DK147334B - Fremgangsmaade til behandling af en ydre traekonstruktion med et traekonserveringsmiddel samt kapsel, patron, prop eller proplignende genstand til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

1 147334

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til behandling af en ydre trækonstruktionsdel med et trækonserverende middel i flydende eller pastalignende form, ved indføring af et konserveringsmiddel, der indeholder et biocid, i en i trækonstruktionsdelen udformet udskæring og forsegling af udskæringen, samt en kapsel, patron, prop eller proplignende genstand til udøvelse af fremgangsmåden.

Behandling af træ under anvendelse af et biocid i et flydende medium er allerede kendt. En vanskelighed ved denne kendte metode er at det biocidholdige konserveringsmiddels kapacitet til penetrering ind i træet er overordentlig lav. Der er ganske vist gjort forsøg på at forbedre dette ved at foretage behandlingen under tryk, hvorved der da også er opnået nogle mindre forbedringer, men alligevel er dette ikke tilstrækkeligt til at tilvejebringe et behandlet træ som når det udsættes for vejrets betingelser vil forblive uangrebet af svampe og andre mikroorganismer.

En yderligere vanskelighed ved de kendte metoder er at det personel som skal udføre behandlingen udsættes direkte for konserveringsmidlets virkninger, således at der må foretages specielle sikkerhedsmæssige forholdsregler hvis konserveringsmidlet indeholder toxiske fungicide forbindelser.

En yderligere vanskelighed ved de kendte metoder er at de fungicide forbindelser under indflydelse af vejret kan udvaskes meget hurtigt af træet, således at træet atter udsættes for uhindret indvirkning af svampe, med alle de dermed forbundne ulemper.

Det behandlede træ kan ganske vist forsegles med et dækkende lag, men navnlig ved vinkelsamlinger i vinduesrammer, hvor to rammesek-tioner er forbundet med hinanden, dannes en revne selv kort tid efter påføringen af et lag maling som følge af ekspansion og sammentrækning som følge af høje og lave ydre temperaturer.

Som en følge af det sidstnævnte fænomen og til trods for mange bygningers gode vedligeholdelse, iagttages det at selv et sådant træ rådner i vinduesrammer og dørrammer i disse rammers hjørnepunkter. Reparationer af disse angrebne steder indebærer høje omkostninger og kan ikke foretages øjeblikkeligt.

DE patentskrift nr. 735.989, beskriver udformning af udskæringer i træ og fyldning af disse udskæringer med en forbindelse, der dræber visse uønskede insekter. Den i træet borede åbning lukkes ved hjælp af et dække.

2 14733Λ DE patentskrift nr. 732.671, beskriver en stavformet bærer for et træimprægneringsstof.

Skønt den fra disse to patentskrifter kendte teknik er velegnet til træbeskyttelse, er den ikke egnet til løsning af følgende problem.

Som bekendt beskytter man dørrammer og vinduesrammer, der benyttes i fri luft, ved at man belægger disse dør- og vinduesrammer med laklag. På grund af udvidelse og sammentrækning af træet ved høje og lave temperaturer bliver laklaget temmelig hurtigt beskadiget navnlig i de områder, hvor der er sammenføjninger mellem forskellige dele af de trærammer, der benyttes i dør- og vinduesrammer. Efter beskadigelsen kan regnvand trænge ind gennem de beskadigede dele til overgangen mellem de to trædele i sammenføjningerne. Dette vand kan trænge ind i trædelene, og der foreligger således fremragende betingelser for svampevækst i de forreste dele af rammedelene af træ.

Efter mange år er størstedelen af trærammerne stadig i en fremragende tilstand, men navnlig i sammenføjningernes område observeredes der en væsentlig nedbrydelse af træet.

Det er klart, at reparation af disse angrebne rammer vil være meget kostbar, men at man alternativt må kassere en væsentlig mængde af træ, der stadig er i en fremragende tilstand, da størstedelen af trærammens dele stadig er uangrebet af svampe.

Det er nu formålet med opfindelsen at standse denne nedbrydning eller forrådnelse af træ og fortrinsvis at gøre de nedbrudte dele faste og stive, således at man kan undgå øjeblikkelig reparation af rammerne.

Dette kan opnås ved, at man borer udskæringer ind i træet på begge sider af en sammenføjning og fylder disse indskæringer med et konserveringsmiddel, der indeholder mindst et fungicid, et vandfortrængende middel samt et vandafvisende middel.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er således ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Det anvendte vandfortrængende middel, fx tetralin (se omstående eksempel I og II), vil lidt efter lidt trænge ind i træet og uddrive vand, der er til stede i træet, navnlig det nedbrudte eller rådne træ, således at fugtighedsindholdet i træet falder til en værdi på under 21%, ved hvilket fugtighedsindhold der ikke 147334 3 længere vil forekomme vækst af svampe eller mikrober. Desuden undgås herved korrosion af korroderbare metaller, såsom søm i træet.

Det anvendte vandafvisende middel kan være en voks eller polysiloxanforbindelse, som gradvist vandrer med det vandfortræn-gende middel, og efter at det vandfortrængende middel er absorberet, vil det vandafvisende middel, såsom en voks eller polysil-oxan, aflukke træets porer ved deres åbne ender, således at der ikke kan trænge vand ind i træet udefra.

Desuden gør disse vandafvisende midler også træet fast og stift, hvilket er særligt vigtigt i tilfælde af nedbrudt eller rådnet træ. På denne måde er behovet for reparation af de angrebne dele af trærammerne ikke essentielt.

Ved først at tilvejebringe en udskæring i træet, fx ved boring, og derefter at indsætte et trækonserveringsmiddel i denne udskæring, hvorefter udskæringen forsegles, tilvejebringes der i træet et reservoir for et trækonserveringsmiddel som kontinuerligt kan levere trækonserveringsmidlet. Dette middel trænger yderst jævnt ind i træet som ligger op til udskæringen. På denne måde opnås betydelige besparelser sammenlignet med de kendte metoder.

Fx kan man spare store mængder opløsningsmiddel som anvendes ved de kendte metoder og som går tabt, mens der desuden efter denne behandling direkte kan males på træmaterialet.

Efter den kendte metode til imprægnering af træ under anvendelse af salte er det nødvendigt at vente 6 til 10 uger før der kan påføres en belægning af maling. Når der anvendes organiske opløsningsmidler er ventetiden 1 til 3 dage. Når man anvender fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er det endvidere også muligt at behandle trækonstruktionsdele udformet af trætyper (såsom meranti) hvori trækonserveringsmidler normalt ikke kan trænge ind udefra.

Endelig forøges træets brandmodstandsevne da der i sammenligning med kendte metoder er betydeligt mindre opløsningsmiddel til stede i træet end tilfældet er med vakuum-tryk-imprægnerings-metoder.

Endvidere giver fremgangsmåden ifølge opfindelsen den fordel at behandlingen kan begrænses til de dele af træet der er tilbøjelige til at blive angrebet, såsom dem i nærheden af vinkelsamlingerne i rammer. Desuden påvirkes metoden ikke af årstiderne.

4 147334 Når der som vandafvisende middel anvendes en organo-sili-cium-forbindelse som ved hærdning omdannes til en ikke-klæbrig hård polysiloxan opnås desuden en virkning som tenderer til at armere træskelettet, således at træ som allerede har været angrebet kan konserveres en gang til uden at blive erstattet af nyt træmateriale.

Det i udskæringen indførte konserveringsmiddel indeholder et biocid, navnlig et fungicidt middel. Der opnås derved træ som har et biocidt imprægneringsmiddel som trænger langsomt ind i træet og som aldrig kan vaskes fuldstændigt ud under indvirkning af vejret. I de tilfælde hvor der foregår en vis udvaskning suppleres der efter denne direkte med nyt biocid fra udskæringen.

På denne måde er det muligt at undgå vækst i vådt træ af træangribende svampe (Basidiomycetes) og svampe som misfar ver træet (Ascomycetes) når der anvendes fungicide biocider, og det er også muligt at undgå angreb af alger (Pleuroccocus) når der anvendes passende midler.

På den anden side er det muligt på denne måde at modvirke angreb på træ som har lavt fugtighedsindhold af insekter såsom husbuk (Hylotrupus bajulus) og træorm (Anobium punctatum eller Luctunus brunius) eller af bakterier som angriber træ.

Det i udskæringen indførte konserveringsmiddel indeholder et biocid med et langsomt fordampende vandfortrængende opløsningsmiddel. Dette opløsningsmiddel anvendes i en mængde på mindst 5% og består af fx tetralin, alifatiske eller aromatiske kulbrinter hvadenten de er substitueret eller ej og/eller halogeneret, ketoner, estere, alkoholer og ætere. Som følge af opløsningsmidlet føres biocidet med ind i træet og derfor trænger biocid meget dybt ind i træet.

Ved at anvende et opløsningsmiddel som fordamper langsomt, opnås der en meget gradueret imprægnering af træet omkring udskæringen, hvorved der opnås yderst god indtrængning af biocidet i træet.

Med hensyn til fungicider anbefales det at der anvendes et fungicid med lav flygtighed kombineret med et fungicid med høj flygtighed, således at der opnås optimal virkning af en del af fungicidet efter en meget kort periode. Det flygtigste fungicid vil trænge yderst hurtigt ind i træet, men vil naturligvis let kunne fordampe fra dette, hvorefter det mindre flygtige fungicid vil erstatte enhver mængde af det mere flygtige fungicid som er forsvundet.

5

T 473 3 U

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er særlig velegnet til behandling af ydre trækonstruktionsdele i eksisterende strukturer, såsom dør- og vinduesrammer, som under indvirkning af vejret er yderst tilbøjelige til at blive angrebet af svampe.

I et sådant tilfælde er der en betydelig mængde fugtighed til stede i træet, mere end 21%'s fugtighed i træet, hvorved der kan fremkomme vanskeligheder i forbindelse med indtrængningen af fungicidet i og omkring de angrebne steder i træet, navnlig i rammernes vinkelpunkter.

Med særlig fordel kan man anvende et konserveringsmiddel som består af et biocid, såsom tributyltinoxyd eller en kloreret kulbrinte og et vandfortrængende opløsningsmiddel. Dette vandfor-trængende opløsningsmiddel kan som det vandafvisende middel indeholde den nævnte organo-silicium-forbindelse, navnlig en siloxan-forbindelse, som omdannes til en ikke-klæbrig polysiloxan. I et sådant tilfælde fortrænger det vandfortrængende opløsningsmiddel sammen med organosiliciumforbindelsen under indtrængningen i træet det deri værende fugtighedsindhold og samtidigt medføres biocidet. Efter en forholdsvis kort periode vil fugtigheden i de angrebne steder være blevet fortrængt og det tilbageværende træskelet vil være blevet intimt imprægneret med et biocidt middel, som stammer fra konserveringsmidlet, mens der ved hærdning af organo-siliciumforbindelse bidrages til en forøgende stivhed i strukturen. Tilstedeværelsen af et efterfyldningsreservoir af vandfortrængende og/eller biocidt middel indhuset i en udskæring i træet giver yderligere den store fordel at der selv i tilfælde af udvaskning fra træets overflade øjeblikkeligt kan gøres nye forsyninger af konserveringsmiddel tilgængeligt, således at der prak- . tisk talt ikke er nogen mulighed for angreb af træsvamp i tilfælde af beskadigelse af en belægning af maling på træet.

På den anden side er det ved indsætning af et passende biocid muligt at modvirke angreb på tørt træ af træorm i bygninger, hvorved i modsætning til kendte konserveringsmetoder dyr såsom duer ikke lider ulemper af dette. Med disse kendte metoder sprøjtes et middel som angriber træorm ved hjælp af en nål under tryk ind i en bjælke, hvorved det toxiske middel let kan dukke frem fra træet, med alvorlige følger for duer og lignende dyr, idet disse dyr hyppigt dør som følge af forgiftning med sådanne midler.

6 147334

Til at lette indføringen af trækonserveringsmidlet ind i udskæringen anbefales det at inkorporere konserveringsmidlet i et absorberende materiale.

Det er yderst hensigtsmæssigt hvis præparatet inkorporeres i en kapsel, patron, prop eller proplignende genstand med en åbning, som kan åbnes når forseglingen er anbragt på udskæringen. Denne udførelsesform er særligt fordelagtig fordi i et sådant tilfælde vil personer som foretager behandlingen ikke blive udsat for det konserveringsmiddel, de arbejder med, idet de giftige stoffer som eventuelt er til stede i konserveringsmidlet kun frigøres på det tidspunkt hvor udskæringen i træet er forseglet fra ydersiden,såsom med et plastdække. Dette dækmateriale kan derefter overmales på normal måde, således at det fx i tilfælde af en ramme ikke er muligt selv fra ydersiden at opdage at den relevante behandling er blevet gennemført.

Når der anvendes en kapsel, patron, prop eller proplignende genstand er det mest hensigtsmæssigt hvis denne omgives af et lag af absorberende materiale, således at yderst jævn frigivelse af konserveringsmidlet til træet fra det absorberende materiale er muligt.

Ved at indbefatte et afstivende stof i det absorberende materiale hvis virkning hovedsagelig opnås efter afdampning af opløsningsmidlet og efter at de fungicide produkter er forsvundet opnås der en yderst god forsegling og udfyldning af udskæringen. Desuden er det senere let at indføre en ny mængde trækonserveringsmiddel i udskæringen efter at man har fjernet den tidligere indsatte prop eller kapsel.

Den foreliggende opfindelse angår desuden en kapsel, patron, prop eller proplignende genstand til udøvelse af den omhandlede fremgangsmåde, og proppen er ejendommelig ved at den består af porøst materiale, såsom bomuld eller fibermateriale, der fortrinsvis befinder sig i et forseglende dække af aluminiumsfolie, som ved påføring af en afdækningshætte kan krænges af proppen ved hjælp af ved hætten værende stifter.

Med fordel består kapslen af formstof og er på ydersiden omgivet af et porøst lag og er forsynet med en åbning som åbner under indvirkning af tryk.

Den foreliggende opfindelse skal nu forklares nærmere 147334 7 ved hjælp af et antal typiske udførelsesformer, idet der også henvises til tegningen.

På tegningen viser fig. 1 et tværsnit gennem en trækonstruktionsdel forsynet med en boret udskæring, hvori der er et absorberende materiale med et konserveringsmiddel, fig. 2 viser samme udskæring hvori der er en kapsel omgivet af absorberende materiale, og fig. 3 viser en kapsel hvori konserveringsmidlet er under tryk i kapslen.

Eksempel I

I en våd tømmerbjælke med en tykkelse på 5 cm er der boret en udskæring 2, som kan forsegles i toppen 3. Udskæringen 2 behøver ikke at være cylindrisk men kan også være konisk. En absorberende prop 4 (se fig. 1) bestående af fx bomuld eller fibermateriale, hvori der er absorberet et flydende konserveringsmiddel bestående af en polysiloxanforbindelse, som er ikke-klæbende i den tørre tilstand, indsættes i udskæringen 2. Konserveringsmidlet indeholder 2% polysiloxan, 5% tributyltin og den resterende del er tetralin.

Efter indsætning af proppen 4 forsegles udskæringens 2 overside 3 ved hjælp af et plastdække, fx polytenhætte 4a.

Efter ca. 14 dage kan der iagttages signifikant indtrængning af vandfortrængende silanforbindelse ind i tømmeret, i retning af pilene 5.

Det vil være klart at navnlig når man anbringer en sådan udskæring i nærheden af overgangen mellem to dele af træ i en ramme kan den vandfortrængende silanforbindelse let bevæge sig mod oversiden af de tilsluttede trædele.

Som følge af fortrængningen af vand vil fugtighedsindhol-det i træet falde til under 21%, og derved udelukke svampevækst.

Den hærdning af silanforbindelsen som sker under denne periode vil yderligere i betydelig grad afstive træets struktur.

Proppen 4 bør fortrinsvis inkorporeres i et forseglende dække 11 fremstillet af aluminiumsfolie, hvilket dække 11 afrives fra proppen under påføringen af dækket 12, som er forsynet med nåle 13 som afriver dækket.

147334 δ

Eksempel II

Der indsættes en prop 4 (fig. 1) indeholdende en 2%'s si-loxanforbindelse og 10% tributyltinoxyd sammen med 88% tetralin som fungicid. Siloxanforbindelsen sammen med tetralin fortrænger vandet mens fungicidet medføres og trænger op til træets overflade.

I tilfælde af udvaskning som følge af indtrængende regn kan der øjeblikkeligt tilvejebringes nye forsyninger af fungicid fra fungicidreservoiret i form af proppen 4 som er anbragt i udskæringen 2.

Efter påføring af polytendækhætten 12 kan hele træoverfladen normalt dækkes med en farvet belægning af maling.

Eksempel III

I udskæringen 2 (se fig. 2) indsættes en polytenkapsel 6 som er fyldt med konserveringsmidlet, som omfatter en polysiloxan-forbindelse (2%) og 10% tributyltinoxyd såvel som tetralin. Ved sin ende 7 er denne kapsel forsynet med et hul 8 som åbnes i en vis grad når der udøves tryk på polytenkapslen 6. Et lag af cellulosevattering 9 er anbragt omkring polytenkapslen.

Efter indsætning af kapslen 6 i udskæringen 2 anbringes et dække 12 som trænger ind i udskæringen 2 i et sådant omfang at der udøves tryk på polytenkapslen 6, og derved vil åbningen 8 i kapslens ende åbnes. Herved kan det flydende konserveringsmiddel bestående af 2% polysiloxan sammen med 5% tributyltinoxyd og 93% tetralin i det absorberende lag 9 (fx bomuld) passere gennem og fra dette punkt trænge ind i træmaterialet som befinder sig omkring udskæringen 2.

I det flydende konserveringsmiddel som er anbragt i kapslen 6 er der et tributyltinoxyd med høj flygtighed og et tributyltinoxyd med lav flygtighed således at der sikres en optimal virkning af fungicidet.

Der er ovenfor hele tiden nævnt polysiloxanforbindelse sammen med et organisk opløsningsmiddel som det vandfortrængende opløsningsmiddel, men det bør gøres klart at andre vandfortrængende produkter sammen med organiske opløsningsmidler også kan anvendes, fortrinsvis organiske opløsningsmidler som udviser lav flygtighed og således sikrer optimal indtrængning af opløsningsmiddel med fungicid ind i træet omkring den anvendte udskæring. En væsent- 147334 9 lig fordel i denne henseende er at de personer som behandler træet i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen ikke kommer i kontakt med giftige forbindelser såsom tributyltinklorid.

Eksempel IV

I en udskæring 2 (se fig. 3) indsættes en kapsel 6 omgivet af et absorberende lag 9, hvilket lag igen er omgivet af en perforeret plastcylinder 10. Kapslen 6 er forsynet med en slagstift 14 som kan presses gennem kapslen således at kapslens indhold, fast parafin med smeltepunkt 40°C (2%) med 10% tributyl-tinoxyd og 88% tetralin kan trænge ind i det porøse lag. Indholdet i kapslen 6 er under tryk, men dette er ikke essentielt. Til kontrolformål kan sporstoffer indbefattes i konserveringsmidlet således at man kan overvåge indtrængningen eller penetreringen.

Claims (8)

147334

1. Fremgangsmåde til behandling af en ydre trækonstruktionsdel med et trækonserverende middel i flydende eller pastalignende form, ved indføring af et konserveringsmiddel, der indeholder et biocid, i en i trækonstruktionsdelen udformet udskæring og forsegling af udskæringen, kendetegnet ved at konserveringsmidlet, som indeholder et vandfortrængende middel i form af et langsomt fordampende organisk opløsningsmiddel i en mængde på mindst 5% samt et vandafvisende middel, fortrinsvis en polysil-oxanforbindelse eller paraffin, indføres i udskæringen, som er placeret nær trækonstruktionsdelens forside.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at biocidet er et biocid med lav flygtighed kombineret med et biocid med høj flygtighed.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegne t ved at konserveringsmidlet, før eller efter dets indføring i udskæringen, absorberes i et absorberende materiale.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved at konserveringsmidlet indføres som en kapsel, en patron, en prop eller en proplignende genstand med en åbning som kan åbnes under indvirkning af tryk.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved at kapslen, patronen,proppen eller den proplignende genstand er omgivet af et lag af absorberende materiale.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved at det i konserveringsmidlet indeholdte vandafvisende middel hærder efter fjernelse af det vand-fortrængende middel.

7. Prop eller proplignende genstand til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-6, k endetegnet ved at proppen (4) består af porøst materiale, såsom bomuld eller fibermateriale, der fortrinsvis befinder sig i et forseglende dække (11) af aluminiumsfolie, som ved påføring af en afdækningshætte (12) kan krænges af proppen ved hjælp af ved hætten værende stifter (13).

8. Kapsel eller patron til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-6, kendetegnet ved at kapslen (6) består af formstof