. 27 og 28 viser, set ovenfra henholdsvis skematisk fra siden en udførelsesform for anpresningsindretningen, der kan anvendes i stedet for den i fig. 1-20 viste anpresningsindretning, 6 U937Å fig. 29-29c belyser dannelsen af et fototek af flere apparater ifølge opfindelsen, fig. 30a,30b, 31 skematisk konstruktive løsninger for huset, fig. 32 - 41 refererer til udformningen af gribepartiet, fig. 42 en betjeningslettelse på skyderen, fig. 43-48 variationer af et stabelnedholdelseselement, fig. 49 viser en mulighed, hvorpå separatoren kan tildannes af et andet materiale end den resterende del af skyderen eller huset, fig. 50 en hensigtsmæssig variant ved fremstillingen af apparatet, og fig. 51-52c forskellige muligheder for den førstegangs montering af skyderen inden i huset.

fig. 1-20 angår en første udførelsesform for opfindelsen.

Et hus 100 omfatter en bundplade 102, sidevægge 104, en bagvæg 106 samt en loftsplade 108 med et vindue 110. En skyder 112, som er indrettet til at kunne bevæges glidende inden i huset imellem anslag, som er tildannet i sidevæggene 104, har bundstykker 114, sidestykker 116, et frontstykke 118 og et separatorstykke 120. På frontstykket er der tildannet et trække- og skubbehåndtag 122, og ligeledes ser man en nedholdningsflig 124, som er tildannet på frontstykket.

Inden i huset befinder der sig et par opadhvælvet forspændte fjedre 126, hvis ene ende hver er forankret i husbundpladen 102, medens den anden ende kan foretage en begrænset udligningsbevægelse langs bundpladen. Fjedrene 126 ligger på siderne af hovedgrenen 130 af en trykplade 128 og presser denne opad. Som antydet i fig. 1 er fjedrene 126 her tildannet på trykpladen, og deres imod bagvæggen 106 vendende gren ligger længere ude end den imod skyderens frontstykke 118 vendende gren.

Trykpladens 128 to hovedgrene 130 er indbyrdes forbundet ved hjælp af 7 149374 en tværgren 132, på hvilken der er tildannet en midtergren 134. Endelig udgår der fra tværgrenen 132 yderligere hjælpegrene 136. Dette elements funktion belyses nedenfor mere detaljeret.

I bundpladen 102 er der tildannet en føring 138 parallelt med skyderens bevægelsesretning, i hvilken føring en tast 140 er glidbar bevægelig. Tasten 140 trækkes af en tilbagestillingsfjeder 142 hen imod et ikke vist anslag i retning imod bagvæggen 106 og omfatter en centralt placeret gennemgående åbning, ind i hvilken midtergrenen 134 af trykpladen strækker sig glidbart bevægelig.

På skyderens sidestykker er der tildannet styreknaste 144 og 146, hvis funktion ligeledes vil blive belyst nedenfor.

På hovedgrenen 130 af trykpladen er der endeligt anbragt,f.eks. på-klæbet, strimler 148 af plastmateriale, som kan fås i handelen, og som udøver en usædvanlig hægtekraft ved et forholdsvis lavt kontakttryk.

Som det fremgår,skal trykpladen fastholde det nederste billede i stabelen ved udtrækningen af skyderen, medens separatorstykket medbringer de andre billeder. Ved tilbageføringen af skyderen skal derimod pladens anpresningsvirkning i retning opad være kraftigt formindsket. Funktionsforløbet belyses til at begynde med under henvisning til fig. 2-5 uden nogen indlagt stabel.

Fig. '2 viser udgangstilstanden. Anpresningspladen ligger an imod vinduet 110 henholdsvis loftspladen 108 under indvirken af fjedrene 126, medens separatorstykket 120 befinder sig imellem anpresningspladen og bagvæggen 106. Hvis man nu trækker i skyderen 112, presser separatorstykkets skråtliggende flade an imod de imod separatorstykket vendende kanter på hovedgrenene 130, og disse bøjer herved nedad, hvorved fjedrene 126 giver efter. De andre endekanter på hovedgrenene bliver imidlertid som hidtil presset opad. Styreknasten 144 støder herved ikke an imod en på hovedgrenen 130 værende styrekant 150, som på dette sted er tildannet som en sideværts udvidelse, på grund af at knasten glider ind under denne. I skyderens endestilling (fig. 4) trykker separatorstykket 120 nu forkanterne på hovedgrenene nedad, og ved hjælp af en "vippebevægelse" hæver deres bagkanter sig tilsvarende.

Hvis skyderen herefter stødes ind igen, trykker separatorstykket an- 149374 8 presningspladen nedad igen. Anpresningspladens laveste position er imidlertid nu beliggende i nærheden af forkanten, dvs. på skydersiden. Derfor griber styreknasterne 144 nu ind over anpresningspladens styrekanter 150 og holder disse nede, indtil skyderen omtrent igen har nået dens udgangsstilling, hvor styreelementerne igen kommer ud af indgreb, og anpresningspladen igen placerer sig foroven (sammenlign fig. 1 og 5).

Den egentlige billedomskifterproces forløber som følger (fig. 6-9):

Til at begynde med er anpresningspladen belastet af en stabel 152 af f.eks. 20 billeder, hvorfor den er beliggende lavere end i fig. 2. Ved udtrækningen af skyderen medbringer separatoren alle stabelens billeder, da separatorstykket "fejer" hen over anpresningspladen. Det nederste billede 152', imod hvilket de med hægtebelægning 148 forsynede hovedgrene 130 presser direkte an nedefra, bliver imidlertid fastholdt af hægtebelægningen og bliver liggende oven på anpresningspladen 128. -Processen forløber iøvrigt som ovenfor beskrevet under henvisning til fig. 3. Endelig når skyderen sin slutstilling i fig.

8, i hvilken billederne 152 fremadtil falder ned oven på skyderens bundstykke 114, medens de ved bagkanten forbliver liggende oven på anpresningspladen. Såsnart separatorstykket 120 er gledet væk hen over de noget opadbukkede forspændte ender af hjælpegrenen 136, trykker disse ender det tilbageværende billede 152' lidt opad ved denne kant, så at separatorstykkets 120 bagkant ved skyderens genindskydning støder ind imellem anpresningspladen og dette billede 152' og derved løfter dette så langt op, at det bringes oven over separatorstykkets øverste kant. Ved skyderens fortsatte bevægelse glider altså dette separatorstykke ind under billedet 152', som i slutstillingen lægger sig oven på stabelen 152, som det øverste billede. Indskydningen af stabelen bliver herunder ikke hindret af hægtebelægningen 148, da - som ovenfor nævnt - anpresningspladen holdes nede ved hjælp af styreelementerne 144, 150.

Hvis hele stabelen skal udtages, forskyder man tasten 140 i retning fremad. Som det fremgår af fig. 10-13, er anpresningspladens midtergren bøjet således nedad, at den, set fra siden, indtager en S-form med dens nedre ende ragende ind i tasten. Hvis man forskyder tasten fra den i fig. 10 viste stilling til den i fig. 11 viste stilling, presser den an imod midtergrenens 134 øvre skråflade 154 og trykker herved hele anpresningspladen 128 nedad imod fjedrenes 126 på- 9 149374 virkningskraft, og det så langt at hægtebelægningens 148 overside ligger lavere end overfladen på skyderens 112 bundstykke 114. Dette medfører, at hele stabelen 150 nu medbringes ved udtrækningen af skyderen, da den nu ligger oven på skyderen . Som følge af f jedrenes 126 forspænding og midtergrenens 134 friktionsfastlåsning inden i tasten 140, bliver denne ikke trukket tilbage af den i forhold hertil svage fjeder 142. Hvis imidlertid styreknasten 146 med dens skrå styreflade 156 støder på styrekanten 150, bliver anpresningspladen presset længere nedad, hvorved fastklemningen imellem tasten 140 og midtergrenen 134 afbrydes, så at tasten trækkes tilbage til dens hvilestilling af fjederen 142 (fig. 12). Ligeledes holder styreknasten 146 anpresningspladen således neden under skyderbundstykkets niveau, at stabelen uhindret kan trækkes helt ud. Ved enden af bevægelsesstrækningen giver styreknasten 146 styrekanten 150 fri igen, hvorefter fjedrene 126 kan presse anpresningspladen opad igen ved dens bagkant, medens den fortil holdes nede af separatorstykket 120.

På baggrund af den ovenfor anførte belysning kan man under henvisning til fig. 14-17 også følge forløbet, hvis en fuldstændig stabel skal udtages. Skyderens position ifølge fig. 14-17 er magen til den, der er vist i fig. 10-13.

Fig. 18 viser endnu engang den relative stilling af dels bundstykket 114 og anpresningspladen 128, når tasten befinder sig i udtagningsstillingen.

I princippet er det også muligt at føre tasten tilbage til hvilestillingen ved hjælp af et (ikke vist) styreled og skyderen ved dennes tilbageføring. Ved den viste udførelsesform for opfindelsen foreligger der imidlertid den fordel, at man ved at fastholde tasten i dens udtagningsstilling holder apparatet vedvarende indkoblet til udtagningsfunktionen under transporten af følsomme billeder eller ved indføringen af apparatet i et stabelstativ.

Den funktion, som anpresningspladen udøver, skal endnu engang sammenfattes på summarisk form.

Ved billedomskiftningen holdes anpresningspladen til stadighed i anlæg imod det nederste billede, netop på den "linie", hvor separatorstykket løber henover. Det billed, der skal fastholdes, bliver som 14937Λ ίο følge heraf fastholdt med sikkerhed på det sted, hvor det er nødvendigt. Ved tilbageføringen af skyderen holde.r styreelementerne 144-150 derimod anpresningspladen under niveauet af skyderbundstykket (eller andre eventuelt oven på husets bundplade værende dele), så at hægtebelægningen 148 ikke berører billedets underside.

Ved stabelomskiftning bringes anpresningspladen ned i samme position som ved omskiftningstilbageslaget, men ved hjælp af en separat akti-ve'rbar tast. Denne kan vedvarende fastholdes i stabelomskiftningspositionen, men springer uden yderliger manipulering også automatisk tilbage til billedomskiftningspositionen. Man erkender herved, at apparatet på denne måde er blevet gjort idiotsikker.

Anpresningspladen er således tildannet, at den også sikkert fastholder kraftigt bukkede billeder og muliggør omskiftnings- og udtagningsprocessen. På grund af sådanne "krumme" billeder er der imidlertid også en række yderligere foranstaltninger tilstede for at hindre fejlfunktion.

Billeder, som hvælver nedad omkring en tværakse - vinkelret på forskydningsbevægelsen - kan ved billedomskiftningen medføre, at det øverste eller nogle af de øverste billeder ikke stødes tilbage af skyderfrontvæggen, men kan ragende opad blive klemt inde imellem skyderfrontvæggen og husets loftsplade. Derfor er nedholdningsfligene 124 tilvejebragt, linder hvilke man kan lade billederne gribe ind under ved indlægningen. Yderligere muligheder vil blive diskuteret nedenfor.

Billeder, som er omvendt hvælvet, kan ved omskiftningsprocessen ikke tillade passage af separatorstykket, men støde an imod dette. Til hindring heraf kan man tildanne separatorstykket af et særligt friktionssvagt materiale, og i stedet for at fremstille hele skyderen ud i ét ved sprøjtestøbning indsætte separatorstykket som en separat del.

Billeder, som hvælver nedad omkring længdeaksen, kan ved skydertil-bageskubningen ganske vist ligge oven på skyderbundstykket ved siderne og derved gå fri af anpresningspladens hægtebelægning, men støder ved midten på den imod billederne vendende kant på anpresningspladens midtergren 132. Som følge heraf er den pågældende kant, som bry- 11 149374 des af fjedrene 126 og hjælpegrenene 136 således tildannet, at den indadtil løber ud i en spids, således som vist i fig. 1. En omvendt hvælving på billederne medfører ingen forstyrrelser.

Billederne må selvfølgelig ligge med spillerum nede i skyderen, men der kan dog optræde forstyrrelser, hvis billederne lægger sig skævt. Derfor er der på bagvæggen 106 tildannet anslagsnæser 160 og 162, som nedefra.eller ovenfra -rager så langt frem, at de rager ind igennem udtagninger 164, 166 i separatorstykket 120 i dettes indre endestilling (fig. 9). Som følgeheraf rager der en næse 160 i nærheden af hver sidevæg i huset indad og nedad fra dettes loftsplade, og forneden længere indadtil befinder der sig en næse 162, som rager opad og indad fra bundpladen. Næsen er således anbragt, at den i skyderudtrækningsretningen flugter med hægtebelægningen 148, hvoraf følger, at den tilsvarende udtagning 166 i separatorstykket ikke kan berøre hægtebelægningen. En yderligere udtagning 168, som er tildannet indad fra oven i skyderen, giver plads for passagen af nedholdningsknaster 170, som rager ned fra dækpladen og tydeligt er vist i fig. 20, medens de for tydeligheds skyld er udeladt i de andre figurer. Deres opgave er at trykke det øverste billede så langt ned under skyderens overkant ved dennes indskydning, at skyderen med sikkerhed også medbringer det øverste billede. Lignende længere nedadragende nedholdningsknaster, som ligeledes er antydet i fig. 20, befinder sig nær loftspladens frontkant. Disse har til opgave at presse den ved omskiftningen udtrukne stabel så langt ned under niveauet for undersiden af det på anpres-ningspladen liggende billede 152', at dets glidebevægelse hen over separatorstykket så vidt muligt foregår uden bremsning. I fig. 19 er billedernes oversider antydet ved hjælp af stiplede linier 1701, 1721 under knasterne 170 henholdsvis 172.

Man erkender endelig fra fig. 19, i hvilken denne effekt ganske vist er vist kraftigt overdrevet, hvorledes det ene oven på fastholdningsbelægningen 148 fastholdte billede forspændes af separatorstykket 120 og herved holdes sikkert klemt fast under dette.

Separatorstykkets nøjagtige profil, set i tværretningen, afhænger af typen af de billeder, der skal stables, materialevalget og andre komponenter. Man må her indgå et kompromis imellem pladsbehovet som følge af den nødvendige skråtstilling af separatorstykket, langs hvilket jo anpresningspladekanten på skydersiden 'må glide hen over bag- 12 149374 siden af det fastholdte billede, og en optimal vinkel for denne flade. Til i nogen grad glatte plastmaterialer, har en vinkel på ca. 45 ..

60° vist sig at være velegnet, idet denne vinkel ikke, således som det kun skematisk er antydet i fig. 2-17, på nogen måde skal være konstant, men kan variere langs de skråtliggende flader eller kan være forskellig på indersiden og på ydersiden.

Fig. 21-26 viser en udførelsesform, ved hvilken separatoren er anbragt inden i huset og derfor forbliver inden i huset under omskiftningen af billeder i stabelen.

Huset 301 optager skyderen 305. En fjederindretning 302, som kan gøres inaktiverbar udefra ved hjælp af en tast 303, holder stabelen frem foran betragtningsvinduet 311. Ved at trække i skyderen 305, bliver det øverste billed medtaget af skyderens medbringer. Medbringeren er her tildannet som en hægtebelægning 306, som er anbragt på skyderens øverste længdestykke 307.

Separatoren 304 er vipbar omkring en akse 313, som er lejret i ribber 310 (se fig. 25). Ved hver sin side er der på separatoren anbragt en stift 308. Denne stift løber i en kulisse 309, og denne kulisse 309 er indarbejdet i skyderens sider og ses tydeligst i fig. 22.

Først, når det øverste billede ligger helt inden i skyderen, vipper kulissen 309 separatoren omkring, når stiften løber ned igennem den nedadgående del af kulisseføringen. Ved tilbageskubningen af skyderen, bevirker kulissen, at separatoren holdes i den omkuldvippede stilling, der er vist i fig. 22, og først føres op i den oprindelige stilling igen, når skyderen er blevet skubbet helt ind. Separatoren føres i såfald op i dens oprindelige stilling igen ved hjælp af en først skråt forløbende og derefter lodret forløbende føring i kulissen. Ved tilbageskubningen af skyderen er imidlertid det tidligere Øverst belig-- gende enkeltbillede 312 nået ned, hvorefter det skubbes ind via spalten imellem forkanten 313' på det nederste billede i stabelen og en anstillingsdel 314 af separatoren.

Ved denne udførelsesform for opfindelsen vil altid undersiden af billedet, dvs. den væk fra betragtningsvinduet 311 vendende side glide hen over separatorkanten og i hvert fald foretage en glidende berøring med billedoversiden imod undersiden af det nederste billede i stabe- 13 149374 len ved genindskubningen. Denne fordel foreligger ganske vist ikke ved den i fig. 26 viste udførelsesform for opfindelsen, i hvilken det nederste billede udtages og føres ind oven på stabelen igen. Man erkender her, at separatoren 304 er vendt i forhold til betragtningsvinduet.

For at hele stabelen kan udtages, skubbes tasten 303 imod højre (fig. 23), og herved trykker det an imod oversiden af en aktiverings-fjeder 315, som er forbundet med fjederindretningen 302. Derfor gøres anpresningsindretningen inaktiv i den stilling, hvori tasten befinder sig nær husåbningen. Billederne ligger herefter løse inden i huset, og hvis apparatet holdes skråt nedadhældende imod skyderen ved dennes udtrækning, tager skyderen hele stabelen med ud. For herefter let at kunne udtage billederne, er stykkerne 307 ikke ført helt igennem til skyderens forside. Stykkerne 307 kan også være fleksible eller være indrettet til at blive klappet i vejret fra skyderen.

Fig. 27 og 28 viser skematisk, set ovenfra henholdsvis i længdesnit, et eksempel på en udførelsesform for den del, der udgør anpresnings-mekanismen, og som i stedet for den i fig. 1-20 viste konstruktion kan samvirke med den dér viste hus-skyderdel.

Trykpladen er opdelt i to trykplader 220 af samme konstruktion. Hver af disse trykplader 220 bærer to hægtebelægninger 224, som er antydet ved hjælp af krydsskravering. Hjælpefjedrene 220 rager ud fra trykpladerne. På undersiden har hver trykplade en langhulsføring 223 (se fig. *28), ind i hvilke de frie ydre grene fra en dobbelt krumtapstråd 226 griber. Den U-formede del 228 af denne tråd kan trykkes nedad af en skydetast 230, så at hægtebelægningen bliver uvirksom, således som ovenfor beskrevet, hvorved kraften af de ud af trykpladerne skårede og nedadbøjede anpresningsfjedre 332 holder skyderen fastklemt, medens en frigivningsknast (ikke vist) presser trykpladerne længere ned, så at tasten springer tilbage til dens udgangsstilling igen.

Der er naturligvis også mulighed for at anvende mange andre konstruktioner med tråd- eller bladfjedre, og som er klinke- eller knaststyrede, svingbar på langs eller på tværs, strækbar, drejelig osv..

På bagsiden - hvor der udover tasten også kan være tilvejebragt en tekstetikette og/eller en opstillingsbøjle og/eller et ophængnings- 14 149374 øje - kan man også anbringe en brugsanvisning for betjeningen af appa-ratet, så at endelig oversiden med vinduet og de fire tilstødende sideflader ikke fremviser nogen form for "teknik" og ikke udefra adskiller sig fra en almindelig billedramme.

Man kan endvidere sikre sig, at der ved udtrækningen (eller indskydningen) af skyderen spændes (eller komprimeres) en fjeder, ved hjælp af hvilken den modsat rettede bevægelse automatisk kan iværksættes.

Endvidere kan man, især ved sidstnævnte udførelsesf om for opfindelsen, tilvejebringe et dæmpningsled til støjformindskelse ved billedomskift-ningen, f.eks. i form af på huset og/eller skyderen tildannede tunger eller lignende af plastmateriale.

Endelig kan man fremstille apparatet således, at det passer til forskellige bi liedf omater, men man kan også fremstille et enkelt stort format og lade den overskydende resterende flade være fri til optagelse af tekst eller lignende formål, hvorved kun størrelsen af betragtningsvinduet varieres, osv..

Det bemærkes endvidere også, at man kan foretage billedomskiftningen automatisk, f.eks. til reklameopstillinger eller episkop-billedbe-tragtere.

Et eksempel på en ud af mange forskellige udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen valgt udførelsesform, der kan opbygges til et stabilt fototek, vil blive belyst nedenfor.

Pig. 29 viser en etage fra én ud i ét eller af flere dele tildannet reol, set i længdesnit, og i hvilken det i fig. 1-20 viste apparat kan- indsættes. Huset 100 har i dets bagvæg 106 et eller flere huller 190, som ikke er vist i hver figur. Reoletagen er indrettet som et hylster for huset 100, Dette hylster har en bundplade 192, en loftsplade 194, en bagvæg 196 samt sidevægge, som ikke ses i fig. 28. Indad fra bagvæggen rager der klemstifter 198, som flugter med hullerne 190, og disse klemstifter kan som antydet på tegningen låse sig form-sluttende fast i hullerne. Da således billedomskiftningen er meningsløs på grund af, at det øverste billede jo ikke kan ses, trykkes tasten 140 frem i udtagningsstillingen ved hjælp af en på reolens bundplade anbragt vulst 200 ved indskydningen af huset 100. Tasten 140 15 149374 forbliver i denne stilling, så at hele stabelen altid bringes med ud, når skyderen udtrækkes.

Fig. 29 er naturligvis kun en skematisk afbildning. I praksis vil man kunne forbinde de enkelte reolelementer med hinanden til blokke ved hjælp af stableindretninger, såsom not/feder-kombinationer på ydersiderne. Som en anden mulighed kan man imidlertid også tilvejebringe reolelementer, i hvilke der udover optagelsesfag for de enkelte apparater også er skuffer til negativer og/eller skuffer til overskydende fotopositiver tilstede. Sådanne større reolelementer er vist i fig. 29a-29c.

Det i fig. 29a viste reolelement omfatter en ramme med loftsvæg 22, sidevægge 24 og en bagvæg og en bundvæg, der ikke kan ses på tegningen. Loftsvæggen 22 og den ene sidevæg 24 er forsynet med ribber 26 med svalehaleformet tværsnit, medens den anden sidevæg 24 og' bundvæggen har noter, som er tildannet komplementært til ribberne. Herved åbnes der mulighed for at forbinde ensartede reolelementer til blokke.

I den i fig. 29a viste udførelsesform,har hvert reolelement fem fag til indskydning af betragtningsapparater 28. De enkelte fag er adskilt fra hinanden ved hjælp af ved siderne anbragte lister 30, som rager ind i reolelementets indre, og er lidt bredere end det egentlig er nødvendigt for optagelsen af apparaterne 28. De er nemlig bredden af de ved forsiderne anbragte randdele 32 bredere end apparaterne 28. Disse randdele er forsynet med tal - her fra 1 til 5 -der svarer til de enkelte fag. Deres hovedopgave består i, selv ved reolelementer, der er sammenbygget til blokke,at sikre, at hvert enkelt apparat 28 stadigvæk kan fattes fra siden og blive trukket ud af reolelementet.

Onder de fem fag befinder der sig to skuffer 34 og 36, af hvilke den øverste er indrettet til optagelse af aftryksdubletter, udskudsbilleder og lignende, medens den nederste er indrettet og tildannet til optagelse af negativer. Skufferne er hver forsynet med en åbningsknap 38, ved betjening af hvilken skuffen ved hjælp af en fjeder skubbes ud i en stilling, i hvilken indholdet let kan udtages. Anslag (ikke vist) begrænser udskubningsbevægelsen. Konstruktionen af en sådan skuffe er i og for sig kendt og anvendes ved tonebåndskassettebe- 16 149374 holdere, som er kommercielt tilgængelige. Indenfor området af disse skuffer er randdelene 32, bundvæggen og listerne 30 hver forlænget med udragende dele 32’, 21', og de to lister er forenet til hele skillevægge 30'. Den udvendige kontur af den således tildannede ramme, som omgiver skufferne, flugter som følge heraf med de ovenfor i fagene indskubbede apparater 28.

Udformningen af apparatet 28 svarer til den ovenfor beskrevne. Hvert apparat omfatter en husdel 60 og en skyderdel 62, som kan forskydes frem og tilbage i forhold til husdelen ved griberen 64.

Som ovenfor nævnt kan omskiftermekanismen gøres uvirksom ved hjælp af en styretast 66, der i husbunden kan forskydes i retning af skyderbevægelsen. Hvis styretasten befinder sig i den længst væk fra skydergrebet 64 værende position, foregår der ved skyderudtrækning og -indskubning en billedomskiftning, hvorimod fjederindretningen ikke mere presser billedstabelen an imod en betragtningsåbning i huset, når styretasten befinder sig i den nærmest skydergrebet værende position. Ved udtrækningen af skyderen i sidstnævnte situation foregår der ingen billedomskiftning, men derimod føres hele stabelen af de i skyderen værende billeder med ud.

Ved opbevaring af fotoaftryk kan det være ønskeligt, at disse ikke står under et fjedertryk, og at huset 60 forbliver inden i faget, når der trækkes' i griberen 64, efter at apparatet 28 er blevet indsat i reolelementet, så at skyderen derimod fører aftrykkene med ud. Dette svarer til, at styretasten befinder sig i den ovenfor nævnte position nærmest skydergrebet, og i denne forbindelse er der draget omsorg for, at en i reolelementet anbragt styreknast automatisk skyder styretasten ind i denne stilling ved indføringen af kassetten 28 i reolelementfaget. Endvidere er det nødvendigt eller ønskværdigt, at apparathuset 60 fastlåses i den stilling inden i faget.

Til brug i forbindelse med fotoaftryk vil man kun fremstille apparatet i størrelser til få udvalgte formater, hvoraf formaterne "A" (9 cm x 13 cm), "B" (9 cm x 11,5 cm) og "C" (9 cm x 9 cm) har slået igennem som standardformater. Reolelementerne og huset ifølge de viste udførelsesformer for opfindelsen er afstemt til disse dimensioner. Alle apparater har altså samme bredde svarende til målet 9 cm.

Dog v-il man mindst opbygge huset med de tre forskellige længder sva- η 149374 rende til formaterne "A", "B" og "C".

Det foretrækkes endvidere, at reolelementerne er opbygget til optagelse af huse af alle tre formater. I denne forbindelse foreligger der i princippet to muligheder: (1) Dybden af fagene svarer til huslængden til det mindste format "C", idet de længere huse rager længere ud uden for fagene.

(2) Dybden af fagene svarer til huslængden til det største format "A", og bag de korteste apparater forbliver der et tomrum i de pågældende fag.

Da på den anden side hvert apparat må passe i hvert fag, dets hus skal fastlåses i faget, og dets styretast må kunne påvirkes af styreknasten, foreligger der en vekselvirkning imellem reolelementkonstruk-' tionstypen og apparatkonstruktionen, således som det skal blive beskrevet under henvisning til fig. 29b:

Fig. 29b er et i vidt omfang skematisk længdesnit igennem et reolelement magen til det i fig. 29a viste, men her med kun én skuffe 36 og fem fag. I andet fag fra oven er der indskubbet et apparat 28a til fonnat "C", medens der i fjerde fag fra oven er indskubbet et apparat 28b til format "A". Som vist rager der fra bagvæggen 23 af reolelementet styreknaster fremad, imod hvilke apparaternes styretaster 66 støder an og skubbes fremad ved indskubningen i faget. Apparaternes slutstilling bestemmes ved hjælp af ved siderne anbragte fra sidevæggene 24 indadragende små vulster 70, hvis komplementære udtagninger 72 er tildannet i apparathusets sider. Ved denne konstruktionstype må altså styretastens og udtagningernes afstand fra apparathusets forkant være ens ved alle formater.

Fig. 29c viser derimod skematisk et snit igennem en udførelsesform for et reolelement, der er indrettet til optagelse af apparater med forskellige længder, og ved hvilket dybden er tilpasset til det korteste apparatformat. Fagene 1-5 er,som i den i fig. 29b viste udførelsesform, indrettet til optagelse af betragtningsapparater, og nedenunder har reolelementet et fag med udragende rammedele og en skuffe til negativer.

18 149374 I det andet øverste fag er der indskubbet et apparat 80C, og i det fjerde øverste fag er der indskubbet et apparat 80A. Det første rager netop så langt ud af faget, at man kan gribe fat i dets hus ved de riflede lister 52 ved siderne, medens det sidstnævnte i overensstemmelse med dens større længde rager længere ud fra faget.

Som vist i fig. 29c kan man i dette tilfælde blokere apparathusene ved hjælp af klemtappe 84, som rager ind i fagets indre fra reolelementets bagvæg 82. Styretasterne 66' har ved alle apparater samme afstand fra husets bagvæg 86, som er forsynet med en fastholdelsesboring 88, der er tildannet komplementært til hovedet på klemtappen 84.

Det bemærkes endvidere, at de i fig. 29b og 29c viste styreknaster 68, f.eks. kan være skinneformet tildannet med en central not, i hvilken fjederen 142 til styretasten 140 passer. Af tydeligheds skyld er denne detalje udeladt i de figurer, i hvilke reolelementerne er vist. Det er imidlertid også muligt at tildanne apparatet uden en sådan tilbagestillingsfjeder 142 for tasten 140, så at konstruktionen af apparater med tasten 66 bliver enklere.

Til fremstillingen af apparatet kan plastsprøjtestøbningsteknikken anvendes, hvorved huset, f.eks. er tredelt for at opnå let fremstillelige enkeltelementer. Den hen over betragtningsvinduet spændende plade er hensigtsmæssigt tildannet separat for, at man efter ønske kan anvende rektangulære, ovale eller andre former. Som en anden mulighed kan man i stedet for en massiv plade indvendigt fra fastklæbe en gennemsigtig folie, som strækker sig rundt langs rammedelene og spænder hen over betragtningsåbningen.

Skyderen lader sig uden vanskeligheder sprøjte og afforme ud i ét.

Por at dække anpresningsindretningen som, når apparatet er tomt, fremtræder med et æstetisk mindre pant ydre, kan man forsyne den med et påklæbet papir, som kun blotlægger hægtebelægningen.

Skydergrebet eller -håndtaget vil man normalt ikke lade være frem-adragende, men derimod vil man vælge en konstruktion, ved hvilken det optages i flugt med huset i en indskæring på forsiden. Huset må i skyderudtrækningsretningen jo have en længde, som er lig med den tilsvarende længde af billedstabelen plus separatorens dobbelte di- T49374 19 mension i samme retning,således som det uden videre fremgår af fig. 1-20. Huset er derfor nødvendigvis tydeligt længere end billedet.

Det er derfor ønskeligt, at der mindst ikke er tilstrækkelig yderligere plads tilstede til den i givet fald ubetinget nødvendige griber, ved hjælp af hvilken skyderen skal kunne gribes. Endelig er det også uønskeligt, hvis det færdige apparat på ét eller andet sted har fremspring, som rager uden for dets omfangskontur, dvs. eventuelt et sådant skydergreb.

Konstruktive løsninger på dette problem og på problemer i forbindelse med fremstillingen og monteringen af apparatet er vist i de efterfølgende figurer og belyses her i detaljer.

Fig. 30a og 30b viser huset 100 alene i længdesnit. Fig. 30a viser den enkleste udførelsesform, medens den i fig. 30b viste udførelsesform har indvendige rande 110' i nærheden af betragtningsåbningen, så at billedet holdes dybere placeret rundt omkring betragtningsåbningen og der derved opnår et anlæg langs alle sider.

Fig. 31 opbygningen af huset af tre enkeltdele, nemlig en nedre del 400, en øvre del 401 og en indsat plade 402. På denne måde lader delene sig fremstille uden vanskeligheder af enkle værktøjer.

I de hidtil viste skematiske afbildninger er skyderens griber eller håndtag et udadragende element. Dette er æstetisk utilfredsstillende og forøger pladsbehovet.

Fig. 32-41 viser mere fordelagtige løsninger. I alle disse tilfælde flugter skyderens forside med husets forside, og griberen er ført ind i selve huset. Konstruktionen fremgår af de ovenfor viste afbildninger i fig. 32, 33, 34, 35, 36 og 37 samt de tilhørende tværsnit 32a, 33a, 34a, 35a, 36a og 37a.

I fig. 35b er den i fig. 35 og 35a viste udførelsesform vist endnu en gang, men i perspektiv for tydeligt at vise, at selve håndtaget eller grebet 240 er hult for at sikre en ensartet vægtykkelse i alle områder af skyderen, da dette sprøjteteknisk set er mere fordelagtigt. Den udtagning 242, som således opstår foran på skyderen, kan som vist i fig. 39-41 anvendes til anbringelse af etiketter 244 til påføring af tekst.

20 149374 I den i fig. 37, 37a viste udførelsesform for opfindelsen er der foroven tilvejebragt en kort gribefordybning 246 til tommelfingeren, og for neden en længere fordybning 248 til de øvrige fingerspidser. I stedet for at indtrykke etikettebæreren i udtagningen foran midt på skydergriberen kan man også tildanne skyderens højre og venstre fla-; der på en sådan måde, at de kan forsynes med tekst.

Fig. 42 viser, set ovenfra, udskæringer 410 i nærheden af den imod griberen vendende ende af skyderens sidedele. Disse udskæringer åbner mulighed for, at brugeren kan gribe fat i den indlagte bladstabel fra siderne med to fingre. Naturligvis kan man som en anden mulighed også trykke billederne nedenfra ud igennem skyderåbningen. Herved vil billederne ligge an imod det anslag 420, som ovenfra holder billederne nede (fig. 43). For at lette håndterbarheden kan det anbefales på en eller anden måde at indrette dette nedholdningsorgan på en sådan måde, at det kan bevæges væk. Dette kan foregå ved opklapning (fig.

44), vægskydning (fig. 45), optrækning (fig. 46) eller på vægtstangs-agtig måde (fig. 47). X de anførte figurer er der ved hjælp af en pil antydet, i hvilken retning vægføringsbevægelsen foregår. Ifølge fig.

48 kan nedholdningsorganet også strække sig et stykke ned langs si-. derne hen over billedernes længdekanter.

Om nødvendigt kan det anbefales at fremstille separatorstykket af et særligt friktionssvagt materiale, hvorved det dog kan være uøkonomisk at fremstille hele skyderen eller hele huset af et sådant materiale.

I fig. 49 er det antydet, hvorledes dette kan omgås, ved at separatoren 430 indføres i tilsvarende sidegrene af skyderen henholdsvis huset 432 ved hjælp af tappe 434.

Ifølge fig. 50 kan man ved en griber, som har et opadåbent U-formet profil, fremstille den krævede øvre dækplade sammen med huset i sprøjtestøbningsprocessen og derpå gennemstanse forbindelsesstykkerne 440 og derefter påsætte gribedelen på den indskubbede og herved centrerede skyder.

Fig. 51 viser ved 460 henholdsvis 462 tunger (se også fig. 52a-52c), som er tildannet på huset, og som, når skyderen indskubbes første gang, fjedrer udad som følge af deres skrå flader 464, men undlader at fjedre ud ved genudtrækningen af skyderen, da skyderen i dette tilfælde går an imod den lodret forløbende flade 468 med dens ligeledes lodrette anslag 466.

Claims (27)

149374 Patentkrav.

1. Bi 11edbetragtningsapparat med et hus (100) til optagelse af en billedstabel, hvis øverste billede (52) ligger under et husvindue' (110), hvilket apparat har en parallelt med betragtningsvinduet (110) ud af huset udtraekkelig og genindskydelig skyder (112) samt en billed-udskiftningsmekanisme bestående af en medbringer (148), ved hjælp af hvilken et billed (152) trækkes af den ene side af stabelen ved skyderudtrækningen og føres ind igen på den anden side af stabelen ved skyderindskubningen, samt en holdeindretning (120), som hindrer den resterende del af stabelen i at blive medtaget, kendetegnet ved, at det omfatter en udefra aktiverbar indretning (134,140) til inaktivering af billedomskiftermekanismen med henblik‘på udtagningen af hele stabelen fra huset (100) ved hjælp af skyderen (112).

2. Apparat ifølge krav 1, ved hvilket holdeindretningen omfatter en inden i huset (301) anbragt separator (304), som strækker sig tværs over husåbningen for skyderen (305), medens der på skyderen er anbragt en medbringer, kendetegnet ved, at separatoren (304) er indrettet til at kunne svinges væk fra den bane, som hele stabelen gennemløber ved udtagningen af denne - fig. 21,26.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at inaktiveringsindretningen (305) er indrettet til omskiftning af skyderen (304) til stabelmedbringerfunktionen og væksvingningen af skyderen (304) .

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holdeindretningen (120) er anbragt på skyderen (112) og medbringeren (148) på huset (100), og at inaktiveringsindretningen (140) er indrettet til at bringe medbringeren (148) ud af indgreb med det imod medbringeren vendende billede (152) i stabelen.

5. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at det har en anpresningsindretning (126), som presser stabelen i retning af betragtningsvinduet (110), og som samtidigt 149374 foranlediger indgrebet imellem medbringeren (148) og det billede (152), der skal omskiftes, eller i det mindste begunstiger dette indgreb, og at aktiveringsindretningen (140) er således indrettet, at den påvirker anpresningsindretningen (126).

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at inaktiveringsindretningen (140) er indrettet til at presse anpresningsindretningen (126,130) væk fra betragtningsvinduet (110).

7. Apparat ifølge krav 4 og 6, kendetegnet ved, at medbringeren (148) er tildannet som hægteelement på den side af anpresningsindretningen (130), der vender imod billedstabelen, og at hægteelementet er indrettet til ved hjælp af inaktiveringsindretningen (140) at blive trykket tilbage ind under støttelister (114), som befinder sig inden i huset og/eller skyderen.

8. Apparat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen (126,130) omfatter et styreled (134), ved hjælp af hvilken en inden i huset (100) imellem en aktiverings- og en inaktiveringsstilling bevægelig tast (140) kan bringes i virksom forbindelse.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at tasten (140) er bevægelig ved glidning.

10. Apparat ifølge et af kravene 8 eller 9, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen omfatter en anpresningspladesamling (130), som forspændes ved hjælp af en bladfjedersamling (126), og at tasten (140) er indrettet til at blive bevæget ind i virksom forbindelse med bladfjedersamlingen (126,134).

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at tasten (140) er indrettet til at blive forskudt op på en forlængelse (134) af bladfjedersamlingen, og hvorved hele bladfjedersamlingen kan trykkes væk fra betragtningsvinduet (110) sammen med anpresnings-pladesamlingen (130). 149374

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at tasten (140) fastlåses ved hjælp af friktion af forlængelsen (134) i den opskubbede inaktiveringsstilling på forlængelsen.

13. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-12, kendetegnet ved, at inaktiveringsindretningen (140) efter dennes aktivering og udtagningen af hele stabelen fra den udtrukne skyder (112) er indrettet til at blive bragt tilbage til dens uaktiverede tilstand ved skyderindskubningen.

14. Apparat ifølge krav 13 og et eller flere af kravene 8-12, kendetegnet ved, at tasten (140) er indrettet til at blive bevæget ind i dens uaktiverede stilling ved hjælp af skyderen.

15. Apparat ifølge krav 12 og 14, kendetegnet ved, at tasten (140) er forspændt i dens uaktiverede stilling ved hjælp af en hjælpefjeder (142), og anpresningsindretningen (126,130) kan trykkes længere væk fra betragtningsvinduet ved hjælp af skyderen (112) ved dennes indskubning end ved hjælp af den aktiverede tast (140), hvorved fastlåsningen ved hjælp af friktion imellem tasten (140) og forlængelsen (134) ophæves, og tasten kun påvirkes af hjælpefjederen (142).

16. Apparat ifølge krav 12 eller 15, kendetegnet ved, at bladfjedersamlingen (126-134) er udstandset sammen med forlængelsen (134) og i givet fald bukket.

17. Apparat ifølge krav 12 eller 15, kendetegnet ved, at bladfjedersamlingen (220-232) er hængslet forbundet med en dobbelt U-formet bukket bøjle (226), som er drejeligt lejret inden i huset omkring en akse, der strækker sig vinkelret på skyderudtrækningsretningen, og danner forlængelsen - fig. 27,28.

18. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-17, kendetegnet ved, at medbringeren 148 inaktiveres uafhængigt af betjeningen af inaktiveringsindretningen (140) ved hver indskubningsbevægelse af skyderen (142). i 149374

19. Apparat ifølge krav 18, kendetegnet ved, at det har separate organer (134/144-150) til at inaktivere medbringeren ved hjælp af den udefra aktiverbare indretning eller ved hjælp af skyderindskubningen.

20. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-19, kendetegnet ved, at inaktiveringsindretningen er indrettet til at blive aktiveret ved indsætning af apparatet i et reolelement - fig. 29.

21. Apparat ifølge krav 9 og 20, kendetegnet ved, at tasten er forskydelig i retning parallelt med husets ydervægge og aktiveres ved hjælp af et inden i reolelementet stationært anbragt anslag - fig. 29b,29c.

22. Apparat ifølge et eler flere af kravene 1-21, kendetegnet ved, at skyderen har et stabelnedholdningsorgan (420), som ved ikke-aktiveret inaktiveringsindretning sikrer billedomskiftningen, men. for stabeludtagningen fra den udtrukne skyder er væksvingelig, vækklappelig, vækskydelig eller aftagelig fra stabelen - fig. 43-47.

23. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at nedhold-ningsorganer (420) er anbragt nær den ydre skyderforvæg.

24. Apparat ifølge krav 22 eller 23, kendetegnet ved, at skyderen (112) har fatgribningsåbninger (410) for stabelen, der skal udtages - fig. 42.

25. Apparat ifølge krav 24, kendetegnet ved, at fatgrib-ningsåbningerne (410) befinder sig i den modsat betragtningsvinduet vendende skyderbund.

26. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-25, kendetegnet ved, at skyderen har et betjeningshåndtag eller -greb, som er indpasset i husets omridskontur - fig. 32-37a.

27. Apparat ifølge krav 26, kendetegnet ved, at husets betragtningspladeside og/eller den overfor betragtningspladesiden (110) beliggende side af huset (100) har en indskæring, som er komplementært tildannet til omridset af skyderhåndtaget - fig. 35b.