DK536989A - Middel til maskering af ubehagelig smag, dets fremstilling og anvendelse - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår midler til maskering af ubehagelig smag ved hjælp af en kombination af et ikke--bittert, intenst sødemiddel og et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag. Nærmere betegnet angår opfindelsen en effekt, som maskerer ubehagelig smag, og som findes mellem kombinationen af det ikke-bitre, intense sødemiddel sucralose og et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag. Midlet til maskering af ubehagelig smag kan anvendes i en bred mangfoldighed af indtagelige produkter. Den foreliggende opfindelse angår ligeledes fremgangsmåder, ved hvilke disse midler til maskering af ubehagelig smag kan fremstilles.

"Smag" er defineret som "den samtidige, fysiologiske og psykologiske reaktion, som fås fra et stof i munden, og som omfatter følelsen af smag (salt, sur, bitter, sød) , lugt (frugtlignende, skarp) og følelse....[som kan defineres som] virkningen af kemisk indvirkning på mundmembranerne, såsom varme fra peber, kølighed fra pebermynte og lignende" (Hawley's Condensed Chemical Dictionary, side 527, 11. udg, (1987)) . Derfor indebærer opfattelsen af smag den gensidige relation mellem mange elementer. Denne gensidige relation mellem elementer kan variere fra individ til individ og kan derfor resultere i individuelle opfattelser af smag. Udtrykket "smag" eller smagsstoffer anvendes også til at kategorisere stoffer, som bidrager til smagen af et indtageligt produkt. Udtrykket ’'sødemiddel" anvendes til identifikation af et naturligt eller syntetisk fødevareadditiv, som giver en spise- eller drikkevare sødhed, og som opfattes af smagssansen. Selvom den individuelle opfattelse af smagsstoffer og sødemidler afhænger af vekselvirkningen mellem mange elementer, kan smag og sødhed også opfattes separat, dvs. opfattelsen af smag og sødhed kan være indbyrdes afhængige eller kan være indbyrdes uafhængige. Når der f.eks. anvendes en stor mængde af et smagsstof, kan en lille mængde af et sødemiddel være let at opfatte og vice versa. Derfor indebærer den orale vekselvirkning mellem et smagsstof og et sødemiddel også den indbyrdes relation mellem mange elementer, som kan variere fra individ til individ, og kan være en særegen sansefølelse. Til afklaring, hvis en sådan er nødvendig, fremhæves det, at udtrykket "smagsstof" som anvendt her ikke omfatter sødemidler og specielt ikke omfatter saccharin, steviosid, acesulpham-K eller andet sødemiddel med ledsagende bitter smag.

Intense sødemidler er naturlige eller syntetiske forbindelser, som har en sødeintensitet, som er større end den hos sukker (saccharose), og som ofte har en lavere kalorieværdi end sukker. Da de intense sødemidler giver større sødekapacitet end sukker, vil mindre mængder af sødemidlerne give en sødeintensitet, som er ækvivalent med større mængder sukker. Intense sødemidler er velkendt teknik og anvendes i vid udstrækning i stedet for sukker i mange midler med lavt kalorieindhold og/eller ikke-cariogene midler. Intense sødemidler, som ikke er kaloriefri, dvs. har en kalorieværdi, kan tilvejebringe produkter med nedsat kalorieværdi sammenlignet med produkter sødet med sukker, fordi der kræves langt lavere mængder af det intense sødemiddel til opnåelse af optimal sødhed i produktet.

Intense sødemidler har et bredt område af kemisk forskellige strukturer, og derfor har de varierende egenskaber. Disse intense sødemiddelforbindelser omfatter proteiner, såsom thaumatin ("TalinA", et kommercielt tilgængeligt produkt fra Tate & Lyle Prodycts, Reading, GB), dipeptider, såsom N-L-a-aspartyl-L-phenylalanin-l-methylester ("Aspartam", et kommercielt tilgængeligt produkt fra Nutra-sweet Company, Deerfield, Illinois) og dihydrochalconer. Hver enkelt af disse forbindelser har en særegen sødeintensitet sammenlignet med saccharose, og denne sødeintensitet er godt dokumenteret. F.eks. har nedenstående forbindelser disse forskellige sødeintensiteter:

Forbindelse Intensitet (sammenlignet med saccharose)

Opløselige saccharinsalte 300X

Cyclamatsalte 30X

N-L-σ-Aspartyl-L-phenylalanin--1-methylester ("Aspartam") 180X

Kaliumsalt af 6~methyl-l,2,3--oxathiazin-4(3H)-on-2,2--dioxid ("Acesulfam-K", et kommercielt tilgængeligt produkt fra Hoechst Celanese Corporation, Somerville, New Jersey) 200X

4,l1,61-Trichlor-4,1',61-trideoxy-galactosaccharose ("Sucralose", et kommercielt tilgængeligt produkt fra McNeil Specialty Products Company, Skiliman, New Jersey) 600X

L-α -Asparty1-N-(2,2,4,4-tetra-methyl-3-thietanyl)-D-alanin-amid-hydrat ("Alitam”, et kommercielt tilgængeligt produkt fra Pfizer, New York, N.Y.) 2000X

Da hvert enkelt intenst sødemiddel er kemisk særegent, giver hver enkelt sødemiddel en forskellig udfordring med hensyn til den faktiske anvendelse af et sådant sødemiddel i indtagelige produkter, F.eks. giver visse intense sødemidler stabilitetsproblemer, såsom "Aspartam", som udviser ustabilitet i nærværelse af f.eks. aldehyder, ketoner og fugtighed Andre intense sødemidler har en ledsagende bitter smag eller afsmag, såsom "Saccharin" (et kommercielt tilgængeligt produkt fra PMC Specialty Group Inc,, Cinncmnati, Ohio), steviosid, "Acesulfam-K", glycyrrhizin, dikaliumgly-cyrrhizin, glycyrrhizmsyreammoniumsalt og thaumatin ("TalinA”).

Visse intense sødemidler er blevet anvendt til fjernelse af den ledsagende, bitre eftersmag eller ubehagelige afsmag hos andre, intense sødemidler. F.eks. er der i GB

offentliggørelsesskrift nr. 2.154.850A beskrevet anvendelsen af en kombination af mindst to intense sødemidler til modifikation af den ledsagende, ubehagelige smag hos det ene af sødemidlerne (cyclamat). Kombinationen af de to sødemidler siges at tilvejebringe en foretrukkent sødhed. Specifikt er der beskrevet et middel til at søde en drikkevare, såsom cola, te eller kaffe, hvilket middel omfatter kombination af et chlorsaccharosesødemiddel med et cyclamat, som enten foreligger alene eller i kombination med andre sødemidler.

US patentskrift nr. 4.495.170, der svarer til EP offentliggørelsesskrift nr. 64.361, beskriver synergistiske sødemidler, som omfatter en blanding af en chlordeoxysukker og et andet sødemiddel, som har en ledsagende, bitter smag. Chlordeoxysukkerarterne er udvalgt fra den gruppe, som består af chlordeoxysaccharoser og chlordeoxygalactosaccharoser. Det bittert smagende sødemiddel er udvalgt fra den gruppe, som består af "Saccharin'', steviosid og "Acesulf am-K" , US patentskrift nr. 4.535.396 beskriver en fremgangsmåde til maskering af den bitre smag og forøgelse af den søde smag af "Acesulfam-K", ved at det bittert smagende, intense sødemiddel kombineres med sødemidlet "Alitam" .

US patentskrift nr. 4.158.068 beskriver en sødemiddelblanding til forbedring af den saccharoseagtige egenskab hos acetosulfam-K. Specifikt kombineres acetosulfam-K med mindst ét intenst sødemiddel udvalgt fra den gruppe, som består af aspartylpeptidestersødemidler, sulfamatsødemidler, sulfimidsødemidler og dihydrochalconsødemidler.

Der kendes således en mangfoldighed af kombinationer af intense sødemidler, som giver midler, som har en nedsat, ledsagende, bitter smag eller anden ubehagelig afsmag. Intense sødemidler, som har en ledsagende, bitter smag eller ubehagelig afsmag, vides imidlertid at forøge den ubehagelige smag hos produkter indeholdende visse smagsstoffer, i o-verensstemmelse hermed er der et behov for midler til maskering eller bitterhed eller afsmag, hvilke midler maskerer indtagelige produkter, som indeholder smagsstoffer med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag. Sådanne midler til maskering af en ubehagelig smag ville tilvejebringe en forbedret smag i længere tidsrum for indtagelige produkter, som indeholder smagsstoffer med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag, ville tillade en nedsat, total mængde af sødemiddel og ville derved f.eks. nedsætte omkostningerne og formindske stabilitetsproblemer og cariogene egenskaber. Den foreliggende opfindelse tilvejebringer sådanne midler til maskering af ubehagelig smag og forskellige, mdtagelige produkter, som har sådanne midler til maskering af ubehagelig smag inkorporeret.

Den foreliggende opfindelse angår et middel til maskering af ubehagelig smag, hvilket middel omfatter et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag og en tilstrækkelig mængde af et ikke-bittert, intenst sødemiddel til ophævelse af smagsstoffets bitre smag eller ubehagelige afsmag. Midlet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det ikke-bitre, intense sødemiddel er 4,1',61-trichlor-4,i1,6'-trideoxygalactosaccharose, og den tilstrækkelige mængde er 0,1 til 5,0 vægtproent af midlet. Midlet til maskering af ubehagelig smag kan anvendes i indtagel ige produkter, f.eks. hård og blød konfekture og tyggegummier. Den foreliggende opfindelse angår også en fremgangsmåde til fremstilling af midlerne til maskering af ubehagelig smag og de indtage-lige produkter, hvori de kan anvendes.

Den foreliggende opfindelse angår midler, som indeholder visse, ikke-bitre, intense sødemidler, som maskerer bitterheden eller afsmagen hos visse smagsstoffer. Især angår den foreliggende opfindelse en kombination af et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag og en tilstrækkelig mængde af et ikke-bittert, intenst sødemiddel, såsom et chlordeoxysukkerderivat, til ophævelse af smagsstoffets bitre smag eller ubehagelige afsmag. Den foreliggende opfindelse tilvej ebrmger midler til maskering af ubehagelig smag, hvilke midler har en forbedret smag uden en bitter smag eller afsmag i lange tidsrum, samt de ind- tagelige produkter, som indeholder midlerne til maskering af ubehagelig smag.

Udtrykket "mdtagelig" omfatter alle materialer og produkter, som anvendes af, eller som udfører en funktion i, legenet. Derfor er materialer og produkter, som ikke adsorberes eller absorberes, omfattet, og det samme gælder fordøjelige og ikke-fordøjelige materialer og produkter.

Ved en foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (1) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 0,0001 til 5,0% og (2) det intense sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 5,0%. Ved en mere foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (l) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 1,0% til 3,0% og (2) det intense sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 1,0%. Ved en især foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (1) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 1,2% til 2,5% og (2) det intense sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 0,5%.

Det ikke-bitre, intense sødemiddel ifølge opfindelsen er et chlordeoxysukkerderivat.

Chlordeoxysukkerderivatet er 4-chlor-4-deoxy-a-D-galactopyranosyl-1,6-dichlor-l, 6-dideoxy-fi-D-fructofuranosid, som også er kendt som 4,1',61 -trichlor-4,1',61-trideoxy-galactosaccharose ("Sucralose").

Det ikke-bitre, intense sødemiddel ifølge opfindelsen kan anvendes på mange forskellige fysiske former, som er kendt på området, til tilvejebringelse af et indledende udbrud af sødhed og smag og/eller en langvarig følelse af sødhed og smag. Uden at være begrænset dertil omfatter sådanne fysiske former frie former, f.eks. forstøvningstørrede eller pulveriserede, perleformer og indkapslede former og blandinger deraf.

Den mængde ikke-bittert, intenst sødemiddel, som her anvendes, er den mængde, som er tilstrækkelig til ophævelse af den bitre smag eller ubehagelige afsmag hos det smagsstof, som har en bitter eller ubehagelig afsmag. Den anvendte mængde ikke-bittert, intenst sødemiddel er normalt et spørgsmål om præference, som afhænger af sådanne faktorer som det individuelle, intense sødemiddel, det individuelle smagsstof, som har en bitter eller ubehagelig afsmag, typen af anvendt, volumengivende middel eller bærestof og styrken af den ønskede sødhed og smag. Mængden af sødemiddel kan derfor varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger indenfor evnen hos fagfolk på området, uden at det er nødvendigt med overdreven forsøgsvirksomhed .

Smagsstofferne ifølge opfindelsen er smagsstoffer med en ledsagende, bitter smag eller eftersmag eller en anden ubehagelig afsmag, som omfatter disse smagsstoffer, som er kendt af fagfolk. Disse smagsstoffer med en bitter eller ubehagelig afsmag omfatter naturlige, kunstige og syntetiske smagsolier og aromatiske smagsstoffer og/eller olier, oleoharpikser og ekstrakter stammende fra f.eks. planter, blade, blomster og frugter og kombinationer deraf. Ikke-begrænsende repræsentanter for smagsolier omfatter f.eks. mynteolie, pebermynteolie, eucalyptusolie, muskatnød-deolie, allehånde, muskatblomme, olie af bitre mandler og menthol. Også anvendelige smagsstoffer er kunstige, naturlige og syntetiske frugtsmagsstoffer, f.eks. citrusolier, herunder citron, appelsin, lime og grapefrugt, og frugtessenser, herunder abrikos. Disse smagsstoffer kan anvendes i flydende eller fast form og kan anvendes individuelt eller i blanding.

Andre anvendelige smagsstoffer omfatter aldehyder og estere, f.eks. benzaldehyd (kirsebær, mandel), citral, dvs. ts-citral (citron, lime), neral, dvs. S-citral (citron, lime), decanal (appelsin, citron), aldehyd-C-8 (citrusfrugter) , aldehyd-C-9 (citrusfrugter), aldehyd-C-12 (citrusfrugter), tolylaldehyd (kirsebær, mandel), 2,6-dimethyloctanal (grøn frugt) og 2-dodecenal (citrus, mandarin) og blandinger deraf.

Ved en foretrukket udførelsesform er smagsstoffet med en bitter eller ubehagelig afsmag mynteolie.

Smagsstoffet kan anvendes i enten flydende form og/-eller tørret form. Når det anvendes i sidstnævnte form, kan der anvendes egnede tørreorganer, såsom forstøvningstørring af olien Alternativt kan smagsstoffet absorberes på vandopløselige materialer, f.eks. cellulose, stivelse, sukker, maltodextrin og gummi arabicum, eller det kan være indkapslet. Praktisk teknik til fremstilling af sådanne tørrede former er velkendt og udgør ikke en del af den foreliggende opfindelse.

Smagsstoffet ifølge opfindelsen kan anvendes på mange forskellige, fysiske former, s om er kendt på området, til tilvejebringelse af et indledende udbrud af smag og/eller en langvarig følelse af smag. Uden at være begrænset dertil omfatter sådanne fysiske former frie former, f.eks. forstøvningstørrede eller pulveriserede, perleformer og indkapslede former og blandinger deraf.

Den her anvendte mængde smagsstof med en bitter eller ubehagelig afsmag er normalt et spørgsmål om præference, som afhænger af sådanne faktorer som det individuelle smagsstof, som har en bitter eller ubehagelig afsmag, typen af anvendt, volumengivende middel eller bærestof og styrken af den ønskede smag. Mængden af smagsstof kan derfor varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger indenfor evnen hos fagfolk på området, uden at det er nødvendigt med overdreven forsøgsvirksomhed.

Udover de ovenfor omtalte smagsstoffer med en bitter eller ubehagelig afsmag omfatter den foreliggende opfindelse også kombinationen af et medikament eller et farmaceutlkum, som har en bitter smag eller ubehagelig afsmag, og en tilstrækkelig mængde af et ikke-bittert, intenst sødemiddel til ophævelse af medikamentets bitre smag eller ubehagelige afsmag.

Medikamenterne (lægemidler, farmaceutika) ifølge opfindelsen kan udvælges fra en bred mangfoldighed af medikamenter og deres syreadditionssalte. Både organiske og uorganiske salte kan anvendes, forudsat at medikamentet bibeholder sin medikamentværdi. Eksempler på syresalte omfatter hydrochlorid, hydrobromid, orthophosphat, benzoat, maleat, tartrat, succinat, citrat, salicylat, sulfat og acetat.

Medikamentet kan udvælges fra en bred mangfoldighed af ubehageligt smagende, terapeutiske midler og blandinger af terapeutiske midler. Ikke-begrænsende, illustrative kategorier og specifikke eksempler omfatter: (a) analgetika, såsom acetaminophen, ibuprofen, phen-actetin og salicylamid; (b) antiastmatika, såsom aminophyllin, metaproterenol, epinephrin og theophyllin; (c) antitussiva, såsom dextromethorphan, dextromethorphan-hydrobromid, noscapin, carbetapentan-citrat og chlor-phedianol-hydrochlorid; (d) antihistaminer, såsom chlorpheniramin-maleat, phenindamin-tartrat, pyrilamin-maleat, doxylamin-succinat, phenyltoloxamin-citrat, diphenylhydramin-hydrochlorid, pro-methazin og tnprolidin; (e) antikvalmemidler, såsom dimenhydrinat og meclizin; (f) decongestanter, såsom phenylephrm-hydrochlorid, phenylpropanolamm-hydrochlorid, pseudoephedrin-hydrochlorid og ephedrin; (g) forskellige alkaloider, såsom codeinphosphat, codeinsulfat og morphin; (h) laxativer, såsom phenolphthalein, danthron, pama-brom og bisocadyl; (i) anticholesterolæmiske og antilipide midler, såsom gemfibrozil; (j) appetitundertrykkende midler, såsom phenylpro-panolamm-hydrochlorid og caffein; (k) centralnervesystemsstimulanter, såsom nikotin; (l) slimdrivende midler, såsom guaifenesin; (m) antiinflammatoriske midler, såsom isoxicam, meclo- phenaminsyre og naproxen; og (n) ernæringstilskud, herunder vitaminer og mineraler, såsom niacin, pantothensyre, vitamin B6, thiamin-hydrochlo-rid, riboflavin, kaliumiodid, kaliumchlorid, cuprisulfat og ferrosulfat.

Ved en foretrukket udførelsesform er medikamentet udvalgt fra den gruppe, som består af dextromethorphan, dextromethorphan-hydrobromid, pseudoephedrin, pseudoephedrin--hydrochlorid, guaifenesin og blandinger deraf.

Medikamentet ifølge opfindelsen kan anvendes i mange forskellige fysiske former, som er velkendt indenfor farmacien, til tilvejebringelse af en begyndelsesdosis af medikamentet og/eller en tidsbestemt frigivelsesform af medikamentet. Uden at være begrænset dertil omfatter sådanne fysiske former frie former og indkapslede former og blandinger deraf.

Den mængde medikament eller syreadditionssalt deraf, som anvendes ifølge opfindelsen, kan variere afhængigt af den anbefalede eller tilladte, terapeutiske dosis. Almindeligvis er den mængde medikament, som er til stede, den gængse dosis, som er nødvendig til opnåelse af det ønskede resultat. Sådanne doser er kendt af den praktiserende læge og er ikke en del af den foreliggende opfindelse.

Midlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen fremstilles ved, at det smagsstof, som har en bitter eller ubehagelig afsmag, blandes i det ikke-bitre, intense sødemiddel.

Kombinationen af de ikke-bitre, intense sødemidler og smagsstoffet og/eller medikamentet med en bitter smag eller en anden ubehagelig afsmag, som beskrevet ovenfor, i de beskrevne mængdeforhold, resulterer i et middel til maskering af ubehagelig smag med en sødevirkmng uden nogen bitterhed eller afsmag. Midlet til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen er mærkbart bedre end midler, som indeholder andre, intense sødemidler, som har en ledsagende, bitter smag eller afsmag. I overensstemmelse hermed har de her omhandlede midler til maskering af ubehagelig smag den fordel, at de tilvejebringer en forbedret smag i et langvarigt tidsrum.

Når de først er fremstillet, kan midlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen opbevares til fremtidig anvendelse, eller de kan formuleres med konventionelle additiver, såsom farmacetisk acceptable bærestoffer eller konfektureingredienser til fremstilling af en bred mangfoldighed af mdtagelige produkter, såsom fødevarer, drikkevarer, geléer, ekstrakter, konfektureprodukter, oralt indgivne, farmaceutiske præparater og hygiejneprodukter, såsom tandpastaer og dentallotioner, tyggegummier eller mundvaskemidler.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af de mdtagelige produkter. Ved en sådan fremgangsmåde fremstilles et middel, ved at midlet til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen blandes med de andre ingredienser i det ønskede slutprodukt. Andre ingredienser vil sædvanligvis blive inkorporeret i produktet dikteret af arten af det ønskede produkt, således som det velkendt for fagfolk på området. De indtagelige slutprodukter fremstilles let ved anvendelse af fremgangsmåder, som er alment kendt på områderne fødevareteknologi og farmaci.

Et vigtigt aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et tyggegummi, hvori midlet til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen er inkorporeret. Hvad angår et tyggegummi indeholder sådanne produkter en gummigrund-masse, midlet til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen og forskellige additiver.

Den anvendte gummigrundmasse vil variere i vid udstrækning afhængigt af forskellige faktorer, såsom den ønskede type grundmasse, konsistensen af det ønskede gummi og de andre komponenter, som anvendes i produktet til fremstilling af tyggegummi slutproduktet. Den anvendte gummigrundmasse kan være enhver, vanduopløselig gummigrundmasse, som er kendt på området, og omfatter de gummigrundmasser, som anvendes til tyggegummi og boblegummi. Illustrative eksempler på egnede polymere i gummigrundmasser omfatter både naturlige og syntetiske elastomere og kautsjukker. F.eks. omfatter de polymere, som er egnede som gummigrundmasser, uden begrænsning substanser af vegetabilsk oprindelse, såsom chicle, crown gum, nispero, rosadinha, jelutong, perillo, niger gutta, tunu, balata, gutta-percha, lechi-capsi, sorva, gutta kay og blandinger deraf. Syntetiske elastomere, f.eks. buta-dien-styren-copolymere, polyisobutylen, isobutylen-isopren--copolymere, polyethylen og blandinger deraf, er især anvendelige .

Gummigrundmassen kan omfatte en ikke-toksisk vinylpolymer, såsom polyvinylacetat og dets delvise hydrolysat, polyvinylalkohol og blandinger deraf. Når vinylpolymeren anvendes, kan dens molekylvægt variere fra ca. 3.000 op til og inkl. ca. 94.000.

Den anvendte mængde gummigrundmasse vil variere i vid udstrækning afhængigt af forskellige faktorer, såsom den ønskede type grundmasse, konsistensen af det ønskede gummi og de andre komponenter, som anvendes i produktet til fremstilling af tyggegummislutproduktet. Almindeligvis vil gummigrundmassen være til stede i mængder fra 5 til 94 vægtprocent af det færdige tyggegummi, fortrinsvis i mængder fra 15 til 45 vægtprocent, mere foretrukket i mængder fra 15 til 35 vægtprocent og især i mængder fra 20 til 30 vægtprocent af det færdige tyggegummi.

Tyggegummigrundmassen kan indeholde konventionelle elastomeropløsningsmidler for at hjælpe med til blødgøring af elastomergrundmassekomponenten. Sådanne elastomeropløsningsmidler kan omfatte terpinenharpikser, såsom polymere af a-pinen eller β-pinen, methyl-, glycerol- eller penta-erythritolestere af kolophonium eller modificeret kolophonium og gummier, såsom hydrogeneret, dimeriseret eller polymeri-seret kolophonium eller blandinger deraf. Eksempler på elastomeropløsningsmidler, som er egnede til anvendelse ved opfindelsen, omfatter f.eks. pentaerythritolesteren af delvis hydrogeneret træ- eller gummi kolophonium, pentaerythntol- esteren af træ-eller gummikolophonium, glycerolesteren af trækolophonium, glycerolesteren af delvis dimeriseret træ-eller gummikolophonium, glycerolesteren af polymeriseret træ- eller gummikolophonium, glycerolesteren af talgoliekolo-phonium, glycerolesteren af træ- eller gummikolophonium og den delvis hydrogenerede træ-eller gummikolophonium og den delvis hydrogenerede methylester af træ- eller gummikolophonium samt blandinger deraf. Elastomeropløsningsmidlet kan anvendes i mængder fra 5,0 til 75,0 vægtprocent af gummi-grundmassen, fortrinsvis fra 45,0 til 70,0 vægtprocent af gummigrundmassen.

En mangfoldighed af traditionelle ingredienser kan medtages i gummigrundmassen i effektive mængder, såsom plas-tificeringsmidler eller blødgørere, såsom lanolin, palmitm-syre, oliesyre, stearinsyre, natriumstearat, kaliumstearat, glyceryltriacetat, glyceryllecithm, glycerylmonostearat, propylenglycolmonostearat, acetyleret monoglycerid, glycerol og blandinger deraf kan også inkorporeres i gummigrundmassen til opnåelse af en mangfoldighed af ønskelige texturer og konsistensegenskaber. Vokser, f.eks. naturlige og syntetiske vokser, hydrogenerede, vegetabilske olier, jordolievokser, såsom polyurethanvokser, polyethylenvokser, paraffinvokser, mikrokrystallinske vokser, fedtvokser, sorbitanmonostearat, talg, propylenglycol og blandinger deraf, kan også inkorporeres i gummigrundmassen til opnåelsen af en mangfoldighed af ønskelige texturer og konsistensegenskaber. Disse traditionelle, yderligere materialer anvendes almindeligvis i mængder på op til ca. 30,0 vægtprocent af gummigrundmassen, fortrinsvis i mængder fra ca. 3 til ca. 20 vægtprocent af gummigrundmassen.

Gummigrundmassen kan omfatte effektive mængder af mineralske hjælpestoffer, f.eks. calciumcarbonat, magnesium-carbonat, aluminiumoxid, aluminiumhydroxid, alumimumsilicat, talkum, tncalciumphosphat, dicalciumphosphat og blandinger deraf. Disse mineralske hjælpestoffer kan tjene som fyldstoffer og textureringsmidler. Disse fyldstoffer eller hjæl pestoffer kan anvendes i gummigrundmassen i forskellige mængder. Fortrinsvis vil fyldstoffet, når det anvendes, være til stede i en mængde fra over ca. 0 til ca. 60 vægtprocent af tyggegummigrundmassen.

Tyggegummigrundmassen kan desuden indeholde de konventionelle additiver, f.eks. farvestoffer, antioxidanter og konserveringsmidler. F.eks. kan der anvendes titandioxid og andre farvestoffer, som er egnet til anvendelse i fødevarer, lægemidler og kosmetika, kendt som F.D. & C.-farvestoffer. En antioxidant, såsom butyleret hydroxytoluen (BHT), butyle-ret hydroxyanisol (BHA), propylgallat og blandinger deraf, kan også medtages. Andre, konventionelle tyggegummiadditiver, som er kendt af en fagmand på tyggegummiområdet, kan også anvendes i tyggegummigrundmassen.

Tyggegummisammensætningen kan omfatte effektive mængder af konventionelle additiver udvalgt fra den gruppe, som består af f.eks. sødemidler, plastificeringsmidler, blødgørere, emulgatorer, vokser, fyldstoffer, volumengivende midler, mineralske hjælpestoffer, smagsstoffer, farvestoffer, antioxidanter, syrningsmidler, fortykkelsesmidler og blandinger deraf. Nogle af disse additiver kan tjene mere end ét formål. I sukkerfrie gummisammensætninger kan sødemidlet, f.eks. sorbitol eller en anden sukkeralkohol eller blandinger deraf, fungere også som f.eks. et volumengivende middel. På tilsvarende måde kan sukkersødemidlet i sukkerholdige gummisammensætninger også fungere som et volumengivende middel.

De plastificeringsmidler, blødgørere, mineralske hjælpestoffer, farvestoffer, vokser og antioxidanter, som er diskuteret ovenfor som egnede til anvendelse i gummigrund-massen, kan også anvendes i gummisammensætningen. Eksempler på andre, konventionelle additiver, som kan anvendes, omfatter emulgatorer, såsom lecithin og glycerylmonostearat, fortykkelsesmidler, anvendt alene eller i kombination med andre blødgøringsmidler, såsom methylcellulose, alginater, carrageenan, xanthangummi, gelatine, carob, tragacanth, johannesbrød og carboxymethylcellulose, syrningsmidler, såsom æblesyre, adipinsyre, citronsyre, vinsyre, fumarsyre og blandinger deraf, samt fyldstoffer, såsom dem, som er diskuteret ovenfor under kategorien mineralske hjælpestoffer. Fyldstofferne kan, når de anvendes, anvendes i en mængde fra over ca. 0 til ca. 60 vægtprocent af gummisammensætningen .

Volumengivende midler (bærestoffer, strækkemidler), som er egnede til anvendelse, omfatter sødemidler udvalgt fra den gruppe, som består af monosaccharider, disaccharider, polysaccharider, sukkeralkoholer og blandinger deraf, poly-dextrose, maltodextrmer, mineraler, f.eks. calciumcarbonat, talkum, titandioxid og dicalciumphosphat. Volumengivende midler kan anvendes i mængder på op til ca. 90 vægtprocent af den færdige gummisammensætning, idet mængder fra ca. 40 til ca. 70 vægtprocent af gummisammensætningen foretrækkes, mængder fra ca. 50 til ca. 65 vægtprocent er mere foretrukket, og mængder fra ca. 55 til ca. 60 vægtprocent af tyggegummisammensætningen især foretrækkes.

Det anvendte sødemiddel kan udvælges fra en bred mangfoldighed af materialer, herunder vandopløselige sødemidler, vandopløselige, kunstige sødemidler, vandopløselige sødemidler stammende fra naturligt forekommende, vandopløselige sødemidler, dipeptidbaserede sødemidler og proteinbaserede sødemidler, herunder blandinger deraf. Uden at være begrænset til specielle sødemidler omfatter repræsentative kategorier og eksempler: (a) Vandopløselige sødemidler, såsom monosaccharider, disaccharider og polysaccharider, såsom xylose, ribulose, glucose (dextrose), mannose, galactose, fructose (levulose) , saccharose (sukker), maltose, invertsukker (en blanding af fructose og glucose stammende fra saccharose), delvis hydrolyseret stivelse, majssiruptørstoffer, dihydrochalconer, monellin, steviosider, glycyrrhizin og sukkeralkoholer, såsom sorbitol, mannitol, maltitol, hydrogenerede stivelses-hydrolysater og blandinger deraf; (b) vandopløselige, kunstige sødemidler, såsom opløse- lige saccharinsalte, dvs, natrium- eller calciumsaccharin-salte, cyclamatsalte, natrium-, ammonium- eller calciumsaltet af 3,4 - dihydro-6-methyl -1,2,3-oxathiazm-4 - on-2,2-dioxid, kaliumsaltet af 3,4-dihydro-6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4-on--2,2-dioxid ("Acesulfam-K") og den frie syreform af sac-charm; (c) dipeptidbaserede sødemidler, såsom sødemidler afledt af L-asparagmsyre, såsom L-aspartyl-L-phenylalanin-methylester ("Aspartam") , og materialer beskrevet i US patentskrift nr. 3.492.131, L-a-aspartyl-N-(2,2,4,4-tetra-methyl-3-thietanyl) -D-alamnamid-hydrat ("Alitam") og methyl-estere af f.eks. L-aspartyl-L-phenylglycin og L-aspartyl-L--2,5-dihydrophenylglycin, L-aspartyl-2,5-dihydro-L-phenyl-alanin og L-aspartyl-L-(1-cyclohexen)-alanin; (d) vandopløselige sødemidler stammende fra naturligt forekommende, vandopløselige sødemidler, såsom chlorerede derivater af gængs sukker (saccharose), kendt f.eks. under produktbetegnelsen "Sucralose"; og (e) proteinbaserede sødemidler, såsom thaumacoccus danielli ("Thaumatin I" og "II").

Almindeligvis anvendes der en effektiv mængde sødemiddel til tilvejebringelse af det ønskede niveau af volumen og/eller sødhed, og denne mængde vil variere med det udvalgte sødemiddel. Denne mængde sødemiddel vil normalt være til stede i mængder fra 0,0025 til 90 vægtprocent af gummisammensætningen, afhængigt af det anvendte sødemiddel. Det nøjagtige interval af mængder for hver enkelt type sødemiddel er velkendt på området og er ikke genstand for den foreliggende opfindelse. Mængden af sødemiddel, som sædvanligvis er nødvendig til opnåelse af det ønskede niveau af sødhed, er uafhængigt af det opnåede smagsniveau ud fra smagsstofolier.

Foretrukne, sukkerbaserede sødemidler er sukker (saccharose) , majssirup og blandinger deraf. Foretrukne, sukkerfrie sødemidler er sukkeralkoholerne, kunstige sødemidler, dipeptidbaserede sødemidler og blandinger deraf. Fortrinsvis anvendes der sukkeralkoholer i de sukkerfrie sammensætninger, fordi disse sødemidler kan anvendes i mængder, som er tilstrækkelige til tilvejebringelse af både volumen og det ønskede sødhedsniveau. Foretrukne sukkeralkoholer udvælges fra den gruppe, som består af sorbitol, xylitol, maltitol, mannitol og blandinger deraf. Mere foretrukket anvendes der sorbitol eller en blanding af sorbitol og mannitol. ;-formen af sorbitol foretrækkes. Et kunstigt sødemiddel eller et dipeptidbaseret sødemiddel sættes fortrinsvis til de gummisammensætninger, som indeholder sukkeralkoholer.

De farvestoffer, som kan anvendes ifølge opfindelsen, anvendes i mængder, som er effektive til frembringelse af den ønskede farve. Disse farvestoffer omfatter pigmenter, som kan inkorporeres i mængder på til til ca. 6 vægtprocent af gummi sammensætningen. Et foretrukket pigment, titandioxid, kan inkorporeres i mængder på op til ca. 2 vægtprocent, fortrinsvis under ca. 1 vægtprocent, af sammensætningen. Farvestofferne kan også omfatte naturlige fødevarefarvestoffer og farvestoffer, som er egnede til anvendelse i fødevarer, lægemidler og kosmetika. Disse farvestoffer er kendt som F.D. & C.-farvestof fer og -lakker. De materialer, som er acceptable til ovenstående anvendelser, er fortrinsvis vandopløselige. Illustrative, ikke-begrænsende eksempler omfatter det indigofarvestof, som er kendt som F.D. & C. blåt nr. 2, som er dinatriumsaltet af 5,5-indigotindisulfon-syre. Tilsvarende omfatter det farvestof, som er kendt som F.D. & C. grønt nr. 1, et triphenylmethanfarvestof og er mononatriumsaltet af 4-[4-(N-ethyl-p-sulfoniumbenzylamino)--diphenylmethylen]- [1- (N-ethyl-N-p-sulfoniumbenzyl)-5-2,5--cyclohexadienimin]. En fuldstændig omtale af alle F.D. & c.-farvestoffer og deres tilsvarende kemiske strukturer kan findes i Kirk-Othmer, Encyclopedia of Chemical Technology, 3. udg., bind 5, side 857-884, hvortil der her skal henvises.

Egnede olier og fedtstoffer, som er anvendelige i gummisammensætninger, omfatter delvis hydrogenerede, vegetabilske eller animalske fedtstoffer, f.eks. kokosnøddeolie, palmekerneolie, oksetalg og spæk. Når disse ingredienser anvendes, er de almindeligvis til stede i mængder på op til ca. 7,0 vægtprocent, fortrinsvis op til ca. 3,5 vægtprocent, af gummisammensætningen.

Ifølge den foreliggende opfindelse kan effektive mængder af nudlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen blandes i tyggegummisammensætningen. Den anvendte mængde middel til maskering af ubehagelig smag er normal en sag om præference afhængig af sådanne faktorer som det individuelle smagsstof med en bitter eller ubehagelig afsmag, typen af det anvendte, volumengivende middel eller bærestof, typen af det anvendte, ikke-bitre, intense sødemiddel og styrken af den ønskede smag. Hvor der er tale om et medikeret tyggegummiprodukt indeholdende et medikament, er den anvendte mængde middel til maskering af ubehagelig smag desuden afhængig af sådanne yderligere faktorer som medikamentets grad af bitter smag eller afsmag og det terapeutisk effektive dosisniveau af medikamentet. Mængden af middel til maskering af ubehagelig smag kan derfor varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger indenfor evnen hos fagfolk på området, uden at det er nødvendigt med overdreven forsøgsvirksomhed.

Ved en foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (1) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 0,0001 til 5,0% og (2) et intenst sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 5,0%. Ved en mere foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (1) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 1,0% til 3,0% og (2) et intenst sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 1,0%. Ved en især foretrukket udførelsesform omfatter midlerne til maskering af ubehagelig smag i vægtprocent (1) et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag i en mængde fra 1,2% til 2,5% og (2) et intenst sødemiddel til stede i en mængde fra 0,1% til 0,5%.

Ud over midlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen indeholdende et smagsstof med en bitter eller en anden, ubehagelig afsmag, kan sekundære smagsstoffer også anvendes i tyggegummi formuleringerne ifølge opfindelsen. Sådanne yderligere smagsstoffer må være forenelige med midlet til maskering af ubehagelig smag og ikke på uheldig måde ændre sanseopfattelsen af midlet til maskering af ubehagelig smag.

De sekundære smagsstoffer, som kan anvendes til fremstilling af smagsstofmidlerne ifølge opfindelsen, omfatter de smagsstoffer, som er kendt af en fagmand på området, såsom smagsstoffer stammende fra f.eks. planter, blade, blomster, frugter og blandinger deraf. Repræsentative smagsstof olier omfatter kanelolie og olie af vintergrønt (methyl-salicylat). Ligeledes anvendelige smagsstoffer er kunstige, naturlige og syntetiske frugtsmagsstoffer, såsom citrusolier, herunder citron, lime, appelsin, grape og grapefrugt, og frugtessenser, herunder f.eks. æble, jordbær, kirsebær og ananas, og blandinger deraf.

Det sekundære smagsstof kan anvendes i enten flydende form og/eller tørret form. Når det anvendes i sidstnævnte form, kan der anvendes egnede tørreorganer, såsom forstøvningstørring af olien. Alternativt kan det sekundære smagsstof absorberes på vandopløselige materialer, f.eks. cellulose, stivelse, sukker, maltodextrin og gummi arabicum, eller det kan være indkapslet. Praktisk teknik til fremstilling af sådanne tørrede former er velkendt og udgør ikke en del af den foreliggende opfindelse.

De sekundære smagsstoffer ifølge opfindelsen kan anvendes på mange forskellige, fysiske former, som er kendt på området, til tilve]ebringelse af et indledende udbrud af smag og/eller en langvarig følelse af smag. Uden at være begrænset dertil omfatter sådanne fysiske former frie former, f.eks. forstøvningstørrede eller pulveriserede, perleformer og indkapslede former og blandinger deraf.

Den mængde sekundært smagsstof, som anvendes i tyggegummiproduktet ifølge opfindelsen, er normalt en sag om præference. Almindeligvis er det sekundære smagsstof til stede i mængder fra 0,02 til 5 vægtprocent af gummisammensætningen. Fortrinsvis er det sekundære smagsstof til stede i mængder fra 0,1 til 2 vægtprocent, og det sekundære smagsstof er især til stede i mængder fra 0,3 til 1,5 vægtprocent af tyggegummisammensætningen.

Midlerne til maskering af ubehagelig smag kan inkorporeres i et ellers konventionelt tyggegummiprodukt ved anvendelse af standardteknik og -apparatur, som er kendt af fagfolk på området. F.eks. opvarmes en gummigrundmasse til en temperatur, som er tilstrækkelig høj til at blødgøre grundmassen uden på uheldig måde at påvirke grundmassens fysiske og kemiske sammensætning. De optimale temperaturer, som anvendes, kan variere afhængigt af sammensætningen af den anvendte gummigrundmasse, men sådanne temperaturer bestemmes let af fagfolk på området uden overdreven forsøgsvirksomhed .

Gummigrundmassen smeltes konventionelt ved temperaturer, som varierer fra 6Q°C til 120°C, i et tidsrum, som er tilstrækkeligt til at smelte grundmassen. F.eks. kan gummigrundmassen opvarmes under disse betingelser i et tidsrum på ca. 30 minutter, umiddelbart før den blandes por-tionsvis med de resterende ingredienser i grundmassen, såsom blødgøringsmiddel, fyldstoffer, volumengivende middel og/-eller sødemidler, blødgøringsmiddel og farvestoffer, for at blødgøre blandingen samt modulere grundmassens hårdhed, viskoelasticitet og formbarhed. Derefter blandes tyggegum-migrundmassen med smagsstofferne med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag og intense sødemidler i midlet til maskering af ubehagelig smag, hvilke ingredienser i forvejen kan være blandet med andre, traditionelle ingredienser. Blandingen fortsættes, indtil der er opnået et ensartet blanding af gummiproduktet. Derefter kan gummiproduktblan-dmgen formes til ønskede former for tyggegummi.

Fremstillingen af konfektureformuleringer er historisk velkendt og har kun ændret sig lidt i årenes løb. Konfektur- varer er blevet klassificeret som enten "hård" konfekture eller "blød" konfekture. Midlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen kan inkorporeres, ved at midlet ifølge opfindelsen blandes i konventionelle, hårde og bløde konfekturevarer.

Hård konfekture kan behandles og formuleres på konventionel måde. Almindeligvis har en hård konfekture en grundmasse sammensat af en blanding af sukker og andre, volumengivende carbonhydrater holdt i en amorf eller glasagtig tilstand. Denne form betragtes som en fast sirup af sukkerarter, som almindeligvis indeholder fra 0,5 til 1,5% fugtighed. Sådanne materialer indeholder normalt op til ca. 92 vægtprocent majssirup, op til ca. 55 vægtprocent sukker og fra ca. 0,1 til ca. 5 vægtprocent vand af slutsammensæt-ningen. Sirupkomponenten fremstilles almindeligvis ud fra majssiruper med et højt fructoseindhold, men kan omfatte andre materialer. Yderligere ingredienser, såsom smagsstoffer, sødemidler, syrningsmidler og farvestoffer, kan også tilsættes.

En sådan konfekturevare kan rutinemæssigt fremstilles ved konventionelle metoder, såsom dem, som involverer varme-kogere, vakuumkogere og skrabeoverfladekogere, også betegnet som atmosfærekogere med høj hastighed.

Varmekogere indebærer den traditionelle metode til fremstilling af en bolsjegrundmasse. Ved denne metode opløses den ønskede mængde volumengivende carbonhydrat i vand, ved at midlet opvarmes i en kedel, indtil det volumengivende middel opløses. Derefter kan yderligere, volumengivende middel tilsættes, og opvarmningen fortsættes, indtil en sluttemperatur på 145-156°C er nået. Derefter afkøles portionen og oparbejdes som en plastagtig masse til inkorporering af additiver, f.eks. smagsstoffer og farvestoffer.

En atmosfærekoger med høj hastighed anvender en varmeveksleroverflade, hvilket indebærer, at en film af bolsjemasse udspredes på en varmeveksleroverflade, og bolsjemassen opvarmes til 165-170°C i nogle få minutter. Derefter afkøles bolsjemassen hurtigt til 100-120°C og oparbejdes som en plastagtig masse, som muliggør inkorporering af additiverne, f.eks. smagsstoffer og farvestoffer.

I vakuumkogere koges det volumengivende carbonhydrat ved 125-132°C, der sættes vakuum på, og yderligere vand afkoges uden ekstra opvarmning. Når kogningen er afsluttet, er massen en halvfast masse og har en plastagtig konsistens. På dette punkt blandes smagsstoffer, farvestoffer og andre additiver i massen ved mekaniske rutineblandeoperationer.

Den optimale blanding, som er nødvendig til iblanding af smagsstofferne, farvestoffer og de andre additiver under konventionel fremstilling af hård konfekture, er bestemt af det tidsrum, som er nødvendigt til opnåelse af en ensartet fordeling af materialerne. Normalt har blandetider på fra 4 til 10 minutter vist sig at være acceptable.

Når først bolsjemassen er blevet tempereret på rigtig måde, kan den opskæres i bearbejdelige portioner eller formgives til ønskede former. En mangfoldighed af formgivningsteknik kan anvendes, afhængigt af formen og størrelsen af det ønskede slutprodukt. En almen diskussion af sammensætningen og fremstillingen af hårde konfekturevarer kan findes i H.A. Lieberman, Pharmaceutical Dosage Forms: Tablets, bind 1 (1980), Marcel Dekker, Inc., New York, N.Y., side 339-469, hvortil der her skal henvises.

De apparater, som kan anvendes ifølge opfindelsen, omfatter koge- og blandeapparatur, som er velkendt på området fremstilling af konfekture, og derfor vil udvælgelsen af et specifikt apparat være indlysende for en fagmand.

I modsætning hertil indeholder komprimeret tabletkonfekture specielle materialer og formgives til strukturer under tryk. Disse konfekturevarer indeholder almindeligvis sukkerarter i mængder på op til 95 vægtprocent af produktet og typiske tabletstrækkemidler, såsom bindemidler og smøremidler, samt f.eks. smagsstoffer og farvestoffer.

På samme måde som hård konfekture kan blød konfekture anvendes ifølge opfindelsen. Fremstillingen af bløde konfek turevarer, såsom nougat, indebærer konventionelle metoder, såsom kombinationen af to primære komponenter, nemlig (1) en højt kogende sirup, f .eks. en majssirup eller hydrogeneret stivelseshydrolysat, og (2) en relativt let textureret piskevare, almindeligvis fremstillet ud fra ægalbumin, gelatine, vegetabilske proteiner, såsom forbindelser stammende fra soya, forbindelser stammende fra sukkerfri mælk, såsom mælkeproteiner, og blandinger deraf. Piskevaren er almindeligvis relativt let og kan f.eks. variere i vægtfylde fra 0,5 til 0,7 g/cm^.

Den højtkogende sirup, eller "klumpsiruppen", i den bløde konfekture er relativt viskos og har en højere vægtfylde end piskekomponenten og indeholder hyppigt en væsentlig mængde af et volumengivende carbonhydrat, såsom et hydrogeneret stivelseshydrolysat. Konventionelt fremstilles det færdige nougatmateriale, ved at "klumpsiruppen" sættes til piskevaren under omrøring til dannelse af den grundlæggende nougatblanding. Yderligere ingredienser, f.eks. smagsstof, yderligere, volumengivende carbonhydrat, farvestoffer, konserveringsmidler, medikamenter eller blandinger deraf, kan derefter tilsættes, ligeledes under omrøring. En almen diskussion af sammensætningen og fremstillingen af nougatkonfekture kan findes i B.W. Minifie, Chocolate, Cocoa and Confectionery: Science and Technology, 2. udg., AVI Publishing Co., Inc., Westport, Conn. (1980), side 424-425, hvortil der her skal henvises.

Fremgangsmåden til fremstilling af den bløde konfekture indebærer kendte metoder. Almindeligvis fremstilles piskekomponenten først, hvorefter sirupkomponenten tilsættes langsomt under omrøring ved en temperatur på mindst ca. 65°C, fortrinsvis mindst ca. 100°C. Blandingen af komponenter blandes fortsat til dannelse af en ensartet blanding, hvorefter blandingen afkøles til en temperatur under 80°C, på hvilket tidspunkt smagsstoffet kan tilsættes. Blandingen blandes yderligere i et yderligere tidsrum, indtil den er klart til at blive udtaget og formgivet til egnede konfek- tureformer.

Ifølge den foreliggende opfindelse kan effektive mængder af midlerne til maskering af ubehagelig smag ifølge opfindelsen blandes i de hårde og bløde konfekturevarer. Den anvendte mængde middel til maskering af ubehagelig smag er normal en sag om præference afhængig af sådanne faktorer som det individuelle smagsstof med en bitter eller ubehagelig afsmag, typen af det anvendte, volumengivende middel eller bærestof, typen af det anvendte, ikke-bitre, intense sødemiddel. Hvor der er tale om et medikeret konfektureprodukt indeholdende et medikament, er den anvendte mængde middel til maskering af ubehagelig smag desuden afhængig af sådanne yderligere faktorer som medikamentets grad af bitter smag eller afsmag og det terapeutisk effektive dosisniveau af medikamentet. Mængden af middel til maskering af ubehagelig smag kan derfor varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger indenfor evnen hos fagfolk på området, uden at det er nødvendigt med overdreven forsøgsvirksomhed.

Midlerne til maskering af ubehagelig smag kan inkorporeres i et ellers konventionelt, hårdt eller blødt konfektureprodukt ved anvendelse af standardteknik og -apparatur, som er kendt af fagfolk på området

Ligeledes ifølge opfindelsen kan effektive mængder af midlerne til maskering af ubehagelig smag indeholdende medikamenter blandes i farmaceutisk indtagelige præparater. Den anvendte mængde af middel til maskering af ubehagelig smag er afhængig af sådanne faktorer som det terapeutisk effektive dosisniveau af medikamentet og medikamentets grad af bitter smag eller ubehagelig afsmag. Mængden af middel til maskering af ubehagelig smag kan derfor varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger indenfor evnen hos fagfolk på området, uden at det er nødvendigt med overdreven forsøgsvirksomhed.

De farmaceutisk indtagelige præparater ifølge opfindelsen kan fremstilles ved konventionelle metoder, som længe har været etableret på området farmaceutisk compoundering. Præparaterne kan indeholde konventionelle hjælpestoffer, som anvendes ved formulering af præparaterne på området. De farmaceutisk acceptable bærestoffer kan udvælges fra en bred mangfoldighed af materialer. Uden at være begrænset dertil omfatter sådanne materialer fortyndingsmidler, bindemidler og adhæsiver, smøremidler, disintegreringsmidler, farvestoffer, smagsstoffer, sødemidler og forskellige materialer, såsom puffere og adsorbenter, til fremstilling af et specielt præparat.

Midlerne til maskering af ubehagelig smag kan formuleres med konventionelle ingredienser, som giver en mangfoldighed af texturer, som passer til specielle anvendelser. Sådanne ingredienser kan foreligge i form af f.eks- hårde og bløde konfekturevarer, tabletter, toffee, nougat, tyggebolsjer og tyggegummi, såvel sukkerholdige som sukkerfrie. De acceptable ingredienser kan udvælges fra en bred mangfoldighed af materialer. Uden at være begrænset dertil omfatter materialer fortyndingsmidler, bindemidler og adhæsiver, smøremidler, disintegreringsmidler, volumengivende midler, fugtemidler og puffere og adsorbenter. Fremstillingen af sådanne konfekturevarer og tyggegummiprodukter er velkendt .

Den foreliggende opfindelse illustreres yderligere ved hjælp af de efterfølgende eksempler. Alle dele og procentdele i eksemplerne og i hele beskrivelsen og patentkravene er efter vægt, baseret på slutmaterialet, medmindre andet er specificeret.

EKSEMPEL 1-8

Disse eksempler viser evnen til maskering af ubehagelig smag hos forskellige, intense sødemidler i tyggegummi-produkter, som indeholder mynteolie som smagsstof.

EKSEMPEL 1-8

Et sansetyggeekspertpanel har bedømt tyggegummiprodukterne fra eksemplerne 1-8. Sammenligningseksempel 1 illustrerer et konventionelt gummiprodukt indeholdende mynteolie som smagsstof, uden at der er noget ikke-bittert, intenst sødemiddel til stede.

Tyggegummiprodukterne fra sammenligningseksemplerne 7 og 8, som indeholder hhv. "Saccharin" og "Acesulfam-K" som det intense sødemiddel, udviser ikke en nedgang i bitter fornemmelse eller anden afsmag sammenlignet med tyggegummiproduktet fra eksempel 1, som intet intenst sødemiddel indeholder. Tyggegummiprodukterne fra sammenligningseksemplerne 2 og 3, som indeholder små mængder af 11 Sucralose", og tyggegummiprodukterne fra sammenligningseksemplerne 5 og 6, som indeholder "Aspartam", udviser en ubehagelig smagsprofil· med en 50%'s nedgang i fornemmelse af bitterhed/afsmag sammenlignet med tyggegummiproduktet fra eksempel i. Tyggegummiproduktet fra eksempel 4 ifølge opfindelsen, som indeholder en dobbelt så stor mængde " Sucralose" - sødemiddel som produktet fra eksempel 2, udviser overraskende en langt større nedgang i fornemmelse af bitterhed/afsmag end tyggegummiprodukterne fra eksemplerne 2, 3, 5 og 6.

Tyggegummiproduktet fra eksempel 4 er signifikant mere foretrukket end de andre tyggegummiprodukter fra eksemplerne 1-8, fordi produktet fra eksempel 4 har en behagelig og langvarig myntesmag uden nogen bitter eftersmag eller anden ubehagelig afsmag.

EKSEMPEL 9-14

Disse eksempler viser evnen til maskering af ubehagelig smag hos forskellige, intense sødemidler i tyggegummiprodukter, som indeholder mynteolie som smagsstof.

EKSEMPEL 9-14

Et sansetyggeekspertpanel har bedømt tyggegummipro-dukterne fra eksemplerne 9-14. Sammenligningseksempel 9 illustrerer et konventionelt gummiprodukt indeholdende mynteolie som smagsstof (dette har en bitter smag eller ubehagelig afsmag), uden at der er noget ikke-bittert, intenst sødemiddel til stede. Tyggegummiproduktet fra eksempel 9 indeholder en forøgelse i myntesmagsingredienser på 13,6%, hvilket resulterer i en stigning på næsten to gange i tyggegummiproduktets fornemmelsessmag af bitterhed/afsmag.

Tyggegummiprodukterne fra sammenligningseksemplerne 13 og 14, som indeholder hhv. "Saccharin" og "Acesulfam-K" som det intense sødemiddel, udviser ringe eller ingen nedgang i fornemmelsen af bitterhed eller anden afsmag sammenlignet med tyggegummiproduktet fra eksempel 9, som intet intenst sødemiddel indeholder. Tyggegummiprodukterne fra eksempel 10 og 12, som indeholder små mængder af "Sucralose" og "As-partam" som det intense sødemiddel, udviser på tilsvarende måde ringe formindskelse i ubehagelig smag sammenlignet med produktet fra eksempel 9, Den mest signifikante nedgang i formindsket fornemmelse af ubehagelig smag/bitterhed iagttages i tyggegummiproduktet fra eksempel 11 ifølge opfindelsen, som indeholder dobbelt så stor en mængde af "Sucralose"-sødemidlet som produktet fra eksempel 10.

Tyggegummiproduktet fra eksempel 11 er signifikant mere foretrukket end de andre tyggegummiprodukter fra eksemplerne 9-10 og 12-14, fordi produktet fra eksempel li har en behagelig og langvarig myntesmag uden nogen bitter eftersmag eller anden, ubehagelig afsmag.

Claims (15)

1. Middel, der omfatter et smagsstof med en bitter smag eller en ubehagelig afsmag og en tilstrækkelig mængde af et ikke-bittert, intenst sødemiddel til ophævelse af smagsstoffets bitre smag eller ubehagelige afsmag, kendetegnet ved, at det ikke-bitre, intense sødemiddel er 4,11,6'-trichlor-4,1',6'-trideoxygalactosaccharose, og den tilstrækkelige mængde er 0,1 til 5,0 vægtproent af midlet .

2. Middel ifølge krav 1, hvori smagsstoffet er en naturlig, kunstig eller syntetisk smagsolie,- et aromatisk smagsstof eller en smagsolie; en oleoharpiks; en ekstrakt udvundet fra planter, blade, blomster eller frugt; en kunstig, naturlig eller syntetisk frugtsmag eller -essens; eller et aldehyd- eller ester-smagsstof.

3. Middel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at smagsstoffet er udvalgt fra den gruppe, som består af oleoharpikser, mynteolie, pebermynteolie, eucalyptusolie, muskatnødolie, allehånde, muskatblomme, olie af bitre mandler, menthol, citrusolier, citron, appelsin, lime, grapefrugt, abrikos, kirsebær, grøn frugt, mandarin og blandinger deraf.

4. Middel ifølge krav 1, hvori smagsstoffet er mynteolie .

5. Middel ifølge krav l, kendetegnet ved, at smagsstoffet er et medikament med en bitter smag eller ubehagelig afsmag udvalgt fra den gruppe af medikamenter, som består af analgetika, antiastmatiske midler, antitussiva, antihistaminer, antikvalmemidler, decongestanter, alkaloider, afføringsmidler, anticholesterolæmiske og antilipide midler, appetitundertrykkende midler, centralnervesystemstimulanter, slimdrivende midler, antiinflammatoriske midler, ernæringstilskud og blandinger deraf.

6 Middel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvori det ikke-bitre, intense sødemiddel findes i en mængde fra 0,1% til 1,0% af midlet.

7. Middel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det ikke-bitre, intense sødemiddel er til stede i en mængde fra 0,1 til 5,0 vægtprocent af midlet,

8. Middel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at smagsstoffet er til stede i en mængde fra 0,0001 til 5,0 vægtprocent af midlet.

9. Middel ifølge krav 8, hvori smagsstoffet findes i en mængde fra 1,0 vægtprocent til 3 vægtprocent af midlet.

10. Middel ifølge krav 9, hvori smagsstoffet findes i en mængde fra 1,2 vægtprocent til 2,5 vægtprocent af midlet .

11. Tyggegummi, som omfatter en tyggegummigrundmasse og et middel ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10.

12. Konfekturevare, som omfatter en konfekturegrund-masse og et middel ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10 .

13. Fremgangsmåde til fremstilling af et middel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at smagsstoffet blandes med en tilstrækkelig mængde af det ikke-bitre, intense sødemiddel til ophævelse af smagsstoffets smag eller afsmag.

14 Fremgangsmåde til at gøre indtagelige varer sødere, kendetegnet ved, at der til den indtagelige vare sættes en effektiv mængde af et middel ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10.

15. Farmaceutisk, indtageligt præparat, som omfatter et farmaceutisk acceptabelt bærestof og en terapeutisk effektiv mængde af et middel ifølge krav 5.