DK153011B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en sta bel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt billedomskifter.

Der kendes billedomskiftere fra US-patentskrift nr. 4.238.898. 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og 4.376.348. I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder - og her tænkes der især på fotoaftryk optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevægelsescyklus af rammedelene - dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet fra den ene stabelende og overført til den anden stabelende. Hertil omfatter bi 1ledomskifteren følgende komponenter:

En adskillelsesindretning løsner et enkeltbillede af stabelen, en ti 1føringsindretning tilfører adskillelsesindretningen bil leder, en holde indretning holder det fra stabelen fjernede enkeltbillede i én af rammedelene, medens reststabelen holdes i den anden rammedel, en ledeindretning fører det udskilte enkeltbillede pa en sadan måde, at det når frem til den anden side af resustabelen.

I de nævnte trykskrifter dannes tilførings- og holdeindretningen af et og samme element, nemlig en hæftebelægning, som plant påvirker det blad, der skal udskilles. Herved skulle der afhjælpes en ulempe ved ældre forslag, ifølge hvilke der som tilførings- og holdeelement var tilvejebragt en hage eller en liste, som indgriber med den væk fra adski1le 1 ses indretningen vendende kant på stabelen. Sådanne bladomskiftere er velegnet til kortagtige blade med forholdsvis stor stivhed, og fremstillingen heraf har mulighed for at være billig. Hvis imidlertid de blade, der skal omskiftes, er fotoaftryk, som kun er ca. 0,25 mm tykke og derudover har tilbøjelighed til at hæfte godt fast til hinanden, er det ikke tilstrækkeligt med en blot plan indgribende hæftebelægning-tilføringsindretning. En hageeller 1 i stemedbringer derimod kan ganske vist overføre de nød vendige forskydningskræfter, men indebærer dog - når den også skal anvendes som holdeindretning - den risiko, at enkeltbladet glider af hagen eller listen, når rammedelene trækkes væk fra hinanden.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et pålideligt virkende og fremstillingsmæssigt billigt apparat af den indledningsvis nævnte type. Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af et apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade, især en stabel af fotoaftryk, med en første og en anden rammedel, som er indrettet til at kunne bevæge sig i forhold til hinanden og parallelt med stabelens hovedplan, og med midler, som ved en frem- og tilbagegående bevægelse af rammedelene fjerner eL enkeltblad fra den ene stabelside og tilfører det den anden stabelside igen, hvilke midler omfatter: (a) en adskillelsesindretning til adskillelse af enkeltbladet fra stabelen, (b) en ti Iføringsindretuing til tilføringen af blade til adskillelsesindretningen.

(c) holdeindretninger til at fastholde enkeltbladet 1 den første rammedel og reststabelen i den anden rammedel, og (d) en ledeindretning ti! at føre det adskilte enkeltblad med henblik på tilbageføringen til den anden side af reststabelen, hvorved der som ti 1 føringsindreIning er tilvejebragt en medbringer, som indgriber med det blad, der skal udskilles, på dets set i transportretningen bageste kant, medens der som holdeind retning for det udskilte blad er tilvejebragt et yderligere element. I denne forbindelse foretrækkes det af ovennævnte ή -sager som medbringer et hage- eller listeagtigt element, som dog også kan være kombineret med en hæftebelægning. Indgrebet imellem medbringeren og stabelen sikres fortrinsvis ved hjælp af fjederanpresning for at tage højde for forskellige stabe! tykkelser og forkastninger og krumninger· i bladene, hvilket sidstnævnte netop meget hyppigt er forekommende i forh inde 1 se med fotoaftryk.

Opfindelsens idé lader sig realisere på forskellig måde. Især-kan man anvende holdeindretninger af forskellig konstruktion, «* ligesom adski11e1 se s indretningen og ledeindretningen lader sig tildanne på mange forskellige måder.

I de efterfølgende tegninger er der vist en række konstruktive udførelsesformer for opfindelsen, som nedenfor beskrives mere detaljeret.

Tegningerne er i vidt omfang skematiske og begrænser sig til det i hvert enkelt tilfælde væsentlige eller til det, der afviger fra foregående tegninger. Med hensyn til en bladomskifters totale funktion kan der henvises til de indledningsvis nævnte skrifter.

Pig. 1-10 viser forskellige udførelsesformer for bladomskif-tere, ved hvilke en hage- eller listeagtig medbringer er kombineret med forskellige holdeindretninger, fig. 11-13 viser en anderledes tildannet hage- eller listemed-bri nger, fig. 14-28 viser holdeindretninger, som er forenelig og kombi-nerbar med medbringerne, der er beskrevet i forbindelse med forudgående figurer, fig. 29-45 viser detaljer af 1edeindretninger, som er forenelige og kombinerbare med den foreliggende opfindelse, fig. 46 og 47 viser delvis og set ovenfra, henholdsvis set delvis i perspektiv en vigtig detalje ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen.

For fagmanden fremgår den uden videre af figurerne, hvilken afbi 1dningstype - langsgående snit eller tværgående snit, partiel afbildning osv., det drejer sig om. I det tilfælde, hvor dette ikke uden videre er muligt, er den pågældende afbildningsmåde angivet i forbindelse med omtalen af den pågældende f igur.

»

Fig. 1-3 viser én udførelsesform. Den er i vidt omfang skematisk afbildet og begrænset til væsentlige træk.

Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14. På husets 12 bagvæg er der anbragt en medbringer i form af en liste eller en hage 460, som f.eks. er tildannet herpå, og skyderens langsgående stænger 44 er dels forbundet ved hjælp af skyderens frontblok og dels ved hjælp af en separatorliste 20, som begge strækker sig tværs imellem stængerne 44. På husbundens væg 268 er der fastgjort en første anpresningsfjeder 500, som trykker den nærmere skyderf rontblokken 46 beliggende ende af stabelen 182 an imod husloftsvæggen - som f.eks. kan omfatte et betragtningsvindue - og en yderligere anpresningsfjeder 502 er ligeledes fastgjort på husbunden og trykker stabelen nær ved dens imod separatorlisten vendende ende opad.

På den modsat stabelen beliggende side af separator 3 isten er der omkring en aksel 504 drejeligt lejret en vægtstang 506, som af en fjeder 508 forspændes ind i den i fig. 2 viste position. Den skrå flade 510 på vægtstangen 506 frie ende går under.indskydningen af skyderen i huset i kontakt med den herimod vendende side af separatorlisten og bliver som følge af kilevirkningen presset nedad til den i fig. 108 viste position. Den imod hus loftsvæggen vendende side af vægtstangen 506 bærer nær dens frie ende en hæftebelægning 26.

Dette apparat fungerer på følgende måde:

Hvis skyderen 14, udgående fra den i fig. 1 viste hv:i leposition, trækkes ud af huset 12, rammer medbringeren 460 imod den herimod vendende kant på det blad 188, der skal udskilles, og forskyder dette i retning af separatorlisten. Dette er muligt, hvis stabelen holdes i tilstrækkeligt kraftigt anlæg imod loftsvæggen ved hjælp af fjederen 500. Såsnart separatoren bevæger sig udad, begynder vægtstangen 506 under virkningen af dens forspændings fjeder at svinge opad, hvilket kan ske uden gener son: følge af, at den herimod beliggende side af separator listen inden for området af hæftebelægningen har en tilsvarende forsænket bane (antydet med punkterede linier).

Såsnart vægtstangen har nået den i fig. 2 viste position, klemmer det bladet 108 an imod hus 1 of tsvæggen. son: det især fremgår af fig. 3, er medbringeren ikke i stand til at fastholde bladet ved huset under hele slaget, da fjederen 500 som følge af, at separatorlisten støder imod denne, presses nedad, så at den, set i transportretningen bageste ende af stabelen bliver løs. På den modsat stabelen vendende side af separatorlisten er denne forsynet med kileafsnit, hvis hældning er således dimensioneret, at når skyderen skubbes ind igen, kan fjederen 502 blive trykket nedad og glide ind under separatoren .

En yderligere udførelsesform er vist i fig. 4-6.

Fig. 4 er et vandret snit, fig. 5 er et partielt langsgående snit, og fig. 6 er et tværsnit langs passende planer i appa-ratet.

Den første rammedel har form af et hus 12, og det andet form af en skyder 14. Adski11e1 s es indretningen har form af en separator 20, som strækker sig på tværs imellem skyderstængerne 44, I hvi1eti 1 standen, som er vist i fig. 6, trykker separatoren på styrevinger 268 tilhørende to vægtstænger 270, som er drejeligt lejret omkring aksler, der strækker sig i udtrækningsretningen, og som er forsynet med henvisningstallet 272. På de modsat vingerne 268 beliggende ender af akslerne findes der arme 274, som strækker sig ind imod hinanden. Vægtstængerne står under forspænding ved hjælp af en bladfjeder 276 på en sådan måde, at armene 274 har tendens til at svinge i retning af den indlagte bladstabel, Når skyderen har tilbagelagt en slaglængde, som er tilstrækkelig stor til at forskyde enkeltbilledet ved hjælp af medbringeren (ikke vist) ind igennem separatorens passagespalte, frigiver separatoren vingerne 268 lidt efter lidt, hvorved armene 274 lægger sig nedefra an imod det nu nederst i reststabelen værende blad bagved kanten på det inden i huset tilbageblevne blad, så at dette med sikkerhed forbliver tilbage inden i huset, medens separatoren transporterer reststabelen med ud af huset. Forspændingen i den fjeder, som hæver armene 274, kan være så stor, at dens frie ender ikke blot lægger sig an imod reststabelen, men løfter denne endnu et stykke: Som følge heraf kan enkeltbladet ikke rutsche ned af armene. - I skyderens endestilling kan separatoren trykke armene 274 direkte ned imod fjederkraften, da den har en tilsvarende skrå form og virker som en kile. - Ved tilbageslaget komme reststabelen tilbage sammen med separatoren og skyderen og lægger sig oven på armene. Først når separatoren glider op over vingerne, bliver armene på ny drejet ned i udgangspositionen.

Fig. 7-10 viser en yderligere udførelsesform. Fig. 7-9 viser den første fase af en omskifterproces vist skematisk ved et langsgående snit, medens fig. 10 viser den anden rammedel med den på den første rammedel anabragt medbringer.

Den første rammedel er tildannet som huset 12 og den anden som skyderen 14. Stabelen 182 trykkes af en fjeder indretning 400 opad, således at den bageste kant på det øverste blad forstøtter sig imod en ribbe 402, medens dets endekant kommer til at ligge foran en medbringer 404. Den egentlige medbringer er den imod bladet vendende kant på en medbr ingerk 1 ods, hvor denne kant rager knap en bladtykkelse uden for ribben. Ved at trække i skyderen medbringer separatoren 20 reststabelen, medens enkeltbladet holdes tilbage inden i huset. Medbringerklodsen 404 er hængslet lejret i huset omkring en akse 406 på det sted, hvor huset bærer ribberne 402, og glider med et fremspring 408 oven på overkanten af skyderstangen 44 (fig. 10). Denne er tildannet som en styrekurve og er således indrettet, at den, når skyderen har foretaget et delslag, som er tilstrækkeligt stort til, at enkeltbladets 188 forreste kant er forskudt ind igennem adski11 el sesindretningen, tillader klodsen 404 at sænke sig som følge af en skrå flade 410 og derved vender en betydelig arbejdsflade frem imod enkeltbladet end det var tilladt umiddelbart forinden. Herved står klodsen 404 under forspænding af en bladfjeder 412, og den er forsynet med en fang-hage 414, som forhindrer enkeltbladets kant i at rutsche af i retning af ribberne 402.

Fig. 11, 12 og 13 viser endlig yderligere udføre 1 ses former for apparatet ifølge opfindelsen.

I fig. 11 er medbringeren 22 tildannet i form af en kompressi-bel belægning 212 på en bæreplade 214, som ved hjælp af led 216 er hængslet fast på bunden 218 i den ene rammedel. En bøjlefjeder 24 presser medbringeren i anlæg imod den bageste kan på det blad 188, der skal udskilles.

T fig. 12 er medbringeren 22 tildannet som en plade 220, som med en opadragende liste 222 griber den bageste kant på det blad 188, der skal udskilles. Forspændingsindretningen omfatter en skruetrækfjeder 24, som et eller andet sted er hægtet stationært fast og påvirker en parallelogramstangindretning 224, hvormed medbringerpladen er fasthængslet. På denne måde holdes medbringeren parallel med stabelen hovedplan uafhængig af stabe 1 tykke 1 s en.

Ifølge fig. 13 er medbringeren 22 et fremspring 226, som er udbukket fra en bladfjeder 24, som strækker sig på tværs af den ved hjælp af en pil 228 symboliserede bevægelsesretning for det blad 188, der skal udskilles. Også her er medbringere i alt væsentligt altid i samme funktionsposition i forhold til bladkanten, uafhængigt af antallet blade i stabelen.

Fig. 14 og 16 viser i langsgående snit hvileti 1 s tanden, henholdsvis den delvis udtrukne tilstand i et apparat ifølge opfindelsen, ved hvilket den første rammedel dannes af et hus 12 og den anden af en skyder 14. Der ses en fjeder indretning 24/ 32 og en separatorliste 20, som udgør en adskillelsesindretning.

Ved begyndelsen af skyderens udtrækningss 1 ag fører tilførings-indretningen det inden i huset nederst værende blad 188 ned under separ a tor 1 i sten , bag hvilken der drejeligt er anbragt en svingbar kæbe 278 omkring et led 280. En fjeder 282 forspænder kæben 278 ind i den i fig. 16 viste position, således som det fremgår af den i fig. 15 viste afbildning i større målforhold. Separatorlisten har drejet kæben tilbage til den inaktive position ved indskubbet skyder som følge af sammenstødning og kilevirkning. Frigivelsen af bakken kan foregå automatisk ved udtrækningen, hvilket dog ikke er vist i detaljer.

Fig. 17, 18 og 19 viser i skematisk langsgående snit tre faser af udtrækningsslaget ved en yderligere udførelsesform. Til-førsien af det udskilte billede foregår ved hjælp af medbringeren, nemlig hagen 22, som sidder på fjederarmen 24. Huset, skyderen og separator listen svarer til de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Den som anden rammedel tjenende skyder 14 sammenkobles efter en hvis udtræknings længde med en bøjle 284, som er placeret i langsgående retning forskydeligt inden i det som første rammedel dannende hus 12. På denne bøjle findes tildannet en fordybning 286 under en ledeflade 288.

Såsnart medbringeren, som følge af et første slag af skyderen, har skubbet den forreste kant på det blad 188, der skal udskilles, ind under skyderen 20, begynder skyderen, som nu også er koblet sammen med bøjlen 284 at trække denne med i udtrækningsretningen, hvorved denne kant på det udskilte blad når ind i fordybningen 286, hvor den fastklemmes af fjeder indret-ningens qrm 32. Denne fjederarm danner en kæbe i en tangindretning, og den på den anden side af den fastklemte kant på bladet værende randflade i fordybningen danner tangindretningens anden kæbe. Denne tilstand opretholdes, indtil den bageste kant på det udskilte blad går fri af separatoren. Hvis skyderen nu skubbes ind på ny, tager den igen bøjlen 284 med indad i huset, hvorved fordybningen går fri af det udtrukne blad. Derefter lader fjederindretningens frie arm 32 den heraf understøttede kant på bladet glide opad langs glidefladen 288 uden ryk.

Fig. 20 viser i vidt omfang skematisk i et partielt langsgående snit en udføre1 s esform, ved hvilken den på skyderen 14 anbragte separat or 1 i s te 20 som følge af skyderens udtrækning fra huset 12 lidt efter lidt frigiver den herpå anbragte bladfjeder 132, således at dennes frie ende, som er forsynet med en hæftebelægning 290, lægger sig an imod bladkanten 292 og presser’ denne an imod hus loftsvæggen 266, som derefter danner den anden kæbe under samvirken med den af den første fjeder dannede første kæbe.

De beskrevne tangindretninger er kun enkelte ud af mange mulige udførelsesformer. Således kan man i stedet for at fast- klemme bladets føringskant også angribe den ene eller begge sider med lignende tænger, eller også kan man i stedet for at fastspænde bladet i tykkelsesindretningen fastspænde den i bredderetningen imellem kæberne.

Fig. 21 viser en anden udførelsesform for den i fig. 20 viste udførelsesform: Hæftebelægningen 290 befinder sig på en anpresningsindretning bestående af en plade 294, som bærer hæftebelægningen, og som er hængslet fastgjort på enden af en vægtstang 296. Vægtstangen er hængslet fastgjort på husbunden 218. En fjeder 298 presser hæftebelægningen an imod det udskilte billede.

Fig. 22-24 angår en anden type af holdeindretning for det billede, der skal udskilles.

Fig. 22 viser i et skematisk langsgående snit et apparat ifølge opfindelsen, fig. 23 et partielt tværsnit af denne figur, og fig. 24 et partielt vandret snit.

Medens hol de indretn i ngen ved en f oretrukken udførelsesform omfatter et første klemmeelement i form af en med separatorlisten løbende rulle, et andet klemmeelement i form af den stationært på den første rammedel (huset) fastgjorte hæftebelægning samt en f j eder indretni ng i form af den fjeder, som trykker skoen an imod hæftebelægningen, er klemmeelementerne her således kinematisk omvendt tildannet, at hæftebelægningen findes på periferien af en valse 300, som drives rundt ved hjælp af en tandstang 302 og et sammen med valsen fastgjort tandhjul 304 under udtrækningen af skyderen 14, som danner den anden rammedel. Valsen har en diameter, som er lig med tandhjulets delecirkels, så at den ruller hen over enkeltbladet med en peri f er ihas t ighed , der er lig med skyderens udtrækningshastighed. Herved presses enkeltbladet ned imod bunden 218 i den første rammedel i form af huset 12 og fastholdes heri.

Apparatet ifølge fig. 25-27 viser en yderligere udførelses-form for holdeindretningen ifølge opfindelsen. Enkeltbladet 188 når bagved separatorlis ten 20 ind i arbejdsspalten imellem to valser 300, 306, af hvilke i det mindste den ene drives på samme måde som beskrevet i forbindelse med fig. 22-24. Den anden valse kan også være direkte drevet af den første valse eller medbringes ved hjælp af friktion. Anpresningstrykket tilvejebringes ved, at én af valserne, fortrinsvis den ikke-drevne, er fjedrende tildannet, og dens aksel er rykket lidt nærmere den anden valse end diameteren egentlig tillader. Tværsnittet igennem en sådan fjedrende valse er vist i fig. 27, og heraf fremgår det, at udsparinger strækker sig i lukkede meanderformede ringe omkring navet, således at der til enhver tid er tilstrækkelig fjederstrækning til rådighed.

Fig. 28 viser en inden i huset 12, som her er den anden del, drejeligt lejret valse 300, som drives ved en periferihastighed via en i skyderstængerne 44 anbragt tandstang (ikke vist) og et tandhjul (ikke vist), som er kilet fast til akselen. Den pågældende periferihastighed er derfor den samme som skyderens. På denne måde gribes det enkelte billede 188 bagved separatorlisten 20 og presses an imod husets loftsvæg 266, langs hvilken det slæber, og frigives i skyderens yderste endestil-1 ing.

I de ovenfor beskrevne udførelseseksempler blev ledeindretningen med hensyn til dens forskellige aspekter kun omtalt periferisk. Netop til fotoaftryk frembyder også denne visse komplikationer. Da det billede, der skal udskilles under visse omstændigheder, kan være temmelig kraftigt hvælvet, har det vist sig hensigtsmæssigt eller endog nødvendigt at iagttage visse forsigtighedsforanstaltninger ved konstruktionen af ledeindretningen. Det udskilte foto skal føres tilbage igen ind på den anden stabelside via en passage i forbindelse med adskillelsesindretningen, også selv om denne passage er betydeligt mindre kritisk end adskillelsespassagen. - I princippet er alle de konstruktioner, som kan anvendes til tilførselen, også egnet til at kunne overføres til tilbagefør ingen af enkeltbladet. Normalt er det imidlertid tilstrækkeligt at skubbe fotografiet fra dets bageste kant, hvorved det eventuelt også kan fastklemmes. Nedenfor beskrives kort nogle udførelsesformer.

Med henblik på den nævnte tilbageføringspassage er der truffet foranstaltninger til at reststabelen ikke spærrer for denne passage. Faren herfor foreligger især, hvis det drejer sig om en stabel af kraftigt hvælvede fotoaftryk.

Fig. 29 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruktion, som både holder reststabelen nede med henblik på ind-skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageførings-passagen i begyndelsen af omskiftercyklen: I den som adskillelses indretning tilvejebragte separatorliste 20 er der anbragt en tynd elastisk lamel 308, som griber ind imellem nedholdere 36 på en loftsvæg i den første rammedel. Lamellens frie ende trykker herved på det nærliggende blad i reststabelen 182. Lamellen er indrettet til at kunne bevæges et kort stykke i rammedelens bevægelsesretning og forstøtter sig inden i den anden rammedel, så at den ved begyndelsen af den næste omskiftercyklus kan vige tilbage imod venstre (i fig. 29), men dog stadigvæk blokerer for passagen 310, så at det blad, der til sidst føres tilbage, nedtrykkes på reststabelen af nedholderen, før lamellen på ny bevæger sig tilbage,

Fig. 30 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderanslaget 52, en fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes reststabelen 182 i et niveau, der er angivet ved hjælp af en pil 312, idet nedholderne 81 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på separatorlisten, over hvilket enkeltbladet løber, og som star i klemmende indgreb med nedholderne.

Fig. 31 viser skematisk, set. i partielt snit fra siden, en konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der under omskiftercyklens adskillelsesfase fejlagtigt også kan komme et blad ind i spalten ved passagen for bladtilbageføringen. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kamagtig måde griber ind i fordybninger i separator 1 isten 20.

Alternativt er der i fig. 32 vist et spærreled 316, som kan bevæges ud af separator 1 isten, og som først frigiver passagen (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sammenstødning eller ved tvangsstyring), når der foreligger en bladkant i tilbageføringsfasen ("kontraventilprincippet").

Følgende figurer angår midler til at sikre selve bladtilbageførselen. Som nævnt bliver enkeltbladet fortrinsvis skubbet tilbage igennem passagen med dens bageste kant liggende an imod et anslag. Hvis bladet krummer med en krumningsradius, som ligger omtrent vinkelret på bevægelsesretningen, er der risiko for, at bladet ikke skubbes igennem passagen, men sam-menstukkes og/eller rutscher væk fra anslaget.

I princippet skal der i forbindelse med ledeindretningen altså tilvejebringes midler, som fastholder enkeltbladet så sikkert som muligt foran det skubbende anslag og/eller midler, som udligner eller reducerer fotografiets eventuelle hvælving.

Fig. 33 viser i skematisk langsgående snit helt principielt følgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkeltbladet 188 op foran det "skubbende" anslag 52, og yderligere bladfjedre 79, 80, som trykker bladet så vidt muligt plant an imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enkeltbladets forreste.kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passagen 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, inden de overløbes af adskillelsesindretningens separatorliste 20. Den imod enkeltbladet 188 vendende side af separator listen er fortrinsvis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens kilevirkning. Hvis imidlertid denne bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved hjælp af andre midler, kan den tilsvarende flade på separatorlisten også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet.

I stedet for bladfjederen 32 kan man anvende andre midler til at passere den modsat separatorlisten beliggende kant på enkeltbladet for den anden huskant. Dette er vist i fig. 34: En kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 188 kan og har hævet denne kant op foran det skubbende anslag 52, og dette endnu under den første halvdel af omskiftercyklen. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af separatorlisten 20 løftet op foran tilbageføringspassagen 310 af en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden fase skubber separatorlisten kilen 318 tilbage. - I stedet for fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den anden rammedel. - I stedet for den forskydelige kile kunne der også være tilvejebragt en ind- og udsvingelig skrå kilevinge, uden at funktionsprincippet ændres. Fig. 35 viser kilen 318 set ovenfra, og fig. 36 viser situationen ved omskiftercyklens vendepunkt.

Fig. 37 viser skematisk set fra siden en mekanisme, som kan anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er der drejeligt lejret en trådfjeder 324 ved hjælp af dens ring. Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind under den pågældende kant på enkeltbladet, medens den anden arm kan bevæges som følge af sammenstød med et anslag 326, hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet en stanseindretning 330 til at hindre ukontrollerede bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to endestillinger (hvilepositionen/vendepunktet) ,

Fig. 38-40 viser en variant af vægts tangs indretningen som ledeindretning. Separatorlisten 20 rammer kort før dens vendestilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 334, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 ved hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af vægtstangsbæreren løber på undersiden af vægtstængerne tildannede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægtstængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangslisten først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hele vægts tangsbæreren et lille stykke tilbage, indtil denne vægtstang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver derimod stadigvæk stående, da anslaget 342 til de to vægtstænger har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

Udførelsesformen ifølge fig. 41 og 42 er en udførelsesform, hvor holdeindretningen for det enkelte billede har hæftebelægninger 26 i den første rammedel. Som følge af statisk opladning kan som ovenfor nævnt enkeltbilledet klæbe sig så fast til hæftebelægningerne, at det er nødvendigt med betydelige kræfter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den væk fra rammebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor er der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger. Den frem imod separatorlisten 20 vendende kant på enkeltbladet løftes af en vægtstang 344, som ved hjælp af skrå styreflader 346 ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens den ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstangen strækker sig, som det fremgår af fig. 42, over hele apparatets bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkte ved siden af hæftebelægningerne. Vægtstangens aksel er antydet ved henvisningstallet 348.

Fig. 43-45 viser en anden variant. På separator 1 i s ten 20 er der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lamel 350, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ved siden af hæftebelægningen. De to lameller er forbundet med hinanden ved hjælp af en bro 352. Ved passage af enkeltbladet løftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passeret den bageste bladkant, snapper lamellerne på ny ned i fordybningen, så at den pågældende bladkant under tilbageslaget af-rives fra hæftebelægningen, og den pågældende kant bliver nødt til at stige op langs separator1 isten som følge af, at passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres ved hjælp af lamellerne.

Der lader sig opnå en betydelig øgning af funktionssikkerheden, hvis der drages omsorg for, at brugeren ikke kan vende bevægelsesretningen, i det mindste i nogle af rammedelenes relative stillinger, da der på sådanne steder kan forekomme en bi 1 ledbeskadigelse, især en stukning. Derfor er der truffet foranstaltning til, at der inden for opfindelsens ramme tilvejebringes spærreindretninger, som i det mindste på de pågældende steder forhindrer en vending af bevægelsesretningen. I

ekstreme tilfælde kan man tilvejebringe en form for friløb, som kun tillader en retningsskiftning i rammedelenes endestillinger - altså i deres fuldstændigt sammenskubbede eller fuldstændigt udtrukne stilling.

I fig. 46 og 47 er der vist et foretrukket system. I dette udførelseseksempel, ved hvilket spærringen kun virker inden for omski ftercyklens kritiske faser, er der i et lejeøje 116 på den udvendige side af en stang 44 på skyderen 14 anbragt en styreklinke 162 inden for området af separatorlisten 20, hvor den er drejeligt lejret omkring en tap 160, som strækker sig vinkelret på stangens 44 længderetning. Denne styreklinke 162 føres med en styreknast langs kanaler, som afgrænses ved hjælp af føringsskinner 166, som er tildannet på underskallen 62, så at styreknasten 164 må følge de i fig. 47 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Under størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret ændre bevægelsesretningen, men dog ikke, når styreknasten 164 under indskydningen befinder sig i kanalafsnittet 168 og under udtrækningen befinder sig i kanalafsnittet 170. I førstnævnte tilfælde vil styreknasten løbe an imod anslaget 172, hvis man kort før skyderens indre endestilling på ny vil trække denne ud. I sidstnævnte tilfælde, når man altså, før skyderen har nået dens ydre endestilling på ny vil skyde denne ind, støder styreknasten enten imod anslaget 174 eller imod anslagskanten 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeøjet til at styreklinken uden ganske vist mærkbare forhindringer, kan følge førings1 i s terne, men ikke kan svinge frit.

Denne friløbsindretning kan også være anbragt spej1symmetri sk på den anden side af huset 12 imellem dette og skyderen 14. I dette tilfælde arbejder begge friløbsindretningerne synkront. Eventuelt kan der være tilvejebragt en manuel inaktiveringsmulighed for friløbsindretningen ( erne).

Claims (14)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade, især en stabel af fotoaftryk, med en første og en anden rammedel, som er indrettet til at kunne bevæge sig i forhold til hinanden og parallelt med stabelens hovedplan, og med midler, som ved en frem- og tilbagegående bevægelse af rammedelene fjerner et enkeltblad fra den ene stabelside og tilføre det den anden stabelside igen, hvilke midler omfatter: (a) en adskillelsesindretning til adskillelse af enkeltbladet fra stabelen, (b) en tilføringsindretning til tilføring af blade til adskillelsesindretningen, (c) holdeindretninger til at fastholde enkeltbladet i den første rammedel og reststabelen i den anden rammedel, og (d) en ledeindretning til at føre det adskilte enkeltblad med henblik på tilføringen til den anden side af reststabelen, kendetegnet ved, at der som tilføringsindretning er tilvejebragt en medbringer (22, 404, 420), som indgriber med det blad, der skal udskilles, på dets, set i transportretningen, bageste kant, medens der som holdeindretning for det udskilte blad er tilvejebragt mindst et yderligere element (26/28, 32/80, 506/520, 300/306, 278, 32/288, 274).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stabelen af en anpresningsindretning (24) præsenteres for en hageagtig tildannet medbringer (22).

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holdeindretningen (278/32/78) er tangformet tildannet.

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at holdeindretningen (32, 278; 300/306) er indrettet til at kunne styres af rammedelenes (12, 14) relative bevægelse.

5. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at medbringeren (22) er tildannet på den første rammedel (12).

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at medbringeren (22) danner en del af en stabelanpresningsindretning (24, 32).

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adskillelsesindretningen omfatter et første (68) og et andet (69) adskillelseselement, som fjedrene (71) forspændt imod hinanden begrænser en passagespalte, der til indtrædelsen af det blad, der skal udskilles, har en indvendig bredde, der er større end tykkelsen af et blad og mindre end tykkelsen af to blade, og at den indvendige bredde under rammedelenes udadgående bevægelse holdes ens eller reduceres til tykkelsen af det pågældende udskilte blad.

8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det har føringsmidler (79), som transporterer den imod adskillelsesindretningen vendende ende af enkeltbladet på tværs af rammedelenes bevægelsesretning ind foran en tilbageføringspassage .

9. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holdeindretningen til fastholdelse af enkeltbladet omfatter: (1) en på den anden rammedel (14) anbragt rulle (28, 300), som ruller hen over det enkeltblad (188), der skal fastholdes, med en periferihastighed, der er lige så stor som den relative hastighed imellem de to rammedele (12, 14), og (2) et støtteelement på den imod rullen vendende side af enkeltbladet, og som enten er en på den anden rammedel anbragt modrulle (306) eller en på den første rammedel værende skinne (134/26), og hvorved rullen og modelementet fastholder enkeltbladet klemmende ved hjælp af en anpresningskraft.

10. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første rammedel har et betragtningsvindue (35).

11. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at medbringeren (22) er anbragt på en første fjederarm (24), som trykker an imod stabelen, og at det yderligere element er en af en anden fjederarm (32) dannet klamme, som samvirker med en på den første rammedel (12) værende klemmeflade.

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at de to fjederarme danner en ud i ét tildannet konstruktionsdel.

13. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at fjederarmene styret af rammedelenes bevægelse er indrettet til at kunne bringes ind i og ud af indgreb med enkeltbladet.

14. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at fjederarmene danner et anpresningssystem ved sammenførte rammedele, hvilket anpresningssystem trykker stabelen imod et i den første rammedel (12) værende betragtningsvindue.