DK150417B - Billedbetragtningsapparat - Google Patents

Description

150417 s. .

Opfindelsen angår et billedbetragtningsapparat med en billedomskift-ningsmekanisme og af den i krav l's indledning angivne type. Sådanne apparater har allerede været kendt i årtier (DT-PS 179.575, DT-PS 224.700, DT-PS 873.908). De er alle baseret på følgende princip: I et fladt hus med et betragtnings vindue, som i givet fald er dækket af en rude, befinder der sig en stabel af billeder, af hvilke det øverste ligger fremme til betragtning igennem vinduet og understøttes ved kanterne. En anpresningsindretning holder under fjederforspænding stabelen trykket op imod vinduet eller dennes ramme. Ved siden har 2 150417 huset en åbning, hvorigennem en skyder kan udtrækkes. Dens udtræk— ningsbevægelse begrænses ved hjælp af anslag. Nær ved husåbningen er der anbragt en tværs over denne gående indretning, som her og i det følgende betegnes som en separator. Denne separator lader en ^ smal billedpassagespalte ligge fri både foroven og forneden. Ved ud trækningen. af skyderen bliver det øverste billede trukket ud igennem den øvre spalte ved hjælp af en hagelignende medbringer, medens den resterende del af stabelen støttes imod separatoren. Ved tilbageføringen af skyderen skubbes billedet ind under stabelen igen via 10 den nedre spalte eller nærmere sagt ind imellem anpresningsindret-ningen og det nederste billede i stabelen. Det næstøverste billede ligger nu fremme foran betragtningsvinduet, og processen kan gentages vilkårligt mange gange.

15 Fjederanpresningsindretningen tjener ikke blot til at presse det øverste billede an imod betragtningsåbningen. Hertil er det tilstrækkeligt med en forholdsvis lille kraft. Fjederanpresningsindretningen må imidlertid sørge for, at den hageformede medbringer går upåklageligt i indgreb med det øvers te billede, uafhasngigt af, om stabelens 20 bil.eder er deformeret, forskudt og hvælvet. De nødvendige kræfter er derfor af en betydelig størrelse.

Som følge heraf bliver omskiftningsmekanismen ikke blot besværlig at bevæge, men f.eks. i forbindelse med fotografier, bliver bille-25 derne også udsat for en utilladelig belastning: Det øverste billede er ved udtrækningen klemt inde imellem vinduet eller vinduesrammen og det næstøverste billede ved hjælp af anpresningsindretningen og glider som følge heraf an imod dem begge. Ved genindskydningen bliver billedet ligeledes underkastet kraftige glidefriktioner. End-30 videre stødes billedet i længderetningen, hvilket især ved genind-skubningen er forstyrrende, da billedet herunder ikke understøttes af stabelen.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et apparat med de i 35 krav l's indledning angivne træk, ved hvilket billedomskiftningspro-cessen kan foregå med større skånsomhed overfor billederne.

Dette opnås ved hjælp af de i krav l's kendetegnende del angivne træk. Som følge heraf vil anpresningsindretnin'gen ganske vist hele 40 tiden være virksom under billedbetragtningen, men under den kritiske 3 150417 fase af billedomskiftningen bliver den gjort inaktiv, og som følge heraf reduceres også beskadigelsen af billedfladen på grund af friktion i tilsvarende grad, især på grund af tilstedeværelsen af støv. Ligeledes kan man reducere det stød, billederne udsættes for, til et 5 minimum. Endelig bliver omskiftermekanismen lettere at bevæge.

Man kan gøre anpresningsindretningen inaktiv under hele skyderbevægelsen, indtil dennes slutstilling, men normalt er det tilstrækkeligt blot at gøre den inaktiv under tilbageslaget. Denne sidstnævnte va-10 riant sikres ved, at omskifterprocessen betinger, at anpresningsind-retningen stadigvæk er virksom under størstedelen af skyderudtrækningen .

Især er det en fordel, hvis inaktiveringsindretningen kan benyttes 15 til i det mindste delvis at gøre anpresningsindretningen inaktiv efter ønske udefra, uafhængigt af omskifterprocessen, f.eks. i forbindelse med forsendelsen af fugtige følsomme billeder (fotoaftryk), aktiveringen og udskiftningen af hele stabelen. Med et håndtag kan man så omstille omskifter-billedbetragterens funktion til trykløs arki-20 vering.

Nedenfor beskrives udførelsesformer, af hvilke der udførligt behandles én konstruktion, ved hvilken én inden i huset anbragt fjederan-presningsindretning kun gøres inaktiv under skydertilbageslaget. Ske-25 matisk og i et omfang begrænset til de for forståelsen uforanderlige elementer følger herpå eksempler på konstruktioner, ved hvilke anpresnings indretningen også gøres inaktiv under skyderudtrækningen og/ eller er anbragt inden i skyderen.

30 Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser et hus ifølge opfindelsen med fjernet dæksel og indskudt skyder, set ovenfra, 35 fig. 2-5 skematiske længdesnit igennem apparatet under omskiftningsprocessens forløb med henblik på at anskueliggøre skyderens og fjederpladens samvirken, 4q fig. 6-9 samme faser ved billedomskiftningen, men med indlagt billedstabel, 4 150A17 fig. 10-13 ligesom fig. 2-5 forløbet af den samlede stabeludtagning, fig. 14-17 ligesom fig. 6-9 stabeludtagningen med fremstilling af 5 billedstabelen, fig. 18 skematisk et snit igennem apparatet, fig. 19 et partielt snit igennem apparatet med dele for tydeligheds 10 skyld skåret væk, vist i større målforhold i forhold til fig. 18, fig. 19a og 19b forskellige udførelsesformer for separatoren, fig. 20 et langsgående snit, som viser forskellige enkeltheder ved Ig husets opbygning, fig. 21 - 25 en yderligere udførelsesform for opfindelsen, ved hvilken medbringeren er et drejeligt hægteelement, og 20 fig· 26a - 34b,i vidt omfang skematisk,forskellige muligheder for opbygningen af anpresningsindretningen og den skyderaktiverede indretning, til dens inaktivering, hvorved henvisningsbogstaverne "a", "b" og "c" er anvendt til at vise, at afbildningerne er et længdesnit, et tværsnit henholdsvis vist ovenfra, og 25

Fig. 1-20 angår en første udførelsesform for opfindelsen.

Et hus 100 omfatter en bundplade 102, sidevægge 104, en bagvæg 106 samt en loftsplade 108 med et vindue 110. En skyder 112, som er ind-30 rettet til at kunne bevæges glidende inden i huset imellem anslag, som er tildannet i sidevæggene 104, har bundstykker 114, sidestykker 116, ét frontstykke 118 og et separatorstykke 120. På frontstykket er . der tildannet et trække- og skubbehåndtag 122, og ligeledes ser man en nedholdningsflig 124, som er tildannet på frontstykket.

35

Inden i huset befinder der sig et par opadhvælvet forspændte fjedre 126, hvis ene ende hver er forankret i husbundpladen 112, medens den anden ende kan foretage en begrænset udligningsbevægelse langs bundpladen. Fjedrene 126 ligger på siderne af hovedgrenen 130 af en tryk- 5 150A17 plade 128 og presser denne opad. Som antydet i fig. 1, er fjedrene 126 her tildannet på trykpladen, og deres imod bagvæggen 106 vendende gren ligger længere ude end den imod skyderens frontstykke 118 vendende gren.

5

Trykpladens 128 to hovedgrene 130 er indbyrdes forbundet ved hjælp af en tværgren 132, på hvilken der er tildannet en midtergren 134. Endelig udgår der fra tværgrenen 132 yderligere hjælpegrene 136. Dette elements funktion belyses nedenfor mere detaljeret.

10 I bundpladen 102 er der tildannet en føring 138 parallelt med skyderens bevægelsesretning, i hvilken føring en tast 140 er glidbar bevægelig. Tasten 140 trækkes af en tilbagestillingsfjeder 142 hen imod et ikke vist anslag i retning imod bagvæggen 106 og omfatter en cen-•L5 trait placeret gennemgående åbning, ind i hvilken midtergrenen 134 af trykpladen strækker sig glidbart bevægelig.

På skyderens sidestykker er der tildannet styreknaster 144 og 146, hvis funktion ligeledes vil blive belyst nedenfor. På hovedgrenen 20 130 af trykpladen er der endelig anbragt, f.eks. påklæbet, strim ler 148 af plastmateriale, som kan fås i handelen, og som udøver en usædvanlig hægtekraft ved et forholdsvis lavt kontakttryk. Som det fremgår skal trykpladen fastholde det nederste billed i stabelen ved udtrækningen af skyderen, medens separatorstykket medbring-25 er de andre billeder. Ved tilbageføringen af skyderen skal derimod pladens anpresningsvirkning i retning opad være kraftigt formindsket. Funktionsforløbet belyses til at begynde med under henvisning til fig. 2-5 uden nogen indlagt stabel.

30 Fig. 2 viser udgangstilstanden. Anpresningspladen ligger an imod vinduet 110 henholdsvis loftspladen 108 under indvirken af fjedrene 126, medens separatorstykket 120 befinder sig imellem anpresningspladen og bagvæggen 106. Hvis man nu trækker i skyderen 112, presser separatorstykkets skråtliggende flade an imod de imod separatorstyk-35 ket vendende kanter på hovedgrenene 130. Herved bøjer disse nedad, hvorved fjedrene 126 giver efter. De andre endekanter på hovedgrenene bliver imidlertid som hidtil presset opad. Styreknasten 144 støder 6 150417 herved ikke an imod en på hovedgrenen 130 værende styrekant 150, som på dette sted er tildannet som en sideværts udvidelse på grund af, at knasten glider ind under denne. I skyderens endestilling (fig.

5 4) trykker separatorstykket 120 nu forkanterne på hovedgrenene ned ad, og ved hjælp af en "vippebevægelse" hæver deres bagkanter sig tilsvarende. Hvis skyderen herefter stødes ind igen, trykker separatorstykket anpresningspladen nedad igen. Anpresningspladens laveste position er imidlertid nu beliggende i nærheden af forkanten, dvs. på skydersiden. Derfor griber styreknasterne 144 nu ind over anpresningspladens styrekanter 150 og holder disse nede, indtil skyderen omtrent igen har nået dens udgangsstilling, hvor styreelementerne igen kommer ud af. indgreb, og anpresningspladen igen placerer sig foroven (sammenlign fig. 1 og 5).

15

Den egentlige billedomskifterproces forløber som følger (fig. 6-9):

Til at begynde med er anpresningspladen belastet af en stabel 152 af f.eks. 20 billeder, hvorfor den er beliggende lavere end i fig. 2.

20 Ved udtrækningen af skyderen medbringer separatoren alle stabelens billeder, da separatorstykket "fejer" hen over anpresningspladen.

Det nederste billede 152’, imod hvilket de med hægtebelægning 148 forsynede hovedgrene 130 presser direkte an nedefra, bliver imidlertid fastholdt af hægtebelægningen og bliver liggende oven på an-25 .presningspladen 128. Projektet forløber iøvrigt som ovenfor beskrevet under henvisning til fig. 3. Endelig når skyderen sin slutstil-ling i fig. 8, i hvilken billederne 152 fremadtil falder ned oven på skyderens bundplade 114, medens de ved bagkanten forbliver liggende oven på anpresningspladen. Såsnart separatorstykket 120 er 30 gledet væk hen over de noget opadbukkede forspændte ender af hjælpegrenen 136, trykker disse ender det tilbageværende billede 152' lidt opad ved denne kant, så at separatorstykkets 120 bagkant ved skyderens genindskydning støder ind imellem anpresningspladen og dette billede 152' og derved løfter dette så langt op, at det bringes oven 35 over separatorstykkets øverste kant. Ved skyderens fortsatte bevægelse, glider altså dette separatorstykke ind under billedet 152', som i slutstillingen lægger sig oven på stabelen 152, som det øverste billede. Indskydningen af stabelen bliver herunder ikke hindret af hægtebelægningen 148, da - som ovenfor nævnt - anpresningspladen hol-4Q des nede ved hjælp af styreelementerne 144, 150.

7 150417

Hvis hele stabelen skal udtages, forskyder man tasten 140 i retning fremad. Som det fremgår af fig. 10-13, er anpresningspladens midtergren bøjet således nedad, at den, set fra siden, indtager en S-form 5 med dens nedre ende ragende ind i tasten. Hvis man forskyder tasten fra den i fig. 10 viste stilling til den i fig. 11 viste stilling, presser den an imod midtergrenens 134 øvre skråflade 154 og trykker herved hele anpresningspladen 128 nedad imod fjedrenes 126 påvirkningskraft, og det så langt at hægtebelægningens 148 overside lig-ger lavere end overfladen på skyderens 112 bundstykke 114. Dette medfører, at hele stabelen 150 nu medbringes ved udtrækningen af skyderen, da den nu ligger oven på skyderen. Som følge af fjedrenes 126 forspænding og midtergrenens 134 friktionsfastlåsning inden i tasten 140, bliver denne ikke trukket tilbage af den i forhold hertil svage fjeder 142. Hvis imidlertid styreknasten 146 med dens skrå styreflade 156 støder på styrekanten 150, bliver anpresningspladen presset længere nedad, hvorved fastklemningen imellem tasten 140 og midtergrenen 134 afbrydes, så at tasten trækkes tilbage til dens hvilestilling af fjederen 142 (fig. 12). Ligeledes holder styreknasten 146 anpresnings- ^ pladen således neden under skyderbundstykkets niveau, at stabelen uhindret kan trækkes helt ud. Ved enden af bevægelsesstrækningen giver styreknasten 146 styrekanten 150 fri igen, hvorefter fjedrene 126 kan presse anpresningspladen opad igen ved dens bagkant, medens den fortil holdes nede af separatorstykket 120.

25 På baggrund af den ovenfor anførte belysning, kan man under henvisning til fig. 14-17 også følge forløbet, hvis en fuldstændig stabel skal udtages. Skyderens position ifølge fig. 14-17 er magen til den, der er vist i fig. 10-13.

30

Fig. 18 viser endnu engang den relative stilling af. bundstykket -114 og anpresningspladen 128, når tasten befinder sig i udtagningsstillingen.

35 i princippet er det også muligt at føre tasten tilbage til hvilestillingen ved hjælp af et (ikke vist) styreled og skyderen ved dennes tilbageføring. Ved den viste udføreIsesform for opfindelsen foreligger der imidlertid den fordel, at man ved at fastholde tasten i dens udtagningsstilling holder apparatet vedvarende indkoblet til 40 udtagningsfunktionen under transporten af følsomme billeder eller ved indføringen af apparatet i et stabelstativ.

150417 δ I stedet for den forholdsvis komplicerede udførelsesform med nedhold-ningsknaster kan man også vælge de i fig. 19a eller 19b viste udførelsesformer: Ifølge fig. 19a er separatoren selv tildannet fleksibel på en sådan måde, at den kun inden for dens område 502 nær 5 dens "rod" er fastgjort ved siderne i skyderen 504, medens den foroven rager op til en meget lille afstand fra betragtningsruden 505. Ved skyderudtrækningen er afstanden imellem separatoren og betragtningsruden så lille, at også det øverste billede med sikkerhed medbringes. Ved tilbageslaget kan separatoren, som antydet ved hjælp af 10 stiplede linier imidlertid vige tilbage i retning nedad og herved lade billedet passere.

Som en anden mulighed kan man ifølge fig. 19b også anvende en separator, der er drejeligt lejret omkring en tap 506 imod en fjeders 512 15 fjedertryk. Ved udtrækningen af skyderen ligger separatoren an imod et anslag 508, men ved skyderens tilbageslag bliver den dog drejet over imod et anslag 510 ved hjælp af det hen over separatoren glidende billede, og under virkningen af fjederens 502 påvirkning stilles den herved tilbage til dens udgangsstilling.

20

Den funktion, som anpresningspladen udøver, skal endnu engang sammenfattes på summarisk form.

Ved billedomskiftningen holdes anpresningspladen til stadighed i an-25 læg imod det nederste billede, netop på den "linie", hvor separatorstykket løber hen over. Det billed, der skal fastholdes, bliver som følge heraf fastholdt med sikkerhed på det sted, hvor det er nødvendigt. Ved tilbageføringen af skyderen holder styreelementerne 144-150 derimod anpresningspladen under niveauet af skyderbundstykket 30 (eller andre eventuelt oven på husets bundplade værende dele), så at hægtebelægningen 148 ikke berører billedets underside.

Ved stabelomskiftning bringes anpresningspladen ned i samme position som ved omskiftningstilbageslaget, men ved hjælp af en separat akti-35 verbar tast. Denne kan vedvarende fastholdes i stabelomskiftningspositionen, men springer uden yderligere manipulering også automatisk tilbage til billedomskiftningspositionen. Man erkender herved, at apparatet på denne måde er blevet gjort idiotsikker.

40 150417 9

Anpresningspladen er således tildannet, at den også sikkert fastholder kraftigt bukkede billeder og muliggør omskiftnings- og udtagningsprocessen. På grund af sådanne "krumme" billeder er der imidlertid også en række yderligere foranstaltninger tilstede for at 5 hindre fejlfunktion.

Billeder, som hvælver nedad omkring en tværakse - vinkelret på forskydningsbevægelsen - kan ved billedomskiftningen medføre, at det øverste eller nogle af de øverste billeder ikke stødes tilbage af 10 skyderfrontvæggen, roen kan ragende opad blive klemt inde imellem skyderfrontvæggen og husets loftsplade. Derfor er nedholdningsfligene 124 tilvejebragt, under hvilke man kan lade billederne gribe ind under ved indlægningen.

15 Billeder, som er omvendt hvælvet, kan ved omskiftningsprocessen ikke tillade passage af separatorstykket, men støder an imod dette.

Til hindring heraf kan man tildanne separatorstykket af et særligt friktionssvagt materiale, og i stedet for at fremstille hele skyderen ud i ét ved sprøjtestøbning, indsætte separatorstykket som en sepa-20 rat del.

Billeder, som hvælver nedad omkring længdeaksen, kan ved skydertilbage skubningen ganske vist ligge oven på skyderbundstykket ved siderne og derved gå fri af anpresningspladen hægtebelægning, men stø-^ der ved midten på den imod billederne vendende kant på anpresnings-pladens midtergren 132. Som følge heraf er den pågældende kant, som brydes af fjedrene 126 og hjælpegrenene 136 således tildannet, at den indadtil løber ud i en spids, således som vist i fig. 1. En omvendt hvælving på billederne medfører ingen forstyrrelser.

30

Billederne må selvfølgelig ligge med spillerum nede i skyderen, men der kan dog optræde forstyrrelser, hvis billederne lægger sig skævt. Derfor er der på bagvæggen 106 tildannet anslagsnæser 160 og 162, som nedefra eller ovenfra rager så langt frem, at de rager ind igen-^ nem udtagninger 164, 166 i separatorstykket 120 i dettes indre endestilling (fig.19). Som følge heraf rager der en næse 160 i nærheden af hver sidevæg i huset indad og nedad fra dettes loftplade, og for- 40 ίο 150417 neden længere indadtil befinder der sig en næse 162, som rager opad og indad fra bundpladen. Næsen er således anbragt, at den i skyderudtrækningsretningen flugter med hægtebelægningen 148, hvoraf følger, at den tilsvarende udtagning 166 i separatorstykket ikke kan berøre hægtebelægningen. En yderligere udtagning 168, som er tildannet ind-5 ad fra oven i skyderen, giver plads for passagen af nedholdningsknas-ter 170, som rager ned fra dækpladen og tydeligst er vist i fig. 20 for at holde de øvrige figurer overskuelige. Deres opgave er’ at trykke det øverste billede så langt ned under skyderens overkant ved dennes indskydning, at skyderen med sikkerhed også medbringer det øver-10 ste billede. Lignende længere nedadragende nedholdningsknaster, som ligeledes er tydeligst vist i fig. 20, befinder sig nær loftspladens frontkant. Disse har til opgave at presse den ved omskiftningen udtrukne stabel så langt ned under niveauet for undersiden af det på anpresningspladen liggende billede 152 *, at dets glidebevægelse hen 15 over separatorstykket så vidt muligt foregår uden bremsning. I fig.

19 er billedernes oversider antydet ved hjælp af stiplede linier 170', 172' under knasterne 170 henholdsvis 172.

Man erkender endelig fra fig. 19, i hvilken denne effekt ganske vist 20 er vist kraftigt overdrevet, hvorledes det ene oven på fastholdningsbelægningen 148 fastholdte billede forspændes af separatorstykket 120 og herved holdes sikkert klemt fast under dette.

Separatorstykkets nøjagtige profil, set i tværretningen, afhænger 25 af typen af de billeder, der skal stables, materialevalget og andre komponenter. Man må her indgå et kompromis imellem pladsbehovet som følge af den nødvendige skråstilling af separatorstykket, langs hvilket jo anpresningspladekanten på skydersiden må glide over bagsiden af det fastholdte billede, og en optimal vinkel for denne flade. Til 30 i nogen grad glatte plastmaterialer har en vinkel på ca. 45 .. 60° vist sig at være velegnet, idet denne vinkel ikke således som det kun skematisk er antydet i fig. 2-17 på nogen måde skal være konstant, men kan variere langs de skråtliggende flader eller kan være forskellig på indersiden og på ydersiden. Ved det beskrevne udførelseseksem-35 pel er separatorstykket anbragt på skyderen, medens medbringeren er anbragt på anpresningspladen. Ved den i fig. 21-25 viste udførelsesform for opfindelsen, er separatoren anbragt inden i huset, og medbringeren er en fladtrykt muffe, som bringes til at dreje ved hjælp af skyderen, og som trækker det øverste billede af stabelen. Dette 40 billed skubbes ind under stabelen igen af skyderen under inaktivering af anpresningsindretningen.

11 150417 I fig. 21-24 er der i vidt omfang skematisk vist længdesnit igennem huset, skyderen, anpresningsindretningen og billedstabelen i deres enkelte funktionsstillinger under billedomskiftningen, medens der i 5 fig. 25 er vist et halvt vækskåret apparat med en styremetalplade til at inaktivere anpresningsindretningen ved skydertilbageslaget, hvilken styremetalplade ligger tæt oven over husets bund.

Huset 201 har en betragtningsåbning eller et vindue 213, som kan være 1Q lukket ved hjælp af en rude. En skyder 207 er indrettet til at kunne trækkes ud parallelt med vinduet 213 fra huset via åbningen 214, ved hvilken bevægelsen begrænses af ikke viste anslag. En stabel 215 af f.eks. 20 billeder, ligger under vinduet 213 med billedsiden vendende op imod dette og presses af anpresningsindretningen 203 an imod de ^5 af husets 201 rammedele, som omgiver vinduet (fig. 21). Den i fig. 21-24 til venstre beliggende smalle side på huset 201 er aflukket ved hjælp af et dæksel 202, som kan smækkes i eller klappes op, og i aftaget tilstand muliggøre udskiftningen af stabelen 215.

2Q Anpresningsindretningen 203 omfatter en anpresningsplade 216, som støttes af bladfjedre 217, der er fastgjort på bunden 218 af huset. Anpresningspladen har en pukkel 208 eller også er den bukket i samme retning på en sådan måde, at der imellem den imod skyderen vendende nedre kant 219 i stabelen, og den derunder værende endekant 220 på 25 pladen 216 til stadighed er en spalte, ind i hvilken et billed kan indskydes (fig. 23 og 24).

En separator 206 er anbragt stationært inden i huset. Oven over denne har husrammen et omtrent firkantet kammer 221, i hvilket der 20 stationært er monteret en "lejetap" 225 med et elliptisk tværsnit, og på hvilken der er påsat et hægteelement 223. Det drejer sig her om et aflangt stykke af en slange bestående af flere lag. Slangens inderside, som vender ind imod tappen 225, har med dennes materiale en meget lille friktionskoefficient, således at dens udven-25 dige side, f.eks. som følge af gummiering, udviser en kraftig hægtefriktion, både overfor billedbærermaterialet, og over for det materiale, som skyderen er af.

Det her beskrevne arrangement er således indrettet, at den imod sta-belen vendende underside af hægteelementet 223 ligger lidt lavere end underkanten 212 af rammen, som omgiver vinduet 213, og med hvilken oversiden af skyderens 207 sidelister 224 ligger på linie.

12 150417

Ellipsens storakse er endvidere så lang, at det øverste billede 211 ved rotationen af hægteelementet på tappen 225/ griber fat i en del af hægteelementets overflade i nærheden af skyderen. Endvidere strækker den sig hen over separatoren 206, så at også billedets bagkant 5 kan blive befordret hen over separatoren.

Skyderen har et U-formet grundrids med sidegrene 226 (fig. 25) og en ved frontenden beliggende tværgren 227 samt sidestykker 224/ der rager op fra sidegrenene 226, og et frontstykke 227, som aflukker hus-10 åbningen ved forenden, når skyderen er indskubbet. Ved hjælp af et håndtag 229 kan skyderen trækkes ud.

Inden i det område af huset, som efterlades fritliggende på grund af skydergrundridsets U-formede form, er de ovenfor nævnte fjedre 217 15 anbragt sammen med inaktiveringsmekanismen. Denne omfatter en stiv styremetalplade 230, som føres i føringer 231, der er tildannet i husbunden 218. Styrepladen 230, har en tværtravers 232, scm i styrepladens hvilestilling (fig. 21 og 22) ligger bag den ene bladfjeder 217, som ligger nærmere husåbningen. Sideforgreninger 233 på styrepladen 20 rager ind i bevægelsesbanen for indadragende knaster 234, der er tildannet på skyderens sidegrene.

Apparatet virker på følgende måde: 25 i den lukkede stilling (fig. 21) ligger det øverste billede 211 an imod undersiden 212 af vinduesrammen. Endvidere ligger det an imod undersiden af hægteelementet 223, imod hvilket også sidestykkerne 223 ved billedstabelens 215 sider ligger an. Når håndtaget 229 trækkes imod højre, sætter skyderen på grund af dens friktionsforbindel-30 se hægteelementet i rotation. Hægteelementet er tilstrækkeligt blødt til, at der herunder bliver ved med at slutte sig tæt til tappens 225 ellipseform, hvorfor billedet 211 føres udad med samme hastighed som skyderen. Friktionsforbindelsen imellem billed og medbringer understøttes af anpresningsindretningen 203. Separatoren virker som an-35 slag for den resterende del af stabelen, da spalten imellem separatoren og hægteelementet 223 kun lige netop lader et billed passere (fig. 22). I skyderens yderste stilling (fig. 23) har medbringeren ført billedet 211 hele vejen hen over separatoren 206 og ud. Kort forinden er knasterne 234 løbet an imod styrepladens sideforgrening-40 13 150A17 er 233 og har skubbet disse i retning imod husåbningen 214, hvorved tværtraversen 232 på styrepladen glider op på den nærmest husåbningen værende bladfjeder 217 og trykker denne nedad. Som følge af bladfje-5 derens elastiske forspænding holdes styrepladen klemt fast i denne stilling. Herved bliver pladen 216 trukket så langt ned imod husgulvet 218, at den ligger lavere end oversiden af skyderens sidegrene 226, på hvilke billedet 211 nu hviler, så at dette med sikkerhed skubbes ind imellem kanten 220 og stabel kanten 219, når skyderen herefter ^ bevæges tilbage. Herunder forbliver også pladen 216 i dens nederste fastklemte stilling, hvoraf følger, at hægteelementet 223, som af skyderen nu føres rundt i modsat retning, frit kan dreje uden at støde an imod det billed 211', der nu ligger øverst. Tilbageføringen af skyderen foregår således uden hindring, indtil styrepladen igen tryk-kes tilbage til dens udgangsstilling som følge af, at skyderens 207 forreste gren 227 støder an imod styrepladen ved grenens inderside.

Inden i huset 218 er der tildannet endnu en føring 235 for en tast 236, ved hjælp af hvilken også styrepladen kan skubbes ind i den 20 stilling, i hvilken anpresningsindretningen 203 er inaktiv, hvorved ganske vist skyderen trykkes lidt ud. Denne tast aktiveres før dækslet 202 til stabeludskiftningen åbnes, eller når billederne ikke skal omskiftes, men aktiveres eller forsendes, så at de aflastes for trykbelastningen.

25

De følgende udførelseseksempler er på tegningen kun antydet i princippet, da funktionen er let at overskue på baggrund af den ovenfor anførte udførlige beskrivelse og de efterfølgende, i forbindelse med de enkelte konstruktioner, anførte bemærkninger.

30 I fig. 26a og 26b omfatter anpresningsindretningen 2 krumtapformet bukkede trådkramper (Drahtklammern) 301, som er drejeligt lejret i husbunden 302. I låsestillingen er de drejet op over det øvre dødpunkt og trykker herved stabelen 303 opad. Ved sammenstødning med 35 separatoren 304 - her bliver det øverste billede fastholdt inden i huset af en ikke vist medbringer - støder denne imod anpresningspla- den 305, som sidder på kramperne 301, hvorved kramperne drejer ca.

90° rundt i urets retning. Ved enden af tilbageslaget bliver anpres- ningspladen igen løftet op af skyderen.

40 14 150417

Pig. 27a, 27b viser en lignende udførelsesfonn. Kramperne 310 er her drejeligt lejret i husbunden 311 omkring parallelle akser, som strækker sig i skyderudtrækningsretningen, og de udsættes her for en forbelastning af en fjeder 312 i retning indad/udad. Anpresningspladen 5 313 har en hægtebelægning, så at det nederste billed i stabelen 314 fastholdes, når skyderen glider ud. I dette tilfælde spiler separatoren klammerne 310 fra hinanden imod fjederkraften, da underkanten af separatoren 315 ligger lavere end det øverste billed i en stabel 314 med maksimal tykkelse. En bøjle 316 forlænger hver krampe ud over 10 den ende af stabelen, som er beliggende nærmest udtrækningsenden, så at kramperne også kan holdes udspilet, selv når separatoren er gledet ud over det fastholdte billed, idet, i dette tilfælde, bøjlen 316 stadigvæk ligger an imod separatoren. Kramperne bliver også holdt nede under tilbageslaget, indtil de igen frigives af separatoren. I 15 denne udførelsesform for opfindelsen virker anpresningsindretningen faktisk kun i stabelens betragtningsposition indtil det øverste billede, men også ved skyderudtrækningen er den stadigvæk tilstrækkelig aktiv til at fastholde det nederste billede, som herunder holdes fastklemt imellem anpresningsindretningen og separatoren.

20

De efterfølgende udførelsesformer belyses kun ved hjælp af stikord.

Pig. 28a, og 28b: Kileansatser 320 på skyderbunden 322 lader kun anpresningsindretningens fjedre 324, som er fastgjort på husbundens midte, udøve en anpresningskraft på stabelen 326 i skyderens inder-25 stilling. Medbringeren bæres som hægtebelægning på anpresningspladen 327.

Fig. 29a, 29b, 29c: To fladtliggende bøjler 330 ligger nær husbunden 332 og bærer hver to stive anpresningslameller 334. Ved siderne on anbragte forspændingsfjedre 336 bliver kun bragt under tryk af skyderen nær dennes indre endestilling 336 og bibringer herved bøjlerne 330 en hvælving opad, hvorimod fjedrene ved skyderudtrækningen og -indskubningen er slækket, så at bøjlerne giver efter.

Pig. 30a og 30b: Bladfjedre 340 bærer en ud i ét tildannet anpres-ningsplade eller adskilte traverser 342. I nærheden af de ved husbunden beliggende dele af fjedrene 340, lader et styreled 344 magen til det udenfor under henvisning til fig. 21-25 omtalte led trække hen over begge fjedre og herved presse disse nedad, hvorved medbringeisen, ligesom ved det tidligere udføfelseseksempel, udføres af skyderen, således at man ved hjælp af passende anslag kan 15 150417 fastlægge inden for hvilket strækningsområde for skyderen inaktiveringen skal foregå. Det. foretrsdtkes her først at lade den ,-en.e og -derefter den anden af de to efter hinanden (i udtrækningsretningen) an-5 bragte fjedre trykke nedad, så at skyderen ikke alt for pludseligt bliver tungt gående.

Fig. 31a, 31b og 31c: I dette tilfælde bliver de i husbunden 350 drejeligt lejrede fjedre 352, som er drejeligt lejret omkring en lod-lø ret akse, drejet en forudbestemt vinkel af en skyderstyret stang, hvorved de af knaste 354, som sidder fast på husbunden, fastholdes over en mere eller mindre stor del af deres længdeudstrækning ved bunden og derved inaktiveres.

15 Fig. 32a og 32b: Af skyderen styrede kiler 360 trykker ved skyderudtrækningen ind under den midterste del af fjedre 362, som til begge sider på dette sted er ledet understøttet i en holder 364 på huset. Herved svinger fjederenderne 366 nedad og bliver herved inaktiveret. Først ved omtrent fuldendt tilbageskubning af skyderen bliver kiler-2ø ne 360 igen skubbet ud.

Fig. 33a og 33b: Her er anpresningsindretningen ikke anbragt inden i huset, men inden i skyderen. Fjedrene 370 er med en hage 372 først hægtet fast i husbunden, medens anpresningspladen 374 griber ind i en ved siderne anbragt kulisse 378 i skyderen ved hjælp af sidetappe 25 376. Når der trækkes i skyderen, glider tappene først nedad langs kulissen og støder til sidst an imod bunden, hvilket kan anvendes til nu at udglatte fjederenden imod huset, hvortil der imidlertid også kan anvendes enkle kiler på skyderen. Ved indskubningen forløber hændelsesforløbet i modsat retning. Det øverste billede fastholdes af 30 en hægtemedbringer på indersiden af husdækslet.

Fig. 34a og 34b: Den midt på skyderbunden fastgjorte anpresningsfje-der 380 løber inden i huset op ad fastsiddende kiler 382 og bliver herved forspændt i anpresningspositionen.

35

De ovenfor under henvisning til fig. 26a-34b beskrevne udførelsesformer gengiver kun antydningsvis, med hvilke midler f.eks. anpres-ningsindretningens inaktivering kan realiseres.

40 Det bemærkes, at anbringelsen af anpresningselementerne inden i skyderen kun er mulig, når den opfindelsesmæssige inaktivering er til stede.

Claims (21)

1. Bil ledbetragtningsapparat med et hus, som omfatter et betragtningsvindue, og som er indrettet til optagelse af en billedstabel, 15 hvis øverste billede vender ud imod betragtningsvinduet, hvilket apparat har en skyder, som er glidbar bevægelig ud af huset parallelt med vinduet via en i en -smal side af huset anbragt åbning og imellem endeanslag, og hvilket apparat har en under fjederforspæn-ding stående anpresningsindretning til anpresning af billedstabelen imod betragtningsvinduet samt en billedomskiftermekanisme bestående af en medbringer, ved hjælp af hvilken et på den ene stabelside værende billede kan aftrækkes fra stabelen ved udtrækningen af skyderen, hvorefter billedet ved skyderens tilbageslag eller -føring skubbes ind igen på den anden stabelside, kendetegnet ved, at det har en af omskifterbevægelsen aktiveret indretning (144, 150; 230, 234, 227; 304, 305, 315, 320; 336; 344; 354; 360; 378; 382) til inaktivering af anpresningsindretningen (128; 203; 301; 305; 313; 324; 334; 342; 352; 362; 374; 380). 30

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indretningen (144, 150; 230, 234, 227) til inaktiveringen af anpresningsindretningen (128; 203) kun er indrettet til at inaktivere anpresningsindretningen under størstedelen af skydertilbageslaget. 35

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indretningen (304, 305; 315, 320; 336; 344; 354; 360; 378; 382) til inaktivering af anpresningsindretningen (301, 305, 313, 324, 334, 342, 352, 362, 374, 380) er indrettet til at inaktivere denne 40 17 150417 under omtrent hele skyderens udtræknings- og tilbagetrækningsbevægelse.

4. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at 5 indretningen,(320, 336, 344, 354, 360, 378, 382) har vederlag (320, 336, 344, 354, 360, 382), som er bevægelige i forhold til anpresningsindretningen (324, 334, 342, 352, 362, 374, 380), og som kun i anpresningsindretningens aktiveringsposition træder i virksom forbindelse med dennes fjederforspændingsindretning 10 (324, 330, 340, 352, 362, 370, 380 ) (fig. 28, 29, 31, 34).

5. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at indretningen har vederlag, som er bevægelige i forhold til anpres-ningsindretningen og kun træder i virksom forbindelse med denne 15. dennes inaktiveringsposition (fig. 1-20, 21-25, 26, 27, 30, 33).

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at indretningen er indrettet til nedtrykning af anpresningsindretningen 20 imod dennes fjederforspænding (fig. 1-20, 21-25, 26, 27, 30, 33).

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det har på skyderen (112) eller på huset anbragte styreknaster (144) samt på anpresningsindretningen indrettede styreflader (150), op ad 25 hvilke styreknasterne løber ved skydertilbageslaget.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen omfatter en anpresningspladeenhed (128), og at dens forspændingsfjedre (126) er bladfjedre, som er tildannet 30 påvirkende og anbragt omtrent midt på pladeenheden (128), og at pladeenheden drives således ved skyderudtrækningen, at den foretager en vippebevægelse, så at styreknasterne (144) glider væk under styrefladerne (150), men ved skydertilbageslaget løber op ad disse.

9. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at vederlage ne er tildannet som på skyderen anbragte kiler (fig. 34).

10. Apparat ifølge, et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen er indrettet til at blive 40 150417 vedvarende inaktiveret efter ønske ved hjælp af et eksternt" styreorgan (140, 236).

10 Patent krav.

11, Apparat iføloe et eller flere af kravene 3-10, kendete g-5 net ved, at fjederanpresningsindretningen er anbragt i skyderen (fig. 33, 34).

12. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der på den inden i huset anbragte anpresningsindretning (122) er anbragt 10 et som medbringer virkende hægteelement (148), som vender imod stabelen, og at skyderen (112) er forsynet med styreknasterne (150) og pladeenheden styrefladerne (144) til siden i forhold til hægteelementet.

13. Apparat ifølge krav 8, 10 og 12, kendetegnet ved, at bladfjedrene (126) er væktrykkelige fra husets vindue ved hjælp af en forskydelig styretast (140).

14. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at styre-20 tasten (140) er forskydelig ind i dens inaktive udgangsstilling ved skydertilbageslaget.

15. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at styretasten er forbelastet af en tilbagehentningsfjeder (142), som 25 ved aflastning af bladfjederforspændingen ved hjælp af inaktiveringsindretningen tilbagehenter den ved klemvirkning fastholdte tast til dens inaktive udgangsstilling. 1 2 3 4 5 6 40 ' ' Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anpres-30 ningsindretningen har på husbunden fastgjorte bladfjedre, og at 2 der inden i huset er en nedholdningsmetalplade, som kan forskydes 3 et begrænset stykke i skyderens bevægelsesretning, og som ved 4 indskubbet skyder frigiver bladfjedrene og nær enden af skyderudtrækningsbevægelsen trækkes så langt med af skyderen, at bladfjedrene 35 trykkes væk fra husets rude, og som nær den indre skyderendestil 5 ling bukkes tilbage til udgangsstillingen af skyderen igen (fig. 6 21-25). 150417

16 150417 Imellem huset og skyderen kan der være anbragt en hjælpefjeder, som enten automatisk tilbagetrækker den udtrukne skyder eller komprimeres ved tilbageslaget, så at skyderen udstødes, når der f.eks. trykkes på en tast. 5 Skyderen kan nær ved dens håndtag have indgrebselementer til sammenkobling med et motoriseret drev, som f.eks. er tilvejebragt . i et episkop, i hvilket apparatet kan indsættes.

17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at styrepladen har medbringerknaster (233), op ad hvilke skyderens anslagsknaster (233, 234) forløber, hvilke anslagsknaster er anbragt nær dennes indre henholdsvis ydre ende (207). 5

18. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at anpres-ningsindretningen er anbragt inden i huset og består af vægtstænger, som bærer en anpresningsplade, og i skyderlåsestiliingen er drejet hen over deres øvre dødpunkt, og som kan bevæges væk af en på 10 skyderen anbragt stabelmedbringer-separator ved skyderudtrækningen hen over dødpunktet og ind i en bort fra husets vindue vendende stilling, og som ved skydertilbageslaget kan rettes op igen (fig. 26a, 26b).

19. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at anpres- ningsindretningen har fjederbøjler, som understøtter en anpresningsplade, og som er drejeligt fastgjort på husbunden omkring akser, som er parallelle med skyderudtrækningsretningen, og trækkes ind imod hinanden ved hjælp af en fjeder, og at der på skyderen er 20 anbragt en stabelmedbringer-separator, af hvilken bøjlerne lægges an imod husbunden ved overkørsel (fig. 27a, 27b).

20. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det har på skyderen anbragte hjælpfjedre, som kun nær den indre skyder- 25 endeposition står i virksom forbindelse med anpresningsindretningens forspændingsfjedre (29a, 29b, 29c).

21. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at der i skyderen er tilvejebragt noter, der virker som kulissebaner, 30 og i hvilke anpresningsindretningens styreelementer føres (fig. 33a, 33b). 1 Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen har fjederelementer, som er drejeligt 35 lejret i forhold til huset omkring én vinkelret på betragtnings- vinudets plan liggende akse, og som er aktiveret i en forudbestemt vinkelstilling og er inaktiveret i en anden vinkelstilling, og at skyderens skubbebevægelse overføres som drejebevægelse til fjederelementerne ved hjælp af en stang (fig. 31a, 31b, 31c).