DK152398B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

DK 152398 B

Opfindelsen angår et. apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt billedomskifter.

5 Der kendes billedomskiftere fra US-patent.skrift nr. 4.238.898, 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og •4.376.348. I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder - og her tænkes der især på fotoaftryk -optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevægelsescyklus af rammedelene · dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet fra den ene stabelende og overført til den anden stabelende. Hertil omfatter bi 1ledomskifteren følgende komponenter: 15

En adskillelsesindretning løsner et enkeltbillede af stabelen, en tilføringsindretning tilfører adskillelsesindretningen billeder, en holdeindretning holder det fra stabelen fjernede enkeltbil-20 lede i én af rammedelene, medens reststabelen holdes i den anden rammedel, en lede indretning fører det udskilte enkeltbillede på en sådan måde, at det når frem til den anden side af reststabelen.

25 Her og i det følgende betegnes sådanne apparater også som "bladomskiftere" eller "billedomskiftere", og ligeledes anvendes begreberne "blad" og "billede" som synonymer.

De fra ovennævnte patentskrifter kendte billedomskiftere anvender til tilføringsindretningen og holdeindretningen, som 30 sikrer enkeltbladet inden i den første rammedel, et og samme element. Da imidlertid de to indretningers funktioner er forskellige, er det gunstigere, hvis man anvender adskilte elementer . 1

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en bi 11edoroskifter med en udformning, der er særlig godt tilpasset enkeltblad-holdeindretningens funktioner.

DK 152398 B

2

Apparatet ifølge opfindelsen er indrettet til cyklisk omstab-ling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade, især en stabel af fotoaftryk, med en første og en anden rammedel, som er bevægelig i forhold til hinanden og parallel med stabe-5 lens hovedplan, og har midler, som ved en frem- og tilbagegående bevægelse af rammedelene, fjerner et enkeltblad fra én stabelside og tilfører det den anden stabelside, hvilke midler omfatter: jQ (a) en adskillelsesindretning til adskillelse af enkeltbladet fra stabelen, (b) en tilføringsindretning til tilførsel af blade til adskillelsesindretningen, (c) holdeindretninger til at fastholde enkeltbladet i den før-ig ste rammedel og reststabelen i den anden rammedel, og (d) en ledeindretning til at føre det udskilte enkeltblad med henblik på at tilbageføre det til reststabelens anden side, hvilken hol de indretning til fastholdelse af enkeltbladet omfatter : 2 0 (1) en på den anden rammedel anbragt rulle, som ruller hen over det enkeltblad, der skal fastholdes med en periferihastighed, som er lig med den relative hastighed imellem de t.o rammedele, og (2) et støtteelement på den modsat rullen værende side på en-25 keltbladet, og som enten er en pa den anden rammedel anbragt modrulle eller en på den første rammedel anbragt løbeskinne. hvorved rulle og modelement fastholdes klemmende imod enkeltbilledet ved hjælp af en anpresningskraft.

30 Denne løsning har følgende fordele;

Adskillelsesindretningen omfatter principielt et element, som afgrænser en passage, og i forhold til hvilket enkeltbladet· bevæges sammen med den første rammedel. Rullen, som også er 35 anbragt på en den anden rammedel, kan i så fald forenes konstruktivt med den såkaldte "separator" og benytter derfor kun lidt plads. Konstruktionen ifølge opfindelsen medføre . j- de', ikke længere er nødvendigt, at nogle komponenter skal 3

DK 152398 B

krydse separatorens hane, og holdeindretningen er f.eks. bedre end andre konstruktioners hol de indretninger, som påvirker enkeltbilledets kant, hvilket skyldes den mere skånsomme behandling af de tynde fotoaftryk. Alligevel påføres en betydelig 5 holdekraft, og dette uafhængigt af, om fotoaftrykkene på grund af omgivelsernes indflydelse omfatter forkastninger eller bølger.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, 10 hvor fig. 1-12 viser en første udførelsesform for opfindelsen, og fig. 13-34 en anden fuldstændig udførelsesform for opfindelsen .

15

De efterfølgende figurer er for størstedelens vedkommende i vidt omfang skematiske eller også viser de kun detaljer. Fagmanden kan derfor angående øvrige træk hente oplysninger fra de fuldstændigt beskrevne udførelsesformer eller fra de ind-20 ledningsvis nævnte trykskrifter. Derudover er de benyttede af bildningstyper - langsgående - eller tværgående snit, dele af perspektiviske afbildninger, afbildninger set fra siden, osv.

- selv indlysende for fagmanden, eller også er den pågældende afbildningstype angivet i forbindelse med beskrivelsen af den 25 enkelte figur, hvor iøvrigt:

Fig. 35-41 viser forskellige udførelsesformer for holdeindretningen i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 42-60 tilføringsindretninger, som er forenelige eller kan 30 kombineres med disse holdeindretninger, fig. 61-76 viser tilsvarende adskillelsesindretninger, fig. 77-81 princippet bag den såkaldte længdeudligning, 35 fig. 82-88 forskellige detaljer og alternative udførelsesformer for ledeindretningen, og fig. 99-105 forskellige detaljer i forbindelse med udtagelsen af den samlede stabel.

DK 152398 B

4

Fig. 1 viser delvis i snit, set ovenfra, et apparat ifølge opfindelsen. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14, der er indrammet til at kunne trækkes ud af huset og skubbes ind i huset igen ved 5 et slag, som begrænses af anslag 16 på skyderen og modanslag på huset. En adskillelsesindretning dannes af en separatorliste 20. En tilføringsindretning legemeliggøres af hager 22, som sidder på bladfjederarme 24. En holdeindretning til at fastholde reststabelen inden i skyderen dannes ligeledes af 10 separatorlisten, medens det udskilte enkeltbillede holdes tilbage inden i huset på grund af samvirkningen af enkeltbilledet med skinner, som er anbragt stationært inden i huset og er forsynet med en hæftebelægning 26, og imod disse skinner klemmende ruller 28, som drives rundt som følge af kontakten med 15 disse skinner. Endelig legemeliggøres en ledeindretning af par af bladfjedre 30 samt fjederarme 32, som er tildannet ud i ét med disse bladfjedre.

Fjederarmene 24 og 32 trykker i skyderens 14 indskubbede til-20 stand bladstabelen (som ikke er vist i fig. 1) imod et betragtningsvindue, hvis indre kontur er vist ved henvisningstallet 34. Det øverst i stabelen værende billede, et fotoaftryk, skal i så fald ligge så plant som muligt. Til dette formål understøttes det langs dets periferi i et plan, der be-25 stemmes af ribber 36 langs siderne, undersiden af en griber-stykke-skyderde1 38 og ribber 40, som er tildannet på huset på den modsatte side, set i forhold til gr ibers tykket.

Fig. 1 viser skyderens 14 delvis udtrukne position. I indskubbet tilstand befinder separatorlisten sig på den anden side af 3 0 disse ribber 40. Da separatorlisten imidlertid rager længere op imod vinduet 35, svarende til ribbernes niveau, er den forsynet med indskæringer 42 for at kunne passere ribberne 40.

Stabelens kanter støttes langs siden (dvs. parallelt med ud-35 trækningsretningen) ved hjælp af skyderens stænger 44. Fortil, dvs. på den side, hvor skyderen befinder sig, og som i udtrukket tilstand befinder sig længst væk fra huset, støttes kanterne af anslagsflader 46 på et centralt placeret gribe- 5

DK 152398 B

stykke 48, samt af ved siderne anbragte anslagsflader 50 på skyderen. Ved den modsatte ende støttes fotografiernes kanter af på huset tildannede anslag 52, i forhold til hvilke separatorlisten også har passagefordybninger 54, som dog er væsent-5 ligt dybere end indskæringerne for ribberne 40.

Ribberne 36 rager længere ind i det indre af skyderen end til det niveau, der er bestemt af skyderstængernes øvre kanter 55, hvorfor fotografierne ikke kan glide sideværts ud over skyders tængerne. Den tilsvarende virkning opnås ved hjælp af ribberne 40 i forhold til separator!i sten 20.

Gribestykket 48 har en på husets vinduesside beliggende overplade 56 samt en underplade 57, der er bredere end overpladen.

Den i huset værende loftsvæg 58, som på rammeformet måde om-15 giver vinduet, har inden for området af overpladen 57 en udskæring 59, medens den overfor beliggende husvæg er forsynet med en fordybning 60, der er komplementært tildannet til underpladen 57. Som følge heraf har apparatet i lukket tilstand en i og for sig lukket og i hovedsagen rektangulær kontur uden 20 fremstående dele.

Huset og skyderen er plast-sprøjtede 1e. Skyderen er et ud i ét tildannet element bestående af stænger, separatorlister, gri-bestykke og en frontvæg 61, som forbinder gribestykket med 25 stængerne, som selv har et L-formet tværsnit.

Huset er sammensat af tre dele: En underskål 62 med husets bund 63, en rammeformet overskal 64 med vinduesudskæringen samt det heri indsatte vindue 35. Huset er i retning af sky derbevægelsen afstivet ved, at. stivere imellem loftsvæggen og bundvæggen er tildannet som dobbeltbjælker, således som det fremgår af fig. 6. Husdelene kan være svejset sammen, eller også kan de være tildannet med en snapforbindelse.

Vinduet har rundt langs dets hovedflades periferi en smal ud-35 adtll lidt opadragende rand 66, så at det i forhold til den omgivende ramme rager lidt ud. En komplementært til denne rands kontur tildannet fordybning findes på den udvendige side

DK 152398 B

6 af den modsat beliggende bundvæg og er forsynet med henvisningstallet 67 og muliggør, at flere huse kan stables oven på hinanden.

g Ved udtrækningen af skyderen fra huset gribes der med den ene hånd fat i gribestykkets over- og underplade, medens den anden hånd holder huset. Hagerne 22 griber fat i de ved frontsiden -altså modsat separatorlisten - beliggende kanter på de oven på fjederarmene liggende fotografier, hvorved et vist antal af 0 fotografier - alt efter hagens højde - tilføres adskillelsesindretningen. Denne udgøres af en passagespalte, som på den ene side (i det viste udførelseseksempel) begrænses af to oven på den indvendige side af husbunden tildannede trin 68 og på den anden side af den over f*or disse beliggende underside af sko 69, som er indsat i separatorlisten og fremgår i snit i fig. 7 og set forfra i fig. 8.

Til hvert trin 68 hører en sko 69, og hvert system af trin/sko er anbragt på hver sin side af apparatets symmetriplan 70. Skoene styres i længderetningen inden i separatorlisten og er 20 understøttet af et ægleje og forspændt af en indlagt trådfjeder 71. I hver sko er der optaget en lille rulle, som er indrettet til at kunne dreje omkring en vinkelret på udtrækningsretningen forløbende akse. Denne lille rulle 28 rager lidt uden for skoen.

25 I fig. 3 ses placeringen af trinnene 68. som, set j forhold til et fotoaftryks tykkelse, rager rigeligt længere op fra husgulvets niveau end overfladen af en hæftebelægning 26. I skyderens hvilestilling ligger den nederste del af skoene et 30 stykke fra trinnenes kant 72, og den ind imod stabelen vendende overflade på separator 1 i sten er tildannet med en kileformet hældning på en sådan måde, at når separatoren løber an imod stabelkanten vandrer de fotografier, hvis modsatte kanter gribes af hagerne 22 nedad langs denne skrå side i retning af 35 den imod disse vendende kant 72 på trinnene. Kun den førende kant på et. enkelt fotografi har så megen plads til rådighed imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, at dette nederst i stabelen værende fotografi kan passere ind i den spalte, der 7

DK 152398 B

dannes imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, så længe denne spalte holdes åben af trinnene 68. Alle andre fotografier, som medføres af hagerne 22 støder an imod selve separatoren eller dennes sko med det resultat, at hagerne glider af, 5 væk fra de tilstødende endekanter.

Når de, set i udtrækningsretningen bageste kanter på skoene 69, har passeret trinnenes 68 kanter 72, sænker skoene sig nedad under påvirkningen af trådfjederen 71, hvorved rullerne 68 placerer sig oven på det således adskilte enkelte foto og presser dette an imod den tilhørende hæftebelægning, hvorved det holdes fast inden i huset - altså inden i den første rammedel. Reststabelen bringes af separatoren sammen med skyderen udad, indtil skyderen er trukket helt ud.

15 I denne forbindelse skal det bemærkes, at også fjederarmene 32 overløbes af separator 1 isten. For at fjederarmene under passagen af de ender, der griber an imod stabelen, ikke skal belaste det adskilte billede nedefra, trykkes de under en bestemt fase af udtrækningsslaget mekanisk nedad i retning imod 20 husbunden. Hertil tjener meder 73, som er tildannet på skyderstængerne 44, og som glider hen over ansatser 74, som rager ud til siden fra fjederarmene, hvorved armene under en del af slaget, alt efter ansatsernes 74 længde, holdes nede. Yderligere meder 75 på skyderstængerne løber hen over fjederarmene 24 25 ved en bredere del 76 heraf, såsnart enkeltfotoet er klemt sikkert fast imellem hæftebelægningen og rullerne, hvorved armene ligeledes trykkes væk fra betragtningsvinduet, således at man uhindret kan påfylde yderligere fotografier og fjerne andre .

30 På den modsat stabelen beliggende side af separatoren, frigives fjederarmene 32 på ny efter en kort del af slaget, så at de på ny kan gribe fat under det udskilte foto og føre dettes bageste kant lidt efter lidt op imod vinduet. Til sidst lægger 35 denne kant sig under fjedrenes påvirkning an imod husets overside. Fjederarmenes frie ender er afrundet, men da den pågældende kant på fotografiet også skal klemmes sikkert fast i den opnåede position, er fjederarmene også tildannet retlinet over

DK 152398 B

8 et kort stykke, hvilket stykke er vist med henvisningstallet 77 i fig. 4. De afrundede fjederarmene finder herunder plads i en fordybning på indersiden af husets loftsvæg, hvilken fordybning er betegnet ved henvisningstallet 78 i fig. 5.

5

De to hager 22, de to sko 69, hæftebelægningen 26 og fjederarmene 32 er alle anbragt symmetrisk i forhold til hele appara-tets midterplan, og de to hager 22 ligger så nøjagtigt som muligt på en linie, der strækker sig vinkelret på dette symme-triplan. Dette medfører, at det foto, der skal omskiftes, også kan blive omskiftet uden nogen drejning under omskifterprocessen, selv om det på grund af undermål ikke styres af styrestængerne. Fotografiers dimensionstolerancer er ved samme nominel størrelse forskellig i tværgående og langsgående ret- . _ ning: Da i fremkaldervirksomhederne papirerne forarbejdes fra 15 ruller med ret nøjagtig bredde, som derefter opskæres i forskellige længder, foretrækkes det at anbringe den fotodimension, som har den smalleste tolerance, i retning af skyderbevægelsen .

20

Det udskilte enkeltbillede, som indtil nu kun er beskrevet som værende indeklemt ved dens ene kant, løftes som helhed i retning af vinduet. Hertil tjener de ovenfor nævnte bladfjedre 30 med forreste arme 79 og bageste arme 80, der - som det tydeligt fremgår af fig. 5 - fastholder og understøtter enkeltbil-2 5 ledet på en sådan måde, at dette ved skyderens tilbageslag kan nå op oven på stabelen. I apparatets lukkede tilstand og under skyderens udtræksslag - i det mindste under den første del heraf - trykkes fjederarmene 79, 80 ned i tilsvarende noter i husets bund ved hjælp af skyderens stænger. Disse noter er an-q n tydet i fig. 6.

Ved begyndelsen af skyderens tilbageslag er enkeltfotoet klemt fast af fjederarmene 32 foran anslag 52, som er tildannet på huset, og i retning af separator listen understøttes det fire 35 steder af fjederarmene 69, 80. Den imod separator 1 i s ten vendende tværgående kant på fotoet, kan hænge nedad. Den herimod vendende side af separatoren er imidlertid tildannet med en kileformet hældning, således at denne kant lidt efter lidt 9

DK 152398 B

løftes, når separatorlisten løber an herimod. Imellem separa-lorlistens overkant og husets loftsvæg, findes en spalte, som er rigeligt dimensioneret til at fotoet kan passere. Faren for, at fotoet skal støde an imod de nærmest liggende kanter 5 på den reststabel, som føres med af skyderen, er imødegået ved, at husets loftsvæg indvendigt har nedholderknaster 81, som opretholder stabelen i niveau under separatorens overside. Disse nedholderknaster ligger på linie med ribberne 40, så at de kan passere igennem tilsvarende udskæringer 42, 54 i sepa-10 rator]i sten.

Gr ibestykke-skyderdelen 38 er glidbart optaget i gribestykket og er forspændt i retning imod huset, således som det tydeligt fremgår af fig. 3. Ved indskydningen af skyderen rammer dens 15 frie kant 82 an imod et i huset tildannet anslag 83, hvorved den trykkes tilbage ind i gribestykket og ikke kommer til at range ind i det rum, der kan ses igennem husets vindue. Efter udtrækningen sikrer den derimod de i skyderen liggende fotografier imod at falde ud. For at udskifte fotografierne kan 20 den manuelt trykkes tilbage, hvilket lettes ved hjælp af en fingerkant 84. Fotografierne kan gribes fra undersiden af skyderen imellem stængerne, og herved trykkes ud, eller også kan der gribes fat i dem ved siden af gribestykket.

Ved den hidtil beskrevne proces efterlades der altid et ud-25 skilt foto inden i huset. Det er ikke muligt eller ikke uden videre muligt at fjerne dette fra apparatet. For også at kunne udtage stabelen, selv om denne kun består af ét billede, er der derfor tilvejebragt en særlig indretning. 1 2 3 4 5 6

Inden i huset er der forskydeligt optaget en styrebro 85, som 2 fastholdes af klammer 86, der er tildannet på huset. Denne bro 3 bærer et styrehoved 87,' som rager ud igennem husets bagvæg 88 4 og rager lidt uden for omskifterens kontur. Ved fingertryk på 5 hovedet 87 løber broen opad langs en kile 89 oven på husbund- 6 en, hvorved den hæves i retning imod vinduet. Broens bredde passer lige netop ind i en tilsvarende udskæring 90 i separatoren og spærrer under hele skyderens udtrækningslag for adskillelsesindretningens passagespalte, så at ethvert inden i

DK 152398 B

10 apparatet værende billede må blive transporteret med skyderen ud. I nærheden af skyderens ydre endestilling løber separatorlisten hen over en på broen opadragende tildannet næse 91, som fjedrende bevæger sig nedad. Hvis skyderen på ny trykkes ind-5 ad, trykker separatorlisten først broen tilbage til dens udgangsstilling, inden den under uddrejning af næsen 91 på ny kan føres tilbage.

Som nævnt ovenfor skal fotografierne ved hjælp af de nævnte g midler holdes i en afstand fra vinduesskiven, så at denne under omskifterprocessen ikke kommer i berøring med billedover-fladerne, hvorved der ellers kunne fremkomme ridser heri. Denne fare foreligger dog alligevel, da fotografierne ikke (altid) er plane, men i reglen danner en hvælving, enten i langs- „ ^ gående eller i tværgående retning. Når det drejer sig om en 1 o hvælving i langsgående retning, er det tilstrækkeligt med de under hele udtrækningslaget virksomme ribber 36. I andre tilfælde derimod er ganske vist gribestyk-skyderdelen virksom, men det modsat beliggende stykke af separatorlisten er næppe i stand til at optage de betydelige spændinger, som foreligger i en tyk stabel af ensartet hvælvende fotografier.

Derfor er der truffet følgende yderligere foranstaltninger:

Under anslagsfladerne 50 har derfor skyderens frontvæg i nær-25 heden af stængerne skrå flader 92, som i alt væsentligt strækker sig parallelt med den overfor beliggende skrå separator-væg. Fotografierne ligger som følge heraf skråt stablet imellem separatoren og de skrå flader &2, hvorved en stor del af spændingerne i stabelen fordeles over hele separatorens over-30 flade. Derudover er der i midten af separatorlisten tildannet en forhøjning 93, som optager restspændingen fra de fotografier, som forstøtter sig imod de anslagsflader 90, der strækker sig vinkelret på deres kanter.

Λ_ Når brugeren én gang er begyndt at gennemføre omskifterbevæg-35 cfsi'ii. må denne forf's fuldstændigt til ende. for at annørøtpt kan bringes tilbage fil dens udgangsposition. Man kan altså ikke trække skyderen halvvejs ud og derefter på ny skubbe den ind.

DK 152398 B

11

Dette opnås ved hjælp af en mekanisme, som er vist mere detaljeret i fig. 9 og 10. I huset findes en påsprøjtet tandstang 94, hvormed et tandhjul 95 under kamvirkning samvirker. Dette tandhjul 95 er tildannet ud i ét med dets aksel 96. Akselen 5 sidder i et parallelt med tandstangen tildannet langhul 97 i skyderstangen 44, hvori den ved hjælp af en lille bladfjeder 98. som forstøtter sig imod huset, og som er påsprøjtet tandhjulet, holdes indtrykket.

Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Lang-hullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Endelig er der på begge sider af langhuliet tildannet spærrenæser 100 og 101 på skyderen. Disse spærrenæser 100 og 101 ligger i tandhjulets tandkrans1 plan og kan med deres spidser indgribe i denne.

Denne mekanisme arbejder på følgende måde: 20 Det antages, at tandhjulet har den i fig. 9 viste position, og at det ved en skyderbevægelse i den ved hjælp af en pil 102 viste retning drejer rundt i den ved hjælp af en pli 103 viste retning. Som følge af den lille fjeders 98 friktion imod husvæggen bliver tandhjulet herunder holdt nær ved langhullets 25 midte med dens aksel liggende an imod ribben 99. Herved fremkommer der en, omend lille afstand imellem tandkransens top-cirkel og spidsen af næsen 101. Hvis man nu forsøger at bevæge skyderen i den modsatte retning, bliver tandhjulet forskudt til den ydre ende af langhullet og straks spærret af spidsen 30 101. Ved enden af skyderslaget løber derimod tandkransen an imod en anslags-delecirkel 104 og bliver under deformation af den lille fjeder 98 løftet hen over ribben 99, hvorved nu kun drejning i den modsatte retning bliver mulig. 1

Det er vigtigt at bemærke, at holdeindretningen under størstedelen af skyderudtrækningslaget ganske vist legemliggøres af rullerne 28 under samvirken med hæftebelægningen 26, men at også fjederarmene 32 under den sidste del af slaget kort før 12 DK Ί52398Β fremkomsten til endepositionen virker som "fortsættelse" af holdeindretningen, idet de fastklemmer det enkelte foto.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, bliver det enkelte _ omstablede blad aldrig frigivet under hele omstablingscyklen,

O

men i det mindste grebet ved to punkter og dermed sikret imod drejning. Det er således altid under kontrol og her med aksesymmetriske midler.

De stabelparallelle grene på skyderstængerne, hvorpå det ud-skilte blad forstøtter sig under omstablingen, må højst have en sådan indbyrdes afstand, at et kort foto, som med den ene kant netop ligger an imod en herpå vinkelret stanggren, stadigvæk fastholdes af den overfor beliggende stang ved den anden kant.

15 Som nævnt ovenfor har apparatet betragtningsvinduet placeret i husets overskal. Vinduets dimension er i retning på tværs af bevægelsesretningen højst så stor, at det kortest mulige foto, selv om det ligger forskudt fra midten, ikke præsenterer sig med dets kanter inden for synsfeltet. Det tilsvarende gælder 20 for ribberne 36 og fuldstændigt de samme overvejelser gælder for fjederarmene 79 og 80 og iøvrigt alle de dele, der indgriber med bladfladerne.

Den ovenfor beskrevne og viste udførelsesform for fjedersy-25 stemet, som dannes af ud i ét tilskårne og parvis symmetrisk anbragte fjedre med fjederarmene 24 og 32, opfylder tilsammen fem funktioner. For det første danner de ved deres tildannede hager 22 tilføringsindretningen, hvorved hagerne til sidst kun medbringer et blad i adskillelsesindretningen. For det andet 30 danner begge arme tilsammen - mere nøjagtigt sagt de to fjedres fire arme - et anpresningssystem, ved hjælp af hvilket stabelen, når apparatet er i ro, trykkes rent an imod vinduet. For det tredje tjener armen 32 til efter, at den er blevet passeret af separatoren, at transportere enkeltbladet op imod 3g husets loftsvæg, og for det fjerde at fastklemme det her. For det femte er armene 32 anbragt tilstrækkeligt tæt ved hæftebelægningerne 26 til, at de kan afskrælle et enkeltblad, som eventuelt som følge af statisk opladning hænger fast i hæfte-

DK 152398 B

13 belægningen, alene som følge af deres forspændingskraft. Det bemærkes, at armen 32 er således tildannet og anbragt, at separatorlisten kan passere hen over den, uden at den glatte håndtering heraf generes.

5

Fig. 31 og 12 viser en anden udførelsesform for den i fig. 9 og 10 viste spærreindretning. Af hver rammedel er der kun vist over for hinanden stående dele 12 og 14. I den ene rammedel, rammedelen 14, er der omkring en tap 106 drejeligt lejret en klemrulle 108, som er excentrisk placeret i forhold til tappen. Modsat dens største område bærer klemrullen 108 en stift 110, hvorover der griber en på rammedelen 14 fastgjort bladfjeder 112. Ved bevægelse i den ved hjælp af pile i fig. 11 viste retning kan klemrullen undvige, medens den ved bevægelse jg i modsatte retning fastklemmer de to rammedele. I rammedelenes endestillinger møder klemrullen en fordybning 114 i den pågældende anden rammedel og kan derfor ved vending af bevægelsesretningen svinge frit, ca. 90°, indtil stiften 110 på ny ligger an imod fjederen 112.

20

De to ovenfor beskrevne spærreindretninger virker som et friløb, dvs. de omskifter først i de to rammedeles endestillinger i forhold til hinanden. Det kan imidlertid forekomme, at en bruger kunne tænke sig at ophæve en fejlbetjening på ny, måske på grund af, at en stabel af fotoaftryk ved indlægningen har 2 5 anbragt sig forkert. I så fald er det ønskeligt at kunne bevæge rammedelene udspærret i begge retninger i forhold til hinanden i det mindste ud fra visse positioner. Derfor er der i den umiddelbart nedenfor beskrevne foretrukne udførelsesform for opfindelsen tilvejebragt en anden konstruktion af spærre-30 indretningen.

I fig. 13-15 er denne udførelsesform vist i helhed. Inden i huset 12 er skyderen 14 forskydeligt optaget. Huset 12 danner den første rammedel og skyderen 14 den anden. Udtrækningsslag-35 et er begrænset ved hjælp af et lejeøje 116, som er tildannet på den ene af skyderstængerne 44, og som løber an imod et anslag 18 på huset. Huset er sammenskruet af en overskal 64 og en underskål 62, hvis udvendige rande griber formsluttende ind i

DK 152398B

14 hinanden, og de er især skruet sammen inden for området imellem skyderstængerne 44 og de hermed parallelle udvendige sider af huset. Hertil omfatter underskallen føringsmuffer 118 til skrueskafter 120 samt udvendige forsænkninger 122 til skrueho-5 vederne 124, medens overskallen bærer hertil koaksialt tildannede kernehul-muffer 126, hvori skruerne selv skærer deres gevind. I overskallen 64 er vinduet 35 klipset fast, og de under dens ydre randområder liggende dele af overskallen er ikke gjort synlige, som følge af, at disse områder af vinduet er 10 matteret. I fig. il er konturen af den centrale transparente vinduesdel markeret med henvisningstallet 34.

Funktionelt set er der få forskelle imellem denne udførelses-form og den i fig. 1-10 viste udførelsesform, hvorfor det er lg tilstrækkeligt kun at belyse de markante afvigelser.

I det her tilfælde er fjederarmene 24, 32 og 80 samlet i et stanse- og bukkedel og placeret ved hjælp af knaster 128 og koldt fastbørtlet. Derimod er fjederarmene 79 separate konstruktionsdele, som ved hjælp af tildannede knaster er place- 20 ret på underskallen og blevet koldt fastbørtlet. For at denne fjederarm kan hæve det udskilte billede så tidligt som muligt, har den tilhørende skyderstang 44 udskæringer 130. Den sikre fastholdelse af det udskilte billede sikres under denne fase af omskiftercyklen ved hjælp af fjederarmene 80, som på klam-25 meagtig måde presser den modsat skyderen beliggende endekant af billedet opad.

Hæftebelægningen 26 kan alt efter omstændighederne fastholde det enkelte billede så godt, at fjederarmenes 79 kraft ikke er 30 tilstrækkelig til at løfte den imod skyderen vendende billed-kant. Fig. 19 og 20 viser en første mulighed for at trykke denne kant yderligere væk fra hæftebelægningen. De to hæftebelægningsstrimler er anbragt på hver sin separat tildannede liste 134. På begge sider af strimmelen 26 har listen tildannede 35 fjederbroer 132, som efter, at separatorlisten 20 har passeret hen over dem, fjedrer opad og løfter billedkanten. Som en anden mulighed kan man - som vist i fig. 21 og 22 - tilvejebringe specielle metalliske fjederblade 136.

DK 152398 B

15

Udformningen af listerne 134 fremgår af fig. 32 og 33. Som det ses er de spejlsymmetrisk tildannede, og ved begge ender har de trin 68 med kanter 72. Årsagen hertil ligger i, at der ved automatisk belægning af listerne med hæftebelægningen ikke 5 kræves nogen sortering. Under alle omstændigheder er der tilvejebragt huller 138, op igennem hvilke opkøringskiler 140 for separator 1 i s ten rager. Disse opkøringskiler 140 er tildannet ved husets gribeende på dets underskål. Fastgørelsen af listerne i underskallen foregår ved indtrykning af næser 142 i 10 tilsvarende riller i husets underskål, og den nøjagtige placering foregår ved hjælp af én af de to tappe 144, nemlig en tap, som vender væk fra skydergrebet, medens en anden tap er tilknyttet et langhul på huset.

lg Listerne 134 danner samtidigt føringen for den i symmetriplanet anbragte tast 87, hvis udformning, placering og funktion er vist skematisk i fig. 23-25. Fig. 23 viser funktionspositionen, dvs. i denne position følger tasten 87 den normale omskifterproces. Tasten 87 bærer en frem imod separatorlisten 20 2Q rettet forlængelse 146 med en kærv 148, hvortil der på undersiden af separatorlisten 20 findes en komplementært tildannet dobbeltkile 150. Hvis man nu med fastholdt skyder trykker på tasten 87, fjedrer dens forlængelse 146 nedad, indtil dobbeltkilen 150 går i indgreb med kærven 148 (fig. 15, til venstre).

25 En spærrenæse 152, som fra forlængelsen 146 rager nedad, blokerer nu adskillelsesindretningen for kanten på det nederste billede i stabelen, således at også kanten på dette billede glider hen over hagen 22, når der trækkes i skyderen og separatorlisten sammen med tasten påvirker de herimod vendende 3Q kanter i stabelen og medbringer stabelen (fig. 24, i midten).

I nærheden af den ydre endeposition for skyderen 14, møder spærrenæsen 152 en udskæring 154 i ribben 153, medens tastføringslapper 158 rammer mod et anslag 156. Som følge heraf kan forlængelsen fjedre nedad, når skyderen trækkes videre, og __ herved løsgøre sig fra separatoren (fig. 24, til højre). Ved

O O

genindskubningen af skyderen 14 er tasten løst bevægelig, så at dobbeltkilen ganske enkelt skubber den foran sig, indtil den har nået dens endeposition (fig. 25).

*

DK 152398 B

16

Ovenfor blev der under henvisning til fig. 9-12 beskrevet to konstruktioner, der angår retningsomskiftning-spærring. Ved den foreliggende udførelsesform er der ligeledes tilvejebragt spærringer, som imidlertid kun virker inden for omskiftercyk-5 lens "kritiske" faser.

I skyderens 14 lejeøje er der drejeligt omkring en tap 160 anbragt en styreklinke 162, som med en styreknast 164 føres langs kanaler, som afgrænses af føringsskinner 166, som er 10 tildannet på underskallen 62, så at styreknasten 164 må følge de i fig. 27 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Onder størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret ændre bevægelsesretningen, men dog ikke når styreknasten 164 under indskydningen befinder sig i . _ kanalafsnittet 168 og under udtrækningen befinder sig i kanal- 1 o afsnittet 170. I førstnævnte tilfælde vil styreknasten løbe an imod anslaget 172, hvis man kort før skyderens indre endestilling på ny vil trække denne ud. I sidstnævnte tilfælde, når altså man, før skyderen har nået dens ydre endestilling, på ny vil skyde denne ind, støder styreknasten enten imod anslaget 174 eller imod anslagskanten 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeøjet til, at styreklinken ganske vist uden mærkbare forhindringer kan følge føringslisterne, men ikke kan svinge frit.

2 5

Fig. 28 og 29 viser udformningen af samvirkende dele af separatorlisten og hæftebelægnings-listen 134. I hvilepositionen (fig. 28), altså ved helt indskubbet skyder, sidder skoen 69 ved siden af listerne, medens anpresningsrullerne 28 rager ind i en fordybning bagved hæftebelægningen, så at deres lejer af- 3 0 lastes, og der ikke kan optræde nogen deformation som følge af koldflydning. Ved begyndelsen af omskiftercyklen (fig. 29) løber rullerne først imod et trin 178 og bliver derved løftet op på det niveau, der dannes af de flader, der er beliggende foran hæftebelægningen 26, medens skoen befinder sig i niveau 35 med trinnet 68. Niveauforskellen imellem 68 og 178 er vigtig for funktionen, da den er afstemt efter billedtykkelsen. Begge niveauer befinder sig på samme sprøjtestøbedel, således at to

DK 152398 B

17 lerancen er specielt lille. Rullernes 28 rulning op på billed-kanten er problemfri.

Fig. 30 viser enden af fjederarmen 24 med medbringeren 22. På 5 begge sider af medbringeren findes der forlængelser 180, som har til opgave nedefra at ligge an imod billedet og derved hindre, at den i fig. 30 med punkterede linier antydede situation kan indtræde, idet nemlig et kraftigt krummet billede kan placere sig så dybt i hagen 22, at denne ikke længere kan 0 glide af denne kant. Denne mulighed må kunne foreligge for, at hele stabelen kan fjernes ved hjælp af tasten 87.

Fig. 34 viser i forenklet og forstørret udførelsesform et langsgående snit igennem det sammenskubbede apparat. Ligesom i fig. 1-10 har også her separatorlisten centralt en forhøjning 15 93, som griber ind imellem nedholdere 40. Hvis imidlertid under skyderens udtrækning det øverste billede kun understøttes ved siderne af skinner 36, er der fare for, at det øverste billede eller endog flere af de øverste billeder glider af fra separatoren. Dette hindres ved, at nedholderne 81 på huset har 20 endnu et skråt forløbende trin 388, som i det mindste bremser det øverste billede, indtil dets modsat beliggende kant lægger sig an imod undersiden 386 på separatoren, og fremspringet 93 rager ind over denne kant. Som følge af billedets friktion imod nedholderens 81 underside 390 opretholdes denne tilstand, 25 også selv om billederne (fotoaftrykkene) er kraftigt krummende .

I de ovenfor beskrevne udførelseseksempler virker de små ruller 28 sammen med de stationært inden i huset 12 anbragte hæf-30 tebelægninger 26. Disse og yderligere træk er vist i fig. 35-41, hvori kun de for forståelsen nødvendige øvrige konstruktionsdele er medtegnet.

Fig. 35-37 angår en anden type af holdeindretning for det bil-35 lede, der skal udskilles.

Fig. 35 viser i et skematisk langsgående snit et apparat ifølge opfindelsen, fig. 36 et partielt tværsnit af denne figur, og fig. 37 et partielt vandret snit.

DK 152398 B

18

Apparatet ifølge fig. 38-40 viser en yderligere udførelsesform for holdeindretningen ifølge opfindelsen. Enkeltbladet 188 når bagved separator1 isten 20 ind i arbejdsspalten imellem to valser 300, 306, af hvilke i det mindste den ene drives på samme 5 måde som beskrevet i forbindelse med fig. 35-37. Den anden valse kan også være direkte drevet af den første valse eller medbringes ved hjælp af friktion. Anpresningstrykket tilvejebringes ved, at én af valserne, fortrinsvis den ikke-drevne, er fjedrende tildannet, og dens aksel er rykket lidt nærmere 10 den anden valse end diameteren egentlig tillader. Tværsnittet igennem en sådan fjedrende valse er vist i fig. 40, og heraf fremgår det, at udsparinger strækker sig i lukkede meanderfor-mede ringe omkring navet, således at der til enhver tid er tilstrækkelig fjederstrækning til rådighed.

15

Fig. 41 viser en inden i huset 12, som her er den anden del, drejeligt lejret valse 300, som drives ved en periferihastighed via en i skyderstængerne 44 anbragt tandstang (ikke vist) og et tandhjul (ikke vist), som er kilet fast til akselen. Den pågældende periferihastighed er derfor den samme som skyde- u U.

rens. På denne måde gribes det enkelte billede 188 bagved separatorlisten 20 og presses an imod husets loftsvæg, langs hvilken det slæber og frigrives i skyderens yderste ehdestil-ling. Som tilføringsindretning kan der både anvendes en tilfø- ringsindretning svarende til den, der er vist i fig. 1-34 og 2 5 en tilf øringsindretning svarende til den, der er vist i fig. 42-82, uden at denne hver gang er medtegnet.

De forskellige holdeindretninger kan samvirke med forskellige tilføringsindretninger, som er vist i fig. 42-60. Med hensyn 30 til den forenklede afbildning gælder det samme som det, der er vist i fig. 35-41. Derudover skal bemærkes, at den opfindelsesmæssige holdeindretning kan suppleres med yderligere midler, eventuelt organer, som på tangagtig måde fastklemmer det udskilte billede.

Fig. 42-49 viser først og fremmest princippet. I fig. 42 ses den første rammedel i form af et i hovedsagen rektangulært hus 12, hvori der glidbart bevægeligt er optaget skyderen 14 som 35

DK 152398B

19 den anden rammedel. Adskillelsesindretningen er kun antydet symbolsk som separatorliste 20. Stabelen af ensartede blade er antydet ved henvisningstallet 182.

_ Fig. 50 og 51 viser skematisk, at den opfindelsesmæssige kon-5 struktion også kan arbejde efter princippet den kinemati ske vending, på en sådan måde, at den skrå flade 22 er tildannet stationært på den første rammedel - her i form af et hus -f.eks. ved påsprøjtning, medens fjederforspændingen iværksæt-tes ved hjælp af en bladfjeder 24, som er fastgjort til den modsat beliggende væg 210. Fig. 50 viser hviletilstanden, og fig. 51 begyndelsen af udtrækningsslaget for den anden rammedel i form af en skyder, hvorved det enkelte billede 188 allerede er udskilt.

15

Fig. 52, 53 og 54 viser endlig yderligere udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen.

I fig. 52 er medbringeren 22 tildannet i form af en kompressi-bel belægning 212 på en bæreplade 214, som ved hjælp af led 20 216 er hængslet fast på bunden 218 i den ene rammedel. En bøj lefjeder 24 presser medbringeren i anlæg imod den bageste kan på det blad 188, der skal udskilles.

I fig. 53 er medbringeren 22 tildannet som en plade 220, som med en opadragende liste 222 griber den bageste kant på det

ύ O

blad 188, der skal udskilles. Forspændingsindretningen omfatter en skruetrækfjeder 24, som et eller andet sted er hægtet stationært fast og påvirker en parallelogramstangindretning 224, hvormed medbringerpladen er fasthængslet. På denne måde

holdes medbringeren parallel med stabelen hovedplan uafhængig o U

af stabeltykkelsen.

Ifølge fig. 54 er medbringeren 22 et fremspring 226, som er udbukket fra en bladfjeder 24, som strækker sig på tværs af den ved hjælp af en pil 228 symboliserede bevægelsesretning 35 for det blad 188, der skal udskilles. Også her er medbringere i alt væsentligt altid i samme funktionsposition i forhold til bladkanten, uafhængigt af antallet blade i stabelen.

DK 152398B

20

Fig. 55-60 viser i vidt omfang skematisk forskellige yderligere tilføringssystemer efter andre principper.

Ifølge fig. 55 har den første rammedel en tildannet tandstang _ 416, hvormed samvirker ét i den anden rammedel drejeligt Ιβί ο ret tandhjul 418, og drives en medbringervalse 420 som følge af den relative bevægelse. Denne medbringervalse 420 medbringer friktionslåsende det blad 188, der skal udskilles.

Fig. 56 viser en udførelsesform med en plade 422, som bærer en hæftebelægning 26, der er i stand til at medbringe friktions-låsende det herimod beliggende blad. Det pågældende anlæg langs en flade sikres ved hjælp af pladens ophængning via et første led 424 og et andet led 426 samt en forspændingsfjeder - her i form af en fjederbøjle eller fjederclips 428.

15 . .

Fig. 57 viser en udførelsesform, ved hvilken ligeledes tilfø-ringsindretningen arbejder ved hjælp af en hæfteelementmed-bringer. Her er den første rammedel tildannet som skyder og den anden rammedel som hus. På skyderen 14 er der anbragt en 20 hæfteelementmedbringer 26, som aftrækker det blad, der skal udskilles af stabelen 182 og tilfører det adskillelsesindretningen, som her er vist som en separatorliste 20. I den anden rammedel (altså huset 12) er der tildannet en styrekulisse 430, langs hvilken hæfteelementmedbringeren føres væk over se-25 paratorlisten uden kontakt med denne.

I fig. 58 er antydet, hvorledes en hæftemedbringer 26, som er anbragt nær den frie ende af en vægtstang 432, ved at løbe an imod en skrå styreflade 434 på den anden rammedel (skyderen gg 14) svinges omkring dens hængslingspunkt 436 på den første rammedel (huset 12) og ind i anlæg med det herimod vendende blad i stabelen og herved under en del af dette blads relative bevægelse tilfører det adskillelsesindretningen, som er symboliseret ved separatorlisten 20.

3 5

Fig. 59 viser skematisk, set fra siden, og fig. 60 i et partielt snit, set ovenfra, en tilførings 3 udretning, som ikke er virksom i begyndelsen af rammedelenes udtrækningsslag, men

DK 152398 B

21 derimod ved den sidste del af omskifterprocessens indadgående slag.

På lignende skematisk måde, som den, hvorpå tilføringsindret-5 ningerne er vist og beskrevet, belyses nedenfor adskillelsesindretninger, som kan anvendes ved billedomskiftere ifølge opfindelsen.

Fig. 61-76 viser forskellige adskillelsesindretninger.

10 Fig. 61 viser skematisk, set i langsgående snit, en fotoomskifter, og fig. 62 et hertil hørende partielt tværsnit. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, hvorpå der er tildannet et første stationært adskillelseselement i form af en ribbe 238, som sidder oven på husets bund 218. Det andet ad-15 skillelseselement dannes af en separatorliste 20, som er tildannet på en i forhold til huset forskydelig skyder 14, som danner den anden rammedel. Skyderen 14 trykkes af et bladfje-dersystem 240, som er monteret inden i huset, ned i retning af husbunden og dermed i retning af ribberne 238 under hele dens 20 udtrækningsstrækning.

Den i fig. 63 (længdesnit) og 64 (partielt tværsnit) viste udførelsesform adskiller sig fra de tidligere beskrevne ved, at ikke hele skyderen 14, men kun en del 248 af separatorlisten 2Q 20 trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af en inden i selve separatorlisten anbragt fjederindretning 71, medens skyderen understøttes i denne retning. Funktionen er iøvrigt den samme.

Den i fig. 65 (længdesnit) og 66 (tværgående snit) viste udfø-30 relsesform adskiller sig fra den i fig. 61, 62 viste ved, at skyderen også her trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af et bladfjedersystem 240, men i dette tilfælde er der dog ikke tilvejebragt noget trin på huset. Derudover er der på separator1 isten 20 på begge sider af en bladpassagespalte 244 3 5 tildannet sko 246, som forstøtter sig imod husbunden 218 og således permanent opretholder spaltens bredde ved den ønskede størrelse .

DK 152398B

22

Den i fig. 67 (længdesnit) og 68 (partielt tværsnit) viste udførelsesform er en modifikation af den i fig. 63 og 64 viste. Imellem skyderstænger 44 er der tildannet en holder 248, som fastholder en stationær ende af en ved begge sider indspændt 5 elastisk bladfjeder 250. Den afrundede ende af bladfjederen følger trinnet 68 og lægger sig, efter at have passeret dennes kant 72, oven på det udskilte blad 188.

Den i fig. 69 (længdesnit) og 70 (partielt tværsnit) viste ud-førelsesform omfatter ligeledes et i forhold til skyderen 14 fjedrende uddrejeligt adskillelseselement i form af en separatorliste 20, som er drejeligt lejret omkring en aksel 252 i skyderstængerne 44, men holdes af en fjederindretning 240 med dens kant 254 i anlæg imod den til enhver tid overfor beliggende del, dvs. først imod trinnet 68 og efter passage af

J. O

dennes kant 72 imod det udskilte blad 188.

Den i fig. 71 (længdesnit) og 72 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter som første rammedel et hus 12 og som anden rammedel en skyder 14. Imellem skyderens stænger 44 er 20 der indføjet en fodplade 256, som danner et første adskillelseselement. Det andet adskillelseselement er en i forhold til skyderen i retning af husbunden 218 ved hjælp af en fjederindretning 240 forspændt separatorliste 20, som føres på skinner 258 og ved dens nedre ende på begge sider af det blad, der 2 5 skal udskilles, har anslagssko 246.

Fig. 73 (længdesnit) og 74 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken den første rammedel dannes af en skyder 14, som er indrettet til at kunne forskydes frem og til-30 bage til et hus 12, der danner den anden rammedel. Både her og også ved alle de andre udførelsesformer er skyderens maksimale slag naturligvis begrænset af anslag, som for tydeligheds skyld ikke er vist. - På huset 12 er der ud i ét hermed tildannet en separator 1 iste 20 som første adski 11e1 seselement, 35 over for hvilket der er tilvejebragt et andet adskillelseselement i form af et påhængslet (hængsel 260) plade 264, som ved hjælp af en fjeder 240 presses an imod støttefremspring 262 på separator 1 isten. Pladen 264 kan altså opfange fremsti 11ingsbe-

DK 152398 B

23 tingede tolerancer, medens spaltehøjden til stadighed fastlægges af højden af fremspringene 263, som i praksis er uforanderlige .

g Fig. 75 (længdesnit) og 76 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken huset 12 danner den anden rammedel og en (ikke vist) skyder den første rammedel. En separatorliste 20 føres glidbart bevægeligt på tværs af stabelens hovedplan og står under forspænding ved hjælp af en fjederindretning jq 240. Med dens støttefremspring 262 bestemmer den spaltehøjden, som på den anden side bestemmes ved hjælp af husloftsvæggen 266 .

Fig. 77-81 tjener til belysning af den såkaldte længdeudligning. Da bladene ganske vist har nominelt ens dimensioner, men 15 disse - især når det drejer sig om fotoaftryk - samtidigt kan være behæftet med store tolerancer, er der risiko for, at funktionen generes, hvis der i stabelen følger blade efter hinanden med vidt forskellig størrelse. Dette problem kan imidlertid også løses.

20

Fig. 77-81 viser de foranstaltninger, som kan træffes for også at sikre tilførslen, hvis stabelen indeholder blade med betydelige dimensionsforskelle i retning af omskifterbevægelsen.

25 Fig. 77 viser i længdesnit situationen efter en omskiftercyklus. Et på skyderen 14 tilstedeværende anslag har rettet de modsat separatoren 20 beliggende kanter på bladene ind, således at de forskelligt langt ud fra stabelen ragende ender -henholdsvis de heri tilbagestående endekanter - danner den i 30 fig. 77 antydede form. Det tilfælde, at der over et kortere blad befinder sig et længere blad er også vist specielt i fig.

78, medens der i fig. 79 vises skematisk, hvad der kan ske, hvis der ikke foregik nogen udligning. Det andet nederste blad lægger sig med dets frit udragende kant oven på det nederste g5 blads endekant, og ved at ramme imod separatorlisten 20 indtræder den i fig. 80 viste situation, ved hvilken omskifterprocessen generes ("dobbeltbladsomskiftning"). For at undgå dette er der tilvejebragt midler til først at rette de af

DK 152398 B

24 bladenes kanter, som befinder sig på den imod separatorlisten vendende side af stabelen ind. Hertil tjener først og fremmest et "tomslag" udført af separatorlisten 20, indtil den løber over trinnet 68. Under dette slag foregår der altså endnu ikke 5 nogen adskillelse. Alligevel bliver de væk fra separator1 isten vendende endekanter på bladene allerede under tomslagsbanen understøttet af en første kontaktflade 230. De blade, der har overmål, bliver trykket tilbage af separatorlisten og glider op over kontaktfladen 230. Blade med undermål forbliver sta-10 digvæk på den første kontaktflade. De blade, der således springer væk fra den første kontaktflade, bliver opfanget af en anden kontaktflade 22, som befinder sig i en afstand 232 bagved den første kontaktflade. I fig. 81 er det korteste blad symboliseret ved hjælp af en pil 234, medens det længste ved 15 en pil 236. Hvis separatorlisten har gennemløbet dets tomslag, understøttes de kortere blade af den første kontaktflade og de længere blade af den anden kontaktflade, således at der inden for området af det ind imod separator listen vendende bladkanter opstår den i fig. 79 viste situation. - Det er i denne for-20 bindelse tilstrækkeligt, hvis længdeudiigningen kun er om trentlig, så at bladene ikke længere er tilstrækkeligt bøjelige til, at den i fig. 80 viste situation kan indtræde.

På en lige så enkel måde som det er tilfældet med tilførings-

og adskillel sesindretningerne, er der i fig. 82.-98 vist træk, d O

som i forhold til fig. 1-34 udgør alternative udførelsesformer for lederindretningen, som ligger inden for opfindelsens idé.

Fig. 82 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruktion, som både holder reststabelen nede med henblik på ind-30 skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageføringspassagen i begyndelsen af omskiftercyklen.

Fig. 83 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderanslaget 52, en 35 fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes reststabelen 182 i et niveau, der er angivet ved hjælp af en pil 312. idet nedholderne 81 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på se-

DK 152398 B

25 paratorlisten, over hvilket enkeltbladet løber, og som står i klemmende indgreb med nedholderne.

Fig. 84 viser skematisk, set i partielt snit fra siden, en _ konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der un-

O

der omskiftercyklens adskillelsesfase fejlagtigt også kan komme et blad ind i spalten ved passagen for bladtilbageføringen. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kamagtig måde griber ind i fordybninger i separator1 isten 20.

Alternativt er der i fig. 85 vist et spærreled 316, som kan bevæges ud af separatorlisten, og som først frigiver passagen (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sammenstødning eller ved tvangsstyring) , når der foreligger en bladkant i tilbageføringsfasen ("kontraventilprincippet”).

15

Fig. 86 viser i skematisk langsgående snit helt principielt følgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkeltbladet 188 op foran det ''skubbende" anslag 52, og yderligere bladfjedre 79, 80, som trykker bladet så vidt muligt plant an 20 imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enkeltbladets forreste kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passagen 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, inden de overløbes af adskillelsesindretningens separatorliste 20. Den imod 25 enkeltbladet 188 vendende side af separatorlisten er fortrinsvis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens kilevirkning. Hvis imidlertid denne bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved 30 hjælp af andre midler, kan den tilsvarende flade på separatorlisten også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet.

I stedet for bladfjederen 32 kan man anvende andre midler til at passere den modsat separatorlisten beliggende kant på en-keltbladet for den anden huskant. Dette er vist i fig. 87: En

OO

kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 188 kan og har hævet denne kant op foran det skubbende anslag 52, cg dette endnu under den første halvdel af omskiftercyk-

DK 152398 B

26 len. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af separatorlisten 20 løftet op foran tilbageføringspassagen 310 af en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden fase skubber separatorlisten kilen 318 tilbage. - I stedet for 5 fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den anden rammedel. - I stedet for den forskydelige kile kunne der også være tilvejebragt en ind- og udsvingelig skrå kilevinge, uden at funktionsprincippet ændres. Fig. 88 viser kilen 318 10 set ovenfra, og fig. 89 viser situationen ved omskiftercyklens vendepunkt.

Fig. 90 viser skematisk set fra siden en mekanisme, som kan anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er 15 der drejeligt lejret en trådfjeder 324 ved hjælp af dens ring.

Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind under den pågældende kant på enkeltbladet, medens den anden arm kan bevæges som følge af sammenstød med et anslag 326, hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen 20 af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet en stanseindretning 330 til at hindre ukontrollerede bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to endestillinger (hvilepositionen/vendepunktet).

Fig. 91-93 viser en variant af vægtstangs indretningen som 25 ledeindretning. Separatorlisten 20 rammer kort før dens vende- stilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 334, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 ved hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af vægtstangsbæreren løber på undersiden af vægtstængerne tildan-30 nede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægtstængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangslisten først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hele vægtstangsbæreren et lille stykke tilbage, indtil denne vægtstang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver deri-35 mod stadigvæk stående, da anslaget 342 til de to vægtstænger har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

Udførelsesf ormen ifølge fig. 94 og 95 er en udf ørel sesf orm, hvor holdeindretningen for det enkelte billede har hæftebelæg-

DK 152398 B

27

Ringer 26 i den første rammedel. Som følge af statisk opladning kan som ovenfor nævnt enkeltbilledet klæbe sig så fast til hæftebelægningerne, at det er nødvendigt med betydelige kræfter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den væk 5 fra rammebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor er der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger. Den frem imod separator1 isten 20 vendende kant på enkeltbladet løftes af en vægtstang 344, som ved hjælp af skrå styreflader 346 ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens den 10 ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstangen strækker sig, som det fremgår af fig. 95, over hele apparatets bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkte ved siden af hæftebelægningerne. Vægtstangens aksel er antydet ved henvisningstallet 348.

15

Fig. 96-98 viser en anden variant. På separatorlisten 20 er der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lamel 350, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ved siden af hæftebelægningen. De to lameller er forbundet med hin-20 anden ved hjælp af en bro 352. Ved passage af enkeltbladet løftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passeret den bageste bladkant, snapper lamellerne på ny ned i fordybningen, så at den pågældende bladkant under tilbageslaget afrives fra hæftebelægningen, og den pågældende kant bliver Λ_ nødt til at stige op langs separatorlisten som følge af, at 25 passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres ved hjælp af lamellerne.

I fig. 1-10 og 13-34 blev der vist to forskellige foranstaltninger til at "udkoble" omskiftermekanismen og transportere 30 stabelen fuldstændigt ud af huset 12 ved hjælp af skyderen 14.

De ligeledes stærkt forenklede figurer 99-105 viser andre foranstaltninger til denne såkaldte samlede udtagning.

Fig. 99 viser i partielt langsgående snit en udførelsesform, 35 ved hvilken adskillelsesindretningen valgfrit ved manuelt indgreb kan spærres. Det antages, at der foreligger en adskillelsesindretning ifølge fig. 35, 36, idet der dog her kun er vist separatorlisten 20 fra skyderen. Trinnet 354 er ikke statio-

DK 152398B

28 nært som i fig. 35 og 36, men forskydeligt i skyderens bevægelsesretning, hvorved forskydningen kan foregå manuelt ved hjælp af en ud igennem skyderbunden 218 ragende tast. I den med fuldt optrukne linier viste position befinder apparatet 5 sig i den i fig. 35 viste tilstand (normalfunktion). Hvis imidlertid tasten med trinnet forskydes imod højre, griber den kileformet tildannede ende 356 ind under den herimod vendende kant på det nederste blad 188 i stabelen og løfter denne kant op på trinnet 354, således at passagespalten under separator-10 listen lukkes.

Stabeludtagningsfunktionen er også manuelt styrbar ved hjælp af den i fig. 100 viste udførelsesform (partielt langsgående snit). Det antages, at der som udgangskonstruktion anvendes _ c den i fig. 65 og 66 viste.

Også i fig. 101 (partielt langsgående snit), fig. 102 (partielt tværsnit) og fig. 103 (partiel afbildning, set ovenfra) er der vist en foranstaltning til manuel omskiftning imellem "omskiftning" og "stabeludtagning". Inden i huset 12 er en ud i 20 ét tildannet konstruktionsdel 85 indrettet til at kunne forskydes i længderetningen som følge af et tryk på en tast 87, hvorved en med tasten forbundet skinne løber op af ramper 89 og derved løfter hele konstruktionsdelen 85. Hertil er der tilvejebragt et spillerum 366 for tasten. Som følge af skin- 2 5 nens hævning lægger denne sig nedefra an imod den kant på separatorlisten 20, som afgrænser passagespalten. Fra enden af skinnen strækker der sig næser 91 opad. Disse næser 91 kan fjedre nedad, når separatorlisten under medtagelse af den hele stabel løber hen over næserne. Hvis separatoren på ny skubbes 3 0 tilbage, rammer den imod disse næser og forskyder derved hele konstruktionsdelen 85 tilbage til dens udgangsstilling, hvorved også separatorens bane på ny frigives, spalten til udskillelse af bladet på ny åbnes og dermed omskifteren på ny omstilles til omskifterfunktion.

Fig. 104 og 105 viser i partielt langsgående snit henholdsvis ved et partielt snit set ovenfra en yderligere udførelsesform for et til stabeludtagningen omskifteligt adskillelsessystem.

35 DK 152398 B .

29

Det antages, at der i princippet foreligger den i fig, 63, 64 viste konstruktion. - Det i fig. 61 med 68 betegnede trin, som jo også foreligger i fig. 63 er meget smal og derfor fremstillet dobbelt. Den del 69, som afgrænser passagespalten, og som 5 fjedrende er anbragt inden i separatorlisten 20 har en udsparing ud for mellemrummet imellem de to trin 68. - På husets bund 218 findes en indtrykkelig tilbagefjedrende tast 87, som løfter en blokeringssko 368, der med et ved frontsiden placeret fremspring spærrer for passagespalten, idet den lægger sig 10 foran separatorlistens underkant og med et bagtil placeret fremspring 370 griber bagved separatorlisten. På begge sider af sidstnævnte fremspring trykker små bladfjedre 372 blokeringsskoen nedad i retning af husets bund. - Hvis der trykkes på tasten 87, og blokeringsskoen bringes i medbringerforbin-15 delse med separatorlisten, hvorved adskillelsesfunktionen blokeres, og der nu trækkes i skyderen, medbringes blokerings-skoen. Ved indskydning på ny trykker de små fjedre 372 skoen ind i udgangspositionen igen. Udgangspositionen findes ved en trugformig fordybning bagved en opløbsrampe 374.

20 25 30 35

Claims (15)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangu-_ lære eller kvadratiske blade, især en stabel (182) af fotoaf- O tryk, med en første (12) og en anden (14) rammedel, som er indrettet til at kunne bevæge sig i forhold til hinanden og parallelt med et stabelhovedplan, og med midler, som ved en frem- og tilbagegående bevægelse af rammedelene fjerner et en-keltblad (188) fra den ene stabelside og tilfører det den anden stabelside, hvilke midler omfatter: (a) en adskillelsesindretning (20, 68, 71) til adskillelse af enkeltbladet fra stabelen, 15 (b) en ti Ifør ings indretning (22) til tilføring af blade til adskillelsesindretningen, (c) holdeindretninger (26, 28, 32, 80) til at fastholde en keltbladet inden i den første rammedel og reststabelen inden i den anden rammedel, og (d) en ledeindretning (79) til at føre det udskilte enkeltblad med henblik på tilbageføring til reststabelens anden side, kendetegnet ved, at holdeindretningen til at fast-25 holde enkeltbladet omfatter: (1) en på den anden rammedel (14) anbragt rulle (28, 300), som ruller hen over det enkeltbillede (188), som skal fastholdes med en periferihastighed, som er lige så stor som den relative 30 hastighed imellem de to rammedele (12, 14), og (2) et støtteelement på den modsat rullen vendende side af enkeltbladet, og som enten har form af en på den anden rammedel anbragt modrulle (306) eller en på den første rammedel anbragt løbeskinne (134/26), og 35 hvorved rulle og modrulle holder enkeltbladet fastklemt ved hjælp af en anpresnings indretning. DK 152398 B

2, Apparat Ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rullen (28) er anbragt Inden for området af adskillelsesindretningen (68, 69). _

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at O skinnen (134) er forsynet med en friktionsøgende belægning (26), og at rullen (28) er frit drejeligt lejret og indrettet til at kunne drives ved hjælp af kontakten med enkeltbladet.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rullen (300) er forsynet med en friktionsøgende belægning og drives rundt som følge af den relative bevægelse imellem ram medelene (12, 14).

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at an- 15 presningskraften påføres af en fjederindretning (71) under hele omskifterslaget.

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adskillelsesindretningen omfatter en separator (20), som begræn- 20 ser en passagespalte, og at rullen er lejret i en konstruktionsdel (69), som er anbragt bevægelig i forhold til separatoren i retning af spalten.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at konstruktionsdelen i form af en under fjederspænding (71) stående 2 5 sko (69) afgrænser passagespalten, og at samme fjederforspæn-ding også leverer anpresningskraften.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at skoen (69) er vipbart lejret til tilpasning til deformeringer. 30

9. Apparat ifølge krav l, kendetegnet ved, at det har flere parallelle skinner (134) med tilhørende ruller (28).

10. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at anpresningskraf ten tilvejebringes ved hjælp af en på skinnerne 35 virkende forspændingsfjederindretning.

11. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den som støtteelement tilvejebragte anden rulle (306) ligeledes er DK 152398 B forsynet med en friktionsøgende belægning og drives af den første rulle med samme periferihastighed.

12. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at _ skinnen (134) er en separat fremstillet konstruktionsdel, som 5 er indføjet i den første rammedel (12).

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at skinnen (134) før indsætningen forsynes med en friktionsøgende 10 belægning (26).

14. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at et element (68) af adskillelsesindretningen er tildannet på skinnen (134) . 15

15. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tilfør ingsindretningen omfatter en i den anden rammedel drejeligt lejret rulle, som friktionslåsende indgriber med den fritliggende overflade på det blad, der skal udskilles, hvilken rulle drives rundt på en sådan måde ved hjælp af rammedelsbevægels- 20 en, at den linie på omkredsen, der berører bladet har en i forhold til rammedelens bevægelse modsat rettet, men lige så stor perferihastighed. 25 30 35