DK151731B

DK151731B - Reflekterende arkmateriale, navnlig for lys med stor indfaldsvinkel

Info

Publication number: DK151731B
Application number: DK526177AA
Authority: DK
Inventors: Michael Lee White
Original assignee: Minnesota Mining & Mfg
Priority date: 1976-12-01
Filing date: 1977-11-28
Publication date: 1987-12-28
Also published as: NL185871C; NL7713067A; GB1583210A; AT367551B; DE2753837A1; US4349598A; NL185871B; DK526177A; CA1084883A; FR2373071B1; ATA857077A; JPS5369596A; IT1090715B; JPS6238681B2; AU3107277A; AU507166B2; DK151731C; FR2373071A1; DE2753837C2

Description

t

DK 151731B

Den foreliggende opfindelse angår et retroreflekterende arkmateriale, der omfatter et basislag og et arrangement af retroreflekterende elementer ensartet fordelt over basislaget, og som er effektivt ved store indfaldsvinkler (indfaldsvinklen måles fra en linie, der står vinkelret på en reflekterende strukturs forsideoverflade). Et arkmateriale ifølge opfindelsen er særlig nyttigt til afmærkning af overflader, der er næsten parallelle med lysstråler, der er rettet mod overfladerne.

Vejbaneafmærkninger, såsom hovedvejsafgrænsninger, er almindeligvis anbragt parallelt med retningen af trafikken på vejbanen. I sådanne situationer er reflektionen maksimal, når det indfaldende lys og synslinien er vinkelret eller næsten vinkelret på det reflekterende materiales overflade. Selv om retroreflekterende materialer af perletypen tilvejebringer en vis grad 2

DK 151731B

af retroreflektivitet i mange retninger, kan reflektionens brillans ikke i tilstrækkelig grad måle sig med brillansen af reflektorer af terning-hjørne-typen. (Reflekterende elementer af terning-hjørne -typen omfatter hver især tre indbyrdes vinkelrette reflekterende overflader, der står i forbindelse med hinanden som ved det ene hjørne i en terning.) Reflekterende elementer af terning-hjørne-typen har en retningsbestemt retroreflektivitet, dvs. at de har evnen til høj brillans inden for en zone, der er bestemt af den specifikke terning-hjørne-udformning. Hvad enten den retroreflekterende karakter er af terning-hjørne- eller perletypen, udviser retroreflekterende materialer, der er tilgængelige i dag, progressivt mindre reflektivitet, efterhånden som synslysets indfaldsvinkel forøges. Almindeligvis mister sådanne materialer næsten al deres reflektivitet, når indfaldsvinklen bliver større end ca.

60°. Endvidere er disse materialer ofte dimensionelt ustabile, idet de undergår delaminering under våde eller skiftende vejrbetingelser.

Eksempler på teknikkens nuværende stade er USA-patentskrif-terne nr. 2.310.790 og nr. 3.450.459. I USA-patentskrift nr. 2.310.790 beskrives anvendelsen af blandede retroreflekterende elementer eller asymmetriske terning-hjørne-elementer (fig. 10-12, 15-16) til løsning af problemet med ringe retroflektivitet ved høje indfaldsvinkler.

I USA-patentskrift nr. 3.450.459 beskrives anvendelsen af retroreflekterende elementer med mange facetter til opnåelse af reflektion ved høje indfaldsvinkler. Disse metoder kræver imidlertid en kombination af forskellige retroreflekterende elementer, og de er derfor komplicerede og tilbøjelige til at være vanskelige og kostbare at gennemføre i praksis.

Tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.646.251 beskriver retroreflekterende terning-hjørne-elementer af opretstående pyramidisk form. Hvert af de deri nævnte retroreflekterende elementer er defineret ved tre indbyrdes vinkelrette, triangulære flader, dvs. at elementerne er triedre. Tilstødende retroreflekterende elementers triangulære flader ligger an mod hinanden ved deres grundlinier. Sådanne retroreflekterende elementer er ganske begrænsede med hensyn til, i hvilke vinkler de vil reflektere lys, som vist ved den stiplede linie i figur 6 og den tilhørende forklaring nedenfor.

3

DK 151731B

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer et nyt og bedre, dimensionsstabilt, retroreflekterende arkmateriale, der er baseret på retroreflekterende elementer af en simpel enhedskonstruktion. De nye elementer er effektive i et hvilket som helst tilfælde, hvor det er ønskeligt at opnå reflektion fra en overflade, der er næsten parallel med indfaldende lys. I modsætning til konventionelle terning-hjØrne-materialers ,,forside"-retroreflektivitet (dvs. retroreflektion af lys ved hjælp af en reflektor, der er næsten vinkelret på lyset) tilvej ebringer de her omhandlede retroreflekterende materialer en yderst effektiv retroreflektivitet "i en strejfende vinkel", idet de opnår maksimal retroreflektivitet ved indfaldsvinkler på ca. 45-80°C.

Det retroreflekterende arkmateriale ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at de retroreflekterende elementer er afgrænset af en med basislaget integreret rektangulær basis, to indbyrdes vinkelrette rektangulære overflader der hver især skærer basis i en vinkel på 45°/ og to parallelle modstående triangulære frie overflader, der står vinkelret på disse rektangulære overflader og på basis, idet disse triangulære og rektangulære overflader afgrænser et par modstående terning-hjørner derimellem, idet de retroreflekterende elementer er arrangeret som en rækkefølge af regulære trekantprismer, hvis baser støder op til basislaget, og hvis modstående triangulære overflader er anbragt i afstand fra de næstfølgende retroreflekterende elementer til begge sider.

Modstående triangulære overflader af på hinanden følgende reflekterende elementer er anbragt i afstand fra hinanden til muliggørelse af intern reflektion fra de triangulære og tilstødende rektangulære overflader.

Det heri tilvejebragte, hidtil ukendte retroreflekterende element er indrettet med henblik på graveringsteknik ved liniering til fremstilling af de masterplader, ud fra hvilke de retroreflekterende terning-hjørne-elementer kan fremstilles.

De ovenfor beskrevne rektangulære overflader kan dannes af en V-formet rende i en metal-masterplade, og de triangulære endeflader kan udformes ved hjælp af rektangulære kanaler udsparet i metal-masterpladen på tværs af de V-formede render.

4

DK 151731B

Opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegninger, på hvilken fig. 1 viser et til dels skematisk perspektivbillede i delsnit af reflekterende elementer ifølge opfindelsen, fig. 2 viser et planbillede i delsnit af en udførelsesform for det her omhandlede reflekterende materiale, fig. 3 viser et opret sidebillede af materialet fra fig. 2, fig. 4 viser et vertikalt snit langs linien 4-4 i fig. 2, fig. 5 viser et perspektivbillede af en vejbane-scene, der illustrerer anvendelsen af det her omhandlede retroreflekterende materiale, fig. 6 viser en grafisk afbildning, hvori det her omhandlede materiale sammenlignes med et konventionelt retroreflekterende materiale med hensyn til retroreflektionseffektivitet, fig. 7 viser et vertikalt snit igennem en anden udførelsesform for det her omhandlede retroreflekterende materiale, fig. 8 viser en detalje af en del af det i fig. 7 viste retroreflekterende materiale, og fig. 9 viser et vertikalt snit igennem endnu en udførelsesform for det her omhandlede retroreflekterende materiale.

I fig. 1 er der vist en reflekterende elementenhed 21 uden bagklædningslag. Det reflekterende element 21, der også er kendt som et reflekterende retvinklet trekantprisme, har en rektangulær basis, to indbyrdes vinkelrette rektangulære overflader 22 og 23, der møder basen ved en vinkel på 45°, to parallelle triangulære overflader 24 vinkelret på de rektangulære overflader 22 og 23. Spidser 25 og 26, der således dannes af de rektangulære og triangulære overflader, er spidserne af et par terning-hjørne--reflekterende elementer. De terning-hjørne-reflekterende elementer har egenskaben retroreflektion, dvs. evnen til at reflektere lys praktisk taget tilbage til dets kilde.

Basen af elementet 21 støder op til en transparent base eller overfladelag 27. Som vist i fig. 1 brydes en indfaldende stråle, der ankommer til basislaget 27 med en indfaldsvinkel a, efter indtrængen i basislaget 27, og den reflekteres dernæst internt 5

DK 151731B

fra overfladerne af det reflekterende element 21. Eftersom de reflekterende overflader af elementet 21 definerer et par terning--hjørne-reflekterende elementer, er resultatet en stråle, der brydes efter, at den er kommet ud fra basislaget 27, og dernæst retrore-flekteres.

Ved den viste udførelsesform for den reflekterende elementenhed 21 har basislaget 27 samme brydningsindeks som det reflekterende element 21, og det danner en enhed med det reflekterende element, således at retroreflektionsmønstret bliver relativ enkelt.

Selv om de reflekterende elementenheder og basislagmaterialerne kan vælges med forskellige brydningsindekser, og konstruktionen ikke behøver at danne en enhed, komplicerer forskellige brydningsindekser udformningen. Det foretrækkes at anvende reflekterende elementenheder og basislagmaterialer med samme brydningsindeks. Endvidere er det praktisk og ønskeligt at fremstille arrangementet af reflekterende elementer 21 og basislaget som en enhedskonstruktion som på nedenstående måder.

Fig. 2-4 illustrerer en udføreIsesform for det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale 28. Ved denne udførelsesform er konstruktionen praktisk taget plan. Afhængigt af valget af materiale til hvert af lagene og de reflekterende elementer kan konstruktionen have tilstrækkelig fleksibilitet til at muliggøre, at den kan formes til en rulle og kan tilpasses til kurvede eller irregulære bæreroverflader. Ved denne udførelsesform er en mangfoldighed af reflekterende elementer 21 arrangeret i tætpakkede rækker med deres rektangulære baser stødende op til basislaget 27 og med spidserne af terning-hjørne-elementerne, såsom spidsen 25, stødende op til eller vendende mod et bagklædningslag 29. Egnede bagklædningslagmaterialer er et hvilket som helst transparent eller opakt, herunder farvet eller ikke-farvet, materiale, der kan fastgøres tæt til de reflekterende elementer 21. Nyttige materialer til et hvilket som helst af lagene og de reflekterende elementer indbefatter såvel organiske som uorganiske materialer, såsom glas og formstoffer. Materialerne er fortrinsvis termoplastiske med gode kvaliteter over for vejrliget. Acryl-formstoffer er særlig ønskelige. Hvis der kræves ekstra hårdhed, er et polycarbonat- eller polybutyrat-formstof nyttigt.

6

DK 151731B

Hvis det er ønskeligt at klæbe det sammensatte retro-reflekterende materiale til en bæreroverflade, kan det yderligere beklædes på bagsiden med et slipark·31 over et kontaktklæbemiddel 32, såsom et acryl-klæbemiddel.

I alle de her omhandlede retroreflekterende materialer er de reflekterende elementer 31 anbragt i afstand fra hinanden ved hjælp af kanaler eller furer 34 med hensyn til modstående triangulære overflader af de reflekterende elementer. Kanalerne 34 tilvejebringer luftlommer for at lette intern reflektion fra endefladerne 24, hvorved behovet for dannelse af en reflekterende overflade ved metallisering af de ydre overflader af de reflekterende elementer således undgås.

Baner for indfaldende lys 35 og for retroreflekteret lys 36 er vist i fig. 4 sammen med brydning efter, at lyset er kommer ind i og gået ud af basislaget 27, og en bane for intern reflektion.

Fig. 5 illustrerer en praktisk anvendelse af de her omhandlede retroreflekterende materialer. Reflekterende afmærkninger, der er monteret langs en vejside eller på en bro, vender almindeligvis mod trafikstrømmen, dvs. står i rette vinkler i forhold til vejbanen. Hvis konventionelle reflektorer monteredes parallelt med trafikstrømmen, dvs. parallelt med overfladen af et autoværn, ville de kun udvise ringe retroreflektivitet. Fig. 5 illustrerer fordelene ved det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale i forhold til konventionelle reflekterende materialer. Eftersom det retroreflekterende arkmateriale ifølge opfindelsen er mest effektivt, når arkmaterialets overflade er ca. parallelt med synslyset, kan det fastgøres direkte på eller i flugt med en permanent vejsidestruktur, såsom et autoværn 37. Belysning 38 fra landevejstrafikken reflekteres dernæst fra det retroreflekterende arkmateriale 28 med maksimal brillans, når indfaldsvinklen er mellem ca. 45 og 85°, fortrinsvis ca. 60-80°, indbefattende retroreflektion fra lysstråler i udkanten af belysningsområderne, såsom fra en lysstråle 39.

De her omhandlede retroreflekterende materialer kan således udformes til maksimalisering af retroreflektiviteten ved sådanne vinkler 7

DK 151731B

eller en hvilken som helst anden ønsket høj indfaldsvinkel. Som illustreret i fig. 5 formindskes og forsvinder retroreflektiviteten imidlertid, efterhånden som synslyset og synslinien nærmer sig 0°, f.eks. en synslinie 41.

Fordi det her omhandlede reflekterende arkmateriale kan monteres parallelt med eller i flugt med en overflade, kan hjælpemonteringsanordninger, såsom de retvinklede støtter, der almindeligvis anvendes til at støtte konventionelle reflekterende materialer, udelades. Det her omhandlede arkmateriale kan fæstnes direkte til en overflade ved hjælp af f.eks. et kontaktklæbemiddel.

I fig. 6 sammenlignes et konventionelt terning-hjørne--arkmateriale og et arkmateriale ifølge den foreliggende opfindelse med hensyn til retroreflektiviteten som en funktion af indfaldsvinklen. En typisk enhed for retroreflektiviteten er candella 2 pr. lux pr. m . Konventionelle terning-hjørne-film indbefatter triangulære eller firkantede reflekterende overflader, såsom de i US-PA nr. 2.310.790 (fig. 1-9) og nr. 3.712.706 beskrevne. Absolutte værdier for retroreflektiviteten er ikke angivet i den grafiske afbildning, eftersom sådanne værdier vil ligge på forskellige skalaer afhængigt af den specifikke terning-hjørne-konfiguration. Formen på kurven repræsenterer imidlertid almindeligvis den sammenligning, der foretages.

Som vist på den grafiske afbildning opnås der maksimal retroreflektivitet ved anvendelse af en konventionel terning-hjørne--retroreflektor ved lave indfaldsvinkler, i størrelsesordenen fra ca. 0 til 30°, for reflekterende elementer med samme brydningsindeks (ca. 1,5). Den retroreflekterede energi falder til 0 ved en indfaldsvinkel på ca. 45°. Ved anvendelse af det her omhandlede arkmateriale stiger retroreflektiviteten indledningsvis med indfaldsvinklen, idet den når et maksimum ved ca. 60-80°, og den formindskes dernæst, efterhånden som indfaldsvinklen når 90°. Efterhånden som retroreflektionen falder, stiger spejlreflektionen selv 8

DK 151731B

følgelig. Efterhånden som indfaldsvinklen nærmer sig 0°, bliver lys, der kommer ind i de reflekterende elementer, endvidere ikke mere reflekteret i nogen væsentlig udstrækning fra de triangulære reflekterende overflade af elementerne. Det vil sige, at reflektionen fra de terning-hjØrne-reflekterende dele af elementerne er formindsket eller gået tabt.

I praksis indikerer ovenstående analyse, at et konventionelt terning-hjørne-arkmateriale ikke tilvejebringer retroreflek-tivitet, når det anbringes praktisk taget parallelt med synslysets bane, medens det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale tilvejebringer en væsentlig retroreflektivitet, der kun aftager, efterhånden som indfaldsvinklen nærmer sig 0 eller 90°.

Det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale kan fremstilles på mange forskellige måder, herunder presning, støbning og prægning, eller på en hvilken som helst anden måde til dannelse af mønstre i eller på et transparent plastmateriale. Typiske eksempler på sådanne teknikformer er de i US-PS nr. 2.310.790, nr. 3.957.616 og nr. 3.689.346 beskrevne.

Ved en sådan fremstillingsteknik dannes en hovedform ved maskintrykning af parallelle V-furer i en metalbloks glatte, horisontale overflade. Hver side af V-furerne skæres i en vinkel på 45° fra det vertikale. Furerne kan typisk skæres i en dybde d, en bredde b på 2d og med et mellemrum mellem centrene ligeledes på ca. 2 d, hvor d er ca. 50-5000 Mm, fortrinsvis ca. '100-500 Mm. Parallelle rektangulære kanaler med en dybde d, en bredde S på fra ca. 1/10 til 3 d og et mellemrum mellem centrene L på fra ca. 1 til ca.

3 d skæres dernæst i rette vinkler på V-furerne. Væggene af de kanaler, der skæres på denne måde, danner de modstående triangulære overflader af reflekterende elementer, såsom overfladen 24 i fig.

1, 3 og 4. Kanalerne definerer også længden 1 af de individuelle reflekterende elementer, såsom elementerne 21 i fig. 1-4.

Den fremkomne form virker som hovedform til fremstillingen af negativforme. Duplikater af hovedformen kan fremstilles ud fra negativformene ved elektrodannelse eller andre velkendte teknikformer til formduplikatformning. En transparent plastfilm eller arkmateriale presses mod duplikatformen eller -matricen til dannelse eller presning af hovedformens mønster i filmen eller arkmaterialet. Ved regulering af dybden af trykningen på plastfilmen eller -arket bliver den basisdel af filmen eller arkmaterialet, der ikke modtager

, DK 151731B

formindtrykningen, det transparente overfladelag for det resulterende retroreflekterende materiale, såsom laget 27 i fig. 1-4.

På næste fremstillingstrin forsynes det sammensatte materiale af reflekterende elementer og transparent overfladelag med en bagklædning af et lag af materiale til forstærkning af det sammensatte materiale og til beskyttelse af de reflekterende elementer mod snavs og fugt. Bagklædningslaget er typisk en opak termo-plastfilm eller -arkmateriale, fortrinsvis med gode egenskaber over for vejrliget. Egnede materialer er acrylpolymerfilm med en tykkelse, der er omtrent lig med tykkelsen af de reflekterende elementer. Andre tykkelser er også egnede, afhængigt af den ønskede grad af fleksibilitet. Bagklædningsfilmen eller -arkmaterialet kan fastgøres i et gittermønster eller på en hvilken som helst anden hensigtsmæssig måde til de reflekterende elementer, f.eks. ved anvendelse af et adhæsiv eller ved varmeforsegling på særskilte steder af arrangementet af reflekterende elementer. Sådanne forseglinger forhindrer indtrængen af jord og fugt og bevarer luftmellemrummene omkring de terning-hjørne-reflekterende overflader. Hvis der kræves forøget styrke eller hårdhed af det sammensatte materiale, kan der anvendes bagklædningsarkmaterialer af polycarbonat, poly-butyrat eller fiberforstærket plastmateriale. Afhængigt af graden af fleksibilitet af det fremkomne retroreflekterende materiale kan materialet udvalses eller skæres i strimler eller andre hensigtsmæssige udformninger. Det retroreflekterende materiale kan også forsynes med en bagklædning af adhæsiv og et sliparkmateriale for at gøre det nyttigt til anvendelse på et hvilket som helst underlag uden det yderligere trin med påføring af adhæsiv eller anvendelse af andre fastgørelsesorganer.

Et typisk retroreflekterende materiale, der er fremstillet på ovenstående måde, kan indeholde reflekterende elementer med en dybde (d) på ca. 100 Mm, en bredde (bj på ca. 200 μίΛ og en længde (1) på ca. 180 Mm. En typisk bredde (Sj af de rektangulære kanaler 34 er ca. 40 Mm og et typisk mellemrum mellem centrene (L) af kanalerne er 220 Mm. Tykke'lsen af overfladelaget og bagklædningslaget kan være omtrent den samme, f.eks. ca. 100 Mm. Det må imidlertid forstås, at sådanne dimensioner såvel som valget af materialerne ved ovenstående konstruktioner afhænger af en række faktorer, såsom materialets brydningsindeks, materialernes fleksibilitet og egenskaber over for vejrliget og den endelige anvendelse, hvortil

DK 151731B

ίο det retroreflekterende materiale er bestemt.

Fig. 7-9 illustrerer andre udførelsesformer for det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale. Med hensyn til fig. 7 og 8 er der mellem et transparent basislag 42 og et bagklædningslag 43 indskudt et arrangement af reflekterende elementer 44 af den type, der er beskrevet under henvisning til fig. 1-4. Strukturen kan eventuelt indbefatte et sliplag 45, der er klæbet til bagklædningslaget 43 med et hensigtsmæssigt kontaktklæbemiddel 46. Det sammensatte materiale beståénde af basislaget 42, bagklædningslaget 43 og arrangementet af reflekterende elementer 44 konsolideres på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde, f.eks. ved laminering af en varmeforsegling på særskilte steder 47. Som ved det sammensatte materiale i fig. 1-4 indeholder det retroreflekterende arkmateriale i fig. 7 luftlommer 48 på de steder, hvor bagklædningslaget 43 ikke er fastgjort til arrangementet af reflekterende elementer 44; og i tværgående kanaler 49.

Medens det retroreflekterende arkmateriale i fig. 1-4 er praktisk taget plant, har det sammensatte materiale i fig. 7 en bølgende overfladekonfiguration, der stammer fra bølgedannelser i bagklædningslaget 43 og skråtstilling af dele af arrangementet af prismer 44. Den bølgende udformning har den fordel, at retroreflektionen bliver mere udtalt fra større synsafstande end ved anvendelse af en plan konfiguration som vist i fig. 2-4. Dette er en følge af det forhold, at indfaldsvinklen for en lysstråle 51 fra et fjernt synspunkt er mindre ved konstruktionerne i fig. 7 end på konstruktionerne i fig. 1-4. På grund af denne reducerede indfaldsvinkel bliver der en større chance for maksimal retroreflektivitet (stråle 52) som angivet på den grafiske afbildning i fig. 6. Efterhånden som indfaldsvinklen formindskes, formindskes spejlreflektionen endvidere, hvilket resulterer i en mere brillant retroreflektion. Det er f.eks. beregnet, at medens ca. 95% indfaldende lys ville reflekteres (snarere end brydes i de reflekterende elementer 44) fra overfladen ved 89° indfald, reflekteres kun ca. 40% af det indfaldende lys fra det transparente overfladelag ved 80° indfald. Indfaldsvinklen bør selvfølgelig ikke formindskes til mere end ca. 30-45°, eftersom retroreflektionen også falder som vist i den grafiske afbildning i fig. 6.

Dimensionerne af og formen på bølgerne er ikke kritiske.

De kan være kurvede ellet triangulære i tværsnit, og deres periode

u DK 151731 B

og udstrækning kan være regelmæssig eller uregelmæssig. Bølgerne har typisk en periode på ca. 2,5-5 mm, en amplitude på ca. 75-315 μιη og en elevation på ca. 2-20°, hvilket tillader en reduktion på ca.

2-20° i indfaldsvinklen.

Et bølgende mønster kan opnås på andre måder, f.eks. som illustreret i fig. 9. Onder henvisning til denne figur ses, hvorledes reflekterende elementer 44 er indelukket mellem et transparent basislag 53 og et bagklædningslag 54, praktisk taget som beskrevet under henvisning til fig. 1-4. Klæbningen til bagklædningslaget 54 kan være langs alle de nedre spidser af de reflekterende elementer 44; eller fastgørelsen kan kun være lokaliseret til steder 55 som vist. Medens der i et hvilket som helst tilfælde vil fremkomme luftlommer 56, forekommer der kun luftlommer 57 ved lokal fastgørelse. Som ved udførelsesformerne i fig. 2-8 kan der anvendes et kontaktklæbemiddel 58 og et slipark 59. Den bølgende natur af det sammensatte materiale opnås ved anbringelse af et andet lag 60, der er karakteristisk ved et bølgende mønster, oven på basislaget 53. Dimensionerne af det bølgende, andet overfladelag 60 kan være de samme som ved bagklædningslaget 43 ved konstruktionen i fig. 7. Selv om den kræver et yderligere lag, er udførelsesformen i fig. 9 i visse henseende lettere at fremstille end udførelsesformen i fig. 7, fordi den kun kræver påføringen af et bølgende, andet overfladelag på det praktisk taget plane arrangement i fig. 2-4. Ikke desto mindre er de opnåede fordele praktisk taget ækvivalente med fordelen ved det sammensatte materiale i fig. 8. Således reduceres indfaldsvinklen på overfladen 53 af en lysstråle 61, der trænger ind fra en relativ fjern kilde og brydes gennem laget 60 som en stråle 62. Retroreflektiviteten (en stråle 63) forøges tilsvarende, forudsat at indfaldsvinklen ikke reduceres til mere end ca. 30-45°.

Tilstedeværelsen af luftlommer mellem de reflekterende elementer, såsom luftmellemrummene i kanalerne 34 i fig. 1-4 og luftmellemrummene 49 og 56 i henholdsvis fig. 7 og 9, tillader intern reflektion uden behov for reflekterende overtræk på de terning-hjørne--reflekterende dele af de reflekterende elementer. Materialerne til det sammensatte retroreflekterende materiale skal vælges omhyggeligt til minimalisering af tab af en hermetisk tillukning, hvilket kunne resultere i indtrængen af fugt og jord i luftmellemrummene. Metalovertræk på de reflekterende overflader er mindre ønskeligt på grund af de forøgede omkostninger og selve metallets tilbøjelig 12

DK 151731B

hed til at forvitre med deraf følgende tab af reflektivitet. En me-talliseret overflade har endvidere tilbøjelighed til at udvise en uønskelig gråhed og begrænser muligheden for at anvende distinktiv farvning i nogle af eller alle lagene i det sammensatte materiale. Det sammensatte materiale kan således være fuldstændigt transparent, eller vilkårlige dele deraf kan være hensigtsmæssigt farvet, f.eks. rødt, grønt, gult eller en hvilken som helst kombination deraf.

Med hensyn til brydningsindeks kan et hvilken som helst plastmateriale af optisk kvalitet anvendes til de forskellige komponenter i det retroreflektive arkmateriale, såsom acrylforbindelser, polycarbonat og polybutyrat. Et brydningsindeks på ca. 1,4-1,6 er almindeligt. Om ønsket kan slidbestandige overtræk og transparente sværteovertræk påføres overfladelaget af det retroreflekterende arkmateriale.

Det her omhandlede retroreflekterende arkmateriale kan anvendes i form af strimler eller separate mærker af et hvilket som helst mønster, og det kan fastgøres ved hjælp af mange forskellige organer på forskellige overflader, såsom landevejsstrukturer, motorcyklisthjelme, cykler og forskellige advarselsskilte, herunder trafik-kegler, skoleovergange og jernbaneoverskæringer.

Claims

1. Retroreflekterende arkmateriale omfattende et basislag (27) og et arrangement af retroreflekterende elementer (21) ensartet fordelt over basislaget, kendetegnet ved, at disse retroreflekterende elementer (21) er afgrænset af en med basislaget (27) integreret rektangulær basis, to indbyrdes vinkelrette rektangulære overflader (22 og 23) der hver især skærer basis i en vinkel på 45°, og to parallelle modstående triangulære frie overflader (24), der står vinkelret på disse rektangulære overflader og på basis/ idet disse triangulære og rektangulære overflader afgrænser et par modstående terning-hjørner (25) derimellem, idet de retroreflekterende elementer er arrangeret som en rækkefølge af regulære trekantprismer, hvis baser støder op til basislaget, og hvis modstående triangulære overflader er anbragt i afstand fra de næstfølgende retroreflekterende elementer til begge sider.

2. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de retroreflekterende elementers (21) brydningsindeks er ca. 1,4-1,6, at de retrore-flekterende elementers dybde (d) er ca. 0,05-5 mm, at de retroreflekterende elementers længde (1) og bredde (b) er ca. det dobbelte af dybden, samt at bredden af mellemrummet (34) mellem to triangulære overflader af de efter hinanden følgende retroreflekterende elementer er fra ca. 1/10 til ca. 3 gange dybden.

3. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de retroreflekterende elementer (21) er frembragt ved presning fortrinsvis med en graveret metalmatrice ind i en klar plastfolie, så de underliggende dele heraf udgør basislaget (27).

4. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indbefatter et bagklædningslag (29), der er fastgjort til arrangementet af retroref lekterende elementer på særskilte steder (47,55) til dannelse af et mellemrum (48,57). DK 151731B

5. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 3, kendetegnet ved, at basislaget (42) er formet i et bølgemønster og at bagklædningslagets (43) tykkelse varierer tilsvarende.

6. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at basislaget (60) har et bølgemønster.

7. Retroreflekterende arkmateriale ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved,-at bølgerne i bølgemønstret foreligger i en elevation på ca. 2-20°.