DK155969B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

DK 155969 B

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt bi 1 ledomskifter af den i krav l's indledning angivne type.

5 Der kendes billedomskiftere fra US - patentskrift nr. 4.238.898, 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og 4.376.348. I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder - og her tænkes der især på fotoaftryk -optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den 1° ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevægelsescyklus af rammedelene - dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet fra den ene stabelende og overført til den anden stabelende.

Hertil omfatter bi 11edomskifteren følgende komponenter: 15

En adskillelsesindretning, som løsner et enkeltbillede fra stabelen, en tilføringsindretning, som tilfører adskillelses-indretningen billeder, en holdeindretning, som holder det fra stabelen fjernede en-20 keltbillede fast i én af rammedelene, medens reststabelen holdes tilbage i den anden rammedel, en ledeindretning, som fører det udskilte enkeltbillede på en sådan måde, at det når frem til den anden side af reststabe-1 en.

25

Fotoaftryk har for tiden en tykkelse på ca. 0,25 mm og har tendens til, som følge af statisk opladning af deres plastbelægninger eller ved stadigvæk fugtige overflader efter frem-kaldningsprocessen at hæfte fast til hinanden med en betydelig kraft, især i de nævnte omskiftere, hvor bladstabelen presses 30 an imod et betragtningsvindue, og hvor der som følge af omskifterprocessen frembringes statiske opladninger. I denne forbindelse kan der optræde sammenhæftningskræfter, som kan udgøre op til 0,3 kp,og som ved adskillelsen af bladene skal overvindes ved forskydning. For i en bladomskifter til fotoaf-35 tryk at kunne foretage en bladudskillelse uden problemer under disse forhold, er det derfor nødvendigt at tilvejebringe en tilsvarende høj forskydningskraft imellem det blad, der skal udskilles og det i stabelen umiddelbart efterfølgende blad fra 2

DK 155969B

Fotoomskiftere er fremstillet ved masseproduktion og fortrinsvis sammensat af plastsprøjtestøbedele og er underkastet forholdsvis store fremstillingstolerancer. Samtidigt hermed bliver de belastet betydeligt, både mekanisk under håndteringen og 5 termisk eventuelt under solbestråling, hvilket ved de af prismæssige årsager for det meste tyndvæggede konstruktionsdele kan medføre deformationer under brug. Dertil kommer, at foto-aftrykkene ikke blot som nævnt er meget tynde, men også bliver udsat for forkastninger og bøjninger under indflydelsen af ^0 fugtighed og temperatursvingninger på alle sider.

Formålet med opfindelsen er at tildanne adskillelsesindretningen ved en bladomskifter af den indledningsvis nævnte type på en sådan måde, at den selv ved meget tynde blade, såsom foto-15 aftryk, som er underkastet deformeringer, og trods fremstillings- og brugstolerancer som f©lge af anvendelsen af billigt fremstillede plastdele sikrer en upåklagelig funktion under vedvarende brug, dvs. også er i stand til at tilvejebringe de høje forskydningskræfter.

20

Det opnås ved, at apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved de i krav 11 s kendetegnende del angivne træk. Herved opnås en bladomskifter, som sikrer pålidelig udskillelse af det ene billede fra den øvrige del af stabelen. Dette skyldes 25 især, at den dannede passagespalte til enhver tid er i stand til at optage et og kun et billede medens de øvrige billeder trækkes med skyderen ud af huset, idet adski Hel sesi ndretni n-gen (separatoren) rammer imod disse billeders indre kanter.

Der er således ingen fare for, at flere billeder passerer 30 igennem passagespalten og væk fra den øvrige del af stabelen ligesom det nederste billede heller ikke risikerer at blive presset så hårdt nedenfra og op imod den øvrige del af stabelen, som følge af f.eks. nedenfra virkende fjedre (dansk patent nr. 150.417), at det forbliver tilbage i stabelen.

35

3 DK 155969B

Opfindelsen forklares mere detaljeret nedenfor under henvisning til tegningen.

I denne forbindelse beskrives først to fuldstændige udførel-5 seseksempler. Derefter beskrives alternative udførelsesformer for de enkelte funktioner, nemlig tilføringsindretningen, holdeindretningen, ledeindretningen og fjernelsen af hele stabelen fra omskifteren.

Fig. 1-10 viser en første fuldstændig udførelsesform, idet: fig. 1 viser et apparat, set ovenfra, delvis i snit og med en del vist i udtrukket tilstand, fig. 2 et snit efter linien 2-2 i fig. 1, 15 fig. 3 et snit efter linien 3-3 i fig. 1, fig. 4 et snit efter linien 4-4 i fig. 1, fig. 5 et lignende snit, men kun igennem en rammedel, 20 fig. 6 et snit efter linien 6-6 i fig. 1, fig. 7 et partielt snit igennem en separatorliste, fig. 8 en del af et snit, som viser separatorlisten, set for-2 5 f ra, 1 35 9 en konstruktionsenhed i fig. 1, set fra siden i større målforhold, 30 fig· 10 den i fig. 9 viste konstruktionsenhed, set ovenfra, fig. 11 og 12 viser afbildninger analogt med fig. 9, men dog en anden udførelsesform vist i to funktionsstillinger,

DK 155969B

b fig. 13-33 viser e.n anden udførelsesform, og nærmere bestemt viser fig. 13 en afbildning, set ovenfra magen til fig. 1, hvor dog 5 rammedelene i figurens venstre halvdel er vist sammenskubbet, og i den højre halvdel trukket ud fra hinanden, fig. 14 et langsgående snit 14-14 i fig. 13, 10 fig. 15 et tværsnit efter linien 15-15 i fig. 13, fig. 16 en afbildning, set. ovenfra, fig. 17 og 18 et snit, som viser en detalje ved rammedelene, jg fig. 19 et langsgående snit, fig. 20 en afbildning, set ovenfra af en yderligere detalje, fig. 21 og 22 magen til fig. 19 og 20 en alternativ udførelsesform for samme konsfcruktionsenhed, 20 fig. 23-25 skematisk et aflangt snit, som viser forløbet af en speciel funktion, fig. 26 en perspektivisk afbildning, fig. 27 en del af en yderligere detalje ved apparatet, set ovenfra, fig. 28 og 29 skematisk en yderligere detalje, fig. 30 en del af en perspektivisk afbildning, 30 fig. 31 en yderligere detalje, set fra siden, fig. 32 en afbildning, set fra siden, fig. 33 en afbildning af en i hus-rammedelen indsat konstruk-35 tionsenhed,

DK 155969 B

5 fig. 34 i forenklet langsgående snit situationen ved sammenskubbet omskifter, fig. 35-50 viser afvigende udførelsesformer for adskillelses-j. indretningerne, hvorved den anvendte afbildningsmåde - langsgående snit eller tværgående snit, partiel afbildning osv. -uden videre kan forstås af fagmanden på baggrund af de foregående figurer eller af det, der er angivet i forbindelse med omtalen af de enkelte figurer.

10 Det samme gælder for fig. 51-96, som viser alternative udførelsesformer for tilføringsindretningerne, fig. 97-114, som viser alternative udførelsesformer for holdeindretningerne, fig. 115-119, som viser princippet ved længdeudligning, fig.

120-136, som viser enkeltheder og alternative løsninger på le-15 de indretningerne, og endelig fig. 137-143, som viser mulighederne for udtagelsen af den samlede stabel fra omskifteren.

Fig. 1-10 angår en første udførelsesform, som nedenfor beskrives detaljeret sammenlignet med alle konstruktionselemen-20 ter.

Fig. 1 viser delvis i snit, set ovenfra, et apparat ifølge opfindelsen. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14, der er indrettet- til 25 at kunne trækkes ud af huset og skubbes ind i huset igen ved et slag, som begrænses af anslag 16 på skyderen og modanslag på huset. En adski1lelses indretning dannes af en separatorii-ste 20. En tllføringsindretning legemeliggøres af hager 22, som sidder på bladfjederarme 24. En hol de indretning til at 30 fastholde reststabelen inden i skyderen dannes ligeledes af separatorlisten, medens det udskilte enkeltbillede holdes tilbage inden i huset på grund af samvirkningen af enkeltbilledet med skinner, som er anbragt stationært inden i huset og er forsynet med en hæftebelægning 26, og imod disse skinner klem-gi. mende ruller 28, som drives rundt som følge af kontakten med disse skinner. Endelig legemeliggøres en ledeindretning af par af bladfjedre 30 samt fjederarme 32, som er tildannet ud· i ét med disse bladfjedre.

DK 155969B j 6

Fjederarmene 24 og 32 trykker i skyderens 14 indskubbede tilstand bladstabelen (som ikke er vist i fig. 1) imod et betragtningsvindue, hvis indre kontur er vist ved henvisningstallet 34. Det øverst i stabelen værende billede, et fotoaf-5 tryk, skal i så fald ligge så plant som muligt. Til dette formål understøttes det langs dets periferi i et plan, der bestemmes af ribber 36 langs siderne, undersiden af en griber-stykke-skyderdel 38 og ribber 40, som er tildannet på huset på den modsatte side, set i forhold til griberstykket.

10

Fig. 1 viser skyderens 14 delvis udtrukne position. I indskubbet tilstand befinder separatorlisten sig på den anden side af disse ribber 40. Da separatorlisten imidlertid rager længere op imod vinduet 35 end ribbernes niveau er den forsynet med 15 indskæringer 42 for at kunne passere ribberne 40.

Stabelens kanter støttes langs siden (dvs. parallelt med udtrækningsretningen) ved hjælp af skyderens stænger 44. Fortil, dvs. på den side, hvor skyderen befinder sig, og som i udtrukket tilstand befinder sig længst væk fra huset, støttes 20 kanterne af anslagsf lader 46 på et centralt placeret gribe-stykke 48 samt af ved siderne anbragte anslagsflader 50 på skyderen. Ved den modsatte ende støttes fotografiernes kanter af på huset tildannede anslag 52, i forhold til hvilke separatorlisten også har passagefordybninger 54, som dog er væsent-2 5 ligt dybere end indskæringerne for ribberne 40.

Ribberne 36 rager længere ind i det indre af skyderen end til det niveau, der er bestemt af skyderstængernes øvre kanter 55, hvorfor fotografierne ikke kan glide sideværts ud over 30 skyder stængerne. Den tilsvarende virkning opnås ved hjælp af ribberne 40 i forhold til separator listen 20.

Gribestykket 48 har en på husets vinduesside beliggende overplade 56 samt en underplade 57, der er bredere end overpladen.

0_ Den i huset værende loftsvæg 58, som på rammeformet måde om-

O O

giver vinduet, har inden for området af overpladen 56 en udskæring 59, medens den overfor beliggende husvæg er forsynet med en fordybning 60, der er komplementært tildannet til un-

DK 155969B

7 derpladen 57. Som følge heraf har apparatet i lukket tilstand en i og for sig lukket og i hovedsagen rektangulær kontur uden fremstående dele.

_ Huset og skyderen er plast-sprøjtedele. Skyderen er et ud i ét 5 tildannet element bestående af stænger, separatorlister, gri-bestykke og en frontvæg 61, som forbinder gribestykket med stængerne, som selv har et L-formet tværsnit.

Huset er sammensat af tre dele: En underskål 62 med husets 10 bund 63, en rammeformet overskal 64 med vinduesudskæringen samt det heri indsatte vindue 35. Huset er i retning af skyderbevægelsen afstivet ved, at stivere imellem loftsvæggen og bundvæggen er tildannet som dobbeltbjælker, således som det fremgår af fig. 6. Husdelene kan være svejset sammen, eller 15 også kan de være tildannet med en snapforbindelse.

Vinduet har rundt langs dets hovedflades periferi en smal udadtil lidt opadragende rand 66, så at det i forhold til den omgivende ramme rager lidt ud. En komplementært til denne 20 rands kontur tildannet fordybning findes på den udvendige side af den modsat beliggende bundvæg og er forsynet med henvisningstallet 67 og muliggør, at flere huse kan stables oven på hinanden.

Ved udtrækningen af skyderen fra huset gribes der med den ene tb 0 hånd fat i gribestykkets over- og underplade, medens den anden hånd holder huset. Hagerne 22 griber fat i de ved frontsiden -altså modsat separatorlisten - beliggende kanter på de oven på fjederarmene liggende fotografier, hvorved et vist antal af fotografier - alt efter hagens højde - tilføres adskillelses-

O U

indretningen. Denne udgøres af en passagespalte, som på den ene side (i det viste udførelseseksempel) begrænses af to oven på den indvendige side af husbunden tildannede trin 68 og på den anden side af den over for disse beliggende underside af 35 sko 69, som er indsat i separ ator 1 i s ten og fremgår i snit i fig. 7 og set forfra i fig. 8.

Til hvert trin 68 hører en sko 69, og hvert system af trin/sko er anbragt på hver sin side af apparatets symmetriplan 70.

DK 155969 B

8

Skoene styres i længderetningen inden i separator1 is ten og er understøttet af et ægleje og forspændt af en indlagt trådfjeder 71. I hver sko er der optaget en lille rulle, som er indrettet til at kunne dreje omkring en vinkelret på udtræknings-5 retningen forløbende akse. Denne lille rulle 28 rager lidt uden for skoen, I fig. 3 ses placeringen af trinnene 68, som, set i forhold til et fotoaftryks tykkelse, rager rigeligt længere op fra 10 husgulvets niveau end overfladen af en hæftebelægning 26. I skyderens hvilestilling ligger den nederste del af skoene et stykke fra trinnenes kant 72, og den ind imod stabelen vendende overflade på separator lis ten er tildannet med en kileformet hældning på en sådan måde, at når separatoren løber an jj. imod stabelkanten vandrer de fotografier, hvis modsatte kanter gribes af hagerne 22 nedad langs denne skrå side i retning af den imod disse vendende kant 72 på trinnene. Kun den førende kant på et enkelt fotografi har så megen plads til rådighed imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, at dette nederst i 2q stabelen værende fotografi kan passere ind i den spalte, der dannes imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, så længe denne spalte holdes åben af trinnene 68. Alle andre fotografier, som medføres af hagerne 22 støder an imod selve separatoren eller dennes sko med det resultat, at hagerne glider af, væk fra de tilstødende endekanter.

2 o Når de, set i udtrækningsretningen bageste kanter på skoene 69, har passeret trinnenes 68 kanter 72, sænker skoene sig nedad under påvirkningen af trådfjederen 71, hvorved rullerne 68 placerer sig oven på det således adskilte enkelte foto og 3 0 presser dette an imod den tilhørende hæftebelægning, hvorved det holdes fast inden i huset - altså inden i den første rammedel. Reststabelen bringes af separatoren sammen med skyderen udad, indtil skyderen er trukket helt ud.

35 I denne forbindelse skal det bemærkes, at også fjederarmene 32 overløbes af separator listen. For at fjederarmene under passagen af de ender, der griber an imod stabelen, ikke skal belaste det adskilte billede nedefra, trykkes de under en be-

DK 155969B

9 stemt fase af udtrækningsslaget mekanisk nedad i retning imod husbunden. Hertil tjener meder 73, som er tildannet på skyderstængerne 44, og som glider hen over ansatser 74, som rager ud til siden fra fjederarmene, hvorved armene under en del af 5 slaget, alt efter ansatsernes 74 længde, holdes nede. Yderligere meder 75 på skyderstængerne løber hen over fjederarmene 24 ved en bredere del 76 heraf, såsnart enkeltfotoet er klemt sikkert fast imellem hæftebelægningen og rullerne, hvorved armene ligeledes trykkes væk fra betragtningsvinduet, således at 10 man uhindret kan påfylde yderligere fotografier og fjerne andre.

På den modsat stabelen beliggende side af separatoren, frigives fjederarmene 32 på ny efter en kort del af slaget, så at de 15 på ny kan gribe fat under det udskilte foto og føre dettes bageste kant lidt efter lidt op imod vinduet. Til sidst lægger denne kant sig under fjedrenes påvirkning an imod husets overside. Fjederarmenes frie ender er afrundet, men da den pågældende kant på fotografiet også skal klemmes sikkert fast i den 20 opnåede position, er fjederarmene også tildannet retlinet over et kort stykke, hvilket stykke er vist med henvisningstallet 77 i fig. 4. De afrundede fjederarmene finder herunder plads i en fordybning på Indersiden af husets loftsvæg, hvilken fordybning er betegnet ved henvisningstallet 78 i fig. 5.

25

De to hager 22, de to sko 69, hæftebelægningen 26 og fjederarmene 32 er alle anbragt symmetrisk i forhold til hele appara-tets midterplan, og de to hager 22 ligger så nøjagtigt som muligt på en linie, der strækker sig vinkelret på dette symmetri pi an. Dette medfører, at det foto, der skal omskiftes, også 3 0 kan blive omskiftet uden nogen drejning under omskifterprocessen, selv om det på grund af undermål ikke styres af styrestængerne. Fotografiers dimensionstolerancer er ved samme nominel størrelse forskellig i tværgående og langsgående retning: Da i fremkaldervirksomhederne papirerne forarbejdes fra 3 5 ruller med ret nøjagtig bredde, som derefter opskæres i forskellige længder, foretrækkes det at anbringe den fotodimension, som har den smalleste tolerance, i retning af skyderbevægelsen .

10

DK 155969 B

Det udskilte enkeltbillede, som indtil nu kun er beskrevet som værende indeklemt ved dets ene kant, løftes som helhed i retning af vinduet. Hertil tjener de ovenfor nævnte bladfjedre 30 med forreste arme 79 og bageste arme 80, der - som det tyde-5 ligt fremgår af fig. 5 - fastholder og understøtter enkeltbilledet på en sådan måde, at dette ved skyderens tilbageslag kan nå op oven på stabelen. I apparatets lukkede tilstand og under skyderens udtræksslag - i det mindste under den første del heraf - trykkes fjederarmene 79, 80 ned i tilsvarende noter i 10 husets bund ved hjælp af skyderens stænger. Disse noter er antydet i fig. 6.

Ved begyndelsen af skyderens tilbageslag er enkeltfotoet klemt fast af fjederarmene 32 foran anslag 52, som er tildannet på huset, og i retning af separatorlisten understøttes det fire i o steder af fjederarmene 79, 80. Den imod separator1 isten vend ende tværgående kant på fotoet kan hænge nedad. Den herimod vendende side af separatoren er imidlertid tildannet med en kileformet hældning, således at denne kant lidt efter lidt løftes, når separator 1 isten løber an herimod. Imellem separatorlistens overkant og husets loftsvæg, findes en spalte, som er rigeligt dimensioneret til at fotoet kan passere. Faren for, at fotoet skal støde an imod de nærmest liggende kanter på den reststabel, som føres nted af skyderen, er imødegået 0_ ved, at husets loftsvæg indvendigt har nedholderknaster 81, som opretholder stabelen i niveau under separatorens overside. Disse nedholderknaster ligger på linie med ribberne 40, så at de kan passere igennem tilsvarende udskæringer 42, 54 i separatorlisten.

3 0

Gribestykke-skyderde len 38 er glidbart optaget i gr ibestykket og er forspændt i retning imod huset, således som det tydeligt fremgår af fig. 3. Ved indskydningen af skyderen rammer dens frie kant 82 an imod et i huset tildannet anslag 83, hvorved den trykkes tilbage ind i gribestykket og ikke kommer til at 3 5 range ind i det rum, der kan ses igennem husets vindue. Efter udtrækningen sikrer den derimod de i skyderen liggende fotografier imod at falde ud. For at udskifte fotografierne kan

DK 155969 B

11 den manuelt trykkes tilbage, hvilket lettes ved hjælp af en fingerkant 84. Fotografierne kan gribes fra undersiden af skyderen imellem stængerne, og herved trykkes ud, eller også kan der gribes fat i dem ved siden af gribestykket.

5

Ved den hidtil beskrevne proces efterlades der altid et udskilt foto inden i huset. Det er ikke muligt eller ikke uden videre muligt at fjerne dette fra apparatet. For også at kunne udtage stabelen, selv om denne kun består af ét billede, er der derfor tilvejebragt en særlig indretning.

Inden i huset er der forskydeligt optaget en styrebro 85, som fastholdes af klammer 86, der er tildannet på huset. Denne bro bærer et styrehoved 87, som rager ud igennem husets bagvæg 88 og rager lidt uden for omskifterens kontur. Ved fingertryk på 15 hovedet 87 løber broen opad langs en kile 89 oven på husbunden, hvorved den hæves i retning imod vinduet. Broens bredde passer lige netop ind i en tilsvarende udskæring 90 i separatoren og spærrer under hele skyderens udtrækningslag for adskillelsesindretningens passagespalte, så at ethvert inden i 2 0 apparatet værende billede må blive transporteret med skyderen ud. I nærheden af skyderens ydre endestilling løber separatorlisten hen over en på broen opadragende tildannet næse 91, som fjedrende bevæger sig nedad. Hvis skyderen på ny trykkes indad, trykker separatorlisten først broen tilbage til dens ud-25 gangssti .1 ling, inden den under uddrejning af næsen 91 på ny kan føres tilbage.

Som nævnt ovenfor skal fotografierne ved hjælp af de nævnte midler holdes i en afstand fra vinduesskiven, så at denne un-30 der omskifterprocessen ikke kommer i berøring med billedover-fladerne, hvorved der ellers kunne fremkomme ridser heri. Denne fare foreligger dog alligevel, da fotografierne ikke (altid) er plane, men i reglen danner en hvælving, enten i langsgående eller i tværgående retning. Når det drejer sig om en 35 hvælving i langsgående retning, er det tilstrækkeligt med de under hele udtrækningslaget virksomme ribber 36. I andre tilfælde derimod er ganske vist gribestykke-skyderde-len virksom, men det modsat beliggende stykke af separator listen er næppe i 12

DK 155969 B

stand til at optage de betydelige spændinger, som foreligger i en tyk stabel af ensartet hvælvende fotografier.

Derfor er der truffet følgende yderligere foranstaltninger: 5

Under anslagsfladerne 50 har derfor skyderens frontvæg i nærheden af stængerne skrå flader 92, som i alt væsentligt strækker sig parallelt med den overfor beliggende skrå separatorvæg. Fotografierne ligger som følge heraf skråt stablet imellem separatoren og de skrå flader 92, hvorved en stor del af ^ spændingerne i stabelen fordeles over hele separatorens over flade. Derudover er der i midten af separator lis ten tildannet en forhøjning 93, som optager restspændingen fra de fotografier, som forstøtter sig imod de ans1agsf1 ader 90, der strækker sig vinkelret på deres kanter.

15 Når brugeren én gang er begyndt at gennemføre omskifLerbevægelsen, må denne føres fuldstændigt til ende, for at. apparatet kan bringes tilbage til dens udgangsposition. Man kan altså ikke trække skyderen halvvejs ud og derefter på ny skubbe den 20 ind.

Dette opnås ved hjælp af en mekanisme, som er vist mere detaljeret i fig. 9 og 10. I huset findes en påsprøjtet tandstang 94, hvormed et tandhjul 95 under kamvirkning samvirker. Dette tandhjul 95 er tildannet ud i ét med dets aksel 96. Akselen 2 o sidder i et parallelt med tandstangen tildannet langhul 97 i skyderstangen 44, hvori den ved hjælp af en lille bladfjeder 98, som forstøtter sig imod huset, og som er påsprøjtet tandhjulet, holdes indtrykket.

3 0

Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. F.ndelig er der på begge sider af langhullet tildannet spærrenæser 100 3 5 og 101 på skyderen. Disse spærrenæser 100 og 101 ligger i tandhjulets tandkrans' plan og kan med deres spidser indgribe i denne.

13 DK 155969

Denne mekanisme arbejder på følgende måde:

Det antages, at tandhjulet har den i fig. 9 viste position, og at det ved en skyderbevægelse i den ved hjælp af en pil 102 viste retning drejer rundt i den ved hjælp af en pil 103 viste 5 retning. Som’ følge af den lille fjeders 98 friktion imod husvæggen bliver tandhjulet herunder holdt nær ved langhullets midte med dens aksel liggende an imod ribben 99. Herved fremkommer der en, omend lille afstand imellem tandkransens top-cirkel og spidsen af næsen 101. Hvis man nu forsøger at bevæge skyderen i den modsatte retning, bliver tandhjulet forskudt til den ydre ende af langhullet og straks spærret af spidsen 301, Ved enden af skyderslaget løber derimod tandkransen an imod en anslags-delecirkel 104 og bliver under deformation af , _ den lille fjeder 98 løftet hen over ribben 99, hvorved nu kun 1 o drejning i den modsatte retning bliver mulig.

Det er vigtigt at bemærke, at holdeindretningen under størstedelen af skyder udtræknings laget ganske vist legemiiggøres af rullerne 28 under samvirken med hæftebelægningen 26, men at 2 0 også fjederarmene 32 under den sidste del af slaget kort før fremkomsten til endepositionen virker som "fortsættelse” af holdeindretningen, idet de fastklemmer det enkelte foto.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, bliver det enkelte 25 omstablede blad aldrig frigivet under hele omstablingscyklen, men i det. mindste grebet ved to punkter og dermed sikret imod drejning. Det er således altid under kontrol og her med akse-symmetriske midler.

De stabe 1 par al 1e11e grene på skyders tængerne, hvorpå det ud-

u U

skilte blad forstøtter sig under omstabl ingen, må højst have ei sådan indbyrdes afstand, at et kort foto, som med den ene kani netop ligger an imod en herpå vinkelret stanggren, stadigvæl fastholdes af den overfor beliggende stang ved den anden kant 3 5

Som nævnt ovenfor har apparatet betragtningsvinduet placeret husets overskal. Vinduets dimension er i retning på tværs a bevægelsesretningen højst så stor, at det kortest mulige foto 14

DK 155969 B

selv om det ligger forskudt fra midten, ikke præsenterer sig med dets kanter inden for synsfeltet. Det tilsvarende gælder for ribberne 36 og fuldstændigt de samme overvejelser gælder for fjederarmene 79 og 80 og iøvrigt alle de dele, der ind-5 griber med bladfladerne.

Den ovenfor beskrevne og viste udførelsesform for fjedersystemet, som dannes af. ud i ét tilskårne og parvis symmetrisk anbragte fjedre med fjederarmene 24 og 32, opfylder tilsammen ^q fem funktioner. For det første danner de ved deres tildannede hager 22 tilføringsindretningen, hvorved hagerne til sidst kun medbringer et blad i adski11 eises indretningen. For det andet danner begge arme tilsammen - mere nøjagtigt sagt de to fjedres fire arme - et anpresningssystem, ved hjælp af hvilket sta-15 belen, når apparatet er i ro, trykkes rent an imod vinduet.

For det tredje tjener armen 32 til efter, at den er blevet passeret af separatoren, at transportere enkeltbladet op imod husets loftsvæg, og for det fjerde; at fastklemme det her. For det femte er armene 32 anbragt tilstrækkeligt tæt ved hæftebe-20 lægningerne 26 til, at de kan afskrælle et enkeltblad, som eventuelt som følge af statisk opladning hænger fast i hæftebelægningen, alene som følge af deres forspændingskraft. Det bemærkes, at armen 32 er således tildannet og anbragt, at separatorlisten kan passere hen over den, uden at den glatte 25 håndtering heraf generes.

Fig. 11 og 12 viser en anden udførelsesform for den i fig. 9 og 10 viste spærreindretning. Af hver rammedel er der kun vist over for hinanden stående dele 12 og 14. I den ene rammedel, rammedelen 14, er der omkring en tap 106 drejeligt lejret en 30 klemrulle 108, som er excentrisk placeret i forhold til tappen. Modsat dens største område bærer klemrullen 108 en stift 110, hvorover der griber en på rammedelen 14 fastgjort bladfjeder 112. Ved bevægelse i den ved hjælp af pile i fig. 11 viste retning kan klemrullen undvige, medens den ved bevægelse 35 i modsatte retning fastklemmer de to rammedele. I rammedelenes endestillinger møder klemrullen en fordybning 114 i den pågældende anden rammedel og kan derfor ved vending af bevægelses-

DK 155969 B

15 retningen svinge frit, ca. 90°, indtil stiften 110 på ny ligger an imod fjederen 112.

De to ovenfor beskrevne spærre indretn i nger virker som et f r i -g løb, dvs. de omskifter først i de to rammedeles endestillinger i forhold til ' hinanden. Det kan imidlertid forekomme, at en bruger kunne tænke sig at ophæve en fejlbetjening på ny, måske på grund af, at en stabel af fotoaftryk ved indlægningen har anbragt sig forkert. I så fald er det ønskeligt at kunne be-væge rammedelene udspærret i begge retninger i forhold til hinanden i det mindste ud fra visse positioner. Derfor er der i den umiddelbart nedenfor beskrevne foretrukne udførelsesform for opfindelsen tilvejebragt en anden konstruktion af spærre-i ndre tningen .

1 5 I fig. 13-15 er denne udførelsesform vist i helhed. Inden i huset 12 er skyderen 14 forskydeligt optaget. Huset 12 danner den første rammedel og skyderen 14 den anden. Udtrækningsslaget er begrænset ved hjælp af et lejeøje 116, som er tildannet på den ene af skyderstængerne 44, og som løber an imod et ans- 20 lag 18 på huset. Huset er sammenskruet af en overskal 64 og en underskål 62, hvis udvendige rande griber formsluttende ind i hinanden, og de er især skruet sammen inden for området imellem skyderstængerne 44 og de hermed parallelle udvendige sider af huset. Hertil omfatter underskallen føringsmuffer 118 til 25 skrueskafter 120 samt udvendige forsænkninger 122 til skruehovederne 124, medens overskallen bærer hertil koaksialt tildannede kernehul-muffer 126, hvori skruerne selv skærer deres gevind. I overskallen 64 er vinduet 35 klipset fast, og de under dens ydre randområder liggende dele af overskallen er ikke 30 gjort synlige, som følge af, at disse områder af vinduet er matteret. I fig. 11 er konturen af den centrale transparente vinduesdel markeret med henvisningstallet 34.

Funktionelt set er der få forskelle imellem denne udførelses-35 form og den i fig. 1-10 viste udførelsesform, hvorfor det er tilstrækkeligt kun at belyse de markante afvigelser.

I det her tilfælde er fjederarmene 24, 32 og 80 samlet i et stanse- og bukkedel og placeret ved hjælp af knaster 128 og

DK 155969 B

16 koldt fastbørtlet. Derimod er fjederarmene 79 separate konstruktionsdele, som ved hjælp af tildannede knaster er placeret på underskallen og blevet koldt fastbørtlet. For at denne fjederarm kan hæve det udskilte billede så tidligt som muligt, 5 har den tilhørende skyderstang 44 udskæringer 130. Den sikre fastholdelse af det udskilte billede sikres under denne fase af omskiftercyklen ved hjælp af fjederarmene 80, som på klammeagtig måde presser den modsat skyderen beliggende endekant af billedet opad.

10 Hæftebelægningen 26 kan alt efter omstændighederne fastholde det enkelte billede så godt, at fjederarmenes 79 kraft ikke er tilstrækkelig til at løfte den imod skyderen vendende billed-kant. Fig. 19 og 20 viser en første mulighed for at trykke denne kant yderligere væk fra hæftebelægningen. De to hæftebelægningsstrimler er anbragt på hver sin separat tildannede liste 134. På begge sider af strimmelen 26 har listen tildannede fjederbroer 132, som efter, at separator listen 20 har passeret hen over dem, fjedrer opad og løfter bi 1ledkant en. Som en an-2Q den mulighed kan man - som -Jist i fig. 21 og 22 - tilvejebringe specielle metalliske fjederblade 136.

Udformningen af listerne 134 fremgår af fig. 32 og 33. Som det ses er de spejlsymmetrisk tildannede, og ved begge ender har de trin 68 med kanter 72. Årsagen hertil ligger i, at der ved 25 automatisk belægning af listerne med hæftebelægningen ikke kræves nogen sortering. Under alle omstændigheder er der tilvejebragt huller 138, op igennem hvilke opkøringslci ler 140 for separator 1 isten rager. Disse opkøringskiler 140 er tildannet ved husets gribeende på dets underskål. Fastgørelsen af lis-3 0 terne i underskallen foregår ved indtrykning af næser 142 i tilsvarende riller i husets underskål, og den nøjagtige placering foregår ved hjælp af én af de to tappe 144, nemlig en tap, som vender væk fra skydergrebet, medens en anden tap er tilknyttet et langhul på huset.

Listerne 134 danner samtidigt føringen for den i symmetriplanet anbragte tast 87, hvis udformning, placering og funktion er vist skematisk i fig. 23-25. Fig. 23 viser funktionsposition- 35

DK 155969 B

17 en, dvs. i denne position følger tasten 87 den normale omskifterproces. Tasten 87 bærer en frem imod separator 1 isten 20 rettet forlængelse 146 med en kærv 148, hvortil der på undersiden af separator1 i sten 20 findes en komplementært tildannet 5 dobbeltkile 150. Hvis man nu med fastholdt skyder trykker på tasten 87, fjedrer dens forlængelse 146 nedad, indtil dobbeltkilen 150 går i indgreb med kærven 148 (fig. 15, til venstre).

En spærrenæse 152, som fra forlængelsen 146 rager nedad, blokerer nu adskillelsesindretningen for kanten på det nederste 10 billede i stabelen, således at også kanten på dette billede glider hen over hagen 22, når der trækkes i skyderen og separatorlisten sammen med tasten påvirker de herimod vendende kanter i stabelen og medbringer stabelen (fig. 24, i midten).

I nærheden af den ydre endeposition for skyderen 14, møder 15 spærrenæsen 152 en udskæring 154 i ribben 153, medens tastføringslapper 158 rammer mod et anslag 156. Som følge heraf kan forlængelsen fjedre nedad, når skyderen trækkes videre, og herved løsgøre sig fra separatoren (fig. 24, til højre). Ved genindskubningen af skyderen 14 er tasten løst bevægelig, så 20 at dobbeltkilen ganske enkelt skubber den foran sig, indtil den har nået dens endeposition (fig. 25).

Ovenfor blev der under henvisning til fig. 9-12 beskrevet to konstruktioner, der angår retningsomskiftning-spærring. Ved 25 den foreliggende udførelsesform er der ligeledes tilvejebragt spærringer, som imidlertid kun virker inden for omskiftercyk-lens "kritiske" faser.

I skyderens 14 lejeøje er der drejeligt omkring en tap 160 anbragt en styreklinke 162, som med en styreknast 164 føres 30 langs kanaler, som afgrænses af føringsskinner 166, som er tildannet på underskallen 62, så at styreknasten 164 må følge de i fig. 27 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Under størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret ændre bevægelsesretningen, men dog 3 5 ikke når styreknasten 164 under indskydningen befinder sig i kanalafsnittet 168 og under udtrækningen befinder sig i kanalafsnittet 170. I førstnævnte tilfælde vil styreknasten løbe

DK 155969B

18 an imod anslaget 172, hvis man kort før skyderens indre endestilling på ny vil trække denne ud. I sidstnævnte tilfælde, når altså man, før skyderen har nået dens ydre endestilling, på ny vil skyde denne ind, støder styreknasten enten imod an-5 slaget 174 eller imod anslagskanten 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeøjet til, at styreklinken ganske vist uden mærkbare forhindringer kan følge førings1 isterne, men ikke kan svinge frit.

j Fig. 28 og 29 viser udformningen af samvirkende dele af sepa ratorlisten og hæftebelægnings-1 i s ten 134. I hvilepositionen (fig. 28), altså ved helt indskubbet skyder, sidder skoen 39 ved siden af listerne, medens anpresningsru11 erne 23 rager ind i en fordybning bagved heftebel sugningen, så at deres lejer af- „„ lastes, og der ikke kan optræde nogen deformation som følge af 1 o koldflydning. Ved begyndelsen af omskiftercyklen {fig. 29) løber rullerne først imod et trin 178 og bl ive?r derved loftet op på det niveau, der dannes sf de flader, der er beliggende foran hæftebel egn!ngen 23, medens skoen befinder sig i niveau med trinnet 68. Niveauforskellen imellem 68 og 178 er -rigtig for funktionen, da den er afstemt efter bi 11 edtykkelsen. Begge niveauer befinder sig på samme sprøjtestøbede 1, således at tolerancen er specielt lille. Rullernes 28 rulning op på billed-kanten er problemfri.

2 5

Fig. 30 viser enden af fjederarmen 24 med medbringeren 22. På begge sider af medbringeren findes der forlængelser 180, som har til opgave nedefra at ligge an imod billedet og derved hindre, at den i fig. 30 med punkterede linier antydede situation kan indtræde, idet nemlig et kraftigt krummet billede kan 3 0 placere sig så dybt i hagen 22, at denne ikke længere kan glide af denne kant. Denne mulighed må kunne foreligge for, at hele stabelen kan fjernes ved hjælp af tasten 87.

Fig. 34 viser i forenklet og forstørret afbildning et langs- 35 gående snit igennem det sammenskubbede apparat. Ligesom ved den i fig. 1-10 viste udførelsesform har også her separator1 i s -ten 20 centralt en forhøjning 93, som griber ind imellem ned-holdere 40. Når imidlertid ved udtrækningen af skyderen 14 det

DK 155969 B

19 øverste billede kun støttes ved siderne af skinnerne 36, er der fare for, at det øverste billede eller endog flere glider af separatoren 20. Dette bliver forhindret ved, at nedholderne 81 på huset 12 også har et skråt trin 388, som i det mindste 5 bremser det øverste billede, indtil dets modsat beliggende kant ligger an imod undersiden 386 af separatoren 20, og forlængelsen 93 befinder sig herover. Som følge af billedets friktion imod undersiden 390 af nedholderne 81 opretholdes denne tilstand, også selv om billederne - fotoaftrykkene er 10 kraftigt krummende.

I de efterfølgende figurer er afbildningerne kraftigt skematiseret og begrænset til det, der skal beskrives nærmere. Fagmanden kan let supplere de resterende komponenter i overens- ._ stemmelse med fig. 1-34.

15

Fig. 35 5 0 viser forskellige adsklllel sesindretninger.

Alle de her viste udførelsesformer er ens med hensyn til, at passagespalten til indgangen for det blad, der skal udskilles, 20 fastholdes ved hjælp af et mekanisk anslag på den bestemte værdi for den indvendige bredde. Under omskiftercyklens videre forløb kan den indvendige bredde enten opretholdes, også ved hjælp af et system af anslag eller også lukkes spalten fjedrende sammen over det udskilte blad, således at dette selv af-25 grænser den indvendige bredde.

Fig. 35 viser skematisk, set i langsgående snit, en fotoomskifter, og fig. 36 et hertil hørende partielt tværsnit. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, hvorpå der er til-n dannet et første stationært adskillelseselement i form af en

o U

ribbe 238, som sidder oven på husets bund 218. Det andet adskillelseselement dannes af en separatorliste 20, som er tildannet på en i forhold til huset forskydelig skyder 14, som danner den anden rammedel. Skyderen 14 trykkes af et bladfjed-35 ersystem 240, som er monteret inden i huset, ned i retning af husbunden og dermed i retning af ribberne 238 under hele dens udtræknings s trækning.

DK 155969B

20

Ved fuldstændigt indskubbet skyder støder separator]isten dog imod et trin 68, som er rigeligt en fototykkelse højere end ribben 238, hvormed spaltens indvendige bredde begrænses. Efter passagen af trinnets 68 kant 72 trykker fjedrene 280 sepa-5 ratorlisten 20 ned til anlæg imod den herimod vendende overflade på det udskilte blad 188. I fig. 36 ses endnu skyderens stænger 44, hvorimellem separatorlisten strækker sig, og hvormed den er tildannet ud i ét.

Den i fig. 37 (længdesnit) og 38 (partielt tværsnit) viste udførelsesform adskiller sig fra de tidligere beskrevne ved, at ikke hele skyderen 14, men kun en del 248 af separatorlisten 20 trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af en inden i selve separator 1 isten anbragt fjeder indretning 71, medens skyderen understøttes i denne retning. Funktionen er iøvrigt 15 den samme.

Den i fig. 39 (længdesnit) og 40 (tværgående snit) viste udførelsesform adskiller sig frå den i fig. 35, 36 viste ved, at skyderen også her trykkes ned i retning af husbunden 218 ved

Of) hjælp af et bladfjedersystem 240, men i dette tilfælde er der dog ikke tilvejebragt noget trin på huset. Derudover er der på separator 1 isten 20 på begge, sider af en bladpassagespalte 244 tildannet sko 246, so· forstøtter sig imod husbunden 218 og således permanent opretholder spaltens bredde ved den ønskede ^ størrelse.

Den i fig. 41 (længdesnit) og 42 (partielt tværsnit) viste udførelsesform er en modifikation af den 1 fig. 37 og 38 viste. Imellem skyderstænger 44 er der tildannet en holder 248, som 30 fastholder en stationær ende af en ved begge sider indspændt elastisk bladfjeder 250. Den afrundede ende af bladfjederen følger trinnet 68 og lægger sig, efter at-have passeret dennes kant 72, oven på det udskilte, blad 188.

Λ_ Den i fig. 43 (længdesnit) og 44 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter ligeledes et 1 forhold til skyderen 14 fjedrende uddrejeligt adskillelseselement i form af en separatorliste 20, som er drejeligt lejret omkring en aksel 252 i 21

DK 155969B

skyderstængerne 44, men holdes af en fjederindretning 240 med dens kant 254 i anlæg imod den til enhver tid overfor beliggende del, dvs. først imod trinnet 68 og efter passage af dennes kant 72 imod det udskilte blad 188.

5

Den i fig. 45' (længdesnit) og 46 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter som første rammedel et hus 12 og som anden rammedel en skyder 14. Imellem skyderens stænger 44 er der indføjet en fodplade 256, som danner et første adskillel-seselement. Det andet adskillelseselement er en i forhold til skyderen i retning af husbunden 218 ved hjælp af en fjederindretning 240 forspændt separatorliste 20, som føres på skinner 258 og ved dens nedre ende på begge sider af det blad, der skal udskilles, har anslagssko 246.

1 5

Fig. 47 (længdesnit) og 48 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken den første rammedel dannes af en skyder 14, som er indrettet til at kunne forskydes frem og tilbage til et hus 12, der danner den anden rammedel. Både her og også ved alle de andre udførelsesformer er skyderens maksi- 2 0 male slag naturligvis begrænset af anslag, som for tydeligheds skyld ikke er vist. - På huset 12 er der ud i ét hermed tildannet en separatorliste 20 som første adskillelseselement, over for hvilket der er tilvejebragt et andet adskillelseselement i form af et påhængslet (hængsel 260) plade 264, som ved 2 5 hjælp af en fjeder 240 presses an imod støttefremspring 262 på separator 1 isten. Pladen 264 kan altså opfange fremstillingsbetingede tolerancer, medens spaltehøjden til stadighed fastlægges af højden af fremspringene 263, som i praksis er uforanderlige.

30

Fig. 49 (længdesnit) og 50 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken huset 12 danner den anden rammedel og en (ikke vist) skyder den første rammedel. En separatorliste 20 føres glidbart bevægeligt på tværs af stabelens hoved- 35 plan og står under forspænding ved hjælp af en fjeder indretning 240. Med dens støttefremspring 262 bestemmer den spaltehøjden, som på den anden side bestemmes ved hjælp af husloftsvæggen 266.

DK 155969B

22

De beskrevne adskillelsesindretninger kan fødes ved hjælp af de i fig. 1-10 henholdsvis 13-34 viste tilføringsindretninger. Deres virkningsmåde, detaljer og alternative udførelsesformer beskrives nærmere nedenfor under henvisning til fig. 51-97.

5

Fig. 51-63 viser den måde, hvorpå tilføringsindretningen fungerer samt alternative udførelsesformer og detaljer heraf.

Fig. 51-58 viser først og fremmest princippet. I fig. 51 ses den første rammedel i form af et i hovedsagen rektangulært hus 10 12, hvori der glidbart bevægeligt er optaget skyderen 14 som den anden rammedel. Adskillelsesindretningen er kun antydet symbolsk som separatorliste 20. Stabelen af ensartede blade er antydet ved henvisningstallet 182.

15 Skyderen 14 omfatter et gribestykke 48, imod hvilket den i bevægelsesretningen forreste kant af stabelen ligger an, samt to langsgående stænger 44, som befinder sig ved siden af separatorlisten. Imellem de langsgående stænger rager der elementer tilhørende tilføringsretningen op fra husets 12 bund. De to 20 bladfjedre 24 er fastgjort til huset ved den ene ende, medens den anden ende omfatter den an imod stabelkanten liggende skrå flade 22 (se også fig. 54, 58). Som følge heraf er i fjedrene 24 de skrå flader konstruktivt forenet med forspændingsfjeder-en.

25

Hvis nu skyderen trækkes ud af huset, hvilket er vist i fig. 51-58 i forbindelse med begyndelsen af omskiftercyklen, ligger den skrå flade 22, som i hviletilstanden ifølge fig. 51 stadigvæk rager inden for området af gribestykket 48, sig først

__ an imod stabelkanten (fig. 52). Ved yderligere udtrækning af o U

skyderen fra huset, går de i stabelen øverst værende blade, som derfor er tegnet som en blok, med skyderen, medens de blade, som ligger inden for den skrå flades påvirkningsområde bremses, indtil separatorlisten 20 rammer imod deres modsat e_ beliggende kanter (fig. 53). o o

Fra begge kanter udsættes bladene nu af et indadrettet tryk fra dels separatorlisten og dels tilføringsindretningens skrå 2 3

DK 155969 E

flade. Den skrå flade kan imidlertid vige tilbage i retning nedad som følge af fjedrenes 24 elasticitet, hvorved den skrå flade i rækkefølge glider af kanterne på de over det nederste blad beliggende blade. Separatorlisten påvirker imidlertid 5 ikke det nederste blad for nogen kraft eller i hvert fald påvirker den kun dette blad med en betydelig mindre opbremsningskraft, hvorfor ved korrekt afstemning af den skrå flades 22 hældning og fjedrenes 24 forspænding den i bladets længderetning virkende komponent af den kraft, som skyldes fjeder-10 forspændingen, er tilstrækkelig til at skubbe det nederste blad igennem under separator listen. Herved overvindes også den fasthæftningskraft, der virker imellem op til hinanden stødende blade, og som spiller en betydelig rolle ved konstruktionen af systemet.

15

Fig. 59-63 viser i vidt omfang skematisk en udførelsesform, ved hvilken tiIføringsindretningen ikke blot overtager denne opgave, men derudover også forbinder det fra reststabelen udskilte blad med den første rammedel og altså udgør en komponent 2Q for holdeindretningen.

Rammedelene 12 og 14 svarer i vidt omfang til den i fig. 51-58 viste konstruktion. Forskellen ligger i, at der på den imod husbunden vendende side af separatorlisten 20 findes indskæringer 84, som åbner mulighed for passagen af en ved den frie 2 5 ende af bladfjedrene 28 tildannet lap 22. Denne lap omfatter den skrå flade på dens imod stabelen vendende side, medens fjederstykker på begge sider heraf sikrer en symmetrisk understøtning. Fjedrene 24 har en bagudvendende anden fri ende 186 med afrundet ende og ved skyderbunden, men dog under skyderens 30 stænger findes de to ved siden af placerede hjælpefjedre 79.

Denne udførelsesform fungerer på følgende måde:

Ved udtrækningen af skyderen bliver separatorlistens 20 neder-n_ ste blad præsenteret, ligesom ved den i fig. 51-58 viste udfø-relsesform. Fjederenderne 186 bliver straks trykket nedad af separatorlisten. Efter at separator listen har passeret hen over dem, kan de på ny fjedre ud og derved løfter de det blad,

DK 155969B

24

der er skubbet ud under separatorlisten med deres bageste kant. Dette blad er forsynet med henvisningstallet 188. Skyderens udtrækningsslag er således dimensioneret, at fjederen- J

derne ved siden af lappen 22 stadigvæk holdes nedtrykket af 5 separatorlisten, medens stængerne frigiver hjælpefjedrene, så at disse også kan hæve bladets forreste kant, da denne er blevet bragt med lappen 22 foran separatorlisten (se fig. 53).

Herved kan denne kant løftes op imellem skyderstængerne, og ved skyderens tilbageslag kan den glide hen over separatorlis-10 ten, hvorved bladets anden kant forstøtter sig imod en anslagsliste 52.

Fig. 64 og 65 viser skematisk, at den opfindelsesmæssige konstruktion også kan arbejde efter princippet den kinematiske vending, på en sådan måde, at den skrå flade 22 er tildannet

1 O

stationært på den første rammedel - her i form af et hus -f.eks. ved påsprøjtning, medens fjederforspændingen iværksættes ved hjælp af en bladfjeder 24, som er fastgjort til den modsat beliggende væg 210. Fig. 64 viser hviletilstanden, og fig. 65 begyndelsen af udtrækningsslaget for den anden ramme-

c» U

del i form af en skyder, hvorved det enkelte billede 188 allerede er udskilt.

Endelig skal det bemærkes, at der i de beskrevne udførelses- former foreligger et sådan vekselvirkning imellem den med en 25 tykkere stabel tiltalende forspænding af bladfjedrene og den herved ændrede hældning af den skrå flade, at der, set fra skilleindretningen foreligger i alt væsentligt samme forhold, uafhængigt af stabeltykkelsen, dvs. den på det nederste blad virkende bremsekraft er i alt væsentligt uafhængigt af antal- o n let af blade i stabelen.

Der er også mulighed for allerede ved sammenskydningen af de to dele at forberede den næste omskiftning ved, at medbringeren bevæget ved hjælp af en stang, udfører et fremløb og derved 35 allerede på dette tidspunkt tilfører adskillelsesindretningen det næste blad, der skal adskilles, medens det foregående vender tilbage til den anden bladside.

25

DK 155969 B

Fig. 66, 67 og 68 viser endlig yderligere udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen.

I fig. 66 er medbringeren 22 tildannet i form af en kompressi-„ bel belægning 212 på en bæreplade 214, som ved hjælp af led

O

216 er hængslet fast på bunden 218 i den ene rammedel. En bøjlefjeder 24 presser medbringeren i anlæg imod den bageste kan på det blad 188, der skal udskilles.

I fig. 67 er medbringeren 22 tildannet som en plade 220, som med en opadragende liste 222 griber den bageste kant på det blad 188, der skal udskilles. Forspændingsindretningen omfatter en skruetrækfjeder 24, som et eller andet sted er hægtet stationært fast og påvirker en parallelogramstangindretning 224, hvormed medbringerpladen er fasthængslet. På denne måde 15 holdes medbringeren parallel med stabelen hovedplan uafhængig af s tabel tykkel sen.

Ifølge fig. 68 er medbringeren 22 et fremspring 226, som er udbukket fra en bladfjeder 24, som strækker sig på tværs af 20 den ved hjælp af en pil 228 symboliserede bevægelsesretning for det blad 188, der skal udskilles. Også her er medbringere i alt væsentligt altid i samme funktionsposition i forhold til bladkanten, uafhængigt af antallet blade i stabelen.

25 Fig. 69-72 viser en yderligere udførelsesform. Fig. 69-71 viser den første fase af en omskifterproces vist skematisk ved et langsgående snit, medens fig. 72 viser den anden rammedel med den på den første rammedel anabragt medbringer.

Den første rammedel er tildannet som huset 12 og den anden som 30 skyderen 14. Stabelen 182 trykkes af en fjederindretning 400 opad, således at den bageste kant på det øverste blad forstøtter sig imod en ribbe 402, medens dets endekant kommer til at ligge foran en medbringer 404. Den egentlige medbringer er den imod bladet vendende kant på en medbringerklods, hvor denne 3 5 kant rager knap en bladtykkelse uden for ribben. Ved at trække i skyderen medbringer separatoren 20 reststabelen, medens enkeltbladet holdes tilbage inden i huset. Medbringerklodsen 404

DK 155969B

26 er hængslet lejret i huset omkring en akse 406 på det sted, hvor huset bærer ribberne 402, og glider med et fremspring 408 oven på overkanten af skyderstangen 44 (fig. 72). Denne er tildannet som en styrekurve og er således indrettet, at den, 5 når skyderen har foretaget et delslag, som er tilstrækkeligt stort til, at enkeltbladets 188 forreste kant er forskudt ind igennem adskillelsesindretningen, tillader klodsen 404 at sænke sig som følge af en skrå flade 410 og derved vender en betydelig arbejdsflade frem imod enkeltbladet end det var ti Ι-ΙΟ ladt umiddelbart forinden. Herved står klodsen 404 under forspænding af en bladfjeder 412, og den er forsynet med en fang-hage 414, som forhindrer enkeltbladets kant i at rutsche af i retning af ribberne 402.

15 Fig. 73-78 angår ti 1føringsindretninger, ved hjælp af hvilke bladstabelen eller i det mindste en del af denne tilføres adskil lelsesindretningen, således at denne kan udskille et enkelt blad.

Alle udførelsesformerne er ens i henseende til enkelte punk- 20 ter, som skal nævnes i forbindelse med hele apparatets funktion.

Således er der i princippet mulighed for, at ti Iføringsindret-ningen også kan overtage den funktion at fastholde det udskil-25 te billede i den første rammedel og nærmere bestemt under hele rammedelenes udtrækningsslag.

Derudover er det i princippet anbefalelsesværdigt, at tilfø-ringsindretningen - efter at den i kontakt med stabelen og/ eller det blad, der skal udskilles, har opfyldt dens tilfø-ringsfunktion - løsgøres fra stabelen under rammedelenes resterende relative bevægelse for i vidt omfang at skåne konstruktionsdelene og bladene. Dette kan opnås ved hjælp af en form for friløb, når omstyringen til indgreb eller ud af indgreb skal være bevægelsesretningsafhængig eller ved hjælp af

O O

slagafhængigt styrende komponenter, som går i eller ud af funktionsforbindelse med tilføringsindretningen eller dele heraf.

DK 155969 E

27 Når rammedelene er tildannet i form af et hus, som den første rammedel og i form af en Ind i og ud af huset bevægelig skyder som den anden rammedel, som ved den udadgående bevægelse frigiver reststabelen med henblik på fastgribning, foretrækkes 5 det, at tilføringsindretningen gøres fuldstændigt inaktiverbar for, at hele stabelen på én gang kan fjernes med skyderen.

Fig. 73-78 viser i vidt omfang skematisk forskellige yderligere tilføringssystemer efter andre principper.

10 Ifølge fig. 73 har den første rammedel en tildannet tandstang 416, hvormed samvirker ét i den anden rammedel drejeligt lejret tandhjul 418, og drives en medbringervalse 420 som følge af den relative bevægelse. Denne medbringervalse 420 medbringer friktionslåsende det blad 188, der skal udskilles.

15

Fig. 74 viser en udførelsesform med en plade 422, som bærer en hæftebelægning 26, der er i stand til at medbringe friktionslåsende det herimod beliggende blad. Det pågældende anlæg langs en flade sikres ved hjælp af pladens ophængning via et 20 første led 424 og et andet led 426 samt en forspændingsfjeder - her i form af en fjederbøjle eller fjederclips 428.

Fig. 75 viser en udførelsesform, ved hvilken ligeledes tilfø-rings indretningen arbejder ved hjælp af en hæfteelementmed-n_ bringer. Her er den første rammedel tildannet som skyder og den anden rammedel som hus. På skyderen 14 er der anbragt en hæfteelementmedbringer 26, som aftrækker det blad, der skal udskilles af stabelen 182 og tilfører det adskillelsesindretningen, som her er vist som en separatorliste 20. I den anden rammedel (altså huset 12) er der tildannet en styrekulisse 430, langs hvilken hæfteelementmedbringeren føres væk over separatorlisten uden kontakt med denne.

I fig. 76 er antydet, hvorledes en hæftemedbringer 26, som er anbragt nær den frie ende af en vægtstang 432, ved at løbe an 35 imod en skrå styreflade 434 på den anden rammedel (skyderen 14) svinges omkring dens hængs1ingspunkt 436 på den første rammedel (huset 12) og ind i anlæg med det herimod vendende

DK 155969B

28 blad i stabelen og herved under en del af dette blads relative bevægelse tilfører det adskillelsesindretningen, som er symboliseret ved separatorlisten 20.

_ Fig. 77 viser skematisk, set fra siden, og fig. 78 i et par-

O

tielt snit, set ovenfra, en tilføringsindretning, som ikke er virksom i begyndelsen af rammedelenes udtrækningsslag, men derimod ved den sidste del af omskifterprocessens indadgående slag.

Medens altså enkeltbladet 188 på ny tilføres stabelen 182 på den ene side - pil 438 - sættes på den anden side - pil 440 -det næste blad allerede i bevægelse. Hertil har den første rammedel en med henvisningstallet 442 hængslet fastgjort vægtstang 444 med en hæftemedbringer 26, som ved at støde an imod 15 anslag 446 henholdsvis 448 nær ved respektive endepositioner for den anden rammedel bliver omstyret og derved medbringer bladet i overensstemmelse med de to rammedeles relative bevægelse .

20 Fig. 79 viser i et skematisk langsgående snit en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, medens fig. 80-81 viser enkelte faser under omskiftercyklen. Fig. 32 viser driv-ningen af en rulle.

I fig. 79 ses den første rammedel i form af en skyder 14, som

b O

er forskydelig i forhold til den anden rammedel, der er tildannet som et hus 12. Adskillelsesindretningen omfatter en separatorliste 20 og yderligere konstruktionsdele ifølge fig. 35-50. Fjedrene 400 trykker stabelen 182 opad.

30 På skyderen er der tildannet en tandstang 416 (fig. 82), som er i indgreb med et tandhjul på en rulleaksel (ikke vist).

Herved bliver en rulle drevet rundt ved en periferihastighed, som er lige så stor som den relative hastighed imellem de to rammedele. Rullen 420 er forsynet med en belægning, som øger 35 friktionen med fotografierne, og da stabelen trykkes an imod rullen ved hjælp af fjedrene, transporterer rullen under skyderens udtrækning fra huset det herimod liggende blad et styk- 29

DK 155969 B

ke ud igennem passagespalten 244 imellem separatorlisten og husets loftsvæg 266. - Rullen er drejeligt lejret i lejer i huset.

^ På skyderen er der tilvejebragt et medbringerelement i form af en hæf tebe lægning 26, som i samvirken med et modelement 450 griber den forreste kant på det af rullen fremførte blad, såsnart modelementet som til at begynde med var blevet klappet væk i retning nedad som følge af sammenstødning med separator-listen, går fri af denne liste og svinger opad imod hæftebelægningen under virkningen af en forspændingsfjeder. Bladet gribes derved på tangagtig måde imellem hæftebelægning og modelement. Rullen virker som følge heraf som tilføringsindretning, og den beskrevne tang som holdeindretning.

1 5

Som det fremgår af fig. 81 passerer under skyderens tilbageslag enkeltbladet 188 igennem separator 1 i stens nedre passage, og et s toporgan 452 klapper modelementet rettidigt ned, så at den efterslæbende bladkant kommer fri til at kunne passere igennem denne passage.

20

Fig. 83 viser en yderligere udførelsesform for apparatet. Her er den første rammedel tildannet som et hus 12 og den anden rammedel som en skyder 14 med en separator 1 iste 20. I dette tilfælde er rullen 420 drejeligt lejret i skyderen, og den 25 drives rundt af en tandstang 416, som er tildannet på huset.

Rullen drejes rundt i retning modsat skyderens bevægelsesretning. Rullens udgangsposition er vist med stiplede linier. Såsnart separatoren har passeret hen over det på denne måde inden i huset tilbageblevne blad, trykker et i dens foddel 30 indbygget friktionssvagt element (f.eks. en glat rulle) bladet nedad imod husbunden, hvor der er anbragt en friktionsøgende belægning ("hæftebelægning"). En fjeder 32 trykker derpå bagved separatoren bladet op på ny væk fra hæftebelægningen og i retning op imod et anslag 52, ved hjælp af hvilket bladet un-35 der skydertilbageslaget skubbes igennem den øvre passage 310.

Det bemærkes, at til enhver tid under tilbageløbsfasen er. rullen koblet ud af indgreb med dens drivkilde, så at den kan

DK 155969B

30 løbe tilbage oven på stabelen, uden at stukke det blad, der er i indgreb ned den. Man kan imidlertid også udkoble drivkraften allerede på det tidspunkt, hvor enkeltbladet gribes af medbringeren (tang eller hæftebelægning), hvortil der står for-5 skellige midler til rådighed for fagmangen.

I forbindelse med rullen som tilføringsindretning, kan der også anvendes en holdeindretning ifølge fig. 92-115.

Fig. 84 viser samvirkningen af en som tilføringsorgan tjenende 10 medbringer 460 i form af en hage eller en liste, som griber ind bag den, set i transportretningen bageste kant 462 på et blad, der skal udskilles. Adskillelsesindretningen omfatter en separator 20 med en skrå indløbsflade 464. Bladet 188 skubbes igennem imellem separatorens overside 466 og den ene rammedels 15 loftsvæg 266. For at sikre indgrebet imellem bladet og medbringeren virker en anpresningsindretning, som her er symboliseret ved hjælp af pile, inden for området umiddelbart foran (set i transportretningen) separatoren. Pilene peger i anpres-ningsindretningens virkningsretning. Alt efter antallet af 2 0 blade i stabelen befinder anpresningsindretningen sig langt under den passage, der afgrænses af delene 466, 266 (punkteret pil 468) eller, når der kun er få blade tilstede i stabelen, befinder den sig temmelig tæt under medbringeren (fuldt optrukket pil 470). Når det udskilte blad er blevet ført af med-

O

bringeren hen bagved bagsiden af separatorlisten, går dens bageste tværgående kant 472 fri og falder modsat anpresningsind-retningens virkningsretning nedad og placeres dér ved hjælp af ikke viste hjælpemidler, for at denne kant på ny kan føres ind imellem anpresningsindretningen og stabelen. Man erkender, 30 at dette i den viste situation må være yderst kompliceret, da denne kant skal tilbagelægge en strækning omtrent langs den med stiplede linier viste bane 474 under betydelig deformation af bladet.

35 Fig. 85-91 viser, hvorledes dette problem løses.

Den ene rammedel har form af et hus 12, og den anden rammedel har form af en skyder 14, som i forhold til huset kan gennem- 31

DK 155969 B

løbe et forudbestemt udtrækningsslag. Den fuldstændigt udtrukne tilstand er vist i fig. 87, Medbringeren 460 er tildannet på husets loftsvæg 266. Anpresningsindrtningen omfatter to indbyrdes parallelle dobbeltarmede bladfjedre 476. Disse fjed-5 re har en form ifølge fig. 90: Et skråtstående aflangt hul 478 sidder på et aflangt føringsstykke 480, som er tildannet på husbunden. Den omtrent nøjagtigt under medbringeren nedefra an imod stabelen beliggende fjederarm 482 er så kraftigt tildannet, at stabelen, selv når det drejer sig om mange blade, 10 holdes sikkert i anlæg imod medbringeren. Den anden fjederarm 484 er svækket ved hjælp af en udsparing 486 og derfor betydeligt blødere, da det blad, der skal omskiftes i udgangsstillingen ifølge fig. 84 ledes ind i passagen via den skrå flade 464, også selv om anpresningen kun er svag.

15 I fig. 90 ses, at separatoren 20 ikke strækker sig over hele bredden på den skyder 14, hvorpå den er tildannet, men er forsynet med en udsparing i midten, så at anpresningsindretning-ens fjedre under udtrækningen af skyderen 14 fra huset kan passere ind imellem de to separatorlistedele.

Fra begyndelsen af rammedelsbevægelsen (fig. 85) til omtrent den fuldstændigt udtrukne tilstand (fig. 88) forbliver anpresningen symboliseret ved hjælp af en pil 488 fastholdt nøjagtigt under medbringeren. I den i fig. 87 viste position løber 2 5 separatorlistedelene 20 imod hver sin udadragende finger 490, og under skyderens bevægelse fra den i fig. 87 viste position til den i fig. 88 viste position bliver de to bladafjedre 476 glidende medtaget langs føringsstykket 480. Fjedrene bliver på grund af det aflange huls 478 skrå forløb forskudt i retning 3 0 af skyderens bevægelsesretning, men også lidt udad. De forbliver imidlertid i alt væsentligt parallelt med bevægelsesretningen .

Ved hjælp af denne forskydning opnås der på den side af huset, 35 som vender væk fra separatorlistedelene i fig. 88, at det udskilte blad 188 presses af fjederarmene 484 opad imod husvæggen, medens dens kant 462 kommer fri og hænger nedad eller ved hjælp af hjælpemidler trykkes nedad.

DK 155969B

32

Hvis skyderen 14 udgående fra fig. 87 nu skubbes ind igen, når denne kant 462 langs separatorlistedelenes skrå flade 386 nedad til umiddelbart foran passagen 244 og ind i denne, medens fjederarmen 482 med dens frie ende glider langs stabelens ned-5 erste blad, men dog altid med et vist forspring foran kanten 462 på bladet 188 i overensstemmelse med det aflange huls forskydning.

Det andet resultat af denne forskydning, nemlig i retning udad er, at separatorlistedelene 20 støder imod de til siden udragende medestykker på fjederarmene 484 og trykker disse uden hindring af rammedelenes bevægelse nedad som følge af, at de er forholdsvis bløde. Herved kommer også den bageste kant fri på det blad, som skal føres ind under anpresningsindretningen.

15

Kort før udgangspositionen nås, støder en eller anden del af skyderen 14, f.eks. gribestykket 46 imod fjederarmene 482 henholdsvis fingrene 490 og trykker bladfjedrene tilbage på ny til udgangspositionen i overensstemmelse med det aflange hulsystem. Herved glider enden af fjederarmene 482 blidt ind un- 20 der kanten 462 på det blad, der nu på ny er ført tilbage til stabelen.

I udførelseseksemplerne ifølge fig. 1-10 og 13-33 findes der hoIdeindretninger, som ligner hinanden, og som hviler på samme 25 princip, og ved hjælp af hvilke det fastholdte blad fastholdes i den første rammedel. Γ forbindelse med adskillelsesindretningen ifølge den foreliggende opfindelse kan der imidlertid også anvendes andre udførelsesformer for holdeindretninger, som er vist i fig. 92-115 og er beskrevet nedenfor.

30

Fig. 92-94 viser én udførelsesform. Den er i vidt omfang skematisk afbildet og begrænset til væsentlige træk.

Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14. På husets 12 bagvæg er der anbragt 35 en medbringer i form af en liste eller en hage 460, som f.eks. er tildannet herpå, og skyderens langsgående stænger 44 er dels forbundet ved hjælp af skyderens frontblok og dels ved 33

DK 155969 B

hjælp af en separator 11 ste 20, som begge strækker sig tværs imellem stængerne 44. På husbundens væg 268 er der fastgjort en første anpresningsfjeder 500, som trykker den nærmere skyderf rontblokken 46 beliggende ende af stabelen 182 an imod 5 husloftsvæggen - som f.eks. kan omfatte et betragtningsvindue - og en yderligere anpresningsf jeder 502 er ligeledes fastgjort på husbunden og trykker stabelen nær ved dens imod separatorlisten vendende ende opad.

På den modsat stabelen beliggende side af separatorlisten er der omkring en aksel 504 drejeligt lejret en vægtstang 506, som af en fjeder 508 forspændes ind i den i fig. 93 viste position. Den skrå flade 510 på vægtstangen 506 frie ende går under indskydningen af skyderen i huset i kontakt med den her- „ _ imod vendende side af separator 1 isten og bliver som følge af 1 5 kilevirkningen presset nedad til den i fig. 92 viste position. Den imod husloftsvæggen vendende side af vægtstangen 506 bærer nær dens frie ende en hæftebelægning 26.

Dette apparat fungerer på følgende måde: 20

Hvis skyderen 14, udgående fra den i fig. 92 viste hvileposition, trækkes ud af huset 12, rammer medbringeren 460 imod den herimod vendende kant på det blad 188, der skal udskilles, og forskyder dette i retning af separatorlisten. Dette er muligt, 25 hvis stabelen holdes i tilstrækkeligt kraftigt anlæg imod loftsvæggen ved hjælp af fjederen 500. Såsnart separatoren bevæger sig udad, begynder vægtstangen 506 under virkningen af dens forspændingsfjeder at svinge opad, hvilket kan ske uden gener som følge af, at den herimod beliggende side af separa-30 torlisten inden for området af hæftebelægningen har en tilsvarende forsænket bane (antydet med punkterede linier).

Såsnart vægtstangen har nået den i fig. 93 viste position, klemmer det bladet 188 an imod husloftsvæggen, som det især Λ_ fremgår af fig. 94, er medbringeren ikke i stand til at fast-holde bladet ved huset under hele slaget, da fjederen 500 som følge af, at separatorlisten støder imod denne, presses nedad, så at den, set i transportretningen bageste ende af stabelen

DK 155969 B

34 bliver løs. På den modsat stabelen vendende side af separatorlisten er denne forsynet med kileafsnit, hvis hældning er således dimensioneret, at når skyderen skubbes ind igen, kan fjederen 502 blive trykket nedad og glide ind under separato-5 ren.

En yderligere udførelsesform er vist i fig. 95-97.

Fig. 95 er et vandret snit, fig. 96 er et partielt langsgående snit, og fig. 97 er et tværsnit langs passende planer i appa-ratet.

Den første rammedel har form af et hus 12, og det andet form af en skyder 14. Adskillelsesindretningen har form af en separator 20, som strækker sig på tværs imellem skyderstængerne 15 44. I hviletilstanden, som er vist i fig. 97, trykker separa toren på styrevinger 268 tilhørende to vægtstænger 270, som er drejeligt lejret omkring aksler, der strækker sig i udtrækningsretningen, og som er forsynet med henvisningstallet 272.

På de modsat vingerne 268 beliggende ender af akslerne findes 20 der arme 274, som strækker sig ind imod hinanden. Vægtstængerne står under forspænding ved hjælp af en bladfjeder 276 på en sådan måde, at armene 274 har tendens til at svinge i retning af den indlagte bladstabel.

Når skyderen har tilbagelagt en slaglængde, som er tilstrække-

2 O

lig stor til at forskyde enkeltbilledet ved hjælp af medbringeren (ikke vist) ind igennem separatorens passagespalte, frigiver separatoren vingerne 268 lidt efter lidt, hvorved armene 274 lægger sig nedefra an imod det nu nederst i reststabelen værende blad bagved kanten på det inden i huset tilbageblevne o 0 blad, så at dette med sikkerhed forbliver tilbage inden i huset, medens separatoren transporterer reststabelen med ud af huset. Forspændingen i den fjeder, som hæver armene 274, kan være så stor, at dens frie ender ikke blot lægger sig an imod oc reststabelen, men løfter denne endnu et stykke: Som følge her-

oO

af kan enkeltbladet ikke rutsche ned af armene. - I skyderens endestilling kan separatoren trykke armene 274 direkte ned imod fjederkraften, da den har en tilsvarende skrå form og 35

DK 155969 B

virker som en kile. - Ved tilbageslaget komme reststabelen tilbage sammen med separatoren og skyderen og lægger sig oven på armene. Først når separatoren glider op over vingerne, bliver armene på ny drejet ned i udgangspositionen.

5

Fig. 98-100 viser i vidt omfang skematisk snitbilleder, set fra siden, af en yderligere udførelsesform med rammedelene i den sammenskubbede hvileposition. Den første rammedel har form af en skyder 14, som er indrettet til at kunne trækkes ud af - den anden rammedel i form af et hus 12. Inden i huset er der stationært placeret en adski 11 el ses indretning i form af en separatorliste 20 og en ligeledes stationært inden i huset anbragt fjederindretning 400 trykker stabelen 182 opad. Den nærmest separator1 i s ten beliggende endeflade på det øverste blad 15 ligger under en hæftebelægning 26, som er anbragt på en første tangkæbe 520. Denne kæbe er tildannet på skyderen og er elastisk eftergivelig i retning opad. Den bærer endvidere et led 504, hvorpå en anden kæbe 506 er hængslet fastgjort. Denne anden kæbe 506 trykkes i hvilestillingen nedad på den væk fra 2Q stabelen vendende side af separatoren som følge af, at den løber an imod en kurve 522 imod forspændingen af en fjeder 508 .

Hvis man nu trækker skyderen ud af huset, tager hæftebelægningen stabelens øverste blad 188, som ved hjælp af fjederind- 2 5 retningen holdes i anlæg herimod, med hen over separatorlisten. Samtidigt går den anden kæbe 506 fri af separatorlisten 20 og lukker sig sammen under virkning af forspændingsfjederen 508, indtil det af hæftebelægningen medbragte blad ligger fastklemt inde imellem tangkæberne. Ved tilbageskydningen når 3 0 den imod separatoren vendende kant 188 ind foran den ved adskillelsesindretningen fod værende passage 310, og tangen skubber det igennem denne passage, indtil den på ny ved hjælp af kurven 522 åbnes. For at hæftebelægningen ikke skal slæbe hen over separator 1 istens overside, når den første kæbe pas-3 5 serer denne, føres den her forbi langs en styrenot 524 og springer derefter på ny ind i arbejdspositionen.

Også den anden kæbe kan være forsynet med en hæftebelægning 26. I så fald er den herimod vendende side af separatorlisten

DK 155969B

36 forsynet med en forsinket not - antydet ved hjælp af punkterede linier, så der heller ikke her kan foregå nogen direkte kontakt med hæftebelægningen.

_ Fig. 101 og 103 viser i langsgående snit hviletilstanden, hen-5 holdsvis den delvis udtrukne tilstand i et apparat ifølge opfindelsen, ved hvilket den første rammedel dannes af et hus 12 og den anden af en skyder 14. Der ses en fjeder indretning 24/ 32 og en separatorliste 20, som udgør en adskillelsesindret- io nin§·

Ved begyndelsen af skyderens udtrækningsslag fører tilførings- indretningen det inden i huset nederst værende blad 188 ned under separatorlisten, bag hvilken der drejeligt, er anbragt en svingbar kæbe 278 omkring et led 280. En fjeder 282 forspænder 15 kæben 278 ind i den i fig. 103 viste position, således som det fremgår af den i fig. 102 viste afbildning i større målforhold. Separatorlisten har drejet kæben tilbage til den inaktive position ved indskubbet skyder som følge af sammenstødning og kilevirkning. Frigivelsen af bakken kan foregå automa- 2 0 tisk ved udtrækningen, hvilket dog ikke er vist i detaljer.

Fig. 104, 105 og 106 viser i skematisk langsgående snit tre faser af udtrækningsslaget ved en yderligere udførelsesform. Tilførslen af det udskilte billede foregår ved hjælp af med-25 bringeren, nemlig hagen 22, som sidder på fjederarmen 24. Huset, skyderen og separatorlisten svarer til de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Den som anden rammedel tjenende skyder 14 sammenkobles efter en hvis udtrækningslængde med en bøjle 284, som er placeret i langsgående retning forskydeligt 30 inden i det som første rammedel dannende hus 12. På denne bøjle findes tildannet en fordybning 286 under en lede flade 288 .

Såsnart medbringeren, som følge af et første slag af skyderen, har skubbet den forreste kant på det blad 188, der skal ud- 35 skilles, ind under skyderen 20, begynder skyderen, som nu også er koblet sammen med bøjlen 284 at trække denne med i udtrækningsretningen, hvorved denne kant på det udskilte blad når 37

DK 155969B

ind i fordybningen 286, hvor den fastklemmes af fjederindretningens qrm 32. Denne fjederarm danner en kæbe i en tangindretning, og den på den anden side af den fastklemte kant på bladet værende randflade i fordybningen danner tangindretning-5 ens anden kæbe. Denne tilstand opretholdes, indtil den bageste kant på det udskilte blad går fri af separatoren. Hvis skyderen nu skubbes ind på ny, tager den igen bøjlen 284 med indad i huset, hvorved fordybningen går fri af det udtrukne blad. Derefter lader fjederindretningens frie arm 32 den heraf 10 understøttede kant på bladet glide opad langs glidefladen 288 uden ryk.

Fig. 107 viser i vidt omfang skematisk i et partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken den på skyderen 14 „ _ anbragte separatorliste 20 som følge af skyderens udtrækning 1 5 fra huset 12 lidt efter lidt frigiver den herpå anbragte bladfjeder 132, således at dennes frie ende, som er forsynet med en hæftebelægning 290, lægger sig an imod bladkanten 292 og presser denne an imod hus 1 oftsvæggen 266, som derefter danner den anden kæbe under samvirken med den af den første fjeder 20 dannede første kæbe.

De beskrevne tangindretninger er kun enkelte ud af mange mulige udførelsesformer. Således kan man i stedet for at fastklemme bladets føringskant også angribe den ene eller begge 2 5 sider med lignende tænger, eller også kan man i stedet for at fastspænde bladet i tykkelsesindretningen fastspænde den i bredderetningen imellem kæberne.

Fig. 108 viser en anden udførelsesform for den i fig. 107 vis-30 te udførelsesform: Hæftebelægningen 290 befinder sig på en anpresningsindretning bestående af en plade 294, som bærer hæftebelægningen, og som er hængslet fastgjort på enden af en vægtstang 296. Vægtstangen er hængslet fastgjort på husbunden 218. En fjeder 298 presser hæftebelægningen an imod det ud-35 skilte billede.

Fig. 109-111 angår en anden type af holdeindretning for det billede, der skal udskilles.

DK 155969B

38

Fig. 109 viser i et skematisk langsgående snit et apparat ifølge opfindelsen, fig. 110 et partielt tværsnit af denne figur, og fig. 111 et partielt vandret snit.

Medens holdeindretningen i den i fig. 1-10 udførligt beskrevne

O

fuldstændige udførelsesform omfattede et første klemmeelement i form af en med separatorlisten løbende rulle, et andet klemmeelement i form af den stationært på den første rammedel (huset) fastgjorte hæftebelægning samt en fjederindretning i form af den fjeder, som trykker skoen an imod hæftebelægningen, er klemmeelementerne her således kinematisk omvendt tildannet, at hæftebelægningen findes på periferien af en valse 300, som drives rundt ved hjælp af en tandstang 302 og et sammen med valsen fastgjort tandhjul 304 under udtrækningen af , _ skyderen 14, som danner den anden rammedel. Valsen har en diameter, som er lig med tandhjulets delecirkels, så at den ruller hen over enkeltbladet med en periferihastighed, der er lig med skyderens udtrækningshastighed. Herved presses enkeltbladet ned imod bunden 218 i den første rammedel i form af huset 12 og fastholdes heri.

Apparatet ifølge fig. 112-114 viser en yderligere udførelsesform for holdeindretningen ifølge opfindelsen. Enkeltbladet 188 når bagved separatorlisten 20 ind i arbejdsspalten imellem to valser 300, 306, af hvilke i det mindste den ene drives på 2 5 samme måde som beskrevet i forbindelse med fig. 109-111. Den anden valse kan også være direkte drevet af den første valse eller medbringes ved hjælp af friktion. Anpresningstrykket tilvejebringes ved, at én af valserne, fortrinsvis den ikke- drevne, er fjedrende tildannet, og dens aksel er rykket lidt 3 0 nærmere den anden valse end diameteren egentlig tillader. Tværsnittet igennem en sådan f jedrende valse er vist i fig. 114, og heraf fremgår det, at udsparinger strækker sig i lukkede meanderformede ringe omkring navet, således at der til enhver tid er tilstrækkelig fjederstrækning til rådighed.

35

Som følge heraf overtager den anden valse 306 her den rolle, som udføres af det i fig. 1-10 henholdsvis 13-33 skinneformigt inden i den første rammedel anbragte klemmeelement, hvorfor 39

DK 155969 B

den ikke er drejeligt lejret på den første, men på den anden rammedel, som fastholder stabelen.

Fig. 115 viser en inden i huset 12, som her er den anden del, _ drejeligt lejret valse 300, som drives ved en periferihastig-5 hed via en i skyderstængerne 44 anbragt tandstang (ikke vist) og et tandhjul (ikke vist), som er kilet fast til akselen. Den pågældende periferihastighed er derfor den samme som skyderens. På denne måde gribes det enkelte billede 188 bagved se-parator 1 i s ten 20 og presses an imod husets loftsvæg, langs hvilken det slæber og frigr ives i skyderens yderste endestilling. Som tilføringsindretning kan der både anvendes en tilfø-ringsindretning svarende til den, der er vist i fig. 1-34 og en tilføringsindretning svarende til den, der er vist i fig.

51-91, uden at denne hver gang er medtegnet.

1 5

Fig. 116-120 viser de foranstaltninger, som kan træffes for også at sikre tilførslen, hvis stabelen indeholder blade med betydelige dimensionsforskelle i retning af omskifterbevægelsen .

20

Fig. 116 viser i længdesnit situationen efter en omskiftercyk-lus. Et på skyderen 14 tilstedeværende anslag har rettet de modsat separatoren 20 beliggende kanter på bladene ind, således at de forskelligt langt ud fra stabelen ragende ender -25 henholdsvis de heri tilbagestående endekanter - danner den i fig. 116 antydede form. Det tilfælde, at der over et kortere blad befinder sig et længere blad er også vist specielt i fig. 117, medens der i fig. 118 vises skematisk, hvad der kan ske, hvis der ikke foregik nogen udligning. Det andet nederste blad 30 lægger sig med dets frit udragende kant oven på det nederste blads endekant, og ved at ramme imod separatorlisten 20 indtræder den i fig. 119 viste situation, ved hvilken omskifterprocessen generes ("dobbeltbladsomskiftning"). For at undgå dette er der tilvejebragt midler til først at rette de af 35 bladenes kanter, som befinder sig på den imod separatorlisten vendende side af stabelen ind. Hertil tjener først og fremmest et "tomslag" udført af separatorlisten 20, indtil den løber over trinnet 68. Under dette slag foregår der altså endnu ikke

DK 155969B

40 nogen adskillelse. Alligevel bliver de væk fra separatorlisten vendende endekanter på bladene allerede under tomslagsbanen understøttet af en første kontaktflade 230. De blade, der har overmål, bliver trykket tilbage af separatorlisten og glider 5 op over kontaktfladen 230. Blade med undermål forbliver stadigvæk på den første kontaktflade. De blade, der således springer væk fra den første kontaktflade, bliver opfanget af en anden kontaktflade 22, som befinder sig i en afstand 232 bagved den første kontaktflade. I fig. 120 er det korteste blad 10 symboliseret ved hjælp af en pil 234, medens det længste ved en pil 236. Hvis separator 1 i sten har gennemløbet dets tomslag, understøttes de kortere blade af den første kontaktflade og de længere blade af den anden kontaktflade, således at der inden for området af det ind imod separatorlisten vendende bladkant-15 er opstår den i fig. 118 viste situation. - Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, hvis længdeudligningen kun er omtrentlig, så at bladene ikke længere er tilstrækkeligt bøjelige til, at den i fig. 119 viste situation kan indtræde.

20 Ligesom tilføringsindretningen og holdeindretningen kan være tildannet på forskellig måde for at samvirke med adskillelses-indretningen ifølge opfindelsen, kan også ledeindretningen afvige fra den i fig. 1-10 henholdsvis 13-33 viste udførelsesform. Dette er tydeligt vist i fig. 121-137 25 I de ovenfor beskrevne udførelseseksempler blev ledeindretningen i henseende til dens forskellige aspekter kun diskuteret perifert. Netop til fotoaftryk frembyder også denne visse komplikationer. Da det udskilte blad under visse omstændigheder kan være temmeligt kraftigt hvælvet, viser det sig hen-3 0 sigtsmæssigt eller endog nødvendigt at iagttage visse forholdsregler ved konstruktionen af ledeindretningen. Således må det udskilte foto på ny føres igennem en passage ved adskillelsesindretningen og ind på den anden stabelside, selv om denne passage er meget mindre kritisk end adskillelsespassa-35 gen. - I princippet er alle de konstruktioner, som kan anvendes til tilførselen også i stand til at kunne tilpasses til tilbageføringen af enkeltbladet. Normalt er det imidlertid 41

DK 155969 B

tilstrækkeligt at forskyde fotografiet fra dets bageste kant, hvorved det eventuelt også klemmes fast. I det efterfølgende beskrives kort nogle udførelsesformer.

g I henseende til den nævnte tilbageførings-passage skal der træffes foranstaltninger til, at reststabelen ikke spærrer for denne passage. Denne risiko foreligger især, hvis stabelen indeholder kraftigt hvælvede fotoaftryk. - Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 belyst, at man hertil kan anbringe 1Q nedholdelses-fremspring på den første rammedel. I stedet kan man imidlertid også tilvejebringe et element, som anbringes på den første eller den anden rammedel, og som rager ind igennem tilbageføringspassagen, og som efter endt omskiftercyklus på ny trækkes tilbage.

15

Derudover skal der sørges for, at tilbageføringspassagen ved begyndelsen af omskiftercyklen spærres, så at der ikke udtrækkes et blad fra begge sider af stabelen. Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 belyst, at man hertil kan anvende kamagtigt ind i hinanden gribende fremspring på henholdsvis 20 separatorlisten og den første rammedel. I stedet kan man imidlertid også tilvejebringe, f.eks. en ud fra separatorlisten styret udskydelig blokeringsindretning.

Fig. 121 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruk-25 tion, som både holder reststabelen nede med henblik på ind-skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageføringspassagen i begyndelsen af omskiftercyklen: I den som adskillelsesindretning tilvejebragte separatorliste 20 er der anbragt en tynd elastisk lamel 308, som griber ind

o O

imellem nedholdere 36 på en loftsvæg i den første rammedel. Lamellens frie ende trykker herved på det nærliggende blad i reststabelen 182. Lamellen er indrettet til at kunne bevæges et kort stykke i rammedelens bevægelsesretning og forstøtter sig inden i den anden rammedel, så at den ved begyndelsen af 35 den næste omskiftercyklus kan vige tilbage imod venstre (i fig. 121), men dog stadigvæk blokerer for passagen 310, .så at det blad, der til sidst føres tilbage, nedtrykkes på reststabelen af nedholderen, før lamellen på ny bevæger sig tilbage.

DK 155969 B

42

Fig. 122 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderanslaget 52, en fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes reststabelen 182 i et niveau, 5 der er angivet ved hjælp af en pil 312, idet nedholderne 81 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på separatorlisten, over hvilket enkeltbladet løber, og som står i klemmende indgreb med nedholderne.

Fig. 123 viser skematisk, set i partielt snit fra siden, en konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der under omskiftercyklens adskillelsesfase fejlagtigt også kan komme et blad ind i spalten ved passagen for bladtilbageforingen. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kam-ig agtig måde griber ind i fordybninger i separator1 i s ten 20.

Alternativt er der i fig. 124 vist et spærreled 316, som kan bevæges ud af separatorli sten, og som først frigiver passagen (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sam-menstødning eller ved tvangsstyring), når der foreligger en 20 bladkant i tiIbageføringsfasen ("kontraventi 1 princippet").

Følgende figurer angår midler til at sikre selve bladtilbageførselen. Som nævnt bliver enkeltbladet fortrinsvis skubbet tilbage igennem passagen med dens bageste kant liggende an 25 imod et anslag. Hvis bladet krummer med en krumningsradius, som ligger omtrent vinkelret på bevægelsesretningen, er der risiko for, at bladet ikke skubbes igennem passagen, men sam-menstukkes og/eller rutscher væk fra anslaget.

I princippet skal der i forbindelse med ledeindretningen altså

o U

tilvejebringes midler, som fastholder enkeltbladet så sikkert som muligt foran det skubbende anslag og/eller midler, som udligner eller reducerer fotografiets eventuelle hvælving.

Fig. 125 viser i skematisk langsgående snit helt principielt 3 5 følgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkeltbladet 188 op foran det "skubbende" anslag 52, og yderligere bladfjedre 79, 80, som trykker bladet så vidt muligt plant an 43

DK 155969 B

imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enkeltbladets forreste kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passagen 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, inden de over-5 løbes af adski11 el ses indretningens separator 1 iste 20. Den imod enkeltbladet 188 vendende side af separatorlisten er fortrinsvis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens ki1evirkning. Hvis imidlertid denne 10 bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved hjælp af andre midler, kan den tilsvarende flade på separatorlisten også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet.

I stedet for bladfjederen 32 kan man anvende andre midler til at passere den modsat separatorlisten beliggende kant på en- 1 o keltbladet for den anden huskant. Dette er vist i fig. 126: En kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 188 kan og har hævet denne kant op foran det skubbende anslag 52, og dette endnu under den første halvdel af omskiftercyk-20 len. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af separatorlisten 20 løftet op foran tilbageføringspassagen 310 af en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden fase skubber separator listen kilen 318 tilbage. - I stedet for fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den 2 5 anden rammedel. - I stedet for den forskydelige kile kunne der også være tilvejebragt en ind- og udsvingelig skrå kilevinge, uden at funktionsprincippet ændres. Fig. 127 viser kilen 318 set ovenfra, og fig. 128 viser situationen ved omskiftercyklens 30 vendepunkt.

Fig. 129 viser skematisk set fra siden en mekanisme, som kan anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er der drejeligt lejret en trådfjeder 324 ved hjælp af dens ring.

Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind 3 5 under den pågældende kant på enkeltbladet, medens den anden arm kan bevæges som følge af sammenstød med et anslag 326, hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen

DK 155969 B

44 af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet en stanseindretning 330 til at hindre ukontrollerede bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to endestillinger (hvilepositionen/vendepunktet).

5

Fig. 130-132 viser en variant af vægtstangsindretningen som ledeindretning. Separator1 isten 20 rammer kort før dens vendestilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 334, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 ved hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af vægtstangsbæreren løber på undersiden af vægtstængerne tildannede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægtstængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangslisten først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hele „_ vægtstangsbæreren et lille stykke tilbage, indtil denne vægt-stang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver derimod stadigvæk stående, da anslaget 342 til de to vægtstænger har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

Udførelsesformen ifølge fig. 133 og 134 er en udførelsesform, 2 0 hvor holdeindretningen for det enkelte billede har hæftebelægninger 26 i den første rammedel. Som følge af statisk opladning kan som ovenfor nævnt enkeltbilledet klæbe sig så fast til hæftebelægningerne, at det er nødvendigt med betydelige kræfter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den væk 2 5 fra rammebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor er der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger. Den frem imod separatorlisten 20 vendende kant på enkeltbladet løftes af en vægtstang 344, som ved hjælp af skrå styreflader 346 ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens den 3 0 ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstangen strækker sig, som det fremgår af fig. 134, over hele apparatets bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkte ved siden af hæftebelægningerne. Vægtstangens aksel er antydet ved henvisningstallet 348.

35

Fig. 135-137 viser en anden variant. På separatorlisten 20 er der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lamel 350, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ved 45

DK 155969 B

siden af hæftebelægningen. De to lameller er forbundet med hinanden ved hjælp af en bro 352. Ved passage af enkeltbladet løftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passeret den bageste bladkant, snapper lamellerne på ny ned i fordyb-5 ningen, så at den pågældende bladkant under tilbageslaget afrives fra hæftebelægningen, og den pågældende kant bliver nødt til at stige op 1 angs separatorlisten som følge af, at passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres ved hjælp af lamellerne. ί 0

Endelig er der i henholdsvis fig. 1-10 og fig. 13-34 vist to former for midler til at muliggøre udtagningen af den samlede stabel fra apparatet. I fig. 138-144 er der vist varianter heraf, og også principielt anderledes virkende midler til det-H e te formål. Disse er beskrevet nærmere nedenfor.

Fig. 138 viser i partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken adskillelsesindretningen valgfrit ved manuelt indgreb kan spærres. Det antages, at der foreligger en adskillelsesindretning ifølge fig. 35, 36, idet der dog her kun er vist 9 o separatorlisten 20 fra skyderen. Trinnet 354 er ikke stationært som i fig. 35 og 36, men forskydeligt i skyderens bevægelsesretning, hvorved forskydningen kan foregå manuelt ved hjælp af en ud igennem skyderbunden 218 ragende tast. I den med fuldt optrukne linier viste position befinder apparatet 2 5 sig i den i fig. 35 viste tilstand (normalfunktion). Hvis imidlertid tasten med trinnet forskydes imod højre, griber den kileformet tildannede ende 356 ind under den herimod vendende kant på det nederste blad 188 i stabelen og løfter denne kant op på trinnet 354, således at passagespalten under separator-30 listen lukkes.

Stabeludtagningsfunktionen er også manuelt styrbar ved hjælp af den i fig. 139 viste udførelsesform (partielt langsgående snit). Det antages, at der som udgangskonstruktion anvendes 35 den i fig. 39 og 40 viste.

Separatorlisten 20 har en gennembrydning, hvori der forskydeligt er lejret en spærreklods 358. Ved den med fuldt optrukne 46

DK 155969 B

linier viste position er omskifteren koblet ind til omskifter-funktion, hvorved klodsen ved hjælp af knasten 360 er ført i indgreb i en passende åbning i gennembrydningen. Hvis den ved tryk på en tast 87, som fjedrende sidder på en tildannet fje-5 der 362 og er forbundet med huset 12, forskydes ind i den med stiplede linier viste spærreposition, hvori den ligeledes kan fastlåses ved hjælp af knasten 360, blokeres passagespalten og alle stabelens blade bliver transporteret med ud. Hvis derpå spærreklodsen rammer imod et på husbunden 218 tildannet anslag 10 364, bliver den på ny skubbet tilbage til dens hvileposition, og omskifteren er igen koblet ind i den funktion, hvori der kan forekomme omskiftning.

Også i fig. 140 (partielt langsgående snit), fig. 141 (partielt tværsnit) og fig. 142 (partiel afbildning, set ovenfra) er 15 der vist en foranstaltning til manuel omskiftning imellem "omskiftning" og "stabeludtagning". Inden i huset 12 er en ud i ét tildannet konstruktionsdel 85 indrettet til at kunne forskydes i længderetningen som følge af et tryk på en tast 87, hvorved en med tasten forbundet skinne løber op af ramper 89 og derved løfter hele konstruktionsdelen 85. Hertil er der tilvejebragt et spillerum 366 for tasten. Som følge af skinnens hævning lægger denne sig nedefra an imod den kant på separatorlisten 20, som afgrænser passagespalten. Fra enden af skinnen strækker der sig uæser 91 opad. Disse næser 91 kan fjedre nedad, når separatorlisten under medtagelse af den hele stabel løber hen over næserne. Hvis separatoren på ny skubbes tilbage, rammer den imod disse næser og forskyder derved hele konstruktionsdelen 85 tilbage til dens udgangsstilling, hvorved også separatorens bane på ny frigives, spalten til udskil-o 0 lelse af bladet på ny åbnes og dermed omskifteren på ny omstilles til omskifterfunktion.

Fig. 143 og 144 viser i partielt langsgående snit henholdsvis ved et partielt snit set ovenfra en yderligere udførelsesform 3 5 for et til stabeludtagningen omskifteligt adskillelsessystem.

Det antages, at der i princippet foreligger den i fig. 37, 38 viste konstruktion. - Det i fig. 35 med 68 betegnede trin, som 47

DK 155969 B

jo også foreligger i fig. 37 er meget smal og derfor fremstillet dobbelt. Den del 69, som afgrænser passagespalten, og som fjedrende er anbragt inden i separator listen 20 har en udsparing ud for mellemrummet imellem de to trin 68. - På husets 5 bund 218 findes en indtrykkelig tilbagefjedrende tast 87, som løfter en blokeringssko 368, der med et ved frontsiden placeret fremspring spærrer for passagespalten, idet den lægger sig foran separatorlistens underkant og med et bagtil placeret fremspring 370 griber bagved separatorlisten. På begge sider 10 af sidstnævnte fremspring trykker små bladfjedre 372 blokeringsskoen nedad i retning af husets bund. - Hvis der trykkes på tasten 87, og blokeringsskoen bringes i medbringerforbin-delse med separatorlisten, hvorved adskillelsesfunktionen blokeres, og der nu trækkes i skyderen, medbringes blokerings-15 skoen. Ved indskydning på ny trykker de små fjedre 372 skoen ind i udgangspositionen igen. Udgangspositionen findes ved en trugformig fordybning bagved en opløbsrampe 374.

Ved de hidtil omhandlede udførelsesformer skal brugeren gribe ind for at kunne foretage fjernelsen. Ved den følgende udfø-

b U

relsesform er der truffet foranstaltning til, at den skyder, der udtrækkes af huset, er den anden rammedel og derfor bringer reststabelen med ud. Inden i huset bliver der kun et enkelt blad tilbage. Hvis brugeren tager reststabelen, som jo er frit Λ_ tilgængelig, ud og skubber skyderen ind igen, kan han trække skyderen ud igen, hvorved det inden i huset efterladte blad medbringes. Med andre er omskiftermekanismen kun funktionsdygtig, hvis apparatet indeholder mindst to blade.

30 35

Claims (49)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangu-_ lære eller kvadratiske billeder, især en stabel af fotoaftryk, O med en første (12) og en anden (14) rammedel, som er indrettet til at kunne bevæges i forhold til hinanden og parallelt med stabelens hovedplan, og med midler, som ved en frem- og tilbagegående bevægelse af rammedelene fjerner et enkeltbillede fra 10 den ene stabelside og tilfører det den anden stabelside på ny, hvilke midler omfatter: (a) en adskillelsesindretning (20; 68, 69, 28, 71) til adskillelse af enkeltbladet (188) fra stabelen (182), (b) en tilføringsindretning (22) til tilførsel af blade til 15 adskillelsesindretningen, (c) holdeindretninger (32, 80) til at fastholde enkeltbladet i den første rammedel (12) og reststabelen i den anden rammedel (14), og (d) en ledeindretning (79) til føring af det udskilte enkelt- 20 blad med henblik på tilbageføring på den anden side af reststabelen, kendetegnet ved, at adskillelsesindretningen omfatter et første (68) og et andet (69) adskillelseselement, som 25 fjedrende forspændt ind imod hinanden begrænser en passage-spalte, som til indtrædelsen af det udskilte blad har en indvendig bredde, som er større end tykkelsen af et blad og mindre end tykkelsen af to blade, og at den indvendige bredde under den udadgående rammedels bevægelse er holdt ens eller er 30 reduceret til tykkelsen af det til enhver tid udskilte blad.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den indvendige bredde, i det mindste til indtrædelsen af det blad, der skal udskilles, begrænses ved hjælp af et anslag (68). 35

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslaget er anbragt ved passagespaltens side.

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslaget (68) er anbragt foran kanten på det blad, der skal 49 DK 155969B udskilles.

5. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslaget (246, 68) er tildannet på adskillelseselementet. 5

6. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at anslaget (68) strækker sig over hele passagespaltens bredde.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de to adskillelseselementer (20, 264) er anbragt på samme ramme- 10 del (12).

8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er tildannet et adskillelseselement (20, 68) på hver rammedel (12, 14). 15

9. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at anslaget (246) strækker sig over hele rammedelenes (12, 14) udadgående slaglængde.

10. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den 20 ene rammedel er tildannet som et hus (12) og den anden som en ud fra huset udtrækkelig skyder (14), og at det ene adskillelseselement er tildannet på den anden rammedel (14), som en separatorliste (20), der i nærheden af en frontende strækker sig på tværs af rammedelenes bevægelsesretning. 25

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den anden rammedel (14) trykkes som helhed i retning imod den første rammedel (12) på tværs af udtrækningsretningen ved hjælp af en fjederindretning (240), hvorpå det andet adskillelseselement (68) er tildannet. v U

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at fjederanpresningsindretningen (240) er virksom under hele rammedelenes udtrækningslag.

13. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at det andet adskillelseselement (68) er tildannet på den første rammedel (12), og at ét af adskillelseselementerne (20) indeholder en fjederindretning (71), som trykker en konstruktionsdel DK 155969B 50 (69, 28), der afgrænser spalten, i retning af det andet ad skillelseselement (68).

14. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at 5 hele separatorlisten (20) er fjedrende anbragt i forhold til den øvrige del af den anden rammedel (14) (f.eks. fig. 45, 46) .

15. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at passagespalten kun er begrænset højdemæssigt ved symmetrisk an- 10 bragte steder i forhold til dens bredde.

16. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et adskillelseselement (69, 28), som begrænser passagespaltehøj-den, kan rette sig ind parallelt med det andet adskillelsesele- 15 ment (68).

17. Apparat ifølge krav 15 og 16, kendetegnet ved, at der i et adskillelseselement (20) er vipbart lejret begrænsningsklodser (69), som står under fjederforspændingen (71), og som hver danner et delområde af et adskillelsesele- iM U ment.

18. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ét af adskillelseselementerne (20), i det mindste inden for området af passagespaltebegrænsningen, præsenterer en skrå flade 25 for den herimod vendende stabelkant.

19. Apparat ifølge krav 18, kendetegnet ved, at den skrå flade strækker sig over hele den side af adskillelseselementet (20), som vender imod stabelen. 30

20. Apparat ifølge krav 18, kendetegnet ved, at den skrå flade danner en vinkel på imellem 10° o.g 45°, fortrinsvis 30° med den herimod vendende stabelkant.

21. Apparat ifølge krav 19 og 20, kendetegnet ved, λ r at den skrå flade danner samme vinkel med stabelkanten under hele dens udstrækning.

22. Apparat ifølge krav 18-21, kendetegnet ved, at adskillelseselementets (68, 69) forspænding er således afstemt DK 155969B 51 til vinklen, at den forskydningskraft, som maksimalt skal påføres bladet med henblik på .adskillelsen, er utilstrækkelig til at forskyde fjederen (71) på kraftkomponenter, som virker på det fjedrende understøttede element (69).' 5

23. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et adskillelseselement (69) er translatorisk bevægelig og fjedrende forspændt i spalteudstrækningsretningen.

24. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et 10 adskillelseselement (20) er drejeligt anbragt, hvorved hver vinkelstilling er tilknyttet en anden spalteudatrækning, og at dette adskillelseselement (20) står under fjederforspænding i retning af spalten (fig. 45).

25. Apparat ifølge krav 1, kendetegn, et ved, at et af adskillelseselementerne dannes af en énsidigt indspændt bladfjeder (250), hvis frie kant afgrænser passagespalten.

26. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det 20 har en manuelt aktiverbar indretning (87) til spærring af adskillelsesindretningen, således at hele stabelen er bevægelig ved hjælp af den anden rammedel (14) i forhold til den første og fortrinsvis er bevægelig ind i en udtagelsesposition.

27. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der 25 ' findes en udligningsindretning til at hindre forstyrrelser som følge af uens dimensioner på bladene i retning af rammedelsbevægelsen (fig. 116-120).

28. Apparat ifølge krav 27, kendetegnet ved, at ud-30 ligningsindretningen er tildannet til at forskyde særlig lange blade inden for stabelen, før adskillelsesprocessens begyndelse.

29. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at 35 holdeindretningen til det udskilte blad inden i den første rammedel (12) omfatter en herpå tilvejebragt hæftebelægning (26), imod hvilken det udskilte blad kan presses an, og at der i et på den anden rammedel (14) tilvejebragt adskillelsesele- 82 DK 155969 B ment (69) er indsat en anpresningsrulle (28), som er indrettet til at kunne rulle langs hæftebelægningen.

30. Apparat ifølge krav 29, kendetegnet ved, at det _ andet adskillelseselement (68) er anbragt på begge sider af 5 hæftebelægningen.

31. Apparat ifølge krav 34, kendetegnet ved, at det ene adskillelseselement (20, 69), som løber an imod anslaget (68) omfatter en skrå opløbsflade. 10

32. Apparat ifølge krav 17 og 38, kendetegnet ved, at to begrænsningsklodser (69) er forspændt med en fælles forspændingsfjeder (71), og at der i hver er lejret en anpresningsrulle (28) . 15

33. Apparat ifølge krav 29, kendetegnet ved, at an-presningsrullen (28) er optaget i en fordybning i adskillelseselementet (69) med en afstand langs periferien.

34. Apparat ifølge krav 29, kendetegnet ved, at 20 rullen (28) ved sammenskubbede rammedele (12, 14) er aflastet fra fjedertrykket (71).

35. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at til-føringsindretningen på den første rammedel omfatter en kon- 25 taktflade, som med fjederforspænding ligger an imod en, set i bevægelsesretningen, bageste kant af stabelen på den side, hvor det blad, der skal udskilles, befinder, ved hjælp af hvilken kontaktflade en kraft, som udøves herpå af stabelen parallelt med stabelplanet, kan omsættes til en udvigningsbe-30 vægelse på tværs heraf imod fjederforspændingen.

36. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tilfør ingsindretningen omfatter en medbringer (22), som er indrettet til at kunne bringes til anlæg imod den, set i bevægel- 35 sesretningen bageste tværgående kant på det blad, der skal udskilles, under forspænding ved hjælp af en fjederindretning (24), som selv bærer medbringeren (22) og kan drejes ud til siden på tværs af stabelens hovedplan. 53 DK 155969B

37. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt føringsmidler,(79), som transporterer den imod adskillelsesindretningen vendende ende af enkeltbladet på tværs af rammedelenes bevægelsesretning og ind foran en til- 5 bageføringspassage.

38. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som tilføringsindretning er tilvejebragt en medbringer (22, 404, 420), som indgriber med det blad, der skal udskilles på den, set i transportretningen bageste kant, medens der som holdeindretning for det udskilte blad er tilvejebragt mindst ét yderligere element (26/28, 32/80, 506/520, 300/306, 278, 32/288, 274).

39. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det 15 er tildannet til stabler med forskellige bladantal, at anpres-ningsindretningen holder det blad, der skal udskilles i indgreb med medbringeren, indtil medbringeren passerer ind i adskillelsesindretningen, og at ledeindretningen omfatter midler (490), som styret af rammedelsbevægelsen muliggør enkeltbla- 20 dets indføring imellem anpresningsindretningen og stabelen.

40. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holdeindretningen for enkeltbladet er en, set i transportretningen efter adskillelsesindretningen (68, 69) anbragt tangindret- 25 ning (32/78; 278; 32/288; 266/290), hvis holde- og frigivel sesbevægelser er indrettet til at kunne styres af rammedelenes (12, 14) relative bevægelse.

41. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der gg er tilvejebragt en fordrejningssikring for enkeltbladet (188) under omstablingscyklen for at sikre imod drejning omkring en vinkelret på hovedplanet værende akse, uafhængigt af begrænsninger langs siderne af dets bevægelsesbane.

42. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hol-35 deindretningen til fastholdelse af enkeltbladet omfatter: 1 en på den anden rammedel (14) anbragt rulle (28, 300), som løber hen over det enkeltblad (188), der skal fastholdes, med 54 DK 155969 B en periferihastighed, som er den samme som den relative hastighed imellem de to rammedele (12, 14), og (2) et støtteelement på den væk fra rullen vendende side af enkeltbladet (188), som enten er en på den anden rammedel an-5 bragt modrulle (306) eller en på den første rammedel anbragt skinne (134/26), og hvorved rulle og modelement fastholder enkeltbladet klemmende ved hjælp af en anpresningskraft.

43. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at til- føringsindretningen omfatter en rulle (300), som friktionslåsende indgriber med det blad, der skal udskilles, og som er drejeligt lejret i den anden rammedel (12, 14) og drives rundt ved hjælp af rammedelenes indbyrdes bevægelse. 15

44. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et af rammedelene omfatter et betragtningsvindue.

45. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de 2Q to rammedele er koblet sammen via en friløbsindretning, som i det mindste blokerer disse inden for delområder af rammedelsbevægelsen ved en omskiftning af bevægelsesretningen.

46. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det har midler (93, 38), som er tilvejebragt på den i forhold til 25 vinduet bevægelige rammedel (14) og holder det imod vinduet (35) vendende blad i afstand fra vinduet, i det mindste under dets relative bevægelse i forhold hertil, idet de ligger an imod de i bevægelsesretningen forløbende bladkanter.

47. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at til- føringsindretningen (22) på den første rammedel (12) omfatter en kontaktflade, som ligger an imod den, set i bevægelsesretningen, hageste kant på stabelen på siden af det blad, der skal udskilles, ved hjælp af en fjederforspænding (24), hvilken 35 kontaktflade, set i retning af stabeltykkelsen, har en dimension, som er større end tykkelsen af et blad', og tilføre adskillelsesindretningen det blad, der skal udskilles fra stabelen, medens reststabelen kan glide hen over kontaktfladen. 55 DK 155969 B

48. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hol-demidlerne omfatter en på den'anden rammedel (14) tilvejebragt separatorliste (20), som indgriber med en endekant på stabelen (182), og en holdeindretning, som er anbragt på den første 5 rammedel (12) og omfatter et første (22) og et andet (32, 80) holdemiddel, og at enkeltbladet (188) fastholdes i rammedelen ved hjælp af det første holdemiddel (22) ved begyndelsen af rammedelens udtrækningsbevægelse, det andet middel (32, 80) ved enden af udtrækningsbevægelsen, og begge holdemidler imel-10 lem begyndelsen og enden.

49. Apparat ifølge krav 1, 36 eller 47, kendetegnet ved, at den første rammedel omfatter et betragtningsvindue (35), som ved sammenskubbede rammedele blotlægger det herimod 15 vendende blad i stabelen, og at den anden rammedel er tildannet som skyder (14), ud fra hvilken stabelen kan fjernes, når rammedelene er trukket ud fra hinanden. 20 25 30 35