DK150418B - Billedbetragtningsapparat - Google Patents

Description

i 150418

Opfindelsen angår et b illedbetragtnings apparat med en billedudskift-ningsmekanisme. Sådanne apparater har været kendt i flere årtier blandt andet fra DT-PS 179.675, DT-PS 224.700 og DT-PS 873.908. De bygger alle på følgende princip: 5 I et fladt hus med et eventuelt ved hjælp af en skive afdækket synsvindue befinder der sig en stabel af billeder, hvis øverste billede ligger frit til beskuelse gennem synsvinduet og er afstøttet på kanterne.

En trykmekanisme under fjederforspænding holder stabelen trykket op imod vinduet henholdsvis dettes ramme, yed siden har huset en åbning, gennem hvilken en skyder kan trækkes ud. Dens udtrækningsbevægelse er begrænset ved hjælp af anslag. I nærheden af husets åbning er der anbragt en separator, som strækker sig tværs over åbningen, idet den foroven og forneden efterlader en smal billedgennemgangsslids. Ved ud-15 trækning af skyderen bliver det øverste billede trukket igennem den øverste slids af en hageformet medbringer, medens resten af stabelen støtter sig mod separatoren, og ved returslaget for skyderen bliver det atter skubbet under den nederste slids, dvs. imellem trykmekanismen og det nederste billede i stabelen. Det næstøverste bil-20 lede ligger nu foran synsvinduet, og operationen kan gentages.

Dette princip er ret anvendeligt til nøjagtig plane, tykke plader, som det er omtalt i de to førstnævnte patentskrifter, fordi medbrin-gerhagen angriber tilstrækkelig dybt på pladekanten og ikke glider 25 af. Ved papirsbilleder, f.eks. fotoaftryk med en tykkelse på 25/100 mm eller mindre, består der en stor sandsynlighed for, at hagen -som selv har en lille indgrebsdybde af hensyn til den lille billed-tykkelse - glider af billedkanten eller slet ikke får fat på den.

Især ikke når billederne har skråt afskårne kanter eller er hvælvede 3Q eller drejede. Afglidning af hagen fører til, at denne kradser på billedets forside og beskadiger det. Desuden bliver hagen selv ved det blødeste billedmateriale efterhånden slidt på sine skarpe spidser, og derved bliver den endnu mindre egnet til at gribe, hvorimod det bløde billedmateriale bliver deformeret, bøjet og ridset af hageangrebskanten med den følge, at apparatet overhovedet ikke kan 35 virke med disse billeder.

Fordelagtigt ved denne konstruktion er, at byggehøjden i retning af stabeltykkelsen er forholdsvis lille.

2 150418

Ved en stereobetragter ifølge DT-PS 864.759 bliver et billede ved hjælp af en med håndkraft drejet valse aftrukket fra en stabel og ved hjælp af en yderligere valse igen ført under stabelen. Her er billedbeskadigelse ganske vist undgået, men byggehøjden er meget stør-5 re end ved skyderkonstruktionen.

Opfindelsens formål er at tilvejebringe et billedbetragtningsapparat med de i indledningen til krav 1 angivne træk, som med en byggehøjde, der kun i ringe grad overstiger tykkelsen af billedstabelen,er 10 driftssikker med hensyn til medbringerfunktionen også ved forholdsvis tynde papirsbilleder, især ved fotoaftryk, og hvorved en beskadigelse af bil-ledkanterne og af billedfladerne af medbringeren er undgået.

Opfindelsens formål opnås ved de træk, der er angivet i krav l*s 15 kendetegnende del. Denne løsning bygger på følgende overvejelser:

Skiftefunktionen består egentlig af to enkeltskridt: Adskillelse af det billede, som skal skiftes fra stabelen og transport af det adskilte billede parallelt med sig selv. Ved de kendte apparater går 2o disse to trin middelbart over i hinanden, hvorved det må bemærkes, at - da holdefriktionen altid er større end den glidende friktion -den middelbare begyndelse af billedbevægelsen kræver mere kraft end den videre transport og således danner det nævnte første trin. Videretransporten af billedet, når det én gang er adskilt fra stabe-25 len, frembyder ingen særlige problemer.

Ved apparatet ifølge opfindelsen tjener altså det flade hæftende organ i hvert fald dertil at adskille billedet fra stabelen eller at løsne det, hvorhos den relative bevægelse af billedet fra stabelen 30 kan bevirkes ved forskydning, drejning, stuvning, løftning af hele billedet eller løftning af kun en kant eller et hjørne. Derudover kan man imidlertid også benytte det holdende organ som i den kendte teknik til udføring af billedets transport, altså som medbringer eller i det mindste en del af medbringeren i henhold til den foregående 35 definition.

Så vidt organet skal hæve billedet vinkelret på dets overflade fra stabelen - eller kun løfte det - må holdekraften af organet være tem- 3 150418 melig stor. Her kommer klæbende stoffer på tale, som ganske vist ingen rester må efterlade, og også _ organer, som arbejder med undertryk, såsom sugeknapper,eller sådanne, der beror på magnetiske eller statiske trækkræfter.

5 Skal billedet bevæges parallelt med sit eget plan, er det bedst at anvende organer, hvor der kun bliver udviklet en tilstrækkelig stor friktion imellem organets materiale og billedet, idet "tilstrækkelig stor" betyder, at holdevirkningen må overstige den, som foreligger imellem det pågældende billede og resten af stabelen.

10

Her kan man altså arbejde med materialer, som fra huset har store friktionskoefficienter, såsom gummi og gummierstatningsstoffer, holdef ormstof fer, men også med alle oven over nævnte organer for høj holdekraft.

15 I bestemte konstruktioner er det ønskeligt, at holdevirkningen efter ønske er således, at holdevirkningen i den ønskede bevægelsesretning er tilstrækkelig stor, men i den modsatte retning er mindre end friktionen imellem billed og stabel. Man kan da tale om et organ med fri-20 løbsvirkning. Hertil hører tandstænger, skråtstående børster og lignende organer. Dog kan man også løse denne opgave konstruktivt, når holdeorganet kun er i indgreb med billedet i skillebevægelsesfasen, hvorimod det ved returbevægeIsen befinder sig i afstand.

25 Endelig skal dertil henvises, at ved alle eller næsten alle de nævnte typer af fladt holdende organer består der også den mulighed, at holdevirkningen først indtræder eller bliver tilstrækkelig stor, når de billeder, der skal skiftes, er tilsvarende behandlet. Det fladehol-dende organ danner kun en komponent i et holdesystem, hvis andre kom-30 ponenter befinder sig på billedet. Typisk herfor er magnetisk arbejdende systemer, ved hvilke det fi^hnirWyfc» organ er en permanent magnet, og billederne har en magnetiserbar komponent. Et videre eksempel er helt flade eller kun på enkelte punkter opruede billeder, på hvilke en komplementær dertil udformet flade på et holdeorgan an-35 griber, som ville glide af glatte flader.

Når der i det følgende forenklende tales om et "holdeelement" skal der derved forstås et fladeholdende:f men atter udløseligt organ.

4 150418 Så vidt det oplyses i følgende løsningseksempler, ved hvilke det fladt holdende eller fladeholdende organ samtidig er nedbringer, bliver der ikke skelnet mellem disse to begreber, men kun ved udførelsesformer, hvor disse to funktioner er adskilte.

5

Holdeelementet kan altså anbringes på det øverste eller det nederste billede i stabelen, såvel i huset som på skifteskyderen eller på en trykmekanisme, så vidt en sådan findes. Jo større holdefriktionen er, desto mindre er den nødvendige trykkraft, som sædvanligvis leveres 10 af en fjeder. Når trykkraften, ved hjælp af hvilken det øverste billede skal presses imod synsåbningen, skal udøves fra neden af trykmekanismen gennem stabelen og det øverste billede skal tages af holdebelægningen, må kraften være større end, når det underste billede srxbes· 15

Anvender man et holdeelement, som har stor friktionsevne i begge bevægelsesretninger, er det uundgåeligt, at ved genindskydning af skyderen bliver· holdeelementet bragt ud af indgreb med det billede på stabelen, som vender imod det. Dette kan ske ved, at holdeelementet 20 bliver bortklappet, borttrykket, bortskubbet eller dækket, således at dets virksomme flade f.eks. ligger dybere end en oplægsflade, over hvilken billedet så kan glide. Omvendt kan stabelen ligge fjernet fra holde elementet og billedet kun blive ført nærmere holdeelementet for skyderudtræk. Endelig kan holdeelementet også vende bort fra stabe-25 len ved returslag.

Inaktiveringen sker automatisk ved skyderreturslag, hvorved dette eller huset eller en anden udtrykningsindretning har dertil bestemte styreorganer.

30

Man kan ved hjælp af et f.eks. manuelt betjenbart yderligere organ sørge for, at holdeelementet også er inaktivt ved skyderudtræk. Dette letter eller muliggør først udskiftningen af den samlede billedstabel. Dertil er det dog foretrukket atter at aktivere holdeelemen- 35 tet efter udtrækning af skyderen ved inaktivt holdeelement under returslaget og dermed atter omkoble apparatet til udskiftningsfunktionen.

På apparatet kan der endnu foretages alternative eller i kombination videre ændringer, som forbedrer dets brugsværdi.

5 150418

Dertil hører på bagsiden anbragte udklappelige standere, ophængnings-muligheder som rammer, udskiftelige, påstikkelige eller på anden måde fastgørbare pynterammer af forskellige former og overfladebearbejdninger, forspænding af skyderen ved hjælp af en fjeder i åbnings- el-5 ler lukkestillingen, opdeling af feltet, at det har en synsskive, flere synsfelter, af hvilke det ene tilhører en billedstabel og det andet en tekstkortstabel, hvorved billede og tekst eventuelt også kan være forbundet med en fælles informationsbærer. Endvidere kan den synsskiven bærende flade i apparatet også være forsynet med påskrift-felter.

Der findes stadig den mulighed i det indre af apparatet,'fortrinsvis stationært i huset, at have et optagerum, f.eks. for til i skyderen anbragte fotoaftryk hørende negativer, og man kan endelig forsyne 15 kassetten på for- og bagsiden med et synsvindue, og der kan også være to adskilte skydere.

I det følgende forklares opfindelsen under henvisning til tegningen, hvorpå fig. 1-105 angår samtlige udførelseseksempler, ved hvilke der 20 ikke skelnes skarpt imellem adskillelse af billedet fra stabelen og medbringerfunktionen. De følgende figurer lader tydeligt begge trin i skiftefunktionen erkende, og delvis er der også særlige elementer til adskillelse af billedet ved hjælp af et fladeholde’hde :organ' og: medbringelse af billedet ved hjælp af et yderligere organ fremstil-25 let og beskrevet.

På tegningen viser 30 fig. 1 huset til et apparat ifølge opfindelsen set fra oven med afbrudt dæksel og indskudt skyder i stærkt skematisk fremstilling, fig. 2-5 i skematisk længdesnit gennem apparatet forløbet af udskiftningsoperationen for at tydeliggøre samvirkningen mellem skyder og 35 fjederplatte, fig. 6-9 samme faser ved billedudskiftning dog med indlagt billedstabel, 40 fig. 10-15 som fig. 2-5 forløbet af den samlede stabelaftageIse, 6 150418 fig. 14*17 som fig. 6-9 stabelaftagelse med fremstilling af billed-stabelen, •fig. 18 et skematiseret tværsnit gennem apparatet, 5 fig. 19 en i forhold til fig. 18 forstørret fremstilling i tværsnit med dele borttaget, fig. 20 et hus i perspektiv under hensyn til på fig. 19 viste enkelt-heder, fig. 21 i vidtgående skematiseret længdesnit af en yderligere udførelsesform for apparatet, 15 fig. 22 en til fig. 21 analog fremstilling ved udtrukken skyder, fig. 23 husets bundplade med trukken skyder ved apparatet ifølge fig. 21 og 22 set fra oven, 20 fig. 24 et snit efter linien 24-24 i fig. 21, fig. 25-26 enkeltheder ved en udførelsesform, fig. 27-30 en yderligere udføreIsesform, 25 fig. 31-36 en yderligere udførelsesform, fig. 37-38 en yderligere udførelsesform, 30 fig. 39-44 en yderligere udførelsesform, fig. 45-51 en yderligere udførelsesform, fig. 52 og 53 en yderligere udførelsesform, 35 fig. 54 i delsnit en ændret udformning af separatoren, 15 0 A18 fig. 55-58 en udførelsesform, ved hvilken den aktive og den inaktive stilling af holdeelementet styres ved hjælp af en skyderdel, som er forskydelig i udtrækningsretningen for skyderen i forhold til skyderens hoveddel, 5 fig. 59-60 en ændret udformning af holdeelementet i forhold til udførelsesformen ifølge fig. 55-58, fig. 61-62 en udførelsesform, ved hvilken holdeelementet er udformet 10 som dobbelt friløbsrulle, fig. 63-66 en udførelsesform, ved hvilken det som friløbsrulle udformede holdeelement kan gøres uvirksomt med henblik på samlet udtagelse af bladstabelen, 15 fig. 67-70 en ændret udførelsesform for apparatet ifølge fig. 45-51, ved hvilken en samlet udtagelse af bladstabelen ved hjælp af et skubbeblad er mulig, 20 fig. 71-76 en yderligere udførelsesform, hvor fig. 71-73 i længdesnit viser forskellige faser af udskifteoperationen og fig. 74-76 snit ifølge de med lignende betegnelser forsynede pile i fig. 71-73, fig. 77-81 en yderligere udførelsesform, hvor fig. 79-81 i længde-25 snit viser tre faser af udskiftningsoperationen og fig. 77 og 78 tværsnit ifølge de med samme tal betegnede pile i fig, 79-80, fig. 82-85 fire faser af udskiftningsoperationen ved en yderligere udførelsesform, 30 fig. 86 en enkelthed fra fig. 83, fig. 87-89 tre udskiftningsfaser for en videre udførelsesform, 33 fig. 90-95 en yderligere udførelsesform, hvor fig. 90, 93 og 95 viser tre faser af billedudskiftning, fig. 91 fig. 90 set fra oven og fig. 92 og 94 forstørret styring og virkningsmåde af enkeltbil-ledmedbringeren, 8 150418 fig. 96 og 99-101 fire billedudskiftningsfaser for en videre udførelsesf orm i længdesnit, 5 fig. 97 fig. 96 set fra oven delvis i snit, fig. 98 en skematisk perspektivisk fremstilling, fig. 102, 104 og 105 tre faser af billedudskiftning ved den sidste 10 udførelsesform i længdesnit og fig. 103 fig. 102 set skematisk fra oven med fuldt indskubbet skyder.

Fig. 1-20 angår et første udføreIseseksempel. Huset 100 har en bund-15 plade 102, sidevægge 104, en rygvæg 106 og en dækplade 108 med et vindue 110. Den i huset mellem anslag, der er udformet i sidevæggene 104,glidende lejrede skyder 112 har bundstykker 114, sidestykker 116, et frontstykke 118 og et skillestykke 120. På frontstykket er et træk- og skydegreb 122 anbragt, og en nedholdningslab 124 er udfor-20 met på frontstykket.

I huset befinder der sig et par fra neden og opefter hvælvede, forspændte fjedre 126, hvis ene ende er forankret i husbundpladen 102, medens den anden ende kan foretage en begrænset udligningsbevægelse 25 langs med bundpladen. Fjedrene 126 ligger langs siden af hoveddelen 130 af en trykplade 128 og trykker denne opad. Som det er antydet i fig. 1 er fjedrene 126 her udformet på trykpladen, og deres henimod bagvæggen 106 vendte del ligger længere ude end den imod skyderens frontstykke 118 vendte del.

30

De to hoveddele 130 af trykpladen 128 er forbundet med hinanden ved hjælp af en tværdel 132, på hvilken der er udformet en midterdel 134. Endelig udgår der fra tværdelen 132 hjælpedele 136. Virkemåden for disse elementer vil senere blive beskrevet i enkeltheder.

35 I blindpladen 102 er der indarbejdet et styr 138 parallelt med skyderbevægelsen, i hvilket styr en taste 140 er glidende lejret. Tasten 9 150418 140 bliver af en tilbageføringsfjeder 142 trukket i retning af bagvæggen 106 til et ikke vist anslag og har en i midten anbragt gennemgående åbning, i hvilken midterdelen 134 af trykpladen rager glidende bevægelig ind.

5 På sidestykkerne af skyderen er der udformet styrenokker 144, 146, hvis virkemåde ligeledes vil blive beskrevet i det følgende.

På hoveddelen 130 af trykpladen er strimler 148 af et formstofmate-riale anbragt, f.eks. påklæbet, hvilke strimler har en usædvanlig 10 høj holdekraft ved kun ringe kontakttryk.

Trykpladen er indrettet til ved udtrækning af skyderen at fastholde det nederste billede i stabelen, medens skillestykket medtager de · andre billeder. Ved tilbageføring af skyderen skal trykvirkningen af 15 pladen opefter formindskes stærkt. Virkemåden vil blive forklaret under henvisning til fig. 2-5, hvor der ikke er indlagt nogen stabel.

Pig. 2 viser udgangsstillingen. Trykpladen er under påvirkning af fjedrene 126 og trykkes imod vinduet 110 henholdsvis dækpladen 108, 20 og skillestykket 120 befinder sig imellem trykpladen og bagvæggen 106. Trækker man nu i skyderen 112, trykker de skrå flader på skillestykket på de imod dette vendende kanter af hoveddelen 130, og denne viger nedad ud, hvorved fjedrene 126 giver efter. De andre endekanter af hoveddelen bliver dog som før trykket opad. Styrenokken 25 144 støder derved ikke på en styrekant 150 på hoveddelen 130, der er udformet på denne som en sidegående udbredelse, medens den glider væk derunder. I endestillingen for skyderen 112 trykker skillestykket 120 nu forkanterne af hovedstykket nedad, og på grund af en "gyngebevægelse" løfter de tilsvarende bagkanter sig tilsvarende.

30

Skydes skyderen atter ind, trykker skillestykket trykpladen nedad igen, dog er den dybeste stilling nu nær ved forkanterne, altså på skydersiden. Derfor griber styrenokkerne 144 nu over styrekanterne 150 på trykpladen og holder disse nede, indtil skyderen atter har indtaget sin udgangsstilling, hvor styreelementerne atter kommer ud 35 af indgreb, og trykpladen atter bevæger sig opad (se fig. 1 og 5).

Den egentlige billedudskiftningsproces forløber som følger (fig. 6-9): Først belastes trykpladen med en stabel 152 af f.eks. tyve billeder og står derved dybere end i fig. 2. Ved udtrækning af skyderen ta- 10 150418 ger skillestykket alle billederne i stabelen med, da skillestykket fejer henover trykpladen.. Det neders te billede 152f, imod hvilket nedefra den med holdebelægning 148 forsynede hoveddel 130 umiddelbart trykker, bliver fastholdt af holdebelægningen og bliver liggen-5 de på trykpladen 128. Virkemåden er i øvrigt som beskrevet med hensyn til fig, 3. Endelig når skyderen sin endestilling i fig. 8, i hvilken billederne 152 falder fremad på skyderens bunddel 114, medens de med deres bagkanter endnu ligger an på trykpladen. Så snart skillestykket 120 er gledet væk over de noget opad buede forspændte 10 ender af hjælpedelen 136 trykker disse det tilbageblevne billede 152* lidt opad ved den nærliggende kant, således at bagkanten af skillestykket 120 ved genindskydning af skyderen støder imellem trykpladen og billedet 152’ og hæver dette så langt, at det bliver bragt over overkanten af skillestykket. Ved den videre bevægelse af skyderen gli-15 der altså dennes skillestykke under billedet 152, som i endestillingen lægger sig som øverste billede på stabelen 152. Indskydningen af stabelen bliver ikke hindret af holdebelægningen 148, da - som nævnt i det foregående - trykpladen bliver holdt nede ved hjælp af styreelementerne 144, 150.

20

Skal den samlede stabel udtages, forskyder man tasten 140 i retning fremad. Som det fremgår af fig. 10-13, er midterdelen 134 af trykpladen bøjet således nedad, at der er fremkommet en fra siden set flad 3-form, hvis nederste ende rager ind i tasten. Forskyder man 25 tasten fra stillingen ifølge fig. 10 til stillingen ifølge fig. 11, trykker den på den øvre skrå flade 154 af midterdelen 134 og trækker dermed den samlede trykplade 128 under overvindelse af fjederen 126’s modstand nedad så langt, at oversiden af holdebelægningen ligger dybere end overfladen af bundstykket 114 af skyderen 112. Dette har 30 til følge, at nu ved udtrækning af skyderen den samlede stabel 150 medtages, da denne nu selv ligger på skyderen. Ved forspændingen af fjedrene 126 og friktionstilslutningen af midterdelen 134 i tasten 140 bliver denne ikke trukket tilbage af den:I forhold:hertil·'svage fjeder 142. Støder imidlertid styrenokken 146 med sin skrå styreflade 35 156 imod styrekanten 150, trykkes trykpladen endnu mere nedad og dermed ophører klemningen. imellem tasten 140 og midterdelen 134, således at tasten af fjederen 142 bliver trukket tilbage til dens hvilestilling (fig. 12). Ligeledes holder styrenokken 146 trykpladen under niveauet for skyderbundstykket, således at stabelen uhindret kan trækkes helt ud. Nær ved enden af bevægelsesstrækningen giver styre- 11 15041$ nokken 114 atter styrekanten 150 fri. Fjedrene 126 kan atter trykke trykpladen opad ved dens bagkant, medens den ved forenden bliver holdt nede af skillestykket 120.

5 Efter den i det foregående givne forklaring kan man på fig. 14-17 endnu en gang følge forløbet, når en fuldstændig stabel skal udtages. Stillingerne for skyderen ifølge fig, 14-17 er analog med stillingerne ifølge fig. 10-13.

Fig. 18 viser de relative stillinger af bundstykkeme 114 og trykpladen 128, når tasten er i udtagestillingen.

I princippet er det også muligt at føre tasten ved skyderens tilbageløb af denne ved hjælp af et ikke vist styreorgan tilbage til hvilestillingen. Det ses dog, at ved den viste udførelsesform forelig-15 ger den fordel ved fastholdelse af tasten i udtagestillingen at holde apparatet vedvarende på udtagefunktionen under transport af ømfindtlige billeder eller ved indføjelse af apparatet i et stabelstel.

Funktionerne, som trykpladen udfører, skal endnu en gang summarisk 5*0 — sammenfattet, beskrives. Ved billedskift bliver trykpladen altid holdt lige med den "linie" (på tværs af skyderbevægelsen) i anlæg imod det nederste billede, hvor skillestykket løber over. Det billede, som skal fastholdes, bliver derved med sikkerhed indeklemt, hvor 25 det er nødvendigt. Ved tilbageløb af skyderen derimod holder styreelementerne 144-150 trykpladen under skyderbundstykkets niveau (el- · ler andredadeistøtninger på husets bundplade), således at holdebelægningen 148 ikke berører undersiden af billedet.

30 Ved stabelskift bliver trykpladen bragt i den samme stilling som ved skifte-tilbageslag, dog ved hjælp af en adskilt betjenbar taste. Denne kan vedvarende holdes i stabelskiftestillingen, men springer uden videre manipulation også automatisk tilbage i billedskiftstillingen. Det ses, at apparatet på denne måde er idiotsikkert.

35

Trykpladen er således udformet, at den også sikkert kan fastholde stærkt buede billeder og muliggøre skifte- og udtageprocesserne. På grund af sådanne krumme billeder er der dog truffet en række yderligere foranstaltninger for at forhindre fejlfunktion.

12 150418

Billeder, som er buet nedad om tværaksen - vinkelret på skyderbevægelsen - kan ved et billedskift forårsage, at det øverste eller nogle éf de øverste billeder ikke bliver skubbet tilbage af skyderens frontvæg 118, men risikerer at blive klant fast-stående opad imellem skyderfrontvæggen og hus-5 dækpladen. Derfor er der anbragt en nedholdelap 124, tinder hvilken man ved indlægning lader billederne indsnappe. Yderligere muligheder bliver nævnt i det følgende.

Billederne, som er hvælvet omvendt, kan ved skifteprocessen ikke åbne mu-10 lighed for passagen - - af- skillestykket,men' støder på dette. Her kan man have et særligt friktionsfattigt materiale for skillestykket, og i stedet for at fremstille den samlede skyder i ét stykke ved sprøjtestøbning indsætte skillestykket som en særlig del.

15 Billeder, som er buet nedad an lmgdeaksen, kan ganske vist ved skyderrétiir4 slag have siderne liggende ovenpå skyderbundstykket og derned gå fri af holdebelægningen på trykpladen, men støder an imod midten af den der imod vendte kant af midterdelen 132 af trykpladen. Af denne grund er den pågældende af fjedrene 126 og hjælpedelene 136 afbrudte kant udfor-20 met spidst indad tilløbene, som det fremgår af fig. 1. En omvendt hvælving af billederne fører ikke til forstyrrelser.

Ganske vist må billederne ligge med et spillerum i skyderen. Dog kan der -indtræde forstyrrelser, hvis billederne lægger sig skævt. Der-25 for er der på bagvæggen 106 udformet anslagsnæser 160 og 162, som står frem fra neden henholdsvis fra oven så langt, at de rager igennem udtagninger 164, 166 på skillestykket 120 i dettes indre endestilling (fig. 19). Derved står en næse 160 nær ved husets sidevægge fra dettes dækplade indad og nedad, en anden næse 162 fra bund-30 pladen opad og indad. Næsen ligger set, i skyderudtra&sretningen på linie med 1 en af holdebelægningerne 148 med den følge, at de tilsvarende udtagninger 164 i skillestykket selv sørger for, at skillestykket ikke kan berøre holdebelægningen. En yderligere udtagning 168, der ovenfra er indarbejdet i skyderen, lader plads åben til gennemgang af ned-35 holdenokker 170, som springer frem nedad fra dækpladen, og som kan ses i fig. 20, medens de er udeladt i de andre figurer, for at gøre disse tændeligere. Deres opgave er at trykke det øverste billede ved indskubbet skyder så langt under dens overkant, at skyderen med sikkerhed også medtager det øverste billede. Lignende endnu dybere ra-40 gende nedholdernokker, der ligeledes er antydet i fig. 20, befinder 13 150418 sig nær ved forkanten af dækpladen. De har til opgave at trykke den ved udskiftning udtrukne stabel så langt under niveauet for undersiden af det på trykpladen liggende billede 152', at dettes glide-bevægelse over skillestykket sker mest muligt ubremset. I fig. 19 5 er oversiderne af billederne under nokkerne 170, 172 vist med punkterede linier 170’, 172'.

Det fremgår af fig. 19, i hvilken denne virkning er vist stærkt overdrevet, hvorledes det ene på holdebelægningen 148 fastholdte billede 10 bliver forspændt af skillestykket 120 og dermed bliver holdt sikkert klemt.

Det nøjagtige profil af skillestykket set i tværretningen afhænger af arten af de billeder, der skal stables, samt materialevalg og 15 andre komponenter. Man må her finde et kompromis imellem pladsbehov ved den nødvendige skråstilling af skillestykket,langs hvilket på skydersiden trykpladekanten må afglide på den rygvendte side af det fastholdte billede, og en optimal vinkel for disse flader. For nogle glatte fatmstoffer har 'en vinkel på 45..60° .vist .sig at være egnet, hvor- 20 imod denne vinkler ikke - som i fig. 2-17 kun skematisk antydet -nogen påde skal være konstant, men også kan være forskellige langs de skråliggende flader eller kan være forskellig indvendig og udvendig.

25

Holdebelægningen er kun fordelagtig som medbringer, når af en eller anden grund f.eks. til særlig skånen af meget tynde billeder det på fladen af billederne udøvede tryk kun må være lille, thi holdeelementet holder billederne, som erfaringen har vist det, sikkert fast alligevel. Et sådant apparat er vist i fig. 21-26.

30

Man ser i fig. 21 et hus 201 med en bundplade 220, en synsvinduesskive 222, sidevægge 224 (fig. 23) og et aftagedæksel 2.02, som i fig. 22 er antydet løst fra huset. En skyder 203 er glidende lejret i huset og har en bundplade 226, sidestykker 228 og et frontstykke 230. 35 I huset er skillestykket 204 stationært fastgjort således, at det er anbragt mellem to fra husdækslet nedad ragende lapper 212. Tværsnitsformen af skillestykket fremgår bedst af fig. 21 og 22.

14 150418

Langs midten af skyderen strækker der sig et medbringerorgan bestående af en bladfjeder 210, på hvilken der i det mindste i den nærmest ved dækslet 202 liggende ende er anbragt en holdebelægning. Sidestykkerne 228 af skyderen føres ' imellem lapperne 212 og husets si-5 devægge 224.

I to søjler 211 nær ved sidevæggene 224 og dækslet 202 for huset er optaget ..et nedadragende . endeafsnit af en bladfjeder 206, som er krummet bueformet ind imod husmidten og med sin anden ligeledes nedad 10 bøjede ende 207 er løst anbragt i en slids 234, som er anbragt imellem sidestykket 228 på skyderen og sidevæggen 224 på huset. På den bageste mod dækslet 202 vendte ende af skydersidestykket 228 er der udformet en udad hen til sidevæggen 224 fremspringende nokke 209.

15 Dækslet 202 kan f.eks. være fastgjort på huset 201 ved hjælp af knapper 205.

Det antages, at et enkelt billede 208 ligger imellem skiven 222 og fjederbuen 206. I huset befinder der sig imellem medbringeren 210 20 henholdsvis dennes holdebelægning 232 og undersiden af fjederbuen 206 en (ikke vist) billedstabel. Trækker man nu i skyderen 203, bliver· stabelen holdt tilbage af skillestykket 204, men ikke det nederste billede, imod hvilket holdebelægningen 232 ligger an. Dette billede bliver ført med skyderen udad og glider derved under skille-25 stykket 204 væk. Som det fremgår af fig. 24 er skillestykket her udformet i to dele, således at midterområdet af apparatet ligger frit og dermed medbringerorganet kan træde igennem apparatet imellem de to skillestykkefasnit. Når hagerne 209 løber an imod de frit bevægelige dele 207 af fjedrene 206, bliver disse trukket med udad, hvorved f je-30 derbuerne bliver -jnefctet ud. . Det enkelte billede 208, som tidligere lå på fjederbuerne, bliver derfor ikke mere understøttet og kan falde nedad.Det lægger sig derved som øverste billede på den af skillestykket tilbageholdte stabel.

35 Medbringeren 210 Ler som bæreorgan for holdebelægningen 232 en svagt opad forspændt fjeder 236, hvis trykkraft netop er tilstrækkelig til at medtage et enkelt billede. I den fuldt udtrukne stilling for skyderen i fig. 22 trykker små hjælpefjedré (ikke fremstillet) kanterne 15 150418 » · * r , · * * . » af det medbragte billede nær skillestykket noget opad, således at ved tilbagebevægelse af skyderen disse kanter glider langs den opad-vendende skråflade af skillestykket og derved lægger sig'oveqaå fjeder-5 buerne 206, scm ved skyderreturslaget atter presses indad på grund af fjedrene 206Js egen fjedring. ·

Ved skyderreturslag må medbringeren glide ind under den i huset værende stabel. Selv om forspændingen af fjederen 236 er meget svag, 10 kan dette returslag alligevel blive vanskeligt, hvis holdebelægningen 232 glider langs med det nederste billede. Derfor er der sørget for, at fjederen under returslaget bliver trykket nedad, i fig.. 26 ses den bageste ende 238 af bladfjederen 236. Denne bageste ende· 23'8 ·· er Af.eks ved tværsnitssvækkelse gjort éndnu· blødere end ^5 deri øvrige delv af · fjederen. Dette tværsnitssvækkede afsnit har kun i området nær forkanten et til siden fremstående føringsstykke 240 (se fig. 25), og fra husbunden 220 rager der to nokkestykker 213 med indadvendte føringskanter 242 opad. I området for disse nokke-kanter 213 er -dele af skyderbunden 226‘fjernet.

2ø

Ved udtrækning af skyderen når til sidst endeafsnittet 238 ind under skillestykket 204 og bliver af dette trykket således nedad at førings-stykkerne 240 ved genindskydning af skyderen kommer ind under føringskanterne 242, hvorved holdebelægningen 232 trykkes ned under 25 oversiden 244 af nokkerne 213. Nokkerne 213 kan være så lange, at fjederen 236 først igen bliver frigivet nær ved skyderens yndre endestilling og med holdebelægningen 232 nedefra lægger sig an imod det nu nederste billede i stabelen.

3Q Til udtagelse af stabelen bliver dækslet 202 åbnet og stabelen udtaget, hvorved også det til enhver tid øverst liggende billede 208 falder med ud. Por ikke at det nederste billede i stabelen skal blive fastholdt af holdebelægningen 232 eller møjsommeligt skal udtrækkes, kan holdebelægningen blive inaktiveret ved åbningen af dækslet 202, 35 ved f.eks. a±£ fjederen 236 bliver trukket ned under overflade niveau.

Hertil kan man f.eks. koble en stangmekanisme sammen med da&slet 202.

Figurerne 27-30 er begrænset til de funktionsvigtige elementer i udførelsesformen.

16 150418 I huset 300 i der i begge sidevægge 301 en styrekulisse 302, i hvilken de til siden fremstående frie ender af en dobbeltkrumtapbøjle 303 er glidende lejret. På undersiden af disse ender 304 er der anbragt et holdeelement 305. Trækker man i forbindelsesafsnittet 306 for 5 bøjlerne, som rager frem fra huset 300, glider bøjleenderne 304 først parallelt med billedstabelen 308 . Derefter bliver de^ af kulissen 302 ført nedad for til sidst, når holdeelementet 305 rammer det øverste billede, at trykke:stabelen nedad imod kraften af en fjedertryksindretning 309. Bøjleenderne 304 med holdebelægningen 305 fører da det nederste billede i stabelen med udad gennem en husåbning 310, hvorved dog de bageste billedkanter bliver indeklemt imellem holdeelementet 305 og stabelen eller et skilleorgan 311. Billedet kan derfor ikke falde ud. Efter skilleorganet 311 løber billedet ud på en hjælpefjeder 312 og kan nu ved genindskydning af bøjlen 303, som forløber langs det skråt opad forløbende afsnit af kulissen 302 blive ført med ned under skillestykket 311 og ind oven på trykindretningen 309, men dog nu under stabelen 308. På oversiden af bøjleenden 304 befinder der sig ingen holdebelægning, hvorfor denne med ringeste friktion kan glide fremad under stabelen (fig. 30). En taste 315 muliggør som ved fig. 1-20 inaktivering af trykindretningen 309, når stabelen 308 - i hovedsagen gennem en ellers lukket åbning over for skillestykket 311 - skal tages ud af denne.

Fig. 27a er et skematisk tværsnit og viser anbringelsen af bøjlen i husets kulisse.

Skyderen er her en betjeningsbøjle og kan eventuelt erstattes af en til siden ud af huset ragende taste.

Fig. 31-36 angår en yderligere udførelsesform. Her er skyderen 400 udtrækkelig i forhold til huset og selve skydergrebet 404 bevægeligt i forhold til skyderen. Grebet 404 indgriber som trækorgan svingeligt ved 406 med en i skyderbunden 408 ved 410 drejeligt lejret arm 412, som i den anden ende er lejret til en tryk- og medbringerplade 414.

17 150418 I hvilestillingen fig. 31 ligger pladen 414 under skyderens bundstykker 416. Ved et træk i grebet 404 rejser armen 412 sig op og hæver derved pladen 414 over bundstykket og til sidst -'gløder pladen ,414 stabelen 418 · opad til et anslag 420. perved bliver den relative bevægelse-mellem greb ^ og skyder blokeret, og ved yderligere træk i skydergrebet kommer den samlede skyder ud. Ved tilbageslag bliver stabelen under nedlægning af armen sænket, og holdeelementet placeres inaktivt under bundstykket. Det af holdeelementet medtagne billede hår ned oven på reststabelen, som ligger på bunden af huset.

10

Fig. 36 viser en ændring med to arme 412' i stedet for én arm 412.

Fig. 37 og 38 viser i tværsnit udgangs- og medbringerstilling ved en yderligere udførelsesform. Skyderen 500 er glidende lejret i huset 502.

15 På undersiden af .et en synsåbning 504 omgivende rammeafsnit 506 af huset er der - forsat tilbage i forhold· ;til en hiH nedad— ' trykkende rairmekant 508,- anbragt-et hbldeelement 510,' og ’dette står-i hvilestillingen ikke i indgreb med det øverste billede. Ved begyndelsen af skyderudtrækningen bliver det øverste billede 512 ved hjælp 20 af en ikke vist hjælpeindretning løftet ved kanterne til berøring med holdeelementet 510, hvorefter skillestykket 514., der er udformet komplementært til rammeafsnittet 506,klemmer dette billede fast, således at det bliver tilbage i huset, medens stabelen bliver taget med ud af skyderen 500 (fig. 38). For tydeligheds- 25 skyld er denne deformation af billedet vist noget overdrevet.

Fig. 39 viser i skematisk længdesnit en udførelsesform, ved hvis brug ved siden af udtrækningsbevægelsen af skyderen 601 medbringerfunk-tionen bliver udført særskilt.

30

Den ind til et kort reststykke fra huset 602 udtrækkelige skyder 601 har føringsdele 603, som strækker sig praktisk taget langs den samlede skyder 602 ,i dennes bevægelsesretning og på deres ydersider har ikke nærmere betegnede føringsflader, ved hjælp af hvilke de. bliver 35 ført på indersiden af husbunden og/eller hussidevæggen. Disse føringsdele er fortrinsvis, som det fremgår af fig. 39, udformet som vinkel-profiler, således at de på deres inderside har første ·' føifingsfl’^--der 607, på hvilke et fra billedstabelen 604 gennem udtageslidsen 605 udtrukket billede ligger an med sin underside. Desuden har fø- 18 150413 ringsdelene 603 på deres indersider andre føringsflader 606, som stræk-. ker sig vinkelret på de første føringsflader og danner sideanlægsflader for det fra billedstabelen aftagne billede, ved hjælp af hvilke det sikres imod at falde ud af skyderen 601 til siden. Disse an-5 dre føringsflader 606 behøver ikke ubetinget at strække sig over skyderens samlede højde, men de kan imidlertid suppleres med ikke viste sideanlægsflader, som fører til husdækslet 608 eller er udformet på dette husdæksel. Disse yderligere sideføringsflader behøver som de øvrige føringsflader ikke at strække sig over hele skyderens længde, idet det er tilstrækkeligt, hvis de findes på nogle steder, som er således udvalgt, at et aftaget billede holdes sikkert i skyderen 601 og beskyttes mod udfald, før det gennem en indføringsslids 609 atter føres til billedstabelen over iskillestykket 610.

15 Husdskslet 608, der fremstilles af en gennemsigtig plade, er fast forbundet med den øvrige del af skyderen 601 og danner derfor.en del af skyderen.

Udtageslidsen 605 er nedadtil begrænset af de første føringsflader 20 607, medens den foroven er begrænset af ydersiden af spidsen af det med V-formet tværsnit tildannede' skillestykke 610. Analogt er indføringsslidsen 609 på den ene side begrænset af en bevægelig del, nemlig indersiden af husdækslet 60S, og på den anden side af en stationær flade, nemlig den øvre ende af den i fig. 39 til venstre anbragte 25 del af skillestykket 610.

Et eller flere skilleanslag 612 er anbragt på et styr 613, i hvilket husdækslet 608 er ført. Ved udtrukket husdæksel bliver billedstabelen sikret imod udfald ved hjælp af flader 614, der griber ind over ^ 30 øvre bort fra skillestykket vendende rand. Disse flader 614 tjener som nedholder, idet de "nedholder" billedstabelen imod trykket af en fjeder 615. De er udformet i ét stykke med en klap 6l6, på hvis inderside billedkanterne ligger an, som imidlertid er svingelig om en parallelt med udtageslidsen 605 forløbende akse 617 i retning af .35 pilen 618 fra den viste lukkede stilling imod modstanden fra en ikke vist ! lukkeindretni'ng) således at billedstabelen ved udtrukken skyder 601 let kan udtages. Klappen 616 virker som en drejekile, fordi den griber som en kile under den imod den vendte rand af billedstabelen, når den som forklaret i det foregående bliver drejet.

19 150418 I bundområdet for skyderen 601 er der lejret en tunge 619, som er svingelig om en tap 620. Denne er lejret i det set i'udtratoretningarifor- · reste område af skyderen og ved denne tap går tungen -619 over i vinkel-* fannet'vægtstangsarm 621. Etortrinsvis er tungen i ét stykke mécT vægtstangsaimen 5 621. Den bort fra tungen 619 vendte arm 622 af vinkelvægtstangen 621 tjener san trykarm, tungen 619 som følge-af et fingertryk son påvirker3"tf^Barniai bliver svinget fra dens hvilestilling, i hvilken dens forreste ende 623 ikke befinder sig i indgreb med billedstabelen, mod trykket af en fjeder 624 hen til dens medbringerstilling. I denne medbringerstil-10 ling når en i den forreste ende 623 af tungen 619 anbragt holdemed-bringer 625 i medbringerindgreb med den i skyderens udtrækningsretning bageste ende af det nederste billede i billedstabelen og medtager det ved udtrækning af skyderen 601, således at det udtræder gennem udtagningsslidsen 605, hvorved fjederen 615 med dens i ud-15 trækningsretningen forreste ende 626 virker som skilleanslag. Den bageste ende af fjederen 615 er fastgjort nærved den frie ende af tungen 619. Ved svingning af tungen til medbringerstillingen bliver derfor også denne fastgjorte ende af fjederen 619 svinget med opad, medens dens frie ende går nedad nær ved tungens leje. Denne stilling 2o er på tegningen antydet med' (615). I hvilestillingen eller den uvirksomme stilling af tungen kan billedstabelen hvile på til siden på huset udformede dele 627. Skyderen 601 kan efter den fuldstændige udtrækning atter skydes ind under stabelen, uden at de nederste billeder bliver stuvet sånteft, hvorved der ikke mere trykkes på vægtstangen 25 622. Alternativt eller yderligere kan tungen indbefattende medbrin- gerholdebelægning 625 være lavere end bunden af skyderen 601, som også i den fuldt udtrukne stilling endnu griber under billedstabelen med sin inderste ende og således forhindrer, at medbringeren ved skyderreturslag kommer i kontakt med det nederste billede.

30

Holdemedbringeren 625 kan være udformet son en gurnnistrirmnel,·,en liELe sugeknap, rulle eller valse med returløbsspærring. Den føres ved hjælp af de bort fra huset vendte flader 628 på den i fig. 39 til højre vendende del af skillestykket, som danner en spids vinkel E 35 med de første føringsflader 607 ved genindskydning af skyderen 601 i huset 600 under udtageslidsen 605 og f.eks. i en udtagning i skyderens bundområde eller i det frie rum imellem føringsdelene 603.

Da trykket på trykstangen 622 udløses fuldstændig, før genindskydningen af skyderen 601, passerer den . forreste ende 623 af tungen under påvirkning af fjederen 624 . ned i den nævnte udtagning eller det nævnte frie rum.

150418 20

Fjederen 515 virker også som en trykindretning til trykning af billeds tabelen imod husdækslet.

Fjederen 615 kan ved udførelsesformen ifølge fig. 59 være en blad-5 fjeder af formstof eller metal. For at sikre en regelmæssig trykning af billedstabelen imod indersiden af det gennemsigtige husdæksel 608 kan i stedet for fjederen 615 fire fjederarme være fastgjort i længdemidten af tungen 619, hvilke arme strækker sig udad i spidse vinkler med tungens længderetning, således at de sideværts på tungen 10 trykker billedstabelen opad imod dækslet 608. Udførelsesformen kan imidlertid også ændres således, at der i huset 600 til siden for skyderen 601 og parallelt med skyderens bevægelsesretning er anbragt fjedre, som trykker billedstabelen opad, og på hvilke der findes et udtageanslag,eller som danner disse udtageanslag, der supplerer 15 eller erstatter bøjningen 629 af fjederen 615, der virker som udtageanslag. Ved et sådant udførelseseksempel kan fjederen 615 da helt bortfalde.

Det skal også nævnes, at udførelsesformen ifølge fig. 39 også kan 20 være således, at den omlejrer billedstabelen i den modsatte retning. idet billederne med en tilsvarende i dækslet 608 værende tunge bliver udtrukket og atter indført fra oven i stabelen.

Ved en i fig. 40 kim antydet ændret udførelsesform for fig. 39, 25 som bortset fra de i det følgende omtalte ændringer er opbygget som denne, er fjederen 624 således anbragt og/eller udformet, at den almindeligvis med dens frie ende trykker tungen opad, altså aktiveret. Derved opnås en fuldautomatisk arbejdsmåde, da medbringeren 625 normalt bliver trykket imod det nederste billede i billedstabe-len, således at det ved udtrækning af skyderen 601 medtager det nederste billede, uden at nogen sådan betjening af tungen med hånden er nødvendig. Når det medtagne billede er fuldstændig overtaget af skyderen 601, trykker medbringeren 625 billedet stadigvade under'påvirkning af fjederen 624 opad, således at det ved genindskydning af skyde-ren 601 kommer ind i huset 600 via indførings s lids en 609, medens medbringeren 625 gennem en i og/eller under indføringsslidsen 609 anbragt udtagning atter træder ind i huset 600, hvorefter det ved hjælp af fladen 628 fra dets øverste stilling nu imod kraften af fjederen 624 bliver afbøjet nedad. Den videre kraft til indskyd- 21 150418 ning af det udtagne billede bliver, efter at medbringeren 625 bar udløst sig fra dets underside,ved hjælp af ét eller flere anslag overført på dette billede, som findes ved den i indskydningsretningen bages te ende af skyderen 601, og imod hvilketedet billede, der skal 5 indskydes, ligger an med sin nærmeste kant. Fig. 40 viser i perspektiv indefra, hvorledes medbringeren forløber under skillestykket 610.

Som det fremgår af den forudgående forklaring af den i forhold til 10 fig. 39 ændrede udførelsesform bliver en håndbetjent trykstang,som trykstangen 622 i fig. 39, her unødvendig, fordi alene frem og tilbagegående bevægelse af skyderen er tilstrækkelig til betjening.

Den tungen forspændende fjeder kan derved være anbragt som trykfjeder, f.eks. under tungen. Som ved udførelsesformen ifølge fig.

15 39 kan også udføreIsesformen ifølge fig. 40 ændres således, at med bringeren indvirker på den øvre side af billedstabelen, og billederne bliver aftaget fra oven og indført i stabelen fra neden.

For at lette genindføringen af tungen 619 i udførelsesformen iføl-20 ge fig. 39 kan dens forreste ende 630 være udformet afrundet og rage frem i forhold til medbringeren 625 i skyderen 601's indskydningsretning, så medbringeren ikke støder imod den forreste skråflade 628 på skillestykket 610 (fig. 41). Desuden har tungen 619 på dens forreste ende siderande eller fremspring 631 ved siden af holdemedbringeren -5 625 og som glider an imod den nedre kant af skillestykket, i hvil ken der findes en udtagning 632, der er så høj og så bred, at medbringeren 625 overhovedet ikke berører skillestykket.

10 Alternativt kan, som ' det er vist i fig. 42, holdemedbringeren være udformet som spindel- henholdsvis tøndeformet rulle 633 og som friløbsrulle, der ikke drejer sig ved udtrækning -af skyderen, men derimod ved genindføring af skyderen er drejelig og således ruller på den imod den vendende flade 634 i en tilsvarende udtagning ;5 i det midterste område af skillestykket 610.

Yderligere muligheder til lettelse af indføringen af tungen 619 er vist i- fig. 43 og 44. Her er den nedre del af skillestykket 610 udformet som større eller mindre frit drejelige valser, som bliver drejet' af medbringeren 625 ved genindføring i huset 600.

22 150418 I fig. 45-51 er vist en yderligere udførelsesform for opfindelsen, som bortset fra de i det følgende nævnte ændringer er udformet som udførelseseksemplet ifølge fig. 39. Ved denne udførelsesform er i stedet for tvingen 619 og fjederen 615 i fig. 39 bladfjedre 711 5 anbragt på skyderen 712's bund, og på fjederens frie ender er der anbragt en medbringer i form af en gribelake- 714, som består af holdedygtigt materiale, såsom gummi, og som har en tynd ende 715, som ved udtrækning af skyderen ligger omkring den øvre kant 716 af fjederen 711 og ved friktion på det nederste billede i stabelen 10 understøtter virkningen af bladfjederen 711 og således danner en holdedygtig ende på denne bladfjeder ved udtrækning af skyderen, hvorved en udmærket holdevirkning bliver opnået med det ringeste slip (fig. 49). Derimod bøjes ved returslag den forreste ende af læben 715 (fig. 50) til højre og glider på grund af dens ringe 15 fjederkraft praktisk taget "kraftløs" over billedet, som i øvrigt er støttet af den forreste kant 716 af bladfjederen 711.

I fig. 49 og 50 angiver pilen 717 retningen af skyderen 712's udtrækning, medens pilen 718 antyder den modsatte retning, i det ene tdl-20 fælde er omlægningen af griberlæben 714 om den øvre kant 716 af fjederen 711 vist, medens det på fig. 50 ses, at ved genindskydning af skyderen 712 vil den forreste ende 716 af fjederen 711 lægge sig imod det pågældende billede 719, og griberlæben 714 glider "kraftløs" væk langs undersiden af billedet 719.

25

Denne automatisk virkende, dvs. selvaktiverende henholdsvis inakti-verende griberlæbe har over for en transportrulle, således som det vil blive beskrevet i det følgende, den fordel, at den er ganske flad, således at der fremkommer en overordentlig ringe byggehøjde 3Ό for det billedstabelen optagne hus, bortset fra at en sådan griberlæbe er overordentlig billig. De to fjedre 711 trykker det fra stabelen aftagne billede i skyderen til indføringsslidsens niveau, således som det er vist i fig. 45.

35 Fig. 48 viser fjederen 711 set fra oven, og det ses, at fjederen kan være udstanset som en tunge af en bladfjeder 720, som er fastgjort på skyderbunden henholdsvis i den nederste del af skyderen.

Fig. 46 og 47 viser i perspektiv·henholdsvis i længdesnit fjederen 711.

23 150418

Griberlæben 714 må allerede i hvilestillingen ligge foran kanten af fjederen 711, men samtidig være meget svagt elastisk, altså "blød", således at den ved tilbagegliden af skyderen viger ind i huset, og hovedkraften af fjederen 711 indvirker på billedstabe-5 len. En af den frie ende af fjederen 711 udstanset tunge 711a, med hvilken griberlæben bliver indeklemt på den nederste ende, er kortere end den øverste del 711b af fjederen 711 og i en af det friktionsmateriale, hvoraf griberlæben 714 består ..afhængig udstrækning. Fjederkraften af holdematerialet på griberlæben 714 er i forhold til 10 den støttende virkende fjeder 711 lille. Ved tilbagegliden af skyderen i huset slår den stærke kraft af den støttende fjeder 711 igennem, således at friktionen af den forreste ende 715 af griberlæben bliver stærkt formindsket, og støttevirkningen af fjederen 711 består da i' hovedsagen mellem metallet i denne fjeder og bills ledmaterialet. Fjederenden er som ved 716 vist afrundet, således at den forreste ende 715 af griberlæben 714 ikke bliver afskåret efterhånden ved udski'ftningspåvirkningen.

Fig. 46a, 47a, 49a og 50a viser analog med fig. 46, 47, 49 og 50 2o en udformning af fjederen 711, ved hvilken der til siden for griberlæben 714 * er udforméf. en mede 700. Under denne mede 700 vipper den tynde læbeende 715, og det udtagne billede ligger ved tilbageslaget på meden.

25 Et genindføringsahslag 728 er ved udførelsesformen ifølge fig. 45 anbragt i den set i udtaamingsretcdngen for skyderen bageste ende af det med skyderen fast forbundne husdæksel 713. Da dette anslag før udtrækningen af skyderen befinder sig ved den venstre ende af huset i fig. 45 er, som det ses i fig. 51, yderligere anslag 21 anbragt på randen 30 722 af huset i nærheden af indføringsslidsen, hvilke anslag holder billedstabelens billeder ,' hvis rande oVfer lappes- · af husets rand 722,så langt nede, at intet billede ved udtrækning af skyderen 712 kan blive medudtrukket igennem indføringsslidsen.

35 Fig. 52 viser perspektivisk uden indlagt billedstabel en yderligere udførelsesform. Fig. 53 viser et længdesnit i den indskudte stilling.

Også her bliver stabelen trykket fjedrende opad, hvorved dog der til dette formål er anbragt fjedrende arme 873 på skyderen 872.

Armene bærer ruller 869 og 870, som trykker billedstabelen fjedren- 24 150418 de imod det gennemsigtige husdæksel 860. De er udformede som friløbsruller, hvis drejning ved udtagning af et billede fra stabelen er således hæmmet, at de skyder det billede, der skal aftages ved hjælp af det mellem dem og billedet bestående friktionsgreb gen-* 5 nem udtageslidsen. Ved indføring af det udtagne billede i stabelen er friløbsrullerne 869» 870 frit drejelige, hvorved de uden hindring kan bevæges frit under skillestykket 878, på hvilket billed-kantanslagsfladen 811 befinder sigf Qg herved bevæge sig ned i 872a i skyderbunden.

10 Hæmningen af friløbsrullerne 869, 870 imod en drejebevægeIse ved udtrækning af skyderen 872 tilvejebringes . -ved, at deres akser er lejret i slidser 875.' Dette galder ’i dét mindste den akse, der i fig. 52 og 53> hører til venstre friløbsrulle 870. Denne slids 875 strækker sig i hovedsagen i skyderen 872's bevægelsesretning. Desuden er der anbragt en op løbskant 874 på siden af friløbsrullerne 869, 870, der befinder sig i skyderen 872's udtrækningsretning bagved den pågældende friløbsrulle og forhindrer en drejning af denne, når friløbsrullen x eller -valsen "løber op" på denne kant, hvilket mulig-ετ ør es ved hjælp af slidsen 875.

20

Disse friløbsruller 869, 870 har desuden den funktion at trykke gennem den forneden værende optageslids 810 udtrædende billeder i udtrukken skyder opad, således at de bliver bragt på niveau med ind-føringsslidsen 816.

Den i skyderens indskydningsretning forreste friløbsrulle 870 er suppleret med en i denne retning bagved anbragt valse 871, således at den altså er udformet som dobbeltrulle. Derved opnås, at friløbsrullen 870, efter at den ved returslag er løbet under skillestykket 30 878,. ikke for tidligt trykker opad og dermed ikke lukker indførings slidsen 816 ved løftning af stabelen for tidligt'. - Denne vanskelighed kan ikke ophæves ved,·, at friløbsrullen 870 i fig. 53 blev forsat noget til højre, fordi den da ikke mere udtrækker billedet fuldstændigt under stabelen.

35

Her behøver billedet i skyderen kun at blive overlappet af nogle ved den højre øvre rand udragende fortrinsvis gennemsigtige tunger 876 og eventuelt være sikret imod sidelæns udskubning ved hjælp af sid^niagcrFia-der 877. Billedet bliver kun'afdækket her og ellers overhovedet ikke.

25 150418

Fig. 54 viser vidtgående skematisk en anden udførelsesform for skillestykket. I huset G er en glat valse ¥ drejeligt lejret. Den har ved siden en tandkrans Z, som er i indgreb med en af skyderen S medbevæget tandstang Z’.

5

Det øverste billede B i stabelen skal her udtages. Ved udtrækning af skyderen bliver valsen ¥ drevet i retning af pilen P, således at dens omkredsflade medtager reststabelen nedad, medens det øverste billede B bliver tvangsmæssigt medtaget. Ved returslaget sørger et friløb (ikke vist) mellem tandkransen Z og valsen ¥ for, at det nu 10 øverstliggende billede ikke bliver skubbet ud for tidligt. Alternativt kan man udforme valsen ¥ uden friløb, hvilket understøtter indskydningen af det udtagne billede under stabelen, dog må man da fastholde det ovenfor liggende billede ved hjælp af (ikke viste) midler.

15

Efter den foregående forklaring kan fagmanden overføre disse variationer af skillestykket uden videre til udførelsesformer, ved hvilke det nederste i stedet for det øverste billede bliver aftaget og/eller separatoren er anbragt på skyderen.

20

Fig. 55-60 viser to udførelsesformer, ved hvilke holdeelementet ved en relativ bevægelse imellem to skyderdele bliver gjort aktivt og inaktivt. Fig. 55 og 58 viser længdesnit igennem denne udførelsesform ved forskellige stillinger af skyderen, medens fig. 56 vi-25 ser udførelsesformen set fra oven og fig. 57 et tværsnit igennem denne udførelsesform. Fig. 59 og 60 viser et i forhold til fig. 55-58 ændret holdeelement.

Holdeelementet 901 er anbragt i en udtagning 902 i dækslet 903 til 30 den som helhed med 904 betegnede skyder. Dette holdeelement 901 er en .let konveks i retning af. billedstabelen 905 hvælvet gummistrimmel, som i sin set i udsteSaiingsretningen for skyderen forreste ende 906 er fastgjort på skyderdækslet 903, medens dens bageste ende 907 er bevægelig i forhold til husdækslet 903 og er forbundet med en stang 35 go8.

I den inaktive stilling af holdeelementet 901 er dettes konvekse del forsænket i udtagningen 902, således at den ikke kan komme i indgreb med det øverste billede i billedstabelen 905, således som 26 150418 det fremgår af fig. 55. Når nu ved trækning i stangen 908 den bageste ende 907 bliver trukket i retning af den forreste ende 906, bugter den konvekse del af holdeelementet 901 sig udad og træder ud af udtagningen 902 og lægger sig på det øverste billede i bil-5 ledstabelen 905, således som det fremgår af fig. 58.

Til styring af denne bevægelse af holdeelementet 901 fra dens inaktive stilling til dens aktive stilling og atter tilbage består skyderen 904 af to dele 909 og 910, som er indbyrdes forskydelig i 10 skyderens udtrækningsretning fra en set i udtr^niAgsretnir^en' for skyderen bageste del 909, som danner hoveddelen af skyderen 904 og en set i udtra&ningsretriingen. for skyderen · forreste del 910, som er lejret forskydeligt i den første del 909, og på hvilken den forreste ende 911 af stangen 908 er fastgjort.

15

Ved udtrækning af skyderen 904 fra dens hus, hvorved man påvir- ·

ker den forreste skyderdel 910 ved siden, bliver først på grund af den friktionsmodstand, hvormed den bageste skyderdel 909 påvirkes af huset, kun den forreste skyderdel 910 bevæget, indtil det har 20 trykket holdeelementet 901 så langt imod det øverste billede i billedstabelen, at en yderligere bevægelse af skyderdelen 910 i forhold til skyderdelen 909 ikke mere er mulig. Den modstand holdeelementet yder over for det øverste billede i billedstabelen 905 imod en videre deformering virker omtrent som et anslag, der begrænser den ind-2 S

byrdes bevægelse imellem de to skyderdele . Herefter bevæger begge skyderdele 909 og 910 sig sammen, fordi det øverste billede i billedstabelen 905 bliver medtaget og trukket ud af huset, i hvilket skyderen befinder sig. Ved genindskydnihg af skyderen bevæger først kun den forreste skyderdel 910 sig, medens holdeelementet 901 atter bliver strakt, således åt det kan forsvinde fuldstændig i udtagningen 902 og ikke kan komme i forstyrrende indgreb med billedstabelen 905. Denne bevægelse af den forreste skyderdel 910 begrænses af et derpå anbragt anslag 912, som samvirker med et modanslag 913 på den bageste skyderdel 909.

35

Adskillelsen imellem de to skyderdele er også mulig i det bageste område af skyderen, således at den bageste ende 907 af holdeelementet 901 er anbragt på den ene skyderdel og den forreste ende 906 på den anden skyderdel og trækket til udtrækning af skyderen fra huset 914 og trykket til genindskydning af skyderen i huset bliver 27 150418 udøvet gennem et forbindelseselement, som angriber på en del af skyderen, på hvilken del enden 907 er fastgjort. Væsentligt er i hvert fald, at holdeelementet bliver styret automatisk ved skyderbevægelsen, idet ved hver bevægelse af skyderen først kun en første 5 del af skyderen bliver bevæget, hvilket bringer holdeelementet fra dets inaktive til dets aktive stilling eller omvendt, hvorefter først den anden del af skyderen bliver medtaget.

Som fig. 59 og 60 viser kan der også anvendes et holdeelement 915, 10 som er anbragt på en lille klods 916, som ved hjælp af stangen 908 kan bevæges langs en skråflade 917, som er udformet i en udtagning 918 i husdækslet 905 ud og ind i denne udtagning, således at i princippet den samme virkemåde som beskrevet for fig. 55-58's vedkommende opnås.

15

En yderligere udførelsesform, som ikke er vist på tegningen, kan eksempelvis bestå deri, at en i sig selv fjedrende del er anbragt i en kanal i husdækslet 903, hvorved denne kanal er således, at delen ved trækning i skyderen; .med sin forreste ende, hvorpå der er anbragt 2Q et holdeelement, udtræder af kanalen og kommer i indgreb med det øverste billede i billedstabelen, medens denne forreste ende ved genindskydning af skyderen forsvinder i kanalen.

Fig. 61 og 62 viser i et delbillede skematisk en udførelsesform, ved 25 hvilken det øverste billede i en billedstabel medtages ved hjælp af to rulleformede holdeelementer 919 og 920. Akserne for rullerne 919 og 920 er lejret i slids'er 921 og 922, og på hver side er der anbragt eh bremse 923 og 924, som er stationær på den som helhed med 925 betegnede del, på hvilken også rullerne er lejret.

30 Når rullerne ved hjælp af delen 925 bliver bevæget i retning af pilen 926, i hvilken de kun skal afrulle på billedstabelen 905, er deres i slidserne 922 frit bevægelige akser forskubbet til den bort fra bremserne 922 og 923 vendende ende af slidsen, således at rul-35 lerne ikke bliver hindret af bremserne. Derimod forskyder akserne for rullerne 919 og 920 sig i slidserne 921 og 922 så langt, at omkredsfladerne af rullerne kan komme i indgreb med bremserne 923 og 924, når delen 925 bliver bevæget i den modsatte retning, som er antydet med pilen 927. Derved kan rullerne ikke dreje og medtage det øverste billede 928 på billedstabelen 905.

28 150418

Det er også muligt kun at anvende én friløbsindretning af denne art, altså kun en rulle 919 med en bremse 923, og anvendelsen af to sådanne friløbsruller tjener kun til at opnå forhøjet sikkerhed for gribning og transport af det til enhver tid øverste billede. De fra 5 oven på billedstabelen 905 indvirkende friløbsvalser bliver trykket fjedrende imod billedstabelen.

Fig. 63-66 viser en udførelsesform, ved hvilken der ligeledes findes en fra oven på billedstabelen 905 indvirkende friløbsrulle 929, 2_q som består af et ^fladebæftende materiale, f.eks. gummi, og hvis akse 930 er forskydelig i en slids 931, således at rullen 929, når den skal medtage et billede fra billedstabelen 905, løber an imod en .bremse 932, medens den i den anden forskydningsretning, i hvilken den ikke skal medtage noget billede,går'fri af bremsen 932 og ruller væk 15 over billedstabelen. Slidsen 931 befinder sig i en del 933, som er svingelig om en akse 934, hvorved rullen 929 kan bevæges fra dens udtagning 935 og ned i kontakt med det øverste' billede i billedstabelen 905 eller ind i denne udtagning og ud af indgreb med billedstabelen. Til dette formål er der på delen 933 henholdsvis på den ba-20 geste ende af den dermed fast forbundne bremse 932 anbragt en næse 936, som indgriber i en skråt i forhold til aksen for et indstillingshjul 938 forløbende slids 937.

Denne indstillingsmulighed tjener til samlet udtagelse af billed-25 stabelen 905, hvilket kan foretages ved, at man udtrækker en skuffe 939 fra huset 940. Bliver før udtrækningen af skuffen 939 rullen 929 ikke bragt ud af indgreb med billedstabelen, bliver det øverste billede i huset, når skuffen 939 bliver udtrukket. Til udtagning af billedstabelen er der i bunden af skuffen 939 en udtag-30 ning 941, gennem hvilken til løftning af billedstabelen en finger kan indstikkes. I stedet for denne udtagning eller supplerende denne kan der i sidevæggen og i bunden af skuffen findes over for hinanden liggende sideudtagninger 942 (fig. 63), gennem hvilke billedstabelen 905 kan gribes og udløftes mellem tommelfinger og pege-35 finger.

Endelig er i fig. 67-70 vist en ændret udførelsesform for det i fig. 45 viste apparat, med hvilket en samlet udtagelse af billedstabelen bliver mulig. Fig. 67 og 68 viser denne udførelsesform set fra 40 oven, idet skyderen til billedskift og skuffen til samlet udtagelse af billedstabelen i fig. 67 befinder sig i indskubbet tilstand, 29 150418 medens disse to elementer i fig. 68 er vist i den udtrukne tilstand. I fig. 69 og 70 er vist længdesnit. I det følgende vil der kun blive omtalt afvigelser fra udførelsesformen ifølge fig. 45.

5 For at opnå udtagelse af den samlede billedstabel 905 fra skyderen 943 findes der et yderligere holdeelement 944 på en vægtstang 945, som er drejelig om en akse 946. På enden 947 af vægtstangen 945, der befinder sig på den modsat holdeelementet 944 værende side af aksen 946,virker et kileformet fremspring 948 på et indstillings-hjul 949, således at holdeelementet 944 alt efter indstillingshjulets stilling enten bliver i en udtagning i bunden af skyderen og skuffen, hvilken stilling er vist i fig. 70 med fuld streg, eller holdeelementet 944 trykkes så stærkt imod undersiden af bil-ledstabelen 905, at det udøver en stærkere holdekraft end holde- 15 delen 715. Denne sidste stilling er vist i fig. 70 med punkterede linier, og i denne stilling medtager holdeelementet 944 også det nederste billede i billedstabelen, således at dette ikke som vist i fig. 69 bliver i huset. Også ved denne udførelsesform kan skuffen 950, der danner den forreste del af skyderen og i skyderens 2q udtrækningsretning kan trækkes fra denne, således som det fremgår af fig. 68, . · være forsynet med sideudtagninger, som svarer til udtagningerne 942 i fig. 63.

Endelig skal det nævnes, at rullen 929 ved udførelsesformen ifølge 25 fig. 63-66 også kan "formindskes stærkt formindsket, hvis i-stedet for den klingeformede bremse 932 der anvendes'en pandeformet brehse, som omgiver rulle 929, ogisom set i'tværsnit.har form som en halvmåne, hvorved der frarikeraner en-.tilsvarende formindskelse af åppåratets byggehøjde.

3Q Figurerne 71-76 viser en første udførelsesform, ved hvilken det billede, som skal udskiftes, løftes i hovedsagen vinkelret op fra stabelen.

I huset 1000 er ekyderen 1002 glidbart optaget. Skyderen bærer et skil- __ lestykke 1004, medens der i huset findes en fjedertrykindretning 35 1006. Glidbare er dér i husbunden 1010 lejret en styretaste 1008, som griber over en fri del 1012 af fjederindretningen, således at fjeder indretningen i hvilestillingen ifølge fig. 71 og 76 (øverste del) trykker stabelen 1014 imod det i huset anbragte synsvindue 1016;-me-dens ved forskydning af tasten ·10<Θ8 til højre i fig. 71-7-3 f je-dertryk-indrethingen 1006 ’ bliver trukket væk fra stabe- 30 150418 len. Derved medtager et klæbelag 1018, som er anbragt i hovedsagen på midten af den imod stabelen vendende side af fjeder-· indretningen, det herimod vendte billede 1020- nedad. Sidekanterne af dette billede bliver aog støttet af dele 1022, som ra-5 ger op fra husbunden 1010, således at billedet hvælver sig (fig. 75). Dette nedad hvælvede område af billedet ligger nu foran anslagsblokke 1024, hvis overkant ligger lavere end delenes 1022, overkantmen højere end overfladen af klæbelaget 1018.

10 På tasten 1008 er der udformet skrat udad ragende skubstænger 1026, der kan være indad fjedrende. I hvilestillingen (fig. 76)(øverste del) ligger deres ender foran skubbehager 1028, som er udformet på skyderen. Ved trækning af skyderen bliver derfor tasten 1008 først medtaget til højre, hvorved imidlertid skubbestængerne løber an imod 15 delen 1022 og derved trykkes indad, således at skubbehagerne på skyderen - går · fri deraf. Først i denne stilling rammer skillestykket 1004 : imod " stabelen, af hvilken det nederste billede er blevet hvælvet nedad og ikke kan medtages af skillestykket, da dets modkant støtter imod blokkene 1024. Ved "overkøring" af dette billede 20 med de hornlignende skilleforsatser 1030 bliver det nederste billede endnu stærkere hvælvet, men ikke medtaget. Udgående fra udtrækningsstillingen ifølge fig. 72 griber ved returslaget disse horn 1030 under kanten af det i huset 1000 tilbageværende‘ billede, løfter det op fra klæbelaget og lader det glide over skillestykket på sta-25 belen. En tilbagestillingstunge 1032 på skyderen støder til sidst på tasten 1008 og forskyder denne tilbage til dens udgangsstilling. Næser· 1034 og 1036 nær ved husbagvæggen 1035 tjener som stabel-anslag ligesom næser: 1038 ved skyderens frontvæg 1040.

30 Fig. 77-81 viser en udførelsesform, hvis funktion er den samme som ved de tidligere beskrevne udførelsesfonner.

I huset 1100 er skyderen 1102 glidende lejret mellem en indre endestilling (fig. 79) og en ydre endestilling (fig. 80). Tværsnittet 35 af redskabet, som kan ses i fig. 77 og 78, er i hovedsagen linseformet. I huset er der indeklemt en snapfjeder 1104 i noter 1106 og da snapfjederens. 1104 sidegrene 1108 er forspændt indad, står den med dens trykpladedel 1110 enten forspændt opad sera vist i fig. 77' og’ 79 -eller nedad son vist i fig. 78, 80 og 81. Ved vipning fra'den'opad hvælvede stilling'til den 40 nedad hvælvede stilling medtager pladedelen 1110 det imod denne vendende billede 1112 ved hæftning på klæbelaget 1114.· Da det- 31 150418 te klæbelag er anbragt på begge sider i nærheden af midten,smyger billedet 1112 sig imod den nedad hvælvede pladeform. Som i den forrige udføreIsesform kan man i huset have en anslagsblok for billedets forkant af sikkerhedsgrunde. Denne blok er imidlertid ikke vist, hvilket også gælder udformningen af de på hussiden anbragte anslagsnæser for stabelen og deres gennemgangsslidser i skillestykket 1116. Her henvises til de foregående figurer.

Skillestykket 1116 er gennem sidestykker 1118 forbundet med frontvæggen 1120 af skyderen, som er forbundet med bunddelen 1122 og sidestyr· ' 1124. Mellem sidstnævnte og sidestykkerne 1118 strækker Sidegrenene 1108 af fjederen 1104 sig.

Det skal fastholdes, at fjederpladen 1110 i begge sine stillinger bliver holdt stabilt af dens sidegrene, men., at blot et ringe tryk fra oven på pladen imidlertid er tilstrækkeligt til at omsnappe fjederen den i. retning nedadtil og emvendt et ringe tryk fra neden lader fjederen tilbagésnappe'itiibage igen. Dette tryk udøves af skyderen. Ved sky-'· · derudtræk trykker skillestykket 1116 på en'opløbskant 1126 på trykpladedelen og løber derefter over denne med forholdsvis stor afstand, hvorved reststabelen 1128 bliver medtaget. Kun i midten rager et horn 1130 bagud, fra skil lestykket. Ved returslag af skyry deren griber dette horn 1130 wider forkanten af billedet 1112 og løfter :dette>.opad, hvorved det kan glide op over skillestykket på stabelen. Herunder indtager fjederen 1104 stadigva^: dens nedad hvælvede form (fig. 81.) Først" når en på skyderfrontvæggen 1120 tildannet styrekile.· 1X32 ’ griber · under pladedelen 1110 vipper denne igen opad. Hornet kan heller ikke iværksætte dette, når dér foreligger større tolerancer, da det rarrmer på imod en Skråflade 1Ϊ34 på pladedelen 1110 og trykker denne yderligere nedad.

På tegningen er hvælvingen af huset, skyderen, fjederen og billederne vist overdrevet for at tydeliggøre forholdet. I virkeligheden bliver fjederen og billedet kun hvælvet ganske svagt, hvilket imid-ertid er tilstrækkeligt til at få apparatet til at virke på den angivne måde.

Fig. 82-86 viser en udførelsesform, ved hvilken det fladt på billedet angribende organ samtidig virker som enkeltbilledmedbringer, men udfører vægtf lytningen af billedet fra reststabelen i en anden fase af skyderbevægelsen.

32 150418 I huset 1200 er skyderen 1202 glidende lejret. Dens indre endestilling er vist i fig. 83 og dens ydre endestilling i fig. 84. På bunden af huset 1200 er der ved 1204 fastgjort en under fjederspænding stående trykindretning 1206, i hvis trykplade 1208 nær ved den 5 indre ende er drejeligt lejret et cylindersegment 1210 om en akse 1212 mellem to vinkelstillinger. Aksen 1212 strækker sig vinkelret på skyderbevægelsesretningen og parallelt med synsvinduet 1214.

Fig. 82 viser skyderen underetreturslag kort før dens endestilling.

10

Cylindersegmentet, der rager opad over trykpladen 1208's flade,er forsynet med et klæbelag og står i dens endestilling ved drejning i urviserens retning. Når den forreste kant på det nedersté billede -1216 rammer imod segmentet 1210 bliver^ kanten fastholdt · og ved^ 15 den derved bevirkede drejning af segmentet bøjet væk i retning mod urviseren fra reststabelen 1218. Dette er vist i forstørret målestoksforhold i fig. 86. I den indre endestilling .i fig. 83' findes der derfor en temmelig bred spalte 1220 imellem enkeltbilledet og reststabel, hvorved skillestykket 1222, der er fastgjort på skyderen, kan medtage rest-20 stabelen. Da cylindersegmentet kun strækker sig over en del af husets bredde henholdsvis trykpladebredden, kan man forsyne skillestykket ned en stor udtagning, på det sted hvor det løber væk over segmentet, medens det på begge sider heraf glider over enkeltbilledet 1216 Og presser dette ned imod pladen'1208. Enkeltbilledet forbliver imidlertid! 25 hæftende på cylindersegmentet (fig. 84), der derved bliver drejet tilbage og atter kommer i sin udgangsstilling.

Så vidt der her og i det følgende anvendes udtrykket "klæbelag" skal det forstås, at hermed kun hentydes til dets funktion, idet et klæ-30 bestof, scm ikke fornyes med-tiden, men har praktisk taget ubegrænset levetid,! det mindste ville efterlade spor på billederne. San følge heraf mene? der at der-skål kunne.udvikles en stærk adhæsionskraft. Herved frembyder sig den mulighed at forsyne elementet, f.eks. med mikroskopisk små elastiske hager og at forsyne billedet med et tilsvarende fi-35 berlag af den art, der betegnes med "borrelukke". Fiberlaget er indifferent over for billedsiden af stabelen og forstyrrer således ikke aftrækningen af stabelen.

33 150418

En anden mulighed består i at indlægge en strimmel af et magnetiserbart materiale i billederne eller påklæbe en sådan og at udforme organet i apparatet som permanentmagneter. Ved en sådan løsning kan magneten virke, så 'snart billedet'1 kommer til anlæg 5 derpå. Dette er tilfældet ved den i det følgende beskrevne udførelsesform.

Pig. 87, 88 og 89 viser i længdesnit apparatet i forskellige faser for skyderbevægelsen. Man ser huset 1300, skyderen 1302, trykind-10 retningen 1304, synsskiven 1306 og skillestykket 1308. Funktionen af disse elementer svarer til den ifglge de foregående udførelseseksempler. Dækvæggen 1310 for huset har indadragende til siden for synsskiven 1306 liggende og på deres ender afrundede ribber 1312, som trykker stabelen 1314 nedad.

15 I indskydningsretningen er der bag ved ribberne i huset 1300 fastgjort en permanent magnet 1316 af-.højkoercitivt materiale på indersiden af husvæggen 1310.

20 Billederne er forsynet med en strimmel af magnetiserbart materiale nær ved deres indad liggende kant (eller for at kunne indlægge billederne efter ønske på begge kanter) og på den bort fra synsskiven 1306 vendende side. I den indskudte stilling af skyderen ligger disse kanter ud for ·. magneten 1316, som er således indrettet at den kan 25 tiltrække kanten af det øverste billede men ikke de næstfølgende billeder. Skillestykket kan bevæge sig ind imellem dette øverste'billede og reststabelen, og ved returslaget for skyderen passerer den bort fra magnaten vendende billedekant under skillestykketjSom til sidst afriver den af magneten fastholdte kant. Det tidligere næstøverste billede bliver 30 nu tiltrukket af magneten, og udskiftningen kan gentages.

Ved udførelsesformen ifølge fig. 90-95 er enkeltbilledemedbringeren anbragt på skyderen 1402, medens huset 1400 er forsynet med reststa- belmedbringeren, 1404 son igen er udformet som skillestykke. Den’ under 35 fjederforspænding stående trykindretning 1406 er ved 1408 fastgjort på husbunden.

Enkeltbilledemedbringeren er her udformet som en hage 1410, der er lejret i skyderen 1402 svingelig om en tap 1412. Svingningsbevægelsen 40 styres ved hjælp af en nokke 1414, der rager igennem en åbning i sky- 34 150418 derens sidestykke 1416 med spil ud i en styrekulisse 1418, som er udarbejdet i den ved siden af beliggende sidevæg 1420 af huset.

I den helt indskudte stilling af skyderen 1402 ligger hagens griber 1422 et stykke -bag ved inderkanten af det øverste billede 1424, 5 men på billedet nedtrykkes et holdeorgan 1426. X denne stilling ligger arbejdskanten 1428 for griberen 1422 over det øverste billede. Under det første millimeters udtrækningslag af skyderen bliver det øvers te ‘billede .skubbet i udtræloiingsretningen, ved hjælp af holdeorganet 1426, hvilket sker forholdsvis let, da forkanten af billedet endnu ligger forlo an skinnestykket 1404. Derefter løber nokken 1414 i styrekulissen 1418 opad og svinger hagen 1410 , således at griberen trykker nedad på reststabel 1430, medens holdeorganet 'går fri af det øverste billede. Ved viderebevægelse af skyderen griber nu griberen 1422 endekanten af det øverste billede, fig. 94, og skubber det forbi 15 skillestykket 1404. Man vil se, at i denne fase ligger kanten 1428 højere end den afrundede flade 1432 af griberen, som vender ried imod reststabelen, hvorfor- .‘det næstfølgende billede ikke bliver beskadiget, hverken ved skyderudtrækning eller ved skyderens returslag.

20 I fig. 96-101 er vist en udførelsesform, hvis virkningsmåde fremgår skematisk af fig. 98.

I huset 1500 er på støtter 1502 bladfjedre 1504 fastgjort, hvis frie ender bærer stoporganer med et holdeorgan 1506. Holdeorganerne ven-25 der imod billedstabelen 1508 og under forspændingen af trykindretningen 1510 ligger det øverste billede 1512 med begge sine indre hjørner an imod hver sit holdeorgan. Ved indadsvingning af bladfjedrene 1504 bliver derfor billedet 1512 stuvet indad og hvælvet opad. Denne svingningsbevægelse bevirkes af styrenokker 1514, som er fast-30 gjort på skyderen 1516. Endvidere bærer skyderen en enkelt medbringer 1518 i form af et kraftigt horn.

I udgangsstillingen med fuldt indskubbet skyder 1516, fig. 96, står holdeorgan-stoporganerne 1506 i deres til siden yderst liggende hvi-35 lestilling. Ved begyndelse af skyderudtrækket, fig. 99, trykker nokkerne 1514 stoporganerne 1506 under udhvælvning af billedet indad, og i den således dannede spalte 1520 trænger medbringeren 1518 ind, hvis imod stabelen vendte underside er afrundet og trykker stabelen imod forspændingen af trykindretningen nedad. Ved videre udtrækning ,c 150418 "bevæger medbringeren 1518 det .»enkelte billede 1512 udad ben over · · · reststabelmedbringeren 1522, som i midten har et indsnit, gen- .t .. nem hvilket enkeltbilledemedbringeren kan bevæge sig. Umiddelbart efter at et enkeltbillede er grebet af medbringeren 1518, giver sty-5 renokkerne 1514 atter holdeorgan-stoporganerne 1506 fri igen, og disse kan ubremsede af det næstfølgende billede 1524 igen fjedre ud, da medbringeren 1518 trykker stabelen væk. Tilsvarende gælder ved skyderreturslag, således at billedet 1524 først ved genoptagelse af skyderudtrækningen bliver opstuvet.

10

Det skal bemærkes, at medbringeren 1518 ikke har nogen skarpkantede indsnit, hvorved det udtagne enkeltbillede udenfor let falder ned oven på skyderbunden 1526, og igen kan indskydes under stabelen. Endvidere er huset 1500 her udformet med en ramme uden synsskive, som her er 15 anbragt på oversiden af skyderen 1516.

Ved dette udførelseseksempel er reststabelmedbringeren 1522 og det fladt på billedet angribende organ 1506 begge anbragt stationært i huset, medens enkeltbilledemedbringeren 1518 bevæger sig i forhold 20 til dette.

Det sidste udførelseseksempel er vist i figurerne 102-105.

I huset 1600 er der anbragt en trykpladebyggegruppe 1602, som ved 25 hjælp af en forskydelig taste 1604 på samme måde under styring kan blive inaktiveret ved hjælp af skyderen 1606. Dette er beskrevet i det foregående med hensyn til figurerne 71-76. Skyderen 1606 bærer skillestykket 1608 samt indskydningsnæserne 1610, som angriber i nærheden af midten af stabelen 1612. På oversiden af trykpladen 1614 <3 Λ er excentrisk, altså imellem næserne 1610 og hussidevæggen 1616 et friktionsbundet på det nederste billede 1618 hæftende organ 1620 fastgjort.

Fig. 102 viser indskydningsfasen for skyderen kort før den fuldstæn-35 dige indskydning. Styremekanismen for trykpladegruppen 1602 har netop frigivet denne og dermed aktiveret denne, således at . nu organet 1620 fastholder billedet 1618 på berøringspunktet.

Claims (45)

150418 Yed videre indskydning af skyderen 1606 bliver derfor billedet 1618 drejet i forhold til reststabelen, hvorved dets sidekant 1622 træffer én meget blød og derfor udvigende bladfjeder 1624. Det diametralt over for organet' 1620 beliggende hjørne 1626 bliver til sidst ved drejning af billedet skubbet ind under skilles tykket'160 8, fig. 103.

5 Det nederste billede er nu parat til udskriftning. Hvis der nu trækkes i skyderen 1606, fig. 104, kan skillestykket let glide oven på billedet ' 1618 og reststabelen viderebefordres, medens det fladt hæftende organ 1620 stadig fastholder det nederste billede. Da ved 10 udtrækning af skyderen nu også trykpladebyggegruppen bliver inaktivere t, ligger billedet 1618 ved fuldstændig udtrukken skyder løst-oven på de indre dele 1628 i huset og bliver af bladfjederen 1624 atter trykket i flugtningmed stabelen, oven på hvilken det ved genindskub- ning glider, fig. 105. . 15 20

1. Billedebetragtningsapparat med et hus (100,201,300) til optagelse af en billedstabel (152,308), hvis øverste billede er vendt imod et synsvindue (110,222), og med en billedskifteme-kanisme bestående af en i forhold til huset parallel med synsvinduet (110,222) frem og tilbage bevægelig skyder (112,203, 25 _ 303) og en enkeltbilledmedbringer (128,210,304) og en rest- stabelmedbringer (120,204,311), hvoraf den ene er anbragt på huset (100,201,300) og den anden på skyderen (112,203), således at et enkeltbillede (152*) aftrækkes fra en stabelside ved bevægelse af skyderen (112, 303) i en retning, medens bi 1 -30 ledet (152',307) atter tilføres den anden stabelside ved bevægelse af skyderen (112,303) i den modsatte retning, kendetegnet ved, at billedets skiftemekanisme har et organ (128,148,210,232,304,305), som er indrettet til under styring af skyderbevægelsen at blive bragt i udløselig f1adeforbindel-35 se med den bort fra stabelen (152,308) vendte side af et billede (152*,307) til bevægelse af dette billede (152',307) i forhold til reststabelen. 37 150418

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det til udløselig forbindelse med billedet indrettede organ (128, 148,210,232) er indrettet til at komme i friktionssluttet forbindelse med billedet.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det med billedet forbindbare organ (1518) er udformet til at komme i formtilsluttet forbindelse dermed.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det 10 med billedet forbindbare organ (1316) har en første forbindelseskomponent, som er indrettet til at blive bragt i virkeforbindelse med en anden på billedet anbragt forbindelseskomponent . 15

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den ene af komponenterne er en magnet (1316), medens den anden er et magnetisk materiale.

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det 2Ω med billedet forbindbare organ er udformet elektrostatisk tiltrækkende.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det med billedet forbindbare organ er udformet til at hæfte til oc billedet ved undertryk.

8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at organet (414) er indrettet til at bevæge det enkelte billede parallelt med sig selv og styret af skyderen. 30

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at organet (414) er udformet og styret til forskydning af billedet i udtrækn i ngsretningen. 35 jo. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at organet er udformet og styret til forskydning af billedet imod udtrækni ngsretni ngen. 150418

11. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at organet (1006,1018) er udformet og styret til forskydning af billedet på tværs af udtrækningsretningen.

12. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at or ganet (1620) er udformet og styret til drejning af bil ledet i forhold til reststabelen.

13. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at or- 10 ganet (510) er udformet og indrettet til løftning af det en kelte billede i det mindste i et delområde af dets flade fra reststabelen.

14. Apparat iføgle krav 13, kendetegnet ved, at or-15 ganet (1506,1518) er udformet og indrettet til indad stuvning af det enkelte billede under udhvælvning af dets midterste fladeområde fra reststabelen.

15. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at or-20 ganet (510) er udformet og indrettet til løftning af billedkan-ten fra reststabelen.

16. Apparat ifølge krav 1 til 15, kendetegnet ved, at enkeltbilledmedbringeren (128) er anbagt på huset (100) og 25 reststabelmedbri ngeren (120) på skyderen (112). 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Apparat ifølge krav 1 til 16, kendetegnet ved, at enkel tbilledmedbringeren (128) bærer det med billedet udløselig forbindbare organ (148). 30 2 Apparat ifølge krav 17, ved hvilket stabelen (152) af en 3 under fjederforspænding stående trykkeindretning (128) trykkes 4 imod synsvinduet (110) og reststabelmedbringeren (120) består 5 af en på tværs af billedeudtrækningsretningen ragende et skil- 6 35 leorgan dannende del til begrænsning af en bi 11edudtræknings- 7 slids og en billedindskydningsslids, kendetegnet 8 ved, at det med enkeltbilledet i forbindelse b-ringbare organ (148) er anbragt på den imod stabelen vendende side af trykind 9 retningen (128). 150418

19. Apparat ifølge krav 18, kendetegnet ved, at det med enkeltbilledet udløselige forbindbare organ (148) har friløbsegenskaber over for reststabelen og over for skillestyk-ket.

20. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at skillestykket (120) har gennemgangsindsnit (164) i området for organets (148) forskydningsbane.

21. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at or-10 ganet er en rulle, som er bremset under enkel tbi 1ledemedbrin- gelsen og er frit drejeligt under resten af bevægelsesafsnittet .

22. Apparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at or-15 ganet (148) er udformet som hæftebelægning.

23. Apparat ifølge krav 18 til 19, kendetegnet ved, at trykindretningen (128) indbefatter en det udløselige organ bærende plade, som også i skyderens billedaftræknings-endestil- 20 ling rager ind i bi 1 ledudtrækningssi idsen og har elastiske ud kasterelementer (136) for det enkelte billede.

24. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at skil lestykket (120) på dets bort fra reststabelen {152) ven- 25 dende side er udformet kileagtigt til løftning af det enkelte billede fra pladen (128) ved skyderens returbevægelse.

25. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at i det mindste under en del af skyderens (112) billedindskubbebe- 30 vægelse holdes trykindretningen (1) i afstand fra skillestykket (120) og reststabelen (152). 1 Apparat ifølge krav 25, kendetegnet ved, at huset har indre oplæggestykker for reststabelen, under hvilke 35 den organet bærende trykindretning er tilbagetrækkelig. 150418

27. Apparat ifølge krav 25, kendetegnet ved, at den fra huset udtrækkelige skyder (112) har indre oplæggestykker (114) for reststabelen (152), under hvilke den organet (148) bærende trykindretning (128) er tilbagetrækkelig. 5

28. Apparat ifølge krav 17 eller 25, kendetegnet ved, at medbringeren (128) er manuelt aktiverbar og/eller inaktiverbar. ^ 29. Apparat ifølge krav 17 eller 25, kendetegnet ved, at enkel tbilledmedbringeren (625) ved hjælp af samvirkende fjederelementer (615) og styreflader (610) er automatisk aktiverbar og inaktiverbar. ^ 30. Apparat ifølge krav 28, kendetegnet ved, at en keltbil ledemedbrigeren (414) er anbragt på en i forhold til skyderen hen imod og bort fra stabelen bevægelig vægtstang (412).

31. Apparat ifølge krav 30, kendetegnet ved, at en- 20 keltbil1edemedbri ngeren (625) er anbragt på en i forhold til skyderen hen imod og bort fra stabelen bevægelig vægtstang (621), der er forspændt af en fjeder (624).

32. Apparat ifølge krav 31, kendetegnet ved, at en-25 keltbilledmedbri ngeren er udformet som en i medbringerretningen bremset, i returløbsretningen frit drejelig rulle (919, 920,929) eller valse, hvis kappe er udformet som fladehæftende organ. 30

33. Apparat ifølge krav 32, kendetegnet ved, at rullen (919,920,929) med dens aksel er lejret i nogle med sky-deretningen i hovedsagen parallelle slidser (921,922,931) og i medbringerretningen er opløbende på en bremse (923,924,932). 35

34. Apparat ifølge krav 16-18, kendetegnet ved, at enkeltbilledmedbringeren (714) er udformet som i medbringer retningen af trykindretningen trykket i den modsatte retning løst omvippende læbeelement. 150418

35. Apparat ifølge krav 19-21, kendetegnet ved, at den ved bil ledindskydning skillestykket (204,610) passerende medbringer (232,633) holdes i afstand fra denne eller afruller på den. 5

36. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skyderen (904) har to i billedaftræksretningen for denne i forhold til hinanden skydelige dele (909,910), hvorhos der på den i denne retning forreste del (910) af skyderen (904) er 10 fastgjort et styreelement (908), som forbinder det i den bageste del (909) af skyderen (904) værende organ (901,915) med det enkelte billede (928).

37. Apparat ifølge krav 36, kendetegnet ved, at or-15 ganet (901,915) er et ved skydertræk udbulende og i friktionsforbindelse med det enkelte billede (928) i stabelen (905) trædende, samt et ved skyderreturbevægelse udfladende og ud af indgreb med stabelen (905) trædende bånd.

38. Apparat ifølge krav 36, kendetegnet ved; at or ganet (915) er anbragt på en klods (916), som er indrettet til ved hjælp af styreelementet (908) at blive forskudt fra en udtagning (918) langs en skråflade (917) og derved blive bragt i friktionsindgreb med enkeltbilledet i stabelen (905). 25

39. Apparat ifølge krav 21 eller 32, kendetegnet ved, at der findes en dobbeltindretning af to ruller (919,920) med tilsvarende bremse (923,924) på den side af stabelen (905), hvor det enkelte billede aftrækkes. 30

40. Apparat ifølge krav 21 eller 32, kendetegnet ved, at rullen (929) ved hjælp af et stillehjul (938) kan svinges ud af indgreb med stabelen (905).

41. Apparat ifølge krav 40, kendetegnet ved, at indstillingshjulet (938) har en skråt i forhold til dets akse forløbende slids (937) på sin omkreds, i hvilken en næse (936) indgriber, som er fastgjort på den del (933), i hvilken rullen (929) er lejret. 40 150418

42. Apparat ifølge krav 2 og 9, kendetegnet ved, at et yderligere friktionsorgan (944) er anbragt på en vægtstang (945), som ved hjælp af et kileformet fremspring (948), der er anbragt på et indstillingshjul (949), er svingelig om en akse 5 (946), således at det yderligere friktionsorgan (944) valgfrit kan bringes således i fast indgreb med undersiden af stabelen (905), at dets holdekraft overvejer kraften af det første organ (715).

43. Apparat ifølge krav 1 til 42, især ifølge krav 40 til 42, kendetegnet ved en skuffe (939) til samlet udtagelse af stabelen fra huset.

44. Apparat ifølge krav 1 til 43, kendetegnet ved, 15 at det med det enkelte billede udløseligt forbindbare organ er udformet til at tilpasse sig uplane billedflader.

45. Apparat ifølge krav 1 til 16, kendetegnet ved, at det ved hjælp af organet i forhold til stabelen bevægelige 20 billede (1424,1512) er indrettet til at blive grebet af et som enkeltbilledmedbringer udformet anslagselement (1410,1518) ved sin bort fra aftrækningsretningen vendte kant.

46. Apparat ifølge krav 45, kendetegnet ved, at an-25 slagselementet (1410) er udformet hageagtigt.

47. Apparat ifølge krav 46, kendetegnet ved, at anslagselementet (1410) er indrettet til at trykke reststabelen (1430) bort fra det enkelte billede. 30

48. Apparat ifølge krav 47, kendetegnet ved, at et med det enkelte billede i friktionsforbindelse bringbart organ (1426) er anbragt på anslagselementet (1410).

49. Apparat ifølge krav 48, kendetegnet ved, at an- slagselementet (1410) ved begyndelsen af skyderbevægelsen til aftræknig af det enkelte billede (1424) gennemløber en tomgangsstrækning, medens organet (1426) står i friktionsforbindelse med det enkelte billede.