DK158483B - Indretning til skiftevis eksponering af blade et for et fra en bladstabel, isaer fotobetragtningsomskiftere - Google Patents

Description

DK 158483B

Opfindelsen angår en indretning til skiftevis eksponering eller fremvisning af blade ét for étfra en bladstabel, især fotobetragtningsomskiftere, med en bladkantsanlægsflade på den ene side af en bladstabel og med en tilgangs- eller forskydningsindretning til forskydning af et endeblad 5 i bladstabelen parallelt med en bladflade.

En indretning af denne type, der er indrettet som omskifterindretning for billeder, diapositiver, reklametekster eller lignende er kendt fra DE-ps 873.908. Denne kendte omskifterindretning er imidlertid

2 DK 158483B

ikke egnet til en pålidelig omskiftning af relativt tynde blade, der, som f.eks. kendte fotografier, forøvrigt har forholdsvis store dimensionstolerancer.

5 De vanskeligheder, der frembyder sig, når man vil tilvejebringe en fotobetragtningsomskifter af den omhandlede type, og som både fungerer pålideligt og er opbygget så enkelt som muligt og samtidigt kan fremstilles billigt, skyldes især den kendsgerning, at de fotografier, som skiftevis skal frigives til besigtigelse ved hjælp af en sådan 10 fotobetragtningsomskifter, trods deres ens format i mange henseender er forskellige, alt efter fra hvilke producenter papirmaterialerne og de kemikalier, der anvendes til fremstillingen af fotografierne, leveres, og alt efter hvilken kopieringsinstitution de færdige fotografier fremstilles hos.

15

De fra kopieringsinstitutionerne leverede fotografier har ikke blot forskellige billedformater, af hvilke slutformater på 9 x 9 cm (nøjagtigt 8,9 x 8,9 cm), 9 x 11,5 cm samt 9 x 11,7 cm og 9 x 13 cm er mest almindelige, men inden for disse nominelle slutformater fore-20 ligger der forholdsvis store dimensionstolerancer, som kan udgøre indtil 5 mm. Dette kommer af, at fotografierne på forskellig måde tildannes til slutformatet, såsom f.eks. ved udstansning, tilskæring, afskæring af papirruller osv.. Endvidere kan tykkelsen af fotografierne variere forholdsvis meget, alt efter fabrikanten. Således lig-25 ger tykkelsen af fotografierne f.eks. almindeligvis imellem 0,25 og 0,3 mm. Der kan imidlertid også forekomme større og mindre tykkelser. Derudover kan fotografierne have retvinklede eller runde hjørner, og billedrandene er alt efter den måde, hvorpå billedet er ført frem til dets slutformat, tildannet forskelligt, og de kan eventuelt om-30 fatte grater fra tilskæringen.

Endelig kan de forskellige fotografier have forskellig tykkelse og være hvælvet i forskellige retninger, da de såkaldte fotopapirer faktisk ikke er af papir, men af et papirlignende plastbæremateriale,. 35 på hvilket der befinder sig et stort antal af forskellige kemikalielag, som er lejret, henholdsvis indlejret i gelatine. Gelatine er et naturprodukt, og som følge heraf underkastet meget kraftige svingninger med hensyn til egenskaber. Især er gelatinen forholdsvis stærkt hygroskopisk, medens plastbærematerialet er betydeligt mindre hygroskopisk, så at der alt efter luftfugtigheden fremkommer forskellige 3 DK 1584838 styrker af spændinger imellem plastbærematerialet og gelatinelagene. Disse spændinger medfører fotografier med forskellige grader af bøjninger. Disse bøjninger påvirkes også af de nævnte kemikalielag, som er indlejret i gelatinen og består mindst af et luftbeskyttelseslag, 5 et filterlag, et fikseringslag, et beskyttelseslag og tre farvelag, samt eventuelt yderligere lag, hvilket afhænger af, hvilken producent, der har leveret fotopapiret, og hvilke kemiske processer der har ligget til grund for fremstillingen.

10 Hvis man i denne sammenhæng erindrer, at der er mindst fem store fo-topapirproducenter, nemlig firmaerne Kodak, Agfa, Fuji, 3M og Sakura, som fremstiller hver sin type af fotopapirmateriale, og at der er et utal af kopieringsinstitutioner, som behandler fotografierne med forskellige apparater, især i forbindelse med at bringe dem frem til 15 deres slutformat, er det tydeligt, at hovedproblemet ved tilvejebringe] sen af en pålideligt fungerende fotobetragtningsomskifter består i, at den faktisk forsynes med vidt forskellige fotografier, selv om disse har nominel samme format. En sådan fotobetragtningsomskifter må altså opfylde det krav, at den skal kunne fungere med samme pålide-20 lighed i forbindelse med alle disse forskellige fotografier. Især bør den opfylde følgende krav eller mindst en del af disse krav.

(1) Den må med samme pålidelighed kunne adskille de vidt forskellige fotografier i en stabel af fotografier, trods deres forskellighed.

25 (2) Transporten af de forskellige fotografier væk fra stabelen må fungere med samme sikkerhed, trods deres forskellighed.

(3) Genindføringen af et udskilt fotografi oven på den ene eller den 30 anden endeflade på stabelen (øvre eller nedre stabelside) må foregå dri ftsikkert.

(4) Fotografierne skål trykkes an imod en betragtningsskive, så at de kan betragtes i plan tilstand.

35 (5) Under betragtningen af et fotografi i fotobetragtningsomskifteren og under betjeningen af fotobetragtningsomskifteren må ingen fotografier falde ud, og dette uafhængigt af i hvilken stilling fotobetragtningsomskifteren holdes og betjenes.

DK 158483 B

4 (6) Betjeningen af fotobetragtningsomskifteren skal være mulig i en hvilken som helst stilling, f.eks. også i det tilfælde, hvor betragteren ligger på ryggen.

5 (7) Fotografierne må kunne i.fyldes eller udtages enkeltvis eller stabelvis i fotobetragtningsomskifteren.

(8) Fotobetragtningsomskifteren må kunne fungere i enhver fyldningstilstand, således f.eks. både, når den er fyldt fuldstændigt med .0 f.eks. 25 fotografier, og når samme fotobetragtningsomskifter kun indeholder to eller tre billeder.

(9) Fotobetragtningsomskifteren må være idiotsikker. Især må fotografierne ved kun delvis aktivering af fotobetragtningsomskifterens L5 mekanisme ikke blive beskadiget, sammentrykket eller stødt, forrevet eller på anden måde forringet.

(10) Fotografierne skal om ønsket også kunne betragtes over længere tid, hvorved det er nødvendigt at kunne ophænge eller opstille dem 20 ved hjælp af fotobetragtningsomskifteren.

(11) Fotobetragtningsomskifteren bør være stabelbar i ordentlig eller hensigtsmæssig form.

25 (12) Fotobetragtningsomskifteren bør have lommeformat, så at det og så er muligt at lægge fotografierne sammen med fotobetragtningsomskifteren i en lomme, så vidt mulig i en lomme i et sæt tøj eller i en håndtaske. Til dette formål bør fotobetragtningsomskifteren være så flad som mulig, være afrundet ved hjørnerne og være berøringsven-30 lig tildannet.

(13) Endvidere kræves en enkel og billig producerbarhed af fotobetragtningsomskifteren, og derudover bør den så vidt muligt kunne fremstilles og monteres automatisk. Dens enkelte dele bør være sprøj- 35 teegnet tildannet, så at de kan tildannes ved sprøjtestøbning af plast.

(14) Omskiftermekanismen må fungere så pålideligt, at den til stadighed nøjagtigt udtager et fotografi og genindfører dette til stabelen igen og altså aldrig omskifter to fotografier samtidigt eller slet 5

DK 158483B

ingen fotografier .ved korrekt og fuldstændig betjening.

(15) Fotografierne skal ved hjælp af fotobetragtningsomskifteren være beskyttet over. for fingrenes sved, såvel som over for støv.

5 (16) Det skal kræves, at fotobetragtningsomskifteren er kompakt og altså kun har ringe pladsbehov, og at en større del af dens rumfang, så vidt mulig den overvejende del af dens rumfang,kan udfyldes af fotografierne selv.

10 (17) Af de eksponerede fotografier skal så vidt muligt hele billedfladen være synlig. Af billedfladen skal altså kun lidt eller intet være afdækket.

15 (18) Muligheden for en påskrivning af indholdsangivelsens formål skal være til stede.

(19) Der må også være mulighed for en maskinel påfyldning af fotografierne i fotobetragtningsomskifteren, især ved hjælp af automa- 20 ter, som udfører påfyldningen af fotografierne, lukningen af fotobetragtningsomskifteren og en funktionskontrol.

(20) Fotobetragtningsomskifterens mekanisme skal åbne mulighed for forskellige udføreIsesformer, hvorved der ved den ene udførelsesform 25 skal være muligt at udtage fotografierne fra oven i stabelen og indføre dem igen fra neden, medens det ved en anden udførelsesform skal være muligt omvendt at udtage fotografierne fra neden i stabelen og at indføre dem igen ovenfra. I givet fald skal der være en mekanisme til rådighed, ved hjælp af hvilken det er muligt at udtage et foto-30 grafi inden i stabelen, f.eks. at udtrække det øverste billede ikke fra oven, men fra undersiden af stabelen.

De samme krav som dem, der er anført ovenfor, i forbindelse med en fotobetragtningsomskifter gælder også for andre blad- eller kortfor-35 mede genstande, som nedenfor er omtalt som "blade". Det drejer sig f.eks. om kort med madopskrifter, såvel som orienteringskort for en skiløber, vandrestier ellér lignende samt kartotekskort fra kortkartoteker for kun at nævne nogle enkelte eksempler. Derudover foreligger de ovenfor anførte krav i det mindste delvis også i forbindelse med omskiftere til kort, hvorpå der befinder sig ikke syn-

DK 158483B

6 « lige optegnelser. Det er således f.eks. tænkeligt, at man ved hjælp af omskifteren af den ovenfor anførte type kan bringe magnetkort, hvorpå der befinder sig sproglektioner, skiftevis frem til en enkel, f.eks. batteridrevet magnethoved-af tastemekanisme, som eventuelt i kan være fast indbygget på omskiftermekanismen.

Som følge heraf angår opfindelsen ikke udelukkende en fotobetragtningsomskifter, selv om den fortrinsvis vil blive anvendt til fotografier, men den angår i almindelighed en indretning til skiftevis ) eksponering af blade ét for ét fra en bladstabel. Med opfindelsen skal der næmere bestemt tilvejebringes en sådan indretning af den type, med hvilken i det mindste nogle, fortrinsvis dog alle af de ovenfor anførte krav,er opfyldt, og de ulemper,som den kendte teknik er forbundet med, overvindes.

5

Indretningen ifølge opfindelsen, der er opbygget som den ovenfor anførte type, er ejendommelig ved, at bladkantsanlægsfladen i det mindste inden for den del, der støder op til bladkanten af bladstabelens ene endeblad, danner en spids vinkel med den side af endebladet, 0 der vender ind imod bladstabelen og på mindst et eller flere steder, fortrinsvis langs hele bladkanten er forsynet med en forlængelse, som strækker sig mindst ud til den i forhold til stabelen værende udvendige rand på bladkanten, men som dog fortrinsvis strækker sig ud over denne rand, og at tilgangs- eller forskydningsindretningen 5 er anbragt ved den side af endebladet, der vender væk fra stabelen.

Ved hjælp af denne udførelsesfom opnås især en sikrere adskillelse af et eller hvert eneste blad fra bladstabelen, uden at der er fare for, at enten slet intet blad adskilles fra stabelen eller flere blade 0 adskilles samtidigt fra stabelen. Indretningen fungerer især også pålideligt, når bladene har forholdsvis store fladedimensioner og tykke1sestolerancer.

Herved kan indretningen ifølge opfindelsen være således tildannet, at i5 der på den i forhold til stabelen værende udvendige side af endebladet, er tilvejebragt mindst ét adskillelsesanslag i umiddelbar nærhed af og i en vis afstand fra forlængelsen, hvilket adskillelsesanslag er således anbragt eller indstilleligt, at projektionen af anslagsfladen parallelt med den i området imellem adskillelsesahslaget og forlængelsen liggende flade af endebladet, ligger inden for forlængelsen, hvorved der i området imellem adskillelsesanslaget og forlængelsen fri- 7

DK 158483B

lægges et adskillelsesrum, ind i hvilket endebladet kan bøje sig med dets kant og derved adskille sig fra det tilstødende blad.

Endvidere kan indretningen ifølge opfindelsen være således opbygget, 5 at afstanden imellem forlængelsen og den herimod vendende ende af anslaget er lille i forhold til den vinkelret på bladkantsanlægsfladen gående bladlængde eller -bredde, og at den imellem det blad, som skal udtages og det tilstødende blad overførte friktionskraft er lille i forhold til den til afbøjningen af bladkanten ved blad-10 kantsanlægsfladens nødvendige bøjningskraft til indbøjningen af bladkanten i adskillelsesrummet.

Indretningen kan ifølge opfindelsen være således tildannet, at forlængelsen går over i en udtagningsåbning, især i en udtagningsspalte, hvis 15 bredde er noget større end tykkelsen af et blad, og hvis længde er noget større end længden af den parallelt hermed gående kant af bla det.

Ved en forenklet udførelsesform for opfindelsen, som til trods her-20 for fungerer pålideligt, kan der inden for området eller i stedet for adskillelsesanslaget være tilvejebragt en fri adgang, igennem hvilken der kan udøves et tryk, især et fingertryk, på det imod udtagningsspalten vendende endeblad Herved opnås at bladet ved hjælp af et tryk med en bladplanet beliggende trykkomponent kan skubbes ud af 25 udtagningsspalten.

Indretningen ifølge opfindelsen kan endvidere have en bladindføringsretning til indføring af et blad i stabelen, især til genindføring af et fra stabelen udtaget blad. Mere detaljeret kan indretningen 30 være således opbygget, at bladkantsanlægsfladen i det mindste inden for den del, som støder op til bladstabelens andet endeblads bladkant, har en forlængelse på et eller flere steder, fortrinsvis langs hele det andet endeblads bladkant, hvilken forlængelse strækker sig ud til den bort fra stabelen vendende rand på bladkanten, men dog 35 fortrinsvis ud over bladstabelen ved denne rand, hvorved der stødende op til denne rand og den tilstødende udvendige side af bladstabelen frilægges et indføringsrum, igennem hvilket kanten på et ind på stabelen indtrædende blad uden besvær kan skubbes ind på stabelen forbi kanten af de i stabelen værende blade. Herved kan indretningen være således tildannet, at der på den bort fra stabelen vendende side 8 af det andet endeblad og i nærheden af den dér værende forlængelse samt i en vis afstand fra denne er i det mindste ét indføringsan-slag, der er således anbragt eller indstilleligt, at projektionen af dens anslagsflade parallelt med den inden for området imellem ind-5 føringsanslaget og den nærliggende forlængelse liggende flade på det andet endeblad ligger inden for denne forlængelse, hvorved fortrinsvis afstanden imellem den i nærheden af det andet endeblad værende forlængelse og den imod sidstnævnte vendende ende af anslagsfladen på indføringsanslaget kan være lille i forhold til de bladlængder henholds-10 vis -bredder, som strækker sig vinkelret på bladkantsanlægsfladen.

Især kan indretningen være således opbygget, at den i nærheden af det andet endeblad beliggende forlængelse går over i en indføringsåbning, især i en indføringsspalte, hvis bredde er noget større end tykkelsen af et blad, og hvis længde er noget større end længden af den 15 parallelt hermed forløbende kant på bladet. Bladkantsanlægsfladen kan i det mindste inden for området af dens imod spalten vendende forlængelse herved danne en spids vinkel med den imod stabelen vendende flade på det andet endeblad. Endvidere kan der på den side af bladstabelen, som vender væk fra bladkantsanlægsfladen være tilvejebragt en 20 bagkantanlægsflade, som danner en spids vinkel med den ind imod stabelen vendende flade på det blad, som er beliggende ved indføringsspalten.

De ovenfor nævnte spidse vinkler kan ligge imellem 30-60°, fortrins-25 vis imellem 45 og 60°, idet det især foretrækkes, at de ligger imellem 40 og 45° og fortrinsvis på 42°.

Bladkantsanlægsfladen inklusiv dens forlængelser og/eller bagkantanlægsfladen er fortrinsvis plant tildannet, og især er 30 bladkantsanlægsfladen og bagkantanlægsfladen komplementær i forhold til hinanden, så at stabelens blade ved to overfor hinanden liggende sider er anbragt imellem to parallelle anlægsflader.

Med henblik på ifyldningen og udtagningen af bladstabelen kan 35 bagkantanlægsfladen være tilvejebragt på en drejelig konstruk tionsdel, fortrinsvis en i hovedsagen kileformet konstruktionsdel, som er drejelig omkring en parallelt med bladkanten forløbende akse, medens den over for bagkantanlægsfladen beliggende·flade danner en sidevæg i et hus, som optager bladene. Udtagningen af bladstabelen lettes, hvis den kileformede konstruktionsdel på dens indsnæv-

DK 158483B

9 rede ende har en næse, som er indrettet til at gribe ind under bladstabelen og løfte denne ved svingningen væk fra normalstillingen.

Endvidere kan indretningen have en låseindretning til fastlåsning 5 af den kileformede konstruktionsdel i dens normalstilling. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen omfatter låseindretningen en plan flade, som fortrinsvis er en flade i bunden af et hus, som optager bladstabelen, og endvidere omfatter denne låseindretning en på den overfor beliggende side af den drejelige kon-10 struktionsdel tilvejebragt modflade, som går over i en bueformet flade i den ved svingningen af konstruktionsdelen væk fra dens normale stilling modsatrettede omdrejningsretning, hvilken bueformede flade har en krumningsradius, som tiltager til en radius, som er lig med afstanden fra konstruktionsdelens omdrejningsakse til den 15 plane flade. Modfladen kan i den omdrejningsretning, i .hvilken konstruktionsdelen svinges ud fra dens normalstilling, gå over i den ovenfor nævnte næse.

Endvidere kan den drejelige konstruktionsdel have et eller flere 20 fremspring, som griber ind over den tilstødende rand af bladstabelen, når konstruktionsdelen befinder sig i dens normalstilling.

Adskillelsesanslaget kan være tildannet som enrulle eller en valse, især som en gummirulle eller -valse, vinkelret på forskydningsind-25 retningen til forskydning af det ved udtagningsspalten beliggende blad. I en særlig enkel udførelsesform for opfindelsen kan rullen eller valsen på dens væk fra bladstabelen beliggende side være tilgængelig for manuel drejning. For at rullen eller valsen kan tilpasses til forskellige fyldningsgrader af indretningen ifølge op-findelsen, er dens parallelt med udtagningsspalten forløbende akse bevægelig vinkelret på eller skråt i forhold til bladstabelen, og selv ved tom indretning, kan den bevæges helt ind til bladenes bæreflade. 1

Det materiale, hvoraf rullen eller valsen er fremstillet kan være således valgt, at friktionskoefficienten imellem dens overflade og den herimod vendende bladside er stor i forhold til friktionskoefficienten imellem de op til hinanden stødende flader. Dette kan iøvrigt også være tilfældet ved andre nedenfor nævnte ruller eller valser.

10 DK 158483 B

Rullen eller valsen kan ifølge opfindelsen være lejret på en bøjle, scan er drejelig omkring en parallelt med udtagningsspalten forløbende omdrejningsakse, og som er drejeligt anbragt i bunden af et hus, hvori bladstabelen optages. Denne bøjle åbner ikke blot mulighed for den 5 ovenfor anførte tilpasning af rullen eller valsen til den opfindelsesmæssige indretnings fyldningsgrad, men den kan også tjene til opstillingen af det hus, i hvilket bladstabelen befinder sig, så at indretningen ifølge opfindelsen kan opstilles som en billedramme til et bord. For at den både kan anbringes på tværs og på højkant, er 10 den som skråtstillingselement tjenende bøjle indrettet til at kunne svinges ind og fastlåses i en første og en anden stilling, hvorved den i den første stilling strækker sig i en spids vinkel i forhold til bladstabelen, medens den i den anden stilling strækker sig vin-15 kelret på bladstabelen.

Indretningen ifølge opfindelsen kan især være således tildannet, at den har et eller flere adskillelsesanslag på bærefladen for bladstabelen og et eller flere indføringsanslag på en modbæreflade, 20 som er beliggende på den over for bærefladen beliggende side af bladstabelen, eller omvendt.

Bladstabelens bæreflade kan især være beliggende på indersiden af det i hovedsagen gennemsigtige dæksel på huset eller dannes i alt 25 væsentligt af denne inderside, medens modbæref laden kan være beliggende på bunden af huset eller dannes i alt væsentligt af denne.

Modbærefladen kan passende være beliggende på en anpresningsplade, som trykker bladstabelen fjedrende an imod bærefladen. En særlig 30 pladsbesparende opbygning opnås, hvis der på den væk fra bladstabelen vendende side af anpresningspladen er tilvejebragt en konisk spiralfjeder til anpresningen af anpresningspladen, da denne spiralfjeder kan presses sammen til dens materialetykkelse. Det er imidlertid også muligt at danne modbæref laden af en, to eller flere rul- 35 ler eller valser, især gummiruller eller valser, som fjedrende trykker bladstabelen imod dens bæreflade. . Modbæref laden kan og.så være tildannet af en fjederplade af fjederstål eller fjedrende plastmateriale, hvorved den ovennævnte koniske spiralfjeder erstattes af en eller flere fjederdele, især fjedrende tunger,·som fortrinsvis er tildannet ud i ét med fjederpladen, og hvorved endvidere indfø-ringsanslaget er en fjedrende del, som ligeledes fortrinsvis er til- 11

DK 158483B

dannet ud i ét med fjederpladen. Denne fjedrende del kan være en fjedertunge og have en større elastisk eftergivelighed end den øvrige fjederplade, hvilket f.eks. kan opnås ved, at det har en mindre tykkelse end den øvrige del af fjederpladen.

5

Adskillelsesanslagene og/eller indføringsanslagene kan hensigtsmæssigt være fjedrende tildannet.

Til halvautomatisk eller fuldautomatisk genindføring af et udtaget 10 blad kan indretningen ifølge opfindelsen være således tildannet, at der er tilvejebragt en skyder, som er bevægelig så langt vinkelret på udtagningsspalten, at ethvert ud herfra kommende blad fuldstændigt optages på dertil indrettede udtagningstransportflader. Mere detaljeret kan skyderen være således lejret og styret, at den kan be-15 væges frem og tilbage oven på bladstabelholdeindretningen eller et af denne tildannet eller på denne anbragt hus for bladstabelen.

Skyderen kan ifølge opfindelsen omfatte en ramme, som strækker sig langs med den i skyderens bevægelsesretning forløbende sidekant på 20 det ud for udtagningsspalten og/eller indføreingsspa1 ten beliggende endeblad i bladstabelen. På skyderen kan der inden for området af sidekanterne af det blad, der skal udtages, være tilvejebragt fjedre, især bladfjedre, som strækker sig i skyderens bevægelsesretning, og som presseran imod det ud af udtagningsspalten kommende 25 blad i transportfladernes plan. De på skyderen værende fjedre kan være tildannet som adski11 el sesans 1 ag i nærheden af udtagningsspalten, fortrinsvis på en sådan måde, at de har et bueformet fremspring, som hver danner et fjedrende adski11 elsesanslag. Fjedrene kan herved hver føres i en udtagning, som er tilvejebragt i en af 30 udtagningsspaltens begrænsningsflader.

Udtagningsspalten og/eller indføringsspalten kan være tildannet imellem en på huset værende første udtagningsspalte- eller indføringsspaltebegrænsningsdel og en på skyderen værende anden udtag-35 ningsspalte- eller indføringsspaltebegrænsningsdel. Mere detaljeret kan den første udtagningsspalte- eller indføringsspaltebegrænsningsdel omfatte bladkantsanlægsfladen og være kileformet tildan net. Den anden udtagningsspaltebegrænsningsdel kan være en på sky-

DK 158483 B

12 deren tilvejebragt plade, især en gennemsigtig dækplade, som i ikke-udtrukket tilstand af skyderen danner husdækslet, medens den anden indføringsspaltebegrænsningsdel dannes af en eller flere i skyderens bevægelsesretning gående skyderdel, eller omvendt.

5 I en særlig foretrukken udførelsesform for opfindelsen er der på skyderen tilvejebragt en griber, som medbringer det imod udtagningsspalten beliggende endeblad i bladstabelen.

10 Til forsortering eller adskillelse af det blad, der skal medbringes, fra det derunder beliggende blad, omfatter bagkantanlægsfladen to trappeformede afsatse med en trinhøjde, som er ca. lig med tykkelsen af et blad, inden for området af bagkanten af det ud for udtagningsspalten beliggende endeblad. Disse trappeformede afsatser 15 kan være tilvejebragt på den ovenfor nævnte, drejelige, især kileformede konstruktionsdel.

I en udførelsesform for en indretning med et bladstabeloptagende hus, hvis bund eller gulv strækker sig parallelt med bladfladerne, 20 og hvis sidevægge sideværts omslutter bladstablen, er husets dæksel anbragt på skyderen og sammen med denne så langt udtrækkelig fra huset i retning parallelt med bladfladen på husets ene side og fra denne side, at den i dens længst udtrukne stilling stadigvæk befinder sig i huset og griber et forudbestemt stykke ind over bladsta-25 belen eller bladstabelen ved udtrukket skyder gribes et forudbestemt stykke ind over af husets side på den side, hvor skyderen kan udtrækkes, ved hvilken indretning der endvidere fortrinsvis på den over for skyderen beliggende sidevæg er tilvejebragt en eller flere fremspring, som griber ind over bladstabelen og/eller ved hvilken 30 denne sidevæg selv griber ind over bladstabelen.

I denne udførelsesform for indretningen frembyder der sig som følge af de ind over bladstabelen gribende dele vanskeligheder med at udtage bladstabelen fra huset eller at indlægge en bladstabel i et 35 tomt hus, også selv om skyderen er trukket så langt som muligt ud af huset.

For at muliggøre, at en bladstabel let kan udtages fra huset eller indlægges i huset, når skyderen er trukket længst ud af huset og

13 DK 158483 B

til trods for det ind over bladstabelen gribende dele, er den nævnte udføre!sesform ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den over for skyderen beliggende sidevæg af huset er anbragt på en yderligere skyder, som ved hjælp af en låseindretning fastholdes på 5 huset og ved aktivering er indrettet til at blive trukket noget længere ud af huset end den forudbestemte længde, over hvilken bladstabelen gribes ind over ved skydersiden i skyderens længst udtrukne stilling.

10 På denne måde kan bladstabelen løftes op og udtages af huset eller indlægges i huset ved skydersiden forbi den ind over bladstabelen gribende del, hvorved bladstabelen i sidste tilfælde først skubbes ind under de på husets modsat skyderen beliggende side, ind over bladstabelen gribende dele, som er tilvejebragt på den yderligere 15 skyder.

Låseindretningen kan mere detaljeret være således tildannet, at den har en på den yderligere skyder anbragt og i et stoppeanslag indgribende holdeklinke. Denne holdeklinke kan være anbragt på en tunge og være indrettet til ved drejning af tungen at blive ført ud af indgreb med stoppeanslaget på huset. Fremstillingen og betjeningen af en sådan tildannet låseindretning bliver særlig enkel, hvis holdeklinken fastholdes fjedrende, især som følge af tungens egenelasticitet, i indgreb med stoppeanslaget på huset, når den yderligere 25 skyder skydes fuldstændigt ind i huset, samtidigt med at holdeklinken er indrettet til ved hjælp af et ind imod huset rettet tryk på tungen at blive bragt ud af indgreb med stoppeanslaget.

Denne indretning kan endvidere være således tildannet, at en blad-30 stabel, som skal udtages, automatisk løftes så langt ud af huset, samtidigt med dens frigivelse, at man uden videre kan gribe den.

Det lader sig ifølge opfindelsen opnå ved, at den imod bladstabelen vendende side af tungen, med henblik på at bringe holdeklinken og låseanslaget ud af indgreb, når i indgreb med bladstabelen ved tun-35 gens drejning.

For at bladstabelen ved udtrækningen af den yderligere skyder samtidigt skal blive trukket frem fra den ved skydersiden ind over bladstabelen gribende del, kan tungen på det sted, på hvilket den

14 DK 158483 B

når i indgreb med bladstabelen, være forsynet med en indgrebsflade med højere friktion, og denne indgrebsflade med højere friktion kar-være dannet af en på tungen anbragt friktionselement, såsom en lille gummiplade. En sådan indgrebsflade med højere friktion har endvidere 5 det formal, at den også skal fastholde det blad på bladstabelen, som ellers skulle være blevet trukket ud ved skyderens udtrækning ved hjælp af dennes griberelementer, når indgrebsfladen befinder sig i den på undersiden af bladstabelen anpressede tilstand. Griberelementerne kan som ovenfor beskrevet mere detaljeret f.eks. være gri-10 belæber eller friløbsruller eller -valse, som består af et materiale med højere friktion, og hvis drejning hæmmes således ved udtagningen af et blad fra stabelen, at de skyder det blad, der skal udtages, ud af huset ved hjælp af det imellem dem og bladet bestående friktionsindgreb. Den høje friktion, som ved hjælp af disse griberelementer 15 udøves på et blad ved dettes udtagning fra bladstabelen, kan overvindes ved en tilsvarende kraftig anpresning af den på tungen værende indgrebsflade med højere friktion imod bladstabelen, så at griberne glider væk hen over det med en forholdsvis større kraft tilbageholdte blad, som de ellers ved udtrækningen af skyderen ville have 20 medtaget.

Til bedre og sikrere aktivering af tungen kan der i denne være tilvejebragt en fingerindgrebsfordybning til drejning af tungen. Da 25 tungen normalt aktiveres fra bunden af huset, medens brugeren har sit blik rettet imod husets overside, og derfor overhovedet intet ser på det sted, hvor han må aktivere tungen, åbner denne fordybning mulighed for, at brugeren let ved at føle sig frem kan finde tungen, når han ønsker at betjene denne og samtidigt undgår util-30 sigtet at aktivere tungen, medens brugeren uden videre kan undgå at føre sine fingre ind i denne fordybning, hvis han ikke vil aktivere tungen, da han naturligt straks mærker, hvis fingeren utilsigtet skullé komme inden for området af fordybningen.

Tungen kan ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt befinde sig ind imod husets indre i forhold til en gribeflade, som tjener til at fastholde huset under skyderens betjening. Derfor er den automatiske adskillelse imellem gribefladen og den i nærheden af denne værende fingerindgrebsfordybning ved føling med fingeren meget vigtig, især i de tilfælde, hvor f i nger i ndgrebsf or dyb-n i ngen er anbragt umiddel-

15 DK 158483 B

bart ved siden af gribef1aden, hvilket af håndteringsmæssige årsager er meget praktisk, da brugeren i så fald, hvis han fra en ombytning af bladene vil gå over til en udtagning af bladstabelen, blot behøver at forskyde den finger, som hviler på gribefladen ved 5 siden af fingerindgrebsfordybningen et ganske lille stykke hen imod det indre af husgulvets eller -bundens flade.

For at bladstabelen trykkes ud på den rigtige side af huset, dvs. på den side, på hvilken den ved hjælp af tungen ved betjeningen af 10 den yderligere skyder bliver trukket ud fra undersiden af den overgribende del af skyderen eller i givet fald huset, kan tungen strække sig med dens frie ende, på hvilken indgrebsfladen er tilvejebragt, ind over husmidten i retning imod skyderen. På denne måde virker det med tungen udøvede tryk på den side af bladstabelen, som 15 vender imod skyderen, som tjener til at omstable bladene i bladstabelen .

En særlig enkel konstruktiv udførelsesform lader sig opnå ved, at man tilvejebringer tungen i en fortrinsvis ligeledes tungeformet 20 føringsdel på den yderligere skyder, og som kan forskydes langs føringsflader inden i huset, især i husgulvet, i den yderligere skyders bevægelsesretning. Denne føringsdel og føringsfladerne kan således alene være tilstrækkelige som føring for den yderligere skyder, uden at det er nødvendigt at tilvejebringe yderligere føringer 25 for den yderligere skyder.

Endelig er der på føringsdelen hensigtsmæssigt tilvejebragt anslag, som tjener til at begrænse den yderligere skyders bevægelse ud af huset, idet det samvirker med et modanslag på huset, især i hus-30 gulvet.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. la viser en første udførelsesform for opfindelsen, set i per-35 spektiv, skråt ovenfra og delvis i snit, fig. Ib den i fig. la viste udførelsesform, set i perspektiv, skråt nedenfra,

16 DK 158483B

fig. lc en perspektivisk afbildning magen til den, der er vist i fig. Ib, men som dog. viser en anden variation til udtagning af blade, fig. Id et snit igennem en særlig fordelagtig udførelsesform for en 5 transportrulle, som kan anvendes i de i fig. Ib, lc og lf viste indretninger, således som ved andre udførelsesformer, som omfatter trans-portruller eller -valser, fig. le en yderligere mulighed for en variant af indretningen til 10 udtrækning af blade til den i fig. la viste indretning ifølge opfindelsen, set i princippet, fig. lf skematisk et snit, der viser en mulig variation af indretningen i fig. lc, 15 fig. 2a-2c skematiske afbildninger til belysning af den måde, hvorpå den i fig. la viste udførelsesform for opfindelsen fungerer, idet bladstabelens blade for tydeligheds skyld er vist med en kraftig overdrivelse af tykkelsen, 20 fig. 3a en anden udførelsesform for opfindelsen, hvoraf der her i hovedsagen kun er vist afvigelserne i forhold til den i fig. la viste udførelsesform, set i perspektiv, 25 fig. 3b og 3c en variationsmulighed af den i fig. 3a viste udførelsesform for opfindelsen, som muliggør en genindføring af et udtaget blad uden de bladløftende fjedre, som er anvendt i den i fig. 3a viste udførelsesform, 30 fig. 4a et langsgående snit igennem en tredie udførelsesform for opfindelsen, som muliggør en fuldautomatisk udtagning og genindføring af et blad, fig. 4b den i fig. 4a viste udførelsesform for opfindelsen, set i 35 perspektiv, skråt ovenfra og delvis i snit, fig. 4c en i forhold til fig. 4a forstørret afbildning af den drejelige kileformede del af indretningen ifølge fig.'4a og 4b, 17

DK 158483B

fig. 4d den i indretningen ifølge fig. 4a og fig. 4b anvendte griber, set i større målforhold, fig. 4e et snit igennem en anden udførelsesform for det husdæksel/ 5 som befinder sig på skyderen i indretningen ifølge fig. 4a og 4b, fig. 4f et snit igennem en del af den i fig. 4a viste indretning, set i perspektiv og i større målforhold, 10 fig. 4g et af tråd fremstillet anpresningselement, ved hjælp af hvilket anpresningspladen inklusiv den koniske spiralfjeder og indførings-anslaget fra den i fig. la viste indretning kan erstattes, set i perspektiv, 15 fig. 5a og 5b skematiske afbildninger af dele af en fjerde udførelsesform for opfindelsen, ved hvilken adskillelsen af hvert blad, der skal udtages, foregår ved hjælp af en ansugningsindretning, idet fig. 5a er en perspektivisk afbildning, set delvis i snit, medens fig. 5b er en skematisk afbildning, set i et langsgående snit, 20 fig. 6 et langsgående snit igennem en bladomskifter- og betragtnings= indretning, ved hvilken hvert øverste blad i en bladstabel fastholdes ved hjælp af en ansugningsindretning på en skyder og trækkes ved hjæl af sidstnævnte ud af det hus, i hvilket bladstabelen befinder sig og 25 skubbes som nederste blad igen ind i bladstabelen ved indskydningen af skyderen, hvorved ansugningsindretningen aktiveres ved skyderens bevægelse, fig. 7a et langsgående snit igennem en skyder, som omfatter en låse-30 indretning, og hvoraf en del af huset er synligt, hvilken del kan optage en bladstabel, og hvor låseindretningen befinder sig i en stilling, i hvilken den forhindrer en udtrækning af skyderen fra huset, fig. 7b skyderen med låseindretningen samt en del af huset, set oven-35

10 DK 158483 B

1 o fra uden bladstabelen, idet skyderen befinder sig i den i fig. 7a viste stilling, fig. 7c skyderen og en del af huset, set nedefra og ligeledes i 5 skyderens låste stilling, fig. 7d et snit magen til det, der er vist i fig. 7a, men hvor skyderen er trukket omtrent så langt ud som muligt fra huset, 10 fig. 7e en afbildning magen til den, der er vist i fig. 7b, men hvori skyderen er anbragt i den i fig. 7d viste stilling, fig. 8a-8f en udførelsesform magen til den, der er vist i fig. Ib, men som i forhold hertil er ændret således, at den udover andre va-15 riationer især har en skuffe til samlet optagelse af bladstabelen, idet fig. 8a viser denne udførelsesform, set fra siden, fig. 8b et langsgående snit igennem denne udførelsesform med udtrukket skuffe og uden de til transporteringen af billederne tilveje-20 bragte valse eller rulle, fig. 8c et snit igennem denne udførelsesform, fig. 8d et langsgående snit med indskubbet skuffe og med den til 25 transporten af bladene tilvejebragte rulle eller valse, fig. 8e udførelsesformen, set nedefra, og fig. 8f udførelsesformen, set ovenfra, 30 fig. 9a-9d en variant af den i fig. 4a-4g viste udførelsesform for opfindelsen, ved hvilken der ligeledes er tilvejebragt en krog som medbringerelement, men som ikke befinder sig på skyderen, men på husets dasksel, og hvor der endvidere er en skuffe til samlet optagelse 35 af bladstabelen til stede, og hvor fig. 9a viser et langsgående snit igennem denne udførelsesform, fig. 9b udførelsesformen, set ovenfra, uden husdæksel, fig. 9c en i forhold til fig. 9a forstørret afbildning af det krog-

19 DK 158483 B

formede medbringerelement, set i længdesnit, og fig, 9d et snit igennem det krogformede medbringerelement, 5 fig. 10a-10c forskellige stillinger af et bevægeligt medbringerelement, ved hjælp af hvilket det øverste blad i en bladstabel medbringes i den første fase udelukkende ved hjælp af et hæfteelement, og i den anden fase ved hjælp af en krog, 10 fig. lla+llb en udførelsesform, ved hvilken den samlede optagelse af bladstabelen muliggøres ved opklapning af et dæksel, og hvor fig. 11a viser et længdesnit igennem denne udførelsesform, hvorved klapdækslet antydes i dens opklappede stilling ved hjælp af stiplede linier, og 15 fig. 11b viser denne udførelsesform, set ovenfra, fig. 12a+12b en udførelsesform, som er særlig velegnet til at blive fremstillet ud i ét, og hvor fig. 12a viser et længdesnit igennem 20 denne udførelsesform ved opklappet dæksel, og fig. 12b viser udførelsesformen, set ovenfra, fig. 13 en første udførelsesform for en på et lige underlag anbragt billedbærer, set forfra i perspektiv, 25 fig. 14 den i fig. 13 viste på et lige underlag anbragt billedbærer vist i perspektiv, set bagfra, fig. 15 en udførelsesform for en støtte, som kan anbringes på bagvæg-30 gen af en billedbærer, set forfra delvis i snit, fig. 16 et snit igennem den i fig. 15 viste støtte langs linien I-X, fig. 17 en fortandet ring til arretering af den i fig. 15 og 16 viste 35 støtte, fig. 18 et længdesnit igennem en anden udførelsesform for en billedbærer ifølge opfindelsen, fig. 19 et snit efter linien II-II i fig. 18,

DK 158483B

20 fig. 20'en udføreIsesform for en transportskyder, set i perspektiv, og fig. 21 et snit igennem en tredie udførelsesform for en billedbærer 5 ifølge opfindelsen, der har en opbevaringsbeholder til yderligere billeder.

Først betragtes fig. 1, hvor den dér viste indretning til skiftevis eksponering af blade én for én fra en bladstabel 1, som især kan være 10 en stabel af fotografier, har en bladstabelholdeindretning, som i det foreliggende tilfælde danner et hus 2. Denne indretning har endvidere en bæreflade 3, son forløber parallelt med bladfladen imod hvilken bladstabelen 1 kan presses an. I den i fig. 1 viste udførelsesform, sker an-presningen af bladstabelen 1 imod bærefladen 3 ved hjælp af trykket 15 fra en drivrulle 4, som er drejeligt anbragt på en bøjle 5 af metal eller plast. Denne bøjle kan selv svinge omkring en akse 6. Drivrullen befinder sig i en udtagning 7 i husets gulv 8 og kan som følge heraf manuelt trykkes an imod bladstabelen 1, hvorved den kan bevæges ind i husets 2 indre, så at den kan tilpasse sig til forskellige fyld-20 ningsgrader af indretningen, dvs. forskellige højder af bladstabelen 1. Drivrullen 4 har den yderligere funktion, at den skal forskyde det nederste blad i bladstabelen 1 med henblik på udtagningen af bladet, hvortil det kun er nødvendigt, at den ved brug af én eller flere fingre drejes rundt i pilens 9 retning, samtidigt med at den presses an imod 25 bladstabelen 1.

Ved en endnu mere forenklet udførelsesform for opfindelsen kan denne drivrulle endog bortfalde, hvorved udtagningen 7 tildannes tilstrækkelig stor til, at brugeren med fingeren kan udøve et tryk på blad-30 stabelen 1 via udtagningen 7 og derved samtidigt kan overføre en i-mod højre i fig. 1 rettet kraft til det nederste blad med henblik på at forskyde dette ud igennem udtagningsspalten 10. Til dette formål kan udtagningen 7 f.eks. være tildannet som en spalte i den del af husgulvet som støder op til udtagningsspalten 10. Denne noget 35 mere end fingerbrede spalte, som ikke er vist i fig. 1, strækker sig på langs af huset.

Den i fig. 1 viste indretning har en bladudtagelsesindretning til udtagelse af et blad fra stabelen 1, og denne bladudtagelsesindretning omfatter en bladkantsanlægsflade på den ene side af bladstabelen 1.

21 DK 158483B

Bladkantsanlægsfladen 11 danner i det mindste i den del, som støder op til det nederste endeblad 13 bladkant 12 en spids vinkel α med den side af endebladet, der vender ind imod bladstabelen. Denne spidse vinkel α opretholdes fortrinsvis over hele bladstabelhøjden, 5 så at bladkantsanlægsfladen 11 fortrinsvis er en plan flade, som strækker sig skråt i forhold til bladstabelens tværretning, således som det fremgår af fig. 1.

Bladkantsanlægs fladen 11 går (se fig. 2a) under bladkanten 12 på det nedre ende-10 blad 13 over i udtagningsspalten 10, hvis bredde er noget større end tykkelsen af et blad, og hvis længde er noget større end længden af den parallelt hermed forløbende kant på bladstabelens 1 blade.

Noget over bladkanten 14 på det øvre endeblad 15 i bladstabelen 1, går bladkantsanlægsfladen 11 over i en indføringsspalte 16, igennem 15 hvilken et ud igennem udtagningsspalten trukket blad kan føres ind bladstabelen 1 igen.

Et vigtigt træk ved opfindelsen, og som allerede er blevet kort omtalt ovenfor og især under henvisning til fig. 2a-2c, vil blive nær-20 mere belyst, består i, at bladkantsanlægsfladen 11 ikke kun dækker det andet nederste blads 33 kant 35, men også omfatter en forlængelse 18, som mindst strækker sig ned til den bort fra stabelen vendende, dvs. nederste rand 12a på kanten 12 på det nederste endeblad 13, så at dette blad normalt, dvs., hvis det ikke udsættes for nogen for-25 skydningskraft, ikke kan passere ud igennem udtagningsspalten 10.

Fortrinsvis rager forlængelsen 18 som vist i fig. 1 imidlertid ud over den nederste rand på kanten 12 og uden for bladstabelen 1. På det sted, der støder op til denne forlængelse 18 og den nærliggende underside af bladstabelen 1, er der frilagt et adskillelsesrum 19, i 30 hvilket kanten 12 af det nederste endeblad 13 kan adskilles fra den parallelle kant 35 på det tilstødende andet nederste blad, således som det vil blive forklaret mere udførligt nedenfor.

Endvidere er der tilvejebragt et anslag 20, som er betegnet adskil-35 lelsesanslaget, da det understøtter den ovenfor anførte adskillelse af bladkanten 12 fra bladstabelen 1. Dette adskillelsesanslag er således anbragt, at det går i indgreb med det nederste endeblad på et sted, der befinder sig i en forudbestemt afstand A fra udtagningsspalten 10. Denne afstand A er lille i forhold til afstanden B imellem den imod udtagningsspalten vendende bladkant 12 og den her over-

22 DK 158483 B

for liggende bladkant 21 på det nederste endeblad 13 eller anderledes sagt i forhold til dimensionen af bladstabelens blade i den retning, i hvilken bladene ved udtagningen må forskydes.

5 Adskillelsesanslaget 20 er endvidere således anbragt, at den parallelt med bladfladen værende projektion 22 (se fig. 2a) af anslagsfladen 23 ligger inden for bladkantsanlægsfladens 11 forlængelse 18. Herved sikres, at det nedre endeblad 13 ikke af sig selv, dvs. uden påvirkning af en forskydningskraft, kan bevæges ud igennem ud-10 tagningsspalten 10 i ligegyldigt hvilken stilling huset 2 holdes.

Også inden for området af den øvre imod indføringsspalten vendende rand af bladstabelen 1 er der tilvejebragt en forlængelse 24 af bladkan tsarilægs fladen 11, som før den går over i indføringsspalten 13 15 i det mindste strækker sig til den væk fra stabelen vendende i fig.

1 øvre rand af bladkanten 14 på det andet endeblad 15, så at også det øverste blads bladkant 14 afdækkes. Herved kan det øverste blads bladkant 14 ikke forhindre indføringen af et blad igennem indføringsspalten 16. Forlængelsen 24 er fortrinsvis så stor, 20 at den rager op over bladkantens 14 øvre rand 14a. Grænsende op til denne del af· forlængelsen 24 og oversiden af endebladet 15, som støder op til forlængelsen 24, er der frilagt et indføringsrum 25, hvorigennem kanten 26 (se fig. 2c) på et blad 27, som passerer igennem indføringsspalten 16, kan indskydes uden at blive generet af kanter-25 ne på de i stabelen 1 værende blade.

For at også bladkanten 14 på det øverste endeblad 15 kan holdes sikkert inden for området af bladkantsanlægsfladens 11 forlængelse 24 samt for at understøtte bladets 27 indføring, er der tilvejebragt 30 et anslag 28, som er betegnet indføringsanslaget. Dette indførings-anslag 28 går i indgreb med et sted på endebladet 15, som befinder sig i en forudbestemt afstand C fra indføringsspalten 16. Denne afstand C er lille i forhold til afstanden D imellem den imod indføringsspalten vendende bladkant 14 og den modsat beliggende bladkant 35 15a. Anderledes sagt er afstanden D lig med dimensionen af bladsta belens 1 blade i den bevægelsesretning, i hvilken bladene må forskydes ved udtagningen fra bladstabelen eller ved indføringen i bladstabelen, se fig. la.

Anslaget 28 er således anbragt, at den parallelt med bladfladen * 23 DK 158483 Β værende projektion 29 (se fig. 2c) af anslagsfladen 28a på indførings anslaget 28 ligger inden for den imod indføringsspalten vendende forlængelse 24 af bladkantsanlægsfladen 11. Herved sikres, at det Øverste endeblads 15 bladkant 14 ikke kan trænge ind i indføringsspalten 5 16 i nogen som helst stilling af huset 2, og det kan heller ikke ske som følge af et tryk, ved hvilket bladstabelen 1 nedefra, f.eks. ved hjælp af drivrullen 4, påvirkes.

Bladkantsanlægsfladen 11 danner i det mindste inden for området af 10 den ved indføringsspalten værende forlængelse 24 en spids vinkel β med den flade på endebladet 15, som vender væk fra stabelen. Denne vinkel β er i det foreliggende tilfælde lig med vinklen a, da bladkantsanlægs fladen 11 inklusiv dens forlængelser, som allerede anført, er en gennemgående plan flade. Vinklen β behøver i princippet 15 imidlertid ikke at være lig med vinklen a.

De spidse vinkler a og β ligger normalt imellem 30 og 60°, fortrinsvis imellem 45 og 60°, og især imellem 40 og 45°. I en udførelses-form for opfindelsen, som virker særlig godt, er størrelsen af de 20 spidse vinkler α og β lig med 42°.

Få den side af bladstabelen 1, som vender bort fra bladkantsanlægsfladen, er der tilvejebragt en bagkantanlægsflade 30, som danner en spids vinkel y med den ind imod stabelen vendende plade på det øvre 25 endeblad 15, og som befinder sig i en vis afstand fra bladkantsanlægsfladen 11. Denne afstand er noget større end bladenes længdedimension i forskydningsretningen. Denne bagkantanlægsflade 30 er beliggende modsat bladkantsanlægsfladen 11. Som følge heraf er disse to flader 11 og 30 tildannet fortrinsvis komplementært til hinan-30 den, så at bagkantanlægsfladen 30 i den i fig. 1 viste udførelsesform ligeledes er plan, og at den spidse vinkel y er lig med vinklen α eller /3.

^ Herefter belyses det grundlæggende princip ved opfindelsen med hensyn til adskillelsen af et blad fra en bladstabel samt princippet med at indføre et blad i en bladstabel under henvisning til fig. 2a-2c i forbindelse med den måde, hvorpå den i fig. 1 viste udførelsesform for en fotobetragtningsomskifter virker.

24 DK 158483B

Først betragtes fig. 2a og 2b, og i fig. 2a er det nedre endeblad 13 vist i sin hviletilstand, dvs. i den tilstand det normalt har i stabelen, før det udsættes for en forskydningskraft i retning imod udtagningsspalten 10. I denne stilling ligger dens nær udtagnings-5 spalten beliggende bladkant 12 foran bladkantsanlægsfladens 11 forlængelse 18. I denne stilling holdes den ved hjælp af anslaget 20.

Når nu den f.eks. af gummi bestående drivrulle 4 trykkes an imod endebladets 13 nedre flade inden for området af udtagningen 7 og samtidigt drejes rundt i pilens 31 retning, påvirkes bladet 13 af 10 en forskydningskraft i pilens 32 retning, så at bladkanten 12 trykkes imod bladkantsanlægsfladens 11 forlængelse 18. Da bladet 13 på grund af de oven over liggende blade i bladstabelen 1, af hvilke kun de nærmeste to blade 33 og 34 er vist, ikke kan undvige i retning opad inden for området af bladkanten 12, bøjer det sig ind i 15 adskillelsesrummet 19 og når under fortsat påvirkning af forskydningskraften i pilens 32 retning i fig. 2a imod højre til sidst ind i udtagningsspalten 10, fra hvilken det ved yderligere påvirkning af drivrullen 4 passerer ud på den ovenfor anførte måde. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Bladkantens 12 indbøjning i adskillelsesrummet 19 og dens bevægelse 2 ind i optagelsesspalten 10 understøttes af bladkantsanlægsfladens 11 3 hældning (se vinklen a), der på en vis måde virker som en afbøjnings 4 flade, som fører bladkanten 12 i overensstemmelse med en bevægelse 5 ind i adskillelsesrummet 19 og modtagningsspalten 10. Det skal på 6 dette sted nævnes, at virkningen af bladkantsanlægs fladen limed 7 hensyn til- bladstabelen er nøjagtigt omvendt, så at bladkanten 12 ik 8 ke blot hindres i at undvige i retning af bladstabelen, dvs. opad 9 som følge af de oven over liggende blade, men også ved hjælp af blad 10 kant s anlægs fladens 11 hældning.

11 12

Det bemærkes, at den friktionskraft, som ved forskydningen af det 13 nedre endeblad 13 virker imellem sidstnævnte og det umiddelbart oven 14 over beliggende blad 33, og som ligeledes medfører en forskydning af 15 bladet i retning imod bladkantsanlægsfladen 11, er mindre end den 16 friktions- og udstyringskraft, med hvilken den forreste bladkant 35 af bladet 33 må påvirkes af for ligeledes at styre dette blad ind i adskillelsesrummet 19 og ind i udtagningsspalten 10. Herved forhindres, at der samtidigt kan nå to blade frem til den indvendige indgang til udtagningsspalten 10. Som følge heraf er afstanden A imellem bladkant sanlægs fladen eller den derimod liggende bladkant 12 og den på 25

DK 158483B

udtagningsanslagets kant, som ligger forrest i udtrækningsretningen af det blad, der skal udtages, - fysisk udtrykt - således valgt, at den friktionskraft, som overføres imellem det blad 13, der skal udtages og det tilstødende blad 33, er lille i forhold til den bøj-5 ningskraft, der skal til at afbøje bladkanten på adskillelsesfladen 11.

Det ovenfor anførte kraftforhold tilvejebringes frem for alt ved, at man vælger bladkantsanlægsfladens 11 hældningsvinkel, altså den spid-10 se vinkel α så stor, at den ligger inden for det ovenfor anførte område. Ligeledes tilvejebringes det ved, at friktionskoefficienten imellem drivrullens 4 overflade og undersiden af bladet 13 ved passende valg af drivrullens 4 overflademateriale er væsentlig større end friktionskoefficienten imellem de tilstødende flader på bladene 15 13 og 33.

Da dette kraftforhold virker uafhængigt af, om bladet 33, som ligger oven på det blad 13, der skal udtages, er noget kortere, har samme længde eller er noget længere end det blad 13, der skal udtages, 20 kommer det ikke an på, om det ovenpå liggende blad 33 ved begyndelsen af forskydningsbevægelsen som følge af friktionskraften imellem de to blade rammer imod bladkantsanlægsfladen 11 med dens kant 35, samtidigt med bladkanten 12 eller, om bladkanten 35 rammer tidligere eller senere imod bladkantsanlægsfladen 11 end bladkanten 12. Den 25 kraft, som overføres til bladet 33 via friktionen, er nemlig ikke på grund af de ovennævnte forhold tilstrækkelig stor til, at bladkanten 12 kan styres ud i retning nedad. Det er naturligvis bedst, hvis bladkanten 12 rammer tidligere an imod bladkantsanlægsfladen 11, da den da trykker bladet 33 opad inden for området af anslagsfladens 30 20 overgang til adskillelsesrummet 19, dvs. inden for området af den bøjning 13a (se fig. 2b), som opstår ved bladkantens 12 indtræden i adskillelsesrummet 19. Noget mindre gunstigt er det, hvis de to bladkanter 12 og 35 rammer samtidigt an imod bladkantsanlægsfladen 11, da bøjningen 13a i såfald endnu ikke forekommer. I dette tilfælde virker 35 bladkanten 12 imidlertid i en vis grad som anslag imod bladkantens 35 indbøjning i adskillelsesrummet 19. Denne virkning forekommer om end i svagere grad også, hvis bladkanten 35 rammer imod bladkantsanlægsfladen 11, før bladkanten 12.

Herefter skal genindføringen af et blad 27 (se fig. 2c) i bladstabe-

26 DK 158483 B

len 1 nærmere belyses.

For at bladet uden hindring kan bliye skubbet forbi kanten 14 af det øverst i stabelen 1 liggende blad 15 og ind på stabelens overside, 5 er det tidligere omtalte indføringsrum 25 tilstede. Dette indførings-rum dannes af indføringsanslaget 28 i forbindelse med forlængelsen 24 af bladkantsanlægsfladen 11. Den hindringsfrie indføring af bladet skyldes, at indføringsanslaget 28 holder eller trykker det nærmest liggende blad 15 således ned før indføringen af bladet 27 (se 10 fig. 2a), at bladkanten 14 på bladet 15 kommer til at ligge tydeligt under indføringsspalten 16. Ved hjælp af den skrå flade 36, som befinder sig på siden af anslaget 28, og som ligger overfor indføringsspalten, styres den forreste kant 26 af bladet 27 nedad, dvs. ned imod stabelen efter indføringen i indføringsspalten 16. Den forreste 15 kant 26 kan herefter glide langs bladets 15 overside imod venstre (se fig. 2c), uden at den møder nogen nævneværdig modstand, indtil den kommer ind i området i nærheden af bagkantanlægsfladen 30, og bladet 27 er ført helt ind på stabelen.

20 Det skal på dette sted bemærkes, at på grund af forlængelsens 24 hældning (se vinklen β) undgås der også nogen hindring af bladets 27 indskydning forbi kanten 14, hvis bladets 27 kant 26 går i indgreb med bladet 15 i nærheden af bagkantanlægsfladen 30 og måske f .eks. på grund af dimensionstolerancer forskyder den lidt i retning af 25 bagkantanlægsfladen 30. Vinklen β er nemlig i forbindelse med længden af forlængelsen 24 således valgt, at bladkanten 14 selv ved et blad 15, som er det kortest mulige inden for dimensionstolerancernes ramme, ikke kan bevæge eller bøje sig ind i området af indføringsspalten. Endelig skal det med hensyn til indføringshulrummet 30 bemærkes, at dette muliggør indføringen af et blad 27 i alle stillinger og fyldningsgrader af huset 2. Denne genindføring foregår manuelt ved den i fig. 1 viste enkle udførelsesform for opfindelsen, da denne udførelsesform er tilvejebragt med det formål, at have en så vidt mulig enkel og uden speciel mekanik fungerende indretning 35 til rådighed.

Bunden i udtagningsspalten 10 kan bue eller hælde lidt opad, dvs. danne en spids vinkel δ med forlængelsen 37 af den imod bladstabelen vendende side af endebladet 13, når dette befinder sig i hvilestillingen. Denne spidse vinkel δ ligger fortrinsvis imellem 1 og 10°, og især mellem 2 og 4°.

27

DK 158483B

! Bøjlen 5, som er.drejeligt anbragt i husets gulv 8, kan tjene som skråtstilningselement til opstilling af huset 2 på et bord, hvorved bøjlen er indrettet til at kunne blive drejet helt ud af husgulvet 8 og i det mindste så langt ud, at den danner en spids og/eller ret-5 vinkel med husgulvet. I disse to stillinger kan bøjlen være låsbar. På denne måde er der mulighed for, at huset 2 på en vis måde kan benyttes som opstillelig billedramme, og dette både i en opretstående og i en tværgående stilling. Efter ønske kan der med visse mellemrum, såsom dage, uger eller måneder til stadighed føres et andet billede 10 fra stabelen 1 ind under det i hovedsagen gennemsigtige husdæksel som øverste blad i stabelen.

Det skal bemærkes, at drivrullen 4 ikke er anbragt for nær ved udtagningsspalten, da den ellers vil modvirke en indbøjning af kanten 2 i 15 adskillelsesrummet 19. Den er imidlertid heller ikke anbragt for lano væk fra udtagningsspalten, da den ellers vil påvirke det oven på det underliggende blad 13 beliggende blad 33 med et sådant tryk, at den forreste kant 35 snarere trykkes nedad end opad. Da drivrullen 4 samtidigt kan tilpasse sig til fyldningsgraden, løser den,som det frem-20 går af det ovenfor anførte, således tre problemer samtidigt.

Det skal også bemærkes, at driv- eller transportrullen 4 ved den i fig. la og lb viste udførelsesform kan være således anbragt ved husets 2 modsatte kant i en tilsvarende.udtagning og ved hjælp af fin-25 gertryk med dens akse bevægelig i retning af bladstabelen 1, at den kan betjenes med den ene hånd, medens det blad, der skal tages ud af huset, modtages af den anden hånd, så at der tilvejebringes en naturlig arbejdsstilling for brugerens to hænder. 1 2 3 4 5 6 I fig. 1c ses husgulvet 8 på et i forhold til fig. la og lb lidt 2 ændret udførelseseksempel, ved hvilket drivrullen 4 er anbragt i en 3 udtagning 7, som er længere end drivrullens 4 længde, og som omtrent 4 fra husmidten strækker sig i retning af optagelsesspalten indtil u- 5 middelbar nærhed af randen af husgulvet 8.

6

Drivrullen 4 er i fig. lc anbragt på en bøjle 5, som er forskydelig langs husgulvet i forskydningsretningen af bladstabelens 1 blade, og hvis ender 5a er ført ind i hver sin udtagning 7a i husgulvet. Disse udtagninger 7a strækker sig imod husgulvets yderside og tjener til at hindre bøjleenderne 5a i at træde ud af husgulvets 8 plan. Bøjlen

DK 158483 B

28 5 fastholdes i den i fig. lc viste hvilestilling ved hjælp af en tilbagetrækningsfjeder 5b. Den ved bøjlens 5 anden ende anbragte transportrulle er tildannet som en friløbsrulle, og den spærres overfor en drejning, hvis den ved hjælp af brugerens hånd trykkes an imod bag-5 siden af det tilstødende blad og trækkes fremad i pilens 5c retning, så at den virker som medbringer og skubber bladet ud igennem udtagningsspalten 10. Denne spærring imod drejning sikres især, hvis rullen er fremstillet af et sådant materiale, at der er en forholdsvis stor friktionskoefficient imellem undersiden af bladet og transport-10 rullen 4 (f.eks. er den af gummi eller plast). Hvis bladet træder ud af udtagningsspalten, kan brugeren gribe fat i det og trække det helt ud, efter at han har sluppet transportrullen 4. Denne passerer herved under drejning tilbage imod pilens 5c retning, og på grund af tilbage-stilningskraften, der udøves af tilbagetrækningsfjederen 5b, passerer 15 den tilbage til den i fig. lc viste hvilestilling, idet den ruller hen over undersiden af det blad, der nu ligger nederst i bladstabelen 1. Fordelen ved den i fig. lc viste udførelsesform for opfindelsen i forhold til den i fig. la og lb viste udførelsesform ligger i, at bevægelsesretningen af brugerens finger falder sammen med bevægelses-20 retningen af det blad, der skal udtages.

Fremstillingsteknisk er det en fordel, hvis bøjlen 5 i det i fig. la-c viste udførelsesformer bukkes, før transportrullen 4 anbringes derpå. Dette er normalt ikke muligt, men lader sig gøre med en rulle el-25 ler valse som den, der er vist i snit i fig. Id, og som har en spalte, der forløber tangentielt fra dens aksiale åbning 4a i omdrejningsretningen 4b og forløber videre bueformet ud til periferifladen 4c. Denne spalte kan, da transportrullens eller -valsens 4 materiale fortrinsvis er elastisk,! dette tilfælde have en noget mindre tykkelse 30 end bøjlen 5, som er af tråd eller plast.

I fig. le er der antydet en anden variationsmulighed for den i fig. lc viste transportindretning, og ved hvilken der i stedet for bøjlen 5 er tilvejebragt en plade 5f, hvorpå der befinder sig et hægteele-35 ment 4e, f.eks. af gummi, i form af en lille plade, ved hjælp af hvilken transportrullen 4 kan erstattes. Pladen 5f lejres forskydeligt i husgulvet 8 på en sådan måde, at hægteelementet 4e påvirker det til enhver tid nederste blad i bladstabelen, altså bladet 13 i fig. 2a-2c. På den i fig. ]e nederste side af pladen 5f kan der være tilvejebragt 40 en kant eller rifling til påvirkning af brugerens fingre, så at bruge-

29 DK 158483 B

ren kun behøver at bevæge pladen fremad i det nederste blads udskydningsretning og slippe pladen igen, når han har grebet fat i bladet.

I fig. lf er der antydet en afdækning 5g, som har et trin 5h, imod 5 hvilket en af brugerens fingre F kan gribe an. Denne afdækning er enten anbragt på bøjlen 5 eller tilvejebragt i stedet for bøjlen 5, hvorved i sidstnævnte tilfælde også transportrullen 4 er lejret på afdækningen 5g og afdækningen selv er forskydeligt anbragt i husgulvet.

10 I fig. 3a er der vist en anden udførelsesform for den i fig. 2 viste indretning. Denne anden udførelsesform har en skyder 39, som omtrent kan forskydes helt ud af (bortset fra et kort stykke) huset 40, som iøvrigt er opbygget på samme måde som huset 2. Skyderen 39 har ved 15 hver side en bladfjeder 41, som presser det udtrædende blad imod anlægsflader på skyderen. Fordelen ved denne udførelsesform ligger i, at man ved genindføringen af det udtagne blad ikke behøver at sigte, så at genindføringsstillingen af bladet sikres og foregår halvautomatisk.

20 I fig. 3b og 3c er der vist variationsmuligheder, som gør fjedrene 41 overflødige. Ved den ende af skyderen, som befinder sig bagest i skyderens udtrækningsretning, er der tilvejebragt en knastagtig forhøjning 39a nede i bunden af skyderen, omtrent på det ved 39b angivne 25 sted i fig. 3a. Den del, på hvilken bladkantsanlægsfladen 11 befinder sig, og som her er betegnet 39c, og f.eks. har et trekantet tværsnit, men også kan have et andet tværsnit, er drejeligt lejret omkring en aksel 39d i pilens 39e retning imod den elastiske kraft, der tilvejebringes ved hjælp af en fjeder, f.eks. en torsionsfjeder.

30 Når de knastformede forhøjninger 39a støder an imod den i fig. 3b viste nedre kant på drejekilen 39c ved genindføringen, drejer de kilen rundt i pilens 39e retning, hvorved det blad 39f, som skal indføres, styres langs den imod bladet vendende flade på drejekilen i 35 retning opad (se fig. 3c) og ind i indføringsspalten 16 (ikke vist her) ved fortsat indskydning af skyderen 39a i huset. Som det fremgår er der ved denne variant på en måde tilvejebragt et vigespor, som består af drejekilen 39c og de knastformede fordybninger 39a.

I fig. 4a-4f er der vist en yderligere udførelsesform for opfindelsen

30 DK 158483 B

ved hjælp af hvilken der åbnes mulighed for en fuldautomatisk udtagning af bladene fra bladstabelen og genindføring af bladene i stabelen igen, idet man kun trækker §n skyder 43 ud af huset 42 og skubber samme ind i huset igen.

5

Skyderen 43 er indrettet til at blive bevæget så langt vinkelret på den ved denne udførelsesform foroven anbragte udtagningsspalte 10, at den fuldstændigt optager det blad 44, som kommer ud igennem udtagningsspalten 10, på en derpå indrettet transportflade 45, via hvil-10 ken det igen skydes ind i indføringsspalten 16. Skyderen er imidlertid sikret imod en fuldstændig udtrækning af huset ved hjælp af tilsvarende anslag.

Ved den frem- og tilbagegående bevægelse føres skyderen 43 inden i 15 huset 42. Hertil tjener en ramme 46 (se fig. 4b og f), som har skyde-dele 47, som strækker sig i skyderens bevægelsesretning, og som er glidende forskydeligt lejret i tilsvarende udtagninger 48 i indersiden af huset 42 og/eller husgulvet. Skyderen kan føres på mange forskellige måder inden i huset og ligeledes være tildannet på mange 20 forskellige måder samt f.eks. også være udtrækkelig på teleskopisk måde.

Fortrinsvis føres skyderen 43 delvis på husets 42 sidevægge, så at de imod skyderens indre vendende flader på skyderens føringsdele om-25 fatter anlægsflader, ved hjælp af hvilke det ud af huset trukne blad sikres imod at falde sideværts ud af skyderen.

Ved den i fig. 4a-4g viste udførelsesform for opfindelsen, omfatter skyderen 43 også et i hovedsagen gennemsigtigt husdæksel 49, som kan 30 bestå af en gennemsigtig plade 50, som er fastgjort i en ramme 51 (se fig. 4f). For at bladene ikke kan falde ud i skyderens udtrukne tilstand, i hvilken den ligger praktisk talt åben, trækkes skyderen kun så langt ud af huset 42, at den i udtrækningsretningens bageste rand af rammen 51 stadigvæk dækker den tilsvarende rand på bladstabe-35 len 1. På den anden ende af huset er der tilvejebragt tungeformede dele 52, som også omtales som nedholdningstunger, da de griber ind over det øverste blad ved dennes rand og nedholder denne ved hjælp af en bladanlægsflade og derved hindrer dem i at springe eller falde ud af huset 42 ved udtrækningen af skyderen 43.

31 DK 158483B

På betjeningssiden.er skyderen 43 ved undersiden forlænget ved hjælp af en flig 53/ som strækker sig i retning af huset 42. Når skyderen 43 er skubbet ind, rager denne flig et passende stykke, f.eks. 10-14 mm ind i husgulvet, som på dette sted har en tilsvarende udtagning 5 54. Formålet med denne flig 53 ligger i, at den skal tjene som gribe- flade.

Udtagningen og genindføringen af et blad foregår på samme måde som allerede beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 2a-2c. Bladkants-10 anlægsfladen 11 befinder sig på en konstruktionsdel 55, som er fast forbundet med huset 42, og som også betegnes som en adskillelseskile eller separator og afgrænser den ene side af udtagningsspalten 10 henholdsvis indføringsspalten 16. Den anden side af udtagningsspalten 10 dannes af indersiden af skyderdækslet 49, medens den anden side af 15 indføringsspalten 16 dannes helt eller delvis af skydedelene 47, som strækker sig i skyderens bevægelsesretning. Adskillelsesanslaget dannes af en på hver af skyderens sider tilvejebragt fjeder 56 (i fig.

4a kan der kun ses én fjeder) og nærmere bestemt af den i skyderens udtrækningsretning forreste udbøjning 57. Disse fjedre, som også be-20 tegnes som nedholdningsfjedre, har endvidere det formål, at de skal overføre det fra udtagningsspalten 10 udkommende blad 44 til de på skyderen værende transportflader, via hvilke det skubbes ind i indføringsspalten 16. Indføringsspaltens 16 indføringsanslag 58 dannes af en eller flere fjedrende tunger, som er tilvejebragt på en anpres-25 ningsplade 59, som påvirkes af trykket fra en fjeder 60 og derved presser bladstabelen 1 op imod skyderdækslets 49 inderside.

Udtrækningen af et blad igennem udtagningsspalten 10 foregår ved hjælp af en griber 61, som er tilvejebragt på skyderdækslets 49 bage-30 ste ende og i alt væsentligt har form som en næse, hvortil der i skyderens udtrækningsretning slutter sig et griberhulrum 62, som har til formål at muliggøre en sikker indspringning af den med griberen i indgreb gående kant på det blad, der skal udtages, under påvirkningen af anpresningspladen 59. Gribehulrummet 62 kan f.eks. være 35 en udtagning med en bredde på ca. 3 mm og en dybde på ca. 0,5 mm.

På denne måde forlænges gribekanten på en vis måde i retning imod den uskadelige side, dvs. opad, hvor det andet øverste billede ikke kan blive berørt.

Dette er frem for alt en fordel, hvis den med griberen i indgreb gåen-

32 DK 158483 B

de kant på bladet i forbindelse med en beskadigelse er blevet stødt, dvs. gjort bredere. Herved hindres en yderligere beskadigelse af bladet.

5 Den sikre fungeren af dette system er baseret på den kendsgerning, at de som blade fortrinsvis anvendte billeder almindeligvis har en spids snitvinkel på billedsidens rand og en stump snitvinkel på den modsat beliggende rand.

10 Drejekilen 63 er drejeligt lejret omkring en aksel 64, så at de herpå værende nedholdningstunger 52 fuldstændig frigiver bladstabelen 1 inden for området af den i fig. 4a til venstre beliggende rand, når drejekilen drejes væk fra dens hvilestilling. På denne måde er det muligt at tage bladstabelen 1 ud af huset 42, når skyderen 43 er truk-15 ket ud. Især åbnes der herved mulighed for en let og automatisk gennemførlig påfyldning af huset 42 med en bladstabel 1.

For at drejekilen kan fastholdes på sikker måde i dens normalstilling, i hvilken den er vist i fig. 4a, er der tilvejebragt en låseindretning. 20 Denne dannes i alt væsentligt af en på indersiden af husgulvet værende plan flade 66 samt en modflade 67, som befinder sig på den overfor beliggende side af drejekilen 63. Den plane flade 66 og modfladen . 67 ligger elastisk an imod hinanden, hvilket f.eks.

kan opnås ved hjælp af egenelasticiteten i det på passende måde til-25 dannede husgulv. Modfladen· ' , 67 går i retning af husets yderside over i en bueformet flade 68, hvis krumningsradius r tiltager til en radius r+Ar, hvor r er lig med afstanden fra omdrejningsaksen 64 til den plane flade 66. På den anden side af omdrejningskilen er der i tilslutning til den plane flade 67 en næse 65, som gri-30 ber ind under den tilstødende rand på bladstabelen 1 og ved drejning af omdrejningskilen 63 løfter bladstabelen fra dens normale stilling ved randen, så at den er let at udtage.

Omdrejningskilen har ved den øvre ende to trappeformede afsatser 99 35 og 100, hvis højde er omtrent lig med bladtykkelsen. Disse trappeformede afsatser bevirker en forsortering ved, at griberen 61 praktisk talt kun kan gribe fat i det øverste blads kant af følgende grund:

Hvis skyderen 43 efter udtagningen af et blad skubbes tilbage for at

33 DK 158483 B

indskyde dette udtagne blad igennem indføringsspalten 10 forneden, sker der samtidigt det, at det på skyderen 43 anbragte husdæksel 49 via dens inderside påvirker stabelens øverste blad med en friktionskraft, som delvis overføres til de underliggende blade. Denne 5 friktionskraft medfører, at det øverste blad, som ved udtagningen af det foregående blad, er blevet trukket med hen imod bladkantsanlægsfladen 11 som følge af friktionskraften fra sidstnævnte blad, skubbes tilbage igen. Da det samtidigt trykkes opad af anpresnings-pladen 79, kan det kun skubbes tilbage til den første trappeafsats, 10 som hindrer den i en fortsat bevægelse i retning imod bagkant- anlægsfladen 30. .. Derimod bliver det næstøverste blad skubbet yderligere tilbage, indtil den anden trappeformede afsats 99 af det, hvis det i det hele taget kommer i berøring med den i fig. 4a og 4c viste nedre kant af den trappeformede afsats 100, kan glide hen 15 over denne som følge af, at denne kant er affaset eller afrundet.

Denne forsortering fungerer også ved passende dimensionstolerancer som bladene er underkastet, og som på grund af hvilke det kan forekomme, at det øverste blad er kortere eller længere end det næst-20 øverste blad eller lige så langt som dette. Dette skal belyses i enkeltheder.

(a) Hvis det øverste blad er kortere end det næstøverste blad, kan det ganske vist hænde, at den første trappeformede afsats 100 kom- 25 mer i berøring med kanten på det næstøverste blad, før det øverste blad når hen til afsatsen. Da imidlertid den bevægelse, som overføres ved hjælp af friktionskraften fra skyderdækslet 49 til det øverste blad er væsentlig større end den bevægelse, der overføres fra det øverste blad til det næstøverste blad, bliver sidstnævnte 30 til sidst fortrængt ved hjælp af det øverste blad og skubbet ud over den afrundede kant på den første trappeformede afsats 100 og videre tilbage til den anden trappeformede afsats 99.

(b) Hvis det øverste og det næstøverste blad er lige langt, vil ud-35 trækningen af skyderen under udtagningen af det foregående blad medføre, at den i fig. 4a bagest beliggende kant på det øverste blad ved begyndelsen af en ny indskydning af skyderen, ligger længere til højre end den tilsvarende kant på det næstøverste blad, hvorfor kanten på det næstøverste blad først kommer i berøring med den første trappeformede afsats 100 og derpå bliver fortrængt fra denne kant af

34- DK 158483B

det øverste blad og til sidst skubbet tilbage til den anden trappeformede afsats 99.

(c) Hvis endelig det øverste blad er længere end det næstøverste, 5 når dets bladkant først frem til indgreb med den første trappeformede afsats 100, medens den tilsvarende kant på det næstøverste blad kommer til at ligge længere mod højre. Også i dette tilfælde adskilles den på det øverste blad værende bladkant, som skal gribes af griberen, sikkert fra den tilsvarende kant på det næstøverste blad.

10

Den upåklagelige funktion af gribekanten 61 og de trappeformede afsatser 99 og 100, som medvirker ved adskillelsen, sikres ved at ned-holdningstungerne 52, hvorpå de to trappeformede afsatser er tildannet, er dobbelt sikret i den nøjagtigt rigtige højde, nemlig dels 15 ved hjælp af den ovenfor nævnte arreteringsindretning, ved hjælp af hvilken drejekilen fastholdes sikkert i dens normalstilling, dels ved at nedholdningstungerne 52 ligeledes fastholdes i den nøjagtigt rigtige højde ved hjælp af udsparinger 84 i skyderdækslet 49, så at der som følge heraf sikres en upåklagelig funktion af de trappefor-20 mede afsatser og griberkanten.

De koniske spiralfjedre 60 er således tildannet og anbragt, at de udøver et kraftigere tryk på den til venstre i fig. 4a viste del af an-presningspladen 59 end på den højre del. Herved opnås, at der dels 25 sker en sikrere indtrykning af den pågældende bladkant i gribehulrum-met 62 ved skyderens bageste ende, dels undgås en hæmning af de adskillelsesunderstøttende forreste bøjninger 57 på nedholdningsfjedre-ne 56 . 1 2 3 4 5 6

Det bemærkes, at^anpresningspladen 59 og de fjedrende indføringsan- 2 slag 58 kan være tildannet ud i ét af et fjedrende metal- eller plast 3 materiale, som endvidere kan have indvendigt anbragte udstansede tung 4 er, som kan overtage fjedrenes 60 funktion. Det fjedrende indførings- 5 anslag 58 skal være så bredt som muligt, så at heller ikke nedbøjede 6 blade kan hænge fast ved genindføringen. Derudover har det en sådan elasticitet, at det også selv om der kun er få eller ingen blade tilstede inden i huset 42, strækker sig helt ned til eller omtrent ned til husgulvet, så at et blad, der skal indføres, når husets fyldningsgrad er lav, ikke skubbes ind under anpresningspladen.

35 DK 158483B

Anpresningspladen 59 kan også være tildannet af en af fjederstål eller fjedrende rundt plastmateriale fremstillet trådstativ, såsom den i fig. 4g viste udførelsesform for et sådant stativ. En sådan del kan være bukket af en enkelt trådlængde, og den er således buk-5 ket, at der i hvert hjørne af en tænkt firkant befinder sig en spiralfjeder 60a, som erstatter spiralfjederen 60 og også i givet fald kan være konisk tildannet. Disse spiralfjedre 60a er indbyrdes for- t bundet ved hjælp af mellemliggende forbindelsesdele 59a, som danner spiralfjedrenes forlængelser, og disse forbindelsesdele befinder 10 sig ved det øvre niveau af enderne af spiralfjedrene 60a, så at de i et vist omfang danner anlægsfladerne for bladstabelen 1, og som i fig. 4a dannes af anpresningspladen 59. De to i fig. 4g forreste spiralfjedre 60a er forbundet med hinanden ved hjælp af en mellemliggende forbindelsesdel 58a, som ligeledes danner en forlængelse af 15 spiralfjedrene, og som forløber skråt nedad fra spiralfjedrenes overside, så at den har indføringsanslagets 58 funktion og samtidigt som følge af den skråt opadgående stigning styrer eller leder hvert af de ind igennem indføringsspalten 16 kommende blade opad, og ligesom den forreste ende af indføringsanslaget 68 som i fig. 4a ikke er nær-20 mere betegnet også strækker sig ned til husgulvet og hæver sig skråt ind imod husets indre.

I fig. 4d er der vist et snit igennem griberenden af det på skyderen 43 anbragte dæksel 49, som i gribehulrummet 62 er forsynet med en 25 strimmel 62a af et materiale med relativ høj friktionskoefficient, f.eks. gummi, hvis frie overflade 62b, som fortrinsvis er lige, i forhold til griberens underkant 49b er forsat en højde h, som fortrinsvis er 0,1 mm, imod udtagningens 62 indre. 1 2 3 4 5 6 I stedet for strimmelen 62a kan der også være tilvejebragt en lille 2 magnetstav eller -strimmel, hvis der på bladstabelens 1 blade på den 3 imod griberen vendende rand af hvert blad er anbragt et eller flere 4 flade elementer, f.eks. strimler af jern eller et andet magnetisk 5 tiltrækkeligt materiale, som f.eks. kan befinde sig på undersiden af 6 bladene. Magnetkraften er hertil således dimensioneret, at den hovedsagelig kun kan medtage det øverste blad. Selv om det næste blad til en vis grad trækkes med af magnetkraften, som i forhold hertil er væsentligt svagere, tilbageholdes dette blad ved hjælp af adskillelseskilen 55.

36 DK 158483 B

Endelig er der i fig. 4e vist et snit igennem husdækslet 49, hvor fjedrene 56 er erstattet af en fjedrende og gennemsigtig plade 56a, som i iibelastet tilstand har en bøjning 56b, som svarer til indførings anslaget 58. Fremstillingsteknisk er det af en stor fordel, 5 hvis husdækslet 49 og den fjedrende plade 56a kan sprøjtes dobbelt af gennemsigtigt plast og særligt fordelagtigt af samme materiale under én arbejdsgang.

Pladen 56 har ved 56b (ligesom fjederen 56 indenfor området 57) et 10 forholdsvis fladt udbukket område 56c, så at det enkelte blad påvirkes af et tryk over et forholdsvis stort langsgående område. Dertil er den ved 56d og også ved 56e forholdsvis kraftigt bukket.

Endvidere er der i fig. 5a og 5b vist en udførelsesform for opfindel-15 sen, ved hvilken adskillelsen og udskydningen af det blad, der skal udtages, foregår ved hjælp af en sugeindretning 90, som er tilsluttet en vakuumpumpe 91. Vakuumpumpen aktiveres og styres ved hjælp af en skyder. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

En særlig foretrukken udførelsesform for en indretning ifølge op 2 findelsen, ved hvilken det øverste blad i en bladstabel medbringes 3 ved hjælp af en sugeindretning, er vist i længdesnit i fig. 6. Denne 4 indretning omfatter ligesom den i fig. 4a viste indretning et hus 5 42, som har en skyder 43. Denne skyder består af to dele, nemlig en 6 første del 43a, som danner skyderens hoveddel, og en anden del 43b, 7 som befinder sig forrest på skyderen, set i udtrækningsretningen.

8

Denne del 43b er således lejret, at den kan forskydes et stykke E i 9 skyderens 43 udtræknings- eller indskubningsretning, som er antydet 10 ved hjælp af en dobbelt pil 70. Ved udtrækningen og indskubningen af 11 skyderen 43 griber brugeren fat i gribeflader, som er tildannet på 12 skyderdelen 43b. Som følge heraf bliver, hvis man udgår fra den i 13 fig. 6 viste stilling, skyderdelen 46b ved senere indskydning af 14 skyderen 43 i huset 42, således forskudt, at dens anslagsflade 71 15 først når hen til anslagsfladen 72, før skyderdelen 43a skubbes sam- 16 men med skyderdelen 43b ind i huset. Ved udtrækningen er det omvendt, dvs. i dette tilfælde bevæges først skyderdelen 43b, medens skyderdelen 43a stadigvæk som følge af den friktionsmodstand, som den udsættes for via huset ved forskydningsbevægelsen, tilbageholdes inden i huset. Skyderdelen 43b bevæges så langt, at anslaget 71 har fjernet sig afstanden E fra anslaget 72, hvorefter skyderdelen 43b ikke

37 DK 158483 B

fjerner sig mere fra skyderdelen 43a, men kun kan medbringe denne.

Årsagen til, hvorfor den relative bevægelse imellem skyderdelene 43a og 43b er begrænset stykket E, er følgende: 5

Skyderdelen 43b er via en stang 73 fastgjort til et stempel 74, som bevæger sig i en cylinder 75, er tildannet i skyderdelens 43a bageste ende, set i skyderens 43 udtrækningsretning, og hvis akse strækker sig parallelt med skyderens 43 udtræknings- og indskubningsret-10 ning. Hvis nu skyderen 43 befinder sig fuldstændigt inde i huset, indtager stemplet 74 dens længst imod venstre i fig. 6 beliggende stilling, i hvilken dens forkant 76 befinder sig i den ved hjælp af punkterede linier 77 antydede stilling. Hvis herefter brugeren trækker i skyderdelen 43b, bevæger først kolben 74 sig imod højre fra denne 15 stilling, indtil dens bevægelse standses af cylinderboringens 75 ende, og skyderdelen 43a nødvendigvis trækkes med.

Ved denne bevægelse af stemplet 74 tilvejebringes der inden i cylinderen 75 et undertryk, ved hjælp af hvilket det øverste blad 15 suges 20 an imod en sugeåbning 78, som udmunder i cylinderen 75, og som langs omkredsen er forsynet med en tætning 79. Denne tætning, som f.eks. kan være en O-ring af gummi, er således anbragt, at dens imod bladstabelen 1 vendende side ligger i flugt med undersiden af skyderdækslet 49, så at de friktionskræfter, som påvirker det øverste blad ved 25 genindskydningen af skyderen 43 i huset 42 er så små som muligt. I givet fald kan der omkring sugeåbningen 78 og tætningen 79 være tilvejebragt en bred, mindre dyb fordybning 80, som er antydet ved hjælp af stiplede linier, hvorved der åbnes mulighed for at anbringe tætningen 79 endog lidt forsænket i skyderdækslet 49,i.idet den tilsvaren-30 de overside af bladet 15 herved kan bøje sig ind i denne fordybning.

Som allerede ovenfor antydet er dimensionsmodstandene således afpasset, at den relative bevægelse imellem skyderdelene 43a og 43b kan udsættes for en mindre friktionsmodstand end skyderens 43 udtræknings-35 og indskydningsbevægelse, hvilket er en betingelse, som er en forudsætning for en fungeren efter forskrifterne. løvrigt kan indretningen ifølge fig. 6 i vidt omfang være opbygget på samme måde som den i fig. 4b viste udførelsesf om, så at der med hensyn til yderligere enkeltheder henvises til beskrivelsen af denne, såsom f.eks. med hensyn til anpresningspladen 59 og fjederen 60, som her dannes af de to

38 DK 158483 B

fjedrende ender af anpresningspladen.

Under henvisning til fig. 7a-7e vil der herefter blive beskrevet en indretning til fuldstændig optagelse af bladstabelen. I disse figu-5 rer er der kun vist den skyder, som også kan betegnes en skuffe, og som nedenfor vil blive omtalt som en sådan, og i forhold til den ovenfor anførte og i kravene benyttede betegnelse er den "yderligere" skyder, dvs. den skyder, som kun anvendes til udtagelsen af en bladstabel fra det kun delvis viste hus, medens en skyder til omstabling 10 af de i huset værende blade kan være tilvejebragt på husets ikke viste venstre side. Den sidstnævnte skyder kan f.eks. være således tildannet som vist til højre i fig. 4a og 4b med skyderen 43 til omstabling af bladene. Fig. 7a-7e er altså spejlvendt i forhold til fig. 4a og 4b. Hvis der er en sådan yderligere skyder tilstede i indretningen 15 ifølge fig. 4a og 4b, behøver kilen 63 naturligvis ikke at være drejelig.

Den i fig. 7a viste afbildning af et snit langs linien I-I i fig. 7b viser en del af huset 101, idet der i fig. 7a kun kan ses en del af 20 en af de to sidevægge 102, 103 i huset 101, medens der i denne figur kun kan ses enkelte specielle dele af husgulvet 104. Disse dele vil blive nærmere omtalt nedenfor.

Inden i huset 101 kan der anbringes en ikke vist bladstabel, som an- >5 bringes på gulvet 104 i huset 101, så at bladfladen strækker sig parallelt med gulvet, og bladstabelen langs siderne omsluttes af sidevæggene 102, 103 og den yderligere sidevæg 105 samt en ikke synlig sidste modsat beliggende sidevæg. Sidevæggen 105 er forsynet med holdefingre 106, som griber ind over bladstabelen. På den overfor side-0 væggen 105 beliggende side er der tilvejebragt fremspring, som befinder sig på huset 101 og/eller på en til omstabling af bladstabelens blade tjenende skyder, og som griber et forudbestemt stykke ind over bladstabelen, når sidstnævnte skyder til omstablingen af bladene er trukket så langt som muligt ud af huset. Som følge heraf kan blad-5 stabelen ikke uden videre tages ovenfra ud af huset, og det er ej heller muligt uden videre at indlægge en bladstabel ovenfra i det tomme hus.

For at åbne mulighed herfor er husets 101 sidevæg 105 anbragt på en skyder, som fastholdes på huset 101 ved hjælp af en låseindretning. :

39 DK 158483 B

Låseindretningen omfatter en på skyderen tilvejebragt haldeklinke 108, som i skyderens 107 låste tilstand griber ind i en på huset 101 eller nærmere bestemt på husgulvet 104 værende stoppeanslag 109, så at skyderen 107 i denne tilstand ikke kan bevæges imod højre 5 ud af huset 101, set i forhold til fig. 7a-7e.

Holdeklinken 108 er anbragt på en tunge 110 og kan ved drejning af tungen i den med en pil 111 viste retning, dvs. ind imod husets 101 indre, bringes ud af indgreb med stoppeanslaget 109. For at indgre-10 bet imellem holdeklinken 108 og stoppeanslaget 109 ikke skal gå løs ved et tilfælde, er tungen 110 således anbragt på skyderen 107, at den som følge af dens egenelasticitet holder holdeklinken 108 i indgreb med stoppeanslaget 109, såfremt tungen 110 ikke påvirkes af et tryk nedefra i pilens 111 retning.

15

Hvis tungen 110 drejes opad i pilens 111 retning, går oversiden af tungen i indgreb med den ikke viste bladstabel, og for at tungen kan medbringe bladstabelen ud imod højre ved udtrækningen af skyderen 107 er der på oversiden af tungen anbragt en indgrebsflade 112 med 20 højere friktion oven på tungen. I det foreliggende eksempel tilvejebringes denne indgrebsflade ved hjælp af et friktionselement 113, såsom en lille gummiplade.

På grund af, at tungen 110 som ovenfor anført har stor følsomhed og 25 på grund af undgåelsen af en utilsigtet aktivering af denne, er der på undersiden af tungen tilvejebragt en fingerindgrebsfordybning 114, (se især også fig. 7c). Denne fingerindgrebsfordybning 114 befinder sig i det foreliggende tilfælde kun lidt fjernt fra en gribeflade 115, som fortrinsvis er riflet og tjener til fastholdelse af huset 101, når 30 man ikke lige netop ønsker at udtrække skyderen 107. For at opnå en hurtig flytning af den holdende finger fra gribefladen 115 til fingerindgrebsfordybningen 114, kan sidstnævnte også være anbragt umiddelbart nær ved gribefladen 115. 1 I den viste udførelsesform for opfindelsen har skyderen 107 en tungeformet føringsdel 116, der som det fremgår af fig. 7b og 7e strækker sig helt hen til området af gribefladen, og dér er fastgjort til den resterende del af skyderen 107 eller er tildannet ud i ét med denne del. Tungen 110 befinder sig altså i en langsgående udsparing 117 i føringsdelen 116, og sidstnævnte er forskydelig i husgulvet 104 i

« DK 158483B

skyderens 107 retning, idet den ved dens sidekanter er lejret i føringsflader 118 i husgulvet 104. Disse føringsflader 118 kan f.eks. være tildannet som en svalehaleformet føring, som iøvrigt kan være således indrettet og tildannet, at føringsdelen 116 ved dens side-5 rande 119 ikke kan gå ud af indgreb med føringsfladerne 118, hverken i retning imod husets indre eller i retning udadtil.

På føringsdelen 116 er der et anslag 120, der f.eks. kan være tildannet på samme måde som holdeklinken 108, men også kan have en hvil-10 ken som helst anden form. Dette anslag er indrettet til at samvirke med et modanslag 121 på eller i husgulvet 104. Herved begrænses skyderens 107 bevægelse ud af huset 101, dvs. i pilens 122 retning (se fig. 7a), idet dog dets bevægelse er af en noget større længde end den ovenfor nævnte forudbestemte længde, i hvilken der gribes ind 15 over bladstabelen på den modsat skyderen 107 beliggende side af huset 101. Når, som følge heraf, tungen 110 påvirkes af et tilstrækkeligt tryk i pilens 111 retning, bliver bladstabelen ved hjælp af friktionselementet 113 medtaget af skyderen 107 ved dennes udtrækning og trukket ud fra undersiden af de fremspring eller lignende overgribende 20 dele på husets 101 i fig. 7a-7e ikke viste (venstre) side, hvilke fremspring befinder sig på huset og/eller på en til omstabling af bladstabelens blade tjenende skyder. Da på den anden side bladstabelen fastholdes inden for området af den overfor liggende sidevæg 105 ved hjælp af holdefingeren 106, som altså her ikke kan bevæge sig 25 opad, trods trykket på tungen 110, bevirker sidstnævnte tryk på en sådan måde, at kun den i fig. 7d til venstre beliggende side af bladstabelen hæves, hvilket imidlertid er fuldt ud tilstrækkeligt og endog fordelagtigt, da det herved forhindres, at bladstabelen som følge af et for kraftigt tryk bliver ukontrolleret trykket ud af huset 101 30 og falder ned på gulvet eller på en eller anden måde spaltes i enkelte blade, som igen må sammenføjes.

Efter at man har udtaget bladstabelen, som førhen har befundet sig inden i huset 101, frigiver man igen tungen 110 og lægger i givet 35 fald en anden bladstabel ind i huset 101, hvorefter man skubber skyderen 107 ind i huset igen, indtil holdeklinken 108 som følge af dens egenelasticitet går i indgreb med stoppeanslaget 109.

En skyder af samme eller lignende type som skyderen 107, og som endog i givet fald omfatter de enkelte konstruktionselementer, såsom f.eks.

41 DK 158483B

anslaget 120, måleanslaget 121, den langsgående udsparing 117 osv. kan også være tilstede i det tilfælde, hvor der ingen skyder anvendes til bladudskiftningen, således som det f.eks. er tilfældet i fig. la-lc og 2a-2c, således som det nedenfor vil blive belyst i 5 forbindelse med det i fig. 8a-8f viste udførelseseksempel. I disse tilfælde, i hvilke huset ikke kan åbnes ved hjælp af en til bladomskiftningen tilvejebragt skyder, er det naturligvis nødvendigt, at den til den samlede optagelse tjenende skyder, som nedenfor omtales som skuffen, har en større udtrækningsstrækning, som mindst er di-10 mensioneret så stort, at bladstabelen ved den længst mulig udtrukne skuffe kan udtages uden besvær.

Den i fig. 8a-8f viste indretning udgør en variant af den i fig. Ib viste udførelsesform for opfindelsen, hvorfor nedenfor kun de væsent-15 ligste afvigelser skal belyses.

I huset 2 befinder der sig en skuffe 201, der, som fig. 8 viser, om ønsket kan trækkes så langt ud af huset 2, at den deri værende bladstabel, som ikke er vist i fig. 8b-8d, kan udtages samlet. For at 20 anpresningsrullen 4 i princippet kan fungere på samme måde som i den i fig. Ib viste udførelsesform, er der i undersiden af skuffen 201 tilvejebragt en tilsvarende udtagning-2021, som er så stor, at det omkring akselen 6 drejelige støtteorgan 202, som svarer til den i fig. Ib viste bøjle eller kan erstattes af en sådan bøjle, kan be-25 væges således, at det tilpasses til forskellige tykkelser af bladstabelen i husets 2 indre, således som antydet i fig. 8d med punkterede linier. På den til siden beliggende frie ende af støtteorganet 202 er der tilvejebragt fremspring 203, som på grund af udformningen af de forreste til siden beliggende frie ender af støtteorganet 202 30 kan vige elastisk ud til siden for de tilstødende kanter 204 på husgulvet ved påvirkningen af støtteorganet 202 med et passende tryk. Disse fremspring tjener til at hindre støtteorganet 202 i af sig selv igen at bevæge sig ud af huset, efter at det ved dets frie ende er blevet trykket ind i husets 2 indre. På denne måde kan støtteorga-35 net 202 låses inde i huset, hvilket f.eks. med henblik på opbevaring i en lomme eller en taske er vigtigt. Ved hjælp af denne indlåsning af støtteorganet hindres nemlig, at det udragende støtteorgan 202 kan hænge fast et eller andet sted, f.eks. oven på en brystlomme, hvori huset skal stikkes ned.

42 DK 158483B

Inden for det forreste område af skuffen 201, set i udtrækningsretningen, er der tilvejebragt overfor hinanden beliggende udtagninger 205 ved siden. Disse udtagninger er f.eks. halvcirkelformede, set ovenfra, hvorved der åbnes mulighed for direkte at gribe fat i den 5 i skuffen 201 værende bladstabel via udtagningerne 205 ved hjælp af tommelfingeren og pegefingeren og derved udtage bladstabelen fra skuffen 201 til hvis udtrækning fra huset 2, der er tilvejebragt gribe-flader 206, hvis ved siderne ved den forreste ende.

10 Et i bunden af skuffen 201 værende anslag 210, som samvirker med et tilsvarende anslag inden i huset 2, fastlåser skuffen 201 i dens i huset indskubbede stilling og forhindrer herved dennes fuldstændige udtrækning.

15 Endvidere er skyderen på dens forside forsynet med en tværgående not til indskydning af en etikette 207, på hvilken indholdsangivelsen kan anbringes. Endelig er der på oversiden af huset 202 anbragt første stablingsfremspring 208, medens der på undersiden af huset 2 er anbragt andre stablingsfremspring 209 på en sådan måde, at de øvre 20 stablingsfremspring 208 ved anbringelse af flere huse oven på hinanden fuldstændigt omsluttes af de nedre stablingsfremspring 209 til i hovedsagen alle sider, så at man kan udtrække skuffen i et stablet hus, uden at måtte udtage dette hus fra stabelen.

25 Fig. 9a-9d viser en indretning, som er en variation af den i fig. 4a viste udførelsesform for opfindelsen, og i disse figurer er også kun de væsentligste afvigelser overfor den i fig. 4a viste udførelsesform vist: 30 Inden i skyderen 43, som med henblik på omstablingen af bladene i bladstabelen 1, udtrækkes i pilens 211 retning fra huset 42 og ind-skubbes i dette igen, er der anbragt en skuffe 212, som ved denne bevægelse forbliver i ro i forhold til skyderen 43. Til brug i forbindelse med denne bladomskiftningsaktivering af indretningen er der 35 ved skyderens 43 forreste ende anbragt gribeplader 213 ved siderne, ligesom der ved den modsatte ende af huset 42 er anbragt øvre og nedre gribeflader 214.

Hvis man ønsker at udtage hele bladstabelen 1, trækkes skuffen 212 ud af både huset 42 og skyderen 43 i pilens 215 retning, hvorved ad-

43 DK 158483B

adskillelseskilen 216, som er anbragt på skuffen 212, trækkes med ud, medens anpresningspladen 59 og fjedrene 60 forbliver inden i huset 42 sammen med skyderen 43. Til dette formål har bunden af skuffen 212 en tilsvarende udtagning 217, så at skuffen 212, set ovenfra, er 5 U-formet, således som det tydeligt fremgår af fig. 9b. Til udtrækningen af skuffen 212 fra skyderen 43 griber man dels fat i de ved siderne anbragte gribeflader 218, som er anbragt på skuffens forreste ende, set i udtrækningsretningen, dels fat i gribefladerne 213 på skyderen 43.

10 I modsætning til den i fig. 4a viste udførelsesform er den del 219, ved hjælp af hvilken det øverste blad 15 udtages fra bladstabelen 1 ved sideværts udskydning ikke anbragt på skyderen 43, men på huset 42, så at det øverste blad 15 fastholdes ved hjælp af delen 219 in-15 den i huset, medens den øvrige del af bladstabelen 1 bevæges med skyderen 43 ud af huset.

Mere detaljeret beskrevet er delen 219 drejeligt lejret i en udtagning 220 i husets dæksel på en sådan måde, at den kan dreje en forud-20 bestemt lille vinkel. Udtagningen 220 har i hovedsagen samme form som delen 219. Delen 219 har på den på tegningen viste højre ende en cylindrisk flade 221, som ligger an imod en tilsvarende cylindrisk flade 222 i udtagningen, så at delen 219 ved indbyrdes forskydning af disse cylinderflader kan dreje omkring cylinderaksen, hvorved den 25 modsatte ende af delen kan bevæges op og ned imellem to i udtagningen 220 tilvejebragte anslag 224 og 225. På oversiden af delen 219 er der tilvejebragt en udtagning 226, i hvilken der befinder sig en blad fjeder 227, som dels ligger an imod delen 219, og dels ligger an imod udtagningens 220 øvre væg og derved trykker delen 219 således nedad, 30 at enden 223 trykkes an imod anslaget 225, når der ikke virker nogen modsat rettet kraft.

På dens imod bladstabelen 1 vendende side, har delen 219 et hægteelement 228, som f.eks. er af gummi og er anbragt i en udtagning 229 i 35 delen 219. Hægteelementet 228 rager lidt uden for delen 219, så at den med sikkerhed går i indgreb med bladstabelens 1 øverste blad 15.

I bladstabelens 1 bevægelsesretning (se pilen 230) bag hægteelementet 228 er der anbragt et hageformet fremspring 231, som rager uden for hægteelementet i retning af bladstabelen 1. Det udragende stykke er lidt mindre end tykkelsen af et blad i bladstabelen 1.

44 DK 158483B

Den stationære del 219, som også kan betegnes som et stationært med-bringerelement, fungerer på følgende måde: I skyderens 43 indskudte stilling ligger den forreste ende 231' af 5 bladstabelen 1, set i udtrækningsretningen, hele tiden under hægteelementet 228, således som det fremgår af fig. 9a og 9c. Hvis skyderen 43 udtrækkes af huset i pilens 211 retning, fastholder hægteelementet 228 det øverste blad 15 som følge af dets friktionsindgreb med dette blad. Hvis af en eller anden årsag denne friktion ikke er 10 tilstrækkelig, kan bladet 15 kun bevæge sig så langt i forhold til delen 219, at det går i indgreb med det hageformede fremspring 231, som imidlertid ikke kan gribe fat i det næstøverste blad i bladstabelen 1. Alt i alt opnås der således en sikker fastholdelse af det øverste blad 15, som på denne måde stryges af bladstabelen 1. Bladfjede-15 ren 227 har det formål, at det ved lidt ujævne blade til stadighed sikrer et sikkert indgreb imellem hægteelementet 228, såvel som det hageformede fremspring 231 og det øverste blad 15. Ved genindskydning af skyderen 43 i huset 42 bevirker det hageagtige fremspring 231, at det øverste blad ikke berøres af hægteelementet 228, så at 20 bladstabelen 1 kan bevæges forbi delen 219 uden nogen modstand af betydning.

En anden udførelsesform for et medbringerelement 233, som ligeledes har et hageformet fremspring 234 samt .et hægteelement 235, f.eks. af 25 gummi, er vist i fig. 10a-10c. Hægteelementet 235 og det hageformede fremspring 234 er anbragt på periferien af en rulle 236 i periferiretningen, og denne rulle er indrettet til at kunne svinge omkring dens akse 237, som strækker sig parallelt med bladstabelen 1. Rullens 236 drejebevægelse omkring dens akse 237 styres af en fast på rullen 30 236 anbragt knast 238 og en knaststyredel 239, som er stationær i for hold til rullen 236. F.eks. kan rulleaksen 237 være lejret på den i fig. 4a viste indretningsskyder 43 i stedet for griberen 61, i hvilket tilfælde knaststyredelen 239 er anbragt på huset 42. 1

Medbringerelementets 233 funktionsmåde fremgår tydeligt af de tre stillinger, som er vist i fig. 10a-10c. Medbringerelementet 233 styres nemlig således, at kun hægteelementet 235 går først i indgreb med det øverste blad ved udtrækningen af dette blad 15 fra· bladstabelen 1 i pilens 240 retning. Denne stilling, som er vist i fig. 10a, har til formål at tilvejebringe et trin imellem det øverste blad 15 og det

45 DK 158483 B

næstøverste blad i bladstabelen 1, idet det øverste blad 15 ved indgrebet imellem hægteelementet 235 og bladet forskydes et stykke til siden. Efter denne forskydning når knasten 238 ind i indgreb med knaststyredelen 239, hvorved medbringerelementet 233 kan drejes en 5 forudbestemt vinkel i retning modsat uret og på en sådan måde, at det hageformede fremspring 234 går i indgreb med bladets 15 bageste kant og sikrer fortsat medbringelse af dette blad. Dette hageformede fremspring fastholdes i samme stilling under hele transporten af bladet 15 ved hjælp af den lige pladeformede knaststyredel 239. I 10 denne stilling strækker sig den med bladets 15 bagkant i indgreb gående hageflade på fremspringet 234 lodret i forhold til bladkanten. Som det fremgår af denne funktionsmåde, kan hagens højde h uden videre være større end tykkelsen af et blad, da det hagefomede fremspring 234 først går i indgreb med bagkanten af bladet 15, når dette alle-15 rede er blevet forskudt et stykke hen over bladstabelen 1, så at det hageformede fremspring 234 overhovedet ikke har mulighed for at gribe fat i en yderligere bladkant. Som følge heraf åbnes der mulighed for et meget sikrere indgreb med det hageformede fremspring 234.

20 Under medbringerelementets 233 tilbageløb, som er vist i fig. 10c, bliver medbringerelementet drejet rundt omkring aksen 237 i den modsatte retning, dvs. med uret ved hjælp af knasten 238 og knaststyredelen 239, så at både det hageformede fremspring 234, såvel som hægteelementet 235 er virkningsløst, og rullen 236 kan glide med en glat, 25 f.eks. af plast, bestående glideflade 241 an imod bladstabelen i pilens 242 retning.

Det skal her nævnes, at der til stadighed opretholdes et fjedrende kontakttryk imellem stabelen 1 og medbringerelementet 233. Endvidere 30 henvises der til, at medbringerelementet ikke nødvendigvis har form som en rulle, men, at der i princippet kan anvendes enhver på tilsvarende måde drejelig del, som har en imod bladstabelen 1 vendende konveks flade på eller i hvilke der i bevægelsesretningen efter hinanden er anbragt det knastformede fremspring 234, hægteelementet 235 35 og glidefladen 241.

I fig. 12a og 12b er der vist en udførelsesform, som udgør en variation af den i fig. la viste udførelsesform for opfindelsen. Den i fig. 12a og 12b viste indretning er således fremstillet, at den kan fremstilles ud i ét af gennemsigtigt plast. Dette medfører, at huset 46

DK 158483 B

2 er tildannet ud i ét med dets dæksel 2a og med den del 2b, som omfatter bladkantsanlægsfladen 11 og til hver sin side begrænser udtagningsspalten 10 henholdsvis indføringsspalten 16. Som følge heraf er det i pilens 2c viste retning tilklappelige dæksel forbundet med 5 den øvrige del af huset 2 ved hjælp af et plastled 2d. Udtagningsspalten 10 dannes her ved hjælp af en udtagning i bunden af huset 2, Denne udtagning har inden for det midterste område af huset en yderligere en imod husets indre forløbende forlængelse 2e,ved hjælp af hvilken det nedre blad gribes med en finger og forskydes fremad i 1° retning af udtagningsspalten 10 og udtages af huset på den i fig. 12a antydede måde.

Endelig er der i fig. 11a og 11b vist en variation af den i fig. 4a viste indretning. Denne variation adskiller sig frem for alt fra den 15 i fig. 4a viste indretning, ved at dækslet 49, som er anbragt på skyderen 43, kan klappes op med henblik på udtagningen af den ikke viste bladstabel, således som det er antydet ved hjælp af stiplede linier i fig. 11a. Ved hjælp af et på dækslet 49 værende fremspring 243, som eftergiveligt kan låses fast i en udtagning 244 i skyderen 43, 20 fastlåses dækslet 49 i den lukkede stilling. Til aktiveringen af skyderen 43 er der på dennes forreste ende anbragt øvre og nedre gribe-flader 245, medens der på den modsatte side af huset ved siderne er anbragt tilsvarende gribeflader 246.

25 Det skal her understreges, at de enkelte træk ved én af de beskrevne udførelsesformer kan overføres til en hvilken som helst anden af de beskrevne udførelsesformer, såfremt det er hensigtsmæssigt for deres samvirkning med hensyn til den i det enkelte tilfælde frit valgbare bladomstablingsproces eller på anden måde er teknisk hensigtsmæssigt 30 eller såfremt overhovedet ikke tangerer denne bladomstablingsproces, således som f.eks. den specielle udformning af drejekilen eller anbringelsen af husdækslet på skyderen eller på huset. I denne forbindelse udgør tilbagehenvisningerne i kravene ingen begrænsning, i-det kravene inden for rammerne af det teknisk hensigtsmæssige også 35 kan være tilbagehenviselige til sådanne andre krav, som ikke lige netop er angivet ved den pågældende tilbagehenvisning.

Især er det f.eks. muligt at erstatte dé til løsning af transportproblemet (udtrækningen af et blad) benyttede transportelementer, såsom f.eks. gribekanterne eller lignende, med elementer, som virker imod

47 DK 158483 B

hinanden eller imod andre elementer, vil fastgribning eller fastholdelse eller friktion imod det blad, der skal udtages. Således kan der f.eks. som det blad, der påvirker elementet, anvendes en børsterække med friløbsvirkning i stedet for en gribekant eller i 5 stedet for en undertryksirtedbringer. Det drejer sig altså om børster, som er skråt anbragt i forhold til udtrækningsretningen, og som ved udtrækningen af et blad stemmer imod bladundersiden, medens de ved indskubningen af bladet glider kraftesløs an imod bladets overside.

I stedet for børsterne kan der også benyttes en af metal eller et 10 andet skarpt materiale fremstillet række af savtakagtige fremspring, hvis savtakkanter strækker sig skråt i retning af skyderens udtrækningsretning, så at de på en vis måde stikker ind i bladundersiden ved udtrækningen, medens de ved genindføringen af skyderen i huset glider hen over bladets underside.

15 I fig. 13 og 14 er der vist en med det generelle henvisningstal 301 forsynet billedbærer anbragt på tværs oven på et underlag. Denne billedbærer består i alt væsentligt af en ramme 302, en dermed forbundet fortrinsvis ud i ét hermed tildannet bagvæg 303 samt en støt-20 te 304, der også kan omtales som opstillingsorganet, da den tjener til opstilling af billedbæreren. Støtten 304 er drejeligt lejret i bagvæggen 303, og det på den sådan måde, at den i ikke opstillet tilstand af billedbæreren kan svinges ind i bagvæggen, så at dens bagside 305 flugter med bagsiden 306 af bagvæggen 303 og/eller dens forside 25 305 flugter med forsiden 308 af bagvæggen 303. I støtten 304 er der lejret en transportrulle eller -valse 342, som nedenfor er nærmere beskrevet.

Billedbæreren 301 har endvidere to huller 309 og 310, af hvilke det 30 ene hul 309 er anbragt omtrent inden for midten af den langsgående kant på billedbæreren 301, medens det andet hul 310 er anbragt inden for midten af den kortere kant på billedbæreren i dennes bagvæg 301. Disse huller tjener til ophængningen af billedbæreren på et passende fremspring på en væg, f.eks. et sømhoved, et skruehoved eller lignen-35 de fremspring.

Billedbæreren 301 kan altså anbringes både på højkant og på tværs samt ophænges. Billedet, som ikke er vist i fig. 13 og 14, fastholdes i en til dens tykkelse svarende spalte, som imellem forsiden 308 af bagvæggen 303 og den ikke nærmere betegnede bagside af rammen 302

48 DK 158483 B

strækker sig inden for det område, som strækker sig imellem den i fig. 13 viste punkterede linie 311 og den indre kant 312 af rammen 302. Denne spalte 313 passerer inden for den ene side, nemlig den ene tværside 317 af billedbæreren 301, over hele bredden, indtil 5 ydersiden, så at billedet kan indskydes i billedbæreren 301 fra denne yderside af billedbæreren og i indskubbet tilstand understøttes af forsiden 308 af bagvæggen 303 og udfylder den af rammens 302 indre ramme 312 omsluttende flade.

10 Tykkelsen af spalten 313 retter sig efter tykkelsen af billedet, såvel som en i givet fald, især ved meget store formater tilstedeværende, gennemsigtig afdækningsplade og/eller ved bagsiden værende understøtningsplade henholdsvis -folie. Til det gængse formål ligger spaltetykkelsen imellem 0,1 og 1 mm, fortrinsvis imellem 0,25 og 0,75 mm, 15 og især imellem 0,4 og 0,6 mm.

Spalten 313 kan på det sted, hvor den udmunder ved ydersiden af billedbæreren være forsynet med en i tværsnit tragtformet udvidelse hen over hele spaltelængden til lettelse af indføringen af et billede.

20 Særligt hensigtsmæssigt er det dog, hvis spalten 313 på dette sted er således tildannet, at sidekanterne 314 (i fig. 13 antydet ved hjælp af en stiplet linie) af bagvæggen 303 langs spaltens 313 udgangssted er forsat i retning bagud i forhold til sidekanten 315 af billed-bærerens ramme 302, så at den ene væg 316 (ikke direkte synlig i fig. 25 13 og 14, men se fig. 17 og 21) af den gennemgående spalte 313 er forkortet på ydersiden af billedbæreren i forhold til den anden væg 318. Den del af væggen 318, som rager ud over væggen 316,danner således et sideanslag for et billede, der skal indskydes i spalten 313, hvorved indskydningsprocessen lettes. En tragtformet udvidelse 30 319 kan endvidere være tilvejebragt ved hjælp af en over hele spaltens 313 bredde gående affasning 321 af væggen 316, således som vist i fig.

21.

Bagvæggen 303 har endvidere en fortrinsvis rektangulært tildannet ud-35 sparing 329, i hvilken støtten 304, af hvilke der i fig. 15-17 er vist en udførelsesform mere detaljeret, kan optages på drejelig måde. Til dette formål kan støtten 304 være drejeligt lejret i bagvæggen 303 og det på en sådan måde, at den kan svinges bagud ud fra bagvæggen 303 omkring en af dens sidekanter, fortrinsvis omkring den vinkelret på længderetningen gående sidekant 330, hvorved sidekanten 330

DK 158483B

i den i fig. 15-17 viste udførelsesform ved enderne går over i fortrinsvis kugleformet tildannede tappe 331, som rager ud fra den i støttens 304 længderetning forløbende sidekanter 332 og griber ind i tilsvarende fordybninger, som er tilvejebragt i udtagningens 329 5 sidekanter, og i hvilke de kan indføres elastisk eftergiveligt.

For at støtten 304 kan forblive stående eller arreteret i de forskellige vinkelstillinger, kan der, selv om under visse omstændigheder kan være tilstrækkeligt med indklemningen af støtten i bagvæg-10 gen inden for området af tappene 331, omkring den ene tap 331 eller som vist i fig. 15 omkring begge tappe 331 være tilvejebragt en såkaldt friktions- og/eller stoppeflade (Rastflåche) 334, som i det foreliggende tilfælde er tildannet som i fortandet flade, og i fig.

17 er vist i større målforhold. Tænderne 335 på denne flade strækker 15 sig radialt ud fra støttens 304 omdrejningsakse 336 og rager ligeledes lidt uden for støttens 304 sidekanter, således som vist i fig.

15. Selv om det i princippet er muligt at tildanne tilsvarende tænder 335 på den flade på bagvæggen, imod hvilken stoppefladen 334 ligger an, behøver dette i det foreliggende tilfælde ikke ubetinget at 20 være tilfældet, da de på bagvæggen værende kanter som stoppefladerne 334 berører allerede i forbindelse med klemmevirkningen som udøves ved hjælp af bagvæggen i en vis grad kan virke som hermed samvirkende stoppenæser (Gegenrastnase).

25 Selv om støtten 304 iøvrigt kan være en plan, fortrinsvis firkantformet tildannet del, som svarer til udsparingen 329, og som er forsynet med en udsparing 337 til lettelse af fastgribningen og udsvingningen af støtten fra bagvæggen 303, kan den af materialebesparende årsager i stedet omfatte to langsgående lister 338, som strækker sig radialt 30 ud fra omdrejningsnæsen 336 og fortrinsvis indsnævres ved de modsat omdrejningsaksen liggende ender 339 (se fig. 13, 14, 16 og 18), og som er indbyrdes forbundet ved hjælp af en eller flere tværgående forbindelsesdele 340, som i det foreliggende tilfælde er plant tildannet. Tykkelsen af den tværgående forbindelsesdel 340 er mindre 35 end tykkelsen af de langsgående lister 338, og i dette tilfælde er der også en udsparing 337 tilstede til fastgribningen og udsvingningen af støtten fra bagvæggen 303, såvel som til optagelse af en transportrulle eller -valse 342.

Til sidstnævnte formål er der inden for området af den modsat omdrej-

DK 158483B

50 ningsaksen 336 beliggende ende af støtten 304, i det foreliggende tilfælde i hver af de tilsvarende ender af de langsgående lister 338, tildannet et hul 341. Dette hul tjener som leje for en transportvalses 342 akse 320.

5

Udtagningen 329 strækker sig i retning imod billedbærerens rand lidt ud over den indvendige rand 312 af rammen 302 (se fig. 14). På denne måde danner bagsiden af rammen 302 et anslag for transportrullen eller -valsen. Dette anslag er ved tom billedbærer 301 et direkte an-10 slag, medens det ved et indsat billede er et indirekte anslag, da billedranden i så fald befinder sig imellem anslaget og de nedre ender 339 af støtten. Ved hjælp af dette anslag kan det i billedbære-ren værende billede, når der ikke er nogen gennemsigtig afdækningsplade til stede til forsiden af billedet, ikke beskadiges ved støttens 15 304 indsvingning i bagvæggen, da støtten hindres i at trykke billedet udad i retning fremad eller helt at gennemstikke dette. Frem for alt danner anslaget således en understøtning af forsiden af billedet inden for det område, hvor det kommer i indgreb med transportrullen eller -valsen 342.

20

Ved den i fig. 18 og 19 viste udførelsesform for en billedbærer er der ligeledes en frit drejeligt lejret transportrulle eller -valse 342, som er anbragt i nærheden af den helt ud til ydersiden af sideranden 317 af billedbæreren gående spalte 313 overfor en understøt-25 ningsflade for forsiden eller en del af forsiden af billedet. Denne understøtningsflade dannes i det foreliggende tilfælde af den imod billedet vendende bagside af en gennemsigtig afdækningsplade 343.

Rullen eller valsen 342 er anbragt inden for den modsat støttens 30 304 omdrejningsakse 336 beliggende ende, og hvor enten inden for den normale udsparing 337 (se fig. 13-15) eller i en speciel udtagning 344, som den, der er vist i fig. 18. Rullen eller valsen 342 består af et fortrinsvis kanaleret, riflet, rouletteret eller på anden måde opkradset materiale, især gummi, for at frembyde et frik-35 tionsmæssigt godt indgreb af denne rulles eller valses periferi med bagsiden af det i fig. 18, 19 og 21 nærmere viste billede, som befinder sig imellem den gennemsigtige afdækningsplade 343 og bagvæggen 308.

Rullen eller valsen 342 muliggør på meget enkel måde, at det pågælden-

51 DK 158483B

de billede let kan føres ind i billedbæreren uden fare for, at der dannes former, idet man påvirker den udefra tilgængelige periferiside af rullen eller valsen 342, så at rullen eller valsen drejes rundt. På tilsvarende måde åbnes der derved mulighed for en let ud-5 tagning af billedet fra billedbæreren. Da rullen eller valsen på grund af, at den er anbragt på den drejelige støttes 304 frie ende og dermed kan bevæges ind imod billedet til stadighed presses an imod bagsiden af billedet ved aktiveringen af rullen eller valsen 342, sikres der hele tiden et godt indgreb imellem rullens eller 10 valsens periferi og bagsiden af billedet.

Den gennemsigtige anpresningsplade 343, hvormed forsiden af billedet afdækkes, er således anbragt, at dens siderande 345 optages og fastholdes af spalten 313 imellem bagsiden 303 og rammen 302. Ved 15 den i fig. 18 og 19 viste udførelsesform for billedbæreren, ligesom ved den nedenfor under henvisning til fig. 21 beskrevne billedbærer, tjener spalten 313 altså ikke blot til optagelse af billedet, men også til optagelse af den gennemsigtige afdækningsplade 343. For at denne afdækningsplade forbliver inden i billedbæreren ved udskift-20 ningen af billedet, er tykkelsen af den udadtil gennemgående spalte 313 mindre end tykkelsen af afdækningspladen. Den gennemsigtige afdækningsplade 343 kan på enkel måde udskiftes ved, at man løsner rammen 302 og bagvæggen 303 fra hinanden, når disse f.eks. er forbundet med hinanden ved hjælp af en tapforbindelse, som kan bestå af cylin-25 driske fremspring og til disse svarende huller.

Den gennemsigtige afdækningsplade 343 er fortrinsvis fremstillet af mineralsk glas, men kan imidlertid også være af gennemsigtigt plast, og endvidere kan den være tonet og derved især bestå af en blå-, rosa-, 30 guld-, sølv- eller røgfarvet tone. Endvidere kan afdækningspladen være af afblændings- eller spejlfrit materiale eller af afblændings- eller spejlfrit tildannet materiale.

Inden for området af udsparingen 329, som er beregnet til indsving-35 ningen af støtten 304 i bagvæggen 303, er der anbragt en uigennemsigtig afdækningsplade 346. Denne afdadcningsplade er mindst forskydelig imellem en første og en anden stilling, af hvilke den første stilling er vist i fig. 18. I denne stilling blotlægger den uigennemsigtige afdækningsplade 346 en del af bagsiden af billedet til direkte påvirkning af denne eller som vist i fig. 18 til påvirkning af bil- 52

DK 158483B

ledet ved hjælp af rullen eller valsen 342, dvs., at afdækningspladen 346 efterlader en del af udsparingen 329 således fritliggende inden for området af udsparingen 337 eller 344, at det i billed-bæreren værende billede fastgribes af valsen eller rullen 342 eller 5 af en hånd, der er ført ind igennem udsparingen 349 og kan skubbes sideværts ud af billedbæreren eller, når det skal indføres, skubbes helt ind i billedbæreren. I den anden stilling, som ikke er vist, er afdækningspladen 346 i fig. 18 skubbet så langt imod højre, at dens højre ende kommer til at ligge under rammen 302, så at den del 10 af bagsiden af billedet, som på grund af denne afdækningsplade blotlægges i udsparingen 329 og ikke befinder sig under bagsiden af rammen, herved fuldstændig afdækkes.

Herved hindres, at et i billedbærerne værende billede, især når støt-15 ten 304 er klappet ud fra bagsiden 303, indeholder sådanne lyspletter, der forekommer, når billedbæreren modtager kraftigere lys bagfra end forfra, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når billedbæreren er anbragt oven på et skrivebord med bagsiden vendende imod et vindue.

20

For at opnå en glat forskydelig styring og for optagelsen af den u-igennemsigtige afdækningsplade 346 er der tilvejebragt en fordybning 347 i den imod billedet vendende forside af bagvæggen 303. Dybden af denne fordybning er fortrinsvis lig med tykkelsen af den uigennemsig-25 tige afdækningsplade 346. Denne fordybning 347 strækker sig, således som det delvis fremgår af fig. 19, fortrinsvis ved alle sider ud over udsparingens 329 kanter, så at afdækningspladen 346, hvis bredde er lig med bredden af den i fig. 19 viste fordybning 347, og hvis længde er lig med eller fortrinsvis lidt større end længden af udsparingen 30 329, sikret spærrer for indtrængen af enhver form for lys til bag siden af billedet.

Den uigennemsigtige afdækningsplade 346 kan også være tildannet som transportskyder 322 (se fig. 20), i hvilket tilfælde rullen eller val-35 sen 342 naturligvis kan udelades, da transportskyderen 322 har samme funktion. Den består i alt væsentligt af en plade 323, en tunge eller en anden i billedets indskubningsretning forskydeligt lejret del, på hvilken der med henblik på dens lejring er tilvejebragt f.eks. styr 324, som griber ind i tilsvarende (ikke viste) styr, som er tildannet i bagvæggen 303 eller i støtten 304 eller, såfremt hele bag-

^ DK 158483B

væggen er tildannet som transportskyder, i rammen 302. Transport-skyderen 322 har på den imod billedrygsiden vendende side et hægteelement 325, f.eks. i form af en lille gummiplade, som medbringer billedet. Tykkelsen af denne plade er af afbildningsmæssige årsager 5 kraftigt forstørret i fig. 20, da hægteelementet 325 naturligvis kan være meget tyndt, og f.eks. bestå af et tyndt påsmurt gummi- eller plastlag.

For at der ikke skal fremkomme nogen medbringervirkning af hæfteele-10 mentet 325 i den eventuelle ikke-ønskede retning, er transportskyderen således tildannet eller forskydeligt lejret, at der kræves et vist mindstetryk for at bringe hægteelementet 325 ind i fast indgreb med billedets bagside, så at brugeren ved hjælp af en eventuel skiftevis påvirkning mediet noget stærkere og et temmelig lettere tryk på 15 transportskyderen 322, kan transportere billedet i den ønskede retning.

Ved den i fig. 21 viste udførelsesform for opfindelsen,er der på bagsiden 303 af billedbæreren 301 tilvejebragt en beholder 326, som kan 20 være tildannet ud i ét med bagvæggen. X denne beholders indre rum 327 kan der opbevares yderligere billeder. Udsparingen 329 er her bibeholdt i bagvæggen 303, medens støtten 304 med transportrullen eller -valsen 342 er anbragt i en udsparing 329 i dækslet 333, som er drejeligt lejret ved 328. Dette dæksel, som nu danner den egentlige bagvæg 25 på billedbæreren 301, holdes normalt lukket ved hjælp af en låseforbindelse 348. Ved aktiveringen af rullen 342 udtages de yderligere billeder fra beholderen 326, og derpå svinges efter lukningen af dækslet 333 støtten 304 så langt ind imod bagvæggen 303, at rullen 342 går i indgreb med billedet. På denne måde kan brugeren med visse tids-30 intervaller udskifte et i spalten 313 værende billede med et andet billede fra beholderen 326.

Alt efter hvilken udførelsesform for opfindelsen det drejer sig om, har billedbæreren ifølge opfindelsen alle eller i det mindste en del 35 af følgende fordele: (a) Billedbæreren er enkelt tildannet og har et tiltalende udseende, og spalten i den foretrukne udførelsesform for opfindelsen medfører, at indføringen af et billede i billedbæreren kan foretages på særlig enkel måde uden besvær.

Claims (82)

1. 54 DK 158483B (b) Billedbæreren er funktionssikker og pålidelig,og især er billedet anbragt selvfastholdende inden i billedbæreren og kan let ind-skubbes og udtages ved hjælp af transportrullen eller -valsen eller transportskyderen. 5 (c) Billedbæreren er let og enkel at håndtere, da billedet kun behøver at blive ført sideværts ind igennem en spalte og let kan udskiftes af enhver. 10 (d) Billedbæreren er alsidig anvendelig, da den åbner mulighed for at vise billedet, såvel i tværgående format som optaget på højkant samt anbragt i ophængt eller opstillet tilstand. Til sidstnævnte tilfælde har billedbæreren en selvarreterende støtte, som kan svinges helt ind i bagvæggen, hvorved en ophængning på væggen lettes. Til 15 brug i forbindelse med ophængningen er der huller tilstede, hvorigennem hovedet på et søm kan føres i indgreb ved ophængning i tværformat eller ved ophængning i højformat. Endvidere er en mangesidig anvendelighed også tilstede som følge af, at billedbæreren hensigtsmæssigt lader sig fremstille til alle størrelser af billeder. 20 (e) Billedbæreren er billig at fremstille,og især benytter den ikke ubetinget et daskglas. Den kan fremstilles ud i ét, men hvis støtten fremstilles som en speciel del, kan den fremstilles billigt af to dele og kræver kun et meget lille materialeforbrug. Også tidsforbruget er 25 lille, og ved sammenbygningen springer støtten med dens tappe let ind i de tilsvarende udtagninger i bagvæggen. Rammen kan helt eller delvis være påtrykt, så at der derved opnås en udsmykningsvirkning. (f) Endelig er billedbæreren let at transportere og kan især i dens 30 udførelsesform til normale fotografier forsendes som brev eller i et brev, hvorved faren for brud af det ikke benyttede dækglas bortfalder og den fuldstændige nedsænkelighed af støtten i bagvæggen begunstiger forsendelsen i brevet.
2. 35 Patentkrav.
3. 1. Indretning til skiftevis eksponering eller fremvisning af blade ét for ét fra en bladstabel, især fotobetragtningsomskiftere med en bladkantsanlægsflade på den ene side af en bladstabel og med en til- DK 158483B gangs- eller forskydningsindretning til forskydning af et endeblad i bladstabelen parallelt med en bladflade, kendetegnet ved, at bladkantsanlægsfladen (11) i det mindste inden for den del, der støder op til bladkanten (12) af bladstabelens (1) ene endeblad (13) danner en spids vinkel (a) med den side af endebladet, der vender 5 ind imod bladstabelen og på mindst ét eller flere steder, fortrinsvis langs hele bladkanten (12) er forsynet med en forlængelse (18), som strækker sig mindst ud til den i forhold til stabelen værende udvendige rand (12a) på bladkanten (12) , men som dog fortrinsvis strækker sig ud over denne rand (12a), og at tilgangs- eller forskydningsind-10 retningen er anbragt ved den side af endebladet 13, der vender væk fra stabelen (1).
4. 2. Indretning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at der på den i forhold til bladstabelen værende udvendige side af endebladet 15 (13) og i umiddelbar nærhed af forlængelsen (18) samt i en vis afstand fra denne, er i det mindste ét adskillelsesanslag (20), som er således anbragt eller indstillelig, at projektionen af anslagsfladen (23) parallelt med den inden for området imellem adskillelsesanslaget (20) og forlængelsen (18) liggende flade af endebladet (13), ligger 20 inden for forlængelsen (18), hvorved der inden for området imellem adskillelsesanslaget (20) og forlængelsen (18) frilægges et adskillelsesrum (19), . hvilket endebladet (13) kan bøje ind i med dets kant (12) og derved adskilles fra det tilstødende blad (33).
5. 3. Indretning ifølge krav 2, kendetegnet ved, at afstanden imellem forlængelsen (18) og den herimod vendende ende af anslaget (23) er lille i forhold til den vinkelret på bladkantsanlægsfladen gående bladlængde eller -bredde, og at den imellem det blad (13), som skal udtages, og det tilstødende blad (33) overførte friktionskraft 30 er lille i forhold til den til afbøjningen af bladkanten ved bladkantsanlægsfladen (11) nødvendige bøjningskraft til indbøjningen af bladkanten (12) i adskillelsesrummet (19).
6. 4. Indretning ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, 35 at forlængelsen (18) går over i en udtagningsåbning, især i en ud- tagningsspalte (10) , hvis bredde er noget større end tykkelsen af et blad, og hvis længde er noget større end længden af den parallelt hermed gående kant (12, 35) af bladet (13, 33)o DK 158483B
7. 5. Indretning ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at den har en parallelt med bladfladen forløbende bæreflade (3), imod hvilken bladstabelen (1) kan anpresses.
8. 56. Indretning ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at der inden for området eller i stedet for adskillelsesanslaget er tilvejebragt en fri adgang (7), igennem hvilken der kan udøves et tryk, især et fingertryk,på endebladet (13).
9. 7. Indretning ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at den har en bladindføringsindretning til indføring af et blad i stabelen, især til genindføring af et fra stabelen udtaget blad.
10. 8. Indretning ifølge krav 7, kendetegnet ved, at blad-15 kantsanlægsfladen (11) i det mindste inden for den del, som støder op til bladstabelens (1) andet endeblads (15) bladkant (14),har en forlængelse (24) på et eller flere steder, fortrinsvis langs hele det andet endeblads (15) bladkant (14), hvilken forlængelse strækker sig ud til den bort fra stabelen vendende rand (14a) på bladkanten 20 (14), men dog fortrinsvis ud over bladstabelen ved denne rand, hvorved der stødende op til denne rand (14) og den tilstødende udvendige side af bladstabelen (1) frilægges et indføringsrum (25), igennem hvilket kanten (26) på et ind på stabelen indtrædende blad (27) uden besvær kan skubbes ind på stabelen forbi kanten af de i stabelen 25 værende blade. 1 35 Indretning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der på den bort fra stabelen vendende side af det andet endeblad (15) og i nærheden af den dér værende forlængelse (24) samt i en vis afstand 3ø fra denne er i det mindste et indføringsanslag (28), der er således anbragt eller indstillelig, at projektionen (29) af dens anslagsflade (28a) parallelt med den inden for området imellem indførings-anslaget (28) og den nærliggende forlængelse (24) liggende flade på det andet endeblad (15) ligger inden for denne forlængelse (24). DK 158483B
11. 10. Indretning ifølge krav 9. k o η λ „ ^ ____ , den imellem den i nærheden af det andet endeblad (15) værende forlængelse (24) og den imod sidstnævnte vendende ende af anslagsfladen (28a) på indføringsanslaget (28) er lille i forhold til de blad-g længder henholdsvis -bredder, som strækker sig vinkelret på bladkantsanlægsfladen.
12. 11. Indretning ifølge krav 8, 9 eller 10, kendetegnet ved, at den i nærheden af det andet endeblad (15) beliggende forlængelse (24) går over i en indføringsåbning, især i en indføringsspalte (16), hvis bredde er noget større end tykkelsen af et blad, og hvis længde er noget større end længden af den parallelt hermed forløbende kant på bladet.
13. 12. Indretning ifølge et eller flere af kravene 8-11, kendetegnet ved, at bladkantsanlægsfladen (11) i det mindste inden for det område af forlængelsen (24), som vender imod indføringsspalten, danner en spids vinkel (f3) med den imod stabelen vendende flade på det andet endeblad (15). 20
14. 13. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-12, kendetegnet ved, at der på den side af bladstabelen (1), som vender væk fra bladkantsanlægsfladen (11), er tilvejebragt en bagkantanlægsflade (30), som danner en spids vinkel (γ) med den 2g ind imod stabelen vendende flade på det blad (15), som er beliggende ved indføringsspalten.
15. 14. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-13, kendetegnet ved, at den spidse vinkel (α,β,γ) ligger imellem 30 og 30 60°, fortrinsvis imellem 45 og 60°.
16. 15. Indretning ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den spidse vinkel (α,β,γ) ligger imellem 40 og 45° og udgør fortrinsvis 42°. 35
17. 16. Indretning ifølge et af kravene 1-15, kendetegnet ved, at den imod udtagningssiden og/eller indføringssiden vendende forlængelse (18,24) er indstillelig i længderetningen. DK 158483 B
18. 17. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-16, kendetegnet ved, at en eller flere af de spidse vinkler (α,β,γ), især den ved udtagningssiden beliggende spidse vinkel (a) af bladkantsanlægsfladen (11), er indstillelig. 5
19. 18. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-17, kendetegnet ved, at bladkantsanlægsfladen (11) inklusive dens forlængelser (18,24) og/eller bagkantanlægsfladen (30) er plan.
20. 19. Indretning ifølge et eller flere af kravene 13-18, kendetegnet ved, at bladkantsanlægsfladen (11) og bagkantan lægs-fladen (30) er komplementært tildannet.
21. 20. Indretning ifølge et eller flere af kravene 13-19, kendetegnet ved, at bagkantanlægsfladen (30) er tilvejebragt på 15 en drejelig konstruktionsdel (63), fortrinsvis en i hovedsagen kileformet konstruktionsdel, som er drejelig omkring en parallelt med bladkanten forløbende akse (64), og at den over for bagkantanlægsfladen beliggende flade danner en sidevæg i et hus (42), som optager bladene. 20
22. 21. Indretning ifølge krav 20, kendetegnet ved, at den kileformede konstruktionsdel (63) på dens indsnævrede ende har en næse, som er indrettet til at gribe ind under bladstabelen (1) og 2g løfte denne ved svingningen væk fra normalstillingen.
23. 22. Indretning ifølge krav 20 eller 21, kendetegnet ved, at den har en låseindretning til fastlåsning af den kileformede konstruktionsdel i dens normalstilling. 1 2 3 4 5 6
24. 23. Indretning ifølge krav 22, kendetegnet ved, at låse 2 indretningen omfatter en plan flade (66), som fortrinsvis er en fla 3 de i bunden af et hus (42), som optager bladstabelen (1), og hvor 4 der endvidere er tilvejebragt en modflade, som er beliggende på den 5 overfor beliggende side af den drejelige konstruktionsdel, hvilken 6 modflade (67) går over i en bueformet flade (68) i den ved svingningen af konstruktionsdelen væk fra dens normalstilling modsat rettede omdrejningsretning, hvilken bueformede flade har en krumningsradius,
25. 59 DK 158483 B f'r-y'tir» som tiltager til en radius (r), som er lig med afstanden fra konstruktionsdelens omdrejningsakse (64) til den plane flade (66).
26. 24. Indretning ifølge krav 21 og 23,kendetegnet ved, at modfladen (67) går over i næsen (65) i den omdrejningsretning, i hvilken konstruktionsdelen svinges ud fra dens normalstilling. 5
27. 25. Indretning ifølge et af kravene 20-23, kendetegnet ved, at den drejelige konstruktionsdel (63) har et eller flere fremspring (52), som griber ind over den tilstødende rand af bladstabelen, når konstruktionsdelen befinder sig i dens normalstilling. 10
28. 26. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-25, kendetegnet ved, at adskillelsesanslaget (20) er tildannet som en rulle eller valse, især som en gummirulle eller -valse, vinkelret på forskydningsindretningen til forskydning af det ved udtagningsspalten be- 15 liggende blad (13).
29. 27. Indretning ifølge krav 26, kendetegnet ved, at rullen eller valsen (4) på dens væk fra bladstabelen (1) beliggende side er tilgængelig for manuel drejning. 20
30. 28. Indretning ifølge krav 26 eller 27, kendetegnet ved, at rullens eller valsens (4) parallelt med udtagningsspalten (10) forløbende akse er bevægelig vinkelret på eller skråt i forhold til bladstabelen. 25
31. 29. Indretning ifølge krav 26, 27 eller 28, kendetegnet ved, at friktionskoefficienten imellem overfladen af rullen eller valsen (4) og den herimod vendende bladside er stor i forhold til friktionskoefficienten imellem de op til hinanden stødende blade 30 (13, 33, 34).
32. 30. Indretning ifølge krav 28 eller 29, kendetegnet ved, at rullen eller valsen (4) er lejret på en bøjle (5), som fortrinsvis er drejelig omkring en parallelt med udtagningsspalten forløben- 35 de omdrejningsakse (6). 1 2 3 Indretning ifølge krav 30, kendetegnet ved, at bøjlen 2 (5) er drejeligt anbragt i bunden af et hus (2), hvori bladstabelen 3 (1) optages» DK 158483B
33. 32. Indretning ifølge et eller flere af kravene 26-31, kendetegnet ved, at rullens eller valsens (4) akse er forskydelig frem og tilbage i forskydningsretningen af det blad, der skal udtages, samt i den modsatte retning og ligeledes tildannet som friløbs- 5 rulle eller -valse, som er drejelig i sidstnævnte retning og ikke-drejelig i førstnævnte retning, hvorved rullen eller valsen, som i givet fald intet adskillelsesanslag danner, bringes tilbage til dens hvilestilling efter udtagningen af et blad ved hjælp af en tilbageholdelsesfjeder . 10
34. 33. Indretning ifølge et eller flere af kravene 26-31, kendetegnet ved, at der i stedet for rullen eller valsen (4) er et eller flere adskillelsesanslag tilstede, og at rullen eller valsen (4) er anbragt ved det i forskydningsretningen af det blad, der skal 15 udtages, bagest beliggende bladområde af det blad, der skal udtages.
35. 34. Indretning ifølge et eller flere af kravene 30-33, kendetegnet ved, at bøjlen (5) er drejelig og fortrinsvis låsbar i en første og en anden stilling som skråtstillingselement for blad-20 stabelen eller et hus (2) , som optager bladstabelen, i hvilke stillinger bøjlen danner henholdsvis en spids og en ret vinkel med bladstabelen (1).
36. 35. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-34, kendetegnet ved, at den har et eller flere adskillelsesanslag (20) 25 på bærefladen og et eller flere indføringsanslag (28) på en mod-bæreflade, som er beliggende på den over for bærefladen beliggende side af bladstabelen (1); eller omvendt.
37. 36. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-35, kende-30 tegnet ved, at bærefladen (3) er beliggende på indersiden af det i hovedsagen gennemsigtige dæksel (38) på et hus (2), som optager bladstabelen (1), eller dannes i alt væsentligt af indersiden eller er beliggende på en skyder. 1 2 3
38. 37. Indretning ifølge krav 36, kendetegnet ved, at 2 modbærefladen er beliggende på bunden eller gulvet (8) af huset el 3 ler dannes i alt væsentligt af denne. DK 158483 B
39. 38. Indretning ifølge krav 36, kendetegnet ved, at mod-bærefladen er beliggende på en anpresningsplade (59) , som trykker bladstabelen (1) fjedrende an imod bærefladen (3), hvorved der fortrinsvis på den væk fra bladstabelen (1) vendende side af an- 5 presningspladen (59) er tilvejebragt en konisk spiralfjeder (60).
40. 39. Indretning ifølge krav 36, kendetegnet ved, at modbærefladen og/eller indføringsanslaget og/eller en derpå tilsluttende indføringstunge (58) dannes af et fjedrende stativ, især 1° af et stativ (58,59a,60a), som er tildannet ud i ét af tråd eller fjedrende plastmateriale.
41. 40. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-39, kendetegnet ved, at et eller flere adskillelsesanslag (20) og/eller I5 et eller flere indføringsanslag (28, 58) er fjedrende tildannet.
42. 41. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-40, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt en skyder (39, 43), som er bevægelig så langt vinkelret på udtagningsspalten, at ethvert ud 20 herfra kommende blad fuldstændigt optages på dertil indrettede transportflader (45) .
43. 42. Indretning ifølge krav 41, kendetegnet ved, at skyderen er således lejret og styret, at den kan bevæges frem og tilbage 2g oven på bladstabelholdeindretningen eller et af denne tildannet eller på denne anbragt hus for bladstabelen (1).
44. 43. Indretning ifølge krav 42, kendetegnet ved, at skyderen (39,43) omfatter en ramme, som strækker sig langs den i skyderens 20 bevægelsesretning forløbende sidekant på det ud for udtagningsspalten og/eller indføringsspalten beliggende endeblad i bladstabelen (1). 1 2 3 4 5 Indretning ifølge krav 43, kendetegnet ved, at der 2 på skyderen inden for området af sidekanterne af det blad, der skal 3 35 udtages, er tilvejebragt fjedre (41, 56), især bladfjedre, som stræk 4 ker sig i skyderens bevægelsesretning, og som presser an imod det ud 5 af udtagningsspalten kommende blad i transportfladernes (45) plan. DK 158483 ©
45. 45. Indretning ifølge krav 44, kendetegnet ved, at de på skyderen (43) værende fjedre (56) er tildannet som adskillelsesanslag i nærheden af udtagningsspalten (10), fortrinsvis på en sådan måde, at de har et bueformet fremspring (57) , som hver danner et fjedrende 5 adskillelsesanslag.
46. 46. Indretning ifølge krav 44 eller 45,kendetegnet ved, at fjedrene (56) hver føres i en udtagning, som er tilvejebragt i én af udtagningsspaltens (10) begrænsningsflader. 10
47. 47. Indretning ifølge et eller flere af kravene 43-46, kendetegnet ved, at udtagningsspalten (10) og/eller indføringsspalten (16) er tildannet imellem en på bladstabelholdeindretningen eller et bladstabeloptagende hus (42) værende udtagningsspalte- eller 15 indføringsspaltebegrænsningsdel (55) og en på skyderen (43) værende anden udtagningsspalte- eller indføringsspaltebegrænsningsdel (49, 47) .
48. 48. Indretning ifølge krav 47, kende tegne t ved, at den 20 første udtagningsspalte- eller indføringsspaltebegrænsningsdel (55, 26, 216) omfatter bladkantsanlægsfladen (11) og er kileformet tildannet .
49. 49. Indretning ifølge krav 47 eller 48, kendetegnet ved, 25 at den anden udtagningsspaltebegrænsningsdel (49) er en på skyderen tilvejebragt plade, især en gennemsigtig dækplade, som i ikke-udtruk-ket tilstand af skyderen (43) danner husdækslet på et bladstabeloptagende hus (42), medens den anden indføringsspaltebegrænsningsdel (47) dannes af en eller flere i skyderens bevægelsesretning gående 30 skyderdele, eller omvendt. 1 Indretning ifølge et eller flere af kravene 41-49, kendetegnet ved, at der på skyderen (43) er tilvejebragt en griber (61), som medbringer det ved udtagningsspalten beliggende endeblad 35. bladstabelen (1). DK 158483 B 51» Indretning ifølge krav 50, kendetegnet ved, at griberen er tildannet som fremspring (61), som går i indgreb med den inden for området af bagkantanlægsfladen (30) værende bagkant af det ud for udtagningsspalten beliggende endeblad i stabelen, og at der for-5 trinsvis i tilslutning til griberen er tilvejebragt en udtagning (62) i bladbærefladen (49b) i skyderens udtrækningsretning, hvilken udtagnings udstrækning i bevægelsesretningen er så kort, at det som nummer to beliggende blad fra griberen ikke bøjes ind i udtagningen, og at der fortrinsvis er anbragt et hægteelement (62a) i udtagningen (62), 10 ud fra hvilket gribekanten kun drejer et stykke, som er mindre end bladtykkelsen.
50. 52. Indretning ifølge krav 51, kendetegnet ved, at bagkant anlægs fladen (30) har to trappeformede afsatse (100, 99) med 15 en trinhøjde, som ca. er lig med tykkelsen af et blad, inden for området af bagkanten af det ud for udtagningsspalten beliggende endeblad.
51. 53. Indretning ifølge krav 52 samt et eller flere af kravene 12-17, 20 kendetegn et ved, at de trappeformede afsatser (100, 99) er tilvejebragt på den drejelige, især kileformede konstruktionsdel (63) .
52. 54. Indretning ifølge krav 38 og et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den koniske spiralfjeder (60) er således anbragt og/eller tildannet, at trykket på den imod bagkantanlægsfladen ' (30) af anpresningspladen (59) er større end det på den anden modsat hertil beliggende ende virkende tryk. 30
53. 55. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-54, kendeteg net ved, at den omfatter et hus (2, 40, 42) til optagelse af en bladstabel (1).
54. 56· Indretning ifølge krav 55, kendetegnet ved, at husets 3 5 dæksel (38, 49) til påfyldning af bladstabelen er opklappelig eller opskubbelig. DK 158483B
55. 57· Indretning ifølge krav 55 eller 56,kendetegnet ved, at husets (2, 40) dæksel er helt eller i det mindste i overvejende grad gennemsigtigt, så at bladene kan betragtes og/eller læses.
56. 58. Indretning ifølge krav 55', 56 eller 57', kendetegnet ved, at huset (2, 40, 42) er forsynet med en eller flere stabelindretninger til stabling af flere ensartede huse.
57. 59. Indretning ifølge krav 55 og et af kravene 41-52, kende-10 t e g n e t ved, at skyderen (39, 43) har en gribeflade på dens i udtræknings re tn ingen forreste øvre og/eller nedre side, hvilken gribeflade i givet fald er tildannet som flige (53) , som i skyderens indskubbede stilling optages af en komplementært tildannet udtagning (54) i huset, og at skyderen i givet fald har sidegribeflader. 15
58. 60. Indretning ifølge et eller flere af kravene 55-59, kendetegnet ved, at huset (2, 40, 42) er forsynet med en eller flere ophængningsindretninger og/eller med et eller flere huller til ophængning på dens bagside. 20
59. 61. Indretning ifølge et af kravene 55-60, kendetegnet ved, at der på skyderen (39, 43) og/eller på huset (2, 40, 42) er tilvejebragt anlægsflader for bladet og/eller det udtagne blad, og som er indrettet til at forhindre bladene og/eller det udtagne blad 25. at falde, blive presset, glide eller på anden måde passere ud af skyderen og/eller huset i enhver stilling.
60. 62. Indretning ifølge et eller flere af kravene 26-61, kendetegnet ved, at en eller flere ruller eller valser (4) har en 30 parallelt med akseretningen forløbende spalte (4d), som strækker sig over deres hele længde, og som forløber omtrent tangentielt i omdrejningsretningen fra et aksialt hul (4a) til kappefladen (4c), og hvorigennem aksen kan føres ind i det aksiale hul. 1
61. 63. Indretning ifølge et eller flere af kravene 1-62, kendetegnet ved, at bladkantsanlægsfladen (11) er tildannet på en DK 158483B konstruktionsdel (39c), som er indrettet til at kunne drejes elastisk imod en tilbagestillingskraft, og især er tildannet med et kile- elle trekantformet tværsnit, og som ved hjælp af en på skyderen værende betjeningselement, især ved hjælp af et knastformet fremspring (39a) 5 er således drejelig før indtrædningen af et blad (39f), som skal indføres, at en derpå værende og efter drejningen imod bladet vendende føringsflade (39g) styre forkanten af bladet væk fra området af udtagningsspalten og ind i området af indføringsspalten.
62. 64. Indretning til skiftevis eksponering eller udstilling af blade én for én fra en bladstabel, især en fotobetragtningsomskifter, i-følge et eller flere af kravene 1-63 med et bladstabeloptagende hus, hvis bund eller gulv strækker sig parallelt med bladfladerne, og hvis sidevægge sideværts omslutter bladstabelen, hvorved husets dæksel er 25 anbragt på en skyder og sammen med denne så langt udtrækkelig i retning parallelt med bladfladen på husets ene side og fra denne side, at den i dens længst udtrukne stilling stadigvæk befinder sig i huset og griber et forudbestemt stykke ind over bladstabelen eller bladstabelen ved udtrukket skyder gribes et forudbestemt stykke ind 2o over af husets side på den side, hvor skyderen kan udtrækkes, ved hvilken indretning der endvidere fortrinsvis på den over for skyderen beliggende sidevæg er tilvejebragt et eller flere fremspring, som griber ind over bladstabelen og/eller ved hvilken denne sidevæg selv griber ind over bladstabelen, kendetegnet ved, at den 25 over for skyderen beliggende sidevæg (105) af huset (101) er anbragt på en yderligere skyder (107), som ved hjælp af en låseindretning (108,,109) fastholdes på huset (101) og ved aktivering er indrettet til at blive trukket noget længere ud af huset (101) end den forudbestemte længde, over hvilken bladstabelen gribes ind over ved skydei 30 siden i skyderens længst udtrukne stilling.
63. 65. Indretning ifølge krav 64,kendetegnet ved, at låseindretningen har en på den yderligere skyder (107) anbragt og i et stoppeanslag (109) indgribende holdeklinke (108). 1 2 3 4
64. 66. Indretning ifølge krav 65, kendetegnet ved, at holde 2 klinken (108) er anbragt på en tunge (110) og er indrettet til ved 3 drejning af tungen at blive ført ud af indgreb med stoppeanslaget 4 på huset (101). DK 158483B
65. 67. Indretning ifølge krav 66, kendetegnet ved, at holdeklinken (108) fastholdes fjedrende, især som følge af tungens (110) egenelasticitet, i indgreb med stoppeanslaget (109) på huset, når den yderligere skyder (107) skydes fuldstændigt ind i huset, og at 5 holdeklinken (108) er indrettet til ved hjælp af et ind imod huset rettet tryk på tungen (110) at blive bragt ud af indgreb med stoppeanslaget (109).
66. 68. Indretning ifølge krav 66 eller 67,kendetegnet ved, 10 at den imod bladstabelen vendende side af tungen (110) når ind i indgreb med bladstabelen ved tungens drejning.
67. 69. Indretning ifølge krav 68, kendetegnet ved, at tungen (110) på det sted, på hvilket den når i indgreb med bladstabelen,er 15 forsynet med en indgrebsflade (112) med højere friktion.
68. 70. Indretning ifølge krav 69, kendetegnet ved, at indgrebsfladen (112) med højere friktion dannes af et på tungen (110) anbragt friktionselement (113), såsom en lille gummiplade. 20
69. 71. Indretning ifølge et eller flere af kravene 66-70, kendetegnet ved, at der i tungen (110) er tilvejebragt en fingerindgrebsfordybning (114) til drejning af tungen.
70. 72. Indretning ifølge et eller flere af kravene 66-71, kendetegnet ved, at tungen befinder sig ind imod husets indre i forhold til en gribeflade (115), som er tilvejebragt til fastholdelse af huset (101) under betjeningen af skyderen.
71. 73. Indretning ifølge krav 71 og 72,kendetegnet ved, at fingerindgrebsfordybningen (114) er anbragt ved siden af gribefladen (115), fortrinsvis i umiddelbar nærhed af denne. 1 2 3 4 Indretning ifølge et eller flere af kravene 69-73, kende- 2 35 tegnet ved, at tungen strækker sig med dens frie ende, på hvil- ' 3 ken indgrebsfladen (112) er tilvejebragt, ind over husmidten i ret- i 4 ning imod skyderen. DK 158483 B
72. 75. Indretning ifølge et eller flere af kravene 66-74, kendetegnet ved, at tungen (110) er tilvejebragt i en fortrinsvis ligeledes tungeformet føringsdel (116) på den yderligere skyder (107i og som kan forskydes langs føringsflader (118) i huset (101), især 5 i husgulvet (104); i den yderligere skyders (107) bevægelsesretning.
73. 76. Indretning ifølge krav 75, kendetegnet ved, at der på føringsdelen (116) er tilvejebragt et anslag (120), som begrænser bevægelsen af den yderligere skyder (107) ud af huset (101), og som 10 samvirker med et modanslag på huset (101), især i husgulvet (104).
74. 77. Indretning ifølge i det mindste et af kravene 1-76, kendetegnet ved, at der er anbragt en griber (219) i en i husets (42) dæksel værende udtagning (220), hvilken griber (219) kan be- 15 væges vinkelret på bladstabelens (1) bladflade, hvorved den ved hjælp af en fjeder (227) trykkes således i retning imod bladstabelen (1), at et i en udtagning (229) i griberen (219) tilvejebragt hægteelement (228) går i indgreb med bladstabelens øverste blad, når skyderen (43) befinder sig i indskubbet tilstand eller skubbes 20 ud af huset (42) . 78. indretning ifølge krav 77, kendetegnet ved, at der bag hægteelementet (228) i skyderens (43) udtrækningsretning er tilvejebragt et hageformet fremspring (231) på griberen (219), hvil- 25 ket fremspring rager uden for hægteelementet i retning imod bladstabelen (1) .
75. 79. Indretning ifølge krav 77 eller 78, kendetegnet ved, at der i skyderen (43) er lejret en skuffe (212), som til samlet op- 30 tagelse af bladstabelen (1) er udtrækkelig i den modsat skyderens udtrækningsretning gående retning ud fra den i huset (42) forblivende skyder (43). 1 2 3 4 Indretning ifølge i det mindste et af kravene 1-76, især ifølge 2 krav 50, kendetegnet ved, at griberen er et medbringer-35 3 element (233), som har en imod bladstabelen (1) vendende konveks 4 flade i eller på hvilken der i skyderens udtrækningsretning efter hinanden er tilvejebragt et krogformet fremspring (234), et hægte- * « DK 158483B element (235) og en glideflade (241), at medbringerelementet (233) er drejeligt lejret omkring en akse (237) i skyderen og omfatter en knast (238), som samvirker med en på huset værende knaststyredel 5 (239), så at det øverste blad (15) på bladstabelen (1) ved udtrækningen af skyderen først medbringes et første stykke af hægteelementet (235), hvorefter medbringerelementet (233) foretager en dreje-bevægelse omkring dettes akse (237),som følge af hvilken det hageformede fremspring (234) når ind i indgreb med den i skyderens be-10 vægelsesretning bageste bladkant på det øverste blad (15), medens medbringerelementet ved indskydningen af skyderen i huset drejes rundt i modsat retning omkring aksen (237) , så at det går i indgreb med bladstabelen (1) via dets glideflade (241).
76. 81. Indretning ifølge krav 80, kendetegnet ved, at medbringerelementet (233) ligger fjedrende an imod bladstabelen (1).
77. 82. Indretning ifølge i det mindste et af kravene 1-76, især ifølge krav 26, 27 eller 28, kendetegnet ved, at rullen eller 20 valsen (4), som i givet fald kun er tilvejebragt til forskydningen af bladene, altså udover et eller flere adskilelsesanslag, er anbragt på en støtte (202), som kan svinges ud fra husets (2) bund, og som i dens ind i husets (2) bund indsvungne tilstand kan fastlåses, hvortil der fortrinsvis er tilvejebragt på støtten (202) værende 25 fremspring (203), som samvirker elastisk med kanten (204) af husets bund.
78. 83. Indretning ifølge i det mindste ét af kravene 1-82, især et af kravene 1-40, kendetegnet ved, at den har en skuffe (201), 30 som til samlet optagelse af bladstabelen er indrettet til at kunne bevæges ud af huset (2). 1 Indretning ifølge krav 83, kendetegnet ved, at der i skyderens (201) bund og sider er tilvejebragt udtagninger (205), som 35 muliggør en sideværts fastgriben af bladstabelen. DK 158483B
79. 85. Indretning ifølge krav 84,kendetegnet ved, at udtag-ningen (205) er beliggende i den forreste del af skuffen (201), set i udtrækningsretningen.
80. 86. Indretning ifølge krav 84 eller 85, kendetegnet ved, at skuffen (201) har et som et fremspring tildannet anslag (210), son samvirker således med modanslag på huset, at skuffen dels fastlåses elastisk overfor huset i den stilling, i hvilken den er skubbet fuldstændigt ind i huset, dels kun kan skubbes delvis ud af huset (2). 10
81. 87. Indretning ifølge i det mindste ét af kravene 1-86, især ifølge krav 98, kendetegnet ved, at udtagningsspalten (10) er tildannet som en åbning i bunden af huset (2).
82. 88. Indretning ifølge krav 87, kendetegnet ved, at udtag ningsspalten går over i en i bunden af huset (2) værende udtagning (2e), som strækker sig fra udtagningsspalten ind imod husets indre, og igennem hvilken undersiden af bladstabelen (1) er manuel tilgængelig med henblik på udtagningen af det nederste blad. 20