DK148279B

DK148279B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 9-substituerede guaninderivater eller fysiologisk acceptable salte eller optiske isomerer deraf

Info

Publication number: DK148279B
Application number: DK369982A
Authority: DK
Inventors: Curt-Erik Hagberg; Karl Nils-Gunnar Johansson; Zsuzsanna Maria Ilona Kovacs; Goeran Bertil Stening
Original assignee: Astra Laekemedel Ab
Priority date: 1980-12-22
Filing date: 1982-08-18
Publication date: 1985-05-28
Also published as: NO822712L; US4495190A; FI822891L; FI68054B; SU1272992A3; DK369982A; EP0055239A1; GR76971B; DK148279C; NZ199334A; IL64501A0; RO85288A; IL64501A; RO85288B; JPS57501963A; ZA818781B; DE3174948D1; AU542373B2; EP0055239B1; WO1982002202A1

Description

148279

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 9-substituerede guaninderivater med den i krav 1's indledning angivne almene formel I, eller fysiologisk acceptable salte eller optiske isomerer deraf. Forbindelserne egner sig til selektivt at bekæmpe vira såsom herpesvira og lignende, der kan fremkalde forskellige sygdomme hos dyr inklusive mennesket.

Sådanne sygdomme omfatter både almindelige infektioner og neoplastiske sygdomme, dvs. cancer.

Viras virkninger på legemets funktioner er slutresultatet af ændringer der optræder på det cellulære og subcellu-lære niveau. De patogene ændringer på det cellulære niveau er forskellige for forskellige kombinationer af vira og værtsceller. Mens nogle vira bevirker almindelig ødelæggelse (dræbning) af visse celler, kan andre omdanne celler til en neoplastisk tilstand.

Betydningsfulde almindelige virusinfektioner er Herpes dermatitis (herunder Herpes labialis), Herpes keratitis,

Herpes genitalis, Herpes zoster, Herpes encephalitis, infek-tiøs mononukleose og cytomegalovirus-infektioner, der alle fremkaldes af vira hørende til herpesvirus-gruppen. Andre betydningsfulde virussygdomme er influenza A og B, der fremkaldes af henholdsvis influenza A og B virus. Yderligere en betydningsfuld almindelig virussygdom er viral hepatitis og navnlig hepatitis B virus-infektioner er vidt udbredt. Der er behov for effektive og selektive antivirale midler til behandling af disse sygdomme såvel som andre sygdomme forårsaget af vira.

Det er påvist at adskillige forskellige vira både af DNA- og RNA-type fremkalder svulster hos dyr. Virkningen af cancerogene kemikalier kan hos dyr resultere i aktivisering af latente tumorvira. Det er muligt at tumor-vira er involveret i svulster hos mennesket. De mest sandsynlige tilfælde der kendes i dag er leukæmier, sarcomer, bryst-carcinomer, Burkitt's lymfomer, nasofaryngeale carcinomer og hjernekræft, hvor RNA-tumorvira og herpesvira er indiceret.

2 148279

Dette gør forskning for selektive inhibitorer af tumorogene vira og deres funktioner til en vigtig opgave i bestræbelserne på at behandle kræft.

Forbindelsen 9-(4-hydroxybutyl)-guanin er angivet i Chem. Pharm. Bull. 12 (1969) 1268-1270 og i Agr. Biol. Chem.

37 (1973) 2037-2043. Der er imidlertid ikke angivet nogen antiviral eller anden farmakologisk aktivitet for denne forbindelse.

US patentskrift 4 199 574 angiver en bred gruppe substituerede puriner med formlen R1 JLsjJI-A-ch-x-ch-ch-r5 R R6 R3 R4 hvor X betegner oxygen eller svovl; R3" hydrogen, halogen, hydroxy, alkoxy, azid, tio, alkyltio, amino, alkylamino eller 2 dialkylammo; R hydrogen, halogen, alkyltio, acylamino, ami- 3 no eller azid; R hydrogen, ligekædet, grenet eller cyklisk 4 alkyl, hydroxyalkyl, benzyloxyalkyl eller fenyl; R hydrogen, hydroxy eller alkyl; R^ hydrogen, hydroxy, amino, alkyl, hy-droxyalkyl, benzyloxy, benzoyloxy, benzoyloxymetyl, sulfamo-yloxy, fosfat-karboxypropionyloxy, ligekædet eller cyklisk acyloxy med 1-8 kulstofatomer, fx acetoxy, eller substitueret karbamoylgruppe med formlen NHCO-Z, hvor Z er alkyl, aryl eller aralkyl eventuelt substitueret med en eller flere af grupper udvalgt blandt sulfonyl, amino, karbamoyl eller halo-gen; R er hydrogen eller alkyl, dog således at når X er oxygen og R2, R3, R4 og R6 er hydrogen, så er R1 ikke amino eller metylamino når R er hydrogen eller hydroxy. Disse forbindelser angives at have antiviral virkning mod forskellige grupper DNA- og RNA-vira. 9-(2-Hydroxyætoxymetyl)-guanin og 2-amino-9-(2-hydroxyætcxymetyl)-adenin er nævnt som eksempler på særlig aktive forbindelser.

3 148279

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser har formlen 0

L..J]-W“CH-,-CH“CH-CHo0H I

2 Ii i* 2 1 2 hvor R og R , der er ens eller forskellige, hver betegner 1 2

hydrogen, hydroxy eller fluor, dog således at R eller R

o 1 2 1

er hydrogen når R og R er forskellige, og således at R

2 o 1 2 og R er hydroxy eller fluor når R og R er ens; eller fysiologisk acceptable salte eller optiske isomerer deraf.

Forbindelserne, der er nyttige til terapeutisk og/ eller profylaktisk behandling af virussygdomme og som kan være nyttige til terapeutisk og/eller profylaktisk behandling af kræft fremkaldt af vira, er særlig nyttige til behandling af herpesvirus-infektioner.

Blandt herpesviruserne kan nævnes Herpes simplex type 1 og 2, skoldkopper (Herpes zoster), vira der bevirker infektiøs mononukleose (dvs. Epstein-Barr's virus) og cyto-metalovirus. Vigtige sygdomme som bevirkes af herpesvira er Herpes dermatitis (herunder Herpes labialis), Herpes genitalis, Herpes keratitis, Herpes encephalitis og Herpes zoster.

Et andet muligt anvendelsesområde for de omhandlede forbindelser er til behandling af kræft og svulster, navnlig dem der fremkaldes af vira. Denne virkning kan opnås på forskellige måder, fx ved at inhibere omdannelse af virusinficerede celler til en neoplastisk tilstand, ved at inhibere spredningen af virus fra omdannede celler til andre normale celler og ved at standste vasksten af virusomdannede celler.

Et yderligere anvendelsesområde for forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse er til inhibering af omdannede celler på grund af tilstedeværelse i disse celler af specifikke herpésvirusenzymer såsom thymidin kinase.

Mulige anvendelsesområder for forbindelserne med 4 148279 hensyn til kræft-kemoterapi er behandling af leukæmier, lymfomer inklusive Burkitt's lymfomer og Hodgkin's syge, sarcomer, brystcarcinomer, nasofaryngeale carcinomer og hjernekræft hvor vira er indiceret. Andre mulig anvendelsesområder for forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse med hensyn til kræft-kemoterapi er behandling af multiplet myelom og kræft i lungerne (og luftrørets grene), maven, leveren, tyktarmen, blæren, læberne, knoglerne, nyrerne, æggestokke, prostata, bugspytkirtlen, huden (mela-nomer), endetarmen, spytkirtlerne, munden, spiserøret, testiklerne, hjernen (og hjernehinderne), skjoldbruskkirtlen, galdeblæren (og -gangene), næsen, strubehovedet, bindevæv, penis, skamlæberne, skeden, livmoderen og tungen.

De ovenfor anførte forbehold i definitionerne af grup- 1 2 perne R og R betyder at kun følgende seks specifikke forbindelser, foruden salte og optiske isomerer deraf, kan fremstilles ved dén foreliggende fremgangsmåde: 9-(3,4-Dihydroxybutyl)-guanin, 9-(2,4-dihydroxybutyl)-guanin, 9-(2,3,4-trihydroxybutyl)-guanin (erytro- og treo-), 9-(3-fluor-4-hydroxybutyl)-guanin, 9-(2-fluor-4-hy-droxybutyl)-guanin og 9-(2,3-difluor-4-hydroxybutyl)-guanin (erytro- og treo-).

Førstnævnte forbindelse, 9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin, er den foretrukne..

Forbindelserne med den almene formel I indeholder ét eller to asymmetriske centre.De eksisterer følgelig i henholdsvis to eller fire optiske former, og fremstilling af alle sådanne former er Omfattet af den foreliggende opfindelse.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 1's kendetegnende del angivne.

Reduktionen i henhold til reaktion a) kan udføres med borhydrider, aluminiuinhydrider, andre hydrid-reduktions-midler, natrium i ætanol, ved katalytisk hydrogenering eller ved lignende metoder der er kendt i og for sig til reduktion af estere til alkoholer. Reduktionen gennemføres fortrinsvis i et organisk opløsningsmiddel såsom isopropanol ved metal- 5 148279 borhydrider, dioxan ved aluminiumhydrider eller ætanol til katalytisk hydrogeneringer. Reaktionstemperaturen er fortrinsvis mellem 0 og 50°C i 1 time til 3 dage.

Hvis man ifølge reaktion b) hydrolyserer en forbindelse III, gennemføres reaktionen fortrinsvis i vand med en syre eller base såsom hydrogenklorid eller natriumhydrox-yd ved en temperatur på 20-100°C i 1-24 timer.

Hvis man vælger at hydrolysere en forbindelse IV, er reaktionsbetingelserne for hydrolysen som beskrevet i forbindelse med reaktion b). Det samme gælder, hvis man går frem som angivet som reaktion d), dvs. foretager hydrolyse af en forbindelse Va, Vb eller Vc.

Kondensation i henhold til reaktion e) af en forbindelse med formel VIII med en forbindelse med formel IX udføres fortrinsvis i et organisk opløsningsmiddel såsom di-metylformamid eller ætanol, og ved en temperatur på mellem 0 og 100°C i 1 time til 3 døgn, i nærværelse af en base såsom kaliumkarbonat.

Kondensationsbetingelserne er de samme, hvis man går frem i henhold til reaktion f), altså kondenserer en forbindelse VIII med en forbindelse Xllla, XHIb eller XIIIc.

Ringslutningen ifølge reaktion g) udføres fortrinsvis 1 et organisk opløsningsmiddel, fx formamid eller ætanol, ved 20-210°C i 1-10 timer.

Ifølge opfindelsen fremstiller man fortrinsvis den foretrukne forbindelse, 9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin som angivet i krav 2; men til særlige formål kan det også ifølge opfindelsen være hensigtsmæssigt at fremstille den i krav 3 angivne forbindelse, de i krav 4 angivne forbindelser, de i krav 5 angivne forbindelser eller de i krav 6 angivne forbindelser.

Ifølge opfindelsen kan det være særlig hensigtsmæssigt at fremstille den ønskede forbindelse i form af en optisk isomer deraf, ganske særlig hensigtsmæssigt ifølge opfindelsen at fremstille R-(t)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin.

Da salte af de omhandlede forbindelser normalt vil være lettere at indarbejde i lægemiddelpræparater, kan det ifølge opfindelsen være særlig hensigtsmæssigt at isolere den fremstillede forbindelse i form af et fysiologisk acceptabelt salt deraf, ifølge opfindelsen særlig hensigts- 6 148279 mæssigt i form af hydrokloridsaltet deraf.

Fysiologisk acceptable salte af de omhandlede .forbindelser kan fremstilles ved metoder der kendt i teknikken. Saltene er ligesom grundforbindelseme hidtil ukendte. Metalsalte kan fremstilles ved omsætning af et metal-hydroxyd med en forbindelse med formel I. Eksempler på metalsalte der kan fremstilles på denne måde er salte indeholdende Li, Na og K. Et mindre opløseligt metalsalt kan udfældes fra en opløsning af et mere opløseligt ved tilsætning af en passende metalforbindelse. Syresalte kan fremstilles ved omsætning af en forbindelse ifølge opfindelsen med en syre såsom HC1, HBr, I^SO eller en organisk sulfonsyre, se i øvrigt eksempel 7.

I klinisk praksis vil forbindelserne . normalt blive administreret topisk, oralt, intranasalt, ved injektion eller ved inhalation i form af et farmaceutisk præparat omfattende den virksomme bestanddel i form af den oprindelige forbindelse eller eventuelt i form af et farmaceutisk acceptabelt salt deraf og sammen med en farmaceutisk acceptabel bærers

Flydende præparater til oral indgift kan være i form af eliksirer, saft eller suspension, fx opløsninger indeholdende fra 0,1-20 vægt% af det virksomme stof.

Infektionspræparater kan indeholde en vandig opløsning. af en forbindelse I eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf, ønskeligt i en koncentration på 0,05-10% og eventuelt også et stabiliseringsmiddel og/eller puffersubstanser i vandig opløsning.

Til lokal påføring, navnlig til behandling af herpes-virus-infektioner på huden eller genitalierne og i munden og øjnene er præparaterne hensigtsmæssigt i form af en opløsning, salve, gel, suspension, creme eller lignende.

Mængden af virksomt stof kan variere, fx mellem 0,05 og 20 vægt% af det virksomme stof.

Den dosis i hvilken de virksomme bestanddele indgives kan variere inden for et bredt område, fx 0,1-2000 mg 7 148279 fortrinsvis 1-2000 mg til lokal administration, 50-2000 mg til oral indgift og 10-2000 mg til injektion.

De følgende eksempler belyser fremstilling af de omhandlede forbindelser og udgangsmaterialer dertil.

I. Fremstilling af udgangsmaterialer.

Eksempel A

Fremstilling af 4-brom-2-hydroxysmørsyreætylester

Br-CH2CH2(pI-COOCH2CH3

OH

5,1 g 2-hydroxybutyrolakton (britisk patentskrift 688.253; C A 48, side 3996 (1954)) opløstes i 10 ml ætanol og opløsningen mættedes med hydrogenbromid ved 0°C. Efter henståen ved stuetemperatur i 66 timer afdampedes opløsningsmidlet ved lavt tryk. Remanensen blandedes med isvand og blandingen neutraliseredes med 10%s vandigt natriumkarbonat.. Derefter ekstraheredes blandingen nogle gange med diætylæter og de forenede æterekstrakter vaskedes med mættet vandigt natriumsulfat og tørredes over vandfrit natriumsulfat. Efter afdampning af opløsningsmidlet destilleredes remanensen ved 12 mm Hg. Fraktionen der kogte ved 109-112°C og vejede 3,79 g brugtes i nedenstående eksempel B.

,3?· 8 148279

Eksempel b

Fremstilling af 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-hydroxy- smørsyreætylester_

Cl

N<=^v__N

i IJ

H-N^N^N-^* OH

2 I i CH2CH2CH-COOCH2CH3 0,509 g (3,00 mmol) 2-amino-6-klorpurin, 0,633 g (3,00 mmol) 4-brom-2-hydroxysmørsyreætylester, fremstillet ifølge eksempel A, og 0,415 g (3,00 mmol) vandfrit kaliumkarbonat blandedes med 10 ml dimetylformamid og blandingen om-rørtes ved stuetemperatur i 65 timer. Derefter filtreredes blandingen og filtratet inddampedes ved et tryk på 0,1 mm Hg. Den krystallinske remanens tritureredes med 8 ml kloroform og det uopløste materiale frafiltreredes og vaskedes med 2 ml kloroform. Det vundne materiale tritureredes derefter med 5 ml vand og det uopløste materiale frafiltreredes og .vaskedes med 2 ml vand.

Omkrystallisation fra 11 ml ætanol gav 0,360 g produkt.

Smp. 163-164°C (ukorrigeret). Ultraviolet spektrum (ætanol), max: 311 og 248 nm.

Beregnet for C^^H^^CIN^O^: C 44,08 H 4,71 Cl 11,83 N 23,37 O 16,01 Fundet: C 43,90 H 4,78 Cl 11,72 N 23,52 O 15,90%.

Eksempel C

Fremstilling af 4-(2-amino-l,6-dihydro-6-oxopurin-9-yl)-2-hydroxysmørsyre_

O

HnJ'-'t-N

1 1 J

Η,Ν^^Γ |H

CH2CH2CH-COOH

1,40 g (4,67 mmol) 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-hy-droxysmørsyreætylester, fremstillet i henhold til eksempel B, 9 148279 i 100 ml 1M vandig saltsyre tilbagesvaledes i 2,5 timer. Derefter afdampedes opløsningsmidlet ved et tryk på ca. 10 mm Hg. Der sattes 25 ml vand til remanensen og opløsningsmidlet afdampedes på ny. Denne procedure gentoges fire gange. Remanensen tritureredes med 150 ml acetone og det halvfaste materiale frafiltreredes og gav 1,38 g. 1,27 g af dette råprodukt opløstes delvis i 5 ml vand, opløsningen filtreredes og det uopløste materiale vaskedes med 2,5 ml vand. Filtratets pH reguleredes derefter til 6-7 med fast natriumbikarbonat. Den vundne vandige opløsning filtreredes og uopløst materiale vaskedes med 7,5 ml vand. Derefter sattes der 0,4 ml eddikesyre til filtratet. Efter afkøling til 0°C frafiltreredes bundfaldet og vaskedes med 3 ml vand. Omkrystallisation fra 75 ml vand gav 0,68 g produkt. Smp. >250°C (sønderdeling). UV-spektrum (0,1M saltsyre, Xmax: 279 og 254 nm; UV-spek- trum (0,1M natriumhydroxyd), Xmax: 269 og 256 (infl.) nm.

Beregnet for C^H^N^O^: C 42,69 H 4,38 N 27,66 O 25,27 Fundet: C 42,63 H 4,41 N 27,74 O 25,30%.

Eksempel D

Fremstilling af 4-(2-amino-l,6-dihydro-6-oxopurin-9-yl)-2-hydroxysmørsyreætylester_

O

ΗΝ·^^,-N

ηΛΧ) ^2^ i CHoCHoCHC00C„Hc 2 21 2 5

OH

2,00 g (7,9 mmol) 4-(2-amino-l,6-dihydro-6-oxopurin- 9-yl)-2-hydroxysmørsyre, fremstillet i henhold til eksempel C, blandedes med 500 ml ætanol. Blandingen mættedes med hydro-genkloridgas, først uden afkøling og derpå under afkøling i isvand. Den samlede tilsætningstid var ca. 15 minutter.

Derpå opvarmedes blandingen langsomt til stuetemperatur og henstod natten over. Efter afdampning af opløsningsmidlet behandledes remanensen med 3 x 25 ml ætanol idet opløsningsmidlet genafdampedes efter hver behandling. Remanensen oplø 10 148279 stes i 12 ml vand og pH reguleredes til 6-7 med mættet vandigt binatriumkarbonat. Bundfaldet frafiltreredes, vaskedes med 2 ml vand og tørredes i vakuum og gav 1,60 g. Omkrystallisation fra ætanol gav et rent produkt med smp. 161-163°C (en analyseprøve havde smp. 162-163°C).

Beregnet for : C 46,97 H 5,38 N 24,90 O 22,75

Fundet: C 46,96 H 5,35 N 24,77 O 22,60%.

Eksempel E

Fremstilling af 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-metyl-l,3-dioxan

Cl H9N / ^.CH„-CH_

CH--CH O

2 ^0_CH/ Ækvimolære mængder af 2-amino-6-klorpurin, 4-brommetyl-1,3-dioxan (fremstillet i henhold til C.C. Price i J. Amer.

Chem. Soc. 1950, 72, 5335-5336) og vandfrit kaliumkarbonat blandedes i tørt dimetylformamid. Efter omrøring i 7 dage ved stuetemperatur filtreredes blandingen og filtratet inddampedes ved nedsat tryk. Remanensen tritureredes med varm ætanol og uopløst materiale frafiltreredes. Filtratet inddampedes til tørhed og der vandtes et gult krystallinsk fast stof som omkrystalliseredes fra kloroform og gav farveløse stavformede krystaller. Smp. 169-170°C (ukorrigeret). DV-spektrum (saltsyre 0,01 mol/liter), xmax: 308 og 245 nm. UV-spektrum (ætanol), \max: 310 og 247 nm. M.S: 11,2 a J., m/e (int): 271/269 (0,19/0,55), 226/224 (0,11/0,28), 212/210 (0,33/0,82), 171/169 (0,35/1,0).

Eksempel F

Fremstilling af 2-fluorbutyrolakton 15 g 2-brombutyrolakton og 23 g sølvfluorid omrørtes i 24 timer i 150 ml tilbagesvalingskogende tør acetonitril.

Efter afkøling til stuetemperatur filtreredes blandingen og 11 148279 opløsningsmidlet afdampedes i vakuum. Den mørke remanens opløstes i 200 ml ætylacetat og vaskedes med 6 x 50 ml vand.

Vandfasen tilbagevaskedes med 80 ml ætylacetat og de forenede ætylacetatopløsninger tørredes over MgSO. og inddampedes i 4 til 2-fluorbutyrolakton (21%). H-NMR (acetone-dg, Me4Si): δ 5,02 og 5,95 for CHF (to tripletter, J=8 Hz, JCHF = 51 Hz).

Eksempel G

Fremstilling af 4-brom-2-fluorsmørsyreætylester

Hydrogenbromidgas sattes over en periode på ca. 30 minutter til en opløsning af 1,8 g 2-fluorbutyrolakton i 15 ml ætanol ved 0°C. Reaktionsblandingen henstod ved stuetemperatur i 3 dage hvorefter den inddampedes i vakuum. Remanensen opløstes i isvand, opløsningen neutraliseredes med natriumkarbonat og ekstraheredes med æter. Æteropløsningen vaskedes med en vandig mættet opløsning af Na2S04, tørredes over Na,SO. og inddampedes til 1,26 g (34%) 4-brom-2-fluor-Δ 4 20 smøresyreætylester. = 1,4698.

''H-NMR (CDC13, MeSi) 6: 1,3 (t, J=7Hz, CH-j); 2,1-2,8 (m, CH2); 3,55 (t, J=7Hz, CH2Br); 4,3 (q, J=7Hz, CH2); 4,75 og 5,55 (to tripletter, J=6Hz, CHF, JCHF = 50 Hz).

Eksempel H

Fremstilling af 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-fluorsmør-syreætylester_ j5c> h2n/ ^ t CH_CHoCH-C0„CH„CH-2 2J 223 0,23 g 4-brom-2-fluorsmørsyreætylester, 0,19 g 2-ami-no-6-klorpurin og 0,15 g vandfrit kaliumkarbonat blandedes og omrørtes i 3,7 ml dimetylformamid ved stuetemperatur i 2 dage. Opløsningen filtreredes og inddampedes i vakuum. Remanensen tritureredes med 4 + 2 ml kloroform og den klare kloroformopløsning inddampedes og gav 0,24 g (72%) af det 12 148279 ønskede produkt. TLC (silikagel, i-propanol/vand/koncentre-ret ammoniak 8:1:1): =0,76. NMR (CDCl^, Me^Si), θ: 1,26 (t, CH3); 2,4-2,5 (m, CH2); 4,2-4,3 (t og q, NCH2 og C02CH2); 4,77 og 5,03 (CHF, J=51 Hz); 5,2 (NH2); 7,77 (8-CH).

Eksempel I

Fremstilling af 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-fluorbutanol Cl XX/

H_N"^ I

CH~CHoCHCHo0H 2 2| 2

F

15 mg natriumborhydrid opløstes i 0,9 ml tørt diætylen-glykoldiætylæter og omrørtes. Der tilsattes 34 mg fint pulveriseret og tørt litiumbromid, efter 1/2 time fulgt af 100 mg 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-fluorsmøresyreætylester. Reaktionsblandingen opvarmedes til 100°C i 3 timer og udhæld-tes derefter på 10 g knust is med 0,5 ml tilsat koncentreret saltsyre, og der omrørtes. pH reguleredes til'6,5 med natri-umhydrogenkarbonat, opløsningen inddamp'edes i vakuum og remanensen genopløstes i 10 ml metanol/kloroform 40:60 og filtreredes. Opløsningen rensedes ved kromatografi på en silika-gelkolpnne og elueredes med en metanol/kloroform-gradient, hvorved der. vandtes 52 mg (60%) af det ønskede produkt. TLC (silikagel, metanol/kloroform 40:60): R^ = 0,66. UV (ætanol),

Ymax: 310 og 247 nm.

13 148279

Eksempel j (S)-4-(2-Amino-6-benzyloxypurin-9-yl)-1,2-0-isopropyliden- 1.2- dihydroxybutan_ 0-CHoC,H_ I 2 6 5 iV> 2 I x ch9-ch9-ch—CH9 (S)

z z I I Z

/ \ ch3 ch3 (S)-1,2-0-Isopropylidenbutan-l,2,4-triol, fremstillet ud fra (S)-(-)-æblesyre ifølge H. Hayashi et al. i J. Amer.

Chem. Soc. 1973, 92, 8749-8757, blev mesyleret ved den metode der er angivet af R.K. Crossland og K.L. Servis i J. Org.

Chem. 1970, 35, 3195, og den dannede (S)-4-0-metansulfonyl- 1.2- 0-isopropylidenbutan-l,2,4-triol brugtes uden yderligere rensning.

2-Amino-6-benzyloxypurin (W.A. Bowles et al. i J. Med.

Chem. 1963, 6, 471-480) og tetrabutylammoniumhydroxyd i vand ekstraheredes med kloroform og ekstrakten tørredes (MgSO^) og inddampedes til 2-amino-6-benzyloxypurin-tetrabutylammo-niumsalt.

En opløsning af 300 mg (0,62 mmol) 2-amino-6-benzyl-oxypurin-tetrabutylammoniumsalt, 140 mg (0,62 mmol) (S)-4-O-metansulfonyl-1,2-0-isopropylidenbutan-l,2,4-triol og 22 mg (0,06 mmol) tetrabutylammoniumjodid i 10 ml kloroform til-bagesvaledes i 24 timer og inddampedes i vakuum. Kromatografi på silikagel med metanol/kloroform 5:95 som elueringsmid-del gav 72 mg (31%) af den i overskriften angivne forbindelse.

Efter behandling med vand, tørring i vakuum og behandling med små portioner æter viste der sig et smudsighvidt fast stof som en enkelt plet ved TLC (silikagel, CHClg/MeOH 20:1, Rf = 0,33). 1H-NMR (CDCl-j): 1,36 og 1,44 (2s, 2x3H), isopropylidengruppe; 2,1 (m, 2H) 2 H2; 3,6-4,4 (m, 5H) 2Η^, 1H3, 2H4; 5,15 (bred s, 2H) NH2; 5,64 (s, 2H) benzylisk CH2; 7,5 (m, 5H) fenyl; 7,73 (s, IH) Hg.

14 148279 II. Fremstilling af forbindelser med formel I.

Eksempel 1

Fremstilling af 9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin 0

1 N

CH2-CH2-CH-CH2OH (VIS 707)

OH

Til en suspension af ætyl-4-(2-amino-l,6-dihydro-6-oxopurin-9-yl)-2-hydroxybutyrat, fremstillet ifølge eksempel D, i isopropanol sattes der overskud af natriumborhydrid og blandingen tilbagesvaledes natten over (mindst 8 timer). Der tilsattes saltsyre indtil der var opnået en klar opløsning (neutralt pH). Efter fjernelse af opløsningsmidlet opløstes remanensen i den mindst muligt mængde kogende vand og holdtes på 0°C i nogle timer. Det faste stof frafiltreredes. Filtratet inddampedes ved nedsat tryk og remanensen opløstes i saltsyre (1 mol/liter) og adsorberedes på en kationbytterhar-piks ("Dowex" w 50 W, H -form). Harpiksen vaskedes med vand og elueredes derpå med 5%s ammoniumhydroxyd. Elueringsmidlet afdampedes og gav et krystallinsk stof som omkrystalliseredes fra vand og gav farveløse nåle. Smp. 260-261°C (sønderdeling; ukorrigeret). UV-spektrum (saltsyre 0,01 mol/liter), xmax: 277 og 253 (ε = 11500) nm. M.S: 11,2 a J. (int): 239 (M+, 0,13), 222 (0,19), 221 (0,11), 152 (0,43), 151 (0,56), 44 (1,0).

Eksempel 2

Fremstilling af 9-(2,4-dihydroxybutyl)-guanin —/ (VIS 715) CH-CH—CH0CH0OH 21 2 2

OH

15 148279 4-(2-Amino-6-klorpurin-9-yl)-metyl-l,3-dioxan, fremstillet ifølge eksempel E, opløstes i saltsyre (1 mol/liter) og tilbagesvaledes i 4 timer. Opløsningen gjordes alkalisk med fortyndet ammoniumhydroxyd og inddampedes til tørhed ved nedsat tryk. Remanensen opløstes i vand og rensedes ved præparativ HPLC på en reverseret fase kolonne (μ Bondapack C^g) under eluering med en blanding af metanol og vand 1:3, Det vundne produkt var et hvidt krystallinsk fast stof med smeltepunkt 226-228°C (sønderdeling; ukorrigeret). UV-spektrum (saltsyre, 0,01 mol/liter), xmax: 277 og 254 (e = 10700) nm.

Eksempel 3

Fremstilling af 9-(3-fluor-4-hydroxybutyl)-guanin iV> „ F (VIS 912)

^ I

CH2CH2CHCH2OH

52 mg 4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-2-fluorbutanol opvarmedes i 4,5 ml tilbagesvalingskogende 1M vandigt HC1 i 50 minutter. Opløsningen inddampedes i vakuum, remanensen genopløstes i vand og opløsningen neutraliseredes med 1M ammoniakvand og lyofiliseredes. Remanensen rensedes over en anionbyt- (R) terkolonne ("Dowex"^ 1x2, OH ). Den inddampedes opløsning gav det ønskede produkt i en mængde på 37 mg (77%).

NMR (DMSO-dg), δ: 1,95-2,15 (m, CH2); 3,3-3,5 (m, CH20); 4,05 (t, NCH2); 4,3 og 4,5 (CHF, J=49 Hz); 6,45 (NH2); 7,7 (8-CH); 10,6 (NH).

Eksempel 4

Fremstilling af 9-(DL-erytro-2,3,4-trihydroxybutyl)-guanin O

H -N-CH2-CH-CH-CH2OH (VIS 925) 2 Ah Ah 16 148279 0,75 g 6-klorguanin og natriumhydrid (60% i olie, 0,18 g) i tørt dimetylformamid omrørtes ved stuetemperatur i 1 time. Der tilsattes 0,70 g DL-erytro-2,2-dimetyl-4-p-toluen-sulfonyloxymetyl-5-hydroxymetyl-l,3-dioxolan, fremstillet i henhold til A. Holy, Coll. Czech. Chem. Commun Vol 44, side 593-612 (1979), og reaktionsblandingen opvarmedes til 100°C i 17 timer hvorefter den filtreredes gennem en "Celite"-pude og opløsningsmidlet afdampedes i vakuum. Remanensen tilbage-svaledes med 25 ml eddikesyre i 2 timer. Opløsningsmidlet afdampedes og remanensen coevåporeredes med 3x5 ml vand. Remanensen opløstes i et lille rumfang IN saltsyre og sattes til en kolonne af "Dowex"® 50x8 (H+, 70 ml) der elueredes med 1 liter vand efterfulgt af ammoniakvand (fortyndet 1/10). Elue-ringen overvågedes med en UV-detektor. De relevante fraktioner inddampedes i vakuum og remanensen coevåporeredes med vand nogle gange og opløstes endelig i 230 ml kogende vand og filtreredes, hvorved der vandtes 0,20 g 9-(DL-erytro- 2,3,4-trihydroxybutyl)-guanin. NMR (DMSO-dg), 5: 7,8 (s, (8C-H); 6,4 (NH2); 4,22 (N-CH2).

Eksempel 5

Fremstilling af (S)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin O

1 X / ^N-^vN x CH_CHoCH-CH„0H (S) Z Δ i Δ —

Ah

Behandling af (S)-4-(2-amino-6-benzyloxypurin-9-yl)- 1,2-O-isopropyliden-l,2-dihydroxybutan med saltsyre (1 mol/ liter) ved 100°C i 1 time gav (S)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-gua-nin.

TLC (silikagel, isopropanol/vand/koncentreret ammoniak 7:2:1, R^ - 0,60), HPLC (Bondapak fenyl/Porasil B kolonne, metanol/vand 30:70) og UV (saltsyre 0,1 mol/liter) var identiske med de tilsvarende værdier for den racemiske forbindelse (VIS 707).

17 148279

Eksempel 6 R-(+)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin a) R-(+)-1,2,4-butantriol 1,62 g (10 mmol) R-(+)-dimetylmalat, fremstillet i henhold til D.L. Boger og J.S. Panek, J. Org. Chem 1981, 46, 1208-1010, opløstes i 10 ml tetrahydrofuran og sattes dråbevis til en forvarmet suspension af 0,63 g (16,5 mmol) liti-umaluminiumhydrid i 15 ml tetrahydrofuran. Reaktionsblandingen omrørtes natten over ved 55°C. Efter tilsætning i række følge af 0,62 ml vand, 1,20 ml·10%s natriumhydroxyd og 1,90 ml vand filtreredes blandingen og den faste remanens kogtes to gange med 2 x 20 ml THF (tetrahydrofuran) og filtreredes.

De forenede filtrater forenedes og inddampedes under nedsat tryk (13 Pa, 30°C) og efterlod 0,7 g (6,6 mol) 1,2,4-butan-triol (66%).

b) R-(+)-isopropylidenbutan-1,2,4-triol 0,7 g (6,6 mmol) R-(+)-1,2,4-butantriol, fremstilles som angivet under a) omrørtes i 1,5 timer i 50 ml acetone indeholdende 3 dråber koncentreret perklorsyre; der tilsattes en mættet opløsning af natriumbikarbonat i vand (5 ml) og omrøringen fortsattes i yderligere 10 minutter. Bundfaldet frafiltreredes og filtratet inddampedes under nedsat tryk (2,7 kPa, 30°C). Remanensen blev optaget i ætylacetat, vasket med 5 ml mættet vandig natriumbikarbonat og 5 ml saltlage og tørret over magniumsulfat. Afdampning af opløsningsmidlet og destillation gav den i overskriften angivne forbindelse som en farveløs olie i en mængde på 0,3 g (2,05 mmol, 31%).

k.p. 104-106°C ved ca. 2,7 kPa. n^°= 1,4390.

c) R-(+)-4-brom-isopropylidenbutan-l,2-diol 0,3 g (2,05 mmol) R-(+)-isopropyliden-butan-1,2,4-triol og 0,63 g (2,4 mmol) trifenylfosfin opløstes i 5 mi 18 148279 metylenklorid og afkøledes til 0°C. Der tilsattes 0,38 g (2,16 iranol) N-bromsuccinimid i små portioner under omrøring ved 0°C. Efter yderligere 1 times omrøring ved 0°C tilsattes der 15 ml hexan og det resulterende bundfald fjernedes ved filtrering og vaskedes med 2 x 5 ml hexan. De forenede hexan-opløsninger førtes gennem en kort kolonne af 5 g silikagel.

Eluering med 15 ml hexan gav efter inddampning og destillation den i overskriften angivne forbindelse som en farveløs olie i en mængde på 0,2 g (0,96 mmol, 47%). k.p. 74-76°C ved 2,7 kPa (20 mm Hg), n^°= 1,4630. £a]^°= +27,7 (c=20 i CHCl-j) .

d) R-( + )-4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-isopropylidenbutan- 1,2-diol 162 mg (0,96 mmol) 2-amino-6-klorpurin, 200 mg (0,96 mmol) R-(+)-4-bromisopropyliden-butandiol og 132 mg kaliumkarbonat blandedes i 10 ml DMF (dimetylformamid). Efter omrøring i 16 timer filtreredes reaktionsblandingen gennem filterhjælpemiddél og opløsningsmidlet afdampedes under nedsat tryk (13 Pa (0,1 mm Hg), 50°C). Remanensen tritureredes med 5 ml varm kloroform og uopløst materiale frafiltreredes. Afdampning af opløsningsmidlet gav et lysegult krystallinsk fast stof der i hovedsagen bestod af 9- og 7-isomeren. De adskiltes ved silikagel-flash-kromatografering. Eluering med kloroform/metanol 15:1 gav den i overskriften angivne forbindelse i ren form og i en mængde på 106 mg (0,36 mmol, 37%). Smp. 129-130°C, [o]J1= +57,5 (c=6,97 i CHC13).

e) R-(+)-9-(3,4-dihydroxybuty1)-guanin 100 mg (0,33 mmol) R-(+)-4-(2-amino-6-klorpurin-9-yl)-isopropyliden-butan-l,2-diol, fremstillet i henhold til ovenstående trin d) opløstes i saltsyre (lmol/liter) og tilbagesvales i 1 time. Opløsningen koncentreredes i vakuum og remanensen opløstes i 5 ml vand og gjordes alkalisk ved tilsætning af vandigt ammoniumhydroxyd. Efter inddampning omkrystalliseredes den faste remanens fra vand hvorved der vandtes 19 148279 den i overskriften angivne forbindelse som hvide nåle i en mængde på 40 mg (0,17 mmol, 51%). UV-spektrum (saltsyre 0,01 mol/liter): xmax 277 og 253 nm. [α]^1= + 30,8° (c = 0,25 i vand). PMR (D2O som intern reference, t-butanol,

Sn„ = 1,23 ppm), 1,75-2,15 ppm (m, 2H), 3,40-3,70 ppm CH3 (m, 3H), 4,15 ppm (ABq, 2H) og 7,77 ppm (s, IH).

Eksempel 7 R-(+)-9-(3,4-Dihydroxybutyl)-guanin-hydroklorid 5,02 g (21,0 mmol) (R)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin opløstes i 5,6 ml (28 mmol) 5M saltsyre under opvarmning.

Efter krystallisation ved 0°C frysetørredes blandingen og der fremkom kvantitativt udbytte af hydrokloridet. Smeltepunkt 160°C efter tørring i vakuum ved 110°C.

1H NMR (D20): 1,9-2,3 (m, 2H) NCH2CH2; 3,5-3,9 (m, 3H) CHCH20; 4,39 (t, 2H) NCH2; 4,9 (s) HDO; 8,91 (s, 1H) Hg.

Eksempel 8 (R) -9-(3,4-Dihydroxybutyl)-guanin-a-kamfersulfonat

En blanding af 0,50 g (2,09 mmol) (R)-9-(3,4-dihydroxybutyl) -guanin og 0,50 g (2,15 mmol) a-kamfersulfonsyre opløstes ved opvarmning med 1,5 ml 2-propanol, afkøledes og om-rørtes for at bevirke krystallisation, hvorpå der filtreredes til frembringelse af 0,896 g (80%) af den i overskriften angivne forbindelse. Omkrystallisation fra 95%s vandig 1-propanol og ætylacetat gav produktet med smp. 190-192°C.

1H NMR(D20): 1,23 (CH3 i t-buOH; ref.); 4,37 (t, NCH2); 8,79 (s, Hg).

Eksempel 9 (S) -9-(3,4-Dihydroxybutyl)-guanin-a-kamfersulfonat

En blanding af (S)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin og α-kamfersulfonsyre behandledes som beskrevet i eksempel 8 og 20 148279 gav 81% af den i overskriften angivne forbindelse. Smp. 170-172°C (95% n-PrOH + EtAc).

1H NMR (D20): 4,38 (t, NCH2); 8,67 (s, Hg).

Eksempel 10 a) 4-(2-Amino-5-nitro-6-oxo—pyrimidin-4-yl)-1,2-O-iso- propyliden-1,2-butandiolamin_

O

H JL BO, 2

L T

-CH, VSA 020 2 2 2 j j 2 Οχ°

HgC'^CHg 3,80 g (20 mmol) 2-amino-4-klor-5-nitro-6-pyrimidinol, 2,00 g (20 mmol) kaliumhydrogenkarbonat og 2,92 g (20 mmol) 1-amino-3,4-O-isopropyliden-dihydroxybutan i 40 ml dimetyl-formamid omrørtes en nat over. Opløsningsmidlet afdampedes og remanensen tritureredes med 50 ml ætanol. Det hvide faste stof frafiltreredes, tørredes og omkrystalliseredes fra 1 liter ætanol. 2,29 g uopløseligt materiale fremfiltreredes. Fra den ætanoliske opløsning frafiltreredes der 1,88 g hvide krystaller.

b) 9-(3,4-Dihydroxybuty1)-guanin

H ί N

h2nAh^-1 CH9CH9C - CH„ VIS 707 * \ 1

OH OH

21 148279 283 mg (1 mmol) 4-{2-amino-5-nitro-6-oxo-pyriInidin-4-yl)-1 ,2-0-isopropyliden-1,2-diolamin i 100 ml ætanol hydrogeneredes over 5%s palladium på kul ved 4 atm. i 72 timer. Opløsningsmidlet afdampedes under nitrogen og der tilsattes 5 ml (31 mmol) diætoxymetylacetat. Blandingen hen-stod natten over. Overskydende diætoxymetylacetat afdampedes og der tilsattes 5 ml (65 mmol) trifluoreddikesyre.

Blandingen henstod 5 dage i køleskab. Produktet analyseredes ved HPLC med 30% metal i vand på en C^g kolonne og det viste sig identisk med en autentisk prøve af den i overskriften angivne forbindelse, fremstillet ved fremgangsmåde a), nemlig eksempel 1. HPLC tyder på udbytte over 88%.

U8279 22

Biologiske forsøg

Den inhiberende virkning af forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen på herpesvirus afprøvedes ved de nedenfor beskrevne metoder. Forbindelsernes cellulære toxicitet over for værtscellens funktioner blev også afprøvet.

I det følgende betegnes forbindelsen 9-(3,4-dihydro-xybutyl)-guanin (base) VIS 707, forbindelsen 9-(2,4-dihydro-xybutyl)-guanin (base) betegnes VIS 715 og forbindelsen 9-(3-fluor-4-hydroxybutyl)-guanin (base) betegnes VIS 912.

I. Inhibering af virusformering i cellekulturer

Inhibering af herpesvirus af forbindelserne VIS 707, VIS 715 og VIS 912 er målt som plak-reduktion i henhold til følgende procedure.

A. VIS 707, VIS 715 og VIS 912's inhibering af Herpes simplex type 1 plak__

Plak-reduktionen, prøve for Herpes simplex type 1, udførtes på Vero (Green Monkey nyre)-celler som beskrevet af Ejercito et al., J. Gen. Virol. 2 (1968) 357. Der brugtes monolag på 5 cm petriskåle, og efter virusadsorption tilsattes de til afprøvning værende forbindelser, VIS 707, VIS 715 eller VIS 912, i mediet. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Tabel 1 VIS 707, VIS 715 og VIS 912's inhibering af Herpes simplex type 1 plak på Vero-celle monolag.

Kone., μΜ Forbindelse Inhibering, % 1 VIS 707 65 5 VIS 707 >90 100 VIS 715 90 10 VIS 912 30 50 VIS 912 85 100 VIS 912 >90 23 148279 B. VIS 707 og VIS 912's inhibering af Herpes simplex type 2 plak._

Plak-reduktionsprøven for Herpes simplex type 2 udførtes på samme måde som i forsøg A. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2 VIS 707 og VIS 912's inhibering af Herpes simplex type 2 pa-tient-isolatplak på Vero-celle monolag.

Kone., μΜ Forbindelse Inhibering, % ”15 VIS 707 85 20 VIS 707 >99 100 VIS 707 100 100_VIS 912_80__ II. Cellulær toxicitet VIS 707, VIS 715 og VIS 912 afprøvedes for cellulær toxicitet som vist i tabel 3. Den anvendte metode er beskrevet af Stenberg i Biochemical Pharmacology, bind 30 (1980), 1005-1008. Det ses at VIS 707 ikke signifikant påvirkede cellevæksten ved 100 μΜ. Ved den meget lavere koncentration på 5 μΜ inhiberes herpesvirus-formering med mere end 90% (se tabel 1).

Tabel 3

Cellulær toxicitet af VIS 707, VIS 715 og VIS 912, udtrykt som procentuel reduktion af cellevæksten efter 48 timers in-kubering.

Kone., μΜ Forbindelse Procentuel nedsættelse af væk sten af Vero-celler, bestemt _som celletal_ 100 VIS 707 10 100 VIS 715 29 100 VIS 912 30 III. Dyreforsøg A. Forsøg med herpes keratitis hos kaniner har vist at VIS 707 i topiske præparater har terapeu 24 148279 tisk virkning. Den anvendte metode er beskrevet af Alenius et al. (Acta Ophthalmologica bind 58 (1980), 167-173). Behandlingen begyndte 3 dage efter inficeringen og fortsatte i 5 dage. Alle behandlinger blev givet 4 gange om dagen. Resultaterne er vist i tabel 4, hvor 0 repræsenterer den normale hornhinde og 3 repræsenterer ekstensiv corneal sårdannelse.

Tabel 4

Virkning af 3% VIS 707 salve på overfladisk keratitis hos kaniner.

Dag: 3 5 7 10 12 _Grad af keratitis_ 3% VIS 707 salve 1,0 0,75 000

Placebo salve 0,6 1,6 2,5 0,4 0,6 B. Forsøg med kutan herpes hos marsvin har vist at Vis 707 i lokale præparater har terapeutisk virkning. Den anvendte metode er beskrevet af Alenius et al. (Archives of Virology 58, 1978, 277-288). Behandling begyndte 24 timer efter inficering og fortsatte i 4 dage. Alle behandlinger blev givet 4 gange om dagen. Resultaterne fremgår af tabel 5.

Tabel 5

Terapeutisk virkning af VIS 707 på helingstiden og cumulative resultater.

Behandling Tid til heling, dage Cumulativt resultat ._Gennemsnit_S. D. Gennemsnit S. D.

5% VIS 707 salve 6,6 1,8 9,0 4,1

Placebo salve 9,8 1,5 19,8 4,4 C. Forsøg med anvendelse af en systemisk HSV-2 infektion hos mus har vist at VIS 707 ved oral indgift har terapeutisk virkning. Den anvendte metode er beskrevet af Olsen et al.

(The Journal of Infectious Diseases bind 137, 1978, 428-436). Behandling begyndte 1 time efter inficeringen og fortsatte 25 148279 i 10 dage. Musene behandlesdes ad peroral vej to gange om dagen med 75 mg/kg VIS 707 eller med fosfatpufret saltopløsning som placebo. Resultaterne er vist i tabel 6. Behandling med VIS 707 nedsatte den endelige dødelighed og forøgede den gennemsnitlige tid indtil døden indtrådte (MDD).

Tabel 6

Virkning af behandling med VIS 707 på dødsraten og gennemsnitsdagen for døden hos mus inficeret i.p. med Herpes simplex type 2.

Behandling Antal døde/ Gennemsnitlig antal _antal afprøvede % dage til død_ VIS 707 3/10 (30) 13,7

Placebo 10/10 (100) 9,3

Dyreforsøgene viste at VIS 707 havde terapeutisk virkning på herpes keratitis, på cutane herpesinfektioner og på systemiske herpesinfektioner som det fremgår af henholdsvis tabel 4, 5 og 6.

Det under C beskrevne forsøg gennemførtes også med R-(+)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin, i det følgende betegnet (R)-VIS707, på følgende måde. Der foretoges sammenligning med virkning af placebo og virkningen af den kendte forbindelse acyklovir, dvs. 9-(2-hydroxyætoxymetyl)-guanin.

o ·)·

Hunmus af stammen NMRI og med en vægt pa 15,0 - 0,9 g 4 podedes intraperitonealt med 10 PFU herpes simplex type 2 virus. De opdeltes i fem grupper med 10 mus i hver gruppe.

To grupper fik (R)-VIS707 og to grupper fik aycklovir.

En dosis på 15 mg/kg legemsvægt blev anvendt for begge de to lægemidler.

Behandlingen begyndtes en time efter podningen og forbindelserne blev indgivet oralt to gange om dagen i 10 dage.

Den ubehandlede kontrolgruppe fik placebo.

Mortaliteten i den gruppe der fik (R)-VIS707 var 30%, mens den var 70% i den gruppe der behandledes med acyklovir.

Dette fremgår af nedenstående tabel.

26 148279

Virkning af (R)-VIS707 og acyklovir i doser på 15 mg/kg ved oral indgift, og placebo ved systemisk infektion af HSV-2 hos mus_

Testforbindelse % Mortalitet, dage efter podning 7 8 9 10 11 13 14 17

Placebo 205090 90 acyklovir 10 20 40 40 70 70 (R)-VIS707 10 10 20 20 30 30

Claims

148279

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 9-substitue rede guaninderivater med den almene formel 0 jLvrJ-N-CH_-CH(R1)CH(R2)CH0OH i H2N * £ 1 2 hvor R og R , der er ens eller forskellige, hver betegner hydrogen, hydroxy eller fluor, dog således at R1 eller R2 er hydrogen når R^ og R2 er forskellige og således at R^ og R2 er hydroxy eller fluor når R1 og R2 er ens, eller et fysiologisk acceptabelt salt eller en optisk isomer deraf, kendeteqnet ved at man a) reducerer en forbindelse med formlen 0 LJI_N-CH-CH(R1)CH(R2)COOR’ II H2tT 1 o hvor R og R har de ovenfor angivne betydninger og R1 er hydrogen, alkyl indeholdende 1-8 kulstofatomer, substitueret eller usubstitueret fenyl eller benzyl, eller b) hydrolyserer en forbindelse med formlen x1 ^nJL_N-CH2CH(R1)CH(R2)CH2OH III 12. hvor R og R har de ovenfor angivne betydninger, X er en fraspaltelig rest udvalgt blandt klor, brom, jod og en gruppe -SH, -OR", -SR" eller -S02R", i hvilke formler R" er alkyl indeholdende 1-8 kulstofatomer, fluoreret alkyl indeholdende 1-8 kulstofatomer, alkylaryl eller aryl, eller 26 148279 c) hydrolyserer en forbindelse med formlen Y JL [_H-CH,CH-CH-CH,OR5 IV 2i2 l 2 1* x X hvor Y betegner OH eller har den for X angivne betydning, 2 3 3 2 X betegner hydrogen og X OR eller P, eller X betegner 4 3 3 2 OR og X OR eller hydrogen, eller X betegner fluor og X3 hydrogen eller fluor, idet R3, R^, R3 og R3 er ens eller forskellige og hver betegner hydrogen, -COR" eller -SO..R", j hvor R" har den ovenfor angivne betydning, eller hvor R 4 5 sammen med enten R eller R danner en cyklisk karbonatester- 2 3 gruppe, dog således at mindst ét af symbolerne Y, X , X , 5 6 R og R har en fra H, F og OH forskellig betydning, eller d) hydrolyserer en forbindelse med formlen Y I lO }_N-CH--CH - CH-CH-OR Va

2. I 2 l· \ / /\ 12 R' R1Z eller Y ]-N-CH-CH-CH - CH- Vb HN/^SN/ 2 2| | 2 i6 \ / /\12 R' R ^ eller 148279 I v L U_N-CH,-CH-CH,-CH, Vc 2 [ 2 I 2 If /Q S.' \12 5 6 hvor R', R , R og Y har de ovenfor angivne betydninger og 1 2 R betegner en alkoxygruppe med 1-8 kulstofatomer eller har samme betydning som R', eller e) kondenserer en forbindelse med den almene formel R7 L JJ_NH VIII i11 7 hvor R er en silyloxygruppe, eller en gruppe Y som defineret 1 Ί £ ovenfor, og R er en silylgruppe eller en gruppe R som defineret ovenfor, med en forbindelse med den almene formel x4-ch2-ch-ch-ch2r10 IX '5 U X XD 4 hvor X er en fraspaltelig gruppe udvalgt blandt klor, brom, jod og en gruppe S09R", hvor R" har den ovenfor angivne be- p “ /* Q tydning, X3 betegner hydrogen og X en gruppe R eller fluor, 5 9 6 eller X betegner en gruppe R og X hydrogen eller en grup- Q C C pe R , eller X betegner fluor og X hydrogen eller fluor, 8 9 10 og hvor R , R og R betegner hver en silylgruppe eller et klor-, brom- eller jodatom eller en gruppe OR3, OR4 eller OR5, 148279 3 4 5 hvor R , R og R har de ovenfor angivne betydninger, hvor- 7 10 11 5 6 på sådanne grupper eller atomer R , R , R , X og X° i kondensationsproduktet, der er forskellige fra H, F og OH, fjernes ved hydrolyse, eller f) kondenserer en forbindelse med den almene formel VIII, 7 11 hvor R og R har de ovenfor angivne betydninger, med en forbindelse med formlen X4-CH2-CH2-CH—CH2 eller X4-CH2-CH-CH2-CH eller K Λ i k r<V2 X R·^ V·2 XIII a XIII b X4-CH„-CH—CH-CHo0R5 2A i 2 r'^r12 XIII c 4 5 12 hvor X , R', R og R har de ovenfor angivne betydninger, i til dannelse af en forbindelse med formel I hvor R eller 2 7 1 R er en hydroxygruppe, hvorpå grupper R og R , der måtte være forskellige fra hydrogen, fjernes ved hydrolyse, eller g) ringslutter en forbindelse med den almene formel R7 L jl__NH-CH -CH-CH-CH0R1° Xa HN/^sr^ 2 |K L 2 In XX6 R1 1 eller 148279 Η7 Sj^Ym 2 ν I NH-CH„-CH- CH-CH„R1° Xb

2. I 2 !” kJ Λ R' \12 eller R7 ώΝΗ„ 2 _NH-CH0-CH0-CH-CH„ Xc

2. I I 2 L" /C\ R NR eller H<XyNH2 l—NH-CH0-CH-CH0-CH0 Xd

2 I 2 I 2 1” \12 hvor X^ , , R', R7, R^, R^ og R^2 har de foran angivne , betydninger, ved omsætning med myresyre eller et derivat deraf, hvorpå sådanne grupper eller 5 6 7 10 11 atomer X , X , R , R og R i det ringsluttede produkt, der måtte være forskellige fra H, F og OH, fjernes ved hydrolyse,