DK167604B1 - Apparat til skaering af en forstoerret tekst paa et arkmateriale - Google Patents

Description

DK 167604 B1

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til skæring af en forstørret tekst på et arkmateriale til skilte og lignende indretninger, som ved klæbning er båret på et underliggende frigivelsesmellemlæg, indbefattende en materia-5 leunderstøttelse med en understøttelsesflade til at fastholde arkmaterialet under skæreoperationer, idet arkmaterialet fremføres ved hjælp af en første drivmotor, en værktøjsvogn som er tilvejebragt ved understøttelsen, som ved hjælp af en anden drivmotor er bevægelig i en retning på tværs i 10 forhold til materialet, et skæreværktøj, en værktøjsunderstøttelse som er bevægelig på værktøjsvognen mellem en løftet og en sænket position i forhold til understøttelsen, og som har monteret et værktøj til optagelse af det udskiftelige skæreværktøj til bevægelse sammen med understøtningen mellem 15 de løftede og sænkede positioner i forhold til valsens overflade, samt til og bort fra arbejdsstillingen med arkmaterialet på understøttelsen, en løftemotor forbundet med værktøjsunderstøttelsen til at bevæge understøttelsen og skæreværktøjet mellem de løftede og sænkede positioner, for at til-20 vejebringe skærende indgreb med eller frigørelse fra arkmaterialet.

Opfindelsen angår især apparater, som kan anvendes til sammensætning og til udskæring af tekst til skilte med passende kontrol og styring af tegnmellemrum og placering 25 til frembringelse af forskelligartede udseender.

Hidtil har frembringelsen af skilte til særlige formål og tekstning til reklame, bekendtgørelser, anvisninger eller meddelelser stort set været en kunstart. Tegnteksten er blevet udlagt manuelt med egnet afstand og størrelse og derefter er 30 selve tekstens tegn blevet malet eller tegnet af fagfolk på dette særlige område. I nogle tilfælde kan udstansede bogstaver anvendes, men den samlede udlægning af skiltene er overladt til den, som fremstiller tegnet.

U.S. patentskrift nr. 3.826.167 beskriver et videre “ 35 udviklet tegndannelsesapparat, der anvender opvarmede skæreorganer. I dette patentskrift skæres teksttegnet i et termo- 2 DK 167604 B1 plastisk tegnmateriale, der på vedhængende måde er fastgjort til et frigørelsesmellemlæg. En strimmel af materialet og mellemlægget føres forbi et skærende aggregat, ved hvilket et opvarmet skæreorgan presses gennem det termoplastiske mate-5 riale til mellemlægget for herved at udskære et tegn såsom et bogstav eller et tal, der udgør en del af skilteteksten. Ved hjælp af en række på hinanden følgende skæreoperationer fremstilles en hel tekstlinie på mellemlægget, hvorved hvert tegn og ord er spatieret nøjagtigt som ønsket i det færdige skilt.

10 Spatieringen af de enkelte tegn opnås ved hjælp af egnede kendetegn på skæreorganerne, og en sådan spatiering kan varieres, dersom det ønskes af æstetiske eller andre grunde.

Med udstansende anlæg er de udskårne tegn begrænset til den særlige udformning af skæreorganerne, og ændringer i 15 tegnenes højde, hældning eller bredde kræver et helt nyt sæt skæreorganer. Endvidere må skæreorganerne gribes individuelt fra et varmeaggregat, bringes i skæreindgreb med det termoplastiske materiale og derefter fjernes til et køleaggregat, således at skæreorganet derefter kan håndteres manuelt.

20 U.S. patentskrift nr. 3.465.627 beskriver en anden art varmskæreorgan til at skære en klæbemiddelbundet termoplastisk film, der er udløseligt fastgjort til et frigørelsesmellemlæg. Det i dette patentskrift viste skæreorgan er udformet af et materiale, som er egnet til opvarmning over filmens smeltetem-25 peratur og har en belagt skæreflade, der er indrettet til at skære det Ønskede tegn eller mønster i filmen.

Ved udstansning eller skæring af tekst i et arkmateriale, som er let klæbet til et mellemlæg, er det forøvrigt almindeligt at placere arkmaterialet på en forholdsvis stor 30 og plan underlagsflade, hvorefter teksten udstanses eller udskæres.

Til udlægning af teksttegn er der i øvrigt i US-pa-tentskrift nr. 3.820.121 omtalt et apparat, hvor materialeunderstøttelsen omfatter en roterbar valse, hvor værktøjsvog-35 nen er bevægelig i en retning, som er parallel med valsens rotationsakse, og hvor tegneindretningen kan bevæges langs 3 DK 167604 B1 valsens cylindriske flade. Dette apparat er imidlertid ikke egnet til skæring af teksttegn i et arkmateriale, således som det er formålet med den foreliggende opfindelse. Endvidere henvises til US-patentskrifter nr. 3.857.525 og 5 4.367.588, samt til DE-patentskrift nr. 908.458.

Det er i høj grad ønskeligt at have et automatiseret tegn- eller skiltefrembringende apparat, som tillader hurtig sammenstilling af et skilt og løbende frembringelse af tegnene efterhånden som de optræder i det færdige produkt. Det 10 er endvidere ønskeligt at tilvejebringe et apparat til skæring af skiltetekst med et stort udvalg af typer, tegnstørrelser, spatiering og udseende uden at det er nødvendigt med et antal separate sæt af samvirkende skæreorganer. Disse og andre træk er almene formål med den foreliggende opfin-15 delse.

Apparatet ifølge den foreliggende opfindelse er karakteristisk ved, at materialeunderstøttelsen omfatter en roter-bar valse, som har en rotationsakse, som forløber i en retning på tværs af arkmaterialets bevægelsesretning, og en 20 cylindrisk flade til frembringelse af en anlægsstilling mod materialet, og som omslutter valsens akse, medens en fleksibel længde af arkmaterialet, som er fastgjort til frigørelsesmellemlægget, under skæreoperationen bevæges for fremstilling af tegn af en bestemt størrelse, idet arkmaterialet 25 skal placeres således, at frigørelsesmellemlægget vender mod valsen, og værktøjsvognen er placeret således, at skæreværktøjet skærer i materialet i et område af materialet, som er udspændt af valsen, og som er bøjet til samme krumning som valsen, og apparatet omfatter endvidere en mekanisme til 30 at begrænse gennemskæringen af arkmaterialet således, at det underliggende frigørelsesmellemlæg ikke gennemskæres.

Ifølge en foretrukken udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen omfatter skæreværktøjet en opvarmet nål, værktøjsunderstøttelsen indbefatter en holderdel, som kan 35 fastholde den opvarmede nål, og en markør er placeret flytteligt langs en fælles værktøjsakse, som er vinkelret på val- 4 DK 167604 B1 sens akse. Værktøjsunderstøttelsen kan indbefatte en letvægtsplatform forbundet med værktøjsvognen ved hjælp af et hængsel, som har en hængselakse, som forløber i en retning vinkelret på den fælles værktøjsakse, idet den opvarmede 5 nål er placeret på letvægtsplatformen langs den fælles akse, for at ligge an mod og skære igennem en tynd termoplastisk markørfilm, som vedhæftende er fastgjort til et papirmellem-læg, uden at skære i mellemlægget. Løftemotoren omfatter desuden en roterbar kam i forbindelse med værktøjsunderstøt-10 teisen til bevægelse af understøttelsen mellem de løftede og sænkede stillinger, medens skæreværktøjet indbefatter et knivsbladskæreværktøj, som udskifteligt kan monteret langs en fælles værktøjsakse i værktøjsunderstøttelsen, idet bladet er indrettet til at rotere omkring aksen, som er vinkelret 15 på valsens rotationsretning og værktøjsvognens bevægelsesretning. Knivsbladskæreværktøjet kan endvidere være anbragt til styret orientering omkring den fælles værktøjsakse, og en orienteringsdrivmotor er forbundet med bladet for at styre bladets orientering. Et beregningsværktøj kan endvidere 20 være monteret udskifteligt med skæreværktøjet i værktøjsunderstøttelsens nedre del til perforering af arkmaterialet.

Ifølge en yderligere foretrukken udførelsesform af apparatet kan motorstyreenheden bevæge arkmaterialet og skæreværktøjet i forhold til hinanden, efterhånden, som 25 værktøjet skærer hvert skilteteksttegn i arkmaterialet, og et lager er forbundet med motorstyreenhederne til lagring af vektorer og andre data, som definerer typesnit af teksttegnene til styring af den relative bevægelse mellem skæreværktøjet og arkmaterialet under skæreoperationen, endvidere 30 en tekstvælger, som kan vælge teksttegnene i lageret og et tegnarrangement af den tekst, som skæres i arkmaterialet, og apparatet er karakteristisk ved, at tekstvælgeren indbefatter et tastebord, som har taster, som modsvarer teksttegnene defineret i typesnittet i lagerindretningen, og at 35 der er et tilknyttet grænsesnit for lagring af tastetegnene, som danner et tegn i lagerets tekstdel, og lageret omfatter 5 DK 167604 B1 i teksttegnenes typesnit en indeksdel, som definere en tilbageskridtsvektor i tastebordets tekstindgang, omfattende en korresponderende indekstast. Ved denne udførelsesform indbefatter motorstyreenheden for bevægelse af materiale og 5 skæreværktøj i forhold til hinanden en funktionsstyreenhed med en første styreenhed, som gør det muligt at afsætte teksten uden bevægelse af arkmaterialet og skæreværktøjet i forhold til hinanden, og en anden styreenhed, som gør det muligt at bevæge arkmaterialet og skæreværktøjet i forhold 10 til hinanden i forhold til den tekst, som skal afsættes.

Videre kan apparatet omfatte funktionsstyringsenheder for under funktionsstyringen at forskyde skæreværktøjet og arkmaterialet i forhold til hinanden i forhold til længden.af en tekstlinie, for centralt at regulere flere linier.

. 15 Med en redigeringsstyringsenhed i funktionsstyrings enheden er det endvidere muligt at reducere en programmeret adskillelse af to teksttegn.

Ifølge en anden foretrukken udførelsesform af opfindelsen indbefatter tekstvælgeren en dataprocessor med en 20 begrænset logisk adressekapacitet, idet lagerenheden indbefatter et virtuelt lagerområde med virtuelle lagerenheder, som tilvejebringer tilgang til adresserbare lagerenheder med et større antal adresser, end adressekapaciteten for dataprocessoren i tekstvælgeren, hvilken virtuelle lagerenhed 25 indbefatter typesnitdata i både en masselagerdel, som indeholder detaljerede data, som angiver tegnene, og en indeksdel, som identificerer adresserne i masselagerdelen.

Med apparatet ifølge den foreliggende opfindelse fjernes behovet for den forholdsvis store underlagsflade, 30 som er omtalt tidligere. Desuden har det vist sig, at når arkmaterialet bevæger sig over valsen, bøjes en lille del af materialet og får samme krumning som selve valsen, og det er dette krumme arkparti, som skæres af skæreapparatet. Desuden ligger mellemlægget an mod valsens yderflade, medens 35 arkmaterialet, som skæres, er placeret uden på mellemlægget. Herved strammes arkmaterialet, således at arkmaterialet på 6 DK 167604 B1 begge sider af skæresnittet i nogen grad adskilles fra mellemlægget, og derved lettes knivens skærebevægelse gennem arkmaterialet langs skærelinien. På denne måde opnås et forbedret skæremønster derved, at arkmaterialet krummes 5 over valsen, sammenlignet med skæring i ark, som ligger på et plant, fladt underlag.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et perspektivisk billede af en udførelses-10 form af det tegnfrembringende apparat ifølge opfindelsen, fig. 2 er et billede, som set forfra viser det tegn-frembringende apparat i fig. 1, fig. 3 er et delbillede, som set forfra og i forstørret skala viser værktøjshovedet og materialetilførselsindret-15 ningen, fig. 4 er et tværsnitsbillede, der viser værktøjshovedet og materialetilførselsindretningen ifølge fig. 3, fig. 5 er et forstørret billede, som set fra siden viser det opvarmede skæreværktøj, som holdes på bærearmen over 20 tilførselsvalsen, fig. 6 er et delbillede, som viser bærearmen for skæreværktøjet og løftekammen i både hævet og sænket position, fig. 7 er et forstørret billede, som set fra siden og delvis i tværsnit viser plotteværktøjet, som er indsat i bæ-25 rearmen i stedet for skæreværktøjet i fig. 5, fig. 8 er et billede, som set fra siden og delvis i tværsnit viser et knivbladskæreværktøj i bærearmen i stedet for det opvarmede værktøj i fig. 5, fig. 9 er et delbillede, som set fra siden viser 30 knivbladskæreværktøjet i fig. 8 fra en anden side, fig. 10 er et billede, som set fra siden og delvis i tværsnit viser et styrbart mærkeværktøj i bærearmen, fig. 11 er et billede, der set fra siden og delvis i snit viser et styrbart mærkeværktøj i bærearmen, 35 fig. 12 er et billede, som set fra siden viser mærke hjulet i fig. 11, 0 7 DK 167604 B1 fig. 13 er et perspektivisk billede af operatørens tangentbord og styreorganer til det tegnfrembringende apparat, fig. 14 er et forstørret billede af det funktionstangentbord, der er vist i styreorganerne i fig. 13, 5 fig- 15 er et diagram der viser styreanlægget for det tegnfrembringende apparat, fig. 16 er et skematisk billede som viser opbygningen af et typedatalager, fig. 17 er et diagram der viser styre- og datastrøms-10 kanaler gennem operatørens mellemled til andre komposanter i styreanlægget, fig. 18 er et diagram der viser de forskellige komposanter i tegndataprocessoren i styreanlægget, fig. 19 er et tegn i to udformninger til illustrering 15 af overhængstrækket, fig. 20 viser algoritmen til bestemmelse af tvangslængdefaktoren F, fig. 21 viser algoritmen til bestemmelse af justeringsforskydningen, og 20 fig. 22 viser et teksttegn, der er modificeret med hældningsalgoritmen.

Fig. 1 viser et tegnfrembringende apparat alment benævnt 10 til at plotte eller skære en enkelt tekstlinie på et arkmateriale, såsom plottepapir eller et termoplastisk tegn-25 materiale, der på vedhængende måde er fastgjort til et udløse-mellemlæg. Et termoplastisk materiale, som fremstilles især til tegn, er en vinyl, der markedsføres i forskellige farver under varemærket "Scotchcal" af 3M Corporation og har en tykkelse mellem 0,076 mm og 0,101 mm. Vinylmaterialet leveres med 30 et trykfølsomt klæbemiddel på den ene overflade, og klæbemidlet fastgør materialet på et bærerlaminat eller et udløsemellemlæg, der kan være et 40,8 kg papir belagt med silicone til at udløse vinylen og klæbemidlet efter skæringen.

Apparatet 10 skærer og plotter teksten i et skilt idet 35 tegnenes spatiering og anbringelse svarer til den ønskede spatiering og anbringelse i det færdige skilt. De i tegnmaterialet DK 167604 B1 0 . 8 udskårne tegn kan overføres til et skilt eller en anden genstand som en gruppe ved over de udskårne tegn at lægge et med klæbemiddel belagt papir, som trækker tegnene af udløsemellem-lægget. Klæbemidlet på tegnene blotlægges derved og gør det 5 muligt at fastgøre tegnene på et skilt med samme spatiering og anbringelse som da de blev udskåret.

Det i fig. 1-4 viste tegnfrembringende apparat er en helt sammenbygget maskine, som ikke kun indbefatter de mekaniske komponenter, der skærer i tegnmaterialet M, men også styreor-10 ganerne til de mekaniske komponenter og dataindføringsudstyret til sammenstilling af tegnteksten og til at udføre en tegnskære- eller plotteoperation. I en foretrukken udføreIsesform af apparatet 10 har styreorganerne og dataindføringsudstyret en mikroprocessoropbygning.

15 Apparatet 10 har et skære- og plotteværktøjshoved 12, der er anbragt på et par ledeskinner 14,16 over apparatets hus 18 til bevægelse på tværs af en strimmel af tegnmaterialet M. Strimmelen tilføres på tilsvarende måde longitudinalt af sig selv under skære- og plottehovedet 12 ved hjælp af en tilfør-20 selsvalse 20 med tilførselskædehjul 21,24 ved modsatte ender af valsen til indgreb med tilsvarende kædehjulshuller i skiltematerialet M. Por at sikre at kædehjulstænderne og hullerne forbliver i indgreb over et væsentligt udsnit af kædehjulene, er bueformede styrebøjler 26,28, der har en bueformet rille, som 25 spænder over kædehjulstappene, eftergiveligt forspændt nedad mod arkmaterialet ved hver ende af driwalsen 20. Fig. 4 viser bøjlen 28, som er drejeligt forbundet med en bærearm 30, der er eftergiveligt eller igen drejeligt forbundet med huset 18 og trækkes nedad af en trækfjeder 32. Den modsatte bøjle 26 30 er monteret på tilsvarende måde og trækkes nedad mod skiltematerialet ved hjælp af en bærearm 34 og en fjeder 36 som vist i fig. 2. En styrestang 38 strækker sig foran tilførselsvalsen 20 parallelt med valsen for yderligere at holde tegnmaterialet og styre, materialet til og fra tilførselsvalsen, når der finder en 35 skære- eller plotteoperation sted. En lignende styrestang 41 er anbragt bagved tilførselsvalsen som vist i fig. 4 til samme 0 9 DK 167604 B1 formål. Skiltematerialet M kan tilføres gennem apparatet i ark eller fra forsyningsvalser eller fra viftefoldede stabler af materiale ved hver side af maskinen.

Sammensatte bevægelser af værktøjshovedet 12 i en 5 koordinat retning parallel med tilførselsvalsen 20 og af skiltematerialet på tilførselsvalsen i en vinkelret koordinatretning muliggør at to-dimensionale tegn kan frembringes. Som vist i fig. 1 kan der dannes bogstavtegn, men opfindelsen er ikke begrænset til dette og taltegn og andre vilkårlige to-10 dimensionale tegn kan frembringes.

Et opvarmet skæreværktøj 40 er vist monteret i værktø jhovedet 12 i fig. 1-5 til skæring gennem det termoplastiske tegnmateriale M ned til det underliggende udløsemellemlæg L i en tegnskæringsoperation. Det i enkeltheder i fig. 5 viste 15 skæreværktøj indbefatter et legeme 46 med en varmestang 48, der rager ud fra dets nedre ende, og en nål eller stift 50, som modtager varme fra stangen for herved at skære gennem det termoplastiske skiltemateriale M. Effekten til opvarmningen tilføres gennem kablet 52, og styreorganerne for det i fig. 1 20 viste apparat indbefatter en "on/off"-omskifter 54 og en vælgéromskifter 56 til høje eller lave varmeniveauer. Alternativt kan et i fig. 13 vist variabelt styreorgan 58 anvendes til at regulere en variabel transformer, som er forbundet med værktøjet 40 eller til at omskifte klemmerne på en flerudtagstrans-25 former på trinvis måde. Varmeniveauets valgbarhed er ønskeligt for materialer med forskellig tykkelse og også for forskellige skærehastigheder. For eksempel gennemtrænges en tynd vinyl nemmere af den opvarmede stift 50 end en tykkere vinyl, og for at forhindre at stiften brænder og gennemtrænger mellemlægget 30 l foruden vinylen, vælges et lavere varmeniveau. Efter skæringen forbliver tegnene således fastgjort i hel form til og fremføres af mellemlægget med samme spatierings og positionsforhold, som da de blev skåret.

For endvidere at begrænse gennemtrængningen af stiften 35 50 gennem vinyltegnmaterialet M til udløsemellemlægget L, er skæreværktøjet monteret ved den ydre ende af en bærearm 60, 10 DK 167604 B1 o som er forbundet med den bageste del af hovedet 12 ved hjælp af en i fig. 4 vist drejetap 62, der strækker sig parallelt med valsen 20. Armen bærer værktøjet, hvorved værktøjets midterakse 64's forlængelse skærer rotationsaksen 66 for tilfør-5 selsvalsen 20 og tjener som et letvægtsbord, der muliggør at værktøjet 40 kan presse let på vinylmaterialet M under vægten af værktøjet.

En brodel af armen 60 passerer hen over en roterende løftekam 66, og kammen drejes ved hjælp af en løftemotor 68 10 for herved at sænke og hæve skære værktøj et 40 ind og ud af skæreindgreb med skiltemateriale. Som vist i fig. 6 har kammen en løftesløjfe 70, og når sløjfen drejes fra den fuldt optrukne stilling til den stiplede stilling løftes armen 60 sammen med skæreværktøjet. Rotationen af sløjfen til den fuldt optrukne 15 position bringer kam og arm ud af indgreb og tillader at den opvarmede stift 50 kan trænge igennem vinylmaterialet under vægten af skæreværktøjet.

Som vist i fig. 5 har tilførselsvalsen 20 en ydre muffe 22 af hårdt gummi, som bestemmer den bæreflade, der 20 ligger under skiltematerialet M og mellemlægget L under en skæreoperation. Muffen er stift fastgjort til valsens indre del med henblik på rotation omkring valsens akse, og muffens bæreflade strækker sig i omkredsretning omkring valseaksen for at holde og positionere arkmaterialet rigtigt med henblik på be-25 .arbejdning af værktøjet.

Tilførselsvalsen 20 rotationsdrives ved hjælp af en i fig. 2 vist servomotor 80. Motoren er forbundet i drivsammenhæng med valsen gennem en udvekslings reduktion 82 og aktiveres som svar på styresignaler fra en nedenfor beskrevet microproces-30 sor for herved at bevæge materialet frem og tilbage under skæreværktøjet 40.

Værktøjhovedet 12 omfatter en værktøjslæde som bevæges frem og tilbage på skinnerne 14,16 ved hjælp af en anden servomotor 86 og et værktøjhoveddrivbånd 88, der er ført omkring 35 remskiver 90, hvoraf kun en er vist, ved modsatte ender af skinnerne. Den ene ende af drivbåndet er forbundet med værk- DK 167604 Bl 11 o tøj slædens ene side og den anden ende af båndet er forbundet med slæden ved den modsatte side som vist mest tydeligt i fig. 3. Servomotoren 86 bevæger værktøjet 40 frem og tilbage i forhold til arkmaterialet og tilførselsvalsen som svar på styresignaler 5 for microprocessoren. Begge servomotorer 80,86 indbefatter positionsomsættere til nøjagtigt at anbringe skæreværktøjet på skilte-materialet ved hvert punkt langs skærekonturen, som angiver teg^ nenes omridt som vist i fig. 1. Løftemotoren 68 modtager endvidere styresignaler til at bevæge værktøjet ind og ud af skæreindgreb med 10 materialet sammen med de styrbare forskydninger, som er frembragt af servomotorerne 80,86. Styrekabler til løftemotoren samt til tilførsel af effekt til det opvarmede skæreværktøj 40 har fortrinsvis form af en båndledning, som kan opvikles og afvikles i en rende, der bæres næir ved hovedet, når hovedet bevæger 15 sig frem og tilbage hen over tilførselsvalsen 20.

Den på huset 18 i fig. 1 viste gruppe af fem omskiftere 92 muliggør at servomotoren 80,86 manuelt kan energiforsynes for herved at gøre de automatiske styreorganer uvirksomme og svinge skæreværktøjet 40 til enhver ønsket position over for 20 skiltematerialet M. Hver af omskifterne hører til enten materialet eller skæreværktøjet. To af omskifterne bevæger materialet i den ene eller den anden retning under skæreværktøjet, idet de andre to af omskifterne bevæger skæreværktøjet i den ene eller den anden retning på skinnerne 14,16, og den femte omskifter 25 anvendes til at hæve eller sænke skæreværktøjet. En skala kan være fastgjort til huset 8 parallelt med skinnerne 14,16 for at muliggøre at plotte-og skærehovedet 12 manuelt mere nøjagtigt kan svinges til lignende positioner langs tilførselsvalsen 20. En sjette omskifter 94 er tilvejebragt til betjening af 30 skæreværktøjet 40 i en position med værktøjet, nédé og adskille en del af materialet, som omslutter et tegn, fra det omgivende materiale.

Plotte- og skærehovedet 12 er indrettet til at bære ikke kun skæreværktøjet 40, men også et plotteværktøj 100 som 35 vist i fig. 7. Det bemærkes f.eks. i fig. 5 og 7 at værktøjerne er gevindsikret i en åbning ved den udragende ende af løftear- 0 12 DK 167604 B1 men 60 langs en fælles værktøjakse 64. Plotteværktøjet 100 er typisk en trykkuglepen og holdes i armen ved hjælp af en gevindbøsning 102 med to skruehætter 104,106 ved modsatte ender.

En elastomer ring 108 omgiver tæt pennen og sikrer pennen nær 5 ved den øvre hætte 104 for derved at løfte pennen væk fra tilførselsvalsen 20, når løftearmen 60 hæves. En snapring eller rørring 110 omgiver pennen nær ved den nedre hætte 106 for herved at påføre nedadtryk mod pennen gennem fjedre eller vægten af armen og bøsningen for at afmærke et plottepapir P, der 10 er ført over tilførselsvalsen 20 på den hårde muffe 22. Muffen tjener som et hårdt understøttelsesmateriale for herved at tillade at pennen kan frembringe mærker på papiret, når der frembringes relativ bevægelse mellem pennen og papiret manuelt gennem omskifterne 92 eller automatisk gennem mikroprocessoren.

15 Hvis nødvendigt kan spændefjedre være forbundet med løftearmen 60 for at sikre, at plottepennen tvinges til indgreb med plot-tepapiret med tilstrækkeligt tryk til at frembringe et mærke på papiret.

Værktøjhovedet 12, som tillader at både skære og plotte-20 værktøjer kan anvendes udskifteligt på forskellige arbejdsmaterialer, er fordelagtigt i tegnfremstillingsapparatet, eftersom pennen tillader at et programmeret tegn kan vises forud på forholdsvis billigt plottepapir P førend tegnteksten i virkeligheden skæres på det dyrere skiltemateriale M som på vedhæn-25 gende måde er fastgjort til et udløsemellemlæg. Den omstændighed, at skiltet og apparatets arbejdsgang kan vises forud tillader at maskinoperatøren kan eliminere fejl og foretage finindstillinger i positioneringen og spatieringen af teksttegnene med mindst mulige omkostninger. Selv hvis omkostningsfor-30 skellen mellem skiltematerialet og plottepapiret ikke var af betydning, er skæreværktøjets og plotteværktøjets udskiftelighed ønskelig eftersom plotteværktøjet kan bevæges ved en meget større hastighed end skæreværktøjet, og derfor kan korrekturtrin foretages i løbet af et meget kortere tidsrum end den 35 virkelige udskæring af tegnet.

0 13 DK 167604 B1

Fig. 8 og 9 viser et andet skæreværktøj 120, som kan monteres i løftearmen 60 i stedet for skæreværktøjet 40 og plotteværktøjet 100. Som vist består skæreværktøjet 100 af et lille skalpelblad;, r der har en skarp skærende kant ved sin ned-5 hængende ende. Bladet holdes i en holder 122 ved hjælp af en spændeskrue 124. Holderen holdes i en med skruegænger forsynet bøsning 126 ved hjælp af kuglelejer 128,129, således at skalpelbladet frit kan dreje omkring værktøjsaksen 64 når retningen af skæresnittet i skiltematerialet M varieres. Det be-10 mærkes i f.eks. fig. 9, at den nedre spids af den skærende kant er forskudt fra værktøjsaksen 64, og i denne udformning er denne nedre kant drejet til en følgende position nær ved aksen 64 på linie med en skærelinie, når der finder ændringer i retningen sted.

15 Skalpellen eller knivbladet 120 kan anvendes i stedet for den opvarmede stift 50 i figurerne 1-4 til at skære store tegn, i hvilket små afrundinger i hjørnerne forårsaget af bladets drejninger ikke er kritiske. Knivbladet 120 må foretrækkes til store tegn eftersom den størst mulige skærehastig-20 hed for skalpellen er meget større end for den opvarmede stift og den samlede tid til skæringen af et stort tegn formindskes tilsvarende. Med små tegn påvirkes den samlede tid ikke væsentlig af den opvarmede stifts lavere største hastighed og stiftens evne til nøjagtigt at frembringe fine enkeltheder er tydelig-25 vis bedre end knivbladets.

I det tilfælde, at der ønskes nøjagtige, skarpe hjørner i de store tegn i stedet for afrundede hjørner frembragt af det frit drejelige knivblad 120, kan et i en bestemt stilling anbragt skæreblad 121 anvendes i værktøjhovedet 12 30 som vist i fig. 10. Bladet 121 har en skarp førende, skærende kant på samme måde som knivbladet 120, men bladet 121 er positioneret på en sådan måde, at den nederste spids er i hovedsagen koncentrisk med værktøjsaksen 64. Endvidere er den øvre ende af holderen 122 gennem et aggregat af remskiver og af 35 et med tænder forsynet drivbånd 123 forbundet med en oriente-ringsservomotor 125, som er monteret på værktøjhovedet.

0 14 DK 167604 B1

Servomotoren modtager bladorienteringssignaler fra mikroprocessoren for herved at orientere bladet i retning af den relative bevægelse, som er frembragt af servomotorerne 80,86 forbundet med valsen 20 henholdsvis værktøjhovedet.

5 Foruden de i figurerne 5-10 beskrevne skære- og plotte- værktøjer kan andre værktøjer såsom frem- og tilbagegående nåle og gnistgabværktøjer anvendes til at mærke eller gennemhulle materialer langs profilen for hvert teksttegn. Mærkning anvendes undertiden af tegnfremstillere til at tilstøve omridset af bog-10 staverne på et skilt eller en anden genstand. Genstanden dækkes med en egnet gennemhullet tilretning og duppes derefter med en støvpude for at aflejre små spor af støv gennem hullerne på genstandenlangs tegnenes omrids. Stiften 50 uden opvarmning og løftemotoren 68 kan fungere som et mærkeværktøj. Ved at lade 15 motoren køre kontinuerligt får løftekammen 66 og den ikke viste holdefjeder bærearmen 60 og stiften til at bevæge sig frem og tilbage på periodisk måde og frembringe en række gennem-hulninger langs omridset for et tegn, som aftegnes med værktø jhovedet 12 og tilførselsvalsen 20.

20 Et andet mærkeværktøj, der anvender orienteringsmo toren 125 i fig. 10 ogen styrbargaffel 119 i lejerne, er vist i figurerne 11 og 12. Værktøjet indbefatter et mærkehjul 127, der har et antal i radial retning gående nåle eller hullestifter 117, som trykkes gennem et plottepapir P eller 25 et lignende materiale, når hjulet drejer rundt for herved at frembringe den række gennemhulninger, som angiver teksttegnenes omrids. Den relative bevægelse mellem hjulet og papiret styres med servomotorerne 80,86 på samme måde som ved plotning eller skæring til afmærkning af tegnenes omrids, og 30 orienteringsmotoren 125 sikrer, at hjulet 127 er rigtigt orienteret ved hvert punkt på en kontur.

Tegnf remstillings appafatet 10 tilbyder således en alsidighed bestående i udskiftelige værktøjer til et stort antal operationer hørende til fremstillingen af tegn.

35 Tegnfrembringelsesapparatet 10 har i den foretrukne udførelsesform i fig. 1 en mikroprocessorbaseret udformning 0 15 DK 167604 B1 med et datatangentbord 130 til at indføre teksttegn, et funktionsstyret tangentbord 132 til at styre dataindførselen og maskinoperationerne samt et visuelt display 134. Datatangen tbordet 130 svarer til et sædvanligt skrivemaskinetangent-5 bord og muliggør, at maskinoperatøren kan identificere teksttegnene og sammenstille et tegns tekst fra en valgt tegntype. Tegntypen kan lagres udtrykt ved forskellige anslag i en lagerskive eller et andet organ, som indlæses gennem en drivenhed i et lager med direkte tilgang (RAM) hørende til micro-10 processoren eller et antal typer kan opbygges i apparatet i en række læselagre (ROM).

Fig. 14 viser funktionstangentbordet 132 i større enkeltheder og angiver de forskellige funktioner, som kan styres af maskinoperatøren. Tangenten 140 nedtrykkes for her-15 ved at bringe maskinen i den arbejdsmåde, i hvilken tekst indføres gennem datatangentbordet 130. I denne arbejdsmåde kan operatøren indføre en hel tegntekstlinie begrænset kun af maskinellets lagerkapacitet. Under tekstindførselsarbejdsmåden optræder de indførte tegn i det lysemitterende diode-20 display 134, når tangenterne nedtrykkes, og ved en rulningsproces forbliver de netop indførte tegn synlige, dersom tekstens længde overstiger displayets kapacitet. Mens teksten indføres, er værktøjhovedet 12 og tilførselsvalsen 20 uvirksomme.

Tegnfrembringelsesapparatet indbefatter også træk, 25 som tillader at maskinoperatøren kan vælge særlige kendetegn for den færdige tekst under tekstindførselsarbejdsmåden.

Dersom f.eks. apparatet har et antal typer, må operatøren nedtrykke tangent 142 og derefter ved et egnet kodetal gennem tangentbordet 130 identificere den type, der 30 skal anvendes. Øvre skriftkassebogstaver og nedre skriftbogstaver vælges, dersom de er tilvejebragt i en bestemt type, med skiftetangenter i tangentbordet 130 på samme måde som i skrivemaskiner af kendt art.

Efter at typen er blevet valgt, kan operatøren vælge 35 enten standardlængdetangenten 144 eller tvangslængdetangen 146. Nedtrykning af tangenten 144 tillader at operatøren 0 16 DK 167604 B1 kan angive, at tekstlinien bliver trykt eller tegnet ved en standardlængde bestemt af den kumulatis/e sum af de valgte tegnbredder og spatieringer, som er indprogrammeret i den valgte type. Denne længde vises også i displayet, dersom tek-5 sten er blevet indført. Nedtrykning af tvangslængdetangenten 146 sætte operatøren i stand til fra datatangentbordet 130 og displayet at indlæse en ønsket længde, til hvilken tegnlinien må sammenpresses eller strækkes. Dette træk er fordelagtigt ved frembringelse af skilte, hvori operatøren øn-10 sker at fylde et bestemt vindue eller mellemrum på genstanden, hvor teksten vil optræde eller hvor mellemrummet er begrænset. Operatøren indtaster ganske enkelt den ønskede længde eller tvangslængden for teksten og microprocessoren frembringer automatisk teksten ved den ønskede længde, som beskrevet i 15 større enkeltheder nedenfor.

Ved hjælp af tangenten 148 og de egnede datatangenter på tangentbordet 130 indstiller operatøren den procentdel af største hastighed, ved hvilken værktøjet og arkmaterialet bevæger sig i forhold til hinanden. Som omtalt ovenfor er en 20 højere skærehastighed mulig, når knivbladet 120 anvendes, og når plottepennen 100 anvendes tillades endda en højere største hastighed.

Tangenten 150 har en lignende funktion som tangenten 146, men tillader at operatøren kan indtaste fra datatangent-25 bordet 130 og fremvise højden af bogstaverne i tegnet. Dersom der ikke er specificeret nogen bestemt højde under dataindføringsdelen af maskinoperationen, skæres eller tegnes bogstaverne ved en standardhøjde, f.eks. en tomme, programmeret i typekilden.

30 En tangent 152 og egnede datatangenter bevirker, at teksttegnene kan hældes til højre med en valgt værdi, hvilket giver tegnene et udseende svarende til kursiv. Den indførte hældnings vinkel er vist i displayet.

Justeringstangenten 154 tillader, at maskinopera-35 tøren kan positionere flere tekstlinier i en forud opstillet position i forhold til hinanden. For eksempel kan 0 17 DK 167604 B1 hver tekstlinie rettes ind enten langs den højre eller venstre margin eller flere linier kan centreres på hinanden som forklaret i enkeltheder nedenfor.

En tangent 156 vender værktøjhovedets og materialets 5 programmerede forskydninger langs den ene koordinat, der er parallel med tekstlinien (i den viste udførelsesform de forskydninger, der er frembragt af tilførselsvalsen 20) og bevirker, at tegnet trykkes med et omvendt eller spejlvendt billede som vist f.eks. i fig. 1. Omvendte billeder er hyp-10 pigt nødvendige, når det på vedhængende måde fastgjorte vinyl må fastgøres til indersiden af en gennemsigtig genstand såsom et vindue og kunne ses fra ydersiden eller når tegnet alment kan ses gennem et spejl såsom forruden i et udrykningskøretøj .

15 Tangenten 158 muliggør, at maskinoperatøren kan ændre den forud programmerede spatiering af nærliggende tegn på et valgbart grundlag for herved at frembringe en æstetisk tiltalende udseende af teksten. Dette træk beskrives i større enkeltheder nedenfor i sammenhæng med det i fig. 19 viste 20 eksempel. Tangenten 160 bevirker at den indførte tekst skæres eller tegnes på arkmateriale ved hjælp af værktøjhovedet 12 ved en standardstørrelse f.eks. 2,54 cm (1 tomme) høje bogstaver ved standardlængder. Typisk anvendes tangenten 160 til forud at vise et sammenstillet tegn, når plotteværktøjet 25 100 er installeret i hovedet og et plottepapir bevæges under hovedet af tilførselsvalsen 20.

Endelig anvendes tangenten 162 til at skære eller plotte tegnteksten i den endelige form med alle de særlige træk, herunder en tvangslængde, særlig bogstavhøjde og hæld-30 ning, hvis det er krævet.

Figur 15 er et diagram, der illustrerer en almen udformning af en microprocessorbaseret opbygning til styring af det tegnfrembringende apparats operationer. Processorens forskellige funktionskomponenter er vist enkeltvis. I den virke-35 lige struktur er en enkelt microprocessor såsom en model Z8002 fremstillet af Zilog imidlertid i stand til at frem- o 0 18 DK 167604 B1 bringe de viste databehandlingsfunktioner med tilhørende lagre til forskellige typer, tekst og styret data. Maskinprogramlageret er ikke vist, men typisk anvendes et 48K ROM, som har tilstrækkelig kapacitet til maskinprogrammet med de i figurerne 5 15-22 viste og beskrevne funktioner.

I figurerne 15, 17 og 18 angiver de punkterede linier mellem de forskellige funktionskomponenter styresignalkanaler og de brede bånd angiver busser til at overføre adresser på data mellem funktionskomponenterne. De indtastede'indgangsdata 10 fra tantentbordet 130 passerer f .eks . mellem tangentbordind-gangsdekoderen 172 og grænsesnit 170 sammen med styresignaler fra funktionstangentbordet 132, som også fortolkes af dekoderen. Der flyder imidlertid kun adresser og data mellem operatørmellemleddet, tekstdatalageret 174 og parameterdata-15 lageret 176.

Grænsesnittet 170 tjener som grundstyrekomponenten til behandling af både data og ordrer mellem tangentbordene 130, 132 og den øvrige del af microprocessoren. Endvidere reagerer operatørmellemleddet på en del af maskin-20 programmet for herved at forårsage at displayudgangsdekoderen 135 driver det lysemitterende diodedisplay 134 med egnede data i overensstemmelse med de af operatøren via funktionstangentbordet 132 valgte funktioner.

Tekstdatalageret 174 modtager og oplagrer tekst-25 tegnene efterhånden som de indtastes af operatøren fra tangentbordet 130 og tilfører derefter den lagrede tekst til tegndataprocessoren 180 under maskinoperationens operative fase, når værktøj hovedet begrænser dataene til en synlig form på enten skiltemateriale eller plottepapir. Typisk er 30 lageret 174 et lager med direkte tilgang og i en udførelsesform har lageret en lagringskapacitet på 8k, som er tilstrækkeligt til at oplagre en tekstlinie bestående af 255 tegn.

På lignende måde modtager parameterdatalageret 35 176 de fra tangentbordet 130 indførte parameterdata, når maskinoperatøren indledningsvis indstiller de forskellige 19 DK 167604 B1 o maskinparametre såsom hastighed, bogstavhøjde, linielængde og hældningsvinkel. Lageret 176 er et lager med direkte tilgang og har i én udførelsesform en lagerkapacitet på 8k.

5 Den i fig. 15 viste udførelsesform indbefatter et antal typedatalagre 182, 184, 186, som hver indeholder samtlige data, der fastlægger en fuldstændig type af teksttegn, eller data, der bestemmer udformninger, symboler såsom sammenstøbte typer eller varemærker, der hyppigt ønskes 10 i tegnet udover de sædvanlige teksttegn.

I forbindelse med denne ansøgning skal henvisninger til skiltetekst eller teksttegn fortolkes på en sådan måde at den indbefatter sådanne særlige udformninger samt bogstaver, tal og tegnsætning af sædvanlig art.

15 Fig. 16 viser skematisk udformningen af typedatalageret 182. En startdel 190 af lageret, til hvilken der er tilgang ved hjælp af operatørgrundsnittet, indeholder en identificeringskode og en vis standardinformation til samtlige typetegn i lageret. F.eks. repræsenterer højdestandarden 20 en reference ud fra hvilken højderne af samtlige typetegn dimensioneres. Samtlige øvre skriftkassebogstaver kan have samme højde som højdestandarden, mens et nedre skriftkasse "a" kan være en tredjedel af højdestandarden og et nedre skriftkasse "b" kan være to tredjedel af højdestandarden.

25 Efter startdelen 190 er en indeksdel 192, som indbefatter overhængene til indstilling af standardspatieringen, som der på anden måde sørges for i typedataene. Et overhæng udgør et separat tegn i den data, der danner en tekstlinie, og funktionsmæssigt' svarer til et returtrin. Flere over-30 hæng med forskellige længder indgår i hver type.

Hovedparten af indeksdelen 192 omfatter en optegnelse over hvert tegn i typen sammen med en vis geometrisk information om bogstavet og en viser, som identificerer adressen i dataregisteret 194 i lageret, hvor de anslag eller vektorer, 35 der fuldstændigt fastlægger bogstavernes profiler, er beliggende. Opdelingen af typelageret i et indeks- og 0 20 DK 167604 B1 et dataregister formindsker tilgangstiderne for dataene og muliggør hurtigere behandling af information, når visse specielle funktioner såsom "justerings" eller "tvangslængde" trækkene er nødvendig. I indeksregisteret 192 er hvert 5 bogstav eller et andet tegn identificeret med en ASCII talordskode for at tillade tilgang gennem operatørmellemleddet 172 fra tangentbordet 130. I koden indgår også dimensionsbredden af bogstavet ved samme skala som højdestandarden i startdelen 190 og en spatieringsdimension, der tilføjes 10 før og efter hvert bogstav for at tilvejebringe passende spatiering mellem de fleste bogstavskombinationer. I nogle tilfælde ser visse bogstavkombinationer imidlertid ikke ud til at være rigtigt spatieret med den programmerede spatiering, og i sådanne tilfælde anvendes overhængene 15 til at tilvejebringe et skilt, som er mere æstetisk tiltrækkende for øjet.

Når operatøren sammensætter tegntekst og beordrer et særligt tegn fra en type under en tekstindføringsoperation, opnås direkte tilgang til tegnet i indeksregisteret gennem 20 tegnkoden. Kun indeksdataene lades ind i tekstdatalageret 174 adresseret i logisk rækkefølge med forekomsten af tegnene i teksten. Anslagsdata i dataregisteret 194 er ikke nødvendig i lageret og anvendes ikke førend udførelsen af plotte-, skære eller mærkeordrerne.

25 I almindelighed har den mikroprocessor ud fra hvilken operatørens grænsesnit 170 dannes ikke tilstrækkelig adressekapacitet til at skaffe tilgang til hver adresse i datalageret 174, pararaeterdatalageret 176 og samtlige typedatalagre. Af denne grund omfatter den mikroprocessorbaserede 30 udformning af tegnfrembringelsesapparatet et virtuelt lageranlæg, som giver grænsesnittet 170 tilgang til valgte typer eller afsnit af en type gennem et logisk adressemellemrum 191 til hvert givet tidspunkt. Det logiske adressemellemrum er ikke et sandt lagerorgan i modsætning til lagrene 174, 35 176. I stedet repræsenterer mellemrummet 191 en adresserings kapacitet for grænsesnittet gennem et begrænset antal data- 0 21 DK 167604 B1 porte. Til et givet tidspunkt kan grænsesnittet således kun adressere og lade et afsnit af dataene i et givet typedatalager ind i tekstdatalageret 174.

Eftersom grænsesnittet 170 har en adresseydeevne, 5 som er mindre end den, der kræves til at nå data i hvert af lagrene, indgår et typelagerstyreorgan 193 mellem en adressebus 195, der er forbundet med grænsesnittet 170, og et antal busser 196, 198, 200 til at skaffe tilgang til typedata i hvert af lagrene. Under drift i-10 dentificerer adresseinformationen på bussen 195 typen eller et afsnit af en bestemt type fra hvilke data ønskes, og styringsorganet 193 sikrer, at den ønskede type eller afsnit af typen adresseres gennem det logiske adressemellemrum 191 af databussen hørende til lageret 174 og 15 dataprocessoren 180. Som en følge af denne virtuelle teknik kan et flertal af typer lagres i ROM'erne i tegn-frembringelsesapparatet, og operatøren har et meget bredere udvalg af teksttegn til anvendelse i et skilt.

Fig. 17 viser meget generelt styreordresignal- og 20 datastrømkanalerne gennem operatørgrænsesnittet 170 til de forskellige styreordrerog datadele, som kan beordres af maskinoperatøren ved hjælp af tangentbordene 130, 132.

I grænsesnittet 170 indlader en styreordredekoder 210 styreordresignalerne fra funktionstangentbordet 132 25 og behandler disse signaler i overensstemmelse med underprogrammer svarende til de forskellige funktioner, som er udpeget på tangentbordet. Det af tangenten 160 i fig. 11 frembragte signal dekodes og ledes f.eks. til korrekturunder pro grammet 212 for derved at aktivere programmet 30 i tegndataprocessoren og frembringe den indførte tekst ved standardskalaen uden hensyn til de særligt beordrede højde, længde eller hældnings s tyreordre, som er ønsket i det færdige tegn. Færdigtryk tegnsignalet. aktiverer, når det beordres, underprogrammet 214, og i dette tilfælde 35 tilkobler tegndataproces so rens program samtlige relative positionerings og datatræk, der er blevet beordret og 0 22 DK 167604 B1 lagret i datalagrene 174, 176 gennem dataindkodningskredsløbene 220, 222, 224, 226 og tekstindkodningskredsløbene 228, 230, 232. Det bemærkes, at hvert af indkodningskredsløbene modtager styreordresignaler fra dekoderen 210 og 5 datasignaler fra tangentbordet 130. Dersom f.eks. en tvangslængde er blevet beordret, aktiverer dekoderen 210 tvangslængdeindkodekredsløbet 222 og den ønskede længde for tekstlinien indføres som data fra tangentbordet 130 i parameterlageret 176. Under dataindføringsdelen af 10 maskinoperationen lagres tvangslængdedata ganske enkelt i lageret og der forekommer ingen modificering af tekstdata, hvis den indføres. På tilsvarende måde indkodes beordrede højde, hældnings og hastighedsdata ganske enkelt til lagring og fremtidig brug efter at en trykkeordre er modtaget af 15 underprogrammet 214 eller alternativt af det omvendte underprogram 216.

Tekstindføringsfunktionen og datagennemstrømningen udføres på en måde, der er forskellig fra de umiddelbart ovenfor beskrevne parameterdataindføringstrin. Den valgte 20 type identificeres med en egnet kode gennem underprogrammet 228, og koden lagres i tekstdatalagret 174. Samtidig sammenknytter det ikke-viste lagerkortlægningsorgan selvsagt lageret 174 med dettilsvarende typelager eller typeafsnit, der har både en indeksdel 192 og en datadel 194.

25 Når teksten indtastes i tangentbordet 130 anbringes kun identificeringsdataene i typeindekset 192 i tekstda talageret.

I den foretrukne udførelsesform er de i indekset indeholdte data tilstrækkelige til at udføre samtlige funktioner hørende til justeringsrutinen 218 og tvangslængderutinen 30 2 22, som kan beordres førend den egentlige trykning af et tegn. De data, der fastlægger tegnanslagene i datadelen 194 i lageret, anvendes ikke under dataindføringsdelen af skiltefrembringelsesoperationen.

Den i underprogrammet 218 behandlede justeringsordre 35 kræver, at spatierings- og breddedata tages fra typeindekset og lagres i parameterlageret 176 førend udførelsen af

O

23 DK 167604 B1 en skilteplotning eller -skæreoperation. Justeringsordren tillader' at flere tekstlinier kan rettes ind i forhold til hinanden langs enten en højre eller venstre margin eller en midterlinie. Den i underprogrammet 218 udførte 5 justeringsalgoritme og tilvejebringelsen af disse funktioner er vist i fig. 21 og er en enkel additions og divisionsberegning til bestemmelse af en justeringsforskydning til positionering af værktøjshovedet 12 og skiltematerialet M førend eller efter frembringelsen af hver tekstlinie.

10 Justeringsforskydningen er det halve af en linielængde og kan bestemmes fra summen af samtlige bredder (W) af de udpegede tegn plus mellemrummene (2S) beliggende før og efter hver mellemtegn plus mellemrummet (Sa) efter det første tegn og mellemrummet (Sk) før det sidste tegn.

15 Dersom et overhæng indføres i teksten skal dimensionerne af overhænget subtraheres fra summen. Denne siam repræsenterer den samlede længde L af tekstlinien således som den trykkes, under antagelse af at linien ikke tvinges ind i en bestemt linielængde. I det sidste tilfælde anvendes den sammen-20 pressede eller udvidede længde i stedet for standardlængden L.

Længden L deles derefter i to og tilførselsvalsen 20, som fastlægger grundliniekoordinaten i den beskrevne udførelsesform, energiforsynes for herved at forskyde 25 arkmaterialet en halv linielængde fra en ønsket linieende imod begyndelsen af linien. Ved dette punkt er plotte- eller skæreværktøjet på værktøj hovedet 12 anbragt ved midtpunktet på tekstlinien i lageret, som enten skal til at skæres eller allerede er blevet skåret. Dersom teksten skal til at 30 skæres·,·, nedtrykkes justeringstangenten 154 i fig. 11 en anden gang, og tilførselsvalsen bevæger arkmaterialet endnu en tilsvarende tilvæksttrin, således at en plotte- eller skæreoperation kan indledes og tekstlinien blive centreret ved henvisningsmidtpunkt.

35 En anden tekstlinie kan centreres på den første ved igen at nedtrykke justeringstangenten 152 efter at 0 24 DK 167604 B1 teksten er blevet skåret eller optegnet og før den anden tekstlinie er indført, hvilket bevæger materialet tilbage til den centrerede position i den første tekstlinie.

Den anden tekstlinie indføres herefter, og justerings-5 tangenten 152 nedtrykkes for at forskyde arkmaterialet med det halve af den anden linies længde. Værktøjshovedet 12 kan herefter manuelt drejes på skinerne 14, 16 til en anden grundlinieposition nedenunder den første tekstlinie, og den anden tekstlinie kan optegnes med teksten centreret 10 under den første linie. Processen kan gentages for så mange tekstlinier som passer på strimlen af skiltematerialet M.

Justeringstrækket kan anvendes til tilvejebringelse af højre-justering af flere linier ved at nedtrykke justeringstangenten to gange efter at hver linies tekst er blevet 15 indført men førend teksten er optegnet eller skåret.

Justering ved den venstre margen opnås ved at nedtrykke justeringstangenten to gange efter at hver linies tekst er blevet skåret eller optegnet men før teksten for den næste linie er indført. Justering af tekstlinierne ved centeret 20 eller margenerne udføres ved anvendelse af den samme algoritme, som er vist i fig. 21.

Den af underprogrammet 222 anvendte tvangslængdealgoritme er vist i enkeltheder i fig. 20. Denne algoritme anvender også spatierings og breddedata lagret i tekstlageret 25 174 for at bestemme standardlinielængden L på samme måde som al goritmen i fig. 21. Endvidere divideres tvangs- eller den beordrede længde Lf med standardlængden L for at bestemme længdefaktoren F. Denne faktor lagres i parameterlageret 176 og anvendes senere af dataprocessoren 180 under en skære-30 eller plotteoperation.

Tekstredigeringsunderprogrammet 232 indfører et overhæng eller returtrin i tekstlinien hver gang overhængstangenten i tangentbordet 130 nedtrykkes på en måde svarende til indføringen af en spatiering, når spatierings-35 tangenten nedtrykkes. Overhænget svarer til et returtrin og subtraherer en spatieringstilvækstmængde mellem 0 25 DK 167604 B1 hvilke som helst to bogstaver. Algoritmen i tekstredigeringsunderprogrammet 232 bevirker at displayet 134 viser to af de teksttegn, som operatøren har identificeret via datatangentbordet 130 og ønsker positionen i tættere ind-5 byrdes forhold af æstetiske eller andre grunde. Fig. 19 viser f.eks. navnet DAVID i to former. I den øverste form optræder navnet med normal bogstavsspatiering, som er fastlagt i typeindekset. Det bemærkes, at bogstaverne A og V syntes at være for langt fra hinanden. Denne illusion 10 opstår imidlertid fordi de tilstødende sider af bogstaverne -A og V hælder og er indbyrdes parallelle, hvilket for øjet føjer noget til den programmerede spatiering.

I dette tilfælde er det ønskelige mellem bogstaverne at indføre et eller flere overhæng, som er angivet i den 1S nedre form i fig. 19 med pilen 238. Overhængstegnet subtraherer en til vasks tspatiering for herved at placere bogstavet V tættere ved bogstavet A, og hvis det ønskes, kan overhængstangenten nedtrykkes et antal gange for herved at bevæge det andet bogstav i et identificeret par i kontakterings-20 forhold til det første bogstav for herved at danne et ligatur, eller to bogstaver kan i virkeligheden anbringes ovenpå hinanden såsom en bindestreg og bogstavet "0" for herved at danne sammensatte tegn.

Som svar på ordrerne fra underprogrammerne 212, 214, 25 216 og 218 tegner skiltdataprocessoren 180 data fra lagrene 174, 176 og typelagerdelene 192, 194 og frembringer de motorordrer, som energiforsyner servomotorerne 80, 86 og frembringer relativ bevægelse mellem værktøjhovedet 12 og tegnmaterialet M.

30 Et detaljeret diagram over skiltdataprocessoren 180 i fig. 15 og dens tilslutninger med maskinstyremellemled 178 mellem processoren og servomotorerne er vist i fig. 18.

Data fra lagrene 174, 194 indføres i en styresignalgenerator 250, der sekvensmæssigt frembringer absolutte positions og 35 værktøjsordre i overensstemmelse med de lagrede data og tekst og maskinprogrammet, når korrektur, trykke eller 0 26 DK 167604 B1 justeringsordrer beordres af operatøren. En af de maskinprogramordrer 252, som anvendes gentagne gange under en teksttilkendegivelsesoperation, henter de lagrede teksttegn i lageret 174 i den orden, i hvilken 5 tegnene optræder i tegnteksten. Herefter fører en under ordre 254 hver af anslagene for det fremdragne tegn gennem det kortlagte lageranlæg fra typedatadelen 194. Anslagsinformationen omsættes til absolutte positioner, der f.eks. kan udformes som et 32-bit styreord for hver 10 koordinatakse, og ordrerne, behandles derefter i rækkefølge ved hjælp af hældningsalgoritmen 258, som modtager hældningstangent- eller hældningsgradinformation fra parameterdata-' lageret 176 som svar på den satte hældningsordre 256. Hældningsalgoritmen udfører en datamodifikation på hvert 15 absolut positionsdatapunkt over grundlinien b for teksten som vist i fig. 22 og forskyder punktet til højre (eller venstre dersom en negativ hældningsvinkel er beordret) med en værdi, som er proportional med punktets afstand over grundlinien b og tangenten af hældningsvinklen t som 20 er sat af maskinoperatøren under dataindføringsoperationen.

Som følge heraf hælder hvert tegn let til højre (eller til venstre for en negativ vinkel) i forhold til den grundlinieposition, der er fastlagt af teksttegnenes bredde og spatiering. Den samlede virkning giver tegnene et kursiv-25 udseende.

Når teksttegnene er modificeret i overensstemmelse med hældningsordrene, behandles de absolutte data derefter ved hjælp af en skaleringsalgoritme 260, hvor de tvungne længdeparametre og de beordrede højdeparametre fra data-30 lageret 176 modificerer positionsdataene for herved at skalere størrelsen af tegnene i overensstemmelse med ordrerne.

I tilfælde af en tvunget længde virker den af algoritmen i fig. 20 fastlagte længdefaktor F på de absolutte positionsdata og forøger og formindsker hver af koordinaterne i or grundlinieretningen hørende til tilførselsvalsen på en sådan måde, at tekstlinien passer indenfor den tvungne længde

O

27 DK 167604 B1

Lf. Det underforstås, at længdefaktoren F anvendes ikke kun på tegndata men også på overhængene og spatieringen mellem tegnene for herved at frembringe en dimensioneret udvidelse eller sammentrækning af linien fra det første 5 til det sidste tegn. Når skiltteksten korrekturtrykkes (tangent 160) anvendes en anden skaleringsfaktor af algoritmen 260 på både den beordrede højde og længdefaktoren for herved at formindske tekstlinien proportionalt med en standardkorrekturhøjde f.eks. 25,4 mm (1 tomme). Denne 10 formindskelse sætter maskinoperatøren i stand til at inspicere teksten med en formindsket skala og der spildes ikke store mængder materiale, dersom der foretages flere rettelser.

Højdeindstillingen anvendes også proportionalt 15 med hver koordinat vinkelret på grundlinieretningen for herved at bevare det proportionale forhold mellem de forskellige tegn i teksten, således som det er fastlagt i den programmerede type. Højdefaktorerne og længdefaktorerne anvendes imidlertid uafhængigt, således at en 20 samlet forvrængning af den programmerede type kan frembringes når forskellige skaleringsfaktorer anvendes til længde og højde.

De data, der behandles af styresignalgeneratoren 250 ved hjælp af hældnings og skaleringsalgoritmerne, er 25 absolutte signaler, som fastlægger den absolutte position af skære- eller plotteværktøjet ud fra et vilkårligt begyndelsespunkt fastlagt af maskinoperatøren med svingomskifterne 92. Ud over de absolutte signaler frembringes desuden et værktøjssignal af generatoren 250 for herved at 30 anbringe værktøjet enten i dets sænkede position i indgreb med materialet eller i en hævet position ude af indgreb.

Det underforstås, at værktøjssignalerne er en del af den i typedataene 194 lagrede information, eftersom mange alfanumeriske tegn frembringes af maskinen med værktøj nede og 35 værktøj oppe.

0 28 DK 167604 B1

Efter at styresignalerne er blevet modificeret med egnet hældnings og skaleringsinformation behandles de af en signalomsætter 262, som ændrer de absolutte positionsdata til tilvækstvektorer, som fastlægger den virkelige 5 indbyrdes bevægelse af værktøjet og materialet'. Tilvækstvektorene behandles i et konturstyreorgan 264, som sikrer at tilvækstordrene sekvenslades ind i bufferen 266. Bufferen transmitterer herefter ordrene som krævet til en hastighedsgenerator 268, som fastlægger maskinbevægelsesordrer, som 10 korrigeret profiltegner teksttegnene i overensstemmelse med standardservo- og kurvealgoritmer hørende til værktøj hovedet 12 og tilførselsvalsen 20. Bevægelsesordfene behandles ved hjælp af en dobbelt bufferforstærket indgang 270 til maskinstyremellemleddet 178. Den dobbelte bufferfor-15 stærkning sikrer, at værktøjet og arkmaterialet bevæges i forhold til hinanden uden afbrydelse i tilførslen af styreordrer til trods for store variationer i de ønskede hastigheder og datamængder, som må behandles for at opretholde stor opløsningsevne for teksttegnenes konturer.

20 Maskinstyremellemleddet frembringer de servosignaler, som påtrykkes drivmotorerne 68, 80, 86 i et lukket sløjfestyreanlæg, der har både hastigheds og positionstilbagekobling.

Der er følgelig blevet beskrevet et tegnfrembringende apparat, som tillader at skiltetekst kan sammenstilles, 25 korrekturtrykkes i en formindsket form og skæres eller angives i omrids med henblik på mærkning i et tegnmateriale med samme positionering og spatiering af teksttegnene som ønsket i det færdige produkt på et skilt eller en anden genstand. Apparatet er i stand til at lagre et antal typer 30 i læselagre og der kan skaffes tilgang til hvert af typerne gennem et kortlagt lagersystem. Tegnfrembringelsesapparatet, der er baseret på en mikroprocessorudformning, har mange fordele overfor anlæg af kendt art der anvender opvarmede skæreorganer. Ud fra en enkelt type af tegn kan f.eks.

35 frembringes et antal tegn med forskellige indbyrdes forhold, størrelser og særlige virkninger såsom hældning, hvorimod 0 29 DK 167604 B1 med maskiner af kendt art ville der kræves forskellige skæreorgansæt til hver variation. Ved at lade apparatet arbejde en gang med plotteværktøjet og igen med mærkeværktøjet kan der frembringes et tydelig og synligt omrids af 5 gennemhulningerne på plottepapir. Det er åbenbart, at maskinen er langt mere kompakt end udstansemaskiner og optager i en udførelsesform et rumfang, som ikke er større end en xerografisk kopieringsmaskine. Tegnfrem-bringelsesapparatet er også i stand til at sammenpresse 10 eller udvide en tekstlinie så den passer i et foreskrevet område. Spatiering af de enkelte teksttegn kan indstilles så der tilvejebringes et æstetisk mere tiltalende udseende i det færdige produkt, og udlægningsteknikkerne tillader, at forskellige tekstlinier kan centreres eller justeres 15 ved enten venstre eller højre margener. Samtlige funktioner udføres automatisk, hvilket eliminerer den besværlige udlægningsproces, som kræves med udstyr af kendt art.

Ved ganske enkelt at vælge én omskifter eller en anden, kan tegnteksten udfærdiges i skiltemateriale,, som på ved-20 hængende måde er fastgjort til et udløsemellemlæg med enten et direkte læseligt eller et spejlvendt billede, som tidligere krævede to særskilte skæreorgansæt.

Selvom den foreliggende opfindelse er blevet beskrevet i sammenhæng med en foretrukken udførelseform, skal det 25 underforstås, at der kan anvendes talrige modifikationer og erstatninger uden at afvige fra opfindelsens ånd. Selvom maskinen f.eks. er blevet beskrevet som indeholdende et antal typer, der er lagret i et læselager, indses det, at et plade- eller båndlæseorgan kan installeres i maskinen 30 til at modtage et stort antal typer eller design med henblik på fremvisning i teksten. Det udskiftelige værktøj-hoved er ønskeligt for at kunne tillade både korrekturtryk, skæring og mærkning af et sammenstillet tegn. Et hoved til et enkelt formål, som enten optegner, skærer eller gennem-35 huller et skilt, kan imidlertid installeres i maskinen.

Claims (12)

1. Apparat til skæring tekst i stor målestok i arkmaterialer til skilte og lignende, som ved klæbning bæres på et underliggende frigørelsesmellemlæg, hvilket apparat ind-5 befatter: et bæreorgan (20) med en understøttelsesflade til fastholdelse af arkmaterialet (M) under skæreoperationerne, idet arkmaterialet fremføres ved hjælp af en første drivmotor (80), 10 en værktøjsslæde (12) der er monteret ved bæreor ganet (20), og som ved en anden drivmotor (86) kan bevæges i en retning på tværs i forhold til materialet, et skæreværktøj (50,120,121), en værktøj bærearm (60), der kan bevæges på værktøjs-15 slæden mellem en hævet og sænket position i forhold til bæreorganet (20), og som har et værktøjsholdeorgan som modtager det udskiftelige skæreværktøj, til bevægelse med bærearmen mellem de hævede og sænkede positioner i forhold til valsens overflade samt ind i og ud af arbejdsstilling ar-20 bejdsmaterialet (M) på bæreorganet (20), en løftemotor (68), der er forbundet med bærearmen (60), til at bevæge bærearmen og skæreværktøjet mellem de hævede og sænkede positioner, til skærende indgreb med eller frigørelse fra arkmaterialet, 25 kendetegnet ved, at bæreorganet indbefatter en roterbar valse (20) med en rotationsakse, som forløber i én retning på tværs af arkmaterialets (M) bevægelsesretning, og med en cylindrisk flade for frembringelse af en anlægsstilling mod materialet, som omgiver valsens akse, og hvor-30 over en bøjelig strimmel af arkmaterialet (M), som er fastgjort til frigørelsesmellemlægget (L) bevæges under skæreoperationerne til fremstilling af tegn af en bestemt størrelse, at arkmaterialet (M) skal placeres således, at frigørelsesmellemlægget (L) vender mod valsen, at værktøjsslæden (12) 35 er placeret således, at skæreværktøjet (50, 120, 121) skærer i materialet (M) i et område af materialet, som er opspændt DK 167604 B1 på valsen (20) , og som er bøjet til samme krumning, som valsen, og at apparatet indbefatter en mekanisme til at begrænse gennemskæringen af arkmaterialet, således at det underliggende frigørelsesmellemlæg (L) ikke gennemskæres.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skæreværktøjet omfatter en opvarmet stift (50), og at værktøjbærearmen (60) omfatter et bæreorgan, som udskifteligt holder den opvarmede stift og et markeringsorgan langs en fælles værktøjsakse (64), som er vinkelret på valseaksen.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at værktøjbærearmen (60) omfatter et letvægtsbord der er forbundet med værktøjsslæden ved hjælp af et drejeorgan (62) med en drejeakse, som strækker sig i en retning vinkelret på den fælles akse (64), og at den opvarmede stift (50) 15 er monteret på letvægtsbordet langs den fælles akse på en sådan måde at den hviler mod og skærer gennem en tynd termoplastisk markeringsfilm (M), der på vedhængende måde er fastgjort til et papirmellemlæg (L), uden at skære i mellemlægget .

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at løftemotoren (68) indbefatter en roterende kam (66), der er i forbindelse med værktøjbærearmen (60) for herved at bevæge bærearmen mellem de hævede og sænkede positioner.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at skæreværktøjet indbefatter et knivbladsskæreværktøj (120), som kan monteres udskifteligt langs en fælles værktøj sakse (64) i værktøjbærearmen, idet bladet er indrettet til at rotere omkring aksen, som ligger vinkelret på valsens rotationsretning og værktøjsslædens bevægelsesretning. 30

6· Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at knivbladsskæreværktøjet (120) er monteret med henblik på styrbar orientering omkring den fælles værktøjsakse (64), og at en orienteringsdrivmotor (125) er forbundet med bladet for herved at styre bladets orientering.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et mærkeværktøj (127) er monteret udskifteligt med * DK 167604 B1 skæreværktøjet i værktøjbærearmens (60) nedre del til gen-nemhulning af arkmaterialet.

8. Apparat til skæring af en tekst i et arkmateriale ifølge krav 1, med 5 motorstyreorganer (80,86) til at bevæge arkmaterialet og skæreværktøjet (50,120,121) i forhold til hinanden, når værktøjet udskærer hvert teksttegn i arkmaterialet, et lager (182) der er forbundet med motorstyreorganerne til lagring af vektorer og andre data, som fastlægger 10 en type for teksttegn, til styring af den relative bevægelse mellem skæreværktøjet og arkmaterialet under skæringsoperationen, og en tekstindføringsvælger (130,132) til at vælge teksttegnene i lageret (182) og tegnopstillingen af den tekst, der 15 skal skæres i arkmaterialet, kendetegnet ved, at tekstindføringsvælgeren omfatter et tangentbord (130) med tangenter svarende til de teksttegn, der er fastlagt i den type, som er lagret i lagerorganerne og et tilhørende grænsesnit (170) til lagring af de 20 indtastede tegn, der sammensætter et tegn i en tekstdel (174) af lageret, og at lageret (182) i teksttegnenes type indbefatter et overhæng (192) som fastlægger en returføringsvektor, idet tangentbordets tekstindføringsorgan indbefatter en tilsvaren-25 de overhængstangent (158).

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at motorstyreorganerne til at bevæge materialet og skæreværktøjet i forhold til hinanden indbefatter et funktionsstyreorgan med et første styreorgan (230), der muliggør 30 tekstindføring uden bevægelse af arkmaterialet og skæreværktøjet i forhold til hinanden, og et andet styreorgan (214), der muliggør bevægelse af arkmaterialet og skæreværktøjet i forhold til hinanden i overensstemmelse med den indførte tekst.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved justeringsstyreorganer (154,218) i funktionsstyreorganet DK 167604 B1 til at forskyde skæreværktøjet og arkmaterialet i forhold til hinanden i overensstemmelse med længden af en teksttegn-linie med henblik på centreringsjustering af flere linier.

11. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet 5 ved, at et redigeringsorgan (158,132) i funktionsstyreorganet gør det muligt at reducere en programmeret afstand mellem to tegn.

12. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at 10 tekstindføringsvælgeren indbefatter en dataprocessor (180) med en begrænset logisk adresseydeevne, og lageret omfatter en virtuel lagerenhed med et lagerstyringsorgan (191,193) der skaffer tilgang til adresserbare lagre (182-186) med et større antal adresser end dataproces-15 sorens adresseydeevne i tekstindføringsvælgeren, og at det virtuelle lager indeholder typedata i både en masselagerdel (194), der indeholder detaljerede data, som fastlægger tegnene, og en indeksdel (192), der identificerer adresserne i masselagerdelen. 20 25 30 35