DK149856B

DK149856B - Fremgangsmaade til fremstilling af 1,3-di- eller 1,3,8-trisubstituerede xanthiner eller fysiologisk acceptable salte deraf

Info

Publication number: DK149856B
Application number: DK158481AA
Authority: DK
Inventors: Georges Philippossian; Marc Enslen
Original assignee: Nestle Sa
Priority date: 1980-05-02
Filing date: 1981-04-08
Publication date: 1986-10-13
Also published as: CS221829B2; PL135383B1; EP0039780B1; IL62641A0; AU539258B2; EP0039780A1; DE3169784D1; DK149856C; GB2075505B; PH17660A; JPS56169690A; CH643260A5; US4581451A; HU185256B; ES8207532A1; FI68831C; DK158481A; CA1155841A; GB2075505A; AU6961781A

Description

i 149856

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte farmakologisk aktive 1,3-di- eller 1,3,8-trisubstituerede xanthiner med den i krav l's indledning angivne almene 5 formel (I), hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Xanthiner er kendt for deres stimulerende virkning på centralnervesystemet. Der kan for eksempel nævnes koffein eller theophyllin.

10 Visse xanthiner er beskrevet for deres spasmolyti ske aktivitet, for eksempel i tysk patentansøgning nr.

2.713.389 eller europæisk patentpublikation nr. 1735.

Det har. nu vist sig, at de omhandlede hidtil ukendte 1,3- eller 1,3,8-subsituerede xanthiner, i mod-15 sætning til de terapeutisk anvendte psykostimulerende xanthiner, udviser en sedativ eller anxiolytisk aktivitet på et bemærkelsesværdigt aktivitetsniveau, uden at der observeres nogen bivirkning ved de for den neuro-leptiske aktivitet effektive doser (ED50).

20 Som nedenfor nærmere omtalt, viser nogle af de omhandlede forbindelser yderligere en diuretisk, anti-allergisk, bronchodilatorisk eller antihistaminisk virkning ved minimale effektive doser (dvs. doser, der giver tydelig respons ved en basissortering), der er 25 betydeligt større end de for den neuroleptiske virkning effektive doser (ED50), dvs. at denne yderligere virkning ikke på nogen måde nedsætter værdien af den neuroleptiske aktivitet.

De omhandlede forbindelser er xanthinerne med den 30 almene formel (I): XXa N R_ t a R3 2 149858 eller deres fysiologisk acceptable salte, hvor er C2-C4-alkyl, C^—isoalkyl, CH2- (C2-Cg-alkenyi) eller CH2-(Cg-isoalkenyl),

Rg er C3-C5-alkyl, c4-C5-isoalkyl, CH2- (C2-C4-alkenyl) eller CH2- (Cg- 5 C4-isoalkenyl),

Rg er H, methyl eller ethyl, med de betingelser, at 1) når Rg er H, er R^ allyl, og 2) R·^ og Rg ikke samtidigt er butyl eller allyl.

10 De foretrukne forbindelser med den almene formel (I) er dem, hvor R^ er allyl, propyl eller isobutyl, Rg er propyl, butyl eller isobutyl, og Rg er methyl, idet forbindelserne l-allyl-3-butyl-8-methyl-, l-propyl-3-bu-tyl-8-methyl-, l-allyl-3-isobutyl-8-methyl-, 1,3-diiso-15 butyl-8-methyl-, 1,3-dipropy1-8-methyl-, l-propyl-3-iso-butyl-8-methyl- og l-allyl-3-propyl-8-methyl-xanthin er særligt foretrukne.

De forbindelser, hvor R^ er allyl, Rg er butyl eller isobutyl, og Rg er H, udgør ligeledes en foretrukken 20 gruppe.

Ved fysiologisk acceptable salte af forbindelserne med den almene formel (I) skal forstås de salte, som disse forbindelser danner med farmaceutisk acceptable baser, og det drejer sig således om salte, hvis kationer er u-25 skadelige for dyreorganismer og ikke fremkalder nogen egen bivirkning ved de terapeutiske doser. Der kan nævnes saltene af alkalimetaller, såsom natrium eller kalium, salte af ammonium og af kendte farmaceutisk acceptable aminer. Disse salte kan fremstilles ved at opvarme for-30 bindeisen med formlen (I) i nærværelse af den egnede base med eller uden opløsningsmiddel, fortrinsvis efterfulgt af en omkrystallisation.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af de omhandlede forbindelser med formlen (I) er ejen-35 dommelig ved, at en uracilforbindelse med den almene formel (II): 3 149856

O

Λ1® (11)

II

• 5 u w ΝΗ- I Δ *3 omsættes med et alkyleringsmiddel med den almene formel R^-X, hvor R^, Rg og Rg er som ovenfor defineret, og X 10 er et halogen, fortrinsvis brom, eller mono- eller disulfat eller p-toluensulfonat, hvorefter den vundne forbindelse ringsluttes, og at, om ønsket, en vundet forbindelse, hvor Rg er forskellig fra H, og R^ og/eller Rg er en alkenyl- eller isoalkenylgruppe som ovenfor 15 defineret, hydrogeneres til en tilsvarende forbindelse, hvor R^ og/eller Rg er alkyl eller isoalkyl, og/eller, om ønsket, en vundet forbindelse overføres i et fysiologisk acceptabelt salt deraf.

Den kendte teknik til fremstilling af substitu-20 erede uracilforbindelser findes beskrevet i en artikel af V.Papesch og E.Schoder, J.Org.Chem. 16, 1879-1890.

Heraf fremgår, at fremstilling af 1,3-disubstituerede uraciler ud fra et urinstof indeholdende to forskellige substituenter (fremgangsmåde A, side 1879) fører til 25 isomerblandinger, hvori den overvejende isomer er den, der bærer den mest voluminøse gruppe ved 1-stillingen.

Opdeling af blandingen ved fraktioneret omkrystallisation er enten umulig eller meget besværlig. Denne metode ville være uanvendelig til fremstilling af de til den 30 foreliggende fremgangsmåde anvendelige substituerede uracilforbindelser, idet den selv i de gunstigste tilfælde (f.eks. 1,3-substituenterne ethyl/butyl eller allyl/isopentyl) ville føre til isomerblandinger.

Fremstilling af en uracil med forskellige 35 substituenter ved 1- og 3-stillingen ved alkylering af en 1-monosubstitueret uracil (fremgangsmåde C, side 1880, 2. afsnit, og side 1888, næstsidste afsnit, supra) fører til lave udbytter, undtagen når der indføres en 149856 4 methylgruppe.

En fremgangsmåde D (side 1880, 3. afsnit, supra) kan kun anvendes til fremstilling af disubstituerede uraciler, og udbytterne er lave.

5 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af de omhandlede xanthinforbindelser er særegen ved, at 3-substituenten i de til fremgangsmåden anvendte uracil-forbindelser indføres så sent som i fremgangsmådens næstsidste trin, dvs. efter inføring af 5-substituenten 10 i uracilforbindelsen og umiddelbart før den endelige ringslutning. Denne fremgangsmåde har vist sig at føre til særligt gode udbytter af slutforbindelserne med formlen (II.

Omsætningen mellem uracilforbindelsen med formlen 15 (II) og alkyleringsmidlet gennemføres hensigtsmæssigt i et fælles opløsningsmiddel for reaktanterne, såsom di-methylformamid (EMF), diethylsulfoxid (EMSO eller hexanethylphosphor-triamid (HMPT), ved en temperatur beliggende mellem 20° og 40°C og i nærværelse af et alkalimetalhydroxid, for 20 eksempel natriumhydroxid i fast form. Reaktionen gennemføres fortrinsvis i DMF ved 20°C ifølge nedenstående reaktionsskema :

0 H 0 H

25 I T li ϋ i |[ II 1111 ’ [2 1 2 R3 *3 1 35 hvor R^, Rg, Rg og X er som ovenfor defineret.

Derefter gennemføres ringslutningen af produktet med formlen (III), hvilket hensigtsmæssigt foregår i en kogende alkalimetalhydroxidopløsning ifølge nedenstående reaktions skema: 5 149856 0 H ? Η

Ajkr-R8 \Λ I

™ Ν ΤΓ^^Ι. 8 0Η“' op^s- Ν Π—“Ν ίτ )

I » ningsmidde^L Δ Λ. JU

5 % Ν ΝΗ2 “ r8 R3 R3

Selvom det er muligt at isolere derivatet med formlen (III ), foretrækkes det at gennemføre ringslut-10 ningen direkte uden at isolere eller rense nævnte deri-vat. Til dette formål neutraliseres reaktionsblandingen, og opløsningsmidlet fordampes, hvorefter inddampningsre-sten opløses i en alkalimetalhydroxidopløsning, og der opvarmes til tilbagesvaling.

15 Fremstillingen af udgangsuracilen med formlen (II) foregår ved traditionelle metoder, for eksempel metoden ifølge Traube (Chem.Ber.33, 1371 og 3055, 1900), idet urinstoffet 0 11 20 Rg-NH-C-NH2 omsættes med cyanoeddikesyre i eddikesyrean-hydrid, eddikesyreanhydridet fordampes, og inddampnings-resten behandles med natriumhydroxid, hvilket fører til l-alkyl-6-aminouracil, og sidstnævnte omdannes til en forbindelse med den almene formel (II) ifølge nedenstå-25 ende reaktionsskema: U °

HsA 1) HaTOytH-COOH H s. A/NØs./'R.

I I 2,^0^ jf T § (« 30 O ^ 3) R^COQH, Δ (T^N A_ | m 2 —-> I NH2 R3 R3

Eventuel hydrogenering, som nævnt, af en alkenyl-35 eller isoalkenyl-gruppe ved og/eller R^ kan gennonføres i et godt opløsningsmiddel for xanthiner, såsom methanol, ethanol eller ethylacetat, i nærværelse af en hydrogeneringskatalysator, såsom Raney-nikkel, palladium på aktivt kul (Pd/ 6 149856 C) eller platinoxid. Det foretrækkes i almindelighed at anvende ethanol og Pd/C. Selvom det er muligt at arbejde under tryk og med opvarmning, foretrækkes normale betingelser, dvs. stuetemperautr og atmosfæretryk.

5 Til fremstilling af forbindelser med formlen (I), hvor Rg er forskelliq fra H, oa R^ er alkyl eller isoalkyl som ovenfor defineret, har det ifølge opfindelsen vist sig hensigtsmæssigt, at der anvendes et alkyleringsmiddel R^'- X, hvor R^' er alkenyl eller isoalkenyl som defi-10 neret for R^ ovenfor, og X er som ovenfor defineret, og den efter ringslutning vundne forbindelse med formlen (I) hydrogeneres til omdannelse af nævnte alkenyl eller isoalkenyl ved R^ til alkyl eller isoalkyl. Det har vist sig, at alkylering med en alkenyl- eller isoalkenyl-for-15 bindelse giver bedre udbytte end alkylering med de tilsvarende alkyl- eller isoalkylforbindelser.

Denne udførelsesform for den omhandlede fremgangsmåde har navnlig vist sig hensigtsmæssigt til fremstilling af forbindelser med formlen (I), hvor R^ er 20 propyl, butyl eller isobutyl, og Rg er alkyl forskelligt fra R^.

De omhandlede forbindelser med formlen (I) kan anvendes i farmaceutiske kompositioner indeholdende en for den neuroleptiske virkning aktiv mængde af en forbindelse 25 med den almene formel I i kombination med en indifferent farmaceutisk acceptabel bærer.

Sådanne kompositioner kan foreligge i forskellige farmaceutiske former indeholdende sædvanlige excipi-enser eller -hjælpestoffer, såsom tabletter, kapsler, 30 suppositorier, opløsninger eller suspensioner, og kan gives ad oral, sublingual, rectal, subcutan, intramuskulær eller intravenøs vej eller ved inhalering i doser beliggende mellem 0,0004 og 0,04 g pr.dag.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives nærmere 35 gennem følgende eksempler, hvori de angivne mængder er vægtmængder, medmindre andet er angivet.

149856 7

Eksempel 1

Syntese af l-allyl-3-butyl-8-methylxanthin.

1) l-Butyl-6-aminouracil.

115 g (1 mol) Butylurinstof og 94 g (1,1 mol) cya-5 noeddikesyre i 200 ml eddikesyreanhydrid blev opvarmet 2 timer ved 75-80°C. Blandingen blev afkølet, og der blev tilsat 500 ml ether. Det dannede bundfald blev indsamlet, vasket med ether og tørret.

Dette produkt blev suspenderet i en blanding af 10 300 ml vand og 150 ml ethanol. Der blev opvarmet til 85¾ og langsomt tilsat 75 ml af en vandig 10%'s NaOH-opløs-ning. Det faste stof opløstes, og kort tid senere begyndte uracilen at udfælde. Efter endt tilsætning blev der henstillet til yderligere omsætning i 30 minutter. Der 15 blev syrnet til pH 5 med HC1, henstillet til afkøling, og bundfaldet blev frafiltreret. Det blev vasket med isvand, hvorved vandtes 100 g krystaller i form af farveløst pulver.

2) 1-Butyl-5-nitroso-6-aminouraci1.

20 I en reaktor udstyret med en magnetisk omrører blev 91,5 g (0,5 mol) l-butyl-6-aminouracil suspenderet i 1 liter vand. Til suspensionen blev der sat en opløsning af 38 g natriumnitrit i 25Q ml vand. Der blev derefter dråbevis tilsat 65 ml eddikesyre under omrøring, og der 25 blev henstillet med omrøring i 18 timer ved stuetemperatur. Der blev afkølet i isbåd, og bundfaldet blev frafiltreret. Der vandtes 90 g violette krystaller.

3) l-Butyl-5,6-diaminouracil.

84,8 g (0,4 mol) 1-Butyl-5-nitroso-6-aminouracil 30 blev suspenderet i 440 ml af en vandig 50%’s ammoniumhy-droxidopløsning. Denne suspension blev opvarmet til 80°C.

Der blev portionsvis med mellemrum på 30 minutter og under omrøring tilsat 88 g (0,48 mol) natriumdithionit. Omrøring blev derefter fortsat 30 minutter ved 80°C og der-35 efter en nat ved stuetemperatur. Der blev afkølet i is, og bundfaldet blev frafiltreret og vasket med en lille smule isvand. Der vandtes 62 g krystaller i form af meget fint pulver.

δ U9856 4) l-Butyl-5-acetylamino-6-aminouracil.

I en reaktor udstyret med en køler, blev 59,4 g (0,3 mol) l-butyl-5,6-diaminouracil i 240 ml eddikesyre opvarmet 2 timer til tilbagesvaling under omrøring. Eddi-5 kesyren blev fordampet, og inddampningsresten blev optaget i lidt ethanol, der blev fordampet. Denne operation blev gentaget, indtil der var opnået en halvkrystallinsk inddampningsrest, der derefter blev tritureret i ether indtil fuldstændig størkning. Det faste stof blev frafil-10 treret og vasket med ether, hvorved vandtes 72 g fine, let gule krystaller.

5) 1-Allyl-3-butyl-8-methylxanthin.

13,2 g (0,055 mol) l-Butyl-5-acétylamino-6-amino-uracil blev opløst i 110 ml dimethylformamid. Til denne 15 opløsning blev der under omrøring sat 2,4 g (0,06 mol)

NaOH og 7,3 g (0,06 mol) allylbromid. Reaktionen forløb ved stuetemperatur i løbet af 30-60 minutter.

Der blev neutraliseret til pH 5 med en koncentreret HCl-opløsning, og dimethylformamidet blev fordampet.

20 Den olieagtige inddampningsrest blev opløst i 40 ml af en 10%'s NaOH-opløsning, og denne opløsning blev opvarmet 2 timer til tilbagesvaling. Der blev afkølet til stuetemperatur, vasket med dichlormethan (2 x 10 ml), og pH blev indstillet på 5 med en koncentreret HCl-opløs-25 ning. Bundfaldet blev ekstraheret med dichlormethan (3 x 20 ml), og derefter blev denne opløsning tørret og inddampet, hvorved vandtes 6,5 g farvede krystaller.

Der blev affarvet ved behandling med aktivt kul i kogende ethanol i 1 time. Der blev omkrystalliseret af 30 en ethanol/vand-blanding 1:1, hvorved vandtes farveløse vatlignende krystaller.

Smp.: 170-171°C.

NMR-spektrum for carbon (C-NMR): se nedenstående Tabel II.

9 U9S56

Eksempler 2-10

Ved at anvende fremgangsmåden beskrevet 1 Eksempel 1 blev forbindelserne fremstillet ved at anvende de passende reaktanter indeholdende grupperne R^, Rg og Rg, 5 dvs. henholdsvis det monosubstituerede urinstof i trin 1, carboxylsyren i trin 4 og alkyleringsmidlet i trin 5, som angivet i Tabel I. I Tabel II er anført omkrystalli-sations-opløsningsmidlet, smeltepunkter og værdier for C-NMR.

10 149356

In +> +> i β β l 01¾¾¾ t3 ό ό t3 mm o

iji-rl ·Η ·Η *H -η Η -Η Η H

GU Β B B BBS Sg.d -η +) ο ο o ooo tntnirs p — ρ p P Ρ Ρ Ρ T* T* P·1 2 <dh λ λ λ a λ λ H CD Η Η Η HHH XJijHfl) >,ιφ >i >, >1 >1 >1 ^"1

iQ i—I Η Η ΗΗι—I CD CD ·Ρ Η -P

r—1 -H »—t i—i rA i—1 r—I r—j ·Η erl D O fu

Cgsq< C <i r< C Q Q ffl +) β α) ω ,-* ω p a> a> a> p <d Ρ >ι Ρ Ρ P >t P a) Q)fl) >i >i cd >i Ρ β Ρ Ρ cd fitnra tngu

>ι·Η >i >i CD 0 0) CD (DOCD

ω p te m x: η μ Μ χ « χ 4-1 (D (D ·Η Οι ·Η Η ·Η (¾ -Η •—Op Ό ΟΌ^ Ό Ο Ό >ί >ι Ό POO ΌΜΌ gS Η ΟιΗΜ W Οι Η Ή mi ι mo m cw m o a β o+> qqo m-^-P-H -η mcfl +> +> -p ο h cd p ρ rnci “225 m β β β β Η Η β β β CO β -Η Η Η -Η Ρ >ι Ή Η Η ·Η β ·η ρ !>ι >ι ρ 3 ·ρ q ρ ρ ρ •ri Ρ Ρ +> +) βΗβ+Ιβββ p 4-1 Η Ρ β Η >ι CD CD Η Η Η O'— >ιΛ·Η ΛΉ >ι Α Ρμ β >ι >ι >ι •Ρ ΟΟ ΟΟ -Ρ Ο Ο-Η-Ρ-ΡΗ β wm com β ρ cap β β η

CQ Η CD Η CD ff) CM Ηβ Λ ff) <C

Η

I—I

CD

X) β -* β β ·Η •Η Xi -13 β -Ρ -Ρ Η β β β β β Λ β ·Η ·Η

β -Ρ m X! Λ A

X! Λ β Η -Ρ -Ρ Η -Ρ β >ι β β >ι β X! Α β β β β χ! βΗ-Ρ Χ!·ΗΧ! (D -Η +> X!>i(D Η Xi Η cn A CD Η xi £ >ι -Ρ >ι η β +> Β >ί +) ι χ! β λ CD Η β I A Ο) 00 -Ρ β -Ρ

'ΰΧΐβ co +> £ I CD >4 CD

β -Ρ X! I CD I Η £Η£

-Η β Η Η I 00 >ι I >ι I

X! β>ι >ι 001+) 00 +) CO

Ρ X! +> +) ι Η fi I β I

Ο Ή β β Η >ι CD Η X) Η .fe >ι X) X) >,0,01 >,!>, +>0 Ο +>00 +> οο Η ρ to ω β ρ β β ι η

Λ ·Η ·Η X! Οι Ή , Λ Η β II I III I >1 I

mm η nnrn η xi η ιι ι III ι +) ι

r—I r—I H HHH H CD H

>1 >1 >1 >i>i>H >1 Ή >i

HH H HHH A Ό -P

HH H HHH +)|β ββ β βββ CD CO Χ3

II I III I - I

HH H HHH HHH

H I O

mOiCNrn m vo r- οοσνο MB ^ H 0 149856 11

Eksempel 11

Syntese af l-propyl-3-butyl-8-methylxanthin.

I et hydrogeneringsapparat opløstes 5 g l-allyl-3-5 butyl-8-methylxanthin (Eksempel 1) i 100 ml ethanol, og der blev tilsat 500 mg 10% Pd/C. Der blev hydrogeneret ved stuetemperatur indtil endt hydrogenoptagning (ca. 1 time). Reaktionsblandingen blev filtreret varmt, bundfaldet blev vasket med ethanol, og opløsningsmidlet blev 10 fordampet fra filtratet, hvorved vandtes 5 g farveløse krystaller. Der blev omkrystalliseret af methanol, smp.

174-175°C, C-NMR (Tabel II).

Eksempler 12-13 15 Ved at anvende fremgangsmåden fra Eksempel 11 blev der fremstillet: l-propyl-3-isobutyl-8-methylxanthin ud fra l-allyl-3-iso-butyl-8-methylxanthin (Eksempel 4), og l-butyl-3-propyl-8-methylxanthin ud fra l-butyl-3-^allyl-20 8-methylxanthin (Eksempel 10).

Smeltepunkt, omkrystallisations-opløsningsmiddel og værdier for C-NMR for disse forbindelser er anført i Tabel II.

149856 _12_ • «- "fc ·«' Μ» ,h

VO VO ·» vo CD

- p m „ ^ » ·**·»·*·» vn in ppp, ρ m i-h in σι σι σι in in mm cm 10 - in «. ·. « rH -i mn ion r*· i—i m in in ,ρ ,-ι .p .-i m m in m

·► 01 rl ·» 10 rH ·ρ rH Ή rH

MT p . n ·» * ·» ·► cm * in id » cd in id r- ·» *.».*.· cm in in cm - in * * Γ' cn h O i—i m rHi-itnoi-iom «.in - - - ,-ι r-t in in in in rH cm cm cm .. ph ·· η ή in in in in

.·. r*« O ·« Γ0 pH .* r-l rH iH

Γ- p p O ·» * ·* .► Γ~- ρ pp rH « 10 CM Γ~ rH ·« - .p .« .» ominH «.in - ρ σι ο o cm σι mr-ir-iinoi'-icncM * in ρ » » pH pH«s· in ο «η pH pH ο p pH .p pH pH in Λ Irt Ut

•ρ O Kf ·ρ Γ' r-4 rH H H

p- P *- rH *« P .P ,p CM

p σι σι > m o ^ ^ - p .« ·« ·« σι Μ’ μ* o pin » p >5· σι m σι vo ΜΓ pH rH m CM rH CM Ο ρΜΤ ~ ' _p pH ρΗπ m in σ> ή σι σι σι Λ .ρ Η » Η rH « rr 'ί

Ρ-. C ·Ρ 10 in ·» r« pH .ρ rH pH rH

C! (rt «gi p p ^ ·« p .P .P 10 η, η p o o p cm σι ro m «»*·»·» «

n-.p) en if M· CM - 'O' p-OlrHCDC^CD

CQ ΠιΗρΗΓΟΓ-ΗΓ^σΐ - Π ' P P

CO pH pH pHpH pH^VOrHlOlOlO

^ * p * p rH rH rH O O O O

P H .« CM CM « MC pH .« i—i pH i—! cn +J η ρ p cm ,p p .p .r cd pH ω P CM CM p C« CM P~ CD ,p p .p .p .p §5 Γρ m P0 Γρ* p ro ρ ρ C'« P« CD CD 'ir (3 pHpHpHpHIOpHIOIO p pH ppp Η h ho o o m h co o m ·—+) .p.p ρΗ.ρρΗρΗ'Μ' «ymii , 1) .» m in * co ·» K +i t— p p in ·« » .ρ .ρ .p cd .p .« -p S — p r·» r·» p r~ r·- r~ r-» σ> pmmio H IOpHpHiOpHpppIO*·'

I, CO o pHrHororHfornioocompH

Og pH pHpj· «a1 «a· m ή ^ *a· "ct h y .ρ o σι ·» <p vo ·► ·ρ ·» ·* « ·- ·*

H ,0 " co ppCOpppiO^nr-cMrocM

Ή $ pI^iO ppiO'pp'pp* ih , 9 ro oooroocMiooinor~o 9 S «gipHpHin'i^'^'comirrnCMro rQ -H 9 ..........................

nJ v cDoiOf~cM'3,cocMr~r'-in'a,^i ÉH S3 7Π ρ pppppppp pppp

ilg ,3< rorOrHCOOiniDOCMrHpHpHrH

^ M'inMrmM'MmCMMfcMCMCM

cm r^mcMt^tp-pHOOCMamcn o ΓοηΓρίΝΓΟιοοοοοσο

CO «3*«3'CMCM'q'CMCMCMmCMpHCM

o cM^roiO'S'inc^oocn rpoicp· o ο^σίΟρΗΓΜ^ροο^σΐ’Ο'

CM CO CMi”ICMCMCMpHpHCMpHpHpH

co oocnoocomcocoppcDtp-cD

u oocnrois'CMroco«a'co«a'cn

pH CMCMpHpHpHCMpHpHpHpHpHpH

CD CDOCOlOpHCO<OinCO',!l,,^'pH

CO nO<e,CMH«3,COCMCOpHrHpH

pH i—I CM i—ii—i’—li—i1—i1 1 pH rH rH 1 !

Cd rHrHpHpH pH pH pH

mi .. ......

rH ft rH pH pH pH pH pH i—I pH

H ·& <D

HH« O O O O OO O

(0 DjO NS N N N B B CMCMBBIlJ CM

Pp-H teoratettioowMoootc MIS 'p. CO "p«. "»ρ -pp CO CO N — co co CO —« Λωω sliSiliffiKEesiKEcæsiæis .iHC&l ooooooooooooo J*; 0 G m m m m min m.'.

S-H-HMWtiipS Hi M Hi

PC CM CM CM CM CM CM CM

_________ O OOP_O O_U .

pHOinrp'TrpcMinpTt^inpHO ·,-« r~inoicMincDrppHinoit~cnoi

tCJ pHpHHcmpHpHpHcmHpHpHcmpH

O I I I I I I I I I I I I I

p-' Offi'JOCIlOp4Uclli)'iOlJI

r'rraicMinærpHincnc-'mCD pHpHpHCMpHpHpHCMpHpHpHCMpH.

9 rH CM CO Ml- miOl^COOl OrH CM CO

I |0) pH pH pH rH

13 149856

Xanthinerne fra de foregående eksempler har været genstand for en adfærdsundersøgelse på rotter som funktion af den af nye omgivelser fremkaldte angst. Hos rotten 5 viser angsten sig ved, at rotten foretager rejsninger på bagpoterne, hvorimod flytninger er udtryk for lokomoto-risk aktivitet.

Metode: - Inducering af en angsttilstand foregår ved at konfron- 10 tere "godtroende" hanrotter Sprague-Dawley (Iffa-Credo,

Frankrig), med en vægt på 260-300 g, med nye omgivelser £ bestående af bure af Macrolon (30 x 25 cm), der er anbragt i et lydisoleret og klimatiseret kammer (22°C og 50% relativ fugtighed).

15 - Bestemmelsen af antallet af rejsninger og flytninger foregår automatisk ved hjælp af fotoelektriske infrarøde celler, der kun udsender elektriske impulser for frie bevægelser af dyret og ikke for statiske bevægelser, såsom af hovedet og halen, hvilket sker af hensyn 20 til reproducerbarhed. Disse fotoelektriske celler kvadrerer burene på to forskellige niveauer, således at rejsninger kan skelnes fra flytninger. Antallet af rejsninger og af flytninger tælles af de to serier af fotoelektriske celler, lagres og gengives på tryk efter 25 et forud fastlagt program.

- Forsøgsforbindelsen, i opløsning i form af dens natriumsalt, gives oralt gennem spiserørsslange, idet kontrolindgiften er destilleret vand i en mængde på 6 ml/kg, og indgiften sker 30 minutter, før dyrene anbringes i 30 burene. Antallet af rejsninger og af flytninger bestemmes gennem de 15 minutter, der følger efter anbringelsen i buret, i forhold til virkningen fremkaldt af kontrolindgiften.

Behandling af resultater; 35 - Ud fra udviklingen af forsøgsforbindelsernes indvirk ning på antallet af flytninger og af rejsninger som funktion af de indgivne progressive doser, udtrykt som 14 149856 procent af flytninger og rejsninger talt for kontrolindgiften, bestemmes ED50-dosen (udtrykt i mg/kg), dvs. den stofmængde, der er nødvendig for at fremkalde en variation af den motoriske aktivitet på 50% sammenlig-5 net med kontrolindgiften.

- Ud fra ovennævnte værdier fastlægges de rette regressionslinier for flytningerne og rejsningerne ved metoden beskrevet af Saubrié, P.J. Pharmacol, (Paris) 2 (1971), side 457-472, idet ligningen for disse rette regressi- 10 onslinier svarer til gennemsnittet udtrykt i % af ydelserne af kontroldyrene som funktion af produktet ved log-^0 af doserne (der tages kun sådanne doser i betragtning, der ikke formindsker den motoriske aktivitet med mere end 75%).

15 - Sammenligning af hældningerne for de rette regressions linier svarende til flytningerne og til rejsningerne sker ved i et system med akser vinkelret på hinanden som abscisse (d) at afsætte hældningsværdien for den rette linie for flytningerne og som ordinat (r) hæld- 20 ningsværdien for den rette linie for rejsningerne.

Disse værdier viser effekt-dosis-relationen for en given forbindelse.

- Der bestemmes ligeledes forholdet mellem hældningen for flytningerne og hældningen for rejsningerne, hvilket 25 gør det muligt at bedømme effekt-specificiteten af en given forbindelse på angsten.

Nedenstående Tabel lix viser de opnåede resultater: 15 149856

Tabel III

~ Hældning Hældning Forhold torDinaei- ED50 for flyt_ f0r rejs- mellem Ef- , (mg/kg) ninger ninger hældninger fekt 5 Eksempel___^ 0 (d) ϊ 0 (r) d/r__ 1 0,14 P < 0,0Q1 P< 0,01 n.s. S.N.

2 1,60 P< 0,001 P< 0,001 <1, P<0,001S.A.

3 0,98 P<0,001 P<0,001 <1, P<0,001S.A.

4 0,25 P<0,001 P<0,01 n.s. S.N.

10 5 6,24 P<0,01 P< 0,001 <1, P<0,001S.A.

6 0,27 P<0,001 P<0,001 <1, P<0',01 S.A.

7 1,03 P<0,001 P<0,01 <1, P<0,01 S.A.

8 1,02 P < 0,05 P<0,01 <1, P<0,05 S.A.

9 2,38 P< 0,001 P< 0,001 <1, P<0,003S.A.

15 10 3,95 P<0,01 P<0,01 n.s. S.N.

11 0,35 P< 0,001 P< 0,001 <1, P<0,001S.A.

12 0,25 0,01 P<0,01 <1, P<0,00]S.A.

13 1,05 P<0,01 P<0,01 <1, P<0,05 S.A.

20 chior- 21 p < 0,05 P<0,05 n.s. S.N.

promazin ' ' haloperidol 1 P< 0,01 P< 0,01 n.s. S.N.

25 chlordi- u p<0,01 P<0,01 <1, P<0,01 S.A.

azepoxid ' '

theophyllin - | P< 0,001 n.s. >1, P<0,003 P

Forklaring: - Sammenligningen af hældningerne er foretaget ved hjælp af prøve (t) for sandsynlighederne P<0,05, P< 0,01 og 30 P< 0,001, - n.s. angiver, at hældningen ikke er tydeligt forskellig fra 0, eller at forholdet mellem hældningerne for flytningerne og for rejsningerne ikke er tydeligt forskellig fra 1, 35 - S.N. angiver, at forbindelsen har en ikke-specifik se dativ virkning, 16 149856 - S.A. angiver en sedativ virkning med anxiolytisk karakter, - P betyder psykostimulerende.

Konklusioner: 5 Bestemmelsen af en forbindelses virkning fremgår af dens beliggenhed i forhold til den rette linie d = r for hældning = 1. De forbindelser, der er beliggende på denne rette linie, har samme virkning på rejsningerne og på flytningerne og er ikke-specifikke sedativer (S.N.).

10 For disse forbindelser svarer den anførte værdi for ED50 til gennemsnittet taget fra de to rette regressionslinier.

De forbindelser, for hvilke den absolutte værdi af hældningen for rejsningerne er tydeligt større end værdi-15 en for flytningerne, har en specifik virkning på angsten.

De er sedativer med anxiolytisk karakter (S.A.). I dette sidstnævnte tilfælde er ED50 beregnet ud fra den rette regressionslinie for rejsningerne.

Ovenstående Tabel III viser: 20 - at forbindelserne fra Eksempel 1, 4 og 10 har en virkningsprofil, der kan sammenlignes med de neuro-leptiske stoffer chlorpromazin og haloperidol, - at forbindelserne fra Eksempel 2, 3, 5-9 og 11-14 har en virkningsprofil, der kan sammenlignes med chlordi- 25 azepoxid, og - at theophyllin er psykostimulerende og er uden virkning på angsten.

Forbindelserne fra Eksempel 1, 2, 4, 11 og 12 har 30 været underkastet toxicologiske prøver: a) Bestemmelse af akut toxicitet LD50 på han- og hun-mus, idet forbindelserne var opløst i DMSO, og referencen var DMSO alene, ifølge J.T.Litchfield og F.Wilcoxon, "Simplified method of evaluating dose-effect experi- 35 ments", Journal of pharmacology and experimental the rapy, bind 96, side 99-113, 1949.

b) Bestemmelse af akut toxicitet LD50 på han- og hun-rot- 149656 17 ter, idet forbindelserne var opløst i DMSO (reference DMSO alene), ifølge C.S.Veil og G.J.Wright, "Intra-and inter laboratory comparative evaluation of single oral test", Toxicology and applied pharmacology, bind 5 11, side 378-388, 1967.

Forbindelserne fra Eksempel 1, 2, 3, 4, 5, 9 og 11 har ved en basissortering vist følgende aktiviteter: c) Diuretisk virkning på hanrotter ifølge W.L.Lipschitz, Z.Hadidian og A.Kerpcsar, JPET, bind 79, side 97-110, 10 1943.

d) Antiallergisk virkning på han- og hun-rotter ifølge J.Goose og A.M.J.N. Blair, Immunol., bind 16, side 749-760, 1969.

e) Bronchodilatorisk virkning in vitro ifølge F.P.Luduena 15 et al, Arch.int.pharmacodyn., bind 111, side 392-400, 1957.

f) Antihistaminvirkning in vitro ifølge R.Magnus, Arch., f.d., ges.physiol., bind 102, side 123-151, 1904.

, Resultaterne fra disse prøver er anført i nedenstå-20 ende Tabel IV: 18 149856 i o> d d 0) ·Η ϋ d

CM OOO dX o O O I

0<u ooo <D Μ o m in Μ-Ι^ΌΟΙ Η H CM Ό Ή Η H ti > > *H Η H 0) +1 S Ό -,y \ --- Q) tJi+J >W ti-<M M tl) Η (!) •ΰ &> &> ri βι-ι di om c dm m o i

O ni O m S o cm -Η Η cm H

g ·η x o η d d •η +> ε a ex «Λ

C id 091 <D M 0) M

•Η Μ Μ 0) Ό -H 'O -H

ε -P «μ m c>c> > tr» tr> ty> &> h tn d C d d

+i - m d H -M H -H

Λίϋκυο m d Cddl « oxtja *> a x fix fix gx

<w\h tn cm o 0) M o ti) M O) h <U M

IH CH (d (D Η Ό *h m ΐ-Η Ό·γΙ ΌΉ α>ε^Μ d> cJ !> d* > -Η -H O) tT> ” td Μ h m έ t n ή h m cm O Η H <D * “

CtnMtJ mom o cm m o i

> -H O 0) >1 H CM

η ε o 'd +>

dl <D

Λ 4J

td +>

& O

M d -a* o i r- i I m σι

C CM Ο H HH

*· Λ CM

o · a m o ί Λ Q ---—- +j di a ω > . cn &

X ti mol m i imco M

- \ flj CO O CM CM CM a

tjl ,C CM I

ε * α> A χ •η ,¾ ____ ..- - - . - ----------------- -- — - ------ Ή tn Μ

C (U

§ d cm i i σι i i Η i >

Co o’ m *H

- Λ H tr> • d

O O ttJ

m · td Q a--

dl I

Gi X d cm i i σι i i h i \ td r*» t" σι -d ", S 13 d

•ri H

___ M

(0

Η H

I 0) X

ti a p

Η 0) B h cm co -3< m σι H cm O

Λ μ ο η h a Μ h td t n O tu Μ X fe Ό m fe

Claims

149856 Forbindelserne fra Eksempel 1, 4, 11 og 12 har været underkastet adfærdsprøver ifølge "Predictabilily and specificity of behaviour screening tests for neuroleptic" P.Worms og K.G.Lloyd, Pharmacology, Teratology, bind 5, 5 side 445-450, 1979, omfattende: - katalepsi induceret med haloperidol på rotte: potentialisering ved 1 mg/kg p.o., - analgesi induceret med pentobarbital på mus: potentialisering ved 0,5 mg/kg p.o., 10 - "Klatrepræstation" induceret med apomorphin på mus: hæmning ved 1 mg/kg p.o., - stereotyperet adfærd induceret med apomorphin på rotte: ingen antagonisme op til 8 mg/kg p.o., - rectal temperatur på mus: 15 temperatursænkende virkning ved 2 mg/kg p.o., - hypermotilitet induceret med amphetamin på rotte: antagonisme ved 0,5 mg/kg p.o. Disse virkninger er typiske for neuroleptica bortset fra, at de ovennævnte forbindelser, i modsætning til så-20 danne neuroleptica som haloperidol eller chlorpromazin, er uden virkning på den stereotyperede adfærd hos rotte induceret med apomorphin.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af 1,3-di-eller 1,3,8-trisubstituerede xanthiner med den almene formel (I) '.'jCcx, 1 · I 8 R3 149856 eller fysiologisk acceptable salte deraf, hvor R1 er C2-C4-alkyl, C^-isoalkyl, CH2~(C2-C3-alkenyl) eller CHg-(Cg-isoalkenyl), R3 er C3~C5-alkyl, C^-C^-isoalkyl, CH2~(C2-C4-alkenyl) 5 eller CH2~(Cg-C^-isoalkenyl), Rg er H, methyl eller ethyl, med de betingelser, at 1. når Rg er H, er R-j^ allyl, og

2. R^ og R3 ikke samtidigt er butyl eller allyl, 10 kendetegnet ved, at en uracilforbindelse med den almene formel (II): 0 HN li II

15. M ° 11 O N NH2 1 2 R3 20 omsættes med et alkyleringsmiddel med den almene formel R^-X, hvor R^, R3 og Rg er som ovenfor defineret, og X er et halogen eller mono- eller di-sulfat eller p-toluensulfonat, hvorefter den vundne forbindelse ringsluttes, og at, om ønsket, en vundet forbindelse, hvor 25 Rg er forskellig fra H, og R^ og/eller R3 er en alkenyl-eller isoalkenylgruppe som ovenfor defineret, hydrogeneres til en tilsvarende forbindelse, hvor Rj^ og/eller R3 er alkyl eller isoalkyl, og/eller, om ønsket, en vundet forbindelse overføres i et fysiologisk acceptabelt 30 salt deraf.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, til fremstilling af forbindelser, hvor Rg er forskellig fra H, og R^ er alkyl eller isoalkyl som defineret i krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes et 35 alkyleringsmiddel - X, hvor R^' er alkenyl eller isoalkenyl som defineret for R^ i krav 1, og X er som defineret i krav 1, og den efter ringslutning vundne forbindelse med formlen (I) hydrogeneres til omdannelse