DK157374B

DK157374B - Remstrammer med fluidumdaempningsorgan

Info

Publication number: DK157374B
Application number: DK206283A
Authority: DK
Inventors: Randy C Foster
Original assignee: Dayco Products Inc
Priority date: 1981-09-11
Filing date: 1983-05-09
Publication date: 1989-12-27
Also published as: DK206283A; GB8310310D0; SE451212B; SE8302665L; SE8302665D0; DK206283D0; IT1152390B; SE8501272D0; GB2156037A; SE8501272L; AU559553B2; GB2115517B; MX156591A; GB2115517A; SE444604B; CA1218880A; DK157374C; EP0087440B1; AU8829882A; GB8503446D0

Description

DK 157374 B

Opfindelsen angâr en remstrammer af den i krav l's indledning angivne art.

Fra US-patentskrift nr. 2.514.139 er det kendt at anbringe 5 et drejeligt skiveformet organ i et fluidumfyldt kammer til dannelse af en vibrationsdæmpningsindretning, hvis funktion er baseret pâ organets forskydningspàvirkning pâ fluidet.

Det er opfindelsens formai at anvise en remstrammer af den 10 indledningsvis nævnte art, der er mere kompakt end tidligere kendte remstrammere af denne art, og dette formâl opnâs ved en remstrammer, der if01ge opfindelsen udviser de i krav l's kendetegnende del angivne træk. Herved opnâs en symmetrisk opbygning, som i sig selv kun 15 kræver et minimum af plads, og som desuden bevirker, at de bevægelige dele praktisk taget ikke udsættes for nogen skæv belastning, som i sâ fald skulle optages af forholds-vis pladskrævende styr eller lignende.

Hensigtsmæssige udf0relsesformer, hvis virkninger vil 20 fremgâ af den efterf01gende specielle del af nærværende beskrivelse, er angivet i krav 2-5.

Opfindelsen skal i det f01gende forklares nærmere under henvisning til de pâ tegningen viste udf0relseseksempler pâ en remstrammer if01ge opfindelsen og dele deraf, idet 25 fig. 1 er et perspektivisk delbillede, der viser den forreste ende af en automobilmotor, hvori der anvendes et udf0relseseksempel pâ en remstrammer if01ge opfindelsen, fig. 2 viser den i fig. 1 viste motor, set forfra, 30 fig. 3 set forfra, delvis opbrudt og delvis i snit, viser det i fig. 1 og 2 viste udf0relseseksempel pâ en remstrammer, hvormed den i fig. 1 og 2 viste driv-rem holdes spændt, 2

DK 157374 B

fig. 4 er et snit efter linierne 4-4 i fig. 3, fig. 5 er et snit efter linierne 5-5 i fig. 3, fig. 6 er en perspektivisk sprængskitse af de forskellige dele, hvoraf den i fig. 3 til 5 vis te remstraminer 5 er opbygget, fig. 7 er et skematisk snitbillede, der viser en fluidum-str0mningsstyreventil, der indgâr i fluidumdæmp-ningsorganet i den i fig. 3 til 6 viste remstrammer, fig. 8 pâ tilsvarende mâde som fig. 3 viser et andet ud-10 f0relseseksempel pâ en remstrammer if0lge opfindel- sen, fig. 9 er et til fig. 8 svarende billede, der belyser endnu et udf0relseseksempel pâ remstrammeren if0lge opfin-delsen, 15 fig. 10 viser den i fig. 9 viste remstrammer, set fra siden og delvis i snit efter linierne 10-10 i fig. 9, fig. 11 er et snit gennem fluidumdæmpningsorganet i den i fig. 9 og 10 viste remstrammer efter linierne 11-11 i fig. 10 og 20 fig. 12 er en perspektivisk sprængskitse, der viser delene i fluidumdæmpningsorganet i den i fig. 10 og 11 viste remstrammer.

Fig. 1 og 2 viser en automobilmotor, der som helhed er be-tegnet med henvisningstallet 20, og hvori en endel0s driv-25 rem 21 anvendes til at drive et antal drevne hjælpeindret-ninger som beskrevet i det f0lgende, og remstrammeren if 01-ge opfindelsen er som helhed betegnet med henvisningstallet 22 og anvendes til at frembringe en kraft til at holde driv-remmen 21 stram pâ en mâde, der skal beskrives nærmere i 30 det f0lgende.

3

DK 157374 B

Den endel0se drivrem 21 kan være af en hvilket soin helst type, der kendes inden for faget, og bestâr fortrinsvis primært af et polymert materiale, eftersom de særlige træk ved remstrammeren 22 if0lge opfindelsen uden videre g0r 5 det muligt at anvende renstrammeren 22 til at stramme en drivrem med en belastningsbærende kerne af polyester pâ en effektiv mâde som beskrevet i det f01gende.

Drivremmen 21 drives af en drivskive 23, der star i driv-forbindelse med krumtapakselen pâ automobilmotoren 20 pâ 10 sædvanlig mâde. Drivskiven 23 driver drivremmen 21 i en endel0s bane og driver derved en remskive 24 tilh0rende en servostyremekanisme, der anvendes i det ikke viste k0ret0j, hvori motoren 20 anvendes, en remskive 25 tilh0rende moto-rens vandpumpe, en remskive 26 tilh0rende en luftpumpe af 15 en art, der anvendes i en forureningsbekæmpende Indret- ning tilh0rende motoren 20, en remskive 27 tilh0rende moto-rens vekselstr0msgenerator 28, samt en remskive 30 tilh0-rende en kompressor 31 i et luftbehandlingsanlæg i det k0-ret0j, hvori motoren 20 anvendes.

20 Aile disse drevne hjælpeindretninger lægger gennem deres respektive remskiver 24,25,26,27 og 30 en bêlastning pâ drivremmen 21. Imidlertid er det kun den belastning, som kompressoren 31 med dennes remskive 30 ud0ver pâ drivremmen 21, der skal omtales nærmere i det f0lgende, eftersom den-25 ne belastning i almindelighed er forholdsvis stor.

Sâledes bevirker kompressoren 31, nâr k0ret0jets luftbehandlingsanlæg er i gang, at der i drivremmen dannes en slap side 33 og en stram side 34, som har den viste be-liggenhed, eftersom drivremmen 21 bevæger sig med urviser-30 ne som vist med pilen 35 i fig. 1 og 2.

Spændingen i drivremmens stramme side 34 og dermed i dens slappe side 33 varierer cyklisk som en funktion af de iboen-de cykliske variationer i den belastning, som ud0ves af kompressoren 31. Disse cykliske belastningsvariationer er 4

DK 157374 B

st0rre i de tilfælde, hvor kompressoren 31 er en stempel-kompressor. Den af kompressoren 31 ud0vede cykliske be-lastning har en tïlb0jelighed til at bringe den slappe side 33 i drivremmen 21 til at vibrere eller oscillere.

5 I tillæg til sâdanne vibrationer og oscillationer i drivremmen 21 er det kendt, at normal slitage pâ drivremmen samt temperaturvariationer i det motorrum, hvori motoren 20 er anbragt, bevirker længdevariationer i drivremmen 21, der skal udlignes eller kompenseres.

10 Det vides sâledes, at det er vanskeligt at holde en sâdan drivrem 21 stram med en kraft, der kræves til at sikre slipfrit indgreb med og drivning af de drevne remskiver, og der foreligger da ogsâ et stort antal forslag til rem-strammere, der er blevet anvendt i fors0g pâ at tilveje-15 bringe den forn0dne spænding eller stramning.

Det antages, at remstrammeren 22 if0lge opfindelsen funge-rer pâ en sâdan mâde, at den tilvejebringer en korrekt stramningskraft pâ drivremmen 21 med henblik pâ at overvin-de de ovennævnte problemer, dvs. at den tilvejebringer den 20 forn0dne spænding eller stramning i hele drivremmen 21, sam-tidigt som den forhindrer éventuelle tilb0jeligheder for drivremmen til at oscillere pâ en u0nsket mâde, som f0lge af den cykliske bêlastningsvariation, som kompressoren 31 ud0ver, og remstrammeren 22 if0lge opfindelsen skal nu 25 beskrives nærmere.

Som det bedst kan ses af fig. 3 og 6 omfatter remstrammeren 22 if0lge opfindelsen en bærekonsol 36, der er indret-tet til at fastg0res til en monteringskonsol 37 pâ motoren 20 som vist i fig. 1 og 2. Et som helhed med 38 betegnet 30 remindgrebsorgan er bevægeligt lejret pâ bærekonsollen 36 pâ en mâde, der skal beskrives nærmere i det f0lgende. Remstrammeren 22 har et som helhed med 39 betegnet mekanisk f jederorgan, der stâr i driftsforbindelse med bærekonsollen 36 og remindgrebsorganet 38 pâ en sâdan mâde, at det s0ger 5

DK 157374 B

at pâvirke remindgrebsorganet 38 imod den slappe side 33 i drivremmen 21 i en i hovedsagen lodret nedadgâende ret-ning pâ en sâdan mâde, at den i ait væsentligt halverer den vinkel, som drivreimnen 21 danner mellem remskiverne 27 og 5 30 som vist i fig. 2.

Rems tr amener en 22 omfatter ogsâ et som helhed med 40 beteg-net fluidumdæmpningsorgan, der stâr i driftsforbindelse med bærekonsollen og remindgrebsorganet 38 pâ en sâdan mâde, at det dæmper bevægelserne af remindgrebsorganet 38 10 i forhold til bærekonsollen 36 pâ en mâde, der skal be-skrives nærmere i det f0lgende.

Remindgrebsorganet 38 omfatter en fril0bsskive 41, der er drejeligt lejret pâ en lejetap 42, som bæres af en glider 43, der er glidende lejret i et kasseformet glidelejehus 15 eller st0tteorgan 44 tilh0rende bærekonsollen 36 pâ en mâde, der skal forklares i det f0lgende, idet glideren 43 har en i hovedsagen rektangulær forvæg 45 og et par bagud forl0bende og i ait væsentligt parallelle, rektangulære og i det samme stykke udformede sidevægge 46 og 47, hvorimel-20 lem der er dannet en broforbindelse ved hjælp af en tvær-væg 48, der er fastgjort til sidevæggene pâ en passende mâde, sâsom ved svejsning eller lignende. Pâ denne mâde danner de bagudforl0bende sidevægge 46 og 47 et par udad-vendende og i hovedsagen parallelle sideflader 49 og 50, 25 medens tværvæggen 48 danner en tværflade 51, der er beiig-gende mellem og ligger pâ tværs af sidefladerne 49 og 50 med henblik pâ et i det f0lgende omtalt formâl.

Det kasseformede st0tteorgan 44 tilh0rende st0ttekonsollen 3.6 har en i hovedsagen rektangulær bagvæg 52 med et par 30 fremad forl0bende, parallelle og i samme stykke udformede sidevægge 53 og 54, som danner indadvendende og i hovedsagen parallelle sideflader 55 henholdsvis 56, der skal lig-ge over for sidefladerne 49 og 50 pâ glideren 43 tilh0ren-de remindgrebsorganet 38 med et i det f01gende omtalt formâl.

6

DK 157374 B

En i hovedsagen rektangulær bundvæg 57 er fastgjort til bag-væggen 52 og sidevæggene 53 og 54 i st0tteorganet 44 pâ en passende mâde, sâsom ved svejsning eller lignende, og et i hovedsagen rektangulært loft 58 er ligeledes fastgjort til 5 bagvæggen 52 og sidevæggene 53 og 54 pâ passende màde, sâsom ved svejsning eller lignende. Desuden bærer loftet 58 en i hovedsagen rektangulær partiel forvæg 59 og partielle sidevægge 60 og 61, der strækker sig hen over og overlapper sidevæggene 53 og 54 pâ en hast te lignende mâde som vist i 10 fig. 3 og 4.med henblik pâ at udg0re et organ til at fast-holde og styre den opad- og nedadgâende bevægelse af et par i ait væsentligt rektangulære fjederst0tter 62, som hver har et gennemgâende gevindhul, hvori er indskruet stille-skruer 65, som er drejeligt lejret i âbninger 66 i loftet 15 58.

Hver stilleskrue 65 er udformet med en glat ringnot 67 mel-lem skruens gevinddel 6 8 og dens hoved 6 9, hvilken ringnot 67 er teleskopisk optaget i en âbning 66 i loftet 58 og fast-holdes i denne ved hjælp af en C-formet lâseskive 70 pâ 20 en inden for faget velkendt mâde, sâledes at en drejning af den pâgældende stilleskrue 65,f.eks. ved at dennes hoved 69 drejes ved hjælp af et passende værkt0j eller lignende, vil bevirke at den pâgældende fjederst0tte 62 skrues opad eller nedad pâ stilleskruen 65 inden for den 0verste hætte-25 del pâ det kasseformede st0tteorgan 44 til et i det f0lgen-de omtalt formâl.

I de mod hinanden vendende sideflader 55 og 56 i det kasseformede st0tteorgan 44 er der udformet et par parallelle spor 71, der strækker sig fra gennemgâende âbninger 72 30 i den pâgældende sidevæg 53 eller 54 til sporenes ender 73.

Pâ lignende mâde er der i hver af de udadvendende sideflader 49 og 50 pâ den til remindgrebsorganet 38 h0rende gli-der 43 udformet et par parallelle spor 74, idet hvert spor 35 74 ender ved sin 0verste henholdsvis nederste ende 75 hen- holdsvis 76.

7

DK 157374 B

Sporene 74 i glideren 43 samvirker med sporene 71 i st0tte-organet 44 til optagelse af sam helhed med 77 betegnede le-jeorganer, soin letter glidebevægelserne af glideren 43 i forhold til st0tteorganet 44.

5 Nærmere angivet omfatter lejeorganerne 77 et stort antal lejekugler 78, som i hovedsagen helt udfylder sporene 74 i glideren 43 og delvis udfylder sporene 71 i st0tteorganet 44, for derved at tillade opad- og nedadgâende glidende bevægelse af glideren 43 inden i det kasseformede st0tte 10 organ 44 som vist i fig. 3 og 4.

Nâr lejekuglerne 78 f0rste gang skal anbringes i de indbyr-des samvirkende spor 71 og 74, anbringes glideren 43 i st0tteorganet 44 sâledes, at de 0verste ender 75 af sporene 74 ligger en smule oven for âbningerne 72 i sidevæg-15 gene 53 og 54 i st0tteorganet 44, sâledes at lejekuglerne 78 kan indf0res gennem âbningerne 72 og ind i de indbyrdes samvirkende spor 71 og 74. Sâ snart sporene 74 er blevet fyldt med lejekuglerne 78, f0res glideren 43 nedad, sâledes at enderne 75 pâ sporene 74 befinder sig neden for âbnin-20 gerne 72, sâledes at lejekuglerne 78 ikke kan undvige fra de indbyrdes samvirkende spor 71 og 74, idet âbningerne 72 er sâledes beliggende, at opad- og nedadgâende bevægelser af glideren 43 i forhold til det kasseformede st0tteorgan 44 inden for det normale bevægelsesomrâde under den af rem-25 strammeren udf0rte remstramningsfunktion pâ den i det f0lgen-de beskrevne mâde ikke vil bevirke,at de 0verste ender 75 pâ sporene 74 i glideren 43 nâr op til âbningerne 72, hvor-for lejekuglerne 78 er fuldt indespærret i de indbyrdes samvirkende spor 71 og 74 med henblik pâ at g0re lejefunk-30 tionen i hovedsagen friktionsfri.

Det mekaniske fjederorgan 39 i remstrammeren 22 if0lge op-findelsen omfatter et par skrueviklede trykfjedre 79, der er anbragt indbyrdes parallelt og med indbyrdes afstand i det kasseformede st0tteorgan 44, og hvis 0verste ender lig-35 ger an imod den indstillelige fjederst0tte 62, medens fjed- 8

DK 157374 B

renes nederste ender 71 er optaget i i hovedsagen cylindriske fordybninger 82, der er udformet i tværfladen 51 pâ tværvæg-gen 48 i glideren 43.

Pâ denne mâde vil kraften fra trykfjedrene 79 s0ge at pâvir-5 ke glideren 43 nedad i forhold til st0tteorganet 44, idet fjederkraften kan indstilles ved at skrue den indstilleli-ge fjederst0tte 62 aksialt opad eller nedad pâ den pâgælden-de stilleskrue 65 pâ den i det foregâende forklarede mâde.

Fluidumdæmpningsorganet 40 omfatter et som helhed med 83 10 betegnet stempel-cylinder-aggregat og omfatter en cylinder 84 og et stempel 85, jf. fig. 7, der er bevægeligt lejret i et i hovedsagen cylindrisk kammer 86, der er udformet i cylinderen 84, idet der til stemplet 85 er fastgjort en stempelstang 87, der strækker sig fra stemplets modsatte 15 sider 88 og 89, sâledes at en nederste del 90 af stempel-stangen 87 strækker sig ud gennem en âbning 91 i en bund-endevæg 92 i cylinderen 84 og en 0verste del 93 af stempel-stangen 87 strækker sig ud gennem en âbning 94 i en top-endevæg 95 i cylinderen 84.

20 Det til fluidumdæmpningsorganet 40 h0rende stempel 85 har en ydre omkredsflade 96, der indgriber glidende og tæt-nende med den indre omkredsflade 97 i cylinderen 84, som afgrænser dennes kammer 86, hvorved stemplet 85 deler kam-meret 86 i en 0verste kammerdel 98 og en nederste kammer-25 del 99, som i ait væsentligt er tætnet fra hinanden af stemplet 85. Imidlertid stâr kammerdelene 98 og 99 i ind-byrdes fluidumforbindelse ved hjælp af en som helhed med 100 betegnet fluidumkanal, der omfatter en ledning 101, hvis ene ende 102 er fastgjort i en âbning 103, der er 30 udformet gennem cylinderen 84 tæt ved dennes top-ende-væg, medens den anden ende 104 af ledningen 101 er fastgjort i en âbning 105, der er udformet gennem cylinderen 84 tæt ved bundendevæggen 92, idet der i ledningen 101 er indskudt en som helhed med 106 betegnet str0mningsstyre-35 ventil, der anvendes til at styre fluidumstr0mningen gen- 9

DK 157374 B

nem ledningen 101 pâ en mâde, der skal beskrives i det f0lgende.

Cylinderen 84 har en 0verste smal endedel 107 og en nederste smal endedel 108, hvorigennem strækker sig stempelstan-5 gens dele 93 henholdsvis 90, idet den nederste smalle endedel 108 har et udvendigt gevind-og er indskruet i en ge-vindboring 109 i en i ait væsentligt rektangulær bæreklods 110, der er fastgjort til bagvæggen 52 i st0tteorganet 44 pâ passende mâde, sâsom ved svejsning eller lignende, sâ-10 ledes at den nederste ende 108 af cylinderen 84 er stift og ubevægeligt fastgjort til st0tteorganet 44. Den 0verste endedel 107 pâ cylinderen 84 rager ud gennem en âbning 111, der er udformet i loftet 58 i det kasseformede st0tteorgan 44.

15 Stemplet 85 er pâ sin side driftsforbundet med glideren 43, eftersom stemplets nederste stempelstangdel 90 har en tynd gevinddel 112, der er f0rt gennem en gennemgâende âbning 113 i tværvæggen 48 i glideren 43, og hvorpâ der er indskruet en m0trik 114, sâledes at tværvæggen 48 klemmes mellem m0-20 trikken 114 og et ringformet bryst 115 pâ stempelstangdelen 90, sâledes at stemplet 85 vil bevæge sig sammen med glideren i forhold til st0tteorganet 44 pâ en i det f0lgende beskreven mâde.

Det vil sâledes kunne indses, at stempel-cylinder-aggre-25 gatet 83 er anbragt i hovedsagen parallelt med og mellem fjedrene 79, idet fjedrene 79 og stemplet 85 stâr i ind-byrdes driftsforbindelse med glideren 43, og fjedrene 79 og cylinderen 84 stâr i indbyrdes driftsforbindelse med bærekonsollen 36, hvorved det bliver muligt at udforme 30 remstrammeren 22 med en ringe st0rrelse og med henblik pâ at virke pâ en i det f0lgende forklaret mâde.

Den i fig. 7 viste str0mningsstyreventil 106 omfatter et ventilhus 116 med en f0rste gennemgâende kanal 117, som 10

DK 157374 B

i ventilhuset danner over for hinanden beliggende âbnin-ger 118 og 119, hvori er optaget endedele 120 henholds-vis 121 pâ ledningsstykker 122 henholdsvis 123 af den vi-ste ledning loi, idet lednings-endedelen 120 og 121 er 5 fastgjort i âbningerne 118 og 119 pâ passende mâde, f.eks. sont vist ved hjælp af gevind.

En som helhed med 124 betegnet kontraventil, jf. fig. 7, er anbragt i den f0rste kanal 117 og indrettet til at til-lade fluidumstr0mning fra ledningsstykket 123 til lednings-10 stykket 122 og sâledes fra kammerdelen 99 til kammerdelen 98 i fluidumdæmpningsorganet 40, idet den forhindrer modsat rettet str0mning fra ledningsstykket 122 til ledningsstykket 123 gennem den f0rste kanal 117 og sâledes fra kammer-delen 98 i fluidumdæmpningsorganet 40.

15 Kontraventilen 124 omfatter et bevægeligt ventillegeme 125, som normalt hoIdes trykket imod et ventilsæde 126 i den f0rste kanal 117 af en trykfjeder 127, sâledes at fluidumtryk fra ledningsstykket 123 vil âbne ventillegemet 125 imod kraften fra trykfjederen 127 og derved tilvejebrin-20 ge en fuld og ubegrænset fluidumstr0mning fra ledningsstykket 123 til ledningsstykket 122 gennem den f0rste kanal 117. Dersom imidlertid fluidumstr0mningsretningen er fra ledningsstykket 122 til ledningsstykket 123 gennem den f0r-ste kanal 117, vil trykfjederen 127 lukke ventillegemet 25 125 imod den ventilsædet 126 og derved forhindre en sâdan fluidumstr0mning.

Imidlertid er der i ventilhuset 116 udformet en anden kanal 128, der er indbyrdes forbundet med den f0rste kanal 117 pâ modsatte sider af kontraventilen 124, sâledes at den 30 stâr i fluidumforbindelse med ledningsstykkerne 122 og 123. Fluidumstr0mningen gennem den anden kanal 122 reguleres ved hjælp af et indstillingsorgan 129 pâ en inden for faget velkendt mâde, idet indstillingsorganet 129 har en gevind-del 130, der er indskruet i en gevindboring 131 i ventil-35 huset 116, sâledes at en operat0r kan dreje indstillings- 11

DK 157374 B

organet 129 ved at gribe en pâ dettes ende udformet finger-knap 132 med henblik pâ at indstille indstillingsorganet 129 til en 0nsket str0mningsbegrænsende position med henblik pâ at begrænse fluidumstr0mningshastigheden gennem 5 den anden kanal 128 og dermed fluidumstr0mningshastigheden fra ledningsstykket 122 til ledningsstykket 123 gennem den anden kanal 128, eftersom kontraventilen 124 pâ dette tids-punkt forhindrer fltiidumstr0mning gennem den f0rste kanal 117 med et i det f0lgende omtalt formâl.

10 Som omtalt i det foregâende er stempelstangens nederste del 90 forbundet med remindgrebsorganet 38, medens cylinderen 84 er forbundet med den faststâende bærekonsol 36, sâledes àt nâr remindgrebsorganet 38 bevæger sig nedad som vist pâ tegningen i en sâdan retning, at det 15 strammer drivremmen 21, vil den tilsvarende nedadgâende be-vægelse af stempelstangen 87 og dermed stemplet 85 formind-ske rumfanget af kammerdelen 99 og i samme udstrækning for-0ge rumfanget af kammerdelen 98. Imidlertid skal det flui-dum, som fortrænges fra kammerdelen 99 af det nedadgâende 20 stempel 85, overf0res til kammerdelen 98 gennem ledningen 101 og derfor gennem str0mningsstyreventilen 106. Eftersom fluidumstr0mningen gennem den f0rste kanal 117 i str0mnings-styreventilen 106 sker fra ledningsstykket 123 til ledningsstykket 122, âbnes kontraventilen 124 og tillader en sâdan 25 fluidumgennemstr0mning i ait væsentligt uhindret.

Omvendt: nâr stempelstangen 87 bevæges opad af remindgrebsorganet 38, som bevæges opad af den spændte drivrem 21 pâ en i det f0lgende beskrevet mâde, vil denne opadgâende bevægelse af stempelstangen 87 blive forsinket eller begræn-30 set i en udstrækning, der bestemmes af indstillingen af indstillingsorganet 129 i str0mningsstyreventilen 106.

Nærmere bestemt vil stemplet 85, nâr det bevæges opad i fig.

7, være tilb0jeligt til at fortrænge fluidum fra kammerdelen 98 til kammerdelen 99 gennem fluidumkanalen 100, og sâledes sker fluidumstr0mningen gennem str0mningsstyreventi-35 len 106 fra ledningsstykket 122 til ledningsstykket 123, 12

DK 157374 B

hvorved kontraventilen 124 lukker den f0rste kanal 117, sâledes at hele fluidumstr0mningen tvinges til at passere gennem den indsnævrede anden kanal 128 i str0mningsstyre-ventilen 106 og derved begrænse den opadgâende bevægelse 5 af remindgrebsorganet 38 i forhold til drivremmen 21 med et i det f0lgende omtalt formai.

Den i det foregâende omtalte str0mningsstyreventil 106 er som beskrevet indrettet til at begrænse fluidumstr0mning i kun den ene retning pâ indstillelig mâde, raen det skal 10 her bemærkes, at str0mningsstyreventilen 106 ogsâ kan være udformet pâ andre mâder? den kan være indrettet som et ikke-indstilleligt str0mningsstyreorgan, den kan være indrettet til at styre str0mningen pâ indstillelig mâde i begge retninger, eller den kan være indrettet til helt at 15 afspærre fluidumkanalen 100, sâledes at fril0bsskiven 41 fastlâses i en indstillet position i forhold til bærekon-sollen 36, sâledes som det vil fremgâ af det f0lgende.

Det foretrækkes for tiden, at det fluidum, der opfylder kammerdelene 98 og 99 og fluidumkanalen 100, udg0r en væ-20 ske, sâledes som hydraulikfedt, hydraulikolie eller lignen-de, men det bemærkes, at et hvilket som helst egnet fluidum, sâsom luft eller en eller flere andre luftarter, kan an-vendes og vil fungere i ait væsentligt pâ samme mâde. Der-for er dasmpningsorganet 40 betegnet som et fluidumdæmpnings-25 organ.

Med henblik pâ at fastg0re remstrammeren 22 if0lge opfin-delsen til den til motoren 20 h0rende monteringskonsol 37, er der pâ bagvæggen 52 i st0tteorganet 44 fastgjort en fastg0relsesskrue 133, der er indrettet til at optages i 30 en ikke vist âbning i monteringskonsollen 37 og til at fast-g0res til monteringskonsollen 37 ved hjælp af en ligeledes ikke vist m0trik. For at forhindre at remstrammeren 22 dre-jer i forhold til monteringskonsollen 37, kan en eller flere stive stifter 134 være fastgjort til bagvæggen 52 i 35 st0tteorganet 44 og optages i egnede, ikke viste âbninger 13

DK 157374 B

i monteringskonsollen 37 pâ samme tidspunkt som fastg0rel-sesskruen 33 indf0res i sin âbning. Det skal imidlertid be-mærkes, at andre monteringsorganer kan anvendes til at fastg0re remstrammeren 22 til monteringskonsollen 37 pâ 5 0nsket mâde.

Det vil af det foregâende kunne ses, at det er forholdsvis enkelt at fremstille en remstrammer 22 if0lge opfindelsen, der er indrettet til at virke pâ en mâde, som nu skal for-klares nærmere.

10 Nâr remstrammeren 22 i£01ge opfindelsen ved hjælp af sit st0tteorgan 44 er blevet fastgjort til monteringskonsollen 37 pâ motoren 20 som omtalt i det foregâende og pâ en sâ-dan mâde, at remstrammerens fril0bsskive 41 ligger an imod drivremmen 21 under pâvirkning af fjederkraften fra fjedre-15 ne 79, kan mont0ren indstille stilleskruerne 65 opad eller nedad i forhold til loftspladen 58, sâledes at fjedrene 79 vil stâ under et vist begyndende sammenpresningstryk og der-ved tilvejebringe en forud bestemt kraft imod drivremmen 21 i motoren 20's hviletilstand. I tillæg hertil er str0mnings-20 styreventilen 106 blevet indstillet, enten pâ fabrikken eller af mont0ren, med henblik pâ indstilling af de 0nskede différentielle str0mningsegenskaber mellem kammerdelene 98 og 99 i fluidumdæmpningsorganet 40.

Derefter vil, hver gang motoren 20 startes og dermed frem-25 bringer slæk i drivremmens slappe side 33, hvori der frem-kommer en stramningskraft som bestemt af kraften fra fjedrene 79, en sâdan indadgâende bevægelse af fril0bsskiven 41 bringe stemplet 85 til at bevæge sig nedad i fig. 7 og fortrænge fluidum i kammerdelen 99 gennem fluidumkanalen 30 100 og str0mningsstyreventilen 106 til kammerdelen 98 pâ en sâdan mâde, at der sker en dæmpning af denne nedadgâende bevægelse af fril0bsskiven 41.

Det vil sâledes kunne ses, at nâr den igangværende motor 20 bringer drivremmen 21 til at bevæge sig i retning af 14

DK 157374 B

den i fig. 1 og 2 viste pii 35/ vil éventuelle vibrationer og oscillationer i drivremmen 21, soin f.eks. forârsaget ved ind- og udkobling af luftbehandlingskompressoren 31 soin omtalt i det foregâende, bevirke en opad- og nedadgâende 5 oscillation af den slappe del 33 af drivremmen 21, og denne bevægelse overf0res til fril0bsskiven 41 i remstrammeren 22.

I de tilfælde, hvor udb0jningen af den slappe del 33 af drivremmen 21 er rettet opad i fig. 1 og 2 og s0ger at be-10 væge fril0bsskiven 41 opad i forhold til bærekonsollen 36, vil denne bevægelse bringe stemplet 85 til at bevæge sig opad og derved presse fluidet fra kammerdelen 98 gennem fluidumkanalen 100 og str0mningsstyreventilen 106 til kammerdelen 99, og eftersom str0mningsstyreventilen 106 er ind-15 stillet til at begrænse en sâdan str0mning i en h0jere grad end i den modsatte fluidumstr0mningsretning gennem fluidumkanalen 100, sker en sâdan opadgâende bevægelse af fril0bs-skiven 41 i forhold til bærekonsollen 36 ved en lavere ha-stighed, end dersom fril0bsskiven 41 bevæges nedad og bort 20 fra bærekonsollen 36, idet str0mningsstyreventilen 106 er sâledes indrettet, at ogsâ den nedadgâende bevægelse af fril0bsskiven 41 bort fra bærekonsollen 36 dæmpes i en vis udstrækning.

Det antages, at dæmpningsorganet if0lge opfindelsen pâ den-25 ne mâde vil forlænge levetiden for remstrammeren 22, sâledes at hurtige oscillationer af fjedrene 79 ikke kan finde sted, og fjedrene' 79 vil udf0re deres remstramningsfunktion pâ en forholdsvis jævn og "bl0d" mâde.

Det bemærkes især, at eftersom str0mningsstyreventilen 106 30 tilvejebringer et indstilleligt str0mningsforhold, der af-viger fra 1:1, vil remstrammeren 22 frembringe en for0get spænding i drivremmen 21, nâr denne udsættes for accélération og/eller kraftige cykliske bêlastningsvariationer, sâledes som de ofte optræder i remtræk. Dersom sâledes 35 fluidumstr0mningen fra kammerdelen 98 til kammerdelen 99 15

DK 157374 B

er kraftigere begrænset end str0mning i den modsatte retning, vil belastningsvariationer i remtrækket derfor medf0re en trykfor0gelse pâ oversiden 88 af stemplet 85, der vil presse fril0bsskiven 41 ned imod drivremmen 21 og frembringe en 5 kraftigere spænding i denne. Pâ denne mâde vil remstram-meren 22 frembringe en st0rre spænding, nâr der er behov for det, og en mindre spænding, nâr der er behov for mindre spænding. Dette kan f0re til en forlængelse af lejernes le-vetid i de remdrevne hjælpeindretninger, formindsket rem-10 slip under kraftig belastning og en forlængelse af den ef-fektive levetid for selve remstrammeren 22.

I det foregâende er der blevet beskrevet en udfo'rmning af et fluidumdæmpningsorgan 40 for remstrammeren 22 if01ge op-findelsen, men det skal bemærkes, at fluidumdæmpningsorganer 15 af andre udformninger efter 0nske kan anvendes til remstrammeren 22 if0lge opfindelsen.

Sâledes viser fig. 8 en som helhed med 22A betegnet rem-strammer if0lge opfindelsen, og dele af denne remstrammer, der svarer til den i det foregâende beskrevne remstrammer 20 22, er betegnet med de samme henvisningstal efterfulgt af henvisningsbogstavet "A".

Den i fig. 8 viste remstrammer 22A er i hovedsagen udformmet pâ samme mâde som den i det foregâende beskrevne remstrammer 22 med den undtagelse, at dens fluidumdæmpningsorgan 25 40A omfatter en i hovedsagen pâ sædvanlig mâde udformet st0ddæmper med et inderr0r 135, der er glidende og tætnen-de lejret inden for den âbne ende 136 pâ et yderr0r 137, idet den lukkede ende 138 pâ inderr0ret 135 er fastgjort til tværpladen 48A i remindgrebsorganet 38A, medens den 30 lukkede ende 139 pâ yderr0ret 137 er fastgjort til lofts-pladen 58A i st0tteorganet 44A, sâledes at den er forbundet med bærekonsollen 36A.

Den lukkede ende 138 pâ inderr0ret 135 er fastgjort til tværpladen 48A ved hjælp af et fastg0relsesorgan 140, der 16

DK 157374 B

er anbragt i en âbning 113A i tværpladen 48A og fastholdes til denne af en m0trik 114A/ idet fastg0relsesorganet 140 er fastgjort i et bundhul 141 i den lukkede ende 38 pâ inderr0ret 135 pâ passende mâde.

5 Den lukkede ende 139 pâ yderr0ret 137 bærer et fastg0relses-organ 142, der er optaget i en gennemgâende âbning 143 i loftsvæggen 58A i st0tteorganet 44A og er fastgjort dertil af en passende m0trik 144.

Fastg0relsesorganet 142 omfatter ogsâ en stempelstanglig-10 nende stang 145, soin strækker sig ned i den âbne ende 146 pâ inderr0ret 135 og pâ sin nederste ende 148 bærer et stem-pel 147, der holdes stationært at st0tteorganet 44A, medens inderr0ret 135 er indrettet til at glide i forhold til stemp-let 147.

15 Stemplet 147 opdeler inderr0ret 135 i to kammerdele 149 og 150, idet der i stemplet 147 er udformet et antal gennemgâende âbninger 151, der danner fluidumforbindelse mellem kammer-delene 149 og 150.

Imidlertid er der pâ en neddrejet del 153 pâ den nederste 20 ende 148 af stangen 145 anbragt et bevægeligt ventillegeme 152, sâledes at ventillegemet 152 kan ligge an imod en nederste brystflade 154 pâ stangen 148 og derved ligge i afstand fra nogle af âbningerne 151 i stemplet 147, medens det kan bevæges opad pâ den neddrejede del 153 til anlæg 25 imod stemplet 147 og spærre en eller flere af âbningerne 151 pâ en mâde og til et formâl, der skal forklares i det f01gende.

Et passende hydraulikfluidum, sâsom en hydraulikolie 155, er anbragt i kammerdelene 149 og 150, og i det i fig. 8 30 viste udf0relseseksempel er kammerdelen 150 kun fyldt til et niveau 156 til udligning for det rumfang, der optages af den âbne ende 146 pâ inderr0ret 135, nâr denne glider opad i yderr0ret 137 pâ den i det f0lgende beskrevne mâde.

17

DK 157374 B

Det vil sâledes kunne indses, at det er forholdsvis enkelt at fremstille remstrammeren 22A pâ den mâde, som i det fo-regâende er beskrevet under henvisning til remstrammeren 22, og alene erstatte dennes fluidumdæmpningsorganer 40 5 med st0ddæmperen 40A, med henblik pâ opnâelse af den i det f0lgende omtalte virkning.

Efter at bærekonsollen 36A er blevet monteret pâ motorens monteringskonsol 37 pâ den i det foregâende beskrevne mâde, og den begyndende sammenpresningskraft i trykfjedrene 79A 10 er blevet indstillet pâ den under henvisning til remstrammeren 22 forklarede mâde, vil éventuelle nedadgâende bevæ-gelser af remindgrebsorganet 38A under pâvirkning af tryk-fjedrene 79A bringe inderr0ret 135 til at bevæge sig nedad i forhold til yderr0ret 137 og derved for0ge rumfanget i 15 kammerdelen 149, sâledes at det fremkomne undertryk i kam-merdelen 149 umiddelbart indsuger væske fra kammerdelen 150 gennem âbningerne 151. Âbningerne 151 er udformet med en sâdan st0rrelse, at de ud0ver en 0nsket dæmpning pâ en sâdan nedadgâende bevægelse af remindgrebsorganet 38A. Det 20 . er selvsagt ogsâ muligt at udforme âbningerne 151, sâledes at der, dersom dette 0nskes, ikke vil blive nogen begrænsning af en sâdan nedadgâende bevægelse af remindgrebsorganet 38a under pâvirkning af trykfjedrene 79A.

Omvendt: nâr drivremmen s0ger at bevæge remindgrebsorganet 25 38A opad i fig. 8, vil en sâdan opadgâende bevægelse af inderr0ret 135 i forhold til yderr0ret 137 medf0re en for-mindskelse af rumfanget i kammerdelen 149, sâ at fluidet 155 i denne kammerdel presses gennem âbningerne 151 ind i kammerdelen 150. Imidlertid vil en sâdan opadrettet str0m-30 ning af fluidet 155 i forhold til det stationære stempel 147 bringe ventillegemet 152 til at bevæge sig opad og spærre en eller flere af âbningerne 151, sâledes at fluidum-str0mningen gennem stemplet 147 fra kammerdelen 149 til kammerdelen 150 begrænses,og der derved sker en begrænsning af 35 den opadgâende bevægelse af remindgrebsorganet 38A i en h0-jere grad, end nâr remindgrebsorganet 38A bevæges nedad af 18'

DK 157374 B

de ârsager, som i det foregâende er beskrevet under henvis-ning til remstrammeren 22.

Det vil sâledes kunne indses, at anbringelsen af st0ddæmpe-ren 40A mellem og parallelt med fjedrene 79A g0r remstram-5 meren 22A forholdsvis lille og sammentrængt pâ samme mâde, som anbringelsen af cylinderen 84 med stemplet 85 parallelt med fjedrene 79 g0r remstrammeren 22 forholdsvis lille og sammentrængt, idet bâde st0ddæmperen 40A og cylinderen 84 med stemplet 85 bevirker en fluidumdæmpning af bevægelser-10 ne af remindgrebsorganet 38A henholdsvis 38 i forhold til den pâgældende bærekonsol 36A henholdsvis 36.

Fig. 9 til 12 viser en yderligere og som helhed med 22B be-tegnet remstrammer if0lge opfindelsen,idet dele af denne remstrammer, der svarer til dele i remstrammerne 22 og 22A, 15 der er beskrevet i det foregâende, er forsynet med tilsva-rende henvisningstal efterfulgt af henvisningsbogstavet "B".

Som vist i fig. 9 og 10 er remstrammeren 22B i hovedsagen udformet pâ samme mâde som den i det foregâende beskrevne remstrammer 22, dog med den undtagelse, at der i remstram-20 meren 22B anvendes et anderledes udformet og som helhed med 40B betegnet fluidumdæmpningsorgan, der omfatter en ydre ringformet del 157 og en heri anbragt indre ringformet del 158, idet de to ringformede dele 157 og 158 er indrettet til at dreje i forhold til hinanden, sâledes at fluidum-25 dæmpningsorganet 40B udg0r et roterende dæmpningsorgan.

Den ydre ringformede del 157 er i ait væsentligt cylindrisk med en cylindrisk indre omkredsflade 159 og en bagvæg 160, idet den samvirker med et dæksel eller en forvæg 161 til at afgrænse et kammer 162 inden i den ydre ringformede 30 del 157.

Den indre ringformede del 158 omfatter et i ait væsentligt cylindrisk organ med en cylindrisk ydre omkredsflade 163, der er indrettet til at vende imod den indre omkredsflade 19

DK 157374 B

159 i den ydre ringformede del 157 og er monteret pâ en midtstillet aksel 164, hvis ene endedel 165 er lejret i en lukket boring 166 i dækslet 161, og hvis anden endedel 167 strækker sig gennem en âbning 168 i bagvæggen 160 i den yd-5 re ringformede del 157.

♦

Bagvæggen 160 pâ den ydre ringformede del 167 er indrettet til at fastg0res til bagvæggen 52B i det til remstrammeren 22B h0rende st0tteorgan 44B pâ passende mâde, sâsom ved svejsning elle-r lignende, idet den til dæmpningsorganet 40B 10 h0rende aksel 164 strækker sig gennem og er drejeligt lejret i en âbning 169 i bagvæggen 52B.

Pâ endedelen 167 pâ akselen 164 er der fastgjort et tandhjul 170, hvis tænder 170' er indrettet til at stâ i indgreb med tænderne 171 pâ en tandstang 172, der er fastgjort til væg-15 gen 48B i det til remstrammeren 22B h0rende remindgrebsor-gan 38B. Tandstangen kan f.eks. være udformet med en ende-bolt 173 med formindsket tværmâl, der strækker sig gennem âbningen 113B i tværvæggen 48B og er fastgjort til denne ved hjælp af en m0trik 114B, sâledes at den til fluidum-20 dæmpningsorganet 40B h0rende tandstang 172 er monteret parallelt med og mellem de indbyrdes parallelle fjedre 79B og derved g0r det muligt at omsætte de opad- og nedadgâen-de bevægelser af tværvæggen 48B til drejningsbevægelser af akselen 164 og dermed drejningsbevægelser af den indre ring-25 formede del 158 i forhold til den ydre ringformede del 157 med et i det f0lgende beskrevet formai.

Den indre 'ringformede del 158 er udformet med et antal radiait udadragende vinger 174, der er anbragt med indbyrdes afstande omkring omkredsen,og hvis frie ender 175 er be-30 liggende i kort afstand fra den indre omkredsflade 159 pâ den ydre ringformede del 157 med et i det f0lgende forkla-ret formâl.

Pâ tilsvarende mâde er den ydre ringformede del 157 udformet med et antal radiait indadragende vinger 176, der er 20

DK 157374 B

fordelt med indbyrdes afstande omkring omkredsen/og hvis frie ender 177 er beliggende i kort afstand fra den ydre omkredsflade 163 pâ den indre ringformede del 158 med et i det f0lgende forklaret formai, idet vingerne 176 pâ den 5 ydre ringformede del 157 og vingerne 174 pâ den indre ringformede del 158 er anbragt skiftevis pâ den i fig. 11 viste mâde for at muligg0re begrænset drejningsbevægelse af den indre ringformede del 158 bâde med og mod urviserne, indtil vingerne 174 kommer til anlæg mod vingerne 176, sâledes som 10 det vil indses pâ grund af, at vingerne 176 er beliggende i drejebevægelsesbanen for vingerne 174.

Ved at anbringe et passende dæmpningsfluidum i kammeret 162 i det roterende dæmpningsorgan 40B, sâsom hydraulikolie eller lignende, kan dæmpningen af drejningsbevægelserne af 15 den indre ringformede del 158 i forhold til den ydre ringformede del 157 styres i afhængighed af mellemrummene mel-lem de ydre frie ender 175 og 177 pâ vingerne 174 henholds-vis 176 og de hermed samvirkende omkredsflader 159 henholds-vis 163 pâ den ringformede dele 157 henholdsvis 158, sâle-20 des som det vil fremgâ af det f0lgende.

Desuden kan st0rrelsen af fluidumdæmpningen af drejebevæ-gelserne af den indre ringformede del 158 i forhold til den ydre ringformede del 157 g0res afhængig af omdrejnings-retningen ved at ændre angrebsvinkelen af en side 178 eller 25 179 pâ vingerne 174 i forhold til disses- modsatte side 179 henholdsvis 178 og/eller angrebsvinkelen af en side 180 eller 181 pâ vingerne 176 i forhold til disses modsatte side 181 henholdsvis 180. I tillæg eller som et alternativ hertil kan vingerne 174 og/eller vingerne 176 udstyres med 30 kontraventiler i kanaler mellem disses modsatte sider 178 og 179 for derved at muligg0re ubegrænset str0mning gennem kanalerne i den ene retning og begrænset str0mning i den modsatte retning, sâledes som det vil fremgâ af det f0lgen-de. Sâdanne kanaler kan desuden ogsâ være indrettet til at 35 begrænse str0mningen uden anvendelse af kontraventiler.

21

DK 157374 B

I aile tilfælde vil dæmpningsorganet 40B, nâr det 0nskede dæmpningsfluidum, sâsom hydraulikolie, hydraulikfedt eller lignende er anbragt inden i kammeret 162, dæmpe opad- og nedadgâende bevægelse af det til remstrammeren 22B h0rende 5 remindgrebsorgan 38B ved hjælp af drejebevægelser af den indre ringformede del 158.

Det vil derfor kunne indses, at det er forholdsvis enkelt at fremstille en remstrammer 22B pâ den i det foregâende beskrevne mâde og at anvende det roterende dæmpningsorgan 10 40B sammen med remstrammeren i en funktion, der nu skal beskrives.

Efter at remstrammeren 22B er blevet monteret pâ monterings-konsollen 37 pâ motoren 20, og kraften fra fjedrene 79B er blevet indstillet pâ den i det foregâende under henvisning 15 til remstrammeren 22 beskrevne mâde, vil pâf0lgende nedadgâende bevægelse af remindgrebsorganet 38B under pâvirkning af trykfjedrene 79B i en remstrammende retning bringe tand-stangen 172 til at bevæge sig nedad sammen med remindgrebsorganet og derved dreje tandhjulet 170 i en retning mod 20 urviserne i fig. 9 og derved bevirke drejning imod urviser-ne af akselen 164 og dermed ligeledes drejning mod urviserne af den indre ringformede del 158 i forhold til den ydre ringformede del 157 i fig. 11, hvorved de indre vinger 174 vil s0ge at bevæge fluidet ud for disses sider 179 hen 25 imod siderne 180 pâ de ydre vinger 176 og derved bevirke,

C

at hydraulisk fluidum i de mindskende lommer mellem vinger-ne 174 og 176 presses mellem de frie ender 177 pâ vingerne 176 og den ydre omkredsflade 163 pâ den indre ringformede del 158 sâvel som gennem mellemrummet mellem de frie ender 30 175 pâ de indre vinger 174 og den indre omkredsflade 159 pâ ydre ringformede del 157 pâ en sâdan mâde, at en sâdan nedadgâende bevægelse af remingrebsorganet 38B retarderas eller begrænses med henblik pâ opnâelse af den i det foregâende omtalte bremsevirkning.

35 Omvendt: nâr den spændte drivrem s0ger at bevæge remindgrebs- 22

DK 157374 B

organet 38B opad i fig. 9 og 10, vil en sâdan opadgâende bevægelse af tværvæggen 48B medbringe tandstangen 172 og bringe tandhjulet 170 til at dreje med urviserne i fig. 9 og derved bevirke en drejning med urviserne af den indre 5 ringformede del 158 i forhold til den ydre ringformede del 157, sâledes at siderne 178 pâ de indre vinger 174 s0ger at sammenpresse fluidet imod siderne 181 pâ de ydre vinger 176. Pâ denne mâde presses fluidet i de mindskende lommer i dæmpningsorganet 40B gennem mellemrummet mellem de indre 10 frie ender 177 pâ de ydre vinger 176 og den ydre omkredsfla-de 163 pâ den indre ringformede del 158 sâvel som de ydre frie ender 175 pâ de indre vinger 174 og den indre omkreds-flade 159 pâ den ydre ringformede del 157, hvorved en sâdan drejningsbevægelse begrænses og den opadgâende bevægelse 15 af remindgrebsorganet 38B i forhold til bærekonsollen 36B dæmpes.

Som tidligere forklaret opnâs der ved at g0re rotations-dæmpningen af dæmpningsdelen 158 mere begrænsende i dennes drejning med urviserne i fig. 11 end i dens drejning mod 20 urviserne, at der pâ remindgrebsorganet 38B ud0ves en st0r-re begrænsende kraft i retning bort fra drivremmen end hen imod drivremmen af de i âet foregâende angivne grunde.

Claims

1. Remstrammer (22,22A,22B) for en kraftoverf0rende drivrem (21), der er indrettet til at arbejde i en endel0s bevægelsesbane, hvilken remstrammer er af den art, der om- 5 fatter a) et bæreorgan (36,36A) til at fastg0re remstrammeren fast i forhold til drivremmen, b) et remindgrebsorgan (38,38A,38B), der bæres af bære-organet (36,36À) og er bevægeligt i forhold til dette, 10 c) mekaniske fjederorganer (39,39A,39B), der stâr i driftsforbindelse med bæreorganet (36,36A) og remindgrebs-organet (38,38A,38B) og er indrettet til at pâvirke rem-indgrebsorganet (38,38A,38B) i forhold til bæreorganet (36,36A) og imod drivremmen (21) med en kraft, hvormed 15 drivremmen strammes, og d) et fluidumdæmpningsorgan (40,40A,40B), der stâr i arbejdsforbindelse med bæreorganet (36,36A) og remind-grebsorganet (38,38A,38B) og er indrettet til at dæmpe bevægelserne af remindgrebsorganet (38,38A,38B) i forhold 20 til bæreorganet (36,36A) i mindst en af remindgrebsorga-nets (38,38A,38B) bevægelsesretninger, kendetegnet ved, e) at de mekaniske fjederorganer (39,39A,39B) omfatter et par fjedre (79,79A,79B), der er anbragt i hovedsagen 25 indbyrdes parallelt og med indbyrdes afstand, og f) at fluidumdæmpningsorganet (40,40A,40B) med i det mindste en del er beliggende mellem fjedrene (79,79A,79B) og i hovedsagen parallelt med fjedrene.

2. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at 30 fluidumdæmpningsorganet (40,40A) omfatter et aggregat be-stâende af et stempel (85,147) og en cylinder (84,135).

3. Remstrammer if01ge krav 2, kendetegnet ved, at det af stemplet og cylinderen bestàende aggregat omfatter en cylinder (84,135) og et i forhold hertil bevægeligt DK 157374 B stempel (85,147), idet den ene af disse to dele stâr i arbejdsforbindelse med bæreorganet (36,36A), og den anden stâr 1 arbejdsforbindelse med remlndgrebsorganet (38,38A).

4. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at 5 fluidumdæmpnlngsorganet (40B) omfatter et rotationsdæmp-ningsorgan (fig. 9 mv.)·

5. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at fjedrene (79,79A,79B) omfatter viklede trykfjedre, hver med den ene ende i anlæg imod remindgrebsorganet (38,38A, 10 38B) og den anden ende i anlæg imod bæreorganet (36,36A).